Transport & Logistik
VÆKSTEN STOPPER
OFTE PÅ LAGERET
Læs mere side 4-5
AKUT CHAUFFØRMANGEL TRUER
TRANSPORTBRANCHEN
Læs mere side 2
SAMARBEJDER OM ELDREVEN
TUNG TRANSPORT Læs mere side 6-7
BUSINESS REVIEW NEW TECH
Podcast med fokus på de aktuelle og banebrydende teknologiers indvirkning på samfundet og erhvervslivet. Hver episode udforsker emner som bl.a. kunstig intelligens (AI), kvanteteknologi, cybersikkerhed og EU’s NIS2-direktiv, og giver lytterne indsigt i, hvordan disse teknologier former vores fremtid.
DANIA CONNECT OG NORLYS
Scan og få direkte adgang til podcasten
AKUT CHAUFFØRMANGEL TRUER TRANSPORTBRANCHEN
I danske transportvirksomheder holder lastbiler stille, selv om der er varer, der skal frem, og kunder, der venter. Opgaverne mangler ikke, men det gør chaufførerne.
Det er et problem for den enkelte virksomhed. Men det er i særdeleshed et problem for hele Danmark. Tung transport er en forudsætning for, at vores samfund hænger sammen. Lastbilerne bringer fødevarer ud til butikkerne, leverer materialer til byggepladserne, sikrer forsyninger til virksomhederne og holder gang i eksporten. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var næsten hver tredje rekruttering til en chaufførstilling forgæves i perioden marts til august 2025. Det svarer til 2.090 forgæves rekrutteringer. Samtidig oplever mere end halvdelen af de danske transportvirksomheder, at rekrutteringsudfordringerne fører til produktionsbegrænsninger. Derfor bør chaufførmanglen behandles som det, den er: en reel trussel mod virksomhedernes drift og konkurrenceevne.
For få unge vælger chaufførfaget Chaufførmanglen rammer bredt på tværs af Europa. Den internationale vejtransportunion IRU anslår, at der på europæisk plan mangler hele 426.000 chauffører. Samtidig afspejler chaufførmanglen en strukturel udfordring. For få vælger faget til, mens chaufførstyrken bliver ældre. I 2023 var kun syv procent af lastbilchaufførerne i Danmark under 25 år, mens mere end hver tredje var over 55 år. Tallene afslører et uforløst potentiale. For interessen for lastbiler og transport er tydelig derude. Vi ser markant flere truckspottere, et voksende fællesskab omkring lastbiler på sociale medier og flere unge, der har interesse i transport. Det skal vi bygge videre på. Mange vognmænd og transportvirksomheder gør allerede en stor indsats for at åbne dørene til branchen. De uddanner lærlinge, tager imod praktikanter, ansætter fritidsjobbere og giver unge mulighed for at få et indblik i hverdagen i en transportvirksomhed. Det er afgørende. Hvis flere unge skal vælge faget til, skal de møde det tidligt og praktisk.
Chaufførmanglen kræver politiske løsninger
Men branchen kan ikke løse problemet alene. Der er brug for politiske løsninger. Det gælder blandt andet adgangen til chaufførfaget. Uddannelse, kørekort og kvalifikationer kan være en stor økonomisk barriere. For nogle brancheskiftere kan regningen blive så høj, at de vælger faget fra, før de overhovedet er kommet i gang. Derfor har myndighederne et ansvar for at gøre det lettere at blive chauffør. Der er brug for mere fleksible uddannelsesveje, bedre muligheder for merit og omskoling og hurtigere spor for dem, der gerne vil ind i branchen.
Bedre rammevilkår er en del af løsningen
Hvis vi vil tiltrække og fastholde chauffører, skal hverdagen i faget hænge sammen. Det kræver flere parkeringspladser til lastbilerne. I dag er kapaciteten på de statslige rastepladser utilstrækkelig. Det giver et dårligere arbejdsmiljø og kan presse chauffører ud i valget mellem en ulovlig parkering eller brud på køreog hviletidsreglerne. Det kræver også ordentlige toiletforhold og bedre sanitære faciliteter. Rastepladser med ringe faciliteter gør det sværere at fastholde chauffører og endnu sværere at overbevise nye om, at de skal vælge faget. Chaufførmanglen er derfor ikke kun et spørgsmål om rekruttering. Det handler også om, hvorvidt vi som samfund skaber ordentlige rammer for dem, der hver dag holder Danmark kørende.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Anders Kanberg, anders@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Udgiver
Distribueret i samarbejde med Berlingske Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Af Stefan K. Schou, adm. direktør for International Transport Danmark
ELEKTRISK FREMDRIFT:
Jesper Høgh Bach, Director for eMobility Commercial Vehicle Solutions hos Norlys.
VOGNMÆNDENES GRØNNE SKIFTE ER RYKKET TÆTTERE PÅ
Danske vognmænd har længe betragtet elektriske lastbiler som fremtidsmusik. Nu spiller orkestret, og selv de mindste flåder kan være med.
For tre år siden kunne en elektrisk lastbil tilbagelægge et par hundrede kilometer på en god dag. I dag ruller de nyeste modeller 600 kilometer på en opladning. Samtidig er Danmarks første megawatt-ladere til tung transport blevet sat i drift, og et landsdækkende netværk af ladestationer vokser støt.
Den klassiske diskussion om hønen eller ægget - skulle lastbilerne eller infrastrukturen komme først - er ved at miste sin relevans.
“Vi har valgt at sige: Vi tror på det her. Vi skal være med til at drive den ansvarlige omstilling,” siger Jesper Høgh Bach, Director for eMobility Commercial Vehicle Solutions hos Norlys.
Barriererne skrumper
De forhindringer, som vognmænd tidligere pegede på, fylder mindre end for bare få år siden. Offentlige støtteordninger giver tilskud til både ladeinfrastruktur og meromkostningen ved køb af fossilfri lastbiler. Det har gjort en mærkbar forskel i et marked, hvor elektriske lastbiler stadig koster mere end deres dieseldrevne modstykker.
Jesper Høgh Bach peger på, at prisforskellen i drift er ved at udligne regnestykket.
“Indkøbsprisen på en el-lastbil er stadig relativt højere end en diesel. Til gengæld får du lavere driftsomkostninger på brændstoffet. De to tal kommer tættere og tættere på hinanden,” siger Jesper Høgh Bach.
Geopolitiske forhold spiller også ind. Konflikten i Mellemøsten har presset dieselpriserne op, mens elpriserne til opladning har været stabile. For en vognmand, der driver sin forretning på snævre marginer, giver den forudsigelighed ro i maven.
Også de små er på vej
De store transportvirksomheder tog de første skridt og høstede de første erfaringer. Men ifølge Jesper Høgh Bach er billedet ved at ændre sig.
“Vi ser også små vognmænd med en, to eller ti biler, der enten allerede er skiftet, eller som overvejer det meget konkret nu,” siger Jesper Høgh Bach.
En afgørende faktor er muligheden for depot-ladning. Når lastbilen alligevel holder stille fra sen eftermiddag til tidlig morgen, kan batteriet lades langsomt og billigt hen over natten. Det reducerer behovet for dyrere hurtigladning og giver lave driftsomkostninger på energien.
Danmark er i øvrigt geografisk velegnet til elektrificering. Landet er fladt, og vindenergi leverer en konstant strømforsyning. Faste rutestrukturer, hvor lastbilen kører fra A til B og tilbage igen, passer perfekt til elbilernes logik.
Dokumentationskrav presser på
Transportkøberne stiller stigende krav til dokumentation af CO2-aftryk. For visse typer transportopgaver er det allerede en forudsætning at kunne fremvise certificeret strøm fra vedvarende energikilder og pålidelige klimatal.
Norlys leverer oprindelsescertifikater som en del af deres opladningsløsninger, så vognmanden kan dokumentere sit bæredygtighedsarbejde over for kunderne.
“Det at kunne dokumentere sit CO2-aftryk er nødvendigt for visse typer af transportopgaver. De to ting hænger meget nøje sammen,” siger Jesper Høgh Bach.
Én partner til hele kæden
Omstillingen rummer mange ukendte for en vognmand. Hvor meget strøm skal der trækkes ind på grunden? Hvad sker der, hvis lastbilen ikke er opladet om morgenen - er det
laderen, bilen, forsyningsselskabet eller chaufføren, der har fejlet?
Norlys har valgt at samle rådgivning, infrastruktur, energiaftaler og service under ét tag. Virksomheden tilbyder fastprisaftaler på energi, så vognmanden slipper for at spekulere i svingende elpriser. Og med Danmarks største ladenetværk til tung transport kan chaufføren supplere depot-ladningen med opladning undervejs på ruten.
“Jo mere usikkerhed vi kan fjerne, desto mere kan vognmanden koncentrere sig om at være vognmand,” siger Jesper Høgh Bach.
Den 18. maj 2026 sænker Norlys listepriserne på deres offentlige ladestandere dedikeret til tung transport for yderligere at understøtte omstillingen. Samtidig kan lastbilproducenterne nu levere elektriske lastbiler med kort varsel - bestiller man i dag, kan køretøjet stå klar allerede i slutningen af juli.
Spørgsmål før du skifter
Jesper Høgh Bach anbefaler vognmænd at starte med disse overvejelser: Hvornår holder bilerne stille, og hvor længe?
Det afgør, hvor meget effekt der skal trækkes ind på ejendommen, og hvilken pris infrastrukturen koster. Dernæst: Hvilken partner kan levere et netværk, der dækker ruterne, når depot-ladning ikke rækker? Og endelig: Hvilken energiaftale giver den nødvendige stabilitet i driftsomkostningerne?
“Det vil være de væsentligste ting - ladeinfrastrukturen derhjemme og energiaftalen, der knytter sig til den,” siger Jesper Høgh Bach.
For vognmænd, der har holdt igen, er signalet nu tydeligt: Teknologien er moden, infrastrukturen er på plads, og økonomien er blevet interessant.
Læs mere på www.norlys.dk
Af Martin Andersen
VÆKSTEN STOPPER OFTE PÅ LAGERET
Danske vækstvirksomheder venter ofte for længe med at automatisere deres lagerdrift. Resultatet er flaskehalse, dyre lappeløsninger og en drift, der bliver afhængig af enkelte medarbejdere. Eksperter peger på, at selv mindre investeringer tidligt i forløbet kan gøre en markant forskel - både økonomisk og strategisk.
For mange virksomheder starter vækstrejsen med et stærkt produkt og stigende efterspørgsel. Ordrene begynder at tikke hurtigere ind, sortimentet vokser, og lageret fylder gradvist mere i hverdagen. Det er ofte først dér, virksomhederne opdager, hvor afgørende lagerdriften er for resten af forretningen.
“Det, der ofte sker hos mange virksomheder, efterhånden som de begynder at få flere varenumre og flere produkter, er, at de helt lavpraktisk løber tør for plads. Det er det første, de oplever. Det, de også oplever, er, at det bliver mere og mere vanskeligt at finde produkterne,” siger Kenny Schultz, senior product manager hos Kardex.
Når kompleksiteten vokser, følger presset hurtigt med. Flere varer, flere leveringsmuligheder og højere kundekrav betyder, at lageret ikke længere bare er et baglokale. Det bliver en central del af kundeoplevelsen.
Lagerdrift afhænger ofte af nøglepersoner I mange virksomheder eksisterer der én medarbejder, som har hele lageret inde i hovedet. Personen ved præcis, hvor varerne står, hvordan processerne fungerer, og hvilke genveje der holder driften kørende i travle perioder.
“Man ser det rigtig, rigtig ofte. Det er faktisk også i ret store virksomheder, hvor man er afhængig
af enkelte personer, der simpelthen kan systemerne og ved, hvordan alting fungerer,” siger Kenny Schultz.
Problemet er, at virksomhederne bygger en stor del af deres drift op omkring tavs viden hos enkelte medarbejdere. Det fungerer, indtil personen bliver syg, holder ferie eller finder et nyt job. Samtidig bliver det næsten umuligt at skalere effektivt, når processerne lever i hovedet på få personer i stedet for i systemer og strukturer.
Frygten for den store investering Selvom automatisering fylder mere i debatten om vækst og logistik, oplever Sune Skytte, chefkonsulent i Dansk Erhverv
Digital Handel, at mange virksomheder stadig udskyder beslutningen.
“Iværksættere er kronisk bange for at gå konkurs. Så investeringer er ofte forbundet med frygten for, at det kan true virksomhedens eksistens, hvis det går galt,” siger Sune Skytte. Mange vækstvirksomheder starter uden store investorer eller kapitalfonde i ryggen. De bygger virksomheden op gennem egen omsætning, opsparing og hårdt arbejde. Derfor bliver større investeringer ofte skubbet foran dem. Ifølge Sune Skytte betyder det, at virksomhederne først tager automatisering alvorligt, når problemerne er blevet store.
“Nu står de med nogle helt andre udfordringer og nogle helt andre kompleksiteter i forhold til at skulle skifte over til noget automatisering,” siger han.
”Det, der ofte sker hos mange virksomheder, efterhånden som de begynder at få flere varenumre og flere produkter, er, at de helt lavpraktisk løber tør for plads. Det er det første, de oplever. Det, de også oplever, er, at det bliver mere og mere vanskeligt at finde produkterne.”
Kenny Schultz, senior product manager Kardex
På det tidspunkt bliver projekterne både dyrere og mere vanskelige at implementere.
Lappeløsninger bliver permanente Når væksten presser lageret, vælger mange virksomheder hurtige løsninger. Flere medarbejdere, større lokaler og ekstra manuelle arbejdsgange bliver den umiddelbare vej videre.
Men de midlertidige løsninger har det med at blive permanente.
“Man laver hurtigt nogle lappeløsninger,
Af Martin Andersen
og de lappeløsninger går hen og bliver permanente. Og det er meget svært at bryde ud af dem på et senere tidspunkt,” siger Kenny Schultz.
Han oplever ofte, at virksomheder fokuserer på at holde driften i gang her og nu frem for at stoppe op og analysere, hvor flaskehalsene faktisk opstår. Ifølge ham burde flere virksomheder bruge tid på at gennemgå processerne, inden problemerne vokser sig store.
”Vi vil gerne have masser af leveringsmuligheder og hurtig levering. Det gør bare, at kompleksiteten på lageret stiger.”
Sune Skytte, chefkonsulent Dansk Erhverv Digital Handel
SCAN & LYT
“Virksomhederne ansætter bare flere folk eller flytter til større lokaler, i stedet for at kigge på, hvilke flaskehalse der opstår i dagligdagen,” siger Kenny Schultz.
Det starter med varemodtagelsen
En af de vigtigste erkendelser handler om, hvor automatiseringen bør begynde. For mange virksomheder handler det ikke om store robotanlæg, men om at skabe struktur i de grundlæggende processer.
“Det starter altid med varemodtagelsen. Det er der, du gør hele grundarbejdet for, hvordan dit lager skal fungere. Jo bedre du er til at varemodtage, jo bedre bliver din plukproces også,” siger Kenny Schultz.
Hvis varer registreres korrekt fra starten, bliver resten af lagerflowet mere effektivt. Fejl reduceres, medarbejderne arbejder hurtigere, og virksomheden får bedre overblik over lagerbeholdningen.
Det er ofte her, de første investeringer giver størst effekt.
Automatisering kan starte småt
Mange forbinder lagerautomatisering med store milliardlagre og avancerede robotløsninger. Men udviklingen går i retning af mere fleksible og modulopbyggede systemer.
“Det behøver ikke at være et eller andet sci-fi-lager. Hvis man starter med et par enkelte lagerautomater og noget software, kan man både spare plads og skabe mere struktur,” siger Kenny Schultz.
Han peger på, at virksomheder i dag kan starte med én eller to lagerautomater og derefter udvide gradvist, efterhånden som behovet vokser. Det billede genkender Sune Skytte.
“Der hjælper det, hvis man kan lave nogle modulopbyggede løsninger, som kan være med til at tage tingene i etaper,” siger han.
Den tilgang gør automatisering mere realistisk for mindre og mellemstore virksomheder, som ikke ønsker at binde store summer fra begyndelsen.
Data findes allerede - udfordringen er at bruge dem Virksomhederne har ofte store mængder data om salg, lagerbeholdning og kundeadfærd. Problemet er sjældent mangel på information. Problemet er at omsætte data til konkrete forbedringer.
“Der, hvor vi kan se, at der er et gab, det er, når systemer skal snakke sammen,” siger Sune Skytte.
Mange virksomheder arbejder stadig med excelark og manuelle udtræk, som gør det svært at handle hurtigt.
“Virksomhederne er dygtige til at lave dashboards. Men koblingen mellem, hvor meget bedre er jeg i dag i forhold til i går, den halter vi lidt med,” siger Kenny Schultz.
Ifølge ham bliver værdien først skabt, når data bruges aktivt i den daglige drift og hjælper medarbejderne med at træffe bedre beslutninger.
Cloudløsninger sænker barrieren
En anden udvikling, der ændrer markedet, er overgangen til cloudbaserede løsninger. Tidligere krævede avancerede lagersystemer store investeringer i servere, IT-drift og interne kompetencer. I dag kan virksomheder købe adgang til software som abonnementsløsninger.
Samtalen mellem Kenny Schultz og Sune Skytte kan høres i podcasten Business Review New Tech, hvor lagerautomatisering, vækst og moderne lagerdrift uddybes yderligere.
“Det gør, at man kan komme ind og få noget, der på månedsbasis er til at håndtere. Og hvis det ikke er det rigtige, så kan man trække sig ud af det igen,” siger Kenny Schultz. Det reducerer risikoen og gør det lettere for virksomheder at komme i gang uden store førstegangsinvesteringer. Samtidig stiger kravene fra kunderne. Hurtig levering, præcise lagerstatusser og fleksible leveringsmuligheder er blevet standard i e-handlen.
“Vi vil gerne have masser af leveringsmuligheder og hurtig levering. Det gør bare, at kompleksiteten på lageret stiger,” siger Sune Skytte.
Derfor bliver lageret i stigende grad et konkurrenceparameter.
Budskabet fra begge eksperter er klart: Automatisering handler om at skabe struktur tidligt, få styr på processerne og bygge en drift, der kan følge med væksten.
Når virksomheder først står midt i eksplosiv vækst, bliver det langt sværere at ændre fundamentet under forretningen.
FAKTA
Kardex producerer, installerer og servicerer både enkle, skalerbare løsninger og store, fuldautomatiske logistikløsninger til kunder inden for blandt andet e-handel, engroshandel, elektronik, produktion samt hospitaler og medicinalindustrien.
Kardex Danmark er en del af den globale koncern Kardex Group.
Læs mere på www.kardex.com
DANIA CONNECT OG NORLYS SAMARBEJDER OM ELDREVEN TUNG TRANSPORT
Speditørvirksomheden Dania Connect, der fragter skibscontainere fra danske havne, er gået aktivt ind i omstillingen af tung transport. Målet er omstilling af dieseldrift til en elektrificeret flåde.
Dania Connect har valgt Norlys som samarbejdspartner på vejen mod en elektrificeret flåde. Samarbejdet har indtil videre udmøntet sig i depotopladning samt opladning på Norlys’ offentlige ladestationer rundt i Danmark. Derudover har Dania Connect tilkøbt oprindelsesgarantier fra vedvarende energikilder svarende til virksomhedens strømforbrug.
En løsning, der understøtter
Dania Connects ESG-ambitioner
Der findes flere måder at omstille sin flåde på, men hos Dania Connect har der ikke været tvivl om, hvilken vej man ønsker at tage.
– Vi mener, det rigtige er at omstille til elektrificeret drift, lyder det fra COO hos Dania Connect, Lars Sørensen, der i samme åndedrag fremhæver el frem for alternativer som gas og HVO-diesel.
”Det gælder om at finde stærke partnerskaber i omstillingen til eldrift, for man kan ikke gøre det hele selv. Så en robust og pragmatisk partner, som vi har i Norlys, det er enormt vigtigt.”
Lars Sørensen, COO, Dania Connect
Valget af el har også en positiv indvirkning på opfyldelsen af virksomhedens ESG-ambitioner, der blandt andet handler om ansvarlig adfærd på miljøområdet:
– Det er klart, at ESG fylder en del i en virksomhed som vores, siger Lars Sørensen, og fortsætter:
– Så det er selvfølgelig enormt vigtigt, både for os, men også for vores kunder.
Billigere at lade end at tanke
Det er ikke kun ESG-regnskabet, der bliver pænere af, at Dania Connect nu vælger el som fremtidigt drivmiddel til flåden. Også virksomhedens finansielle regnskab har gavn af beslutningen:
– Det er jo billigere at lade strøm end det er at tanke diesel, påpeger Lars Sørensen, som forestiller sig, at den økonomiske forskel mellem de to drivmidler kun vil blive større i fremtiden.
En robust og pragmatisk partner
Da man havde truffet beslutningen om en eldrevet flåde, var spørgsmålet, hvem der skulle på banen på som samarbejdspartner. Og her var det vigtigt, at det blev en stærk partner, som kunne byde ind med en fornuftig løsning.
”Det gælder om at finde stærke partnerskaber i omstillingen til eldrift, for man kan ikke gøre det hele selv. Så en robust og pragmatisk partner, som vi har i Norlys, det er enormt vigtigt.” – Lars Sørensen, COO, Dania Connect
Bedre arbejdsmiljø for chaufførerne
Blandt chaufførerne i Dania Connect bringer de eldrevne lastbiler især én væsentlig gevinst med sig. Lydniveauet er nemlig markant lavere i en ellastbil end i en lastbil med dieselmotor.
– Det bedste ved at køre ellastbil er den ro, der er i kabinen. Det er ikke meget støj, du har, når du kun kan høre blinklyset. Det gør at der er mere ro i hovedet, når man kommer hjem. Man er mere afslappet, fortæller Finn Bernth, som er chauffør hos Dania Connect.
Vi ser ingen udfordringer med elektrisk drift
Hos Dania Connect er det planen at omstille hele flåden til elektrisk drift. Og det er der ikke mange bekymringer forbundet med.
– Danmark er et lille land, så vi kan nå hele vejen rundt. Med en rækkevidde på cirka 400 km kan du ikke tømme bilen for batteri i en køre- og hviletidsperiode. Så vi ser faktisk ingen udfordringer med elektrisk drift, afslutter COO Lars Sørensen.
FAKTA
Norlys er Danmarks største integrerede energiog telekoncern. De er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne. Norlys ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN Netværket. Derudover ejer de aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Læs mere på www.norlys.dk
Vi har OK energi til alle
Vælg et team, der kender din hverdag
Vores transportteam står klar med personlig rådgivning, produkter og løsninger, der letter din arbejdsdag. Og giver OK energi til den omstilling, vi sammen står overfor.
Vi ser på din hverdag, dine ruter og din økonomi, og vi finder løsninger, der giver mening. I dag og i fremtiden.
- dine energipartnere, Kurt, Anders, Lars Chr.
Se mere på ok.dk/erhverv