PORTRAT ET MAGASIN PA S S I O N OG IDENTITET
OM
OKTOBER 2026
CECILLIE PRISFELDT Skaber visuel balance
FANØ Tolv minutter væk
PORTRÆT
HJALTE ROSS
Det handler om musikken NO. 01
Leder / Oktober
E x
n i h i l o
n i h i l
Der er ingen garanti for succes. Men hvis man vil ændre noget i livet, er man nødt til at gøre noget andet, end man plejer. Det er efterhånden en kendsgerning for de fleste. Og så må man ellers bare håbe på, at heldet tilsmiler den, der opsøger det. Derfor har jeg startet et digitalt portrætmagasin om mennesker, steder, passion og identitet. For hvem elsker ikke at høre andres historier, særligt historierne om dem, der tør følge deres hjerte? Vi mennesker er drevet af at fortælle historier. Vi er nysgerrige efter at forstå os selv og verden omkring os. Sådan har det i hvert fald altid været for mig. Identitet optager mig, og jeg deler psykologen og forfatteren Glenn Bechs påstand om, at alt er identitet. Vi skaber os selv gennem de historier, vi vælger at fortælle. De fortæller, hvem vi er, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi gerne vil opfattes. Jeg er både begejstret og forventningsfuld, men også lidt træt efter første omgang af magasinet. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, og der er virkelig mange veje dertil. Meget kan blive bedre, og jeg håber på at få nogle legekammerater hen ad vejen. Men første skridt på vejen var at tage fat i nogle mennesker, jeg gerne ville læse om. Derfor har jeg talt med singer-songwriter Hjalte Ross om hans musik og hans vilje til at følge sin passion, selvom det ikke altid er lige nemt at stille sig frem på scenen.
01
Og jeg har talt med Cecillie Prisfeldt, der er influencer og content creator, om at skabe en visuel identitet, der både fremstår kompromisløs og skaber balance i hendes eget univers. Det er ikke nemt at stille sig frem på scenen eller en af de mange kanaler og sige: “Her er jeg, og I må forresten meget gerne klappe, for jeg er både nervøs og sårbar.” Men ofte ligger der en stærk drivkraft bag, som gør, at man ikke kan lade være, selvom man risikerer at blive udskammet. Det kan føles ubehageligt, men glæden ved at overvinde det er som bekendt fantastisk. Netop den slags fortællinger, vil jeg gerne give plads til her: fortællinger om, hvordan vi forstår os selv, og hvordan vi vælger at vise det til andre. Og om at turde begynde, også før man ved, hvad det bliver til. Ex nihilo nihil. Intet kommer af intet. Tak, fordi du læser med.
Ane Gleerup
02
P O R T R A T I N D H O L D
01
LEDER
04
PORTRÆT · HJALTE ROSS
15
STED
26
BLITZ · CECILLIE PRISFELDT
Intet kommer af intet
Scenen er muligvis en kamp, men det er musikken ikke
Tolv minutter væk – en weekend på Fanø
Et univers i balance
03
PORTRÆT /PORTRAT
Scenen er muligvis en kamp, men det er musikken ikke. H j a l t e v i l l e f ø r s t o g f r e m m e s t l ave e t a l b u m , h a n k u n n e væ r e s t o l t a f . I d a g s t å r h a n p å s c e n e n m e d n e r vø s i t e t e n i h æ l e n e o g ve n d e r s t a d i g t i l b a g e t i l musikken som sit eget mål. Te k s t o g F o t o A n e G l e e r u p
04
OKTOBER 2026
PORTRÆT
D e n 2 9 - å r i g e d a n s k e m u s i k e r o g s a n g s k r i v e r H J A L T E R O S S u d g i v e r m u s i k u n d e r e g e t n a v n o g h a r s k a b t t r e a n m e l d e r r o s t e a l b u m : E m b o d y ( 2 0 1 8 ) , W a v e s o f H a s t e ( 2 0 2 0 ) o g L e s s ( 2 0 2 3 ) . D e n 1 7 . o k t o b e r k a n h a n o p l e v e s l i v e h o s F O L K i A a r h u s .
05
Lyden er støjende, som ferietravlhed på en banegård. Men det er ikke ferie, det er lørdag, og folk er på gaden, på caféer og her på Godsbanen i Aarhus. Efterårets farver lyser klart, selvom bygningen er grå, og himlen bleg. Jeg har netop sat film i mit gamle Canon-kamera
og
bakser
med
lysmåleren, som jeg opdager mangler batteri, da Hjalte lægger sin hånd på min skulder. Han
er
kommet
med
toget
fra
Aalborg, og vi skal for at snakke og bagefter skyde portrætter. Vi sætter os med det samme udenfor ved et bænkesæt med en kop kaffe og en vand. Hjalte skriver i øjeblikket sange
til sit fjerde album, og jeg er
særligt nysgerrig efter at
vide, hvad
der får et menneske til at stille sig op på en scene igen og igen, selvom det er ubehageligt.
“
Vi h av d e e t re t s e r i ø s t b a n d i gymnasiet, hvor vi også spillede på SPOT Festival og for fuldt hus på det daværende spillested Drone i København, fordi vi havde fået et enkelt SoundCloudh i t , s o m va r b l eve t o m t a l t i Vi c e .
06
MUSIKKEN FØRST Lysten til at spille musik kom tidligt. I gymnasiet havde Hjalte et seriøst band, der blandt andet spillede på SPOT Festival og for fuldt hus på det daværende spillested Drone i København. De havde fået et enkelt SoundCloud-hit, som var blevet omtalt i Vice.
På SPOT Festival fik han også at vide, at det at være musiker er 10 procent musik og 90 procent alt det andet. Hjalte så musikbranchen som et stort hjul, han havde lyst til at bryde med. Gymnasiebandet sluttede med gymnasiet, men Hjalte vidste, at han selv ville lave musik. Han havde ikke noget mål om at spille koncerter eller blive kunstner. Han ville bare lave et album. ”Min tanke var dengang, at jeg ville lave et album, som jeg også er stolt af, når jeg er fyldt 50. Så nu må vi se, om jeg er det. Men jeg er det i hvert fald stadig her efter otte år.” Han husker sin første koncert med albummet i januar 2018 på Northern Winter Beat Festival. Det blev en god oplevelse. Hjalte har altid spillet sin egen musik. Han dur, som han selv siger, ikke til at spille covernumre. Han er ikke skolet musiker, og måske er det også derfor, han altid har været mest drevet af at spille sine egne sange. Han ser det næsten som en fordel, at han ikke kan spille andres musik. Så forstyrrer den ikke hans egen produktion. På den måde er han, i den mest positive betydning, tvunget til at gøre tingene på sin egen måde.
07
OKTOBER 2026
PORTRÆT
“
Men det var ikke videre gennemtænkt. Jeg kunne jo lige så godt bare prøve. Det sker jo ikke, hvis j e g i k k e p r ø v e r.
08
PORTRÆT /PORTRAT
AT TAGE CHANCEN Den tilgang viste sig også, da han arbejdede på sit første album. Hjalte larmer ikke og viser sig ikke frem. Alligevel, eller måske netop derfor, formår han at få kontakt til de rigtige mennesker. Han tog selv kontakt til John Wood for at spørge, hvordan man får den helt rigtige varme og naturlige lyd på en plade. ”Det er faktisk noget, jeg er ret stolt af,” siger han. ”Men det var ikke videre gennemtænkt. Jeg kunne jo lige så godt bare prøve. Det sker jo ikke, hvis jeg ikke prøver.” Det var John Wood selv, der tilbød, at Hjalte kunne komme til London, så han kunne producere albummet. Hjalte griner, da han fortæller, at Wood foreslog nogle ret vilde steder. Han kunne blandt andet få Abbey Road til vennepris. Men for en nyudklækket gymnasieelev med et job som lærervikar var det stadig for mange penge. Heldigvis ville John Wood gerne komme til Danmark, hvis Hjalte kunne finde et billigere studie. Det fandt han i Nibe, tæt på Sebbersund, hvor han er vokset op.
09
10
SCENEKAMP Selvom Hjalte ikke begyndte med et mål om at spille koncerter, er scenen blevet en del af hans virke. Jeg har bemærket, at han beskriver scenen som en kamp, og nervøsiteten ved at skulle stille sig frem for andre er for mig velkendt. De fleste har nok også mærket deres hjerte banke hårdt i brystet, når de modtager alles opmærksomhed. Det kan endda bare være ved en præsentation til et personalemøde. Altså en lille kamp mange kender til, men hertil tilføjer Hjalte, at det også er fedt at kæmpe, og ikke mindst når man overvinder det. For ham handler det ikke så meget om at være på scenen, men om optakten. Når musikken spiller, forsvinder nervøsiteten for en stund, og overvindelsen belønnes med adrenalin. Men nervøsiteten er lunefuld.
”Nogle gange kommer den slet ikke, og andre gange forsvinder den ikke igen, og så er det en dårlig oplevelse,” siger Hjalte. I første halvår af 2025 oplevede han, at han havde for travlt og ikke lyttede til kroppens signaler. Han og bandet spillede mange koncerter og spiste dårlig og hurtig mad. Nervøsiteten pressede ham både fysisk og psykisk, selvom oplevelserne var positive. Han har accepteret nervøsiteten som et vilkår, måske en præmis, for sit virke som musiker. Nogle gange har han lyst til at snakke på scenen mellem sangene. Andre gange skal musikken tale for sig selv. Sceneskrækken viser sig ikke midt i sangene, men kan lure imellem dem.
11
OKTOBER 2026
PORTRÆT
AT VÆLGE, HVAD DER TÆLLER I dag føler Hjalte, at han har kunstnerisk frihed. I mange brancher handler det om anerkendelse, og musikbranchen er ingen undtagelse. Succes måles ofte på antallet af streams og solgte plader, størrelsen på koncerterne og antallet af følgere. Men Hjalte mener, at man selv kan vælge, hvad man vil fokusere på, i stedet for at lade andre måle og veje én. Da han skrev sit første album, handlede det kun om musikken. Når han ser tilbage på den beslutning, er han stolt af sin tilgang. ”Det hele handlede om albummet og musikken. Det var på en måde smukt og rent og netop det, jeg altid siden har forsøgt at vende tilbage til.” Det kan han nu. 12
13
Den 17. oktober spiller han noget af sin nye musik på FOLK i Aarhus. Denne gang bliver han akkompagneret af Mika Persdotter, Anja Præst Mikkelsen og Nikolaj Svaneborg, som alle kommer med forskellige musikalske baggrunde. Det glæder han sig meget til. For selvom scenen stadig kan være en kamp, er musikken heldigvis større end nervøsiteten.
14
OKTOBER 2026
STEDER
Tolv minutter væk En weekend på Fanø med kaffe, ler, gammel kunsthistorie og sæler på sandbanken. Mere skal der ikke til. Tekst og Foto Ane Gleerup
15
Hermann's kaffe & kunst salon, Sønderho
16
OKTOBER 2026
STEDER
Færgen fra Esbjerg til Nordby tager tolv minutter. Det er næsten lidt snyd. Du har knap fundet en plads ved vinduet, før færgen lægger til, og så er du et andet sted. Kør direkte sydpå mod Sønderho. Her kan du passende begynde med en kop kaffe hos Hermann's.
Kaffe hos Rigmor Bag disken står Rigmor Nørby og laver kaffen. Den bliver serveret i Fanø-kopper, som hun selv har designet og lavet. Kig dig omkring, mens du venter. Kunsten på væggene og hylderne er både hendes egen og andres. Rigmor arbejder med ler og akvarel, og her hænger det hele naturligt sammen. Hermann's er ny i Sønderho, og navnet har en historie. Hermann er en hund, som Rigmor reddede, mens hun boede på Sicilien og gik på kunstskole. Han kom med hjem til Danmark. Nu har han også fået et sted opkaldt efter sig.
HERMANN'S kaffe & kunst salon, Sønderho
Kaffen kommer fra Bean Machine, og kagerne er fra Fanø Chokolade, så sæt god tid af.
17
Derefter: Fanø Kunstmuseum Når du alligevel er i Sønderho, er Fanø Kunstmuseum oplagt. Lige nu kan du se Peter Svarrers Clay Herbarium, som vises frem til 18. oktober. Svarrer er især kendt for glasset og for sit lange samarbejde med blandt andre Holmegaard. På Fanø er det leret, der fylder. Værkerne tager udgangspunkt i naturens former, særligt frøkapsler. Det lyder botanisk, men idéen er enkel: Man kigger på noget så almindeligt som en frøkapsel og bliver ved med at kigge, indtil formen begynder at interessere en. Det passer godt til en tur på Fanø. Prøv ikke at nå fem andre ting bagefter. Gå hellere en tur rundt i byen. Fanø Kunstmuseum, Sønderho
18
Sønderho Kro og en have, du måske har set før Sønderho Kro har ligget her siden 1722. Maleren Julius Exner kom hertil hver sommer fra 1877 til sin død i 1910 og havde atelier på kroen. Mange af sine motiver fandt han lige uden for døren, blandt Sønderhos mennesker og i deres stuer. Læg især mærke til haven. Har du fulgt med i DR's Kunstnerkolonien, kan du måske genkende den. Sjette sæson blev optaget på Fanø i august 2025 og sendt i begyndelsen af 2026, og kunstnerne arbejdede blandt andet fra det historiske Malerhus i Sønderho. Haven er både en del af en gammel kunsthistorie og kulissen til noget, du måske lige har set på tv. Kunstnere er blevet ved med at komme hertil i næsten 150 år. Og diget og vandet ligger lige ved siden af.
19
OKTOBER 2026
STEDER
Sønderho Kro, siden 1722
20
Gå en lang tur ved vandet Før eller siden trækker stranden. Den er så bred, at du kan gå i en time uden at møde nogen, og det er helt i orden ikke at have et mål. Vil du have et alligevel, så sigt mod sælerne. Syd for Sønderho ligger Galgerev, og når vandet trækker sig tilbage, kravler de op på sandbankerne. Der kan sagtens ligge flere hundrede på én gang, så du skal ikke stå og håbe på et enkelt hoved i bølgerne. Tjek tidevandstabellen hjemmefra, og tag kikkerten med. Bliv på god afstand, for sælerne skal have lov at ligge i fred. Når du senere sidder ved Fanø Krogaard, så hold øje med vandet. Herfra kan du se ud over Vadehavet og sandbankerne, og ofte ligger der også sæler.
21
OKTOBER 2026
STEDER
Du kan ikke besøge Fanø uden at besøge Fanø Krogaard Indretningen blander gamle ting og dansk design uden at prøve at få det hele til at ligne hinanden.
Det er i hvert fald min holdning. Fanø Krogaard ligger helt ude ved vandet i Nordby og er både hotel, spisested og et sted at slå sig ned med noget at drikke. Her er god mad og gode drinks.
Bliver du natten over, så bo her. Spis middag, tag et glas vin, og hav ikke mere på programmet.
22
DUNKEL i kælderen Tager du til Fanø i efterårsferien, er der en ekstra grund til at gå forbi. Den 12. og 13. oktober bliver Krogaardens kælder til udstillingssted for DUNKEL, en pop up-udstilling med ni kunstnere og kunsthåndværkere fra øen. De har taget udgangspunkt i den samme tekst og arbejdet videre med den på hver deres måde og i hver deres materiale. Blandt deltagerne er Fanø Keramik, Søsten Keramik, Galleri Lotte Lambæk og Galleri Tina Kolding. DUNKEL, Fanø Krogaard
Det er faktisk en ret god anledning til at tage afsted netop nu.
Mandag 12. oktober kl. 15–20 Tirsdag 13. oktober kl. 11–17
23
24
OKTOBER 2026
STEDER
Alt, du behøver. Fanø kræver ikke en masse planer. Tag færgen. Kør til Sønderho. Drik kaffe hos Rigmor. Se på ler. Gå en tur ved vandet. Kig ind i krohaven. Find en sæl, hvis tidevandet vil det. Kør så tilbage mod Nordby og slut dagen på Fanø Krogaard. Bestil et bord ved vinduet, tag et glas vin, og se mørket falde på over vandet. Sov der, hvor ingen forventer, at du står tidligt op. Det er alt, du behøver.
25
Hun søger balance i alt fra hjem og tøj til sin Instagramprofil. Her er farverne afdæmpede og holdt tone i tone, og paletten er stringent. D e t s k a b e r r o m i d t i e n k r e a t i v o g i n d t r y k s r i g hv e r d a g . Te k s t o g F o t o A n e G l e e r u p
Et univers i balance
Cecillie Prisfeldt arbejder som Grafisk designer hos Søstrene Grene
26
OKTOBER 2026
BLITZ
27
OKTOBER 2026
BLITZ
C e c i l l i e P r i s f e l d t e r i n f l u e n c e r , c o n t e n t c r e a t o r o g g r a f i s k d e s i g n e r h o s S ø s t r e n e G r e n e . H u n e r æ s t e t i k e r h e l t u d i f i n g e r s p i d s e r n e , o g m å s k e e n d d a f a r v e s e n s i t i v . S e l v o m h u n e l s k e r f a r v e r , k a n f o r m a n g e a f d e m s k a b e k a o s .
28
29
OKTOBER 2026
BLITZ
Blitz Når Cecillie beskriver sin profil, ser hun en blanding af mode, indretning, private glimt og stemninger. Hvis noget fanger hendes blik, fotograferer hun det på sin egen måde. Profilen viser en facet af hende, hendes interesse for mode og behovet for at udtrykke stemninger. Hun betragter profilen som et Pinterestboard og et inspirationsunivers. Den viser ikke hele hende, men nøje udvalgte sider. Instagram er ikke en dagbog eller et sted, hvor hun deler alt, hvad hun har på hjerte. Til det lytter hun hellere til podcasts, hvor andre fortæller om deres oplevelser og følelser. For Cecillie er Instagram først og fremmest et æstetisk medie og en kreativ legeplads. Artiklen tager form som Blitz, en associationsleg. Cecillie får et ord og tre svarmuligheder og vælger det svar, der først falder hende ind. Derefter uddyber hun sine valg.
Visuel identitet: signatur, fælde eller spejl Cecillie vælger signatur. Hun ser ikke sig selv som et brand, men ved, at det visuelle udtryk er med til at vise omverdenen, hvem man er. En tydelig stil skaber genkendelse og får én til at skille sig ud. Derfor prøver hun at skabe en rød tråd. Tilfældigheder kan hurtigt føles som kaos, mens et gennemgående udtryk gør profilen til hendes egen. Samtidig følger hun profiler, der minder om hendes egen, og finder inspiration i dem. Hun vil gerne inspirere andre, ligesom hun selv bliver inspireret. Hendes visuelle identitet er altså ikke lukket om sig selv. Den er både et personligt udtryk og en måde at indgå i et fællesskab af kreative mennesker.
30
31
Farver: sprog, stemning eller tilfældighed Stemning. Cecillie elsker at se på farver, men mange farver på én gang kan trætte hende. Hun kan føle sig kvalt i en stor farvepalet og har brug for ro, når hun kommer hjem, i sit feed og i sit tøj. Derfor holder hun sig til afdæmpede nuancer og farver tone i tone. Hendes yndlingsfarve er rød, men det betyder ikke, at hun vil fylde sit univers med den. Hun kan godt nyde farver uden at ville have dem alle omkring sig. De skal ikke overgøres eller plastres til. Hun nævner Vilhelm Lundstrøm som en kunstner, der brugte farver på en måde, hun holder af: stringent og grafisk.
Stringens: disciplin, tvang eller ro Cecillie vælger ro. Den stringente stil giver hende en form for balance, men betyder ikke, at alt skal stå stille. Hun kan godt lide, at tingene er i proces, og flytter ofte rundt på møbler og genstande derhjemme. Der må gerne ske noget nyt, så længe det sker inden for de samme farver og rammer. Hun er vokset op med museer. Hendes far arbejdede på et museum, og hun var ofte med rundt i landet. Museumsbesøgene har påvirket hendes blik på billeder og rum. Hun genkender sig selv i tanken om en kurator, der tilrettelægger en visuel oplevelse.
32
OKTOBER 2026
BLITZ
33
At bryde stilen: spændende, forkert eller befriende Befriende. For Cecillie handler det om at tage stilling til, hvad man selv kan lide, i stedet for blot at gøre det, andre gør. Hun ønsker en autentisk profil, der bygger på hendes egne valg og hendes egen måde at se tingene på. At bryde med en stil kan derfor også være en måde at finde sit eget blik på.
Moodboard: fundament, kaos eller legeplads Legeplads.
er
et
moodboard
for
Cecillie, og det er hendes profil også. Hun samler billeder og grafiske idéer til sit hjem, sommerhuset eller de brands, hun arbejder med. Det er en kreativ proces, hvor hun kan prøve sig frem og langsomt finde den retning, hun søger.
Dit feed: visitkort, dagbog eller kunstværk Da Cecillie vælger kunstværk, griner hun lidt af ordet. Hun mener det ikke selvhøjtideligt. Hun synes bare, det er sjovt at skabe noget visuelt, der fremstår lækkert. Hun ser sit feed som et galleri og nyder at sætte billeder sammen, så de næsten kan opleves sanseligt. Hun kan også godt lide, når andre skaber sammenhæng i deres indhold og sætter billeder, kontekst og idéer sammen på en smuk eller sjov måde.
34
OKTOBER 2026
BLITZ
35
Inspiration: kopiere, oversætte eller låne Oversætte. Cecillie følger andre i samme
At blive genkendt på stilen: stolthed, pres eller mærkeligt
genre som hendes, og hun lader sig inspirere
Cecillie ville gerne kunne vælge stolthed, men
af trends og profiler. Men hun tager ikke
mærker også presset. Det gør hende glad, når
andres
nogen
udtryk
direkte.
Hun
plukker
små
genkender
hendes
stil,
men
elementer fra forskellige steder og omsætter
genkendelsen skaber samtidig en forventning
dem til sit eget. Inspirationen bliver ikke en
om, at hun skal blive ved med at levere. Med
opskrift, men materiale, hun kan arbejde
den følger både et ansvar og et privilegium.
videre med.
At være grafisk designer: fordel, begrænsning eller vane Fordel. Cecillie er glad for at have et arbejde, der interesserer hende, og hvor hun får lov til at være kreativ. Det grafiske arbejde stimulerer hende, og hun bruger også sin erfaring i sin egen profil. Det kan føre til samarbejder med brands, men hun er selektiv. Hun skal kunne stå inde for det, hun laver. En tilfældig Nemlig.com-kasse kommer ikke ind i hendes feed, bare fordi pengene er gode. Hun bryder sig ikke om at blive betragtet som et
værktøj,
som
en
skruetrækker
i
en
værktøjskasse. Kreativt arbejde er for hende mere end en praktisk funktion. Det er også håndværk, kommunikation og kunst. På sin egen profil bestemmer hun selv, hvad hun vil skabe.
36
Perfektion: mål, fælde eller uinteressant Mål. Selvom, intet nogensinde bliver perfekt, ser hun perfektion som noget, man kan arbejde sig hen imod. Cecillie ved godt, at det kan være en dårlig indstilling aldrig helt at blive tilfreds, men hun er heller ikke perfektionist i detaljen. Hun tænker mere på helheden. Hvis et billede eller et udtryk ikke svarer til det, hun har i hovedet, bliver hun ved med at forfine det. Hun bliver ved, indtil helheden føles rigtig, selvom hendes forestilling om det rigtige kan ændre sig undervejs. Derfor er processen vigtig for hende. Hun prøver nyt og flytter rundt, så længe udtrykket stadig føles sammenhængende, så er der balance.
37
PORTRAT 01 www.portrat.dk ane@portrat.dk Instagram: @shotby_ane · @portrat.dk
Scan og besøg portrat.dk