Tabu Maj 2018

ANNONCETILLÆG MAJ 2018

Ny i rg ene re Me e d glæ

HAR DU STRESS, TANKEMYLDER, URO I HOVED OG KROP?

Behandlerkollektivet tilbyder mindfulness og mange andre behandlinger, der bringer dig tilbage med lyst sind, ny energi og mod på livet.

Læs mere her: behandlerkollektivet.dk

T A B U? HOLGER DANSKES VEJ 3B, FRB.

ADHD:

KIG PÅ MENNESKET

– IKKE PÅ DIAGNOSEN

23 11 60 36 //

fb.com/behandlerkollektivet

SKILSMISSEBØRN:

SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR TRIVSEL

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

2 - ANNONCETILLÆG

LEDER

VÆR NYSGERRIG PÅ

PSYKISK SYGDOM OG BRYD TABUE T

I

Knud Kristensen landsformand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

gamle dage var det en gængs opfattelse, at det var de pårørendes skyld, hvis et menneske udviklede en psykisk lidelse. Der var skyld og skam forbundet med det for alle i familien, og således hang der et stort, mørkt tabu over de psykiske sygdomme, som helst blev fejet ind under gulvtæppet.

Vi er for længst holdt op med at placere skylden hos de pårørende eller hos andre, for den sags skyld, men berøringsangsten er stadig udbredt. Mange forbinder psykisk sygdom med noget mystisk, uhåndgribeligt og måske endda farligt. Ja faktisk er det ikke sjældent, vi ser, hvordan folk trækker sig og måske ligefrem går over på den anden side ad gaden, når de møder et menneske, der taler med sig selv eller på anden vis agerer uden for normen.

Lidelsernes hierarki

De psykiske lidelser dækker over alt fra såkaldt lette angsttilstande til skizofreni med vrangforestillinger og svær depression.

Når det handler om depressioner, angst og stress, har vi set flere eksempler på kendte og ukendte mennesker, der står frem og deler deres oplevelse, hvilket har medvirket til at bryde tabuet.

Men der er et hierarki blandt sindslidelserne. Nogle ting taler vi om og accepterer, mens andre psykiske sygdomme stadig betragtes som farlige eller noget, vi ikke skal for tæt på. Så ikke nok med at den psykisk syge ofte har mistet en række sociale færdigheder og er tynget af sin tilstand, så medfører tabuet også både selvstigmatisering, skyld og skam. Og den syge kommer ofte til at føle sig som en belastning.

Mød psykisk sygdom

Undersøgelser viser, at du bliver mindre fordomsfuld, hvis du har været tæt på en person med en psykisk lidelse. At møde mennesket gør dig mere tryg, og det er derfor bl.a. den vej, vi skal gå, hvis vi skal tabuet til livs. Og det gælder i alle aspekter af samfundet.

I familierne bør man først og fremmest

betragte psykisk sygdom, som var det enhver anden sygdom. Hernæst bør man se på det som et fælles problem og få hjælp til at forstå sygdommen. For undersøgelser viser, at den syge kommer sig hurtigere, når familien er klædt godt på og i øvrigt har et mere afslappet forhold til lidelsen.

I erhvervslivet ser vi, at nogle virksomheder tager ansvaret på sig og ansætter folk med psykiske lidelser, men det er stadig for få. Med en større indsats fra politisk side og bedre behandlingstilbud kan man gøre det nemmere at få psykisk syge ud på arbejdsmarkedet. Til glæde for både virksomheder og ansatte.

I hverdagen har vi alle et ansvar. Det kræver oplysning, men det kræver også vilje.

For jo mere vi ved om psykiske lidelser, jo nemmere er det at være nysgerrig og møde mennesket. Så tænk en ekstra gang, næste gang du overvejer at gå uden om en person, der er lidt anderledes. Vær i stedet nysgerrig – det er måske ikke så farligt.

KOLOFON Ansvarshavende redaktør HENNING ANDERSEN henning@partnermedier.dk Projektledelse KHURAM Khuram@partnermedier.dk Layout & Produktion JULIE SONNE julie@partnermedier.dk Tekst & Redaktion MICHAEL FAHLGREN michael@dtp.dk GITTE HOLM gitte.holm@icloud.com TINA BIRKKJÆR NIKOLAJSEN skrivebutikken@gmail.com Forside FOTO: SHUTTERSTOCK Udgiver

Distribueret i samarbejde med

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

SKAL DU SKILLES? TÆNK PÅ DINE BØRN OG FÅ DEN RIGTIGE RÅDGIVNING At blive skilt er en svær beslutning – især hvis du har børn.

Du vil gøre alt, for at dine børn føler sig trygge og elsket i den svære situation. Men hvem støtter dig i den svære tid?

Vi hjælper dig med at finde den bedste løsning for dig og dine børn.

Læs mere på skilsmissebarnet.dk

Hos Skilsmissebarnet står vi ved din side og rådgiver dig i hele forløbet med bl.a.: • Samvær, forældremyndighed og bopæl • Sager i Statsforvaltningen, kommunen og Ankestyrelsen • Fælles aftaler mellem jer uden om Statsforvaltningen

Få en uforpligtende snak på

3131 6370

ANNONCETILLÆG - 3

ANNONCE

DIAGNOSER ER IKKE EN SYGDOM

Foto: Scanpix

Ny terapiform for danskere med psykiske lidelser vinder terræn. Hos Cektos ser man gode behandlingsresultater med Metakognitiv Terapi, hvor fire ud af fem bliver diagnosefri, men psykologklinikken efterlyser større åbenhed omkring psykiske diagnoser.

D

anskerne har ondt i sindet. Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere dagligt alvorligt symptomer på stress, og ifølge Sundhedsstyrelsen er to procent af alle besøg hos praktiserende læger angstrelaterede. Psykiatrifonden skønner 400.000 danskere har angst i mere eller mindre grad, og alene angstpatienter koster samfundet dyrt. Sygedage, medicin, indlæggelser og behandling koster årligt samfundet omkring 10 milliarder kroner, kunne man læse i en artikel i Berlingske for tre år siden.

Ikke just positive tal, men en ny forståelse – Metakognitiv Terapi - er ved at vinde indpas i det danske behandlingslandskab og det med gode resultater. Hos Cektos, Center for Kognitiv & Metakognitiv Terapi bliver hele 80 procent af klienterne diagnosefri. ”Vi har en anden tilgang til mentale lidelser. Hvor psykiske lidelser typisk behandles som var der tale om en mental influenza eller et brækket ben, så har vi en anden forståelse,” siger Pia Callesen, klinikchef hos Cektos, der har kontorer i København, Hellerup og Næstved, men også med hold i Odense, Fredericia og Holbæk samt nystartede grupper for gravide i København, der bekymrer sig for meget om fremtiden.

Pia Callesen forklarer, at psykiske lidelser mere skal ses som summen af mentalt dårlige vaner, og at den Metakognitive Terapitilgang har endnu ikke vundet indpas i det offentlige behandlingssystem, men ”findes indtil videre kun

i det private,” siger Pia Callesen, der påpeger, at behandlingsformen er i fremgang i Danmark med 21 behandlere og 60 på skolebænken. Pia Callesen har færdiggjort en PhD med forskning i effekten af Metakognitiv Terapi og desuden nærstuderet terapiformen i England, hvor den britiske sundhedsstyrelse anbefaler den som den bedst virkende til behandling af eksempelvis generaliseret angst og PTSD – to af de diagnoser som danskerne har det svært med at håndtere og snakke åbent om. ”Det er tabuiseret at tale om, at man har en diagnose.

Man ser det mere som en art syge i hovedet på dem, der har diagnosen, og det billede er naturligvis ikke rart at få sat på sig. Det er derfor, vi skal væk fra at se psykiske lidelser som en sygdom, der er mere tale om mentalt uhensigtsmæssige vaner, der giver bagslag. Vi har brug for en mere åben debat, så dem der har psykiske lidelser ikke skal gå rundt og skamme sig.”

De sorte skyer letter hos fire af fem

Cektos har haft tusindvis af klienter inde, og heraf er 80 procent blevet diagnosefri. Typisk efter fem til otte behandlingsgange.

Hos Cektos behandles forskellige former for angst, stress, OCD, depression og andre psykiske lidelser af et hold af psykologer med Pia Callesen i spidsen. Hun er blandt landets højest uddannede metakognitive psykologer, og hun forklarer, at på Cektos ses psykiske lidelser ikke som en sygdom. Det er en ny og ret central måde at

forstå disse lidelser på. ”Vi kan alle have en dårlig dag, hvor selvværdet lige hænger lidt. Det er helt normalt; det er, når vi begynder at gruble for meget over en eller anden negativ tanke, at det går galt. Grubleriet bliver til negative dårlige vaner, og dårlige vaner kan ende med en diagnose, men det betyder ikke, at der er tale om en sygdom i traditionel forstand.

Mere uhensigtsmæssige vaner der giver bagslag i form af symptomer som tungsind, uro, angst og træthed,” forklarer hun. ”Vi har alle disse vaner i små mængder, men ender man med at gruble så meget over dem, så man dagligt bruger flere timer på tankehåndtering, så kan det føre til en diagnose som OCD, depression, PTSD eller angst.”

Det kan der gøres noget ved, siger hun:

”Vaner kan ændres. Man er ikke sin dårlig vane, men meget mere end det. Fordi man bider negle, så er man ikke sin neglebidning. Det er bare en vane, men de vaner kan brydes, og man kan lære nye gode vaner, der vil højne livskvaliteten,” siger hun og fortsætter: ”Og får man en diagnose, så kan der gøres noget ved det, men det vil være en hjælp for alle, hvis vi kunne tale frit om det.”

Og det tabu er måske netop bare en dårlig vane.

Læs mere på www.cektos.dk

4 - ANNONCETILLÆG

Foto: Scanpix

EN LYS FREMTID FOR UNDERLIVET Mere end halvdelen af danske kvinder i overgangsalderen er mærket af ubehag og tørhed i underlivet som følge af hormonelle ændringer i slimhinden. En ny dansk undersøgelse skal nu vurdere, om laserbehandling kan skabe en lysere fremtid for underlivet og et bedre sexliv og større livskvalitet for de kvinder, der har vaginal atrofi.

O Af Gitte Holm

vergangsalderen kan for nogle kvinder føles som en lavine af ubehag, som markerer skridtet ind i den tredje livsfase. Det faldende østrogenniveau vil for mange føre til hedeture, men det skønnes også, at mere end halvdelen af alle kvinder bliver ramt på sexlivet i form af brændende og sviende gener samt tørhed i underlivet.

Disse gener, også kendt som vaginal atrofi, er mere normen end undtagelsen. Men alligevel er det ikke noget, vi taler om. ”Underlivsgener i relation til overgangsalderen er et signal om, at man bliver ældre.

Hertil er underlivet og sexlivet for mange kvinder en privatsag, og derfor er det ikke noget, der tales højt om. Af samme grund er det vigtigt, at vi som gynækologer husker at spørge ind til, hvorvidt man oplever ubehag, så kvinden kan få den rette behandling,” forklarer Axel Forman, professor i gynækologi ved Aarhus Universitetshospital.

Et alternativ til hormoner

Som østrogenniveauet falder – enten i forbindelse med overgangsalder eller som følge af kræftbehandling – bliver slimhinderne i skeden tyndere, mindre elastiske og mere skrøbelige, hvilket kan medføre smerter.

Særligt i forbindelse med sex.

Da tilstanden skyldes et faldende østrogenniveau, er østrogenbehandling umiddelbart den oplagte behandlingsmetode, men det er langt fra alle kvinder, der ønsker behandling med hormoner i denne form, ligesom stikpillerne også kan volde en del besvær. Ej heller kortvarige løsninger som olier og glidecreme har vundet kvindernes hjerter, men der findes muligvis et alternativ, som skønnes at være både smerte- og risikofri og ser ud til at virke over en længere periode på 9-12 måneder. En metode, der kan bidrage til øget livskvalitet hos de kvinder, der oplever ubehag. Lasermetoden, der har været anvendt af gynækologer gennem 3-4 år, står nu over for et grundigt dansk studie, der skal afgøre mulighederne for at lindre vaginal atrofi med laser i fremtiden. ”Laseren føres ind i skeden, hvor små skud laserlys systematisk laver en række mikroskopiske sår med en dybde på 0,1 mm, som lige præcis går gennem slimhinden, og sådan fortsætter den hele vejen ned gennem skeden. Når laseren laver disse små sår, aktiveres en kaskade af helingsprocesser, der gør, at slimhinden vokser og bliver tykkere, så den normale følsomhed fra tidligere genskabes.

Behandlingen gives over 3 omgange med 4 ugers mellemrum,” forklarer Axel Forman, der står i spidsen for det kommende studie.

”Lignende metoder anvendes i forbindelser med rynkebehandlinger, og derfor er det ikke overraskende, at laseren også kan virke vaginalt.”

En fremtid for underlivet

Ifølge Axel Forman tyder alt på, at metoden er sikker, og han er således klar til at igangsætte en undersøgelse baseret på 2x25 kvinder, som oplever smerter og tørhed, enten i forbindelse med overgangsalder eller som følge af behandling af brystkræft. ”Der er efterhånden lavet så mange laserbehandlinger af forskellige gynækologer, at vi vurderer, at metoden er sikker. Men for at kunne vurdere, om metoden virker og behandlingen ikke bare har en placeboeffekt, trækker vi lod blandt de i alt 50 kvinder, hvor af halvdelen får behandlingen, mens den anden halvdel tror, de får behandlingen.

Her vil vi undersøge, om smerterne og tørheden forsvinder, om der er bivirkninger, og om behandlingen har haft en positiv effekt på de kvinder, der også døjer med ufrivillig vandladning i forbindelse med overgangsalderen. Hertil vil vi også se på, hvor længe behandlingen har effekt. Falder testen positivt ud, vil vi se på, om behandlingsmetoden også kan afhjælpe andre problemer i underlivet,” afslutter han.

Axel Forman, professor i gynækologi ved Aarhus Universitetshospital.

ANNONCE

Overgangsalderen er en ny virkelighed Af Sarah Køhnke

“Når kvinder kommer i overgangsalderen, forandres vi ikke kun fysisk, men også psykisk. Vi får andre prioriteter. Vi kan ikke længere bare køre afsted. Derfor skal vi være bedre til at lytte til kroppen - hvad føler vi, og hvad har vi brug for”, lyder et værdifuldt råd fra sexolog Joan Ørting, 57 år, som mener, at vi skal tale om generne i overgangsalderen – det må ikke være et tabu. ”Vi har brug for en pause fra, hvad der har været, og skal findes os til rette i en ny virkelighed. Vi har mere brug for at “connecte” med vores partner. Mere kærlighed og nærvær, fremfor “friktionssex”, altså ind/ud-sex med et mål. Vi skal ikke lave et barn, hvor udløsningen er det vigtigeste. I stedet skal vi finde os selv, og finde os selv i parforholdet.

Ellers bliver vi skilt,” siger sexologen, der selv gik i overgangsalder som 52-årig.

Helt uden hormoner Joan valgte at få Mona Lisa Touch behandlingen, men var til at begynde med meget bange.

“Tænk hvis noget ville gå i stykker dernede.

Det ville være en katastrofe” ler Joan, som

blev positivt overrasket, og siden meget begejstret for behandlingen.

“Som udgangspunkt var min største udfordring de store hedeture. Det var meget udmattende. Men tanken om at undgå hormoner og lade kroppen selv starte forfra, var tiltalende,” siger Joan Ørting og tilføjer: “Jeg mærkede intet under behandlingen, ingen smerte. Til gengæld var “min første gang” efter meget anderledes. Fysisk mærkede jeg en markant opstramning og psykisk var det tanken om, at man er “ny” dernede.

Jeg følte nyt væv og duften af at være 18 år igen. En meget speciel følelse,” erfarer Joan Ørting som opfordrer kvinder, og mænd, til at tale åbent om overgangsalder og ikke tabuisere.

Sæt pris på din krop “Vi frygter, der ikke findes en løsning, men hvis vi lytter til os selv og finder os tilrette i vores nye virkelighed, så vil frustrationerne blive mindre væsentlige. Og fysisk findes der behandlinger til mange af de udfordringer, vi bliver præsenteret for i overgangsalderen – som mere eller mindre er en kronisk tilstand.

Det er generelt vigtigt, at vi passer på os selv, spiser sundt og motionerer. Og så skal vi være bedre til at tale med vores partner, om de udfordringer vores krop giver os med alderen og aldrig give op!” ”Vi skal være bedre til at sætte pris på vores krop, og hvad den stadig kan præstere. Uanset alder,” afslutter Joan Ørting.

Du kender det måske?

- smerter og ubehag på grund af tørre slimhinder i underlivet ...

Generne opstår fordi dannelsen af det kvindelige kønshormon, østrogen, falder. Årsagen kan være overgangsalder eller f.eks. et brystkræftforløb.

KlinikMonaLisa tilbyder en smertefri og langtidsvirkende behandling af sarte slimhinder - uden hormoner.

Behandlingen genskaber den naturlige smidighed og fugt i skeden.

KlinikMonaLisa.dk

l

Telefon 3133 6662

Frederiksberg l Hillerød l Horsens l København Køge l Odense l Vejle l Aabenraa l Aalborg Aarhus l Stockholm l Jönköping

6 - ANNONCETILLÆG

Foto: Scanpix

ADHD: KIG PÅ MENNESKET – IKKE PÅ DIAGNOSEN

ADHD er et godt eksempel på, at mennesker er forskellige. Hvor andre kan holde mange bolde i luften, har mennesker med ADHD særlige behov, og det bør imødekommes, så diagnosticerede får bedre muligheder i skolen og på jobbet, mener centerleder ved Center for ADHD, Helle Hartung.

D Af Gitte Holm

et er sjældent en kompliment at blive associeret med ADHD-begrebet. Men det burde det måske være.

Godt nok skiller man sig ud, men at man alligevel formår at leve i et samfund, der er indrettet til alle ”de normale”, er en prisværdig bedrift i sig selv.

Har man ADHD kører idéerne for fuld skrue, man er ofte hyperaktiv, har svært ved at overholde aftaler og kan agere lystbetonet. Det kan være svært at planlægge og strukturere sin dagligdag, og således kan det også være udfordrende med forpligtelser med andre. Mange vil kunne genkende sig selv i flere af symptomerne forbundet med ADHD, men diagnosen stilles først, når man er udfordret på det daglige funktionsniveau og har særlige behov.

Travlhed trigger ADHD

I et samfund, der er bygget op omkring strukturer og retningslinjer, kan man som diagnosticeret med ADHD have svært ved at finde sin plads. Det til trods for, at hele 5-6% af befolkningen kan diagnosticeres med lidelsen. For 20 år siden talte man ikke om ADHD i samme omfang, som man gør i dag, og det er der en grund til, mener centerleder ved Center for ADHD, Helle Hartung. ”For blot et par årtier siden var tempoet markant langsommere, og vi skulle ikke forholde os til så mange ting, som vi skal i dag. Nu har vi hele tiden noget, vi skal nå og et mål at stræbe efter, og det trigger

simpelthen ADHD’en. Jeg tror ikke hjernen er lavet til at køre på højtryk hele tiden, og derfor ser vi så mange mennesker, der har det svært med hverdagen. Ikke mindst skolebørn, der skal koncentrere sig i to sammenhængende timer ad gangen som led i en lang skoledag. En sådan skoledag er på mange måder ekskluderende og de børn, der ikke passer ind, kan opleve at føle sig anderledes.”

Fanget i mellemrummet

For skolebørn med ADHD kan selvværdet lide et knæk, når man opdager, at man ikke formår at agere inden for de samme rammer som andre børn. Fordi disse børn kan have svært ved at koncentrere sig og forholde sig i ro, bliver de ofte sat i ’bufferzonen’, hvilket både kan være tabuiserende og et slag på identiteten. ”Når du ender i ”mellemrummet” befinder du dig i et ingenmandsland. Du er i et nødplansrum, og du ved ikke, om du er rigtig eller forkert. Det kan resultere i, at man kommer til at lukke sig inde, og føler man sig tilstrækkeligt presset, reagerer man ofte aggressivt, hvilket kan medføre at føle sig anderledes og en yderligere distancering til de andre børn,” siger Helle Hartung.

En myte omkring ADHD-børn er, at de ikke er så dygtige i skolen som de andre børn, men det er langt fra sandheden, mener Helle Hartung. ”ADHD-børn er ikke mindre intelligente end andre børn. De har blot nogle andre behov, som der sjældent tages højde for i sam-

fundet. Fordi de ikke får de pauser og de rammer, de har behov for, kommer der ofte huller i indlæringen, og det påvirker både børnene identitetsmæssigt og fagligt. Tages der derimod hånd om deres behov, ser vi ofte, at disse børn klarer sig godt, og vi ser endda mange dygtige og kreative mennesker på direktørniveau, der har ADHD.”

Omfavn det særlige

Mens nogle mennesker nyder at have mange bolde i luften, har mennesker med ADHD brug for pauser og struktur. ”Vi skal lære at være lydhøre over for det enkelte menneskes behov, og heldigvis er det ved at blive mere moderne at se på mennesker som individer. Mennesker med ADHD registrerer måske 10 gange så meget som andre mennesker, så måske har de brug for ekstra tid til eksamen, et skrivebord væk fra storrumskontoret på arbejdspladsen. Eller et job, der simpelthen tillader, at man ikke sidder stille i 8 timer,” siger Helle Hartung.

Diagnosen i nye ord

Helle Hartung påpeger, at det er vigtigt at få sin diagnose. Men samtidigt råder hun til at italesætte diagnosen på en mere personlig måde, fx i mødet med en potentiel arbejdsgiver. ”Som ADHD-diagnosticeret kan du opleve, at nogle arbejdsgivere fravælger dig.

Derfor råder jeg til, at man ikke fortæller om diagnosen, men derimod om de behov man har, så arbejdsgiveren ved, hvordan du performer bedst muligt,” afslutter hun.

Helle Hartung, centerleder ved Center for ADHD.

ANNONCETILLÆG - 7

ANNONCE

FJORDSKOLEN HAR FOKUS PÅ BØRNS SELVVÆRD Hvorfor tales der ikke om de børn, som skolereformen taber på gulvet? Fjordskolen, der kan tage elever med akut behov ind med dags varsel, ser eksplosiv stigning i antallet af børn med skolevægring.

F

jordskolen er en ADHD-skole på Sjælland.

Målgruppen er børn og unge i den skolepligtige alder med indlæringsmæssige problemer på grund af sociale udfordringer eller psykiske diagnoser. ”Vi arbejder med børnenes selvværd og vende nederlag til succeser.

Vi fortæller dem ikke, hvad de er dårlige til. Det har de fået så rigeligt at vide andre steder – det er jo derfor, de er hos os,” siger Fjordskolens leder Ingvald Á Kamarinum.​ Han ser en markant stigning af børn, der burde gå i specialskoler eller have andre dagbehandlingstilbud. ”Det tal er nærmest eksploderet de senere år. For få år siden så vi nærmest ingen børn, der led af skolevægring og blev hjemme under dynen. Nu er det omkring en 1/3 af de børn, vi ser på Fjordskolen, der har skolevægring og ikke har været i skole i et eller to år. I de mest tun-

ge tilfælde kan vi bruge et til to år på bare at få dem ud af døren, fordi genopbygningsarbejdet af ikke mindst deres selvværd er så stort,” siger han.

Ingvald Á Kamarinum er ikke tvivl om årsag og virkning til det markante større antal børn med psykiske diagnoser. ”Det er skolereformen og inklusionsmodellens skyld. Vi har efterhånden set så mange dårlig børn som ofre for skolereformen, så jeg er ikke i tvivl om, at den bærer skylden. Skolereformen handler om regneark og besparelser og er vedtaget og ført ud i verden af politikere, der fuldstændig ligeglade med de her børn. De må bare ikke koste noget. Det er kassetænkning og kynisk ligegyldighed med barnets tarv,” siger han.

Fjordskolen kan indskrive børn med akutte behov med dags varsel og skolens elever er ofte børn og unge med en række brudte skoleforløb bag sig. Mange af dem har haft

kortere eller længere perioder uden et undervisningstilbud, og de har derfor store huller i deres faglighed.​​ ”Skolereformen har givet mange børn en hverdag, hvor de skal presses ind i et skolesystem, der hverken har tid, overskud eller de rette faglige kræfter til at tage sig af disses børns særlige behov. Det er børn, der ganske enkelt ikke høre hjemme i en sådan skole, og resultatet er børnene tabes med store nederlag på gulvet, og ender som ekskluderede børn, der er enormt svære at samle op igen.”

​ Slagter på sygehuset

Før skolereformen lå beslutningskompetencen om, hvorvidt et skolebarn havde behov for et andet tilbud end det som den almindelige folkeskole kunne tilbyde i PPR-systemet og hos en psykolog. I dag ligger beslutningsansvaret hos en skoleleder. ”Det svarer til at ansætte en slagter på et sygehus, fordi han ved, hvor blindtarmen sidder. En skoleleder

er en skolelærer og har ingen faglig begrundelse for at kunne varetage den beslutning. Og når en skoleleder skal overveje et tilbud til en elev, der kan koste 30-40.000 kroner om måneden, og så kigger på den i forvejen slunkne kasse, ja så venter de et år eller to for længe, og så er der sket enorm stor skade på eleven,” siger Ingvald Á Kamarinum.

Som specialskoleleder er det selvfølgelig ikke svært at erklære mig uenig i et projekt, der betyder færre børn kommer i specialskole, men når jeg ser de vilkår som dagens Danmark tilbyder de her børn, så er det ganske enkelt forfærdeligt.

Det er vores børn, der behandles sådan, og jeg ser mange familier gå til grunde på den baggrund. Det er forfærdeligt.”

Toppen af isbjerget

Ingvald Á Kamarinum mener konsekvenserne af skolereformens inklusionstanke er så indlysende, at der er tale om en art politisk berø-

ringsangst for eget arbejde, når der ikke rettes op. En berøringsangst med store konsekvenser. ”Når politikere og embedsværket beslutter de her ting, så træffer de reelt skæbnesvangre valg på områder og for mange mennesker, som de ikke ved noget om. Grundtanken om at 100 procent af danske børn og unge skal have en uddannelse er jo en illusion, når andre tal siger, at 1020 procent af de børn ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse.

Det er altså mennesker med landets højeste uddannelser, der tænker sådan. Måske burde ambitionen være, at alle skal kunne arbejde. Det er en helt anden og langt mere realistisk målsætning. Lige nu sætter vi en kurs, der på ingen måde varetager børnenes bedste, og vi ser kun den første bølge af børn, som skolereformen har tabt på gulvet. Jeg er desværre sikker på, det kun er toppen af isbjerget, vi ser nu.”

8 - ANNONCETILLÆG

ANNONCE

VÆRDSÆT DE ”BLØDE VÆRDIER”

– DET BETALER SIG!

Center for Autisme har stor succes med brug af bløde værdier til at hjælpe unge autister, men bløde værdier er ikke populære i kommunernes budgetplanlægning.

B

løde værdier kan populært defineres, som det der ikke umiddelbart kan måles og vejes, og dermed ikke har en eksakt bundlinje.

Hos Center for Autisme oplever man netop, at de bløde værdier for mange kan være vejen til at tage del i samfundsfællesskabet.

Center for Autisme ligger i den københavnske forstad Herlev og har på årsplan omkring 200 brugere af dags- og aftentilbud. Det er en erhvervsdrivende fond som er registreret som en socialøkonomisk virksomhed.

Musik rykker de unge

De unge under 25 år kommer fra Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland og har en diagnose indenfor autismespektret og derudover et identisk grundbehov. At blive set som mennesker, få lov til at vokse og udvikle sig med jævnaldrende indenfor de nødvendige rammer, som diagnosen kræver.

Center for Autisme har i den proces gode erfaringer med de såkaldte ’bløde værdier’ som motor. ”Det kan eksempelvis være musik, hvor de unge lærer at spille i gruppe og optræde til forårs- og julekoncerter, men det er ikke dette valgfag som umiddelbart værdisættes mest i kommunerne,” siger centerleder Marianne

Tankred Luckow, her er mere fokus på praktikker i virksomheder, som vejen til at gøre de unge jobparate. ”Center for Autisme har gennem årene haft et righoldigt musikliv for de unge kursister på stedet. Vi har både øvelokale, et pladestudie og egen label, Aspie Records, og så har de lavet mange musikteaterforestillinger, som er blevet set af mange mennesker,” forklarer hun.

Med musikken udvikles de unges kommunikative evner og selvværd; det har skabt sociale relationer og en masse glæde og energi i hverdagen. ”Man arbejder tæt sammen i bandet, og det ekspressive er i front. Man kan mærke sit ’selv’ mere end normalt, man motiveres og giver sig selv lov til at åbne op og præstere i øjeblikket, noget som især er svært med et autismehandicap, hvor netop det at tage initiativ, være aktiv og mærke sig selv, kan være en stor udfordring,” siger Marianne Tankred Luckow og uddyber: ”De unge på scenen kommer til at virke som rollemodeller for andre unge som har specielle udfordringer: Hvis de kan, så kan jeg også!”.

Jagten mod mållinjen

De bløde værdier fylder dog for lidt i kommunernes beregninger. Her er fokus på at få bragt de unge hurtigst muligt frem til mållinjen og erklæret arbejdsparate.

”Effekten af de bløde værdier kan være svær at oversætte til et regneark, men det er altså også dem, der virkelig batter hos mange i vores målgruppe, Og færdigheder og erfaringer opnået eksempelvis gennem musik, fælleslege, kreative aktiviteter, spil mv – giver motivation, selvtillid, samarbejde, initiativ, fleksibilitet, glæde og gåpåmod – ja det er da netop værdier, som kan bruges fremadrettet, og de værdier burde vi værne om. Desværre er det ikke nemt, når overskriften i øjeblikket er at få alle i arbejde så hurtigt som muligt, og man ikke kan se det link, som musikken kan bringe. Men det link er der med alt tydelighed,” siger Marianne Tankred Luckow.

Amternes nedlæggelse i 2007 lagde tilbud på handicapområdet hjem til de enkelte kommuner, og overgangen fra de borgertunge amter og tilsvarende pengekasser til de noget mindre kommunebudgetter er mærkbar. ”Som i så mange andre sammenhænge kan man spare sig til nye udgifter,” siger hun og fortsætter: ”Det kan måske mærkes økonomisk her og nu, men det er en kortsigtet løsning. Når de unge ikke mødes med de rigtige muligheder nu, ja så bliver de dyrere for kommunekasserne på sigt, hvis vi skal holde os til den rene kroner/ ører-tankegang. Vi ser, at meget af det der rykker de unge og rykker for dem, det værdsættes ikke. Hvad skal man dog med musik, tænker

man, men det giver de unge enormt meget. Det giver dem en fornemmelse for fællesskab, og de griner, pjatter og high fiver. De vokser, får selvtillid og mod til at møde fremtiden som unge voksne.”

Unge med selvtillid og mod. Det er de bløde værdiers bundlinje.

Læs mere på www.centerforautisme.dk

Centerleder Marianne Tankred Luckow

ANNONCETILLÆG - 9

ANNONCE

DE UNGE BLIVER KLEMT OG GLEMT Vivamus arbejder succesfuldt med blandt andet målsætninger, som de unge selv er med til at sætte i en tid, hvor skolereform og sociale medier gør netop den målgruppe mere sårbare end tidligere

V

ivamus er en privat virksomhed i København, med opholdssteder, bo-træningshuse og lejligheder i alderen 12-25 med diagnoser indenfor autismespektrum forstyrrelser. Desuden unge med ADHD og ko-morbiditet. Vivamus mission er klar: At hjælpe de mest sårbare børn og unge med autisme og ADHD – et arbejde via et grundigt forarbejde om den enkelte unge for at sikre succes i behandling, da autismen kommer til udtryk på mange forskellige måder, og derfor skal behandlerne kunne rumme forskellige tilgange.

Den unge tilbydes en selvforståelse, som er genkendelig for deres egen oplevelse for derigennem at give dem en ramme til at forstå deres egen livssituation.

De ambitioner har givet virksomheden vokseværk siden den blev grundlagt for ni år siden. Det er ikke udelukkende, fordi Vivamus har brugbare tilbud, men også fordi de unge med diagnoser er blevet dårligere de senere år.

Det forklarer autoriseret psykolog og direktør for Vivamus, Janne Fabricius: ”Vi ser mange unge i dag som har markant flere udfordringer, når de kommer her første gang, end for år tilbage.

Børn og unge der er blevet tabt af skolesystemet og har ligget måske op til to år hjemme under dynen uden at komme

i skole,” siger hun. ”Selv om man har en diagnose, så er der et menneske bag diagnosen, og det menneske bliver ofte klemt og glemt i dag.”

Konsekvens af skolereform

Flere forhold spiller ind i den udvikling. Forhold der bør have mere plads i den offentlige debat, da den er en konsekvens for mange unge med autismes hverdag ”En af konsekvenserne af skolereformen var at eksempelvis, unge med autisme skulle inkluderes i den almindelige folkeskole. De skulle kunne rummes. En opgave som folkeskolerne sjældent er rustet til eller havde ressourcer til. Vi har heraf eksempler på unge, der er faldet ud”, siger hun.

De unge med autisme har ofte rigid og fastlås tankevirksomhed. Det er altså komplekse og anderledes hjerner, der arbejdes med her, understreger Janne Fabricius.

I Vivamus arbejdes der med konkrete målsætninger, som den unge selv er med til at fastsætte og den videre behandling består i at udforske og identificere de tanker, følelser og adfærd der knytter sig til de udfordringer den enkelte unge har for herigennem at finde andre veje i at forstå sin egen oplevelsesverden på. Med andre ord at de bliver set og hørt som individuelle mennesker, hvilket ikke er tilfældet for mange unge med autisme, der skal forsøge at falde til i folkeskolen.

Resultatet kan i værste fald blive, at de unge helt bliver væk.

”Det kan være skolevægring, hvor forældrene ikke ved, hvad de skal stille op, og den unge får lov at blive hjemme i flere år. Der reageres for sent, og de unge får lov at være derhjemme uden nogen reagerer. De tilfælde kræver lang behandlingstid, og den tid er der måske ikke altid ressourcer til.

Der er ikke altid forståelse for den nødvendige tid og at det er små skidt vi arbejder med.” siger Janne Fabricius.

Hun peger dog ikke fingre af kommunerne. ”Der er mange sagsbehandlere med hjertet på rettet sted, men de er allesammen presset oppefra. Der skal spares og effektiviseres.

Det politiske fokus er ofte på økonomi og derved kan det unge menneske glemmes, det kan vi tydeligt mærke.”

Bagsiden af de sociale medier

Vi lever i dag vores liv på forskellige platforme, og det gerne så perfekt som muligt på de sociale medier. Vi gør os umage med at tage os bedst ud på billeder, lægger kun op, når der sker noget ekstraordinært og nævner intet om alt det uperfekte bag. ”Det perfekte billede og liv, har mange af vores unge svært ved at håndtere og forstå kva ´deres udfordringer. Vi ser derfor, specielt hos pigerne hvor det rammer dem og følelsen af at være ensom og udfordret på det sociale bliver endnu mere forstærket ,” forklarer hun.

10 - ANNONCETILLÆG

ANNONCE

NÅR EREKTIONEN LIDER ET KNÆK En skæv penis er ikke alene generende for ejermanden. Ofte går det også skævt for parforholdet, intimiteten og selvværdet. Første skridt er at tale om det – næste skridt er at få den rette behandling, der kan få både penis og parforhold tilbage på rette kurs.

D Af Gitte Holm

et sker for næsten 10% af de danske mænd, men alligevel er det ikke noget, vi taler om. Krum pik, krummerik eller skævert er blot et par af de navne, der kendetegner sygdommen peyronies, hvor den erigerede penis enten bøjer opad, nedad eller til en af siderne. Sygdommen er ganske harmløs, om end generende for både manden og hans partner. Alligevel ties den ofte ihjel, samtidigt med den fylder uendeligt meget i bevidstheden. ”Peyronies påvirker sexlivet, intimiteten og kropsbevidstheden, og så kan tilstanden sætte gang i en masse sygdomstanker, alt efter hvordan man påvirkes. I værste fald kan det for nogle mænd påvirke dem i en sådan grad, at de får tanker om selvmord,” fortæller Lars Lund, professor og speciallæge i kirurgi og urologi på Odense Universitetshospital.

En generende krumbøjning

Peyronies kan være medfødt, men i de fleste tilfælde erhverves sygdommen efter manden har rundet de 40 år. Ofte kan den relateres til livsstilssygdomme som sukkersyge, overvægt og et højt blodtryk, men også hos mænd med kuskefingre, som er en lignende sygdom i fingrene, er sygdommen særligt udbredt. ”Peyronies skyldes en knude, der strammer til i bindevævet og derved gør penis skæv og et par centimeter kortere. Hos nogle mænd er der tale om en vinkel på 20-40 grader, mens vinklingen hos andre kan være helt op til 120

Pey ro ni

e

k s–

rummerik

grader, hvor den ligefrem peger indad,” forklarer Lars Lund.

Ret op på erektionen

Peyronies kan være generende og lægge en dæmper på selvværd og sexlyst, men der er håb forude for de mænd, der er ramt af sygdommen. Afhængig af graden af krumningen og hvorvidt den er til gene for manden, kan tilstanden behandles medicinsk eller kirurgisk. ”Inden vi vurderer behandlingsforløbet skal patienten tage to billeder af din penis i erigeret tilstand, oppefra og fra siden, så vi kan vurdere hvilken behandling, der er den rette – og så vi efterfølgende kan måle fremskridtene. Herefter vurderer vi, om han skal behandles med indsprøjtninger, der kan rette 20-25 grader op på krumningen, eller om skævheden kræver et kirurgisk indgreb. En operation kan medføre en yderligere forkortning af penis, men det er ofte at foretrække frem for en meget skæv penis, og det vil sjældent få betydning for sexlivet,” siger Lars Lund.

Hvorvidt behandlingen bliver en succes er dog ikke kun op til lægevidenskaben. Der er også noget, man selv kan gøre, påpeger Lars Lund. ”Ved at anvende en vacuumpumpe dagligt kan man efter et par måneder genvinde en del af størrelsen, både i forbindelse med medicinsk indsprøjtning og efter en operation.”

timiteten og parforholdet. Derfor er det også vigtigt at anskue det som et fælles problem, såfremt man er i et parforhold, mener Lars Lund. ”Det er vigtigt at man ikke tier det ihjel, og det kan også være en stor fordel, hvis partneren deltager i samtalen med lægen, så begge parter er involverede. Det er nemlig ikke kun op til patienten at vurdere i hvilken grad skævheden er generende. Behandlingen er nemlig også til gavn for partneren, som kan være generet af krumningen i forbindelse med sex. Efter behandlingen vil patienten måske vurdere, at tilstanden er blevet meget bedre, men måske partneren ikke er enig

– og det er værd at tage med i betragtningen.”

Helt generelt håber Lars Lund på større åbenhed om problemet, som vil ramme en stor del danskere – direkte eller indirekte – i løbet af livet. ”Der er brug for grupper eller måske endda en patientskole, hvor mænd med peyronies kan sparre med andre i samme situation. Det kan være om alt fra den egentlige lidelse til de seksuelle udfordringer den medfører. Vigtigst er, at det bliver aftabuiseret, så det bliver nemmere at leve med det.”

Et fælles problem

Når krummerikken ofte går hen og bliver et stort problem, skyldes det i høj grad, at det påvirker in-

Foto: Scanpix

Bøjer din penis ved erektion, så det er svært at gennemføre samleje?

Så kan det måske være Peyronies.

Læs mere om sygdommen på www.peyronies.dk WWW. PEYRONIES .DK Sobi A/S, Sorgenfrivej 17, 2800 Lyngby | NP-1024

Peyro nie s

NP-1024

k –

erik m m u r

Bøjer din penis ved erektion, så det er svært at gennemføre samleje?

Så kan det måske være Peyronies.

Læs mere om sygdommen på www.peyronies.dk WWW. PEYRONIES .DK Sobi A/S, Sorgenfrivej 17, 2800 Lyngby

12 - ANNONCETILLÆG

ANNONCE

Charlotte Trolle og Julie Wijngaard er juristerne bag rådgivningsvirksomheden Skilsmissebarnet.

SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR

SKILSMISSEBØRNS TRIVSEL

Samvær, forældremyndighed og bopæl. Der kan være mange sten på vejen til en fornuftig aftale i en skilsmisse, hvor der er børn involveret. Men det er vigtigt at få ryddet disse sten hurtigt af vejen, hvis du ønsker det bedste for dit barn.

E

Af Tina Birkkjær Nikolajsen

t godt samarbejde mellem foræl dre er afgørende for skilsmissebørns trivsel. Det viser en analyse af skilsmissebørns samvær baseret på en børneundersøgelse fra 2012, som Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, har udarbejdet. Her fremgår det, at jo mere udstrakt et forældresamarbejde er, desto hyppigere falder børnene inden for det normale trivselsområde, og i den gruppe, hvor der ikke er noget samarbejde, trives barnet dårligst.

Ifølge Børns vilkår er depression, angst, social isolation, aggressions- og adfærdsproblemer og dårlige skolepræstationer nogle af de konsekvenser, som konflikter mellem forældrene over længere tid kan have for deres børn.

Der er altså tungtvejende grunde til at parkere en ulmende strid, før den bryder ud i lys lue.

Møde uden sagsnummer

Hos rådgivningsvirksomheden Skilsmissebarnet har de to jurister Julie Wijngaard og Charlotte Trolle erfaring med familieret fra Statsforvaltningen, kommunen og Ankestyrelsen og har derigennem set de fleste typer

af konflikter, som mor og far bringer ind i en skilsmisse. I Skilsmissebarnet tilbyder de blandt andet rådgivning til begge forældre samtidig, så de kan lande en fælles aftale, inden det hele stikker af. ”Vi tilbyder et rum og tid til at aftale noget for børnene på mindelig vis. Vores fokus er på, at forældre kan mødes uden at være en del af systemet. For når man først bliver et sagsnummer i Statsforvaltningen er man i sagens natur hinandens modparter, og alene det, at man kan ranke ryggen og vise sine omgivelser, at man selv er i stand til at finde ud af at blive enige, modvirker også den skam, der kan være forbundet med at tage en kamp i Statsforvaltningen,” siger Julie Wijngaard.

Hun peger på, at der er tale om ganske mange børn, der årligt kommer i klemme, fordi mor og far begge kræver deres ret. Cirka hvert tredje barn i Danmark er skilsmissebarn, og en opgørelse fra SFI viser, at 25-30 pct. af dem bliver involveret i en familieretlig konflikt ved Statsforvaltningen.

Vinderne taber også

Charlotte Trolle fremhæver, at selvom nogle møder i Statsforvaltningen kaldes samar-

bejdsmøder, så er der alligevel et stort konfliktpotentiale. Formålet med møderne er at hjælpe forældrene til at blive enige, men hvis det ikke er muligt, er det en jurist, der træffer afgørelsen. ”Alle kan have de bedste intentioner, men ofte har forældrene måske ventet i ugevis på at få sagen for i Statsforvaltningen, og i de uger hører de skrækhistorier fra venner og bekendte, og så begynder man at gardere sig og forberede sig på ’det værste’. Selvom man ’vinder’ i Statsforvaltningen, kan man sagtens ende med, at begge parter føler sig som tabere, fordi de har gået hårdt til hinanden,” siger hun.

Fasthold indflydelse på egen sag

Konkret foregår et møde hos Skilsmissebarnet ved, at forældrene mødes med den ene af juristerne, som begynder med at få forventninger til samarbejdet på plads. Allerede her, oplever mange par en form for forløsning, fordi det går op for dem, at den anden part ikke er ude på at tage så mange stik hjem som muligt. Herefter gennemgår de sammen det juridiske, men faktisk bruger Charlotte Trolle og Julie Wijngaard ligeså meget tid på at få skrevet nogle hensigtserklæringer ned.

”Typisk er det noget med, hvordan og hvor ofte forældrene gerne vil kommunikere, hvordan evaluerer de børnenes trivsel, og hvorvidt de skal give gaver sammen til jul, eller i hvilket omfang de gerne vil informeres, hvis der kommer en ny partner ind i billedet. Sådan noget tager Statsforvaltningen ikke hånd om, men vores erfaring er, at det kan afføde store konflikter,” siger Charlotte Trolle.

For at holde forældreparret på sporet af en god aftale, inddrager de gerne anonymiserede eksempler fra tidligere sager i Statsforvaltningen for at vise, hvor galt det kan gå. ”Vi trækker virkeligheden ned over juraen og viser mor og far, at de bør gribe muligheden for selv at have indflydelse på, hvordan aftalerne om børnene falder ud. I Statsforvaltningen har forældrene ingen kontrol, men det har de stadig her hos os. Og vi oplever i høj grad lettelse, når de parkerer alle strategiske overvejelser og holder fokus på, at de skal samarbejde i mange år frem for børnenes skyld,” siger Julie Wijngaard.

ANNONCETILLÆG - 13

ANNONCE

MERE END ET BOSTED Louisenlund Bosted i Kerteminde er for voksne med forskellige diagnoser, og her fejrer man med hjertevarme beboernes succeser.

L

ouisenlund Bosted i Kerteminde er en af Danmarks mindste bedste arbejdspladser.

En kåring som analysevirksomheden Great Place to Work tildelte bostedet sidste år. Det varmer på Louisenlund Bosted der har 24 voksne brugere med forskellige diagnoser indenfor skizofreni, bipolar og personlighedsforstyrrelse med behov for hjælp og støtte i dagligdagen. ”At arbejde med andre mennesker der har de behov, som vores brugere, det er samtidig et fuldtidsarbejde med en selv. Derfor går vi højt op i ordentlige arbejdsforhold, og at hjertevarmen her omfatter alle – brugere såvel som personale, derfor er vi selvfølgelig stolte over at få sådan kåring,” siger forstand Tina Møller Kroun.

Her bor den gode energi

Bostedet er delt op i tre afdelinger. Det gør, at brugerne kan tilvælge at være en del af store og små fællesskaber på Louisenlund. Alt efter behov, men alle brugere ses ligeværdigt. ”Vi vil gerne have, at her er en god energi. Derfor er vi heller ikke så bange for at lave lidt ’støj’, når vi gør noget godt. Vi fejrer succeser, om det så er en kåring som denne eller en bruger, der er lykkedes med at opnå et mål eller har rykket sig på anden positiv vis, så fester vi gerne. I en tid hvor der af og til er voldsomme historier i mediebilledet med en eller anden tragedie på et bosted med psykisk syge, så er det vigtigt, personalet har de rette faglige kompetencer, men også rent menneskeligt kan bidrage med rummelighed og god energi. Det betyder, at her bliver rart og trygt at være for alle,” siger souschef Jessie Hald.

Louisenlund har med høj faglighed og et anerkendende udgangspunkt tilbudt trygge, varme rammer siden 1983 til personer med psykiske lidelser.

Der tages individuelle hensyn med aktivitetsplaner for den enkelte beboere, der kan være med til at skabe håb og selvtillid hos beboeren.

Psykiske lidelser har i mange år været holdt i en vis armslængde fra det øvrige samfund. På Louisenlund oplever man, at der i se senere år har været et tiltagende fokus på psykiske diagnoser. ”Man kan tale om en kendiseffekt, fordi flere kendte mennesker i ind- og udland er stået frem og fortalt om psykiske lidelser, som de kæmper med. Det har rykket ved mediernes billede af psykiske lidelser. Desuden er der kommet et langt mere nuanceret billede af psykiske lidelser. Angst er ikke bare angst. Det har også givet familier og pårørende et større forståelsesapparat og gjort det mindre skamfuldt at have en psykisk lidelse,” siger Jessie Hald. ”Der er ikke længere en forståelse af, at en diagnose er kronisk, men at man faktisk kan blive diagnosefri og vende tilbage til samfundet og måske få et arbejde. En diagnose forstår man ikke længere som en ’dom’ for livstid.”

Ny succes på vej

Det er gode toner fra Kerteminde-kanten, men det betyder ikke Louisenlund hviler på laurbærrene.

Bostedet bliver det første på Fyn med officiel idrætscertificering. ”Meget af vores arbejde foregår i hovederne på beboerne, men kroppen og fysisk aktivitet har vist sig at være tilsvarende vigtigt. At vi får brugt vores kroppe kan gøre noget godt for hjernen. Derfor er det vores næste skridt, at personalet skal idrætscertificeres for at en mere fysisk aktiv dimension ind i vores arbejde,” siger Tina Møller Kroun.

Mon ikke der er endnu en succes og en fejring på vej på Louisenlund Bosted.

14 - ANNONCETILLÆG

Foto: Scanpix

TÆNK HVIS DU VANDT Der er ikke lang vej fra et enkelt spil til en kæmpemæssig gæld. En buffet af online spil, der blinker fra skærmen og en endeløs strøm af reklamer, der lokker til den gyldne gevinst, kan være starten på en deroute, der ender i gæld, skyld og skam

F Af Gitte Holm

or flere årtier siden mindede sirenernes hyl os hver onsdag på, at vi skulle huske at aflevere vores tipskupon. Gladelig løb vi ned i kiosken, afleverede kuponen og håbede på det bedste. I dag behøver vi ikke få pulsen op. Vi behøver sågar ikke engang at tage tøj på, for med 47 forskellige spilleselskaber og en smartphone, ipad eller laptop ved hånden, kan vi tippe, oddse og prøve lykken direkte på skærmen.

At spille er sjovt og underholdende for langt de fleste. At være blevet så afhængig, at man kan knytte betegnelsen ludoman til sin identitet, er et direkte helvede. Mens 125.000 voksne danskere har et spilleproblem, kan 10.000 af disse karakteriseres som ludomaner – folk der er så langt ude, at det virkelig gør ondt. Tæller vi pårørende med, er rigtig mange danskere berørt af ludomani i større eller mindre grad. ”Det starter måske med poker eller casino for sjov. Her får du måske en succesoplevelse og så er det, at fem fjer kan blive til ti høns. Du fortsætter i håbet om at ride på den gunstige bølge, og før du ved af det, har du tabt mere end du havde lyst og råd til. Pludselig er fortvivlelsen og gælden så stor, at du ikke kan se dig ud af det,” forklarer Michael Bay Jørsel, centerleder ved Center for Ludomani.

Fra underholdning til afhængighed

Spilleafhængighed kan ikke sådan umiddelbart spottes.

Man har ikke stikmærker eller lugter ud af munden, og der kan derfor gå lang tid, før selv de nærmeste opdager, at der er fare på færde. ”Før i tiden skulle du ud af huset og stå ved, at du spillede i fuld offentlighed. Men i dag er spilleautomaterne skiftet ud med online casino, odds og livebetting, og du kan derfor dyrke din afhængighed helt anonymt. Lige indtil ægtefællen opdager, at du har gamblet den fælles pensionsopsparing

væk,” forklarer Michael Bay Jørsel.

Er man blevet afhængig, cirkulerer alle tankerne omkring spil. Man spiller måske i spisepausen, mellem arbejdsopgaverne og på vej hjem i toget. For det er blevet en virkelighed – og den eneste udvej. ”Som afhængig er du kommet så vidt, at du føler, det eneste du kan gøre er at spille i håb om at gøre alt det skete usket. Som det ene spil tager det andet, kommer du ind i en ond spiral, som i første omgang kan medføre, at du isolerer dig, føler skyld og skam. Og i værste fald kan det føre til destruktive tanker som fx selvmordstanker,” siger Michael Bay Jørsel.

der fra politisk side bør strammes op på reglerne omkring markedsføring af spil, og hertil mener jeg, man bør se nærmere på de bonusordninger, der er i forbindelse med online spil, som fungerer som ren lokkemad for spillefugle i risikozonen. Sidst men ikke mindst har vi brug for en national, uafhængig hjælpelinje, så man kan få hurtig hjælp, hvis man er på vej ud på et sidespor,” afslutter Michael Bay Jørsel.

Fair spilleregler ønskes

Michael Bay Jørsel ser ikke ludomani som noget tabubelagt, men han pointerer, at man er stærkt udfordret, hvis man befinder sig i risikozonen. Ikke mindst pga. den kæmpemæssige buffet af spilletilbud og det ligeså store repertoire af reklamer, der lokker modtagelige sjæle i spillefælden. Derfor er der et påtrængende behov for, at man fra politisk hold søger tilvejebragt en mere stram regulering, jævnfør at der i den nye spillelov fremgår: ’at forbruget af spil skal holdes på et moderat niveau’. ”De 47 danske spillevirksomheder har travlt med at gøre opmærksom på deres eksistens, og det fylder meget i mediebilledet, hvor kendte og semi-kendte gerne reklamerer for diverse online casinoer og spil. Der er meget evidens for, at mennesker, der har været i et misbrug, er særligt udsatte, når det gælder reklamer, og derfor udviser mange pårørende stor bekymring for disse tillokkende reklamer.”

I Danmark er vi nået langt, hvad behandling til spilafhængige og pårørende angår, og der er afsat midler til både behandling, forebyggelse og forskning. Alligevel kunne Michael Bay Jørsel godt ønske, at der blev strammet yderligere op. ”Foruden god og informativ forebyggelse, mener jeg, at

Michael Bay Jørsel, centerleder ved Center for Ludomani.

ANNONCETILLÆG - 15

ANNONCE

TABU SPÆNDER BEN FOR RETTIDIG BEHANDLING

Behandlingscentret Sydgården i Haderslev behandler mennesker med et misbrug og en psykisk lidelse – de såkaldte dobbeltdiagnoser.

Dog oplever centret, at tabuer om misbrug og psykisk sygdom ofte udsætter behandling, som kunne have hjulpet folk tidligere.

E

n alkoholiker eller stofmisbruger er da én, som hænger ud nede ved bænken i byen. Eller…?

Fordommene om mennesker med et misbrug eksisterer stadig i stor stil i Danmark. Men lytter man til Danmarks Statistik, taler tallene et helt andet sprog.

Ca. 860.000 danskere er storforbrugere af alkohol og drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ca. 640.000 danskere har et alkoholforbrug, som skader deres helbred.

Og op mod 150.000 danskere er direkte afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling. Hertil kommer alle dem, der misbruger hash, stoffer og vanedannende medicin.

Misbrug er altså meget mere udbredt end blot ”ham på bænken”.

Advokaten, funktionæren og reservelægen

Folk med misbrugsproblemer er nemlig også advokaten, der blev ramt af stress og udviklede en depression, som skubbede til det i forvejen høje forbrug af rødvin. Eller bankfunktionæren, der efter at have oplevet et bankrøveri blev angst og fik beroligende medicin for at kunne klare hverdagen. Eller reservelægen, der presset af lange vagter med endeløse rækker af patienter klarede sig igennem 36 timers

vagter på opkvikkende Modafinil-piller.

Alle dem – og mange flere – ser de på Sydgården i udkanten af den sønderjyske by Haderslev.

Sydgården er et selvejende behandlingscenter med plads til 25 beboere i døgnbehandling og med mere end 30 års erfaring inden for misbrugsbehandling.

Sydgården kan også noget ekstra særligt.

Behandlingscentret har nemlig specialiseret sig i at behandle mennesker med et misbrug og en psykisk lidelse eller personlighedsforstyrrelse – de såkaldte dobbeltdiagnoser. Det kan fx være skizofreni, bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser, ADHD, depression og angst for blot at nævne nogle.

Alle har værdi

- Vi er knyttet til KFUM’s sociale arbejde i Danmark og deler samme værdigrundlag som KFUM. Vi er ikke religiøse i vores behandlingstilgang, men vores værdier handler om, at alle mennesker har en værdi, og at behandlingen foregår i respekt for den enkelte og altid i øjenhøjde, forklarer Susanne Dahl, der er centerleder på Sydgården.

Uanset din baggrund for dit misbrug kigger behandlingsstedet på grundlaget for symptomerne. For misbrug er blot et symptom på en dybereliggende forklaring på disharmoni.

- Vi har en fast ugeplan, men den er aldrig

mere fast, end at vi lytter til og tilgodeser den enkeltes individuelle behov. Det handler grundlæggende om at understøtte folk i deres udvikling mod et misbrugsfrit liv og give dem mulighed for at finde værdien i dem selv, siger hun.

Lovende resultater

Sydgårdens personale har alle som minimum en socialfaglig bacheloruddannelse. Hertil kommer en lang række kurser og efteruddannelser, og alle behandlere er uddannet inden for Schema Terapi, der er en psykoterapeutisk tilgang, som leverer meget positive resultater over for Sydgårdens målgruppe.

- Der er naturligvis forskel på, om du har en svær psykisk lidelse og en stressudløst depression. Jo sværere den psykiske lidelse er, desto længere behandling skal der til – ikke nødvendigvis hos os, men helt generelt, siger hun.

det ikke bedre. Desværre betyder tabuerne, at folk går alt for længe, inden de kommer i behandling. Vi ser mange beboere, hvor familien måske i årevis har forsøgt at dække over moderens høje forbrug af vanedannende medicin eller sønnens blandingsmisbrug. Man har måske også forsøgt andre metoder, men selve årsagen til misbruget er aldrig blevet behandlet. Det er så først, når de kommer hos os, at det lykkes, forklarer Susanne Dahl.

Læs mere på www.sydgaarden.dk Du finder også Sydgården på Facebook og LinkedIn

Mådehold er en dyd

Det er særligt borgere med ”lettere” psykiske udfordringer, der hurtigt høster positive resultater af et døgnophold i Haderslev. Og faktisk er det også dem, der i antal fylder mest i misbrugsstatistikkerne.

- I et samfund, hvor mådehold er en eftertragtet dyd, er det ekstra skamfuldt og tabubelagt at være afhængig af et stof. Har du ovenikøbet en psykisk udfordring, bliver

Sydgården udefra

16 - ANNONCETILLÆG

KNÆK KODEN TIL DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan både føre til stress, depression og angst hos medarbejderne – og det øger sygefraværet. Men arbejdspladsen kan gøre noget ved det.

P

Af Michael Fahlgren

å trods af at vi har haft lovgivning på området, og det psykosociale arbejdsmiljø gennem mange år har været vurderet med samme alvor som det øvrige arbejdsmiljø, er der stadigvæk omkring 15 % af de danske medarbejdere, som ofte føler sig stresset.

– Vi har udført et antal analyser på området, og gennem de seneste fire år er der ikke sket nogen overordnet ændring i det psykosociale arbejdsmiljø; det er hverken blevet meget værre eller meget bedre. Ligeledes ligger stress på et nogenlunde konstant og pænt højt niveau, mens andre psykiske helbredsproblemer som depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer er steget, indleder seniorforsker, cand.scient., ph.d. Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Stress vanskeligt at definere

For forskerne repræsenterer stress lidt af en udfordring, fordi definitionen er meget bred; folk føler sig stresset, når de har meget travlt, men når lægen sender en medarbejder hjem med stress og medicin, er situationen gerne noget anderledes.

– Stress er ikke veldefineret, og det bruges i folkemunde om meget forskellige situationer, lige fra travlhed til ”at gå ned med stress”, som man siger. Vi føler os stressede når vi har travlt, det er helt naturligt, og vi kan alle have meget travlt på arbejde, uden det bliver noget problem, faktisk kan det være godt, at man er travlt optaget. Men når lægerne taler om stress og stressbehandling, er det noget helt andet. Og det er en af udfordringerne ved forskning i emnet, uddyber Jesper Kristiansen. Et andet problem er, at symptomerne på stress og på andre psykiske helbredsproblemer som depression og angst ligner hinanden.

Koden er ikke brudt

På trods af at psykosocialt arbejdsmiljø har været reguleret i mange år kan det synes paradoksalt, at der stadigvæk er så mange mennesker (15 %) som ofte føler sig stresset ifølge forskernes undersøgelser. En af de største årsager er, at både mennesker og arbejdspladser er så forskellige.

– Det er vanskeligt at komme stress til livs, selv om der er stor fokus på området, og vi i Danmark har et godt lovgivningsmæssigt apparatur på plads samt mange ressourcer og funktioner til understøttelse af det psykosociale arbejdsmiljø. Vi har fx et godt samarbejdssystem og lovkrav om en arbejdsmil-

jøorganisation på alle større arbejdspladser samt lovgivning om håndtering af såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Og vi har et Arbejdstilsyn, som følger op på, at lovgivningen overholdes. Men alligevel har vi endnu ikke ”knækket koden” til forebyggelse af disse arbejdsmiljøproblemer alle steder. Og det kan der være mange grunde til, for eksempel at virksomhederne ikke prioriterer det højt nok, eller mangler de nødvendige redskaber til at håndtere det psykosociale arbejdsmiljø, påpeger Jesper Kristiansen.

arbejdsrelationer på arbejdspladsen, ifølge Jesper Kristiansen.

– At ledelsen sætter det psykosociale arbejdsmiljø på dagsorden, og inddrager medarbejderne i samarbejdet om at løse de psykosociale arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, det er et godt udgangspunkt for at ”bryde koden” med hensyn til at forebygge stress og skabe mere trivsel på arbejdspladsen, slutter Jesper Kristiansen.

God ledelse er altafgørende

I forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøproblemer indtager organisationens ledelse en stor rolle. Det er naturligvis både vigtigt for at arbejdspladsen fungerer generelt – men det er især vigtigt for det psykosociale arbejdsmiljø.

– Ledelsens rolle i håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø kan ikke underdrives.

Psykosocialt arbejdsmiljø kan groft opdeles i den måde arbejdet er organiseret og udføres på og i relationerne mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelse. Ledelsen er central i begge aspekter; ledelsen har retten til at bestemme, hvordan arbejdet organiseres, og ledelsen kan langt hen ad vejen sørge for, at det foregår under gode forhold med tilstrækkelige ressourcer, og at der hersker gode sam-

Jesper Kristiansen

FAKTA • Psykosocialt arbejdsmiljø omfatter fx forholdet til chefen, kolleger, kunder eller klienter. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering og om social kapital.

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

18 - ANNONCETILLÆG

ANNONCE

Ekspert i unge og misbrug:

UNGE FRA ALLE SAMFUNDSLAG KAN FÅ PROBLEMER MED STOFMISBRUG

Det er ikke nogen skam at have problemer i familien.

Det er en skam ikke at gøre noget ved det. Karin Glad oplever, hvordan misbrug og psykiatriske problemer hos unge ofte bunder i manglende kompetencer til at håndtere tabubelagte følelser – uanset social baggrund.

Af journalist Pernille Eskildsen

om leder af et opholdssted for unge med misbrugsproblemer møder Karin Glad nogle af de teenagere, der har det allersværest.

De udsatte unge, som hun er i kontakt med, kommer i stigende grad fra resursestærke hjem, hvor der udadtil ikke mangler noget. ”Misbrugsproblemer kan ske for alles børn.

I disse år oplever jeg dog en stigning af unge, der kommer fra hjem, hvor begge forældre har arbejde og ikke selv har en historie med misbrug eller kriminalitet.”

Følelsesmæssigt kaos og svigt Men i familiens kerne, fortæller Karin Glad, hersker der følelsesmæssigt kaos og forskellige former for omsorgssvigt. Forældrene har travlt med at passe job og iPhone.

De magter ikke at lægge skærmen fra sig og sige: ”nej” eller spørge: ”hvordan har du det.” Den kultur kan gøre det endnu mere umuligt at være teenager. ”De unge, som jeg taler med, føler sig alene og savner nærvær, grænser og struktur. De mangler dannelse og basale kompetencer i følelseshåndtering. De aner simpelthen ikke, hvad de skal stille op, når de mærker vrede, sorg og skam, for de har aldrig lært det. Ofte presser de undertrykte følelser så meget på, at de giver symptomer som uro, angst, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, aggressivitet, kvalme, hovedpine osv. Her søger familien mange gange hjælp i psykiatrien og får til alles lettelse en diagnose og en pille. - Nogle unge dulmer følelserne med stoffer og alkohol.”

Karin Glad oplever, hvordan de unge i lang-

varig behandling med samtaler og undervisning i at mestre livet gradvist slipper medicinen og kontakten med det psykiatriske system.

Karin Glad er uddannet pædagog og psykoterapeut og har arbejdet med unge og misbrug hele sit voksenliv.

De unge er kede af det, vrede og bange

Hun er leder af opholdsstedet Hjulsøgård UNG, hvis akutafdeling modtager unge med timers varsel.

”Mange af de unge, som jeg taler med, bliver behandlet som syge og får forskellige former for medicin, der pacificerer dem og gør dem følelsesløse. Det betragter jeg som en katastrofe. For i virkeligheden er de kede af det, vrede, bange og skamfulde og kan ikke finde ud af, hvad de skal stille op med det smertefulde kaos, de har indeni. Når de unge lærer at mestre følelser og sociale relationer ebber symptomerne på deres psykiatriske diagnoser ud. Det ser jeg dagligt.”

Knap hvert 10. barn under 15 år har fået en psykiatrisk diagnose, hvilket ikke overrasker Karin Glad. Hun oplever diagnoseboomet som en stigning i henvendelser fra forælde, der desperat efterspørger hjælp til teenagere med misbrug eller psykiatriske problemer. For at forebygge at situationen kommer så lang ud, opfordrer hun alle forældre til at lægge mobilen fra sig, være sammen med deres børn og insistere på at tale med dem. ”Det er lettere sagt end gjort. Teenagere er eksperter i at afvise deres forældre. Hvis du ikke kan få god kontakt til din teenager, så prøv at undersøge, om der er en anden voksen, som den unge har lyst til at åbne op overfor. Det kan gøre en kæmpe forskel.

Det er ikke nogen skam at have problemer i familien. Det er en skam ikke at gøre noget ved det.”

UNG er højt specialiseret døgnbehandling for 13-23-årige med misbrugsproblemer og psykiatriske problemstillinger.

H J U L S Ø G Å R D

Til de manglende kompetencer i følelseshåndtering blandt børn og unge siger hun: ”Vi voksne har også svært ved at navigere i følelser og konflikter. Jeg tænker ofte på, at vi som samfund bør sætte ”mental sundhed og følelseshåndtering” på skoleskemaet. Det ville gøre en stor forskel.”

Mere om misbrug:

www.udafmisbrug.dk Karin Glad: tlf. 30 95 65 60 Hjulsøgård UNG Frøstrupskovvej 81 6800 Varde Tlf. 75 50 13 13

Udsatte unge: · Næsten hvert 10. barn på 15 år har fået en psykiatrisk diagnose. · Dårligt mentalt helbred stiger generelt blandt unge – især hos kvinder fra 16 til 24 år. · 1 ud af 16 (unge under 25) har inden for det seneste år taget stoffer, fx MDMA, kokain, amfetamin. · Knap hver 5. ung under 25 har indtaget hash i løbet af det seneste år.

Kilder: Psykiatrifonden og Sundhedsstyrelsen

ANNONCETILLÆG - 19

ANNONCE

TAL OM DØDEN

Danskerne taler for lidt om døden. Landsforeningen Liv&Død opfordrer til at bryde tabuet om døden og få talt ud i tide om følelser, minder og sorg, men også den digitale arv, som vi efterlader os.

V

i sidder i solen og taler om døden. Det er to ting, vi ikke er forvænte med hertillands.

Antallet af solskinsdage på danske breddegrader kan vi ikke skrue på, men døden kan vi med stor fordel samtale mere om.

Det mener Kirsten Søndergaard, sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død. ”Vi lever i en tid, hvor vi gerne vil være så fejlfrie som muligt og have styring med det meste. Døden kan vi ikke kontrollere; vi ved, den kommer, men vi ved ikke hvornår.

Alligevel taler vi ikke meget om døden, og der er nogen klare ulemper ved ikke at have forholdt sig til døden følelsesmæssigt såvel som det rent praktiske,” siger hun.

Døden er en fejl

Landsforeningen Liv&Død er en humanitær og almennyttig forening, der blandt andet arbejder for at nedbryde tabuet omkring døden og sikre alle mennesker en værdig afslutning på livet. Landsforeningen Liv&Død har i mere end 80 år haft hjemme ved Nikolaj Plads i Københavns indre by, hvor man også finder foreningens udstillingslokaler, Funebariet, og der er løbende foredrag.

I øjeblikket med særudstillingen ’Dead and Alive’ af fotografen Klaus Bo med stærke fotografier af dødsritualer fra hele verden.

Vi har taget plads overfor det fine kontor ved Nikolaj Kirkes gamle torveplads,

hvor der i dag er café, og netop denne del af hovedstaden er fra tiden, hvor København ikke var ubekendt med døden. ”Børnedødeligheden var høj dengang, og sygdomme havde ofte dødelig udgang. Døende blev plejet hjemme, og som regel lå den døde også i hjemmet frem til selve begravelsen. Med velfærdssamfundets hospitaler og plejehjem blev døden institutionaliseret, og kister er aldrig åbne til begravelser. Vi har gemt døden væk og når et familiemedlem på langt over 90 år dør, så mener vi, der må være tale om en fejl,” siger Kirsten Søndergaard.

Frem i lyset

Med andre ord så er Landsforeningen Liv&Død ikke bange for at trække døden frem i lyset. ”Det gør vi på mange forskellige måder med vores udstillinger, vores foredrag og rundvisninger, men også på vores hjemmeside www.livogdød.dk, der indeholder viden og råd. Vi har også en pris, Liv&Død Prisen, der uddeles hvert år, hvor vi hylder personer, som har været med til at bryde tabuet om døden,” siger hun. ”Jeg opfordrer ikke til, at man skal tale om døden hver dag eller med samme lette tilgang som man omtaler dagens indkøb, men man kunne sætte sig ned en aftalt dag om året og få talt om det. Det er godt at erkende, at vi alle skal dø en dag, og at vi alle også kommer til at miste,” siger hun.

Det er der mindst to gode grunde til. ”Tabuet om døden kan være en hindring for, at man ikke får talt om de vigtige ting i tide, og at det derfor bliver for sent. Det kan være følelser, der ikke bliver sat ord på, at man ikke får sagt, at man elsker hinanden og at man ikke får talt om gode minder og drømme ikke udleves i tide,” siger Kirsten Søndergaard.

Desuden er der det lavpraktiske aspekt.

Vi sætter alle digitale fodaftryk, men ved dine nærmeste hvor? ”At den døende ikke får delt og informeret om sociale profiler, passwords og lignende, som er det, man kan kalde den digitale arv. Eller ikke får givet egne ønsker til begravelse eller bisættelse og gravstedstype videre til pårørende,” siger hun.

Den digitale arv er et af de emner, Landsforeningen Liv&Død har sat fokus på og giver gode råd om på deres hjemmeside livogdød.dk. Her kan også finde formularen Min Sidste Vilje, hvor man kan skrive ønsker til sin egen begravelse.

fulde op til selve begravelsen, men derefter melder hverdagen sig med ’nu må hun også komme videre med sit liv’. I dag er det desværre sådan at man helst selv skal have haft døden og sorgen tæt på – før man tør tale med nogen i sorg – det betyder at mange sørgende føler sig svigtet og dermed er alene med sin sorg. Vi skal den berøringsangst til livs, og det kræver, at vi ikke gemmer døden væk, men sammen forholder os til den.”

Med andre ord så tal om døden i tide.

Den sætter alligevel det sidste punktum.

Læs mere på www.livogdød.dk

De ensomme efterladte

Når sorgen rammer, så kan det også i de situationer give mening at tale om døden også efter begravelsen har fundet sted. ”Vi hører tit, at det er hårdt og ensomt at sidde tilbage som enke eller enkemand eller forældre til børn, der er gået bort. Venner og familie er som regel meget på og omsorgs-

Kirsten Søndergaard

OPLEVER DU OGSÅ

STRESS

PÅ ARBEJDSPLADSEN? AT SELV STRESSFORSKERE KAN GÅ NED MED STRESS, SIGER NOGET OM HVOR SVÆRT STRESS KAN VÆRE AT UNDGÅ

DER ER BRUG FOR NYE MÅDER AT TACKLE PROBLEMET PÅ KONTAKT TOM MÅRUP I DAG OG FÅ HOLDBARE LØSNINGER, DER ER TILPASSET JERES BEHOV TOM MÅRUP · ORGANISATIONSKONSULENT · TLF: 20 30 70 00 · MÅRUP.DK