Issuu

ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2021

OFFENTLIG DIGITALISERING DER LIGGER ET KVANTESPRING LIGE FORAN OS. DET HAR IKKE NOGET MED PENGE AT GØRE. DET HAR NOGET MED PRIORITERING, MOD OG VISION AT GØRE André Rogaczewski, CEO i Netcompany

Læs mere side 8-9

NYT OFFENTLIGT DATAPARADIGME ER NØDVENDIGT Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen

Læs mere side 4

CORONAKRISEN HAR GIVET DANMARK ET DIGITALT WAKE-UP CALL

Af Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital og chef for digitaliseringspolitik i DI

Læs mere side 16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DATA, INTELLIGENS OG SELVBETJENING BLIVER NØGLER TIL FREMTIDENS OFFENTLIGE DIGITALISERING Forskellige megatrends som demokratisering af data, intelligente arbejdsprocesser og digital selvbetjening bør være tæt forbundne i næste offentlige digitalisering, mener SAP Danmark.

H Af Peter Klar

vis de næste kapitler i fortællingen om digitaliseringen af den danske offentlige sektor skal blive lige så positive som de foregående, skal myndighederne og deres IT-leverandører ifølge SAP Danmark især lykkes på tre områder: Demokratisering af data, intelligente processer og selvbetjening. De udgør hver især en uomgængelig megatrend, men er samtidig også tæt forbundne og umulige at skille ad, når den offentlige sektor yderligere skal optimere sin service til sine kunder – borgerne. Uden en demokratisering af adgangen til data kan man ikke skabe de intelligente processer, der skal strømline og optimere sagsbehandlingen og den service, borgerne oplever – og den foregår i stigende grad gennem selvbetjeningsløsninger. Stort behov for data governance ”I lyset af digitaliseringen og i lyset af, at der bliver skabt flere og flere data, har både private og offentlige institutioner i dag et stort behov for en stærk data governance. I dag skabes der data på mange forskellige platforme. Der er brugerdata, sundhedsdata, IoT-data, osv. Hvordan kan vi koble de data sammen på en intelligent måde, så vi kan bruge dem både operationelt og strategisk? Det er et område, hvor alle offentlige og private virksomheder lige nu undersøger deres muligheder for at få gjort data tilgængelige og få dem sat intelligent i spil,” siger Michael Mogensen, Key Account Manager, Public Sector, SAP Danmark. Siloer skal brydes ned I det offentlige vil effektiv udnyttelse af data dog ikke mindst kræve, at der nedbrydes siloer, mener SAP Danmarks administrerende direktør Jørn Jacobsen: ”I dag er vi teknisk i stand til at få data til at leve og være et aktiv for vores kunder. Udfordringen i det offentlige er, at mange

”

Uanset om vi bruger de nye teknologier for at skabe mere intelligente private virksomheder eller mere intelligent borgerservice, så viser alle de ting, vi laver for vores kunder, at datamængderne er afgørende for, at kunstig intelligens giver mening. AI med få data giver et begrænset resultat MICHAEL MOGENSEN, KEY ACCOUNT MANAGER, PUBLIC SECTOR, SAP DANMARK

data ligger i forskellige ældre systemer og i forskellige siloer. Det kræver både teknologi og lovgivning, hvis det skal lykkes at automatisere f.eks. repetitive standardopgaver og dermed frigive flere ressourcer til f.eks. varme hænder, så der har politikerne stadig en vigtig rolle at spille. For mig at se handler det både om arbejdspladser og bedre service til borgerne. Vi har muligheden for, at offentlige og private virksomheder sammen kan få data bragt i spil på en måde, så vi i fremtiden vil kunne gøre nogle ting, vi ikke kan i dag – for eksempel ved at skabe

intelligens og sammenhæng i datastrømmene på sundhedsområdet.” Den offentlige smittestop-app udviklet under corona-pandemien er ifølge Jørn Jacobsen et aktuelt eksempel på, at vi endnu er et stykke fra målet. ”Det er superfint, at man sætter det private i spil for at øge kapaciteten, men når det tager helt op til et år at integrere resultaterne af de private udbyderes tests i smitte-appen, siger det noget om, hvilken silotankegang, vi er nødt til at gøre op med.” Intelligente processer kræver data Data og intelligente processer hænger uløseligt sammen. ”Uanset om vi bruger de nye teknologier for at skabe mere intelligente private virksomheder eller mere intelligent borgerservice, så viser alle de ting, vi laver for vores kunder, at datamængderne er afgørende for, at kunstig intelligens giver mening. AI med få data giver et begrænset resultat,” siger Jørn Jacobsen. Hvis data er til stede i rigelige mængder, kan private og offentlige kunder nyde de samme store fordele, når rutiner og arbejdsprocesser, der tidligere var manuelle, bliver automatiseret og gjort så intelligente som muligt. ”En vigtig sidegevinst ved automatisering er, at den skaber en governance, som minimerer risikoen for fejl og misbrug, fordi man får monitoreret og automatiseret sine processer. Når det offentlige vil sætte borgeren i centrum, er hurtig og sikker sagsbehandling afgørende, ligegyldigt hvor borgeren træder ind i den offentlige sektor. Men i dag kan man stadig opleve, at man får sin fysiske journal med sig oven på dynen, når man bliver flyttet fra et hospital i én region til et hospital i en anden region,” siger Michael Mogensen. Svært at optimere et kludetæppe Hos SAP Danmark er løsningerne til den offentlige sektor målrettet så forskellige områder som jernbaneinfrastruktur,

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Michael Mogensen, Key Account Manager, Public Sector, SAP Danmark.

sundhedssektor, skat, militær og politi. Der er både højt specialiserede løsninger til drift af hospitaler og styring af soldater og materiel under en krig og mere almindelige løsninger til opgaver inden for sagsbehandling, HR, finans og indkøb. Det offentlige har mange forskellige behov og gør ifølge SAP Danmark ikke sin egen opgave nemmere, når den fokuserer på udbud af enkeltstående løsninger frem for at se på helheden, og hvilken platform der ville kunne drive et større område af opgaver optimalt. ”Man har tendens til at fokusere på projekter, der løser meget specifikke opgaver, men ikke den samlede arkitektur til at levere en sammenhængende platform. Det giver udfordringer senere hen, fordi der er mange forskellige løsninger, man skal have bygget sammen. Det bliver svært at optimere. Både på grund af regulativer og på grund af det kludetæppe af tekniske løsninger, man står med af historiske grunde. Der bliver lavet feberredninger, når det haster, men et år senere viser manglerne sig. Smitte-appen er et godt eksempel,” siger Michael Mogensen. Helheder og platforme Sømløs integration af systemer bliver også afgørende for, at både private og offentlige virksomheder kan høste det fulde udbytte af intelligent digitalisering. Målet bliver ikke bare at kunne levere god service til sine kunder og borgere, men også at være i stand til at måle og dokumentere sin indsats på bæredygtighed og andre væsentlige parametre, som borgere og samarbejdspartnere i stigende grad vil have fokus på. ”Uanset om man er offentlig eller privat, skal man tænke mere i helheder og platforme. Det gør en del offentlige virksomheder allerede, men andre gør det stadig ikke. Som jeg ser det, er en væsentlig del af forklaringen det offentliges mange udbud, som gør det svært at tænke i helheder. Selv om det offentlige er

Jørn Jacobsen, SAP Danmarks adm. direktør

pålagt at købe ind på en anden måde, er man nødt til i højere grad at se på, hvad det indebærer at gøre det sådan. Det skal gøres mere lempeligt, så man kan lave projekter med en bedre pris og løsning på længere sigt,” siger Jørn Jacobsen. I selvbetjeningens maskinrum Nok er Danmark kommet langt, når det gælder offentlige selvbetjeningsløsninger, men det bliver hårdt arbejde at holde trit med både de konstant øgede muligheder i intelligent brug af data og de skærpede forventninger, hver ny generation af borgere kommer med. ”Hvis du skal have en super selvbetjening på nettet, kræver det, at dine data kommer i spil, og at du gør dine arbejdsprocesser mere intelligente, både ved at bruge data og ved at designe brugeroplevelsen efter nutidens forventninger. I dag er vi forbrugere vant til stor transparens, når vi shopper på nettet. På de bedste selvbetjeningssites kører et synligt workflow, som informerer os om processen og vores muligheder på hvert stadie. Det offentlige bør søge den samme transparens og servicegrad som i det private, men det fornemmer jeg også, at man stræber efter,” siger Jørn Jacobsen. Men vil man være strømlinet og agil i sin selvbetjening, kræver det samtidig en stærk backend. Det er egentlig lidt som moderne flaskeautomater, der kun er nemme at bruge for kunderne, så længe der er styr på arbejdsprocesserne inde i flaskerummet, mener Jørn Jacobsen. ”Flaskeautomater ser supersmarte ud, men inde bagved er der unge mennesker, der knokler, og det kan været ret kaotisk. Det er ikke nok at have en god selvbetjeningsløsning i sin frontend. Det handler om, hvordan processerne bagved at strikket sammen. Derfor hænger demokratisering af data, intelligente processer og selvbetjening så tæt sammen.”

FAKTA SAP’s strategi er at hjælpe alle typer af organisationer med at blive intelligente virksomheder. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder i alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: 77% af al verdens transaktionsomsætning rører et SAP® system. Over 15.800 offentlige organisationer i 151 lande bruger SAP løsninger. Med vores kunstige intelligens (AI og ML), Internet of Things (IoT) og avancerede analyseværktøjer gør vi det lettere for medarbejdere at samarbejde på tværs af organisationer og udnytte forretningsmæssige processor bedst muligt, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologi, så virksomheder kan bruge vores software, som de vil. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 industrier samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel. For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen

NYT OFFENTLIGT DATAPARADIGME ER NØDVENDIGT Hvis du undrer dig over, hvilke data det offentlige har om dig, hvad de bliver brugt til, og hvem der har adgang til det, så vil du nok ikke kunne få et samlet svar. Men de spørgsmål skal det offentlige fremover kunne svare på, hvis vi skal gøre os forhåbninger om øget digitalisering i den offentlige sektor.

i har i Danmark en lang tradition for at indsamle data og bruge disse aktivt i den offentlige service og sagsbehandling. Lige siden 1960’erne har de danske borgere og virksomheder haft et centralt personnummer eller virksomhedsnummer, som har dannet grundlaget for store dele af den digitalisering, som ifølge FN har gjort os til verdensmestre i offentlig digitalisering. I dag har vi data om indkomst, sundhed, formue, beskæftigelse, familie, uddannelse og meget mere. Samlet set har Danmark nok verdens bedste datagrundlag om borgerne og virksomhederne. Samspillet mellem de danske virksomheder og de offentlige instanser er en vigtig brik for at øge digitaliseringen i Danmark. Transparente kunderelationer, veludviklede it-løsninger med forbrugeren i centrum og et fælles ansvar om at højne digitaliseringsniveauet. Det giver os en unik mulighed for at sætte ind med yderligere digitalisering. Digitalisering der gør sagsbehandlerens arbejde lettere, forbedrer den offentlige service og kvalitet, og ikke mindst medfører betydelige besparelser for det offentlige, så vi også fremover vil have råd til vores velfærd. Databrug betyder også datadilemmaer Vi har en meget høj tillid til det offentlige, og også til det offentliges håndtering af vores data. Ifølge Danmarks Statistik har hele 81% af danskerne tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på vores personlige oplysninger. Den tillid er altafgørende for, at vi kan vedligeholde et højt

digitaliseringsniveau i det offentlige. Falder tilliden, vil danskerne stoppe med at bruge de offentliges digitale løsninger, og dermed mister vi store dele af den gevinst, vi har vundet ved vores gennemgribende digitalisering af den offentlige sektor. Og netop tilliden kan blive udfordret, hvis vi ikke tænker os om. For det offentliges omfattende og professionelle dataanvendelse rummer nemlig også nogle udfordringer, vi skal have være bevidste om. Forandringens vinde vil også ramme den offentlige sektor For mange ramte persondataforordningen ned i deres hverdag som en tornado, der rykkede de gængse arbejdsgange og processer op med roden. GDPR-loven slog nemlig en gang for alle fast, at persondata tilhører den person som data omhandler. Det satte gang i en stor bevægelse omkring digitale medier og tjenester, hvor borgere i langt højere grad har fået indsigt i deres data og ret til at bestemme over, hvad de kan og skal bruges til - og af hvem. En proces der er i gang med at forandre nogle sejlivede forretningsmodeller, og samtidig skaber en efterspørgsel efter nye typer af løsninger, hvor brugerne i langt højere grad har kontrol over deres data. Den bevægelse kommer også til at ramme den offentlige digitalisering. Fremtiden handler om transparens og digitalt demokrati Det bør som minimum være muligt for borgerne at få overblik over deres egne data – og hvem der kan bruge dem, på tværs af den offentlige sektor. Ligesom det bør være muligt for den

enkelte borger selv at vælge, hvem der kan tilgå ens data ud over, hvad der er lovbestemt. Der bør med andre ord være et sted, hvor man som borger kan se alle de samtykker, man har givet og med mulighed for at tilbagekalde dem. Det er faktisk utroligt, at der ikke allerede er én samlet portal i det offentlige, der tilbyder denne service. Borger.dk vil være et oplagt valg. Men det stopper ikke her. I takt med at øget digitalisering fører til øget dataanvendelse og også ret kompleks dataanvendelse, er det afgørende, at det offentlige skal kunne forklare, hvordan de bruger data, så de f.eks. kan forklare og forsvare deres beslutninger og vurderinger. Det borgerne kommer til at efterspørge, er intet mindre end en fuld demokratisering af de offentlige data og dataanvendelse. For danskernes data tilhører danskerne, og det skal gennemsyre den offentlige digitalisering. En digital demokratisering af vores data er vigtigt for danskernes tillid til det offentlige, og afgørende for den digitale udvikling og vores ambitioner om et stærkt digitalt velfærdssamfund. Det er også afgørende, at vi ikke bliver tøvende med innovation på området. Der er nemlig et enormt innovationspotentiale på området, som vi ikke må gå udenom. For med data i verdensklasse og en velrenommeret demokratisk model, kan vi blive foregangsland, og eksportere vores offentlige dataløsninger. Men det er også et helt nyt paradigme for den offentlige sektor at skulle stå så tydeligt til ansvar for sine beslutninger, og have en så sammenhængende og transparent digitalisering, at danskerne oplever en reel demokratisering på dataområdet. Omvendt er der ingen vej uden om.

Projektleder August Schou, august@partnermedier.dk Projektleder Mathias Rask, mathias@partnermedier.dk Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen, Kåre Peitersen, Flemming Østergaard

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

har gjort sig umage med at finde og

Udgiver:

give dig god information og inspiration.

skrive indhold til dig, som vi håber vil God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DEN DIGITALE VEJ TIL EN NEMMERE OG GRØNNERE HVERDAG FOR ALLE Årtiers omfattende digitalisering af den offentlige sektor har givet Danmark et stærkt udgangspunkt for at skabe fremtidens nye teknologiske løsninger til gavn for borgere, virksomheder og klimaet, mener KPMG. Men det kræver, at vi ikke tøver og i højere grad ser muligheder frem for begrænsninger.

D Af Peter Klar

anmark er et foregangsland, når det handler om digitalisering af den offentlige sektor. Men hvis vi fortsat vil have en offentlig sektor, der udnytter de nye teknologiske muligheder og tilbyder borgere og erhvervsliv tjenester, der gør hverdagen mere effektiv, må vi ikke hvile på laurbærrene. Det er budskabet fra revisions- og konsulenthuset KPMG, som blandt andet hjælper myndigheder med at finde ud af, hvordan de kan understøtte forretningen ved hjælp af ny teknologi. Digitaliseringen fungerer så godt herhjemme, at ejerskabet til KPMG’s globale kompetencenetværk for intelligent automatisering er placeret i Danmark, fordi der er gode muligheder for at opbygge viden og cases netop her. ”Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har et rigtig godt udgangspunkt, fordi vi har investeret i digitalisering gennem årtier og har opbygget en grundlæggende IT-infrastruktur, som er meget stærk sammenlignet med udlandet. Vi har også en fordel i, at vores befolkning er relativt homogen, når det gælder digital parathed. Men der er også nogle udfordringer, når vi kigger fremad,” siger Jakob Blicher-Hansen, Partner, Infrastructure, Government & Energy, KPMG. Teknisk gæld og konsulentstop En håndgribelig udfordring er ifølge KPMG den store tekniske gæld, som skal håndteres i de kommende år. ”Mange systemer rundt omkring trænger til modernisering. Det drejer sig om store, fundamentale kerneprocessystemer, der skal moderniseres, hvis de skal stå distancen i forhold til de krav, der kommer fremadrettet. Vi har bl.a. udfordringer på skatteområdet, som kræver en kæmpe indsats, både i forhold til mandskab og investeringer, hvis vi skal fremtidssikre systemporteføljen,” siger Jakob Blicher-Hansen. Han peger også på, at den politiske aftale om konsulentbesparelser i staten kan få negative konsekvenser, fordi der mangler IT-faglige ressourcer til at gennemføre nye projekter, der både er nødvendige og rentable på længere sigt. ”Konsulentstoppet i staten rammer relevante projekter, som enten bliver forsinkede eller helt droppes, fordi man ikke har samme råderum som tidligere. Blandt offentlige kunder hører vi ofte det synspunkt, at man nok sparer mere ved at bruge konsulenter end ved ikke at bruge dem. Det er et problem, som efter min opfattelse også er anerkendt mange steder i embedsværket. En af kilderne til Danmarks succes med offentlig digitalisering har netop været det gode samarbejde mellem det offentlige og de private leverandører, og det er vigtigt, at vi opretholder momentum og sikrer fortsatte ambitiøse investeringer i offentlig digitalisering. Ellers er der risiko for at vi mister vores internationale førerposition.” Muligheder og begrænsninger Rammebetingelser, der i stigende grad har fokus på datasikkerhed og etik, udgør også en udfordring – især hvis frygten for at gøre noget, der er forkert, tager overhånd, mener Michael B. Jensen, Partner, NewTech, KPMG. ”Der er ingen tvivl om, GDPR giver god mening i forhold til at beskytte borgerne, både offentligt som borgere og privat som forbrugere. Vi skal prøve at se muligheder i stedet for begrænsninger og bruge en risikobaseret tilgang i stedet. Det kan

forsinke gode projekter, når vi er overforsigtige eller lige frem misforstår reglerne.” Ligeledes har debatten om etik i forbindelse med kunstig intelligens tendens til kun at handle om problemer frem for potentiale. ”Selv om brugen af AI endnu er på et meget tidligt stadie, er der primært fokus på mange etiske problemstillinger. Det vil nok ændre sig med tiden. I stedet for udelukkende at se etiske udfordringer, bør vi i højere grad også se på etiske fordringer,

”

I stedet for udelukkende at se etiske udfordringer, bør vi i højere grad også se på etiske fordringer

forskellige teknologier sammen og gentænker processerne. I KPMG kalder vi det New Practice. I fremtiden skal vi i endnu højere grad bruge hele teknologi-værktøjskassen, når vi skaber løsninger,” siger Michael B. Jensen. Datadreven vedligeholdelse I krydsfeltet mellem finans, miljø og fysisk infrastruktur har KPMG også hjulpet store infrastrukturforvaltere, som eksempelvis Sund & Bælt med at lave en datadreven vedligeholdelsesstrategi. ”Ved at samkøre finansielle data fra økonomisystemer og tekniske data fra sensorer og droner i asset management systemet kan vi lave simuleringer og scenarier og dermed tilrettelægge den mest hensigtsmæssige vedligeholdelsesstrategi for et fysisk aktiv. Det er noget, vi i KPMG generelt har stor succes med rundt omkring i verden. For en offentlig myndighed, der skal prioritere begrænsede midler, er det en fordel at kunne træffe datadrevne beslutninger, til gavn for miljøet og skatteborgerne” siger Jakob Blicher-Hansen. Grøn know-how KPMG er også engageret i smart city-projekter, der skal styre energiforbruget i byerne mere intelligent til gavn for klimaet og den fælles pengepung. ”En øget anvendelse af teknologi er i det hele taget en forudsætning for, at vi kan realisere visionerne i den grønne omstilling. Intelligente løsninger kan optimere de ressourcer, vi bruger på belysning, trafikstyring, opvarmning og alt det andet, der holder vores samfund kørende. Det er et vigtigt element i den grønne omstilling, at vi investerer i den type løsninger. Der er også et stort eksportpotentiale for Danmark i grøn teknologi og know-how,” siger Jakob Blicher-Hansen.

MICHAEL B. JENSEN. PARTNER, NEWTECH, KPMG. dvs. den etiske forpligtelse til at udvikle og bruge de nye værktøjer, teknologien giver mulighed for, fordi de kan gøre livet bedre for borgerne,” siger Michael B. Jensen. Hele værktøjskassen Som eksempel på, hvordan AI gennem relativt enkle værktøjer kan skabe markante forandringer i det offentlige, nævner han brug af maskinlæring som understøttelse af sagsbehandling. ”Bare det at få fordelt indkomne sager tog tidligere noget tid. I dag kan vi hjælpe offentlige kunder med en algoritme, som helt elementært tager ved lære af, hvordan man fordeler sagerne rigtigt og herefter sørger for, at det sker automatisk. Den hjælper også med at forberede selve sagsbehandlingen og sikre, at de nødvendige informationer er samlet sammen til medarbejderne.” KPMG arbejder også med at automatisere erhvervsrapporteringer til myndigheder og byggesagsbehandling i kommuner, hvilket har været efterspurgt af borgerne i mange år. I forhold til byggesagsbehandlingen arbejder KPMG bl.a. med at kombinere flere forskellige teknologier. ”Der er både traditionel IT, RPA (Robotic Proces Automation) og maskinlæring. Generelt vil det levere endnu mere værdi til myndigheder og borgere, når vi begynder at tænke de

”

Øget anvendelse af teknologi er en forudsætning for, at vi kan realisere visionerne i den grønne omstilling JAKOB BLICHER-HANSEN. PARTNER, INFRASTRUCTURE, GOVERNMENT & ENERGY, KPMG.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Man skal tage udgangspunkt i borgerens eller virksomhedens brugerrejse for at klarlægge, hvad der er en god digital løsning set fra brugerens synspunkt og sætte innovationen i højsædet. LARS INGEMANN, MANAGING DIRECTOR I DANMARK I ACCENTURE, HEALTH & PUBLIC SERVICE

FOKUSOMRÅDER FOR OFFENTLIG DIGITALISERING FREM MOD 2030 Accenture har et bud på, hvordan vi kan fastholde den globale førertrøje i offentlig digitalisering med afsæt i erfaringerne fra den aktuelle pandemi, der har tvunget os til en anden hverdag. Vi skal være endnu mere ambitiøse i at tage teknologien ind og tappe ind i innovationskraften. For hverdagen efter pandemien bliver ikke den samme, og dette er desværre nok heller ikke den sidste pandemi, siger Lars Ingemann, Managing Director i Accenture Danmark.

Af Flemming Østergaard anmark blev i 2020 for anden gang i træk rangeret i toppen på FN’s E-Government Survey. Undersøgelsen omfatter 193 lande og rangerer dem efter, hvor langt fremme de er med offentlig digitalisering. Danmark blev i FN-rapporten fremhævet på en række fronter. Vi roses som udgangspunkt for at have valgt en helhedsorienteret tilgang til offentlig digitalisering, der sætter borgeren i centrum og har stor fokus på at få alle med. Danmark fremhæves også for det mangeårige samarbejde med de tværoffentlige digitaliseringsstrategier, hvor stat, kommuner og regioner i fællesskab igangsætter tværgående initiativer, og sætter mål for den tværgående offentlige digitalisering. Et samarbejde, der bl.a. har udmøntet sig i central digital infrastruktur som NemID, Borger.dk og Digital Post. FN roser også vores lille land for at have igangsat en digital transformation, hvor der eksperimenteres med at udvikle digitale teknologier og digitale offentlige løsninger i et samarbejde med den private sektor, som også inddrager de danske teknologiske SMV’er. Investeringsfonden, som frem mod 2022 støtter række projekter med anvendelse af kunstig intelligens i kommuner og regioner, fremhæves også som vigtig. Accenture understøtter den digitale rejse Danmarks digitale rejse er skabt af en lang række aktører i et unikt samarbejde, og undervejs har Accenture spillet en vigtig rolle. Accenture er et konsulenthus med stor global rækkevidde og tæller 514.000 ansatte - heraf 800 i Danmark. Virksomheden er involveret i digital udvikling på statsligt, regionalt og kommunalt plan inden for bl.a. sundhedssektoren, KOMBIT, Skatte- og Justitsministeriet. Lars Ingemann er Managing Director i Danmark i afdelingen for Health & Public Service, og han understreger betyd-

ningen af, at vi fastholder momentum i den digitale rejse. ”Vi vil ambitiøse ting i Danmark, men så bliver vi fanget i denne pandemi, som i vores terminologi betyder at vi er fanget i en tilstand af ’collective displacement’ - vi er simpelthen blevet tvunget væk fra vores hverdag og normale adfærd på en lang række områder. Lige pludselig sidder vores leveranceapparat, borgerne og medarbejderne derhjemme. Vi må skrue ned for den fysiske kontakt, og borgerne må henvende sig ad andre digitale kanaler. Der er sket en forskydning i forhold til, hvordan tingene plejer at fungere. Vi har på kort sigt tilpasset os et stykke henad vejen, men det er jo ikke den sidste pandemi eller nedlukning, vi kommer til at opleve. Derfor skal vi opskalere de teknologier, vi bruger til frontline betjening i borgerservice - ikke blot til krisesituationer men også for at sikre bedre, hurtigere og mere effektiv betjening af borgerne og frigøre hænder til de opgaver, der kræver menneskelig kontakt.” Det handler bl.a. om elementer med kunstig intelligens, chatbots og voicebots, hvor sidstnævnte i stadig stigende grad og med træning af den kunstige intelligens kan genkende, hvad vi siger på dansk. ”Den slags bliver endnu vigtigere, hvis/når vi igen kommer i en situation som denne, dels fordi man har en lavere bemanding, og dels fordi den manglende fysiske kontakt tvinger borgerne til at bruge disse digitale kontaktflader. Så det er et i hvert fald et af de områder, hvor vi skal tage digitale skridt, hvis vi skal bevare den digitale førertrøje,” siger Lars Ingemann. Hvad angår voicebots er Danmark dog lidt bagud i forhold til især engelsksprogede lande, fordi dansk er et lille sprogområde og ikke har fået samme opmærksomhed som et af verdens største sprog. Men teknologien bevæger sig relativt hurtigt her, så man til visse ting har glæde af det allerede nu, selv om det ikke er 100 pct., påpeger Lars Ingemann og tilføjer, at Digitaliseringsstyrel-

sen arbejder med at etablere et såkaldt ”dansksproget talekorpus”. Telefonkontakt skal stadig være muligt ”I dag har man et første niveau, hvor folk ringer ind f.eks. med en henvendelse om frikort, og så finder voicebotten ud af at forholde sig til det og respondere korrekt på det. Vores erfaringer fra skatteforvaltning i Irland viser eksempelvis, at voicebots håndterer 55 pct. af alle samtalerne fra start til slut. Er det mere specialiserede henvendelser kan voicebotten på et tidspunkt være nødt til at ”give op” og må stille om til en medarbejder, og det skal også altid være en mulighed, både for dem, der er mindre komfortable med at korrespondere med myndighederne på den måde og i de tilfælde, hvor det er mere komplicerede forespørgsler.” Skattevæsenet er et stort fokusområde i den offentlige digitalisering, men stort set alle dele af frontbetjening i borgerservice skal løftes over på voice- og chatbots og få en højere grad af automatisering. Videokommunikation er også en del af den digitale fremtid. ”Video vil være relevant langt hen ad vejen, da det jo også er en kvalitet at få billede med. Video er ved at blive ret udbredt, bl.a. i sundhedsvæsenet, hvor det har været anvendt en del. Praktiserende læger vil dog i vid udstrækning have brug for at møde patienterne fysisk. Der er også nogle organisatoriske ting omkring, hvordan sundhedsvæsenet vil indrette sig, der spiller ind, ligesom der også er nogle spørgsmål omkring incitamenter til fysisk konsultation, en virtuel eller e-konsultation. Men der kommer til at ske meget i form af digitalisering af sundhedssektoren, bl.a. i form af hvordan vi bedre kan udnytte de mange data.” Også undervisningssektoren vil få stor fokus i de kommende år.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Foto: Unsplash

”Der er f.eks. behov for, at bl.a. universiteterne også tager et par skridt fremad med deres e-læringsuniverser i stedet for blot at kunne se en undervisningslektion på video eller downloade dokumenter. Der mangler mere noget mere digital interaktion i den egentlige undervisning, så der er ingen tvivl om, at det er et område, der skal kigges på.” Udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes oplevelse Afgørende for en vellykket digitalisering inden for de offentlige sektorer er, at man tager udgangspunkt i borgerens eller virksomhedernes oplevelse, pointerer Lars Ingemann. ”Man skal tage udgangspunkt i anvenderens brugerrejse for at klarlægge, hvad der er en god løsning set fra borgerens synspunkt - stedet for at tage den fra den systemmæssige vinkel. Når man tager udgangspunkt i brugerrejsen, så får man hurtigt øje på, hvor man har lavet en dårlig digital understøttelse af processen. Et vigtigt budskab i relation til offentlig service er, at man skal prøve at tænke en stærk, digital understøttelse ind og lægge stor vægt på innovation og generelt samle erfaringer og input fra ind- og udland.” Som eksempel på noget, der har fungeret godt, nævner han ATP’s løsning på udbetaling af indefrosne feriepenge. På kort tid lykkedes det for ATP at etablere et letforståeligt og fuldt digitaliseret setup, der sikrede samtidige udbetalinger til tre mio. danskere med brug af NemID og Nemkonto. ”I den fortsatte offentlige digitalisering er det vigtigt, at man i høj grad inddrager innovation og nytænkning når man står overfor svære problemer. Tag smitteopsporingen som eksempel. Her har man egentlig anvendt en klassisk, manuel model, hvor man har etableret et kontaktcenter, hvorfra man ringer ud til folk, der har været i nær kontakt med smittede. Det har bare vist sig ikke være særlig effektivt, fordi det har været svært at få fat i de nære kontakter og er svært at skalere.

Hvis man skal lave flere og hyppigere test, så skal man have fat i mange flere medarbejdere. Her kan man med fordel anlægge et innovationsperspektiv og indtænkte, hvordan de digitale værktøjer kan understøtte smitteopsporingen på en mere effektiv måde.” Myndigheder satser på flerleverandør-strategi og mixede udviklingsteam Den offentlige digitaliseringsrejse har ændret sig i forhold til leverandører. Før i tiden var det udbredt, at myndighederne lagde ”alle æg i én kurv” ved at overlade udviklingen af nye IT-systemer og programmer til en enkelt leverandør. ”Hele processen omkring nye systemer har ændret sig på flere områder. I dag er offentlige myndigheder gået væk fra det med, at man har én leverandør til et stort program til at det i dag er spredt ud på flere. Det virker godt, fordi man kan bringe flere kompetencer i spil og undgå monopollignende tilstande. Der er også en tendens i retning af, at når offentlige myndigheder skal ud i specialudvikling og måske opdager, at der ikke findes leverandører, der kan matche det, der efterspørges i et standardprodukt, så bruger de i større omfang end tidligere intern udvikling. De ansætter selv udviklere men ofte i et blandet setup, hvor de samtidig supplerer med eksterne udviklere til at stå i spidsen og lægge fundamentet processerne på plads, og så skalerer man derfra. Generelt tager myndighederne i dag selv større ansvar i at blive en del af en god løsning,” siger Lars Ingemann. Klimamålet er et vigtigt omdrejningspunkt i dansk politik, og her skal man også forsøge at tænke grønt i digitaliseringen. For store IT-systemer bruger meget strøm - globalt set er elforbruget i datacentre næsten lige så højt som Spaniens årlige strømforbrug, viser en rapport fra Accenture.

”Det, man nemt kan gøre, er at flytte fra de klassiske egne datasystemer, som man selv huser, til nogle grønne datacentre eller ud i skyen. Herved køber man sig ind i mere energieffektive løsninger, hvor man også nøjes med at købe den kapacitet, man bruger, og det giver en direkte positiv påvirkning på miljøet. Vi har lavet en stor undersøgelse, der viser, at ved at flytte datacentre til skyen kan der globalt set spares 59 mio. tons CO2-udledning årligt, svarende til at 22 mio. biler fjernes fra vejene,” siger Lars Ingemann.

FAKTA Accenture er en af verdens største konsulentvirksomheder, der er til stede i over 50 lande. Virksomheden har over 514.000 ansatte på globalt plan, heraf 800 i Danmark og over 7.000 i Norden og Baltikum. Accenture tilbyder en lang række rådgivningsydelser inden for bl.a. digital teknologi, strategi, interactive, operations og ledelse på tværs af alle sektorer. Virksomheden er selv på Fortune 500 - listen over de 500 største amerikanske virksomheder - og arbejder sammen med 91 af selskaberne på Fortune 100. Se mere på www.accenture.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Vi skal slå fast, hvad der er vores væsentligste politiske målsætninger, for digitaliseringen kommer til at spille en altafgørende rolle ANDRÉ ROGACZEWSKI, CEO I NETCOMPANY

DEN FORTSATTE DIGITALISERING AF DANMARK KRÆVER MOD OG POLITISKE VISIONER Danmark er nået langt i den offentlige digitalisering, men vi kan nå meget længere, siger André Rogaczewski, CEO i Netcompany. Han fremhæver særligt sundhed, uddannelse og verdensklasse servicering af borgere og virksomheder som områder, hvor vi har mulighed for at lave digitale og samfundsmæssige kvantespring, hvis vi har modet og visionerne.

Af Flemming Østergaard en offentlige digitalisering i Danmark er i verdensklasse, idet vi nu to gange i træk er løbet med førstepladsen i FN’s vurdering af, hvordan de 193 medlemslande klarer sig på den front. Kan vi holde fast i den position? For at kunne svare på det, mener André Rogaczewski, CEO i Netcompany, at vi er nødt til at bevæge os op i

helikopteren. ”Hvis vi skal kunne flytte os digitalt, så skal vi have nogle væsentlige politiske målsætninger. Vi skal definere, hvad det er, vi vil med vores samfund. Vi skal slå fast, hvad der er vores væsentligste politiske målsætninger, for digitaliseringen kommer til at spille en altafgørende rolle.” Helt overordnet mener han, at udgangspunktet er, at vi skal skabe et samfund med mere lighed, mere retfærdighed, mere gennemsigtighed. Vi skal undgå enhver opdeling af befolkningen i et A- og B-hold. Vi skal minimere svindel. Og vi skal skabe tillid til det demokratiske styre og samfundets institutioner.

”Noget andet og mindst lige så vigtigt er, at vi skal sikre, at vi i Danmark har en vedvarende høj konkurrenceevne, så vi kan skabe vækst, velstand og velfærd. Uden vækst er der ikke nogen velstand, og uden velstand er der ikke nogen velfærd. Alt det kan kun lade sig gøre, hvis vi stadig har en høj konkurrenceevne. En tredje ting er, at vi skal kunne beskytte Danmark. Det skal vi kunne digitalt, men vi skal også gøre det sundhedsmæssigt - vi har jo set betydningen heraf med Covid-19. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Danmark sidder på en guldgrube af muligheder for at blive sundere og lykkeligere ved hjælp af sundhedsdata og digitalisering. Vi kommer heller ikke udenom, at vi skal løse klimaudfordringen, og det kræver også digitalisering og data. Og som et grundlæggende fundament for det hele - vi kan ikke gøre alt det her uden, at vi har kompetencer i verdensklasse.” Det er mange og store politiske målsætninger, og skal de nås, så er det altafgørende, at folk tror på det, for mister de troen, falder det fra hinanden, understreger André Rogaczewski.

Danmark kan skabe den mest avancerede sundhedsplatform Han påpeger, at vi kan nå virkelig langt med digitalisering inden for sundhed og peger på Covid-19 pandemien, der har vist vigtigheden af indsigt og data i sundhedsområdet. ”Det var i starten svært at finde ud af, hvor mange danskere, der egentlig var smittet og hvem, der fejlede noget. Vi kunne blive det første land i verden med en national strategi for sundhedsdata. En platform, hvor regioner og kommuner med udgangspunkt i borgerens behov og situation kunne dele information og få et langt bedre overblik over patienter og sygdomsmønstre, og vi ville stå langt stærkere i krisesituationer. Vi kunne også for alvor blive det første land i verden med et privat-offentligt samarbejde om en sikker, anonymiseret ikke-personhenførbar adgang til sundhedsdata. Så vi kunne skabe endnu mere verdensledende forskning og innovation i den danske medicinalindustri og tiltrække endnu flere til vores life science sektor og hæve danskernes sundhedsniveau. Vi har jo haft CPR-nr. siden 1968 og har sundhedsdata, som hverken

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

kineserne eller amerikanerne pludselig kan opfinde,” siger André Rogaczewski. Hvis en sådan national sundhedsstrategi og platform blev til virkelighed, ville vi ramme flere af de politiske målsætninger i form af lighed og gennemsigtighed og et højt sundhedsniveau for alle - og for de stærke danske pharma virksomheder, der tjener masser af penge til Danmark, ville det kun forstærke konkurrenceevnen, hvis de fik adgang til en guldgrube af sundhedsdata. Afgørende er det naturligvis, at disse data er anonyme og ikke kan henføres til navngivne personer. Men selv om denne sikkerhed er på plads, lurer frygten for ’overvågningssamfundet’ i baggrunden. ”Som borgere skal vi have sikkerhed for, at vores personlige informationer og specielt på sundhedsområdet ikke kommer uden for vores egen kontrol. Men jeg er også dedikeret tilhænger af, at man skal blive klogere på anonymiserede data. Der er en del såkaldte sølvpapirshatte i Danmark, der er blevet forskrækkede over Google, Apple og Facebook men fortsætter med at bruge tjenesterne og samtidig lader frustrationen gå ud over de danske systemer. Men vi må ikke lade vores historiske naivitet i forhold til Google, Apple, Facebook og alt det her, som vi selv leverer data til, gå ud over vores fornuft og vores muligheder for at bygge verdens bedste og mest retfærdige samfund ved hjælp af digitalisering.” Videndeling og digitale værktøjer i uddannelsessektoren Uddannelsessektoren er et andet stort og meget vigtigt område, hvor André Rogaczewski ser et stort behov for digitalisering. ”Folkeskolen i dag er resultatet af 200 års udvikling. Hvis folkeskolen skulle laves i dag for første gang, ville den se helt anderledes ud med de digitale hjælpemidler og værktøjer, der er derude og børnenes brug af sociale medier. Det jeg også savner i dag i folkeskolen er mere videndeling på tværs, så børnenes indlæring ikke alene afhænger af, om de har en lærer, der er god til at forklare. Danmark kunne blive det første land i verden med en teknologisk videndelingsplatform til alle undervisningsmaterialer. Her kunne lærerne også dele, hvad de laver af forberedelser. Hvis en lærer i Skagen f.eks. havde lavet en fremragende video om Slaget på Reden, hvorfor så ikke bruge den i stedet for selv at skulle starte forfra? Lærerne skal jo ikke konkurrere med hinanden men kan med fordel lade sig inspirere af videnskabens verden, hvor forskning bygger på forskning.” Han mener også, at den digitale verden i langt højere grad burde udnyttes til at tage hensyn til, at børn lærer bedst på forskellige måder og i forskellige tempi, og der kunne man med fordel udvikle nye eller bruge eksisterende apps og spil, som erfaringen viser kan speede indlæringen op.

Også i andre dele af undervisningssektoren efterlyser han mere videndeling. ”Med de digitale virkemidler i dag kan du få adgang til de allerdygtigste lærere. Eller den allerdygtigste pædagog. Eller den allerdygtigste professor fra Harvard, der kan fortælle dig lige præcis hvordan den artikel skal forstås. Hvis vi skal se fremad for at være konkurrencedygtige på universiteter, faguddannelser og andre uddannelser skal vi åbne op for, at den bedste fagviden kan komme ind, og det kan sagtens være en professor, der sidder i USA eller andre steder,” siger André Rogaczewski og understreger at uddannelsesinstitutionerne til gengæld altid skal lægge stor vægt på det sociale samvær og det fysiske samarbejde. ”Vi skal møde de unge i øjenhøjde, og i dag er det på nettet med apps og digitalisering. Vi skal forholde os til at verden forandrer sig, vi kan ikke længere bruge de samme midler. Vi skal se på nye standarder og digitale pensum - vi har haft pensum baseret på fysiske bøger i århundreder. Tiden er til flere digitale læremidler og en sikring af at alle børn får del i den udvikling ikke kun dem med ressourcestærke forældre.” Det er en fordel at være et lille land Men der er også andre dele af det offentlige, der trænger til en digital overhaling, og det gælder bl.a. klimaudfordringen, finans, svindel, administration, lovgivning, skattevæsenet, moms … ”Vi kunne blive det første land i verden, der på tværs af det offentlige og private har nogle helt fælles standarder og begreber for vand, elektricitet, varme, byggeri, vedligehold af bygninger - for alle de ting, der udleder rigtig meget CO2, så vi ved præcis, hvordan tingene hænger sammen og kan planlægge bedre og optimere produktion og forbrug. Og der kan vi noget, fordi vi er et lille land. Alt det her kan vi jo gøre meget bedre i Danmark end så mange andre steder, fordi der ikke er så langt hen til dem, der skal gøre det her i fællesskab. Sæt 10 tilfældige mennesker ind i et rum her i Danmark, så er der en god chance for, at de er forbundet ved, at de kender nogen, der kender nogen. Og sætter du 10 mennesker sammen, som alle sidder i nogle roller, der går på tværs af de emner, vi snakker om, så kan rigtig meget lige pludselig lade sig gøre. Der skal ikke meget til, før tingene kommer til at flyve, og det skal vi udnytte, så vi kan blive foregangsland på mange områder og skabe nye eksporteventyr,” siger André Rogaczewski. ”Vi skal aldrig mere have en ’Britta’. Om 10 år skal man grine ad Britta-sagen og sige, hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, og det samme om milliardskandalen med udbytteskat. Vi skal digitaliseres, så den slags ikke sker mere. Vi skal bruge digitaliseringen til alle de ting, som er kedelige, kvantificerbare og præcise inden for administration og borgerservice. Og

så skal vi bruge mere tid på de menneskelige afgørelser, som kræver særlige vurderinger. Dem skal vi være dygtige til, mens computerne tager sig af de andre ting. Som f.eks. at du skal have 145 kr. tilbage i moms. Og det kræver, at vi får moderniseret systemer, som er 40 år gamle, som faktisk kan være/er bomber under vores land. Det er den slags systemer, som gør, at nogen kan snyde systemet og skabe følelsen af uretfærdighed i samfundet.” André Rogaczewski betegner sig selv som grundlæggende optimist og tror, at hvis vi vil, så får vi et samfund, der er endnu mere retfærdigt og transparent, end det er i dag. ”IT er det, folk bruger mest tid på hver dag. Teknologi er under vores fingerspidser det meste af vores vågne tid nu. Det påvirker vores hoveder og hele vores liv. Derfor kan det undre mig, at man stadig diskuterer digitalisering som noget separat. Digitalisering er indbegrebet af politik. Men der mangler større indsigt og kompetence på feltet, også hos politikerne. Vi må være flere i den offentlige sektor, der går ud og siger: Det her kan gøres meget smartere og bedre. Der ligger et kvantespring lige foran os. Det har ikke noget med penge at gøre. Det har noget med prioritering, mod og vision at gøre,” siger direktøren i Netcompany.

FAKTA Netcompany Netcompany blev grundlagt i år 2000 og har siden været stærkt involveret i den offentlige digitalisering af Danmark. Det er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader. Netcompany har hovedkvarter i København og er internationalt orienteret med over 3.000 medarbejdere i seks lande. Selskabet er børsnoteret og indgår i eliteindekset OMXC25. Læs mere på www.netcompany.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KOMMUNERNES FÆLLES IT-MAND:

SÅDAN SKAL KOMMUNALE IT-INDKØB DRIVE DIGITALISERINGEN Digitaliseringen har de seneste år buldret frem i den offentlige sektor, og der er ingen tvivl om, at kommunerne spiller en hovedrolle i den fortsatte udvikling. Det kræver noget særligt af kommunernes it-indkøbere. Vi har talt med KITA-formand Henrik Brix.

Af SKI - Staten og Kommunernes Indkøbsservice or 10 år siden købte kommunerne stort ind af hardware, netværk og servere. I dag er det i højere grad softwareprodukter og cloudløsninger, der ryger i den kommunale indkøbskurv. ”Den, der var god til at købe computere, printere og kopimaskiner tilbage i 00’erne, er ikke nødvendigvis god til at kravspecificere ydelser ude i skyen. Når man køber en computer, er det let at se, om man har fået det, man bestilte. Med softwareprodukter og konsulentydelser er det straks sværere.” Sådan lyder det fra den 55-årige KITA-formand Henrik Brix, da snakken falder på, hvilke udfordringer de kommunale it-indkøbere står overfor lige nu. ”Det er ikke lige så let at gennemskue og følge op på, om man rent faktisk har fået det, man har betalt for. Samtidig spiller kommunerne en hovedrolle i digitaliseringen af den offentlige sektor – og det stiller større krav til it-indkøbere og kontraktmanagere ude i kommunerne,” fortsætter han. Han peger samtidig på, at it-indkøbet er blevet langt mere professionaliseret som følge af de store krav, der stilles til digitaliseringen af den offentlige sektor. En udvikling, der har fået it-indkøbet til at rykke ud af it-afdelingen og ind i forretningen: “It bliver i stadig højere grad en integreret del af velfærden. Det stiller krav til det, som it-systemerne skal kunne. Samtidig udvikler teknologien sig hurtigere og hurtigere: Hvor man før kunne have en it-funktionalitet i 10 år, før man skulle skifte, ældes den enten hurtigt, eller man bliver overhalet

FAKTA Det offentliges indkøb på SKI’s it-aftaler Det offentlige køber ind for ca. 380 mia.kr. årligt – heraf står kommunerne for ca. 100 mia. kr. I 2015 købte kommunerne it- og teleydelser gennem SKI for ca. 1,7 mia. kr. I 2020 var tallet 2,4 mia. kr. It-aftaler fylder 71 pct. af SKI’s omsætning Hvis vi går 10 år tilbage, var de helt store aftaler computere, servere, print og telefoni. Det har ændret sig i takt med digitaliseringen, der stadig kræver store mængder hardware og telefoni, men særligt har øget behovet for software. De seneste fem år er omsætningen på SKI’s softwareaftaler vokset med 60 pct. fra 982 mio. kr. i 2015 til 1,5 mia. kr. i 2020, mens salget på hardwareaftalerne også er steget, men dog relativt mindre. Nye it-aftaler på vej fra SKI i 2021 02.06 – Standardsoftware (28. marts 2021) 50.43 Tablets – (13. maj 2021) 02.15 It-rådgivning (maj 2021) 50.45 og 50.46 Datakommunikation/WAN (1. september 2021) 02.08 Tele og data (primo oktober 2021) 02.17 It-konsulenter (Q4 2021)

og understøtter denne modularisering og flerleverandørstrategi.

”

It bliver i stadig højere grad en integreret del af velfærden. Det stiller krav til det, som it-systemerne skal kunne. Samtidig udvikler teknologien sig hurtigere og hurtigere: Hvor man før kunne have en it-funktionalitet i 10 år, før man skulle skifte, ældes den enten hurtigt, eller man bliver overhalet indenom af et andet og bedre system. Derfor er behovet for at kunne omstille sig hurtigt også større end nogensinde.

It-udviklingen kræver også nye indkøbsløsninger Når man låser et indkøbsområde, der som it er i hastig forandring, låser man samtidig kommunerne fast i uhensigtsmæssige it-løsninger. Og her sætter udbudsloven nogle begrænsninger, mener Henrik Brix. Det er også et billede, man kan genkende hos SKI. Og derfor er man ved at se på nye muligheder for at sammensætte aftalerne på it-området. Det fortæller it-forretningsudvikler Leon K. Johansen: “I dag har it-systemer mange forskellige opsætningsmuligheder. Det betyder, at flere kommuner kan leve med det samme standardsystem. Til gengæld har kommunernes behov for opsætning og konfiguration af software aldrig været større. Det afspejler sig i den måde, vi tænker i indkøb af it på fremover og i den måde, vi udarbejder aftaler på nu i forhold til tidligere.” I den forlængelse henviser Leon K. Johansen til det kommende dynamiske indkøbssystem 02.06 Standardsoftware, hvor man regner med at have over 100 leverandører og mulighed for at tilkøbe rådgivning og dermed hjælp til fx at få overblik over eksisterende cloud-produkter.

HENRIK BRIX, KITA-FORMAND

indenom af et andet og bedre system. Derfor er behovet for at kunne omstille sig hurtigt også større end nogensinde.” Nej til det digitale væg-til-væg-tæppe Netop som følge af den hastige udvikling inden for it, ser vi også i kommunerne en tendens væk fra at ville have det, Henrik Brix betegner som et væg-til-væg-tæppe med en samlet it-løsning fra én enkelt leverandør, der dækker det hele. ”It-systemerne bliver mere modulariserede. Det gør de, fordi nogle leverandører er gode til ”rugbrødssystemet”, mens andre er gode til noget meget specialiseret,” siger Henrik Brix og tilføjer: ”Der kommer flere og flere leverandører på markedet for it i takt med den digitale udvikling. Samtidig er kommunernes behov for specialtilpasset it faldende. Kombineret med, at standardsoftware kan mere og mere, så forudser vi en bevægelse mod, at flere og flere kommuner vil bruge standardfunktionalitet fra cloud-løsninger som en form for digitalt kludetæppe,” siger han. Han peger samtidig på, at det er kommunernes mangeårige arbejde med rammearkitektur og den fælleskommunale infrastruktur – altså de kommunale støttesystemer - der muliggør

”

I dag har it-systemer mange forskellige opsætningsmuligheder. Det betyder, at flere kommuner kan leve med det samme standardsystem. Til gengæld har kommunernes behov for opsætning og konfiguration af software aldrig været større. Det afspejler sig i den måde, vi tænker i indkøb af it på fremover og i den måde, vi udarbejder aftaler på nu i forhold til tidligere LEON K. JOHANSEN, IT-FORRETNINGSUDVIKLER I SKI

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Borgerne farer alt for tit vild eller føler, at de ender som kastebold mellem forskellige myndigheder. Her mangler vi helt tydeligt mere digital sammenhæng. Men der er noget, der tyder på, at det offentlige ikke i tilstrækkelig grad har opdaget det endnu STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR, CEO I AKQA DENMARK OG FORMAND FOR IT-BRANCHENS UDVALG

DET OFFENTLIGE OG BORGERNE TALER FORBI HINANDEN Mens det offentlige mener, at de skaber sammenhængende borgerløsninger, så er danskerne lodret uenige. Det viser nyeste tal fra IT i Praksis fra Rambøll.

8% af de offentlige myndigheder synes selv, at de leverer en god sammenhæng i de offentlige services. Det forholder sig dog helt omvendt, hvis du spørger befolkningen. Her siger 65% procent, at der ikke er en god sammenhæng i de offentlige digitale løsninger.

”Borgerne farer alt for tit vild eller føler, at de ender som kastebold mellem forskellige myndigheder. Her mangler vi

helt tydeligt mere digital sammenhæng. Men der er noget, der tyder på, at det offentlige ikke i tilstrækkelig grad har opdaget det endnu,” udtaler Steffen Blauenfeldt Otkjær, CEO i AKQA Denmark, og formand for IT-Branchens udvalg for den gode brugeroplevelse. Administrative skel mellem kommune, region og stat, eller blot mellem forskellige afdelinger indenfor den enkelte myndighed er en stor udfordring. Borgeren skal alt for ofte kende systemet, håndbære sine data og være koordinator for sin egen sag, for at få den nødvendige service. ”Det offentlige system er meget kompleks, men de enkelte løsninger hverken kan eller skal rumme hele denne kompleksitet. Derfor er digital sammenhæng så afgørende for vores digitale omstilling. Borgeren skal holdes digitalt i hånden og føres gennem de forskellige løsninger, og data skal kunne følge med borgeren hele vejen gennem systemet, ellers misser vi de største digitale potentialer,” udtaler Steffen Blauenfeldt Otkjær. Brugerne skal inddrages i udviklingen Skal man lave borgernære og sammenhængende løsninger, viser al erfaring, at det er vigtigt, at man inkluderer brugerne helt fra starten i udviklingsprojekterne. Tallene fra IT i Praksis viser dog, at det især er kommunerne, der halter bagud, når det handler om at inddrage brugerne

tidligt. I 50% af tilfældene har man nemlig først inddraget brugerne sent i udviklingsprocessen.

”På trods af masser af strategier om mere nærværende og sammenhængende offentlige løsninger, så må vi bare konstatere, at der stadig er et stykke vej at gå. Og det ser ud som om, at det især er i kommunerne, man kan blive bedre til at involvere brugerne,” siger Steffen Blauenfeldt Otkjær. IT-Branchen anbefaler at det offentlige styrker arbejdet med at beskrive borgernes brugerrejser gennem det offentlige, og sikre at de mest almindelige ”rejser” understøttes bedre digitalt. Vi har allerede set flere gode eksempler på denne type af arbejde, f.eks. i forbindelse med skilsmisse, hvor resultatet både var bedre offentlig service, og markante offentlige besparelser.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SKAB MERE VÆRDI I DIGITALISERINGEN AF DET OFFENTLIGE Det offentlige kan få endnu mere ud af digitaliseringen, hvis de sikrer, at politiske beslutninger ikke uhensigtsmæssigt spænder ben for forankring af digitale strategier; at flere it-arkitekter varetager løsninger på tværs af systemlandskaber. Og endelig bør det offentlige have mere fokus på den indledende købsfase.

Af Pia Bundgaard Hansen igitaliseringen i det offentlige buldrer derudaf. I oktober 2020 annoncerede ECD et nyt Digital Government Index (DGI), hvor Danmark ligger på en fjerdeplads globalt, når det kommer til at digitalisere den offentlige sektor. På FN’s E-Government Survey fra juli 2020 indtager Danmark for anden gang i træk førstepladsen. ”Der er ingen tvivl om, at det offentlige Danmark er langt fremme, når det kommer til digitalisering. Men vi kan se, at der stadig er plads til at skabe endnu mere værdi for borgerne og skattekronerne,” siger Amir Mirzay Chirazi, Chief Commercial Officer hos Knowledge Cube A/S, der især peger på de tre hovedudfordringer. Den første er, at politiske beslutninger får større konsekvenser, end hvad der er med i overvejelserne. Den anden er manglen på it-arkitekter med tværgående fokus og ansvar for det enkelte ministerium, region eller kommune. Og endelig den tredje udfordring; som knytter sig til, at det offentlige bør have større fokus og bruge mere tid på den indledende købsfase. Politiske beslutninger spænder ben for strategien Hos Knowledge Cube sætter de fokus på den første udfordring, hvor politiske beslutninger uhensigtsmæssigt får store konsekvenser for digitaliseringen: ”Når vi ser en ministerrokade eller et regeringsskifte, får det

konsekvenser for digitaliseringsstrategien i de berørte ministerier, de underliggende departementer og styrelser. En ministerrokade, som vi fx så her sidst i januar, hvor flere ressortområder flytter sammen med ministre, forstyrrer det digitale roadmap og strategien i det enkelte ministerium. Det gælder på alle niveauer - lige fra de mindre systemtilpasninger til ret store og omfattende tilpasninger. Det betyder i flere tilfælde også et konkret stop i udviklingsprojekterne, der skal understøtte digitaliseringsstrategierne,” siger Amir Mirzay Chirazi.

at placere et ansvar for den bagvedliggende arkitektur, der skal forankre og understøtte den respektive digitaliseringsproces. Uanset om det drejer sig om beslutninger om strategi til cloud, open source, køb af standard software eller skræddersyede løsninger. Det tværgående fokus vil kræve en nytænkning hos mange offentlige instanser. Danmarks Miljø Portal, hvor op mod 150 organisationer giver input, er et lysende eksempel på, hvordan en digitaliseringsstrategi på tværs af systemlandskaber lykkes.

Lad arkitekterne definere landskaberne Udfordringerne kunne ifølge Amir Mirzay Chirazi undgås, hvis det offentlige udarbejdede 3-4 års planer på tværs af ministerier. Løsningen ville forankre digitaliseringsstrategierne markant dybere på tværs af partiskel og rokader. Hvilket leder frem til den anden hovedudfordring i det offentlige Danmark: Manglen på it-arkitekter med tværgående fokus og ansvar. ”I det offentlige Danmark ser vi desværre en mangel på bredtfavnende it-arkitekter, som både kan koordinere løsninger på tværs af systemlandskaber og bevare det tværgående fokus og samtidig have ansvaret for det enkelte ministerium, departement, styrelse, kommune eller region,” forklarer Amir Mirzay Chirazi. Ministeren eller departementschefen har sjældent selv overblikket, når det kommer til digitaliseringsstrategien, så Amir Mirzay Chirazi understreger, at det netop er helt centralt

Brug mere tid i den indledende købsfase Knowledge Cube opfordrer det offentlige Danmark til at bruge mere tid på den indledende købsfase. ”Det er min opfattelse, at kunderne bruger meget tid på at forberede et udbud, hvor leverandørerne kun inddrages i mindre omfang, hvilket ofte giver bedre vilkår for de store spillere og i få tilfælde de nuværende leverandører. Jeg tror, man med fordel kunne åbne for en bredere indledende dialog, hvor langt flere leverandører involveres. Både for at blive klogere på, hvad markedet reelt kan tilbyde, men også sikre sig, at man som kunde får de mest relevante tilbud,” forklarer Amir Mirzay Chirazi og understreger, at han er opmærksom på, at Udbudsloven selvfølgelig skal overholdes. Men der er behov for at øge konkurrencen og åbenheden, så de bedste digitale løsninger, der skaber sammenhængskraften, kommer i spil.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Der er ingen tvivl om, at det offentlige Danmark er langt fremme, når det kommer til digitalisering. Men vi kan se, at der stadig er plads til at skabe endnu mere værdi for borgerne og skattekronerne. AMIR MIRZAY CHIRAZI, CHIEF COMMERCIAL OFFICER HOS KNOWLEDGE CUBE A/S

Mindre løsninger tegner fremtiden Kongstanken om digital sammenhængskraft driver Knowledge Cubes egne arbejdsmetoder i udviklingen af løsningerne til borgere, kunder, virksomheder og offentlige institutioner. ”Kunderne kan ofte ikke forudse alle deres forretningsmæssige behov mange år frem. Derfor er vi fortalere for små agile løsninger, som er lette at integrere i stedet for én stor kompleks løsning, der skal rumme en masse forskelligrettet behov,” siger Danny Dyrman Christensen, der er adm. direktør i Knowledge Cube, og han uddyber: ”I stedet for at kravsspecificere alt i detaljer bør kunderne hellere italesætte deres aktuelle behov. På den måde arbejder kunderne og leverandørerne efter samme mindset og får skabt en afgrænset løsning, der både løser et forretningsmæssigt behov og efterfølgende kan udbygges. Det giver kortere time to market og reducerer kundens omkostninger. Når vi arbejder agilt og udvikler afgrænsede løsninger, er det også lettere for kunderne at afprøve muligheder undervejs og skifte kurs uden de store omkostninger. Fornyelse af legacy systemerne En udfordring i markedet, som rammer både kunder og leverandører, er legacy it-systemer. De er overhalet af den teknologiske udvikling, hvor nye forretningsmæssige behov stadig bygges ind i løsningen og skaber knopskydninger. Det

Danny Dyrman Christensen, adm. direktør i Knowledge Cube

tilføjer ekstra kompleksitet i løsningen, og hvor omkostning ifm. løsningen stiger og stiger. Hertil kommer, at legacy systemer sjældent opfylder det sunde princip om at være overdragelige. Så kunden risikerer reelt at blive fastlåst på systemer og leverandører. ”Vi har selv erfaring med, at nogle systemer sagtens kan få en række ekstra gode leveår gennem en veltilrettelagt modernisering, mens andre systemer bedst lader sig erstatte af helt nye systemer. Her har kunder og leverandører mulighed for at gentænke løsning, så det ikke blot bliver en 1:1 version af den gamle løsning,” forklarer Danny Dyrman Christensen. Større dynamik og fornyelse i markedet Mindre løsninger er også med til at skabe også en større dynamik i markedet, fordi det typisk er dyrt for kunderne at flytte et stort system fra en leverandør til en anden. Det fremmer samarbejder på tværs af leverandør, og at flere leverandører kender det omfattende systemlandskab i det offentlige. ”Når flere leverandører kender løsningerne, bliver det automatisk lettere og billigere for kunderne at orientere sig mod et bredere felt af udbydere og dermed sikre de mest effektive løsninger,” fortæller Danny Dyrman Christensen, og han uddyber: ”Det kræver selvfølgelig, at leverandørerne forstår de offentlige

Amir Mirzay Chirazi, Chief Commercial Officer hos Knowledge Cube A/S

landskaber, men her man rigtig godt hjulpet på vej med fællesoffentlige standarder, fokus på infrastrukturer der forbinder systemer og understøtter genbrug af data.” Flere leverandører skaber fornyelse og er desuden med til at løfte den offentlige digitalisering yderligere.

FAKTA Knowledge Cube A/S, der tæller omkring 50 medarbejdere, er et konsulent-og it-udviklingshus, som siden 2005 har skabt digital sammenhængskraft for borgere, kunder, virksomheder og offentlige institutioner, primært i Danmark. Vi arbejder ud fra et agilt mind-set og er en ansvarlig samarbejdspartner for kunderne. Læs mere på www.knowledgecube.net

F2. ÈN PLATFORM. UENDELIGT MANGE LØSNINGER

Banebrydende teknologi. Banebrydende enkelt Vi kender vist alle sammen historien. IT er uhyggeligt kompliceret, dyrt og langsommeligt og kun noget, som meget få mennesker sådan virkelig kan forstå. Og snakker vi så IT i det offentlige? Puh ha, så bliver det da først virkeligt tungt. Eller gør det? Med F2 har vi skabt det, som mange troede var umuligt: en fuldt integreret platform med alle de funktioner, som myndigheden har brug for i forvaltningen. Standardsoftware, som er designet og udviklet i tæt samarbejde med danske myndigheder. Klar til drift og uden behov for mange konsulenttimer til specialprogrammering. F2 kan understøtte og automatisere alle typer af fagprocesser. Både de små sager og de store komplekse sagsområder som tilskudsadministration, tilsyn og afgørelser. Det er muligt, fordi F2 har indbygget en særlig procesmotor, som kan konfigureres til at understøtte alle trin i sagsforløbet fra selvbetjening til sagsbehandling, journalisering og ledelsesrapportering. Og når I får nye behov, er det nemt at konfigurere F2 videre, så løsningen ikke bliver forældet. Det er banebrydende. Og banebrydende enkelt. Og det viser en helt ny vej for offentlig digitalisering.

Niels Tanderup, Director Global Affairs

Leverandør til 75 danske myndigheder cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus med kontorer i København, Berlin, Washington og Dubai. Vi har arbejdet med offentlig digitalisering siden 2005, og i dag er der mere end 75 danske myndigheder, der bruger F2 – herunder 16 ud af de 19 danske ministerier. Mange offentlige IT-projekter har vokseværk og bliver forsinkede Offentlig digitalisering er vigtig, men ofte kendetegnet ved langvarige og dyre IT-projekter. Det skyldes en forældet tilgang og teknologi, hvor mange leverandører stadig bygger skræddersyede løsninger baseret på softwarekomponenter og moduler, som skal tilpasses og integreres. Idéen om at se software som byggeklodser, der kan sættes sammen til forskellige løsninger, lyder jo umiddelbart besnærende. Men virkeligheden er desværre store projekter med vokseværk, forsinkelser og budgetoverskridelser. Offentlig digitalisering behøver ikke at være kompliceret og tage lang tid Med F2 tilbyder vi en ny og langt mere effektiv tilgang til digitalisering. Baseret på standardsoftware og en unik implementeringsmetode, som tager direkte afsæt i brugerne og den måde, forvaltningen arbejder på. Det sparer mange timer og betyder både hurtigere projekter, besparelser og ikke mindst projekter med lavere risici. Samtidig giver metoden jer adgang til et unikt erfaringsgrundlag, som er opsamlet gennem vores mange F2-projekter i både Danmark og internationalt.

Resultaterne taler for sig selv Vi ved godt, at mange IT-folk siger, at det er umuligt: men med F2 og den indbyggede procesmotor har vi bevist, at det er muligt at levere store komplekse fagsystemer baseret på standardsoftware. Det har givet målbare resultater. Både i form af glade brugere, besparelser, øget produktivitet og bedre borgerservices. Og så fører F2 til løsninger, som både er mere fleksible og meget nemmere at vedligeholde. Standardsoftware giver mange fordele og et unikt klubmedlemskab cBrain frigiver jævnligt nye versioner af F2, og du kan automatisk blive opgraderet til den nyeste version, når det passer dig. Det er helt unikt: en international brugerklub med mere end 100 forskellige myndigheder og vidt forskellige fagprocesser, som alle kører på præcis samme platform og løbende opgraderer. Læs mere på cbrain.dk og se nogle af de mange forskellige løsninger, som i dag kører på F2 Digital Platform. Og er du nysgerrig nok til, at du gerne vil tale med os, så sidder vi klar på tlf. 7216 1811.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CORONAKRISEN HAR GIVET DANMARK ET DIGITALT WAKE-UP CALL På min første arbejdsdag den 4. januar i mit nye job som ansvarlig for digitalisering i DI satte jeg mig foran computeren hjemme i Værløse. Mine nye medarbejdere og de fleste chefkolleger var sendt hjem på grund af coronarestriktioner, og en første arbejdsdag med fælles morgenmad og hilse-påmøder var afløst af en endeløs række af Teams-opkald. Af Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital og chef for digitaliseringspolitik i DI

anmark var og er ramt af coronablues. Virksomheder slås med at holde hjulene i gang, folk på hjemmearbejde begynder for alvor at være trætte af onlinemøder – ikke mindst for de af os, der samtidig skal være tutorer for vores hjemsendte skolebørn. Ingen af os kan komme i byen og få en på opleveren i det kulturliv og på de restauranter og barer, der ikke har måttet tage imod os i månedsvis. Nu er vaccinen så endelig ankommet, heldigvis, og imens kæmper vi for at kunne genåbne ved hjælp af ugentlige test. Og forhåbentligt er børnene snart retur på deres skoler. Et lyspunkt i en usædvanlig kold og mørk tid er imidlertid den måde, vi har mødt krisen på. Vi er gået til modangreb. Vist samfundssind ved at følge myndighedernes anbefalinger og i det hele taget gøre alt, hvad vi kan for at holde Danmark i gang. Vi har alle sammen i helt usædvanlig grad taget nye digitale våben i brug i kampen mod pandemien. Coronakrisen har givet Danmark et digitalt wake-up call. Over alt er planerne om at tage de nyeste teknologiske og digitale værktøjer i brug hevet ud af skuffen og taget i brug i en fart. Virksomheder har i alt hast fået videokonferencer og onlinemøder op og stå som en fast rutine, karavaner af lastbiler har kørt it-udstyr rundt til de mange hjemmearbejdspladser. Skoler og uddannelser har måttet stable digital fjernundervisning på benene for at kunne give elever og studerende de nødvendige kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet.

Skal vi være helt ærlige, så fandtes teknologierne allerede ude i virksomhederne og på de offentlige arbejdspladser – længe inden COVID-19 nåede frem – men mange af dem blev kun sjældent taget i brug. Fra den ene dag til den anden blev situationen så en helt anden. I sundhedsvæsenet blev der skruet op for brugen af digitale værktøjer til at opspore og bekæmpe virussen. Danmark fik en smittestop-app, og midt i det hele også et digitalt kørekort, som færdselspolitiet ikke var nødt til at tage i hånden, men blot kunne skanne. De digitale løsninger er udviklet i tæt samarbejde med det private erhvervsliv, på samme måde som udbredelsen af kviktest over hele landet også skete i et tæt samarbejde. Vores statsminister har udtalt, at hun er blevet digitalt omvendt, og det er ikke mindst, fordi digitaliseringen har vist sig som et vigtigt værktøj i kampen mod pandemien. Nu er vi klar til at tage næste skridt med et digitalt coronapas, som DI har foreslået, og som vi nu skal udvikle sammen med Finansministeriet og sundhedsmyndighederne. Coronapasset bliver en vigtig nøgle til genåbningen af vores land. Et digitalt coronapas skal både kunne vise, om du er vaccineret, har en frisk negativ test eller bærer antistoffer – så kommer der heller ikke vaccinetvang ind ad bagdøren. Men det virkelige digitale wake-up call fra coronakrisen er, at vi nu skal gribe momentet og bruge digitaliseringen som et redskab til at videreudvikle vores velfærdssamfund til gavn for os alle – både borgere og virksomheder – skabe arbejdspladser og dermed øge velstanden i Danmark.

Det kræver, at vi ikke alene fortsætter det gode og tætte samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv til at udvikle nye løsninger, men også at vi tager samarbejdet til helt nye højder. Virksomhederne og det offentlige må og skal samarbejde på en helt ny, tæt og mere transparent måde for finde de nye teknologiske løsninger, som der er hårdt brug for i kampen mod sygdomme og i kampen for et bedre klima. Og virksomheder, myndigheder og politikere skal arbejde meget tættere sammen om fremtidens løsninger til en moderne offentlig sektor. Vi er gode til at samarbejde i Danmark – det er en af vores styrker. Og det skal vi i langt højere grad udnytte og nytænke. Vi skal ikke tillade, at samarbejdet strander på komplicerede udbudsregler og en jagt efter mindste fællesnævner på en offentlig bundlinje. Det kommer der kun dårligere løsninger ud af, som oven i købet ofte viser sig blot at blive endnu dyrere i sidste ende. Ligesom resten af Danmark glæder jeg mig til snart at få fysisk selskab af kolleger og medarbejdere, efterhånden som vi kan genåbne. Sammen med vores mange dygtige medlemsvirksomheder arbejder vi intenst på at komme med vores bud på, hvordan vi i et helt tæt samarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder kan gøre vores samfund endnu bedre ved hjælp af de digitale muligheder.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

INDSIGTER I DATA ER VORES VIGTIGSTE VALUTA En tidssvarende offentlig sektor kan med brug af moderne teknologi og digitalisering skabe innovation og vækst i vores samfund. Digitalisering giver allerede store gevinster, og med flere digitale løsninger og brugen af Cloud får vi frigjort flere ressourcer til velfærdssamfundets kerneydelser.

Af Henrik Ernlund Pedersen, Administrerende Direktør, SAS Institute, Danmark

vis vi skal skabe mere innovation i den offentlige sektor, skal vi udnytte de muligheder, ny teknologi rummer. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt forståelse for, hvorfor og hvordan digitalisering kan give bedre velfærd. Det, vi skal udnytte, er, at enorme mængder offentlige data kombineret med en stadigt voksende processorkraft i skyen giver nye muligheder for at træne algoritmer på en meget stor skala og realisere gevinster i brugen af kunstig intelligens. De offentlige institutioner, der til fulde formår at udnytte disse muligheder fremover, vil stå ekstremt stærkt, når det gælder sikkerhed, tilgængelighed, fleksibilitet, lave omkostninger og de vil være innovationsparate. Vi bliver også nødt til at definere, hvad det er for et digitalt samfund, vi gerne vil være i, og dernæst skal vi blive enige om, hvordan vi udvikler det. Forandringerne kommer ikke af sig selv. Vi skal investere, gøre ting anderledes, og vi skal turde tage nye skridt. Det vil gøre os mere agile og modstandsdygtige. Hvad er det for investeringer, vi, som samfund, skal foretage? og hvordan lykkes vi? Det er store spørgsmål.

”

Offentlige myndigheder kan ikke oprette store digitale tjenester alene. De har brug for regeringer for at give de rette betingelser for, at de kan få succes. KILDE. WWW.MCKINSEY.COM

Jeg ser disse gode tendenser: • Vi ser for tiden en politisk prioritering af samfundets digitale omstilling blandt andet i programmer for digitale signaturprojekter. Det er meget positivt og kan være med til at give innovation et vigtigt løft. • Digitalisering er en stærk forandringskraft – der skal handle om at optimere vores velfærdssamfund. Vi skal handle på baggrund af forståelsen af den nytte, vi kan skabe. • Digitalisering kan skabe øget transparens. At træffe beslutninger er kernen i enhver offentlig organisation. Den offentlige sektor skal være transparent om sine handlinger og har et kæmpe ansvar for en tidssvarende forvaltning og en effektiv borgerservice.

• Debat om demokratisering af data. Ny teknologi skal kunne bringes i spil med en smidig lovgivning, og der skal skabes øget tillid til, at myndigheder kan drage samfundsnytte af persondata på en ansvarlig måde, der bevarer tillid og beskytter data. Intelligente beslutningsmetoder resulterer i hurtigere og bedre beslutninger Med et betydeligt pres på den offentlige sektor for at udnytte ressourcer bedre end nogensinde før, bliver det især vigtigt at forbedre effektiviteten af beslutningsprocesser på måder, der sikrer, at de rigtige tjenester leveres rettidigt og skaber værdi. Intelligente beslutningsmetoder er en moderne, analytisk drevet beslutningstilgang, der kombinerer styring af forretningsregler, realtidsregistrering af begivenheder, beslutningsstyring og stærke avancerede analysefunktioner til at automatisere og styre en række operationelle beslutninger. Intelligent beslutningstagning resulterer i bedre beslutninger og færre fejl. Offentlige institutioner skal træffe pålidelige og etiske beslutninger. Disse beslutninger skal være ensartede for alle, anvendes retfærdigt og være gennemsigtige og revidérbare. Alle skal være sikre på, at beslutninger er upartiske, og at der er ansvarlighed i processen. Intelligent beslutningstagning muliggør alt dette. Beslutninger træffes næsten i realtid. Det reducerer forsinkelsen mellem at identificere muligheder og handle på dem. Som et resultat er beslutninger mere nøjagtige og relevante - hvilket fører til færre udfordringer og lavere omkostninger og mindre risiko. Den direkte vej til en datadrevet, digitalt transformeret offentlig sektor. Den offentlige sektor vil blive oplevet som succesfuld. Brugen

af intelligente platforme, der udnytter kontekstrelevante-, realtids- og sikre borgerdata, bevæger sig fra systemer med optegnelser mod systemer af indsigter, der føder ind i en offentlig sektor, der skaber umiddelbar værdi for borgeren. Min anbefaling er at være nysgerrig på de digitale muligheder og implementere intelligente beslutningsmetoder på alle niveauer. At levere smarte offentlige tjenester i den digitale tidsalder er meget mere end automatisering af interne processer, der resulterer i større effektivitet. At blive en intelligent organisation kræver meget bredere tænkning: Det handler om at forene forskellige områder af en offentlig organisation under én fælles vision om kontinuerlig forbedring muliggjort af analytisk afledte beslutninger. Intelligent beslutningstagning er den mest effektive måde at udvikle sig til en virkelig datadrevet organisation med fuld transparens.

FAKTA SAS Institute Analytisk software understøtter digitalisering med AI, Cloud og OpenSource www.sas.com/nordicgovernment

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Når brugere er tvunget til at arbejde ud fra bestemte fagsystemer, og de systemer ikke tilbyder en sikker online-oprettelse og redigering af dokumenter, så er man ikke compliant i forhold til GDPR. LARS HINTZE ANDERSEN, CEO, PARTNER I DANIA SOFTWARE

SÅDAN KAN PERSONDATA I DOKUMENTER HÅNDTERES SIKKERT I SKYEN Brug af cloud-tjenester i det offentlige kan få persondata til at flyde på forskellige enheder. Hvis kommuner og andre myndigheder vil udnytte mulighederne i skyen og samtidig leve op til GDPR, skal de sikre sig, at deres sags- og dokumentløsninger tilbyder brugerne sikker online oprettelse og redigering af dokumenter, lyder rådet fra Dania Software.

Af Peter Klar

takt med digitaliseringen af den offentlige sektor har diverse cloud-løsninger gjort mange arbejdsgange i det offentlige nemmere og mere fleksible for medarbejderne, men brug af cloudtjenester gør det vanskeligere at håndtere personfølsomme oplysninger, når dokumenter for eksempel florerer på forskellige enheder, som hver især har adgang til en skytjeneste. Det er en problemstilling, softwarevirksomheden Dania Software kender alt til. Dania Software er mangeårig Microsoft-ekspert og hjælper kommuner og andre offentlige myndigheder i hele landet med både at få fuldt udbytte af Microsoft 365 og samtidig leve op til sit GDPR-ansvar. Det er nemlig ingen selvfølge, at de nyeste cloud-løsninger og ansvarlig omgang med borgeres personoplysninger følges ad. Det ses ikke mindst i forbindelse med den øgede brug af Microsoft 365 sammen med de specialiserede dokument- og sagshåndteringssystemer, der findes inden for de forskellige fagområder i den offentlige sektor.

Online-dokumenter udgør en risiko Det er for alvor blevet vigtigt at have styr på, hvordan personfølsomme oplysninger bliver håndteret, når brugere benytter onlineudgaven af Microsoft 365 sammen med deres fagsystem, forklarer CEO, partner i Dania Software, Lars Hintze Andersen. ”Tidligere kunne brugere åbne og redigere dokumenter i Word på den computer, de sad ved, uden at være bekymret for at

lække personfølsomme oplysninger. Men i dag er arbejdsgangene ændret markant. Nu arbejder brugerne i det offentlige i højere grad på mobile enheder som smartphones og tablets, hvor de skal kunne tilgå sager direkte fra deres sags- og dokumenthåndteringssystemer og foretage redigering af dokumenter online i Microsoft 365.” Og det er her, problemet opstår. Ved at benytte onlineudgaven af eksempelvis Word placeres der automatisk et midlertidigt dokument i OneDrive eller lokalt på enheden, uden at brugeren er klar over det. Hertil har brugeren mulighed for selv at gemme kopier af dokumentet uden for sags- og dokumentsystemet. ”Dette dokument er brugeren ikke herre over, og det kan potentielt indeholde personfølsomme oplysninger, hvilket udgør en markant risiko. Når brugere er tvunget til at arbejde ud fra bestemte fagsystemer, og de systemer ikke tilbyder en sikker online-oprettelse og redigering af dokumenter, så er man ikke compliant i forhold til GDPR. Hvis en borger spørger sin kommune, hvor den har oplysninger liggende om vedkommende, kan kommunen ikke svare korrekt, når oplysningerne ligger spredt på forskellige enheder, der ikke er overblik over. Derfor er vores budskab til alle offentlige myndigheder, at de sikrer sig, at deres respektive sags- og dokumentløsninger tilbyder slutbrugerne sikker online oprettelse og redigering af dokumenter,” siger Lars Hintze Andersen. Partnerskab med Microsoft Dania Softwares løsninger integrerer til samtlige fagsystemer

i den offentlige sektor, og ifølge Lars Hintze Andersen er der meget få af de aktuelle systemer til dokumenthåndtering og sagsbehandling, der tilbyder sikker online-redigering af dokumenter. ”Det er der mange grunde til. En helt central årsag er, at Microsoft stiller krav om, at man skal indgå et særligt partnerskab for at få mulighed for kunne foretage sikker redigering i skyen med Microsoft 365.” Dette partnerskab har Dania Software indgået med Microsoft, og på den baggrund har Dania Software skabt sin nye løsning Connect 365, som er et essentielt bindeled, der løser problemet med lokale kopier mellem det offentliges systemer og Microsoft 365. ”Når en bruger påbegynder redigering i onlineudgaven af Word, sørger Connect 365 for, at dokumentet placeres i en sikker og krypteret lokation i Microsoft Azure, som bliver slettet efter endt redigering. Data ligger samme sted som kundens Microsoft 365, nemlig i Microsofts datacentre i EU. Denne komplicerede integration kan benyttes af alle systemer via en simpel API,” forklarer Lars Hintze Andersen. Brugeren mærker ingen ændring For slutbrugerne er der ikke ændret noget. Arbejdsgangene er, som de plejer. Der er blot tale om en ændring i den bagvedliggende tekniske arkitektur, der gør, at brugerne nu kan bruge onlineudgaven af Microsoft 365 til redigering uden at efterlade personfølsomme oplysninger. ”Vi har allerede solgt og leveret de første løsninger til regioner

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

CEO, partner i Dania Software, Lars Hintze Andersen.

og kommuner og kan se et stort behov fra de offentlige kunder, der ønsker at få fuld udnyttelse af Microsoft 365 i deres dokumenthåndtering. I den forbindelse samarbejder vi også tæt med flere ledende systemleverandører til den offentlige sektor, som ønsker at integrere Connect 365 i deres system.” Optimering af licenser Udover at den løser en teknisk problemstilling og sikrer GDPR-compliance, er Connect 365 en attraktiv business case for offentlige kunder, der kan spare mange penge på deres Microsoft-licenser til medarbejderne. “Det er langt fra alle, der har behov for de mange funktioner, en klient-installation af Microsoft Office giver. Mange medarbejdere har ikke fast kontorplads og har muligvis nok i en browserudgave af Office på sin laptop, tablet eller smartphone til at redigere de få dokumenter, de har med at gøre i det daglige. Ved at flytte en gruppe af medarbejdere ud i skyversionen af Office er der basis for at reducere omkostningen til licenser til Microsoft markant, hvilket er en effektiv måde at spare skattekroner.” Fra 8.000 til 5 skabeloner Dania Software har udviklet IT-løsninger til det offentlige igennem 20 år. Kerneproduktet er DynamicTemplate, som bruges af 75% af danske kommuner samt i mange andre offentlige myndigheder og institutioner som ministerier og universiteter. DynamicTemplate er en skabelonløsning, der gør op med det

væld af dokument-skabeloner, der hidtil har været i det offentlige på grund af de mange forskellige sagstyper og fagområder. I en typisk dansk kommune reducerer DynamicTemplate antallet af skabeloner fra 8.000 til bare en håndfuld. Disse få grundskabeloner integreres til alle organisationens systemer og vedligeholdes centralt. Ud fra disse få skabeloner kan DynamicTemplate genere alle typer af dokumenter inden for alle fagområder. Det sker gennem valg og tildeling af fraser ud fra de regler og ønsker, der er defineret lokalt for de forskellige typer af breve og dokumenter. DynamicTemplate findes også i skyen, og kombineret med Connect 365 kan det offentlige skabe og redigere dokumenter sikkert online. Ny lov om tilgængelighed på vej Et andet aspekt af det at oprette og redigere dokumenter som offentlig myndighed er at sikre tilgængelighed. Udover sikring af persondata er der ifølge Lars Hintze Andersen lige nu kraftigt stigende opmærksomhed på følgerne af EU’s nye tilgængelighedsdirektiv, som efter alt at dømme bliver dansk lov til sommer efter Folketingets forestående tredjebehandling. Direktivet forpligter firmaer og myndigheder til at tænke tilgængelighed ind i deres dokumenter, produkter og tjenester ved at følge europæiske tilgængelighedsstandarder – ikke mindst til gavn for handicappede borgere. Mere end halvdelen af danske kommuner benytter Dania Softwares løsning AccessibilityFixer til at sikre tilgængelighed i dokumenter direkte i Office.

FAKTA Dania Software har siden 1998 hjulpet private og offentlige virksomheder med at skabe smartere og mere effektive digitale arbejdsgange gennem Microsoft-baserede løsninger. Connect 365 gør det let for alle systemer i det offentlige at redigere dokumenter i Office Online uden at gå på kompromis med datasikkerheden. DynamicTemplate er en skabelonløsning, som skaber smartere arbejdsgange ved at effektivisere skabelonhåndtering og dokumentoprettelse. Med integration til størstedelen af dokumenthåndteringsog fagsystemer i Danmark er DynamicTemplate det offentliges foretrukne valg. Se mere på www.daniasoftware.com/da/connect-365-landing

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Af Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT

FREMTIDENS DIGITALISERING SKAL BYGGES PÅ ET FUNDAMENT AF TILLID OG TRANSPARENS Vi er kommet langt med den offentlige digitalisering i Danmark. Nu er det nødvendigt at bringe digitaliseringen til næste niveau – og det handler først og fremmest om at skabe mere tillid og transparens.

Af Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT er har været fart på den offentlige digitalisering i Danmark i de seneste årtier. Coronapandemien og nedlukningen af vores samfund har kun være med til at speede udviklingen yderligere op. Rapporten IT i praksis 2020-21, som Rambøll og Dansk IT udgiver, viste i efteråret, at den fysiske nedlukning i det offentlige havde fået tre ud af fire myndigheder til at fremskynde udrulningen af digitale løsninger. Blandt andet viste undersøgelsen blandt samtlige kommuner og regioner samt statslige organisationer, at 80 procent havde øget den digitale kommunikation med borgere og virksomheder. IT i praksis dokumenterer også, at en række nye teknologier stormer frem i den offentlige sektor. Som det ses i figuren, er vi nu i en situation, hvor data- og procesautomatisering (f.eks. RPA) er den mest benyttede af de nye teknologier med 89 procent. Kunstig intelligens og maskinlæring, der i dag anvendes af 33 procent, står til at boome i de kommende år, så 91 procent af myndighederne vil have taget det i brug i 2023, ifølge rapporten fra Rambøll og Dansk IT.

Tillid og transparens Den digitale udvikling bliver kun en succes, hvis den finder sted på et solidt fundament. Nøgleordene for dette fundament er ikke mindst tillid og transparens. Anvender vi teknologier som big data, machine learning og automatisering på den rigtige måde, er der mange potentielle gevinster for både borgerne og myndighederne. Omvendt kan en uhensigtsmæssig anvendelse betyde, at digitaliseringen udfordrer den afgørende tillid mellem borgere og myndigheder. Opgaven er derfor at finde en balance, hvor vi både udnytter de mange nye digitale muligheder og samtidig sikrer, at borgerne kan have tillid til myndighedernes indsamling og anvendelse af data. Digitaliseringen af den offentlige sektor skaber helt nye muligheder for at gentænke og styrke velfærdsstaten. F.eks. er det i langt højere grad end tidligere muligt at automatisere sagsgange, at spotte og hjælpe udsatte borgere i tide, at skræddersy undervisningen til den enkelte elev, at sætte en stopper for socialt bedrageri og at opdage en sygdom hos en borger, før det er for sent. Vi nærmer os hastigt en situation, hvor det i princippet kun er fantasien og vores etiske og moralske kompas, der sætter grænser.

Her er det centralt, at både virksomheder og den offentlige sektor forholder sig til individets ret til en privatsfære, sådan som konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, Margrethe Vestager, udtrykte det i et interview i forbindelse med OffDig 2020 – Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Vi skal sikre, at den indsamling og anvendelse af data, der finder sted, er nem at gennemskue. Hvis borgeren eller kunden ikke oplever det, risikerer vi, at den ‘techlash’-bølge, der allerede i dag rører på sig, for alvor vil begynde at rulle. Som samfund skal vi udnytte det potentiale, der ligger i digitale teknologier, men vi skal gøre det på den rigtige måde. Ellers ender det med at give bagslag. Dataetik er essentielt Dansk IT har udgivet en række anbefalinger til, hvordan dataetik kan blive en grundlæggende del af den videre digitalisering i både den offentlige og private sektor. Her lyder en af

anbefalingerne, at ”Borgeren ejer egne data”. Med det menes, at det bør være et gennemgående princip i både det offentlige og private, at man som individ selv kan beslutte, hvilke data om ens person, der indhentes og opbevares, og hvordan data anvendes. Man bør derfor altid kunne få indsigt i, hvor data, der vedrører ens person, stammer fra, til hvilket formål de blev indsamlet, samt hvem der har tilgået ens data. Herunder bør muligheden for at kunne sige fra også sikres. Konsekvensen kan eksempelvis være en mere besværlig sagsgang, fordi en offentlig myndighed ikke har de nødvendige data som udgangspunkt - men det bør altid være individets ret at kunne træffe det valg, lyder budskabet fra den dataetiske arbejdsgruppe. Et princip som dette er ikke blevet mindre vigtigt med udviklingen i retning af mere automatisering, maskinlæring og kunstig intelligens. Tværtimod er det helt afgørende, at den videre digitalisering i den offentlige sektor bygges på et fundament af tillid og transparens.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Du kan komme let i gang med en enkel løsning med kamera og konferencetelefon der opfylder dit behov, uanset hvor du befinder dig.

DET ER TID TIL AT BEGYNDE AT SE HINANDEN FOR ALVOR Uanset om man arbejder på kontor eller i undervisningssektoren, har 2020 været året, hvor man måtte lære at bruge online-tjenester i dagligdagen til at dække både sociale og arbejdsmæssige behov. Men er kvaliteten god nok?

Af Kåre Peitersen er er næsten gået et år, siden hjemmet blev den nye arbejdsplads for mange af os. Vi måtte forlade vores faste plads på kontoret eller i klasseværelset med blot en pc under armen og indrette køkkenet, soveværelset eller stuen til formålet. De fleste har nok fået øjnene op for, at fjernundervisning og online møder godt kan fungere. Men vi må også erkende, at der er plads til forbedring – især når det gælder kvaliteten af lyd og billede. Hvor vi i starten havde en høj accept af dårlig kvalitet, fordi vi regnede det for en midlertidig løsning, er vi nu blevet mere kritiske. Og hvad med fremover? Det skal der tages stilling til meget snart. Velkommen til ‘hybridmødet’ Ifølge Global Workspace Analytics kommer de fleste af os, der kan, til at arbejde hjemmefra mindst to dage om ugen efter pandemiens afslutning. Det betyder, at vi har tre klare – og lige vigtige – mødesteder at forholde os til. Vi mødes hjemmefra, fra fælleskontoret og fra vores mødelokaler. “Det forretningskritiske møde kan lige så godt finde sted fra køkkenbordet, som det kan fra kontoret eller mødelokalet, og så skal de rigtige betingelserne være til stede, uanset hvor mødet finder sted”, siger Charlotte Skou, der er Business Strategy & operational Manager hos Ergotel. Fjernundervisning På skolerne oplever vi, at hvad man troede var en midlertidig tilstand, hvor opgaver blot kunne gives digitalt til selvstudie, nu er blevet en permanent løsning i hverdagen. Det er derfor blevet vitalt, at eleverne får undervisning på samme høje niveau som i klasseværelset, og det kræver både god og klar lyd og skarpt billede.

”Undervisning handler ikke kun om at indhente information. Det handler om at vinde din lærers tillid, blive engageret og motiveret. Det er kun muligt, hvis vi virkelig ser og hører hinanden”, siger Jörgen Rönnqvist, områdesalgschef Nordic og Baltic hos Konftel. Så hvor starter vi? “Som med alle udfordringer er grundlaget for at opnå en god løsning, at vi tør ændre vores holdning og tilgang. Her vil jeg fremhæve to vigtige ting: For det første er vi nødt til at erkende, at et digitalt møde er et reelt møde på lige fod med fysiske møder. For det andet skal vi acceptere, at hjemmet ikke blot er et midlertidigt mødested, men et lige så gyldigt mødested som kontoret eller skolen”, mener Charlotte Skou. Der er hjælp at få Ergotel A/S tilbyder sparring og rådgivning sammen med deres partnere. Virksomheden er value add distributør af produkter fra bl.a. den svenske producent Konftel, der har specialiseret sig i professionelle lyd- og billedløsninger til både det offentlige og det private. ”Vi ved, at vi lever i verden, der udvikler sig konstant og at nye behov opstår og kræver nye løsninger. Målet er at skabe lige så gode rammer for online møder, som de velkendte, fysiske møder, og vi samarbejder derfor med de bedste leverandører, så vi sikrer at tilbyde den bedste kvalitet”, forklarer Charlotte Skou. Det behøver ikke være en stor investering at hæve kvaliteten af lyd og billede betydeligt. Der findes mange løsningsmuligheder tilpasset både hjemmet og når der arbejdes eller undervises på afstand.

FAKTA 3 tips til det gode, digitale møde 1) Lyden. Lyd er det mest grundlæggende både i undervisnings- og mødesituationer. Jo mindre vi skal anstrenge os for at lytte, des mere får vi ud af det, der bliver sagt. Anvender du en konferencetelefon, skal mikrofoner og højtaler være af høj kvalitet med god lyd. 2) Billedet. Brug altid et eksternt kamera med høj billedkvalitet, og tænk over højden, vinklen og at lyset i rummet lyser på dig – og ikke bag dig. På den måde bliver ansigtsudtryk og mimik tydeligere. 3) Keep it simple. Det skal være lige så nemt og intuitivt at afholde møder og undervisningssessioner fra et mødelokale som hjemme foran computeren. Tænk derfor over, hvordan opsætning og tilslutning kan gøres enkel og lettilgængelig, så mødetider overholdes, og kvaliteten af tiden sammen optimeres. Læs mere på Ergotel’s tema side om løsninger til bl.a. fjernundervisning: www.ergotel.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PÅ DIGITALISERINGSREJSE MED DE DANSKE KOMMUNER RPA og automatiseringsbølgen har ramt de fleste danske kommuner. Her digitaliseres tunge arbejdsgange, og robotter benyttes til at trække data ud samt til at sammenstille data og lægge oven på mange forskellige fagsystemer og datakilder. Digitale værktøjer bruges dermed til at understøtte den offentlige administration og sikre gennemsigtighed samtidig med, at de skaber effektivitet og tryghed både for borgere og kommunens medarbejdere. Af Pia Bundgaard Hansen

om medarbejder i kommunen ligger der et stort arbejde i at servicere borgerne. Dette gør sig ikke kun gældende for de medarbejdere, der er i direkte kontakt med borgerne, men er et vilkår hele vejen rundt – også når det gælder anmodninger om sags- og aktindsigt eller kommunaløkonomiske betalinger og refusioner på tværs af forvaltninger. Disse opgaver kan være tunge og tidskrævende for kommunens medarbejdere og er præget af mange manuelle processer. Når det gælder kommunaløkonomiske betalinger og refusioner på tværs af forvaltninger, kan det være uoverskueligt for sagsbehandleren at danne sig et fuldstændigt overblik og dermed sikre en korrekt afregning kommunerne imellem. Dette eksempelvis hvis en borger flytter kommune. Borgeren får måske et handicaptilskud fra en forvaltning og en førtidspension fra en anden forvaltning. ”Den enkelte medarbejder i kommunen skal typisk indsamle data på tværs af forvaltninger og bruge kostbar tid på at gennemgå og sammenligne informationerne. Tid som i stedet kunne være brugt på kerneopgaverne i kommunen – og netop derfor kan det give stor værdi for kommunerne at digitalisere og automatisere opgaven, da det vil lette arbejdsopgaven betydeligt,” fortæller Kjartan Jensen, adm. direktør hos Dataproces, der er et IT- og konsulenthus med speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration. MARS skaber overblikket Hos Dataproces har de udviklet platformen MARS, der skaber overblik over alle kommunaløkonomiske betalinger og refusioner. MARS giver blandt andet kommunens medarbejdere overblik over borger- og kommunale data, kommunens økonomidata samt data fra kommunens pensions- og ydelsessystemer. Herudover fungerer MARS som et unikt hjælpeværktøj ift. lovgivningen på det mellemkommunale område. ”Noget af det MARS særligt bidrager til, er at effektivisere den digitale administration og skabe sammenhæng på tværs. Her skaber MARS retfærdighed for borgeren, tryghed for medarbejderen – uanset anciennitet, og sikrer også en ensrettet praksis i kommunens behandling af sager og beskyttelse af personfølsomme data,” siger Kjartan Jensen og uddyber: ”MARS opgraderer kommunernes teknologi og muliggør, at

gende områder, så den enkelte kommune kan skræddersy den løsning, der passer til dem og skalere op eller ned efter behov. Yderligere er MARS bygget op imod og understøtter rammestrukturen i kommunernes fælles digitaliseringsstrategi, og understøtter med al selvfølgelighed GDPR.

”

Noget af det MARS særligt bidrager til, er at effektivisere den digitale administration og skabe sammenhæng på tværs KJARTAN JENSEN, ADM. DIREKTØR HOS DATAPROCES

kommunen spejler, hvad konsulenter i årevis har løst af opgaver for kommunerne.” MARS indeholder nyeste lovgivning Væsentligt er det også at bemærke, at MARS altid er opdateret efter nyeste lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen. Derudover sikrer platformen både kvaliteten i sagsbehandlingen og giver desuden indblik i, hvor der opstår fejl i data. Den digitale platform er bygget op i moduler og underlig-

FAKTA MARS - Fordele og udbytte • Korrekte økonomiske transaktioner og refusioner via unikke sagsbehandlerlister • Økonomisk overblik over den enkelte borger og dennes familiehistorik • Institutions- og adressehistorik • Understøttelse af lovgivning og jura • Fremtidig kvalitetssikring • Minimering af behovet for fremtidig ekstern konsulentbistand. Læs mere på www.dataproces.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

MIN SAG - EN PLATFORM FOR GENNEMSIGTIGHED

kommunerne bruges der også mange ressourcer på at ekspedere anmodninger om sags- eller aktindsigt fra borgere. Hos Dataproces har de i samarbejde med Silkeborg Kommune udviklet selvbetjeningsværktøjet Min Sag, der imødekommer borgerens adgang til egne data. Platformen øger gennemsigtigheden og understøtter GDPRs krav om adgang til egne data. ”Værktøjet tilgodeser også den kommunale medarbejder, som normalt skal bruge meget tid på at finde de ønskede dokumenter frem, når borgeren beder om aktindsigt. Medarbejderen skal indhente viden på tværs af forvaltninger og gennemlæse bunker af dokumenter for at sikre, at andre borgeres personfølsomme oplysninger censureres. Hele den proces, kan vi understøtte og lette med Min Sag,” forklarer Kjartan Jensen. Overskuelig præsentation til borgeren Platformen Min Sag gør brug af robotter og kunstig intelligens (AI) til at indsamle og behandle informationerne. De relevante data samles i et enkelt overskueligt dokument med indholdsfortegnelse. Sagsbehandleren skimmer herefter dokumentet, som nu er klar til at blive sendt til borgeren i e-Boks. Borgerne, der ønsker sagsindsigt f.eks. gennem borger.dk, kan med Min Sag også afgrænse søgefeltet og eksempelvis fremsøge informationer afgrænset på forskellige parametre. Min Sag er som MARS opbygget i moduler, så kommunen kan skalere op eller ned. 3. part kan søge indsigt Mange kommuner oplever også, at 3. parter søger aktindsigt. Her kan et tillægsmodul til Min Sag håndtere an-

modninger fra 3. parter, bisiddere, advokater, forsikringsselskaber, værger eller borgerens nye bopælskommune. ”Vi arbejder også på at udvide modulerne, så f.eks. journalister, regioner og styrelser også sikkert kan bruge værktøjet,” forklarer Kjartan Jensen, der fortæller, at Dataproces også har udviklet et budgetteringsværktøj til kommunerne. Budgetteringsværktøjets muligheder Budgetteringsløsningen er et digitalt værktøj, der gør det nemmere for kommunerne at analysere deres budgetter. Budgetteringsværktøjet anvender ikke kun sidste års regnskaber til at skabe et forecast hos kommunerne, men bruger også mange forskellige typer data f.eks. fra Christiansborg, Nationalbanken og de økonomiske vismænd. Kombinationen og bredden i data sikrer et mere realistisk billede af kommunernes fremtidige budget. ”Værktøjet sikrer, at kommunerne får alle nuancerne med i budgettet. Vokser befolkningen, fremskriver værktøjet ikke blot med antal borgere, men giver et mere nuanceret budget basereret på, hvilken type borgere der flytter til kommunen som f.eks. pensionister, børnefamilier eller borgere med særlige behov,” fortæller Kjartan Jensen. Oplev hvordan hverdagen bliver nemmere Hos Dataproces er fokus på at understøtte kommunernes arbejde gennem digitale løsninger og værktøjer. Desuden uddanner Dataproces kommunens medarbejdere i brugen af værktøjerne samt varetager alle opdateringer og service på løsningerne. På den måde kan kommunens medarbejdere koncentrere sig om kerneopgaverne samtidig med, at kommunen sparer både tid og konsulenttimer.

Derudover står Dataproces altid til rådighed og kommer gerne ud og præsenterer de forskellige løsninger og værktøjer.

FAKTA Min Sag - Fordele og udbytte • Forkortet sagsbehandlingstid • Øget digital selvbetjening • Kommunen skal ikke bruge tid på at udsøge akter på borgeren • Understøtter kontrolarbejde ved automatisk identifikation og markering af uvedkommende, personhenførbare oplysninger og udvalgte søgeord • Alle handlinger og sager logges i løsningen • Anvendes og indstilles af kommunen via online brugerinterface • Anvendes af borgere via kommunens hjemmeside, borger.dk og e-Boks • Er i tråd med visionerne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi samt den nye persondataforordnings skærpede krav i forhold til borgernes adgang til egne sager Læs mere på www.dataproces.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Nogle gange minder tilgangen til digitaliseringen af den offentlige sektor lidt om bilfabrikation før 1950’erne, hvor bilerne blev håndbygget PER TEJS KNUDSEN, CEO CBRAIN

STANDARDER GIVER DEN OFFENTLIGE SEKTOR LANGT MERE FOR PENGENE

Hvert år bruger Danmark 20 mia. på digitalisering af den offentlige sektor, og mange af de traditionelle modulbaserede og håndkodede it-løsninger er allerede forældede, når de lander på skrivebordene. Danmark kunne spare milliarder og implementere løsninger meget hurtigere ved at basere sig på standard-software, fordi danske myndigheder arbejder ud fra samme tilgang i deres sagsbehandling.

Af Pia Bundgaard Hansen ffentlige it-projekter bliver jævnligt forsinkede. Det kræver ekstrabevillinger, og millionbeløbene hvirvler rundt i luften som frostsneen, der har ramt Danmark, når man taler investeringer i offentlig digitalisering. I modsætning til den private sektor bliver mange af systemerne i den offentlige sektor stadig designet og bygget individuelt. Men det er dyrt at bygge skræddersyede løsninger, og de er besværlige at opdatere, når der fx kommer en lovændring. Derfor koster it-løsninger i den offentlige sektor skatteyderne milliarder af kroner. ”Nogle gange minder tilgangen til digitaliseringen af den offentlige sektor lidt om bilfabrikation før 1950’erne, hvor bilerne blev håndbygget. I dag er bilindustrien standardiseret, automatiseret og ikke mindst effektiviseret. Den samme tankegang kan implementeres for it i den offentlige sektor,” forklarer Per Tejs Knudsen, grundlægger af cBrain og CEO.

FAKTA cBrain er et softwarehus, der blev stiftet i 2002. cBrain er børsnoteret og har udviklet standardsystemet F2, som understøtter offentlig forvaltning. F2 benyttes af mere end 75 danske myndigheder, herunder 16 ud af 19 ministerier. Læs mere på www.cbrain.com

Standarder fungerer i det offentlige Danmark Mange eksperter vil sige, at det ikke kan lade sig gøre at standardisere løsningerne til offentlig digitalisering, når det kommer til de store fagsystemer. Men hos cBrain har de med deres løsninger modbevist påstanden. cBrain leverer i dag deres standardiserede og konfigurerbare løsninger til mange myndigheder i den danske centraladministration. Mere end halvdelen af departementerne i de danske ministerier bruger standardsystemet F2, herunder Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Internationalt opererer cBrain i Tyskland, England, Frankrig, USA og De Forenede Arabiske Emirater. ”Vores rejse begyndte med, at vi satte os ind i, hvordan de offentlige myndigheder arbejder. Da vi forstod den proces og bureaukratiets tankegang, kunne vi udvikle it, der understøtter den,” siger Per Tejs Knudsen og uddyber: ”Erfaringen viste hurtigt, at selv om det faglige indhold af sagsbehandlingen selvfølgelig varierer bredt fra fx Miljøministeriet til Transportministeriet, så er tilgangen til sagsbehandlingen stort set den samme, og derfor kan it standardiseres,” siger Per Tejs Knudsen. Komplekse it-løsninger kan leveres på få måneder En styrelse løser mange forskellige opgaver og kan have hundredvis af processer. Normalt bliver der designet og bygget et nyt fagsystem til hver proces. Det tager mange år, og ofte er de sidste løsninger ikke færdige, før de første er forældede. Hos Miljøstyrelsen er cBrain i gang med at digitalisere styrelsens ca. 250 processer, baseret på standardsoftware. Det betyder, at mange processer bliver digitaliseret parallelt, og fordi digitaliseringen baseres på standarder, tager det ofte kun få måneder at digitalisere selv komplekse opgaver som tilskudsadministration.

”Når vi bruger standarder, kan vi på få måneder udvikle it-løsninger til mange fagprocesser. Det er muligt, fordi sagsbehandlingen og opbygningen af ordningerne stort set er ens,” forklarer Per Tejs Knudsen. Hos cBrain har de gang på gang bevist, at systemerne kan udvikles i løbet af ganske få måneder, hvilket står i kontrast til de traditionelle it-projekter, som ofte er flere år undervejs. Offentlig digitalisering - Danmarks næste eksportguldæg cBrain har allerede bevist, humlebien kan flyve, og virksomheden eksporterer i dag med succes løsninger til en række lande både i EU og globalt. Finansministeriet i De Forenede Arabiske Emirater har netop indstillet cBrains ESR-løsning (Economic Substance Regulations) til WSIS-prisen, som er sponsoreret af United Nations. Prisen uddeles som en international anerkendelse af projekter, der understøtter implementering af WSIS-mål, herunder specielt tiltag som bidrager til implementering af de 17 verdensmål. ”United Nations har flere gange i træk kåret Danmark som nummer et i verden, når det kommer til offentlig digitalisering. Samtidig har de standardiserede it-løsninger et enormt eksportpotentiale, fordi tankegangen bag bureaukratiet og sagsbehandlingen i den offentlige sektor er den samme overalt i verden,” forklarer Per Tejs Knudsen. Potentialet er der bestemt. Kig blot på EU, hvor nogle af de emner, som står højst på dagsorden, er klima, digitalisering og miljø. Danmark er samtidig blandt de bedste i verden, når det kommer til offentlig digitalisering, og det kan dermed blive Danmarks næste eksporteventyr i rækken af succeser præcist som Life Science, fødevarer og vindmøller.