Life Science

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE SEPTEMBER 2021

MED REGERINGENS AMBITIONER PÅ KLIMAOMRÅDET OG NEDSÆTTELSEN AF KLIMAPARTNERSKABER INDENFOR RELEVANTE INDUSTRISEKTORER ER DER BLEVET SAT SKUB I SATSNINGEN INDENFOR BÆREDYGTIGHED Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien.

Læs mere side 21

SÅDAN BOOSTER DANMARK SIG SELV GLOBALT SOM LIFE SCIENCEUDSTILLINGSVINDUE Julie Brooker, Country Director Janssen

Læs mere side 6-7

HUSK VÆKSTLAGET I DANSK LIFE SCIENCE Anders Thelborg, administrerende direktør Bristol Myers Squibb Danmark

Læs mere side 8-9

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hjertesvigt er 2-3 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer uden. Forekomsten af nyresygdom er markant større hos personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes.

Ved type 2-diabetes betyder

opmærksomhed og handling alt Lider du af type-2 diabetes, har du en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer.

Spørg din læge om din diabetes-behandling og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer. Nyttige spørgsmål er eksempelvis:

DK-5022-1-11-19-DIA

2

n

VED TYPE 2-DIABETES BETYDER OPMÆRKSOMHED Ved type OG 2-diabetes betyder HANDLING ALT opmærksomhed og handling alt Lider diabetes, har har du en Liderdu duafaftype-2 type-2 diabetes, du en øget øget risiko risiko for for at at få få hjertehjerte- og og nyreproblemer. nyreproblemer.

Men Men du du kan kanselv selvgøre gørenoget. noget.Du Dukan kan kontakte kontakte din dinlæge, læge,som somkan kanhjælpe hjælpedig digtiltil at at mindske mindske risikoen risikoenbåde bådefor fordisse disseog og andre andre komplikationer komplikationerved vedtype type2-diabetes.

2-diabetes.

Nyttigespørgsmål spørgsmål eksempelvis: Nyttige er er eksempelvis:

Spørgdin dinlæge læge om diabetesSpørg om dindin diabetesbehandling hvad gøres behandling ogog hvad derder kankan gøres for forfor evt.evt. følgeforat atsænke sænkerisikoen risikoen følgesygdomme ogog nyrer. sygdommei hjerte i hjerte nyrer.

følgesygdomme i hjerte og nyrer?

Talmed meddin dinlæge. læge.

Tal

Jo før før du dugør gørdet, det,jojostørre størreerermuligheden muligheden Jo for at at nedsætte nedsættedin dinrisiko. risiko. for

1) Er der noget, jeg selv kan gøre for at

1) Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre min diabetes? forbedre min diabetes?

2) Kan min diabetesbehandling være med til atmin nedsætte risikoen for eventuelle 2) Kan diabetesbehandling være med til at nedsætte risikoen forog eventuelle følgesygdomme i hjerte nyrer?

3

DK-5022-1-11-19-DIA

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LIFE SCIENCE ER EN SUND FORRETNING FOR OS ALLE

E

Af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv løsninger sammen, og derfor skal innovative indkøb selvfølgelig også favne medicinområdet.

Vi nikker også anerkendende til, at der er fokus på sundhedsdata, som er en unik dansk styrkeposition, og klinisk forskning, hvor der er afsat endnu flere midler til delestillinger, som giver bedre muligheder for sundhedspersonale til at forske – det er med til at gøre Danmark til et attraktivt life science-land. Regeringen har efterfølgende fremlagt forslag om permanent at hæve fradraget for forskning og udvikling til 130 pct., et forslag der står meget højt på vores ønskeliste, og som vil gøre det meget mere attraktivt at lægge langsigtede forskningsinvesteringer i Danmark.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er vi også glade for, at der bliver lavet en taskforce målrettet kroniske sygdomme, og håber arbejdet vil munde ud i en egentlig kronikerplan for de store kroniske sygdomme.

Nu følger arbejdet med implementering af life science-strategiens initiativer, et arbejde der allerede er godt i gang. Samtidig har regeringen varslet fremlæggelsen af et omfattende reformprogram, der skal sikre vores velfærdssamfund i fremtiden – og her må vi heller ikke glemme værdien af sundhed.

Investeringer i sundhed er en sund forretning Investeringer i sundhed er ikke kun en udgift - forbedringer af folkesundheden kan derimod styrke økonomien gennem øget deltagelse på arbejdsmarkedet, øget produktivitet og mindre

træk på sundhedsvæsnet. Ifølge beregninger fra McKinsey Global Institute har hver enkelt krone investeret i sundhed potentiale til at give mellem 3 og 4 kroner tilbage til samfundet.

Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i at se på, hvordan bedre forebyggelse og behandling af sygdom kan bidrage til at styrke økonomien og arbejdsudbuddet ved at nedbringe antallet af sygedage og øge antallet af raske år på arbejdsmarkedet.

Bedre sundhed er en af de vigtigste nøgler til et øget arbejdsudbud, og derfor skal investeringer i sundhed selvfølgelig være et element i regeringens kommende reformudspil. Det kræver dog, at man fra politisk side i højere grad ser på sundhedsbudgetterne som investeringer – ikke alene som udgifter.

Gevinsterne af bedre sundhed skal ikke opgøres for sundhedsvæsnet, men for alle sektorer i hele samfundet. Det sker ikke i dag.

Eksempelvis viser en analyse fra Oslo Economics, at behandling af migræne har en klar samfundsøkonomisk gevinst, grundet lavere sygefravær og mindre plejebehov – og derudover har det selvfølgelig en åbenlys gevinst for borgeren.

Investeringer i sundhed vil ikke kun gavne arbejdsudbuddet, det vil også for alvor gøre Danmark til et internationalt udstillingsvindue, og vise, at vi rent faktisk kan leve af sundhed, som et bredt flertal i Folketinget har fokus på i den nye life science strategi. Det er med andre ord helt oplagt, at sundhed kommer til at indtage en central position i de kommende reformer.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Mikkel Ais Andersen, Flemming Østergaard,

John Bo Northroup, Kåre Peitersen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Medico industrien, fotograf Niels Flink

Vores tekstforfattere og journalister

blevet til i samarbejde med vores

har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

t bredt flertal af Folketingets partier blev i foråret enige om en ny life science-strategi, som skal fremme dansk life science som styrkeposition i Danmark og i resten af verden.

Life science-branchen er i dag en regulær vækstmotor for dansk økonomi, og står i dag for hele 22 pct. af den danske vareeksport. Dansk Erhvervs analyser viser, at vi i et højvækstscenarie samlet kan hæve eksporten med hele 613 mia. kr. frem mod 2030. Det sætter en streg under, at vi kan leve af sundhed i Danmark. Derfor er det også positivt, at aftalen viser, at der på tværs af partierne i Folketinget er enighed om at styrke den danske life science-branche.

Strategien indeholder en lang række initiativer, som vi i Dansk Erhverv bakker op om og har ønsket os.

Vi er først og fremmest meget tilfredse med, at strategien anerkender værdien af et stærkt hjemmemarked, som er vigtigt for de danske life science-virksomheder, når de skal ud på eksportmarkederne. I den forbindelse er det også positivt, at strategien har så stort internationalt udsyn.

Samtidig er det positivt, at strategien har fokus på innovative indkøb, selvom vi gerne havde set endnu større ambitioner om nye afregningsmodeller og innovative indkøb på medicinområdet. Størstedelen af de indkøb der foretages, er medicin, og her er indkøbsmodellerne i vid udstrækning håbløst umoderne. I fremtidens sundhedsløsninger hænger medtech, medicin og digitale

Eksperter i køb og salg af virksomheder Vi er den eneste M&A rådgiver i Norden med et dedikeret Healthcare M&A team og medicinsk ekspertise Seneste Healthcare transaktioner i Nordic M&A

Exclusive financial advisor to Nordic Bioscience on the minority investment from KKR

Exclusive financial advisor to the owners of Nordic Bioscience on the sale of Sanos Group to Investcorp

Download vores seneste Healthcare M&A rapport

Exclusive financial advisor to Daintel in the sale to Cambio Healthcare Systems

Se mere om vores andre transaktioner og publikationer på: www.nordicma.dk

Exclusive financial advisor to EG on the sale of IT Minds to Visma

Exclusive financial advisor to Cybot on the sale to Full In Partners

Exclusive financial advisor to VIA equity on its sale of EnviDan to Waterland

Exclusive financial advisor to MOE on the transaction with Artelia Group

Exclusive financial advisor to Interflora on the sale to MyFlower Group

Exclusive financial advisor to Helgstrand Dressage on the sale to Waterland

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SÅDAN BOOSTER DANMARK SIG SELV GLOBALT SOM LIFE SCIENCEUDSTILLINGSVINDUE

Danmark er et af verdens førende lande inden for Life Science, men hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige, er der behov for, at vi gør os endnu mere globalt attraktive. Danmark skal være et udstillingsvindue, så vi kan tiltrække investeringer og arbejdskraft fra hele verden.

I

Af Mikkel Ais Andersen 2020 var den danske vareeksport inden for Life Science på 151 mia. kroner, hvilket svarer til 22 procent af al dansk vareeksport. Det er næsten en tredobling i forhold til 2008, og det betyder, at Life Science er et af Danmarks største danske eksporterhverv. Hertil kommer massive investeringer fra udenlandske life science virksomheder med hundredevis af kliniske studier på de danske hospitaler.

Det er vilde tal, men de kan blive endnu vildere. Regeringens nye strategi for Life Science, 2021 er ambitiøs, og med den skal Danmark manifestere sin styrkeposition i verden som et af de mest innovative og kompetente inden for Life Science. Danmark skal være et udstillingsvindue som førende på Life Science-scenen for

hele verden, da det både tiltrækker udenlandsk kapital i form af investeringer samt den mest kvalificerede arbejdskraft. Det sker optimalt ved at blive verdensmestre i at gøre godkendelsesprocessen for ny medicin så kort som mulig og få den bredt ud til de patienter, som har behov for den. Patienter skal have adgang til den nyeste innovation hurtigst muligt - det er vigtigt i forhold til at gøre Danmark interessant for internationale medicinalvirksomheder over hele verden. Dét bør være det absolutte hovedfokus, siger Julie Brooker, der er Country Director hos Janssen, et datterselskab til den amerikanske medicinal- og medicogigant Johnson & Johnson, der er verdens største aktør på medicinalmarkedet.

“For de danske virksomheder er det vigtigt, at deres produkter hurtigt bliver taget i brug til en bred gruppe patienter. Det ser omverdenen som et kvalitetsstempel. Men for de udenlandske virksomheder – hvor Janssen er en meget stor en af slagsen – spiller det også en vigtig rolle, at Danmark tager innovation i brug,” siger hun og konkluderer, at når Danmark viser åbenhed over for innovative løsninger – og reelt tager dem i brug – så bliver vi attraktive for endnu flere udenlandske investeringer i forskning og udvikling. Hun uddyber. “Patienternes adgang til innovationen er en grundlæggende del af vores ”eco-system” i Life Science. Internationale Life Science-virksomheder kan i princippet placere forskning – fx kliniske forsøg på hospitaler –

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

overalt i verden. Det er interessant at placere studierne der, hvor behandlingerne også får et liv efter udviklingsfasen og vi kan bygge videre på samarbejdet og forskningen.”

Danmark skal passe på ikke at blive overhalet Julie Brooker fortæller, at Janssen har valgt Danmark som Core Country for klinisk forskning med omkring 30 kliniske studier, der er i gang på danske hospitaler, fordi vi i Danmark har nogle dygtige klinikere og gode processer, der gør, at medicin og innovative løsninger kan komme hurtigst muligt ud til patienterne. Hun påpeger desuden, at Trial Nation har et glimrende set up i Danmark - det er en national forening, som tilbyder en indgang for medicinalvirksomheder med afprøvninger inden for medicoteknisk udstyr, patientorganisationer og forskere der ønsker at deltage i, eller lave kliniske forsøg i Danmark - og det gør Danmark yderst attraktiv. Men Janssen vil være med til at gøre Danmark endnu mere attraktivt, da det tyder på, at det desværre går lidt langsommere med medicinske godkendelser end for bare fem år siden, og at vi risikerer at blive overhalet af nogle af de lande, som vi ellers sammenligner os med.

“Janssen er en af de største medicinalselskaber i verden, og det fordrer også, at vi tager ansvar og bidrager med det, vi kan, for at vi kan styrke Danmarks position. Vi vil gerne tiltrække endnu flere internationale investeringer i medicinsk forskning og udvikling til Danmark, og det er lettest, når vi kan vise, at Danmark er åben over for også at tage de innovative løsninger i brug. Vi vil meget gerne bringe mere til bordet end at markedsføre lægemidler. Janssen har – som en del af Johnson & Johnson – mulighed for at trække på enestående global ekspertise i Life Science. Den vil vil gerne bringe endnu mere i spil i Danmark. For eksempel gennem innovative samarbejder mellem offentlige og private aktører, som kan udvikle løsninger på vores sundhedsudfordringer.”

”

Patienter skal have adgang til den nyeste innovation hurtigst muligt - det er vigtigt i forhold til at gøre Danmark interessant for internationale medicinalvirksomheder over hele verden. Dét bør være det absolutte hovedfokus JULIE BROOKER, COUNTRY DIRECTOR HOS JANSSEN

Mere åbenhed i hele økosystemet Det lyder jo alt sammen som meget gode intentioner, men spørgsmålet er så, hvordan vi kommer derhen. Julie Brooker fra Janssen peger på, at det kræver mere åbenhed i hele økosystemet inden for life science og et tættere samarbejde.

“Vi skal forankre samarbejdet dybere i sundhedsvæsenet. For eksempel ved at alle regioner og hospitaler har en politik for samarbejde med life science-branchen med mål for, hvad de vil have ud af samarbejdet. Vi skal have færre begrænsninger for samarbejdet. Gennem et samarbejde med alle aktører kan vi skabe et mere smidigt miljø uden bureaukratiske udfordringer,” siger hun. Hun

uddyber, at det dog kræver at alle interessenter er klar til at sætte sig ved bordet, være kompromissøgende og dele viden.

“Det kræver, at alle er villige til at begrave deres egne kæpheste, så vi kan løfte i flok. Det er vigtigt, at vi skaber stærke miljøer, som kan bygge bro mellem virksomheder og forskere og få skabt mange flere offentlig-private innovationssamarbejder. Det ved jeg, at vi som industri er parate til. Derudover skal vi have et stærkt fokus på rammevilkår: Gode rammer for kliniske forsøg, god infrastruktur og optimal brug af sundhedsdata med respekt for patienternes integritet.”

Planen påpeger ligeledes, at hele økosystemet skal strammes op, så der er mere åbenhed - blandt andet med samarbejde på tværs af det private og det offentlige, som det så glimrende lod sig gøre med produktion af corona-vaccinationer, og der bliver allerede gjort nye tiltag - fx bliver der nedsat et nationalt Life Science Råd, som løbende skal drøfte og udvikle rammevilkårene for life science-industrien. Der sættes 70 mio. kroner af til at forbedre industriens vilkår over de næste tre år, og der er blevet oprettet en Danish Life Science Cluster i stedet for de tidligere regionale klynger.

Behov for konkrete mål Spørgsmålet er så, om det er nok med et par mindre tiltag, eller om regeringens plan mest blot består af gode intentioner uden så mange konkrete tiltag og mål. Julie Brooker mener, at planen helt klart kan bruges, og at den skaber et nødvendigt fokus på at skabe de optimale rammer, så Danmark forbliver med helt fremme. Hun savner dog nogle konkrete tiltag, som gør den målbar.

“Jeg er typen, der har brug for nogle konkrete mål, så vi ved, hvad vi arbejder hen i mod, og om vi når i mål. Det kan jeg godt savne lidt i strategien. Den er et godt skridt i den rigtige retning. Næste skridt er så, at der bliver sat mål på,” siger hun og giver et konkret eksempel.

“Jeg savner for eksempel fokus på personlig medicin – den nuværende nationale strategi udløber i slutningen af 2022. Den næste skal forberedes nu i tæt samarbejde med industrien. Det bør der være et klart mål om” siger hun, og fremhæver også positive aspekter i strategien.

“Planen er balanceret, så initiativerne både styrker dansk og international life science. Det er rigtigt set. Den tager samarbejdet mellem det offentlige og private et flot skridt videre, for eksempel med Life Science Råd, partnerskab om sundhedsdata, task force om kronisk syge og en arbejdsgruppe om kliniske forsøg. Det lover godt for fremtiden,” konkluderer Julie Brooker.

EM-74420.

Innovative løsninger skal endnu hurtigere i brug Regeringens Life Science plan indeholder blandt andet 38 konkrete initiativer, der skal skubbe Danmark frem i feltet. Derudover berører den også, hvordan vi gør Danmark til et globalt udstillingsvindue, og hvordan vi skal blive endnu bedre til at tage innovative løsninger i brug for patienterne: “Det danske hjemmemarked spiller en vigtig rolle for, hvor godt danske produkter og løsninger klarer sig på eksportmarkederne. Det skyldes, at hurtig ibrugtagning af produkter og bred anvendelse i Danmark fungerer som et kvalitetsstempel, som

udenlandske sundhedsmyndigheder skeler til, når de foretager indkøb. Derfor er det også vigtigt, at nye innovative produkter og løsninger inden for blandt andet medicinsk udstyr hurtigst muligt kommer på markedet og bliver anvendt til gavn for patienterne. Et innovativt hjemmemarked er et konkurrenceparameter i forhold til tiltrækning af internationale life science-virksomheder.”

7

Foto: Direct Media

FAKTA Om Janssen Hos Janssen skaber vi en fremtid, hvor sygdom er fortid. Vi er Johnson & Johnsons farmaceutiske virksomheder, der arbejder utrætteligt på at gøre fremtiden til virkelighed for patienter overalt ved at bekæmpe sygdom med videnskab, forbedre adgangen med opfindsomhed og helbrede håbløshed med hjertet. Vi fokuserer på områder inden for medicin, hvor vi kan gøre den største forskel: Kardiovaskulær og metabolisme, immunologi, infektionssygdomme og vacciner, neurovidenskab, onkologi og lungehypertension.

Læs mere på www.janssen.com/

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Anders Thelborg, administrerende direktør Bristol Myers Squibb Danmark

BRISTOL MYERS SQUIBB:

HUSK VÆKSTLAGET I DANSK LIFE SCIENCE Life science-industrien udråbes bredt til at være den væsentligste vækstkatalysator i efterdønningerne fra coronakrisen.

Men aktører efterlyser mere fokus på vækstlaget.

D

Redaktion: John Bo Northroup en danske nationalarena Parken var i sommer en nærmest symbolsk ramme for genåbningen af det danske samfund og en tilbagevenden til det normale. Sommeren over har vi fulgt det danske fodboldlandshold, der spillede tre kampe for mellem 16.000 og 25.000 tilskuere. Senest genåbnede Danmark for fuld skala, da bandet The Minds of 99 spillede for 50.000 gæster i Parken. Vel at mærke som det første band i Europa, der spillede et stadionshow med fuld kapacitet, siden corona-pandemien lukkede verden ned i marts 2020.

Restriktionerne er ophævede og corona betragtes fra officielt hold ikke længere som en ”samfundskritisk sygdom”. Der synes at være bred enighed om, at det særligt er det danske sammenhold, samfundssind om man vil, der har gjort, at vi nu for alvor kan ane et lys for enden af tunnelen.

Men trods optimisme er der grå skyer i horisonten. Corona-krisen har sendt Danmarks økonomi ud i den største nedtur i mere end ti år. Økonomien skrumpede således, ifølge tal fra Danmarks Statistik, med 3,7 procent i 2020. Det er største tilbageslag for dansk økonomi siden finanskrisen i 2009, hvor økonomien skrumpede 4,9 procent.

Hvad skal få os ud af krisen? Kasper Hjulmands troppers succes gør det ikke alene.

Life science som vækstkatalysator post corona Kigger man rundt i erhvervslivet og blandt politikere, er der ikke tvivl. Her peges samstemmende på life science, som den branche, der kan og skal agere vækstkatalysator for dansk økonomi. Det

understregede erhvervsminister Simon Kollerup (S), da han for præcis et år siden lancerede ministeriets analyse af branchen: ”Danmark har en life science-industri i verdensklasse. I en tid hvor regeringen arbejder for at genstarte Danmark efter corona, er det utroligt positivt, at virksomheder skaber vækst og arbejdspladser. Life science-sektoren har etableret sig som et af vores mest konkurrencedygtige erhverv med en tæt sammenhæng til det stærke danske velfærdssamfund, og den styrkeposition skal vi værne om og fortsætte med at udvikle.”

Analysen viste, at life science-industrien siden 1990 er blevet ni gange større målt på bidrag til landets BNP, mens CO2-udledningen er halveret. Samtidig adskiller industriens vækst sig fra den øvrige industri på en lang række parametre.

Det gælder blandt andet produktivitetsniveauet, hvor hver medarbejder i life science-industrien årligt skaber værdi for lige under 2 mio. kr.

Produktivitetsniveauet i life science-industrien er således dobbelt så højt som i det øvrige erhvervsliv. Life science-virksomhederne står også for mere end en tredjedel af al privat forskning og udvikling i landet.

Ny life science-strategi Det er med det bagtæppe, at så mange aktører sætter deres lid til life science som en af de nøglebrancher, der kan trække dansk økonomi frem.

I maj indgik regeringen en bred politisk aftale om 38 konkrete initiativer for 270 mio. kr. i 2021-2023, som har til formål at styrke indsatsen og rammevilkårene for dansk life science markant.

Aftalen lægger op til at styrke dansk life science inden for syv områder: 1. Bedre rammer for forskning og udvikling 2. Bedre brug af sundhedsdata 3. Danmark som udstillingsvindue 4. Højt kvalificeret arbejdskraft 5. Målrettet internationalisering og myndighedssamarbejde 6. Sund og grøn vækst 7. Vidensdeling og samarbejde Bristol Myers Squibb: Fra tanke til reel handling Netop det stærke fokus på bedre rammer for forskning og udvikling hilses velkommen af én af de aktører, der spiller en afgørende rolle i udviklingen af dansk og international life science.

Anders Thelborg, der er administrerende direktør i Bristol Myers Squibb Danmark, fortæller til Life Science: ”Uden kvalificeret forskning har vi ingen dansk life science-succes. Punktum. Det starter og slutter ganske enkelt med forskning. Et stærkt eksempel er modermærkekræft. Her var det for 30 år siden nærmest en dødsdom at få den diagnose. I dag har vi markant forbedret disse patienters mulighed for overlevelse ved hjælp af forskning inden for immunterapi og målrettet behandling. Så bedre rammer for forskning og udvikling kan vi kun bifalde.” Men ingen roser uden torne. Thelborg mener, at vi skal være meget opmærksomme på fremtiden for dansk life science: ”Hvis strategien for alvor skal blive en succes, der gavner borgere og patienter såvel som samfundsøkonomien, er man nødt til at kigge på, hvordan vi kontinuerligt kan styrke vækstlaget i branchen.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Derfor appellerer Anders Thelborg til politikerne om at have fokus på danske life science-startups og biotekvirksomheder: ”Man har en målsætning om de bedste rammevilkår. Men rammevilkårene for de startups, der med tiden udvikler sig til succeser, er stort set fraværende i strategien.”

Dansk Erhverv efterlyser opgør med fantom-skatten En lang række life science-virksomheder, store som små, er organiseret i Dansk Erhverv. Her deler administrerende direktør Brian Mikkelsen bekymringen, som rejses hos Bristol Myers Squibb: ”Cadeau til politikerne for at have en ambition om de bedste rammer overhovedet for life science-industrien. Men med til bedre rammevilkår hører også, at man politisk tør adressere det faktum, at vores rekordhøje aktiebeskatning gør det sværere at skabe vækst i innovative life science-virksomheder. Ser vi på den såkaldte fantomskat, så er der her tale om en skattepraksis, der er en regulær væksthæmmer for startup- segmentet. Beskatningen bør derfor udskydes til pengene forfalder, som man kender det fra goodwill,” siger Brian Mikkelsen til Life Science.

Ifølge Dansk Erhverv vil en lavere aktieindkomstbeskatning gøre det langt mere attraktivt at investere i nye danske virksomheder.

Både Brian Mikkelsen og Anders Thelborg fremhæver, at der i 2017 blev børsnoteret 37 biotekvirksomheder i nabolandet Sverige, hvoraf de to var danske.

Både af betydning for vækst og for patienterne Fra politisk hold er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden,

Karin Friis Bach (RV) enig i, at life science som industri er en væsentlig vækstkatalysator. ”I dag står life science-branchen rigtig stærkt i Danmark og i Region Hovedstaden i særdeleshed. Her har vi et tæt samarbejde mellem både regionens hospitaler, universiteterne og life science-branchen, og hele life science sektoren i Danmark er fyldt med højt kvalificerede medarbejdere, som hver eneste dag forsøger at skabe ny sundhedsforskning, der i sidste ende kan skabe værdi for patienterne igennem nye innovative behandlingsmuligheder,” siger Karin Friis Bach til Life Science.

For hende er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare denne position: ”Jeg har en ambition om, at vi i regionerne skal være verdensmestre i klinisk forskning, både den kommercielle og den ikke-kommercielle, da der er en god synergi mellem disse to typer forskning. Derfor skal vi sikre de bedst mulige rammevilkår. Der skal være hurtig og lige adgang for alle. Derved vil vi også være med til at tiltrække internationale talenter, viden og investeringer til Danmark.”

Samtidig er hun også meget positiv over for, at vækstplanen sætter fokus på bedre brug af de sundhedsdata fra blandt andet de kliniske databaser, da dette kan give Danmark en stor styrkeposition, som igen vil være en fordel for patienterne.

Todelt løsning Tilbage i Virum, hvor Bristol Myers Squibb har sit danske hovedkvarter, er direktør Anders Thelborg klar i mælet, når han spørges

9

til, hvad der konkret skal til for, at dansk life science forbliver en succes: ”Først og fremmest skal vi sikre bedre adgang til risikovillig kapital. I dag er det desværre for begrænset, hvad vores verdensklasse-forskning kaster af sig af nye virksomheder. Derudover er der en række andre konkrete initiativer, der kan iværksættes. Vi kan nedbringe aktiebeskatningen, som også Dansk Erhverv påpeger, vi kan oprette en dansk life science seed fund, og endelig kan vi fastholde det såkaldte forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct.”

Han fortsætter: ”Men der er, for mig at se, tale om en todelt løsning. Den risikovillige kapital er den ene side af mønten. Den anden side handler om at bringe life science og entreprenørskab tættere sammen. Lad entreprenørskab indgå på relevante life science-universitetsuddannelser og lad os sørge for legater og fonde, der specifikt kan understøtte startups.”

Hos Bristol Myers Squibb er man allerede i gang med den del i kraft af et strategisk samarbejde med Fonden for Entreprenørskab.

Sammen med Fonden for Entreprenørskab har BMS taget initiativ til et fag på Københavns Universitet om entreprenørskab inden for biofarma, ”Entrepreneurship in Pharmaceuticals” hedder faget.

Endvidere har de to partnere initieret en life science-studieretning på to danske gymnasieskoler. Og det er netop med henblik på at sikre de optimale vækstbetingelser og vækstlaget for fremtidens danske life science-industri.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LIFE SCIENCE HUNGRER EFTER ARBEJDSKRAFT

Sektoren, der arbejder med pharma og bioteknologi, spiller en central rolle i dansk eksport og er en stærk global spiller.

Skal vi bevare den position, har vi et påtrængende behov for, at endnu flere unge søger over i branchen, siger Steen Donner, CEO i DTU Science Park, som er Danmarks største Life Science klynge.

N

Af Flemming Østergaard ovo Nordisk, Novozymes, Lundbeck, Chr. Hansen, LEO Pharma, Bavarian Nordic, Genmab, Coloplast, Ambu og Radiometer. Velkendte navne inden for lægemidler, bio- og medicoteknologi, som er vidnesbyrd om en særlig dansk styrke inden for Life Science. Men hvorfor er vi så dygtige i netop den sektor? ”Novo Nordisk har spillet og spiller en central rolle i økosystemet, ingen tvivl om det. Lige som Løven, Lundbeck og de andre også har været vigtige drivkræfter. Men kigger vi på hele Life Science industrien som helhed, så er den jo mere end fordoblet de sidste 10 år. Og der har vi været heldige at få sådan en klynge til at fungere godt. Med universiteter, der har fokus på området, og som uddanner masser af dygtige folk. Store pharma- og medicovirksomheder, der spiller en aktiv rolle i økosystemet og med et velfungerende regulatorisk system, der har gjort det hurtigere at komme igennem med godkendelser i Danmark end mange andre steder. Klyngen har spillet godt,” siger Steen Donner, CEO i DTU Science Park, der er Danmarks største Life Science klynge.

Branchen tegner sig for 22 pct. af dansk vareeksport Og væksttallene fortæller en fantastisk historie. Beskæftigelsen er steget med 23 pct. i 2008-2018, fremgår det af regeringens strategi for Life Science udsendt i april i år. Industriens vareeksport er næsten tredoblet siden 2008 og var i 2020 på 151 mia. kr., svarende til 22 pct. af al dansk vareeksport. Derudover er omfanget af udenlandske investeringer i den videnstunge industri steget fra 21 mia. i 2013 til 34 mia. kr. i 2019 - en stigning på 61 pct.

Og det er ikke bare de store virksomheder, der trækker læsset – der ligger langt mere under overfladen af stærke kompetencer, viden, nye innovationer og et stærkt vækstlag af lovende startups. ”Alene ud af DTU Science Park er der blevet solgt superseje biotekvirksomheder de senere år. Symphogen er solgt for 2,5 mia. kr.; Santaris Pharma for et lignende beløb, og den seneste er Glycom, der blev solgt til hollandske DSM for 5,7 mia. kr. Så vi har fostret nogle succesvirksomheder, og succes avler succes. Det bliver bemærket i udlandet, og nogle af dem, der har været med til at skabe disse virksomheder, går jo også tilbage og går i gang igen.

De bruger deres erfaringer og investerer nogle af deres penge i nye projekter. Samtidig har vi også set, at der flyder flere penge til området, end der nogensinde har gjort. En meget vigtig del for er der noget, der er dyrt og langsommeligt, så er det biotek og medtech,” siger direktøren. Selvom det er en naturlig del af den globaliserede verden, at der handles virksomheder på kryds og tværs af landegrænser, mener han, at der er grund til bekymring når de fleste succesfulde virksomheder ender på udenlandske hænder. På den korte bane betyder det måske ikke så meget, men på længere sigt kan det blive en udfordring. ”Om de virksomheder, der er blevet solgt, kunne være blevet større ved at forblive selvstændige, det ved vi ikke. De vokser trods alt stadig i Danmark, og det er stadig den talentpool, der er i virksomheden og i Danmark, som de udenlandske virksomheder har købt ind i. Men hovedkvarteret er jo ikke længere i Danmark.”

Væksten giver kapacitetsproblemer Der er ikke noget, der tyder på, at den imponerende vækst i den danske Life Science sektor er slut. Tværtimod. DTU Science Park har været nødt til at bygge flere laboratoriefaciliteter, fordi den aktuelle kapacitet ikke længere kan følge med. Men der er også opstået en anden flaskehals, som er uden for DTU Science Parkens domæne.”Noget af det, der har været en attraktiv facilitet i

Danmark, har været, at man kunne komme igennem med sine kliniske testfaser og godkendelser relativt nemt og hurtigt. Men i og med, at industrien er vokset så voldsomt, så kan de systemer ikke følge med mere. Det er blevet langt mere trægt og tungt, for man har ikke tilført lige så mange ressourcer, som industrien er vokset.”

En anden udfordring er arbejdskraften. Ikke alle 4.500 i DTU Science Park arbejder med Life Science men mange gør – og en stigende andel af dem er ikke danskere. Det gode navn klyngen har i udlandet, gør det muligt at tiltrække dygtige folk, men det er både dyrt og besværligt, understreger Steen Donner. Et stigende antal udlændinge indebærer også en vis risiko, for at de tager hjem igen med vigtig viden, som helst burde være forblevet i Danmark. ”Nogle er her kun, så længe de er på forskerskatteordningen. Og selv om man fra regeringens side har fokus på, at der skal uddannes flere inden for Life Science, og man kaster penge den vej, så kan man ikke helt følge med,” siger Steen Donner, der hilser regeringens Life Science strategi meget velkommen, men spændt venter på handling.

Høj løn og meningsfulde jobs Der skal med andre ord lokkes flere unge ind på de mange uddannelser, som har med Life Science at gøre. Lønargumenterne

Steen Donner, CEO i DTU Science Park

er gode – det er blandt de bedst lønnede brancher i landet. Men vi skal blive bedre til at fortælle de unge, hvad der er af muligheder, og hvad de forskellige uddannelser og jobs egentlig går ud på, mener Steen Donner og nævner, at DTU Science Parken hvert år har nordsjællandske gymnasieklasser på besøg til rundvisninger.

Måske er det i virkeligheden muligheden for at gøre en positiv forskel, der kan få flere ind i branchen. ”Noget af det, der driver unge mennesker er jo også formål. De vil have meningsfulde jobs. Og de findes jo i allerhøjeste grad i branchen. Det er jo en branche, hvor der hele tiden sker nye landvindinger inden for mange områder fra cancer til biotekløsninger inden for fødevarer og nye medicotekniske instrumenter.

Der kommer lige pludselig et gennembrud og det kan komme et helt andet sted fra, end man havde regnet med. Vi har en startup – OptoCeutics - hos os i øjeblikket med et team af unge fra Berkeley og DTU. De har, meget forenklet, fundet ud af, at hvis man udsætter folk med begyndende Alzheimer’s for et stroboskoplys, der blinker med 40 Hz, så kan det forebygge Alzheimer’s.

Problemet er, at folk ikke kan holde ud at se på lyset. Derfor har de lavet en lampe med to pærer, der blinker modsat af hinanden, og patienten oplever det så som et almindeligt lys. De har bevist ved test i mus, at det virker. Så nu er de i gang med at teste på mennesker. Hvis det lykkes, så har de unge mennesker virkelig gjort en forskel!”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

LINK MEDICAL HJÆLPER MED AT UNDGÅ FALDGRUBER I OVERGANGEN FRA PRÆKLINISK TIL KLINISK FASE

11

Marie Moores, Executive Vice President Early Development

Den nordeuropæiske full-service kontraktforskningsorganisation (CRO) LINK Medical går nu sammen med førende spillere inden for medicinsk forskning i bestræbelserne på at løfte projekter i tidlige stadier frem mod markedet. Med i bagagen har LINK Medical nyttig erfaring og viden fra tusindvis af projekter, hvor biotekfirmaer, både små og store, er blevet hjulpet i overgangen fra den prækliniske til den kliniske fase.

V

Af LINK Medical team ejen fra den prækliniske til den kliniske fase er brolagt med store forhindringer. I branchen er der endda et (skræmmende) udtryk for denne transition, og det er The Valley of Death.

Et full-service CRO er nøglen til succes Viden er det bedste middel til at overkomme forhindringer i forbindelse med alle udviklingsfaser - hvad enten der er tale om innovationer indenfor farma, medicinsk udstyr eller biotek. Da nogle af LINK Medicals eksperter for nylig mødtes til et webinar om emnet for denne artikel, var budskabet entydigt: Det er af vital betydning at alliere sig med en full-service CRO. Her sætter vi fokus på hvilke ydelser og kompetencer, der er særligt værdifulde for at komme forbi the Valley of Death.

Regulatorisk compliance for nyopstartede biotekvirksomheder LINK Medical Research specialiserer sig i at bistå i alle faser af et helt CMC-projekt, fra den tidlige idé til den kliniske fase. Det er meget gavnligt, allerede i de tidlige prækliniske faser, at etablere klare retningslinjer. Mindre biotekfirmaer er ofte under et stort tidspres, men det er risikabelt ikke at afsætte tilstrækkelig tid til CMC og validering.

Værdifuld bistand ved en GMP-audit Det er umuligt at overdrive betydningen af at være velforberedt til en GMP -audit. Ikke mindst fordi der generelt er tendens til mere og mere regulering, endda på områder, der ikke tidligere var underlagt regulatoriske krav. Eksperter fra LINK Medical Research kan rådgive biotekfirmaer til at træffe gode beslutninger og hjælpe med kvalitetssikring gennem hele GMP-audit; fra det indledende setup til produktion og løbende kvalitetskontrol.

Sørg for at skabe rum for videnskabelig rådgivning ”At indhente solid videnskabelig rådgivning giver dig mulighed

for at være på forkant med forventede snarlige regulatoriske tiltag, og det er også en måde at skabe tillid på,” forklarer Marie Moores. Hun er Executive Vice President for Early Development.

Sørg for at involvere biostatistikere så tidligt som muligt Biotekvirksomhederne bør tidligt i processen involvere en statistiker med indsigt i kliniske forsøg med henblik på at sikre et solidt design for projektet, og sådan at opskalering kan ske korrekt.

Statistik er nøglen til at undgå fejl og bias i medicinsk forskning.

En biostatistiker i LINK Medical Research kan bistå med at organisere beregninger af stikprøvestørrelser, sådan at kunden med sikkerhed tager det rigtige antal patienter med i forsøget. Biostatistikeren hjælper med at definere de primære mål og endepunkter ved ethvert givent studie for at sikre, at der bliver truffet de rigtige beslutninger med hensyn til stikprøvestørrelse og krav til forsøgsdesign.

Håndtering af data De dataansvarlige skal ligeledes involveres så tidligt som muligt for at sikre, at data bliver indsamlet korrekt og matcher de udvalgte kliniske endepunkter. Det er svært for mindre biotekfirmaer at vide hvilke standarder, der bør anvendes, og hvordan man får mest muligt ud af den indsamlede data. Som en full-service CRO kan LINK Medical Research tilbyde end-to-end service for alle typer aktiviteter lige fra idé til indsamling af kvalitative data.

Sikkerhed ved kliniske forsøg og nye reguleringer I lyset af de nye EU-forordninger for medicinsk udstyr (MDR) i 2021, in vitro-diagnostisk udstyr (IVDR) i 2022 og kliniske lægemiddelforsøg i 2022, har sikkerhedsaspektet aldrig været så fremtrædende som nu.

God planlægning, der inddrager alle relevante interessenter, vil hjælpe til at reducere antallet af sikkerhedsrelaterede fejl og mangler i hele udviklingsprocessen. LINK Medical har erfarne eksperter, der kan rådgive i processen.

Planlæg grundigt før du sætter i gang Som det fremgår af denne artikel kan en stor del af risiciene reduceres i kraft af god planlægning på et meget tidligt stadie i processen. Uanset hvem man vælger til at hjælpe en igennem The Valley of Death handler det om at tage hul på de centrale drøftelser og overvejelser på et meget tidligt stadie. En ting er sikker: Eksperterne hos LINK Medical står parate til at hjælpe.

FAKTA LINK Medical er en full-service kontraktforskningsorganisation (CRO), der leverer produktudviklingstjenester til medicinalindustrien og industrien for medicinske udstyr i Nordeuropa.

LINK Medical har ca. 200 ansatte, der leverer ekspertvejledning på tværs af alle aspekter i et projekt – alt fra EN kilde. Firmaet har specialister i overholdelse af lovgivning og markedsføring i alle nordiske lande.

LINK Medical håndterer årligt over 6.500 regulatoriske projekter, der spænder fra enkeltopgaver til større projekter for små og store virksomheder i hele Nordeuropa.

Læs mere på www.linkmedical.eu eller kontakt os på: info@LinkMedical.eu

DTU Science Park er Danmarks førende forskerpark.

Vi skaber det rum, der indfrier danske life science-virksomheders ambitioner. dtusciencepark.dk

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ROCHE DIAGNOSTICS: DERFOR TESTER VI OS SELV Efteråret varsler en ny sæson for respiratoriske sygdomme. Alt imens Coronavirussen stadig florerer.

Selvtestning løser aktuelle problemstillinger og dilemmaer. I Norge er selvtestning blevet en del af den nationale teststrategi.

Og herhjemme ser Dansk Industri Covid-19-selvtestning som et effektivt redskab for erhvervslivet i kampen mod den fortsatte smittespredning.

En række virksomheder tilbyder selvtestning til deres medarbejdere. Roche er blandt dem.

Medarbejdere og deres nære relationer benytter et firmatilbud om selvtestning med virksomhedens CE-godkendte hurtigtest.

R

egeringen har igangsat tredje Covid-19-vaccinationsstik for udvalgte samfundsgrupper. Det sker i et forsøg på at opnå fuld beskyttelse mod Covid-19. For selv om vaccinationen har gjort en markant forskel i forsøget på at stoppe pandemien, har vaccinerne desværre ikke vist sig ikke at være den endegyldige løsning på pandemien, vi alle havde forhåbninger om. Vaccinerne forhindrer alvorlige sygdomsforløb, men vaccinerede personer bliver stadig smittet og kan derfor stadig smitte andre. Det medfører om muligt endnu større udfordringer for testningen, hvis primære formål er at diagnosticere smittede og identificere smittebærere med henblik på at stoppe spredningen. For uden mærkbare symptomer er det andre parametre, der skal motivere os til at blive testet. Selvtestning kan være et værdifuldt supplement til den danske teststrategi. Præcis som det er blevet i Norge. Det er en bekvemmelig og hurtig måde at få vished om, hvorvidt man selv – eller ens nære relationer – er smittet. Det giver ikke alene de nære relationer sikkerhed, det giver sikkerhed for alle de testede personers relationer. Dermed kan selvtestning være nøglen til en mere sikker og effektiv fortsat tilbagevenden til almindelige tilstande, som vi kendte dem fra før marts 2020.

Ikke blot for erhvervslivet, men også eksempelvis uddannelsessektoren, offentlig transport samt kultur- og fritidslivet.

Pernille Schmidt, Healthcare Development Chapter Lead i Roche Diagnostics.

”

Tilbuddet om selvtestning løfter os som virksomhed ud af dilemmaet om, hvorvidt man som arbejdsgiver skal gøre vaccination til et ansættelsesmæssigt krav PERNILLE SCHMIDT, HEALTHCARE DEVELOPMENT CHAPTER LEAD I ROCHE DIAGNOSTICS

Selvtestning løser dilemma ”Det handler i bund og grund om ansvarlighed. Vaccinationen giver os som individer og samfund nogle indiskutable fordele,

men de giver desværre også en falsk tryghed i forhold til smitten. Selv om vi er vaccinerede, ved vi ikke, om vi bærer rundt på Coronavirussen og dermed udgør en smitterisiko,” udtaler Healthcare Development Chapter Lead i Roche Diagnostics, Pernille Schmidt, og fortsætter: ”Så for at være en ansvarlig borger, kollega og medarbejder for vores kunder og samarbejdspartnere, er vi i pandemiens nuværende stadie nødt til at tænke ansvarsbevidst og fortsat tænke diagnostik ind i en normalisering i vores virksomhed.”

Usikkerheden om, hvorvidt ansatte er vaccinerede og dermed mindre eksponerede for alvorlige Covid-19-sygdomsforløb, har samtidig ført til en meget relevant diskussion om, hvorvidt virksomheder kan og vil kræve, at deres medarbejdere lader sig vaccinere. ”Tilbuddet om selvtestning løfter os som virksomhed ud af dilemmaet om, hvorvidt man som arbejdsgiver skal gøre vaccination til et ansættelsesmæssigt krav,” påpeger Pernille Schmidt.

Dansk Industri: Selvtestning er et effektivt redskab I DI Life Science ser man relevante perspektiver i, at virksomhederne benytter selvtest for Covid-19 til at sikre både medarbejdernes helbred og produktionen i en tid, der fortsat er usikker på grund af blandt andet Delta-varianten. ”Vi ser selvtestning som et effektivt redskab i både samfundets

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

og virksomhedernes værktøjskasse. Mange virksomheder står over for en problematisk vurdering af, om de skal kræve deres medarbejdere vaccineret. Selvtest er naturligvis ikke en erstatning for at blive vaccineret, men skal ses som et supplement her og nu, før vi går ind i et efterår, hvor selv vaccinerede personer kan være smittebærere,” udtaler chef for DI Life Science, Peder Søgaard-Pedersen. Han håber derfor også, at myndighederne tænker selvtest ind i den fremtidige testindsats, hvor der fortsat skal være fokus på at teste personer, der udviser symptomer.

Selvtesten Roches selvtest er CE-godkendt, og med selvtesten tilbydes en app til registrering af selvtestresultaterne.

Testen opnåede allerede sidste efterår CE-mærkning til professionel brug og har siden december sidste år været benyttet i blandt andet Falcks testcentre. Testen opnåede også CE-mærkning til superviseret brug i februar i år og benyttes på såvel uddannelsesinstitutioner som i virksomheder og organisationer.

Selvtesten, der ikke er receptpligtig, er forbeholdt anvendelse af

15

personer over 18 år. For unge under 18 år skal selvtesten enten udføres under opsyn eller af en voksen.

Roche Diagnostics har siden pandemiens udbrud for halvandet år siden enten selv eller gennem partnerskaber udviklet såvel antigentests, PCR-tests og antistoftests.

Roches selvtest forhandles både til virksomheder og private af Falck.

FIRMATILBUDDET: Selvtestning har siden juni været et frivilligt tilbud til alle medarbejdere i Roches danske selskaber.

De væsentligste årsager til initiativet skal findes i selskabernes forretningsgrundlag og -drift, som – i lighed med de fleste andre virksomheder – er stærkt udfordret ved nedlukninger. Forskningen på Roche Innovation Center Copenhagen, der er ét af Roches syv globale forsknings- og udviklingscentre, kan eksempelvis kun gennemføres ved fysisk tilstedeværelse på centret i Forskerparken i Hørsholm.

Og såvel det farmaceutiske som det diagnostiske selskabs og diabetes-enhedens samfundskritiske opgaver kan kun udføres ansvarsbevidst i forhold til deres kunder og patienter ved viden om medarbejdernes sygdomsmæssige tilstand.

Virksomhedens forventning til de medarbejdere, der er tilknyttet tilbuddet, er, at de tester sig selv med ikke mere end 72 timers interval eller efter behov. Roche forudsætter, at alle medarbejdere, som testes positive enten via selvtestning eller testcentre, naturligvis følger myndighedernes anbefalinger for isolation og opfølgende PCR-test.

I august var over 200 ansatte på tværs af de fire enheders cirka 275 ansatte tilknyttet tilbuddet, som nu også formelt er udvidet til at omfatte medarbejdernes nære relationer.

FAKTA Roches bidrag til kampen mod Covid-19: Roche Diagnostics har i pandemiens første 18 måneder bidraget med 13 forskellige Covid-19-tests inden for alle tre relevante Covid-19-testtyper; PCR-, antigen- og antistoftests.

For at imødekomme den pludselige, globale efterspørgsel på Covid-19-tests og forbrugsvarerne til Roche Diagnostics’ testplatforme, investerede Roche globalt alene i pandemiens første år over fire milliarder kroner i udvidelser af produktionskapaciteten.

Investeringen har blandt andet omfattet 17 nye fabriksanlæg, 20 nye produktionslinjer til produktionen af reagenser og 60 nye produktionslinjer til forbrugsvarer. Udvidelsen resulterede eksempelvis i en tredobling af produktionen af PCR-tests ved udgangen af andet kvartal 2021.

Herhjemme benyttes Roches Covid-19-tests på hospitaler landet over og i Falcks testcentre.

Læs mere på www.roche.dk/diagnostics

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ET SUNDERE DANMARK - I EN SUNDERE VERDEN Danmark står overfor en samfundsmæssig udfordring. Antallet af danskere med kroniske lidelser som f.eks. diabetes, kræft, depression, høretab, hudsygdomme, blære-, tarm- og urologiske tilstande, er steget med knap 25 pct. de sidste 10 år. Det er desværre en udvikling, som vil fortsætte i takt med, at befolkningen bliver ældre. Allerede i dag er 4 ud af 10 danskere ramt af mere end én kronisk lidelse Af Peder Søgaard-Pedersen, chef, DI Life Science

U

dviklingen i kroniske lidelser sætter sundhedsvæsenet under stort pres, og reducerer samtidigt antallet af hænder på arbejdsmarkedet. Det er vi som samfund nødt til at gøre noget ved.

Både af hensyn til de mange kroniske patienter og deres pårørende. Men også af hensyn til de mange borgere, som vi gerne skal have til at holde lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis vi skal kunne finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden.

Langsigtet plan for fremtidens sundhedsvæsen Der er heldigvis politisk enighed om, at det samlede sundhedsvæsen skal blive bedre til at sygdomsforebygge. Det vil begrænse behovet for alvorlig sygdomsbehandling, så danskernes sundhed forbedres og sundhedsvæsenets økonomi ikke løber af sporet.

Men den politiske enighed er endnu ikke oversat til en langsigtet plan for udvikling af det danske sundhedsvæsen. Og meget tyder på, at den kommende sundhedsaftale ikke kommer til at levere varen.

Hvis vi vil have en sundere befolkning og et økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i 2030, er vi nødt at investere i bedre forebyggelse, innovative behandlinger og et digitalt sammenhængende sundhedsvæsen. Men hvilke konkrete behov og krav vil fremtidens patienter have til sundhedsvæsenet? Og hvilke nye teknologier og arbejdsformer vil bedst imødekomme de behov og krav? Det er stadig spørgsmål, vi mangler svar på.

Et dygtigere, flittigere og sundere Danmark Derfor undrer det mig, at sundhed ikke var med i regeringens udspil til et 10-årigt reformprogram. Her fremgik det, at vi som

samfund skal være ”dygtigere” og ”flittigere” - men hvorfor ikke også ”sundere”?

I DI mener vi, at sundhed bør indgå i regeringens reformprogram. Sundhed skal være en strategisk prioritet for Danmark på linje med grøn omstilling og digitalisering. Borgerne i Danmark skal have flere sunde og aktive leveår, og Danmark skal bidrage til mere sundhed i resten af verden.

Grunden til den ønskede prioritering findes i det enorme menneskelige og økonomiske potentiale. For flere sunde leveår til danskerne, for fastholdelse af flere ældre og kronikere på arbejdsmarkedet, for et økonomisk bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen og for den økonomiske vækst i samfundet, som følger med øget eksport af danske sundhedsløsninger. Hvis vi formår at udvikle fremtidens sundhedsløsninger i Danmark, har vi mulighed for at øge eksporten af sundhedsløsninger helt op til 345 mia. kr. i 2030.

En ambitiøs sundhedsaftale Det er naturligvis ikke en opgave som sundhedsvæsenet kan løse alene. Den skal løses i tæt samarbejde med virksomheder og private fonde. Det er ikke mindst på grund af samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og life science industrien, at Danmark er kommet sikkert igennem coronapandemien. De gode erfaringer skal vi bygge videre på.

DI foreslår derfor, at der etableres et formelt samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører, private virksomheder og fonde om udvikling af fremtidens sundhedsvæsen i forbindelse med den kommende sundhedsaftale. Det samarbejde vil DI gerne være med til at etablere sammen med vores medlemmer i tæt dialog med sundhedsvæsenets aktører og regeringen.

FAKTA • Antallet af danskere med kroniske lidelser er steget med knap 25 pct. de sidste 10 år, og den udvikling forventes at forsætte i takt med, at befolkningen bliver ældre.

• Allerede i dag er 4 ud af 10 danskere ramt af mere end én kronisk lidelse. Kroniske lidelser forkorter vores liv, reducerer vores livskvalitet og svækker vores tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Fra 2000 til 2017 er de offentlige sundhedsudgifter steget med 46 pct., og hovedparten af de udgifter går til behandling af kronikere.

• Kun 67 pct. af danskere, med nogle af de mest forekomne kroniske lidelser, er i beskæftigelse mod 80 pct. i den generelle befolkning.

Se mere på www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

MEDICON VALLEY ALLIANCE:

TÆNK INTERNATIONALT, TÆNK STORT Vi skal tænke mindre nationalt og protektionistisk og mere i samarbejde og netværk tværs over Øresund.

Det er en helt afgørende forudsætning, hvis den dansk-svenske life science klynge skal kunne udvikle sig i den globale konkurrence.

Søren Bregenholt

Senest har det under corona-epidemien vist sig, at ufleksible beskatningsregler spænder ben for grænsependlere, der arbejder hjemme, men det er kun toppen af isbjerget. Der er fortsat også uløste hindringer, når det gælder social sikring, hvor en dansk arbejdsgiver i visse tilfælde kan risikere utilsigtet at skulle betale den noget højere svenske arbejdsgiverafgift, og der er også plads til forbedring, når det gælder f.eks. anerkendelse af erhvervskvalifikationer på tværs af landene. Generelt viste corona-krisen, at hensynet til et velfungerende Øresundsregionalt arbejdsmarked, som jo er en del af Medicon Valley klyngens fundament, ikke vejede særligt tungt i de overordnede overvejelser og nationale beslutninger i krisehåndteringen.

På mødet på den svenske ambassade drøftede man også muligheden for at drive kliniske forsøg under eet i hele Øresundsregionen, som i dag baserer sig på to forskellige sæt regulativer fra de to lande, og dermed højere udgifter for de life science virksomheder, der er interesserede i at lægge forsøg her. Større udbredelse af kliniske forsøg vil desuden komme hospitaler til gavn på grund af den afledte vidensdeling. ”Både dansk og svensk life science vil vinde, hvis vi tænker lidt mindre nationalt og mere nordisk og internationalt, og hvis vi gør en ægte indsats for at nedbryde de mest oplagte forhindringer for fortsat vækst og udvikling,” slutter Søren Bregenholt.

Øresundsinstituttet/Medicon Valley Alliance/Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative

S

Redaktion: John Bo Northroup

ådan lyder budskabet fra netværksorganisationen Medicon Valley Alliance, der arbejder for at styrke synergierne i dansk og sydsvensk life science. ”Der findes en håndfuld betydningsfulde life science klynger i verden. Boston, Bay Area, ”OxBridge”, Amsterdam, Schweiz og Medicon Valley i Øresund. De andre klynger er kendetegnet ved, at de er lokaliseret i samme land. Det er den dansk-svenske ikke, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi får nedbrudt barrierer mellem de to lande,”

FAKTA Om Medicon Valley Alliance Medicon Valley Alliance er en dansk-svensk medlemsfinansieret netværks- og samarbejdsorganisation etableret i 1997 på initiativ af Københavns og Lunds Universitet. Formålet er at udnytte synergierne i dansk og sydsvensk life science og udvikle og markedsføre klyngen som en attraktiv destination for investeringer og talenter. Medicon Valley Alliance har mere end 250 medlemsvirksomheder og -organisationer.

Medicon Valley Alliances bestyrelse tæller blandt andet repræsentanter fra Københavns Universitet, Lunds Universitet, Malmø Universitet, Region Hovedstaden, Region Skåne, AbbVie Scandinavia, Ferring, og Medeon Science Park.

siger Søren Bregenholt, der er bestyrelsesformand for Medicon Valley Alliance. ”Man skal huske på, at Danmark og Sverige til sammen kun er ca. halv så stor som Shanghai. Derfor skal vi kunne bidrage med mere værdiskabelse i ligningen for til stadighed at være attraktive på globalt plan,” påpeger Søren Bregenholt.

Nationalistiske vinde Bestyrelsesformanden noterer sig, at der blæser nationalistiske og protektionistiske vinde for tiden. Det ser han i forhold til handelskonflikter, nationale særinteresser og nationale særstandpunkt i forhold til internationalt samarbejde og det mere forpligtende af slagsen inden for EU. ”Her burde vi i det dansk-svenske samarbejde i endnu højere grad gå foran med det gode eksempel. F.eks. burde det være sådan, at midler, der er bevilget til udviklingsprojekter i Danmark ikke nødvendigvis stopper ved landegrænsen, men også benyttes i en svensk del af projekter, hvis der er behov for det, og vice versa. Og når vi taler om landenes overordnede life science strategier, så giver det ikke så meget mening udelukkende at fokusere på en national strategi – for det ikke harmonerer med den internationaliserede virkelighed, life science aktørerne befinder sig i,” påpeger Søren Bregenholt.

Og det ser da også ud til, at der er ved at være mere politisk lydhørhed for synspunktet. For nylig gæstede den svenske minister for nordiske forhold, Anna Hallberg, en rundbordssamtale på Sveriges ambassade i København med nøglespillere inden for den dansk-svenske life science klynge, der beskæftiger ikke færre end 50.000 ansatte i relativt højt gagerede jobs.

Uforløste potentialer og forhindringer Her drøftede deltagerne en række af de uforløste potentialer – og også en række meget uhensigtsmæssige rammevilkår og konkrete hindringer for fortsat vækst og udvikling i relation til den dansk-svenske life science klynge.

Robert Langer

ÅRSMØDE DEN 8. NOVEMBER Den 8. november afholder Medicon Valley Alliance årsmøde og konference i København med en perlerække af talere. Den legendariske Robert S. Langer, MIT Department of Chemical Engineering, er et af årsmødets absolutte hovednavne. Han vil tale over emnet ”Hvordan kan Medicon Valley styrke sin position som Nordens førende life science klynge og som en globalt attraktiv destination for life science?” Robert S. Langer har grundlagt mere end 30 virksomheder baseret på sine opdagelser, og er intet mindre end verdenshistoriens mest citerede ingeniør med mere end 351.000 citationer.

Andre emner: Både Danmark og Sverige, der har lanceret nye nationale life science strategier, har klart gjort life science til en national strategisk prioritet.

Men hvad er potentialet for fremtidigt dansk-svensk life science-samarbejde efter COVID-19-pandemien?

Hvor er synergierne, og hvordan udnytter vi dem til gavn for både videnskab, industri, sundhedspleje og patienter?

Mere info og tilmelding: https://bit.ly/3tGOmNR

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LIFE SCIENCE-KLYNGE VIL NYTÆNKE ADGANGEN TIL SUNDHEDSDATA

Af Lotte Overbjerg, Danish Life Science Cluster

Adgangen til data er afgørende for fremtidens løsninger til et stærkt sundhedsvæsen. Men fordi det er så kompliceret at få adgang til data, må både offentlige og private finde nye veje til at skaffe data. Danish Life Science Cluster samarbejder med et nyt konsortium om at spille borgerne mere på banen og tage ejerskab over deres data.

S

Af Lotte Overbjerg, Danish Life Science Cluster

undhedsdata og adgangen til data er et af de allervigtigste områder i Danmarks nye life scienceklynge, Danish Life Science Cluster.

Flere end 200 aktører fra sundhedssektoren har i de forløbne uger samarbejdet om strategien for klyngen, og særligt ét behov går igen hos både virksomheder, på universiteterne og i kommuner og regioner. Det er behovet for bedre adgang til kvalitetsdata.

Sundhedsdata ligger til grund for en stor del af de løsninger, der skal styrke sundhedsvæsnet og hjælpe med at bibeholde serviceniveauet, når der er knaphed på medarbejdere. Men Danish Life Science Cluster vil vende tanken om adgangen til data på hovedet.

- De registre, der typisk indeholder sundhedsdata, er skabt til at dokumentere. I dag kan vi skabe værdi, når data eksempelvis bruges i algoritmer, som beslutningsværktøj og til arbejdskraftbesparende teknologi. Derfor er der behov for en helt ny tilgang til samtykke, adgang og deling, mener Frederik Mølgaard Thaysen, Senior Project Manager i Danish Life Science Cluster.

Sandkasse med genbrugsdata Både private virksomheder og offentlige organisationer i Danish Life Science Clusters netværk bakker op om, at der er brug for en ny tilgang til data til eksempelvis kunstig intelligens.

Peter Børker Nielsen, daglig leder af CAI-X, Center for Klinisk AI på Odense Universitets Hospital forklarer: - Èn af kvaliteterne ved AI er jo, at den er eksplorativ. Det betyder, at der ikke er en klar ramme for, hvilke data man har brug for, og det gør det vanskeligt at søge om adgang og få de rette tilladelser. Fordi det er så svært at skaffe adgang til data af høj

kvalitet, som er praktisk anvendelig til optræning af intelligente algoritmer, mener han, at en data-sandbox kan være en del af løsningen.

- Vi bør kunne genbruge de data, der allerede er frigivet i et sikkert, anonymiseret miljø. Det er data af høj kvalitet, som kan genbruges til udvikling af nye algoritmer og dermed føre til nye løsninger til gavn for vores patienter, siger Peter Børker Nielsen.

Virtuelle platforme uden fysisk flytning Også Roche Pharmaceuticals ønsker at gøre bedre brug af de unikke danske sundhedsdata i et sikkert anonymiseret miljø med de rette samtykker.

Kenneth Forsstrøm Jensen, Strategic Market Access Manager i Roche A/S, peger på, at den høje grad af digitalisering i Danmark kan skabe nye muligheder og sikre rammer for deling og håndtering af data til forskningsmæssige formål: - Vi har brug for it-systemer, der kan håndtere sikker deling af krypterede anonymiserede data, så processen med data-indsamling ikke forsinker udviklingsarbejdet og vigtig forskning.

Det kan være gennem anvendelse af virtuelle platforme, så data ikke skal flyttes fysisk, med potentielle databrister som følge, mener Kenneth Forsstrøm Jensen. Han mener desuden, at retten til datadeling reelt skal ligge hos borgeren.

Derfor er der brug for digitale løsninger til patientsamtykke.

Borgerne skal selv kunne frigive deres data Danish Life Science Cluster støtter tanken om data-sandboxes eller delingsplatforme – og tilføjer en ekstra vinkel. Sammen med et konsortium af offentlige organisationer arbejder klyn-

gen på at vende hele billedet af data-tilgang på hovedet – nu skal det være borgerne, der selv kan dele deres data.

I årevis har forskere, klinikere og virksomheder kæmpet for at skabe en smidig vej til de offentlige registre. Det er ikke lykkes, og en af barriererne hedder GDPR. Derfor er der brug for en helt anden tilgang, mener Danish Life Science Cluster.

Borgerne skal selv kunne videregive deres data Frederik Mølgaard Thaysen forklarer: - Vores tanke er, at borgerne - sammen med de offentlige dataejere - er del af en andelsbevægelse. Vores data kan kun skabe værdi ved fællesdrift, men suveræniteten skal tilbage til borgeren. Ved at samle data hos borgerne vil sundhedsaktørerne kunne henvende sig direkte og få adgang til de 24/7-data, som borgeren selv skaber.

Andelsidéen vil skabe nye rammer for samarbejder. Fx vil den praktiserende læge kunne få adgang til oplysninger fra de andre sundhedsaktører – direkte fra borgeren.

- Borgerne skal kunne sige ja eller nej til, at deres data eksisterer i et forum, hvis mål eksempelvis er forskning. Dermed bliver borgeren en ressource, og vi får skabt et helt nyt system, hvor værdien af data kommer i fokus. I praksis placerer vi det sammenhængende sundhedsvæsen hos borgeren, forklarer Frederik Mølgaard Thaysen.

Når borgeren har beslutningsretten, risikerer forskere og virksomheder ikke at spilde månedsvis på at få tilladelser.

Konsortiet, som Danish Life Science Cluster er en del af, arbejder netop nu på at finansiere projektet, der skal videreudvikle andelstanken.

Frederik Mølgaard Thaysen, Senior Project Manager i Danish Life Science Cluster.

Data var et af de helt store fokusområder, da flere end 200 aktører fra sundhedssektoren kom med input til om strategien for Danish Life Science Cluster.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

FORURENET VAND RENSES TIL DRIKKEVAND PÅ FIRE TIMER MED UV-STRÅLING Manglen på rent drikkevand er et meget stort problem for mange millioner mennesker i fattige lande. Men to danske virksomheder, 4LifeSolutions og Prevas, har i fællesskab udviklet en løsning, som både er brugervenlig, billig og miljørigtig. Og solen klarer selve rensningen.

F

Af Flemming Østergaard

N’s Verdensmål nr. 6 handler bl.a. om drikkevand.

Ifølge FN har 1 ud af 3 mennesker globalt set ikke adgang til rent drikkevand. Det problem var Alexander Løcke opmærksom på, da han skulle lave sin afgangsopgave på Designskolen Aalborg. Han undersøgte mulighederne og fandt frem til en metode, Solar Disinfection (SODIS), som går på, at UV-stråling fra solen kan dræbe bakterier og patogener i vand.

Metoden var kendt, men det var ikke lykkedes at finde en praktisk anvendelse, der var tilstrækkelig billig.

Men det lykkedes for Alexander Løcke som stifter af selskabet SolarSack, der i dag hedder 4LifeSolutions. ”Der findes tre typer af UV-stråling – UVA, UVB og UVC – som har forskellige bølgelængder. UVC ville dræbe os alle, hvis vi ikke havde atmosfæren. Det er kombinationen af UVA, UVB og varme, vi udnytter - det dræber bakterier og andre patogener i vandet og gør det til drikkevand på få timer,” forklarer Poul Bundgaard, COO i 4LifeSolutions.

Sol og plasticpose kan rense 2000 liter vand Selve produktet, som i dag hedder SaWa Bag, er reelt bare en særlig, klar plasticpose, som kan indeholde fire liter af det forurenede vand, der ofte indeholder mange e. coli bakterier. Posen fungerer bedst, når vandet er nogenlunde gennemsigtigt, og der er solskin og varme. Derfor er den især velegnet til brug i et varmt klima og kan som regel klare processen på fire timer.

Når det er overskyet, tager processen lidt længere tid. Posen kan bruges 500 gange og dermed rense i alt 2000 liter vand for 99,99 pct. virus og bakterier.

Alexander Løcke har opholdt sig i Uganda i flere perioder sammen med de mennesker, der har brug for sikkert drikkevand.

Det har givet en dyb indsigt i deres daglige rutiner og forståelsen af, hvad der skal til for, at de tager produktet til sig.

En af udfordringerne med SaWa Bag har været at kunne se, hvornår vandet er sikkert at drikke. Ligesom det var vigtigt at gøre produktet så enkelt, at også børn kan bruge det. 4LifeSolutions udviklede en UV-indikator, der viser en smiley, når vandet er sikkert at drikke. Men indikatoren, der var drevet af solceller, var for dyr. Derfor henvendte 4LifeSolutions sig til virksomheden Prevas.

Prevas har stor erfaring i at designe og udvikle elektronik, software og mekanik til udstyr i både energi-, levnedsmiddel- og Life Science industrien. Det gælder både produkter, hvor der ’opfindes helt fra bunden’ eller produktmodning baseret på prototype eller ’proof of concept’.

Lysdioder gjorde produktet billigt Prevas valgte at re-designe produktet og benyttede alternative komponenter, hvor det afgørende for prisen var at udskifte solcellerne med lysdioder, der både er driftssikre og meget billigere. ”Vi har aldrig været med til at udvikle noget lignende før, og

det har været en både meningsfyldt og spændende udfordring,” siger Henrik Møller, CEO i Prevas.

Prisen for SaWa Bag er nu helt nede på to dollars. For to dollars kan man altså få renset 2000 liter vand, og det betyder, at det er inden for økonomisk rækkevidde for brugerne. Det kan dog stadig være en udfordring at få det ind i hverdagen for de mange mennesker, som produktet sigter imod. ”Det handler meget om, at de skal ændre deres vaner, som er, at de koger vandet ved at brænde træ eller trækul, som de ofte er nødt til at købe. Men de skal tro på produktet. Og vores håb er nu, at produktet, selv om det stadig bare er en plasticpose, kan give en større troværdighed, fordi det har indbygget elektronik,” siger Poul Bundgaard.

Udbredelsen af den vandrensende plasticpose er i fuld gang, og validiteten og effektiviteten er verificeret i adskillige stats-godkendte laboratorier i adskillige lande i primært Afrika men også i Mellemøsten og Asien.

Den længste testperiode, som stadig er i gang, er i Kyangwali flygtningelejren i Uganda, hvor SaWa Bag har været anvendt i over halvandet år. 25.000 SaWa Bags er i brug og skaffer adgang til rent vand for over 45.000 mennesker. ”Vi er på et år gået fra 1 til 8 projekter med SaWa Bag. Det er især, fordi vi har et tæt samarbejde med de mange hjælpeorganisationer (NGO’er), der er til stede i områderne og har et kæmpe netværk og tæt kontakt til befolkningerne,” siger Poul Bundgaard.

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BRED INVESTOROPBAKNING TIL DEN NORDISKE HEALTH CARE INVESTOR IMPILO

Investeringsselskabet med kontorer i Stockholm og København koncentrerer sig om at finde interessante selskaber inden for sundhed i Norden, hvor klyngerne af viden, kompetencer og nye talenter er blandt verdens bedste. Impilo har netop afsluttet en ny runde af kapitalrejsning med forpligtende tilsagn fra nye og eksisterende investorer for omkring DKK 4,5 mia.

I

Af Flemming Østergaard mpilo blev stiftet i 2017 og arbejder med såkaldte Private Equity (PE)-investeringer. Essensen i PE-investeringer er at opkøbe og investere i virksomheder, der efterfølgende udvikles og effektiviseres over en årrække for derefter at blive solgt eller børsnoteret. Processen starter med at indhente tilsagn om kapital og en længere bindingsperiode fra typisk institutionelle investorer, dvs. kapitalforvaltere, pensionsfonde og familiekontorer m.v. Impilo har netop lukket dets anden kapitalrejsning med stor succes og råder i dag over ca. DKK 7,5 mia. Heraf er omkring DKK 4,5 mia. øremærket til nye investeringer i nordiske virksomheder. Selvom fokus er på sundhed, så omfatter det dog typisk ikke bioteknologiske selskaber. ”Bioteknologi kan have en ret binær risikoprofil. Vi sigter i stedet mod mere etablerede selskaber, der har en forretningsmæssig værdi på op imod et par milliarder kroner - med potentiale for større investeringer sammen med andre investorer.

Selskaberne, vi går efter, er typisk i en situation, hvor der er mulighed for at accelerere væksten markant ved at bidrage med risikovillig kapital og relevante kompetencer – ofte i en form for partnerskab med den eksisterende ejer og ledelse. Vi er som udgangspunkt interesseret i selskaber inden for hele spektret af sundhedsindustrien, herunder farma, medtech, sundhedsservices, forbrugersundhed og digital sundhed,” siger Nicholas Hooge, der er partner i Impilo. Han er leder af det danske kontor, som tæller tre andre danske investeringseksperter med planer om yderligere ekspansion.

Investeringer i sundhedssektoren og alt hvad det indebærer fra kosttilskud til medicinsk udstyr er understøttet af en stærk, global trend med baggrund i flere forhold. Blandt andet aldrende

FAKTA Impilo er et Nordisk baseret investeringsselskab, som udelukkende fokuserer på investeringer i virksomheder inden for farmaceutisk, medicinsk teknologi, sundhedstjenester og andre sundhedsorienterede områder. Udgangspunktet er, at virksomhederne i porteføljen skal bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af de samfund og markeder, hvor de er aktive, for at kunne have succes på langt sigt. Denne overbevisning er indlejret i Impilos investeringsstrategi, fordi den nødvendiggør en dybere forståelse og reducerer risici. På denne måde investerer Impilo i mulighederne for, at mennesker kan leve sundere liv i fremtiden.

Læs mere på www.impilo.dk

befolkninger, interesse for at leve sundt og en stadig accelererende vækst i nye teknologier og videnskabelige landvindinger, der gør, at vi kommer tættere på løsninger til mange komplicerede sygdomme og kan facilitere et mere effektivt sundhedsvæsen.

“Vi har en særlig fokus på den meget stærke Life Science sektor i Danmark. Danmark har adskillige store velkendte selskaber i verdensklasse men også en meget stor klynge af viden og talent, der løbende skaber nye innovationer med stort internationalt potentiale,” siger Nicholas Hooge.

Ledende PE-investor i nordisk sundhed Impilo’s første frasalg blev tidligere i år en realitet, da NutraQ blev solgt til norske Orkla med stor succes for Impilo’s investorer. I dag består Impilo’s portefølje af syv virksomheder, heriblandt to danske. Scantox, som har mange års erfaring inden for levering af prækliniske forskningstjenester, herunder regulatoriske in-vivo-toksikologiske undersøgelser, der er afgørende for enhver lægemiddeludviklingsproces. Og Ferrosan Medical Devices, der er verdens førende producent af gelatine-baserede hæmostatiske produkter til standsning af blødninger under operationer.

Siden grundlæggelsen i 2017 har Impilo formået at etablere sig som den mest aktive professionelle PE-investor inden for nordisk sundhed.

En af forklaringerne på Impilos stærke position er, at man udover et investeringsteam på 14 fuldtidsprofessionelle med tilsammen over 100 års erfaring i PE-investeringer samtidig har sikret sig et hold af rådgivere og industrielle partnere med dyb faglig indsigt og erfaring i branchen, som er svær at matche og som udbygges løbende.

Holdet omfatter f.eks. Jens Bager, der har en fortid som CEO i ALK-Abello og bestyrelsesformand i Ambu, samt Henning Søgaard, tidl. CEO i Orkla Health Group og Orkla Care samt EVP i Chr. Hansen Ingredients. ”De er to af vores industrielle partnere, som vi kalder det – folk med dyb brancheindsigt og erfaring, der repræsenterer forskellige dele af sundhedssektoren. Derudover samarbejder vi med en lang række af uafhængige eksperter i branchen, der er håndplukkede til Impilo’s porteføljeselskaber. F.eks. er Peter Kürstein-Jensen bestyrelsesformand i Ferrosan Medical Devices.

Han har en fortid som CEO i Radiometer igennem mange år.

Og bestyrelsesformanden i vores kæde af fertilitetsklinikker er Mikael Worning, som bl.a. har mange års erfaring fra Demant.

Disse samarbejder er med til at give os en særlig value proposition i forhold til mange andre fonde, og hænger tæt sammen med at vi er 100% dedikeret og fokuseret på sundhedsområdet,” siger Nicholas Hooge.

Specialiserede sundhedsinvestorer halter efter USA Det giver en unik faglig indsigt og en løbende udbygning af det professionelle netværk blandt eksperter i sektoren, som er med til at forstærke Impilo’s konkurrencemæssige styrke og sikre en høj troværdighed blandt investorerne og i branchen generelt.

Studier viser også at investeringsselskaber, der som Impilo fo-

”

Det giver os en særlig value proposition, at vi kun fokuserer på sundhedsområdet.

NICHOLAS HOOGE, PARTNER I IMPILO

kuserer udelukkende på en enkelt sektor, historisk set opnår bedre afkast for investorerne end selskaber, der spreder sig over mange forskellige sektorer.

Og her har Impilo en stærk position i Norden, for der er ikke mange investeringsspecialister som på samme måde er dedikeret til sundhedsområdet. ”Der var et hul i markedet, da Impilo blev grundlagt i 2017 i den forstand, at Europa var langt bagud i forhold til USA, når vi taler om specialiserede professionelle investorer i sundhed.

Det hul er der stadig, men vi vurderer, at potentialet for sektorfokuserede PE-investeringer og aktivt ejerskab er mindst lige så stort her. Der er behov for specialiserede investorer med et langsigtet perspektiv og tilknytning til de lokale markeder. Dette passer utroligt godt til Impilo’s tilgang, som i øvrigt blev født med en såkaldt evergreen struktur, som betyder, at vi kan tillade os længere ejerskabshorisonter end traditionelle PE-fonde,” siger Nicholas Hooge.

Han påpeger, at Impilo stadig fastholder en bred interesse over for relevante selskaber i det farmaceutiske område, medicinsk teknologi og relaterede sundhedstjenester. ”Farma services er et meget spændende område med kraftig vækst drevet af en enorm pipeline og konstant innovation. Tidligere i år investerede vi i den danske prækliniske CRO Scantox, som viser meget positive takter, og vi har absolut appetit på mere. Et andet område, hvor vi ikke er investerede i dag, men som vi er interesserede i, er digital health. Der er et stort behov og parathed for øget digitalisering inden for sundhedssektoren og Life Science, og den udvikling vil vi meget gerne bidrage til og være en del af,” afslutter Nicholas Hooge.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

MEDICOINDUSTRIEN:

MEDICOINDUSTRIEN:

Foto: Niels Flink

BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED BULDRER FREM BULDRER FREM

Med regeringens ambitioner på klimaområdet og nedsættelsen af klimapartnerskaber indenfor relevante industrisektorer er der blevet sat skub i satsningen indenfor bæredygtighed.

B

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

æredygtighed er dog meget andet end CO2-mål.

For sundhedsindustrien og sundhedsvæsenet er CO2 ikke det alt overskyggende problem. Parallelt med CO2-nedbringelse arbejder vi også med andre udfordringer, som indgår i den bæredygtige udfordring.

Grønne indkøb har længe været på dagsordenen indenfor sundhedsvæsenet uden, at det dog har skabt de helt store omlægninger, bl.a. fordi et ”grønt” indkøb kan være vanskeligt at definere og endnu vanskeligere at opstille mål for.

Sundhedsindustrien ønsker at bidrage til øget bæredygtighed og vi hilser velkommen, at de regionale indkøbere forfølger samme dagsorden. Der er grundlag for et tæt samarbejde, hvor indkøbere og leverandører må afklare, hvordan vi definerer ”grønt” og bedst opstiller mål. Det er ikke let.

Leverandører af medicinsk udstyr arbejder med bæredygtighed som et dedikeret indsatsområde. Et fokusområde er at minimere forbruget af plast og emballage samt bidrage til, at indgående materialer kan genanvendes.

Produktudvikling – også den, der er rettet mod øget bæredygtighed – koster dog investeringer og ressourcer, og det er der nogen, der skal betale. Det bliver i sidste ende den, der køber og anvender produktet. Vi må altså acceptere, at bæredygtighed indebærer en omkostning.

For sterilt medicinsk udstyr indgår emballagen ofte i den samlede

produktgodkendelse og ændringer i emballageløsningen indebærer derfor, at hele produktgodkendelsen skal gentages, hvilket kan blive både langsommeligt og bekosteligt.

Når der opstilles såvel bæredygtighedsmål som sundhedsfaglige mål for produktudviklingen af det medicinske udstyr, er det klart, at de to mål skal deles om samme forsknings- og udviklingsbudget. For producenten er det derfor en afvejning, hvor meget bæredygtighedsmål skal fylde og denne afvejning knytter sig naturligt til, hvor meget bæredygtighed vægtes ved indkøbet af medicinsk udstyr til sundhedsvæsenet.

Om bæredygtighed vægtes 5 pct. eller 20 pct. af den samlede produktvurdering, er derfor ret afgørende. Det primære formål for et stykke medicinsk udstyr er at levere en sundhedsløsning, der sikrer bedre patientbehandling og patientsikkerhed. Dette vil altid gå forud for bæredygtighed, så vægtningen af bæredygtighed har en grænse.

Et yderligere aspekt er timingen i de bæredygtighedskrav, der opstilles fra f.eks. danske indkøbere af medicinsk udstyr. Ambitionen bør være, at et samlet europæisk marked går i takt, således at et bæredygtighedskrav i Danmark modsvares af samme krav i Italien. Dermed kan produktudviklingen rettes konkret mod at imødekomme et harmoniseret krav.

Hvis et dansk krav ikke er harmoniseret med europæiske krav, kan bestræbelserne på at imødekomme et øget dansk krav give det bagslag, at produktet klarer sig dårligt i det øvrige EU.

Dette skyldes, at udviklingsressourcer, som afføder produktprisforhøjelser for at imødekomme danske indkøbere, ikke anerkendes på andre markeder. Produktet er blevet dyrere og har derfor mistet konkurrenceevne på de markeder, der ikke efterspørger samme bæredygtighedskrav, og som derfor ikke ønsker at betale for prisforhøjelsen.

Det kan vise sig meget vanskeligt for en global leverandør at ændre sit produkt og emballageløsning for at imødekomme et dansk krav, hvorfor produktet måske helt trækkes ud af det danske marked. Timing og harmonisering er derfor afgørende.

Den problemstilling har danske regionale sundhedsindkøbere set.

Vi ser derfor initiativer til, at danske sundhedsindkøbere samarbejder med sundhedsindkøbere i det øvrige norden og med sundhedsindustrien for at nå op over en kritisk markedsstørrelse til at påvirke resten af EU i retning af øgede, harmoniserede krav til bæredygtighed.

Det er den rigtige vej at gå, og den proces støtter vi op omkring.

Kun på den måde opnås en god timing og harmonisering på et samlet EU-marked. Dermed kan producenter af medicinsk udstyr foretage de nødvendige investeringer for at øge bæredygtigheden. Derfor bakker vi op om fremgangsmåden og er klar til at udvikle det gode samarbejde, vi allerede har med de danske sundhedsindkøbere.

for

rem

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANMARK SOM UDSTILLINGSVINDUE FOR LIFE SCIENCE Danmark er rigtig godt med på verdensplan inden for life science, men det kræver fokus og investeringer at bevare førerpositionen, mener hos Lægemiddelindustriforeningen. gengæld kan gevinsten stor – både og sundhedsmæssigt. for, man at vidensinstitutioner, industri ogTil sundhedsvæsenet i væregælder heleøkonomisk værdikæden .

Fra den tidlige forskning og

D

fællesskab kan udvikle nye, innovative sundhedsløsninger

udvikling, til brugen af sundhedsdata, en højtkvalificeret

og –produkter samt forskeres adgang og anvendelse af de

arbejdskraft, en styrket eksportindsats og meget mere .

Af Kåre Peitersen

én ting at få en idé til et nyt produkt eller en ny behandlingsform, en uddannelsespolitik og forskningspolitik, der kan følge med anmark er lidt af en duks i Europa, når det gælunikke sundhedsdata i Danmark .

Barriererne skal– nedbrymen derefter følger et langt, sejt udviklingsarbejde, og det forudambitionerne men så er ‘the sky the limit’”. der life science. Kombinationen af et godt og Regeringen foreslår derfor en række initiativer inden for sætter stærke virksomheder, som kan løfte opgaven. Senest har effektivt sundhedsvæsen, grundforskning af des, så Danmarks potentielle konkurrencefordele inden vi skal jo i Tyskland set endnu et fantastiskbedre eksempelrammer omkring BioNtech Erhvervsmæssig styrkeposition syv hovedområder . Vi høj kvalitet på universiteterne, en unik samling skabe for og Pfizer, der førte til den hurtigt udviklede vaccine mod Covid19”.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er en brancheforening for af sundhedsdata samt et sundt miljø for biotek for forskning, udvikling og sundhedsdata kan anvendes forskning og udvikling på sundhedsområdet, herunder lægemiddelvirksomheder i Danmark, der forsker, udvikler, prostart-up-virksomheder gør, at vi ligger helt i top bedst muligt .

Investeringer er til gensidig gavn ducerer og markedsfører lægemidler. Branchen er en af de mest på verdensplan – både når det gælder udenlandsærligt i forhold til klinisk forskning . Vi skal være bedre De nødvendige investeringer i forsknings- og uddannelsesområforskningstunge overhovedet, og derfor er det vigtigt med et godt ske investeringer og antal beskæftigede i branchen (begge dele det skal ifølge Anders Hoff være fokuserede, men ikke nødvenoffentligt-privatspiller samarbejde på forskningsområdet. måltVelfærdssamfundet pr. indbygger). Det er med andre attraktivt sundhedsvæsenet for mange ogordsærligt til at udnytte de unikke danske sundhedsdata til at sikre digvis målrettede. Der er nemlig behov for den styrke, der ligger “Vi har i Danmark en erhvervsmæssig styrkeposition inden for af de store, internationale pharma- og biotek-virksomheder at enennøglerolle fortests life science-industrien .

Vi skal sikre et at ⅔ af albedre patientbehandling og udvikle nye løsninger uden i grundforskningens brede, undersøgende tilgang. ”Helt at konkret life science.

Det er sådan, forskning på området udlægge del af deres kliniske og udvikling her, og det skal vi så mangler vi lige nu arbejdskraft inden for bioinformatik, og vi føres i virksomhederne, mens ⅓ foregår i offentligt regi, fx på naturligvis glæde os over – men samtidig skal vi være opmærkeffektivt og innovativt sundhedsvæsen med patienten i gå på kompromis med datasikkerhed og fortrolighed . Vi ved, at hvis ikke virksomhederne kan rekruttere kvalificeret aruniversiteterne. Samtidig finansieres en stor del af den offentlige somme på, at det ikke er en position, vi er kommet sovende til, bejdskraft, så flytter er et helt konkret sted at sætte ind. forskning af private dels gennem fælles projekter, dels gennem de og at det kræver både politisk fokus og offentlige investeringer centrum, som samtidig kan fungere som udstillingsvindue, skal bruge sundhedsvæsenet somde. etDet effektivt udstillingsMen ellers handler det generelt om at investere bredt i grundprivate fonde. I 2008 finansierede det offentlige for ca. halvdelen at bibeholde den. Det mener man i hvert fald hos Lægemiddeog vi skal sikre, atpolitisk sundhedsvæsenet industrieni sundhedsvidenskab, vindue for udlandet . skal sikre, forskning inden for ilife science. Jeg kanVi ikke sige noget om kausaaf alsom universitetsforskning men danske i dag er an- virksomheder lindustriforeningen (Lif), hvor chef for forskning og in-såvel liteten, men jeg kan konstatere, at de lande, der investerer mest i delen altså nede på en tredjedel.

På samme måde er branchen dog novation, Anders Hoff, opfordrer politikerne til at blive ved med har de bedst uddannede medarbejdere . Tilsammen kan at medarbejderne i life science-virksomhederne og i sundoffentlig forskning på området, også er de lande, der tiltrækker afhængig af et velfungerende sundhedssystem, der kan tiltrække at investere i et velfungerende sundhedssystem og forskning på flest investeringer fra udlandet. Såtil tingene følges ad, og det er en internationale virksomheder, der erhedsvæsenet parate til at lægge forskning alledet niveauer: “I regeringens life science-strategi er målsætskabe bedreegen sundhed og livskvalitet for den enkelte har de rigtige kompetencer at udvikle vigtig pointe, når man bedriver forsknings- og uddannelsespoog udvikling her. Der er med andre ord en gensidig afhængighed ningen, at vi skal eksportere for 345 mia. kr. i 2030 eller hvad der patient øgetdanske eksport for virksomhederne og industri ogogibrugtage nye produkter og løsninger . Vi skal hjælpe litik”. mellem en stærk life science den offentlige indsats”, svarer til 40 pct. samt af den samlede eksport.til Detgavn er ambitiøst, Pointen er her,ud at København ikke konkurrerer med fx Aarhus, siger Anders Hoff og fortsætter: “Det er vigtigt, eksportvirksomheder at der hele tiden mendet det kan lade sig gøre, hvis vi kan fastholde det momentum, danske velfærdssamfund . danske på de globale markeder men med Boston, Stockholm og Kina. Og dén konkurrence er skabes nye virksomheder, som de internationale giganter kan se branchen har haft de sidste 5 år. Det forudsætter dog massive inmyndighedssamarbejde og sundhedsdiplomati . Vi hård. potentiale i at samarbejde med ellergennem investere i – eller direkte opvesteringer fra det offentlige at skabe grundlaget for de 30.000 Danmark allerede bygget et stærkt og omfattende “Kina er interessant fordi det er så stort, og vi må forvente, at de købe.

Nogle vil sidenhen flytte til udlandet, men en del vil blive ekstra stillinger, det har kræver.

Der skal kigges på hele økosystemet, skal understøtte denkommer grønne omstilling i life science-indubuldrende. I absolutte tal er Kina det land, der investerer hængende her i Danmark. Denne fødekæde er vigtig, fordi det er for vi får brug for alt lige fra faglærte til phd’er, så der skal skabes

økosystem op omkring life science-industrien . Men hvis vi skal fastholde vores styrkeposition, bliver vi nødt til løbende at udvikle life science-industrien og styrke rammevilkårene, så vi kan indfri det store potentiale . Det

strien . Og vi skal styrke det offentlig-private samarbejde gennem etablering af et nyt Life Science Råd .

POTENTIALET FOR LIFE SCIENCE-EKSPORTEN FREM MOD 2030 Mia . kr .

Vareeksport fra life science-industrien Højvækstscenarie (gns årligt vækst på 8,6 %) Lavvækstscenarie (gns årligt vækst på 3,5 %)

400

Kilde: Dansk Erhverv pba.

Danmarks Statistik, 2021

350 300 250 200 150 100 50

Hvis eksporten for life science stiger med samme gennemsnitlige årlige vækst som fra 2008-2020, når eksporten 345 mia. kr. i 2030.

’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 ’13 ’14 ’15 ’16 ’17 ’18 ’19 ’20 ’21 ’22 ’23 ’24 ’25 ’26 ’27 ’28 ’29 ’30

CIENCE

5

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Politisk chef for forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen, Anders Hoff.

vækstrate på 9 pct . i perioden 2008-2018, jf . figur 1 . Det er mere end 4 gange så høj en stigning som i det øvrige private erhvervsliv2 og vidner om industriens globale fremgang og fremtidige økonomiske potentiale .

mest i hele verden, og kigger man isoleret på de storbyer, hvor det foregår, er de med helt i front. Mankommer har også officielt ud, at til gode .

Life science-industrien helemeldt Danmark det er et strategisk område, så der kommer til at ske meget. Deres Industrien skaber svarende fordel er, at de har så megetarbejdspladser data, hvilket giver komparative for-til over 49 .000 dele.

Hvis vi i Danmark skal konkurrere med det, skal kvaliteten årsværk herhjemme foruden den afledte beskæftigelse, være i top og vi skal videreudvikle vores sundhedssystem, så det beskæftigelsen fra steget erog opdateret og løbende kaner tage nye2008-2018 behandlingsformer i brug.med 23 pct ., Men så vil det også være til gensidig gavn, for borgerne vil kunne i dansk jf . figur 2 . Til sammenligning er beskæftigelsen få den mest optimale behandling, samtidig med at vi kan styrke erhvervsliv i samme periode faldet med 1 pct . life science-branchen ved at gøre Danmark til det perfekte sted at teste og forfine nye behandlingsformer. Det er rent ud sagt en Samtidig skaber science-industrien samarbejde med win win-situation at gørelife Danmark til et udstillingsvinduei for life science”, slutter Anders Hoff. sundhedsvæsenet og forskningsmiljøerne bedre patientbe-

handling gennem nye og innovative teknologier samt bedre medicin og hjælpemidler . Sundhedsvæsenet får bedre

LIFE SCIENCE-INDUSTRIENS 2 Erhvervsministeriet pba . Danmarks Statistik, 2021 (det private erhvervsliv er defineret som det private erhvervsliv ekskl .

INVESTERINGER EGENråstofudvinding FORSKNINGsamt finansielandbrug, skovbrug ogIfiskeri, ring og forsikring) OG UDVIKLING I 2017, MIA. KR.

Life science-industriens investeringer i egen forskning og udvikling i 2017, mia. kr.

st

14,6

Lægemiddel og biotek Medico

Mia . kr .

100

008

lægemidler og medicinsk udstyr til rådighed, som bidrager til at sikre bedre behandling og et effektivt sundhedsvæsen med mere tid til omsorg og pleje . Hertil kommer life science-industriens bidrag i form af skatteindtægter til gavn for det danske velfærdssamfund, som i 2017 var på 24,7 mia . kr . Det er en fordobling i forhold til 2008 .

Life science er en af de industrier, der er langt fremme med den grønne omstilling . Industrien har i en årrække leveret grøn vækst og har dermed formået at afkoble udledningen af drivhusgasser fra produktionen af lægemidler, medicinsk udstyr mv . Life science-industriens høje vækstrater og relativt lave miljø- og ressourcetryk betyder konkret, at udledningen af CO2 er halveret siden 1990, samtidig med at værdiskabelsen er tæt på tidoblet .

Det nationale og globale marked for life science er i vækst som følge af en globalt voksende middelklasse og en demografisk udvikling med flere ældre samt en stigning i antallet af borgere med livsstils- og kroniske sygdomme . Det åbner nye døre for dansk life science . En fremskrivning af eksportudviklingen vil i et højvækstscenarie være helt op til 345 mia . kr . i 2030, såfremt den gennemsnitlige årlige eksportvækst fra 2008-2020

+50 pct.

3,2

fortsætter . I et mere konservativt skøn vil eksporten nå 208 mia . kr . i 2030, jf . figur 3 .

9,7 2,0

80

Det fremtidige økonomiske potentiale for dansk eksport af life science er betydeligt . Det samme er det fremtidige

11,4 7,7

behov for innovative danske life science-løsninger . Konkurrencen blandt life science-virksomheder og –nationer

60 2008

er imidlertid hård, og en række lande styrker i disse år rammevilkårene for life science . Hvis Danmark ikke skal overhales af andre stærke life science-nationer, er det

2017

40

g og tænke nye

en

23

derfor vigtigt fortsat at sikre gode rammevilkår for life 20

'08

'09

'10

'11

'12

'13

'14

'15

'16

'17

18

Værditilvæksten i life science er mere end fordoblet siden 2008.

Kilde: Erhvervsministeriet pba. Danmarks Statistik

science-industrien, således at vi i fællesskab kan bygge videre på det stærke fundament, udvide eksporteventyret yderligere samt tiltrække kompetencetunge life science-investeringer .

Det kræver en fælles indsats . Danmark skal have et innoBESKÆFTIGELSEN I LIFE SCIENCE-INDUSTRIEN 2008 OG 2018 FAKTA

vativt og stærkt hjemmemarked som udstillingsvindue for

Medico Lægemiddel og biotek Tusinde årsværk .

- skal ifølge regeringens strategi nå op på en samlet forskningsmiljøer og en innovativ life science-industri, eksport på 345 mia. kr. (eller 40% af den samlede som formår at arbejde endnu bedre sammen .

COVID-19danske eksport) i 2030.

60 50

32 .733 40

23 .090

30 20 10

17 .078

nye produkter og behandlinger til gavn for danske patienLife science i Danmark - eksporterer for 151 mia. kr. i 2020 ter, virksomheders eksport og tiltrækning af investeringer .

- beskæftiger mere end 47.000 personer Det kræver et sundhedsvæsen i verdensklasse, stærke investeringer for 34 mia. kr.

- tiltrækker udenlandske

16 .716

krisen har netop vist, at et stærkt offentlig-privat samarLægemiddelindustriforeningen (LiF) bejde mellem sundhedsvæsenet og lifeLif science-industrien er brancheorganisationen for de forskende

danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder er af afgørende betydning for begge parter .

De er hinani Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebygdens forudsætninger .

gelse og behandling. Lif arbejder for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, Udvikling af nye life science-produkter,36 særligt nye lægemarkedsføre, distribuere og informere om nye og midler, tager tid ogstod kræver Life Science-industrien i 2018 en stor forskningsindsats . bedre lægemidler. Den for 49.449 2,2 pct. af den samlede offentlige såvel som den private sektor Se investerer allerede beskæftigelse i Danmark. mere på www.lif.dk

massivt i forskning inden for life science . Det er imidler0

2008

2018

Kilde: Erhvervsministeriet pba.

tid vigtigt,Statistik. at det offentlig-private samarbejde løbende Danmarks styrkes, så vi i endnu højere grad kan udnytte Danmarks

Torsdag den 30. september kl. 16.00 – 17.30

Deltag i vores virtuelle Summit Vi oplever alle, at livet kan være udfordrende. Det gælder især for patienter og deres familier.

Men hvordan kan vi støtte patienterne på bedst mulig vis?

Det har vi spurgt borgere og sundhedsprofessionelle om i 8 europæiske lande, herunder Danmark. Og det skal vi diskutere på vores virtuelle Summit d. 30 september fra kl. 16.00 – 17.30, hvor patienter og eksperter vil behandle et vigtigt resultat af vores ”Because there is more to do”-undersøgelser: Behovet for fokus på mental sundhed og følelsesmæssig trivsel. Tag del i samtalen #becausethereismoretodo.

Læs mere og tilmeld dig her: bms.com/dk