Offentlig digitalisering

ANNONCETILLÆG AUGUST 2021

OFFENTLIG DIGITALISERING DIGITALISERINGEN FØRER TIL VÆKST OG VELSTAND Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering.

Det skal vi være stolte af. De sidste 20 år har et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og private leverandører leveret digitale løsninger, som betyder, at Danmark i dag har en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden. Det er godt for vores velfærdssamfund og for vores virksomheder.

Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør DI Digital.

Læs mere side 4

DINE IT-APPLIKATIONER KAN HAVE BRUG FOR ET LÆGECHECK

Luc Brandts, CEO for Software Improvement Group og Ravish Gopal, chef for Software Improvement Groups nordiske forretninger

Læs mere side 2-3

SÆT DEN OFFENTLIGE DIGITALISERING I HØJESTE GEAR MED ALLE DATA I ÉN PLATFORM Peter Hedberg, salgs- og marketingchef, Geoinfo.

Læs mere side 12-13

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Ravish Gopal, der med base i København er chef for Software Improvement Groups nordiske forretninger.

Kontakt: r.gopal@softwareimprovementgroup.com

DINE IT-APPLIKATIONER KAN HAVE BRUG FOR ET LÆGECHECK Kompleksiteten i de forretningskritiske applikationer stiger i takt med den teknologiske udvikling. Det offentlige anvender flere og flere applikationer – og samtidig bliver både udviklingen og driften ofte outsourcet. En international teknologivirksomhed med nordisk base i København har specialiseret sig i at analysere og dokumentere kvaliteten og sikkerheden i de mange forskellige IT-løsninger, og kobler dette med specialiseret konsulentviden og rådgivning.

D

Redaktion John Bo Northroup er er fuld fart på digitaliseringen af den offentlige sektor – og med udviklingen følger en høj vækst i nye digitale løsninger, som ofte bliver mere og mere specialiserede og kræver konstant ny og opdateret viden. En viden, som de offentlige forvaltninger ikke altid kan forventes at være i besiddelse af. De offentlige forvaltninger må derfor i stadig højere grad outsource udviklingen og driften af IT-løsninger til tredjepart, og i denne sammenhæng er det vitalt at sikre, at kvaliteten af de valgte løsninger er tilstrækkelig høj og omkostningseffektiv. Det gør sig også gældende i de tilfælde, hvor det offentlige selv står for driften af en given IT-løsning.

Software Improvement Group (SIG) tilbyder at analysere kvaliteten og sikkerheden i de IT-løsninger, som kunden har valgt enten selv at udvikle eller købe hos en leverandør. Formålet er at sikre lavest mulige vedligeholdsomkostninger, højere sikkerhed - og ikke mindst størst mulig agilitet i løsningen, så tilpasning i forhold til nye lovkrav eller andre integrationer kan foretages hurtigst muligt. SIG tilbyder både enkeltstående analyser og platformen Sigrid, hvor kunderne løbende over en flerårig periode får monitoreret kvaliteten og sikkerheden i deres applikationer, med direkte anvisninger til forbedringer på en række parametre. Åbner softwaren for at forstå risici ”Vi sammenligner det med at besøge lægen for en kontrol af helbredet. Det er ikke sikkert, at du selv ved, at du fejler noget.

Men det kan et lægecheck afsløre, at du gør. På samme måde med vores service. Vi tilbyder at kvalitetskontrollere de mange applikationer, som kunden benytter i det daglige, med henblik på at optimere, give bedre service til kundens brugere og forbedre effektiviteten, forklarer Luc Brandts, CEO for Software Improvement Group, der har hovedkontor i Holland. ”Vi så at sige åbner softwaren for at forstå de risici, der er forbundet med den givne software. Små problemer kan vise sige at være noget, der på sigt er mere alvorligt - som toppen af et isbjerg,” siger Luc Brandts.

Det gør SIG bl.a. ved hjælp af en gigantisk software analysedatabase, som indeholder målepunkter og analyseresultater fra

mere end 50 milliarder kodelinjer. Analysen kan føre til identifikation af fejl og mangler ved eksisterende applikationer. ”Det er kun naturligt, at der vil være visse mangler ved en applikation. Det er nærmest umuligt at udvikle en helt fejlfri applikation. Desuden kan der ske ændringer i omgivelserne, der bevirker, at applikationer visse steder er blevet overhalet af udviklingen, uden at applikationen som helhed af den grund dog kan siges at være forældet, understreger Luc Brandts.

Egentlig burde bestræbelserne på at afdække fejl og mangler være en win-win for alle parter. Leverandøren bør være glad for at få påpeget fejl og mangler, så de kan blive udbedret. Og så er der også en anden sidegevinst. ”Vores indspil i processen hjælper softwareleverandørerne med at underbygge facts og dokumentation i meget specifikke del-

”

Som at gå til lægen: Du kan sammenligner med at besøge lægen for en kontrol af helbredet. Det er ikke sikkert, at du selv ved, at du fejler noget. Men det kan et lægecheck afsløre, at du gør.

På samme måde er det med vores service. Vi tilbyder at kvalitetskontrollere de mange applikationer, som kunden benytter i det daglige.

LUC BRANDTS, CEO SOFTWARE IMPROVEMENT GROUP

processer overfor deres kunder,” siger Ravish Gopal, der med base i København er chef for Software Improvement Groups nordiske forretninger.

Men analysen har ikke nødvendigvis til hensigt kun at identificere fejl og mangler. Den dybere kiggen-ind i software kan også give indsigter i muligheder ved applikationen, som kunden ikke fuldt ud kapitaliserer på i dag. Den bagvedliggende tanke i forhold til at lade sin software analysere er, at skabe en større indsigt for kunden, således at beslutninger vedrørende løsningen kan tages på et oplyst grundlag. Så hvad end man har til hensigt at tilføje nye funktionaliteter, flytte applikation op i skyen eller øge belastningen, så vil der gennem analysearbejdet være indsigtsfuld viden på plads for at træffe de rette beslutningerne for ledelsen.

Som en hel naturlig og integreret del af softwareudvikling anvendes open source-biblioteker – og ved brugen af disse ligger der potentielle farer og venter, med mindre både kunde og leverandør har en god håndtering af disse. Bag disse 3. parts biblioteker ligger der en licens, som afhængigt af typen kan betyde, at man skal dele sin kode med open source-miljøet – noget som de færreste kunder er interesseret i. Det kræver desuden, at man har processer på plads i forhold til at holde denne type software opdateret, når nye versioner lanceres for eksempelvis at tage højde for sikkerhedsbrister.

Vigtigt med bedre IT-governance Et andet aspekt af den stadige (og nødvendige) outsourcing til tredjepart, er, styrkeforholdet mellem kunden (det offentlige) og leverandøren risikerer at tippe over i sidstnævntes favør.

Det er ikke så godt for IT-governancen.

Også derfor er det af værdi for kunden at benytte en uafhængig bistand. ”Med outsourcingen af drift af IT-systemer følger nærmest uundgåeligt også en outsourcing af viden. Du kan sige, at det er tabet af denne viden, vi forsøger at kompensere for, og rådgive ud fra,” siger Ravish Gopal. ”Brugen af vores viden skulle gerne i den sidste ende føre til højere kvalitet i løsningerne, der kan udføres billigere og hurtigere til gavn for skatteborgerne og samfundet som helhed,” slutter Ravish Gopal.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

EKSEMPLER PÅ OPGAVER, SOFTWARE IMPROVEMENT GROUP, HAR LØST FOR OFFENTLIGE KUNDER I DANMARK: Monitorering af kvalitet af IT-løsninger En dansk offentlig ejet organisation monitorerer kvaliteten af dets IT-løsninger til markedet med SIG’s Software Assurance platform; Sigrid. Sigrid og rådgivningen fra SIG er vigtige parameter i de udviklingsforløb, som er igangværende for at have en dyb indsigt og kunne indgå i en dialog med leverandører om kodekvalitet, arkitektur-beslutninger og kompleksitet med mere. Disse parametre har en afgørende rolle i de digitale løsningers levetid lige fra kravspecificering og udbud til endelig implementering, og hjælper til at sikre lavest mulige vedligeholdsomkostninger og bedst mulige agilitet i softwaren.

Derved kan ændringer implementeres hurtigere og mere optimalt end for software med en lavere kvalitet.

Gennemgribende kvalitetsanalyse SIG har gennemført en gennemgribende kvalitetsanalyse hos en dansk statslig organisation på én af dens kerneapplikationer i forbindelse med et udbud på vedligehold og videreudvikling af applikationen. For kunden betød analysen, at de fik et præcist billede af applikationens tilstand i forhold til en lang række parametre herunder kode kvaliteten, arkitekturen, cloud-readiness med mere.

Et andet aspekt i analysen var at vurdere hvor nemt eller udfordrende det ville være, at overføre viden om og indsigt i applikationen, hvis udbuddet blev vundet af en anden virksomhed end den, som havde ansvaret for den før udbuddet.

Med analysen i hånden havde kunden endvidere værdifuld viden som kunne vedlægges i udbuddet, således at alle bydende virksomheder ville have samme indsigt i den pågældende applikation.

Monitorerer portefølje af samfundskritiske systemer En dansk statslig organisation monitorerer med SIG’s Software Assurance platform; Sigrid, kvaliteten af en portefølje af samfundskritiske systemer, som udvikles og drives af eksterne leverandører. Kunden er organiseret således at denne er kravstiller, mens leverandører gennem udbud udvikler og driver systemerne.

For kunden er monitoreringen af kodekvaliteten med mere en vigtig parameter for at have indsigt i systemernes tilstand og om de udvikles i den kvalitet, som er aftalt og forventet.

Monitoreringen med Sigrid fungerer derfor som et værktøj, der kan påpege udfordringer i applikationerne for både kunden og dennes underleverandører – og dermed også som et værktøj, som skaber et objektivt fundament for dialog mellem kunde og leverandør på baggrund af aftalte kvalitetsmål.

Luc Brandts, CEO for Software Improvement Group, der har hovedkontor i Holland.

FAKTA Om Software Improvement Group (SIG) SIG er stiftet i 2000 som et spin-off fra et hollandsk forskningsinstitut. Af samme grund har SIG fastholdt og dyrket relationer til den forskningsbaserede verden, hvilket er med til at sikre at SIG opfanger de seneste videnskabelige landvindinger.

SIG tæller en meget international medarbejderstab med nationaliteter fra mange forskellige dele af verden. Det er med at skabe diversitet og tilføjer nye og mangfoldige perspektiver i opgaveløsningen, og er meget nyttigt når man som SIG løser opgaver over det meste af verden.

SIG har været til stede i Danmark i mere end ti år med kontor i Bredgade i København, og firmaet har derfor et ganske indgående kendskab til den offentlige sektor i Danmark og branchespecifikke udfordringer.

Det hollandske selskab formår at præstere en vækst på omtrent 30 procent årligt. Firmaet tæller 150 ansatte og omsætter for ca. 20 mio. EUR. SIG laboratoriet er det eneste selskab i verden, der er akkrediteret i henhold til ISO/IEC 17025 til analyse af software kvalitet.

Læs mere på www.softwareimprovementgroup.com

SIGRID Sigrid kombinerer kodeanalyse baseret på ISO 25010 (software produkt kvalitet) med SIG-konsulenternes ekspertise til at komplementere platformens kontinuerlige monitorering af byggekvaliteten i software, herunder arkitektur, vedligeholdelsesgraden, sikkerhed og agilitet. Platformen gør det muligt, at have én kilde til information om kvalitet og risici i applikationsporteføljen, således at CIO’en, produkt-ejeren, arkitekten og udvikleren (leverandøren) har samme grundlag at arbejde med - og samarbejde ud fra.

Offentlige kunder i Danmark kan få adgang til Sigrid via SKI’s rammeaftale; 02.06 standardsoftware.

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALISERINGEN FØRER TIL VÆKST OG VELSTAND

Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering. Det skal vi være stolte af. De sidste 20 år har et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og private leverandører leveret digitale løsninger, som betyder, at Danmark i dag har en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden. Det er godt for vores velfærdssamfund og for vores virksomheder.

N

Af branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital Vi står lige nu et unikt sted i Danmark. Vi ved, at vi fællesskab offentlig og privat kan lave nogle af verdens bedste it-løsninger.

Der er nye teknologier, som AI, IOT og robotter som rummer et kæmpe potentiale for nye spændende løsninger. Vi har data af høj kvalitet. Vi er bevidste om, at vi skal balancere vores løsninger, så vi passer på borgernes data, og vi er etiske ansvarlige. Og hele verden ser på os, når de skal hente inspiration til de næste digitale løsninger.

I den forbindelse er det et nej tak her fra til regeringens konsulentbesparelser, der betyder, at styrelser må sætte tiltrængt modernisering af it-systemer på pause eller springe de årlige sikkerhedstest af it-systemerne over. Konsulentbesparelserne ødelægger det offentlig - private samarbejde, vi har så gode erfaringer med i Danmark. Det er ret så ærgeligt. Og når vi er ved tornene på rosen, så en bøn til alle politikere. Husk at de regler I beslutter i Folketinget, skal administreres bagefter. Der skal tilrettes og bygges it-systemer, som kan håndtere regler og undtagelser – og jo mere komplicerede reglerne bliver jo sværere, og dyrere bliver det at bygge it-systemerne. For ikke at tale om de massive administrative byrder, som kompliceret og uigennemskuelig regulering pålægger virksomhederne. Regelforenkling burde stå øverst, hver gang Folketinget beslutter nye regler. Det bliver ikke kun billigere at administrere, det vil også øge retssikkerheden for borgere og virksomheder.

Digitalisering af både offentlige myndigheder og private virksomheder bliver et konkurrenceparameter for Danmark, og hvis vi griber mulighederne nu, kan den videre digitalisering være med til at sikre fortsat vækst og velstand. Men det er ikke gratis, det kræver investeringer og visioner. Derfor er det også med stor forventning, at vi venter på Danmarks nye digitaliseringsstrategi. I DI er vi meget ambitiøse, og vi håber, at regeringen også har visionerne og er klar til at investere i fremtidens digitale Danmark.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Kære Læser

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister John Bo Northroup

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver:

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ationalbanken konkluderer her i august, at den højere grad af digitalisering er med til at forklare, hvorfor Danmark har klaret sig bedre gennem pandemien end mange andre lande.

Andre undersøgelser viser, at virksomheder, som bruger de digitale teknologier, er mere produktive og har en højere konkurrenceevne.

Digitaliseringen fører til vækst og velstand.

Post corona har mange lande i hele verden derfor skruet op for investeringerne i de digitale værktøjer. På EU niveau er en pæn del af de gigantiske genstartspakker reserveret til investeringer i digitale løsninger og også i lande uden for EU bliver digitale strategier lanceret i stor stil. Senest har Japan efter dansk forbillede etableret en Digitaliseringsstyrelse. I øjeblikket ser mange lande på Danmark, når der skal hentes inspiration til digitale løsninger. Her er der ingen tvivl om, at det tætte samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder vækker både beundring og misundelse. Ikke mange lande er i stand til at udvikle løsninger, som bruges på tværs af lokale og centrale myndigheder og i den private sektor. NemId er flagskibet, men også løsninger som digital post, sundhedsportalen, aula, borger. dk og virk.dk bliver der set på med misundelse.

Men offentlig digitalisering er mere end de store tværgående løsninger. Vi har også behov for, at de gode digitale løsninger når helt ud i fagministerierne. Her er det også nødvendigt at nytænke sagsgange samt bruge data og ny teknologi, hvis borgere og virksomheder skal tilbydes en god og hurtig service, og ikke mindst hvis vi skal have en effektiv forvaltning, hvor ressourcerne kan allokeres derhen, hvor der er behov for det.

It-systemer skal passes, udvikles og løbende moderniseres. Hvis det ikke gøres, bliver de utidssvarende, og så koster det dobbelt på bundlinjen, når den tekniske gæld skal betales. Vores it-infrastruktur er ligesom vores veje – vi lapper også løbende hullerne i vejnettet og skifter løbende asfalten, der hvor vi ikke kan lappe længere. Det duer ikke, at vente til hullerne er så store, at bilerne ikke længere kan køre på vejene – og slet ikke når det motorvejene, der trænger til reparation. I disse år bliver der brugt store summer på at rekonstruere nogle af de store skattesystemer, og det er desværre et resultat af manglende investeringer i mange år. Det er blevet dyrt at have sparet penge, og regningen er desværre alt for stor.

Lad os nu ikke gentage den fejl – lad os i stedet for lære af den.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

KUNSTIG INTELLIGENS HJÆLPER MED AT OPTIMERE KOMMUNAL SAGSBEHANDLING I BYGGESAGER

Byggesagsbehandlingen i kommunerne er ofte en langvarig, ressourcekrævende og kompliceret proces. Automatisering kan lette noget af byrden, og det har KPMG hjulpet Københavns Kommune med i et banebrydende projekt om brug af kunstig intelligens i det offentlige.

B

Redaktion John Bo Northroup rug af kunstig intelligens er nu en realitet i den forberedende sagsbehandling i byggesager i Københavns Kommune. Det er sket takket være et godt to-årigt udviklingsprojekt, som kommunens Teknik- og Miljøforvaltning og IT-afdeling har stået for i samarbejde med rådgivningsvirksomheden KPMG. Københavns Kommune har blandt andet bygget en robot, som i forbindelse med modtagelse af nye byggeansøgninger sørger for at registrere sagen, indsamle relevant information samt journalisere og sende foreløbigt kvitteringsbrev til ansøger. Siden hen er endnu en robot kommet til; en robot, som hjælper med at finde forskelle i dokumenter indsendt til en konkret sag, hvilket er en vigtig og tidsbesparende arbejdsgang for kommunens sagsbehandlere. De to højeffektive nye medarbejdere i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har tilmed fået navne; ”Byggebob” og ”Ændrea” hedder de. ”Ideen til Ændrea blev født ud af samtaler med vores sagsbehandlere undervejs i den første del af projektet, og det er et godt eksempel på, hvordan vi har arbejdet: Alle interessenter har været inddraget og undervejs er der opstået nye ideer til automatisering”, siger Michael Brandt Andersen, Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

”

Vi kan frigøre tid til den del af sagsbehandlingen, som kræver menneskelig behandling MICHAEL BRANDT ANDERSEN, ENHEDSCHEF I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

”Vi har ikke villet skabe et supertankerprojekt. Vi har agilt udviklet delkomponenter i projektet, som løbende er taget i brug.

På den måde har alle kunnet se, at projektet hele tiden kastede løsninger af sig selv, fremfor at udvikle noget i et maskinrum, som skulle stå fiks og færdig om lang tid og tages i brug på én gang.” Michael Brandt Andersen fortæller, at udviklingen forløb i sprints af 14 dage, og efter hvert forløb var der typisk hurtig test og implementering.

Byggebob og Ændrea frigør tid til mere værdiskabende opgaver Gevinsterne ved det samlede projekt bliver, at svartiden reduceres, at ressourceforbruget sænkes og at kvaliteten samtidig stiger. Det sidste handler om det hårdhændede faktum, at robotten ikke glemmer eller overser noget, men det gør mennesker af gode grunde fra tid til anden. ”Den implementerede automatisering af de indledende faser af sagsbehandlingen, registreringsprocessen, gør, at vi kan frigøre tid til andre dele af sagsbehandlingen og opgaver, som kræver menneskelig behandling og som kan skabe mere værdi for borgere og virksomheder”, siger Michael Brandt Andersen.

Michael Brandt Andersen understreger, at det ikke er selve den tekniske sagsbehandling, men derimod de administrative delprocesser som assisterer sagsbehandlerne, der er automatiseret. ”Den egentlige sagsbehandling og vurdering sker naturligvis fortsat af et menneske, som nu får hjælp af en elektronisk assistent til nogle af de lidt mere trivielle opgaver, der ikke indeholder et element af vurdering.

KPMG har været med til at sætte retning og re-designe processen ”KPMG’s rolle i projektet har været at sikre ambitionsniveauet, sætte pejlemærker og skubbe til i processen. Vi har rådgivet om brug af teknologier, vurderet deres modenhed og vi har også stillet kapacitet og spidskompetence til rådighed, i det omfang der har været behov for det,” fortæller Jakob Blicher-Hansen, Partner i KPMG. KPMG drager bl.a. nytte af at kunne trække på indsigter i brug af teknologier i andre industrier, som skønt at de kan ligge fjernt fra det kommunale, ikke desto mindre kan være meget værdifulde. ”For KPMG har det været et meget spændende projekt. Også fordi vi har oplevet at arbejde i en symbiose, et meget tæt samarbejde med kommunens Teknik- og Miljøforvaltning, der er den egentlige projektejer, og kommunens Koncern IT, siger Jakob Blicher-Hansen.

Den tværgående IT-afdelings involvering i projektet baner også vejen for, at erfaringerne med automatisering af byggesager i Teknik og Miljø kan udbredes til andre sagområder og processer i kommunen. Det kunne eksempelvis være ansøgningsprocesser i forbindelse med pas, kørekort og serviceydelser.

Det spændende projekt er udpeget af Digitaliseringsstyrelsen som 1 af 11 signaturprojekter om brug af kunstig intelligens i det offentlige. Desuden foregår der en erfaring- og vidensdeling med andre kommuner, som kunne være inspireret af projektet til lignende automatisering af en standardiseret sagsbehandlingsproces.

”

Vi har oplevet at arbejde i en symbiose med kommunens Teknik- og Miljøforvaltning og kommunens Koncern IT JAKOB BLICHER-HANSEN, PARTNER, INFRASTRUCTURE, GOVERNMENT & ENERGY, KPMG I DANMARK

FAKTA Om KPMG og offentlig digitalisering KPMG er en af landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Et af forretningsområderne er at hjælpe digitaliseringen på vej i den offentlige sektor gennem brug af ny teknologi og nye arbejdsmetoder. KPMG kombinerer dyb sektorindsigt med den nyeste viden om brugen af teknologi til at opnå forretningsmæssige gevinster til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Læs mere på www.kpmg.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANOFFICE IT HJÆLPER OFFENTLIGE KUNDER MED DERES DIGITALISERINGSREJSE

Den danske IT-virksomhed Danoffice IT hjælper i stadig stigende grad offentlige kunder med deres digitaliseringsrejse. Og efter opkøb af en række andre IT-virksomheder de senere år har selskabet et endnu stærkere fundament for at hjælpe kunderne – og samtidig gøre det med fokus på bæredygtighed.

D

Redaktion John Bo Northroup anmark er en førende nation inden for offentlig digitalisering. Men arbejdet med at digitalisere den offentlige sektor er langt fra afsluttet. ”Den offentlige sektor udgør en vigtig del af det danske samfund, og digitalisering heraf kan give store gevinster for både borgere samt private og offentlige virksomheder. Opgaven er at opbygge og drive en digital offentlig sektor, der kan servicere

FAKTA Om Danoffice IT Danoffice IT leverer og rådgiver om IT-infrastruktur til en lang række offentlige og private kunder i Danmark. Herudover leverer de IT-infrastruktur til større internationale kunder med forretninger på tværs af landegrænser og eksponering i udviklingslande. Selskabet leverer værdiskabende IT-løsninger på en kvalitetssikret måde for kunder såsom FN, IGO’er og NGO’er med betydningsfulde projekter i fjerne dele af verden.

Danoffice IT blev grundlagt i 1995 i Svendborg og beskæftiger i dag mere end 240 ansatte. I 2017 blev Danoffice IT opkøbt af kapitalfonden Agilitas, og siden har Danoffice IT foretaget en række opkøb af andre IT-virksomheder, bl.a. DCES i 2019, Npvision i 2020 og senest edgemo i 2021.

Hos Danoffice IT er der et kæmpe fokus på bæredygtighed, og ved deres opkøb af Npvision Group A/S har Danoffice IT manifesteret deres ønsket om at støtte den cirkulære tankegang og bidrage til FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Danoffice IT er ISAE3402-certificeret. Det står for International Standard on Assurance Engagements og er en revisionserklæring der bekræfter, at Danoffice opfylder juridiske krav og god IT-praksis.

ISAE3402 er en international (og dansk adopteret) revisionsstandard inden for IT-sikkerhed og kontrolmiljø.

Danoffice IT er ydermere Anti Bribery Compliance ISO 37001:2016-certificeret via Bureau Veritas. Dette er en understregelse af virksomhedens stærke forretningsskik -og etik, hvor der er nul tolerance i forhold til korruption og bestikkelse.

og bane vej for innovation og vækst i hele samfundet. Dette stiller store krav til leverandørernes viden på området,” siger Lars Baun Jensen, der er CEO for Danoffice IT. Selvom du måske ikke kender Danoffice IT af navn, har du sikkert på et tidspunkt været i berøring med din kommune, region eller stat via NemID, internettet eller Wifi. Disse teknogier leverer Danoffice IT infrastruktur til via højt certificerede og erfarne eksperter. ”Med vores dygtige og højt certificerede medarbejdere er vi stolte af at kunne tilbyde den bedste løsning til kunderne og derefter udforme en skræddersyet service med skudsikker logistik indbygget. Velfærdssamfundet bygger på en høj grad af tillid til den offentlige sektor. Den tillid skal vi værne om, også når den offentlige kommunikation og service bliver mere og mere digital. Det er derfor helt afgørende, at der skabes trygge rammer for, at borgere og virksomheder kan agere digitalt i samspillet med den offentlige sektor,” siger Lars Baun Jensen og fortsætter: ”Borgernes og virksomhedernes digitale tryghed er en central forudsætning for, at vi i fællesskab kan udnytte de muligheder, digitalisering giver os for at udvikle og forbedre vores velfærdssamfund. For digitalisering rummer store muligheder såvel for den enkelte som for samfundet som helhed.” Årtiers erfaring med at levere til det offentlige Danoffice IT har årtiers erfaring med at levere og rådgive om IT-infrastruktur til offentlige og private virksomheder.

At Danoffice IT er stærkt engageret i det offentlige marked, fremgår bl.a. af det faktum, at de sidste år blev kåret og certificeret som eliteleverandør til det offentlige af Udbudsvagten.

Lars Baun Jensen, CEO for Danoffice IT.

Udbudsvagten uddeler certifikatet til de én procent største leverandører til det offentlige, målt på samlet omsætning på tværs af de offentlige myndigheder.

I denne artikel sætter vi fokus på to af Danoffice ITs forretningsområder; IT-infrastruktur og Cirkulær IT.

DIGITALISERINGSMESSEN

I ODENSE DEN 30. SEPTEMBER

Danoffice IT er repræsenteret på Digitaliseringsmessen21 i Odense den 30. september sammen med bl.a. edgemo og Npvision, som Danoffice IT har opkøbt fornylig.

Digitaliseringsmessen understøtter det fællesoffentlige mål om øget digital kommunikation ved at sætte fokus på digitale løsninger og effektiviseringsmuligheder i kommunerne.

Danoffice IT har allerede i dag en stærk position på det offentlige marked og intentionen er at indgå endnu flere offentlige aftaler.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

CASE:

7

CIRKULÆR IT HOS KØBENHAVNS UNIVERSITET Hos Danoffice IT er der et kæmpe fokus på bæredygtighed, og siden opkøbet af Npvision Group A/S i 2020 har det været muligt for alle kunder at genbruge deres IT-udstyr via Danoffice IT. En af de kunder, der i dag genbruger deres IT-udstyr er Københavns Universitet. ”Som alle andre må vi løbende udskifte vores IT-udstyr for at sikre, at vi har det mest optimale udstyr til at understøtte det digitale universitet. I den forbindelse er det vigtigt for os, at IT-hardware blive bortskaffet på betryggende vis. Det gælder både i forhold til datasikkerhed og bæredygtighed,” siger Klaus Kvorning-Hansen, vicedirektør og it-chef på KU. Universitetet har interne retningslinjer for, hvor gammelt IT-udstyr må være. Tommelfingerreglen siger fire år, men der er mange forhold, der spiller ind i forhold til beslutning om nyanskaffelser. ”Det er jo lidt paradoksalt, fordi udstyret kan som sådan være ok, men velfungerende udstyr kan af andre grunde blive forældet. Det har også med sikkerhed og opdateringer at gøre. Hvis en leverandør ikke længere kan garantere for sikkerheden i de forskellige komponenter, så er vi på den. Det kan også være tilfældet, at udskiftninger/reparationer viser sig uforholdsmæssigt dyrt, hvilket kan føre til beslutning om bortskaffelse,” forklarer Klaus Kvorning-Hansen.

En anden forklaring kan være, at der kommer nyt udstyr på

markedet, der bedre kan understøtte eksempelvis forskning på universitetet, bl.a. i relation til hastighed af databehandling.

Klaus Kvorning-Hansen lægger vægt på, at Danoffice IT har certificering i bortskaffelse og at universitetet med certifikat kan dokumentere, at udstyret er bortskaffet på sikker, forsvarlig og miljørigtig vis. ”Det er en rar tanke, at udstyr, der som sådan ikke fejler noget, kan komme andre til gavn. Vi modtager også en lille sum, når det lykkedes Danoffice IT at videresælge udstyret, forklarer Klaus Kvorning-Hansen.

For en meget forskningstung institution som Københavns Universitet er det desuden særdeles vigtigt, at der er absolut sikkerhed for, at fortrolige data, som i visse tilfælde også kan indeholde personfølsomme oplysninger, er slettet helt og aldeles uigenkaldeligt, hvilket Danoffice IT indestår for.

Helt lavpraktisk foregår bortskaffelsen på den måde, at Københavns Universitet modtager et bur til gradvis opfyldning af udtjent udstyr – lidt som hvis du bestiller en affaldscontainer til opfyldning af byggeskrald eller lignende.

Kunden skal ikke bekymre sig om sortering. Det står Danoffice IT for.

Der er også et betydeligt bæredygtighedsaspekt ved genanvendelse af brugt IT-udstyr, selvom det i det store CO2-nedbringelsesregnskab måske vejer mindre.

Klaus Kvorning-Hansen, vicedirektør og it-chef på Københavns Universitet.

CASE:

IT-INFRASTRUKTUR HOS REGION HOVEDSTADEN Danoffice IT hjælper Region Hovedstaden med at forbedre og sikre netværket i regionen. Region Hovedstaden er landets største institution med hospitaler, psykiatri, akutberedskab med mere, som samlet servicerer 1,8 mio. indbyggere.

Opgaven med at udvikle og vedligeholde IT-infrastrukturen er et dynamisk kapløb med den konstante udvikling inden for netværk, tele- og medieområdet. Enhver indblanding i dagligdagen kræver en enorm koordinering – og fejl kan i sidste ende koste menneskeliv, hvilket for enhver pris må undgås.

Installationer, som i andre institutioner eller virksomheder ville være en smal sag at klare, kræver særlig koordinering og ekspertise for at opretholde den nødvendige sikkerhed.

Enhver IT-teknisk modernisering i Region Hovedstaden har sin egen avancerede projektplan. Man kan ikke lige lukke et hospital og det er kritisk at sikre, at medico og andet hospitalsudstyr er testet op mod særlige enheder.

Derfor skal nye installationer igennem en gennemgribende testfase, før det kan implementeres og tages i brug på et travlt sygehus. Udvikling og forbedring er ikke blot i sig selv en langt mere kompleks opgave. Man løber samtidig om kap med teknologien, som udvikler sig hurtigere end nogensinde. Michael Fischer er sektionschef i Region Hovedstadens IT-infrastruktur med ansvar for netværk, datacentre, telefoni og IT-byggeri leverancer: ”I Danmark har vi et komplekst sygehusvæsen og der er ikke plads til nedetid på et sygehus. Det trådløse netværk skal være stærkt nok til at sikre fri bevægelighed og sam-

tidig skabe en sikker og stabil forbindelse, så data ikke går tabt, selvom læger og sygeplejersker bevæger sig rundt på sygehuset, mens de indtaster informationer og behandler patienter,” siger Michael Fischer.

I Danmark som helhed er det et stadigt stigende antal enheder, som belaster det trådløse netværk, og det gælder ikke kun avanceret hospitalsudstyr. Vand- og varmepumper samt en lang række andre byggetekniske installationer er i dag koblet på netværket, og flere kommer til i fremtiden.

Siden oktober 2018 har Region Hovedstaden været i gang med at udvikle deres netværksinfrastruktur i samarbejde med Danoffice IT - og over en periode på 4 år vil der være udrullet HPE Aruba netværksløsninger for 135 mio. kr.

Renoveringen og udbygningen af netværksinfrastrukturen er foregået i et redundant setup, og ved udgangen af 2021 vil transformationen være fuldført.

Fakta om Region Hovedstaden: • De næste syv år skal der hvert år ombygges et areal svarende til Københavns Lufthavn.

• 350.000 netværksstik er blevet udskiftet, og det har krævet 100.000 mandetimer, svarende til 85 mandeår, at skifte og teste alle stik.

• WiFi-netværket er blevet udskiftet og udbygget med ca.

28.000 wireless access points.

• 6500 netværksswitche er blevet udskiftet - fordelt på 2100 underkrydsfelter og hovedkrydsfelter i et redundant setup.

Michael Fischer, Sektionschef i Region Hovedstadens IT-infrastruktur

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI SKAL VIDERE, IKKE HVILE PÅ LAURBÆRRENE Ja, vi er førende på offentlig digitalisering i Danmark, men vi skal videre, lyder budskabet fra Digitaliseringsstyrelsen.

V

Redaktion John Bo Northroup i skal forny den digitale infrastruktur, bruge data endnu bedre end i dag, udvide brugen af kunstig intelligens, og udvikle løsninger, der ikke er baseret på blanketter og breve, men i deres natur er digitale. Det siger Digitaliseringsstyrelsens direktør, Tanja Franck, i et interview med tillægget Offentlig digitalisering.

Forny infrastrukturen Det er en løbende og vedvarende opgave at sikre, at Danmarks digitale og kritiske infrastruktur altid virker som den skal og følger med tiden. En gang imellem er der behov for en større fornyelse, hvilket netop er tilfældet i den kommende tid, hvor store dele af Danmarks digitale infrastruktur moderniseres.

Det sker eksempelvis i forhold til den danske digitale identitetsløsning, hvor der lige om lidt kommer en afløser for NemID. MitID hedder den nye løsning, som lever op til de nyeste internationale sikkerhedsstandarder, og gør det langt sværere at begå identitetstyveri og svindel med andres digitale identitet. Næsten samtidig søsættes en ny generation af Digital Post, som i endnu højere grad end tidligere har brugervenlighed og fleksibilitet i højsædet, og også her har sikkerhed været et vigtigt parameter i udviklingen af den nye løsning. ”Fornyelsen af den digitale infrastruktur er i høj grad affødt af et behov for løsninger, der er endnu mere sikre end de løsninger, vi har i dag. Dermed ikke sagt, at NemID ikke er en sikker

”

Når vi bliver bedre til at samle og udstille data, giver det også bedre mulighed for at benytte eksempelvis kunstig intelligens og nye teknologier.

Kunstig intelligens har et stort potentiale, men vi mangler at gå fra mindre forsøg til større udbredelser. Her er gode data i stor skala en vigtig faktor.

TANJA FRANCK, DIREKTØR DIGITALISERINGSSTYRELSEN

løsning, for det er det, men trusselbilledet ændrer sig hele tiden, og vi skal kunne tilpasse os dagens og fremtidens trusler fra individer og grupperinger, der har ondt i sinde,” siger Tanja Franck. Våbenkapløbet med de kriminelle stopper aldrig, men med de nye løsninger tager vi et stort skridt frem.

Bedre og mere smart brug af data Bedre og mere smart brug af data bliver uden tvivl et særskilt tema i digitaliseringsdagsordenen. ”Vi skal både se på, hvordan vi i større omfang bruger data i det offentlige, så opgaveløsningen bliver mere effektiv, og der leveres endnu bedre service. Og så bør vi arbejde på at stille flere data til rådighed for virksomheder, som kan drage nytte af dem i deres forretning,” siger Tanja Franck og fortsætter: ”Når vi bliver bedre til at samle og udstille data, giver det også bedre mulighed for at benytte eksempelvis kunstig intelligens og nye teknologier. Kunstig intelligens har et stort potentiale, men vi mangler at gå fra mindre forsøg til større udbredelser.

Her er gode data i stor skala en vigtig faktor.”

Hun understreger, at det er vigtigt, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at data bliver gemt og benyttet på betryggende vis.

Vi skal udvikle løsninger, der i deres natur kun er digitale I arbejdet med offentlig digitalisering gælder det ofte, særligt i forhold til de forskellige kommunikationsløsninger, at man

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

SAMLET DIGITALISERINGSSTRATEGI PÅ VEJ FRA REGERINGEN Aktuelt arbejder regeringens digitaliseringspartnerskab på at levere anbefalinger til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen. Anbefalingerne vil blive fulgt op af en ny og samlet digitaliseringsstrategi fra regeringen, som ventes præsenteret i fjerde kvartal i år.

Regeringens digitaliseringspartnerskab, der har Jim Hagemann Snabe som formand, arbejder inden for fem hovedspor: 1) Fremtidens offentlige sektor.

2) Fremtidens digitale erhverv og arbejdspladser.

3) Bedre mulighed for samskabelse, offentlig-privat samarbejde og innovation.

4) Et datadrevet samfund.

5) Danmark i fremtiden.

i vidt omfang blot har sat strøm til eksisterende og gammelkendte analoge formater. ”Det kan vi gøre bedre. Vi bør i højere grad udvikle løsninger, der i deres natur kun er digitale. Det kan ikke bare gøre de digitale løsninger mere brugervenlige og intuitive, men åbner også op for nogle helt nye muligheder og løsninger, som slet ikke ville kunne eksistere i en analog form. Et godt eksempel er smittestop-appen, som jo i sin natur alene fungerer digitalt.

Det er et potentiale, vi i endnu højere grad skal forfølge,” siger Tanja Franck.

Kan den digitale førerposition omsættes til en eksportvare?

Når Danmark hører til de fremmeste lande i verden inden for digitalisering, især offentlig digitalisering, er det nærliggende at tænke i, hvordan Danmarks know-how på digitaliseringsområdet kan omsættes til en eksportvare.

Det sker allerede i vidt omfang i dag, bl.a. via systematiserede eksportunderstøttende initiativer i regi af udenrigsministeriet.

Men der sker også en udbredelse af offentligt know-how mellem landene på forvaltningsniveau. ”Repræsentanter fra adskillige lande har været på besøg i Digitaliseringsstyrelsen for at søge inspiration fra offentlig digitalisering i Danmark. Også under coronaen og hvordan vi gjorde brug af digitale værktøjer,” fortæller Tanja Franck, som godt mener, at vi i Danmark kan være stolte af, at man i andre lande kigger mod Danmark for inspiration.

Interessen for de danske løsninger øger samtidigt chancen for, at mange af de danske leverandører, som i dag er med til at udvikle de danske løsninger, kan få international vind i sejlene og være med til at sætte skub på digitaliseringen i lande som Tyskland, Italien og Spanien i de kommende år.

”

Fornyelsen af den digitale infrastruktur er i høj grad affødt af et behov for løsninger, der er endnu mere sikre end de løsninger, vi har i dag. Dermed ikke sagt, at NemID ikke er en sikker løsning, for det er det, men trusselbilledet ændrer sig hele tiden, og vi skal kunne tilpasse os dagens og fremtidens trusler fra individer og grupperinger, der har ondt i sinde TANJA FRANCK, DIREKTØR DIGITALISERINGSSTYRELSEN

FAKTA Om Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen blev etableret i 2011.

Styrelsens 300 medarbejdere arbejder hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark og bidrager dermed til Finansministeriets mission om at styrke vækst og produktivitet samt sikre effektivisering af den offentlige sektor.

Målet er et mere digitalt offentligt Danmark, der effektiviserer og frigør ressourcer samt moderniserer servicen til borgere og virksomheder.

Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab til at effektivisere og modernisere administrationen, øge produktiviteten og skabe mere sammenhæng i borgernes og virksomhedernes oplevelse af den offentlige service.

Omstillingen til et mere digitalt offentligt Danmark kræver dog nytænkning, dialog og mod.

Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes og styrelsens arbejde er derfor et afgørende indspil til moderniseringen af den offentlige sektor.

Læs mere på www.digst.dk

9

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SKAL VI TILBAGE TIL DE STORE FEMÅRSPLANER? Teknologi rykker sig hurtigt. Og nogle gange kan det være svært at gætte, hvilke muligheder teknologien giver os om bare tre til fire år.

D

Af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen

erfor er det måske meget godt, at tilgangen til det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde nu sadler om og bliver mere agilt. For vi kan ikke lægge planer fem år ud i fremtiden og beslutte alle initiativer og delinitiativer med så langt sigte. Men når nu vi ikke har en fast 5-årsplan længere, hvordan sikrer vi så, at vi har en ambitiøs tilgang til digitalisering? At vi ikke mister vores retningssans, og begynder at løbe efter de hurtige gevinster frem for de langsigtede moonshots?

Alt for ofte har vi set, at det er farligt at starte i det små i det offentlige. Projekter drevet frem af ildsjæle kan nå langt og skabe gode resultater, men det er sjældent, at de for alvor får luft under vingerne og kommer videre.

Man misser målet, hvis vi kun tager små skridt Når noget er nyt og spændende, kan det give god mening at prøve sig frem i det små. Er det noget for os? Er teknologien moden? Kan vi finde ud af at bruge den? Giver det værdi i opgaveløsningen? Men vi mister hurtigt fokus for næste fase, hvis vi kun tager små skridt. Og når projektet slutter, er vi ikke kommet meget længere, end vi var i går.

Vi har derfor brug for fokus på næste fase lige fra starten, og vi skal være helt klar på, hvad det er vi tester, hvad succeskriterierne er, og hvad vi gør, hvis testen er en succes.

Der ligger desværre tusindvis af pilotforsøgsrapporter og samler støv i skuffer rundt omkring i den offentlige forvaltning. Mange af dem indeholder uindfriede potentialer, som på nationalt plan kunne have skabt store gevinster.

Er signaturprojekterne blot blevet endnu et pilotprojekt?

Senest er regeringen i gang med en lang række såkaldte signaturprojekter indenfor kunstig intelligens.

AI er om noget et af de steder, hvor fremtidens effektiviserings potentialer ligger, og hvor vi kommer til at se de helt store serviceforbedringer.

Men når det kommer til stykket, vil jeg vove at påstå, at signaturprojekterne mere og mere ligner helt almindelige pilotprojekter – og med alle de børnesygdomme vi kender fra den slags projekter.

Efter godt to års arbejde med projekterne har vi endnu ikke set antydningen af et næste skridt, på trods af at man har udvalgt nogle af de områder, hvor man har haft allerstørst forhåbning om gevinster for den offentlige sektor.

Og gevinsterne er der. Der er der ikke tvivl om. Men vi mangler et godt setup for at kunne gribe mulighederne.

Vi skal have en strategi med mod på innovation Værktøjskassen i det offentlige er ofte meget begrænset. På den ene side har vi de store nationale udbud, hvor man vælger én vinder og udbreder den samme løsning i hele landet. På den anden de lidt tilfældige pilotprojekter, der sjældent formår at blive andet end piloter.

Fælles for de to er, at der kommer til at gå rigtig lang tid før vi ser værdien. Jeg ønsker mig derfor brændende en ny digitaliseringsstrategi fra det offentlige, der tager fat om potentialet i ny teknologi og skaber nogle gode modeller for, hvordan vi får indfriet potentialerne.

En strategi der hjælper det offentlige med at finde vejen fra de spæde forsøg, til vi forhåbentlig ender i store serviceforbedringer i det offentlige og gode eksportsucceser for leverandørerne.

Med den rette tilgang til digitalisering kan vi sagtens fremtidssikre vores velfærdssamfund, nå de ambitiøse klimamål og effektivisere vores sundhedsvæsen. Hele vejen dertil behøver ikke være skrevet på forhånd i detaljerede handlingsplaner, men afhænger i høj grad af vores evne til løbende at gribe de muligheder, teknologien giver os.Det kræver blandt andet en klar vilje til at investere i de løsninger, der virker.

Og det kræver, at vi allerede tænker i næste skridt fra starten af, så vi ikke længere laver ”pilotprojekter” men ”fase 1 projekter”. Og det er ikke kun det offentlige, der skal tænke i næste

skridt fra start. It-leverandørerne skal også være klar til at tage næste skridt, og kunne eksekvere på udbredelse af de gode projekter. Vi når kun de store resultater i tæt offentligt/privat samarbejde Vi skal derfor ikke tilbage til de store femårsplaner men i stedet få en stærk national strategi og centrale ressourcer til at løfte indsatsen. Det kræver samarbejde på tværs af myndighedsskæl og på tværs af det offentlige og private. Netop derfor er den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi det rigtige sted at løfte det.

Årets største og vigtigste begivenhed for alle med interesse i eksklusive ure og smykker.

Begrænset antal billetter

WATCHES & JEWELLERY LIVE Watches & Jewellery LIVE lørdag og søndag 25. - 26. september 2021 i det nye BMW Experience Center hos Jan Nygaard AS i Kgs. Lyngby

Oplev førende urmærker som Rolex, Vintage, Patek Philippe, Longines, Montblanc, IWC, Breitling, TAG Heuer, Oris, Certina, Jaguar, Casio, Seiko og Grand Seiko, der alle vil være repræsenteret af deres danske forhandlere. På smykkesiden finder du guldsmede, smykkedesignere og blandt andet mærker som Shamballa, Bendix Copenhagen, P. Hertz og Christine Hvelplund.

Undervejs serveres der små lækre snacks fra SaxGastro samt lidt godt til ganen fra Nordic Gin House.

Watches & Jewellery LIVE arrangeres i et samarbejde mellem Jan Nygaard AS og Partnermedier, der gennem de sidste fire år har udgivet Danmarks største trykte magasin om ure og smykker, Watches & Jewellery. Messen markerer, at det femte magasin netop er blevet sendt på gaden.

Billetpris 120 kr. + gebyr.

Vi overholder selvfølgelig de til den tid gældende restriktioner i forhold til Covid19.

Messen afholdes i det nye BMW Experience Center hos Jan Nygaard AS på Firskovvej 33, 2800 Kgs. Lyngby.

Der er mulighed for parkering på Firskovvej. Lyngby Station ligger i gåafstand (ca. 1 km).

Læs mere og køb dine billetter på billetto.dk

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SÆT DEN OFFENTLIGE DIGITALISERING I HØJESTE GEAR MED ALLE DATA I ÉN PLATFORM

I årevis har den offentlige sektor i Danmark været hundredmetermester i dataopsamling. Data er velstrukturerede og lagret i fagsystemer, så dataspecialister kan indsamle og udstille data til andre. Men med nye teknologier og platforme på markedet kan man opnå en dybere indsigt og yderligere værdi af de data, vi som borgere og samfund genererer - også uden specialistkompetencer.

FAKTA Verdens førende lokationssoftware ifølge Forrester ArcGIS udvikles af Esri, som siden 1969 har hjulpet kunder over hele verden med at udnytte potentialet i geografiske data.

I en nyligt udgivet rapport fastslår Forrester Research, at Esri er førende inden for Location Intelligence.

Mere end 80% af information i forretningssystemer kan kobles til en lokation. ArcGIS giver derfor mulighed for at bruge lokationsbaserede analyser til at skabe værdi og viden for enhver organisation. Via ArcGIS kan man nemt samarbejde med andre og dele indsigter via kort, apps og rapporter. ArcGIS bruges af mere end 350.000 kunder over hele verden. Hvert år bruger Esri 27% af sin omsætning på Research & Development, hvilket sikrer, at softwaren altid er i rivende udvikling og altid serviceres.

Adgang til autoritative data fra hele verden samles og udstilles gratis gennem Esri’s komponent Living Atlas.

A

lle typer offentlige, ikke-personkritiske data kan krydses og kobles sammen på alverdens tænkelige og utænkelige måder og dermed give ny værdi for alle – både for medarbejdere i de enkelte offentlige organisationer og for borgere. Det er budskabet fra Geoinfo, der med sine lokationsbaserede softwareservices til offentlige og private virksomheder bidrager til at indfri den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder at relevant information skal genbruges på tværs af afdelinger og forvaltninger til gavn for alle.

-I Danmark er den offentlige sektor vanvittig dygtig til at opsamle data om eksempelvis Covid-19, demografi og sundhed, eller byplanlægning, miljø og natur. Men data opsamles typisk i siloer og giver derfor størst værdi på det specifikke fagområde og deles ikke naturligt med andre enheder, som kunne have glæde af informationen. Med lokationssoftware fra Geoinfo og Esri bliver data tilgængelige og kan analyseres på tværs af siloerne. Derudover kan data visualiseres på forskellige måder, så alle organisationer og borgere kan opnå ny viden, siger Peter Hedberg, salgs- og marketingchef, Geoinfo.

En sammenhængende platform til dybden og bredden Geoinfo er et konsulenthus, der leverer løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering og er den danske

distributør af verdens førende Location Intelligence software, ArcGIS, fra amerikanske Esri. Softwaren bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med miljø og bæredygtighed, lige fra bekæmpelse af Covid-19 og til anvendes af strategiske beslutninger i Forsvaret. Geoinfo tilbyder løsninger til mere end halvdelen af de danske kommuner og mange statslige instanser.

-I en ikke så fjern fortid var geografiske informationssystemer (GIS) primært noget teknik- og miljøforvaltninger beskæftigede sig med. GIS-værktøjerne har imidlertid gennemgået en gennemgribende udvikling og anvendes nu i stort set alle sektorer og industrier. Esri har samlet hele ArcGIS-porteføljen i én samlet løsning, som bidrager til at give indsigt i alle data på tværs og på alle niveauer. I dag taler vi derfor om Location Intelligence, som kerneværdien af GIS, siger Peter Hedberg og fortsætter: -Når vi udveksler erfaringer med vores samarbejdspartnere i bl.a. USA, er de fulde af beundring for den stringens, som den danske offentlige sektor gennem mange år har anvendt til at opsamle og strukturere data på. Men omvendt beundrer vi dem for den intuitive måde, de bringer data i spil på. Vi ønsker at bygge bro mellem de to verdener. Og det kan vi nu. Vi skal glemme alt om, at geografiske data kun er relevante i Teknik- og Miljøforvaltningen. Data er interessante for alle i alle hjørner af organisationen og på mange niveauer, og med vores

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

sammenhængende platform, ArcGIS, kan man skabe værdi både i dybden og bredden, siger Peter Hedberg.

Ny viden på mikro- og makroniveau Både myndigheder og borgere har siden foråret 2020 fulgt Covid-19-pandemiens hærgen via ArcGIS-baserede dashboards fra bl.a. Johns Hopkins University og Statens Serum Institut. Softwaren kobler alverdens data sammen, som i realtid vises på et eller flere skærmbilleder og nemt kan deles med andre. De fleste af os kløjes i statistiske data præsenteret i lange talkolonner. Men intuitive, farvelagte kort på et skærmbillede kan alle forstå. Visuelt præsenteret viden giver myndigheder en væsentlig bedre forståelsesramme og et bedre og hurtigere beslutningsgrundlag. Samtidig får borgere et visuelt overblik over uendeligt mange og komplekse data, så de føler sig oplyste på et solidt grundlag.

I flere andre lande anvendes ArcGIS-platformen bl.a. til at understøtte verdens hidtil største og mest komplekse vaccinationsprogram i forbindelse med Covid-19. Sundhedsmyndighederne kan indsamle og analysere data, lave forskellige what-if-scenarier og se konsekvenserne af potentielle udrulningsstrategier og tiltag. Det er med til at sikre, at de planer, der udarbejdes, er i balance. Alt sammen sker væsentligt hurtigere, mere effektivt og mere intelligent, end hvad traditionelle metoder kan præstere.

Organisationen C40 er et globalt eksempel på, hvordan nogle af verdens største og mest innovative byer, her iblandt København, er gået sammen om at handle på klimaudfordringerne ved hjælp af formidling af data via ArcGIS-platformen.

Gennem C40-netværket inspirerer byerne hinanden til at finde smarte løsninger indenfor blandt andet energi, transport, fødevarer, affald, luftkvalitet og planlægning.

Men også på kommunalt plan er der et stort potentiale for at koble data sammen på nye måder, så de skaber langt større værdi for forvaltninger og borgere. Et eksempel er frivilli-

ge med baggrund i Danmarks Naturfrednings Forening og Friluftsrådet, der har lavet en app baseret på vandreruten ’Stien fra Fjord til Sund’ tværs over Nordsjælland. App’en er baseret på frie, offentlige data og giver vandreentusiaster adgang til geografiske informationer om den 65 km lange vandrerute, herunder hvor man kan finde overnatning, toiletfaciliteter og restauranter.

-Med softwaren er det først og fremmest nemt for enhver uden GIS-teknisk indsigt at skabe og visualisere ny viden og dele den med andre. Derudover er hele pointen med softwaren, at man med geografisk analyse af data kan få øje på mønstre og sammenhænge, som man ikke kan se i et regneark. Man kan automatisk omsætte kompleks lovgivning til digitale parametre og derved analysere sig frem til den bedste lokation for boliger, forretninger og offentlige services, ligesom man kan respondere hurtigere i kritiske situationer, siger Peter Hedberg. Vi ser også et ønske om at bruge ArcGIS-softwaren til byudvikling og smart city-initiativer.

Alt er muligt I 2021 er det 20 år siden, Danmark fik den første fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der igennem årene har sat en ambitiøs retning for digitaliseringen af den offentlige sektor. Siden 2016 har Geoinfo fokuseret på at stille teknologi til rådighed til bedre brug og deling af data.

Teknologier som cloud og machine learning gør det nemt at downloade en algoritme og løse en opgave hurtigere og mere effektivt end tidligere. Det er uden tvivl en tendens, der vil brede sig fordi standardteknologier er blevet bedre og mere tilgængelige. Blandt andet ser vi en stigning i anvendelsen af sensorer og droner til indsamling af data. Med machine learning, kunstig intelligens, IoT og digitale tvillinger er det lettere at handle på data i realtid. Så det handler primært om at være omstillingsparat og villig til at prøve ting af, som man for blot få år siden ikke troede var muligt, siger Peter Hedberg.

13

FAKTA ArcGIS er en Open Vision Open Vision er Esri’s strategi om en åben geospatial platform i den forstand, at der findes mange muligheder for at integrere software og forskellige dataformater.

Den er integrérbar med andre geospatiale systemer, så data kan flyde let mellem teknologier. Den understøtter en bred vifte af forskellige åbne standarder, samt industristandarder og supporterer en glidende integration mellem Esri og fx SAP HANA og AutoCAD. Desuden indeholder platformen en lang række åbne API’er, så udviklere let kan få adgang til integration og videreudvikling på ArcGIS.

FAKTA Digitalisering og Smart Cities på Dansk Esri Konference Geoinfo afholder 30. september den årlige Dansk Esri Konference, hvor blandt andet Digitalisering og Smart Cities tages under behandling. Her vil debattører som brænder for digitalisering diskutere, hvor langt vi er nået med digitaliseringen af det offentlige Danmark, og hvilken rolle digitalisering spiller i forhold til at løse byernes og samfundets udfordringer. Er vi kommet langt nok med nye teknologier, og inddrages teknologierne i tilstrækkelige grad i planlægningsprocesser og borgerinddragelse? Alle kommuner er velkomne, uanset om de er ArcGIS-brugere eller ej.

Læs mere om konferencen på www.geoinfo.dk

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

DANMARKS NYE DIGITALE ID ER PÅ VEJ Danmark står over for en af de største digitale omlægninger nogensinde, når NemID bliver til MitID. I disse uger gør de første NemID-brugere klar til at få MitID. Samtidig er det nye digitale ID i fuld gang med at blive testet. Når løsningen er testet grundigt igennem, får hele Danmark et nyt og fremtidssikret ID.

I

disse uger får en lang række NemID-brugere besked i Digital Post om at opdatere deres ID-oplysninger og dermed bekræfte deres identitet i NemID nøgleapp.

Det sker for at gøre klar til, at de og i alt 5,4 millioner NemID-brugere fra efteråret 2021 kan tage det nye MitID i brug.

MitID er hele Danmarks nye digitale ID. MitID skal bruges til alt det, vi plejer at bruge NemID til, f.eks. at gå på netbank og kommunikere med det offentlige. Men med MitID rustes Danmark samtidig til fremtidens muligheder og udfordringer på nettet. ”NemID er en sikker løsning i dag, men med MitID styrker vi sikkerheden yderligere. Det betyder, at man også fremover trygt kan bruge sit digitale ID, når man f.eks. går på sin netbank eller benytter offentlige selvbetjeningsløsninger. Sikkerhed er afgørende for, at vi kan få glæde af de mange digitale muligheder, vi har, og som kun bliver flere. Derfor skal det være sikkert for alle at bruge deres digitale ID – også i fremti-

den”, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, der sammen med bankernes brancheorganisation Finans Danmark udgør partnerskabet bag MitID. Med MitID styrkes sikkerheden blandt andet med nye, høje krav til identitetssikring. Det vil sige sikkerheden for, at man er den, man udgiver sig for at være, når man skal have MitID. Derfor får mange NemID-brugere i disse uger besked om, at de skal opdatere deres ID-oplysninger ved at scanne deres pas i NemID nøgleapp. Har man ikke et gyldigt dansk pas som er udstedt i 2012 eller derefter, eller har man ikke en nyere smartphone, der kan scanne chippen på passet, betyder det dog ikke, at man ikke vil kunne få MitID. Digitaliseringsstyrelsen vil senere sende en besked med Digital Post til de borgere, det er relevant for, som beskriver, hvordan man kan blive identitetssikret og få MitID uden brug af pas eller smartphone.

Det igangværende forløb med identitetssikring har nu og her heller ingen betydning for den daglige brug af NemID nøgle-

app. Nøgleappen virker således, uanset om man opdaterer sine ID-oplysninger eller ej.

Når NemID bliver til MitID, siger vi desuden på sigt også farvel til NemID nøglekortet. Det sker af hensyn til sikkerheden, da fysiske nøglekort kan kopieres og misbruges til eksempelvis identitetstyveri. Samtidig er man yderligere beskyttet mod identitetstyveri, da man kan få besked, hvis der sker kritiske hændelser, fx hvis man anvender sit MitID fra en computer, man ikke har brugt før.

MitID – til både bank og offentlig selvbetjening MitID er udviklet og ejet i et unikt partnerskab mellem det offentlige og pengeinstitutterne for at sikre, at man også fremover kun skal bruge ét digitalt ID, uanset om man logger på sin bank eller på f.eks. borger.dk. Bag partnerskabet står Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark som ligeværdige ejere, der i fællesskab er med til at styrke den digitale infrastruktur i Danmark.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”I Danmark har vi et stærkt samarbejde mellem bankerne og det offentlige om at sikre, at danskerne kun skal bruge ét digitalt ID på nettet. MitID er det nyeste eksempel på det.

Det kommer os alle til gavn. Og det gør, at vi ofte scorer højt i internationale digitaliseringsundersøgelser. Vi er jo alle sammen både borgere i samfundet og kunder i en bank. Vi er stolte af, at det også fremover vil være nemt og sikkert at være både bankkunde og digital borger i Danmark”, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

MitID skal være nemt og trygt at bruge fra start Samtidig med at de første NemID-brugere gør klar til at få MitID, tester en stor gruppe af testpersoner det nye MitID. Det sker for at sikre, at MitID er nemt og trygt at bruge fra start, og så de sidste finjusteringer kan foretages, inden NemID bliver

15

til MitID. I udviklingen af MitID er der også lagt vægt på, at det skal være nemt at bruge. Samtidig er der fokus på at sikre så god en overgang til MitID som muligt for de over fem mio.

NemID-brugere, der skal have MitID. Hjælp og mere information på vej Overgangen til MitID sker over en længere periode fra oktober 2021 til sommeren 2022. Alle NemID-brugere får direkte besked, når det er deres tur til at få MitID. Det gør de, når de logger ind i deres net- eller mobilbank. De, der ikke har netbank, får besked via Digital Post. Indtil man får besked, skal man ikke foretage sig noget. Når MitID går i luften, lanceres samtidig en landsdækkende kampagne, der skal få alle godt i gang med hele Danmarks nye digitale ID.

FAKTA MitID er en app MitID er en app til smartphone eller tablet og kan bruges til alt det, vi tidligere har brugt NemID til, eksempelvis at tjekke årsopgørelsen, kommunikere med det offentlige eller gå på netbanken.

Med appen kan man med et swipe overføre penge eller logge ind på en digital selvbetjening. Har man ikke mulighed for at bruge MitID app, er der to alternativer: • MitID kodeviser: MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. • MitID kodeoplæser: MitID kodeoplæser er et alternativ til dem, der ser dårligt eller har et synshandicap. MitID kodeoplæser har en skærm, hvor koden vises - eller den kan læse koden højt. Der kan tilsluttes høretelefoner, så ingen andre kan høre med.

Michael Busk Jepsen, digitaliseringsdirektør Finans Danmark

TIDSOVERBLIK Uge 33-36 2021: 1,4 mio. danskere får besked om, at de skal opdatere deres ID-oplysninger i NemID nøgleapp for at blive klar til MitID. Det skyldes skærpede krav til sikkerhed med MitID. Brugere, der skal opdatere deres ID-oplysninger, men ikke har mulighed for at gennemføre processen i NemID nøgleappen, vil få stillet andre muligheder til rådighed og vil senere blive kontaktet direkte via Digital Post.

Oktober 2021: De første brugere får direkte besked om, at de skal have MitID. Det gør de, når de logger ind i deres net- eller mobilbank, hvor de også kan migrere til MitID. De, der ikke har netbank, får besked via Digital Post. Overgangen til MitID sker over en længere periode frem mod sommeren 2022. Der vil være fokus på at sikre en god brugeroplevelse, og overgangen vil derfor blive afviklet i et tempo, der tager hensyn til kapaciteten i forhold til registrering og support.

Oktober 2021. Lancering af landsdækkende kampagne, der skal få alle godt i gang med MitID. Juni 2022: De sidste NemID-brugere vil overgå fra NemID til MitID senest den 30. juni 2022

Hvem skal have MitID og hvornår?

Alle private NemID-brugere skal overgå fra NemID til MitID fra oktober 2021 og frem mod sommeren 2022. Alle NemID-brugere får direkte besked, når det er deres tur til at få MitID. Det gør de, når de logger ind i deres net- eller mobilbank. De, der ikke har netbank, får besked via Digital Post. Indtil man får besked, skal man ikke foretage sig noget.

Da der med MitID stilles større krav til sikkerhed, skal nogle brugere opdatere deres ID-oplysninger for at blive klar til MitID. Man får direkte besked i Digital Post, hvis og hvordan man skal opdatere sine ID-oplysninger i forbindelse med overgangen til MitID. Man kan læse mere om dette på borger.dk/ID. Overgangen til MitID sker over en længere periode.

De sidste NemID-brugere vil overgå fra NemID til MitID via deres bank senest den 30. juni 2022.

Der vil der være en overgangsperiode, hvor man stadig skal bruge sit NemID. Man får direkte besked, når man ikke længere skal have NemID. Indtil da skal man beholde sin NemID nøgleapp og sit nøglekort.

Om testperioden I testperioden tester udvalgte brugere og medarbejdere - fra blandt andet banker og offentlige organisationer - overgangen til MitID, og hvordan man bruger det herefter. Testperioden foregår i flere bølger, hvor flere og flere testpersoner kommer på, og hvor testpersonerne blandt andet skal teste selve migreringsflowet i deres net- eller mobilbank. På baggrund af pilotfasen foretages de sidste justeringer i funktionaliteterne, inden MitID forventes at blive lanceret for hele Danmark i oktober 2021.

Bag om MitID MitID ejes af et partnerskab mellem Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, som repræsenterer de danske pengeinstitutter og det offentlige Danmark, dvs. staten, regionerne og kommunerne. Samarbejdet sikrer, at danskerne fortsat har ét digitalt ID, som kan bruges både til offentlige og private digitale selvbetjeningsløsninger.

Læs mere på www.digst.dk

Få overblik over erhvervslivet i Sverige, Norge og Danmark - samlet ét sted Nordic Business er det førende erhvervsmagasin, der samler erhvervsnyheder på tværs af de skandinaviske landegrænser.

Magasinet sætter fokus på Tech, Bæredygtighed, Nordisk ledelse og Investering.

Nordic Business udkommer 4 gange om året og skrives på engelsk.

Næste udgave udkommer d. 27. oktober med særtema om: Ejendomsbranchen – Både priser og antallet af ejendomshandler har sat rekorder i de seneste år i Danmark, Norge og Sverige. Samtidig har flere udenlandske investorer etableret sig i hovedstæderne med henblik på at investere i nordiske ejendomme. Hvordan ser fremtiden ud for ejendomsbranchen og -investorerne i Norden?

Forretningsrejser – Rejseaktiviteten er begyndt at stige igen i Skandinavien. Vi ser på hvilke krav erhvervslivet stiller fremover til forretningsrejser og bringer en hotelguide til de bedste nye business-hoteller i Norge, Sverige og Danmark.

Bæredygtighed – Der er 3 sektorer, som står for langt hovedparten af CO2 -udledning: Energi, transport og landbrug. Hvad gør ledende nordiske virksomheder i sektorerne for at reducere udledningen?

Bestil Nordic Business i dag på nordicbusiness.media og få 20% i velkomstrabat.

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

February-April 2020

DREAMING OF UNICORNS MEET THE NORDIC START-UP SCENE

BUSINESS / LIFESTYLE

SUSTAINABLE GROWTH

October 2020

TECH ENTREPRENEURS ARE CHANGING THE CITYSCAPE

IN THE NORDICS

FUTURE-PROOF BOARDS

CAN H&M’S CEO HELENA HELMERSSON MAKE FAST FASHION SUSTAINABLE?

NORDIC LEADERSHIP

BUSINESS / LIFESTYLE

POWER-TO-X: GREEN ENERGY IS THE NEW BLACK

SUSTAINABLE VIKINGS:

COVID-19 PROVES THE NORDICS HAVE AN EDGE IN BUILDING RESILIENT SOCIETIES

nordic nordic business business INTERVIEW WITH ÅSA BERGMAN, CEO OF SWECO / WOMEN IN PRIVATE EQUITY & TECH

10 WOMEN IN CSR - LUXURY HOTELS – BUSINESS BOOKS

nordic business