ANTIBIOTIKA ER BLEVET ET SPØRGSMÅL OM
EUROPÆISK SIKKERHED Læs mere side 3
DANSK FIRMA MÆRKER VÆGTTABSBØLGE: SALGET ACCELERERER PÅ APOTEKERNE
Læs mere side 5
NORDENS SUNDHEDSMODEL GEMMER PÅ ET UFORLØST POTENTIALE Læs mere side 6-7
Dybdegående samtaler med dem, der driver udviklingen i videnskabens verden
Scan og få direkte adgang til podcasten her
Vi har i årevis talt om, at Danmark og Norden er førende inden for life science. Og ja, på papiret har vi styrker, som resten af verden sukker efter: Stærke sundhedsdata, høj digital modenhed, et sundhedsvæsen der (stadig) fungerer og offentligt-private samarbejder.
Men vi står i et globalt, volatilt skifte, hvor kravene til data og evidens bevæger sig hurtigere, end mange organisationer kan nå at orientere sig i. Samtidig er den globale påvirkning fra bl.a. USA og Kina uberegnelig. Det mærkes, når tiltag som USA’s ‘Most Favored Nation’-medicinprispolitik lige nu ændrer spillepladen også for danske patienters adgang til ny medicin.
Så styrkerne er altså ikke nok i sig selv. De skal bruges rigtigt og mere offensivt, end vi er vant til i Norden.
I en virkelighed, hvor datamængderne eksploderer, er problemet ikke længere at skaffe data, men at fokusere rigtigt. Hvordan bygger man et målegrundlag, der faktisk kan bruges strategisk og taktisk? Hvordan kobler man interne og eksterne datakilder, uden at det ender i endnu et svært tilgængeligt dashboard? Og hvordan prioriterer man, når mulighederne er uendelige og ressourcerne alt andet end det?
Samtidig er kravene til evidens i hastig forandring. Myndighedernes forventninger til Real-World Evidence vokser år for år, ikke mindst
fordi beslutningstagere i stigende grad efterspørger evidens, der kan danne grundlag for hurtigere og bedre beslutninger i sundhedsvæsenet. Og her har Norden en enestående mulighed for at sætte standarden. Ikke bare i teorien, men i praksis.
Men det kræver investeringer: I datastrukturer. I kompetencer. Og i samarbejde på tværs af landegrænser, på en måde vi ikke altid er verdensmestre i. Vi står med andre ord et afgørende sted.
Vi kan skabe verdens stærkeste evidens‑økosystem. Men kun hvis vi handler nu.
Det betyder, at vi må begynde at prioritere data og partnerskaber lige så højt som pipeline og produkt. At vi udfordrer vores vaner og etablerede arbejdsgange. Og at vi beslutter os for, at den nordiske model ikke bare skal bevares, men udvikles, så den fortsat kan inspirere resten af verden.
Lykkes vi, kan vi mere end blot at fastholde vores position. Vi kan rykke forrest i det globale felt og sætte retningen for stærkere beslutninger i sundhedsvæsenet og bedre liv for patienter verden over.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian Vingaard Sjølander, christian@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
i samarbejde med Berlingske
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Hør mere om emnet i podcasten
BusinessReview Life Science, som du finder her: https://businessreview.dk/podcast/antibiotika-er-europas-skjulte-sikkerhedsrisiko/
Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika bliver operationer mere risikable, kræftbehandling vanskeligere, og selv almindelige infektioner kan udvikle sig alvorligt. Med få producenter tilbage i Europa og stigende geopolitisk uro, er spørgsmålet om uafhængighed rykket helt tæt på.
Samtidig vokser en udfordring, som rækker ud over det enkelte behandlingsforløb. Antibiotikaresistens breder sig, og adgangen til kritiske lægemidler er ikke længere en selvfølge. Spørgsmålet handler derfor også om stabilitet i hele sundhedssystemet.
“Antibiotika er ikke kun behandling. Det er en del af den kritiske infrastruktur, som sundhedssystemerne er afhængige af,” siger Michael Kocher, CEO i Xellia Pharmaceuticals.
Adgangen til antibiotika ses i stigende grad som et spørgsmål om beredskab og sikkerhed.
Samtidig er en stor del af produktionen flyttet væk fra Europa, hvilket har øget afhængigheden af globale forsyningskæder og gjort systemet mere sårbart.
“Der er opstået et strategisk spørgsmål om, hvordan vi beskytter og opretholder produktionskapacitet i Europa,” siger han.
Et fundament under hele sundhedssystemet
Antibiotika er en forudsætning for store dele af sundhedsvæsenet kan fungere, herunder kirurgi og intensiv behandling. Når forsyningen bliver usikker, kan det mærkes bredt i hele systemet. “Effektive antibiotika er afgørende for en lang række behandlinger. Uden dem bliver mange procedurer langt mere risikable,” siger Michael Kocher. Samtidig øger resistensudviklingen presset, mens produktion og udvikling bliver mere krævende.
“Det lægger et ekstra pres på både udvikling, produktion og tilgængelighed,” forklarer han.
Europas afhængighed er blevet tydelig
Globaliseringen har længe præget medicinalproduktionen. De senere års uro har dog vist, hvor sårbart systemet er og hvor hurtigt forsyninger kan blive påvirket.
En stor del af verdens antibiotikaproduktionen er i dag placeret uden for Europa – særligt i Kina og Indien – og afhængigheden af få produktionssteder øger sårbarheden i forsyningskæderne. “Hvis der opstår forstyrrelser ét sted, kan det få konsekvenser i hele forsyningskæden,” forklarer han. Spørgsmålet om europæisk produktionskapacitet er derfor rykket højere op på dagsordenen.
“Der er et øget fokus på at bevare og styrke og bevare produktionskapacitet i Europa Og med god grund” siger Michael Kocher. Xellia Pharmaceuticals producerer komplekse antibiotika og har produktion i København, Budapest og Taizhou.
”Antibiotika er ikke kun behandling. Det er en del af den kritiske infrastruktur, som sundhedssystemerne er afhængige af.”
Michael Kocher, CEO i Xellia Pharmaceuticals
“Det er produktion, som kræver specialiseret viden og høje standarder. Det er kapacitet, der er vanskelig at genopbygge, hvis den først forsvinder. Det understreger behovet for at tænke langsigtet og bevare den produktion, der stadig findes i Europa,” siger han. Forsyningssikkerhed handler om stabilitet og robusthed i hele værdikæden.
“Systemer skal kunne håndtere udsving og uforudsete hændelser. Geografisk spredning gør værdikæden mere robust,” forklarer han.
Antibiotika som sidste forsvarslinje
Antibiotikaresistens – AMR – regnes blandt de største sundhedsudfordringer globalt. Når bakterier udvikler modstandskraft, mister behandlinger effekt, og i nogle tilfælde forsvinder mulighederne helt. Konsekvenserne rækker bredt: infektioner bliver sværere at behandle, indlæggelser forlænges, og risikoen ved selv rutineindgreb stiger. Det skærper betydningen af de antibiotika, der stadig virker.
“Vi arbejder med de behandlinger, som tages i brug, når andet antibiotika ikke længere virker” siger Michael Kocher.
Disse lægemidler fungerer som en sidste forsvarslinje og stiller særlige krav til kvalitet, produktion og tilgængelighed.
“Det er afgørende at sikre stabil adgang til de her livsreddende produkter,” forklarer han. Samtidig er de ofte komplekse at producere og kræver specialiseret kapacitet.
“Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de behandlinger, der stadig virker, også er tilgængelige for patienterne, når de har behov for dem” siger Michael Kocher.
Antibiotika indgår dermed i en bredere diskussion om sundhedssikkerhed og beredskab – og om hvordan de sidste effektive behandlingsmuligheder beskyttes.
• Virksomhedstype: Specialiseret medicinalvirksomhed
• Kerneområde: Anti-infektive lægemidler baseret på fermentering
• Forretning: Udvikler, producerer og leverer både API’er og færdige lægemidler
• Speciale: Ikke-beta-laktam anti-infektive behandlinger
• Produkter: Antibiotika, API’er og injicerbare lægemidler
• Anvendelse: Behandling af alvorlige bakterielle og svampeinfektioner
• Kunder: Farmaceutiske virksomheder globalt
Læs mere på www.xellia.com
Forsknings- og innovationsprojektet nanoRaman skal udvikle en ny generation af diagnostik, der kan identificere infektioner, antibiotikaresistens og sygdomstegn hurtigere og mere præcist end i dag – og uden brug af farvestoffer eller kemiske markører. Målet er at bringe superopløst Raman-mikroskopi og AI tættere på klinikken og styrke både dansk sundhed, forskning og life science. Innovationsfonden investerer 20,9 mio. kroner i projektet.
Innovationsfondens investering: 20.905.760 kr.
Samlet budget: 28.227.880 kr.
Varighed: 4 år
Officiel titel: Next-Gen Biomedical Imaging: Nano Super-Resolution Raman Microscope.
Om partnerne
nanoRaman samler partnere fra hele værdikæden, og netop det tætte samarbejde er afgørende for projektets succes.
DFM leder projektet og vil udvikle det teoretiske fundament for teknologien samt metoder til at validere nanoRaman.
SPIO Systems står for de nanooptiske løsninger, Lightnovo arbejder med at omsætte teknologien til et produkt, og SDU bidrager med avanceret mikroskopi og kunstig intelligens.
OUH samt KU/AU VET sikrer, at platformen bliver testet og valideret på virkelige kliniske og veterinære prøver.
Sammen skal partnerne bringe nanoRaman fra banebrydende forskning til en teknologi, der kan gøre en reel forskel i både sundhedsvæsenet og forskningen.
Med projeket nanoRaman går danske forskere, klinikere og virksomheder sammen om at udvikle en ny generation af superopløst, label-fri diagnostik. Projektet bygger på Raman-spektroskopi, som er en optisk metode, der kan aflæse prøvers biokemiske fingeraftryk uden brug af farvning eller kemiske markører. Samtidig gør metoden brug af såkaldte fotoniske nanojets (PNJs), som gør det muligt at fokusere lyset langt mere præcist og dermed se flere detaljer end med konventionelle optiske systemer.
Hvis projektet lykkes, kan nanoRaman give læger, dyrlæger og forskere adgang til et helt nyt analyseværktøj, der reducerer afhængigheden af tidskrævende laboratorieprocesser og samtidig forbedrer diagnostikken af både infektioner, antibiotikaresistens og sygdomsforandringer i væv.
Hurtigere og mere præcis diagnostik
Målet med nanoRaman er at identificere infektioner, antibiotikaresistens og sygdomsrelaterede biomarkører hurtigere og mere præcist end i dag.
Ved at kombinere Raman-spektroskopiens kemiske følsomhed med PNJ-baseret superopløsning kan teknologien analysere biologiske prøver med en detaljeringsgrad, som i dag er svær at opnå hurtigt og uden omfattende prøveforberedelse. Det kan føre til bedre patientforløb, færre forsinkelser, mere effektiv brug af sundhedsressourcer og nye danske vækstmuligheder inden for avanceret diagnostik og life science.
- nanoRaman handler om at bringe superopløst Raman-teknologi og kunstig intelligens tættere på klinikken. Målet er at skabe et værktøj, der kan give hurtigere og mere præcise svar i
diagnostikken og samtidig styrke Danmarks position inden for næste generation af sundhedsteknologi. Det kan være afgørende for, at patienter får den rigtige behandling i tide, siger Mikael Lassen, projektleder og Principal Scientist ved DFM.
Fra forskning til konkret værdi for patienter Investeringen fra Innovationsfonden gør det muligt at løfte nanoRaman fra en lovende idé til en teknologi, der kan udvikles, testes og valideres tæt på den kliniske virkelighed. Projektet samler avanceret nanooptik, kunstig intelligens og kliniske afprøvninger i en skala, som ellers ikke ville være mulig. Dermed skabes grundlaget for en ny type superopløst diagnostik, der kan bringes fra laboratoriet og tættere på patienter, klinikere og markedet.
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet Formoline L112.
Efterspørgslen på receptfri vægttabsprodukter er i vækst.
Det får Pharmovital, som står bag Formoline L112 på apotekerne, til at opjustere forventningerne til 2026 efter en stærkere start på året end ventet. Salget har allerede i årets første kvartal overgået det samlede niveau fra de to sidste kvartaler i lanceringsåret 2025, hvor produktet blev introduceret midt på året og i perioder har været udsolgt. “Vi er ærligt talt positivt overraskede. Efterspørgslen er kommet hurtigere, end vi havde lagt til grund, og det gør også, at vi ser anderledes på resten af året. Udviklingen hænger også sammen med, at vægttab og vægtregulering fylder mere i den offentlige samtale om sundhed”, siger Pharmovitals direktør, Eskil Krogh.
Formoline L112 har ifølge markedsdata fra IQVIA været Tysk-
lands mest solgte receptfrie vægttabsprodukt i 12 år. Udviklingen i Danmark peger i samme retning, hvor Pharmovital i årets første kvartal har solgt over 42.000 pakker. Efterspørgslen kan også mærkes ude på apotekerne, hvor produktet i den kommende periode får øget synlighed med kampagner og særplaceringer i butikkerne og samtidig har fået fast plads på hylderne. Produktet henvender sig bredt, men Pharmovital oplever især efterspørgsel blandt voksne forbrugere, herunder mange kvinder over 45 år, også uden for de større byer.
“Vi møder mange, som gerne vil have et alternativ til de medicinske løsninger og et produkt, som de selv kan tage i brug som en del af en livsstilsændring. Det handler ikke kun om at tabe sig, men om at få en bedre hverdag og føle sig mere tilpas”, siger Eskil Krogh.
Kliniske studier, herunder et internationalt langtidsstudie, har
vist, at brugere af produktet tabte mere vægt end placebogruppen, og at de efter 12 måneder i gennemsnit havde reduceret vægten med 12 kilo og taljemålet med 13 centimeter, når produktet blev anvendt i kombination med en let kaloriereduceret kost og let øget fysisk aktivitet. Produktet kan også indgå i vægtvedligeholdelse hos brugere, der har benyttet receptpligtige GLP-1-lægemidler mod overvægt.
“Der er en voksende bevidsthed om, at vægttab ikke kun handler om at nå et mål, men også om at holde vægten bagefter, og her spiller de receptfri produkter en rolle for mange”, siger Eskil Krogh.
Pharmovital er netop blevet udnævnt til gazellevirksomhed og lancerer i den kommende periode en landsdækkende tv-kampagne, som vises på TV 2 for at understøtte den stigende efterspørgsel.
Vægttabsproduktet Formoline L112 er i vækst og har opnået fast plads på apotekernes hylder. Produktet adskiller sig fra farmakologiske vægttabsmidler ved at virke lokalt i mave-tarmkanalen uden systemisk absorption. Den aktive komponent, polyglucosamin, er en naturlig kostfiber, som binder op til 66 procent af fedtet fra kosten.
Det bundne fedt bliver ikke optaget i kroppen og bidrager derfor heller ikke med kalorier, men udskilles naturligt via fordøjelsessystemet.
Produktet findes i to varianter: Formoline L112 til personer under 75 kilo og Formoline L112 Extra til personer over 75 kilo.
Om Pharmovital
Pharmovital udvikler og distribuerer kosttilskud og medicinsk udstyr med fokus på kvalitet, dokumentation og innovation.
Vores produkter indgår i aktuelle studier på danske forskningsinstitutioner, og med apoteket som primær partner leverer vi pålidelige, enkle og veldokumenterede løsninger, der understøtter sundhed og velvære.
Eksempelvis gennemførte Pharmovital i 2014 et videnskabeligt studie på Næstved Sygehus på gravide, som dokumenterede 25 mg aminoJern som ”lavest effektive jerndosis”.
Læs mere på www.pharmovital.dk
Den nordiske life science-model bliver ofte fremhævet som et af de mest velfungerende eksempler på moderne sundhedsvæsener. Offentligt finansierede systemer, høj tillid mellem borgere og myndigheder og omfattende sundhedsdata danner tilsammen et fundament, som mange andre lande ser mod.
Fortællingen er velkendt: En region, hvor strukturerne er på plads, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og hvor forudsætningerne for innovation er stærke. Ser man nærmere efter, bliver billedet dog mere sammensat. Under den fælles fortælling ligger en virkelighed, hvor forskellene mellem landene spiller en langt større rolle, end man umiddelbart får øje på. Det er netop i spændet mellem det fælles og det forskellige, at nogle af de største udfordringer - og muligheder - opstår.
“Man taler ofte om Norden som én samlet enhed, men når man går et spadestik dybere, bliver det tydeligt, at markedet i virkeligheden er meget fragmenteret,” siger Kenneth Mikkelsen, Nordic General Manager i Signum Life Science, en konsulentvirksomhed med mere end 40 års erfaring i at levere data og analyser til life science-industrien.
Hans pointe peger på et grundlæggende vilkår: Norden fungerer godt som samlet fortælling, men kræver en langt mere detaljeret forståelse, når man arbejder konkret med markedet.
En fælles fortælling med tydelige forskelle
Der er gode grunde til, at Norden ofte betragtes som én region. Landene deler politiske strukturer, har beslægtede sundhedssystemer og bygger på de samme velfærdsprincipper. Samarbejdet på tværs af grænser er veletableret, og der er en høj grad af gensidig forståelse.
For internationale virksomheder skaber det et naturligt udgangspunkt.
“Der er ligheder mellem de nordiske lande, hvis man kigger politisk og institutionelt – men naturligvis også forskelle,” siger Julie Enevold Brooker, landechef i Johnson & Johnson - en global sundhedsvirksomhed, der arbejder med forskning og udvikling af lægemidler og behandlinger til patienter verden over. Det gør det muligt at organisere sig på tværs af landene og arbejde med en samlet regional tilgang. På papiret giver det både effektivitet og skala.
Når strategierne skal omsættes til praksis, bliver forskellene imidlertid tydelige.
“Der er for eksempel meget stor forskel på, hvordan man får tilskud til ny medicin i de fire lande,” siger Julie Enevold Brooker. Variationerne går igen i beslutningsprocesser, i organiseringen af sundhedsvæsenerne og i adgangen til centrale beslutningstagere. Det er forskelle, som sjældent fylder i de overordnede analyser - men som har stor betydning i det daglige arbejde. Det ændrer præmissen for virksomheder, der ønsker at operere i regionen.
“En nordisk strategi giver først værdi, når den er forankret i dyb lokal indsigt – ellers risikerer man at overse de nuancer, der i praksis afgør, om man lykkes eller ej,” siger Kenneth Mikkelsen. Det betyder, at en nordisk strategi kun fungerer, hvis den samtidig er forankret i en dyb lokal indsigt. Ellers risikerer man at overse afgørende nuancer.
Data som styrke og som udfordring Midt i kompleksiteten er der ét område, hvor Norden har en klar styrkeposition: Data.
De nordiske lande har gennem årtier opbygget omfattende
”En nordisk strategi giver først værdi, når den er forankret i dyb lokal indsigt – ellers risikerer man at overse de nuancer, der i praksis afgør, om man lykkes eller ej.”
Kenneth Mikkelsen, Nordic General Manager
sundhedsregistre, som giver et detaljeret indblik i sygdomsforløb, behandling og effekt. Kombinationen af digitalisering og systematisk registrering gør data både dybe og langstrakte. Det er en position, som få andre regioner kan matche. “Tænk hvis man kunne lave one stop shop for Norden,” siger Julie Enevold Brooker.
Hun peger på et potentiale, der ligger lige for - og som endnu ikke er fuldt udnyttet.
For selv om data findes, er adgangen til dem langt fra ensartet. Hvert land har sine egne regler, processer og godkendelser. Det betyder, at arbejdet med data ofte bliver mere tungt og tidskrævende, end det behøver at være.
I Norge kan der fx gå over et år, før man får adgang til relevante data. Andre steder er data kun tilgængelige på et overordnet niveau, hvilket begrænser mulighederne for at arbejde i dybden. Samtidig har data ændret karakter.
“Data er ikke længere noget, man blot har – det er et aktiv, der bruges aktivt til at træffe beslutninger,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det gælder i hele værdikæden. Fra udvikling af nye behandlinger til prioritering i sundhedsvæsenet og dialogen med beslutningstagere.
Men værdien opstår ikke automatisk. “Værdien opstår først, når data bliver omsat til indsigt i en klinisk kontekst. Og det kræver specialistviden,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det er i oversættelsen fra data til indsigt, at den reelle forskel bliver skabt.
Når skala bliver afgørende
Et gennemgående vilkår i Norden er størrelse. Hvert land er relativt lille, og det kan være en udfordring, særligt inden for klinisk forskning og udvikling af nye behandlinger. Inden for personlig medicin og sjældne sygdomme kan patientgrupperne være meget begrænsede. I nogle tilfælde findes der kun få relevante patienter i hvert land. Det ændrer forudsætningerne for innovation, og samarbejde på tværs af lande bliver en oplagt mulighed.
“Hvis vi lykkes med at samle patienter og data på tværs af de nordiske lande, kan vi skabe den kritiske masse, der skal til for at tiltrække flere kliniske studier,” siger Kenneth Mikkelsen. Ved at samle data og patientgrupper kan regionen opnå en kritisk masse, der gør den mere attraktiv i en global sammenhæng. Men det kræver, at barriererne mellem landene reduceres, både i forhold til data og organisering.
Et opgør med den korte økonomiske horisont Økonomi er en central del af diskussionen om nye behandlinger. Ofte bliver fokus rettet mod den umiddelbare udgift, når nye lægemidler skal vurderes.
Ifølge Julie Enevold Brooker er det en tilgang, der bør udfordres.
“Man kan godt vende den om og sige, at det også er en investering,” siger hun.
Når behandlinger forbedrer livskvalitet, reducerer behovet for indlæggelser eller gør det muligt for flere at blive på arbejdsmarkedet, skaber de en værdi, som rækker ud over det enkelte budget.
Samtidig er sundhedsvæsenet under pres.
“Vi har behov for at se et skift mod et mere nært sundhedsvæsen, så flere patienter fremover får behandling uden for hospitalernes mure,” siger Julie Enevold Brooker.
Kapaciteten er begrænset, og behovet for nye løsninger vokser. Det stiller krav til en anden måde at tænke investeringer på - og til evnen til at dokumentere effekten.
“Vi er nødt til at kunne måle på det, vi tror på,” siger Julie Enevold Brooker.
Samarbejde som forudsætning
Udviklingen i sundhedsvæsenet afhænger af et tæt samspil mellem offentlige og private aktører.
“Vi har brug for hinanden i vores økosystem,” siger Julie Enevold Brooker.
Norden har et stærkt udgangspunkt. Tilliden er høj, og der er tradition for at arbejde sammen på tværs af sektorer. Alligevel er der et stykke vej fra potentiale til handling.
Hør mere om emnet i podcasten BusinessReview Life Science, som du finder her:
https://businessreview.dk/podcast/norden er ikke et marked derfor kraever life science nye greb/
“Det kræver tydelig prioritering og reel eksekveringskraft, hvis ambitioner skal blive til konkrete resultater,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det handler i høj grad om prioritering og om at få omsat ambitioner til konkrete initiativer.
En ny rolle for patienten
Udviklingen påvirker også patienternes rolle. Flere borgere møder sundhedsvæsenet forberedt med viden, forventninger og et ønske om at spille en mere aktiv rolle.
“Patienten er langt mere oplyst i dag - drevet af adgang til information, digitale løsninger og AI - og ønsker i højere grad at være en aktiv del af egen behandling,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det ændrer dynamikken i systemet og stiller nye krav til både behandling og dialog.
Samtidig er der en stigende villighed til at dele sundhedsdata, hvis det kan føre til bedre behandling.
“De fleste er også villige til at dele deres sundhedsdata, hvis det skaber bedre behandling – for dem selv eller deres pårørende. Men det forudsætter, at tilliden til, hvordan data bruges, er intakt,” siger Kenneth Mikkelsen.
Det åbner nye muligheder - forudsat at tilliden fastholdes.
Et spørgsmål om retning
Norden står med et stærkt udgangspunkt. Data, tillid og samarbejde giver regionen en særlig position. Samtidig er det tydeligt, at potentialet ikke er fuldt udnyttet. Forskellene mellem landene skaber kompleksitet. Adgangen til data varierer. Og samarbejdet kan styrkes.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om mulighederne er der, men om man er klar til at handle på dem.
Som Julie Enevold Brooker formulerer det: “Som lægemiddelindustri er vi kun relevante, hvis vi kan hjælpe med, at vores sundhedsvæsen lykkes med de ambitioner, der er sat op.” Læs mere på www.signumlifescience.com
Når forskning, kapital og virksomheder skal arbejde som èn værdikæde
Syg flere steder? Derfor skal Danmark tænke behandling på en helt ny måde
Når kroniske sygdomme hænger sammen - bør behandlingen gøre det samme
Sammenhængende behandling af kroniske sygdomme kræver behandling nu
Når antibiotika ikke længere virkerog rutineoperationer bliver risikable
Når data, compliance og ledelse skal gå hånd i hånd
Sådan forandre nuklearmedicin og AI sundhedsvæsenet
Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.
Scan og få direkte adgang til podcasten her
Lyt med, når Danmarks helt nye podcast BusinessReview Life Science dykker ned i de nyeste trends, innovationer og udfordringer inden for life science. Her sætter vi fokus på alt fra banebrydende forskning og nye behandlinger til digital sundhed, bæredygtighed og den nyeste regulering, der former fremtidens sundhedsindustri.