EN NY, AMBITIØS LIFE SCIENCESTRATEGI KAN VÆRE NØGLEN TIL ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN

Blækket på papiret er knap tørt. I sidste uge mødtes Life Science Rådet nemlig for første gang under den nye reformregering for at drøfte en ny, ambitiøs life science-strategi med en række relevante ministre, herunder indenrigs- og sundhedsministeren, erhvervsministeren, udenrigsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.

IDansk Erhverv er vi glade for det store fokus, som den nye regering har på life science-branchen i Danmark. Branchen er nemlig i topform. I dag udgør den en solid hjørnesten i dansk økonomi. Danmarks life science-eksport var således i 2022 på 175 mia. kr., hvilket er en fremgang på 15 pct. sammenlignet med 2021. Det betyder, at life science-eksporten er vokset markant hurtigere end den samlede danske eksport. Beregninger viser, at eksporten –hvis den historisk høje vækst fra 2018-2019 fortsætter – kan tredobles frem mod 2030. Hvis stregerne i en ny life science-strategi sættes rigtigt og potentialet frem mod 2030 indfries, kan branchen være nøglen til at sikre et sammenhængende, robust sundhedsvæsen til gavn for patienterne og samfundet.

Konsensus om fokusområder – lad os komme i arbejdstøjet Når man ser på tværs af life science-branchen, er der på de store linjer konsensus og enighed om, hvad der skal til for at løfte den danske life science-branchen til nye højder, herunder:

Kvalificeret arbejdskraft: Den danske life science-branche står over for en enorm udfordring, når det gælder kvalificeret arbejdskraft. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen for, at life science-branchen kan fortsætte sin vækst. Derfor skal virksomhederne have adgang til de specifikke kompetencer, som de akut står og mangler, ligesom forøgelse og opkvalifice- ring af arbejdsstyrken er afgørende, så den svarer til branchens fremtidige efterspørgsel. En analyse af kompetencebehov frem mod 2030 vil kunne afdække dette.

Sundhedsdata og digitalisering: Bedre anerkendelse af værdien af og brug af sundhedsdata er afgørende. Digitalisering af sundhedsvæsenet og brug af sundhedsdata kan være med til at gøre sundhedsvæsenet mere sammenhængende og rykke behandlingen tættere på borgerne. Ovenstående er en nødvendighed, hvis vores sundhedsvæsen skal være robust og bæredygtigt i en fremtid med langt flere ældre og kronikere. Derfor skal der nu handling bag ordene og rykkes på det gode arbejde, der er lavet i Det Nationale Partnerskab for Sundhedsdata.

Et stærkt innovationsfremmende dansk marked: Det danske sundhedsvæsen skal være et udstillingsvindue for innovative sundhedsløsninger. Derfor er endnu bedre rammer for markedsadgang, produktion og øget tiltrækning af udenlandske investeringer nogle af de vigtigste faktorer for, om danske life science-virksomheder lykkes ude i verden. Og om internationale virksomheder lykkes i Danmark.

Dertil kommer, at vi i Danmark også skal blive endnu bedre til at opfostre nye life science-startups og iværksættervirkomheder. Vækstgrundlaget for disse skal styrkes. Nye virksomheder er afgørende for, at branchen kan blive ved med at vokse og levere innovation til vores sundhedsvæsen. Derfor skal rammevilkåre-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Journalister Flemming Østergaard, Pia Bundgaard Hansen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

K ære Læser ne støtte op om en stærk iværksætterkultur. Her kan man med fordel lave en dansk version af Kendall Square – et fysisk samlingspunkt, hvor man kan komme ind og få testet ideer af.

Internationalt udsyn: Væksten i den danske life science-branchen er afhængig af stærke internationale relationer samt gode rammevilkår i EU, samt på internationale eksportmarkeder, og har således stor betydning for investeringer, innovation og prioritering af EU som life science-marked. I disse timer præsenterer EU-Kommissionen et meget forsinket udspil til en EU-lægemiddelstrategi, hvis indhold kan være altødelæggende for virksomhederne og væksten i den danske life science-branche. Danmark bør derfor i langt større udstrækning anvende vores position i EU, WHO og WTO til at arbejde for forbedrede rammevilkår for life science-branchen. Danske myndigheder skal i koordination med erhvervslivet sikre branchens markedsadgang og –vilkår.

Et skræddersyet sundhedsvæsen

Ovenstående fokusområder er afgørende for, at branchen kan levere innovative sundhedsløsninger til det danske sundhedsvæsen, og som kan være med til at sikre sammenhæng og robusthed. Derfor opfordrer vi også til, at en ny life science-strategi tænkes ind i strukturkommissionens arbejde, så vi får skræddersyet det danske sundhedsvæsen til fremtidens behov.

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration.

God læselyst!

Udgiver:

HUSK DET INNOVATIVE UDSTYR, NÅR STRUKTUREN FOR FREMTIDENS

N Re Sundhedsv Sen Skal Formes

Uden øgede investeringer i moderne sundhedsløsninger og innovativt medicinsk udstyr kommer man ingen vegne med ambitionerne om et fremtidssikret sundhedsvæsen. Et særskilt politisk fokus på at implementere de løsninger, der virker, bør derfor være afgørende for Strukturkommissionens arbejde.

Det nære sundhedsvæsen. Borgeren i centrum. Øget brug af hjemmebehandling. Kært barn har mange navne. Lige meget hvilket buzzword, man foretrækker, er der næppe nogen tvivl om, at skal vi overkomme de kæmpemæssige udfordringer, sundhedsvæsenet står midt i, er en øget behandling tæt på hjemmet vigtig. Og kigger vi lidt ind i fremtiden, bliver en substantiel styrkelse af det nære sundhedsvæsen faktisk uundgåelig. For frekvensen af radiologiske undersøgelser stiger år for år, flere og flere diagnosticeres, mens antallet af borgere med én eller flere kroniske sygdomme kun går opad.

Det efterlader en stor mængde opgaver udenfor hospitalerne i det nære sundhedsvæsen. Opgaverne kan og skal løses, men det kræver, at vi er åbne for nytænkning og vender blikket mod nye og innovative teknologier, som heldigvis allerede findes. For den nyligt nedsatte Strukturkommission bliver arbejdet med at sikre adgang til de innovative teknologier helt afgørende.

Let adgang til behandlingsløsninger er afgørende De første skridt mod et nært sundhedsvæsen er allerede blevet taget. I foråret 2022 indgik den daværende S-regering sammen med alle Folketingets partier en politisk aftale om den såkaldte sundhedsreform, der bl.a. varslede etableringen af 25 nærhospitaler.

Der blev i samme ombæring afsat en budgetramme på 4 mia. kr. til etableringen af nærhospitalerne, herunder en særskilt delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr, som kan understøtte en bedre hjemmebehandling og sikre sammenhængen mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning.

Med den nye SVM-regerings dugfriske nedsættelse af Strukturkommissionen for sundhedsområdet har man imidlertid valgt at sætte sundhedsreformen på pause, da man vil afvente kommissionens anbefalinger, før man i praksis udmønter aftalen.

Heldigvis har man dog indset nødvendigheden af at udbrede moderne udstyr og innovativ teknologi i det nære sundhedsvæsen, hvorfor regeringen har valgt at videreføre en udmøntning af delrammen på 500 mio. kr. til investeringer i teknologi og udstyr.

Udmøntningen er vigtig, men det er også på høje tid, at man skruer op for det kæmpe potentiale, der ligger i at udnytte innovativt medicinsk udstyr til behandling af borgere i eget hjem.

For selvom det nære sundhedsvæsen allerede i dag har overtaget en del af de opgaver, som tidligere er blevet varetaget på landets sygehuse såsom hjemmedialyse, hjemmekemoterapi, intravenøs medicinsk behandling, fjernmonitorering af KOL-patienter samt sensorbaserede blodsukkermåling af diabetikere, er potentialet til langt mere. Hvis vi altså tør at investere i borgernes behov.

I dag eksisterer der nemlig en række helt konkrete bespænd, som på mange områder gør kvaliteten af hjemmebehandlingen til lidt af et postnummerlotteri, eksempelvis når region og kommune strides om, hvorvidt en blodsukkermåler er et behandlingsredskab, som dermed skal finansieres af regio- nen, eller et hjælpemiddel, der skal betales af kommunen. Det rammer især borgere med kroniske sygdomme. Ofte har borgeren været igennem et behandlingsforløb på hospitalet, hvor vedkommendes behov er kortlagt og derfor får tildelt et egnet hjælpemiddel, baseret på en konkret og individuel vurdering. Når borgeren så kommer hjem til sin egen kommune, sker det imidlertid ofte, at kommunen uden sundhedsmæssigt belæg tildeler borgeren et andet hjælpemiddel.

Skab incitamenter for at tildele de innovative løsninger Forudsætningen for, at der er muligt at gøre brug af den nye teknologi i det nære sundhedsvæsen, er, at de strukturelle udfordringer bliver løst. Her er humlen, at det skal være attraktivt for såvel regioner som kommuner at investere i de løsninger, der hjælper patienter og borgere mest, i stedet for alene at vælge teknologien ud fra den laveste indkøbspris.

Det kræver et opgør med incitamentsstrukturen i regioner og kommuner, hvor medicinsk udstyr alt for ofte ses som en udgift fremfor en investering. Noget, der unægteligt vil kræve en stærkere indkøbsmuskel, men også konkrete indkøbsmodeller, der tydeliggør de langsigtede afkast og totaløkonomiske gevinster i moderne, innovativt udstyr.

For en ting er sikkert: Den danske medicobranche har teknologierne og de digitale løsninger klar.

Nu mangler vi ”blot”, at der for alvor sættes skub bag ambitionerne om det fremtidssikrede sundhedsvæsen med borgerne i centrum. Her bør innovativt udstyr udgøre en nøglesten. Læs mere på www.medicoindustrien.dk