Transport og Logistik

AnnoncetillĂŚg 20. marts 2019

TRANSPORT & LOGISTIK er el bedre end gas?

Side 2-3

HVAD BYDER

fremtidens veje?

side 10

infrastruktur skal der til Side 17

2

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Af Christina Wex

Selvom biogas er et populært drivmiddel i andre EU-lande, USA og Asien, er det Indtil videre kun enkelte kommuner, der har valgt at lade renovationsbiler og busser køre på biogas.

Er el bedre end biogas?

Transport er en af de helt store syndere i klimaregnskabet, og mens vi venter på den ultimative el-lastbil, er det eneste fornuftige at benytte sig af de klimavenlige alternativer, der allerede findes på markedet.

Journalist: Christina Wex

H

vis vi kaster et hurtigt blik på noget af alt det, vi omgiver os med i hverdagen, fødevarer, møbler og tøj, så er alt på et eller andet tidspunkt blevet transporteret på en lastbil, ofte endda adskillige gange. Vi importerer varer fra udlandet, flytter dem mellem landsdele, kører dem ud til lokale butikker. Alt sammen ombord på en lastbil. ”Alligevel er transport for almindelige forbrugere en overset klimasynder. Mens vi på alle mulige andre områder forsøger at begrænse den negative påvirkning af klimaet ved at spise mindre kød, sortere affald og tage cyklen på arbejde, tænker vi uvilkårligt, at ansvaret for, hvordan ting bliver transporteret, ikke er vores,” siger Anton Freiesleben, der er salgsdirektør hos Scania. ”Lastbiler kører på diesel, og hvis vi skal have en chance for at nå de klimamål, som vi har forpligtet os på, er vi nødt til hurtigt at finde et mere klimavenligt alternativ. Vi skal væk fra fossile brændstoffer, uanset om det er olie, kul eller naturgas.” ”Mens vi på alle mulige andre områder forsøger at begrænse den negative påvirkning af klimaet ved at spise mindre kød, sortere affald og tage cyklen på arbejde, tænker vi

uvilkårligt, at ansvaret for, hvordan ting bliver transporteret, ikke er vores,” siger Anton Freiesleben, salgsdirektør hos Scania.

Det haster med handling Lige nu venter transportbranchen på eldrevne

lastbiler, men ifølge Anton Freiesleben kan vi komme til at vente for længe i forhold til, hvor meget det haster at få nedbragt CO2-belastningen. ”Der kan gå 5, 10 måske 15 år, før der er udviklet en eldreven lastbil, som kan møde de

Det er dyrere at ” køre på biogas end på diesel, men det er en meget lille merpris at betale for at redde planeten, der skriger om hjælp,

”

Udbringning og afhentning af en affaldscontainer koster typisk 20 kr. ekstra med biogas i stedet for diesel. Det svarer til en prisstigning på 1%, da en containerhåndtering typisk koster 2.000 kr.

store krav, der naturligt stilles i transportbranchen. Det er en kompliceret teknologi, for det er dyrt at lagre el i store mængder. Man kan bare se, hvor hurtigt ens mobiltelefon går død.

Det betyder, at lastbilerne skal lade op ofte, og det stiller krav om mange opladningsstationer til lastbiler, som vi pt. slet ikke har nogen af i Danmark.”

Selve batteriet er kostbart, tungt og har ikke en levetid, der svarer til lastbilens, så det vil skulle udskiftes undervejs, hvilket igen er miljøbelastende.

En anden pointe er, at kun halvdelen af den strøm, der er til rådighed i Danmark, er skabt på vedvarende energi – den anden halv-

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

dien i at være first mover i forhold til at forlange klimavenlige transporter. Det ville derfor være rigtig godt og vigtigt for branchen, hvis nogle af de store spillere på markedet ville gå forrest og udskifte måske bare nogle enkelte af deres lastbiler med biogas, så de kan samle erfaringer og fortælle den gode historie til gensidig inspiration - og så vi kan komme i gang med at handle i stedet for at vente passivt på den perfekte løsning.”

Mens vi på alle mulige “andre områder forsøger at begrænse den negative påvirkning af klimaet ved at spise mindre kød, sortere affald og tage cyklen på arbejde, tænker vi uvilkårligt, at ansvaret for, hvordan ting bliver transporteret, ikke er vores,

”

Der findes 17 stationer rundt omkring i Danmark, hvor man kan tanke biogas. del kommer fra kulfyrede kraftværker. Og så er vi lige vidt.

Fra gylle til guld ”Der er en stærk udvikling i gang med hensyn til batteriteknologi og elektriske køretøjer, og med tiden bliver løsningen forhåbentlig fantastisk, men hvad gør vi i mellemtiden? Vi har ikke råd til at lade stå til i ventetiden og fortsætte med at køre diesel,” understreger Anton Freiesleben, der også advarer mod at investere i el-teknologien, før den er helt klar. ”I vores optik skal vi ikke vente på eldrev-

Fakta om biogas • Produceres ved at omdanne organiske materialer til gas.

• Er det mest miljøvenlige drivmiddel til lastbiler pt.

• Løser et affaldsproblem, ikke mindst fra landbruget.

• Produktionen er CO2-neutral, idet der er optaget tilsvarende mængde CO2 ved tilvejebringelse af biomaterialet, som siden udledes ved forbrænding af biogassen.

• Udleder under kørslen partikler på et niveau, der er 75% lavere end Euro 6-kravene.

• Der findes 17 biogasstationer rundt omkring i Danmark.

• Er omkring 20% dyrere at køre på end diesel – el er dobbelt så dyrt.

3

ne lastbiler, men i stedet fokusere indsatsen på de gode alternativer, vi har til rådighed i vores stræben efter at skabe klimarigtig transport, og her er biogas pt. det mest optimale drivmiddel.”

Biogas skabes ved at omdanne for eksempel gylle, spildevand, slagteri- og madaffald til energi. Derved slår man to vigtige fluer med ét effektivt smæk, idet affaldsproblematikken, ikke mindst fra landbruget, er en anden kæmpemæssig klimaudfordring.

Og med dansk-produceret biogas opnås 100% CO2-fortrængning. ”Kørsel på el er forureningsfrit, til gengæld udledes der CO2 i forbindelse med el-produktionen. Biogas er CO2-neutralt, men udleder partikler under kørslen, da der er tale om en forbrændingsmotor. Partikel-niveauet er imidlertid 75% lavere end Euro 6-kravene, hvilket betyder, at biogas er mere miljø- og klimavenligt end el – og naturligvis langt mere miljøvenligt end diesel.” ”Det er dyrere at køre på biogas end på diesel, men det er en meget lille merpris at betale for at redde planeten, der skriger om hjælp,” understreger Anton Freiesleben.

Lille merpris for at medvirke til at redde kloden Mens teknologien er udbredt i mange andre

EU-lande samt i USA og Asien, er den endnu ikke slået igennem i Danmark for alvor, hvor kun enkelte særligt visionære kommuner har valgt at lade deres offentlige køretøjer som busser og renovationsbiler køre på biogas. ”Men vi er på vej,” siger Anton Freiesleben, ”der er lige nu etableret 17 biogasstationer fordelt over hele Danmark, og vi tror på, at det er fremtiden, i hvert fald på den korte bane.”

Biogas er lidt dyrere end diesel. Tager man en gennemsnitlig lastbil til transport, koster den omkring 25.000 kr. at holde kørende om måneden. ”Ved kørsel på biogas skal man regne med, at det koster 5.000 kr. mere om måneden. Til gengæld vil det koste mellem 10 og 15.000 kr. mere om måneden at køre på el.”

Hvis tallene skal sættes i et perspektiv, som giver mening for forbrugeren, kan man sige, at såfremt merudgiften til brændstof skulle lægges på de varer, der transporteres, ville en liter mælk komme til at koste 1-2 øre mere pr. liter, såfremt den var transporteret på en lastbil, der kører på biogas. Og det er jo en ubetydelig promilleprisstigning, hvis forbrugeren betaler merprisen. ”Der er endnu ingen lovkrav på CO2-området i forhold til transportbranchen, og transportkøberne har desværre endnu ikke set vær-

Derfor er transport en af de store miljøsyndere Lastbiler kører på diesel. Diesel er et fossilt brændstof, der udvindes af råolie, som er hentet op fra undergrunden.

Olien brændes af og omdannes til energi.

I processen udledes CO2 – uden at der er forbrugt CO2.

Når vi udleder CO2, lægger det sig som en isolerende kappe om atmosfæren, hvilket bevirker, at jorden ikke kan komme af med den varme, som solen skaber.

Derfor får vi klimaforandringer.

LNG eller CNG? LNG står for Liquefied Natural Gas, det vil sige flydende gas.

Gassen bliver flydende ved minus 162 grader og fylder så kun 1,7 gange diesel, mens gas komprimeret til 200 bar stadig fylder 5 gange diesel.

LNG muliggør dermed øget tankkapacitet og en rækkevidde på over 1000 km, mens komprimeret gas kun giver 2-400 km rækkevidde.

Der findes endnu ikke LNG-tankstationer i Danmark, så ved transporter, der kræver længere rækkevidde, anbefales biodieselprodukt, som HVO, der giver 90% CO2-reduktion, men bliver lidt dyrere i TCO end biogas.

Gas betegnes generelt som LNG eller CNG uden at det er tydeligt om gassens oprindelse er naturgas eller biogas.

Reelt burde betegnelsen være LBG og CBG for biogassen.

Biogassen giver 100% CO2reduktion mens naturgassen giver beskedne 10%.

Transport er en overset klimasynder, men hvis Danmark skal nå EU’s 2020-mål, er der nødt til at findes alternativer til diesel.

www.scania.dk

4

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

INTRO

fremtidens biler skal være grønne Af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)

D

e flyvende biler suser hen over hovedet på os og ind og ud mellem de mange baner med selvkørende tog, som slynger sig som rutsjebaner over hele byen. Røgen fra bilernes udstødningsrør får antennerne på vores sølvmetalliske rumhjelme til at vibrere, så det grønne telefaxlignende nyhedsoverblik, vi får serveret for vores indre hjelm, begynder at flimre på grund af det dårlige signal.

Ja, sådan så billedet af fremtidens transport ud, da jeg var barn. Biler og tog har dog endnu ikke indtaget luftrummet, men den øgede trængsel på veje og skinner, man allerede havde forudanelsen om dengang, har medført et øget fokus på vores miljø og klima, som i den grad bliver påvirket af vores forstærkede lyst til og behov for at bevæge os ved motoriseret kraft.

Derfor præsenterede regeringen i efteråret 2018 et klima- og luftudspil, der fokuserer på de klima- og miljøproblemer, vi har nu og får i fremtiden på blandt andet transportområdet.

Det er nemlig ikke kun den kollektive trafik, som kan gøres mere bæredygtig. Biler kan også være grønne!

Vores målsætning er, at der fra 2030 ikke længere skal sælges traditionelle biler i Danmark, der alene kører på diesel og benzin, men der er brug for en målrettet indsats, hvis vi skal nå fra nutidens salgsandel på et par procent nul- og lavemissionsbiler til 100 procent om bare 11 år. Derfor vil regeringen aktivt understøtte udbredelsen af lavemissionsbiler de kommende år gennem en række initiativer. Det sker blandt andet ved, at elbiler op til 400.000 kroner bliver afgiftsfri de næste to år, ved at skabe bedre parkeringsforhold og –mu-

ligheder for elbiler, at etablere flere og hurtigere ladestandere og ved at øge skrotpræmien til dem, der sender deres gamle dieselbiler til skrotning.

En ting er bilerne. Noget andet er den asfalt, de kører på. Den kan vi også gøre grønnere. Fra 2020 vil vi lægge klimavenlig asfalt på alle strækninger af statsvejnettet, som skal have ny belægning. Det vil samlet set spare borgere og virksomheder cirka 40 millioner kroner i brændstof for hver million kroner, der bliver investeret i den nye belægning. Vi kan med andre ord opnå en stor og afgørende forskel for få midler.

90 procent af al persontransport foregår i dag på vejene, og vi har ikke grund til at tro, det tal bliver mindre fremover. Derfor er det vigtigt, at bilismen får en fremtrædende plads på miljødagsordenen – men det betyder ikke, vi glemmer den kollektive trafik, som også bruger vejene.

Busser og taxier skal være rollemodeller for deres kollegaer i transportsektoren og køre forrest i den grønne omstilling. Teknologien eksisterer, og derfor er det ikke utænkeligt, at vi om få år ikke længere har busser, som udleder CO2. Passagererne vil i stedet køre med el-, brint- eller biogasbusser, som gør alverden til forskel for miljøet og for os alle sammen på længere sigt, men som den enkelte passager dårligt nok vil lægge mærke til under selve kørslen.

Vi vil også stramme kravene til taxier.

Danmarks vognpark af taxier kører ofte dér, hvor der bor mange mennesker, og den udsætter dermed befolkningen for markant luftforurening. Det er derfor regeringens mål, at alle nye taxier i 2025 er nulemissionskøretøjer.

Med andre ord har vi store miljø- og klimaudfordringer, som kræver gode og effektive løsninger på tværs af transportområdet. Selv-

om vi ikke har flyvende biler, som vi drømte om engang, så forventer jeg, at vi med sikkerhed kan sige, at fremtidens biler bliver grønne.

kolofon Ansvarshavende redaktør Henning Andersen henning@partnermedier.dk

Produktion Satsform grafisk produktion info@satsform.dk

Projektledelse STIG HERNING stig@partnermedier.dk

Journalister Christina Wex Pia Bundgaard Hansen

Kære læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Fremtiden er helt elektrisk.

Oplev den ny Mercedes eVito nu.

Den er komfortabel, sikker og økonomisk som enhver anden Mercedes-Benz. Den er rummelig og fleksibel som den Vito, du kender. Alligevel er eVito ikke som nogen anden Mercedes-Benz Van. eVito er den første i rækken af eDrive Vans fra Mercedes-Benz.

Den kører udelukkende på el, har lokal nul-emission og kan klare 150 km på en opladning.

Fremtiden er derfor allerede inden for rækkevidde.

Du kan opleve eVito til Danmarkspremiere på Transport 2019 i Herning fra 21. – 23. marts.

www.vans.mercedes-benz.dk og facebook.com/Mercedes.Varebiler

6

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Robotterne indtager lagrene

Foto: Colourbox

De store detailkæmper går i front med at fuldautomatisere lagrene, og e-handlen ændrer måden at tænke lager og logistik på. De danske butikker skal med på bølgen nu for at kunne konkurrere mod udlandet.

Af Pia Bundgaard Hansen

I

disse år oplever mange virksomheder et markant skifte i logistik og indretning af lagrene. Forbrugerne efterspørger hurtige leverancer af bestilte varer, uanset om det er dagligvarer eller sidste nye elektroniske gadgets på markedet. Tal fra Dansk Statistik viser, at 84 procent af forbrugerne har handlet på nettet gennem det seneste år, og det stiller for alvor krav til, hvordan butikkerne tænker supply chain, lager og logistik ind i virksomheden.

Amazon-effekten er over os Med i front er de store danske detailkæder, der har fuld fart på automatiseringen, så både forbrugere på nettet og i de fysiske butikker kan få friske dagligvarer i en fart. Transport af varer er en dyr omkostning, så det handler om at strukturere og optimere, så der spares på kilometer og tages hensyn til miljøet, når varerne skal ud.

"Vi oplever, at mange butikker frygter ”Amazon-effekten”, men hvorfor skulle de danske butikker ikke kunne effektivisere logistikken omkring lagrene og transporten, så de kan konkurrere mod den amerikanske gigant", siger Lars Bek Jensen, der er partner & direktør hos Langebæk, som er blandt Skandinaviens førende konsulenthuse indenfor Supply Chain, logistik og lager.

Tænk lager og logistik ind Hos Langebæk ved de, at det handler om at strukturere processerne, og konsulenthuset rådgiver på strategisk og operationelt niveau

- baseret på facts, analyser og gennemprøvede processer. Og for at undgå flaskehalse bør virksomhederne tænke lager og logistisk ind allerede tidligt i virksomhedens udvikling, så en butik ikke ender med at skuffe kunderne, og drukne i sin egen succes. Virksomhederne skal gøre sig klart, hvad de samlede omkostninger er i supply chain, og hvilke performance mål der skal prioriteres. Hos Langebæk kan de hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål opstille en række vigtige målepunkter for de enkelte områder i forsyningskæden.

"Mange lagre bliver indrettet markant anderledes, fordi kundernes behov har ændret sig radikalt. De store detailkæder går i retningen af fuldautomatiske lagre, hvor robotterne plukker og pakker varerne. Og det er vigtigt, at mange får fulgt op på den teknologiske bølge, der gjorde Danmark til et fyrtårn på feltet for 15 år siden. I dag ser vi at blandt andet Norge og Sverige overhaler os, så lagrene skal med på digitaliseringen nu, hvis butikkerne skal kunne konkurrere", fortæller Lars Bek Jensen, der netop sammen med Langebæk har indrettet flere fuldautomatiske lagre i både Norge og Sverige.

Frygt ikke robotterne I Danmark er det i forvejen svært at skaffe manuel arbejdskraft til lagrene, fordi jobbene er fysisk hårde og monotone, så robotterne bliver ikke en trussel, men snarere en effektiv genvej.

"Ved at automatisere kan vi ikke blot spare virksomhederne for lønudgifter, men også skåne medarbejderne, fordi robotterne kan udføre

de tunge løft og monotone opgaver", siger Lars Bek Jensen.

Nethandel ændrer lagrene Den stigende nethandel kommer også med nye udfordringer, når det kommer til at indrette lagrene, fordi opgaven her er meget anderledes fra den klassiske levering til en butik i hele kolli. En internet-ordre fra kunderne består typisk af forskellige ting og ofte kun et enkelt styk af hvert produkt.

"Vi hjælper med at implementere software, der kan tage sig af lagerstyringen på de automatiserede lagre, men vi kan også hjælpe med at redesigne de manuelle lagre, så produkterne bliver lettere at plukke og kan komme ud til forbrugerne i en fart", forklarer Lars Bek Jensen.

En af de andre store logistiske udfordringer med nethandel er alle returvarerne, som skal håndteres på lagrene.

"Vi ser meget højere returrater i e-handlen end i de fysiske detailbutikker. Tallene viser, at op mod 25 -30 procent af alle modeartikler købt på nettet bliver returneret. Det kan blive op til syv gange så dyrt for butikkerne at håndtere returvarer, der skal ud i butikken igen.

Her har vi også redskaberne til at hjælpe med at effektivisere processerne", fortæller Lars Bek Jensen.

Læs meget mere om alle mulighederne for at få et effektivt lager på langebaek.com

Lars Bek Jensen

Langebæk er et logistik og supply chain-konsulenthus med stærke operationelle kompetencer. Konsulenthuset har i mere end 35 år arbejdet for virksomheder i hele Nordeuropa.

www.langebaek.com

LOGISTIK FOR BURHØNS Du har høje krav til din forsyningskæde. Den skal være hur tigere. Den skal være bedre.

Og den skal være billigere. Du vil have branchens bedste løsning. Det er logisk.

Vi har branchens største og mest er farne team inden for supply chain og logistik. Vi gør din forsyningskæde hur tigere, bedre og mere effe ktiv. Det er logistik - selv for burhøns.

LÆS MERE PÅ WWW.LANGEBAEK .COM ELLER KONTAKT OS PÅ 44 95 55 55

l a n g e b a e k .c o m

8

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Søren Errebo Finansieringskonsulent Nord- og Midtjylland Mobil 20 19 39 44

Tænk langsigtet med leasing

Foto: Colourbox

Kim Alminde Finansieringskonsulent Midtjylland og Syddanmark. Mobil 23 21 25 67

I opsvingstider er det vigtigt, at transportbranchen tænker langsigtet, og det kan de gøre ved at lease biler og materiel, så man ikke binder pengene i faste investeringer.

Af Pia Bundgaard Hansen

D

et er ikke blot dyrt at investere i vare- og lastbiler samt udstyr til transport, det koster også, når bilerne og udstyret skal vedligeholdes.

Leasing er et godt alternativ til køb, uanset om man driver vognmandsvirksomhed, eller man arbejder med produktion eller service, og selv står for transporten og ydelserne.

Skab den gode relation Hos Leasing Fyn, der har mere end 35 års erfaring i at sikre kunderne aftaler, hvor de kan lease både nyt og brugt materiel, gør de meget

Kontakt finansieringskonsulenterne Du kan kontakte finansieringskonsulenter fra Leasing Fyn under Transport- messen i Herning den 21. til 23. marts. 2019. Her kan du få en god snak om potentialet i leasing, uanset hvor i Danmark du bor.

www.leasingfyn.dk

ud af at rådgive kunderne og bygge relationerne op, så kunderne får den helt rigtige finansiering. Leasingselskabet, der ligger i Odense, sætter en ære i at samle hele Danmark og betjene kunder i hele kongeriget.

"Vi er mere specialiserede end en bank, og vi går ind og ser på den enkeltes aktiver, så hun eller han får den leasingaftale, der passer til kørselsmønsteret, og hvor finansieringen afspejler de reelle udgifter", fortæller Thomas Vandkrog Darving, der er kundechef og leder af Transport- og industriafdelingen hos Leasing Fyn. Og netop hos Leasing Fyn kan de mærke den stigende interesse for at lease biler og materiel. I 2018 havde firmaet en rekordstor tilgang af nye leasingaftaler på i alt 884,8 mio. kr., hvilket i forhold til 2017 var en fremgang på 87,8 mio. kr. Det svarer til en vækst på 11 procent.

En leasingaftale med Leasing Fyn betyder, at du langtidslejer det udstyr/driftsmiddel, der er tale om. Det er altså Leasing Fyn, der ejer udstyret/driftsmidlet, men du erhverver dig brugsretten til det i hele leasingperioden. Ved at gå til et leasingselskab får du en sparringspartner, som kender til aktiverne, og som kan rådgive om det bedste køb.

Få den rette rådgivning Her i de gode tider giver det god mening for virksomhederne at tænke mere langsigtet og tænke i leasing. Det er bedre at have sine aktiver bundet i gældsafvikling over mange år, end man pludselig skal ud at købe dyrt ind og trække på kassekreditten, som kan blive nødvendig, hvis tiderne skifter.

"Kunden kan frit vælge leverandør, og det er kunden selv, der aftaler prisen for udstyret eller køretøjet med leverandøren", fortæller Thomas Vandkrog Darving og uddyber: "Når aftalen er på plads med leverandøren, så indgår du en leasingaftale med os, der er tilpasset kundens behov samt udstyrets levetid og holdbarhed. Det er vigtigt, at vi kigger på helheden. Hvis en vognmand vil have en stor diesellastbil, som skal køre mange kilometer, skal den finansieres rigtigt, så vognmanden ikke ender med at sætte penge til og få en skæv aftale".

Udnyt mulighederne Ud over leasing af varebiler og lastbiler/trailere har du hos Leasing Fyn også mulighed for at lease til mange andre formål. Det kan være industri-, entreprenør- eller landbrugsudstyr, personbiler og diverse former for it-udstyr for blot at nævne nogle af mulighederne.

Hos Leasing Fyn har de hele paletten af finansieringsløsninger og leasingmodeller. Her er mulighed for at lease både nyt og brugt, at sæsonlease og få det finansieret med en fast eller variabel leasingydelse.

Skift ud undervejs Undervejs i leasingperioden er der mulighed for at skifte udstyret ud, hvis behovene ændrer sig.

Læs meget mere på www.leasingfyn.dk og find det helt rigtige materiel hos din livslange leasingpartner.

Torben Stensdal Finansieringskonsulent Hovedstaden og Sjælland. Mobil 22 14 14 30

Nellie Heilskov Sørensen Finansieringskonsulent Hovedstaden og Sjælland. Mobil 93 63 52 02

Thomas Vandkrog Darving Kundechef Mobil 20 40 84 20

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

9

Flash Organisations

viser vejen for transportog logistikbranchen

Såvel store som små aktører i branchen kan undgå stopklodser og omstille sig hurtigere ved at benytte Flash Organisations Af Toby Toudal Nielsen, t.nielsen@comatch.com

I

nden for transport og logistik er forandringer og vigtige beslutninger daglig kost, hvad enten der er tale om digitalisering, bæredygtig omstilling eller udvidelse af e-handel. I mange tilfælde har virksomhederne ikke allerede de fornødne ressourcer til at effektuere en omstilling – det er den slags situationer, COMATCH har specialiseret sig i.

I Norden er der færre inden for transport og logistik, som har taget springet fra fast ansættelse til konsulent – set i forhold til brancher som IT og medier – men såvel større som mindre virksomheder er for alvor begyndt at få øjnene op for fordelene ved Flash Organisations.

Søren Schulian er en del af COMATCHkonsulentnetværket og har 30 års erfaring inden for transport. Han forklarer, hvorfor Flash Organisations kan være den ideelle løsning på de udfordringer, som branchen oplever:

Flash Organisations 1. En Flash Organisation er et team af eksperter, der sammensættes for at løse en bestemt opgave, hvorefter teamet opløses igen.

2. Teamet består typisk af internt personale samt eksterne konsulenter udvalgt efter hvilke kompetencer, der er behov for.

3. I modsætning til almindelige projektgrupper kan Flash Organisations samles ekstremt hurtigt i kraft af matchning-teknologi – og de kan opnå bedre resultater på kortere tid.

www.comatch.com

”Transportsektoren som helhed står de næste 3-5 år over for en række udfordringer, der hænger sammen – blandt andet bæredygtighed, digitalisering og behovet for specifikke ekspertressourcer.

99 procent af al transport finder sted med fossile brændstoffer, og i takt med de politiske ønsker om at gøre en omstilling til mere bæredygtige drivmidler lovpligtig, ser vi et voksende pres fra forbrugere, der er blevet mere bevidste om, hvad de køber, og hvilken indvirkning deres forbrug har på miljøet.

Det stiller krav til alle led i kæden – krav der ofte nødvendiggør omstillinger inden for IT/digitalisering, når planlægningen skal optimeres så der undgås tomkørsel og andet spild.

I processer hvor der er flere interessenter, kan man med fordel have en eller flere eksterne – og dermed upartiske – konsulenter til at hjælpe

med at etablere tværgående netværk, hvor der deles data og indgås aftaler.

Det er her, hvor konceptet Flash Organisations virkelig kommer til sin ret: Specifikke eksperter hyres ind til at løse bestemte opgaver langt hurtigere end hvis der først skulle uddannes interne folk. Det betyder dog ikke, at der er tale om en kortsigtet investering – tværtimod. Mange af de omstillingsprocesser, der indgår i en virksomheds strategi, vil før eller siden overgå til en kontinuerlig driftsfase båret af faste ansatte, der uddannes sideløbende med omstillingen.”

COMATCH er en af verdens førende online markedspladser for uafhængige konsulenter. Med mere end 7000 internationale konsulenter giver den transport- og logistikbranchen hidtil uset adgang til en unik mulighed for at sammensætte det helt rigtige projektteam med

de bedst matchende kompetencer. Medstifter og administrerende direktør for COMATCH, Christoph Hardt udtaler: "Kun virksomheder, der er i stand til at beherske Flash Organisations, vil få succes i fremtiden".

Toby Toudal Nielsen er direktør for Norden hos COMATCH. For yderligere information kan han kontaktes på 44 20 85 00 eller t.nielsen@comatch.com – eller besøg www. comatch.com

Søren Schulian og Toby Toudal Nielsen Foto: Wilfred Gachau

10

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Hvad byder fremtidens veje?

Hvis miljø- og vejafgifter bliver en realitet i det politiske landskab, kan det få store konsekvenser for transportsektoren, hvis distributørerne ikke er forberedt.

Leif Storm

Af Pia Bundgaard Hansen

D

ebatten om vejafgifter ligger og ulmer på den politiske scene, og det kan få stor betydning for transportsektoren, fordi en stor del af de logistiske omkostninger ligger på landevejene.

"Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske med både miljø- og vejafgifterne, som virkelig kan dele transportsektoren op i vindere og tabere", fortæller Leif Storm, der er senior consultant hos konsulenthuset Langebæk, der hjælper virksomhederne med at bygge bro til kunderne ved at optimere supply chain, logistik og distribution.

Ifølge Leif Storm vil vinderne blive de distributører, der har også tænkt de mindre biler ind i logistik og transport, fordi transport er dyr, og det handler om at få distributionsomkostningerne ned. Og her vil de små biler i højere grad kunne overholde reglerne.

Kør intelligent I dag ser vi allerede, hvordan flere supermarkeder lover timelevering af varer efter kundens ønsker, og det kræver, at transporten organiseres, så bilerne ikke kommer til at køre unødige kilometer, belaster distributørens økonomi samt miljøet.

Hos Langebæk ved de, at netop logistik og transport er helt centrale i virksomheder-

nes evne til at få succes. I disse år oplever vi, hvordan infrastrukturerne ændrer sig, lagrene centraliseres, tænkes og placeres anderledes, og pakkecentraler skyder op især for at imødekomme den stigende e-handel, hvor kunderne har en forventning om, at små blandede ordrer leveres effektivt og ikke mindst hurtigt.

"Vi oplever, at transport er blevet meget mere professionaliseret gennem de senere år, og den udvikling vil vi blot se mere af", fortæller Leif Storm.

Optimer varelageret Hos Langebæk rådgiver de blandt andet kunder i, hvordan de kan netværksoptimere, så virksomhederne ikke løber tør for plads, men får fordelt varerne effektivt på de forskellige lagre, så lageret performer optimalt uden flaskehalse.

En af de virksomheder, som Langebæk, har samarbejdet med, er Arla.

"I forbindelse med Arla’s store transformeringsprogram Calcium, har vi søgt ekstern konsulentbistand bl.a. hos Langebæk. Vores fælles projekt afdækkede et større potentiale ved at øge mængden af varer, som distribueres direkte fra vores mejeri i Aylesbury - verdens største frisk mælk mejeri - til vores kunder. I stedet for at trække disse gennem vores distributionscentre", siger Kim Staarup, Global Director hos Arla Foods. I øjeblikket er Arla ved sikre de

fysiske forhold, som er nødvendige for at implementere dette.

Genvind overblikket En af de andre udfordringer, som Langebæk ofte hjælper virksomheder med, er at give et indblik i distributionen.

"Mange virksomheder har outsourcet distributionen, som ikke er en kerneopgave eller har lejet sig ind på lagre. Når virksomheder eksempelvis skal genforhandle kontrakter, har de ofte brug for hjælp til at genskabe overblikket, og her kan vi være til en stor hjælp", forklarer Leif Storm.

Tænk skalerbarheden ind Virksomhederne har ofte benyttet sig af knopskydning, så når væksten meldte sig, blev endnu et lager føjet til porteføljen, hvilket spænder ben for overskueligheden, flowet af varer og ikke mindst risikoen for at varer beskadiges, hvis de skal flyttes unødigt mellem lagre.

Netop virksomheders egen succes kan blive et logistisk mareridt, hvis skalerbarheden på lageret ikke tænkes ind fra et tidligt stadie.

Den lille iværksætter, der sælger fiskegrej eller modetøj, kan hurtigt drukne i sin egen succes, hvis de rigtige varer ikke leveres hurtigt til kunderne.

"Det handler om at tænke logistik, lager og

distribution ind i tide, og gøre det skalerbart, og det er her, vi bruger vores mangeårige erfaring på området, fortæller" Leif Storm.

Læs mere om, hvordan Langebæk kan hjælpe med at håndtere fremtidens logistik og transport på www.langebaek.com

Ved at reducere omkostninger til din distribution, reducerer du også miljøbelastningen.

En meget stor del af de logistiske omkostninger ligger nemlig på landevejen, og Langebæk hjælper med at finde den rette balance mellem dit serviceniveau og dine kunders forventninger med et optimalt ressourceforbrug til følge.

www.langebaek.com

DET ER VIGTIGT FOR MIG, AT MIT GREJ VIRKER EFFEKTIVT, HVER DAG, ÅRET RUNDT

Som Skandinaviens største leverandør, har SAWO det bredeste udvalg af lasthåndteringsmateriel.

Alle vores produkter er i højeste kvalitet og giver dig tryghed i hverdagen – og med gennemtænkte service løsninger sikrer vi, at du får en langvarig og pålidelig drift.

SAWO´s landsdækkende salg og servicenet betyder, at du kun behøver at handle ét sted.

SAWO A/S Industrimarken 1 DK-9530 Støvring Tlf: 7010 0766 www.sawo.dk

MØD SAWO PÅ UDSTILLINGEN TRANSPORT 2019 I HERNING FRA 21. TIL 23. MARTS. GRATIS BILLET KAN PRINTES PÅ WWW.SAWO.DK - VI SES I HAL M, STAND 9742/0500.

12

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Transport- og logistikklyngen vil være Danmarks største Skandinavisk Transport Center, der ligger tæt på Køge Havn, opruster, så de kan forsyne mere end 1.5 millioner danskere i hovedstadsområdet med alt fra fødevarer til byggematerialer.

Af Pia Bundgaard Hansen

P

å vejene omkring Køge Havn ruller lastbilerne travlt afsted. Kursen er enten sat mod Skandinavisk Transport Centers (STC) 1,8 millioner m2 eller mod Køge Havn, som blot ligger tre kilometer fra centeret. Både STC planlægger at udvide, og havnen er ved at tredoble sin størrelse og udvide arealet til omkring knapt en million m2, så endnu flere og endnu større skibe baner sig vej ad den blå motorvej, der åbner porten mod øst.

"Vi er i fuld gang med at byggemodne endnu 700.000 m2, så vi i STC i alt dækker omkring 2,5 mio. m2 og bliver kongerigets største transport og logistikcenter, der kan tiltrække en stribe innovative virksomheder", fortæller Thomas Elm Kampmann, som er direktør for STC. Allerede nu har fødevaregiganterne Netto og Lidl slået sig ned sammen med blandt andre Nomeco, der leverer medicin til sygehuse og apoteker. PostNord er klar til at sortere fremtidens pakkepost i deres moderne distributionscenter.

tankanlæg, service- og reparationsmuligheder, vaskeanlæg, parkering samt cafeteria. Derudover er der et stort erhvervsområde til forskellige typer erhverv. Centeret ligger lige ved knudepunktet, hvor de tre motorveje E20, E47 og E55, der rækker ud mod Europa, mødes.

Jernbanen ligger tæt ved og ikke mindst den blå motorvej i form af Køge Havn, der åbner udsynet og mulighederne mod øst. Den geografiske placering ligger ikke blot optimalt i forhold til de 1,5 millioner forbrugere i hovedstadsområdet, men der er heller ikke langt til de tre millioner forbrugere i Øresundsregionen.

"Havneudvidelsen betyder, at der er allerede gravet dybere sejlrender, og vanddybden er øget fra 7 til 9,5 meter, så dobbelt så store skibe kan anløbe havnen. Arealerne omkring havnen udvides også, og det giver virksomhederne en unik chance for at flytte ind i første række", fortæller Thomas Elm Kampmann.

Udvidelsen af havnen, der forventes færdig om et par år, omfatter blandt andet et område på 400.000 m2, nye dækmoler og en unitterminal på 250.000 m2.

Køge er fremtiden STC er delt op i et egentligt transportcenter, der kan servicere lastbiler og varevogne, så her er

Godskorridor er på vej Regeringens ønske om at benytte flere transportformer, der skal skåne miljøet, passer også

godt ind i billedet, fordi både STC og Køge Havn ligger centralt i forhold til jernbanen. Og når Femern Bælt-forbindelsen står færdig, vil Køge placere sig endnu stærkere på det globale landkort.

"ScanMed godskorridoren (Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor) er en højt profileret EU-transportkorridor. Og specielt den elektrificerede jernbane kan binde infrastrukturen sammen miljømæssigt rigtigt fra Stockholm til Palermo", fortæller Thomas Elm Kampmann og uddyber: -I den forbindelse er det vigtigt, at vi her i Danmark sørger for at etablere en kombiterminal, hvor godset kan læsses mellem tog og biler.

Ellers vil vi bare fra første dag se de store godstog pløje sig op gennem den sjællandske muld og sætte kurs mod Sverige, hvor de har faciliteterne. Det vil ikke blot koste arbejdspladser, forsinke godset, men også skade miljøet.

Allerede nu arbejder blandt andet Region Sjælland og Danske Speditører på at realisere en kombiterminal.

Læs meget mere om porten mod øst på www.stc-koege.dk, og se hvordan Køge er fremtiden for din forretning.

Logistikklyngen i Køge Køge Havn og STC er kommunalt ejede enheder og drives som ét selskab med samme ledelse.

Denne organisationsform underbygger intentionerne om en effektiv transport- og logistikklynge.

www.stc-koege.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

13

Foto: Colourbox

Jernbanen kommer stærkt igen Med den planlagte åbning af Femern Bælt-forbindelsen får det højtprofilerede EU-projekt Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor en strategisk rolle i jernbanegodstransporten. Danmark er med på ruten, som strækker sig fra Stockholm i nord til Palermo i syd.

Af Pia Bundgaard Hansen

I

Danmark er der ønske om at skabe en konkurrencedygtig grøn jernbane i vækst, som skal bidrage til en mere miljøvenlig transportsektor og samtidig reducere den tunge trafik og trængslen på vejene.

Bælt-forbindelsen, hvor vi allerede fra dag et, vil se de tungt læssede godstog pløje sig op gennem den sjællandske muld", fortæller Thomas Elm Kampmann, der er direktør for Skandinavisk Transport Center i Køge.

Godset skal på banen Den politiske ambition har i mange år været, at i 2030 har man flyttet en tredjedel af den godstransport, der fragtes i mere end 300 km, fra lastbilerne over til jernbane og vandveje.

For det kan realiseres, skal godstrafikken på jernbanen opprioriteres, og EU-projektet med godskorridoren, som kommer til at gå gennem Danmark, giver mulig for, at jernbanen kan komme mere i spil til at flytte gods over længere strækninger.

Fra EU's side er det ønsket at sætte fokus på infrastrukturen på strækningerne gennem Europa, for at afhjælpe flaskehalse og styrke sammenhængskraften, så jernbanedriften bliver konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer.

"Godskorridoren er et rigtigt interessant projekt set i lyset af åbningen af Femern

Miljøet skal skånes Transport står for omkring en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning. Selv om transporten er blevet mere energieffektiv, så er der behov for både i Danmark og EU at reducere transportens CO2-udledning.

I dag produceres en stor del af varerne i forvejen tæt på jernbanenettet i Europa, hvilket også bidrager positivt til den grønne tanke eksporttanke. Og i EU forventer man en udvikling i godstransporten på jernbanerne på op mod 79 procent frem til 2050. Det svarer til en vækst på 1,5 procent om året og spiller godt ind i den danske ambition om, at gods skal fragtes grønnere og mere miljørigtigt.

Faktisk har tendensen i Danmark de senere år været, at mere gods er blevet fragtet af den blå motorvej – med skib, som er bedre for miljøet end lastbilerne.

Vi skal med på vognen Et andet vigtigt element for at fremme den grønnere trafik er, at jernbanernes infrastruktur tænkes sammen med havnenes. Og hos Skandinavisk Transport Center, hvor de arbejder fremadrettet med infrastrukturen på både vejene omkring Køge samt havnen, ytrer de ønske om, at den grønne tanke tænkes ind i infrastrukturen.

"Det er vigtigt, at politikerne viser velvilje til, at vi kan etablere en kombiterminal, hvor gods kan læsses mellem biler og tog. Ellers vil vi bare stå og vinke til de store godstog, når de kommer nede fra Europa og sætter kurs direkte mod Sverige, hvor de har faciliteterne", siger Thomas Elm Kampmann og uddyber: "Det vil ikke bare koste arbejdspladser, men også forsinke godset og skade miljøet".

Godskorridoren er blot en af flere, der allerede er etableret i Europa. Og selv om Femern Bælt-forbindelsen stadig har nogle år til åbningsdagen, skal vi allerede begynde at forberede os, hvis vi vil med på vognen.

ScandinavianMediterranean Rail Freight Corridor Danmark tilhører Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor (RFC 3), der er en godskorridor, som løber gennem Oslo-Stockholm-Trelleborg-Malmø-København-Hamborg-Innsbruck-Verona-La Spezia-Livorno-Ancona-Taranto–Augusta-Palermo.

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Foto: Colourbox

14

Den grønne omstilling - også transportsektorens ansvar Transport er en del af løsningen på klimaudfordringen. Det er også nødvendigt, da transport står for ca. en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning. Transportbranchen er klar til at tage ansvar, men skal derfor vælge de rigtige løsninger, hvor vi bevarer konkurrenceevne og høj mobilitet.

Af Michael Svane, Branchedirektør DI Transport

F

or transport og vækst hænger sammen. Det er en grund til, at antallet af lastbiler og storebæltsforbindelsen er en god indikator for vækst. Når det går godt i Danmark med høj beskæftigelse, vækst og velstand, sælger vi flere varer, der skal transporteres til udlandet. Vi køber også flere varer. Og der er flere, der skal transportere sig på arbejde.

Den gode nyhed er, at vi er på vej. Transportens CO2-udledning stiger ikke længere i samme takt som væksten i trafikken. Personbiler, taxier, varebiler og lastbiler er blevet mere energieffektive. Vi blander biobrændstof i benzin og diesel. Flere og flere busser kører på alternative drivmidler som el eller biogas. Og luftfarten er kommet med i EU’s kvotesystem.

Der er tre udfordringer, der skal løses, for at vi kan komme i mål.

For det første kan Danmark ikke løse det

alene. Transport er i sin natur grænseoverskridende og en forudsætning for Danmarks samhandel.

Vi er derfor i høj grad afhængige af fælles EU-regler. Det er f.eks. EU, der fastlægger regler for, hvilke biler og andre køretøjer der kan produceres og sælges i EU, og hvor energieffektive de skal være. Vi skal derfor støtte de forslag til EU-regler, der allerede er fremlagt og som stiller krav til mere energieffektive biler, varebiler og lastbiler.

For det andet er det dyrt at gennemføre en grøn omstilling af transportsektoren. Det skyldes bl.a., at transportsektoren bidrager stort til statskassen med brændstofafgifter, registreringsafgift mv. Statens indtægter fra afgifter på transport nærmer sig 50 mia. kr. om året.

For det tredje skal vi fortsat gøre transporten mere energieffektiv. Selv om vi på sigt skal have flere alternative drivmidler ind, kan

vi stadigvæk reducere miljø- og klimapåvirkningen ved at bruge mindre brændstof. For erhvervstransporten er det allerede et konkurrenceparameter, da brændstof udgør en stor del af omkostningerne.

Vi skal fortsat satse på godstransport med jernbane og større lastbiler, der kan transportere mere gods med samme energiforbrug og lastbiler, der leverer varer uden for myldretiden.

Det er eksempler på mere energieffektiv godstransport og varelevering.

En velfungerende kollektiv trafik er tilsvarende et energieffektivt alternativ til bilen, der også reducerer trængsel. Vi skal også fortsat understøtte cyklisme, som i dag er en vigtigt del af transportsystemet. Vi kan også understøtte en mere energieffektiv transport med ny asfalt med lavere rullemodstand og investeringer til at reducere trængsel, så vi bruger energi på at bevæge os fremad frem for at holde stille i kø.

For det fjerde skal vi indrette os teknologi-neutralt. Selv om vi kan komme langt med mere energieffektiv transport på kort sigt, så kommer vi ikke uden om, at vi skal have flere alternative drivmidler ind.

Der er desværre en tendens til, at nogle stirrer sig blinde på ét alternativt drivmiddel.

Hvis vi skal løse transportens klimaudfordringer, skal alle typer af alternative drivmidler i spil. Det gælder både el, brint, biogas, biobrændstoffer mv.

Lakmustesten for en samlet strategi må være både klima, konkurrenceevne og mobilitet. Alle tre mål skal være opfyldt, hvis vi skal være sammen om grøn transport.

Jeg er sikker på, at transportmessen vil vise, at den grønne omstilling er langt fremme både hvad angår køretøjer, drivmidler, it og meget andet.

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

15

Rustbeskyt dine industri- og erhvervskøretøjer

Det danske klima er hård ved køretøjer og materiel, så derfor tilbyder Dinitrol nu også rustbehandling til lager, industri og erhverv.

Af Pia Bundgaard Hansen

D

et er dyrt at investere i eksempelvis lastbiler, entreprenør- og landbrugsmaskiner, multimaskiner til Vej & Park, erhvervsbiler og køretøjer til lageret. Disse maskiner skal typisk holde længe og være driftssikre til at kunne modstå det danske rustfremkaldende klima.

"Vi ved, at redskaberne, der typisk sidder yderst på maskinerne, er ekstra udsatte, da de er i direkte kontakt med snavs, fugt, græs og salt", siger Mogens Vestergaard Hansen, Teknisk Chef hos Dinitrol Danmark, som har mere end 70 års erfaring med rustbeskyttelse.

Oprust til det danske klima For at tage hånd om dette problem har Dinitrol lanceret behandlinger rettet mod disse køretøjer med specialproduktet 4010, som kan sikre den nødvendige vedligeholdelse og rustbeskyttelse, så køretøjer og lagermateriel kan bevare deres værdi og brugsevne.

Beskyt ude og inde Store mængder af kondensvand i kroge og sam-

linger udsætter industri- og erhvervskøretøjer for rustangreb året rundt, selv inde på lagrene er der behov for at rustbeskytte på grund af klimaet, og Dinitrol har udviklet teknologier til også at behandle lagerkøretøjerne, så de effektivt kan udføre deres opgaver i mange år frem.

Danmark ligger midt i det såkaldte ærtebælte, der strækker sig fra det nordlige Storbritannien, henover det sydlige Norge og Sverige, samt hele Danmark og det nordlige Tyskland.

Navnet kommer af, at klimaet her er optimalt til at dyrke grønne ærter, på grund af den meget høje luftfugtighed. I Danmark har vi temperaturer mellem 12 og 17 grader størstedelen af året og en høj luftfugtighed, som giver en optimal grobund for både rust og grønne ærter.

Investeringen skal holde i mange år Hos Dinitrol har de stort kendskab til behandling af alle slags køretøjer i maskinparken. De behandler maskinerne med den specialudviklede Dinitrol 4010, som er et hårdført og gennemsigtigt produkt, der sikrer maskinen mod rust, og holder den driftssikker i mange år.

Ved at forebygge rustangreb på køretøjer

og tilbehør forlænges materiellets levetid. En investering i en Dinitrol Materiel behandling er derfor en investering for at minimere omkostninger.

Behandlinger der kan arbejdes med Dinitrol har, som de eneste på markedet, et specielt industri-rustbeskyttelsesprodukt til brug på alle slags industri- og erhvervskøretøjer. Det lak-lignende produkt tørrer op på overfladen, kan tåle temperaturer på op til 200 grader, er 100 procent transparent og kan højtryksrenses, uden det vaskes af. Materiellet er derfor fuldt ud funktionelt efter behandling, ligesom oplysningstavler fortsat er synlige.

"Vi arbejder hele tiden på at gøre verdens bedste rustbeskyttelse endnu bedre. På den måde kan vi altid sikre den bedste kvalitet. Hos Dinitrol er kvalitet og service afgørende for en ordentlig rustbeskyttelse – og vores kunders tilfredshed", forklarer Mogens Vestergaard Hansen, Teknisk Chef hos Dinitrol Danmark Læs meget mere om, hvordan du beskytter på erhverv.dinitrol.dk

Verdens bedste rustbeskyttelse siden 1947 Dinitrol har på verdensplan mere end 70 års erfaring inden for rustbeskyttelse og er Danmarks største udbyder af undervognsbehandling til både privat og erhverv med centre fordelt over hele landet.

erhverv.dinitrol.dk

16

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Den enkleste måde at ”sænke prisen på biogas til transport er at fjerne naturgasafgiften på biogas leveret ud via fyldestationer.

De sparede 3,67 kr/kg (3,033 kr/m3) vil gøre biogassen til et meget konkurrencedygtigt alternativ til diesel.

Alle biogasselskaber garanterer at gas tanket på fyldestationer er biogas. Dette gøres på certifikatniveau på lignende vis som grøn strøm.

Dette er en realistisk vej at få markedet til selv at vælge grønt uden at opleve en rød bundlinie.

”

Vejen frem er gas

Danmark halter bagud i forhold til at udnytte biogas som brændstof i transportsektoren.

Hos IVECO, der siden 1996, har produceret bæredygtige biler, busser og varevogne, er de ikke i tvivl om potentialet.

Af Pia Bundgaard Hansen

I

følge tal fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA, står transport står for omkring 14 procent af den samlede udledning af CO2 på verdensplan. Og i Europa, hvor der er mange lastbiler, busser og varevogne, hedder tallet 27 procent.

Det summer af aktivitet lige syd for grænsen, hvor interessen for lastbiler og varevogne, der kan køre på gas og el, er eksploderet, efter Tyskland har besluttet at ophæve vejskatten for denne grønne transportform.

"En stor diesellastbil, der kører omkring 800.000 km på fem år, udleder omkring 640.000 kg/CO2. Kører den i stedet det samme antal km på biogas, reduceres CO2-udledningen med 462.000 kg/CO2. Det er netop det regnestykke, de kan se meningen i syd for grænsen, hvor de gasdrevne biler vinder frem", fortæller Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos IVECO Denmark, der siden 1996 har produceret lastbiler, varevogne og busser, som kører på gas. Hos IVECO mærker de en stigende interesse for de bæredygtige biler, der nu udgør omkring 80 procent af de producerede biler.

Danmark skal ændre kurs I Danmark, hvor det grønne energifokus meget har centreret sig om vindmøller og eldrevne biler, er biogassen desværre ikke med helt frem-

me i første række på den politiske dagsorden.

De eldrevne biler er bestemt et sympatisk projekt, men taler man tungere transport, vil der gå mange år, før batterierne er så teknologisk langt fremme, at en stor lastbil eller en bus for alvor kan få gavn af dem. Biogassen er så effektiv, at de store lastbiler kan køre fra London til Madrid på en enkelt tankfuld.

"I Danmark er det 27 procent dyrere at tanke en liter biogas end en liter diesel på grund af skatter og afgifter. Vi håber, det regnestykke kommer til at se anderledes ud i fremtiden, så vi kan få mere af den grønne transport", siger Morten Iversen og efterlyser flere muligheder for at tanke biogas på de danske veje.

I Danmark findes der kun omkring 17 tankstationer fordelt på det danske vejnet, og kigger man på de store byer eksempelvis Århus, skal man spejde langt efter biogassen, for her er en helt tom plet på landkortet. Ser man i stedet på Tyskland og Sverige er der henholdsvis 880 tankstationer i det tyske og 182 på den anden side af Øresund.

"Den enkleste måde at sænke prisen på biogas til transport er, at fjerne naturgasafgiften på biogas leveret ud via fyldestationer. Det vil spare 3,67 kr./kg (3,033 kr/m3) og vil gøre biogassen til et meget konkurrencedygtigt alternativ til diesel", siger Morten Iversen og uddyber:

"Alle biogasselskaber garanterer, at gas tanket på fyldestationer er biogas. Det kan gøres på certifikatniveau, som vi kender det fra grøn strøm, hvilket vil få markedet til selv at vælge grønt uden en rød bundlinje".

Der skal fokus på gyllen Der er kun omkring 150 biogasanlæg i Danmark, hvoraf størsteparten findes på gårdene.

Kritiske røster har været fremme med, biogasanlæggene ikke kan betale sig, fordi landbruget ikke producerer nok affaldsstoffer til at lave gyllen om til gas.

"Danmark udnytter kun mellem 15-17 procent af affaldsstofferne fra landbruget, og vi har brug for flere biogasanlæg. Landbruget viser stor interesse, så vi håber på, at politikerne vil se mere i den her retning, hvor vi både kan gøre noget godt for landbruget, transportsektoren og ikke mindst miljøet", siger Morten Iversen og uddyber: "I dag producerer vi biogas til omkring 10.000 af de store lastbiler, men vi har mindst fem gange så meget kapacitet".

I december 2018 kom der en julegave til den grønne udvikling på transportområdet fra EU, da det nye direktiv Renewable Energy Directive 2018/2001, blev en realitet. I direktivet viser tal, at der en besparelse på op til 179 procent CO2, hvis transportsektoren vælger

Morten Iversen at køre på gas i stedet for den meget mere forurenende diesel. Direktivet skal indfases i løbet af de næste to år og erstatter det forudgående.

Læs meget mere om fremtidens grønne transport på www.iveco.com

En af IVECOs store lastbiler har kørt turen på de 1728 km fra London til Madrid blot på en enkelt tankfuld biogas og bidrager dermed til en grønnere transportsektor, der reducerer CO2-udledningen markant.

www.iveco.com

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

17

Foto: Hans Søndergård

INFRASTRUKTUR SKAL DER TIL Transportmessen og Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det kan synes lidt ”flot” at nævne de begivenheder sammen. Men det giver mening, fordi jeg er overbevist om, at transport og infrastruktur bliver et tema i valget. Måske ikke et hovedtema, men med sikkerhed et tema, som har meget stor opbakning fra landets virksomheder, borgmestre og helt almindelige borgere. Transportmessen handler om den professionelle erhvervstrafik, som sikrer mobiliteten for varer og personer. Der går derfor en lige linje mellem transportmessen og folketingsvalget Af Michael Svane, Branchedirektør DI Transport

M

obilitet er et grundvilkår for alle, uanset hvor man bor i landet. Eller hvor ens virksomhed er beliggende. Tilgængelighed er nu en gang et MUST for vækst, beskæftigelse, velstand og velfærd.

Historisk har vi i Danmark været begunstiget af forudseende politikere, som i fællesskab har ”tegnet” de store og afgørende streger på det trafikale landkort i Danmark. Det store H, fingerplanen og de faste forbindelser har været ganske afgørende for, at vi i Danmark har en god og veludbygget overordnet trafikal infrastruktur.

Vi skal fortsat holde fast i en overordnet vision for vores mobilitet, ligesom vi skal prioritere klogt og nu også klimasmart.

Vejen til en fremtidssikring af den trafikale infrastruktur i Danmark er efter min opfattelse en investeringsplan for investeringerne frem mod 2030 med henblik på at sikre en robust og sammenhængende prioritering.

Vi skal have én forligskreds, der sikrer en fælles politisk prioritering af projekter inden for såvel vejene som den kollektive trafik. Vi skal og må finde en fælles platform frigjort af ideologiske holdninger. Endelig skal vi have et markant løft af investeringsniveauet for at vi kan fremtidssikre mobiliteten for os alle.

For erhvervslivet er det helt afgørende, at vi gentager kunststykket fra 2009 med den såkaldte infrastrukturfond. Det er vigtigt, at prioriteringen er langsigtet og dermed ikke indgår i de årlige finanslovsforhandlinger.

Ønskerne til, hvad plan skal indeholde, er mange. I DI mener vi, at vi skal realisere de projekter, der styrker den overordnede vej- og baneinfrastruktur, fremkommeligheden til og fra og i de store byer samt sammenhængen i Danmark. Hertil kommer også ønsket om at styrke tilgængeligheden nationalt som internationalt med fokus på blandt lufthavne og havne.

Vi skal også evne at inddrage ny teknologi og nye forretningsmodeller, der kan øge den samlede mobilitet. Vi skal derfor også tænke i transportpolitik og erhvervspolitik med fokus på landtransport, søtransport og luftfart.

Det er dyrt at investere i infrastruktur, men det er dyrere blot at lade stå til.

I DI har vi beregnet, at det koster os alle sammen årligt 20 mia. kroner at holde i kø og

spille tiden. Det er en dyr måde at bruge penge på.

Transporterhvervet fortjener en infrastruktur, der i tid og sted sikrer den bedst mulige tilgængelighed og fremkommelighed.

Helt på samme vis, når gæsterne på transportmessen ser på de nyeste lastbiler, varebiler og busser. Pris skal matche ydeevne, kvalitet og kundebehov.

18

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Optimer lagerkapaciteten med Radioshuttle™ Lagerkapacitet er dyr, og derfor er det vigtigt at optimere den mest muligt. Radioshuttle™ er et satellitlagringssystem der automatisk håndterer paller i en dybdestablingsreol. Den optimerer kapaciteten og samtidig øger den sikkerheden på lageret

L

ageret er en meget vigtig del af en produktionsvirksomhed. Her håndteres virksomhedens indgående og udgående produkter. Det er et sted der ofte kan spares mange penge på ved optimering af lagerkapacitet og varehåndtering. »Virksomheder står ofte i den situation, at de har svært ved at pakke deres reoler så kompakt som de ønsker det. Det kræver plads at komme til for de traditionelle gaffeltrucks, og hvis du stabler i højden uden reoler, er det ofte meget begrænset hvor højt du kan stable,” fortæller Jes Hedelund Boelt, salgskonsulent hos EAB Lagerindretning. ”En anden ting som også alt tid kommer på tale når man snakker om investering til lageret er hvor hurtig en tilbagebetalingstiden (payback) man har. Med vores Radioshuttle™ har man generalt en tilbagebetalingstid på under 2 år og det gør derfor dette system utrolig intressant for virksomhederne” siger Jes Hedelund Boelt.

Radioshuttle™, er en radiostyret satellit.

Den ikke alene hjælper med at optimere lagerkapaciteten markant, den nedbringer også risici

for personskader, skader på reolerne, og den optimerer arbejdsgangene på lageret. ”Vi har lanceret den sjette generation af Radioshuttle™ , som er den nyeste version af vores robot til håndtering af lastpaller i en dybdestablingsreol. Du placerer den i reolen og placerer pallen oven på den. Den kører så automatisk pallen ind i bunden af reolen, og vender derefter tom tilbage til fronten af reolen. På den måde kan reolen pakkes uden at gaffeltrucken skal ind i reolens kanaler,” forklarer Jes Hedelund Boelt.

Radioshuttle™ arbejder som standard i temperaturer fra – 30 grader til + 40 grader 24/7.

Ved at kunne bygge både i højden og uden mellemrum mellem reolernes kanaler, kan vi øge kapaciteten markant, siger Jes Hedelund Boelt. PR-foto

Om EAB Lagerindretning (f.d. Wica System) • EAB Lagerindretning hed tidligere Wica System, men blev i februar 2019 erhvervet af EAB med hovedkontor i Smålandsstenar.

• En af kerneværdierne for EAB Lagerindretning er at alt er udarbejdet og produceret efter EAB ENGINEERING PRINCIPLES som går igennem alt lige fra materialevalg til produktion, leverance og montage.

• Det høje kvalitetskrav inkluderer også relationer til kunder, leverandører og medarbejdere.

• EAB Lagerindretning er med fra starten af et projekt, så f.eks. søjler og flugtveje bliver tilpasset reolindretningen.

• EAB Lagerindretning sikrer at kunderne får det rigtige set-up og føler sig trygge.

• EAB er Skandinaviens største producent af lagerinventar.

• EAB Lagerindretning har i dag 7 ansatte og kunder over hele landet.

www.EAB.dk

Om Amanda Seafoods • Fiskekonservesfabrikken blev stiftet i 1916 og har i dag konstant fokus på smag, kvalitet og bæredygtighed.

• Amanda seafoods er frontløber indenfor produktudvikling.

• I januar 2017 blev Amanda Seafoods en del af den nordiske seafoodgruppe, Insula.

Radioshuttle™ er meget stabil. Vi har aldrig haft nedbrud, kun den almindelige vedligeholdelse, siger Verner Olesen.

PR-foto

• ”Radioshuttle™ er meget stabil. Vi har aldrig haft nedbrud, kun den almindelige vedligeholdelse. Batteriet rækker rigeligt til mere end en dag, og vi har altid opladte reservebatterier til vores tre Radioshuttle™,” afslutter Verner Olesen.

EAB udvikler lagerløsninger til danske virk- nøvrere inde i reolens kanaler,” forklarer Jes en rammer dem aldrig. Hvis Radioshuttle™ skal serviceres, kan vi bare tage den ud. Der er somheder, så man får det optimale lager. EAB Hedelund Boelt. ingen mekanik i vores frostrum, hvilket ville Lagerindretning har leveret shuttle anlæg have været problematisk,” siger Verner Olesen. på helt op til 25000 pallepladser till kunder i Amanda Seafoods: Det første set-up for Amanda Seafoods Har aldrig oplevet nedbrud Danmark. ”Ved at kunne bygge både i højden og Det kan teknisk chef Verner Olesen, hos var deres frostlager, hvor de oprindelig ingen uden mellemrum mellem reolernes kanaler, Amanda Seafoods nikke genkendende til. Det reoler havde, og samtidig var det meget farligt Radioshuttle ™ er meget stabil. Vi har aldrig haft nedbrud, kun den kan vi øge kapaciteten markant. Samtidig får er 12 år siden de fik deres første Radioshuttle™, at stable frostvarer i højden. Derfor var der en dårlig udnyttelse af lagerkapaciteten. vores kunder høj driftssikkerhed og relativ få og den bliver brugt flittigt. almindelige vedligeholdelse, PR-foto ”Med Radioshuttle™ fik vi pludselig 600 ”IntetVerner går i stykkerOlesen. på reolerne, for truckreparationer, da trucken ikke længere skal ma- siger

pallepladser, og vi kan nu stable i højden og udnytte lageret 100 pct. Det er ekstra vigtigt på et frostlager, der normalt er meget dyrt at have kørende,” siger Verner Olesen.

Amanda Seafoods er i dag, så glade for Radioshuttle™,at de over årene har investeret i yderligere to installationer. Dels et kølevarelager med 200 pallepladser, og for ganske nylig et færdigvarelager med 300 pallepladser.

EAB Lagerindretning!

DIT LAGER, DINE ØNSKER, DINE UNIKKE BEHOV. EAB Lagerindretning har stor kendskab og lang erfaring med lagerindretningsløsninger. Alle vores produkter produceres i Sverige og vi leverer til hele verden. Vi tilbyder blandt andet Pallereoler, lagerreoler, grenreoler og vores patenterede system Radioshuttle™.

Lige nu løfter EABs Radioshuttle™ 70.000 paller over hele verden - alt fra kølevarer, kolonialvarer, kapitalvarer og forbrugsvarer. Radioshuttle™ er et unikt patenteret system for maksimal effektivitet og maksimal udnyttelse af lageret.

EAB L AGERINDRETNING A/S | TEL: 75 89 05 55 | INFO@EAB.DK | WWW.EAB.DK

20

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

ERHVERV

Vi hjælper dig på vejen til en sund virksomhed

Kig forbi os på Transportmessen i Herning d. 21.-23. marts Messestand D-3270