Issuu

ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2021

INDUSTRIENS DANMARK

DIGITALISERING ER ET KRAV – OGSÅ FOR DIN VIRKSOMHED Søren Peter Johansen, sekretariatsleder for DIRA, Dansk Robot Netværk.

Læs mere side 4

HELE INDUSTRIEN MØDES PÅ HI TECH & INDUSTRY SCANDINAVIA LÆS MERE OG HENT DIN BILLET PÅ HI-INDUSTRI.DK

Bliv opdateret på innovative idéer, løsninger og produkter. Læs mere i tillægget.

AUTOMATION & ROBOTTER MASKINER & PRODUKTIONSUDSTYR UNDERLEVERANDØRER INTERN LOGISTIK FØDEVARETEKNOLOGI

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GØR INDUSTRIEN INTELLIGENT – OG UDRET MERE FOR MINDRE

For mange virksomheder er det en stor udfordring både at træde ind i industri 4.0 revolutionens kompleksitet af nye teknologier og enorme datamængder og samtidig have fokus på at begrænse CO2-udledningen. Men produktionsoptimering og grøn omstilling er ikke hinandens modsætninger – begge dele handler om at skabe en mere intelligent og effektiv produktion, påpeger direktør i EL:CON, Jens Christian Lundholt.

Af Flemming Østergaard

ange produkter, ydelser og services bliver i dag udviklet digitalt som en naturlig konsekvens af den store mængde data, vi kan opsamle og anvende. Det er denne datarevolution, der gør, at man taler om en ny industriel revolution, industri 4.0. ”Industri 4.0 handler om at digitalisere og automatisere industrien - og det indebærer at bevidst indsamling og brug af værdiskabende data i stigende grad kan effektivisere produktionsapparatet. Der ligger uanede muligheder i denne industrielle revolution, men det er i høj grad op til den enkelte industrivirksomhed at skabe deres egen industri 4.0-strategi på baggrund af de teknologier og ressourcer, de har til rådighed,” siger direktør for Specialer i EL:CON, Jens Christian Lundholt. Samtidig skal virksomhederne også sørge for at være med i den grønne omstilling, som handler om bl.a. mindre CO2-udledning. Men også andre forhold, som alle handler om at udvise samfundsmæssig ansvarlighed. ”Det er en stor og kompleks opgave for virksomhederne. De skal både leve op til skrappere CSR-krav og opgradere sig til industri 4.0 og samtidig holde fast i eksisterende kunder og bevare konkurrenceevnen. Og den cocktail får nogen til at tøve. Men produktionsoptimering og grøn omstilling er ikke hinandens modsætninger, tværtimod – det er en investering i fremtiden. Indarbejder man begge dele i virksomhedens målsætninger får man både CO2-besparelser, et mere effektivt produktionsapparat og en styrket konkurrenceevne,” understreger direktøren. Producér det samme med mindre energi EL:CON’s klare mål med intelligent industri er at understøtte industrivirksomheders bæredygtighed med anvendelse af data til vedligehold og mere effektiv produktion. Det gøres ved at arbejde med kunderne hele vejen fra projektering af anlæg til efterfølgende service og ved at sikre opsamling og brug af data. ”Vi taler i virkeligheden om at udrette mere for mindre. En virksomhed, der producerer 1.000 enheder for et bestemt energiforbrug, kan producere det samme antal med et mindre energiforbrug. Eller man kan producere 2.000 enheder for den samme energi, man før brugte på 1.000 enheder. Traditionelt tænker folk om grøn omstilling, at det bliver dyrt og det bliver noget

med at spare energi og skrue ned for outputtet i en produktion. Men vores tilgang og erfaring er, at man med en intelligent styring, dataoverblik og alle de ting, der ligger i industri 4.0, kan højne outputtet, sikre bedre effektivitet, formindske spild og sikre mere forebyggende vedligehold i stedet for nedbrud,” siger Jens Christian Lundholt. Alene det at blive i stand til at lave forebyggende vedligehold i stedet for at vente på, at en motor bryder sammen på et uventet og dyrt tidspunkt i produktionstiden, er en vigtig parameter. Det kan opnås med forskellige typer af sensorer, der varsler om problemerne, før et decideret nedbrud er en realitet. På samme måde som vores benzinmåler i bilen varsler os, så vi ikke løber tør ude på motorvejen. ”Men virkeligheden er dog mange steder, at man har en virksomhed, der ofte sidder og slås med nedbrud, reparationer og kortsigtede løsninger, så man hele tiden er i en ’brandstations-tilstand’. Og det er en tilstand, som vores serviceaftaler kan hjælpe med at komme ud af.”

”

Produktionsoptimering og grøn omstilling er ikke hinandens modsætninger, tværtimod – det er en investering i fremtiden. JENS CHRISTIAN LUNDHOLT, DIREKTØR FOR SPECIALER I EL:CON

Det handler om data Kernen i det hele er data. Man skal sørge for at samle målepunkter op på temperaturer, strømforbrug, vibrationer og andre ting, der varsler nedbrud men også fortæller om spild. Strømforbru-

get kan f.eks. fortælle interessante historier. I EL:CON identificerede man i samarbejde med en kunde en meget strømkrævende proces, der kørte hele natten, uden at der var brug for det. En proces, der alligevel blev genstartet om morgenen, fordi der ikke længere var et nathold. Snakken om industri 4.0 har kørt i årevis, teknologien har længe været til stede og er stadig i en rivende udvikling. Umiddelbart kan det derfor undre, at mange virksomheder stadig ikke har taget de store skridt ind i den nye revolution. ”De store virksomheder er ofte nået langt og har jo ressourcerne til det. Men mange SMV’er halter efter. En del er begyndt at opsamle mange flere målinger, men har ofte ikke handlet tilstrækkeligt på det. Det kan hænge sammen med, at drift varetages af folk, der er orienteret mod, at tingene kører. En funktionslinje skal have oppetid, den skal producere, og det er det, de bliver målt på. Her er det så, at der kræves en ny ledelsesmæssig tilgang, som skal overveje, hvor der med fordel kan sættes en smart investering ind. De skal sige; vi kan se, at du når de 4.000 stk. – kan du gøre det på en smartere måde? Det er nogle helt andre kompetencer end at løbe ud med en værktøjskasse og reparere en motor. Her har man brug for noget dataanalyse og noget overblik i form af data, der viser, hvor det er smart at sætte ind,” siger Jens Christian Lundholt. Stort potentiale for SMV’er Han ser et kæmpestort potentiale for især SMV’erne i dansk industri. Og selv om det er en stor opgave at tage skridt ind i en verden, hvor alting er forbundet og bruges på en intelligent måde, så er det reelt blot en forlængelse af hele tankegangen omkring Lean-produktion og just-in-time. ”I en produktionsvirksomhed har man jo allerede et relativt godt overblik over, hvordan produktionsflowet er. Typisk er det virksomhedens produktionsanlæg, der skal tilføres nye målepunkter. SMV’erne er ofte dem, der har brug for at komme i gang med de næste skridt ind i bæredygtighed og industri 4.0. Her er det så vores rolle at komme med teknologien og kompetente folk til installationen. Vi kan give virksomhederne de datapunkter, de efterspørger og hjælpe dem i gang med at bruge dem - også baseret på de erfaringer vi har fra andre steder i branchen,” slutter Jens Christian Lundholt.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

NY LOVGIVNING KAN BLIVE OVERSET:

ER DU KLAR TIL AT FÅ BESØG AF SIKKERHEDSSTYRELSEN? En ny lovgivning trådte i kraft i 2020, som betyder, at ejere af højspændingsinstallationer, transformerstationer og el-producerende anlæg nu selv er ansvarlige for at sikre drift og vedligeholdelse af egne højspændingsanlæg. Men en del virksomheder kender ikke til de nye regler og konsekvenserne ved ikke at overholde dem.

”

Af Flemming Østergaard

om det tidligere i år er beskrevet i en artikelserie i Berlingske Tidende er omfanget af nye regler og lovgivning i Danmark så stort, at politikere og ministre har svært ved selv at følge med. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at der i erhvervslivet også er bekendtgørelser, der ikke når frem til de rette beslutningstagere. Det gælder eksempelvis bekendtgørelsen fra Sikkerhedsstyrelsen, der beskriver en ny lovgivning som efter en overgangsfase trådte endeligt i kraft fra 1. januar 2020. Før i tiden var det typisk net-selskaberne, der stod for drift og vedligehold af de el-producerende anlæg og højspændingsinstallationer for virksomhederne. Men ifølge den nye lovgivning er det nu den enkelte virksomhed, der selv bærer ansvaret for at have en driftsansvarlig person ansat, eller at have indgået en driftsansvarsaftale med en godkendt driftsansvarlig partner. Det kan få store økonomiske konsekvenser for den enkelte virksomhed, der ikke er opmærksom på de nye regler. ”Når virksomhederne ikke er bekendt med de nye regler, er de formentlig heller ikke bevidste om, at de faktisk kan komme i problemer, hvis Sikkerhedsstyrelsen kigger forbi. I værste fald kan det føre til, at Sikkerhedsstyrelsen lukker anlægget midlertidigt ned. Selvom det mest realistiske scenario er, at man bliver bedt om at tegne en driftsaftale med en godkendt partner indenfor 3 måneder, er man nødt til at være sig konsekvenserne bevidst,” siger Flemming Aagaard, driftsleder hos EL:CON og med mange års erfaring som driftsansvarlig person. Lovgivningen rammer mange EL:CON tilbyder netop sådanne driftsansvarsaftaler, som indebærer, at EL:CON tager ansvaret for, at højspændingsanlægget drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de nye regler.

Men den landsdækkende el-installationsvirksomhed støder stadig jævnligt på virksomheder, der ikke er klar over, at de nu selv er blevet ansvarlige for drift og vedligeholdelse af deres højspændingsanlæg. Selvom vi er i en anderledes situation end i gamle dage, hvor selv skoler kunne have deres egen el-forsyning, så er der stadig mange virksomheder og privatpersoner, der råder over transformere og dermed er omfattet af den nye lovgivning. ”Transformere findes mange steder – det kan være slagterier, støberier, vindmølleparker osv. Det kan også være privatpersoner eller landmanden, der selv sætter en vindmølle op. Vi har også et eksempel på en kunde, der ufrivilligt bliver berørt af de nye regler. En vognmand, der havde købt en bygning til sin vognpark og ikke havde bemærket, at det var en gammel industribygning, der havde sin egen transformer,” siger Flemming Aagaard. Den nye lovgivning er lidt af en gamechanger og er et farvel til el-selskabernes mangeårige monopol på drift og servicering af højspændingsinstallationer, transformerstationer og el-producerende anlæg. ”El-selskaberne passede det hele før i tiden. Men lovgivningen siger nu, at net-selskaberne udelukkende må eje og drifte nettet. Evt. kommercielle aktiviteter (i dette tilfælde driftsansvar og driftsledelse) skal placeres i et andet selskab. Det ønsker de fleste ikke, og derfor har de sendt breve ud til virksomhederne før 2020, hvor de gjorde opmærksom på de nye regler. Men det er så disse breve, der tilsyneladende i en del tilfælde ender hos administrative funktioner i virksomhedernes hovedkvarter og ikke når frem til de tekniske chefer – hvilket kan være særlig problematisk i f.eks. en stor virksomhed, der har mange afdelinger rundt om i landet med egne transformere,” siger Tim Pindstofte, funktionschef i EL:CON.

Når virksomhederne ikke er bekendt med de nye regler, er de formentlig heller ikke bevidste om, at de faktisk kan komme i problemer, hvis Sikkerhedsstyrelsen kigger forbi FLEMMING AAGAARD, DRIFTSLEDER HOS EL:CON

EL:CON tilbyder hele pakken De nye regler skaber reelt fri konkurrence på markedet for driftsledelse af el-producerende anlæg, og her står EL:CON i en stærk position. Selskabet, der ejes af NRGi, er en af Danmarks førende elinstallationsvirksomheder med afdelinger i hele landet, over 1000 medarbejdere og kompetencer inden for alle dele af el-tekniske ydelser. ”Vi tilbyder end-to-end løsninger og skiller os dermed markant ud. Vi laver ikke blot driftsledelse, service og vedligeholdelse men laver også projekter og højspændingsanlæg fra bunden – også for elselskaberne. Vi tilbyder hele pakken. Vi laver 6-årige serviceplaner, hvor vi tager ejerskab for kunden og er kundens stedfortræder over for myndighederne,” siger Flemming Aagaard.

FAKTA EL:CON er en af Danmarks førende elinstallationsvirksomheder med kompetencer inden for alle dele af el-tekniske ydelser – forsyningsanlæg, vejbelysning, industrianlæg, automation, nyetablering og renovering i institutioner, industri og boliger, klima og energi, sikring, indeklima, bygningsautomatik, infrastruktur, termografering, varmepumper og solceller m.v. Fra enkle installationer til komplekse løsninger, der stiller store krav til teknisk indsigt, faglig dygtighed og projektstyring. EL:CON ønsker at gå forrest og sætte standarden for den grønne omstilling. EL:CON har omkring 1.100 medarbejdere og har afdelinger over hele landet. Læs mere på www.elcon.dk Tim Pindstofte, funktionschef i EL:CON.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALISERING ER ET KRAV – OGSÅ FOR DIN VIRKSOMHED

Søren Peter Johansen, sekretariatsleder for DIRA, Dansk Robot Netværk.

Af Søren Peter Johansen

Nye teknologier styrker nær produktion Hvor det tidligere var nemt og hurtigt at få fremstillet komponenter og varer i udlandet er det i dag behæftet med en vis risiko. Dels stiger varer- og transportpriserne; dels risikerer leverancer at blive forsinket eller annulleret. Af denne grund har mange virksomheder flyttet eller overvejer at flytte produktionen geografisk tættere på. Derfor er teknologier, der muliggør fleksibel produktion med hurtig omstilling, blevet interessant for mange virksomheder. Et eksempel er kollaborative teknologier, som er teknologier, der kan arbejde tæt sammen med mennesker på en sikker måde. Løsningerne er typisk opbygget omkring en cobot - en kollaborativ robotarm - eller en mobil robot med indbyggede sikkerhedsteknologier. Udover sikkerheden er denne type robotter kendetegnet ved at være simplere og nemmere at instruerer end traditionelle robotter. Kunstig intelligens er en anden teknologi i voldsom vækst, som allerede nu anvendes af flere og flere virksomheder. Kunstig intelligens er inspireret af menneskets måde at opbygge erfaring og viden på. Groft sagt er der tale om evnen til at genkende mønstre, hvilket er nyttigt i forbindelse med kvalitetskontrol, hvor man kan oplære et visionsystem til at skelne mellem gode og dårlige

emner. Oplæringen sker typisk ved ”sidemandsoplæring” fra et menneske. Innovation For virksomheder, der vil udvikling, er det en fordel at kortlægge de muligheder og problemstillinger, som teknologien bringer. Hvilke teknologier bør virksomheden implementere nu og i fremtiden? Kortlægningen, som også kaldes et roadmap gør det lettere for virksomheden at lave en sund investeringsplan og ansætte medarbejdere med de rette kompetencer. Et roadmap sikrer at den langsigtede målsætning holdes for øje, da værdifuld viden opbygges efterhånden som koncepter udvikles, og teknologien afprøves. Viden opstår sjældent alene, men ofte ved udveksling af erfaringer med andre i interne eller eksterne netværk. Små pilotprojekter vil også være en god måde at starte på, når ny teknologi skal implementeres. Med en sådan tilgang til innovation og ny teknologi kan produktionsvirksomheder gå ind i fremtiden som teknologivirksomheder - med styrkede muligheder for at rekruttere innovative medarbejdere.

Gode råd og inspiration om automatisk produktion • Produktionsanlæg, til produktion af mange emner med ingen eller få varianter, kan leveres af en af de systemintegratorer, der findes mange af i Danmark. Find evt. inspiration i de nominerede til DIRA Automationsprisen. • Til produktion af mange forskellige ordre med et lille styktal kan omstillelige cobotløsninger, hvor cobot-arme delvist aflaster medarbejdere, være en mulighed. Søg evt. inspiration i Cobot Knowledge Lab. • Bliv inspireret til udvikling af bæredygtige produkter, når der på hi21 uddeles ”HI Sustainable Development Award”, der tager afsæt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. • Deltag i automations-netværk og lær sammen med andre.

Bæredygtighed Der bliver stillet stadig større krav fra forbrugere og lovgivning om en bæredygtig omverden, et bæredygtigt produkt samt en bæredygtig produktion. Det betyder, at vi på relativ kort tid skal producere virkelig mange vindmøller, brændselsceller, batterier, etc. som både skal samles og skilles ad igen med henblik på genbrug. Det vil kræve en massiv investering i automatiske anlæg, som også skal bygges, serviceres, nedtages og genbruges. Udvikling af mange, nye produktionsteknologier bliver derfor en forudsætning for at opfylde kravet om bæredygtighed. En anden bæredygtighedstrend er en øget investering af tid i design, pilotprojekter og simuleringer af produkter, så de kan transporteres, håndteres, samles og skilles ad med lavere forbrug samt brug af færre maskiner og automation.

FAKTA Søren Peter Johansen er sekretariatsleder for DIRA, Dansk Robot Netværk, som er partner på hi21. DIRA har som mål at inspirere danske virksomheder til anvendelse af robotter og automation. Desuden driver DIRA netværksgrupper om automation, hvor virksomheder kan netværke og lære sammen. Læs mere på www.dira.dk

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Kære Læser

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Peter Klar, John Bo Northroup, Flemming Østergaard

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver:

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

lobale pandemier, øgede transportpriser, krav om bæredygtighed, ændret demografi samt mangel på råvarer – aldrig har forudsætningerne for virksomheder i vores del af verden forandret sig så hurtigt, som det gør nu. Og det stiller helt nye krav til tilpasning og agilitet for virksomheder og medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi alle i et større tempo end tidligere tilegner os viden om de nyeste teknologier og samtidig lærer at omsætte og udnytte denne viden til en mere agil og effektiv produktion og arbejdsdag.

Lagerstyring

Lagerautomation

Produktionslogistik

Distributionsstyring

IT-platform til styring af lager og logistik LOGIA er en komplet IT-platform, der digi-

LOGIAs styringspakker kan anvendes

taliserer, optimerer og effektiviserer lager

enkeltvis eller som en komplet løsning.

og logistik. Platformen indeholder lagersty-

Styringspakker kan tilføjes efter behov, og

ring/WMS, styring af lagerautomation/WCS,

uanset omfanget er der altid kun én inte-

produktionslogistik og distributionsstyring.

gration til ERP-systemet.

En løsning fra Logimatic LOGIA udvikles og supporteres af ingeniør- og softwarevirksomheden Logimatic. Vi er specialister inden for supply chain, industriel automation samt en række nicheområder – alle med det overordnede formål at øge effektiviteten og styrke vores kunders konkurrenceevne.

Spændt på, hvad du kan opnå med LOGIA? Ring på 96 34 70 00 eller se mere på logiawms.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HVER NY KOMPONENT KAN GØRE INDUSTRIEN MERE BÆREDYGTIG Med teknisk rådgivning, lokal, hurtig service og optimerede produkter fra ansvarlige producenter hjælper Jens S. Transmissioner danske maskinbyggere med at skabe mere bæredygtige løsninger til industrien.

E Af Peter Klar

n stor del af den grønne omstilling i industrien er drevet af den tekniske rådgivning og produkttilpasning, som danske maskinbyggere kan få i det daglige samarbejde med deres egne leverandører. ”I dag handler optimering af industriprocesser ikke kun om tempo, præcision og produktivitet, men også om selve ressourceforbruget. Det er noget, som vi oplever en større lydhør over for fra vores kunder end tidligere, hvor udviklingen af nye komponenter og løsninger i højere grad var drevet af pris. Men i dag skal vores kunder i maskin- og procesindustrien også selv levere løsninger inden for nogle miljømæssige kundekrav, der bliver stadig skrappere. Samtidig er også den generelle lovgivning om f.eks. motorer og deres energieffektivitet med til at skubbe til udviklingen af nye produkter.” Det siger Anders Lassen, administrerende direktør i Jens S. Transmissioner, som leverer transportbånd og mekaniske transmissionsprodukter som gear, gearmotorer, rullekæder, kileremme, tandremme og mekaniske koblinger til den danske maskin- og procesindustri. Nye motorer har fokus på energiforbrug Til industrimessen i MCH Messecenter Herning medbringer Jens S. Transmissioner selv et eksempel på en ny motor, der er lettere og bruger mindre energi, fra en de udenlandske producenter, firmaet repræsenterer i Danmark. ”Typisk taler vi med maskinbyggerne, når de skal have flyttet et materiale fra A til B eller skal have det til at dreje rundt på en

Direktør Anders Lassen sammen med lager- og værkstedsmedarbejder Jannick Meisner Skovgaard.

FAKTA Jens. S. Transmissioner leverer et bredt program af transportbånd og mekaniske transmissionskomponenter til maskinbyggere, forhandlere og slutbrugere. Virksomheden blev grundlagt af Jens S. Christensen i 1927 i København. I dag er Jens S. Transmissioner en nordisk gruppe af selskaber i Sverige, Norge, Finland og Danmark, der indgår i Axel Johnson International AB. Det danske hovedkvarter er placeret i Taastrup. Jens S. Transmissioner har lager og værksted både i Hadsten og Vejle i Jylland og i Taastrup på Sjælland. Se mere på www.jens-s.dk

bestemt måde. Ofte er der en historik, hvor en eksisterende proces nu skal justeres. Med vores viden og baggrund kan vi vejlede maskinbyggerne og skabe en dialog om, hvad der er bedst at bruge, så en proces bliver optimeret.” Som regel er målet – og gevinsterne – både mindre energiforbrug, længere levetid og mindre servicekrævende maskiner, hvilket på hver sin måde bidrager til en mere bæredygtig produktion. ”For eksempel bruges der mange rullekæder i dansk maskinindustri. De bliver udsat for vand og andet slid og ødelægges over tid. Ved at tilbyde maskinindustrien en ny kæde i en anden udførelse, så den lever længere, har højere styrke og mindre behov for smøring med olie og fedt, hjælper vi maskinindustrien et skridt i den rigtige retning. En rullekæde er sort, tung og fedtet og bliver aldrig helt CO2-neutral, men vi kan stadig reducere dens CO2-aftryk, og sådan er der mange forbedringer at opnå gennem løbende produktudvikling,” siger Anders Lassen. Effektiv logistik mindsker CO2-aftryk Med lokal lagerføring og forædling tæt på kunderne satser Jens S. Transmissioner ligeledes bevidst på kortere transportafstand som et middel til at reducere maskinindustriens samlede CO2-aftryk. ”Nogle af vores komponenter er ganske lette. De fylder måske ikke meget og kan være relativt billige. I stedet for at transportere komponenter over lange afstande har vi besluttet at være lokalt lagerførende og have værksted tæt på kunden, hvor vi kan

forædle vores løsninger – for eksempel når et nyt transportbånd skal skæres til og sættes sammen.” Derfor har Jens S. Transmission lager og værksted både i Hadsten og Vejle i Jylland og i Taastrup på Sjælland. ”Vi vil gerne have en effektiv logistik, hvor vi transporterer større partier til vores lagre og derfra til vores kunder med kort leveringstid, fremfor at komponenterne først skal sendes fra et sted på kontinentet eller i Sverige. Det gennemsyrer vores branche, at tid er et konkurrenceparameter, når en proceslinje skal repareres eller ændres. Maskinindustrien forventer, at vi er hurtige til at reagere, og vi er vant til at yde den service.” Social bæredygtighed Også den sociale bæredygtighed bliver i stigende grad et parameter, maskinindustrien skal forholde sig til og måske endda levere på for at vinde ordrer. Jens S. Transmissioner er en del af den store svenske industrigruppe Axel Johnson International AB, og her lægges der større og større vægt på social bæredygtighed, så samarbejdet med producenter i Asien og Europa ikke kun handler om produktudvikling. ”Vi stiller krav til vores leverandører, ikke mindst når det gælder arbejdsforhold. Producenterne skal kende vores værdier og leve op til dem, hvis vi skal vælge at samarbejde med dem. Vi tror på, at det er værdier, der også kommer vores danske kunder til gavn i deres værdikæde, når de samarbejder med os om at skabe mere bæredygtige industriløsninger.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Med en single source of truth i skyen arbejder alle ud fra de samme, opdaterede data,” siger Per Dissing-Larsen, divisionschef NTI A/S.

DEN DIGITALE PLATFORM SIKRER BÅDE DRIFT OG VISION

Med en digital platform og optimal udnyttelse af sine data kan industrien altid arbejde i ”kendt terræn” uanset udfordringerne. Det er både vejen til den grønne omstilling og løsningen på den store mangel på kvalificeret arbejdskraft, forklarer NTI A/S.

E Af Peter Klar

ngang blev øget brug af teknologi i industrien nærmest udelukkende forbundet med effektivisering, der kunne spare medarbejdere. I dag viser rækkevidden af de forbedringer, vi kan opnå gennem teknologi, at digitale platforme og digital twins i industrien er nøglen til at løse to af de største udfordringer, som virksomheder og samfundet som helhed står over for lige nu: det presserende behov for en grøn omstilling og den enorme mangel på kvalificeret arbejdskraft. ”Uanset om vi taler onboarding af nye medarbejdere eller grøn omstilling er fordelen ved den digitale platform, at du opererer i det, vi kalder ”kendt terræn”. Du gemmer og kender dine data, så du ikke skal starte forfra hver gang. Det bliver nemmere at være medarbejder, du kan levere en højere kvalitet til kunden, og du får indsigt i dine muligheder for at gøre dine løsninger grønnere,” siger Per Dissing-Larsen. Han er divisionschef for Industrien hos NTI A/S, som hjælper industrien og byggeriet med digitalisering af design- og konstruktionsprocesser.

Nemmere onboarding Ved at mappe sine data hele vejen gennem værdikæden får virksomheden styr på snitfladerne mellem sine afdelinger, før produktet ryger ud til kunden. ”Når du skaber dine data i et formaliseret setup, sikrer du, at de medarbejdere, du har på en opgave, laver produktet ens, og du kan meget hurtigere tage nye medarbejdere ind. Og ved at integrere til andre systemer, fx ERP-systemer eller web-platforme, får du mulighed for at optimere din produktion i relation til dit personale. En digital platform gør dig altså fleksibel i forhold til op- og nedgang i behovet for arbejdskraft,” siger Per Dissing-Larsen. NTI har også set eksempler på, at den digitale platform kan reducere den tid, virksomheder bruger på at udarbejde tilbud, med flere dage.

”Før skulle ingeniører tegne løsningen forfra hver gang, og måske var hitraten efter fire dages arbejde kun 20 procent. Nu kan sælgeren selv udnytte den konfigurerede digitale platform til at lave et tilbud på ingen tid, fordi den viden, der er brug for, allerede er bygget op. Det sparer mange spildte ingeniørtimer.” Fra driftsmode til visionsmode Ifølge Per Dissing-Larsen ser de fleste virksomheder ikke den digitale platform som en besparelse, men som en mulighed for at frigøre mere tid til udvikling af endnu bedre – og grønnere – produkter ”Alle vil gerne vil være grønne og ansvarlige. Industriens kunder vil gerne have dyre produkter, så længe det giver et bedre grønt aftryk. At være grøn er både at være grøn i selve sin produktionsproces, og at vælge grønne eller nedbrydelige materialer til sine produkter.” Når virksomheden arbejder med kendte data, kan den nemmere have en holdning til sine produkter. ”Du går fra driftsmode – ’vi skal have lavet nogle ting’ – til intelligent visionsmode – ’hvordan gør vi det bedst muligt i forhold til vores kunder og vores markedsposition’. Data letter dine beregninger af alternative produkter og materialer, og du får styr på dit ressourceforbrug, som også er en konkurrencefaktor i dag.” Kunden skal føle sig speciel Ud fra en digital platform kan virksomheden begynde at skabe digitale twins, som kan bruges som udviklingsplatform. Scanning af eksisterende produkter er en essentiel del af digital twins. ”Det højner både kvaliteten og fortjenesten fremadrettet, når du får al dokumentation foræret og er på forkant med reservedele, sliddele, underleverandører, klimaaftryk og kundekrav. Slutkunder vil ikke puttes i kasser længere. De vil have specielle løsninger, og den er svær at knække som leverandør. Men det kan lade sig gøre i et digitalt setup, hvor du får kunden til at

føle sig speciel, fordi du integrerer dine data og kan allokere mere tid til det kundetekniske. Det gælder både store og små industrier, at de gerne vil være mere i øjenhøjde med kunderne.” Single source of truth Digitale platforme og digital twins er en del af megatrenden single source of truth. ”Klassikeren er jo, at medarbejderne sidder og skyder mails afsted til hinanden, men ingen har reelt overblik over, hvad der foregår. Data skal være tilgængelige, når du skal bruge dem, og de skal være tilgængelige for alle. I dag sidder folk ofte på forskellige lokationer, men med en single source of truth i skyen arbejder alle ud fra de samme, opdaterede data. Data skal ikke opstøves i en mail eller en pdf gemt et sted på C-drevet,” siger Per Dissing-Larsen.

FAKTA NTI A/S er grundlagt i 1945 og er i dag specialiseret i digitalisering af industriens og byggebranchens design- og konstruktionsprocesser. NTI tilbyder rådgivning, softwareløsninger og kompetenceudvikling. NTI har 145 ansatte i DK, heraf 36 dedikeret til egenudviklet software samt 41 konsulenter inden for en stor bredde af ekspertiseområder. Se mere på www.nti.biz

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MØD CEDAS PÅ TECHNOMANIA, HI-MESSEN, I OKTOBER

FÅ DEMONSTRERET FUNKTIONALITETEN I DETECTIT OG TAL MED CEDAS OM FUNKTIONALITET, ANVENDELSESMULIGHEDER OG PERSPEKTIVER. DET FOREGÅR PÅ STAND F0526.

SÅDAN KAN DU DIGITALISERE DEN DYGTIGE VÆRKFØRER I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN

Opstartsvirksomhed fra Randers har udviklet digital sladrehank til opdagelse af fejl og forstyrrelser i maskiner og produktionsapparat. Det er tilstandsbaseret vedligehold, som både er godt for klimaet og økonomien.

Redaktion John Bo Northroup

FAKTA Hvad er DetectIT DetectIT er en let integrerbar software, som opdager anomali i en maskine, produktion eller teknisk system. Det sker ved hjælp af sensordata og Machine Learning. Man starter med at optage data fra en normal driftssituation i produktionsvirksomheden. DetectIT optager data fra udvalgte sensorværdier ved bestemte målepunkter. Det er vigtigt, at den normale driftssituation, der bliver optaget, som sådan er repræsentativ for maskinerne. Softwaren registrerer eller indlejrer denne maskintillærte viden i algoritmen. Et intuitivt nemt brugerpanel, der har form som et speedometer, vil fortælle brugeren hvorvidt en måling indikerer konflikt mellem det aktuelt registrerede og den tillærte normalsituation. Et konfliktindeks vil slå ud, og indikere, hvor der er noget galt i produktionen. Denne varsling kan foregå via mail eller SMS eller via anden form for notifikation. ”Du kan sige, at vi så at sige har digitaliseret den dygtige værkfører, der kender alle lydene fra lejer og maskiner, går og lytter på det – og handler ud fra sin egen vurdering,” Peter Jensen Hyldgaard. Se video https://bit.ly/3AFYFom

et hele begyndte i USA, hvor E-MBA Peter Jensen Hyldgaard havde arbejdet med papirfabrikker i nogle år. Det undrede danskeren, at selv helt nye og topmoderne papirfabrikker så ofte var ramt af nedbrud. Det viste sig, at endda større nedbrud i mange tilfælde skyldtes defekt på en enkelt komponent. ”Jeg husker tydeligt, at jeg sagde til mig selv ’det kan da ikke passe, det må kunne gøres bedre,’” forklarer Peter Jensen Hyldgaard. Han analyserede på en række logninger fra papirfabrikkerne og andre produktionsanlæg, og rejste siden hjem til Danmark. Her gik han i tænkeboks med dygtige matematikfolk med tilknytning til Aalborg Universitet. De stillede sig selv opgaven, at udvikle software, som kan opdage anormaliteter i en produktion med henblik på varsling før små problemer udvikler sig til større problemer. Stor indsamling af data i testfasen Det krævede udvikling af en algoritme og indsamling af en meget stor mængde ”rigtig” data, som der igen og igen er blevet testet på. Samtidig stiftede Peter Jensen Hyldgaard firmaet Cedas til at tage vare på den nye opfindelse, som blev efterfulgt af omfattende softwareudvikling for at binde trådene sammen. I opbygningen og udviklingen af Cedas har Peter Jensen Hyldgaard haft følgeskab af personale- og kommunikationschef Leif Bols Østergaard samt Chef ingeniør Niels Ole Husum Sørensen. Opfindelsen har fået navnet DetectIT, og undervejs i den tre-fire år lange udviklingsfase har Peter Jensen Hyldgaard & co. mødt

stor interesse fra Teknologisk Institut, Dansk Vedligeholdelsesforening og Fjernvarme Fyn. Desuden har en række virksomheder været på besøg hos Cedas, fordi de har været ganske nysgerrige på det nye produkt og perspektiverne heri. Ydermere har Innovationsfonden støttet udviklingen af opfindelsen økonomisk i et års tid. Kombinatorik af data er afgørende ”Det interessante er, at viden og data som sådan findes i forvejen. Data bliver i almindelighed allerede opsamlet i stort tal fra mange målepunkter. Men det er kombinatorikken – hvordan datasæt bliver behandlet, analyseret og nyttiggjort, der er det unikke ved vores opfindelse,” siger Peter Jensen Hyldgaard. DetectIT handler om at understøtte såkaldt predictive maintenance eller tilstandsbaseret vedligehold, hvor fabrikken først udskifter reservedele, komponenter og maskiner, når der rent faktisk er behov for det – og ikke efter et bestemt antal driftstimer. ”En række studier har vist, at mange komponenters levetid er betydelige længere end hvad producenterne garanterer. Det skyldes givetvis også en noget gammeldags garantitænkning, og at producenten vil dække sig ind, men det er ikke en effektiv ressourceudnyttelse, og det forhold, at produktionsvirksomheder verden over kasserer massevis af i øvrigt brugbare komponenter, er heller ikke godt for miljøet, klimaet og CO2-regnskabet,” understreger Leif Bols Østergaard. Modstand fra komponentproducenter Hyldgaard fortæller, at han mærker en vis modstand fra komponentproducenterne, som med den nuværende forretningsmodel

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

lever af, at kunderne i vidt omfang køber flere komponenter til den løbende udskiftning end de i grunden har brug for. ”Men jeg tror, at bæredygtighedsdagsordenen før eller siden vil slå igennem, og foranledige nye forretningsmodeller og ny etik. Ligesom det er uetisk, at smide mad ud, så burde det også gøre sig gældende med fysiske produkter, der sætter et stort CO2-aftryk. Med tiden kunne man forestille sig, at komponentproducenterne i stedet for garantier for levetid, da leverer dokumentation for behov for udskiftning, og det kan

”

Vi vurderer at vi er first movers på området, når det handler om at skabe værdi fra data via en kontekstbaseret anomali detektion. PETER JENSEN HYLDGAARD, STIFTER AF CEDAS

opnås ved brug af smarte målinger,” siger Peter Jensen Hyldgaard. Udviklingen kan også blive understøttet af ny lovgivning og branchestandarder, der alt sammen vil have til formål at reducere CO2-udledningerne og det samlede forbrug. ”Vi vurderer, at vi i vidt omfang er first movers på området, når det handler om at skabe værdi fra data via en kontekstbaseret anomali detektion,” siger Peter Jensen Hyldgaard. Kan gøre produktionen mindre afhængig af nøglepersoner DetectIT kan også anvendes i andre sammenhænge end forudsigelse af nedbrud. Produktet kan nemlig benyttes til produktionsoptimering og kvalitetssikring. Fx kan en virksomhed nu optage en fremstillingsproces og automatisk sammenligne data, med denne som reference, på de følgende fremstillingsprocesser. Derved sikres det at fejl under produktionen opdages øjeblikkeligt i stedet for ved et manuelt senere gennemsyn. Alle emner i en given fremstillingsproces vil derfor være kvalitetskontrolleret og maskinen kan stoppes ved første fejl fremfor efter periode som kan give et stort ressourcespild. Brugen af DetectIT indeholder også et interessant organisationsperspektiv. Det handler om organisationers sårbarhed. ”Mange produktionsvirksomheder er dybt afhængige af, at nøglepersoner har styr på data og indgående kendskab til alle facetter af produktionen. Det er datafolk eller dataanalytikere, og qua deres spidskompetencer har de det med at være eftertragtede medarbejdere for mange virksomheder. Det kan være en eller to nøglepersoner, og hvis de smutter, så kan virksomheden være på spanden. Her er det en kæmpe fordel, at DetectIT reducerer denne sårbarhed, fordi driftsmønstre i den konkrete produktion bliver indlejret i softwaren og tolkning af data ikke længere kun beror på konkrete personers vurdering. Takket være et nemt brugerinterface kan alle, der betjener DetectIT, blive ledt hen til det rigtige sted i maskinparken, når systemet varsler, at en komponent skal udskiftes,” påpeger Leif Bols Østergaard. Det indebærer samtidig, at DetectIT i nogle tilfælde kan overtage eller overflødiggøre dele af den ansattes kontrolovervågning. Det er ikke længere nødvendigt at rundere mange forskellige lokationer med maskiner, hvis det er muligt at få valide data fra målepunkterne i et digitalt og kontinuerligt format.

KUNDEUDTALELSE

”

”Dansk industri og teknisk ledelse har aldrig tidligere haft et softwareværktøj, som interaktivt fortæller vedligeholdelsesafdelingen, hvornår der skal skiftes kritiske reservedele ud – kun ved hjælp af i forvejen velkendt sensorteknologi. Investeringsmæssigt bør dette være interessant for de tekniske organisationer. Der er tale om software, som bliver koblet på eksisterende udstyr. Den tekniske organisation, som hidtil har måtte planlægge deres vedligehold ud fra mavefornemmelser og ressourcekrævende dataanalyser, kan nu i langt højere grad gøre brug af IoT og basere deres beslutninger på et bedre grundlag.” PETER STRINI, EXECUTIVE GLOBAL NETWORK

FAKTA Cedas er grundlagt af E-MBA Peter Jensen Hyldgaard med det formål at være en erfaren og professionel partner inden for industriel automation og relaterede teknologier. Cedas er en opstartsvirksomhed, der er stiftet i 2017. Læs mere på www.cedas.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VEDLIGEHOLDELSESFRIE EDGE PC’ER LØFTER INDUSTRIEN

BECKHOFF AUTOMATION APS UDSTILLER PÅ HI MESSEN I HERNING 5.-7. OKTOBER 2021 HAL G, STAND 5748

Pladsen begynder at blive trang ude hos de danske maskinbyggere og automationshuse, der leverer udstyr til fremstillingsindustrien. Deres maskiner har brug for mere computerkraft, men på mindre plads.

e industrielle PC’er styrer det væld af nye komplekse, funktionaliteter der bygges ind i maskinerne. F.eks. vision-teknologi, QR-scannere, sensorer til Condition Monitoring, servomotorer, HMI og meget mere. Men samtidig med at produktionsudstyret bliver mere og mere effektivt, fyldes el-tavlerne på fabriksgulvet med stadig mere udstyr. - Trenden går hen imod at industrielle PC’er skal være mindre og mindre og samtidig mere og mere kraftfulde, siger Jørn Jensen salgsingeniør i Beckhoff, der leverer komponenter til danske maskinbyggere. - Når man specificerer maskiner i dag tænker man først og fremmest på én ting: Output. Der er fuldt fokus på optimering og effektivisering. Det handler om TAC-tider, høje OEE-tal og lavest muligt spild. For at opnå alt det har man brug for mere beregningskraft.

FAKTA Kontrolleret nedlukning UPS står for Uninterruptable Power Supply. Beckhoffs linje af UPS’er sikrer at systemer lukker ned korrekt ved strømafbrydelser. Som noget nyt fås de nu med One Cable Technology (OCT), der integrerer strømforsyning og kommunikation i ét kabel. Læs mere her: www.beckhoff.dk/ipc

Ny PC mindsker spild af råvarer Som eksempel nævner Jørn Jensen en af Beckhoffs islandske kunder, der konstruerer maskiner til udskæring af laks. Maskinerne, der anvender en vandstråle som skæreværktøj, kan bl.a. skære laksestykker ud, så de vejer præcis 100 g, uanset højde, længde og bredde. Men det kød, der sidder under rygraden har man hidtil ikke kunnet skære ud og har måttet kassere det sammen med rygbenet. Nu har virksomheden i samarbejde med Beckhoff udviklet en robot, der kan vinkle skæreværktøjet mere præcist og dermed mindsker råvarespild fra 8 til 6 %. Det forbedrer bundlinjen og reducerer den nye maskines tilbagebetalingstid markant. Forudsætningen for at udvikle den type optimeringer er, at man råder over computerkraft til at lave de komplekse beregninger, der ligger bag. - Tendensen går på tværs af brancher, siger Jørn Jensen. - Udfordringerne er de samme, hvad enten man kigger i vindindustrien, landbrugsmaskiner eller produktionsanlæg til industrien. En moderne vindmølle har f.eks. flere tusinde datapunkter. Alle disse data vil man gerne opsamle for at etablere en 24/7 overvågning af møllens tilstand. Den type Condition Monitoring løsninger fordrer pladskrævende decentral computerkraft ude på maskinerne. Ingen roterende dele og ultra kompakt Jørn Jensen mærker industriens pladsproblem som en kraftigt stigende interesse for Beckhoffs linje af ultra-kompakte C60-serie af industri-PC’er, udviklet til automationsløsninger og til opgaver som IoT edge devices. Især C6025 og C6027 varianterne er efterspurgte, fordi de ligger foran konkurrenterne i den særlige disciplin, der handler om at fylde maksimal ydelse ind på minimum plads. Desuden er de blæserfri og har SSD-disk, og har dermed ingen roterende dele - det gør dem stort set vedligeholdelsesfri. - De bruges meget til IoT edge løsninger, hvor data fra produktionssystemet samles op, præ-processeres og sendes videre til cloud’en. Desuden bruges de til almindelig maskinstyring, dvs. som hovedcomputer, der driver hele maskinen, både PLC’er, motorer og HMI’en.

FAKTA Beckhoffs C60-serie af ultra-kompakte industrielle PC’er rummer seks varianter, bl.a. C6030 og C6032, der er Beckhoffs hidtil kraftigste standard PC’er. Læs mere på www.Beckhoff.com/C60xx

Flere porte giver flere muligheder Samtidig med at industrielle PC’er bliver kraftigere og mere kompakte bestykkes de ifølge Jørn Jensen med et større antal porte, så man kan koble f.eks. vision-systemer op på dem. I det hele taget øges mængden af periferiudstyr, der kommunikerer med styringen via ethernet, så som stregkodelæsere og QR-scannere. Desuden ser Jørn Jensen en tendens hen imod, at styringen af produktionsanlæggene decentraliseres. - Jeg tror, at vi inden for en årrække vil se, at en stigende del af styringen flytter væk fra eltavlen og ud på den enkelte maskine. Taler alle sprog Den øgede kompleksitet og den stadig større mængde af periferiudstyr betyder ifølge Jørn Jensen også, at maskinbyggerne i stigende grad vælger udstyr og komponenter på tværs af producenter. - Konstruktørerne kigger ikke så meget på fabrikatet, men mere på hvad den enkelte komponent kan gøre for at optimere anlægget. Den udvikling passer perfekt til Beckhoffs filosofi om at nedbryde protektionisme. Vores udstyr skal kunne tale alle sprog og det er netop den fleksibilitet og transparens kunderne efterspørger.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

HARTING FÅR STRØMMEN TIL AT GØRE GAVN Der er komponenter fra HARTING med i mange af de store og små løsninger, som på alle niveauer i samfundet skal realisere den omfattende elektrificering af Danmark.

”

Vi er dybt involveret i elektrificeringen af det danske samfund HENRIK JENSEN, DIREKTØR HARTING DANMARK

Af Peter Klar

en grønne omstilling kræver yderligere elektrificering af vores samfund i et omfang, der hurtigt vil udstille begrænsningerne i vores nuværende el-system. Vi skal både have elbiler, der kontinuerligt skal lades op, og vi skal have en infrastruktur, der er stor nok til at forhindre, at elbiler og alle mulige andre strømslugere i private hjem, virksomheder og samfundet som helhed får landet til at gå i sort, når alle trykker på on-knappen på samme tid. Samtidig skal al den grønne energi nødvendigvis også elektrificeres, og nærmest uanset, hvor HARTING Danmarks direktør Henrik Jensen i disse år kigger hen i den grønne omstilling, ser han derfor udfordringer, hvor HARTING kan bidrage til løsningen i kraft af sine teknologier inden for installation og konnektering. Løsninger til opladning ”Vi er dybt involveret i elektrificeringen af det danske samfund og leverer både til den direkte elektrificering af for eksempel biler og til udviklingen og udbygningen af infrastruktur såsom elnet og ladeinfrastruktur for elbiler,” siger Henrik Jensen. Både elbilproducenter og producenter af lade-løsninger benytter HARTING-teknologi til opladning. HARTING står også bag nogle af forbindelserne inde i batterierne. Farvel til dieselgeneratorerne Men overgangen fra fossile brændstoffer til produktion af strøm slår igennem på mange andre områder end biler.

”For eksempel er det fra 2025 ikke længere tilladt at bruge dieselgeneratorer til flere typer aktiviteter inde i byerne. Derfor arbejder vi sammen med partnere, der kan hjælpe os med at skabe løsninger på det område.” ”Vi leverer også ind til vindmøller, som jo er en vigtig del af løsningen i Danmarks grønne omstilling, når vi både skal minimere de fossile brændstoffer i elproduktionen og samtidig øge elproduktionen så markant,” siger Henrik Jensen. I industrien er HARTING blandt andet involveret i elektrificeringen af forskellige logistik- og mobilitetsløsninger, for eksempel elektriske gaffeltrucks. Fokus på e-mobility Generelt har HARTING længe haft fokus på elektrificering og e-mobility. HARTING forbinder e-mobility og brugen af vedvarende energi for at reducere udledning af CO2 og partikler og samarbejder blandt andet med BMW og Volkswagen om elektrificering af biler. Derudover laver HARTING blandt andet backbone-systemer til tog. Sætter standarder I industrien beskæftiger HARTING’s løsninger sig med kommunikation, styring og regulering af hele produktionsapparatet ved at styre kommunikation og signaler til aktuatorer, sensorer og computere inden for transport, maskin- og robotindustri, automotive, energi og distributionssystemer. HARTING’s løsninger anvendes generelt inden for alt lige fra maskinbygning og fabriks-automatisering, automatiseringsog

transportteknologi, energiproduktion og distribution, industriel elektronik, udstyrs-forbindelser og telekommunikation til medico-teknologi og anvendelse indenfor radiotransmission, scene- og event-teknologi. ”Vi er aktive på alle teknologier, og vi er også med til at sætte standarder for den globale udbredelse af nye teknologier,” siger Henrik Jensen.

FAKTA HARTING Denmark blev etableret i 2010 som datterselskab af den tyske koncern HARTING. HARTING Germany blev grundlagt i 1945 af Wilhelm and Marie Harting og er stadig 100 procent familieejet – nu med datterselskaber og salgskontorer i 44 lande i verden. Se mere på www.harting.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SCHNEIDER ELECTRIC BRUGER ÅBNE STANDARDER TIL AT ØGE EFFEKTIVITETEN I INDUSTRIEN Den digitale omstilling og den bæredygtige omstilling går hånd i hånd. Schneider Electric er helt i front på den grønne dagsorden, og selskabet er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed.

HVAD ER IEC 61499 Den internationale standard IEC 61499, der omhandler emnet funktionsblokke til industrielle procesmåling og kontrolsystemer, blev oprindeligt offentliggjort i 2005. Specifikationen af IEC 61499 definerer en generisk model for distribuerede kontrolsystemer og er baseret på standarden IEC61131. IEC 61499-1 definerer arkitekturen for distribuerede systemer. I IEC 61499 erstattes den cykliske udførelsesmodel af IEC 61131 med en hændelsesdrevet udførelsesmodel. Den hændelsesdrevne udførelsesmodel tillader en eksplicit specifikation af udførelsesrækkefølgen for funktionsblokke.

Redaktion John Bo Northroup

en internationale automationsstandard IEC 61499 åbner døren for et væld af muligheder, som kan øge virksomhedernes konkurrenceevne og time to market. Den åbne standard er noget, som Schneider Electric i den grad har taget til sig. ”Vi er meget store tilhængere af åbne systemer og standarder. Vi vil ikke fange kunderne i proprietære systemer, og det er en klar tendens, at vores kunder efterspørger endnu større brug af åbne systemer, som kan frisætte potentialet i en ny industriel revolution, og hvor løsningerne er uafhængig af hardware,” siger Søren Duvier, der er marketingchef for Schneider Electric i Danmark.

”

Vi skal vænne os til at se bæredygtighed som en god forretning snarere end en omkostning. Tendensen vil fortsætte, og nu skal vi også have de mindre og mellemstore virksomheder med på vognen RUBEN KILGAST, ANSVARLIG FOR INDUSTRIFORRETNINGEN SCHNEIDER ELECTRIC

Softwaren driver udviklingen i Industri 4.0 I den nye industrielle bølge, eller industri 4.0, er det navnlig softwaren, der driver udviklingen. Software, der kan analysere data, hjælpe til eksempelvis at gøre vedligeholdelse tilstandsbaseret, så man undgår unødvendig tidlig udskiftning af reservedele i

produktion, hvilket sparer både penge og ressourcer. Kunstig intelligens kommer også til hjælp. Kunstig intelligens kan hjælpe til hurtigt at analysere en stor mængde data. Og så er der en helt overordnet og samfundsmæssig fordel ved større udbredelse af åbne standarder, og det handler om at bidrage til at producere mere bæredygtigt. ”Helt generelt har vi behov for at producere mere effektivt, fordi vi bliver flere mennesker på kloden. Hvis vi ikke gør noget aktivt, så vil CO2-udledningerne og ressourceforbruget vokse – og det skal gå den modsatte vej, hvis vi vil en bæredygtig udvikling,” understreger Søren Duvier. I den sammenhæng spiller automation en vigtig rolle, fordi automatisering af processer bidrager til at producere mere effektivt og til at nedbringe det samlede ressourceforbrug. Maskinernes performance skal generelt øges, sådan at vi opnår et større output med et mindre energiforbrug. Bæredygtighed ligger i Schneiders DNA Schneider begyndte allerede tilbage i 2005 at orientere koncernen mod dygtighed. Det skete bl.a. ved at indføre et bæredygtighedsbarometer for selskabets aktiviteter. Der blev sat ekstra skub i udviklingen med Paris-aftalen fra 2015 og alle Schneiders opkøb har de seneste mange år haft bæredygtighed for øje. Schneider er så seriøs med sit bæredygtighedsarbejde, at det canadiske researchfirma Corporate Knights tidligere i år kårede Schneider som intet mindre end verdens mest bæredygtige virksomhed i sin The Global 100 most sustainable corporations in the world rangering. ”Bæredygtighed bliver nu mere og mere konkret for virksomhederne. Ved offentlige udbud bliver det mere almindeligt, at den bydende virksomhed skal redegøre for sit CO2-aftryk og bæredygtighedsforanstaltninger. Fra aktieanalytikere ser vi også, at politik for arbejde med FN’s verdensmål indgår i den samlede vurdering af et selskabs attraktion. Presset kommer også fra den offentlige opinion,” siger Ruben Kilgast, der er ansvarlig for industriforretningen i Schneider Electric i Danmark. Han har mere end 25 års erfaring med automation og har været hos Schneider de sidste fem år. Hele tendensen mod forstærket bæredygtighed anser Ruben Kilgast for at være særdeles positivt. ”Vi skal vænne os til at se bæredygtighed som en god forretning snarere end en omkostning. Tendensen vil fortsætte, og nu skal vi også have de mindre og mellemstore virksomheder med på vognen,” siger Ruben Kilgast. Dybt branchekendskab Han fremhæver, at Schneiders ydelser netop kan skaleres til både små og store virksomheder, både maskiner og procesanlæg. I Danmark arbejder Schneider Electric generelt med industri, og selskabets ydelser finder anvendelser overalt, hvor der er processer at automatisere. ”Vores segment know-how er højt, og jeg vil sige, at vores største differentiator er vores ingeniører, der har dybt branchekendskab, og at vi kan udvise fleksibilitet, sådan at kundens behov bedst muligt kan tilgodeses,” forklarer Ruben Kilgast.

”

Hvis vi ikke gør noget aktivt, så vil CO2udledningerne og ressourceforbruget vokse – og det skal gå den modsatte vej, hvis vi vil en bæredygtig udvikling SØREN DUVIER, MARKETINGCHEF SCHNEIDER ELECTRIC

FAKTA Schneiders formål er at give alle mulighed for at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og dermed skabe fremskridt og bæredygtighed for alle. Schneider kalder det Life Is On. Missionen er at være virksomhedernes digitale partner for bæredygtighed og effektivitet. Schneider fremmer digital omstilling ved at integrere verdens førende proces- og energiteknologier, produkter der forbinder slutpunkt til cloud, kontrolelementer, software og tjenester på tværs af hele livscyklussen og muliggør integreret virksomhedsstyring til boliger, bygninger, datacentre, infrastruktur og erhvervslivet. Sammen med en cirkulær økonomisk tilgang er det formålet at opnå positive klimapåvirkninger som en del af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Schneider er fortaler for åbne standarder og partnerskabsøkosystemer for at frigøre de uendelige muligheder i et globalt og innovativt samfund. Læs mere på www.schneider.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Erik Madsen, Automation Systems Architect hos Siemens.

BÆREDYGTIGE BESLUTNINGER PÅ FABRIKSGULVET

Med de rigtige data kan operatørerne på fabriksgulvet træffe bæredygtige beslutninger om produktionen og involvere sig i at forbedre virksomhedens energiforbrug og økonomi. Samme system, der leverer data om blandt andet forbrug af strøm, vand, damp og trykluft, hjælper også med at dokumentere virksomhedens CO2-udslip.

n tredjedel af verdens energiforbrug sker i industrivirksomheder, og derfor har selv små reduktioner af energiforbruget i industrivirksomheder potentiale til at medføre store forandringer. For at gennemføre besparelser er det nødvendigt at kende forbrug og forbrugsmønstre i detaljer, og det kan SIMATIC Energy Manager fra Siemens hjælpe med. I Danmark er både en medicinalvirksomhed og en fødevareproducent i gang med at tage SIMATIC Energy Manager i brug, men for begge virksomheder vægter valide data lige så højt som energibesparelserne. ”I Danmark har vi været opmærksomme på energiforbruget i mange år og høstet alle de lavthængende frugter. For vores danske kunder er det udslagsgivende at få valide data til energirapportering, intern kostfordeling, og produktion når strømmen er grøn eller billigst,” siger Erik Madsen, Automation Systems Architect hos Siemens.

Undgå greenwashing Især det med valide data er afgørende, da flere af de store producenter er begyndt at gøre sig klar til at kunne dokumentere produkternes CO2-aftryk. Både fordi kunder og investorer forventer det, og fordi virksomhederne forventer, at det bliver et lovkrav på et tidspunkt. ”Næsten alle større industrivirksomheder – inklusive Siemens selv – udmelder mål om det fremtidige klimaaftryk. Hvis vi skal undgå greenwashing, stiller det jo også krav til virksomhederne om, at målingerne foretages på en konsistent måde, og at deres

rapportering skal være baseret på valide data. Det kan vi støtte op om,” siger Erik Madsen. SIMATIC Energy Management kan opsamle data fra alle de steder, hvor der løbende bliver brugt energi. Data indsamles og analyseres og præsenteres herefter i rapporter tilpasset brugernes behov. Det kan være på maskinniveau, afdelingsniveau eller virksomhedsniveau, og det kan være alt fra daglige produktionsrapporter til kvartalsvise omkostningsrapporter. Besparelser i flere led Selv om Erik Madsen ikke forventer meget store besparelser hos danske kunder, stiller han alligevel besparelser i udsigt. Både på energiforbruget og på omkostningerne. ”Vi skal nok kunne finde et par procent på energiforbruget, når vi får detaljerede målinger. Men det handler lige så meget om at standardisere og automatisere processen med at indsamle, overvåge og analysere data om forbruget. Mange virksomheder aflæser stadig målerne manuelt, og det tager tid, hvis en person skal gå rundt og gøre det bare en gang om ugen, samtidig med at det øger risikoen for mindre valide data, hvis målingerne ikke foretages på samme tidspunkt og aflæses helt konsistent,” siger han. Beslutningskraften ud til operatørerne Samtidig giver de flere og bedre data fra SIMATIC Energy Management mulighed for, at virksomhederne kan indrette deres produktion efter, hvornår strømmen enten er billigst eller produceret ved vedvarende energi. Især hvis nogle dele af produktionen er mere energikrævende end andre, og det er muligt at

bytte rundt på rækkefølgen, kan det give nogle af de små energibesparelser, som samlet kan få stor betydning. ”I Danmark er vi gode til at udnytte beslutningskompetencen langt ude i produktionsleddet, og et af de steder, vi kan hente besparelser, er ved at give operatøren et bedre beslutningsgrundlag. Hvis det er dyrt at køre produktionen, og den kan vente, så er operatøren den bedste til at beslutte rækkefølgen på processerne. Sådan en mulighed for at agere i dagligdagen gør operatøren til en direkte medspiller i virksomhedens bæredygtighedstiltag,” siger Erik Madsen.

FAKTA Læs mere om SIMATIC Energy Management på www.siemens.dk/energy-management

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HER ER SMV’ERNES GRØNNE UDFORDRINGER

Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien i DI

Med projektet Klimaklar SMV rustes SMV’erne til at styrke den grønne bundlinje. Her er fem indsigter fra arbejdet. Af Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien i DI og Søren Eriksen, adm. direktør Viegand Maagøe.

årevis har danske flagskibe som Grundfos, Danfoss, Siemens Gamesa og Novo Nordisk arbejdet aktivt med grøn omstilling af produktionen. Nu retter virksomhederne fokus mod udledninger fra leverandørkæden. Bevægelsen er et udtryk for, at virksomhederne udvider fokus fra scope 1 og 2 – processer og energiforsyning – til scope 3, der betegner udledningerne i værdikæden. Da scope 3 typisk udgør over 70 procent af de samlede udledninger, er det her, at det store potentiale ligger. Rygraden i det danske erhvervsliv udgøres af små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Men skal SMV’erne vokse fremadrettet, er det afgørende, at de bliver endnu bedre til at dokumentere deres klimaindsats. Her håber vi med Klimaklar SMV at kunne understøtte virksomhederne med viden, data og nye beregningsværktøjer. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Industri, Fremstillingsindustrien, Axcelfuture, Aalborg Universitet og Viegand Maagøe finansieret af Industriens Fond.

FAKTA Klimaklar SMV er et projekt, der tilbyder små og mellemstore virksomheder et nyt rådgivningsforløb, der styrker vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og branding. Bag projektet står Fremstillingsindustrien, Dansk Industri og Industriens Fond i samarbejde med kompetente partnere: Axcelfuture, Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet og Viegand Maagøe. Følg projektet på: di.dk/klimaklarsmv

I 2021 arbejder vi med 50 danske SMV’er, som alle får udarbejdet et CO2-regnskab og konkrete anbefalinger til at styrke klimaindsatsen. Projektet har yderligere til formål at klæde SMV’erne på til proaktivt at anvende CO2-indsigt til at brande sig på en grøn profil og øge konkurrenceevnen. Her er fem centrale spørgsmål fra arbejdet med de 13 første virksomheder. Vi vil styrke klimaindsatsen, men kan vi være sikre på, at det er investeringen værd? I flere årtier har både erhvervslivet og politikere fastholdt, at det skal kunne betale sig at gå grønt. Underforstået at den bagvedliggende business case skal love profit for grøn investering. Denne fordring er så småt på vej mod et paradigmeskift i takt med, at de store virksomheder lægger kursen om. Senest har Novo Nordisk meldt ud til samtlige 60.000 leverandører, at de har et årti til at omstille produktionen til 100 procent fornybar energi. De, der ikke kan levere, har ikke Novo Nordisk som kunde i 2030. Virksomheder bør derved mere nærliggende spørge sig selv: Har vi råd til at lade være? Hvordan holder vi styr på data og fagbegreber? Et CO2-regnskab udarbejdes i CO2-ækvivalenter for samtlige syv klimagasser ved omregning, der kategoriseres ved tre forskellige typer udledninger - refereret til som scope 1, 2 og 3. Men opgørelsesmetoderne er komplekse, og dermed har de fleste virksomheder ikke de fornødne ressourcer til at udarbejde et CO2-regnskab i overensstemmelse med GHGP. Et væsentligt element i projekt Klimaklar SMV er derved at sikre bred videns- og erfaringsdeling, så alle virksomheder kan tilgå dataindsamling, CO2-beregning, reduktionsmålsætning og klimaplaner ud fra det koncept, der udvikles, testes og justeres til at matche SMV-segmentets behov. Hvordan skal vi prioritere i arbejdet med scope 1, 2 og 3? Mens det oftest er forventet af store virksomheder, at der sættes konkrete reduktionsmål for scope 3, så har SMV-segmentet ikke samme styring over leverandørkæden og er ikke i en position, hvor de kan stille ultimative krav.

Gennem arbejdet med de nære tiltag klædes medarbejderne på til nye arbejdsgange, inddragelse og medejerskab, der er afgørende for at geare SMV’en til det fortløbende arbejde med scope 1 og 2, men i stigende grad også det mere komplekse arbejde med scope 3. Hvordan tager vi fat på scope 3? En virksomheds udledninger i scope 3 vil delvist udgøres af leverandørens udledninger i scope 1 og 2. Vi anbefaler derfor, at SMV’en starter med at få styr på de nære udledninger, men det skal ikke slutte der. Arbejdet med at reducere scope 3 udledninger er i høj grad betinget af leverandørstyring, nye standarder for produktdesign, udskiftning til mere klimaeffektive råmaterialer m.v. Sådanne ændringer udgør oftest mere komplicerede tiltag og større ændringer i forretningsmodellen, produktionsprocesser og produktdesign, samtidigt med at der er behov for mere specifik viden om effekter, end et CO2-regnskab anviser. Dermed starter arbejdet med at reducere scope 3 udledninger i høj grad med at identificere, hvad der er behov for at vide, og så gå videre med specifikke og mere detaljerede analyser på disse områder. Men vi løser ikke klimakrisen uden at opkvalificere, udvide og detaljere vidensniveauet – også i SMV-segmentet. Hvordan bliver man SBTi-certificeret? Paris-aftalen forpligter nationerne til at holde temperaturstigningen under 2 grader. Det kræver, at CO2-udledningen falder hurtigere, end produktionen vækster – en dekarbonisering af økonomien. En vej til den ønskede dekarbonisering er via FN-samarbejdet Science Based Targets-initiative (SBTi). Grundlæggende tager en dekarbonisering ikke højde for andet end reduktion i de absolutte udledninger fra en virksomhed. Det lægger et enormt ekstra pres på vækstvirksomheder, der ofte befinder sig i SMV-segmentet, og derved ikke har de samme ressourcer til klimaindsatser. Vi håber, at vi med Klimaklar SMV kan hjælpe virksomhederne med at forcere disse barrierer ved at stille koncept og analyseværktøjer til rådighed, så de danske SMV’er kan fortsætte rejsen i det grønne vækstspor.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA ifm electronic udvikler og producerer et bredt program af sensorer, proces- og analysesensorik, plc/IPC/panelPC/HMI, decentral periferi, kabler og software til industriel automatisering. ifm electronic har udvikling og produktion i en række forskellige lande herunder Tyskland, USA, Polen, Rumænien og Singapore. Hovedkontoret er lokaliseret i Essen i Tyskland. Fundamentet for ifm’s succeshistorie blev lagt i 1969, da firmaet introducerede berøringsfri 230V versioner af nærhedssensorer (induktive følere) under varemærket ’efector’. Siden etableringen i slutningen af 1969 har ifm electronic oplevet en støt stigende vækst. I 2019 passerede selskabet for første gang mere end 1 mia. EUR i omsætning. ifm er i dag repræsenteret i mere end 95 lande og koncernen tæller 7.300 medarbejdere. Læs mere på www.ifm.com

IFM LANCERER NY DIGITAL VÆRKTØJSKASSE

Automatiserings- og sensorspecialisten ifm tager nyt skridt ind i digitaliseringen med den digitale værktøjskasse moneo

Redaktion: John Bo Northroup fm electronic kan nu præsentere sit bud på fremtidens digitale set-up, hvor fokus holdes på bindeleddet mellem OT (Operational Technology) og IT (Information Technology). Det er ekspertise og know-how, oparbejdet som aktiv sensorproducent gennem mere end 50 år, der har dannet grundlaget for ifm electronic, så der nu kan formidles digitale værdier fra intelligente sensorer via den kendte digitale protokol kendt som IO Link. Den digitale protokol er et oplagt valg når produktionsdata skal til IT-verdenen, da formatet umiddelbart er anvendbart uden yderligere konverteringer. IT-verdenen kan med andre ord få direkte adgang til informationskilden, som kan være en sensor, en aktuator, en motorstyring eller andet. Det er mindst et led længere ud i automationshierakiet end traditionel automationsfilosofi hidtil har opsamlet informationer. Samtidig har det aldrig været nemmere at få visualiseret og behandlet data samt formidlet sensorinformationen helt op i skyen og dermed er den direkte forbindelse skabt mellem OT til IT – IIoT (Industrial internet of Things). moneo kan give værdi på mange måder ”Der er virkelig mange eksempler på hvorledes moneo giver

værdi,” fortæller Kurt Jakobsen, Smart Industry Manager ved ifm electronic. Systemet omfavner applikationer lige fra tilstandsbaseret vedligehold, f.eks. overvågning af ventilationsinstallationer med intelligente vibrationssensorer, procesovervågning af industrielle maskiner, procesanlæg, kompressorer samt transportanlæg og mange flere. ”Det, der gør sig gældende er, at kunden forholder sig til hvilke informationer der er vigtige. Opbygningen af moneo betyder at visualisering, analyse samt overvågningsfunktioner kun er baseret på relevante informationskilder, siger Kurt Jakobsen. ”Med moneo kan man direkte samle data op fra IoT IO-Link master (Ifm AL1xxx serie), som sidder på proces linjen. Derudover kan moneo, igennem LR Agent, også forbinde til PLC igennem OPCUA, siger Emil Nørregaard Rasmussen, der er IIoT specialist ved ifm electronic, og fortsætter: ”En måde at bruge moneo på i fabrikslinjen, er ved at samle data fra IO-Link masters og PLC. Denne data kan så sættes til at blive vist i et dashboard, lave en beregnet værdi, f.eks. maskintimer, eller sende alarmer når en enhed i processen opfører sig unormalt. Denne ændring kan moneo finde og informere en bruger om, og derved reducere uplanlagt nedetid.”

SE MONEO PÅ HI-MESSEN Oplev det nye moneo produkt på Hi Tech & Industry messen i Herning den 5.-7. oktober, hvor ifm udstiller på stand E4114 – også med en række øvrige automationsprodukter.

MONEO

moneo er en software som kan modtage, visualisere, analysere og sammenstille data. moneo er modulopbygget og kan sammenstykkes efter behov og med maksimal fleksibilitet. Således tilbydes løsninger med eller uden ifm hardware til at afvikle på, forskelligartede gateways og edge-devices. moneo er den software, som gør, at man hurtigt kan komme fra sensor til visualisering, og man kan se informationer, som sensorer, der er koblet på en IO Link eller vibrationsmaster, er repræsenteret med det samme. Aldrig har det været nemmere og hurtigere. Hvis der er andre leverandør af styringsenheder i toppen af OT-laget, så er der mulighed med en anden ifm software – en LR Agent - at samle og gemme data på en SQL-database, for senere visualisering og analyse med moneo. Der er i dag ni moduler fra simpel sensorprogrammering til vibrationsovervågning, analyseværktøj, visualisering på display osv. Det er muligt at eksekvere på pc eller på en VR-platform. Starterkit kan erhverves fra ca. 9.000 kr.

MØD IFM PÅ PÅ HI-MESSEN STAND E4114

HELE INDUSTRIEN MØDES PÅ HI TECH & INDUSTRY SCANDINAVIA

5.-7. oktober I MCH Messecenter Herning

Den nyeste viden bliver delt, og den personlige kundekontakt er i fokus, når hi Tech & Industry Scandinavia 5.-7. oktober 2021 åbner dørene til tre stærke messedage, der samler industrien på tværs. Flere end 500 udstillere står på spring for at fremvise alt det nyeste, og programmet byder på såvel store konferencer og eventområder som konkurrencer, workshops og paneldebatter. Besøgende kan glæde sig til at netværke med folk fra industrien. Udstillerne er i år fordelt på de fem primære sektorer Automation & Robotter, Intern Logistik, Underleverandører, Maskiner & Produktionsudstyr samt Fødevareteknologi.

MAIN EVENTS

TheSmart Company2021

Integrated. Transparent. Digitalized. Transforming. Business.

5. oktober

WIND ENERGY DENMARK Årets WIND ENERGY DENMARK fokuserer på den globale grønne omstilling – hvilket rejser spørgsmålet: Kan Vindindustrien gøre ambitioner til virkelighed? På Wind Energy Denmark mødes fagfolk fra ind-og udland til konferencer, møder og udstilling, som fusioner teknologi, innovation, forskning og forretningsudvikling.

6.-7. oktober

TECHNOMANIA

Vær med når IDA slår dørene op til årets største teknologievent Technomania på hi Tech & Industry Scandinavia. Her byder Technomania på to hæsblæsende og intense dage med et væld af spændende events, der sætter fokus på hvordan teknologi understøtter bæredygtig industri og FN’s verdensmål, state-ofthe-art teknologi og talks fra ind- og udland om de nyeste teknologiske trends. Technomania arrangeres af Ingeniørforeningen, IDA.

5.-7. oktober

INTERNATIONAL FOOD CONTEST

På IFC, lander du midt i fødevareindustriens årlige ”mekka”, hvor vi kårer nogle af Danmarks bedste mejeriprodukter. Her har du mulighed for selv at prøvesmage og bedømme de mange produkter samt opleve den nyeste teknologi af maskiner, der anvendes i levnedsmiddelindustrien.

MCH Messecenter Herning | Vardevej 1 | DK-7400 Herning | +45 9926 9926 | mch.dk

5.-7. oktober

THE SMART COMPANY Oplev en unik kombination af udstilling, konference og live Theater, når The Smart Company bygger videre på den digitaliserede virkelighed og giver dig den nødvendige viden til at få fordelene af ny teknologi i hele virksomheden. The Smart Company sætter fokus på temaer som bæredygtighed, AI – kunstig intelligens og sikkerhed i forsyningsprocessen.

5.-7. oktober

3D TECH Oplev alt inden for 3D og dets produktgrupper, når hi Tech & Industry sammen med Center For Industri (CFI) og Dansk AM Hub etablere et spændende eventområde. Her stiller hi tech & Industry skarpt på 3D-printere, 3D-leverandører af printede emner, 3D-scanning, 3D-opmåling & 3D-kvalitetssikring, 3D-tegning- og konstruktionsprogrammer samt Viden & Rådgivning.

HAL M

HAL G

AUTOMATION & ROBOTTER / AUTOMATION & ROBOTICS

HAL D INTERNATIONAL FOOD CONTEST

AUTOMATION & ROBOTTER

TheSmart Company2021

MASKINER & PRODUKTIONSUDSTYR HAL E AUTOMATION & ROBOTTER / AUTOMATION & ROBOTICS

HAL F TUESDAY: WIND ENERGY DENMARK WEDNESDAY/THURSDAY: TECHNOMANIA

HAL L AUTOMATION & ROBOTTER / AUTOMATION & ROBOTICS MASKINER & PRODUKTIONSUDSTYR / TOOLS & PRODUCTION EQUIPMENT

UNDERLEVERANDØRER INTERN LOGISTIK

HAL H INTERN LOGISTIK / INTERNAL LOGISTICS

HAL J UNDERLEVERANDØR / SUBSUPPLIERS

HAL K UNDERLEVERANDØR / SUBSUPPLIERS

FØDEVARETEKNOLOGI

GLÆD DIG OGSÅ TIL... 5. oktober

EKSPORTKONFERENCE: RUNDT OM TYSKLAND

Dansk økonomi er afhængig af en stærk eksport, og Tyskland er som Danmarks største eksportmarked en oplagt mulighed for at skabe nye eksportkontakter. Men selvom Tyskland er lige på den anden side af grænsen, så er der mange forhold, der spiller ind, når man skal overveje at gå ind i eller udvide sin tilstedeværelse i nærmarkedet. Hør bl.a. Jacob Kjeldsen - DI, Lykke Friis - Tænketanken Europa, Reiner Perau - Dansk-Tysk Handelskammer, Robert Perz - DI Tyskland, Michael Nielsen Beckhoff Automation ApS, Søren Hovmand - Hovmand A/S og (Gmbh). Konferencen arrangeres af Fremstillingsindustrien & DIRA.

5.-7. oktober

DATA CENTERS DENMARK

High-level sessions- og netværksaktiviteter samt et udstillingsområde med innovative ideer, løsninger og produkter, når Datacenter Industrien inviterer branchen til en konference og udstilling. Hør bl.a. Henrik Hansen - Business Viborg, Karsten Rieder - Business Esbjerg, Jakob Dybdal Christensen - COWI, Jesper Koch - Dansk Fjernvarme og mange flere.

6.-7. oktober

IFC WATER CONGRESS

6. oktober

HI AWARD

Vær med når vi finder vinderen af dette års hi Award. Awarden tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og hædrer de udstillere, der gør en særlig indsats for at integrere bæredygtig udvikling i deres virksomhed. De fire innovative finalister er Insatech, Siemens Gamesa, Innocell og Lyras. Overvær kåringen af årets hi Award onsdag den 6. oktober i Hal F på IDA Main Stage. Prisen er sponsoreret af Dansk Industri og Fremstillingsindustrien. De nominerede er: Insatech, Siemens Gamesa, Innocell og Lyras.

Oplev den internationale konference, IFC Water Congress på hi. Her sætter udvalgte speakere fokus på bæredygtig vandanvendelse. Temaet for konferencen er Water in the Food Industry - Reduce, Reuse & Recycle samt to tværgående temaer, som er FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og udfordringer ved klimaforandringer. Hør bl.a.: William Sarni Water Foundry, Klaas Vos - Frieslandcampina, Niels Osterland - MMS Nordic, Kris Lambert - Veolia Water Technologies, Anders Kokholm - Carlsberg, Søren Nøhr Bak - Niras og mange flere.

5. oktober

DIRA AUTOMATISERINGSPRISEN 2021

DIRA står for ’Danish Industrial Robot Association’ og er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der er interesserede i robotteknologi og automatisering. DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en dansk slutbruger med en god automatiseringshistorie. DIRA Automatiseringsprisen skal tjene som inspiration for andre ved at vise unikke løsninger og processer baseret på robotteknologi og relateret automatisering. De nominerede er: Danfoss, Engskov Maskinfabrik og Kamstrup.

SE HELE PROGRAMMET OG HENT DIN BILLET PÅ HI-INDUSTRI.DK

Water in the Food Industry Reduce – Reuse – Recycle

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DS Energy har en særlig kompetence indenfor industri og måling af forbrug på store maskiner. De fremstiller selv godkendte bokse med målere og sender – det gør det let at montere på fabrikken.

Efter 10-20 minutters installation af sender på eksisterende måler har kunden data med det samme. DS Energy har sat en ære i at gøre det enkelt at bruge kundernes eksisterende målere.

ENERGIFORBRUG OG CO2-AFTRYK I INDUSTRIEN SKAL NED, MEN HVORDAN? Bjerringbro-firma hjælper industrien med at energioptimere. Det sker via præcise målinger af alle virksomhedens større maskiner. Det giver viden om drift, spild og ineffektivitet, som kan omsættes til både besparelser og mindre CO2-aftryk.

Redaktion John Bo Northroup

et er bare fem år siden, at makkerparret Morten B. Madsen og Jarl Gorridsen fik ideen til en enklere metode indenfor måling og trådløs dataopsamling til brug for energiledelse i industrien. Efter ganske få år på bagen har opstartsfirmaet DS Energy allerede mere end 14.000 målepunkter i drift i hos nogle af Danmarks store og kendte virksomheder. Målepunkterne sender hver 15. minut data ind til DS Energy i skyen, og hjælper på den måde kunderne med at blive klogere på, præcis hvilke maskiner og hvilken del af driften, der kan optimeres. ”Vi starter med at besøge kunden og gennemgå nøgleinstallationerne. Nogle gange har kunden, der ofte er en fremstillingsvirksomhed, selv en formodning om, hvor ’synderne’ befinder sig – typisk store maskiner indenfor luft, vand, køl og varme. Men det er vigtigt, at vi gennemgår maskinparken grundigt, for djævlen kan nemlig ofte gemme sig i detaljen,” forklarer Jarl Gorridsen, medindehaver og direktør i DS Energy. I nogle tilfælde kan der blive opsat tre-fire målepunkter på en større maskine, især hvis det er forskellige parametre, der skal

FAKTA DS Energy leverer Energy Management Systems (EMS) og er stiftet af Morten B. Madsen og Jarl Gorridsen i 2016. Firmaet tæller nu fem medarbejdere med stor erfaring indenfor automation, proces og software. Virksomheden er beliggende i Bjerringbro og betjener ca. 35-40 kunder indenfor produktion, service og ejendomme. EMS-løsningen fra DS Energy kan implementeres overalt i verden; der er ingen teknologiske begrænsninger i forhold til at krydse landegrænserne. Læs mere på www.dsenergy.dk

måles på. Det kan være, at en maskine bruger både vand, gas og el til f.eks. kædetræk. For år siden var opsætning af målepunkter og indsamling af data baseret på træk af metervis af kabel og uendelige installationstimer – kombineret med komplekst udstyr og svært ”ekspert”-software. Og så var det dyrt. Det har DS Energy lavet om på. I vore dage sendes data krypteret og op i skyen via radio og simkort. Fordelen er, at det ikke konflikter med kundens IT-afdeling, men kunden har alligevel direkte adgang til alle målepunkter online. Det sker via virksomhedens EMS-software, der basalt set er et website med en intuitiv brugerflade, som de fleste hurtigt selv kan betjene. DS Energy’s kunder har ofte snesevis af brugere på systemet, der er ”for alle”. ”På den måde kan kunden holde overblik og skabe benchmark for data, sætte alarmer og gennemskue forbrugsmønstre,” siger Jarl Gorridsen. Interessen er eksploderet inden for halvandet år Og energibesparelsen spiller ind i en større samfundsmæssig dagsorden – den grønne omstilling og bæredygtig drift. ”Det er tydeligt, at både virksomheder, myndigheder og offentligheden kræver, at produkter skal fremstilles med færre res-

sourcer og mindst muligt CO2-aftryk. Og det skal kunne bevises og dokumenteres. Det er samtidig et fortrin at slå på i markedsføringen. Det er alt sammen noget, som vores trådløse måling af energidata kan hjælpe med,” understreger Jarl Gorridsen. ”Interessen for trådløse målinger og for energioptimering er eksploderet inden for det sidste halvandet års tid. Vi forventer at runde 20.000 målepunkter ude hos kunderne inden årets udgang,” siger Jarl Gorridsen. Lad være med at gøre det til et stort projekt En anden pointe er, at det ikke behøver være et stort projekt. ”Det er som om, der er en tendens i tiden til, at alting skal projektgøres og gøres forkromet. Men det behøver ikke være så indviklet,” siger Jarl og gør det helt håndgribeligt: ”Vi installerer målerne mandag og indenfor få dage har kunderne fulde data og kan starte analysearbejdet. Måling giver viden. Viden giver mulighed for at handle hurtigt og undgå spild og forbedre din drift,” siger Jarl Gorridsen, og fortsætter: ”Så enkelt er det. Vi kalder det ’Grøn omstilling uden snyd’, fordi muligheden for at gøre noget med det samme og reducere dit forbrug er lige dér foran dig – fra dag ét”.

HVAD FÅR KUNDERNE UD AF MÅLING AF FORBRUG OG ENERGI?

MØD DS ENERGY PÅ HI-MESSEN STAND G5608

Målinger opfanger uregelmæssigheder i driften – der kan skyldes dårlig betjening eller tekniske fejl. Typisk ser man det, når forbrug af vand, el eller varme ændrer sig. Målinger kan kortlægge deciderede fejl, spild og uheld, når man har en effektiv alarmservice og kender maskinernes normale og forventede drift. Målinger giver data, der kan bruges i virksomhedens regnskab indenfor CO2 og bæredygtighed. Når man kender sit forbrug, kan dette omsættes til fuld transparens i omkostninger og CO2 – både for hele virksomheden og de enkelte afdelinger. DS Energy måler stort set alt - el, vand, varme, fugt, gas, temperatur, lufttryk og meget mere på maskiner og installationer, der har kundens fokus. Kunden modtager visualisering, rapporter og alarmer. Det sætter dem i stand til at sætte målrettet ind for at optimere, både når det gælder forbrug, omkostninger og CO2.

Udstillere 0-9 / A 3D Makers 3D Prof 3DVerkstan AB6 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S ab Aluminium A/S ABB A/S Acton A/S AD Cut ApS AddiFab AFRY AIDC AIM Danmark AIM Robotics Al-Lift ApS Airflight Alumeco Group A/S Anders Høyer Transmissions A/S Anmasi A/S ARI-Armaturen A/S Au2mate A/S Audiovox ApS Auma Scandinavia dk Automatik & Proces Aveva Select Scandinavia / Wonderware AVN Hydraulik A/S AVN Hydropower A/S AVN Pladeteknik A/S AVN Teknik A/S AVS Danmark ApS AxFlow A/S B Bagger-Nielsen ApS Bals Elektrotechnik GmbH & Co. KG BB Hydraulik A/S BBT fiberoptic ApS Beckhoff Automation ApS BEMA A/S Beritech Solutions A/S Bernstein A/S Betech A/S Bevi A/S BIBUS SINDBY A/S Bihl + Wiedemann Nordic ApS Binar Handling AB Bio-Circle Surface Technology ApS Biomega Bionic System Solutions BITVA Bleva A/S Blika A/S Block Transformatoren - Elektronik GmbH Blue Line A/S Bramidan A/S Brd. Klee A/S Brønnum Plast A/S BSB Industry A/S Busck & Co. Butler/Allinvent C CAAS ApS Cabicon A/S CadCabel CaeTek ApS Capra Robotics ApS Carlo Gavazzi Handel A/S AB Carlsson & Möller Carmo A/S Cedas Cedas CEFEG Nordic ApS CEJN Danmark ApS Ceratizit Scandinavia AB Certex Danmark A/S CesTek Automation CFI - Center for Industri Chem-Tec Plating A/S Chr. Hansen A/S Chris Jensen A/S Clip-Lok SimPak (Scandinavia) ApS Cobot Lift Compower A/S Conformitech ApS Conpleks Robotech Consibio Constructor Danmark A/S Corning Optical Communications LLC Cubic Modulsystem A/S D Dana Lim A/S DanCables Aps Dancop A/S Danish Data Center Industry (DDI) Danlaser A/S DanRobotics A/S Dansk Alvøen A/S Dansk AM HUB Dansk Anodiserings Industri Dansk El-Forbund Dansk Gummi Industri A/S Dansk Industri Dansk Metal Dansk Smede- og Maskinteknik A/S Dansk Standard DataCenterGruppen - Aarhus

Data Respons Solutions A/S Davinci 3D A/S Delta Elektronik A/S Delta Wind Partners Denrex ApS Denso Robotics Desitek A/S Develco A/S DFM A/S DIAP by Data Intelligence Diatom A/S DIRA DISU DJ Stork Drives ApS DM Motors Denmark A/S DOT A/S Dovitech A/S - Vactek Drawout ApS DS Energy ApS Duelco A/S E E. Eberhardt Procesinstrumentering ApS E. Koed Christensen A/S EAB Danmark Eagle Scandinavia ApS EasyPartz Eaton ECM Industries A/S Ecolab ApS Edmolift Edstrøms Værktøjsmaskiner APS Eegholm A/S Egatec A/S Ehcolo A/S Eilersen Electric A/S ElastiSense ELCEE ApS Eldan Recycling Elektror Airsystems ApS Elma Instruments A/S Elmoprint ApS Maskinfabrik Elplatek A/S Elteco ApS EME Etiketteringsmaskiner EMJ Metals SIA EMS Endotest Einride EPLAN Software & Service Danmark Ergopack Danmark A/S v/Ubro SystemPac A/S Ergotec Arbejdsmiljø ApS Ergotron Erhvervshus Midtjylland Herning Erteco Rubber & Plastics ES Stålindustri ApS Etisoft Nordic ApS Eurofins Steins Laboratorium A/S Exowave F Festo A/S FHS Scandinavia ApS Fibox A/S Filterteknik A/S FK Trådindustri ApS Flashforge Denmark ApS FlexBelt A/S Forbo Siegling Danmark A/S FOSS Nordic A/S Fremstillingsindustrien DI Fynbo Technology Fueli G Gantech A/S Gibotech A/S GJ Coating A/S GMV A/S GO Trading Aps Gothia Maskin Gravograph dk A/S Gühring ApS H HAGENS FJEDRE A/S Hajo Tool A/S Hako Danmark A/S Handy Transportvogne A/S Hannemann Engineering ApS Hans Følsgaard A/S Hans Nielsens Eftf. ApS HARTING ApS HellemannTyton AB Danmark Helukabel Denmark ApS Hewikut A/S Hexastate CBM Solutions ApS HH Instruments A/S Hightex ApS HIWIN GmbH HM Systems A/S Hoff Vakuumteknik Hoffmann GmbH Hovmand A/S HOYER HSV Combi ApS HSØ ApS

SE HELE PROGRAMMET OG HENT DIN BILLET PÅ HI-INDUSTRI.DK

Hydraflex A/S Hydraspecma A/S Hydropress Hydroscand A/S Hydrovertic I ICS Industrial Control System A/S IDA - Ingeniørforeningen IFC Info IFM Electronic A/S IGE+XAO Nordic A/S Igus IMMO A/S Imzert Industriprint A/S Innocell Innovationsfonden Insatech A/S Inso Control Integra2r ApS Intelligent Systems A/S Intertisement Inventarland IRHdk-Engineering ApS Iterator IT ApS Iversen Trading IXON BV J Jan Bach Maskinfabrik ApS Jens S. Transmissioner A/S JKP Produktion ApS JKS A/S JLI Vision JLM Teknik A/S JMS Danmark ApS Jokab Safety JTT Conveying A/S JVL Industri Elektronik A/S Jysk Trykluft K Kaeser Kompressorer A/S Kapema A/S Kassow Robots ApS KiteX Kiwa Inspecta Kjærulf Pedersen A/S KK Metal P/S Knutwall Marking Systems AB Kold College Konecranes Demag A/S Krogsgaards Maskinværksted Krüger Kuni A/S Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Kvasir Technologies KYOCERA Fineceramics Nordics AB Kärcher A/S L Lakuda ApS Langkjær Staalbyg A/S Larko Magnet International A/S Larsen & Birkeholm - Patents | Trademarks | Designs Leica Geosystems A/S Lemvigh-Müller A/S Leuze electronic Scandinavia ApS Linak Danmark A/S Linde Gas A/S LindLarsen A/S Lissmac LiTHIUM Balance A/S Livehouse A/S LM Wind Power Lobe ApS Lobster Data GmbH Louis Nielsen A/S LPM Produktion A/S LubriQ A/S Lund & Sørensen A/S / Innotek A/S Lund Maskinfabrik A/S Lyngsoe Systems A/S Lyras Løsning Maskinfabrik A/S M M Seals Manometal Automaten-Dreherei GmbH Markings ApS Mars Valve Europe A/S Masentia A/S Maskinfabrikken Automa ApS Maskinmestrenes Forening Maskinsikkerhed ApS Masytec / AVN Hydraulik Matech Systems A/S mb-teknik ingeniørfirma a-s Meili Robots Melsen Tech A/S Merlett Danmark Metacoat A/S Metal Work Danmark A/S METBUD PRODUCTION Sp. z o. o. Mink-Bürsten ApS MMS Nordic ApS

Mobile Industrial Robots ApS Monitor ERP System AB Move2x MT Spray A/S MTS Randers A/S Munk Gruppen ApS Murrelektronik Danmark Murrelektronik Danmark/ Murrplastik Danmark Mælkeritidende N N.C. Nielsen, Balling A/S NATDIS NAVEKSA A/S NFI - Nordisk Finmekanik Industri A/S Nhs Maskinfabrik A/S Niebuhr Gears A/S Niels Burcharth A/S Niras A/S NIZE equipment ApS NKT (Denmark) A/S Nord Gear Danmark A/S NORDIC ApS/HEIDENHAIN Nordic Engineering ApS Nordiske Medier A/S Nord Tech Industrisystemer Nordtec-Optomatic A/S Norris Print-Tech A/S Northos Aps Novadan Novicell ApS Nyrup Plast O Odense Havn A/S ODU Denmark ApS OK Olet Industrigummi A/S P Pajo-Bolte A/S Palomat Pakman PanPac Engineering A/S Patrade A/S PayBack Danmark ApS PcP. A/S PCSCHEMATIC A/S PensionDanmark Penta C.V. Phoenix Contact Picca Automation A/S PKI Supply A/S PKJ Robotics PLM Group PMC Hydraulics A/S PMH Systems A/S PN Produktionsteknik ApS Polund Polykemi ApS Danmark Polytech A/S PR electronics A/S Prima-vent A/S PROCES-DATA A/S Process Engineering A/S Pro-face by Schneider Electric Protech Danmark ApS Prototal Damvig A/S Q-R Q-Interline A/S Q-Transportmateriel A/S R. Frimodt Pedersen A/S Radioteam Rambøll RBCobots REA automatdrejning ApS Real Safety Really a Robot Regal A/S RG Rom Gummi A/S Riact Rigsters Rittal A/S Robobend ApS Robot Nordic ApS Robots & Cobots ApS ROEQ ApS Rollco A/S RS Components A/S RubiNord A/S S S. Sørensen - Thisted Safevent SAMES KREMLIN Sandfeld Værktøjsmaskiner A/S Scancon Encoders A/S Scancon Encoders A/S Scandiloc A/S Scandi Roll ApS Scankab Cables A/S Scanotec ApS Scanreco Danmark A/S Scanwill Fluid Power ApS Schmersal Danmark Schneider Electric Danmark A/S

Schur Technology A/S S-Connect SDU Sønderborg Sealing System A/S Secomea A/S Serman & Tipsmark Shute SibriTech ApS Sick A/S Sika Danmark Sikre Prøver Sindal Stålindustri ApS SinoScan SkanCode A/S Skandia Laser Teknik A/S SKF Danmark A/S SmartPrint ApS SMC Danmark SMEL Industry ApS SNA Europe (Denmark) AS Sorø Erhverv Spelsberg A/S Spin Robotics IVS Staermose Industry A/S Steffca A/S Stokvis Danmark Strenometer ApS Stäubli Tec-Systems GmbH Støvsugerspecialisterne Danmark A/S Stålakademiet Summit Electronics ApS Sylvest Trading ApS Synflex A/S T Tama ApS Tantaline Tasklet Factory Tawi Danmark A/S Tech Instrumentering TechMedia A/S Technicon A/S Technoflex TEGnology TE Connectivity Teknologisk Institut - Industriel 3D-print Teknologisk Institut - Robotteknologi Teknos A/S Teknovation Telia Denmark Thorslev Automation ApS Tibnor A/S Tick Cad ApS Titgemeyer Skandinavien A/S Tollson Tormatic A/S Torni Automatici Srl Toyota Brintbil Toyota Material Handling Tranemo Workwear Translyft Trendlog.io ApS Trifork Trio Trykluft & Gas TripleA Robotics ApS Troax A/S TRUMPF Tyco Electronics Raychem GmbH A TE Connectivity Ltd. Company Tønnesen A/S U-V UAB Litpersona UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole UniCool A/S V. Brøndum Vacto ApS Vacuumholes Vaerks Valk Welding Vangby Emballering A/S Vansichen Lineairtechniek bvba Varig Teknik & Miljø A/S Velum Protection VERTIV Sweden AB Visblue W Wagner Fire Safety AS Wareco International A/S WASI GmbH Sales Office Denmark Weidmüller Danmark Wexøe A/S Wieland Electric A/S Worm ApS X-Y-Z-Æ-Ø-Å Xsist A/S Xtel Wireless ApS Yamazaki Mazak Danmark A/S Zebicon A/S Zebicon A/S Zebra Technologies Europe Zebra Technologies Europe Zetes Ziehl-Abegg Danmark AAG Aalborg Gummivarefabrik A/S

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ELEKTRIKERLÆRLINGE MANGLER LÆREPLADSER Danmark mangler elektrikere, men skal vi have flere af dem, kræver det, at især industrivirksomhederne opretter flere lærepladser. Virksomhederne får ovenikøbet en ganske pæn fortjeneste på lærlingen set over hele uddannelsesforløbet, fortæller projektkoordinator Christian Dahl Christensen i Dansk El-Forbund.

”

Vi mangler lærepladser til elektrikerlærlinge, og det gælder især i industrien SIGER CHRISTIAN DAHL CHRISTENSEN, PROJEKTKOORDINATOR I DANSK EL-FORBUND

Af Flemming Østergård

anmark mangler i stigende grad faglært arbejdskraft, og det gælder ikke mindst elektrikere. I dag sker det til tider, at virksomheder må opgive at ansætte nye elektrikere. Situationen står i skærende kontrast til, at netop elektrikerlærlinge har svært ved at finde lærepladser. ”Vi mangler lærepladser til elektrikerlærlinge, og det gælder især i industrien. Mange af vores medlemmer arbejder i industrielle virksomheder, men det er kun få af dem, der tager lærlinge ind. I stedet er det el-installatørerne, der tager dem. Men når de så er uddannede, så tager industrien de færdiguddannede elektrikersvende,” siger Christian Dahl Christensen, projektkoordinator i Dansk El-Forbund. Grøn omstilling og mere teknologisk fremtid kræver elektrikere Problemet med en stigende mangel på elektrikere dukker jævnligt op i den offentlige debat, og statsminister Mette Frederiksen fokuserede selv på vigtigheden af at uddanne faglært arbejdskraft på konferencen i Fredericia for nylig. Ingen er i tvivl om, at manglen på elektrikere vil stige i takt med accelerationen af den grønne omstilling. Og det bliver kun værre i takt med accelerationen af den grønne omstilling og indførelsen af stadig mere automatiseringsog robotteknologi, mens mange faglærte samtidig vil gå på pension i dette årti. ”Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så kræver det mange faglærte hænder alene i udbygningen af forsyningsnettet og hele vejen ud til slutbrugerne. Ligegyldigt hvor mange solceller, så er der stadig nogen, der skal sætte dem op, og det gælder jo mange andre ting inden for vedvarende energi. Det skal også installeres og holdes vedlige, og det kræver uddannede elektrikere. Det samme gælder den stigende brug af automatiseringsog robotteknologi. Det er en misforståelse, hvis man tror, at det betyder, at man får mindre brug for faglært arbejdskraft. Det er de faglærte, der skal sørge for programmering og installation af de nye teknologier. Robotter kan indtil videre kun det, vi beder dem om,” siger Christian Dahl Christensen.

FAKTA Dansk El-Forbund har i mere end 100 år arbejdet for medlemmernes løn- og arbejdsforhold. Forbundet dækker et bredt spektrum af fagområder inden for el og teknik og er til stede i hele landet. Vi samler alle på det el-tekniske område. Læs mere på www.def.dk

Mange moduler kræver ikke el-autorisation hos virksomheden En af udfordringerne med at få flere lærepladser til elektrikerlærlinge er manglende viden omkring den udvikling, der er sket inden for elektrikeruddannelsen. Dansk El-Forbund oplever således, at mange industrivirksomheder ikke ved, at uddannelsen i 2015 blev lavet om til at være modulbaseret, og derfor kan tilpasses den enkelte branche. ”Før i tiden kunne man groft skitseret sige, at der var to slags elektrikere. Der var industrielektrikeren og elektrikeren, der arbejdede hos el-installatøren, men begge var først uddannet hos el-installatøren. I dag er uddannelsen opbygget med 32 forskellige moduler, hvor lærlingene kan specialisere sig indenfor alt fra industriområdet, højspænding, vindenergi og robotter til bygningsautomatik, energieffektivisering og integrerede kommunikationsnetværk osv. Mange har imidlertid stadig den opfattelse, at det er besværligt at have en elektrikerlærling. Men i og med, at vi har lavet uddannelsen om, så er det blevet nemmere for virksomhederne, bl.a. fordi mange af modulerne ikke kræver, at virksomheden har en el-autorisation for at uddanne elektrikere. Netop det var en barriere for mange virksomheder før i tiden. Derfor er der mange af modulerne, der er rettet mod industrien og nicheområderne, som ikke kræver en autorisation,” siger Christian Dahl Christensen. Han påpeger, at Dansk El-Forbund følger den teknologiske udvikling meget tæt for at kunne holde uddannelserne helt opdaterede. ”Vi er f.eks. med på hi-messen i Herning 5.-7. oktober for at se det nyeste inden for styring af automatiske anlæg, så vi hele tiden er med på, hvad der rører sig i branchen, når vi skal videreudvikle vores uddannelser.”

Antal elektrikerlærlinge fordelt på brancher

Elektrikerlærlinge er en central del af løsningen på rekrutteringens problematikken Som det fremgår af de seneste ledighedstal for el-branchen, er der udfordringer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Ifølge Dansk El-Forbunds tal fra september er ledigheden på landsplan på 1,58%, hvilket kan medføre et produktivitetstab som kan have konsekvenser for at vi kan nå i mål med den grønne omstilling. Christian Dahl Christensen er optimistisk hvad angår fremtiden, og hilser den stigende fokus på problematikken omkring mangel på faglært arbejdskraft velkommen. Han håber, at mere oplysning og debat kan føre til at flere industrivirksomheder vælger selv at uddanne elektrikere frem for at lukrere på at hente uddannede elektrikere fra installatørerne eller fra udlandet. ”I stedet for at fokusere så meget på at tiltrække udenlandsk faglært arbejdskraft, som bl.a. ofte giver sprogmæssige udfordringer, så er det vigtigt at vi får uddannet flere lærlinge og dermed investerer i fremtiden. Interessen er der fra de unge, men vi mangler lærepladser. Elektrikere får en el-teoretisk viden, som ingen andre faggrupper gør. Det gør dem i stand til at tilpasse sig til de forandringer, som industrien og energisektoren skal igennem i de kommende år, og de kan allerede bidrage med teknisk viden, år de kommer fra skolen.” siger Christian Dahl Christensen.

Investér i elektrisk kompetence I 2030 kommer vi til at mangle over 90.000 faglærte i Danmark. Problemet er ikke blot, at der mangler hænder – men også at der i høj grad mangler kompetente, faglærte hænder. Derfor er det nu, industrien skal investere i el-lærlinge for at sikre nok faglært arbejdskraft i fremtiden! Den nye, modulopbyggede elektrikeruddannelse er meget fleksibel med gode specialiseringsmuligheder ikke mindst for industrivirksomheder. Derfor er det også muligt for netop jeres virksomhed at tage lærlinge. Moduler rettet mod industrien kræver ikke autorisation! Mange virksomheder kender ikke til mulighederne i elektrikeruddannelsen. Vi ønsker derfor at klæde jer bedst muligt på til fremtidens udfordringer. Vi kommer gerne på besøg hos jer og hjælper jer igennem processen. Lad os sammen se på, hvilke muligheder netop jeres virksomhed har for at få nye, specialiserede medarbejdere. Se mere om el-uddannelsen på elektrikeruddannelsen.dk. Kom forbi Dansk El-Forbunds stand på HI Messen eller kontakt mig direkte.

Christian Dahl Christensen Projektkoordinator cdc@def.dk tlf. 29794508

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Danfoss’ Jesper Jerlang og Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard. Fotograf: Jacob Nielsen

DATA ER AFGØRENDE, HVIS POTENTIALERNE FOR EN CIRKULÆR ØKONOMI SKAL INDFRIES Data og transparens er nøglekomponenter i en grøn cirkulær omstilling. Sådan lyder det fra Standardization Manager hos Danfoss, hvilket bakkes op af formanden for klimapartnerskabet.

ravet om grøn omstilling er langt fra politikernes alene. Forbrugere og virksomheder har i stigende grad fokus på genbrug og cirkularitet. Men der er brug for data og fælles standarder for at sikre et transparent og kontrolleret cirkulært kredsløb på tværs af sektorer og forsyningskæder. Det fortæller Jesper Jerlang, Standardization Manager hos Danfoss: - Vi kan tydeligt se, hvordan cirkulær økonomi flytter højere og højere op i vores kunders agenda. Dermed er det blevet et konkurrenceparameter, der betyder, at vi i Danfoss er nødt til at være blandt ‘frontrunners’ på det her område. Når man arbejder med cirkulær økonomi, så er data og transparens enormt vigtige parametre, hvis man skal kunne vise, at man rent faktisk har et cirkulært produkt.

FAKTA Dansk Standard har bl.a. nedsat et udvalg for cirkulær økonomi, der skal være med til at udvikle de internationale standarder på området og give virksomheder værktøjer til at integrere cirkulær økonomi i deres strategi. En lang række danske aktører har allerede meldt sig på banen og deltager i udvalget, bl.a. Danfoss. Alle med viden og interesse for området har mulighed for at deltage i arbejdet med de kommende standarder, herunder den nye ISO-standard for product circularity data sheet, og dermed være med til at forme markedet og få indflydelse på fremtidens markedskrav. Læs mere her: www.ds.dk/s-863

Frontrunners har brug for fælles standarder Men skal Danfoss eller andre være ‘frontrunners’ og dermed løfte den cirkulære omstilling, er forudsætningen, at vi ved, hvad der tales om, når vi taler om cirkulær økonomi, lyder det fra Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard. - Skal vi lykkes med den cirkulære omstilling, kræver det, at vi lærer at vurdere, hvorvidt produkter og materialer kan genanvendes, så de kan få nyt liv i en helt ny funktion. Og måske sågar i en helt anden sektor, siger Anne Holm Sjøberg. Grundlæggende handler cirkulær økonomi om et endeligt opgør med affald, hvor alle ressourcer i stedet tænkes ind i et cirkulært kredsløb, forklarer hun. - Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi på tværs af sektorer, landegrænser og forsyningskæder har en fælles og fundamental forståelse af, hvad der har værdi i den cirkulære økonomi og nogle fælles standarder, der sikrer sporbarhed, fordi virksomheden skal kunne give den viden videre til næste led i værdikæden eller selv bruge den, siger Anne Holm Sjøberg. I den henseende er hun ikke i tvivl om, at data, og dermed også fælles standarder, der bl.a. sikrer datasikkerhed og transparens, er og bliver nøglekomponenter for den cirkulære omstilling. For hvis en virksomhed eller organisation skal kunne kortlægge sin værdikæde, kræver det udveksling af data. Det bakkes op af Jesper Jerlang fra Danfoss: - Når man arbejder med cirkulær økonomi, så er data og transparens enormt vigtige parametre, hvis man skal kunne vise, at man rent faktisk har et cirkulært produkt. Vi har brug for data fra vores leverandører, så vi overfor vores kunder meget præcist kan vise vores produkters cirkulære kvalitet – hvilket de som sagt i højere grad stiller krav til. Problemet er blot, at kravene som oftest er udformet efter kundens egne skabeloner, forklarer Jesper Jerlang. For Danfoss betyder det i praksis, at de typisk må starte forfra med den cirkulære bevisførelse hver eneste gang, hvilket er én af årsagerne til, at Jesper Jerlang i dag deltager i arbejdet med at definere indholdet i den kommende internationale ISO-standard for Product Circularity Sheet. Et dataark, som har til formål at skabe et universelt sprog for, hvad der på tværs af sektorer og landegrænser forstås ved cirkulær økonomi. Initiativet til dataarket udspringer af en generel målsætning om

at reducere klodens CO2-udledning. Ifølge World Economic Forum (WEF) vil vi med digitale teknologier nemlig kunne reducere denne med hele 15 pct., bl.a. i sektorer som landbrug, produktion, transport og byggeri, der hører til blandt verdens helt store klimasyndere. Danmark skal tage teten, men må ikke gå enegang Som direktør i den bæredygtige emballagevirksomhed Plus Pack og med posten som formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og den cirkulære branche er Camilla Haustrup Hermansen blandt de fremmeste fanebærere, når det gælder den grønne omstilling. Hun mener ligesom Danfoss’ Jesper Jerlang og Dansk Standards Anne Holm Sjøberg, at data er en nøglekomponent, hvis der skal bygges bro og skabes et kontrolleret kredsløb, så hverken faglige, sproglige eller kulturelle forskelle spænder ben for den cirkulære omstilling. - Fødevareproducenten i Frankrig skal kunne tale med en genanvender i Tyskland, der skal kunne tale med os i Plus Pack. Men det kan vi kun, hvis vi taler samme sprog på tværs af landegrænser. Det kan vi med data, der formidler de cirkulære standarder og dermed sikrer, at vi og vores kunder er trygge ved kvaliteten og kriterierne, når vi handler med cirkulære økonomiske produkter og materialer, siger Camilla Haustrup Hermansen. I et digitaliseret land som Danmark giver det for Camilla Haustrup Hermansen god mening, at vi tager teten og definerer, hvordan og hvilke informationer data skal indeholde i de forskellige værdikæder. - Men det er vigtigt for mig at pointere, at vi, ligesom når vi udstikker standarder for cirkulær økonomi generelt, ikke må gå dansk enegang. Vi er nødt til at have øje for resten af Europa og de produktreguleringer, der kommer her. Ellers får vi ikke den skala, der skal til, hvis vi for alvor skal lykkes med at skabe et globalt cirkulært marked for materialer, produkter og services, siger Camilla Haustrup Hermansen. Og netop skalaen er essentiel, hvis potentialerne for den cirkulære omstilling for alvor skal forløses, understreger hun. Og det er også her, at internationale standarder har deres styrke som et fælles sprog, der kan skalere de grønne løsninger og udvikle det brede marked.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA Vil du vide mere om grøn digitalisering? Dansk Standard er i gang med at udvikle området. Følg med her og læs mere om, hvad der rør sig og om de redskaber, der kan hjælpe dig til at udnytte den værdi, der ligger i data i forhold til bl.a. cirkulær økonomi: www.ds.dk/groendigitalisering

Bæredygtig industri

Den digitale tvilling optimerer energiforbruget Ved at optimere energiforbruget, kan I både gøre noget godt for miljøet og bundlinjen. En stor del af CO2-udledningen fra industrivirksomheder stammer fra energi til strøm og varme i produktionen. Det samme gør en stor del af produktionsomkostningerne. Derfor bør energieffektivitet stå højt på dagsordenen. Digitale tvillinger og virtuel idriftsættelse giver f.eks. en helt unik mulighed for at afprøve kombinationer af indstillinger og teste forskellige produktionsscenarier, der i sidste ende kan resultere i energibesparelser og reduceret CO2-udledning. For energikrævende produktionsvirksomheder kan en energibesparelse på få procent betyde en afgørende forskel. Både for bundlinjen og miljøet. Læs om, hvordan vores produkter og løsninger sikrer en energieffektiv og klimavenlig produktion: www.siemens.dk/baeredygtig-industri