ANNONCE TILL ÆG
grøn tec h
December 2023
ESG SKAL INTEGRERES I FORRETNINGS- OG IT-STRATEGIEN Carsten Brøns Andersen, Utility & Green Transformation Lead i CGI Danmark - Læs mere fra side 2-3
KÆMPE POTENTIALE I GRØN TECH
Camilla Ley Valentin, branchedirektør DI Digital Læs mere side 4
UTILSTRÆKKELIGE ELNETFORBINDELSER ER FLASKEHALSEN, DER KAN BREMSE DEN GRØNNE OMSTILLING
Anthony Abbotts, bæredygtighedschef i ROCKWOOL Group Læs mere side 7
NØGLEN TIL ESG-RAPPORTERING LIGGER GEMT I SOFTWAREN Michael Birkebæk Jensen fra KPMG Læs mere side 9
2
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
ESG SKAL INTEGRERES I FORRETNINGS- OG IT-STRATEGIEN
Virksomheder skal leve op til konstant voksende krav om bæredygtighed og ESG-rapportering. Ifølge en ekspert fra konsulenthuset CGI Danmark er det afgørende, at ESG bliver integreret i den eksisterende forretningsstrategi. Hvis ikke, udebliver den langsigtede værdiskabelse.
D
Af Henrik Malmgreen
AdobeStock_466067101
en grønne dagsorden bliver stadigt mere nærværende for virksomheder, og især ESG - Environmental, Social, Governance - er begreber, det er nødvendigt at forholde sig til. Sagt med andre ord skal en virksomhed fremadrettet forholde sig til og kunne rapportere på såvel miljø- og klimamæssige forhold som sociale og ledelsesmæssige forhold. Men for at det skal give mening, skal arbejdet med ESG og ESG-rapportering være fuldt integreret i den forretningsmæssige strategi. Det fastslår Carsten Brøns Andersen, som er Utility & Green Transformation Lead i CGI Danmark. Han siger: ”Der er en tendens til, at virksomheder lander i en af tre grupper, når de sætter ESG på dagsordenen. Mange fokuserer udelukkende på compliance, altså at sikre, at man lever op til eksisterende lovgivning. I den anden gruppe afkobler man ESG fra forretningen og fokuserer på nærmest altruistiske projekter ud fra et ønske om at gøre noget godt for det godes skyld. I den sidste gruppe ser man de virksomheder, der betragter ESG som en forretningsmulighed, hvor der er mulighed for at tjene penge samtidig med, at man bidrager til en positiv forandring.”
Global og lokal ekspertise CGI er en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for IT og forretningsrådgivning. På ESG-området fokuserer CGI bevidst på områder og brancher, hvor man har leveret værdi til kunder gennem årtier, og dermed har opbygget et dybt branche-, data- og teknologikendskab. Det er f.eks. inden for strategisk IT- og forretningsrådgivning, håndtering af data samt ikke mindst integration og implementering af komplekse it-løsninger, som løser branchespecifikke udfordringer. “Vi trækker på mange års dyb, global og lokal ekspertise inden for en lang række brancher, og vi ser på den ene side en tendens til, at virksomheder opfatter ESG som noget helt nyt, og at de derfor skal hyre nye medarbejdere samt etablere nye enheder. Det er i nogle tilfælde også korrekt, hvis de f.eks. vil bevæge sig ind på et nyt forretningsområde eller, hvis de har behov for at introducere nye teknologier og arbejdsgange for at optimere forsyningskæden eller produktionen,” siger Carsten Brøns Andersen og fortsætter: Problemstillingerne er ikke nye “Men på den anden side er der ofte ikke tale om komplet nye
problemstillinger. Der er jo i sig selv ikke noget nyt i dataindsamling og rapportering. Derfor har vi mange dialoger med vores kunder, hvor vi hjælper dem med at kigge på den viden, teknologi, processer og data, der skal bruges til at løse disse udfordringer. Det er ofte noget, de allerede råder over og har udviklet gennem mange år,” siger altså Carsten Brøns Andersen. Han kalder det afgørende, at arbejdet med ESG og ESG-rapportering bliver implementeret helt “nede i maven” på den enkelte virksomhed. Det er langt fra nok at lægge ESG på som et ekstra lag. “Hvis ESG-strategien ikke bliver integreret med forretningsog IT-strategien, men blot ligger ved siden af virksomhedens øvrige processer, kan det i bedste fald skabe beskedne resultater og i værste fald komme til at fremstå som greenwashing. Først når ESG er en integreret del af virksomhedens eksisterende processer og aktiviteter, bliver det muligt at opnå langsigtede og skelsættende resultater,” fastslår Carsten Brøns Andersen. Applikationer kan ikke stå alene Sagt med andre ord bør virksomhederne undgå, eller i det mindste være på vagt over for, projekter og initiativer, som
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
”
ESG handler om meget mere end at gøre noget godt for det godes skyld. Det skal integreres helt nede i maven på virksomheden, nemlig i forretningsstrategien, for at have den ønskede effekt Carsten Brøns Andersen, Utility & Green Transformation Lead i CGI Danmark
ikke er knyttet til eksisterende eller fremtidige forretningsmål. Der er også god grund til at have en sund skepsis over for hurtige IT-løsninger, der lover at løse alle en virksomheds ESG-udfordringer med en hurtig integration og et par klik med musen.
“Der findes masser af IT-løsninger og services på markedet, som kan opsamle, analysere og visualisere ESG-data til rapportering. Men applikationer og services kan ikke stå alene - de skal implementeres som en del af noget større, når vi taler ESG,” forklarer Carsten Brøns Andersen. Nøglen til at lykkes er at have en holistisk tilgang til både udfordringer og muligheder - samt ikke mindst dyb, forudgående viden om virksomhedens branche og konkrete udfordringer. Teknologisk dybde er afgørende “Det er afgørende at have interne ressourcer - eller en ekstern partner - med strategisk indsigt, solid brancheerfaring og teknologisk dybde. ESG-initiativer, der falder uden for det strategiske fokus, har en tendens til at have begrænset gennemslagskraft, fordi de netop ikke har adgang til virksomhedens stærkeste kompetencer som f.eks. eksperter, processer og teknologier. Derfor vil resultaterne ofte være begrænsede og kortsigtede,” uddyber Carsten Brøns Andersen. CGI hjælper virksomheder over hele verden med en række forskellige ESG-udfordringer både i forhold til produktion, dataopsamling, rapportering og udvikling af nye services. Udvikler løsningerne løbende ”Vi udvider og udvikler hele tiden vores eksisterende løsninger, f.eks. til data management inden for vedvarende energi og brint. Det gør vi på baggrund af flere årtiers erfaring med at håndtere forsyningsdata og kombinere dem med nyere teknologier såsom digital twins, Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens (AI). ”Her i Danmark har vi blandt andet hjulpet en virksomhed med at udvikle en løsning, som hjælper indkøbsafdelingen med at forstå Total Cost of Ownership for et produkt i form af emission - i stedet for blot at se på rå omkostninger,” siger Carsten Brøns Andersen. Han slutter af med endnu et konkret eksempel, hvor forståelsen for branchen og den relevante teknologi var opskriften på en ny løsning: ”Vores kolleger i England har hjulpet miljømyndighederne med at forudsige og undgå vandforurening ved kysten ud for Devon med mere end 90 procents nøjagtighed. Det sker ved at koble eksisterende IoT-data med satellitdata og bygge en AI-algoritme ovenpå.”
FIRE GODE RÅD TIL AT SKABE VÆRDI MED ESG-ARBEJDET • Tænk langsigtet: Brug ESG-compliance og -risikovurderinger som springbræt til at sikre den nødvendige governance, procesunderstøttelse og forankring - men brug det også til at udforske nye forretningsmuligheder. • Hvad med kompetencerne: Spørg dig selv, hvilke kompetencer, virksomheden allerede har, som blot skal justeres. Hvor er der brug for at investere i nye kompetencer og udvikling? • Få alle med: Inddrag så mange som muligt, både interne og eksterne samarbejdspartnere, og måske endda konkurrenter, for at få en bred og dyb forståelse for kompleksiteten. Det motiverer medarbejdere og samarbejdspartnere til at bidrage til dagsordenen. • Udforsk og prøv: Vær nysgerrig og prøv forskellige teknologiske og arbejdsmæssige løsninger i form af PoC’er (Proof of Concepts), pilotprojekter osv. med nye og kendte partnere og leverandører. Vælg partnere med den nødvendige brancheforståelse, erfaring og teknologiske dybde. CGI er grundlagt i 1976 og en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for IT og forretningsrådgivning.
Læs mere på www.cgi.dk og www.cgi.dk/esg
3
4
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
KÆMPE POTENTIALE I GRØN TECH Beslutningstagere fra hele verden har netop været samlet til klimatopmøde i Dubai for at forsøge at finde fælles fodslag omkring begrænsning af verdens samlede CO2-udledning. Opgaven med at indgå en aftale, som alle verdens lande kan se sig selv i, har højst sandsynlig virket monumental og løsningerne komplekse.
H
Af Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital Fjerner flystriber Eksempelvis har Google i et AI-forsøg sammen med fly- og energiselskaber reduceret kondensstriber fra fly med hele 54 pct. Ifølge en rapport fra FN’s Klimapanel tegner striberne sig for 35% af luftfartens samlede udledninger. AI-teknologien, som Google tester, udvikler et kort, der forudsiger kondensstriber ved at samle store mængder data fra fx satellitfotos, vejrprognoser og flyrutedata. På baggrund af de AI-genererede kort kan piloterne justere deres rute tilstrækkeligt til at undgå de områder og atmosfæriske forhold, der danner striberne. Et mere forbrugerrettet eksempel er grønnere bilruter, hvor brugere af Google Maps kan få vist mere brændstofbesparende ruter. På en myldretidstur fra Silkeborg til Randers kan det f.eks. være muligt at reducere benzinforbruget med cirka 25 pct. ved at følge en omvej, der er fire minutter længere. På globalt plan ville det potentielt kunne føre til en reduktion på 2,4 mio. ton CO2, svarende til at fjerne 500.000 biler fra vejene. Derudover kan digitalisering også understøtte øvrig grøn teknologi og forbedre de grønne potentialer. Microsoft har bidraget med AI-understøttelse til bedre performance i vindmøllesektoren, som gør, at vindmøller producerer mere energi ved brug af AI-teknologi. Og det er ikke kun den bedre ydeevne, som er et vigtigt parameter, løsningen var også kun få måneder om at blive udarbejdet, hvilket betyder, at teknologi hurtigt kan optimere processer, som måske har været mange år om at blive udviklet.
Danske virksomheder som acceleratorer Den digitale grønne innovation trives også hos danske virksomheder. Her har en analyse fra DI Digital påvist, at teknologi kan spare klimaet for millioner af tons CO2. Bl.a. har danske NCC udviklet en løsning til reduktion af energiforbrug på byggepladser, hvor man via sensorteknologi som overvåger forbruget og kan nedskalere i de perioder, hvor byggeriet er i standby, fx henover natter og i weekender. Og den danske softwarevirksomhed EG bidrager til, at den kommunale bygningsmasse på landsplan kan blive mere energieffektiv ved hjælp af data og ved brug af EG’s systemer. Udbredes løsningerne vil det kunne føre til energioptimeringer på ml. 10-20 pct. Vi har i Danmark et stærkt ståsted på både det grønne og det digitale område, og vi er allerede i dag eksportør af mange af de løsninger, som beskrives ovenfor. Fremtiden rummer også mange potentialer, fx er forventningen af kunstig intelligens vil kunne få os endnu tættere på en fossilfri fremtid. AI bliver hele tiden klogere, og derfor kan den hjælpe os med at forstå og håndtere nuværende klimaudfordringer, men også forberede os på fremtidige hændelser. Og det er i den kontinuerlige udvikling af AI, at potentialerne ved at bruge kunstig intelligens bliver endnu større og helt afgørende for vores mission om en mere bæredygtig verden. Teknologi kan ikke redde klimaet alene, men det kan få os rigtig langt og muligvis endnu længere end det vi går og håber på i dag.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk Journalister Henrik Malmgreen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Dansk Industri, fotograf Kapser Hjorth/Büro Jantzen
Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche på businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
er er det vigtigt, at vi ser på de muligheder, der eksisterer i dag og som nu og på sigt kan bringe os tættere på en grønnere fremtid. Og her spiller teknologi en central rolle. Klimaforandringer er nemlig en af vor tids største udfordringer, og hvis vi ikke bliver bedre til at bremse og håndtere dem, vil det blive en endnu større prøvelse for fremtidige generationer. Og der er ingen tvivl om at bekæmpelse af klimaforandringerne fortsat vil kræve meget store investeringer og store tilpasninger af vores samfund og den måde vi lever vores liv på. Derfor er det utrolig vigtigt at kigge på det kæmpe potentiale, som brugen af teknologi indebærer, når det gælder reduktion af vores samlede CO2-udledning. Teknologi og digitalisering kan nemlig levere et væsentligt bidrag til en grønnere fremtid. Eksempelvis vurderer World Economic Forum, at vi med teknologi kan reducere den globale udledning med op til 15 pct. og dermed komme tættere på målet om klimaneutralitet i 2050. Der investeres (heldigvis) massivt i udviklingen af grønne teknologier i disse år, men der findes faktisk allerede i dag rigtig mange digitale løsninger, der er klar til at blive implementeret, og som vi allerede nu kan bruge til at indfri et grønt potentiale. Både store globale tech-virksomheder og innovative danske virksomheder bidrager markant til den grønne digitale udvikling.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
KUNSTIG INTELLIGENS KAN OPTIMERE BYGNINGSAUTOMATIKKEN
Alt for ofte taler de forskellige systemer til bygningsautomation i en bygning ikke sammen, og alt for ofte modarbejder de hinanden med et stort energispild til følge. Den udfordring kan den globale energioptimeringsspecialist Schneider Electric løse med kunstig intelligens og deres Building Advisor-platform.
H
Af Henrik Malmgreen vis man kaster et blik på den danske bygningsmasse, rummer den masser af automatik, der styrer varme, ventilation, temperatur, lys etc. Dagligt opsamles der mængder af data, men ofte er det data, der stort set kun har værdi for de historisk interesserede. De kigger nemlig bagud og fortæller kun, hvordan tilstanden i en bygning har været på et givent tidspunkt. Langt mere interessant er det imidlertid, hvis man kobler data med algoritmer og får bygningsautomatikken til at agere proaktivt på baggrund af disse data. Det arbejder man med hos Schneider Electric, hvor man har en hel udviklingsafdeling, der har fokus på at skabe cloudbaserede løsninger, hvor bygningsautomatik kan bindes sammen i et intelligent økosystem. Når systemerne modarbejder hinanden ”Det paradoksale er, at man i både offentligt og privatejede bygninger ofte oplever, at automatikken modarbejder hinanden. Forstået på den måde, at et ventilationsanlæg arbejder på højtryk for at køle rum ned, mens et varmeanlæg kæmper med at holde temperaturen oppe. Det siger sig selv, at det ikke er hensigtsmæssigt,” siger Frederik Møller, der er Digital Building Channel & Offer Manager i Schneider Electric. Efterhånden som bæredygtighed kommer højere og højere op på agendaen hos virksomhederne i takt med at kravene til energi- og klimaregnskab løbende strammes, vokser ligeledes bevidstheden om, hvad virksomhederne kan gøre. Både for at imødegå den slags uhensigtsmæssigheder og på sigt lægge en effektiv strategi for, hvordan man kan agere mere miljøvenligt. Alt for stort spild på energikontoen ”Såvel direkte som gennem et omfattende partnernetværk servicerer vi en lang række virksomheder med vores cloudløsninger. Det er løsninger, der ligger bag ved selve bygningsautomatikken og sørger for, at alle de forskellige installationer så at sige taler sammen. Det er en vigtig forudsætning, for ellers oplever vi det, jeg kalder for ø-drift uden sammenhæng,” forklarer Frederik Møller videre. Som produktchef og ansvarlig for Schneider Electrics partnernetværk kender han til de udfordringer, virksomhederne
møder i hverdagen. Udfordringer man måske ikke lige tænker over, men som blandt andet manifesterer sig i det faktum, at undersøgelser viser, at op mod 30 pct. af bygningers energiforbrug reelt er spildt. Teknologi giver bedre beslutninger ”Jo mere data, du kan berige en algoritme med, jo bedre beslutninger kan du træffe, og selv om det kan lyde som en stor opgave, er det faktisk muligt at få en del foræret om ens energiforbrug ved at stille de rigtige krav til bygningsautomatikken,” uddyber Frederik Møller, idet han samtidig pointerer, at Schneider Electrics platform, EcoStruxure™ Building Advisor, kan integrere alle typer af systemer. Platformen er altså leverandøruafhængig og kan berige eksisterende systemer med muligheden for avanceret databehandling, som ved hjælp af kunstig intelligens ikke blot kan monitorere systemerne, men også komme med forslag til bygningsejeren eller dem, der står for drift og vedligeholdelse, om hvordan de daglige rutiner kan optimeres. Skar en tredjedel af energiforbruget Building Advisor-løsningen henvender sig primært til offentlige bygninger samt virksomhedsbygninger, og som eksempel nævner Frederik Møller, at der i virksomhedens eget hovedsæde i Ballerup er installeret i omegnen af 2.500 datapunkter, hvor der via sensorer hentes information ind i en fælles styringsplatform. ”En af vores store eksterne kunder er Det Kongelige Teater, hvor man med en bygningsmasse på mere end 96.000 kvm. fordelt på Operaen, Skuespilhuset og Gamle Scene gennem anvendelse af et såkaldt PME-system har skåret næsten en tredjedel af strømforbruget. Det siger sig selv, at sådant et resultat gør indsatsen interessant på strategisk niveau. For Det Kongelige Teaters vedkommende betyder det helt konkret, at man kan sætte flere forestillinger op med pengene fra energibesparelsen,” uddyber Frederik Møller. Stor hjælp til ESG-rapporteringen Han siger videre, at det netop er, når det at spare energi bliver koblet til en bæredygtighedsagenda, at han oplever en voksende bevågenhed blandt virksomhederne på ledelsesniveau, men si-
Ifølge Frederik Møller, der er Digital Building Channel & Offer Manager i Schneider Electric, er bæredygtighedsagendaen for alvor med til at gøre energioptimering interessant for virksomhederne. Bygningsautomation er fundamentet for fremtidens intelligente bygninger, hvilket ikke alene er godt for virksomhedernes tegnebog - et er også godt for medarbejderne og indeklimaet.
ger samtidig, at mulighederne i energistyring gennem bygningsautomatisering er den motor, der for alvor er med til at drive interessen. ”Det er også der, at samarbejdet med os for alvor begynder at give mening. Nemlig når virksomheden udarbejder en bæredygtighedsstrategi for at effektivisere og automatisere sin ESG-rapportering. Her kan vi og vores partnere virkelig hjælpe med at berige systemerne med et avanceret datainput samt forslag til optimeret drift,” slutter Frederik Møller.
5
6
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
DANSK FIRMA LEVERER ANLÆG TIL CO2-FANGST - NU MANGLER BLOT DEN POLITISKE OPBAKNING
Den danske virksomhed ESTECH har udviklet en løsning til CO2-fangst, der gør det muligt for alle virksomheder at blive neutral på den direkte CO2-udledning. Men der mangler politisk fokus på den innovation, der kigger ind i fremtiden, mener den administrerende direktør.
”
Af Henrik Malmgreen
Det er godt, at vores politikere har ambitioner om, at vi som samfund skal nedbringe vores CO2-aftryk. En gang imellem synes jeg bare, at de kigger for langt ind i fremtiden i stedet for at forholde sig til, hvordan verden ser ud her og nu. Fakta er nemlig, at vi står klar med en teknologi til CO2-fangst, der forholdsvis enkelt kan tages i anvendelse lokalt hos danske virksomheder - vi aner bare ikke helt, hvordan vi præcist skal skrue vores forretningsmodel sammen, ganske enkelt fordi, vi mangler et politisk udspil.” Sådan siger Søren Gert Larsen, der er administrerende direktør i ESTECH i Svendborg, som er en del af PureteQ Group. Her har man mange års erfaring i udvikling af de såkaldte scrubbersystemer til den maritime sektor, der blandt andet fanger og renser udstødningen fra skibe for svovlgas. Denne kompetence er båret ind i ESTECH, hvor man i dag har specialiseret sig i CO2-fangst via virksomhedens egenudviklede CAPPOW-teknologi. Det står for Carbon Capture and Power-to-X og kombinerer CO2fangst med fremstilling af brint gennem elektrolyse.
Efterspørgslen vokser dag for dag ”Bæredygtig fangst og udnyttelse af CO2 er stadig forholdsvis uberørt land, men vores teknologi har potentiale til at imødekomme et stigende behov for bæredygtige energikilder. Vi tror med andre ord på værdien ved at genanvende CO2 i kampen for at minimere udledningen fra fossile brændstoffer. Det er jo tydeligt, at efterspørgslen på klimavenlige brændstoffer og teknologier til CO2-fangst, der kan bidrage til landets klimamål og verdens CO2-reduktion, vokser dag for dag,” forklarer Søren Gert Larsen videre. I november måned leverede man et testanlæg til Teknologisk Institut i Aarhus, og ved VandCenter Syd i Odense er man lige efter årsskiftet klar til at skrue helt op for driften af et industrielt skalerbart Power-to-X anlæg. Her råder man over et rensningsanlæg, der producerer biogas, som brændes af i nogle motorer til strømproduktion. Røggassen fra disse skal ledes gennem anlægget med henblik på at udskille CO2’en. Det sker via en elektrolytisk proces, der drives på grøn strøm, men ESTECH kigger også på termisk frigivelse af CO2, også kaldet termisk desorption. Det giver mening, der hvor der ikke er store mængder grøn strøm til rådighed, men hvor man har termisk energi, det vil sige varme, til rådighed. CO2 som eftertragtet ressource ”Termisk desorption er en af de ting vi blandt andet skal arbejde med på det testanlæg, vi har leveret til Teknologisk Institut i Aarhus. Om det kommer til at virke efter hensigten er endnu for tidligt at sige, men som virksomhed er vi med fremtidens briller på nødt til at investere i en vis portion risikovillighed. Det samme er politikerne, både når det gælder lovgivning og infrastruktur. Vi er som samfund nødt til at animere landets CO2-udledere
Efter i nogle år at have stresstestet og afprøvet robustheden i CAPPOW-teknologien er ESTECH nu klar til at skrue anlægget på VandCenter Syd op på fuld styrke, når det gælder driften. Teknologien har dermed flyttet sig fra pilotstadiet til at være industrielt skalerbart.
til at begynde at tænke over, hvordan de kan blive mere miljøvenlige - men det kræver, at såvel lovgivning som infrastruktur er på plads,” uddyber Søren Gert Larsen. Blandt andet fordi CO2 fra at være en udskældt miljøsynder i fremtidens teknologi-loop kan blive til en eftertragtet ressource, såvel i lokale anlæg, hvor den kan spaltes til brint, som i industrielle Power-to-X anlæg, hvor den også kan få nyt liv i form miljøvenlige brændstoffer til flytrafik og skibsfart. Anlæggene fra ESTECH giver altså mulighed for både at fange CO2 og at omdanne den til brint via elektrolyse, men her spiller distributionsnettet - eller måske snarere mangel på samme - en rolle, hvis ikke virksomheden selv ønsker at gøre brug af den mulighed.
”
Som teknologileverandør har vi åbnet døren til fremtiden, og blåstemplingen af vores teknologi er blandt andet kommet i form af støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der skal være med til at realisere morgendagens energiprojekter Søren Gert Larsen, administrerende direktør ESTECH
Vi har åbnet døren til fremtiden ”Som teknologileverandør har vi åbnet døren til fremtiden, og blåstemplingen af vores teknologi er blandt andet kommet i form af støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der skal være med til at realisere morgendagens energiprojekter. Jeg er ret sikker på, at vores CAPPOW-teknologi kommer til at få markant betydning for fremtidige teknologier inden for CO2-fangst og CO2-opbevaring, men vi skal have politikerne på banen således, at vi for alvor kan realisere teknologiens potentiale,” siger Søren Gert Larsen. Grundlæggende handler CAPPOW-teknologien om, at ESTECH kan levere en kundetilpasset løsning afhængig af mængden af CO2, der skal fanges til enhver virksomhed, som ønsker at blive neutral på sin direkte CO2-udledning. Søren Gert Larsen fortæller videre, at man også er begyndt at kigge ind i skibsfarten med såkaldte Onboard Caption Capture anlæg, der kan installeres på skibe. Mulighederne er altså mange - men den helt store udfordring er altså, at innovation stræber fremad, mens lovgivning stræber bagud.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
UTILSTRÆKKELIGE ELNETFORBINDELSER ER FLASKEHALSEN, DER KAN BREMSE DEN GRØNNE OMSTILLING Elektrificering er et nøgleelement i den grønne omstilling for mange produktionsvirksomheder verden over - ROCKWOOLs mangefacetterede dekarboniseringsstrategi er ingen undtagelse. Desværre er der opstået en flaskehals, der risikerer at forsinke ambitiøse produktionsvirksomheders grønne omstilling: Kø til at koble sig på det grønne elnet.
E
Af Anthony Abbotts, bæredygtighedschef i ROCKWOOL Group lektrificering er et nøgleelement i den grønne omstilling for mange produktionsvirksomheder verden over - ROCKWOOLs mangefacetterede dekarboniseringsstrategi er ingen undtagelse. Desværre er der opstået en flaskehals, der risikerer at forsinke ambitiøse produktionsvirksomheders grønne omstilling: Kø til at koble sig på det grønne elnet. Elektrificering kræver en tilstrækkelig forsyning af lav-emissionsbaseret højspændingselektricitet, og alt for ofte tager det flere år for virksomheder at få forbindelse til elnettet. Det internationale Energiagentur (IEA) har for nylig udgivet en rapport, der viser, at der på globalt plan står projekter baseret på vedvarende energi i kø for samlet set 3.000 gigawatt. I en global virksomhed som ROCKWOOL, der har en klar strategi om at elektrificere eksisterende og nye fabrikker, mærker vi tydeligt konsekvenserne. I ét land havde vi egentlig fundet et sted til etablering af en fuldt elektrificeret fabrik, men utilstrækkelige muligheder for forsyning med grøn højspændingselektricitet var med til at diskvalificere stedet. I et andet land var en al for lang tidshorisont og store omkostninger årsag til at vi måtte prioritere vores dekarbonisering anderledes. Eksempler som disse risikerer at lægge hindringer i vejen for vores ellers ambitiøse dekarboniseringsprogram. Mens investeringer i vedvarende energi, ifølge IEA, er næsten fordoblet siden 2010, har globale investeringer i elnettet stort set ikke rykket sig og forbliver statisk på omkring 300 milliarder USD om året. På globalt plan vurderer IEA, at der samlet set vil blive udledt næsten 60 milliarder tons ekstra CO2 mellem 2030 og 2050, hvis ikke investeringer i elnet og nødvendige lovgivningsreformer opskaleres hurtigt.
Dermed bliver det også endnu sværere at overholde Paris-aftalens målsætninger. ROCKWOOL mener, at regeringer i Europa og Nordamerika skal sikre tilstrækkelig finansiering til opbygning af den grønne energiinfrastruktur – både når det kommer til at generere elektricitet og overføre den til slutbrugerne – inklusive produktionsvirksomheder. Det er ydermere særdeles vigtigt at forenkle processerne med at give tilladelser til udbygning af den grønne infrastruktur. Når der er så høj uopfyldt efterspørgsel på grøn elektricitet, er det også afgørende at minimere den samlede energiefterspørgsel mest muligt. Dette er én af grundene til, at vi skal fremskynde energieffektivitet i eksisterende bygninger. Ved at gennemføre dybe renoveringer i den eksisterende bygningsmasse reducerer vi markant den samlede efterspørgsel efter energi, så grønne energiformer kan levere en stadig større del af den samlede efterspørgsel. Ja, faktisk vurderer FN’s klimapanel, IPCC, at renovering af eksisterende bygninger i Europa vil kunne spare energi svarende til den, der produceres af vindmøller, der dækker et område på størrelse med Tyskland. ROCKWOOLs isoleringsprodukter sparer igennem dets levetid allerede nu atmosfæren for CO2-udledninger, der er 100 gange større end, hvad der blev udledt ved produktionen. Uanset udfordringerne fortsætter vi i ROCKWOOL med at nedsætte vores eget klimaaftryk igennem elektrificering af flere og flere af vores fabrikker, så vi igennem vores produkter kan hjælpe andre med at nedsætte deres klimabelastning. Men for at vores dekarboniseringsstrategi kan lykkes, kræver det en tilstrækkelig forsyning af grøn højspændingselektricitet. Derfor mener vi, at de utilstrækkelige elnetforbindelser er en af de mest undervurderede udfordringer for den grønne omstilling, der kræver handling nu.
Anthony Abbotts, bæredygtighedschef i ROCKWOOL Group
FAKTA ROCKWOOL har en ambition om at gå forrest, når det gælder den bæredygtige omstilling. Som stor dansk produktionsvirksomhed ønsker de at sætte ind, hvor det batter. Derfor den store satsning på udvikling af teknologi, der reducerer ROCKWOOLs klimaaftryk mest muligt Læs mere på www.rockwool.com
7
8
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Harald Karlsen, direktør Harald Karlsen rådgivning ApS. Foto: Anna Vibeke Johansson.
NU LØFTES OMRÅDER SOM ENERGI OG KLIMA FOR ALVOR IND PÅ DIREKTIONSGANGEN Nye EU-krav kommer til at påvirke danske virksomheder på energi- og klimasiden. Behovet for kvalificeret rådgivning er stort, men en dansk rådgivningsvirksomhed står parat til at løse opgaven.
”
Af Henrik Malmgreen Loven om energisyn er ved at blive ændret således, at virksomhederne fremadrettet skal gøre rede for det totale energiforbrug, hvilket vil sige summen af forbrugt energi fordelt på f.eks. el, varme, industrigasser, brændstoffer, køretøjer og maskiner etc. Tidligere fulgte energisynet EU’s definition for store virksomheder med mere end 250 ansatte, men nu kommer kravet om energisyn også til at gælde blandt andre større SMV-virksomheder samt transportvirksomheder.”
FAKTA Harald Karlsen Rådgivning ApS har blandt andre hjulpet Coop, der siden 2016 har investeret massivt i energibesparende tiltag i driften. Det resulterede i en reduktion i energiforbruget på 20 pct. fra 2016 til 2020, og tal fra Coop viser, at det yderligere er lykkedes at skære yderligere 9,4 pct. af det samlede energiforbrug fra 2021 til 2022. De 9,4 pct. svarer til 39.000.000 kWh. Reduktionen i Coops energiforbrug har også medført, at den klimaudledning, der er forbundet med energiforbruget, er reduceret med 37 pct. fra 2018 til 2022, hvilket svarer til cirka 31.500 ton CO2e. Læs mere på www.haraldkarlsen.dk
Det forklarer direktør Harald Karlsen fra Harald Karlsen rådgivning ApS. Han er registreret energisynskonsulent og godkendt ekspert, når det gælder energiledelse. Han siger videre, at nu skal alle virksomheder med et årligt energiforbrug på mere end 2,8 mio. kWh have lavet et Energisyn hvert fjerde år, og virksomhederne skal samtidig offentliggøre deres handlingsplaner for at nedbringe energiforbruget. Nye skrappe krav er lige om hjørnet ”Kravet kommer ifølge Energistyrelsen til omfatte ca. 700 virksomheder, men jeg er sikker på, at tallet er for lavt, da man blandt andet ikke har medtaget de mindre og mellemstore transportvirksomheder. Ligeledes skal store energiforbrugende virksomheder med et årligt energiforbrug på mere end 24 mio. kWh implementere et certificeret energiledelsessystem eller et udvidet miljøledelsessystem. Det får stor indflydelse på virksomhederne, da et sådant kræver store tidsmæssige og økonomiske ressourcer,” uddyber Harald Karlsen. Energistyrelsen estimerer, at ca. 150 virksomheder vil blive omfattet af kravet om et ledelsessystem, og da det anslås, at kun halvdelen opfylder kravene for nærværende, vil mange få travlt, idet virksomhederne senest den 11. oktober 2027 skal have implementeret et certificeret energi- eller et udvidet miljøledelsessystem. Det kan tage op til et år, og EU-direktivet bliver til dansk lov allerede i midten 2024. Energi og klima i forretningsstrategien ”Endvidere har de danske politikere via den grønne skattereform bestemt, at de virksomheder, der er forpligtet til at gennemføre Energisyn, ligeledes skal gennemføre Klimasyn. Energisynet fokuserer på energieffektivisering, mens et Klimasyn fokuserer på CO2-reduktion. I praksis skal Energisynet derfor udvides, så der også fokuseres på CO2-reducerende tiltag,” siger Harald Karlsen. Konklusionen er, at områder som energi og klima nu for alvor kommer på dagsordenen i virksomhedernes ledelse og vil komme til at spille en markant rolle i planlægning og eksekvering
af forretningsstrategien. De nye rapporteringskrav bliver hævet op på ledelsesniveau, og det er lige præcis her, Harald Karlsens ekspertise indenfor klimaledelse, grøn omstilling og energieffektivisering kommer til sin ret. Har hjulpet COOP til international pris ”Jeg er som en af de få rådgivere godkendt samt akkrediteret auditor indenfor certificering af Energiledelsessystemer og har blandt andet undervist på Teknologisk Institut i Energiledelse. Min kompetence indenfor Energiledelsessystemer er baseret på mere end 25 års praktisk erfaring i større virksomheder, lige som jeg i to år var ansat som global energiansvarlig i LEGO, inden jeg startede egen virksomhed,” fortæller Harald Karlsen. I dag er Harald Karlsen Rådgivning blandt andet rådgiver for Coop og Danmarks største certificerede Energiledelsessystem. Det omfatter cirka 1.000 butikker med 30.000 ansatte og har vundet den internationale energipris Award of Excellence in Energy Management, som uddeles af Clean Energy Ministerial, en sammenslutning af en række ledende lande, virksomheder samt eksperter.
Flere danske virksomheder er ved at få udarbejdet en strategi for reducering af deres drivhusgasudledning i hele værdikæden og er i gang med at udarbejde et klimaregnskab. Det er vigtigt. Flere virksomheder bliver nemlig mødt af krav fra deres kunder om at udarbejde sådant et regnskab samt en strategi for reducering af klimabelastningen. Endvidere er det blevet et væsentligt element i rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Således mener 68 pct. af danskerne, at virksomhederne har et ansvar for at håndtere klimaudfordringerne.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
For at få styr på ESG-rapporteringen kræver det ifølge Michael Birkebæk Jensen fra KPMG en automatiseret og systematisk tilgang til data og rapportering. Derfor er de første skridt i denne sammenhæng vigtige.
NØGLEN TIL ESG-RAPPORTERING LIGGER GEMT I SOFTWAREN
Nøglen til at løse ESG-udfordringen ligger ofte gemt i den rette software, men markedet kan være uoverskueligt for virksomheder, der skal tage første skridt på rejsen. Her er tre gennemtestede råd til at komme godt i gang.
D
Af Henrik Malmgreen
e kommende krav til ESG-rapportering kommer tættere på, og når regnskabet for 2024 skal aflægges, skal regnskaberne afspejle de vigtige krav for ESG (Environment, Social, Government). Ny lovgivning fra EU implementeres nationalt og vil gøre det mere omfattende at aflevere et korrekt regnskab, som retvisende dokumenterer virksomhedens bæredygtighedsindsats. Listen over udbydere af software, der kan assistere i dataindsamlingen, er lang, og det kan være svært at gennemskue markedet. Mange virksomheder risikerer at løbe panden mod muren i jagten på det rette setup. Michael Birkebæk Jensen er bæredygtighedsansvarlig i KPMG Danmark og arbejder hver dag med en række store kunder på området. Spørger man ham, er det helt centralt at have den rette software for at komme i mål med rapporteringen. Virksomhederne er lige nu et sted, hvor det er udfordrende at bare finde ud af, hvor de skal starte. Erhvervsdanmark er vant til at rapportere, så grundlæggende handler det om at få dannet sig et overblik og finde den rette løsning til den enkelte virksomhed. Start med at forstå behovet Michael Birkebæk Jensen rådgiver sammen med sit team om netop det. Han ser tre grundlæggende trin, der altid skal tages, når virksomheder tager livtag med den kommende ESG-rapportering. ”Gør det så enkelt som muligt og skær opgaven til i den rette størrelse. Handler opgaven blot om rapportering, eller handler det også om, at vi gerne vil følge vores udvikling inden for bæredygtighed generelt,” siger Michael Birkebæk Jensen. Han fortsætter: ”For det andet, gælder det om, at få overblik over de eksisterende platforme i virksomheden. Det er nemlig meget nemt at gøre tingene mere komplicerede, end godt er, hvis man får samlet for mange forskellige softwareleverandører i huset. Med lidt held er denne del allerede kortlagt, og så mangler vi blot at udvælge de rette programmer.” Det gælder altså om at identificere, hvor virksomheden har mangler i forhold til eget datagrundlag, og om der overhovedet skal indkøbes ny software. Ofte har virksomheder allerede velfungerende software, der kan bruges som datagrundlag, og det drejer sig blot om at bruge det rigtigt. Her gemmer der sig ofte mange skjulte ressourcer, mener Michael Birkebæk Jensen.
Skal kunne stole på leverandøren Virksomheder skal kunne stole på, at det software de indkøber, løser opgaven. At finde rette løsning kræver tid og penge. ”Det er vigtigt at kigge på løsningens grænseflade og gøre sig klart, om det her er noget, man overhovedet kan finde ud af at anvende. Derudover skal man se på, om det er noget, man har lyst til at anvende. Det er ikke altid det samme. Samtidig skal man ligeledes gøre sig klart, at den ESG-rapportering, virksomhederne skal holde sig til fremadrettet, ikke er en statisk størrelse. Kravene vil udvikle sig dynamiskt i takt med, at lovgivningen ændrer sig,” føjer Michael Birkebæk Jensen til. Det stiller krav til den it-virkelighed, som virksomheden skal agere i, og derfor er det i hans optik vigtigt, at bringe it-afdelingen på banen, når valget skal træffes. De er vigtige for den endelige implementering. Endelig skal virksomheden vurdere faktorer såsom pris og leveringssikkerhed samt sikre adgang til data, hvis f.eks. leverandøren går konkurs, eller udskiftes. Få skabt en baseline i forretningen Næsten alle virksomheder i Danmark bliver underlagt ESG-rapportering. Enten direkte eller indirekte som underleverandør. Derfor er det vigtigt at forholde sig til den kommende virkelighed og investere i de rette værktøjer. Software og teknologi skal ses som katalysator for den grønne omstilling og ikke blot en parkeringsplads for opsamlede data. ”Det handler om at få skabt en baseline for virksomhedens CO2-aftryk og anvende den som udgangspunkt for det videre arbejde på tværs af produktion og processer. På den måde kan vi definere hvilket tiltag, der skal til, for at virksomheden kan blive grønnere og samtidig forankre dem i forretningsstrategien. Det er nok noget af det vigtigste,” siger Michael Birkebæk Jensen. ESG er allerede en konkurrenceparameter I Michael Birkebæk Jensens afdeling er der fokus på, hvorledes man kan anvende teknologi til at løse udfordringerne i bæredygtighedsdagsordenen. Rapportering i forskellige sammenhænge er de fleste virksomheder vant til, men noget af det nye i ESG-sammenhæng er, at dataindsamling og efterfølgende rapportering nu skal følges op med handling samt initiativer for at holde virksomheden på ret kurs og komme i mål med bæredygtighedsinitiativerne.
”Det kræver systemunderstøttelse, og man kan som virksomhed nemt komme til at sidde fast i at vælge det rigtige. Her kommer vores kompetencer og erfaring i spil på rådgivningssiden, uden at man af den årsag behøver at hyre hele KPMG. Vi fungerer ofte som katalysator således, at virksomheden kommer i gang, for dels skal lovgivningen overholdes og dels bliver bæredygtighedsagendaen i stadig højere grad et konkurrenceparameter hele vejen ned gennem værdikæden,” slutter Michael Birkebæk Jensen.
FAKTA Tre vigtige ben for ESG-platformen Forstå behovet Overvej virksomhedens behov og tænk især på, om platformen skal være en rapporteringsløsning eller noget, der understøtter den samlede ESG-rejse. Stil krav til leverandøren Er leverandøren solid, og vil denne være der om 5 år? Er databehandlingen i orden? Kan leverandøren understøtte internationalt, hvis virksomheden har en international organisation? Stil krav til softwaren Kan den integreres med det eksisterende systemlandskab og er sikkerheden i orden? Er grænsefladen intuitiv og kan systemet løbende opdateres med henblik på at møde kommende behov eller krav? Læs mere på Sustainability & ESG Services - KPMG Danmark
9
Danmarks nye podcast om energi og klima
Morgendagens energisystem Green Power Denmark & ekspertpanel
Power-to-X Green Power Denmark & ekspertpanel
Elnet til meget mere Green Power Denmark & ekspertpanel
Havvind & Energiøer Green Power Denmark & ekspertpanel
Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.
Scan og få direkte adgang til podcasten her
Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid.
Foto: Unsplash CoinView
ENERGI TIL FREMTIDEN
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
11
Dansk Erhverv har som ambition, at Danmark skal blive blandt de førende lande til at anvende digitale værktøjer i den grønne omstilling. Foto: Adobe Stock 135013608.
Poul Noer, telepolitisk fagchef, Dansk Erhverv
DANSK ERHVERV VIL SÆTTE FART PÅ DIGITAL, GRØN OMSTILLING MED ALLIANCE Dansk Erhverv har som ambition, at Danmark skal blive blandt de førende lande til at anvende digitale værktøjer i den grønne omstilling. Samlet forventes de nemlig at kunne levere op til 20 pct. af de nødvendige reduktioner i udledningen af klimagasser og er samtidig en omkostningseffektiv og hurtig vej til at opnå reduktionerne. EU har da også med rette gjort digital og grøn omstilling til en topprioritet under navnet ’twin transition’.
I
Af Poul Noer, telepolitisk fagchef, Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har vi samlet en bred gruppe af virksomheder og organisationer i Alliancen for Digital og Grøn Omstilling, som gerne vil sætte mere fart på udrulningen af teknologierne i relevante sektorer. Digitaliseringsminister Marie Bjerre har budt initiativet velkommen og erklæret sig klar til en dialog om, hvordan vi får sat fart på. Det ser vi meget frem til. Med en blanding af ærgrelse og forståelse kan vi nemlig konstatere, at de digitale løsninger ikke har haft den samme politiske og kommercielle opmærksomhed som en række store grønne projekter. Der vil ofte være mere swung over de store energiprojekter som fx etableringen af en energiø med tilhørende anlæg til over 200 mia. kr. Brug for en samlet plan Vi synes dog klart, at det også fortjener medvind i presse og politik, når fx en kommerciel aktør som PFA nu vil installere intelligent varmestyring i foreløbig 1800 boliger med udsigt til energibesparelser på 30 procent. Det samme gælder, når Salling Group vil gøre energiforbruget mere fleksibelt ved at udrulle en digital platform i 500 Nettobutikker. Hvis flere offentlige og private virksomheder går samme vej, vil effekten være et ordentligt grønt ryk fremad. Trods høje grønne ambitioner og gode erfaringer med udvikling
og kommercialisering af klimateknologi er danske virksomheder desværre de mindst tilbøjelige i hele EU til at anvende digitale teknologier til grøn omstilling, viser en EU-undersøgelse. Tiden er derfor inde til at styrke fokus og udarbejde en samlet plan for udrulningen af de mange digitale, grønne værktøjer. Kort anlægsfase og tilbagebetaling Heldigvis er mange af løsningerne velafprøvede og tilgængelige på markedet, så vi behøver ikke at afvente et fremtidigt teknologispring. Anlægsfasen for de digitale værktøjer er typisk kort og gevinsterne kan hurtigt realiseres i form af reducerede energiregninger, hvilket også gør tilbagebetalingstiden kort. Nok så vigtigt er det nødvendigt at gøre vores el- og energiforbrug mere fleksibelt, så vi kan håndtere en stigende produktion af vedvarende energi, der jo varierer med vind og vejr. Her er digitale energistyrings- og fleksibilitetsløsninger i forskellige sektorer, den såkaldte sektorkobling, en helt nødvendig brik. Opfølgning på partnerskaber Erhvervslivet vil gerne og har formuleret en række gode anbefalinger i både Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning (2020) og Digitaliseringspartnerskabet (2021). Nogle af dem fandt endda vej helt frem til den daværende S-regerings digitaliseringsstrategi sidste år. Men trods igangsættelse af undersø-
gende arbejder er partnerskabernes politiske anbefalinger kun i begrænset grad omsat til virkelighed. Vi vil i Alliancen for Digital og Grøn Omstilling nu samle tråden op fra partnerskaberne og sætte foden på speederen. Alliancen består af virksomheder og organisationer, der på forskellige vis arbejder med disse problematikker. Det drejer sig ud over it- og teleselskaber om rådgivnings- energi og handelsvirksomheder samt institutionelle investorer, vidensinstitutioner og organisationer. I samarbejde vil udarbejde vores bedste bud på, hvordan digitale løsninger kan gøre en forskel for ressourceforbruget og klimaet med udgangspunkt i følgende sektorer: • Energi • Ejendomme og bolig • Transport • Industri • Landbrug • IT- og tele • Tværgående rammebetingelser Der er pt. over 30 deltagere i alliancen, og der er fortsat mulighed for at slutte sig til den. Vi er overbeviste om, at erhvervslivet, vidensinstitutioner og det offentlige i fællesskab kan fremme den digitale innovation og rykke samfundet i en grøn retning.
Vi har
sat strøm til
dit firmakort, men pumperne
kører stadig.
Nu kan du både lade op og tanke benzin på dit Firmakort Plus EL. Strøm og benzin. Hånd i hånd. Se mere på Q8.dk
Uanset hvor eller hvad du skal tanke