5 minute read

Myggbukta mokka

Myggbukta mokka

Denne historie om en grøn kaffekværn af norsk oprindelse begynder og slutter på fangststationen i Myggbukta. Dette myggemekka var ’ground zero’, da kaffeglade norske fangstfolk i Kong Haakon VII’s navn okkuperede et stort stykke af Kong Christian X’s kongerige.

I 1930’erne var vejr-, fangst- og telegrafstationen Myggbukta nordøstkystens største bygningsværk nord for kolonien Scoresbysund, og den var hovedhjørnestenen i den alsidige norske aktivitet på kysten.

Norsk kaffe

Menukortet i Myggbukta var givetvis præget af kødspiser i rå mængder, men der var dog altid to særdeles vigtige ingredienser fra planteriget: tobak og kaffe. Sidstnævnte ankom som hele ristede bønner med årets skib, og før man kunne nyde en kande velfortjent norsk kaffe, skulle bønnerne en tur igennem kaffekværnen. Og det er her, vor historie begynder.

Kværnen var grøn, men dog af jævn, god familie med metalvalser i maven – og forneden den fineste lille skuffe af cigarkassetræ. Hver gang en stor fangstmandsnæve tog om den, hældte bønner i tragten og drejede på håndsvinget, bredte der sig en livsalig duft, som for en tid dæmpede emmen af skind, tørfisk og petroleum. Kaffekværnen var trofast og tjente sine norske pensionærer godt gennem mange år, indtil der en dag ikke mere blev drukket norsk kaffe i Myggbukta.

Dansk kaffe

Myggbukta 1. april 1973. Knuste ruder og revner i væggene tillod fygesneen at fylde dele af huset indenfor.
Foto: Henning Thing.

Nu bredte 1960’erne og forfaldet sig langsomt, men sikkert i huset ved myggebugten. Tiderne var skiftet; de folk, som ind imellem kom forbi, talte dansk, og kaffekværnen fra Tromsø stod nu i det kolde bislag og frøs så bitterligt. Ak ja, her hjalp end ikke bønner; danskernes kaffe var formalet, og kværnens hjælp var helt unødvendig for at få den sorte drik i kruset. De strenge tider blev blot værre, når stormene rasede, og fygesneen hver vinter trængte ind gennem væggenes revner og lagde sig tungt, koldt og hårdt omkring den glemte kværn.

Dog, selv en gammel kaffekværn kan være heldig. En solrig søndag i april 1973 lander et lille skifly med en norsk pilot og en dansk biolog på sneen ved det forfaldne Myggbukta-hus, og den historiske lokalitet bliver inspiceret. Ved et lykketræf – eller var det kværnen, som vinkede med sit håndtag – finder den unge biolog den hensygnende kaffekværn i en snedrive og forbarmer sig over den medtagne rekvisit fra fordums storhed. Den kommer med til den danske hovedstad, får bad, bliver tørret, genvinder sin ungdoms grønne farve og bliver jævnligt fodret med rigtige kaffebønner. Den strutter igen af livskraft og tjener sin nye værtsfamilie trofast gennem 39 år.

Kaffekværnen har fundet sin rette hylde. 10. august 2012.
Foto: E. M. Thing.

Grønlandsk kaffe

En gruppe gæve gutter – blandt venner kaldet ’nanokkerne’ – med østkystblod i årerne har det skidt med at se det historiske Myggbukta blive gnavet voldsomt af tidens tand. Der må gøres noget radikalt for at sikre stedet et godt stykke ud i fremtiden. Som tænkt, så gjort. I sommeren 2011 får Myggbukta en gevaldig overhaling og fremstår derefter næsten så god som ny.

Nu er huset endelig parat til at byde sin kaffekværn velkommen hjem på en tør hylde indenfor. Ved skæbnens gode gunst får den nu-ikke-så-unge biolog skibslejlighed til Myggbukta i 2012 og kan nu endelig repatriere rekvisitten efter de mange års landflygtighed.

Myggbukta den 10. august 2012 efter at den er blevet smukt istandsat af Nanok.
Foto: E. M. Thing.

Og her slutter så vor lille historie. Ombord på ekspeditionsskibet National Geographic Explorer vender kaffekværnen hjem en solrig og smuk sommermorgen i august, og med nænsom hånd bliver den placeret på en hylde i den fine stue i Myggbukta. En pose kaffebønner er nu i kværnens skuffe, og en seddel med historien ligger på hylden. Efter 39 vintre og 39 somre kan Myggbuktas beboere nu igen få malet mokkabønnerne på den originale måde.

Blot elleve dage efter hjemkomsten fik kaffekværnen mulighed for at betjene formanden for Naalakkersuisut, hvis ellers Kuupik Kleist under sit besøg i Myggbukta havde tid og lyst til grønlandsk kaffe i husets fine stue. I alle tilfælde hejste han det grønlandske flag med honnør over det fordums Eirik Raudes Land.

En stor tak til Nanok for en formidabel og påskønnet indsats med den smukke restaurering af Myggbukta!

Henning Thing , Vært for kaffekværnen 1973-2012 Foto: Henning Thing

----------

Faktaboks: Myggbukta – én blandt mange

Kaffekværnen og Henning i Myggbuktas fine stue fredag 10. august 2012. Hyttebogen ligger åben, og en beretning er skrevet.
Foto: David Wright.

Det første hus i Myggbukta blev opført i 1922 af nordmænd. Den er en af de største fangstbygninger i Nordøstgrønland, for den fungerede ikke kun som fangststation, men også som vejrstation, der sendte daglige vejrmeldinger til Norge.

Fangstbygningerne ligger overalt i det ellers mennesketomme Nordøstgrønland mellem 71 og 77 grader nordlig bredde. Nogle er ruiner, men ganske mange står endnu som tomme fortidsminder. Sirius-patruljen bruger nogle som depot- og overnatningssteder i forbindelse med deres patruljering året rundt, og sommergæster – forskere og andet godtfolk – søger ly i andre, når lejlighed byder sig. De fleste fangststationer og deres tilhørende små fangsthytter blev bygget mellem 1920 og 1940, og fra 1908 til 1960 drev mere end 500 danske og norske mænd (og en halv håndfuld damer) fangst og jagt året rundt i denne øde del af verden. Pelsjægernes bytte var overvejende polarræv, som i vinterperioden har en hvid pels af meget høj kvalitet. Så ville man have fat i den dyrebare pels, var man nødt til at overvintre i området, da Nordøstgrønland kun kan besejles i sommermånederne.

Fangsten gav ikke det store overskud, men fangstkompagnierne fik statsstøtte, bl.a. fordi deres tilstedeværelse i en periode var med til at hævde nationale interesser i Østgrønland.

Myggbukta blev således centrum i Norges kamp mod Danmark om at sikre rettighederne over Nordøstgrønland, da stationens beboere den 27. juni 1931 hejste det norske flag i Kong Haakon den 7’s navn over Myggbukta og dermed proklamerede oprettelsen af Eirik Raudes Land.

Efter at Danmark havde sikret sig retten til Nordøstgrønland ved Domstolen i Haag i 1933, fortsatte fangst- og vejrstationen Myggbukta helt frem til 1960. Siden har stationen haft besøg af forskellige sommerekspeditioner, som har holdt den nogenlunde i stand.

I 2011 blev stedet gennemrenoveret af Nanok, som hver sommer sender et felthold til Nordøstgrønland, hvor de i nogle uger arbejder med at renovere de gamle fangstbygninger i det enorme område. I årene 1991-2011 har i alt 126 nanokker deltaget i dette renoveringsarbejde, som finansieres af Aage V. Jensens Fonde.

Poul-Erik Philbert
This story is from: