Industri 4.0 Berlingske

ANNONCETILLÆG

D. 23 AUGUST 2018

INTELLIGENT INDUSTRI - MED FOKUS PÅ INDUSTRI 4.0

LEDER

Helt empirisk kan vi se, at de virksomheder som investerer mest i robotter og digitalisering også er dem, der ansætter flest nye medarbejdere.”

Christian Hannibal, Digitaliseringspolitisk chef.

ER DU KLAR TIL DEN UUNDGÅELIGE REVOLUTION? Danske virksomheder har alle muligheder for at gå forrest ind i en digital fremtid. Det gælder bl.a. om at udnytte big data, intelligent automatisering, opkvalificere medarbejdere, og at skabe stærkere kunderelationer. Det skriver formand for IT-branchen, Birgitte Hass.

INTERVIEW

INTERVIEW MED

PARAPLYEN VOKSER

Industri 4.0 er ved at gå fra at være et voksende begreb til at blive virkelighed i den danske industriproduktion. Men i takt med udviklingen opstår udfordringer med sikkerheden, lyder det fra formand for Dansk Automationsselskab, Frank Faurholt.

CHRISTIAN HANNIBAL

Robotteknologi er en stor fordel for medlemmerne af DI, Dansk Industri.

Teknologien skaber vækst, innovation og flere arbejdspladser, lyder det fra fagleder for digitalisering i DI, Christian Hannibal, der dog peger på mangel på it-specialister som en udfordring.

2 - ANNONCETILLÆG

LEDER

ER DU KLAR TIL DEN

UUNDGÅELIGE REVOLUTION? Med industri 4.0 vil ikke bare erhvervslivet forandre sig men også hele samfundet. Spørgsmålet er, om du og din forretning er klar til den nye digitale verden.

D

Af Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen

er er ingen tvivl om, at vi med Industri 4.0 vil se nye forretningsideer, jobtyper og virksomheder springe frem, og der vil komme nye måder at interagere med hinanden og med maskinerne på, som vil ændre vores hverdag og kultur ganske markant.

Den engelske regering anslår f.eks., at Industri 4.0 vil give et positivt løft alene til deres produktionsvirksomheder på 445 milliarder pund og skabe omkring 175.000 nye job over en 10-årig periode. Så der er masser af potentiale i den digitale revolution, hvis man forstår at gribe de muligheder, der er i udviklingen.

Samtidig ser vi dog også både virksomheder og politikere slås med selve forandringshastigheden.

Vi ser gamle stolte virksomheder, der ender med at kaste håndklædet i ringen, fordi de ikke omstillede sig hurtigt nok, og vi ser eksempler på lovgivning, der ikke kan følge med og ender med at blive en stopklods, når førerløse biler, droner og nye deleøkonomiske forretningsideer banker på døren.

Skab vindere i stedet for tabere

Det kan desværre ikke undgås, at der vil være ofre i en hurtig forandringsproces. Men som et af de mest velfungerende og mest digitaliserede samfund i verden, har vi muligheden for at minimere tabslisten til det mindst mulige.

Vi har nemlig alle forudsætninger for at gå forrest ind i en digital fremtid, hvor alle får mulighed for at både bidrage til og drage nytte af vores fælles velfærd.

For virksomhederne handler det især om at gribe de mange forretningsmuligheder, der findes i Industri 4.0. At udnytte big data og intelligent automatisering til at opkvalificere deres medarbejdere, strømline produktionen, skabe stærkere kunderelationer, og ikke mindst finde helt nye produkter og forretningspotentialer.

Med Industri 4.0 kan vi flytte os fremad

Som samfund har vi samtidig en helt unik chance for at tage en nødvendig diskussion om, hvordan vi vil bruge Industri 4.0 til at videreføre det samfund, vi har været flere hundrede år om at bygge op.

Et samfund der har givet os verdens bedste velfærdssystem. Der har gjort os til et af verdens lykkeligste folk, et af de rigeste lande, og en af de befolkninger med størst tillid til det offentlige.

Det skal vi værne om, ved at sikre at alle drager fordel af Industri 4.0 og aktivt bidrager i debatten om, hvordan vi som borgere og erhvervsliv ønsker at agere i et digitalt demokrati.

Forhåbentligt vil dette magasin være med til at give inspiration til, hvad Industri 4.0 konkret kan bruges til i virksomhederne og samtidig give en indsigt i, hvilke muligheder og udfordringer vi står overfor som samfund.

GOD LÆSELYST!

KOLOFON Ansvarshavende redaktør HENNING ANDERSEN henning@partnermedier.dk

Layout & Produktion JULIE SONNE julie@partnermedier.dk

Journalist MICHAEL FAHLGREN michael@dtp.dk

Udgiver

Projektledelse AUGUST SCHOU august@partnermedier.dk

Redaktør JON ARSKOG jon@partnermedier.dk

Forside CHRISTIAN HANNIBAL

Distribueret i samarbejde med

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Digitalisering af produktionen

ANNONCE

er vejen til vækst

Automation har altid været en vækstmotor for produktiviteten og en væsentlig årsag til, at vores levestandard stiger år for år. Nye teknologier som IoT, analytics og robotter digitaliserer produktionen og skruer helt op for vækstpotentialet. Den tiltagende konvergens mellem automation og it skaber nye, iøjnefaldende vækstmuligheder – og danske virksomheder skal hægte sig på nu.

Danmark er stadig blandt de mest digitale lande i EU, og danske virksomheder har været gode til at udnytte første fase af digitale teknologier til at effektivisere processer i produktion og forretning.

hvilket er relativt nyt. Derudover mærker vi en øget efterspørgsel efter intelligent automation fra det traditionelle automationsmarked, som for eksempel maskinbyggerne.

Der er ingen tvivl om, at en digitalisering af hele produktionen og opbygningen af en softwarearkitektur til styring af hele produktionen har gjort det rentabelt at flytte maskinproduktion tilbage til Danmark, siger han.

Men ifølge Erhvervsstyrelsens redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017 er danske virksomheder langsommere til at adoptere anden fase af digitale teknologier som big data analytics, internet of things, robotter og kunstig intelligens. Af samme årsag er produktivitetsvæksten markant lavere i Danmark sammenlignet med andre EU-lande.

Fokus på nye forretningsmodeller Automation har til enhver tid været fundamentet i et effektivt produktionsanlæg. Med Industri 4.0, som er navnet på denne ny æra, hvor it og produktion konvergerer, accelereres hastigheden, intelligensen og udbyttet.

-Digitalisering af produktionen er utvivlsomt danske virksomheders vej til øget vækst. Men den lave produktivitetsvækst i Danmark fortæller mig, at danske virksomheder er tilbageholdende med at investere i næste bølge af teknologier og derfor har brug for at forstå, hvordan de kan omsætte nye digitale muligheder til nye forretningsmodeller. Danske virksomheder skal være trygge ved at spadsere ud i den nye digitale æra, hvor it og produktion kobles sammen, siger Michael Nielsen, administrerende direktør i Beckhoff Automation Aps.

-Når maskinerne får en stemme og kan kobles sammen med it-systemet, kan virksomheden få dyb indsigt i alle produktionsdata, forhindre flaskehalse og optimere produktionen. Et eksempel på en virksomhed, der med internet of things har skabt en helt ny forretningsmodel, er danske Carheal. Virksomheden står bag opfindelsen af mobile sprøjtekabiner, som løfter den lavautomatiserede autolakeringsbranche op i en intelligent og bæredygtig superliga, siger Michael Nielsen.

Automationsmarkedet er dog generelt i vækst i Danmark ifølge Michael Nielsen, og nye brancher dukker op på kundelisten.

-Vi oplever øget efterspørgsel efter digitale løsninger i byggeriet, vindmøllesegmentet og i fødevareindustrien,

Kabinerne, hvori skrammer og ridser hurtigt repareres, sender renere luft ud end de tager ind og indsamler data via internet of things om hver enkelt proces, så kabineejerne nemt kan overvåge og optimere arbejdet. Intelligensen i kabinen hjælper ejerne med at være på forkant og optimere i realtid, samt benchmarke på tværs af lande.

Det kommer såvel Carheal som kunderne til gode.

Ny teknologi kan være svær for automationsverdenen der ofte har en tendens til en vis konservativ tilgang til nye teknologier, der er baseret på Industri 4.0.

Men i 2018 vil udviklingen gå stærkt. De første kundecases har vist exceptionelt gode resultater. -At få data op i skyen forandrer virksomheders verden fundamentalt. Med analyser, statistik og datasammenligning på tværs kan de se deres virksomhed i en ny kontekst. De får indsigt i, nøjagtig hvor i produktionen de kan optimere, og de bliver i stand til at planlægge og forudsige udviklingen, når produktion og salg pludselig kører ud af samme spor.

Løsninger i øjenhøjde -Med cloud løsninger får virksomheder mulighed for at få produktionsdata op i skyen og kan begynde at se tendenser. Men der kan være lang vej fra en traditionel hardwareprogrammør til en programmør, der både kan hardware, software og statistisk analyse. Derfor skal det først og fremmest være nemt at anvende de nye teknologier. Små og mellemstore virksomheder har ikke nødvendigvis ressourcerne til at hyre en robotprogrammør, en softwaredesigner eller en dataanalytiker ind. Branchen må bringe løsningerne i øjenhøjde med virksomhederne, siger Michael Nielsen.

Ved at bringe højniveauprogrammering fra it-verdenen ind i automationsverdenen og give de to verdener en fælles platform, som er nem at tilgå for hvilken som helst programmør kan virksomheder ifølge Beckhoff Automation komme i gang med digitalisering af produktionen på en enkel og ressourcebesparende måde.

-Virksomheder, der går all in på en gennemarbejdet softwarearkitektur, oplever en markant besparelse. At køre al programmering, styring og drift på en intelligent softwareplatform er den eneste rigtige måde at drive en effektiv produktion, siger Michael Nielsen.

Den enkle softwarearkitektur omfatter også robotter.

PLC-programmører kan i dag programmere robotter med samme softwarebyggeklodser, som de anvender til automation. De slipper med andre ord for at programmere i flere forskellige systemer. Det skaber innovative fordele, siger han.

Et eksempel på nem robotstyring er softwarehuset Nordtec-Optomatic A/S, der har programmeret seks KUKA-robotter hos affaldsselskabet NOMI4S i Holstebro.

Alle robotter og al automation forbundet med affaldssortering programmeres på samme platform. NordtecOptomatic har optimeret tid og ressourcer og har alle data samlet ét sted. Derfor kan de i realtid se, om robotterne griber de enheder, de er programmeret til, og om alle robotter kører lige effektivt.

www.beckhoff.dk

4 - ANNONCETILLÆG

De virksomheder, som intet foretager sig i relation til Industri 4.0, de kommer slet ikke med” Frank Faurholt

PARAPLYEN

VOKSER Opfatter man Industri 4.0 som en paraply, som dækker over en lang række digitale teknologier og anvendelser, vokser paraplyen i omfang. Aldrig tidligere har mulighederne været flere og mere diversificerede.

“E Af Michael Fahlgren

fterhånden som man arbejder med begrebet Industri 4.0 vokser det helt naturligt. Industri 4.0 kaldes også for den fjerde industrielle revolution, og handler om hvordan vi bringer hele produktions- og automationsbranchen til det næste trin. Det digitale trin. På den ene side ser vi en voldsom vækst af selve begrebet. På den anden side opstår der nu endelig en masse helt konkrete tiltag, teknologier og produkter, og forretningsmodeller som kan være med til at bringe os op til Industri 4.0-stadiet,” indleder Frank Faurholt, formand for Dau – Dansk Automationsselskab.

res containerdistribution ned: installation af 4.000 nye servere med tilhørende software og en omkostning i milliardklassen. ”Man kan med en vis sikkerhed påstå, at virksomhedernes cybersikkerhed halter bagefter på produktionsgulvet. Men når vi taler om cybersikkerhed opnår man aldrig 100 pct. sikkerhed, og ingen er usårlige. Men der er meget stor fokus på industriel cybersikkerhed og netop på at anvende nogle af de kendte systematikker og værktøjer i forbindelse med OT (Operational Technology – produktionsteknologi), som har visse fællesnævnere med traditionel IT. Blandt andet måden at tænke cybersikkerhed,” påpeger Frank Faurholt.

Virksomhedernes sikkerhed halter bagefter

Industri 4.0s tre ben

I takt med at digitalisering bringes ”ned på fabriksgulvet” bringes også de mange udfordringer, som man har kendt til gennem mange år inden for kontor-IT, med. Især de meget store udfordringer med hacking og destruktiv software. Hvor de fleste virksomheder har fået nogenlunde styr på denne udfordring, hvad angår kontor-IT, kniber det mere nede på fabriksgulvet – hvor følgerne af et hackerangreb eller malware kan få uoverskuelige konsekvenser for produktionen. Se bare hvad konsekvenserne har været for Mærsk af Petya-angrebet i slutningen af juni 2017, da hackere lagde store dele af de-

Noget af det interessante ved Industri 4.0 er det fundament, som selve begrebet hviler på: Først og fremmest naturligvis et teknologiben, et kommercielt ben som bl.a. rummer forretningsstrategier, samt et politisk ben.

Sidstnævnte refererer til det tyske ophav for Industrie 4.0, som var den tyske stats koncept for at beholde og skabe nye arbejdspladser i Tyskland via massive investeringer og samarbejde mellem stat, universiteter og erhvervsliv. ”Nogle i Tyskland har tænkt god markedsføring, for pludselig blev dette koncept synonymt for alt det smarte under Industry 4.0. Nu har alle lande med respekt for sig

selv et ”Industri 4.0”-koncept. Skiftene danske statsministre har også taget Industri 4.0 til sig, og taler om industri, automation, robotteknologi og produktion som noget positivt, det gjorde man ikke før finanskrisen,” fastslår Frank Faurholt.

Op på direktionsniveau

Den tid, hvor ansvaret for digitalisering af produktionen kunne overlades til en underordnet medarbejder er for længst forbi. I dag er emnet så vigtigt for enhver produktionsvirksomheds fortsatte konkurrenceevne og måske overlevelse, at ansvaret nødvendigvis må flytte op på direktionsgangen. ”Industri 4.0 er noget man skal tage alvorligt på direktionsgangene rundt omkring.

Det skal virkelig tænkes ind i virksomhedens strategi, hvad veletablerede danske virksomheder som fx Danfoss og Grundfos for længst har gjort, og er en kommunikeret del af deres strategiplan. Rigtigt mange danske virksomheder tager det alvorligt, og her er det ikke blot tekst på hjemmesiden eller i en PowerPoint-præsentation. Men noget man foretager massive investeringer i, og foretager organisationsmæssige ændringer for at gennemføre. Aktuelt ser jeg at teknologier som Cloud og IoT (Internet of Things) nu kommer rullende for alvor med konkrete produkter, der kan bruges industrielt. Så det er nu det sker,” fremhæver Frank Faurholt.

Industri 4.0 er en mulighed for at bruge nogle nye teknologier, forretningsmuligheder og forretningsmodeller til at sikre sig at danske virksomheder også i morgen samt på længere sigt er konkurrencedygtige globalt set” Frank Faurholt

ANNONCETILLÆG - 5

SPONSERET INDHOLD

KUNDERNE SKAL KUNNE FOKUSERE PÅ DERES FORRETNING Gasser og væsker: Gennem 70 år har Bürkert leveret løsninger til procesindustrien verden over. Med et stort markeds- og applikationskendskab har virksomheden i de senere år i stadigt større omfang hjulpet kunderne med rådgivning og udvikling af komplette systemløsninger til måling, styring og regulering af gasser og væsker. Virksomheden er dermed gået fra udelukkende at være komponentleverandør til også at levere individuelle systemløsninger.

D

Tekst: Jon Arskog

anske virksomheder arbejder konstant på at optimere produkter og produktionsprocesser for at opnå konkurrencemæssige fordele. Procesautomation er svaret, men den øvelse er kompleks, da den skal tilpasses bestemte industrier og segmenter, og overholde lovmæssige standarder og dokumentationskrav.

Med sine mange år på markedet har Bürkert opbygget en væsentlig ekspertise inden for procesautomationens udfordringer og det på mange forskellige industriområder. Det gælder på det lovgivningsmæssige plan, såvel som i udviklingen af innovative løsninger. Således arbejder Systems Application Manager hos Bürkert, Anders Kjøngerskov, og kolleger løbende på at hjælpe kunder i procesindustrien med at optimere produktionen, og i stigende grad er der tale om komplette systemløsninger. ”I mange områder af industrien oplever vi, at et stigende antal virksomheder søger support til de opgaver, der ikke ligger indenfor deres kernekompetencer. Det gælder maskinbyggere, der designer og producerer specielt udstyr, og det gælder også inden for den farmaceutiske industri eller fødevareindustrien, hvor udstyr til måling og håndtering af gasser og væsker ikke nødvendigvis er deres kerneforretning. Deres styrke er ofte selve processen, og ikke det at bygge de tekniske løsninger. Derfor har vi specialiseret os i at hjælpe kunderne med hele systemløsninger eller delløsninger, fremfor

udelukkende at sælge komponenter. Kunderne skal kunne fokusere på deres kerneområde, deres forretning,” fortæller Anders Kjøngerskov.

Det skal være nemt

”For mange af vores kunder er det vigtigt, at de ikke behøver at besidde specialviden om de enkelte elementer i løsningen, men kan nøjes med at trykke på start-knappen.

Det skal være driftssikkert, nemt at arbejde med, nemt at vedligeholde og servicere, og så skal det være muligt at skalere. Det stiller naturligvis store krav til os om at kende kunden og kundens processer indgående.

Derfor ser vi os også mere som en samarbejdspartner, end som en leverandør,” siger Anders Kjøngerskov.

Forud for hvert projekt sker således et stort analysearbejde med afdækning af opgavens omfang, de tekniske udfordringer, kundens forventninger, mulige fordele og den samlede økonomi for projektet. Kundens konkurrencesituation er også en faktor, forklarer Anders Kjøngerskov: ”Kundens udfordringer er vores udfordringer, og hvis vi kan se, hvor konkurrenterne høster fordele, så kan vi bedre hjælpe vores kunde. Så det vi gør er, at vi simpelthen går ind og analyserer på totalbilledet for at kunne hjælpe kunden på bedste vis.”

International organisation bakker op

Selvom systemløsningerne fortrinsvis udvikles og fremstilles i Bürkerts danske afdeling og hos danske underleverandører,

Kundens udfordringer er vores udfordringer, og hvis vi kan se, hvor konkurrenterne høster fordele, så kan vi bedre hjælpe vores kunde.”

Anders Kjøngerskov

så trækker Bürkert Danmark også på sin internationale organisation. Det er dels fra systemhuset i Tyskland, og dels fra de øvrige 36 datterselskaber verden over. Det giver ikke kun fordele for danske eksportvirksomheder, der kan serviceres direkte på de pågældende markeder, men også fordele i forhold til at udvikle løsninger til virksomheder herhjemme med gennemprøvet teknologi og inspiration fra løsninger, der er udviklet i andre lande. ”Vi er jo en stor tysk koncern, og det giver os en masse fordele. Vi kan udnytte teknologier og løsninger på tværs af landene i tilpasset form og i flere forskellige segmenter. Det gør det muligt at imødekomme kundernes ønsker og behov hurtigt og effektivt, men selvfølgelig med respekt for fortrolig-

hedsaspekter. Vi er meget opmærksomme på fortroligheden omkring kunders teknologi, og i de tilfælde, hvor vi udvikler specifikt til en kunde, forbliver løsningen naturligvis kundens ejendom,” siger Anders Kjøngerskov, der også peger på, at Bürkerts internationale organisation giver mulighed for produktion af løsninger i stor skala og i store serier. ”Vi dækker dermed behovet hos en bred vifte af kunder, der har brug for specialløsninger indenfor måling og håndtering af væsker og gasser i et stærkt konkurrencepræget marked. Vi har naturligvis også fokus på Industri 4.0 og har optimeret og udviklet en række af vores produkter, så vi kan levere systemløsninger til fremtidens industri.”

6 - ANNONCETILLÆG

JUHUU

ROBOTTERNE KOMMER!

Interview. Robotteknologi er en nærmest integreret del af Industri 4.0, og for medlemmerne af DI, Dansk Industri, er robotter en meget stor fordel, der i stedet for at koste arbejdspladser skaber både vækst og innovation. En udfordring er dog, at der i de kommende år vil være mangel på IT-specialister, lyder det fra Christian Hannibal, Digitaliseringspolitisk chef

Af Michael Fahlgren

FAKTA

“G

DI repræsenterer alle typer og størrelser af virksomheder – fra enmandsvirksomheden til koncerner som Grundfos og Danfoss – og repræsenterer godt 10.000 virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet.

rundlæggende handler Industri 4.0 om at tænke sin produktionsvirksomhed ind i en digital tidsalder – afhængig af virksomhed. For et par år siden, da vi begyndte at tale om Industri 4.0, var der meget større usikkerhed om, hvorvidt digitalisering nu også kunne anvendes i de enkelte virksomheder. Producerer man eksempelvis sække, kan det være svært at se, hvordan digitalisering kan bringes ind i et sådant produkt. Måske kan en sæk ikke digitaliseres, men måden den produceres og distribueres kan måske effektiviseres med digitale værktøjer og hjælpemidler,” påpeger fagleder for digitalisering i DI, Christian Hannibal.

Ændrede forretningsmodeller

Han påpeger, at det i forbindelse med indføring af Industri 4.0 – og altså digitalisering i

produktionen – nogle gange kan være formålstjenstligt at ændre selve forretningsmodellen. ”Tager vi eksemplet med en sækkeproducent kan der måske indbygges forskellige sensorer i sækken, eller man kan gå fra at sælge sække til at sælge opbevaring, og selve sækken kan produceres af robotter, som passes af medarbejderne. Alt er dele af Industri 4.0. Man producerer måske præcist de samme produkter, men man producerer dem smartere og hurtigere. Måske omsætter man flere, fordi lagersystemerne og afsætningskanalerne også er blevet digitaliseret. Måske udvikler man selve produktet, fx ved at tilføje intelligens,” uddyber Christian Hannibal.

Danmark er et smørhul for Industri 4.0

Når processer og produktionsmetoder skal digitaliseres, er Danmark ikke det værste land at befinde sig i. Ikke alene er store dele

af befolkningen særdeles veluddannet inden for tekniske områder af betydning for digitaliseringen af den industrielle produktion, men også vores uddannelsesinstitutioner er i den grad klædt på til at tilbyde uddannelser inden for disse områder på et meget højt niveau. ”Danmark er af EU kåret til EU’s bedste digitale land flere år i træk. Vi er et fantastisk godt land med hensyn til gode netforbindelser, en befolkning, der godt kan lide teknologi og en offentlig sektor, som er kåret til verdens bedste mht. digitalisering. Det er absolut et rigtig godt sted at være, omend vi stadigvæk har udfordringer, eksempelvis i form af at tiltrække tilstrækkeligt mange kompetencer. Og konkurrencen er uhyre hård, fordi mange andre virksomheder også har givet deres forretning en saltvandsindsprøjtning i form af digitalisering,” fastslår Christian Hannibal.

ANNONCETILLÆG - 7

Medarbejdermangel den største udfordring

På trods af de mange gode uddannelsestilbud og beskæftigelsespotentialet indenfor området, tegner der sig dog en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ifølge regeringens egne tal kommer Danmark til at mangle 20.000 IT-specialister i 2030, men allerede nu står mange virksomheder og råber efter kvalificeret arbejdskraft. ”Det er et meget reelt problem. For når vi har så mange virksomheder, der egentlig gerne vil tage et skridt op ad den digitale stige, men faktisk mangler de rette medarbejdere, så kan de måske fortsætte med at fremstille det samme produkt, på den samme måde som de hele tiden har gjort, men det er ikke så sjovt, når konkurrenterne i andre lande har muligheden for at tage skridtet videre. Det er den sikre vej til at miste konkurrenceevne og markedsandele,” siger Christian Hannibal.

Blandt andet af den grund har DI foreslået regeringen at skabe et digitalt løft: ”DI har foreslået, at regeringen og Folketinget lancerer en national handlingsplan for at løfte de digitale kompetencer fra første skoledag til sidste dag på arbejdsmarkedet.”

Industri 4.0 bevarer danske arbejdspladser

I industrirobotternes barndom lød parolen, at nu kommer robotterne, så ryger jobbene. Virkeligheden har vist sig at være noget anderledes, idet danske produktionsvirksomheder, som har automatiseret med robotteknologi og digitalisering, har oplevet en nettotilgang af nye medarbejdere, og de eksisterende har fået et mere meningsfyldt arbejde – ofte efter en efteruddannelse, som klæder dem på til de ændrede arbejdsforhold. ”Helt empirisk kan vi se, at de virksomheder som investerer mest i robotter og digitalisering også er dem, der ansætter flest nye medarbejdere, ganske vist med andre uddannelser end tidligere. For med stigende ordreindgang skal der også bruges flere medarbejdere,” slutter Christian Hannibal.

Shutterstock

DI har foreslået, at regeringen og Folketinget lancerer en national handlingsplan for at løfte de digitale kompetencer fra første skoledag til sidste dag på arbejdsmarkedet” Christian Hannibal

5 MILLIONER SKAL TRÆKKE TALENTER OVER ATLANTEN

FAKTA

Med fem millioner kroner fra Industriens Fond i ryggen etablerer DI nu et landesamarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston. Det skal knytte dansk erhvervsliv tættere til MIT ved at tiltrække studerende til praktikforløb i danske virksomheder, bygge netværk og markedsføre Danmark som karrieredestination. Dansk Industri har været initiativtager til programmet og vil stå for driften af landesamarbejdet. MIT ansætter en programleder, der skal varetage danske virksomheders

Det er DIs vision, at Danmark skal være verdens bedste land at etablere og drive virksomhed i – hvad enten det drejer sig om iværksættere, der skal finde fodfæste, danske virksomheder, der skal vokse og erobre eksportmarkeder eller udenlandske virksomheder, der skal udvide forretningen i Danmarkt.

interesser på MIT og drive aktiviteter, som markedsfører dansk erhvervsliv og dets styrker over for universitets studerende og fakultetsmedlemmer. ”Vi ser stor værdi i samarbejdet og muligheden for at forbinde MIT-studerende tættere til dansk erhvervsliv. Vi håber, at vi gennem dette samarbejde kan fortsætte med at styrke relationen mellem MIT og Danmark,” siger Richard Lester, Associate Provost for International Activities ved MIT.

8 - ANNONCETILLÆG

SPONSERET INDHOLD

MED INDUSTRI 4.0 KAN VI GØRE VORES KUNDER ENDNU BEDRE Lagerrobotvirksomheden EffiMats direktør Jørgen Flemming spår, at implementeringen af Industri 4.0 og big data vil give bedre mulighed for at sikre kundernes drift. Det er da også tankerne bag et pilotprojekt i virksomheden, hvor lagermaskinerne hos kunderne automatisk giver melding, hvis der er noget der kan indikere forestående driftsfejl.

“F Af Jon Arskog

or fem, måske 10 år tid siden ringede vores kunder, når der var problemer med deres anlæg. Så sendte vi en servicetekniker afsted for at reparere anlægget. Kundens produktion gik måske i mellemtiden helt i stå, og kunden fik så i værste fald oveni det en regning for kørsel og teknikerbesøg. I dag kan vi logge direkte på maskinen og kontrollere og måske udbedre fejl på distancen.

Men hvis vi taler rigtig Industri 4.0, så vil vi kunne få meldinger på forkant ud fra mønstre, rystelser og bevægelser, og dermed inden uheldet egentlig er ude udbedre fejl, der kan føre til driftsstop. Vi vil kunne gå fra ’preventive maintenance’ til ’predictive maintenance’.”

Sådan forklarer Jørgen Flemming, der er direktør for og stifter af den danske lagerrobotvirksomhed EffiMat, perspektiverne for Industri 4.0 i hans del af industrien, men ikke mindst det pilotprojekt virksomheden er halvvejs igennem i samarbejde med to store kunder. ”Vi er i fuld gang med Industri 4.0. Det har vores store tyske kunder for længst krævet. Så i dag laver vi maskiner, der er helt integreret i automatiseret produktion og distribution. Al software kører på Industribus-systemer, så vi kan gå ind og kommunikere med hver en sensor og motor hos en hvilken som helst af vores kunder verden over. Det kræver et opkald, hvor vi anmoder om adgang via VPN. Udfordringen på sigt bliver, hvordan vi kan og må trække informationen ud af vores kunders produktionssystemer automatisk og bruge den til gavn for dem selv og os. Det kræver det rigtige setup og software med 100 pct. sikker dataopsamling i ’skyen’, men det er vi i fuld gang med at finde ud af,” forklarer Jørgen Flemming.

Oplæring og salg gennem Augmented Reality

Jørgen Flemming forestiller sig også andre fordele end de rent driftsoptimeringsmæssige: ”Hvorfor skrive tykke manualer til betjening af maskinerne? Hvorfor kan det ikke være noget virtuelt på maskinerne, så denne uges operatør får mulighed for at huske, hvordan man betjener maskinen og ikke forårsager fejl i produktionen. Eller forestil dig, at du er fabriksejer, kan tage en AR-brille på og se hvordan vores maskiner ville passe ind i produktionen. Det kunne vise optimeringspotentialerne og hvordan man kunne planlægge produktio-

nen. De tekniske løsninger findes allerede derude, det er mere det som fabrikant at kunne få dem tilpasset området,” siger han.

Industri 4.0 er lige om hjørnet

For Jørgen Flemming er Industri 4.0 den vej det går - og fremtiden er tættere på, end vi tror. ”Industri 4.0 er selvfølgelig svært sådan lige at definere.

Nogle kalder det for det ene og nogle for noget andet, men det er jo spørgsmålet om, hvad de her teknologier såsom vision, sensorer og big data forbundet via internettet kan give os af fordele på industrisiden. For Tesla er det muligt i dag at konstatere fejl i deres kunders bilers styresystemer og opdatere dem over natten. Hvad kan vi ellers bruge det til i industrien? Jeg tænker, hvad nu hvis vi kan se på nogle parametre, at en kunde gør det ringere end andre? Der vil vi jo kunne spille vores kunder bedre. Det er jo det vi alle er interesserede i,” siger han og peger på, at håndtering af data og at kunne omsætte det til brugbar viden i industrien kan blive et helt nyt forretningsben i en virksomhed som hans.

“Industri 4.0 er ikke bare et buzzword.

Det er driftsoptimering og nye måder at uddanne medarbejdere på, men det kan blive til salg af alle mulige data og serviceydelser baseret på big data,” siger han.

Fuldt automatiseret produktion er på vej

De største perspektiver for kunderne er dog umiddelbart potentialet for at indføre fuldautomatisk produktion. ”De mobile robotter har jo fået en helt anden integreret rolle i produktionerne rundt omkring. For femten år siden kørte de rundt efter en streg i gulvet. I dag er de alle steder og har mange steder afløst de produktionsmedarbejdere, der stod foran maskinerne. Fabrikkerne efterspørger allerede de fuldt automatiserede løsninger, hvor det er vores robotter der plukker fra vores lagersystemer. Det handler om pluk-sikkerheden, men også tiden det tager og kan vi få det hele til at spille sammen på datasiden, så er Industri 4.0 virkelighed før vi tror det.”

FAKTA Den danske virksomhed EffiMat producerer automatiske og fleksible lagerløsninger, der sælges på de væsentligste industrielle markeder verden over. Navnet stammer fra virksomhedens nøgleprodukt, EffiMat, der er et fuldautomatisk lagersystem, der kan integreres med en lagerrobot.

Systemet kan integreres med kundens produktionssystem, og kan hurtigt levere komponenter til forskellige faser i en produktion.

ANNONCETILLÆG - 9

SPONSERET INDHOLD

DATAOPTIMERET PRODUKTION Industri 4.0 har taget digitaliseringen med ud i produktionen og robotterne med ind på kontorerne. Det er også tilfældet hos leverandøren Ib Andresen Industri.

A

Af Michael Fahlgren

utomation har historisk set været lidt af en udfordring, når man arbejder som leverandør uden eget produktkatalog. Problemstillingen har typisk været: hvad udstyret skal optimeres til?

Leverandørens verden er en omskiftelig én, hvor eksisterende produkter hurtigt fases ud, og nye lynhurtigt kommer til. Automationsløsninger, som er tilpasset et bestemt produkt, har derfor en forholdsvis kort levetid.

Dilemmaet for en underleverandør har altid været at finde en teknologisk løsning, som både fungerer optimalt til de produkter som aktuelt produceres, men også kan håndtere de produkter, som måtte komme. Og tendensen hos kunderne er mindre volumener fordelt på flere varenumre end tidligere.

Nye muligheder med robotteknologi Med udvikling af robotteknologi i kombination med Industri 4.0 har leverandører fået nye muligheder, som i de rette hænder kan give en række fordele og løse de føromtalte udfordringer.

Og de rette hænder har de hos leverandøren af løsninger i stål Ib Andresen Industri, der lige siden civilingeniør Ib Andresen etablerede virksomheden i 1967 har haft stor fokus på at følge den teknologiske udvikling. ”Udviklingen har taget fart de sidste 4-5 år, og vi har derfor brugt mange ressourcer på ny teknologi, nye maskiner og robotudstyr, hvor fællesnævneren har været automation. Automationen er egentligt ikke det banebrydende. Det banebrydende er deri-

mod, at maskiner og robotter kan ’kommunikere’,” fortæller Lars H. Pedersen, chef for PTA, produktionsteknisk afdeling, hos Ib Andresen Industri, og tilføjer: ”De kan derfor fodre os med data, som vi tidligere ikke havde adgang til. Det betyder, at vi i større omfang kan komme problemer i forkøbet, hvilket i sidste ende øger vores kapacitet, da maskinerne får færre stop. Vores fokus som medarbejdere er groft sagt gået fra at indsamle data til i stedet for at analysere data.”

Samarbejde mellem medarbejder og teknologi

Et af de områder, hvor teknologien har spillet en væsentlig rolle hos Ib Andresen Industri er ved indkøring af nye produkter. ”Vi er i gang med at udvikle et intuitivt robotstyringsinterface, så operatørerne selv kan opsætte og ændre programmer uden at skulle trække på programmører,” fortæller Jakob Kejser, projektleder for digitaliseringsprojekter hos Ib Andresen Industri. Han fortsætter: ”Det er blandt andet sådanne nye muligheder, der har været medvirkende til at reducere vores indkøringstider og dermed øge vores fleksibilitet.”

Teknologi knytter afdelingerne sammen

Hos Ib Andresen Industri har de flere projekter kørende, som har til formål at knytte afdelingerne tættere sammen ved brug af ny teknologi. Det kræver digitalisering af infor-

mationsflowet, så der bruges så få manuelle ressourcer i forløbet fra ordreforespørgsel til fakturering, som muligt. ”Det reducerer vores gennemløbstid, og gør os samtidig mere konkurrencedygtige,” forklarer Lars H. Pedersen.

Til det bliver bl.a. kontorrobotter benyttet hos Ib Andresen Industri. Det er ikke en robot i klassisk forstand, men et stykke software, som kan overtage ensartede opgaver. ”Og de har netop den ønskede effekt på vores daglige arbejde med data, hvor mere fokus er på analyse.”

Strategien støtter op om udviklingen

Ved offentliggørelsen af Ib Andresen Industris seneste årsregnskab (2016/17) bekendtgjorde virksomheden, at de over de næste par år ville investere et trecifret millionbeløb i øget kapacitet, automatisering og digitalisering. Alle dele er centrale punkter i strategien. ”Vi har senest underskrevet en købsaftale på en ny profilvalselinje og så har vi indkørt en ny fiberlaserskærer, en ny kantbukkemaskine med robot og en ny svejsecelle – også med robot. Alle sammen med den nyeste teknologi, så der er handling bag ordene,” slutter Lars H. Pedersen.

HAR DU STYR PÅ CYBERTRUSLEN IMOD DINE PRODUKTIONSMILJØER? - SecuriOT kan hjælpe!

SECURIOT’S RÅDGIVNING TAGER UDGANGSPUNKT I DIN PRODUKTION OG DE TILHØRENDE SYSTEMER I skal kunne levere varer og ydelser til jeres kunder, ellers kommer der ingen penge i kassen. Samtidig skal I have det rette sikkerhedsniveau på plads, ellers kan produktionen også gå i stå.

Vores ambition er hjælpe med at forbedre sikkerheden i produktionsvirksomheder ud fra de risici og muligheder, som I står overfor med f.eks. ”Industri 4.0”.

SecuriOTs udgangspunkt er produktionssystemer og -automation med Novotek Group i ryggen.

√ Vi skaber ”visibilitet” og ”awareness” om sikkerhed ift. Industri 4.0 √ Vi rådgiver og vejleder jer om sikkerhed i produktionsmiljøer med en pragmatisk tilgang √ Vi leverer løsninger og services som højner sikkerheden i jeres produktionsmiljøer

HVORFOR NOZOMI NETWORKS? Stort overblik med høj detaljeringsgrad √ Automatisk og detaljeret ”asset view” √ Netværksvisualisering og overvågning

NOZOMI NETWORKS – DEN FØRENDE SIKKERHEDSTEKNOLOGI I PRODUKTIONSSYSTEMER SecuriOT har indgået et strategisk partnerskab med Nozomi Networks, som bidrager med avanceret teknologi til at skabe den nødvendige visibilitet og skaber bindingen imellem IT-sikkerhed og produktionssikkerheden.

Detektering af trusler imod ICS-systemerne √ Detektering af unormale adfærdsmønstre og sårbarheder √ Avanceret korrelation om hændelser og alarmer Global erfaring og viden om IT/OT ”Convergens” √ Multinationale implementeringer √ Nem integration imellem IT og produktionssystemer

SECURIOT APS | SKOLEBAKKEN 20 | 8700 HORSENS | +45 70 27 66 88 WWW.SECURIOT.DK | SALG@SECURIOT.DK |

WWW.LINKEDIN.COM/COMPANY/SECURIOTDK

ANNONCETILLÆG - 11

SPONSERET INDHOLD

INDUSTRI 4.0:

ER VI KLAR PÅ SIKKERHEDSFRONTEN? Med den digitale udvikling er der opstået nye muligheder for besparelser og effektiviseringer inden for produktionssystemer.

Potentialerne er store, men den kritiske infrastruktur er sårbar, lyder det fra Jørgen Hartig fra SecuriOT, der er eksperter i cyber-sikkerhed.

S

Af Jon Arskog

pørgsmålet om sikkerhed i en internetopkoblet produktion er presserende. Med det store fokus, der er på Industri 4.0 og de fordele, man kan høste i produktionerne hos hel- eller delproducenter, er der nemlig en risiko for, at sikkerhedsaspekterne ikke tages alvorligt nok. Det mener direktør og ekspert i cyber-sikkerhed hos virksomheden SecuriOT, Jørgen Hartig, der til daglig hjælper danske virksomheder indenfor mange forskellige industrier med arbejdet og processerne omkring IT- og OT Sikkerhed. ”Med mine mange års erfaring inden for IT-sikkerhed, spørger jeg mig selv, om vi som samfund er ved at gentage nogle af de fejl, vi gjorde - og fortsat gør på IT-siden, hvor digitalisering af ’alt’ kører derudaf? Er vi drevet så meget af potentialerne med robotter, avancerede måleudstyr og ’big data’ analyser, at vi rent faktisk glemmer de sår-

SAMFUNDET SKAL: Tage lære af vores succeser og fejl i forhold til teknologiens anvendelse på IT-siden.

Anerkende at kritisk infrastruktur er et yndet mål for vores fjender og det kan ramme os hårdt.

Være bevidste om, at Industri4.0 åbner for en række risici.

barheder, som vi åbner i vores samfund,” siger Jørgen Hartig, der har arbejdet med IT-sikkerhed siden 1997.

Industri 4.0 er et kvantespring for industrien

”Industri 4.0 er et kvantespring for, hvordan teknologien udnyttes: Flere automationer, flere integrationer af udstyr, anvendelse af kunstig intelligens og samkøring af række data i f.eks. cloud teknologier. Alt sammen vil gøre os i stand til at træffe effektive beslutninger. Industri 4.0 åbner grundlæggende op for en ny forretningsmodel for virksomheder og for vores samfund,” siger Jørgen Hartig, men peger på, at ophævelsen af den hidtidige hermetiske adskillelse mellem produktionssystemer (OT) og IT nødvendigvis må medføre en markant opgradering på sikkerhedsfronten: ”Det er en af de første og største erkendelser, som vi skal se i øjnene, men det

stiller nogle store krav til vores adfærd og tilgange til sikkerhed. Vi skal forstå truslerne og de risici, som opstår, og ikke være forblændet af de mange muligheder”.

”Det går jo nok”

Ifølge Jørgen Hartig handler det ikke om en ’strategisk beslutning’ om bedre sikkerhed på politisk eller ledelsesniveau, og holder regeringens udspil om ’National strategi for cyber- og informationssikkerhed’ op som et skræmmebillede. ”Det skal udmøntes i forandringer på mange niveauer og hos flere aktører. Lige fra overordnede trussels- og risikovurderinger af ledelsen til udskiftning eller patchning af gammelt udstyr imod sårbarheder og endeligt et nyt adfærdskodeks, som gør op med holdningen: ”Det går jo nok..”, men det gør det bare ikke i længden.

Lige nu kører vi i bil i regnvejr med 120 km/t – uden vinduesviskerne tændt. Vi ved

VIRKSOMHEDERNE SKAL:

PRODUCENTEN SKAL:

Fokusere på synlighed om risici i produktionen

Sikre at softwareudviklinger og integrationer også indeholder sikkerhedsfeatures.

Etablere et tættere samarbejde imellem produktion og IT er et ’must’. I kan ikke undvære hinanden.

Være bevidste om, at Investeringen i sikkerhed i OT-miljøer er andet end ’tilgængelighed’.

Sørge for at hardware har indbygget sikkerhedsfunktioner.

Løbende vedligeholde og supportere nyt og gammelt udstyr imod nye trusler.

Ifølge SecuriOT, der blandt andet arbejder med cyber-sikkerhed i produktionsanlæg bør samfund, virksomheder og producenter af produktionsudstyr stille krav til hinanden, inden Industri 4.0 føres ud i livet.

SecuriOT er en del af Novotek-koncernen.

simpelthen ikke, hvad der rammer os, for vi er ganske enkelt ikke ordentligt forberedt,” siger Jørgen Hartig, der ofte kommer ud til virksomheder og oplever, at sikkerheden i automatiseringssystemer ofte er sat til side med forældede systemer, fejlagtigt forbundne netværk, usikre adgange, ingen eksisterende OT-politikker eller OT-procedurer.

Han opfordrer derfor virksomhederne til at tage sikkerheden mere alvorligt – også selvom det koster: ”Faktum er at sikkerhed koster og sikkerhed kræver adfærdsforandringer, og det skal vi være bevidste om, for konsekvenserne er større end vi tror. Vi skal bruge den teknologiske udvikling til at gøre vores samfund mere effektivt og producere varer til konkurrencedygtige priser, men vi skal tænke over, hvordan vi udnytter disse muligheder - uden at blotte os selv for de sårbarheder, som åbner sig med Industri 4.0.”

ANNONCETILLÆG - 13

SPONSERET INDHOLD

VIRKSOMHEDER FÅR HJÆLP TIL

INNOVATION MED 3D PRINT

Med 3D-print er det siden 1990’erne blevet lettere at komme i gang med produktudviklingen. Siden da er kvalitet og materialer blevet markant bedre, men her på tærsklen til den fjerde industrialder – og i mange år frem – vil fokus fortsat være på at skabe innovation.

3D Af Jon Arskog

-print er ikke nyt.

Teknologien slog igennem i midthalvfemserne, hvor blandt andet underleverandøren Damvig 3D Printed Solutions blev til. Med 3D print kunne virksomheder, der blandt andet fremstillede sprøjtestøbte emner, såsom høreapparater, laboratorieudstyr eller elektronik, bedre udvikle og tilpasse deres emner, da man med 3D-print hurtigt kunne stå med et relativt billigt emne i hånden. På den måde er 3D-print blevet ’goto’ teknologien, når prototyper i plast eller kompositmateriale skal udvikles, de første serier produceres, eller når produktionen er begrænset.

Det forklarer direktør og medstifter af Damvig 3D Printed Solutions, Jesper Damvig, der har været med siden 1995 og i dag med kunder i ind- og udland er en væsentlig stemme i debatten om fremtiden for 3D-print.

Han mener, at 3D-printteknologien har en stor fremtid, ikke mindst i lyset af det store fokus på Industri 4.0, men ifølge ham er debatten lidt for begejstret. ”Siden 1990erne har 3D-print – også kendt som rapid prototyping eller additive manufacturing - undergået en gevaldig udvikling. Ingen tvivl om det. Fra at være et

Damvig A/S er stiftet og ejet af søskendeparret Jesper Damvig og Susanne Damvig i 1995

udviklingsværktøj indgår 3D-print nu i stigende grad i bredere serieproduktion. Men det er nok en meget positiv udgave af fakta.

Udviklingen har langsomt drejet sig fra stort set kun at være produktion af prototyper til produktionsemner. I år er ca. 30 pct. af vores produktion egentlige produktionsemner, resten er prototyper eller 0-serier, som lige testes af. Det skyldes, at teknologien er blevet forfinet, materialerne er blevet bedre og at flere har fået øjnene op for det. Men der er altså ikke sket kvantespring, som man nogle gange kan få indtrykket af, når man følger debatten,” forklarer Jesper Damvig.

Store potentialer i Industri 4.0

Jesper Damvig forstår dog godt den gode stemning omkring de potentialer, der er i kombinationen af Industri 4.0 og 3D-print, for de er spændende. ”Vi får en mere strømlinet produktion i en bedre og mere ensartet kvalitet. Men ikke mindst får vi mulighed for at give bedre feedback til producenten, og for at korrigere i realtid i produktionen, men vi er endnu et stykke derfra,” siger Jesper Damvig.

Det skyldes ikke mindst de barrierer, der er for 3D-print teknologien i sig selv, fremhæver han og peger på en af de førende eksperter på området, Terry Wohlers, der udover at beskrive de positive aspekter i en 350

siders årlig analyse af den globale tilstand for additive manufacturing, også har kigget på barriererne.

Kulturen er den største barriere

Ifølge Terry Wohlers er der fem afgørende barrierer: 1. Prisen; trods faldende priser på maskiner og materiel, er priserne stadig høje. 2. Totalomkostningerne pr. enhed; Hvis maskinernes belægningsprocent er lav, bliver stykprisen høj, og dermed kan incitamentet til at benytte teknologien i en bredere produktion blive lille. 3. Outputtet; produktionshastigheden er lille, hvilket er en udfordring for en stor og rentabel industriel produktion. 4. Kvalitet; her peger Jesper Damvig på, at der, i takt med at mulighederne bliver mere avancerede, ingen garanti er for, at produktet kvalitetsmæssigt holder, hvad det lover. 5. Udfordringen med at forandre produktionskulturen i en virksomhed.

Fastlåste mindsets kan bremse udbredelsen af produktionsformen.

Det er den sidste af disse fem, Terry Wohlers identificerer som den største – og det er Jesper Damvig helt enig i.

Vi er Industri 4.0” ”I princippet er vi allerede Industri 4.0. Vi er 100 pct. digitale i alt fra datamodtagelse,

databehandling og fodring af produktionen med data, men vi er ikke big data og ’evaluation of return’. Det vi mangler er, at kunderne er med på det, men jeg tror ikke, at de magter, eller af sikkerhedsmæssige grunde ønsker at integrere det i deres systemer. Men vi kan allerede nu godt håndtere det, hvis kunderne er med på det,” siger han og tilføjer: ”Når det er sagt, så har vi kunder der kører ekstremt digitalt. De har systemer, der selv sender ordrer ud. Så der er ingen tvivl om workflows’ne rundt omkring er stærkt digitaliseret og bare mangler det sidste.”

Men hvor industrien måske holder lidt igen, så ser det anderledes ud i det forbrugerrettede univers, hvor customiseringsbølgen kan være det, der i de kommende år skaber vækst hos 3D-print leverandørerne. ”Bilmærket Mini tilbyder styling med blandt andet eget navn på; Adidas, at man kan designe sin egen gummisko, og flere brilleproducenter scanner kundernes ansigt og skræddersyr en brille både form og design. Men mest interessant er nok høreapparatproducenten Widex Camisha, der siden sluthalvfemserne har tilbudt skræddersyede in-ear høreapparater. Det er med denne ’customizing’, at teknologien har fået sin helt store berettigelse, og hvor udviklingen bliver størst i de kommende år, tror jeg.”

14 - ANNONCETILLÆG

IOT, EDGE OG CLOUD

BLIVER DET NÆSTE INDEN FOR INDUSTRI 4.0 Når man kombinerer Internet of Things, IoT, med cloudteknologier får man nogle muligheder, som de traditionelle teknologier ikke kan i samme omfang: at indsamle og bearbejde produktionsdata fra steder, hvor det ellers ville være meget vanskeligt.

“I

Tekst: Michael Fahlgren

ndustrial IoT er en ny teknologi, og en måde at tænke på, som åbner op for en masse spændende muligheder. Det er en teknologi, der udfordrer de nuværende IT- og OT-strukturer (driftsteknologier). I dagens virksomheder har man brugt rigtig megen tid på at optimere automations- og kommunikationsstrukturen, hvilke IT-værktøjer skal man anvende, hvordan er netværket opbygget og hvad er interfacet er mellem IT og OT. Både i forhold til ydeevne og IT-sikkerhed. Det giver robuste systemer, som det kan være vanskeligt at ændre. Så kommer IoT, hvor man bare ’lige’ sætter en eller anden smart dims på maskinen, og så kan man alt muligt i skyen. Det er dejligt nemt i første omgang – men udfordringen ligger i at man også åbner den berømte ladeport ind til virksomheden,” forklarer Frank Faurholt, som er formand for DAu (Dansk Automationsselskab).

Skaber nemt parallelnetværk

Tænker man sig ikke ret grundigt om, får man lynhurtigt etableret et parallelt datanetværk, som udveksler data helt uden om virksomhedens etablerede og sikrede Ethernet-baserede netværk. En situation, der bør få sveden frem på enhver IT-chefs pande og give vedkommende søvnlæse nætter. ”Det kan give udfordringer med hensyn til virksomhedens systemarkitektur, at man pludseligt har et netværk, der kører parallelt med det etablerede, hvad er det for nogle data, som flyder igennem det, og hvad bruges de til? I denne sammenhæng er IoT meget spændende og kan være med til at udfordre den måde vi tænker på i dag,” siger Frank Faurholt.

IoT bygger på samme koncept, men i højere grad tilpasset industriens krav til robusthed og sikkerhed. ”Det typiske argument har noget med brugervenlighed at gøre: ”Nu sætter vi denne lille dims på vandrøret, og så kan brugeren selv følge sit forbrug på Internettet,” siger man. Og det er supergodt i forbrugersegmentet. Industriel IoT handler om at tage det bedste fra begge verdener: lige fra at den anvendte hardware er industriegnet, at den vedligeholdelsesmæssigt er egnet til at indgå i virksomhedens vedligeholdelsesprocedurer, at den er driftssikker og at den kan integreres i OT-verdenen og understøtter automationsstrategier,” forklarer Frank Faurholt.

IoT rummer også risici

Edge Computing som platform

Ved industriel implementering af IoT er man nødt til at vurdere de risici, der vil være ved brug af de påtænkte enheder.

Imidlertid kan der være hjælp på vej, idet IIoT – Industriel

Med Industriel IoT og cloud-teknologi kan man med rette komme i tvivl om, hvem det egentlig er, som ’ejer’ markedet for sådanne enheder: de klassiske IT-leverandører eller

Hvis kunderne efterspørger digitale services og ”as a Service”, og konkurrenterne begynder at tilbyde det, kommer man hurtigt i klemme, hvis man ikke selv er med helt fremme” Frank Faurholt

ANNONCETILLÆG - 15

de klassiske OT-leverandører. Eller er det måske den tredje part i form af nye startups, der har udviklet en IoT-enhed, som kan et eller andet smart? ”Ud fra et produktionsmæssigt og industrielt synspunkt arbejder vi meget med Industriel IoT, men vi arbejder også meget med et begreb, som hedder Edge Computing, der er lidt en mellemting mellem den klassiske automationsplatform og de nye Cloud baserede platforme. Edge Computing kan nok bedst beskrives som snitfladen mellem IT og OT, hvor henholdsvis IT- og OT-siden nok har hver sin, ganske let afvigende, holdning til hvor denne snitflade ligger. For med produktionsteknologi er der pludseligt krav til ting som oppetider, tilgængelighed og stabilitet samt at opgraderinger foretages på den rigtige måde. Derfor kan Edge Computing også være en god fælles platform, hvor IT- og OT-verdenen mødes. Det indebærer, at man nu begynder at kunne ane konturerne af en hardwareplatform for Industriel IoT og Edge Computing, hvor vi kan anvende den klassiske automationsverden på en sikker og stabil måde, men tillige kan begynde via Edge- og IoT-teknologier at opdatere applikationerne på en smart måde. Og hvor vi kan begynde at foretage databehandling lokalt, der går meget hurtigt og er meget driftssikkert,” fastslår Frank Faurholt.

Edge-enheder med appstyring optimerer produktionen

Ud over at anvende Edge Computing som platform begynder mange af de apps, som også er en del af en Cloud-baseret løsning, nu også at være i stand til at køre lokalt i de tilhørende Edge-enheder. Det smarte er, at de opdateres via eksisterende og sikre IT-værktøjer, således at man nu fra centralt sted kan hente data med henblik på optimering af produktionen. ”Disse Edge-enheder arbejder fx med data fra selve maskinstyringen, men foretager ikke selve styringen. Edge-enheden påvirker ikke processen direkte, men bruger data på

en endnu smartere måde. Har man lavet en fiks app, der eksempelvis analyserer og optimerer en bestemt del af produktionen, kan man med tryk på en knap udrulle denne app til alle de steder, hvor appen bliver brugt i forskellige Edge-enheder,” uddyber Frank Faurholt.

Edge og IoT i forretningen

Der er en tendens til at de traditionelle produktleverandører i stigende grad skifter rolle og bliver til serviceleverandører – en tendens man har set inden for software i mange år, hvor ”…aaS” – ”… as a Service” – er et velkendt begreb.

For hvorfor skulle man købe en trykluftskompressor, hvis man fx har behov for trykluft i produktionen? Hvorfor ikke abonnere på en vis mængde trykluft af en aftalt kvalitet og tryk med en ligeledes aftalt oppetid? Og som, takket være nogle fikse små IoT-enheder på udstyret, selv finder ud af hvornår der skal laves vedligeholdelse – og selv planlægger at udfører denne på et tidspunkt, hvor produktionen alligevel ikke har behov for trykluft”, siger Frank Faurholt.

Hvordan styres omkostningerne?

Ikke mindst interessant er styring af omkostningerne, når der tages ny teknologi i brug – ikke mindst når faste omkostninger transformeres til variable, som følger produktionen i takt med at dele af denne omlægges til services. ”For brugeren kan det omkostningsmæssigt vise sig fornuftigt at købe ting ”as a Service” fordi man ikke selv skal investere, men blot betale for det, der reelt er brug for. Omvendt vil leverandører af hardware pludseligt ikke længere tjene penge på at sælge apparater – men på at leje dem ud for et langt mindre beløb, der godt nok kommer ind med regelmæssige mellemrum. Men med et meget stort hul i virksomhedens cash flow til følge. For brugeren er det en stor fordel mens leverandøren skal tænke sig godt om inden han kaster sig ud i at levere services i stedet for færdige apparater,” slutter Frank Faurholt.

FAKTA IoT (Internet of Things) er et netværk af fysiske enheder, køretøjer, hjemmeelektronik og andre apparater med indbygget elektronik, software, sensorer, aktuatorer og forbindelse, som gør disse enheder i stand til at forbinde med hinanden og udveksle data. Dermed skabes der muligheder for mere direkte integration af den fysiske verden med computerbaserede systemer. Antallet af IoT-enheder vokser årligt med 31 pct., og udgjorde sidste år 8,4 milliarder globalt, med en forventet global markedsværdi i 2020 på 7,1 billioner USD. Faren såvel som fordelen ved IoT er at selve internetforbindelserne udvides ud over standardenheder (PC, smartphones og tabletcomputere) til også at dække fysiske enheder uden Internetforbindelse. IoT-enheder kan kommunikere og interagere med hinanden over Internettet og de kan fjernstyres og overvåges.

Kilde: Wikipedia

16 - ANNONCETILLÆG

SPONSERET INDHOLD

CONNECTED ENTERPRISE SKABER OVERBLIK I PRODUKTIONEN

Hos Rockwell Automation arbejder man med sin helt egen, og særdeles effektive model af Industri 4.0 – Connected Enterprise er sammensat af en række teknologier, produkter, løsninger og ydelser, som muliggør implementering af Industri 4.0.

Af Michael Fahlgren

“Der findes på verdensplan en række implementeringer og betegnelser for det overordnede begreb Smart Manufacturing, hvoraf Industri 4.0 er et af dem. Vi har konceptet Connected Entreprise, som muliggør alle disse industriinitiativer – herunder Industri 4.0, forklarer adm. direktør for Norden og Baltikum Felix Langkjær,” Rockwell Automation A/S. Træf bedre og hurtigere beslutninger

De elementer, der tilsammen udgør Connected Enterprise, er på samme tid så enkle og uhyre avancerede at det er muligt at knytte nærmest alting i en produktionsvirksomhed sammen: fra kommunikation mellem to enheder via IoT, kommunikation mellem maskiner, produktionslinjer eller hele virksomheder. ”Alt efter hvilket organisatorisk niveau man befinder sig på, betyder det forskellige ting. Fokus ligger på levering af information, som er tilpasset den enkelte bruger, hvor og hvornår det er nødvendigt, for at træffe bedre og hurtigere beslutninger,” påpeger Felix Langkjær.

Implementering uden grænser

Hvor visse typer af automation under Industri 4.0 typisk er mest velegnet virksomheder

af en vis størrelse, er dette ikke tilfældet for Connected Enterprise, hvor ingen virksomhed er for lille og ingen er for stor. ”Under Connected Enterprise har vi en platform, som vi kalder for Integrated Architecture, som vi har arbejdet med gennem rigtigt mange år. Den er baseret på den helt almindelige, standard Ethernet-protokol, som Connected Enterprise egentlig er en videreudvikling af, hvilket ikke mindst skyldes at vi nu har nogle IT-teknologier til rådighed, som indebærer at vi er i stand til at binde de enkelte elementer bedre sammen end tidligere. Dermed er Integrated Architecture vokset videre ud over maskin- og fabriksniveau, hvor vi med IoT-teknologi kan kommunikere mellem enheder men tillige kan kommunikere mellem virksomheder eller lande for den sags skyld,” uddyber Felix Langkjær.

Tager egen medicin

Ud over at markedsføre ikke færre end 400.000 forskellige varenumre til 80 lande med gennemsnitligt 200 produkter pr. bestilling, er Rockwell Automation også blandt verdens største produktionsvirksomheder. Hvad ville så være mere nærliggende end at tage sig egen medicin, og anvende egne koncepter?

Den bedste måde var at udnytte sin integrerede kontrol- og informationsportefølje til at konvergere egen informationsteknologi (IT) og driftsteknologier (OT) i et enkelt, verdensomspændende system. Systemet ville muliggøre et hidtil uset niveau af forbindel-

ser, kommunikation og samarbejde på tværs af alle lokationer. ”Når vi sælger disse løsninger og koncepter er vi selvfølgelig nødt til at anvende dem selv. På vores to store fabrikker i USA har vi implementeret Connected Enterprise, og i kundecentret i Karlsruhe går vi online direkte med de systemer, og i real time se hvordan produktionen forløber. Her kan man virkelig se, hvordan tingene kommunikerer,” fastslår Felix Langkjær.

Find frem til guldet

I enhver moderne produktionsvirksomhed dannes hver dag enorme mængder af produktionsdata – hvis anlægget vel at mærke er designet til det. Forstår man at filtrere og analysere disse datamængder, er der næsten ingen grænser for, hvad man kan finde ud af om anlægget – fx om et leje i et transportbånd kan holde frem til næste planlagte vedligeholdelse, eller om man skal stoppe produktionen midlertidigt kontrolleret – frem for at opleve et ukontrolleret produktionsstop når lejet bryder sammen. ”Med Advanced Analytics og Analytics for Devices kan vi indsamle data fra samtlige enheder på Ethernet-netværket. Sammen med avanceret maskinlæring kan man få et overblik over de forskellige signalers sammenhæng – og dermed forudse levetiden for en række forskellige komponenter,” pointerer Felix Langkjær.

FAKTA Rockwell Automation har 22.000 medarbejdere, men da der ofte sammensættes virtuelle teams med deltagere fra nogle af de 80 lande, hvor koncernen har egne datterselskaber, kan projekterne blive meget komplekse med inddragelse af eksperter fra hele verden. Der findes medarbejdere som arbejder med Connected Enterprise i alle verdensdele. Rockwell Automation er én af verdens største virksomheder inden for industriel information og automation, og virksomheden henvender sig primært til fremstillingsvirksomheder og maskinbyggere med det formål at gøre disse mere produktive og bæredygtige.