Skip to main content

The Experience

Page 1


THE EXPERIENCE

11TH EDITION - 2026

DEN VIGTIGSTE

BMW LIGE NU

En ny i3 er på vej

BENJAMIN KOPPEL

Kunstneren der altid-aldrig er på arbejde

SPIRIT OF ECSTASY

Den mytiske Rolls-Royce figur

A bar shaped by international rhythm and quiet sophistication, set within the historic grain warehouse of the Admiral Hotel on Copenhagen’s iconic waterfront.

Part of Admiral Hotel

hello@sircph.dk Toldbodgade 24 – 28, DK-1253 Copenhagen sircopenhagen

DRINKS WITH INTENTION

Velkommen til The Experience.

11. udgave af THE EXPERIENCE markerer ikke bare en ny ære hos BMW. Den understreger også, at Jan Nygaard AS er mere end klar til at sætte retningen for fremtiden – og gøre det med stil.

Den nye BMW iX3 er nu for alvor rykket ud på gader og stræder. De første biler er allerede overdraget til deres nye ejere, som med god grund har ventet spændt. I dette magasin kan du læse om de første oplevelser bag rattet, og om de teknologiske innovationer og intelligente assistentsystemer, der løfter køreoplevelsen til nye højder. Ikke kun i BMW iX3, men også i den helt nye BMW i3 Sedan, som du naturligvis også kan opleve på de næste sider.

Samtidig står vores to store forretninger i København og Lyngby nu helt klar efter ombygning. Resultatet er rammer, hvor atmosfære, æstetik og kundeoplevelse går hånd i hånd – præcis som de bør.

Og ja, vi udvider også familien. Hos Jan Nygaard AS siger vi nu ikke længere kun biler, men biler og motorcykler. BMW Motorrad er nemlig blevet en del af vores portefølje af BMW Group brands – side om side med Rolls-Royce Motor Cars, som også kun kan opleves hos os. Kort sagt, så har vi fået endnu mere køreglæde under samme tag.

Også i vores Experience Center er der forår i luften. Vi glæder os til at byde på endnu flere oplevelser og arrangementer – fra koncerter med Benjamin Koppel til BMW i7 Driving Adventures, BMW M3 Driving Experience og meget mere. Med andre ord; der er masser at glæde sig til.

Nysgerrig på mere?

Så følg Jan Nygaard AS på vores mange platforme, og vær blandt de første til at modtage nyheder, invitationer og inspiration til kommende events.

På gensyn hos

Jan Nygaard AS

THE EXPERIENCE

Jan Nygaard AS Kgs. Lyngby | København | Glostrup | Ishøj | Hillerød | Birkerød

Copyright THE EXPERIENCE. All rights reserved. ®

Ansvarshavende

| Kasper Olsson, Jan Nygaard AS

Tekst | Tobias Løvschall-Wedel

Foto |Jesper Palermo | Jeppe Kuld | BMW Group

Magasin layout | Jeppe Kuld, Jan Nygaard AS

Magasin produktion |

Majbritt Høger, Partnermedier

Annoncesalg | Partnermedier

Tryk | Printconnect ApS

Udgiver | Jan Nygaard AS i samarbejde med

NORDICSWAN ECOLABEL

i3

Den vigtigste BMW lige nu.

Den nye i3 er ikke bare en ny model. Som den anden bil i Neue Klasse samler den BMW’s nye designlinje, nye teknik og gamle selvforståelse i ét af mærkets mest afgørende formater.

BMW har lanceret mange vigtige biler gennem tiden, men lige nu er det svært at pege på en model, der siger mere om mærkets fremtid end den nye i3. Ikke kun fordi den er elektrisk. Og heller ikke kun fordi den er en del af Neue Klasse. Men fordi den lægger sig direkte ind i hjertet af BMW’s identitet: den sportslige sedan, den stramme form og ideen om, at teknik og karakter skal hænge sammen. Den har en særlig opgave: at vise, hvordan en BMW skal se ud, køre og opleves, når det elektriske ikke længere er et supplement, men selve udgangspunktet.

Danskeren, der er med til at flytte BMW

Det er også derfor, Anders Thøgersen kommer tidligt ind i historien. Den danske designer, som har arbejdet hos BMW siden 2011 og

nu er teamleder, er en af chefdesignerne bag den nye i3. Sammen med sit hold har han været med til at definere Neue Klassedesignsproget, og hans rolle i projektet gør ham til en central figur i den visuelle omlægning, BMW er i gang med.

Thøgersen beskriver selv i3 som en bil, der holder fast i det, man forventer af en 3-serie, selv om de tekniske vilkår er nye. “Den nye i3 har beholdt 3-serie-silhouetten, så bilen fremstår lav og tæt på jorden, som man forventer. Forenden er kortere sammenlignet med den seneste 3-serie, men vi ville stadig have en vis dynamik, og følelsen af at kabinen bliver skubbet bagud.” Det er mere end en designkommentar. Det er næsten en programerklæring.

For netop dér ligger hele udfordringen. Når en bil går fra forbrændingsmotor til rendyrket elarkitektur, ændrer proportionerne sig. Det kan hurtigt udviske de træk, som tidligere gav bilen karakter. BMW har valgt det modsatte. i3 skal ikke ligne

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: BMW
BMW

en generisk premium-elbil med et BMW-logo på næsen. Den skal læses som en BMW med det samme. Det er i høj grad den opgave, Thøgersen og hans team har løst.

Det er også det, der gør hans rolle interessant. Ikke kun fordi han er dansk, men fordi hans arbejde ser ud til at passe præcist til det, Neue Klasse kræver: færre virkemidler, mere kontrol og en skarpere forståelse for, hvilke linjer og proportioner der faktisk bærer mærkets identitet.

Her strammer BMW linjen Neue Klasse bliver ofte beskrevet som en ny platform, men det er for snævert. For BMW er det en samlet ny begyndelse. Teknisk betyder det sjette generation af eDrive, 800 volt-teknologi, nye højvoltsbatterier med rundceller, hurtigere opladning og en ny software- og elektronikstruktur. Men Neue Klasse er mindst lige så meget et design- og brandprojekt.

Det ses tydeligt i i3. BMW har skåret ind til det væsentlige. Bilen står lavt, stramt og klart i sin sedanform. Den lange akselafstand og de korte overhæng giver den rigtige holdning, og silhuetten er så tydelig, at bilen læses som en 3-serie, før man begynder at kigge på detaljer.

Det lyder enkelt. Det er det ikke. Mange elbiler mister spænding, når teknik og pakning begynder at bestemme for meget. De bliver effektive, rummelige og anonyme. BMW prøver med i3 at vise, at det ikke behøver være sådan. Her er det elektriske ikke brugt som en undskyldning for at opgive mærkets klassiske proportioner, men som en anledning til at gentænke dem mere præcist.

Det gælder især fronten. BMW har i flere år udfordret sit eget ansigt ganske voldsomt. Med i3 virker det, som om man har fundet et nyt fokus. De fire “øjne” er der stadig, men lyssignaturen er nu mere horisontal og mere kontrolleret. Nyrerne er bevaret, men de

er tænkt om, så de giver mening i en elektrisk kontekst, hvor de ikke længere behøver dominere på samme måde. Udtrykket er skarpere. Renere. Mere selvsikkert.

Thøgersen siger det selv meget præcist: “Vi har også redefineret nogle af vores ikoner. Bilen har stadig de fire ‘øjne’ i ansigtet, men vi har en mere horisontal lyssignatur, som understreger den sportslighed, som kendetegner 3-serien. Vi leger også med, hvor nyrerne rammer hinanden, og fordi der ikke er en motor under frontklappen, kan vi lave det mere skulpturelt og mere ekstremt.”

Historien er ikke bare pynt

Når BMW igen bruger navnet Neue Klasse, er det, fordi det peger direkte ind i mærkets egen kerne. I 1960’erne blev den første Neue Klasse udgangspunktet for det moderne BMW: sportslige sedaner med klar identitet, stærke proportioner og en teknisk ambition, der gav mærket en ny position. Det er den historiske linje, den nye i3 skriver sig ind i.

Pointen er netop, at bilen ikke ser bagud for at kopiere. Den viderefører centrale BMW træk i en ny elektrisk form. Hofmeisterknækket, den stramme sedanprofil og den spænding, der ligger i proportionerne, er stadig til stede, men bearbejdet til en ny tid og en ny arkitektur. Som Anders Thøgersen siger: “Det handler ikke om retro-design, men om at finde nogle referencer til historien og altid tænke: Hvordan man kan nytænke dem og bringe det videre til næste generation?” Det er præcis dér, i3 rammer rigtigt. Historien mærkes i bilen, uden at den fylder for meget.

Teknikken skal føles som en BMW i3 er udviklet til at markere en ny fase hos BMW, og det ses også i teknikken. 800 volt-arkitektur, ny batteriteknologi, høj ladeeffekt og en ny softwarestruktur er ikke bare stærke specifikationer.

De er grundlaget for, at bilen kan levere det, BMW vil måles på: præcision, sammenhæng og køreglæde.

Heart of Joy, Panoramic iDrive og BMW Symbiotic Drive er en del af samme idé. Drivlinje, chassis, software og interface skal arbejde som en helhed, så oplevelsen bliver mere samlet og mere intuitiv. i3 er derfor ikke bare udviklet til at være effektiv og hurtig at lade. Den er udviklet til at føles som en BMW, også i den måde teknikken spiller sammen på.

En bil med vægt

Det er dét, der gør i3 vigtig. Den samler historie, design og teknik i en bil, der står centralt i BMW’s næste fase. Og med Anders Thøgersen som en vigtig del af projektet står det også klart, hvor præcist mærket har arbejdet med sin nye retning.

i3 er ikke bare endnu en ny model. Den er en af de biler, der skal definere, hvordan BMW ser ud, arbejder og opleves i de kommende år. Netop derfor er det den vigtigste BMW lige nu.

BMW iX3 50 xDrive: Energiforbrug, blandet kørsel: 17,9–15,1 kWh/100 km (WLTP); Elektrisk rækkevidde: 676–806 km (WLTP). Rækkevidden afhænger af forskellige faktorer, især personlig kørestil, vejforhold, udetemperatur, varme/klima, forvarmning.

BMW iX3

Den mærkbare forskel i det umærkelige.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: Jesper Palermo

Solen er knap kommet over horisonten, da vi triller ud på vejen i den nye BMW iX3. Gaderne er næsten tomme, byen er stadig ved at vågne, og der er plads til at mærke bilen rigtigt. Ikke bare hvordan den accelererer, men hvordan den føles. Hvordan den falder til ro. Hvordan den samarbejder.

Ved siden af sidder Product Genius Niclas Storgaard, der allerede efter få meter beder os lægge mærke til noget særligt.

“Luk øjnene og fortæl mig, hvornår bilen holder stille.”

Vi nærmer os et lyskryds. Farten falder, og bilen standser. Eller mere korrekt; den glider til ro uden tydelig overgang

mellem bevægelse og stilstand. Uden det lille ryk, man normalt registrerer. Den står der bare.

“Man kan simpelthen ikke mærke det,” siger Niclas med et begejstret smil.

Han taler om BMW’s nye Unique Soft Stop-funktion. Det lyder måske som en detalje, men det er netop i detaljen, at en god bil løfter sig til at være perfekt. I mange elbiler mærker man tydeligt skiftet mellem regenerering og de mekaniske bremser i de sidste centimeter, før den holder stille. Her er det så fint afstemt, at bilen bare glider til ro. Det er en lille ting. Lige indtil man har prøvet det.

Teknologi med situationsfornemmelse

På motorvejen viser iX3 hurtigt, at det ikke kun handler om komfort, men også om overskud. Den adaptive fartpilot føles langt mere naturlig end i mange andre biler. Normalt kobler systemet ud, når føreren rører bremsen, men i en iX3 er logikken mere intelligent. Man kan let justere farten ned i tæt trafik, uden at bilen slipper hele systemet.

“Det gør samarbejdet mellem fører og bil meget mere flydende,” forklarer Niclas. “Du kan justere tempoet lidt selv, uden at hele systemet nulstilles.”

Det lyder som en teknisk finesse, men i praksis handler det om køreoplevelsen: mindre irritation. Mindre hakken. Mere flow. Den nye iX3 minder dig ikke hele tiden om, at du kører med assistentsystemer. Den føles bare som en bil, der forstår situationen.

Et kontrolcenter for køreglæde

En stor del af forklaringen ligger under overfladen. BMW kalder systemet Heart of Joy, og bag det navn gemmer der sig noget

interessant. En ny central styreenhed, som samler bilens vigtigste køredynamiske funktioner ét sted. Acceleration, bremsning, stabilitet og energigenvinding styres ikke længere som separate lag, men som dele af den samme helhed. Det betyder, at bilen reagerer hurtigere, mere præcist og mere harmonisk.

Mens mange producenter køber dele af teknologien eksternt, har BMW valgt selv at udvikle systemet fra bunden. Det giver dem mulighed for at finjustere samspillet mellem bilens funktioner på en måde, der ikke kun handler om effektivitet, men også om karakter. Om fornemmelsen bag rattet.

“Det er lidt som en dirigent i et orkester,” siger Niclas. “Når det hele styres samlet, bliver oplevelsen mere harmonisk. Det er sådan, en BMW skal være.”

BMW beskriver selv filosofien som Symbiotic Drive: Teknologien skal ikke erstatte føreren, men understøtte vedkommende. Det handler nemlig ikke kun om at komme frem, men om måden, vi gør det på.

Shaping emotions since 1834

Familien først

Kunstneren der altid-aldrig er på arbejde.

En samtale med saxofonisten, komponisten og forfatteren om familie, kreativitet og det at leve af sine passioner.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: Jeppe Kuld

Benjamin Koppel har levet hele sit voksenliv af sine passioner –Musikken, bøgerne, idéerne. Men spørger man ham selv, kommer kunsten ikke først. Det gør familien. Altid.

"Jeg er familiemenneske, hundeejer og kunstner, og præcis i den rækkefølge."

Han har været sammen med sin hustru, siden han var 17 år gammel. De har to døtre på 19 og 23 år og to højtelskede bomuldshunde ved navn Poly og Lucy.

Den prioritering kan man mærke i hverdagen. "Work-life balance taler vi om i forhold til min hustrus arbejde," siger han, "fordi det er et rigtigt arbejde." Hun er viceskoleleder på en folkeskole med 900 elever.

Benjamin har aldrig selv haft det, han beskriver som et rigtigt arbejde. Han laver det, han elsker. Og han elsker det, han laver. Det giver ham frihed, og han bestemmer selv, hvornår han gør hvad. Det betyder, at familien altid er kommet i første række.

Fra Valby til New York. Og tilbage igen.

Som 19-årig flyttede Benjamin til New York i 1994. På det tidspunkt havde han allerede vundet en række priser og spillet med store musikere. Alle sagde det samme: "Hvis du bliver her lidt endnu, får du en kæmpe karriere."

Men han var allerede kæreste med sin hustru, og de havde andre planer for livet.

"Jeg vidste, jeg ikke skulle bo i New York. Jeg skulle hjem til hende," siger han.

Han blev der i lidt over seks måneder, før han tog hjem. Mange af de kolleger, som blev, fik store jobs. Men Benjamin tog hjem – og det har han aldrig fortrudt.

Det lykkedes ham også at blive en integreret del af New Yorks jazzscene uden at bo der. Han har spillet med nogle af de største navne som Jim Hall, Joe Lovano og Sheryl Crow som flere nok kender, blevet venner med dem og gjort det hele med Valby og København som udgangspunkt.

Benjamin Koppel

"Det har krævet mere pendling, og nogle gange har jeg sagt nej til opgaver, som ikke passede," siger han. "Men jeg har været enormt heldig, at jeg kunne vælge at bo her og alligevel blive en del af det, der foregår derovre."

Han skrev sig tidligt ind i verden Selvom Benjamin Koppel først sent i offentlighedens øjne blev forfatter, er skrivningen langt fra et nyt spor i hans liv –tværtimod. Han har altid har vidst, at han ville skrive – han har altid elsket det.

Allerede i folkeskolen, omkring 3. klasse, var der en fast øvelse, hvor eleverne én gang om ugen skulle skrive en tekst og læse den op for klassen. Hvor nogle nøjedes med et par linjer om en is eller en oplevelse fra weekenden, skrev Benjamin længere og længere historier. Han blev så optaget af det, at han til sidst fik forbud mod at læse højt, fordi hans oplæsninger tog tiden fra de andre.

Som 10-årig købte han sin første skrivemaskine, en gammeldags model med spolebånd, og han kunne sidde ved den i timevis, fuldstændig opslugt af de universer, han selv fandt på.

Han var heller ikke helt som de andre børn, fortæller han. Han kunne hverken cykle, svømme eller spille fodbold, og det

gav sociale knubs og buksevand – bogstaveligt talt. Med et selvsikkert smil beskriver han sig selv som den lille rødhårede brilleabe, der var alt for god til at læse og skrive. Den dag i dag kan han stadig ikke svømme, siger han. Cykle har han lært – så længe det er på en trehjulet christianiacykel.

80 album, 2 romaner – og mere på vej Benjamin Koppel er yderst produktiv, men tallene fortæller ikke historien alene. Det vigtigste er ikke resultatet, men vejen derhen – processen. Han er ikke interesseret i, hvad folk vil tænke om hans værker, mens han laver dem. Han er fuldt optaget af at folde historien ud og fortælle den bedst muligt.

"Jeg skriver bøger og musik alene for min egen skyld, for processens skyld," siger han. "Når det er færdigt, er det jo spændende at se, om der er nogen, der samler det op – og det er fuldstændig vidunderligt, hvis der er nogen, der gør. Men uanset hvad er arbejdet og processen det værd."

Når noget først er færdigt, vender han sandsynligvis aldrig tilbage til det, medmindre han bliver tvunget. Han er helt nede i det, mens han arbejder, men når det står på hylden, er han videre. Ofte til et nyt projekt – en ny historie, der skal fortælles med lyd eller bogstaver.

Nysgerrig. Ikke rastløs Benjamin har mange ideer. De opstår hele tiden, og han realiserer flere af dem. Men det er ikke rastløshed, der driver ham videre, understreger han. Det er nysgerrighed.

"Jeg er faktisk enormt god til at koncentrere mig om de projekter, jeg er i gang med. Jeg har bare virkelig mange ideer. Når jeg er færdig med én idé, så har jeg de fire næste klar, som jeg skal prøve kræfter med."

Det lykkes ham også at udkomme så meget, fordi han er god til at udnytte de små lommer i hverdagen. Han kan arbejde overalt –det hele foregår inde i hans hoved.

Og netop derfor giver det mening, når han taler om work-life balance som noget, der kun findes i hans kones rigtige arbejde. For hans egen hverdag er svær at måle. Han arbejder ofte meget, men han er samtidig aldrig rigtig på arbejde. Det er passionen, der kører i baghovedet som en stille taktfast metronom.

Da han skulle lave en ny plade, skrev han musikken dagen før, han skulle i studiet. Han havde arbejdet på det i lang tid, men det blev først realiseret i sidste øjeblik.

Det samme gælder hans romaner. Han skriver ikke noter og laver ikke tidslinjer. Det hele foregår inde i hans hoved. Han er ved at skrive roman nummer 3 og 4 samtidig, fordi de er forbundet.

"Jeg giver mig selv udfordringer," siger han.

Han ved godt, hvor privilegeret det er at kunne leve sådan, og måske er det netop privilegiet, der gør ham så stædig med at fremhæve familien.

"Friheden skal ikke spildes, den skal bruges rigtigt."

Bogkoncerter: en ny kunstform

Et af Benjamins seneste projekter er det, han kalder "bogkoncerter" – en fusion af musik og oplæsning.

I forbindelse med både Anna Sang og Sommerfuglens Stemme har han skrevet en række sange, der bliver spillet mellem udvalgte passager, som læses højt.

"Folk siger, det er som en film uden billeder."

Man får ordene, fortællingen, oplæsningen – og så sangene, der afkobler hele det intellektuelle apparat og går direkte til hjertet.

Det aktiverer også publikums fantasi på en helt anden måde, end en film ville gøre. Når man læser en bog, skaber man selv billeder.

"Hvis vi lukker øjnene og skal tænke på vores yndlingsbil, tænker vi på en bil, der findes. Vi kunne lige så godt opfinde en bil, som både kan flyve og dykke. Vi skal bare lige minde os selv om det," siger Benjamin.

Benjamin Koppel insisterer på at være et menneske, før han er et navn. Han kan pendle til de største scener og tilbage til Valby, skrive musik i hovedet på vej mod en flyver og to romaner samtidig – men målet er ikke at fylde hylderne. Det er at fylde noget i os. Noget, der får blodet til at boble i vores årer.

Vi er stolte over at kunne byde Benjamin Koppel velkommen i vores Experience Center flere gange i løbet af året, hvor han vil fremføre sine forskellige koncertformater.

Tovejsopladning.

Bilen, der giver strømmen tilbage.

Vi er efterhånden blevet fortrolige med at vores bil tager imod strøm om natten og giver den tilbage som kilometer om dagen. Men med den nye BMW iX3 ændrer forholdet mellem bil og energi sig markant. For første gang i en BMW åbnes der for avanceret tovejsopladning med tre funktionaliteter – også kendt som Vehicle-to-Load (V2L), Vehicle-to-Home (V2H) og Vehicle-toGrid (V2G).

Her bliver elbilen til mere end et transportmiddel. Den bliver et mobilt energilager, der ikke kun tager, men også giver.

I praksis er det ret enkelt: Bilen kan både modtage og give energi. Du kan altså lade strøm, når den er billig, og bruge den, når den er dyr. På den måde bliver bilen pludselig en del af hjemmet –og i nogle scenarier lidt ude i fremtiden også en brik i en større energi-infrastruktur.

Tre forkortelser. Én stor idé

Du kommer til at møde tre små forkortelser, når man taler om avanceret tovejsopladning. De lyder en smule tekniske, men dækker egentlig bare over, hvor bilen kan sende strømmen hen.

V2L: Vehicle-to-Load

Bilen kan levere strøm til udstyr – og det mærkes især, når du tager den med ud i det fri. På campingferie, picnics eller surfture kan bilen holde musikanlægget kørende, oplade telefonen, pumpe surfboards op eller holde mad og drikkevarer kolde.

V2H: Vehicle-to-Home

Bilen kan levere strøm til hjemmet. Det er her, det bliver rigtig interessant: et energilager på hjul, som kan aflaste huset på de tidspunkter, hvor strømprisen er høj. I praksis betyder det, at du kan gemme billig strøm – fx egenproduceret strøm fra solceller – i bilen og bruge den, når strømprisen er høj.

V2G: Vehicle-to-Grid

Bilen kan – i de rigtige rammer og med en lovgivning, der tillader det – levere strøm tilbage til elnettet. Her bliver elbilen ikke kun et privat foretagende, men en del af den større energi-infrastruktur, der får hele systemet til at hænge sammen, når belastningen topper.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: BMW

En teknologi, der passer til Danmark

Set med danske briller giver tanken rigtig god mening. Vi er mange, der allerede forholder os aktivt til energiforbrug i hjemmet. Solceller, varmepumper og dynamiske elpriser er ikke længere nichefænomener, men en del af en ny hverdag i mange boliger. Det giver god mening, at bilen ikke bare står stille 20 timer i døgnet, men at den fremover også kan gøre nytte, når den holder stille.

Tryghed i en ny form

Der er også en mere stille og måske lidt undervurderet dimension i teknologien: følelsen af robusthed. Tanken om, at bilen potentielt kan bidrage til hjemmet, hvis der opstår et strømsvigt eller en uventet situation. Det handler ikke nødvendigvis om dramatiske

scenarier, men om noget mere basalt. Lys. Internet. Køleskab. De funktioner, vi sjældent tænker over, før de ikke er der. Her repræsenterer bilen en ny diskret backup.

Selvfølgelig kræver det kompatibelt ladeudstyr og de rette løsninger i hjemmet, før potentialet kan realiseres fuldt ud. Men potentialet og retningen er tydelig. Bilen bevæger sig fra at være en isoleret enhed til at blive en del af en større sammenhæng.

Vi skal ikke kun kigge på rækkevidde og acceleration. Det handler om at gentænke bilens rolle i hverdagen. Fra at være forbruger af energi til også at være leverandør. Fra at stå parkeret til at være aktiv. BMW iX3 er klar – er du?

Gør dit hjem til noget helt særligt ...

www.traekompagniet.com Hos Trækompagniet skaber vi unikke, skræddersyede trægulvsløsninger, der giver din bolig et sammenhængende fundament. Med kvalitetstræ og æstetik i fokus forvandler vi dine rum til steder, du elsker at være.

BMW R 12 nineT: Forbrug 5,1 l/100 km (cirka 19,6 km/l). CO₂-udledning
g/km (WMTC). Forbrug kan påvirkes af bl.a. kørestil, terræn og vejr. Motorcyklen er vist med ekstraudstyr.

Spirit of Ecstasy. Legenden med vinger.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: Jesper Palermo og Rolls-Royce Motor Cars

Få symboler rummer så meget mystik, romantik og elegance som Spirit of Ecstasy – den lille figur, der sidder øverst på kølergrillen på en Rolls-Royce. Slank og fokuseret læner hun sig frem og bryder vinden, mens klædet flagrer bag hende. Det er svært at afgøre, om hun er i bevægelse eller står stille. Som Mona Lisa, der synes at smile og tie på samme tid, balancerer Spirit of Ecstasy mellem bevægelse og stilstand.

Figuren, der bærer en Rolls-Royce frem, er mere end blot en kølerfigur. Hun er blevet et symbol på klasse, diskretion og kunstnerisk mystik. Der er noget næsten teatralsk over hendes udtryk, men uden at hun virker overdreven. Tværtimod. Hun fremstår æstetisk, rolig og fokuseret – som om hun altid har

hørt hjemme netop dér, foran verdens måske mest berømte luksusbil.

Vi skal helt tilbage til 1911, hvor figuren blev skabt af den engelske kunstner Charles Robinson Sykes og lanceret som ornament på Rolls-Royce-biler. Den elegante figur vakte hurtigt opsigt blandt bilentusiaster verden over. Men hvem hun egentlig forestiller, har altid været omgærdet af mystik. Netop det har kun gjort hendes status stærkere gennem årene.

En af de mest udbredte historier lyder, at Sykes fandt sin inspiration i Eleanor Velasco Thornton, der var sekretær for – og muligvis elskerinde til – bilentusiasten Lord John Douglas-

Scott Montagu. Om hun med sikkerhed var model for figuren, er stadig noget, man diskuterer. Men forbindelsen mellem Eleanor Thornton og Spirit of Ecstasy er blevet en så stærk del af fortællingen, at det i dag næsten er umuligt at skille myten fra historien.

Da Rolls-Royce gav legenden sin form Før Spirit of Ecstasy blev et fast kendetegn for Rolls-Royce, var kølerfigurer allerede populære. Ofte udviklede folk deres egne for at give bilen et personligt præg. Netop det ønskede Rolls-Royce at gøre op med. Fabrikken ville have én officiel figur, der var både elegant, særpræget og i tråd med mærkets identitet. Den skulle ikke bare pynte, men signalere eksklusivitet.

Charles Robinson Sykes havde allerede skabt figuren The Whisper for Lord Montagu – en yndefuld kvindeskikkelse med en finger mod læberne, som om hun beskyttede en hemmelighed.

Figuren rummede allerede noget af det, som senere skulle gøre Spirit of Ecstasy så dragende: diskretion, bevægelse og en næsten magisk elegance. Da Rolls-Royce senere bad ham udvikle en figur til dem, skabte han et nyt ornament. Resultatet blev Spirit of Ecstasy, som siden har været uløseligt forbundet med Rolls-Royce.

Hun blev hurtigt mere end et mærkeemblem. Hun blev en fast del af bilens identitet og et visuelt løfte om noget særligt. Hvor andre kølerfigurer kunne virke dekorative eller prangende, havde Spirit of Ecstasy en mytisk effekt over sig.

Et ikon i forvandling

I det 21. århundrede har Spirit of Ecstasy ændret sig i takt med Rolls-Royces designudvikling. I dag fremstår hun mindre, mere raffineret og mere aerodynamisk end tidligere. Det ændrer dog ikke ved figurens grundlæggende udtryk. Hun er stadig den

samme flydende skikkelse, stadig båret af den samme idé om fart, skønhed og kontrol.

Samtidig er hun ikke længere kun et ornament, men også et stykke avanceret teknik. På mange modeller er figuren monteret med en mekanisme, der automatisk lader hende glide ned i grillen, hvis hun bliver berørt. Det er et diskret sikkerhedselement, men også et godt eksempel på, hvordan Rolls-Royce forener funktion med elegance. Selv det praktiske er tænkt som en del af helheden.

Også materialerne har udviklet sig. Hvor hun traditionelt blev udført i poleret rustfrit stål, kan Spirit of Ecstasy nu også fås med 24-karat guldbelægning eller i oplyst krystal. Til de mest eksklusive kunder findes særlige diamantpyntede udgaver med endnu mere personlige detaljer. På den måde har figuren fulgt med tiden, uden at miste sit oprindelige særpræg.

Mere end et ornament

Det er måske også derfor, Spirit of Ecstasy fortsat fascinerer. Hun er ikke kun et levn fra bilindustriens tidlige år, men et symbol, der stadig virker. Hun forbinder håndværk med myte, design med identitet og tradition med moderne luksus. Man behøver ikke kende hele historien for at forstå hendes tiltrækning. Det er nok at se hende.

Sådan forener hun stadig tradition og fornyelse – som et symbol på den luksus, Rolls-Royce altid har gjort til sit særkende. Spirit of Ecstasy står ikke blot på kølergrillen. Hun står som et billede på den særlige blanding af historie, stil og mystik, der har gjort RollsRoyce til noget mere end blot et bilmærke.

Jo coat twill

En elegant frakke fremstillet af kraftig, økologisk bomuldstwill med en naturligvindafvisende overflade. Skræddersyet i en oversized pasform med en workwear-inspireret silhuet, Set på aiayu.dk Pris kr. 5.995,-

Klassisk skjorte

Oversized stribet skjorte med hvid krave og Triomphe-broderi i stribet chambray-bomuld. Set på celine.com Pris kr. 7.900,-

Eksklusive loafers

Loafer i håndbørstet kalveskind med en unik tåform og guldfarvede spiraludsmykninger i en klassisk loaferkonstruktion. Set på loewe.com Pris kr. 8.965,-

Jeans skåret til en afslappet, lige silhuet Fremstillet af bomuldstwill og behandlet for et levende look.

Set på ralphlauren.eu Pris kr. 1.799,-

Denne opdatering af tote-tasken er evigt praktisk og rummelig nok til at rumme essentielle ting fra en iPad til et par sko. Meget klassisk stil. Set på mulberry.com Pris kr. 9.800,-

Elegant skjorte

Feminin skjorte med krave, der bindes som sløjfe eller bæres løst.

Set på skallstudio.com Pris kr. 1.400,-

Longines, Elegance DolceVita

Dolce Vita Quartz i stål og rosaguld med brillant krans. Materiale: Rosaguld, Stål

Størrelse: 37 mm.

Set på klarlund.dk Pris kr. 40.450,-

60er inspireret solbrille

En raffineret, alsidig solbrille med praktisk anvendelighed i hverdagen. Set på celine.com Pris kr. 2.700,-

Enkle ballerinaer

Disse ballerinasko i vævet læder er et udtryk for elegant og tidløs elegance. Set på prada.com Pris kr. 7.900,-

Raffineret taske

Med sit slanke og sofistikerede design udtrykker Prada Carry-tasken dynamisk elegant udtryk.. Set på prada.com Pris kr. 15.200,-

Bukser i uld og silke Højtaljede skræddersyede bukser lavet af certificeret uld, med vide ben med dobbelt læg og midterfold. Set på ysl.com Pris kr. 11.170,-

MINI Cooper E + SE: 184-218 hk. Rækkevidde
påvirkes af bl.a. kørestil, terræn og vejr.

Britiske ikoner mødes igen.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: MINI

Når MINI og Sir Paul Smith finder sammen igen, er det ikke bare endnu en special edition. Det er to stykker britisk kulturarv, der tager tråden op fra en samtale, de begyndte for næsten 30 år siden: idéen om, at en bil gerne må have personlighed – ikke kun funktion.

Paul Smith har altid insisteret på, at det klassiske bliver sjovere, når man giver det et lille twist. Og MINI har altid været både modig og charmerende.

Nu er de tilbage – næsten tre årtier senere – med en ny Paul Smith Edition, der ikke forsøger at genskabe fortiden, men rykke ved nutiden.

MINI. Stor karakter

MINI er en sjælden størrelse i bilverdenen. Designet er ikke vokset ud af et behov for at passe ind, men af lysten til at skille sig ud. En MINI er kultur på fire hjul, formgivet med britisk selvironi og en nærmest stædig tro på, at proportioner betyder noget.

Mange biler bliver valgt med hovedet. MINI bliver valgt med hjertet, fordi den siger noget om dig, før du har sagt et ord. Tempo, smag og en sund skepsis over for det prætentiøse.

Underspillet overskud

Den nye serie findes i tre versioner. 3-dørs, 5-dørs og Cabriolet. Alle skiller de sig ud i gadebilledet og føles som et bevidst valg –ikke en praktisk beslutning.

Paul Smiths aftryk ligger i helheden og i de steder, du først bemærker, når du kommer tæt på. De ikoniske striber dukker op som en kontrolleret signatur – mere skarp end larmende. Det hele er udført med en præcision, der lader MINI være MINI og Paul Smith være Paul Smith. Resultatet er en skærpet udgave af begge.

En personlig hilsen

Kabinen er tænkt igennem, og de grafiske detaljer sidder, som om de altid har hørt til. Den bedste detalje er den, der rammer dig når du åbner døren. Her møder du Sir Paul Smiths håndskrevne “Hello”, projiceret ned på jorden.

Det er ikke noget, man har brug for. Det er noget, man bliver glad for. En lille gestus, der afslører, at der står mennesker bag designet, og at de har tilladt sig at have det sjovt. Og så er der alle de detaljer, som du selv må gå på opdagelse efter.

En lille bil med en stor stemme

MINI Paul Smith Edition er til mennesker, der elsker de små detaljer. Den passer til byen, til spontane ture ud af byen og til et liv, hvor stil handler om bevidste valg – ikke om at gøre et nummer ud af det. Det er en statementbil, der ikke spiller op. Den står bare fast på, hvem den er, og lader resten forstå det i farten.

NORMAL DRIVE POSITION

MOVENTUR DRIVES WATCH – DANSK DESIGN I LIMITED EDITION

Det viste ur er DRIVE D01 med blankpolerett stålkasse og krans. Sort urskive. Limited edition: 150 stk

MOVENTUR DRIVE er et danskdesignet, maskulint og sporty 44 mm limited edition køreur med mekanisk urværk i en 316 L stålkasse. En specialudviklet feature gør det muligt at rotere urskiven til “Drive position”, så du altid har optimal synsvinkel på tiden – når du kører bil eller motorcykel. Urene leveres i en flot matsort præsentationskasse. Urene er udstyret med stærk nylon Nato rem, men fås også med ruskindsrem.

Priser fra 4850,Bestilles online på MOVENTUR-WATCHES-DK

MOVENTUR DRIVE fås i 3 forskellige visuelle udgaver, med kraftig nato rem i matchende farve. Det er også muligt at vælge remme i andre farver samt ruskindsremme i to farver

OMEGA Seamaster

Dette 44 mm kronograf er en nummereret udgavemodel og er bygget af grad 2 titanium, 18K Sedna™ guld og tantal, Læs meget mere på omegawatches.com Pris kr. 207.400,-

Set på hermes.com Pris kr. 4.400,-

Kalveruskind fra LOEWE Snøresko i ruskind med en mock-toe-konstruktion og en kraftig tåform afgrænset af ruskindskanter, flade bomuldssnørebånd og en let gummisål. Set på loewe.com Pris kr. 6.725,-

Tidsløs afslappende æstetik

Ternet skjorte fra Polo Ralph Lauren. Klassisk og autentisk. Set på ralphlauren.eu Pris kr. 1.595,-

Jacob Cohën jeans Jeans med smal pasform fra Jacob Cohën. Bukserne er fremstillet i Vento i Italien, hvor slitage, broderinger og andre detaljer er skabt med håndkraft. Set på careofcarl.dk Pris kr. 3.449,-

Habitjakke fra Boglioli Boglioli er gennemsyret af italiensk elegance og stil, hvor hvert stykke tøj er lavet med stor omhu og håndværksmæssig dygtighed i Italien. Set på careofcarl.dk Pris kr. 7.099,-

Exceptionelt håndværk fra Ralph Lauren Disse femlommersbukser er omhyggeligt skræddersyet med stretch-bomulds-twill fra Italien. Set på ralphlauren.eu Pris kr. 5.995,-

Flot og klassisk skjorte Oxfordskjorte fra det britiske varemærke Drake's. Håndlavet i Somerset, England. Set på careofcarl.dk Pris kr. 1.999,-

Eksklusivt tørklæde Rektangel i cashmere og silke med håndrullede og frynsede kanter (70% cashmere, 30% silke). Set på hermes.com Pris kr. 8.299,-

Sneakers fra BOSS BLACK Fine og casuel sneakers fra BOSS BLACK. Materialer af høj kvalitet..
Den

første Neue Klasse

Da BMW blev BMW.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: BMW

I begyndelsen af 1960’erne var BMW et mærke i ubalance. Økonomien var presset, fremtiden usikker, og modelprogrammet afslørede tydelige mangler. I den ene ende stod de små biler – Isetta, BMW 600 og BMW 700 – som var folkelige og nødvendige, men ikke kunne bære mærkets ambitioner alene. I den anden stod de store 501- og 503-modeller: elegante, prestigefulde og dyre. Midten var tom. Og det var netop dér, BMW genopfandt sig selv.

Da midten blev fremtiden Løsningen kom i 1961 på biludstillingen i Frankfurt, hvor BMW præsenterede en ny mellemklasse-sedan. Året efter gik den i produktion, og senere blev modelserien kendt som Neue Klasse.

Det navn var ikke fra begyndelsen et officielt modelnavn. Det voksede frem over tid og blev siden taget i brug af BMW selv i markedsføringen.

Det gav god mening, for der var tale om mere end en ny bil. Neue Klasse markerede et skifte i hele mærkets måde at tænke bil på.

Det afgørende var, at BMW nu ramte et segment, virksomheden tidligere havde manglet. Her var en bil til kunder, der ønskede mere plads, mere komfort og mere format end i de små modeller, men som ikke havde brug for de store sedaners tyngde og tunge fremtoning.

Den rigtige bil til den rigtige tid Timingen var god. I takt med at efterkrigstidens velstand voksede, opstod et nyt publikum for netop den type bil. Ikke et statussymbol, men en velkonstrueret sedan til mennesker, der ville have både funktion og køreglæde.

Også i formsproget pegede serien fremad. Hvor de ældre BMWmodeller havde et mere tungt og traditionelt udtryk, var Neue Klasse tegnet med lettere proportioner. Karrosseriet var rent og funktionelt, uden overflødige greb, og netop dét gav bilen dens moderne præg.

Bilen, der gav BMW sin identitet Internt blev modelserien lige så vigtig som eksternt. BMW investerede betydeligt i produktion, kvalitetskontrol og nye medarbejdere for at få den nye bil på gaden i det nødvendige

omfang. Det var en stor satsning for en virksomhed, der stadig stod usikkert. Men den lykkedes. Neue Klasse skabte ikke bare salg og stabilitet; den gav BMW en tydelig identitet. Det var her, mærket for alvor fandt formen som producent af sportslige sedaner til hverdagen.

Derfra går linjen direkte videre til 3-serien og 5-serien. De er ikke bare efterfølgere, men videreførelser af den idé, der blev formuleret i 1960’erne: biler med balance, dynamik og reel brugsværdi.

I dag vender navnet Neue Klasse tilbage i en ny elektrisk sammenhæng. Men dets tyngde stammer fra den første gang. For i 1960’erne reddede Neue Klasse ikke bare BMW økonomisk. Den gav mærket dets karakter.

Slotsgade 21 · DK - 3400 Hillerød · (+45) 4826 0331 www.janehlers.dk · info@janehlers.dk

To hjul. Samme køreglæde.

Tekst: Tobias Løvschall-Wedel • Foto: Jesper Palermo

Nogle satsninger opstår ikke i et regneark, men ud af en stærk fornemmelse for tiden, kunderne og kulturen omkring et brand. Sådan er det med BMW Motorrad, hvor motorcyklerne nu igen får en fremtrædende plads i huset. For den samme person kan BMW være hverdagen på fire hjul og friheden i weekenden på to

“Det føles som det helt rigtige tidspunkt at bringe Motorrad ind i huset. Interessen er der, produkterne er stærkere end nogensinde,

og vi mærker en nysgerrighed fra vores kunder,” fortæller Michael Wahl, Sales Manager for Motorrad.

Mere end maskiner

BMW Motorrad skal ikke bare være endnu en afdeling. Ambitionen er at skabe et univers omkring køreglæde, design og fællesskab – med plads til både det klassiske motorcykelmiljø og en mere eksklusiv oplevelse.

Forbrug kan påvirkes af bl.a. kørestil, terræn og vejr.

“Det mest spændende er faktisk ikke motorcyklerne i sig selv –det er mødet med menneskerne omkring dem,” siger Michael Wahl. “Vi glæder os til at invitere kunderne ind og forme det her sammen med dem. Motorrad hos os skal ikke bare være en afdeling. Det skal være en naturlig del af den samlede oplevelse.”

Vi ønsker ikke at ændre motorcykelkulturen. Vi vil være en del af den – på vores egen måde. Med respekt for det klassiske fællesskab, men også med ambitionen om at tilføre noget mere eksklusivt. Særlige arrangementer, stærke relationer og oplevelser, der rækker ud over det forventelige.

Frihed til at vælge

Der er også en praktisk dimension i satsningen. For mange er en BMW Motorrad ikke en erstatning for bilen, men et supplement. Et sæsonbetonet frirum. Noget man vælger til, fordi det tilfører livet en anden glæde – men ikke nødvendigvis noget, man ønsker at binde sig tungt til. Derfor arbejdes der med fleksible løsninger, blandt andet sæsonleasing, som gør det lettere at integrere motorcyklen i hverdagen uden at gøre beslutningen større end nødvendigt.

“Vi ved, at for mange er motorcyklen en passion, men også et tilvalg. Hvis vi kan gøre det mere fleksibelt at være en del af universet, åbner vi døren for flere.”

Begyndelsen på noget stort, der kan vokse sig større Showroomet er klar. Rammerne er sat. Nu handler det om at fylde dem med indhold, mennesker og energi.

“Vi står ved begyndelsen af noget, der har potentiale til at vokse sig stort. Ikke fordi vi presser det frem – men fordi interessen og fællesskabet allerede er der. Nu giver vi det en ramme.”

Og måske er det netop den mest præcise måde at sige det på. BMW Motorrad er ikke bare tilbage i huset. Det har fundet sin plads i en større fortælling om køreglæde, design og relationer.

To hjul. Samme køreglæde.

lyngga ar d | cph

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
The Experience by Partnermedier - Issuu