Grøn Tech

ANNONCETILLÆG

GRØN TECH DECEMBER 2021

STORT SET ALLE VIRKSOMHEDER I DAG BLIVER MØDT MED KRAV OM, AT DE SKAL KUNNE DOKUMENTERE DERES CO2-UDLEDNING FRA SÅVEL DERES PRODUKTER SOM FRA DERES VIRKSOMHED Nana Bule, CEO Microsoft Danmark

Læs mere side 22

CONTECH LAB: VIL SÆTTE DANMARK I FRONT PÅ BÆREDYGTIGT BYGGERI Christina Hvid, administrerende direktør Molio

Læs mere side 10-11

VI KAN BLIVE MEGET BEDRE TIL AT GENBRUGE ELEKTRONIK Mikkel Fruergaard, CEO Blue City

Læs mere side 18-19

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KMD UNDERSTØTTER DANMARKS GRØNNE VISIONER MED DIGITAL ENERGISTYRING

Data er en nøglefaktor i den grønne omstilling. KMD tilbyder forskellige digitale løsninger til styring af energi- og ressourceforbrug, der medvirker til at bringe Danmark tættere på de ambitiøse klimamål.

D

Af Flemming Østergaard

anmark er ambitiøs, hvad angår reduktion af CO2 og vedvarende energi. Vi sigter mod, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 pct. i forhold til 1990, og vores samlede elektricitetsforbrug skal være dækket fuldt ud af vedvarende energi. Ifølge Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021 vil vi med energiøerne i Nordsøen og på Bornholm i drift i 2030 have langt mere el, end vi har brug for, leveret af vedvarende energi. Og vi vil på CO2 have opnået en reduktion på 55 pct. ”Vi er altså godt på vej, men der er stadig et stykke vej til målene,” siger Sree Vemula, Director of Industry Sales - Energy & Climate hos KMD. Han ser tre store udfordringer for Danmark. ”En af udfordringerne er, at vi taler om sol og vind, der i sagens natur er afhængige af vejret. Spørgsmålet er, hvad vi gør, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser? Det er energikilder, der ikke producerer energi, når der er brug for det i forhold til forbruget.”

En anden udfordring er, at hvis vi skal nå 2030-målet med CO2-reduktion, så kræver det også, at vi får en ret hurtig udskiftning af bilparken over mod mange elbiler, ligesom vi også skal stile mod nye energikilder til søtransport. Men at nå dertil kræver, at hele elektricitetsnettet skal opgraderes massivt fra den aktuelle kapacitet. ”Vi skal også have installeret virkelig mange nye ladestationer

og finde den optimale placering af disse. Vi skal også finde den optimale placering af nye Power to X-projekter, som jo handler om, at vi skal kunne konvertere det jævnlige overskud af elektricitetsoverskud til andre energikilder som f.eks. brint,” siger Sree Vemula.

Og den tredje udfordring handler om at kunne spore, hvor CO2-emissioner kommer fra. Det gælder ikke mindst for virksomheder, der i vid udstrækning får deres leverancer fra mange forskellige steder i den globale forsyningskæde.

Realiteten er, at hvis en internationalt orienteret virksomhed skal kunne arbejde henimod klimaneutralitet og ultimativt kunne kalde sig klimaneutral, så skal man kunne spore CO2-emissioner hele vejen igennem forsyningskæden. ”Det er disse tre udfordringer, som er vitale for Danmark at arbejde med, hvis vi skal nå de ambitiøse mål for emissioner og vedvarende energi. Men det er også udfordringer, hvor digitale teknologier vil spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå disse mål,” understreger Sree Vemula.

Elforsyning som vinden blæser For det er en gigantisk opgave at foretage den elektrificering af samfundet, som vi er i gang med. Vores elforbrug vil stige markant, og samtidig lægger vi meget vægt på vejrafhængige energikilder som vind og sol.

Derfor handler det meget om at sikre en balance i elektrici-

tetssystemet, og dertil kræves bl.a. at man har et unikt overblik over alle relevante data. ”Det er vitalt for Danmark at øge vores produktion af grøn energi. Men så længe det sker med energikilder, som er vejrafhængige, så vil vi nogle gange mangle energi, mens vi andre gange har for meget energi. I 2020 måtte vi eksempelvis slukke for vindmøller svarende til en produktion på 1,4 TWh – hvilket svarer til 350.000 husstandes årlige elforbrug. Så vi har brug for digitale løsninger, der gør os i stand til at prognosticere og håndtere udsving i produktion af grøn energi. Vi har brug for løsninger, der gør os i stand til at forbruge mindre, når vi ikke har nok - men også udskyde forbrug til tidspunkter, hvor vi har meget energiproduktion. Det er en balancemæssig udfordring.

Det handler om, at vi ikke har så meget kontrol over energiproduktionen, som vi er vant til. Derfor er det vigtigt at sikre et flow af data i digitale løsninger på tværs af de forskellige komponenter og partnere i det danske energinet,” siger Merete Søby, Executive Vice President, KMD. Men selv en optimering af den grønne danske energiproduktion i forhold til forbruget kan ikke løse hele udfordringen med en energiproduktion, der for en stor dels vedkommende kommer fra vind. Vi er også nødt til at sikre en basal del af energiforsyningen fra andre mere stabile kilder. ”Vi er stadig nødt til at få en del af energien fra traditionelle kilder som termiske kraftværker, vandkraft, naturgas m.m. I

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Vi skal også have installeret virkelig mange nye ladestationer og finde den optimale placering af disse. Vi skal også finde den optimale placering af nye Power to X-projekter, som jo handler om, at vi skal kunne konvertere det jævnlige overskud af elektricitetsoverskud til andre energikilder som f.eks. brint SREE VEMULA, SENIOR DIRECTOR OF INDUSTRY SALES, ENERGY & CLIMATE KMD

dansk kontekst vil vi fortsat være nødt til at støtte os til vores energiforbindelser med Sverige, Tyskland, Norge, UK og med tiden også Belgien. Man kan sige, at vi er nødt til at støtte os til resten af det europæiske energimiks for at sikre os en stabil elektricitetsforsyning. Men spørgsmålet er også, hvad vi gør, når vi har overproduktion? Hidtil har vi oftest slukket for produktionen, når der er overskudsproduktion. Og nogle gange er det dyrt at transportere. Vi har historisk set måttet sælge elektricitet til Tyskland til negative priser. Vi har altså betalt dem for at tage vores elektricitet, hvilket er økonomisk uholdbart,” siger Sree Vemula.

Fleksibilitet fremmes af reguleringer Han mener derfor, at vi nødvendigvis må indbygge en større fleksibilitet på forbrugssiden for at få det til at hænge mere fornuftigt sammen. Det skal gøres på en måde, at hvis den enkelte borger eller virksomhed ønsker at ændre sit energimæssige forbrugsmønster og bidrage til en bedre balance i elektricitets-

nettet, så skal der være et økonomisk incitament til at gøre det. ”Det er noget, der skal ske hurtigst muligt, hvis vi bedre skal kunne håndtere den massive omstilling, der skal til at ske.

Husk, det er altid de sidste 20 pct., der er virkelig svære at opnå.

Så når vi på et tidspunkt skal gå fra 80 pct. til 100 pct. elektricitet baseret på grøn energi, så bliver det ekstremt svært,” siger Sree Vemula.

Der skal med andre ord regulering til for at påvirke adfærden i energiforbruget. Der er aktuelt diskussioner i gang om netop regulatoriske rammer, som skal tilskynde operatørerne af distributionsnettet til på lokalt niveau at balancere udbuddet med efterspørgslen. Forskelligt i forhold til i dag, hvor det er operatøren af transmissionsnettet, Energinet, der har ansvaret for at balancere nettet, hvilket typisk betyder, at når der er overskudsproduktion, så betales produktionsselskaber reelt for at lukke produktionen.

Og når der er underproduktion, betales kraftværker for at starte med meget kort varsel.

Som et helt lavpraktisk eksempel på, hvordan forbrugerne vil blive påvirket af reguleringer, nævner Sree Vemula elbiler. Typisk vil elbilen blive sat til opladning, når alle kommer hjem fra arbejde, og det skaber en meget stor belastning af elnettet. Men strømmen på det tidspunkt skal blive dyrere, så elbillisterne tilskyndes til at lade op på et senere tidspunkt – og hvornår kan de let se på en app til mobiltelefonen.

KMD giver indsigt i energiforbruget KMD arbejder med mange elementer af digitalisering og har en særlig fokus på den grønne omstilling - med en vis frustration over, at der er for meget fokus på initiativer langt ude i fremtiden og for lidt fokus på mere umiddelbare tiltag. Virksomheden udgav derfor i oktober 2021 sammen med Jyske Bank, 3F – Den Grønne Gruppe, LOGSTOR, Bornholms Energi & Forsyning, TREFOR, fire universitetsforskere samt den jysk-fynske energikoncern EWII et katalog over ti klimatiltag, der kan sættes i gang med det samme.

KMD tilbyder også forskellige energistyringssystemer til forskellige aktører, der både kan spille en vigtig rolle nu og i de kommende år. Blandt andet KMD Flex, KMD Easy Energy, KMD Elements, KMD Figuras og KMD EnergyKey. Sidstnævnte cloudbaserede løsning, der bl.a. leveres som SaaS på Microsoft Azure, giver private og offentlige virksomheder indsigt i energiforbruget og gør det muligt på den baggrund at optimere energiforbruget og gennemføre de nødvendige besparelser. Det gælder ikke mindst energiforbruget i bygninger, for på globalt plan er netop bygninger en slem CO2-udleder. Ifølge en IEA-rapport blev der i 2019 udledt mere CO2 fra verdens samlede bygningsmasse end nogensinde før.

Aarhus Kommune har formået at reducere energiforbruget for alle bygninger med 5 pct. med brug af KMD EnergyKey, og bl.a. Odense og Københavns Kommune har med succes anvendt teknologien. ”Det er mange kvadratmeter, vi taler om i kommunale og stats-

3

lige bygninger, og KMD EnergyKey viser energiforbruget over tid. Det vi ser i mange kontorbygninger er, at bygningerne ofte bruger samme energimængde, når folk er på arbejde om dagen, som om natten, når bygningen er tom. Det er den lette første løsning – skru ned for energiforbruget, når bygningen ikke er i brug. Vi ser mange kunder, der reducerer energiforbruget med 5, 10 og 15 pct. med blot den indsigt,” siger Merete Søby, Executive Vice President, KMD. Det giver også indsigt til yderligere skridt, og her er der mange interessante perspektiver i Københavns Kommune, påpeger hun. ”Med indsigten i hvilke bygninger, der bruger mest elektricitet og varme, så kan du beregne, hvad effekten vil være af større investeringer i f.eks. isolering og ændrede varmeanlæg,” siger Merete Søby, Executive Vice President, KMD.

”

Det handler om, at vi ikke har så meget kontrol over energiproduktionen, som vi er vant til.

Derfor er det vigtigt at sikre et flow af data i digitale løsninger på tværs af de forskellige komponenter og partnere i det danske energinet MERETE SØBY, EXECUTIVE VICE PRESIDENT, KMD

FAKTA KMD hører til blandt de største danske it-virksomheder og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien.

KMD-koncernen har dattervirksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder fra den offentlige og private sektor, heraf cirka 800 danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på omkring 4,8 mia. kr. og mere end 3.000 ansatte. KMD er et datterselskab af NEC Corporation, der er globalt førende inden for integration af it- og netværksteknologier.

Læs mere på www.kmd.dk

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Natasha Friis Saxberg, adm. direktør It-branchen

FREMTIDENS KLIMAENGLE SKAL HJÆLPES PÅ VEJ Vi ved det alle sammen. Klimaet er vores tids største udfordring. Aldrig har vi set temperaturen og vandmasserne stige hurtigere, end vi ser i dag. Det er skræmmende, og det kalder på handling. Heldigvis findes løsningerne allerede derude.

Her burde Danmark have et forspring.

Danmark har førertrøjen på, når det kommer til digitalisering.

I hvert fald, hvis vi skal tro tallene fra den nye EU-rapport, der tager temperaturen på EU-landenes digitalisering.

I forhold til bæredygtighed er vi også i front. Her ligger vi ifølge

Climate Change Performance Indexet også helt i toppen. Dermed kan vi stolt prale af vores flotte placeringer.

Men nu kommer det store paradoks. For til trods for, at vi er topscorer både, når det kommer til digitalisering og den grønne dagsorden, så er vi det land i EU, der er dårligst til at bruge digitalisering til at skabe de grønne løsninger. Selv vores nabo Tyskland, som ellers er kendt for deres ringe grad af digitalisering, er bedre end os.

Hvordan kan vi være så langt foran – og så samtidig så langt bagud?

Der er ikke mangel på innovative virksomheder Det er ikke fordi, vi mangler innovative virksomheder, der beskæftiger sig med den grønne dagsorden. Dem har vi masser af.

Sammenligner man det danske økosystem for grønne løsninger med andre EU-lande, så har vi en langt større andel af grønne tech-virksomheder end de andre lande. Til gengæld er omsætningen markant lavere hos de danske iværksættere end hos vores europæiske konkurrenter. Så det kunne tyde på, at vi har motoren klar, men at vi bare ikke rigtigt er kommet i gang.

Lidt mærkeligt da virksomheder, der formår at kombinere det digitale med bæredygtighed, har 2,5 gange større chance for at

blive en del af fremtidens vindere. Så der burde jo være et klart incitament for at investere i de grønne digitale løsninger.

Når vi så ikke er bedre, end tilfældet er, kalder det på nogle langt mere overordnede overvejelser. Er vi som samfund bare ikke gode nok til at bruge de nye grønne løsninger? Eller er det noget helt andet, der er på spil?

Ingen lette løsninger Energi, fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport er nogle af de sektorer, hvor der er allerstørst potentiale for at reducere CO2-udledning med digitale løsninger.

Indenfor byggeri drejer det sig f.eks. om, hvordan man ved hjælp af sensorer og energiløsninger kan minimere CO2-udledningen, der kommer fra den gamle boligmasse, der koster dyrt på klimaregnskabet grundet den manglende isolering.

Men stort set alle brancher mangler et skub for at komme i gang. Løsningerne findes allerede derude, men vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe virksomhederne på vej, hvis vi for alvor vil lykkedes med at skabe fremtidens digitale bæredygtige Danmark.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister John Bo Northroup, Peter Klar, Flemming Østergaard, Louse Jebsen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Microsoft

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

blevet til i samarbejde med vores

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

A

lle har et ansvar for at forbedre vores klima.

Som privatpersoner kan vi f.eks. begrænse vores charterferier, hvor vi sætter os til rette i den helt store CO2-synder også kendt som flyet, lige såvel som lidt grøn kost og mindre indtag af kød også er at foretrække på klimaets vegne.

Men de helt store forventninger og ambitioner er rettet mod vores virksomheder. De skal ikke bare omstille sig selv, så de kan kalde sig CO2-neutrale. De skal også hjælpe med at løse klimakrisen ved at udvikle og benytte nye teknologier og smartere løsninger, som vi som samfund kan få nytte af.

Vi burde have et forspring, men halter alligevel bagefter World Economic Forum vurderer, at der er et stort potentiale for grønne tech-løsninger, da de kan reducere klodens udledning af CO2 med 15%.

Polestar 2 — Maksimér oplevelsen Reducér aftrykket 100% elektrisk

Book din prøvetur på polestar.com

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PEDER STEDAL, ADM. DIREKTØR:

VI ARBEJDER MED BÆREDYGTIGHED PÅ TVÆRS AF LANDE OG FORRETNINGSLED Med stadigt stigende fokus på global opvarmning, klimaforandringer, forurening og madspild, har miljøbevidsthed aldrig været vigtigere.

Som markedsleder er vi i Elgiganten optaget af at tage ansvar. Ikke kun lokalt eller i forhold til vores egne mål, men også i forhold til den brede befolkning – og vores kunder.

I

Elgiganten har der længe været fokus på miljø og bæredygtighed – og ambitionerne er høje: Elgiganten skal over tid være CO2-neutral, flere ”grønne” produkter skal på hylderne og alle produkter skal på sigt kunne genbruges eller genanvendes. Peder Stedal, adm. direktør, uddyber: ”En del af vores strategi fokuserer helt naturligt på, hvordan vi tager ansvar for miljø og vores værdikæde. Men en strategi har ringe effekt, hvis ikke den følges op af handling. Derfor glæder det mig, at vi på både koncern- og landeniveau er godt i gang – og har været det i 10 år. Det viser, at bæredygtighed ikke bare er et populært emne, der tales om, men noget, vi arbejder dedikeret og aktivt med.”

En position der forpligter Elgiganten ser bæredygtighed som en rejse. En rejse uden destination og mål, for der er altid nyt at lære og områder at forbedre. Peder Stedal forklarer: ”Vi bliver hele tiden klogere på miljø, klima og bæredygtighed – og vi kan altid forbedre os.

Både når det kommer til os selv som virksomhed, men også når det gælder elektronikbranchen og samfundet generelt. Derfor vil vi holde konstant fokus på bæredygtighed og løbende igangsætte nye initiativer, der skal være med til at gøre en forskel for miljøet. Det er vi som markedsleder forpligtet til.”

Mere glæde og gavn af hvert eneste produkt Elgiganten arbejder særligt på at ændre ”brug-og-smid-væk” kulturen gennem en række tiltag, der bl.a. skal give produkter længere levetid samt sikre, at udtjent elektronik i højere grad genbruges, genanvendes eller opgraderes ved simpel udskiftning af mindre dele. Peder uddyber: ”På få år har vi opbygget Nordens største reparationsservice inden for elektronik. Vi har simpelthen et unikt udgangspunkt for at lede vores branche fra en “brug-og-smid-væk” kultur til en cirkulær økonomi, hvor alle får mest mulig glæde og gavn af hvert eneste produkt. Derfor tilbyder vi også miljørigtige løsninger, der hjælper vores kunder af med alt fra gamle køleskabe til computere og TV. Også dataholdige produkter, som tablets og smartphones, hjælper vi med at sende til genanvendelse på forsvarlig og sikker vis.

Her fjernes persondata fra hvert eneste produkt mens alle dele pilles fra hinanden og genanvendes ned til de enkelte metaller.”

En opfordring til leverandører og branchen Hvert år reparerer Elgiganten 650.000 produkter i Norden.

Men ønsket er at nå dertil, hvor alle solgte hvidevarer og elektronikprodukter kan repareres. ”Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt at opgradere og reparere elektronik. Det kan vi ikke gøre alene. Med vores vision om 100% reparation af hvidevarer og elektronik, opfordrer vi derfor alle leverandører, og hele branchen, til at designe produkter, der kan sættes i stand, repareres og bruges igen. For klima, miljø og vores kunders skyld,” afslutter Peder Stedal.

Peder Stedal, adm. direktør Elgiganten

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA • I løbet af 2022 vil alle Elgigantens varebiler køre på biodiesel • Elgigantens varehuse er blandt de mest energieffektive i Danmark og bruger i dag 30% mindre strøm end for 10 år siden - til trods for et samtidigt stigende antal varehuse

DITTE OPSTRUP ANDERSEN, PR & KOMMUNIKATIONSCHEF:

EN FÆLLES OPGAVE

M

ange taler om bæredygtighed uden nødvendigvis at sætte handling bag. Skal man lykkes med en strategi, må der tages ejerskab og ansvar. Og der må handles, så det både ses og mærkes i alle forretningsled. Ditte Opstrup Andersen, PR & kommunikationschef, forklarer: ”En ting er at have en strategi. Noget andet er at omsætte den til konkrete aktiviteter eller initiativer, sådan at hver enkelt medarbejder har lyst til at tage del i arbejdet og rejsen. Jeg tror, at man flytter mest, når man løfter opgaven sammen og har en fælles forståelse af, hvor man er på vej hen. Derfor gør vi en del for at involvere og inspirere vores medarbejdere til at tænke og handle mere bæredygtigt. Både på arbejdet og i fritiden.”

Et gigantisk ansvar I sommeren 2021 lancerede Elgiganten en intern kampagne under navnet ”Et gigantisk ansvar”. Formålet var simpelt: At få alle i Elgiganten til at tage del i at sikre en grønnere fremtid.

Ditte forklarer: ”Vi tror på, at vi lykkes bedst, når alle tager

ejerskab. Ansvaret ligger hverken hos ledelsen eller hos medarbejderen. Det er en fælles opgave. Med alt fra quizzer og konkurrencer til tips og inspiration, samt opfordring til at komme med gode ideer til forbedringer, var håbet med kampagnen at sætte tanker og handlinger i gang hos hver enkelt medarbejder.

Noget vi allerede ser ske rundt om i varehusene, hvor lokale tiltag er igangsat. For mig er effekten af ”Et gigantisk ansvar” en betydelig milepæl. Nu ikke blot ser vores medarbejdere, hvor vi gerne vil hen som forretning – de støtter også op og tager initiativ til at gøre en forskel.”

Ambassadører er med til at bane vejen Elgiganten har flere ildsjæle, som har været med siden bæredygtighed kom på agendaen for mere end 10 år siden. Ditte afslutter: ”Vi er heldige at have nogle virkelig dedikerede ’ambassadører’. Deres engagement betyder meget for, hvorvidt vi lykkes med vores strategi og initiativer eller ej. Det er nemlig vores ambassadører, der bærer strategien ud i varehusene og hjælper os med at holde os på tæerne med inspiration, nye ideer og tiltag.”

RONNI GYLDEN, VAREHUSCHEF I NÆSTVED:

BÆREDYGTIGHED I FOKUS

R

onni Gylden har været en del af Elgiganten i 23 år og har været med på skolebænken siden bæredygtighed først kom på skemaet. Han fortæller: ”Det, at vi som virksomhed har ambitioner for vores arbejde med bæredygtighed, er noget man som medarbejder mærker ude i varehusene. Det er mere end en strategi, der bare vedrører nogle få. Det er noget, vi arbejder med i hele kæden.”

Slut med printede kvitteringer og trykte aviser Ronni har oplevet, hvordan Elgiganten i tidens løb har truffet flere vigtige beslutninger i arbejdet med at sikre en mere bæredygtig virksomhed: ”Et tiltag, der har haft stor betydning i varehusene, er måden vi fx håndterer kvitteringer på. Tidligere printede vi automatisk kvitteringer ud ved alle varekøb. I dag sender vi kvitteringen elektronisk og printer kun, når kunden beder specifikt om det. På den måde sparer vi en masse papir.”

Elgiganten valgte i foråret 2019 at udfase den trykte tilbudsavis og overgå til en digital version. Ronni fortæller: ”Jeg synes,

det er fantastisk, at vi valgte at stoppe den trykte tilbudsavis og overgik til kun at udsende avisen digitalt. Jeg har ingen tal på, hvad det sparer naturen for, men jeg er ikke i tvivl om, at de mere end 1 million aviser, der hver uge spares, ved ikke at trykke vores tilbudsaviser, gør noget godt for planeten.”

Små ændringer gør en stor forskel I varehuset i Næstved er flere ”grønne” tiltag spiret den seneste tid. Ronni fortæller: ”Vi har blandt andet indkøbt glas og krus for at spare på plast og engangsflasker. Samtidig er alle medarbejdere blevet udstyret med deres egen vandflaske, som de kan bruge igen og igen.

En anden ting vi er begyndt at praktisere er, at alle medarbejdere kører sammen, når de skal på kurser eller har ærinder i arbejdstiden. Det betyder, at vi nogle gange må sidde lidt tæt, men det tager vi med i ønsket om at hjælpe med at mindske vores CO2-aftryk. Jeg er klar over, at det er små ændringer. Men det er ændringer, der viser, hvordan vi alle kan bidrage til at gøre en forskel på den lange bane.” afslutter Ronni.

• Elgiganten har som første elektronikkæde indgået et samarbejde med det internationale certificeringsselskab Ecovadis.

Ecovadis følger op på Elgigantens leverandørers arbejde med miljø, etik, ansvar og bæredygtigt indkøb • Elgiganten har en reservedelsportal kaldet Elcare med mere end 4 millioner reservedele som tillader Elgigantens kunder at forny og forlænge deres produkters levetid • Hvert år indsamler Elgiganten-koncernen mere end 30.000 tons elektronisk affald til genanvendelse • Elgiganten hjælper kunder af med udtjent elektronik på miljørigtig og forsvarlig vis – også produkter, der ikke er købt i Elgiganten • Elgiganten overgik i 2019 til kun at udsende tilbudsaviser online. En papirbesparelse på mere end 1 million aviser om ugen • Allerede i 2017 begyndte Elgiganten at tage betaling for plastikposer - før lov herom blev vedtaget Resultatet samme år: en reduktion på 75% svarende til 31 tons plast.

Læs mere om Elgigantens ambitioner og initiativer på: www.about.elgiganten.dk/baeredygtighed

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FEM KLIMAVENLIGE DIGITALISERINGSTILTAG

’Forslugne datacentre overgår flybranchens CO2-udslip’. Sådan lød overskriften på en dagbladsartikel for nogen tid siden. Det nytter altså ikke noget, at vi bliver hjemme fra Maldiverne, hvis vi i stedet surfer på nettet og streamer film i massevis. Vi skal blive bedre til generelt at tænke grøn it ind i vores hverdag – både privat og på arbejdet.

H

Af Johannes Tange Jørgensen

os C2IT, der arbejder med digitaliseringsprojekter for en lang række virksomheder, har man kigget på, hvilke tendenser, der rører sig inden for digitalisering. De mest brugte af slagsen er samlet her. Så lad dig eventuelt inspirere til at tænke lidt mere klima ind i din forretning – måske det samme tiltag også vil være forretningsoptimerende for netop din forretning.

Hvem ved?

Fem klimavenlige digitaliseringstiltag: IoT kan spare mange kilometer IoT Internet of Things kan andet og mere end bare at give fjernadgang til kopimaskinen eller styre kaffemaskinen i det intelligente hjem. IoT er supersmart til for eksempel overvågning og fjernstyring af maskinel over store afstande. Man behøver ikke være klimafanatiker for at kunne se, at en sensor på en affaldscontainer, der fortæller, hvornår den skal tømmes, er en god idé både for økonomien men sandelig også for klimaet i sparet kørsel og dermed CO2-udledning.

Kig på hvor i din forretning, der er ting, som kunne undværes eller reduceres, hvis de for eksempel kunne styres via din mobiltelefon. Det kunne være ting som ventilation, lys, varme og lignende.

Køb it med omtanke Tænk klimavenligt, når du indkøber it til virksomheden. En ting er altid at tænke på den enkelte maskines klimaaftryk og vælge de mest strømbesparende modeller med dvalefunktioner og andet smart. En anden er at tænke maskinens livscyklus ind. Hvordan har fremstillingen af apparatet belastet miljøet, og hvordan vil det påvirke miljøet, når det engang skal destrueres? Okay, det er måske lige at gå over stregen. Det er for besværligt for de fleste.

Men det er nemt at indgå aftaler med din leverandør om tilbagekøb, når du køber nyt it-udstyr til din virksomhed. På den måde bliver tingene genanvendt og måske endda genbrugt på steder, der ikke har så høje krav til hastighed og kapacitet, som du har.

Ovenikøbet kan det måske endda betyde, at du får et lille afslag i prisen på din nye maskine, når du indleverer din udtjente hardware.

Online møder, online undervisning, online everything Den helt store vinder, som vi alle sammen har vænnet os til under nedlukningen – er online-møder. Et online-møde bruger ganske vist strøm – men det har alligevel kunnet ses på klima-regnskabet, at vi ikke bevæger os nær så meget rundt for at komme til møder, kurser og konferencer, som vi gjorde før nedlukningen.

Hvis vi fortsætter denne nye tendens i fremtiden, vil der kunne reduceres ganske meget på CO2-budgettet – og vi kan udnytte vores tid mere effektivt end ved konstant at være på farten.

Kunstig Intelligens Tag de klimavenlige briller på, hvis du overvejer at udnytte din virksomheds data i et AI-projekt. Med AI kan man på baggrund af fortiden forudse effekten af mange af de ting, man gør i dag, og vurdere hvilken vej, der vil være smartest at vælge fremover.

På den måde kan vi nå at ændre vores adfærd, inden det er for sent. AI kan hjælpe til at disponere rigtigt og dermed undgå spild af ressourcer.

Udnyt overskudsvarmen Er du alligevel ude i en fornyelse af dit serverrum, eller overvejer du en hosting-løsning, så er det oplagt samtidig at tænke klimaet ind. Kig efter en løsning, der benytter energibesparende hardware, udnytter overskudsvarmen og måske endda benytter alternativ og klimavenlig energi til strømforsyningen.

Udfordrer du dit hosting-center?

Hvad gør de på klimafronten, og udnytter de for eksempel overskudsvarmen effektivt?

Ovenstående er de klimavenlige digitale løsninger, C2IT møder mest, når de arbejder med digitalisering for deres kunder. Listen er langt fra udtømmende, men der er en klar tendens. De fleste er sig deres ansvar bevidst og vil gerne tage hensyn til klimaet i de løsninger, de vælger.

Desuden er det jo godt for virksomhedens renommé.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

IOT KAN OG SKAL REDDE VERDEN Næsten 30 procent* af EU’s samlede CO2-emissioner stammer fra transportsektoren – og her tegner vejtransporten alene sig for omkring 72 procent. Et voldsomt højt tal vil nogle nok mene.

M

en prøv bare at køre en tur ned gennem Europa og tæl antallet af privatbiler samt lastvogne med og uden anhænger på vejene. Anette Schrøder Mikkelsen og Anders Kofod-Petersen, der er ekspert i henholdsvis advanced data analytics (ADA) og IoT hos IT Kartellet har kigget transportbranchen efter i sømmene og set på, hvordan ny teknologi som for eksempel ADA og IoT kan løse nogle af branchens udfordringer.

Det er skræmmende at tænke på, at næsten halvdelen af de lastvogne, der kører rundt på vejene, kører halvtomme rundt eller kører ad ruter, der nok er geografisk korrekt beregnet, men som desværre ikke er de smartest med hensyn til hverken klima eller økonomi.

Det er derimod interessant - især for klimaet - at langt de fleste vognmænd arbejder med et meget lavt dækningsbidrag. Det vil sige, at de nødvendigvis må være topmotiverede for at gennemføre tiltag, der kan optimere deres forretning og dermed løfte deres dækningsbidrag.

Med teknologier som kunstig intelligens, IoT og ADA kan der designes løsninger, som kan løse mange af transportsektorens udfordringer, både hvad angår klima og økonomi. Til inspiration er her nogle af de mest oplagte scenarier:

Tomme lastbiler Hvis man ved hjælp af sensorer og data kunne få fyldt lastbilerne helt op. Data kan hjælpe med viden om den optimale pakning af lastbilerne, og sensorer kan fortælle os om databeregningerne nu også holder stik og vise, om lastbilerne kører fyldte eller halvtomme rundt.

Optimerede ruter GPS kan vise os den korteste rute mellem to punkter. Men data kan fortælle os, om det også er den smarteste rute. Eller om det måske bedre kan betale sig at køre den store lastbil et smut forbi den lille landsby, der har tre pakkemodtagere, end at sende en separat lastbil med pakker til landsbyen. Postnord er for eksempel allerede godt i gang med at teste transportløsninger, der baserer sig på kunstig intelligens, Machine Learning og IoT.

Kundedrevet transport Når nu disse basale udfordringer er løst, så melder næste spørgsmål sig på banen. Hvorfor lader man ikke godstransport være kundedrevet. Vognmænd ligger inde med store mængder data, der fortæller alt om modtagernes adfærd – data som vil være guld værd for afsendere som Zalando, Bootz, Coop m.fl. Disse data vil for eksempel kunne fortælle, hvilke online-forretninger beboerne på en bestemt vej primært benytter, hvornår beboere på vejen typisk er hjemme, og på hvilken måde de ønsker deres varer leveret. Fagre nye verden måske. Lad os begynde med de basale ting, der umiddelbart giver bedst mening for branchen.

Dernæst er verden fuld af muligheder for hvordan transportsektoren kan bidrage til at løse verdens klima-udfordringer – og få en bedre økonomi. Hvad venter vi på?

Færre biler og mindre kø Når ovenstående to udfordringer er løst eller forsøgt løst, så burde vi være fremme ved en situation, hvor vi har færre biler på vejene og dermed mindre kødannelser. Det betyder igen, at bilerne befinder sig i kortere tid på vejene og dermed udleder mindre CO2. Desuden vil færre biler, der er bedre lastet (90-100 procent) betyde et bedre dækningsbidrag for vognmændene.

Artikel

FAKTA Om IT Kartellet: IT Kartellet blev etableret i 2011 og er en del af C2IT Group. IT Kartellet udvikler unikke softwareløsninger som for eksempel mobilspil, webløsninger, læringsportaler, mobil-apps og integrationsopgaver. IT Kartellet bygger broer mellem standard software og skaber banebrydende, nye applikationer, som gør det umulige muligt for kunderne. Kunderne er alle typer og størrelse af virksomheder.

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere på itkartellet.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Teamet i ConTech Lab består af (fra venstre) Christina Hvid, Frederik Krogsøe, Ole Berard, Christina Haupt Toft, Sophia Wesche og Mayes Ali.

CONTECH LAB:

VIL SÆTTE DANMARK I FRONT PÅ BÆREDYGTIGT BYGGERI Byggeriet skal digitaliseres hurtigere og blive mere bæredygtigt. Det vil branchens fælles udviklingsplatform ConTech Lab bidrage til, og med en ny bevilling på 30 mio. fra Industriens Fond og Realdania kan denne omstilling accelereres yderligere.

H

Redaktion: John Bo Northroup vis Danmark skal nå i mål med de ambitiøse klimamål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningerne, spiller byggeriet en vigtig rolle, fordi branchen står for ca. 30 pct. af de samlede udledninger. En af nøglerne til at mindske udledningerne og sikre et bæredygtigt byggeri er et øget fokus på digitalisering og teknologi. Det mener Industriens Fond og Realdania, der netop har bevilliget yderligere 30 mio. kr. til at gøre udviklingsplatformen ConTech Lab til en fast del af byggeriet.

FAKTA Om Molio • Molio er byggeriets samlende videnscenter for den danske bygge- og anlægsbranche.

Det er branchens fælles og uafhængige sted for udvikling og etablering af fælles værktøjer, standarder og viden.

• Molio er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig. Molios overskud geninvesteres i udvikling af nye værktøjer og viden, til gavn for hele byggebranchen.

• Molios digitale værktøjer er hver især med til at gøre byggeriets faser og processer mere effektive og på den måde styrke produktiviteten og kvaliteten af byggeriet.

• Molio tæller ca. 80 medarbejdere samt en bestyrelse bestående af en række fremtrædende profiler inden for byggeriet.

Læs mere på www.molio.dk

Digitalisering skal øge konkurrenceevnen En øget digitalisering er dog ikke kun grundlaget for at sikre en bæredygtig byggebranche, det er også et afgørende skridt for at kunne styrke byggeriets konkurrenceevne og derigennem øget produktivitet, så de enkelte virksomheder og branchen som helhed kan fremtidssikres. ”Byggeriet står som branche overfor en stor opgave med at sikre den fremtidige konkurrenceevne, og her er den digitale omstilling central. Hvis vi skal kunne øge både produktiviteten og bæredygtigheden, så er det helt afgørende, at vi kan udbrede digitale værktøjer, som gavner de hundredevis af SMV’er i byggebranchen, som ikke selv har ressourcerne til at sætte gang i omstillingen. ConTech Labs anvendelsesbaserede tilgang sikrer, at vi prøver teknologi og digitale arbejdsmetoder af i praksis for herefter at omsætte resultaterne til skalerbare løsninger til gavn for den brede branche,” fortæller Thomas Hofman-Bang, der er administrerende direktør i Industriens Fond.

Digitalisering er fundamentet for fremtidens bæredygtige byggeri ConTech Lab har i sit første år allerede skabt de første stærke resultater med en bred involvering af byggeriets virksomheder.

Med en ekstra bevilling fra Industriens Fond og den filantropiske forening Realdania er grundlaget nu skabt for, at den danske byggebranche kan blive frontløber indenfor fremtidens byggeri og at branchen kan samles om fælles, grønne løsninger. ”Der er et stort potentiale for at understøtte den grønne omstilling i byggeriet gennem øget anvendelse af digitale værktøjer i byggeprocessen. Vi skal tænke smartere og udnytte digitaliseringen til at sikre bæredygtighed, kvalitet og mere værdi. Her kan ConTech Lab spille en vigtig rolle ved at samle byggeriets aktører og afprøve nye teknologier og løsninger og sikre læring bredt i byggebranchen, ikke mindst blandt byggeriets mange små og mellemstore virksomheder,” fortæller Lennie Clausen, programchef i Realdania.

Momentum skal rykke branchen I spidsen for arbejdet med ConTech Lab i Danmark står Molio, og her ser man frem til - igennem praksisnære projekter i tæt samarbejde med virksomheder fra hele byggebranchen - endelig at få nedbrudt de barrierer, der har stået i vejen for at skabe en digital og fremtidssikret byggebranche.

”

Vi mærker, at der er en kæmpe efterspørgsel på digitale løsninger, der fungerer i praksis, fordi der har manglet én samlet indsats på tværs af branchens værdikæde.

Der har vi nu skabt momentum, og vores vision er helt klart, at vi kommer til at accelerere udviklingen markant, så vi kan få indfriet det enorme potentiale og så den danske byggebranche bliver én, resten af verden kigger efter for de gode løsninger CHRISTINA HVID, ADMINISTRERENDE DIREKTØR MOLIO ”Vi mærker, at der er en kæmpe efterspørgsel på digitale løsninger, der fungerer i praksis, fordi der har manglet én samlet indsats på tværs af branchens værdikæde. Der har vi nu skabt

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

momentum, og vores vision er helt klart, at vi kommer til at accelerere udviklingen markant, så vi kan få indfriet det enorme potentiale og så den danske byggebranche bliver én, resten af verden kigger efter for de gode løsninger,” fortæller Christina Hvid, der er administrerende direktør for Molio.

Det fremtidige arbejde med ConTech Lab Over de næste tre år skal ConTech Lab bl.a. arbejde med: • Pionerprojekter: ConTech Lab vil gennemføre mere end 25 pionerprojekter i tværgående samarbejde med byggeriets virksomheder, vidensinstitutioner og initiativer for at skabe løsninger på konkrete brancheudfordringer.

• SMV-forløb: ConTech Lab vil igangsætte dedikerede forløb

målrettet SMV’er i byggeriet med henblik på at motivere dem til at bruge teknologi, der understøtter deres arbejde på f.eks. byggepladsen eller hjælper med at leve op til krav om øget bæredygtighed.

• Ny viden: ConTech Lab vil igennem fem researchprojekter skabe anvendelsesorienteret viden om ny teknologi med specifikt fokus på, hvordan byggebranchen kan omstilles bæredygtigt.

• Forandringsledelse: ConTech Lab skal understøtte ledelserne i byggeriets virksomheder med at udvikle koncepter, der kan motivere til implementeringen af teknologiske løsninger, synliggøre potentialet og mindske de interne barrierer for øget digitalisering.

BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I DANMARK • • • •

Beskæftiger 187.000 personer i Danmark.

Omsætter for i alt 305 mia. kr.

Tegner sig anslået for 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger, enten direkte eller indirekte.

45 pct. af branchens virksomheder forventer i nærmeste fremtid, at digitale produkter (f.eks. data eller software) vil udgøre en større del af omsætningen.

• 80 pct. af virksomhederne ser digitalisering som en grundlæggende forudsætning for dokumentation og dataunderstøttelse af et bæredygtigt byggeri.

• 6 pct. af det samlede energiforbrug kommer fra byggeprocessen på verdensplan.

• 14 pct. af al spild kommer fra byggeprocessen.

FAKTA Om ConTech Lab • ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi til at skabe fremtidens bæredygtige byggeri og øge produktiviteten.

• ConTech Lab kobler dyb forståelse for processerne i et byggeprojekt med ny teknologi, og afprøver nye måder at samarbejde på i pionerprojekter. Her deles al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode. Også dem, der lige nu kan være usikre på, hvordan teknologi kan hjælpe dem til at blive bedre.

• Begrebet ConTech dækker over de forskellige typer af teknologi og digitalisering.

Ord som under ét betegnes Construction Technologies. Det dækker over både software, hardware og anden teknologi, der kan effektivisere og forbedre selve byggeprocessen gennem hele værdikæden.

• Lignende labs eksisterer også i andre foregangslande, blandt andet Center for Integrated Facilities Engineering på Stanford i Californien og VDC Lab for BCA i Singapore.

11

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NØGLETAL Europæiske virksomheder kan reducere ikke mindre end 80% af det energiforbrug, som anvendes på et on-site datacenter, ved at flytte det til AWS Cloud. I tillæg kan virksomheder potentielt reducere CO2-udledninger forbundet med en gennemsnitlig workload med op til 96%, når AWS når sit mål om at købe 100% af sin energi fra vedvarende kilder.

Kilde: Analysefirmaet 451 Research.

DANSKE VIRKSOMHEDER KAN REDUCERE ENERGIFORBRUG OG CO2-UDLEDNING VED AT FLYTTE I SKYEN HOS AWS Amazon Web Services leverer over 200 cloud computing services til virksomheder og offentlige organisationer i hele verden og i Danmark.

Her fortæller virksomheden om, hvordan cloud kan hjælpe kunderne med at mindske klimabelastningen og nå bæredygtighedsmål.

G

Redaktion: John Bo Northroup røn Tech har talt med Christopher Wellise, director for AWS Sustainability om bæredygtighed og hvad AWS gør for at bidrage til den grønne omstilling og ikke mindst hvad de gør for at hjælpe kunder med at nå deres egne målsætninger for bæredygtighed med cloud.

Hvordan arbejder Amazon med bæredygtighed? ”Hos Amazon Web Services er vi meget optagede af at drive vores forretning så miljø- og klimavenligt som muligt,” siger Christopher Wellise. ”Efter vores opfattelse har vi en forpligtelse over for de samfund, hvor vi driver forretning. Vi leder hele tiden efter måder at gøre vores forretning mere bæredygtig, f.eks. ved at øge effektiviteten, reducere mængden af affald og vokse bæredygtigt,” siger Christopher Wellise.

Amazon har i den forbindelse for nylig offentliggjort et nyt såkaldt corporate Leadership Principle under overskriften “Success and Scale Bring Broad Responsibility”. Det handler om at erkende det aftryk som en forretning af Amazons størrelse har på verden og det ansvar som følger med. ”Amazon begyndte i sin tid med at sælge bøger fra en garage, men nu er vi et stort selskab, og størrelsen forpligter os til at forsøge at gøre en forskel – for hele kloden. Vi bør udvise omtanke i forhold til afledte konsekvenser af vores handlinger og forbrug.

Vi skylder lokalsamfund, planeten og fremtidige generationer, at vi gør os umage. Hver dag, når vi står op, bør det være en ambition, at vi denne dag bidrager til at gøre verden bedre, og når vi efter dagens dont går til ro, skal det være med en bevidsthed om, at vi kan gøre det endnu bedre i morgen. Sande ledere skaber mere end de forbruger, og efterlader altid noget større til efterfølgerne end hvad de tog imod til at begynde med,” siger Christopher Wellise.

Konkrete mål for bæredygtighed I 2019 var Amazon sammen med initiativet Global Optimism med til at etablere The Climate Pledge – et løfte om at indfri

intentionerne i Paris-aftalen ti år før tid og blive klimaneutrale allerede i 2040. ”Som led i vores løfte har vi forpligtet os til at anvende 100 pct. vedvarende energi i hele Amazon i 2030, og meget tyder på, at vi når det allerede i 2025,” siger Christopher Wellise.

Indtil videre har flere end 200 selskaber på globalt plan undertegnet The Climate Pledge. En af underskriverne er det store danske

”

Denne rapport viser det store potentiale, som cloud tilbyder virksomheder i Danmark for at forbedre energieffektiviteten og samtidig reducere omkostninger og CO2 -udledningen.

CHRISTOPHER WELLISE, DIRECTOR FOR AWS SUSTAINABILITY, OM 541 RESEARCH RAPPORTEN

energiselskab Ørsted, med hvem Amazon har indgået den største aftale i Europa om køb af elektricitet produceret i havvindmølleparker.

Faktisk er Amazon per 1. december fortsat den største selskabsaftager af vedvarende energi i både Europa, USA og globalt og virksomheden har samlet set øget sit indkøb af vedvarende energi med 40 pct. på bare et år. Kloden over har Amazon annonceret mere end 270 vedvarende energiprojekter. I Europa drejer det sig om mere end 3,7 GW vedvarende energi kapacitet fra store vindmølle- og solcelleprojekter i i lande som Irland, Spanien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Finland, Italien, Holland og Storbritannien. Globalt vil disse vedvarende energiprojekter levere mere end 33.700 gigawatt-timer energi årligt, når de er fuldt operationelle, eller hvad der svarer til at forsyne 9 millioner europæiske hjem med elektricitet i et år. ”Vi mener at store selskabsaftaler om køb af vedvarende energi er et vigtigt skridt i vejen frem mod den grønne omstilling,” siger Christopher Wellise.

AWS har desuden en række initiativer under forberedelse om drikkevand. Det handler om at bruge vand mere effektivt og i mindre grad anvende drikkevand i forbindelse med afkøling af selskabets datacentre. Selskabet foretager samlede lokale vurderinger af både vand- og energiforbruget af forskellige konkrete løsninger for nedkøling inden man vælger den mest effektive tilgang. For at reducere både energi- og vandforbruget i mange af vores datacentre, anvender virksomheden direkte fordampende kølesystemer, som overvejende udnytter udeluft til at køle servere. For eksempel betyder det i Irland og Sverige, at AWS i mindst 95% af året ikke bruger vand til at køle sine datacentre.

Bæredygtige services og produkter til kunderne AWS arbejder kontinuerligt på at effektivisere og nedbringe selskabets energiforbrug og klimaaftryk. Det gælder både brug af avanceret infrastruktur og design af servere, og innovation af metoder, der kan køle selskabets store datacentre på mere bæredygtig vis. ”Vi deltager desuden i udvikling af hardware, der bedre kan

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

indfange energieffektiviseringer. Et konkret eksempel, jeg gerne vil fremhæve, er Graviton3, vores tredje generation chip design baseret på teknologi fra udbyderen ARM, der bruger op til 60% mindre energi end sammenlignelige EC2-instanser til samme performance. Ud over energireduktion tilbyder Graviton3 25% hurtigere hastigheder, hvilket giver øget ydeevne til videnskab, kryptografiske og ML arbejde. Det har vist sig at være et kæmpe fremskridt i forhold til bedre energieffektivitet,” siger Christopher Wellise.

Udover selv at gøre AWS mere bæredygtigt, vil selskabet også gerne hjælpe kunderne med at nå deres bærdygtighedsmål.

Ifølge en undersøgelse foretaget af det globale analysefirma 451 Research er AWS cloud infrastruktur op til fem gange mere energieffektiv for europæiske virksomheder end såkaldte enterprise datacentre og lokale server set-up.

Undersøgelsen viser, at hvis man flytter hvad der svarer til et typisk computer workload på 1 megawatt fra et mere konventionelt on-site datacenter i Europa til AWS cloud, vil det spare op til 1,079 tons CO2-udledninger per år.

Ifølge undersøgelsen kan europæiske virksomheder reducere ikke mindre end 80 pct. af det energiforbrug, som anvendes på et givent workload på et on-site datacenter, ved at flytte det til AWS cloud. Derudover menes virksomhederne at kunne reducere CO2-udledninger med helt op til 96 pct. når Amazon når sit mål om at indkøbe al elektricitet fra vedvarende energiressourcer.

Undersøgelsen fastslår, at cloud datacentre er mere klimavenlige fordi bæredygtighed er tænkt ind i alle dele af værdikæden. Det hænger sammen med, at for AWS er drift af et datacenter i sagens natur selskabets kerneforretning. For de fleste virksomheder er drift af et datacenter et sekundært led i forretningen, og derfor er virksomhedernes egne datacentre sjældent optimeret i forhold til energiforbrug, CO2-udledninger og bæredygtighed i det hele taget. ”Udover de direkte IT-gevinster, lavere omkostninger og bedre sikkerhed som AWS cloud kan tilbyde sammenlignet et konventionelt on-site datacenter, har vi en række andre værktøjer i redskabskassen, som kan hjælpe vore kunder med at indfri deres bæredygtighedsmål.

Det gælder avancerede værktøjer som AWS Lake Formation og Amazon SageMaker, som hjælper kunderne med indsigt i mulighederne for selv with at reducere de Region klimabelastende vestment associated AWS in aktiviteter,” forklarer Christopher Wellise.

Sweden from 2017 to 2020 ”Lad mig give dig et konkret eksempel fra AWS’ samarbejde med den svenske lastbilsproducent Scania, som ønsker at være en leder indenfor bæredygtig IT. I juni indledte vi et samarbejde, som over flere år skal hjælpe virksomheden med at reducere

facturing

cial Services

a

c Services

eLab holm Public Transport (SL)

l

el Wellington em

a

buser sle

ware & Internet

oft net

klimaaftrykket og opbygge bæredygtige IT-løsninger. Sammen med IT-arkitekter fra AWS vil udviklingsfolk fra Scania udarbejde overvågningsmekanismer, dashboards og hundredevis af applikationer såsom CPU-timer per aktiv bruger. Med hjælp fra sådanne KPI’er vil hvert udviklingsteam kunne arbejde målrettet på optimeringer.”

Stiller data til rådighed for videnskaben og beslutningstagere Amazon stiller klimadata til rådighed for forskere, entreprenører og beslutningstagere for at bidrage til udvikling og implementering af bæredygtige og CO2-reducerende teknologier og tjenester. ”Vi har lanceret Amazon Sustainability Data Initiative (ASDI) for at hjælpe forskere og innovatører med at få adgang til data, der kan anvendes til at udvikle løsninger på bæredygtighedsudfordringer. ASDI samarbejder eksempelvis med det finske meteorologiske institut om brug af AWS cloudløsninger til brug for vejrobservationer, vejrudsigter, satellitmodeller, klimadata, luftkvalitetsdata og med mulighed for at analysere meget, meget store datamængder i løbet af ganske få minutter.

Generelt er initiativet med til at mindske barrierer for at opnå værdifulde indsigter i arbejdet med bæredygtighed. Der er tale om datasæt, der er offentligt tilgængelig for alle,” slutter Christopher Wellise.

AWS investment in Sweden CHRISTOPHER WELLISE

Overview of AWS investments in Sweden and the substantial Christopher Wellise er direktør for bæredygeconomic Swedish economy. tighed ved AWS. Christopher står i spidsen FAKTAbenefits they create for the

K 5.8 billion

ers in n using AWS

13

Amazon Web Services har i over 15 år leveret cloud computing tjenester til virksomheder og organisationer, og med mere end 200 services og millioner af kunder globalt, har AWS verdens mest omfattende og bredest anvendte cloud udbud. AWS åbnede kontor i Danmark i 2018, og flyttede sidste år til nye kontorer i Carlsberg Byen i Valby i København. Herfra hjælper selskabet kunder som TV2, DFDS, Lunar, Postnord og Aller Media med at innovere og udnytte de store muligheder i skyen.

for et globalt team, der har til opgave at eksekvere på AWS’ bæredygtighedsstrategi, fremme partnerskaber med kunderne om bæredygtighed. Han indledte sin karriere i den amerikanske regering, hvor han arbejdede med studier i investeringer i forureningsbekæmpelse og dets indvirken på økosystemer.

Senere arbejdede han med energieffektiviseringer hos Sun Microsystems, og med bæredygtighed hos Hewlett Packard. Christopher Wellise har en master i miljøstudier fra San and operation José State University.

SEK 3.6 billion Increase in GDP due to construction Region in Sweden from 2017 to 2020

with AWS Læs mereassociated på www.aws.amazon.com og kontakte det danske kontor her.

Average ann associate

AWS and sustainability AWS’s infrastructure is 5 times more energy-efficient than the median of surveyed enterprise datacenters.

5x

AWS l in Swe

Amazo Wind P

AWS D Center

Amazo Offices

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GRØNNE VALG ER BLEVET ”NEED TO DO” – OG DER SKAL TAL BAG

Som global leverandør af IT-udstyr mærker Lenovo, hvordan virksomheder stiller stadig skrappere grønne krav ned gennem deres forsyningskæder. Lenovo har etableret videnskabsbaserede mål, som understøtter kundernes grønne omstilling med en lang række tiltag, transparens og mulighed for CO2-kompensation helt ned på serienummer.

D Af Peter Klar

et er ikke nyt, at Lenovos kunder går op i miljø. Men måden, de gør det på, er helt anderledes intens og mere fokuseret i dag end for bare to år siden. ”Tidligere var det vigtigt for mange af vores kunder at have ”noget omkring miljø”. Nu er miljøet blevet helt essentielt. Langt de fleste virksomheder har i dag helt konkrete miljømæssige målsætninger, og de skal f.eks. reducere deres CO2 med X procent inden et bestemt år. Dét er meget nyt i markedet. Nu er snak ikke nok. Initiativer på bæredygtighed er ikke længere nice to do. De er blevet need to do. De skal være målbare og dokumenterbare, og det skal vi i Lenovo hjælpe virksomhederne med,” siger Stefan Brechling Larsen, som er Lenovos Global Head of Environmental Services.

Meget tættere samarbejde Som global leverandør af IT-udstyr mærker Lenovo, hvordan virksomheder stiller stadig skrappere grønne krav ned gennem deres forsyningskæder.

Men Lenovo bringer også selv erfaringer, viden og ambitioner til bordet, og det er Stefan Brechling Larsens pointe, at det største spring fremad mod større bæredygtighed skal tages i fællesskab gennem et tæt samarbejde mellem producent og kunde. ”Vi er nødt til at arbejde meget tættere sammen for at opnå de optimale miljøløsninger, og vi skal tage måden, vi hidtil har samarbejdet på, op til revision. Tidligere – indtil for få år siden – var pris og specifikationer de klart vigtigste faktorer i virksomheders indkøb af IT. Nu er der kommet en tredje faktor – bæredygtighed. Både kunde og producent er nødt til at tage alle tre faktorer

lige alvorligt, og det gør vi! Det er en gensidig erkendelse, der i højere og højere grad præger den dialog, vi har med hinanden,” siger Stefan Brechling Larsen.

Evidensbaserede initiativer Lenovo har selv tilsluttet sig den globale non-profit standard Science Based Targets initiative (SBTi), som på et evidensbaseret grundlag hjælper virksomheder med at realisere klimamål, der lever op til Parisaftalen.

I august offentliggjorde Lenovo sine nye mål for reduktion af energiforbrug og udledning, der skal bidrage til en minimering af Lenovos samlede CO2-aftryk. ”Inden for de næste fem år er det vores mål, at 90 procent af den elektricitet, vi bruger globalt, kommer fra vedvarende energikilder, og at vi fjerner en million ton drivhusgasser fra vores forsyningskæde,” forklarer Thomas Hedin, Environmental and Sustainability Affairs Manager i Lenovos North Region.

Ny loddeteknik ved lavere varme Da blybaseret loddemateriale blev udfaset i starten af 00’erne, måtte elektronikindustrien skifte til et loddemateriale med et større indhold af tin, hvilket kræver højere temperaturer under lodningsprocessen.

I 2017 opfandt Lenovo en lavtemperatur-lodningsproces (LTS), der kan bruges ved 180 grader i stedet for 250 grader. ”Dette medfører for Lenovos vedkommende en årlig reduktion af CO2-udledningen på 6.000 ton, hvilket svarer til et 35 procent lavere CO2-aftryk. Kort efter Lenovo fik patentet på den nye loddeteknik, valgte vi at dele metoden med hele branchen,

”

Tidligere – indtil for få år siden – var pris og specifikationer de klart vigtigste faktorer i virksomheders indkøb af IT. Nu er der kommet en tredje faktor – bæredygtighed. Både kunde og producent er nødt til at tage alle tre faktorer lige alvorligt, og det gør vi!

Det er en gensidig erkendelse, der i højere og højere grad præger den dialog, vi har med hinanden STEFAN BRECHLING LARSEN, LENOVOS GLOBAL HEAD OF ENVIRONMENTAL SERVICES

og det er mit indtryk, at den i dag bliver brugt af de fleste producenter. Ud over at give en miljømæssig gevinst gør metoden, at loddekvaliteten bliver bedre, så der bliver kasseret færre chipskort og andre loddede komponenter under produktionen.

Det er en nærliggende tanke, at produkterne så også kan leve længere, men det har vi ikke tal på endnu,” siger Thomas Hedin.

Grønne Workshops Lenovo har sat det nødvendige og konstruktive samarbejde med kunderne om optimering af bæredygtige løsninger ved indkøb og drift af IT i system.

Det er sket med etableringen af en helt ny global organisation, som Stefan Brechling Larsen er leder af: Environmental Service

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Solutions under Lenovos Service-afdeling. Den nye organisation skal udvikle nye bæredygtigheds-services og løsninger på tværs af alle Lenovos markeder og forretningsområder, herunder pc’er, mobiltelefoner og datacentre til både virksomheder og forbrugere.

Da kundernes bæredygtighedsfolk ofte er inde over beslutningerne, når der skal indkøbes nyt IT-udstyr, er Lenovo begyndt at holde Grønne Workshops med sine kunder. ”I en Grøn Workshop udvikler vi nye løsninger til vores kunder - sammen med vores kunder. Og vi ser på hele udstyrets livscyklus. Det gjorde vi også tidligere, men det var kun ud fra pris og specifikationer. Nu ser vi også på, hvordan vi sammen kan skabe nogle mere miljøvenlige løsninger i hvert eneste led i processen.”

Ifølge Stefan Brechling Larsen er det en vigtig erkendelse for alle, at der ikke findes én samlet og effektiv løsning på vores CO2-udfordring, men at det er summen af de mange små delelementer, der gør den store forskel i det totale billede. ”Det ville være dejlig nemt, hvis én løsning kunne befri os for alle miljøproblemer i verden, men som virksomhed kan du ikke bare implementere én løsning og så reducere dit samlede CO2-aftryk med 40-50 procent. Selv i Danmark, som er længst fremme i et globalt perspektiv, er der meget stor forskel på, hvor vores kunder står i deres grønne omstilling. Derfor er Grønne Workshops med skræddersyede løsninger og et livscyklus-syn på produkternes CO2-aftryk så vigtig.”

Udvikling af nye emballager Lenovo integrerer løbende nye materialer i produkter og emballager for at reducere spild og omkostninger ved produktion og transport. ”Vi gennemfører hele tiden projekter, hvor vi tester nye måder at gøre tingene på, og ofte bliver de nye tiltag gjort permanente.

For eksempel har bambus og sukkerrør afløst pap i emballeringen af vores ThinkPads, hvor vi også har droppet plastiktape. I stedet benytter vi selvlukkende kasser. Bare ved den lille øvelse sparer vi globalt 54 ton plast pr. år,” siger Thomas Hedin.

Flere enheder på samme palle Når kunden har valgt produkt ud fra kriterier som strømforbrug, CO2-aftryk og genanvendelige materialer, kommer næste skridt i en Grøn Workshop: Spørgsmålet om logistik og fragtmetode.

Her er det generelle budskab fra Lenovo til kunderne, at de kan opnå en stor miljømæssig effekt, hvis de er villige til at bestille deres produkter i bedre tid, end de plejer, fordi det nye udstyr så kan transporteres med skib eller måske endda med tog i stedet for med fly.

Er ordren stor nok, kan kunden derudover udnytte Lenovos tilbud om ”bulk packaging”, hvor flere enheder kommer i samme indpakning på en palle, fremfor at de først pakkes i deres egen emballage hver især.

Dermed er ”bulk packaging” et eksempel på et grønt valg, som sparer både emballage og CO2.

Mulighed for CO2-kompensation Og det er en service, som bliver stadig mere efterspurgt, forklarer Stefan Brechling Larsen. ”For tre år siden begyndte vi at måle det totale CO2-aftryk pr. model fordelt på produktion, fragt og gennemsnitsforbrug op til fem år. Næste tanke var, at når nu vi kender det totale CO2-aftryk, så kunne vi tilbyde vores kunder muligheden for CO2-kompensation. I dag leverer vi en service, som vi kalder ”CO2 Offset”, der ned til serienummerniveau giver overblik over CO2-forbruget, der kompenseres ved hjælp af globalt anerkendte FN-projekter som f.eks. etablering af solcelleanlæg i Chile, vindmølleparker i Guatemala eller distribution af energieffektiv belysning til lavindkomstområder i Indien.

Kunden får et certifikat, hvoraf det fremgår, hvor meget af en given ordre, der er blevet CO2-kompenseret, og disse certifikater kan virksomhederne bruge i deres egne bæredygtighedsrapporter som bevis på, hvad de helt konkret gør.

Der er i dag et voksende krav om, at virksomhederne skal kunne levere konkret bevis for deres klimaindsats, og det hjælper vi dem med.”

15

”

Vi gennemfører hele tiden projekter, hvor vi tester nye måder at gøre tingene på, og ofte bliver de nye tiltag gjort permanente.

For eksempel har bambus og sukkerrør afløst pap i emballeringen af vores ThinkPads, hvor vi også har droppet plastiktape. I stedet benytter vi selvlukkende kasser.

Bare ved den lille øvelse sparer vi globalt 54 ton plast pr. år THOMAS HEDIN, ENVIRONMENTAL AND SUSTAINABILITY AFFAIRS MANAGER I LENOVOS NORTH REGION

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NESTLÉ:

VEJEN TIL KLIMANEUTRALITET I 2050

Nestlé går i disse år alle koncernens processer igennem med en tættekam for at reducere det globale CO2-aftryk. Det er et kæmpe arbejde, som også bringer nye indsigter, og giver medarbejderne i verdens største føde- og drikkevarevirksomhed endnu mere mening med jobbet.

N

Redaktion: John Bo Northroup

estlé har sat sig tårnhøje mål for den grønne omstilling.

Allerede i 2025 skal Nestlés globale CO2-aftryk være reduceret med 20 pct. i forhold til 2018, i 2030 skal det være halveret og i 2050 skal den førende globale føde- og drikkevarevirksomhed være fuldstændig CO-neutral.

Hvis det lykkes, vil det i sig selv vil et signifikant bidrag til den grønne omstilling, men det vil også have mange positive afledte effekter hos branchen som helhed og dens mange underleverandører, ikke mindst fordi en så tung spiller kan være med til at få flere til at gå i samme retning. ”Alle taler om bæredygtighed, men for Nestlé er det ikke et nymodens fænomen. Vi har for længst taget stilling og vores holdning er klar: Nestlé blev skabt for lidt over 150 år siden. Hvis vi fortsat skal eksistere om 150 år, er der kun en vej, og det er bæredygtige produkter over hele linjen. Vi skal udvikle og tilpasse os.” Sådan siger Torben Emborg, adm.dir. for Nestlé i Norden og en mand med årtiers lang erfaring i udlandet i forskellige dele af den store Nestlé-koncern. ”Vi har især rykket på den grønne dagsorden inden for de seneste år, og været i gang med et kæmpe analysearbejde. Og konklusionen er, at der er ingen silver bullets – det er kun det lange seje træk, der dur,” siger Torben Emborg.

Ambitiøst Climate NetZero Roadmap Det store analysearbejde er mundet ud i en meget ambitiøs og omfattende klimaneutralitetsplan. Den hedder Climate Netzero Roadmap, og skitserer hvordan verdens største føde- og drikkevarevirksomhed vil nå målet og hvilke indsatser, det kræver.

FAKTA Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og Europas største virksomhed (målt på værdi). Nestlé er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca.

650 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som f.eks. OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Hvad der også er bemærkelsesværdigt ved planen er, at en stor kommerciel virksomhed som Nestlé forpligter sig til at indgå i en bredere samfundspolitisk debat og hvor Nestlé vil presse på for at påvirke en grøn stillingtagen i både regeringer, erhvervsliv og civilsamfund. Det gælder også understøttelse af standarder, afgiftssystemer og bindende aftaler, der er fair og gennemsigtige. Og det gælder påvirkning af policy og reguleringen indenfor sektorer som landbrug, energi, logistik og emballage. Altså en endog meget bredspektret indsats for at skubbe på den grønne omstilling.

I sit Climate NetZero Roadmap skitserer Nestlé relativt detaljeret, hvilke CO2-reduktioner, der skal til, forretningsområde for forretningsområde.

Det gælder området mejeri og husdyr, der tegner sig for de største CO2-udledninger. Metodikken er at angive, hvor mange tons CO2e, området anslås at tegne sig for i 2030, hvis man blot lader stå til – og hvad udledning skal reduceres til i 2030. Her fremgår

det at mejeri og husdyr anslås at ville udlede 50,6 millioner tons CO2e i 2030, men med målrettede initiativer arbejder Nestlé på at nedbringe udledningen til 29,3 millioner tons CO2e i 2030.

Tilsvarende projektioner og måltal for CO2-nedbringelsen skitserer Nestlé for områderne jord og skov (fra 37 millioner tons CO2e i 2030 til 14 millioner), emballage (fra 16,2 millioner tons CO2e til 10,1 millioner tons), brug af vedvarende energi (fra 9,7 millioner tons CO2e i 2030 til 3,8 millioner tons) og logistik (fra 10 millioner tons CO2e i 2030 til 6,5 millioner tons).

Hvordan?

Og hvordan gør Nestlé så rent praktisk – hvordan tager koncernen skridt til en mere bæredygtig levevis? ”For det første afprøver vi en formodning om en påtænkt reduktion er mulig – og praktisk gennemførlig. Det kan være i relation til et produkts komponenter, produktionsgange, emballage, transport eller andet. Hvis og når vi sætter i værk, så gennemgår

Nestlé’s Net Zero Roadmap

Our path to Moving faster We’re excited to hit the soil running. We’re accelerating our w regeneration for packaging and carbon-neutral brands. We’re future generations manufacturing, investing CHF 1.2 billion to help spark regenerative agricultur

Solving the problem means identifying the problem. We found Nestlé emitted 92 million tonnes of greenhouse gas emissions in 2018*. Now we know the extent, we know the road ahead. * Total GHG emissions were 113 million tonnes (CO2 equivalent) in 2018, 92 of which are in scope of our UN 1.5°C pledge.

Companies and their emissions grow over time.

That’s why we’re promising to be net zero based on our 2018 baseline, no matter how much our company grows.

Path to zero emissions by 2050 Business as usual

Læs mere på www.nestle.com 9

27 April, 2021

our supply chain, as part of a total investment of CHF 3.2 billi by 2025.

Our milestones 100% deforestation free for primary supply chain by 2022

Switch our global car fleet to lower emission options by 2022

100% certified sustainable palm oil by 2023

1 r e a b

100% of our packaging recyclable or reusable by 2025

100% certified sustainable cocoa and coffee by 2025

C p o p b b

Plant 20 million trees a year

Nestlé Waters becomes carbon neutral by 2025

Source 20% of key ingredients through regenerative agricultural methods by 2025

By 20 will red emissions

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

konsulenthus South Pole, som har hjulpet os med at udvikle ens standarder, men som også tilvejebringer baseline studies og en uafhængig komponent i vores bæredygtighedsarbejde. Vi kan altså ikke bare ’påstå’, at vi har nedbragt CO2-udledning på et givent område. Vi har en ekstern eksperts ord for det,” siger Birgitte Krenk. Og så er der opfølgning. ”Vi gør hvert år rede for vores fremskridt i den grønne omstilling. Det er efterhånden blevet en lige så vigtig del af rapporteringen som årsrapportens tal for omsætning og resultat. På den måde kan du sige, at vi opererer med flere bundlinjer i Nestlé,” siger Birgitte Krenk.

”

Tænk hvis vi kan skabe en koalition af fødevarevirksomheder i den grønne omstillings tjeneste TORBEN EMBORG, ADM.DIR. FOR NESTLÉ NORDEN.

vi efterfølgende, hvorvidt den formodede CO2-nedbringelse rent faktisk er opnået,” fortæller Birgitte Krenk, nordisk direktør for produktion og logistik i Nestlé.

Alle bæredygtighedsprojekter i hele Nestlé-koncernen bliver noteret i en stor database, der samlet viser hvor meget CO2, der løbende bliver sparet i hele koncernen. ”For det andet har vi entreret med det store bæredygtigheds-

work in also re across ion

Markedskræfter og samarbejde med konkurrenter Via ændringer i produktporteføljen har Nestlé desuden selv en meget direkte mulighed for at dreje forbruget i mere bæredygtig retning. ”Der er eksempelvis ingen tvivl om, at vi skal spise mindre kød.

Derfor har vi også fart på forskning og udvikling af flere plante-

Scaling up

Delivering our promise

Further down the greener path, we will invest in new technologies and fundamental changes to our products and businesses around the globe.

Advanced agricultural techniques will deliver a regenerative food system at scale, supported by zero emission logistics and company operations. We will balance any remaining emissions through high-quality natural climate solutions that benefit people and the planet.

100% renewable electricity in all our sites by 2025

Use more renewable thermal energy in our manufacturing

Cut virgin plastic in our packaging by a third by 2025

Plant 200 million trees by 2030

025, we duce our by 20%

Giver medarbejderne endnu mere mening med jobbet Som tidligere antydet er den grønne omstilling en kolossal opgave for Nestlé fordi koncernen har sat sig for, at den skal være så tilbundsgående. ”Vi går alle vores brands igennem og kortlægger de for nuværende sorte aspekter, dvs. områder, hvor vi synder i det store CO2-regnskab. Men det er også en interessant opgave for vores medarbejdere, og jeg mærker i stigende grad, hvordan flere og flere Nestlé-ansatte kaster sig engageret ind i arbejdet med den grønne omstilling. Det giver en stor motivation i ens job at man faktisk kan hjælpe og tage konkret handling mod klimaforandringer. På den måde er den grønne omstilling med til at give endnu større mening med jobbet,” siger den nordiske direktør for produktion og logistik.

Source 50% of key ingredients through regenerative agricultural methods by 2030

By 2030, we will reduce our emissions by 50%

17

baserede produkter, hvor vi forsøger at efterligne kød, så det stadig ligner kød, men ikke er det,” siger Torben Emborg.

Han peger på, at markedskræfter og nudging kan være en perfekt kombination til at drive udviklingen i den rigtige retning: ”Vi skal hele tiden arbejde på at skabe løsninger, der er understøttet af efterspørgslen, og jeg vil hellere end gerne arbejde sammen med konkurrenter og interessenter over en bred kam om at finde de gode veje frem. Tænk hvis vi kan skabe en koalition af fødevarevirksomheder i den grønne omstillings tjeneste,” siger Torben Emborg.

”

Vi gør hvert år rede for vores fremskridt i den grønne omstilling.

Det er efterhånden blevet en lige så vigtig del af rapporteringen som årsrapportens tal for omsætning og resultat.

BIRGITTE KRENK, NORDISK DIREKTØR NESTLÉ

PLASTIC OG EMBALLAGE En af Nestlés konkrete indsatsområder er plastic, hvor det handler om at øge genanvendelsen. ”Plastic kan være et komplekst materiale og produktinnovationer har over tid gjort plastanvendelsen righoldig på komponenter. Men vi skal over mod mere enkle plastmaterialer, mono-materiale –ellers kan det ikke genanvendes. De såkaldte multi-layer plastic produkter, som ellers kunne en masse godt, må vi sige farvel til. Derfor har vi nu indledt et samarbejde med leverandører og andre interessenter om at udvikle nye alternativer i mono-materiale,” siger Birgitte Krenk.

Så er der smertensbarnet emballage, som vi generelt bruger alt for meget af i samfundet som helhed.

Hos Nestlé er målet, at al emballage skal være genanvendelig og at engangsmateriale skal reduceres helt ned til en tredjedel ved udgangen af 2025. ”Udfordringen er, at infrastrukturen på mange strækninger mangler. I Danmark brænder vi eksempelvis emballage af, hvilket er helt forkert. Derfor støtter Nestlé for tiden forsøg i Sverige med opbygning af anlæg, der kan recirkulere emballage.

Initiativer som vi også kan forestille os at gøre i Danmark, når infrastrukturen skal til at bygges. Men investorerne skal generelt være parate til at putte penge i nye genanvendelsesforløb, og her håber jeg, at flere vil være med til at løfte denne opgave,” siger Torben Emborg.

Emborg peger på, at industrien selv kan spille en rolle for at skubbe på opbygningen af den manglende infrastruktur. Det gælder f.eks. i forhold til virksomhedens populære Nespresso-kapsler til kaffe. Kapslerne består for en stor del af aluminium, som Nestlé nu tilbyder forbrugerne at indlevere til genanvendelse, da de i princippet kan genanvendes til det uendelige så længe de bliver sorteret korrekt.

Nestlé arbejder i denne forbindelse med at få kapslerne til at indgå i den offentlige affaldsindsamling.

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI KAN BLIVE MEGET BEDRE TIL AT GENBRUGE ELEKTRONIK

Selv om stadig flere forbrugere og virksomheder køber genbrugt elektronik, er der god plads til forbedring. Det meste af den elektronik, vi kasserer efter få år, kan leve og gøre nytte i meget længere tid, end vi giver den mulighed for i dag, påpeger Mikkel Fruergaard. Han er direktør i Blue City, der siden 2014 har været dedikeret til at understøtte en bæredygtig udvikling gennem genbrug af elektronik.

V Af Peter Klar

i elsker elektronik og køber gerne nyt, og vi gør det i et omfang, så den globale, elektroniske affaldspukkel bare vokser og vokser, nærmest i samme eksponentielle tempo som den teknologiske udvikling, der blot booster vores efterspørgsel på nye enheder.

På verdensplan smides lige nu mere end 40 millioner ton e-waste ud årligt. Det svarer til 800 bærbare computere i sekundet. ”Det er den generelle opfattelse blandt de forskere, der beskæftiger sig med e-waste, at det er en affaldspukkel, der vil være støt stigende de næste mange år, medmindre der bliver gjort noget ved det,” siger Mikkel Fruergaard, CEO i Blue City, som indkøber, reparerer og videresælger genanvendt elektronik til virksomheder og private forbrugere.

Kæmpe potentiale ”Problemet med elektronik er ikke kun, at man udvinder CO2, når man producerer den. Der er også giftige tungmetaller i elektronik, og hvis man brænder dem, som man gør visse steder, bruger man både naturens ressourcer, når man producerer elektronikken, og man forurener, når man skiller sig af med den igen. Vores mission er at gøre op med den praksis, for den bedste måde at reducere ressourceforbruget på er at forlænge levetiden på vores elektronik,” siger Mikkel Fruergaard.

Han henviser som eksempel til, at 90 procent af Danmarks husstande har en eller flere smartphones. Men kun 13 procent af alle smartphones bliver genanvendt i dag. ”Der er et kæmpe potentiale i genanvendelse af smartphones og andre enheder som bærbare og stationære computere. Men i velstillede lande som Danmark og Sverige, hvor Blue City er aktiv, er udfordringen, at det økonomiske incitament ikke gør det alene. Andre steder i verden kan en besparelse på for eksempel 500 kroner motivere folk til at genbruge elektronik. På vores breddegrader skal vi i højere grad have det grønne mindset frem for aktivt at ville gøre en forskel. Vi tænker grønt i mange sammenhænge, men der er god plads til forbedring, når det gælder elektronik.”

Køber, reparerer og sælger Blue City blev grundlagt i 2014 og har som erklæret mål at tage en ledende rolle i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt samfund. ”I Blue City fokuserer vi på elektronikken og dens store negative miljømæssige påvirkning, som den nuværende brug og smid væk-kultur er skyld i. Vi vil gøre det til det nye normale at tænke i bæredygtighed og genanvendelse, når forbrugerne handler elektronik. Vi køber og sælger elektronik, som vi reparerer på vores egne danske værksteder og bidrager dermed sammen med vores kunder til at forlænge produkterne levetid.”

Blue City indkøber brugt elektronik fra tre segmenter. Der er de private forbrugere, som enten benytter Blue Citys online-tjeneste eller går til en af Blue Citys aktuelt 11 butikker. Den anden gruppe består af virksomheder og de buy back-aftaler, som Blue City har med teleselskaber og detail-aktører som Telenor og Power, hvor Blue City står som garant for den pris, forbrugeren kan få i bytte. Den tredje leverandør-gruppe er større internationale tradere, der sourcer elektronik på internationale markeder og sælger til detailkæder som Blue City. ”Vi vil allerhelst købe i vores nærområde, men der er stadig en

stor miljømæssig besparelse, selv når vi får fragtet genanvendte enheder hertil,” siger Mikkel Fruergaard.

Kunden er sikret lige så godt ”I elektronik er der jo ofte følsomme oplysninger, så vi foretager autoriserede datasletnings-procedurer, nulstiller enhederne, tester batterierne, skifter eventuelt batterier og skærmen, og gør enheden klar til salg. Og fordi vi selv står for hele processen, giver vi vores kunder to års fuld garanti på produktet. De er dermed mindst lige så godt sikret, når de køber genanvendt hos os, som hvis de købte nyt.”

Blue City tager ingen risici og garanterer gennemsigtighed i alle led. Når de indkomne enheders stand er undersøgt, indplaceres de i kategorier, der spænder fra enheder, der er så pæne som nye, til enheder, der fungerer og stadig kan glæde de mindste eller gøre nytte for håndværkere på en byggeplads. ”Udover at man gør en god gerning for miljøet, opnår man i alle tilfælde en signifikant monetær besparelse. Vi siger som tommelfingerregel, at en iPhone eller smartphone taber cirka 3 procent i værdi om måneden, og alt efter kategori, stand og alder opnår man en besparelse på mellem 10 og 70 procent i forhold til at købe nyt.”

Kan leve længere end vi tror Blue City sælger genanvendte smartphones, tablets, bærbare og stationære computere, spillekonsoller og tv/computerskærme. ”Smartphones er vores største produktkategori, men vi er også store inden for tablets, laptops og Macbooks. Spillekonsoller er blevet en ekstra populær kategori, efter af PlayStation 5 nærmest ikke kan opdrives nogen steder. Nogle af de iPhone-modeller, vi sælger flest af, er fire-fem år gamle, så forestillingen om, at smartphones forældes efter få år, holder ikke rigtig vand. Selvfølgelig kan en 10 år gammel smartphone nok ikke køre den nye påkrævede software, men vi vil stadig gerne have dem ind, fordi vi kan skille dem ad og bruge reservedele. Genbrug af reservedele er også en vigtig del af bæredygtighed.”

Hvis man er hardcore gamer og skal kunne køre de nyeste spil, er en computer gammel, når den er to-tre år, men stationære og bærbare PC’er og Macbooks, der skal kunne køre Windows mv. til studie- eller arbejdsbrug, kan fungere fint, selv om de er op til otte-ni år gamle, forklarer Mikkel Fruergaard. ”Dem sælger vi mange af. De fungerer stadig til skole og arbejde.

Vi er opdraget til at fravælge gamle produkter til fordel for nye, men man skal spørge sig selv, hvor meget det betyder i hverdagen. Alle vores egne ansatte benytter genanvendte PC’er og tele-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

”

Jeg er sikker på, at vi er tappet ind i en megatrend i samfundet.

Vi er bagud på genbrug af elektronik i forhold til for eksempel tøj og tasker.

Vi har kun kradset lidt i overfladen af det fulde markedspotentiale i genanvendelse af elektronik.

MIKKEL FRUERGAARD, CEO BLUE CITY

foner, og de fungerer ganske upåklageligt. Det vil vi gerne stå på mål for.”

Nu kommer virksomhederne Der er en mentalitetsændring i gang, og den vinder også frem blandt virksomheder. ”Vi har bygget selskabet op omkring B2C markedet, men nu mærker vi en stor interesse fra B2B markedet. Mange private og offentlige virksomheder vil gerne samarbejde med os. I de syv år, hvor vi har fokuseret på B2C-markedet, har vi bygget en virksomhed op med en omsætning på et stykke over 200 millioner kroner. Vi har skæve regnskabsår og kan se på de første måneder at dette regnskabsår, at væksten fortsætter. Jeg er sikker på, at vi er tappet ind i en megatrend i samfundet. Vi er bagud på genbrug af elektronik i forhold til for eksempel tøj og tasker. Vi har kun kradset lidt i overfladen af det fulde markedspotentiale i genanvendelse af elektronik.”

Right to repair-bevægelsen vokser Producenter af elektronik er primært, som Mikkel Fruergaard formulerer det, ”sat i verden for at sælge flest mulige nye produkter,” og derfor møder aktører som Blue City stadig en vis modstand, selv om den overordnede trend går i retning af mere genbrug.

”Nogle producenter fortæller stadig deres samarbejdspartnere, at de helst ser, at de ikke samarbejder med virksomheder som vores, og vi oplever derudover, at producenter gør det stadig sværere at reparere elektronikken. Men det synspunkt er vi ikke alene om at have, og generelt er der en stadig mere magtfuld right to repair-bevægelse i gang, som også har politikernes interesse. Derfor forventer vi i de kommende år skærpet lovgivning, der sikrer en minimumsgrad af genanvendelighed af elektroniske produkter.”

Vil gøre bæredygtighed profitabel Udviklingen mod større genbrug af elektronik er godt i gang, i takt med at stadig flere forbrugere og virksomheder får større fokus på CO2-aftryk og anden miljøpåvirkning.

Blue Citys månedlige salg svarer nu til, hvad 75 biler forbrænder i CO2 på et helt år, og kurven er støt stigende. ”Man kan altid diskutere, om det er meget eller lidt, men det er i hvert fald langt bedre end ingenting, og det stiger måned for måned. I det nye år sætter vi ekstra fart på vores egen indsats i et projekt, hvor vi over en overskuelig årrække vil plante mindst 100.000 træer lokalt i Danmark. Vi er ikke de eneste, der sælger genanvendt elektronik, men vi ønsker, at vores egen profil skal være grøn hele vejen igennem, og vores mål er at gøre bæredygtighed profitabelt.”

FAKTA Hos Blue City tror på en bæredygtig fremtid, hvor genbrug er det naturlige valg.

Ekspertiseområdet er elektronik. Derfor køber og sælger de brugt elektronik fra og til virksomheder og privatpersoner. Det har de gjort siden 2014, hvor Blue City så dagens lys.

Hos Blue City er det attraktivt at købe brugt.

Derfor tilbydes kunder et nemt, sikkert, billigt og bæredygtigt alternativ ved køb af elektronik. Det er billigere for både dig og for miljøet.

Hos Blue City er der ca. 100 medarbejdere, der alle sammen brænder for at udbrede genanvendelse af elektronik. Blue City har ti fysiske butikker fordelt rundt omkring i Danmark og en enkelt butik i Malmø.

Læs mere på www.bluecity.dk

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BOSCH:

VARMEPUMPEN BYDER SIG TIL SOM ALTERNATIV TIL DEN SORTE ENERGI Massive fordele og et varieret udbud af forskellige typer varmepumper baner vejen for en større udskiftning af energikilde i private husstande i de kommende år.

I

Redaktion: John Bo Northroup

de kommende år skal mange tusinde gas- og oliefyr udskiftes i både virksomheder og private hjem. Alene i husstande anslås det, at tæt ved 400.000 fyr og kedler skal sendes på pension.

Flere steder vil valget stå mellem fjernvarme og varmepumper.

Når varmepumpen for mange er et attraktivt alternativ, så skyldes det især den håndgribelige besparelse for husstanden, det lave behov for vedligeholdelse og fleksibilitet i forhold til valgmuligheder (se boks med oversigt over forskellige typer varmepumper). Og så er der en anden afledt effekt: ”Med varmepumper kan det som oftest betale sig at energirenovere ejendommen,” siger Jens Bredning, nordisk direktør for Bosch Termoteknik, med ansvar for salg og service. Bosch er en af de store spillere på markedet for varmepumper. ”Når du står over for valget om udskiftning af energikilde, er det vigtigt, at du ser på virkningsgraden, som kan udtrykkes i SCOP, Seasonal Coefficient of Performance. Effektiviteten af din varmepumpe kan direkte relateres til, hvor meget strøm, der er nødvendig for at producere den varme, der skal til for at opvarme ejendommen. Virkningsgraden eller effektiviteten af en varmepumpe er forholdet mellem den mængde strøm, der tilføres varmeproduktionen i forhold til den mængde varme, der bliver produceret, og sendt ud i luften eller til dit varmeanlæg - alt efter om du har en luft til luft eller luft til vand-/ jordvarmepumpe. Jo større virkningsgrad en varmepumpe har, jo mindre vil din elregning blive. Hvis du gerne vil investere i

en varmepumpe, skal du ikke kun se på prisen, men også på virkningsgraden,” understreger Jens Bredning.

Han anbefaler at gøre brug af sammenligningstjenester på nettet for at afdække varmepumpernes virkningsgrad, og også se på parametre som lyd, hvilket er et forhold, der er tilbøjelig til at blive overset.

Nedsat elvarmeafgift ved brug af varmepumpe En yderligere fordel ved installation af varmepumpe er, at man får nedsat sin elvarmeafgift; her skal man dog huske at melde ændring til BBR, så boligen opnår en anden status. Endelig vil en bedre energimærkning alt andet lige øge værdien af boligen.

Og så er der en række andre typer fordele ved skifte til varmepumper. Der er frit valg af leverandører, fordi der er mange spillere på markedet. El-markedet er liberaliseret, så man kan selv vælge udbyder af el, og man benytter det eksisterende net.

Det skal ikke graves noget op. Og i modsætning til andre alternativer er der ikke noget varmetab, som det ses fra fjernvarmenettet.

Jens Bredning påpeger afsluttende, at man som samfundsborger er en forbruger, der er med til at støtte den grønne omstilling ved at vælge en varmepumpe.

“Uden afgørende emissionsreduktioner i byggesektoren, altså i ‘hjemmet’, vil Europa og verden ikke nå de ambitiøse klimamål.

Bosch Termoteknik støtter mennesker over hele verden i deres søgen efter energibesparende varme- og klimaløsninger, uanset hvordan deres hjem ser ud i dag”.

”

Med varmepumper kan det som oftest betale sig at energirenovere ejendommen JENS BREDNING, NORDISK DIREKTØR BOSCH TERMOTEKNIK

FORDELE VED EN VARMEPUMPE • En varmepumpe er ifølge SparEnergi den mest miljøvenlige opvarmningsform der findes.

• Der er store besparelser at hente på varmeregningen ved at skifte fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe.

• På sigt vil anlægget være CO2-neutralt, når vores strøm kun produceres af vedvarende energikilder.

• Den kræver stort set ingen vedligeholdelse udover et årligt servicetjek.

• Du skal hverken huske at bestille olie eller fylde brændsel på, da anlægget kører af sig selv.

• Det kan stadig betale sig at energirenovere huset, før eller efter installation af varmepumpen, i modsætning til f.eks. fjernvarme hvor der oftest betales en høj fast afgift.

• Den hurtigste måde at reducere CO2 udledningen på for den private husstand.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

CO₂-reduktion hos Bosch: langs hele værdikæden

BOSCH PRESSER PÅ MED SINE EGNE KLIMAINDSATSMÅL SOM PLANLAGT Nu hvor Bosch-koncernens klimaneutrale position, med mere end 400 lokationer verden over, er blevet certificeret, specificerer Bosch sine næste trin for det såkaldte Scope 3.

Langs hele værdikæden, fra leverandører til kunder, skal CO₂-udledningen reduceres med 15 procent i 2030 i forhold til 2018 – en reduktion på 67 millioner tons kuldioxidudledning. ”Vores indsats vil helt sikkert drive vores produktportefølje i retning af energieffektivitet eller endda teknologisk forandring. CO₂-fodaftrykket vil også spille en rolle i fremtidige indkøbsbeslutninger. Med hensyn til at afbøde den globale opvarmning, vil dette betale sig, hedder det fra Bosch.

BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI HOS BOSCH Bosch er forpligtet til bæredygtighed og udvikler sig konstant i denne henseende. ”Ved at handle på en økonomisk, miljømæssig og socialt ansvarlig måde ønsker vi at forbedre menneskers livskvalitet og sikre nuværende og fremtidige generationers eksistensgrundlag,” siger Jens Bredning.

Bosch har sat sig klare bæredygtighedsmål, som er beskrevet i visionen ”New Dimensions — Sustainability 2025”.

OM VARMEPUMPER En varmepumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boligen. Selvom varmepumper bruger el, er de langt mere miljøvenlige og billigere i drift end almindelig elvarme. En varmepumpe bruger kun ca. en fjerdedel af den elektricitet, som en el-radiator bruger til at opvarme en bolig.

I princippet kan varmepumper anvendes i alle type bygninger. Det gælder, uanset om varmen skal leveres til radiatorer og gulvvarme, eller om bygningen er uden et fordelingsanlæg. I bygninger med fordelingsanlæg opvarmer varmepumpen desuden brugsvandet.

Der er tre forskellige typer varmepumper: 1) Jordvarme (væske til vand), 2) luft til vand og 3) Luft til luft.

1) Jordvarme En jordvarmepumpe, også kaldet en væske til vand-varmepumpe, udnytter den varme, der er i jordens øverste lag. Jordvarmen bliver ledt til varmepumpen gennem en lang væskefyldt slange, der er gravet ca. 1 meter ned i jorden. Selvom der kun er få graders forskel på temperaturen i slangen før og efter turen i jorden, er metoden så effektiv, at et jordvarmeanlæg uden problemer kan være bygningens eneste varmekilde - uanset årstid og boligstørrelse.

En jordvarmepumpe er som regel lidt mere effektiv end luft til vand varmepumper, men anlægget koster også lidt mere at etablere, fordi slangen skal graves ned i haven.

2) Luft til vand Hvis du ikke har plads til at grave jordslanger ned uden for din bolig, er en luft til vand-varmepumpe et godt alternativ. Den er forsynet med en udedel med en blæser, som man kender fra en aircondition.

En luft til vand-varmepumpe bruger energien i luften til at lave mere varme. I princippet fungerer den på samme måde som en jordvarmepumpe. Varmen udvindes blot fra luften i stedet for fra jorden. Den er ikke helt så effektiv som en væske til vand varmepumpe, men kræver heller ikke særlig meget plads.

3) Luft til luft En luft til luft-varmepumpe udnytter varmen i udeluften ligesom luft til vand-varmepumpen. Den leverer varmen i bygningen fra en blæser og ikke til radiatorer/gulvvarme. Den leverer heller ikke varme til opvarmning af brugsvand.

En luft til luft-varmepumpe kan med fordel kombineres med et udsugningsanlæg med en varmeveksler (varmegenvindingsanlæg). Anlægget genvinder varmen i den luft, der bliver suget ud af boligen og overfører den til indblæsningsluften. På den måde kan nye tætte bygninger blive luftet ud uden et særligt stort varmetab. Luft til luft-varmepumpe anvendes ofte som opvarmning i huse uden et fordelingsanlæg, sommerhuse og sekundære bygninger. Nogle luft til luft-varmepumper kan “vendes om”, så de køler luften ned i stedet for at varme den op. På den måde kan de fungere som air-condition anlæg på en varm sommerdag.

Hvad koster det Jordvarmeanlægget er noget dyrere at etablere end de luftbaserede varmepumpeanlæg. Prisen anslås typisk mellem 90.000 og 150.000 kr. at etablere.

En luft til vand-varmepumpe koster typisk mellem 70.000 til 120.000 kr. at etablere. Luft til luft-varmepumpen koster ca.

15.000-25.000 kr., men leverer kun varme til et mindre areal og ikke til brugsvandet.

Alle priser inkl. moms, arbejdsløn og materialer. Tilbagebetalingstiden for luft til luft og luft til vand varmepumper er ca. 3-7 år, mens den for jordvarme er 5-10 år.

FAKTA Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser.

Koncernen har ca. 395.000 ansatte på verdensplan, og omsatte i 2020 for 71,5 mia. EUR. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology.

Det er Bosch-koncernens strategiske mål at skabe løsninger til det forbundne liv med produkter og løsninger, der enten indeholder kunstig intelligens eller er blevet udviklet eller fremstillet ved hjælp af dette.

Bosch forbedrer livskvaliteten over hele verden med produkter og serviceydelser, der er innovative og vækker begejstring.

Kort sagt, Bosch skaber teknologi, der er “Invented for life”.

Læs mere på www.bosch.dk

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALISERING FORENER ALLE INDUSTRIER I DEN GRØNNE OMSTILLING Techvirksomheder skal ikke kun tage ansvar for klimaindsatsen i deres egen industri, mener Microsoft Danmarks CEO Nana Bule, for på tværs af brancher er der et stort potentiale i digitalisering og udnyttelse af data til at fremme og realisere den grønne omstilling.

N Af Peter Klar

år Microsoft Danmarks CEO Nana Bule kigger tilbage på anbefalingerne fra de klimapartnerskaber, regeringen har nedsat, bider hun mærke i, at digitalisering og udnyttelse af data går igen i dem alle som et centralt middel til at fremskynde den grønne omstilling. ”Potentialet i digitaliseringen er det eneste greb, der peges på i samtlige af klimapartnerskabernes anbefalinger, og det synes jeg er interessant. Det fortæller os, hvor vigtigt det er, at vi udnytter digitaliseringens muligheder i form af data og ny teknologi på tværs af både industrier og værdikæder,” siger Nana Bule.

Energieffektivisering og forbrugerinvolvering På linje med klimapartnerskabernes anbefalinger peger hun på energieffektivisering som et konkret område, der kan sænke vo-

”

Store spillere stiller krav ned igennem deres værdikæde.

Stort set alle virksomheder i dag bliver mødt med krav om, at de skal kunne dokumentere deres CO2 -udledning fra såvel deres produkter som fra deres virksomhed.

NANA BULE, CEO MICROSOFT DANMARK

res CO2-udledning og fremme den grønne omstilling, og det er også et område, hvor Microsoft selv er aktiv som partner i projekter. ”Ved at opsamle data og analysere dem i realtid kan vi optimere energiforbruget i produktion, produkter og logistikkæder. Et godt eksempel er den ”Intelligent cooling” løsning, vi har udviklet med Danfoss, der konstant måler og regulerer temperaturen i supermarkeders kølemontrer og derigennem reducerer energiforbruget med 30 procent og nedbringer madspild med op til 40 procent.”

Der er også et stort potentiale i at få alle danskerne til at bidrage til den grønne omstilling.

Derfor har Microsoft blandt andet hjulpet energiselskabet Andel med at udvikle applikationen Watts. ”Det er en energiassistent og et godt eksempel på en løsning, som giver dig som forbruger indsigt i, hvordan dit klimaaftryk er som menneske, familie og husstand. Ikke bare på el, men også på vand og varme.”

Når strømmen er grønnest Ifølge Nana Bule kan vi med automatisering videreudvikle sådanne løsninger til værktøjer, der bliver afgørende for den grønne omstilling. ”I første omgang gør det forbrugeren klogere, men på sigt kan man forestille sig, at Andel faktisk kan automatisere min husstands energiforbrug og hjælpe mig med at bruge energien, når den er grønnest. Måske kan jeg endda få en lavere el-tarif, hvis jeg kan blive brugt som buffer i den udligning, der skal ske, når vi overgår til en højere grad af vedvarende energi i vores elnet.”

Et lignende eksempel er den nye infrastruktur til Clevers ladestandere. ”Løsningen skaber direkte sammenhæng mellem produktionen af grøn strøm og forbruget af strøm. Som elbil-ejer kan du give Clever lov til at styre, hvornår du lader. Du slutter bilen til opladeren, men det er ikke sikkert, at den lader med det samme. Det sker måske først senere på natten, når strømmen er mere grøn.”

På tværs af værdikæden For at hjælpe virksomheder i alle industrier med at få overblik over deres energiforbrug og klimaaftryk har Microsoft skabt ’software as a service-løsningen’ Microsoft Cloud for Sustainability. ”Løsningen er skabt på baggrund af vores egne erfaringer med at sætte et benchmark for vores klimaaftryk og følge op på fremdriften mod vores klimamål. Kunderne kan dele informationerne med deres kunder og partnere på tværs af værdikæden. Store spillere stiller krav ned igennem deres værdikæde. Stort set alle

virksomheder i dag bliver mødt med krav om, at de skal kunne dokumentere deres CO2-udledning fra såvel deres produkter som fra deres virksomhed. Det kan sammenlignes med den finansielle styring og rapportering, som alle virksomheder i dag er underlagt. På samme måde får vi brug for et ’økonomisystem’ til at administrere vores CO2-udledning og udligning,” siger Nana Bule.

Bred tilgang til klimaaftryk Microsoft har arbejdet med håndgribelige klimamål siden 2012.

De blev senest skærpet for to år siden, således at Microsoft nu skal være CO2-negativ i 2030. ”Frem til 2050 vil vi have opsamlet lige så meget CO2 fra atmosfæren, som vi har udledt, siden vi blev etableret i 1975. Vi har tilsvarende forpligtelser på vand, affald og biodiversitet. Vi har en bred tilgang til klimaaftrykket, idet vi ikke kun ser på vores egen CO2-udledning og energiforbruget i vores datacentre, men også udledningen gennem hele vores værdikæde, fra vores underleverandører og samarbejdspartnere. Det man vil omtale som scope 3. Vores afledte udledning er langt større end vores direkte aftryk.”

Digitalisering må ikke koste klimaet Microsoft har annonceret opførelsen af en dansk datacenter-region, som både i opførelse og drift skal leve op til de nyeste og højeste standarder for bæredygtighed. ”I dag står datacentre for cirka tre procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Faktisk det samme som flyindustrien. Nogle fremskrivninger tyder på, at datacentres andel af energiforbruget med tiden kan komme op på 15-17 procent. Det er ikke nødvendigvis i sig selv en udfordring, men hvis CO2-udledningen stiger tilsvarende, er det naturligvis problematisk. Den øgede digitalisering må ikke ske på bekostning af klimaet, og i Microsoft og techindustrien som helhed har vi et kæmpe ansvar for at bruge den mest bæredygtige teknologi både i vores byggerier og i optimering af vores energiforbrug.”

Adresserer elektronisk affald Ud over at minimere sit vandforbrug til køling og udelukkende anvende vedvarende energi, skal Microsofts kommende datacenter-region håndtere en af de knapt så belyste udfordringer, der følger med digitaliseringen: elektronisk affald. ”Det elektroniske affald er den hurtigst voksende type af affald i verden og et af de største udfordringer for miljøet. Vi har netop lanceret vores svenske datacenter-region, hvor der er etableret et cirkulært center, som vi kommer til at samarbejde med i Danmark, og hvor vi forventer at kunne genanvende op til 90 procent af de elektronikkomponenter, der indgår i et datacenter.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

Mona Juul Folketingsmedlem Det Konservative Folkeparti

HVER EN HANDLING TÆLLER − OVERVEJ DINE TEKNOLOGISKE VANER

Første dag på Tinge fik jeg min første printpakke. Hvad for noget? Ja, jeg fik simpelthen en bunke papirer med udskrifter af lovforslag, høringssvar osv.

Det var en stor bunke, og jeg fik det frameldt i en fart. For ligesom vi slukker lyset i rum, vi ikke opholder os i, ikke lader vandhanen løbe og sorterer vores affald, så printer vi jo heller ikke bare uden omtanke. Sådan bør vi også se på vores digitale forbrug.

Hvert lille klik på dagens mails, en ny podcast eller visning af næste afsnit i yndlingsserien bruger strøm. Og med et stigende elforbrug, er vi nødt til at arbejde for en grøn teknologisk udvikling på det digitale område samt energisektoren. Det gør vi ved at skabe gode rammer for effektive investeringer i fremtidige innovative teknologiske løsninger, der kan være med til at skabe vækst, velfærd og arbejdspladser.

Det er heldigvis en dagsorden, der har stor opbakning. For jo mere vi ønsker teknologiske, digitaliserede og automatiserede løsninger – jo mere grøn strøm har vi brug for. Der bliver kamp om strømmen. Elbiler og robotter kræver sit, men det gør nethandel, onlinemøder og streaming i den grad også.

Konservative vil støtte mere op Vi har da også indgået en klimaaftale for energi og industri. Aftalen lyder bl.a. på, at Danmark skal arbejde for en ”ambitiøs udbygning af grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne teknologier”. Det er et stort skridt på vejen. Konservative vil gerne gå længere og støtte mere op om grøn innovation og nytænkning. Vi har derfor i vores finanslovsudspil afsat en milliard kroner, der bl.a. skal være med til at hjælpe erhvervslivet med den grønne omstilling, men som stadig mangler udvikling og modning.

Det kræver nemlig investeringer for, at teknologien og erhvervs-

livet kan indgå i den grønne digitale omstilling. Vi har brug for grøn teknologi og grønt internet, fordi vi skal reducere teknologiens samlede CO2-aftryk. Det kan vi bl.a. gøre ved at arbejde for, at den energi, som datacentrene skal bruge, er grøn. Det vil sige, at den kommer fra vedvarende energikilder som eksempelvis havvind, landvind og sol. Det kan også være, at overskudsvarme fra datacentre kan blive genanvendt og bruges som fjernvarme.

Ideerne er der og innovation og nytænkning har potentiale til at skabe vækst, velfærd og nye arbejdspladser i Danmark.

Virksomhederne mangler arbejdskraft Vi kommer heller ikke uden om, at den grønne teknologiske udvikling kræver de rette kompetencer. Selvom vi har mange meget dygtige folk på det felt, så har vi også brug for at hente specialiseret hjælp udefra. Der er desværre bare udfordringer med at tiltrække international arbejdskraft. En af de oplagte løsninger er at sænke den såkaldte beløbsgrænse, og så må vi altså også se at få gjort noget ved sagsbehandlingstiden. For virksomhederne mangler arbejdskraft. Og det haster. Lige nu trædes der på bremsen fremfor på speederen. Det går bl.a. ud over den grønne omstilling.

Godt nok er der ingen af os, der kan spå om fremtiden. Men mon ikke de fleste, ligesom jeg, tror, at vores elforbrug ikke just vil blive mindre end det er i dag. At vi får digitaliseret mere og

anvendt vores innovative og kreative evner til at erstatte mange tunge arbejdsgange med nemme teknologiske løsninger. At timerne foran skærmen ikke ligefrem bliver færre…

Tænk over eget strøm- og energiforbrug Det bliver selvfølgelig de store tiltag, der kommer til at gøre den store forskel i den grønne omstilling. Men vi kan også selv gøre noget. Vi skal gøre noget.

Det må aldrig blive ligegyldigt at slukke computerskærmen efter endt arbejdsdag. Få afmeldt intetsigende nyhedsbreve og bare sådan i det hele taget tænke over eget strøm- og energiforbrug. Overvej, hvor man i sin hverdag kan ændre en teknologisk vane. Få skruet ned for de små ting. For når næsten halvdelen af verdens befolkning har adgang til internettet, så tæller hver en handling.

En rapport fra Energistyrelsen viser, at Danmarks datacentre om 10 år vil have øget det samlede elforbrug med 17 procent. Det er ret vildt, og jeg kan blive bekymret for, om forsyningen kan følge med - og til hvilken pris. Vi har brug for strøm til den teknologiske udvikling. Samtidig har vi brug for den teknologiske udvikling til at udvikle nye grønne energikilder og energibesparelser.

Det sidste fordi, den strøm, du ikke bruger, er nu engang den billigste – såvel økonomisk som klimamæssigt.

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ACER TAGER STORE SKRIDT FREM MOD DEN GRØNNE OMSTILLING Som verdens femtestørste producent af computere vedkender Acer sig sit medansvar for at gøre forbrugerelektronik mindre miljøbelastende

A

Redaktion: John Bo Northroup cer har sat sig for at gennemføre en række initiativer for at bidrage til den grønne omstilling.

Computerproducenten har forpligtet sig til kun at benytte 100 procent vedvarende energi i 2035. ”I 2020 var det 44 procent af vores energiforbrug, der kom fra vedvarende energi, så der er

pænt lang vej til målet. Det er altså ikke en nem målsætning, vi har forpligtet os på, ”siger Henrik Frydahl, der er Nordic Country Manager hos Acer.

Forpligtelsen om 100 procent vedvarende energi er en del af initiativet RE100, som Acer har tilsluttet sig.

På produktniveau har Acer også taget konkrete initiativer. Det gælder f.eks. med lanceringen af computeren Aspire Vero, der

består af genbrugsplast, hvor skærmpanelerne er 99 procent genbrug, og hvor plasten ikke er overflademalet for at undgå unødvendig belastning af miljøet. ”Vi har også valgt at bruge standardskruer og tilgængelige komponenter, som let kan udskiftes, repareres eller endda opgraderes, så computeren har en længere levetid og alt indpakning er genbrugspap og med brug af så lidt plastisk som overhovedet muligt,” fortæller Henrik Frydahl.

Kloden løb i år tør for ressourcer den 29. juli De konkrete initiativer sker på en dyster baggrund. Ifølge Global Footprint Network var den 29. juli dagen, hvor vi havde brugt alle jordens ressourcer for i år. Det er en gentagende historie hvert eneste år, og i løbet af de seneste årtier rykker dagen længere og længere i den forkerte retning. For 20 år siden var datoen den 21. september.

Det er en af mange indikatorer på, at vi lever forkert. På en ikke-bæredygtig måde.

For forbrugere kan det forekomme oplagt: At forbruge mindre og mere korrekt, men for at det kan lade sig gøre, skal der være reelle alternativer til den brug-og-smid-væk-kultur, som vi har oplevet de seneste mange, mange år. Og det er faktisk noget af et indrømmelse, en selverkendelse fra Acer, der på det danske marked er den fjerdestørste computerproducent.

Producenter må skabe mere bæredygtige produkter ”Vi er pisket til at ændre vores forbrugsmønstre, hvis vi fortsat skal have en verden at give videre til vores efterkommere. Det kan kun lade sig gøre hvis vi som elektronikproducenter formår at tilbyde mere bæredygtige produkter,” påpeger Henrik Frydahl.

Vi har allerede set store paradigmeskift inden for en række bran-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

25

”

Vi er nødt til i samlet flok at ændre vores produktion, vores transport, vores emballage og vores produkter, så bæredygtighed på sigt ikke er et tilvalg, men derimod en standard feature HENRIK FRYDAHL, NORDIC COUNTRY MANAGER HOS ACER

FAKTA

cher. Det gælder f.eks. plast, der planlægges at blive udfaset i relation til fødevarer. Det gælder også synet på de lokale produkter, der nu i højere grad prioriteres af såvel forbrugere som regeringer for at reducere transport og klimabelastningen. Desuden har hele COVID-situationen åbnet manges øjne for fleksible arbejdspladser, så der kan spares på forbrug i storkontorerne og på rejseaktiviteten.

Ikke desto mindre er det ifølge Henrik Frydahl afgørende, at der også kommer fart og mere fokus på grønnere produkter inden for forbrugerelektronik. ”Vi vil gerne være en del af løsningen. Ligesom det moderne samfund ikke kan klare sig uden transportmidler og nu gradvist går over til el, må vi og resten af branchen omstille os og tilpasse produktionen af computere og tilbehør, så klimaaftrykket bliver så lille som muligt,” understreger Henrik Frydahl.

Vil gerne samarbejde med andre i branchen For Acer handler det ikke bare om at slå sig selv på brystet. ”Vi påstår ikke, at vi med vores initiativer er first movers, og det er heller ikke det, det handler om. Andre computerproducenter har også igangsat tiltag, som unægtelig gør en forskel, men Acer har en størrelse, som forpligter, og som kan have afgørende betydning – både som direkte effekt og som inspiration til andre.

Når vi sætter høje mål, er det samtidig et signal til den øvrige del af branchen om, at andre bør gøre det samme. Dermed opnår vi, at vi kommer til at løfte i samlet flok,” siger Henrik Frydahl.

Skabelsen af en mere bæredygtig forretning er en proces for alle producenter. En ting er produktionen af forbrugerelektronik, men også forsyningskæden og udvindingen af råstoffer skal der ifølge Henrik Frydahl tages hånd om. Her vil Acer arbejde på at skabe bedre forhold, så bæredygtig praksis i højere grad bliver standard frem for et tilvalg.

Tiltag skal være oprigtige og langsigtede Samtidig er det afgørende, at virksomhedernes tiltag er oprigtige og langsigtede. ”For os er Aspire Vero-computeren ikke en enkeltstående hændelse, men et udtryk for, hvordan fremtidens computere bliver - med et mindre miljømæssigt aftryk,” siger Henrik Frydahl.

Her og nu er bæredygtighed ikke nødvendigvis afgørende for forbrugeren, når den nye computer skal købes. Her er det stadig pris, og specifikationer, som driver salget.

Netop derfor har producenterne og andre interessenter, herunder virksomheder i forsyningskæden og datacenterudbyderne, et ansvar for aktivt at ændre de produkter, som er på markedet. ”Vi er nødt til i samlet flok at ændre vores produktion, vores transport, vores emballage og vores produkter, så bæredygtighed på sigt ikke er et tilvalg, men derimod en standard feature,” siger Henrik Frydahl, og slutter: ”Først da kan vi begyndte at være tilfredse. Acer er der slet ikke endnu, men vi har taget de første store skridt, og vi forventer, at andre følger med.”

Earthion Computerproducent Acer har samlet sine bæredygtighedspolitik under overskriften Earthion, der er en sammentrækning af ordene “Earth + Mission. Earthion udtrykker Acers målsætning om at overkomme bæredygtighedsudfordringerne gennem innovative tech-løsninger, hvor der også er indtænkt integrerede løsninger. Det indebærer bl.a. aspekter om energiforbrug, produktdesign med brug af mindre emballage og generelt flere genanvendelige materialer, produktionsforhold og at transporten kan ske med mindst mulig CO2-aftryk.

Acer: At bryde barrierer mellem mennesker og teknologi Acer blev grundlagt i 1976 og er en af verdens førende informations- og kommunikationsteknologiske virksomheder med tilstedeværelse i mere end 160 lande. Efterhånden som Acer udvikler sig med industrien og ændringer i livsstil, har selskabet fokuseret på at muliggøre en verden, hvor hardware, software og tjenester kan smelte sammen, skabe økosystemer og åbne nye muligheder for både forbrugere og virksomheder. Acers 7.500 medarbejdere er dedikeret til forskning, design, markedsføring, salg og support af produkter og løsninger, der bryder barrierer mellem mennesker og teknologi.

Læs mere på www.acer.dk

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK CLEANTECH LEVERER GLOBALE LØSNINGER PÅ VAND OG LUFT Vi kan gøre endnu mere for at nedsætte klimabelastningen. En stor del af løsningen handler om at rense luft og genbruge vand.

Teknologierne er der – vi skal bare i gang.

”

Redaktion: John Bo Northroup Hvis vi ikke gør noget nu, så løber vi inden længe tør for ren luft og rent vand.”

Sådan lyder budskabet fra den danske cleantech virksomhed LiqTech, der befinder sig på tærsklen til næste store skridt i selskabets bestræbelser på at levere filtre og systemløsninger til rensning af vand og luft til flere industrier. ”Helt overordnet handler det om at begrænse den miljømæssige påvirkning fra vores moderne levevis. Det gør vi gennem højteknologiske løsninger til rensning af væsker og luft. Specielt i forhold til vand har vi en vision om, at det skal blive en 100 pct. cykliskressource. Det vil sige, at alt spildevand skal indfanges, renses og genbruges,” siger Casper Hadsbjerg, der er Chief Commercial Officer, for LiqTech.

Det sidste vender vi tilbage til. Først skal vi have fortalt historien om et stykke dansk cleantech-innovation.

Det startede med partikelfiltre til store køretøjer Historien om LiqTech går tilbage til stiftelsen i år 2000. I selskabets første leveår var hovedproduktet partikelfiltre til store køretøjer og entreprenørmateriel. Filtret er baseret på det keramiske materiale siliciumkarbid, det næsthårdeste i verden, efter diamanter. Robustheden af det unikke materiale gør det særdeles velegnet til applikationer, hvor der er høje og svingende temperaturer. Selskabet anslår, at det har monteret partikelfiltre på ikke færre end to en halv millioner busser og lastbiler.

I 2006 tog LiqTech fat på udviklingen af et membranprodukt til filtrering af væsker, ligeledes baseret på siliciumkarbid. Efter års udvikling købte LiqTech i 2014 den danske vandbehandlingsvirksomhed Provital Solutions. Tanken var at udbrede vandrenseteknologien, ved at have både membran- og systemteknologien under samme tag.

Det førte bl.a. LiqTech til den maritime sektor. Skibe har historisk været ansvarlig for en stor del af miljøbelastningen fra transport.

Heldigvis er der, via FN-organisationen International Maritime Organization, over tiden blevet strammere og strammere miljøkrav til den maritime branche. De skal kort sagt forurene mindre i morgen, end de gjorde i går.

Et af de konkrete tiltag er en ny og lavere grænse for udledningen af svovl. Det kan de gøre ved at få monteret såkaldte scrubbere, der renser røg og fjerner svovl. Rensningen sker med vand, som optager svovlen. Med en konventionel scrubber lukkes det svovlholdige vand derefter ud i havet, men med LiqTechs løsning bliver det beskidte vand renset, før det bliver genbrugt i processen eller lukket ud i havet.

Og det er ikke kun svovl. LiqTechs løsning fjerner også olierester og giftige tungmetaller, som gør stor skade på vandmiljøet. Der er regler på vej om, at vandet fra scrubbere skal renses bedre. I flere farvande er der allerede lokale forbud mod at udlede det forurenede vand, og fremsynede rederier tager af egen drift konsekvensen og investerer i vandrensesystemer.

På den måde er det i sandhed et blue ocean af muligheder, der ligger forude og venter på LiqTech.

I dag kommer en stor del af omsætningen fra den maritime sektor, men LiqTech er allerede i gang med at ekspandere til andre segmenter, f.eks. varmeværker, som også har brug for at rense og genbruge forurenet vand, svømmehaller, der med renere vand kan sænke kemikalieforbruget samt til mejerier og slagterier.

Zero liquid discharge Og så kommer vi tilbage til visionen om, at vand skal blive en 100 pct. cyklisk ressource.

På samme måde som flere og flere virksomheder i disse år bebuder, at de på sigt vil være klimaneutrale, så vil LiqTech slå på

tromme for, at det via rensning og genbrug skal være muligt at komme ned på tæt ved et rundt nul i vandforbrug. ”Jeg tror, at de toneangivende spillere i erhvervene, i de kommende år, vil spørge sig selv; ’hvor mange liter vand vil vi bruge på at brygge en øl eller producere et kilo oksekød? Hvor meget forurening vil vi acceptere for at få julegaver hjem fra Kina?,’” spørger Casper Hadsbjerg.

Vand og drikkevand vil i de kommende år, navnlig på visse dele af kloden, blive en mangelfuld ressource. Det vil også skubbe på udviklingen.

Vandet skal, efter Hadsbjergs opfattelse, renses så tæt på kilden som muligt. Hvis først vandet er kommet i kloakken, bliver det en meget mere bekostelig affære at adskille og rense.

Casper Hadsbjerg peger på flere områder, hvor vandet med fordel kan renses i selve produktionsleddet: ”Det gælder f.eks. koncentrering af mælkefedt og protein i mejerier. Derved kan man få mere produkt ud af det råmælk, der leveres ind som input til produktionen. Desuden er der også attraktive muligheder indenfor behandling af protein- og fedtholdigt spildevand fra både mejerier og slagterier. Ved at rense vandet på stedet, kan det genbruges enten direkte i produktionen eller som vand til vask og rengøring af udstyr. Dermed sænker vi ikke alene belastningen af vores kloaksystemer – vi forbruger også mindre af vores grundvandsressourcer og reducerer den samlede miljøbelastning,” påpeger Casper Hadsbjerg og fortsætter: ”Det er ikke science fiction. Vi har allerede de nødvendige teknologier på hylden, og mange steder er det allerede en god business case at rense og genbruge vand. Men jeg kunne godt ønske mig et endnu større politisk fokus på at opdatere lovgivningen med strammere emissions- og udledningskrav,” slutter Casper Hadsbjerg.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

27

Casper Hadsbjerg, Chief Commercial Officer, LiqTech.

”Et vandbehandlingsanlæg til et skib.

Systemet er modulært og kan leveres med et antal membranhuse indeholdende stave af siliciumkarbid, som filtrerer det beskidte vand fra skibets scrubbersystem. I anlægget er der indbygget en on-line styring, sådan at LiqTech hjemme i Danmark kan overvåge, at de enkelte renseanlæg kører, som de skal.”

LIQTECHS FORRETNINGSOMRÅDER LiqTech er en teknologivirksomhed, der leverer avancerede gas- og væskerensningsprodukter ved at fremstille keramiske siliciumkarbidmembraner og systemer til væske- og gasfiltrering. I de sidste 20 år har selskabet været i gang med at udvikle, producere og markedsføre patenterede produkter for at bekæmpe miljømæssige udfordringer. LiqTech er noteret på Nasdaq og består af tre forretningsenheder: LiqTech Ceramics er specialiseret i at udvikle og fremstille unikke og patenterede keramiske siliciumkarbidfiltre og membraner, og har fremstillet produkter til væske- og gasfiltrering i mere end to årtier. I denne del har LiqTech specialiseret sig i to forretningsområder: Keramiske membraner til væskefiltreringssystemer og dieselpartikelfiltre (DPF’er) til at kontrollere sodudstødningspartikler fra dieselmotorer.

LiqTech Water er specialister i vandbehandlingsteknologier og leverer end-to-end service med komplette interne ingeniørkapaciteter. Selskabet er en førende international aktør inden for fjernelse af suspenderede stoffer, olie, fedt, patogener og tungmetaller fra vand.

LiqTech Plastics tilbyder fleksibel og innovativ plastbearbejdning med fokus på plastsvejsning, bukning og limning af plast. Med et intenst fokus på kundernes krav er det visionen at være markedets mest fleksible leverandør af plastløsninger. Selskabet har mere end 60 års erfaring i plastindustrien.

ET LØFTE TIL VERDEN Som en pioner inden for udvikling, fremstilling og levering af keramisk siliciumkarbid teknologi til rensning af væsker og gasser, har LiqTech forpligtet sig til at hjælpe med at løse de miljømæssige udfordringer forårsaget af den konstant forbedrede globale livsstil. LiqTech er sat i verden for at rense vand for olie, patogener og tungmetaller og for at spille en aktiv rolle i at reducere forureningen i verden. LiqTech ser det som sin mission at sætte virksomheder i stand til at vokse sig stærkere og samtidig opfylde morgendagens miljøkrav.

FORSKNING, UDVIKLING OG PRODUKTION LiqTechs siliciumkarbid produceres på selskabets fabrik i Ballerup, hvor der for nuværende er ca. 25 medarbejdere. På et anlæg nær Hobro har LiqTech montage af vandrensesystemer. Her er der ansat XX medarbejdere. Medarbejderstyrken er under udvidelse. I den kommende tid skal der ansættes flere produktionsmedarbejdere, projektledere, smede, montører, ingeniører og maskinmestre.

LiqTech er i færd med at etablere en spritny fabrik i Frederikssund med topmoderne kontorfaciliteter og nyt produktionsudstyr til fremstilling af membraner, som forventes færdig i 2023. Den danske cleantech virksomhed er desuden ved at opføre en fabrik i Kina lidt udenfor Shanghai, som snart vil tyvedoble kapaciteten af produktion af dieselpartikelfiltre. Fremover vil det også være et samleværksted for vandbehandlingssystemer. Samlet set er der tale om investeringer på mere end 400 mio. kr.

Al forskning og udvikling foregår i Danmark. LiqTech samarbejder bl.a. med Aalborg Universitet og DTU i Danmark, samt over 100 andre universiteter rundt omkring i verden.

For år tilbage, da teknologien endnu var i sin vorden, var det umuligt at rejse tilstrækkeligt med risikovillig kapital. Derfor tog LiqTech i 2011 det for en dansk virksomhed så relativt usædvanlige skridt at blive børsnoteret på den amerikanske OTC-børs. Siden er virksomheden flyttet til den noget mere kendte børs Nasdaq i New York. Det betyder, at det danske selskab i dag primært er ejet af amerikanske pensions- og investeringsfonde.

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

1: Isbeholder (120 m3) 2: Energi via isbeholder 3: Varmepumpe og regulering 4: Samlet energi til bygningen via varmepumpen 5: Energi med direkte drift via kollektor (luftabsorber) 6: Luftabsorber 7: Tilført energi fra luftabsorber 8: Energi til køling 9: Varmegenvinding fra jorden 10: Varmetab til jorden

VIESSMANN LANCERER NY ENERGIBESPARENDE LØSNING I DANMARK Den innovative løsning er under udbredelse i Tyskland og bruges bl.a. af IKEA. Det handler om sol, luft, vand og varmepumper.

D

Af Flemming Østergaard en grønne omstilling er en stor og kompleks transformationsfase, der kræver nye løsninger og adfærdsændringer på en lang række områder. Viessmann er blandt de globalt førende inden for opvarmnings-, industri- og kølesystemer og tilbyder en lang række forskellige bæredygtige, fremtidssikrede varmetekniske løsninger, mens virksomheden til stadighed arbejder med udvikling af nye innovationer. ”Alle skal bidrage i den grønne omstilling, og det sker også over en bred kam. Igennem lang tid har eksempelvis boligsektoren bidraget ved at skifte til LED belysning i gange, kældre og opgange. Der har også været generelt stor fokus på at reducere vandforbruget, både koldt og varmt – helt ned til producenterne af armaturer, som sørger for mindre gennemløbning af vand. Men boligopvarmning er en anden stor udfordring, som vi skal løse på fornuftig vis,” siger Brian Kaarsberg, der er Senior projektingeniør i Viessmann.

Der er forskellige løsningsmuligheder, og hvis man for alvor skal være med i den grønne omstilling, så kræver det, at man er villig til at investere i det. Nogle løsninger kræver større investeringer, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at det er en dyr og dårlig investering, understreger Brian Kaarsberg. ”Ofte vil nye varmeanlæg have en tilbagebetalingstid på 5-8 år,” siger han.

Varmeanlæggene findes i forskellige udgaver. Eksempelvis hybridanlæg, hvor en varmepumpe dækker 70-80 pct. af behovet, mens gas træder til som supplement i de resterende 20-30 pct., som totalt set kun dækker 4-6 uger om året, hvor vinterkulden gør det nødvendigt.

Unikt varmepumpesystem fra Viessmann Varmepumper i forskellige versioner fra en lang række producenter nyder stigende udbredelse i Danmark. Men Viessmann tilbyder også særlig løsning, som er helt ny i Danmark. Isbeholder er den daglige betegnelse, og som selv om det ikke umiddelbart lyder sådan, så er det et varmeanlæg.

”Det er den mest bæredygtige løsning af alle, da den bruger både sol og luft på optimal vis,” siger Brian Kaarsberg.

Man starter med at installere en stor vandtank i jorden af beton, som er fyldt med vand og en masse slanger. Samme princip som i jordvarme, her ligger slangerne blot i vandtanken. Vandtanken tilsluttes varmepumpen. På taget ligger der såkaldte luftabsorbere, som opfanger lufttemperaturen, forklarer Brian Kaarsberg. ”Så længe vandtemperaturen i betonbeholderen er højere end den temperatur, man kan få fra omgivelserne via luftabsorberne på taget, så trækker man energi fra beholderen. I det tilfælde, hvor temperaturen er højere oppe i luftabsorberne, så tager man energien derfra, når varmepumpen er i drift. Hvis varmepumpen ikke er i drift, og luftabsorberne har en højere temperatur end vandet i beholderen, så sendes der energi fra luftabsorberne på taget ned i beholderen. Man udnytter altså hele tiden solen og omgivelsestemperaturerne optimalt,” siger Brian Kaarsberg.

Enten trækker man energi fra luftabsorberne, eller også trækker man energi fra beholderen. Og lige så snart temperaturen er lav i beholderen, og varmepumpen ikke kører, så genererer man varme derned fra luftabsorberne. Om sommeren har man mulighed for at bruge temperaturen i vandbeholderen til køling. Der er noget, der hedder naturlig køling, og det vil sige, at man sender noget af temperaturen i beholderen op via en separationsveksler. Man bruger altså ikke varmepumpen til at køle yderligere ned – det er blot temperaturen i beholderen, man sender ind på et kølesystem, f.eks. ventilation. ”Det her er jo et supergodt system, som vil være oplagt i forbindelse med f.eks. anlæggelse af nye boligbyggerier, udvidelser og renoveringer - også indenfor den almene boligsektor. Fordelen er jo, at det er meget bæredygtigt – man skal kun have strøm.

Så hviler det i sig selv. Det er sol og luft, der giver den energi, der skal være. Det er virkelig et system, der kan bidrage til den grønne omstilling. Det koster mere end et standardanlæg, men hvis vi virkelig vil den grønne omstilling, så skal vi være mere investeringsvillige og se investeringen i et langt tidsperspektiv.

Og rådgiverne skal tænke mere ud af boksen og ikke forfalde til vanetænkning,” siger Brian Kaarsberg.

Systemet er ganske udbredt i Tyskland, hvor bl.a. IKEA anvender det. Viessmann er blandt de få producenter, der kan tilbyde systemet i stor skala.

FAKTA Viessmann Gruppen er en af de internationalt førende producenter inden for opvarmnings-, industri- og kølesystemer. Det samlede produktprogram fra Viessmann byder på individuelle løsninger med effektive systemer og ydelser på 1,5 til 120.000 kilowatt til alle anvendelsesområder og alle energikilder. Viessmann har 22 produktionsselskaber i 11 lande samt salgsselskaber og repræsentationer i 74 lande og 120 salgsfilialer på verdensplan. Viessmann har i årtier leveret særligt miljøvenlige og energieffektive varmesystemer til olie og gas samt solvarmesystemer, træfyringsanlæg og varmepumper. Mange af Viessmanns løsninger regnes for at være milepæle inden for varmeteknik.

Læs mere på www.viessmann.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

29

NYE TEKNOLOGIER HJÆLPER BÆREDYGTIGHEDEN PÅ VEJ

Der er ingen modsætning mellem bæredygtighed og rentabilitet. Faktisk kan de to formål sagtens gå hånd i hånd, lyder det fra KPMG.

R

Redaktion: John Bo Northroup

ådgivnings- og revisionsvirksomheden KPMG sætter yderligere fart i satsningen på at rådgive kunderne om bæredygtighed. Globalt har rådgivningskoncernen besluttet at investere 2,5 mia. USD i området.

I Danmark hedder den ansvarlige Michael Birkebæk Jensen, partner i KPMG. Han har brugt de sidste fem år på at opbygge en afdeling i KPMG, der med innovative løsninger hjælper kunder med at sætte nye teknologier i spil, der kan hjælpe bæredygtigheden på vej og i det hele taget forbedre vores samfund. ”Vejen til mere bæredygtighed er en nødvendig agenda for alle virksomheder. Det går på tværs af alle brancher,” siger Michael Birkebæk Jensen.

Det skyldes at alle dele af vores samfund og erhvervsliv vil blive mødt med krav og forventninger om tilbundsgående omstilling for at indfri målsætninger om bæredygtighed. Og hvis det ikke allerede er en realitet for virksomhederne, så er det kun et spørgsmål om tid, før denne virkelighed rammer alle direktionsgangene.

De nye teknologier handler først og fremmest om brug af kunstig intelligens. Hvordan kunstig intelligens kan hjælpe vores virksomheder og samfund med at blive mere bæredygtige.

Den bæredygtige omstilling sker dog på mange parametre, og med Michaels tech-baggrund hjælper han med at rådgive i alle aspekter af omstillingen.

30 pct. mindre spild KPMG-partneren fremhæver et par konkrete eksempler på arbejdet med at hjælpe virksomhederne med større bæredygtighed. For et mediehus har KPMG eksempelvis udviklet en løsning, der optimerer hvor mange magasiner og blade, der skal trykkes og distribueres til forhandlerne. Løsningen er baseret på kunstig intelligens, en algoritme, der rummer store mængder historiske data og med hjælp fra en række indbyggede parametre kan hjælpe mediehuset til at forudsige, ikke alene hvor stort det samlede oplag af den pågældende titel skal være i denne uge, men også hvor mange eksemplarer, der skal distribueres til de enkelte salgssteder.

Udfordringen er, at eksempelvis et ugemagasin mister sin værdi senest ugen efter, når et nyt magasin udkommer. De ikke-solgte magasiner bliver kørt til forbrænding og efterlader et ærgerligt CO2-aftryk. ”Vores løsning betyder at mediehuset nu kører 30 pct. færre blade og magasiner til destruktion. Og det bliver endnu bedre fremover – for den kunstige intelligens indlejrer uge for uge, måned for måned, nye data, der kan hjælpe mediehuset med endnu større præcision at forudsige sandsynlige salgsmønstre helt ned til det enkelte salgssted,” fortæller Michael Birkebæk Jensen.

Konkret fungerer det på den måde, at algoritmen foreslår et tal for oplaget for beslutningstageren, som trods alt er et menneske, og denne kan korrigere ud fra egne mavefornemmelser eller helt unikke forhold, som algoritmen ikke har viden om.

Men det vigtige er, at forudsigelsen fra algoritmen er ren datadrevet. Den har ingen bias, og intet menneske kan rumme så megen data som algoritmen, som bliver stærkere over tid i takt med mere dataindsamling.

Den kunstige intelligens bliver et værktøj til optimering og til

at minimere spild. På den måde kan tankegangen overføres til brancher med andre typer ”fordærvelige” varer, hvad enten der er tale om fødevarer eller andre varer med kort levetid.

”

Vores løsning betyder at mediehuset nu kører 30 pct. færre blade og magasiner til destruktion. Og det bliver endnu bedre fremover – for den kunstige intelligens indlejrer uge for uge, måned for måned, nye data, der kan hjælpe mediehuset med endnu større præcision at forudsige sandsynlige salgsmønstre helt ned til det enkelte salgssted MICHAEL BIRKEBÆK JENSEN, PARTNER I KPMG Kunstig intelligens hjælper mod churn Det andet eksempel, hvor KPMG har gjort brug af nye teknologier for at opnå forbedringer, har forbindelse til NGO-verdenen. Inden vi går videre, skal vi lige opholde os ved bæredygtighedsbegrebet et kort øjeblik. Når man taler bæredygtighed som overskrift, og behovet for at tale i overskrifter er forståeligt, så glemmer man nogle gange, at ESG-målene rummer tre dimensioner. Hvor E’et, Environmental, åbenlyst er dominerende, så har vi også S’et, social eller samfund, og G’et, governance eller ansvarlig ledelse.

Og netop i forhold til den sociale og samfundsmæssige dimension af bæredygtighed, hjælper KPMG to NGO’er pro bono med at udvikle en algoritme, der kan hjælpe med at forudsige, hvornår organisationernes bidragydere vil være tilbøjelige til at stoppe deres donationer. Det sætter organisationerne i stand til at forsøge at redde de fortsatte donationer.

Det specielle ved hjælpen til NGO’erne består i, at der er tale om en maskinlæringsløsning, der er delt mellem to NGO’er.

De to organisationer deler ikke på noget tidspunkt data med hinanden, men deres respektive data er med til – ligesom med eksemplet ovenfor – at berige algoritmen og dermed forbedre dens evne til at forudsige udfordringer i organisationernes donationsstrømme, hvilket er vitalt for en NGO. ”Donationsalgoritmen kan være anvendelig for brancher, der har abonnement, kontingent eller genkommende salg som forretningsmodel,” påpeger Michael Birkebæk Jensen.

Vil løse Travelling Salesman problemet KPMG samarbejder også med ServiceNow, Google og Microsoft om udvikling af løsninger på det såkaldte Travelling Salesman problem, som består i at besøge en given liste af byer/lokationer med brug af kortest mulige kørsel. Her er KPMG i Danmark med til at udvikle innovative løsninger, der er baseret på kvanteteknologi. ”Det er et eksempel på brug af digitalisering til at hjælpe med at reducere CO2-udledningerne, og noget som montører og alle servicevirksomheder med udkørende folk kan have glæde af,” siger Michael Birkebæk Jensen.

KPMG-partneren slår også et slag for, at løsninger, der er skabt ud fra digitalisering og kunstig intelligens, i sig selv skal udfærdiges på bæredygtig vis, såsom at strømforbruget sker på et tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for, at produktionen er sket på grundlag af vedvarende energikilder.

FAKTA Om KPMG og bæredygtighed KPMG er en af landets største rådgivningsog revisionsvirksomheder. Et af forretningsområderne er at hjælpe virksomhederne med den grønne omstilling, hvor KPMG kombinerer sine kompetencer udi assurance og rapportering med sin teknologitilgang til at transformere organisationer.

KPMG arbejder hver dag for at kombinere dyb sektorindsigt med den nyeste viden om brugen af teknologi til at opnå forretningsmæssige gevinster til gavn for klimaet, virksomheder og samfundet, og den indsats bliver nu skærpet med en 2,5 mia. USD stor investering globalt i selskabets satsning på at bistå virksomhederne i deres arbejde med at formulere og indfri bæredygtighedsmål.

Læs mere på www.kpmg.dk

30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BIOBRÆNDSTOF TIL FLY – DANSK SELSKAB GÅR FORREST Det danske selskab Topsøe er med helt i front, når det gælder udvikling af mere klimavenligt brændstof til flytrafikken.

Allerede fra 2024 vil selskabet være med til at skære markant i CO2-udledningen fra flytrafikken.

F

Af Louise Jebsen

lytrafikken er blandt de allerstørste syndere, når det gælder udslip af CO2 og får således millioner af rejsende hvert år til at sætte store klimaaftryk, når ferien skal afholdes, eller forretninger skal gøres i udlandet.

Det årlige CO2-udslip fra flytrafikken er således på 1 milliard tons, og det svarer til omkring 2,5% af verdens CO2-udslip fra energiforbrug.

Det ønsker man fra politisk side at lave om på, og i USA og EU er der sat klare mål for iblanding af bæredygtigt biobrændsel i flybrændstoffet – såkaldt Sustainable Aviation Fuel (SAF) – inden for de kommende år for derved at nedsætte CO2-udslippet for flytrafikken. Blandt de forreste i feltet til at færdiggøre teknologien bag biobrændsel til fly, og dermed føre målsætningerne ud i livet, ligger den danske virksomhed Topsøe, som er verdensførende i udvikling af grønne energiteknologier. ”Når vi ser på hele den grønne energi-transition, er der nogle industrier, som er væsentlige i forhold til CO2-udslip, herunder landtransport, flytrafikken, skibstrafikken samt cement- og stålindustrien og andre energiintensive industrier. Her ligger et kæmpe potentiale for at reducere vores CO2-aftryk, som er afgørende, hvis vi skal lykkes med at bremse den globale opvarmning. I Topsøe arbejder vi med teknologiløsninger inden for alle disse områder,” siger Fei Chen, som er Senior Vice President i Topsøe.

Fei Chen, Senior Vice President i Topsøe

”

Vi begynder at producere i Holland i 2023. Det er i dag dyrere at producere bæredygtigt biobrændstof til fly end almindeligt fossilt flybrændstof.

Prisen vil gradvis gå ned, når teknologien bliver mere moden, og volumen går op. Desuden er der et klart pres fra flyselskaberne og brændstofproducenterne til at skifte fra fossilt brændstof til SAF, og det hjælper også til, at industrien modnes hurtigere FEI CHEN, SENIOR VICE PRESIDENT TOPSØE

Står rigtig stærkt I 2021 har der været en kraftigt stigende interesse i SAF fra flyselskaber, og dem der producerer brændstof. I dag er der ingen flyselskaber, der flyver på SAF, det er en produktion, der først skal løbes i gang, understreger Fei Chen, og i den udvikling er Topsøe en af de store spillere. ”Vi står rigtig stærkt på det område. Vores teknologi til produktion af biodiesel på landjorden til biler og lastbiler er i dag den mest udbredte på globalt plan, så vi står allerede med en stærk erfaring i forhold til at kunne omsætte vores teknologi fra biodiesel til at kunne levere SAF til flyene,” siger Fei Chen.

Samarbejder vil føre til bæredygtigt flybrændstof og reduceret CO2 Topsøes vision er at være global leder inden for teknologier, der reducerer CO2-udledning. For at nå målet er selskabet engageret i forskellige partnerskaber og samarbejder for også at udvikle teknologien til flytrafikken. Fx arbejder Topsøe sammen med hollandske SkyNRG om at producere bæredygtigt flybrændstof, som skal bruges af flyselskabet KLM fra 2024, og i Sverige har selskabet Preem valgt Topsøes teknologi til at producere biodiesel på deres raffinaderi i Gøteborg, som kan bruges som SAF til fly. ”Vi begynder at producere i Holland i 2023. Det er i dag dyrere at producere bæredygtigt biobrændstof til fly end almindeligt

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

fossilt flybrændstof. Prisen vil gradvis gå ned, når teknologien bliver mere moden, og volumen går op. Desuden er der et klart pres fra flyselskaberne og brændstofproducenterne til at skifte fra fossilt brændstof til SAF, og det hjælper også til, at industrien modnes hurtigere,” siger Fei Chen.

Projektet med SkyNRG i Holland er den første større fabrik, hvor Topsøe er med til at producere bæredygtigt brændstof 100 pct. fokuseret til fly. I 2004 skal fabrikken efter planen producere 100.000 tons biobrændstof per år, hvilket vil reducere CO2-emissioner fra flytrafikken med mere end 250.000 tons årligt.

Hos Preem i Sverige vil den årlige produktion fra 2024 lyde på en million kubikmeter brændstof, som potentielt vil reducere flyindustriens CO2-udslip med 2,5 tons årligt.

Klare mål i EU og USA I EU har man via The Refuel EU Aviation Proposal, som en del af EU’s Fit for 55 forslagspakke, anbefalet at i 2025 skal to pct. af brændstof til fly være bæredygtigt.

I 2030 skal det være fem pct., og i 2050 skal det være 63 pct.

I USA går det endnu hurtigere. Her har man besluttet, at der i 2030 skal produceres 12 mio. tons bæredygtigt biobrændstof – på den måde kan de reducere 20 pct af CO2 udslip. I 2050 er målet et rundt nul i forhold til udledning af CO2 fra den amerikanske flytransport. ”Så det estimeres, at der i USA i 2050 er behov for 150 mio. tons af bæredygtigt biobrændstof til fly,” siger Fei Chen.

Grøn strøm og elektrolyse vil gøre flybrændstoffet CO2-neutral Selv om SAF kan reducere CO2-udledningen med 85%, er dette ikke slutmålet.

Udover at udvikle biobaserede løsninger ser Topsøe og andre virksomheder også på, hvordan man kan lave endnu renere flybrændsel ved hjælp af elektrolyse. Det vil sige, hvor man ved hjælp af en kemisk proces spalter vand, så man står tilbage med brint og oxygen, og hvor brinten kan bruges sammen med CO2 og kan konverteres til flybrændsel. Det hele skal ske med processtrøm fra vind eller sol, og dermed står man tilbage med et helt grønt brændsel.

31

FAKTA Topsøe vil være den globale leder inden for CO2reduktionsteknologier både til transportsektoren, den kemiske industri, raffinaderier og andre energiintensive industrier.

Ved at perfektionere kemien gør virksomheden det muligt for kunderne at lykkes i overgangen til mere klimavenlige løsninger.

Nye løsninger er afgørende for, at vi reducerer den globale udledningen af klimaskadelige gasser, og Topsøe søger med sine løsninger at gøre en betydelig positiv forskel for både kunder, klima og verden.

Læs mere på www.topsoe.com