Issuu

ANNONCETILLÆG MAJ 2022

LIFE SCIENCE FORSKNING ER GRUNDLAGET FOR DEN STANDARDISEREDE, EVIDENSBASEREDE OG ACCELEREREDE TILGANG TIL DIAGNOSTIK OG BEHANDLING, SOM KRÆFTPAKKERNE I DAG REPRÆSENTERER, OG SOM ER FUNDAMENTET FOR KRÆFTBEHANDLINGEN I HELE LANDET. Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Læs mere side 14

DET KRÆVER EN INDSATS AT RUSTE DANMARK TIL NY TEKNOLOGI OG MEDICIN Brian Mikkelsen, adm. direktør hos Dansk Erhverv

Læs mere side 2

EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING SKAL PRIORITERES Susie Stærk Ekstrand, direktør Pharmadanmark

Læs mere side 10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET KRÆVER EN INDSATS AT RUSTE DANMARK TIL NY TEKNOLOGI OG MEDICIN Det danske sundhedsvæsen er stærkt, og der er ingen tvivl om, at vores land kan tilbyde behandling af høj kvalitet, når vi bliver syge. Men hvis vi ønsker at blive ved med at udvikle og styrke vores sundhedsvæsen og vores behandling, så skal vi investere både penge og kræfter i indsatsen, så danskerne også fremover tilbydes sundhedsbehandling i verdensklasse

or 30 år siden havde Danmark den dårligste kræftoverlevelse sammenlignet med de andre nordiske lande. Det betød, at sandsynligheden for at være i live fem år efter en kræftdiagnose var langt dårligere som dansker end som f.eks. nordmand. Men efter en stor indsats med både kræftplaner og -pakker i løbet af de seneste mange år, så har vi i Danmark formået at løfte vores behandling markant. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi området er blevet prioriteret med både penge og kræfter. Det er en indsats, vi kan være stolte af. Men udviklingen går hurtigt, og vi skal fortsat følge med. Vi står f.eks. på tærsklen til en helt ny måde at behandle sygdomme på, med personlig og målrettet behandling. Den nuværende nationale strategi for personlig medicin udløber med udgangen af 2022. Udviklingen på området går hurtigt, og derfor skal vi have en ny strategi som tager hånd om opgaven med at implementere personlig og præcisionsmedicin, som er ekstremt vigtig for fremtidens behandling. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at det er fremtidens behandling. For fremover vil behandling og behandlingsforløb på en lang række områder blive målrettet den enkelte patient. Din genetik og de særlige karakteristika der kendetegner dit sygdomsforløb, vil afgøre hvilken behandling, der virker bedst på dig, og behandlingen kan være to forskellige forløb, for mig og for dig. Med diagnostik vil vi være i stand til at opdage sygdomme tidligere, og ændre eller justere i behandlingen med meget kortere aftræk end i dag, og dermed målrette behandlingen. Nogle behandlinger vil også blive lavet ud fra patientens eget blod eller genmateriale. De såkaldte ATMP’er (advanced theraputic medicinal products) er f.eks. genterapi eller CAR-T, hvor biologisk materiale tages ud af kroppen, modificeres, og genindsættes i kroppen, hvorefter kroppen kan bruge det modificerede materiale til at helbrede sig selv. Det kan betyde at kræftformer eller

måske endda kroniske sygdomme, som tidligere har været uhelbredelige, måske i fremtiden vil kunne helbredes fuldstændig. Det er kvantespring for behandlingen, og derfor må vi ikke blive efterladt på perronen, når toget buldrer forbi. Og der er udfordringer i dag, som den nye nationale strategi skal tage højde for. Det gælder særligt implementering af nye behandlingsformer, og brug af diagnostik som partner til behandlingen Der er ingen tvivl om, at det kan være vanskeligt at tilpasse vores nuværende sundhedsvæsen til en så markant anderledes behandlingsform. For det første er behandlingen ofte forbundet med store omkostninger. Men samtidig skaber den nogle helt andre forudsætninger for patientens fremtid. For selvom behandlingen koster mange penge, så skal den måske kun foretages en enkelt gang, før patienten bliver rask, modsat andre typer behandlinger, der skal gives over lang tid og være krævende for patienten. Derfor er vi nødt til at se helt anderledes på værdien af investeringer i sundhed. Men der er også andre ting, vi skal forberede os på, når ny teknologi og behandling skal implementeres. For er det virksomhedens specialister eller hospitalerne, der skal udføre behandlingen? Hvordan skal vi indrette specialeplanlægningen og sikre højtuddannet personale? Skal Medicinrådet anskue behandlingerne på en ny og mere helhedsorienteret måde? Og hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores sundhedsdata til nye betalingsmodeller, mere målrettet behandling og tidligere opsporing? Sikkert er det, at der vil være udfordringer, når Danmark skal rustes til at tage imod de nye behandlingsformer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vores styrkeposition på området sikrer, at vi kan klare de udfordringer, der måtte komme. For Danmark er med i front på en lang række af de områder, som sundhedsvæsenet beskæftiger sig med. Men det kræver, at vi prioriterer området, hvis vi også skal være i front i fremtiden.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Michael Fahlgren, Flemming Østergaard, Christina Wex

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Lif

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

blevet til i samarbejde med vores

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Af Brian Mikkelsen, administrerende direktør hos Dansk Erhverv

Foto: Niels Flink

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DE INNOVATIVE INDKØB SKAL ØVERST PÅ DAGSORDENEN Skal det danske hjemmemarked være udstillingsvindue for de bedste og mest innovative sundhedsløsninger, er der behov for at prioritere de innovative indkøb. Life Science Rådet har en unik mulighed for at sætte skub bag intentionerne.

Af Peter Huntley, adm. direktør i Medicoindustrien elvom Danmark er et lille land, kan vi konkurrere med de helt store indenfor life science-området. Det skyldes blandt andet, at vi har en globalt orienteret life science-industri med en meget høj innovationskraft. Det er i sig selv en betydelig bedrift, men hvis vi skal fastholde og udbygge vores position, er der behov for øget politisk bevågenhed i forhold til at sikre, at de mest innovative løsninger kommer ud på hjemmemarkedet. Det danske sundhedssystem besidder nemlig et endnu uforløst potentiale, når det kommer til ambitionen om at kunne cementere sig som et globalt udstillingsvindue, der kan inspirere bredt set gennem optagelsen og anvendelsen af ny teknologi. Skal potentialet indfries, er det afgørende, at vi kan fremvise en sund indkøbsmodel, der sikrer en hurtig og evidensbaseret adgang til innovative sundhedsløsninger og prioriterer indkøb af moderne medicinsk udstyr. Life Science Rådet bør sætte fokus på innovationen Erhvervsminister Simon Kollerup løftede i december 2021 sløret for sammensætningen af det nye Life Science Råd, der har som formål at øge samarbejdet mellem det offentlige og det private, således at der bliver skabt de optimale rammevilkår for

life science-industrien i Danmark, både på kort og længere sigt. Nedsættelsen af rådet er en rigtig god idé, som utvivlsomt kan bringe den danske innovationsparathed i sundhedsvæsnet nogle skridt videre. Et fremtidigt fokusområde for rådet må nu være, hvordan vi for alvor får sat skub bag ambitionerne om at købe innovativt ind. For selvom ambitionen om værdibaserede indkøbsmodeller ikke er ny, mangler vi stadig at se, at de rent faktisk vinder indpas. Her er det væsentligt, at strategien for de offentlig indkøb udtænkes med mere langsigtede investeringer for øje. Det betyder bl.a., at der er brug for mere fleksibilitet i den økonomiske styring, så det gøres mere attraktivt at indgå i innovative samarbejder og opprioritere de løsninger, der over tid og på tværs af siloer skaber den største værdi. Desværre sker innovationen i det danske sundhedsvæsen i dag i et produktionsmiljø med for snævre rammer til at kunne afprøve nyt og dermed afvige fra produktionsplanerne. Ulempen med fokus på de isolerede produktionsopgaver uden kvantitativ måling af innovationsresultaterne er, at budget- og produktionsmål indenfor en given enhed ikke iagttager den langsigtede mulighed for bredere værdiskabelse på tværs af afdelinger, enheder og opgaver.

Fra prisfikseret til værdibaseret indkøb Det er velkendt, at den økonomiske strategi for de offentlig indkøb igennem lang tid har været præget af mantraet ”bedst og billigst”. Oftest har indkøbsstrategien bestået af etårige budgetplaner med ringe fokus på at øge tilgangen af ny teknologi. Dermed ikke sagt, at der slet ikke er blevet indkøbt innovative løsninger - men sådanne indkøb er nærmest sket på trods. For når indkøbsmaskinen ruller, bliver produkterne primært vurderet på deres indkøbspris og i mindre grad på den samlede værdiskabelse, som moderne teknologi kan medføre. Den eksisterende indkøbsstrategi er derfor ikke alene uhensigtsmæssig. Den spænder også ben ift. at indfri effektiviseringspotentialet i sundhedsvæsnet og frigive tid til sundhedspersonalets kerneopgaver. Det kunne det offentlige og private i fællesskab lave om på, også selvom indkøb af innovative sundhedsløsninger er en mere kompleks opgave end traditionelle indkøb. Og netop her har Life Science Rådet en unik mulighed for at presse på for, at innovationen prioriteres, så det danske life science-miljø står endnu skarpere i fremtiden. Medicoindustrien er brancheforening for 225 medicovirksomheder i Danmark. Læs mere på www.medicoindustrien.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

STANDARDER SKAL SIKRE EU’S INTERESSER OG VÆRDIER WEBINAR OM LIFE SCIENCE DEN 25. MAJ Elisabeth Erhardtsen, (DVM, mBA), Senior RA Specialist, Regulatory Affairs Solutions i KLIFO A/S

Martin Vesterby, MD Ph.d. og Health Tech Adopter Partner i Health Tech Hub Copenhagen

Ifølge kommissær for det indre marked, Thierry Breton, afhænger Europas teknologiske suverænitet og beskyttelse af EU’s værdier af Europas evne til at fastlægge globale standarder. Det betyder bl.a., at Kommissionen øger sin prioritering af standardisering internt, fx ved at oprette et EU-videnscenter (excellence hub) for standarder, og vil arbejde for, at standarder indgår i internationale samarbejder, hvor det gavner EU. Det kan være i både handelsaftaler, samarbejder med USA eller med Kina og særlige indsatser i Afrika mv. Kilde: Dansk Standard

DANSKE BIOTEKVIRKSOMHEDER KAN VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS MARKED Selvom såvel etablerede koncerner som små vækstvirksomheder har glæde af standardisering inden for lægemiddelvidenskab, mangler der danske eksperter til at udvikle standarder indenfor life science.

Af Michael Fahlgren anske virksomheder er generelt langt fremme indenfor life science, og derfor bør de også i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, være med til at forme fremtidens markedskrav med deres viden og erfaring. For hvis man fra dansk side ikke er med til at sætte fremtidens standarder, risikerer man at blive overhalet af andre markeder, fx Kina eller USA. ”Standarder har stor betydning inden for life science. De danner baggrund for det kvalitetssystem og implementering af de aktiviteter, der udføres for at opnå godkendelser. Og de skal følges for at sikre vejledning ved aktiviteter og dermed tolkning af resultater,” Elisabeth Erhardtsen, (DVM, mBA), Senior RA Specialist, Regulatory Affairs Solutions i KLIFO A/S. Men hvor standarder inden for sundhedssektoren tidligere har været drevet af farmaindustrien, fylder det digitale område nu mere ifølge Health Team Adoption Partner Martin Vesterby, Health Tech Hub Copenhagen. I forhold til udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr danner standarderne også baggrund for, hvordan organisationen skal struktureres for at sikre et velfungerende kvalitetssikringssystem (QA). ”I enhver organisation skal det være CEO’en, der har ansvaret for QA-systemet, og på trods af at vi efterhånden har udviklet digitale løsninger gennem 20 år, har vi her et efterslæb. Først inden for de seneste år er vi begyndt at stille krav til digitale sundhedsløsninger. Og ser man på den offentlige sektor, vil mange af deres løsninger, der er udviklet lokalt, end ikke leve op til en CE-godkendelse, fordi de er udviklet, uden at man har tænkt i standardiseringsbaner”, pointerer Martin Vesterby. Svært for de mindre virksomheder I SMV-miljøet finder en del virksomheder det svært at forstå behovet for QA-systemer og standarder, hvilket kan relateres til, at de kommer fra andre miljøer end farma, men også at der kræves tid og penge for at deltage i arbejdet. ”Det er utrolig vigtigt, at SMV’er involveres i udvikling af QA-systemer og standarder, for det er jo primært dem, der er involverede i ny

teknologi i forhold til medicin og medicinsk udstyr. De kan dermed være med til at sikre, at implementeringen af disse systemer ikke virker hindrende for den innovation, som generelt er danske virksomheders adelsmærke. Hidtil har det oftest været Big Pharma der har deltaget i udviklingen af standarder, da de er klar over vigtigheden og har ressourcerne til arbejdet. ”EMA har dog som led i deres strategi frem til 2025 et mål om at øge det innovative miljø i EU via involvering af key stakeholders i udarbejdelsen af nye standarder og guidance”, siger Elisabeth Erhardtsen Standardisering giver first-mover-fordel Det er vigtigt at få de mindre virksomheder med, for det kan give dem klare first-mover-fordele at være med til at udforme standarderne og dermed få indflydelse på fremtidens markedskrav. Ligesom der er god grund til at anvende standarder, når man udvikler nye løsninger. Dels fordi man har brug for den viden, der ligger i standarder, når man innoverer. Og dels fordi standarder er en forudsætning for eksport: Jo tidligere i udviklingsforløbet man som virksomhed medtager guidelines og standarder, jo større bliver potentialet for også at nå de internationale markeder, der stiller krav om brug af standarder. Og det gælder uanset, hvilken del af life science-industrien man arbejder med. ”Hvis man først efterfølgende forsøger at få en løsning tilpasset standarder, vil man opleve en kæmpestor udfordring med henblik på skalerbarhed internationalt”, fastslår Martin Vesterby. Sammenligner man EU og USA, tegner Elisabeth Erhardtsen dette billede: ”Det er meget vigtigt, at USA og EU samt andre verdensdele kan nå til enighed om disse standarder. For hvis forskellige verdensdele arbejder med forskellige standarder, vil det have en negativ indflydelse på prisen for at udvikle et nyt lægemiddel eller device. Det har historisk været FDA og EU, der i et samarbejde har udviklet disse standarder, men nu ser man en øget aktivitet i Kina, der gerne skulle ende op med at være aligned med EU, USA og Asien.”

FAKTA • Deltagelse i standardiseringsudviklingen kan sikre den kliniske relevans og en konsensus om kvalitet, validering og godkendelsesprocesser. • Standarder kan medvirke til skalering på tværs af grænser (større blik for internationalisering, mindre blik på nationalisering – markedet er globalt). • Opstartsvirksomheder og SMV’er kan få deres forskning, resultater og løsninger ud at flyve ved at deltage i udviklingen af europæiske og internationale standarder. • Biotekvirksomheder har i dag brug for at være på forkant med markedet– det kan de komme ved at deltage i udviklingen af standarder. • Alle med interesse og viden kan deltage i Dansk Standards udvalg og dermed være med til at udforme fremtidens standarder. Dansk Standard har stort fokus på at få flere mindre virksomheder med i standardisering. Eksempelvis kan mikro-virksomheder sidde med i udvalgene til halv pris, og Dansk Standard forsøger at gøre vejen ind i udvalgene så let som mulig eksempelvis med gratis understøttende kurser. Vil du vide mere? Deltag i Dansk Standards webinar om life science den 25. maj. Læs mere og tilmeld dig her: ds.dk/lifescience

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

PERSONLIGE LÆGEMIDLER SKABER BEHOV FOR FÆLLES STANDARDER Lægemidler, der er udviklet til et enkelt menneskes særlige behov, indebærer nye, specialiserede tilgange til diagnostik og behandling. Det gælder ikke mindst de nye celleterapier. Derfor er der behov for at skabe nye fælles standarder, så klinikere har lettere ved at tage terapierne i brug til gavn for patienterne.

”

Af Michael Fahlgren

Når man udvikler personlige lægemidler baseret på celleterapi, er der tale om særdeles komplicerede teknologier. Derfor er celleterapierne typisk også mere arbejdskrævende både for life science-virksomheder og sundhedssektoren og øger behovet for et tættere samarbejde. Især er der mange arbejdsgange at tage højde for på hospitalerne. Til gengæld kan man stå i en situation, hvor én enkelt behandling potentielt kan helbrede patienten” indleder Mille Keller Holst, der er ansat hos Novartis A/S som Country Manager ad interim og Commercial Head Oncology Denmark. Nye detaljerede processer Inden for celleterapi findes bl.a. den såkaldte CAR-T-teknologi, som kan bruges til at behandle visse former for lymfe- og blodkræft. Selve behandlingen med CAR-T-teknologi er forholdsvis omfattende og stiller en række nye krav til sygehuspersonalets uddannelse – både når patienten tappes for blod, hvorfra der udtages T-celler, under nedfrysning af T-cellerne forud for transport til laboratoriet og ikke mindst, når den personlige medicin kommer tilbage fra laboratoriet og skal indgives patienten. ”Nedfrysningen skal foregå ved en særlig temperatur. Transporten skal foregå på en særlig måde og personalet skal trænes i de forskellige processer, der er knyttet til de respektive lægemidler og dermed kan være forskellige fra producent til producent. Så for sundhedssektoren og sygehusene kan det være omfattende at anvende disse teknologier. Her bærer industrien et medansvar for at sikre, at det bliver så enkelt som muligt at anvende de nye behandlinger, og derfor skal vi udvikle nye, fælles løsninger og standarder.” vurderer Mille Keller Holst. Behov for fælles standarder I dag er det primært sjældne autoimmune sygdomme og can-

”

Vi skal ikke bebyrde et i forvejen presset sundhedsvæsen med unødvenigt komplicerede arbejdsgange. Derfor arbejder vi, sammen med flere andre i industrien og sundhedssektoren, for at udvikle internationale standarder på området for nye lægemidler.

cer, som kan behandles med celleterapi. Men i fremtiden kan det også udbredes til andre sygdomme, som flere patienter lider af, og med udbredelsen af celleterapier vokser behovet for fælles standarder. ”Vi skal ikke bebyrde et i forvejen presset sundhedsvæsen med unødvendigt komplicerede arbejdsgange. Derfor arbejder vi, sammen med flere andre i industrien og sundhedssektoren, for at udvikle internationale standarder på området for nye lægemidler. Således at man kan arbejde nemmere og standardiseret, ligegyldigt hvilken behandling der er tale om. Aktuelt er vi i gang med at vurdere, hvilke processer der kan standardiseres: træning, opbevaring, transport m.v.” konstaterer Mille Keller Holst og tilføjer, at life-science industrien og andre samarbejdspartnere lægger op til en global standardisering, hvor man ikke mindst skæver til de krav, som er gældende fra den amerikanske fødevarestyrelse FDA’s side og de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA. Specialiseret behandling kræver vidensdeling Da der med personlige lægemidler baseret på CAR-T-celleteknologien er tale om en uhyre specialiseret behandling, kræver den naturligvis specialister at udføre. Dermed er der også lagt op til, at behandlingen som det ser ud nu kun kan udføres på ganske få danske universitetshospitaler. Samtidig kan det også være en god ide allerede nu at begynde at indsamle og dele erfaringer omkring behandling med celleterapi i fx et nationalt Videnscenter. ”Så vil man være klar til, at man i fremtiden med udbygning og udvikling af denne teknologi, vil gøre den nemmere og dermed billigere at anvende, så den kan blive relevant for endnu større og bredere sygdomsgrupper” slutter Mille Keller Holst.

MILLE KELLER HOLST, COUNTRY MANAGER AD INTERIM OG COMMERCIAL HEAD ONCOLOGY DENMARK, NOVARTIS A/S

FAKTA Novartis har på linje med andre life science virksomheder udviklet CAR-T-teknologien, som er i stand til at producere individualiserede lægemidler. Lægemidler baseret på T-celler er baseret på patientens egne T-celler, som udtages og i et laboratorie gensplejset således at cellen fremover er i stand til at producere det antistof, der er behov for til at bekæmpe patientens sygdom – fx cancer. Kilde: Lægemiddelindustriforeningen CAR står for Chimeric-Antigen-Receptor, eller på dansk kimæriske antigenreceptorer. Metoden kan bruges til at behandle visse former for lymfe- og blodkræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelse Læs mere på www.novartis.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KOMMUNER OG REGIONER SKAL VÆRE BEDRE TIL AT DELE SUCCESER OG FEJL

Kim Kjøller, bestyrelsesformand i Danish Life Science Cluster

Det går rigtig godt med at skabe innovation i den danske sundhedssektor. Til gengæld er vi ikke særlig dygtige til at udbrede de nye løsninger og skalere dem fra én kommune eller region til en anden. Derfor skal der fokus på at dele løsninger, og tværorganisatorisk innovation kan være en vej.

Af Lotte Overbjerg, Danish Life Science Cluster

e tre projektledere på projektet Tryghed i eget hjem kommer fra tre forskellige kommuner. Test, analyser og dokumentation i projektet er derfor gennemført i både Aalborg, Aarhus og Københavns Kommuner. Dermed er Tryghed i eget hjem et godt eksempel på, hvordan man kan skalere innovation og sprede erfaringer til flere kommuner eller regioner samtidig. Skalering af løsninger bør være et fokuspunkt for al innovation i fremtiden, mener Kim Kjøller, bestyrelsesformand i Danish Life Science Cluster. – Vi ser masser af nye innovative løsninger i den danske sundhedssektor. Men vi er simpelthen ikke gode nok til at dele erfaringer – både de gode og de knapt så heldige – med hinanden. Når en løsning er tilpasset én organisation, skal vi være dygti-

gere til at skalere den til andre, mener Kim Kjøller. Han satte fokus på behovet for hurtigere at kunne flytte løsninger ud, da Danish Life Science Cluster inviterede til videndeling på eventet Når Innovation Lykkes på Tværs 2022. Succes med tværkommunal projektledelse Projektet Tryghed i eget hjem et tværkommunalt projekt i Aarhus, Aalborg og Københavns kommuner. Projektet handler om de forskellige oplevelser af tryghed for ældre borgere i eget hjem. Tryghed i eget hjem drives af en projektleder fra hver af de tre kommuner. Og bredden i projektet har fra start været positiv, fortæller projektleder Mona Buss Buksti, Aalborg Kommune: – Vi har hurtigt kunne springe nogle trin over, fordi vi har stået på skuldrene af hinandens erfaringer. Der er ingen grund til at

starte fra nul med en analyse eller en test, hvis en anden kommune allerede har gennemført den. Det samme gælder de fejl, der nødvendigvis opstår. I dette projekt har hver kommune formentlig sparet nogle fejltagelser, fordi de allerede er begået et andet sted, fortæller Mona Buss Buksti. Klar fordel at arbejde i tre kommuner samtidig Tryghed i eget hjem er et led i Sundhedsstyrelsens pulje til styrket omsorg og nærvær. Projektlederne har dermed kunnet læne sig opad projektansøgningens mål og videreudvikle projektet derfra. Undervejs er de tre projektledere stødt på en række områder, hvor kommunerne har haft forskellige ønsker, arbejdsgange og erfaringer, fortæller Josefine Emma Jacobsen, projektleder i Københavns Kommune. – Vi har givet plads til, at projektet er blevet tilpasset de tre kommuner, og vi har lagt aktiviteterne dér, hvor motivation og energi har været. Eksempelvis var Aarhus Kommune særligt interesseret i at teste en række velfærdsteknologier, mens København havde fokus på at styrke deres organisering. Aalborg er stærke på visitationen, og derfor har været en klar styrke, at vi hele tiden har tre kommuner at arbejde med, fortæller Josefine Emma Jacobsen. Læringer ved projektledelse på tværs af kommuner Sammen med projektleder i Aarhus Kommune, Monica Petersson Ekström har Josefine Emma Jacobsen og Mona Buss Buksti samlet en række gode råd til andre, der skal i gang med tværkommunal projektledelse: • Gør det! Der er mange fordele ved at være flere organisationer med samme klare mål. • Det er en fordel at have (ekstern) funding på plads fra start, så ressourcefordelingen hos projektlederne er klar. • Aftal faste møder og lær hinanden og jeres arbejdsgange at kende. • Sørg for opbakning fra jeres ledelse. Inviter fx ledelseslaget fra de deltagende kommuner til statusmøder sammen, så ejerskabet bredes ud. • Vær fleksibel og hav respekt for jeres forskelligheder. • Vær forberedt på forskellige fortolkninger inden for GDPR.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Vi ønsker ikke blot at skabe gode finansielle afkast, vi lægger også stor vægt på at vise, at vi med virker til at skabe en bedre sundhed og styrke de øvrige ESG-mål igennem de virksomheder, vi ejer”, udtaler Nicholas Hooge, partner i Impilo.

Eksempel på Lowenco’s ULT opbevaringsløsning, som er Impilo’s seneste investering.

Surgiflo af Ferrosan Medical Devices, som har været i Impilo’s portefølje siden 2017

IMPILO HAR UDVIDET PORTEFØLJEN AF HEALTH CARE-INVESTERINGER

Investeringsselskabet Impilo foretager Private Equity-investeringer i nordiske selskaber inden for det farmaceutiske område, medicinsk teknologi og relaterede sundhedstjenester. Inden for de seneste 15 mdr. har selskabet investeret i tre danske virksomheder, der er knyttet store forventninger til.

Af Flemming Østergaard

nvesteringsselskabet Impilo med kontorer i Stockholm og København arbejder med Private Equity (PE)-investeringer inden for Health Care i Norden. PE-investeringer går ud på at opkøbe og investere i virksomheder, der efterfølgende udvikles og effektiviseres over en årrække for derefter at blive solgt eller børsnoteret. Det er typisk institutionelle investorer som pensionsfonde, familiekontorer og kapitalforvaltere, der er med i investorkredsen. Impilo har omtrent 1 mia. euro under forvaltning og er den mest aktive PE-investor inden for nordisk sundhed, og alene inden for de seneste 15 mdr. har investoren købt tre nye danske selskaber. Impilo ejer også – siden 2017 – det danske medico selskab Ferrosan Medical Devices. ”Der er høj aktivitet i det danske marked, og det betyder, at der løbende er spændende muligheder for os at investere i. Danmark er jo kendetegnet ved en meget stærk Life Science sektor med adskillige store velkendte selskaber i verdensklasse men også en meget stor klynge af viden og talent, der løbende leverer nye innovationer med stor international rækkevidde,” siger Nicholas Hooge, partner i Impilo og leder af det danske kontor. Energieffektive frysere - og tandlægeklinikker i hele landet Et af selskaberne er Lowenco. Selskabet, der blev stiftet i 2013, har specialiseret sig i at udvikle opbevaringsløsninger med ultralave temperaturer (ULT), rettet mod bio-pharma industrien. Virksomheden har oplevet stærk vækst de seneste tre år og er i dag den foretrukne leverandør af bæredygtige modulære ULT-lagringsløsninger for flere af verdens største biotek- og pharmaselskaber. ”Lowencos produkt er en revolutionerende ny løsning, som er mere økonomisk og energieffektiv end hidtidige løsninger. Og idet volumen inden for biologiske lægemidler fortsætter med at vokse, står Lowenco i en virkelig stærk position til at møde den stigende efterspørgsel på effektive løsninger i stor skala, der kan opbevare ingredienser til meget lave temperaturer,” siger Nicholas Hooge. Tandlægen.dk er en anden af Impilo’s seneste investeringer. Det er Danmarks største kæde af tandlægeklinikker, beskæftiger over 800 og betjener mere end en kvart million patienter om året. Tandlæger oplever generelt en meget nær tilknytning til deres patienter, som sjældent skifter tandlægepraksis, og der er

dermed tale om en meget stabil underliggende forretning. I Danmark har vi den udfordring, at en stor del af klinikkerne er mindre klinikker, hvor ejerne – oftest mænd – er tæt på pension men kan have svært ved at finde yngre tandlæger, der vil overtage deres praksis. Det hænger sammen med, at tandlægebranchen har udviklet sig væsentligt igennem de seneste årtier. ”I dag er der generelt blandt tandlæger et større ønske om mere fleksible arbejdstider og at indgå i større og mere professionelle klinikker. Det er et demografisk skifte, vi oplever i branchen, og det er det, vi investerer ind i med tandlægen.dk, som er den kæde, der dækker landet bedst. Vi har en klar ambition om at medvirke til at bygge større klinikker op med stærk fokus på tandsundhed til fordel for både tandlæger og patienter,” siger Nicholas Hooge. Scantox blev reddet på målstregen Det tredje selskab, som Impilo har anskaffet sig inden for de seneste 15 mdr, er Scantox – og det er en lidt speciel historie. Virksomheden, der blev stiftet helt tilbage i 1977, er specialiseret i studier indenfor præklinisk forskning, herunder regulatoriske in-vivo toksikologiske studier, som er en afgørende del i udviklingen af lægemidler. I Norden har Scantox spillet en central rolle på det farmaceutiske og bioteknologiske område i mange år og har en bred og loyal kundegruppe. Og det var disse kunder, der fik et chok i 2020, da de amerikanske ejere i form af virksomheden Charles River meddelte, at virksomheden skulle lukkes, de ansatte fyres, og virksomhedens aktiviteter ville blive fortsat andetsteds under Charles River i udlandet. ”Vi oplevede en stor interesse fra medarbejdere og kunder for, at Scanbox kunne fortsætte. Det krævede dog ny kapital og strategi, og det var her, vi kom ind i billedet. Vi købte selskabet i januar 2021 og har sammen med ledelsen arbejdet intenst på at få at det bygget op igen, og det er lykkedes. Virksomheden oplever en konstant stigende fremgang, og vi ser mange attraktive muligheder for at ekspandere Scantox yderligere i de kommende år,” siger Nicholas Hooge. Bæredygtighed er en del af processen Impilo har udviklet et bredt industrielt netværk med stor operationel erfaring, som arbejder tæt sammen med investerings-teamet i forbindelse med nye investeringer og under ejerskabsperioden. Nicholas Hooge kan ikke afsløre noget om,

hvad Impilo aktuelt har i søgelyset men understreger, at målet helt overordnet er en pipeline af selskaber som går på tværs af hele spektret af sundhedsindustrien, herunder farma, medtech, sundhedsservices, forbrugersundhed og digital sundhed. Det er i høj grad med bæredygtighedsagendaen som en naturlig del af processen. Og det er ikke kun fordi, at EU er på vej med en bæredygtighedstaksonomi, der vil tvinge mange virksomheder til mere detaljeret dokumentation af tiltag, der har fokus på miljø samt sociale og ledelsesmæssige forhold. ”Der er en stærk interesse for bæredygtighed, som kommer fra vores investorer, og som vi også selv føler stærkt for. Vi ønsker ikke blot at skabe gode finansielle afkast, men vi lægger også stor vægt på at vise, at vi medvirker til at skabe en bedre sundhed og styrke de andre ESG-mål. Og her har vi med vores ejerskabsmodel en virkelig god mulighed for at påvirke et selskab i den rigtige retning,” afslutter Nicholas Hooge.

FAKTA Impilo er et Nordisk baseret investeringsselskab, som udelukkende fokuserer på investeringer i virksomheder inden for farmaceutisk, medicinsk teknologi, sundhedstjenester og andre sundhedsorienterede områder. Udgangspunktet er, at virksomhederne i porteføljen skal bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af de samfund og markeder, hvor de er aktive, for at kunne have succes på langt sigt. Denne overbevisning er indlejret i Impilos investeringsstrategi, fordi den nødvendiggør en dybere forståelse og reducerer risici. På denne måde investerer Impilo i mulighederne for, at mennesker kan leve sundere liv i fremtiden. Læs mere på www.impilo.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DYNAMISKE EFFEKTER AF INVESTERINGER I SUNDHED

https://de.freepik.com/vektoren/auto’>Auto Vektor erstellt von pch.vector - de.freepik.com

PANELDEBAT:

I takt med at vi får en aldrende befolkning, flere borgere med kroniske sygdomme og flere nye innovative behandlinger vil sundhedsvæsnet befinde sig i et stigende pres for at levere samme høje kvalitet til borgerne for de samme penge.

enerelt har man fra offentlig side set sundhedsområdet som en isoleret søjle, hvor formålet meget forsimplet er at sikre at, syge borgere kan blive raske. Det er også den rigtige prioritering, men måske mangler der et bredere perspektiv på sundhed generelt? Sundhedsområdet spiller nemlig også en væsentlig rolle på andre områder, herunder trivsel, arbejdsmarkedsdeltagelse, sygefravær mv. For en sund og rask befolkning er rigtig godt for et samfunds produktivitet. Derfor har sundhedsindsatsen, herunder behandling og forebyggelse, en stor indflydelse på Danmarks økonomi – både i form af færre sygedage og højere produktivitet, men også via færre genindlæggelser, udgifter til sygedagpenge og øvrigt ressourcetræk i velfærdssamfundet. McKinsey & Co. har regnet sig frem til, at for hver krone der investeres i sundhedsvæsnet stiger output med 2-4 kr. I dag lægges der kun i mindre grad vægt på afledte økonomiske effekter ved sundhedsindsatsen. Det drejer sig både om tilrettelæggelsen af sundhedsindsatsen, men også når der skal tages stilling til anvendelse af nye behandlinger.

Det rejser derfor spørgsmålet: Skal vi være bedre til at indregne dynamiske effekter, når vi tilrettelægger vores sundhedsindsats?

SE SUNDHED SOM EN INVESTERING I DEN ENKELTE OG I SAMFUNDET – IKKE SOM EN UDGIFT

Peter Drøidal, Country Manager Denmark & Nordic Head Market Access, Novartis

Sundhedsvæsenet står over for markante udfordringer: Flere bliver ældre, flere får kroniske sygdomme og der mangler personale. For at frigøre ressourcer skal vi anskue sundhed på en ny og mere langsigtet måde. Derfor skal vi begynde at indregne dynamiske effekter. Tag fx migræne. Vi ved, at der kan være mange positive afledte effekter af behandling, nemlig færre sygedage, færre lægebesøg, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og øget produktivitet. Ikke mindst kan det enkelte menneske med migræne opleve en bedre livskvalitet gennem behandling. De faktorer skal vi tage med i vores overvejelser, når vi udvikler fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal i højere grad se sundhed som en investering i den enkelte og i samfundet, ikke som en udgift.

De største dynamiske effekter kan opstå gennem forebyggelse. Det koster penge her og nu at forebygge sygdom i fremtiden. Men det er i de allerfleste tilfælde billigere end akut behandling senere. Her skal vi naturligvis tage hånd om eventuelle etiske problemstillinger, fx skal vi også prioritere sundhed højt for mennesker på pension, selvom den samfundsøkonomiske gevinst i kroner og øre kan være lavere end for et ungt menneske. Derudover kan det være svært at vise kausaliteten imellem en investering i sundhed og den effekt, der først viser sig mange år senere. Jeg håber, at den sundhedsøkonomiske investeringsmodel, som VIVE udarbejder, tager hånd om disse udfordringer og bidrager til, at vi højere grad tør investere langsigtet i sundhed.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

VÆRDIEN AF SUNDHED ER MEGET STØRRE, END VI TROR

Brian Mikkelsen, adm. direktør Dansk Erhverv

Vi skal være meget bedre til at indregne de mange samfundsøkonomiske gevinster, når vi tilrettelægger sundhedsindsatsen. For det kræver nemlig investeringer, samarbejde og handlekraft, hvis Danmark skal fastholde et stærkt sundhedsvæsen. Det skyldes bl.a. en aldrende befolkning, flere kronisk syge og nye teknologier. Med andre ord er vi nødt til at se på, hvordan vi sikrer et bæredygtigt sundhedsvæsen. Sundhed er nemlig et af de absolut vigtigste elementer i vores velfærdssystem, og en sund befolkning er en produktiv befolkning. Med andre ord kan en fokuseret sundhedsindsats gavne både danskerne selv, vores velfærd og samfundsøkonomien. Her spiller dynamiske effekter en vigtig rolle. For når vi investerer i sundhed, sikrer vi også, at danskerne får den

bedste behandling og kan bidrage på arbejdsmarkedet. Det kræver imidlertid, at vi har en forståelse mellem sammenhængen mellem en given sundhedsindsats og den samfundsøkonomiske effekt. Det skal naturligvis altid være den sundhedsmæssige effekt, der er kerneelementet, når vi beslutter os for at igangsætte nye behandlinger og anvende nye teknologier, men det skader bestemt ikke også at skæve til, om vi som samfund også får en gevinst ved f.eks. at lave en målrettet indsats for kronisk syge. For det er værd at tage med, at for hver krone, vi investerer i at gøre danskerne sundere, stiger samfundsøkonomien med to til fire kroner. Værdien af sundhed er med andre ord ikke kun stor for den enkelte, den er også meget større for samfundet, end vi tror.

INVESTERINGSOMKOSTNINGER NU OG HER, MEN PÅ SIGT VIL DET GAVNE SUNDHEDSVÆSENET

Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science

Dynamiske effekter handler om tage højde for mere end ”nu-og-her-prisen” og kigge på afledte effekter fx ved offentlige investeringer i sundhed. Udgifterne til sundhedsvæsnet har været på himmelflugt over de sidste mange år, og dette vil fortsætte, hvis ikke vi gør noget, grundet den demografiske og teknologiske udvikling. Prioriteringer i investeringer i sundhed er derfor nødvendige. For at kunne lave kloge prioriteringer, så bliver vi nødt til at have større fokus på andet end ”nu-og-her-prisen”. Der stilles større og større krav til virksomhederne om at dokumentere effekt kontra omkostning for nye behandlinger; medicinrådet og behandlingsrådet er eksempler på dette. Hvis det skal være et krav for virksomhederne, at pro-

ducere denne dokumentation, må vi også kræve, at det offentlige også i højere grad tager det med i betragtningen, når der foretages investeringer i nye og innovative løsninger. Innovative behandlinger og løsninger har muligvis en høj investeringsomkostning nu og her, men vil i fremtiden kunne nedbringe sundhedsudgifterne. Nye teknologier kan spare medarbejderressourcer, give borgere bedre mulighed for behandling i hjemmet og give patienterne større ejerskab og ansvar for deres egen behandling. Innovative terapier kan sikre færre bivirkninger og følgesygdomme. Og alt sammen kan det højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen til nytte for borgeren og samfundsøkonomien.

MODERNE SUNDHEDSLØSNINGER OG INNOVATIVT MEDICINSK UDSTYR I SPIL I DANMARK

Peter Huntley, adm. direktør Medicoindustrien

Kigger man på udviklingen over de seneste år, er det tydeligt, at man i Danmark ikke i tilstrækkelig grad har haft øje for de afledte økonomiske effekter, som innovative sundhedsløsninger medfører på tværs af hele samfundet. Det er afgørende, at vi nu får skabt et politisk gearskifte, der bringer moderne sundhedsløsninger og innovativt medicinsk udstyr i spil i Danmark. Omkostningseffektive sundhedsløsninger er nemlig en af nøglerne til at skabe et sundhedsvæsen i bedre balance, der står mål med fremtidens udfordringer. Det handler i høj grad om at styrke indkøbsfunktionen i sundhedsvæsnet, så man bliver i stand til at kigge ud over de nuværende rammer, der fastsætter indkøb ud fra kortsigtede tidsperspektiver og et overdrevent fokus på anskaffelsespris frem for sam-

fundsværdi. Den nuværende indkøbsmodel er – kort sagt – for snæver og ufleksibel til at tilgodese de løsninger, der skaber den største samfundsværdi. Historisk har medicinsk udstyr bidraget til nye behandlingsmetoder, hvor større indgreb er overgået til ambulante behandlinger. Det har været med til at frigive tid og ressourcer i sundhedsvæsnet – og samtidig spare staten for markante udgifter. På samme måde findes der i dag mange innovative løsninger, som kun mangler at blive taget i brug af sundhedsvæsenet. Her er det afgørende, at værdien for såvel borger som sundhedsvæsen medregnes i fremtidens indkøbsmodeller. Ellers formår vi ikke at nyde godt af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING SKAL PRIORITERES

Pharmadanmarks direktør Susie Stærk Ekstrand

Ny teknologi forandrer fremtidens arbejdspladser, og den måde mange arbejdsopgaver løses på i life science-industrien. Derfor skal kompetencerne hos branchens medarbejderne hele tiden udvikles. Spørgsmålet er hvordan, og hvilke kompetencer der er de vigtigste. Det har Fagforeningen Pharmadanmark – Fagforeningen for Life science-specialister flere bud på.

Af Christian K. Thorsted ansk life science strutter af sundhed, og det skyldes i høj grad branchens dygtige og innovative medarbejdere. Men skal de levere varen i fremtiden, kræver det initiativer for deres efteruddannelse og kompetenceudvikling, her og nu. Det mener Pharmadanmark, som organiserer farmaceuter og mange andre akademikere, der arbejder med lægemidler og medicinsk udstyr i life science-industrien. ”Naturligvis skal der uddannes en masse nye, dygtige kandidater, som kan gå ud og gøre en forskel i dansk life science. Men vi er simpelthen også nødt til at sørge for, at de mennesker, der allerede er i sving derude, har mulighed for at vedligeholde deres kompetencer og udvikle deres faglighed. De skal kontinuerligt dygtiggøre sig for at kunne følge med udviklingen, specielt med hensyn til ny teknologi. Den forandrer fremtidens arbejdsopgaver og arbejdspladser fuldstændig,” siger Pharmadanmarks direktør Susie Stærk Ekstrand, som repræsenterer foreningen i regeringens arbejdsgruppe om branchens kompetencebehov under life science-strategien. ”Jeg håber, at dansk life science som branche vil gå forrest med det gode eksempel. Den måde, vi herhjemme tænker efteruddannelse, kompetenceudvikling og opkvalificering på, skal nytænkes for at sikre en dynamisk og højt kvalificeret arbejds-

styrke. Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) er en nødvendighed,” siger hun. Ifølge Erhvervsministeriets fodtryksanalyse var der i 2018 49.448 beskæftigede i life science-industrien. I det samme år deltog kun 173 kursister i kompetencegivende og prækvalificeret faglig efter- og videreuddannelse. Og over en 10-årig periode deltager kun tre procent på life science-området i formel efter- og videreuddannelse. Ønsket er der ellers hos medarbejderne. Ifølge Pharmadanmarks egen medlemsundersøgelse efterspørger hele 59,8 procent af de privatansatte således mere kompetenceudvikling. ”Realiteten er desværre, at der eksisterer en række barrierer for VEU. Det drejer sig blandt andet om tidsmangel blandt medarbejderne og økonomi. De barrierer må vi sætte ind over for, for det er ikke et alternativ blot at lade stå til,” siger Susie Stærk Ekstrand. Særligt fokus på SMV Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma fylder meget i dansk life science, men branchen består også af en masse vigtige småog mellemstore virksomheder (SMV). For dem kan det på grund af økonomi og manglende overblik være vanskeligere at finde de relevante kurser og at tilbyde dem til medarbejderne. ”Derfor håber vi på konkrete tilbud til disse virksomheder og

medarbejdere, herunder at virksomhederne i højere grad bliver opsøgt, vejledt og rådgivet om uddannelsesmulighederne,” siger Susie Stærk Ekstrand. En mulighed kunne være en uddannelseskonto med midler, der følger den enkelte. Det vil være med til at sætte øget fokus på vigtigheden af VEU, men også skubbe til, at arbejdspres, travlhed og økonomi ikke bliver hindringer for kompetenceudvikling i hverken SMV’er eller store virksomheder. Pharmadanmark påpeger, at der også bør være fokus på tværfaglige kompetencer – og ikke udelukkende fagspecifikke kurser. Det åbner for job-, branche- eller sektorskift og giver omstillingsparate medarbejdere. Det er især kompetencer inden for digitalisering og teknologi som for eksempel brugen af telemedicin, AI-teknologi og sundhedsapps, der skal fremmes. En af de ting, Pharmadanmark meget gerne ser realiseret, er, at der bliver oprettet en kompetencefond til fagspecifikke kurser for life science-specialister. Her er det vigtigt, at universiteterne med deres store faglighed spiller en større rolle i at levere et relevant udbud af efter- og videreuddannelse. ”Én ting er sikkert: Der skal flere forskellige redskaber i værktøjskassen i brug for at sikre kvalificeret arbejdskraft til dansk life science, og for at opkvalificering tænkes ind som en naturlig del af arbejdslivet,” slutter Susie Stærk Ekstrand.

Pharmadanmark er fagforeningen for life science-specialister, og vi rådgiver medlemmer, der arbejder i alle faser af lægemidlets vej frem til patienterne Markeds føring

Distribution og salg

Pharmacovigilance

Klinisk farmaci

Registrering

Klinisk udvikling fase 1

Klinisk udvikling – fase 4

Klinisk udvikling Klinisk udvikling fase 3

Kvalitetssikring

Produktion

Klinisk udvikling fase 2

Forskning og udvikling

Formulering Patentering

Præklinisk udvikling

Fagforeningen Pharmadanmark Pharmadanmark er en moderne fagforening, som arbejder for at sikre vores medlemmer de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår. Fagforeningen tilbyder bl.a. hurtig og kompetent juridisk rådgivning. Pharmadanmark understøtter også det enkelte medlems kompetencer og netværk. Målet er, at faggruppen skal være mindst lige så værdifuld på fremtidens arbejdsmarked som i dag. Vi arbejder også for at sikre, at attraktive vidensjob bliver – og fortsat skabes – i Danmark.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Formand for Lyle Rita Christensen var for over 20 år siden heldig at modtage stamceller fra sin søster, da hun blev ramt af blodkræftsygdommen CML. I dag arbejder hun for, at patienter ikke skal føle sig alene med alvorlig sygdom.

DER SKAL MERE FOKUS PÅ PATIENTERNES LIVSKVALITET

Behandlingen for blodkræft er blevet bedre og mere målrettet. Til gengæld er der behov for at støtte patienterne, så de ikke føler sig alene og er klædt bedst muligt på til at håndtere en ny livssituation.

Af Christina Wex

vert år rammes 2.600 danskere af hæmatologisk kræft, også kaldet blodkræft – og tallet er stigende. Således lever godt 20.000 danskere i dag med lymfekræft, leukæmi eller MDS. En af dem er Rita Christensen. Som 34-årig og mor til en toårig søn fik hun i 1997 stillet diagnosen CML, som på dansk hedder kronisk myeloid leukæmi. Det er en af fire typer leukæmi, en kræftform i de bloddannende celler i knoglemarven.

FAKTA 20.000 danskere lever med hæmatologisk kræft, også kaldet blodkræft. Hvert år får 2.600 stillede diagnosen, og tallet stiger. Patientforeningen Lyle yder støtte og rådgivning til patienter og deres pårørende og har etableret netværksgrupper ni steder i Danmark.

Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Banetoften 26, 4700 Næstved. Telefon 3168 2600 E-mail: lyle@lyle.dk Læs mere på www.lyle.dk

Sygdommen var fremskreden og livstruende. Rita skulle hurtigst muligt have transplanteret stamceller fra en donor for overhovedet at have en chance for at overleve. Heldigvis var hendes søster et match, og det reddede hendes liv. ”Det var et kæmpe chok at finde ud af, at jeg var syg. Jeg havde igennem længere tid følt mig meget træt og kunne ikke forstå, at det var så stor en udfordring for mig at komme igennem hverdagen med fuldtidsarbejde og familie,” fortæller hun. Efter sygdom kommer ensomhed Sygdommen var imidlertid ikke det eneste, Rita fik at slås med. Ikke alene gik ægteskabet i opløsning, men hun var også nødt til at erkende, at hun ikke længere kunne arbejde, som hun altid havde gjort. I stedet blev hun førtidspensionist – i en alder af 36 år. ”Det var et kæmpe tab af identitet, for jeg elskede virkelig mit arbejde. Samtidig følte jeg mig utroligt ensom. Der var ingen i min omgangskreds, der rigtig kunne forstå, hvad jeg gik igennem.” Det, Rita i den grad havde brug for, var et netværk af ligesindede. ”Det fandtes ikke, og derfor var jeg heller ikke længe om at beslutte mig for at engagere mig i patientforeningen Lyle, da den blev en realitet.” Fordi vi har brug for hinanden Lyle er en patientforening for mennesker, der er ramt af blodkræft, både patienter og pårørende. Den blev etableret i 2007, samme år som Rita Christensen udgav bogen ”Et nyt liv – på den hårde måde”, der beskriver hendes egen proces fra diagnose til ny livssituation. Rita Christensen besluttede, at overskuddet fra salget af bogen skulle gå til foreningen, som er baseret på frivilligt arbejde med egen bestyrelse og økonomi. ”Det allervigtigste, når gulvtæppet bliver revet væk under en, og hele ens livssituation ændrer sig, er at føle, at der er andre, der forstår, hvad man slås med. Det er patientforeningens primære formål. Vi skal hjælpe patienterne med at genskabe en livskvalitet.” Find den støtte, du mangler I Lyle kan man få råd og vejledning om sygdommen og sam-

taler med andre, der har prøvet det samme. Man kan deltage i temadage og webinarer og ikke mindst kan man hente en masse viden om sygdommen. ”Først og fremmest skal man håndtere sygdommen og bearbejde et stort chok, men efterfølgende er man jo ikke længere den, man var engang, hverken i egne eller andres øjne, og man har brug for hjælp til at bygge en ny identitet op. Her kan patientforeningen gøre en kæmpe forskel.” Der er netværksgrupper ni steder i landet, hvor medlemmerne kan mødes og udveksle viden – eller bare nyde samvær med ligesindede. Stå stærkere i dialogen Siden 2014 har Rita Christensen været formand for Lyle, der til at begynde med omfattede lymfekræft og leukæmi. Siden blev også MDS . I virkeligheden ser Rita gerne alle former for blodkræft samlet i samme patientforening. ”Sammen er vi endnu stærkere, og det giver god mening at arbejde sammen,” understreger hun. Noget af det, patientforeningen arbejder med, er at uddanne patienterne, så de i højere grad er i stand til at føre en ligeværdig dialog med den behandlende læge. ”Det kan være vanskeligt, når man er i chok, og her kan vi hjælpe patienterne til at stå stærkere i deres forståelse og håndtering af situationen.” Positiv udvikling, men økonomien begrænser I de senere år er behandlingen for blodkræft blevet bedre og mere effektiv. Til gengæld er den dyr, og sygehusene har ikke økonomi til at tilbyde det til alle. ”Vi møder stor frustration blandt læger, fordi de ser potentialet i de nye behandlinger, som gør det muligt for folk at leve et normalt liv trods alvorlig sygdom, men er begrænset af økonomi. Derfor tilbydes ofte den gamle behandling, som er meget hårdere for kroppen og med langt flere bivirkninger. Det er også noget af det, vi arbejder på at få lavet om på politisk,” slutter Rita Christensen.

AbbVie A/S

Emdrupvej 28C, 2100 København Ø DK-VNCCLL-200030 JUN 2021

www.abbvie.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

KLINISK FORSKNING SKABER FREMTIDENS KRÆFTBEHANDLING Skal kræftoverlevelsen i Danmark fortsat øges, er det afgørende, at vi har stærke kliniske forskningsmiljøer, og at der er et godt offentlig-privat samarbejde om blandt andet kliniske lægemiddelforsøg. Sammen med udvikling og anvendelse af mere og mere specialiserede behandlinger sker der også en sammensmeltning af forskning og behandling. Kræftbehandling i verdensklasse forudsætter derfor, at både private virksomheder og offentlige klinikere engagerer sig aktivt i forskningen. Jo mere, desto bedre. Vi skal være på forkant og i fællesskab være med til at drive udviklingen.

anske kræftpatienter har brug for kræftforskning i Danmark. Forskning i ny behandling af alle kræfttyper gør både læger og sundhedspersonale skarpere, men giver også kræftpatienterne flere muligheder, bedre behandling og større overlevelse. ”Uden den kliniske forskning i behandlinger målrettet at helbrede eller stoppe progressionen af kræftsygdom ville behandlingen have stået i stampe. Derfor glæder det os, at vi i Danmark har dygtige klinikere og læger, der dagligt tager lange seje træk i forhold til at finde fremtidens bedste behandling mod de enkelte kræfttyper. Det bedste sundhedspersonale bliver tilmed bedre af selv at udføre forskning og lære mere om nye metoder og behandlinger. Det gavner kræftpatienterne nu og i fremtiden,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen og tilføjer: ”Forskning er grundlaget for den standardiserede, evidensbaserede og accelererede tilgang til diagnostik og behandling, som kræftpakkerne i dag repræsenterer, og som er fundamentet for kræftbehandlingen i hele landet.” Hos Trial Nation, der arbejder med tiltrækning af kliniske forsøg til Danmark og koordinering mellem forskere, sundhedspersonale og medicinudviklerne, ser de både stort potentiale i at tiltrække mere forskning, men understreger også at det

”

Forskning er grundlaget for den standardiserede, evidensbaserede og accelererede tilgang til diagnostik og behandling, som kræftpakkerne i dag repræsenterer, og som er fundamentet for kræftbehandlingen i hele landet. IDA SOFIE JENSEN, KONCERNCHEF I LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

arbejde, der allerede ligger i koordineringen har været med til at sikre, at danske kræftpatienter har fået flere behandlingsmuligheder end ellers. ”Vi kan se en støt stigning i antallet af kliniske forsøg inden for kræft i Danmark, i den tid Trial Nation har eksisteret og fulgt op på antallet af forsøg inden for området. Hvert forsøg repræsenterer en behandlingsmulighed, mange gange med en behandling som bliver kommercielt tilgængelig først årevis efter,” siger Marianne Pilgaard, direktør hos Trial Nation. Fra Trial Nations årsrapporter kan man se, at der er en 42 procents stigning fra 2018 til 2020 i antal kliniske studier blandt de onkologiske klinikker, der er tilknyttet Trial Nation. Det er både patienter, sundhedspersonalet og udviklerne, der får gavn af deltagelse i kliniske studier. Især værdien for patienter er meget tydelig på de onkologiske afsnit rundt i landet. ”Havde vi ikke deltaget i de kliniske studier, havde vores patienter først haft adgang til behandlingen fem år senere,” siger Lars Bastholt, overlæge, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Flere forsøg – færre patienter – mere specialiseret behandling Gennem de seneste år har der været en klar trend i den klini-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Vi kan se en støt stigning i antallet af kliniske forsøg inden for kræft i Danmark, i den tid Trial Nation har eksisteret og fulgt op på antallet af forsøg inden for området. Hvert forsøg repræsenterer en behandlingsmulighed, mange gange med en behandling som bliver kommercielt tilgængelig først årevis efter MARIANNE PILGAARD DIREKTØR HOS TRIAL NATION

ske forskning, ikke mindst inden for kræftbehandling. Der er kommet flere forsøg, men færre patienter indgår i forsøgene. Det er et godt tegn, understreger Ida Sofie Jensen. ”Det er specielt inden for kræftbehandlingen tydeligt, at behandlingen bliver mere specialiseret og skræddersyet til den enkelte sygdom og endda helt ned på den enkelte patient. Det afspejler sig i, at vi ser flere kliniske forsøg med medicin i Danmark, men færre patienter i forsøgene. Vores forståelse af kræftsygdomme er i dag meget detaljeret – i dag ved vi fx, at leukæmi ikke bare er én sygdom, men at leukæmi kan inddeles i mere end 40 subtyper, der potentielt skal behandles forskelligt for at være effektiv. Det betyder, at der udvikles flere specialiserede lægemidler til små patientgrupper – men også at det giver bedre behandlingsmuligheder for kræftpatienter i fremtiden,” siger koncernchefen i Lif og tilføjer: ”Men det kommer ikke af sig selv. Skal den specialiserede forskning være i top – og skal vi formå at tiltrække den til Danmark – kræver det, at vi støtter forskningsmiljøerne, og at vi støtter samarbejdet mellem virksomheder og klinikere.” Hun bakkes op af Marianne Pilgaard: ”Vi har fantastisk dygtige, internationalt stærke forskere inden for kræftområdet i Danmark,” siger Marianne Pilgaard og peger på, at hun især bider mærke i både den tidlige inve-

stering i genomsekventering, der gør, at Danmark står meget stærkt i henhold til personlig medicin samt Danmarks stærke position inden for immunterapi. Forskning er lig med overlevelse Kræftpatienters overlevelse er generelt forbedret betydeligt over de seneste 15-20 år. Det er et af de tydeligste beviser på, at klinisk forskning virker, og at forskning er med til at skabe bedre behandling. På 15 år er mænds overlevelse steget fra 69 til 82 procent, når man kigger på overlevelse 5 år efter diagnosticering. For kvinder er det steget fra 72 til 83 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Her fremhæves hurtigere diagnostik samt bedre behandling som grunde til den øgede overlevelse. ”Det positive outcome af klinisk forskning er bedre behandling, længere overlevelse og mere viden på området, hvilket igen hjælper fremtidens forskning med at indsnævre og skabe nye, mere præcise og innovative behandlinger.” Tal fra organisationen PhRMA viser, at op mod tre fjerdedele af stigningen i overlevelsen skyldes, at kræftbehandlingen udvikles, herunder at der udvikles ny medicin.

FAKTA Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling. Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund. Danmark har en unik styrkeposition inden for life science. En position, som er baseret på stærke virksomheder, der forsker, udvikler og producerer lægemidler og medicinsk udstyr til patienter verden over. Lif arbejder derfor for, at foreningens 38 medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler. Læs mere på lif.dk

Kurser målrettet life science Efteruddannelse og livslang læring er et grundvilkår for at opretholde Danmarks stærke position inden for life science. Pharmakon er specialister i efteruddannelse i GMP og GDP.

Kurser til dig, der allerede arbejder i life science Grundlæggende GMP Få indblik i GMP-reglerne og forstå, hvad det vil sige at arbejde efter GMP.

GDP-regler – krav og fortolkninger Kend reglerne og vurder hvilke krav, der er relevante for din virksomhed.

EU-GMP-regler – krav og fortolkninger Naviger sikkert rundt i reglerne og vær klar til myndighedsinspektioner.

GDP – audit af transportører Bliv klar til audit af transportøren, så det bliver en god oplevelse for alle.

Risk based GMP management Få styr på myndighedernes forventninger til ledelsens ansvar og involvering.

GDP for ledelsen Få godt kendskab til ledelsens ansvar og opgaver jf gældende EU-GDP-regler.

Læs mere på pharmakon.dk/life-science

AMU-kurser gør dig klar til job i life science Life science virksomhederne efterlyser grundige og dygtige medarbejdere. Uanset om du er ufaglært eller faglært bliver du klar til job med AMU-kurser på Pharmakon. Vi tilbyder 6 ugers jobrettet AMU-kursus, så du bliver klar til at producere lægemidler. Læs mere på pharmakon.dk/amu

GMP-uddannelsen til ledige akademikere Uddannelsen giver dig en solid forståelse for GMP-reglerne og gør dig klar til job i life science. Der er stor jobsucces for tidligere kursister, som hurtigt er kommet i attraktive jobs efter kursus. Læs mere på pharmakon.dk/kurser/life-science/gmp-ledig/

Pharmakon a/s Milnersvej 42 3400 Hillerød

kursusinfo@pharmakon.dk 4820 6264 pharmakon.dk