Studievalg & Uddannelse

ANNONCE TILL ÆG

Januar 2024

Studievalg & Uddannelse NIELS BROCK STYRKER LÆRING, TRIVSEL OG DANNELSE GENNEM MOBILFRI UNDERVISNING

HER LØFTER MAN AMBITIONEN OM UDDANNELSE I FÆLLES FLOK PÅ TVÆRS AF HELE KOMMUNEN

Læs mere side 4

Læs mere side 6-7

Rektor Annemerete Esmark Thers, Niels Brock Gymnasium

Rektor Sune Bek, H.C. Ørsted Gymnasium

Adobe Stock 365849361, Valerii Apetroaiei

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIT STUDIEVALG HANDLER OM AT VÆLGE MED HJERTET OG AT HAVE ET ÅBENT SIND

”

Af Henrik Malmgreen Livet er langt - lykken er kort”. Sådan lyder teksten i Kim Larsens sang Papirsklip - og hvor har han ret. Livet kan synes meget langt, og lykken kan synes meget kort, især hvis man lander på den forkerte hylde rent uddannelsesmæssigt.

Der findes mennesker, som ikke kunne drømme om at lave andet end det, de nu gør, men samtidig findes der mennesker, som bander sig selv langt væk over, at de ikke i tide valgte en anden karrierevej.

Men som bekendt må livet leves forlæns, mens det forstås baglæns, og det er bestemt ikke nogen misundelsesværdig situation at stå i, når man som ungt menneske skal prøve at træffe et kvalificeret valg, der måske kommer til at påvirke ens liv det næste halve århundrede. Medmindre man lige fra lille dreng eller lille pige har drømt om at blive brandmand eller sygeplejerske for nu lige at kalde en af de klassiske stereotyper frem på nethinden.

Nu forholder det sig imidlertid som bekendt således, at det at have lyst til en bestemt uddannelse langt fra altid er ensbetydende med, at lysten lader sig realisere. For det første er der ikke ubegrænset optag på uddannelserne, og for det andet er der også lige det med karaktererne, der jo helst skal have en vis standard. Derfor må et godt råd være, at selvfølgelig skal man stræbe efter det ultimative, men man må samtidig være forberedt på det næstbedste, eller måske endda det tredjebedste.

Men husk - i sidste ende er der kun én, der træffer valget, og det er den studerende selv. Naturligvis skal valget drøftes og diskuteres med familie og venner, men selve beslutningen er dybt personlig. Selv om forældre og børn er tæt knyttet sammen, er det f.eks. langtfra altid, at forældrenes råd er det rigtige, hvis de har misforståede ambitioner på barnets vegne. Ej heller rådet fra studievejlederen i skolesystemet behøver være det rigtige, og årsagen kan være ganske enkel. Det ligger nemlig i tiden, at der er stort fokus på de boglige og akademiske uddannelser.

Det er lige som om, det ikke længere er fint nok at uddanne sig til at få en håndværksmæssig baggrund, uagtet at det det netop er de håndværksmæssige kvaliteter, som over de kommende år vil blive stærkt efterspurgt. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Danmark i 2030 således mange intet mindre end 99.000 faglærte, mens der vil være et overskud af ufaglærte på 59.000 og - interessant nok - et overskud af akademikere på 25.000.

For nogle år siden udgav medlemsorganisationen Helsingør Erhverv pjecen ”Håndværker - hvorfor nu det?”, hvor 25 unge fortalte om, hvorfor de havde valgt håndværkervejen. Flere havde først valgt en mere boglig retning, men havde senere fortrudt og var siden blevet klar over de muligheder, der venter i at lægge videreuddannelse inden for højt specialiserede kompetencer oven på de håndværksmæssige kompetencer.

Nu skal denne leder ikke blot handle om at være for at gå den ene vej eller at være imod at gå den anden vej. Den skal til gengæld understrege vigtigheden af at vælge med hjertet og have øjnene åbne for alle de spændende muligheder, der tilbyder sig.

Det handler derfor om at gå til studievalget med et åbent sind.

Især i en tid, hvor et nyt begreb har meldt sig på banen, nemlig kunstig intelligens.

Vil det betyde, at nogle fag og håndværk vil forsvinde? Måske på sigt, men det vil uden tvivl også betyde, at fag vil ændre sig samt at nye fag og håndværk vil dukke op, ligesom vi givet vil se behovet for helt nye og ukendte kompetencer som følge af kunstig intelligens, der vil brede sig til alle typer af brancher. Intet fag og ingen branche kan sige sig fri for at gå fri af den indflydelse kunstig intelligens vil få.

Teknologi vil skabe muligheder, vi endnu kun lige kan ane konturerne af, og det at vælge livsbane kan synes som en noget usikker affære. Derfor skal valg af studie komme fra hjertet. Det er det vigtigste, for et godt råd, som man kan læse på hjemmesiden fra Syddansk Universitet, lyder således: ”Virkeligheden er, at de færreste ender, hvor de forestillede sig, da de begyndte på studiet. Og det er en god ting! Undervejs bliver du klogere på dig selv og dine kompetencer og opdager nye fremtidsmuligheder.”

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Joakim Thierry Andersen, joakim@partnermedier.dk Journalister Martin Andersen, Henrik Malmgreen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Adobe Stock 180992335 pathdoc

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche på businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NIELS BROCK STYRKER LÆRING, TRIVSEL OG DANNELSE GENNEM MOBILFRI UNDERVISNING Den 1. august 2023 indførte Niels Brocks 5 gymnasier et ambitiøst projekt med det formål at fremme læring, trivsel og dannelse blandt eleverne. Unges trivsel opleves i dag som udfordret, da mange føler sig ensomme, angste eller mistrives af forskellige årsager. Niels Brock har påtaget sig ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for elevernes ungeliv og for at engagere dem aktivt i undervisning og sociale aktiviteter. For at opnå dette er al undervisning fra skoleåret august 2023 blevet mobilfri, og adgangen til visse internetsider er begrænset i skoletiden for at skabe fokus på den faglige undervisning og socialt samvær på skolen.

A

Af Martin Andersen

nnemerete Esmark Thers, Rektor, Innovationsgymnasiet/Niels Brock har observeret en tendens i deres klasselokaler i årenes løb; ”Først bemærkede vi, at det blev sværere og sværere at fastholde elevernes opmærksomhed og skabe den nødvendige fordybelse i undervisningen. Det var tydeligt, at den private brug af mobiltelefoner voksede, og skærmtid i undervisningen blev et problem.” Hun fortsætter; “Vi er en uddannelsesinstitution, og vores primære mål er at forberede eleverne til videregående uddannelse. Samtidig er dannelse en væsentlig del af vores opgave. For at opnå

FAKTA Projektet blev indført den 1. august 2023 som et internt initiativ for at forbedre elevernes læring og trivsel. Det er planen at initiativet skal fortsætte fremadrettet.

Sundhed og trivsel: Ud over mobilfri undervisning har skolen også fokus på elevernes generelle sundhed og trivsel.

Der er samarbejde med eksperter inden for læring og sundhed for at skabe en holistisk tilgang til elevernes velbefindende.

Se mere på www.nielsbrock.dk/fokus-paa-laering

disse mål var det nødvendigt at gribe ind og skabe et undervisningsmiljø, hvor der var mere ro og plads til fordybelse.”

Eget initiativ Initiativet er Niels Brocks eget, hvormed de har været noget forud for de anbefalinger der for nylig er kommet fra en ekspertgruppe, nedsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Projektet tog sin begyndelse for omkring halvandet år siden i Niels Brocks ledelsesteam på tværs af forskellige uddannelsesretninger. ”Vi konsulterede også eksterne eksperter og eksperimenterede med lignende tiltag på andre skoler, herunder Nyborg Gymnasium, som har haft succes med lignende tiltag,” fortæller Annemerete Esmark Thers.

Ikke kun fokus på mobilen Annemerete Esmark Thers påpeger, at mobilfri undervisning og begrænset internetadgang ikke er de eneste aspekter af projektet.

Skolen har også fokus på sundhed og trivsel blandt eleverne.

Hun forklarer; “Det handler ikke kun om skærme; det handler også om elevernes generelle sundhed og trivsel. Vi samarbejder med eksperter, inden for læring og sundhed, som f.eks. Chris MacDonald og Imran Rashid, for at skabe en helhedsorienteret tilgang til elevernes velbefindende.”

En brat ændring For 19 årige Coco Alvida Baunø Partov, der går i 3.Y på Niels Brock JTP, var det en brat ændring da mobilen blev taget fra hende.

“Det var en brat ændring. Men skolen gav os en klar forklaring på, hvorfor det blev nødvendigt. De inviterede eksperter til at forklare og besvare vores spørgsmål. Jeg tror, at de gjorde en god indsats for at inddrage os i beslutningsprocessen.”

Coco Alvida Baunø Partov oplevede også at reglerne blev forsøgt omgået; “På min skole er der en masse super kloge elever, som har fundet veje uden om systemet. I begyndelsen var man

meget begrænset, fordi skolen stadig skulle lære, hvilke hjemmesider der skulle lukkes og begrænses. Men nu har skolen fundet en god måde at begrænse antallet af hjemmesider, som er tilgængelige for eleverne.”

Positiv indvirkning Skiftet til mobilfri undervisning har ført til en mærkbar forbedring i den sociale dynamik og samhørighed blandt eleverne.

Coco Alvida Baunø Partov beskriver forandringen således: “Jeg kan tale på vegne af min egen klasse og sige, at vi er blevet endnu mere sociale. Vi er blevet mere opmærksomme på hinanden, og nærværet i klassen er øget, fordi vi ikke konstant har vores telefoner fremme. Selvom vi har dem i frikvartererne, ender de ofte med at blive i skabet. Nu bruger vi mere tid på at snakke, sparre og underholde hinanden.”

Selvom Coco potentielt kunne vælge at forlade sin nuværende uddannelsesinstitution, hvis hun mener, at online restriktionerne er for strenge, er det ikke noget, hun overvejer: ”Jeg synes at Niels Brock er en super god skole. Jeg ved også at de jo gør det for vores skyld.”

Plads til forbedringer Selvom mobilfri undervisning og begrænset internetadgang allerede har vist positive resultater på Niels Brock, er der stadig plads til forbedringer og justeringer, som kan gøre initiativet endnu mere effektivt, mener Coco Alvida Baunø Partov.

“Der er helt sikkert nogle praktiske aspekter, der kunne finpudses, såsom hastigheden af implementeringen og brugervenligheden, især når det kommer til at administrere adgangen til visse funktioner fra mobiltelefonerne.”

Hun fortsætter: “Men det er tydeligt, at projektet er velovervejet og er udviklet i samarbejde med eksperter. Det er noget, jeg virkelig mærker i den måde, det er blevet implementeret på. Jeg tror, folk bør være tålmodige og give det tid til at udvikle sig.

Det ville måske være en god idé at evaluere det efter et halvt år eller endda over flere år for at kunne vurdere de langsigtede ændringer, det kan medføre.”

Student fra Niels Brock Kom til Åbent Hus i januar Handelsgymnasiet JTP · Den 20. januar kl. 11.00-13.00 Linjer: Eliteidræt · HHX Hybrid · Økonomi · Business, Finans & Matematik · Samfund, Økonomi & Globale studier Innovationsgymnasiet · Den 20. januar kl. 11.00-13.00 Linjer: Innovation & Startup · E-Business · Projektleder Det Internationale Gymnasium · Den 25. januar kl. 17.00-19.00 Linjer: IBB · Business & International Culture · Business Elite · Business & Economics Elite · Business & Science Elite Handelsgymnasiet Nørre Voldgade · Den 25. januar kl. 17.00-19.00 Linjer: Future Business · Marketing · UX Design EUX-Gymnasiet · Den 25. januar kl. 17.00-19.00 Linjer: EUX Business · Jesper Buchs Iværksætterakademi

For os, der handler

Læs mere og tilmeld dig her

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HER LØFTER MAN AMBITIONEN OM UDDANNELSE I FÆLLES FLOK PÅ TVÆRS AF HELE KOMMUNEN I Lyngby-Taarbæk Kommune finder man store og videnstunge virksomheder, hvor der udvikles spændende viden og knowhow.

Den verden vil man gerne dele ud af, og det sker i tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne i bestræbelserne på at gøre de unge interesseret i naturvidenskab.

Blandt andet gennem netværket Science City Lyngby, hvor man især har et godt øje til pigerne.

B

Af Henrik Malmgreen ortset fra lidt naturgas og olie, som i dag er noget ugleset i en tid, hvor vi er på vej væk fra fossile energikilder, har Danmark ikke det store at byde på, når det gælder fysiske råstoffer. Til gengæld har vi et kæmpe potentiale, når det gælder det mentale råstof, der hedder viden og uddannelse. Især inden for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) har Danmark en unik position.

På et af de første virksomhedsbesøg fik Science Girls mulighed for at komme helt ind bag murene hos Topsoe. De fik nemlig adgang til de tophemmelige Power-To-X laboratorier, og der blev stillet rigtig mange kvalificerede spørgsmål, da det skulle forklares hvad Power-to-X egentlig er. (Foto: Science Girls)

Hvor mange ved f.eks. at teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby (DTU) er med i den NASA-robot, der i øjeblikket ruller rundt på Mars, så med DTU som et gigantisk uddannelses- og forskningsmæssigt fyrtårn er Lyngby-Taarbæk Kommune privilegeret. Bevares, der findes andre universitetskommuner i Danmark, men der findes næppe nogen anden kommune, hvor man samtidig er beriget med en så omfattende palet af teknologivirksomheder.

Unikt netværkssamarbejde Her finder man ingeniørvirksomheden COWI, teknologivirksomheden Topsoe og it-virksomheden Microsoft. Blot for at nævne nogle eksempler. Faktisk er Microsofts udviklingscenter i Lyngby et af de helt centrale omdrejningspunkter, når det gælder koncernens satsning på kunstig intelligens. Adressen på Kanalvej er således det globale nervecenter for udviklingen af Microsoft Dynamics 365 Business Central og Microsoft Dynamics 365 Copilot. Men der er mange andre spændende virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor man gennem det mere end 10 år gamle netværk Science City Lyngby har formået at skabe en helt unik kobling mellem uddannelsessystem og erhvervsliv.

Vel at mærke ikke blot en uddannelsesinstitution som DTU, men også folkeskoler og gymnasier. Samarbejdet rækker med andre ord helt ned til rødderne af den uddannelsesmæssige fødekæde.

Samspil med lokalsamfundet I 2022 indviede den daværende kronprins, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, det nye H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby, som siden har gjort en stor indsats for at række ud i lokalsamfundet og gøre kommunens unge interesseret i teknik og naturvidenskab. H.C Ørsted Gymnasium er et teknisk gymnasium (HTX) og er en del af TEC - Technical Education Copenhagen. Ifølge rektor Sune Bek er netop lokalsamfundet en aktiv medspiller i den undervisningsmæssige dagligdag. ”Det betyder blandt andet, at vi meget gerne inviterer andre inden for efter skoletid således, at vores lokaler f.eks. kan benyttes

til møder eller foredrag. Ligeledes inviterer vi også gerne forskere samt andre fagpersoner udefra til at komme og holde foredrag for eleverne,” fortæller Sune Bek. Samtidig har man etableret et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om et tilbud, der retter sig mod folkeskolens 8. og 9. klasser.

Fokus på reelle problemstillinger Det giver dem mulighed for at modtage frivillig eftermiddagsundervisning i teknologi på C-niveau, der er meritgivende. Endvidere har man etableret et samarbejde med det landsdækkende initiativ Videnskabsklubben, som ligeledes skal være med til at give elever i folkeskolen smag for teknik og naturvidenskab. Et koncept, der rækker helt ned til folkeskolens 4., 5. og 6. klasser. I Sune Beks optik har de unge en stor interesse for praktisk undervisning, der bygger på reelle problemstillinger.

Samme indtryk har man i Science Girls, der blev lanceret i efteråret 2023 og som er initieret af Science City Lyngby i tæt kontakt med det lokale erhvervsliv. Eksempelvis bakker virksomheder som Topsoe, COWI, Microsoft, Novo Zymes, Hempel, NCC samt DTU Skylab og Lyngby-Taarbæk Forsyning op om initiativet, der desuden er støttet af Tuborgfondet, Danske Bank og Sydbank. Til introduktionsaftenen i juni sidste år dukkede mere end 80 piger op.

Rækker ud til andre byer også ”Vi havde desværre kun plads til 50, så der er allerede venteliste til optaget her i 2024,” fortæller klubleder Maiken Nøddekær, der til daglig arbejder som naturfagslærer i den kommunale udskoling. Science Girls henvender sig til piger mellem 13 og 19 år, og man dækker skoletrinene 7., 8. og 9. klasse samt 1., 2. og 3G. Maiken Nøddekær fortæller videre, at det har været vigtigt at lave en klub, som pigerne kan se sig selv i og være med til at forme. ”Blandingen aldersmæssigt samt blandingen af elever fra henholdsvis folkeskolen og gymnasiet fungerer rigtig fint, lige som pigerne arbejder sammen på kryds og tværs uden hensyntagen til baggrund,” uddyber Maiken Nøddekær. Ambitionen er at mar-

EVA ER MEGET BEGEJSTRET FOR SCIENCE GIRLS Eva Frank-Daub, der går i 8. klasse på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby, er en af de piger, der har meldt sig til Science Girls. Hun har altid interesseret sig for naturvidenskab, og lige så længe hun kan huske, har hun haft en drøm om at blive hjerte-lunge kirurg. Det er ikke lige den vision om en karriere, man oftest møder hos en 14-årig, og om det lige bliver præcis den vej, Eva Frank-Daub kommer til at gå, er naturligvis for tidligt at spå om - men interessen for at være med i Science Girls er stor. ”Jeg har været med lige fra starten, hvilket vil sige, at jeg også var med i det testforløb, som Science City stod for.

Jeg har således været med til at skabe klubben, designe logo og ikke mindst været med til at gøre andre piger interesseret i at deltage. Jeg tror, det har været vigtigt, at det er nogen på deres egen alder, der har været ambassadører for projektet,” fortæller Eva Frank-Daub.

Hendes mor, Rikke Frank-Daub, synes også initiativet er rigtig godt, og hun er især glad for, at der bliver trukket nogle rollemodeller med ind i forløbet, som pigerne kan spejle sig i. Hun synes, det er synd, at mange uddannelser er kønsrettede, og hun synes derfor også, at det er fint, der nu brydes med denne tradition.

Allerede i 7 kl. meldte Eva Frank-Daub sig til ekstra fysik og kemi på ungdomsskolen. Interessen for naturvidenskab er altså stor, og hun synes Science Girls er et megafedt initiativ, som hun udtrykker det. Det samme synes hendes mor, Rikke Frank-Daub. (Foto: Privat)

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

I forbindelse med åbningen af H.C. Ørsted Gymnasium havde man besøg af daværende H.K.H. Kronprins Frederik. Han blev blandt andet vist rundt i et af gymnasiets laboratorier sammen med borgmester Sofia Osmani, hvor han engageret spurgte ind til elevernes forsøg.

Eleverne fortalte lige så engageret kronprinsen om deres studier.

(Foto: Henrik Malmgreen)

Endnu et tilbud i Lyngby er LIFE Campus, der er hovedsæde for LIFE Fonden, hvis formål er at styrke danske skolebørns interesse for naturvidenskab. Fonden driver det landsdækkende og almennyttige undervisningsinitiativ LIFE, der udvikler naturfaglige undervisningsforløb til skoler og ungdomsuddannelser.

Her arbejder eleverne med virkelighedsnære samfundsudfordringer, som understøtter FN’s verdensmål.

LIFE står for Læring, Ideer, Fascination og Eksperimenter. (Foto: LIFE)

kedsføre Science Girls til andre byer med det nødvendige uddannelsesmæssige og virksomhedsmæssige potentiale.

Flere piger i naturvidenskab Målet med Science Girls er at gøre flere piger interesseret i at vælge en naturvidenskabelig karriere, og ifølge Maiken Nøddekær er vi midt i en tid med fokus på klima og miljø, hvor det mere end nogensinde før er gået op for os, at vi er nødt til at gøre noget for at styrke den fremtidige naturvidenskabsstrategi på en lang række områder. ”Piger er en vigtig ressource. Især når vi skal sikre en fremtid med bæredygtige løsninger, skal alle perspektiver tænkes ind. Derfor er det vigtigt at tiltrække begge køn, ligesom det er vigtigt at se på mangfoldighed, således at løsningerne indtænker alle i samfundet,” siger projektleder Tanja Benzon Monk fra Science City Lyngby.

Ole Stahl, der er en del af Corporate Human Ressources i Topsoe spiller en aktiv rolle som bindeled mellem Science Girls og de virksomheder, pigerne er i dialog med. Forskellige virksomheds-

besøg er nemlig en vigtig del af aktiviteterne i klubben, og han er meget begejstret over initiativet samt den entusiasme, det er blevet mødt med. Ole Stahl deltog selv i introduktionsarrangementet, og han siger: ”Det var tydeligt, at pigerne havde lyst til at engagere sig, og det var lige så tydeligt, at det var på egne præmisser.

Der var ikke noget med, at forældrene skubbede på. Ole Stahl er i øvrigt rørende enig med Maiken Nøddekær i, at piger ofte har en mere pragmatisk tilgang til naturvidenskab end drenge, der godt kan have en tendens til at lade sig begejstre af det, man måske kan kalde for fascinationens element og at fortabe sig i detaljen.

Det skal dog ikke forstås således, at den ene tilgang er mere rigtig end den anden. Der er brug for begge, hvis vi f.eks. set med bæredygtighedsbrillerne på skal blive i stand til for alvor at gøre en fælles indsats for vores klode. Lokalt i Lyngby opfordrer Ole Stahl i øvrigt så mange virksomheder som muligt til at bakke op. Man behøver nemlig ikke være en virksomhed i den tunge ende for at være med. Teknologi er på mange måder med til at understøtte en mere bæredygtig hverdag.

Vi savner jer i virksomhederne ”Da jeg bød velkommen, sagde jeg direkte til pigerne, at vi savner jer ude i virksomhederne. Vi har brug for diversitet samt mangfoldighed, og det opnår vi bedst ved at blande såvel køn som kultur og etnicitet. Det kan vi blandt andet ved at afmystificere naturvidenskab. Det er jo blot et værktøj, der gør det nemmere for os at skabe en bedre verden,” siger Ole Stahl fra Topsoe, hvor man allerede har en årelang tradition for at have en god kontakt til skolemiljøet.

Maiken Nøddekær understreger, at det ikke kun er de fagligt dygtigste, man går efter, når der skal rekrutteres piger til Science Girls. De skal nemlig nok klare sig, da de typisk vælger den naturvidenskabelige vej af egen fri vilje. Målet med projektet er at nå bredt ud og fange de piger, der måske grundlæggende har interessen og lysten, men som af forskellige årsager vælger en anden vej i livet.

Måske fordi de ikke kan se sig selv i en mandsdomineret verden.

European School Copenhagen European Baccalaureate på internationalt gymnasium på Vesterbro

Træd ind i en verden af personlig udvikling, venskaber og en uddannelse, der forbereder dig til en global fremtid. European School Copenhagen's gymnasium er ikke bare et sted at lære; det er et sted at vokse, udfordre dig selv og skabe minder for livet.

Scan og læs mere

:Ê 䪼 Êت Ãä ØªÃ¢Ü ē à 22. januar fra 19:00 - 20:30 Ny Carlsberg Vej 99 I 1799 København V www.escph.dk

7