Gaver med mening

ANNONCETILLÆG NOVEMBER 2021

GAVER MED MENING

ET BEGIVENHEDSRIGT ÅR FOR AMNESTY INTERNATIONAL Amnesty International spiller en afgørende rolle for global frihed og retfærdighed.

Læs mere side 8

I DEN GODE SAGS TJENESTE Repræsentanter for tre organisationer, fortæller om deres arbejde, og hvorfor det er vigtigt for dem at bidrage.

Læs mere side 14 og 15

OPLEVELSEN AF IKKE AT VÆRE ALENE Når man er udfordret af livet, er det vigtigste at mærke, at man ikke er alene.

Læs mere side 10-11

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI KAN ALLE GØRE EN FORSKEL Af Christina Wex

D

er er noget ganske særligt ved mennesker, som sætter deres liv på spil for andre.

Et sådant menneske er sygeplejerske Merete Rønnow, som i 43 år er rejst ud for Røde Kors til verdens brændpunkter for at hjælpe civilbefolkningen.

Selvom hun har været vidne til mere ondskab, end de fleste af os nogensinde ville kunne rumme, har hun bevaret en optimisme og en tro på, at det nytter at engagere sig. At hendes tilstedeværelse i områder med krig og konflikt, sult og nød gør en forskel.

Netop troen og engagementet er det, der forbinder alle de vigtige NGO’er, som du kan møde i dette magasin. Hver især gør de en forskel, og hver dag arbejder de for at gøre forholdene bedre. For mennesker og for naturen.

PlanBørnefonden arbejder i lokalsamfund i knap 50 lande for at løfte dem på en bæredygtig måde, så de bliver i stand til at klare sig selv. Amnesty International arbejder for at sikre globale menneskerettigheder, mens AIDS-Fondet har fokus på mennesker, der er blevet smittet med en virus, som heldigvis ikke længere slår ihjel.

SMILfonden støtter forældre med kronisk syge børn, så familien får en pause fra sygdommen, mens DrengeAkademiet arbejder for at løfte drenges tro på sig selv, og Fugleværnsfonden opkøber naturområder for at sikre, at der stadig findes uspolerede steder, hvor dyr kan leve.

Det er det, vi er nødt til at holde fast i, når vi ind imellem rammes af en følelse af håbløshed over, at så mange mennesker på kloden lever under helt urimelige vilkår. At der er så mange, som arbejder for at gøre verden til et bedre sted.

Og for os, der ikke har Merete Rønnows mod, er der heldigvis andre måder at støtte indsatsen på, ikke mindst økonomisk.

Det kan være et enkeltbidrag eller en fast donation, ligesom mange vælger at betænke en NGO i sit testamente.

Et medlemskab af en NGO er også en rigtig fin gave, og nu, hvor julen nærmer sig, er det værd at overveje, om netop en gave med mening kunne sprede glæde under juletræet.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Cita Hansen, cita@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Christina Wex

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Unsplash

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

Mødet med kvinderne i al-Hollejrens ulidelige varme og trøsteløshed gjorde dybt indtryk på den danske sygeplejerske.

Merete Rønnow er sygeplejerske og har i 42 år været udsendt af Røde Kors til nogle af verdens brændpunkter.

UDEN HÅB ER LIVET

MENINGSLØST

Merete Rønnow har som sygelejerske udsendt for Røde Kors været vidne til mere lidelse, flere katastrofer og større nød end de fleste.

Alligevel har hun bevaret troen på, at hendes arbejde gør en forskel, og hun har ingen planer om at stoppe.

D

et er ikke uden grund, at sygeplejerske Merete Rønnow er blevet belønnet med den prestigefyldte Florence Nightingale Medalje, der uddeles af Røde Kors. Medaljen gives for ”exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder og for pionérarbejde inden for sundhed”.

Det er den fornemste udmærkelse, en sygeplejerske kan få. ”Den er jeg meget stolt af. Det er dejligt at blive anerkendt. For mig har det været helt naturligt at rejse ud og hjælpe, hvor jeg kan,” siger hun selv.

Igennem de sidste 43 år er hun gang på gang rejst ud til verdens brændpunkter for Røde Kors, og selvom hun i dag er 67 år, har hun ingen planer om at holde op med det. ”Jeg elsker mit arbejde, uanset om jeg er ude i verden eller passer mit faste job som operationssygeplejerske på Gentofte Hospital, og jeg har stadig masser af energi og lyst til at fortsætte.”

Man fokuserer på opgaven Inspirationen til et virke som sygeplejerske for Røde Kors kom oprindelig fra Merete Rønnows far, der var søkaptajn og ofte tog sin datter med, når han sejlede. På disse ture oplevede Merete en verden, der havde brug for hjælp. Som 28-årig var hun på sin første udsendelse for Røde Kors til det borgerkrigshærgede Libanon. ”Det var selvfølgelig en voldsom oplevelse, men den gav også så meget mening. Jeg var helt sikker på, at det var noget, jeg skulle igen.”

Siden er det blevet til mange udsendelser, og Merete Rønnow har set mere lidelse, end de fleste mennesker ville kunne rumme. ”Jeg bliver også rystet. Det er ubegribeligt, at der eksisterer så megen ondskab rundt omkring i verden, men når man er på stedet, er man meget fokuseret på at løse opgaven.”

Det rå møde med virkeligheden Senest har hun været i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien,

Af Christina Wex der ofte omtales som ”helvede på jord”. 10.000 kvinder og børn er indespærret i det såkaldte Annex og døgnet rundt overvåget af kurdiske militær. Disse kvinder har alle haft relationer til ISIS-soldaterne. Deres mænd er enten dræbt eller taget til fange.

Kvinderne er tvunget til at være tildækkede i sort niqab, til trods for at temperaturen let når 50 grader. Udover de 10.000 kvinder og børn er her også 75.000 flygtninge fra udbombede byer rundt omkring i Syrien og Iraq. De bor i en lejr med telte, så langt øjet rækker, i en gold øren uden et eneste træ til at skygge for den ulidelige varme. ”Det var forfærdeligt at se, hvor dårligt de mennesker lever. Der er intet at foretage sig i lejren, der sker alverdens forbrydelser, og mange er syge, underernærede og dehydrerede,” fortæller Merete Rønnow.

Selv var hun der for at behandle kvinder og børn, og hun mødte kvinder fra hele verden, også Danmark, Norge og Sverige. ”Når jeg fik dem på tomandshånd, mødte jeg bag den sorte tildækning pludselig et par blå øjne og ikke mindst en kvinde, der havde været naiv og var blevet narret. Nu sidder hun i en lejr med flere børn og uden håb om en fremtid, fordi hendes hjemland ikke ønsker hende retur. Det værste for mennesker er, når der ikke er noget håb.”

For Merete Rønnow, der har set lidt af hvert, var det et barskt møde med virkeligheden. ”Her måtte jeg ind imellem gå afsides og knibe en tåre. Sådan kan man ikke behandle mennesker. Vi er nødt til at tilgive disse kvinder. De og deres børn har været udsat for de værste ting, man kan ikke blive ved med at straffe dem.”

Viet sit liv til gerningen At Merete Rønnow kan blive ved med at finde engagementet og troen på, at hendes indsats gør en forskel, tilskriver hun det stærke sammenhold i Røde Kors. ”Man er godt bakket op af sine kammerater på stedet, og når man kommer hjem, får man tilbudt psykologsamtaler. Det hjæl-

per rigtig meget. Man har brug for at parkere oplevelsen et sted i sit indre, så man kan fortsætte sit normale liv uden at have dårlig samvittighed over, hvor stor forskel der er på menneskers livsbetingelser.”

En anden måde, Merete Rønnow får afløb på, er ved at holde foredrag.”Her lægger jeg ofte mærke til, at deltagerne må kigge væk, når jeg viser billeder. Det er svært t blive konfronteret med virkeligheden.” Merete Rønnow har viet sit liv til gerningen. ”Jeg har ikke selv børn, og jeg tror, det har haft en betydning. Jeg har ikke haft ansvaret for andre end mig selv. Så kan man bedre tillade sig at sætte livet på spil.”

For fire år siden mistede hun sin mand, og det motiverede hende kun til at fortsætte arbejdet. ”Livet skal gå videre, og det er godt for mig at være beskæftiget med noget, jeg brænder for.”

Gaver fra testamenter er helt afgørende for, at Røde Kors kan hjælpe mennesker i nød, både i Danmark og ude i verdens brændpunkter, hvortil Merete Rønnow har været udsendt adskillige gange.

FAKTA Læs mere på www.rodekors.dk/ stoet/arv-og-testamente

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NÅR PIGER OG KVINDER LØFTES,

LØFTES HELE SAMFUNDET Alt for mange piger har ingen indflydelse på eget liv.

Derfor gør PlanBørnefonden en særlig indsats for at styrke deres rettigheder i lokalsamfund over hele verden.

N

år PlanBørnefonden sætter fokus på pigers rettigheder, gavner det i virkeligheden ikke kun pigerne, men hele samfundet. ”Vores mål er at skabe lige rettigheder for alle,” siger kommunikationschef Signe Holme. ”I mange kulturer krænkes pigers rettigheder.

Piger er den gruppe, der er mest udsat for diskrimination og stigmatisering i verden – kun på grund af deres alder og køn.”

Konsekvensen er, at de ikke gennemfører skolen, de bliver giftet bort i en meget ung alder, de udsættes for overgreb, og de bliver gravide, mens de stadig er børn. ”Vi arbejder med hele samfundet i indsatsen for at skabe respekt om pigers rettigheder. Pigerne har alle en far, en bror, en onkel eller en skolelærer, som vi kan inddrage i indsatsen, og når det lykkes, løfter vi hele samfundet. Det handler aldrig om, at piger skal have det bedre end drengene, det handler om, at alle har de

FAKTA • 1 ud af 10 piger mellem 15-24 år kan hverken læse eller skrive • 12 millioner piger under 18 år bliver giftet bort hvert år • 2 millioner piger under 15 år bliver gravide hvert år Som sponsor for en pige gennem PlanBørnefonden kan du være med til at ændre hendes fremtid.

Læs mere på www.planbornefonden.dk

Af Christina Wex samme rettigheder, og derfor skal have de samme muligheder. Vi har altid drengene med i vores arbejde.”

Bæredygtig udvikling i fokus De projekter, som PlanBørnefonden sætter i gang, er altid defineret af lokalsamfundet og tager udgangspunkt i den lokale kultur og normer. ”Kodeordet er bæredygtighed. Alt handler om at gøre det muligt for lokalsamfundet at klare sig selv på sigt. Derfor bruger vi altid ressourcer på at afdække, hvem der er beslutningstagere i samfundet og kan være med til at skabe forandringen.”

Det kan fx være religiøse ledere, der definerer reglerne for et helt samfund. ”Ved at gå i dialog med dem, forsøger vi for eksempel at rykke ved skadelige normer og traditioner”.

Et godt eksempel er Mali, hvor mange piger omskæres med katastrofale og invaliderende konsekvenser til følge. ”Her forsøger vi gennem dialog at overbevise de religiøse ledere om vigtigheden af at ændre praksis og få dem til at overbevise andre religiøse ledere og deres lokalsamfund om at gøre det samme. Det er en opgave, vi lykkes med, for vi kan se, at raten for omskæring af piger falder der, hvor vi arbejder.”

Piger skal i skole Uddannelse er helt centralt, når det handler om at give piger bedre mulighed for at klare sig i verden. Desværre spænder mange ting ben for deres skolegang. ”Mange piger dropper ud af skolen, når de får menstruation.

Hvis de ikke har adgang til bind eller til toilet og vand, der hvor de går i skole, bliver de i stedet hjemme, og så starter en negativ spiral, indtil de helt dropper ud.”

For at støtte pigerne, etablerer PlanBørnefonden nogle steder rammer, der kan fungere for pigerne med adgang til vand og bind, men organisationen arbejder også med oplysning. ”Det handler om at aftabuisere ved at tale med både pigerne, forældrene og drengene om kroppens naturlige funktioner, måske i regi af ungdomsgrupper i samarbejde med skolen, så alle forstår, at det er en helt naturlig ting, som man ikke skal skamme sig over.”

En anden ting, der holder mange piger ude af skolen, er deres forpligtelser i hjemmene. Det er ofte piger og kvinder, der skal

hente vand til familiens daglige forbrug, og det kan nemt tage dem en hel dag at gå derhen, hvor der kan hentes vand, og tilbage igen. ”Derfor er det så vigtigt, at vi nogle steder kan være med til at sikre en vandforsyning til lokalsamfundet, så pigerne i stedet kan passe deres skolegang,” siger Signe Holme.

Mange dør i barselssengen Den hyppigste dødsårsag for teenagepiger globalt er graviditet og fødsel. Fordi de bliver gravide i så ung en alder, er kroppen slet ikke udviklet til at kunne føde et barn. To millioner piger under 15 år bliver hvert år mødre. ”Det er jo ikke kun pigers rettigheder, der krænkes. Ofte bortgiftes drengene også i en meget ung alder, og pludselig skal de forsørge en familie, uden at de har haft mulighed for indflydelse på deres eget liv.”

I fattige områder i Bangladesh er det netop et af de helt store problemer, at piger på grund af stor fattigdom giftes bort, mens de stadig er børn ”Jeg har aldrig oplevet nogen gøre det af ondskab, det er en nødløsning for forældrene. De har måske flere munde at mætte, end de kan brødføde, og så bliver det sidste udvej.”

Kan ikke tillade sig at give op En rapport fra 2020 udgivet af PlanBørnefonden i samarbejde med UNICEF understreger, at der stadig er lang vej igen, før at vi har ligestilling mellem kønnene. Hver 10. pige mellem 15-25 år kan ikke læse og skrive, og 12 millioner piger under 18 år bliver giftet bort hvert år. ”Indimellem kan det godt virke som en håbløs opgave. Men når man kommer ud og møder nogle af de mennesker, det handler om, og oplever deres livsgejst og alle de kræfter, de hver dag lægger i at skabe en bedre fremtid for sig selv, deres børn og hele det samfund, de bor i, selvom de lever på nogle vilkår, der kan virke helt forfærdelige, så bliver man meget ydmyg og fast besluttet på at blive ved med at kæmpe deres sag,” slutter Signe Holme.

Man kan støtte PlanBørnefonden med enkeltdonationer eller faste sponsorater. Som sponsor for et barn får du løbende tilsendt billeder, breve og rapporter, så du kan følge dit sponsorbarns liv.

Det koster 245 kr. om måneden, hvilket svarer til 6 kr. efter skat.

Bidrag er fradragsberettigede.

5

ANNONCE ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Læger uden Grænser:

Arbejder i verdens brændpunkter Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Vores medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling.

Læger uden Grænser yder medicinsk nødhjælp - oftest til mennesker som ellers ikke ville få hjælp. Når katastrofen indtræffer, er Læger uden Grænser ofte blandt de første, der når frem med hjælp. I mange områder er vi den eneste lægehjælp overhovedet. Det er de nødlidendes behov, der styrer vores hjælp. Vi lader os ikke stoppe af landegrænser, men hjælper, hvor nøden er størst, uanset etnicitet, køn, religion og politisk overbevisning.

En gave der giver liv Hos Læger uden Grænser modtager vi ingen penge fra den danske stat, hvilket gør at vi ikke er afhængige af politiske dagsordener. Til gengæld

DR Congo har i de sidste år været hærget af flere forskellige sygdomme på én gang. Midt i et ebolaudbrud blev landet også ramt af den største mæslingeepidemi i årtier. Læger uden Grænser har været til stede og hjulpet tusindvis af mænd, kvinder og børn med vacciner og anden humanitær hjælp.

Her ankommer en sendning vacciner til Kwamouth i DR Congo. Læger uden Grænser har i 2019 og 2020 vaccineret flere hundredetusinde børn i landet.

er vi dybt afhængige af privat støtte for fortsat at kunne hjælpe. Heldigvis vælger mange at give faste bidrag hver måned, og mange betænker også Læger uden Grænser i deres testamente.

nød. Ved at oprette et testamente gør du samtidig mange ting lettere for dine pårørende. Med testamentet skal de ikke være i tvivl om dine ønsker for, hvad penge og arv skal bruges til.

”Vi kan se, at mange mennesker, der efterlader en arv til deres nærmeste, samtidig har behov for at betænke en sag, som betyder noget for dem.

Noget, som kan være med til at gøre en forskel for andre.” siger Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser Danmark.

Din vigtigste arving kan være en, du aldrig har mødt Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at give nødlidende børn og voksne håb – og en fremtid.

Behovet for humanitær hjælp rundt om i verden er svært at forudsige. Desværre er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre med årene. Mange mennesker rundt om i verden vil også fremadrettet have brug for medicinsk nødhjælp.

“Vælger du at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, vil du være med til at sikre, at hjælpen kommer frem til de mennesker, som har mest brug for den – uanset hvor de er, og hvem de er. Du vil være med til at redde liv, som ellers kunne gå tabt.

Det viser en grundlæggende omsorg for andre og det gør en stor forskel – uanset størrelsen af arven.” slutter Malin Palmér.

”Vi ser det som et udtryk for en stor tillid og opbakning til vores arbejde, at være betænkt i et testamente” – Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Hvis du overvejer at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og bistand til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater.

Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk Du kan læse mere om Læger uden Grænser på www.msf.dk

Fritaget for boafgift Velgørende organisationer er fritaget for den såkaldte boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til os, går ubeskåret til Læger uden Grænsers arbejde for mennesker i

Læger uden Grænser • Strandlodsvej 44, 2. • 2300 København S • Tlf. 3977 5600 (mandag til fredag 09:00 - 16:00) • www.msf.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: UNICEF, Anmar Mosul, Libanen

Foto: Plan, International. G. Van Buggenhout, Uganda

Foto: Læger uden grænser, Mohammad Ghannam Mosul, Irak

Lørdag den 29. januar 2022 afholdes Danmarks Indsamling for 16. år i træk.

Det stort anlagte indsamlingsshow sendes vanen tro live på DR1 og denne gang fra Musikhuset Esbjerg.

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, glæder sig over, at Esbjerg skal danne ramme om det store indsamlingsshow. ”Vi glæder os i den grad over, at det er lykkes for Musikhuset Esbjerg i samarbejde med Esbjerg Kommune at få Danmarks Indsamlingen her til det vestjyske. Vi får en helt unik mulighed for at vise en mere kulturel side af Esbjerg frem for resten af Danmark. Samtidig med at vi kan støtte de uskyldige ofre for Coronapandemien. Nemlig børnene,” siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

stiller store krav til faciliteter og opbakning fra værtsbyen. ”Jeg ser frem til samarbejdet med Esbjerg og er glad for den opbakning, vi har fået fra Esbjerg til at løfte Danmarks Indsamling 2022. Selv om vi forhåbentligt er over det værste i forhold til coronapandemien, så er det i høj grad et emne, der desværre sætter en meget negativ dagsorden for store dele af verdens befolkning – og i høj grad de fattigste. Jeg ser derfor frem til, at DR sender live fra Musikhuset Esbjerg lørdag den 29. januar 2022”, siger formand for Danmarks Indsamling, Mulle Juul Korsholm.

Sendes fra Musikhuset Esbjerg Når Danmarks Indsamling 2022 transmitteres live fra Musikhuset Esbjerg, er det første gang Esbjerg er vært for showet. At valget er faldet på Esbjerg, skyldes blandt andet de rigtigt gode fysiske forhold som Musikhusets mange faciliteter giver. Først og fremmest er foyeren stor og indbydende og kan skabe perfekte rammer for selve showet, men husets mange andre lokaler giver rigtigt gode muligheder for de mange følgearrangementer, som Danmarks Indsamling kaster af sig

”Der er vigtigt for os, at Danmarks Indsamling er hele Danmarks Indsamling, og jeg er sikker på, at Esbjerg på en god måde kan overtage stafetten fra Viborg, der var vært for en meget succesfuld, men også stærkt coronaramt Danmarks Indsamling 2021.” ”Danmarks Indsamling 2022 giver med udviklingsprojekter i 14 lande børnene en ny start. De er hårdt ramt af coronapandemien og vi hjælper dér, hvor nøden er størst. Vi sikrer, at børnene får adgang til rent drikkevand; at de får uddannelse og beskyttelse; at der er en læge, der kan hjælpe, og en voksen, der kan give dem den omsorg, de har brug for”, siger Mulle Juul Korsholm, og fortsætter: ”Vi gør det, fordi vi er et lille land med et stort hjerte, og fordi

Vigtigt med lokal opbakning DR sender traditionen tro live fra den store indsamling. Og det

coronakrisens børn har akut brug for vores hjælp. Med Danmarks Indsamling kan vi løfte opgaven sammen og gøre en mærkbar forskel for de børn der er så hårdt ramt af konsekvenserne af corona”.

1,3 milliarder kr. indsamlet Siden 2007 har danskerne hvert år i februar stået sammen om Danmarks Indsamling. I februar 2021 blev der indsamlet 120 millioner kroner, hvilket var en fremgang på 38 millioner kroner fra året før. Samlet set er der indsamlet imponerende 1,3 milliarder.kr. i de år, der er afholdt Danmarks Indsamling.

Showet, der er kulminationen på en uge i indsamlingens tegn, tiltrækker samtidigt hvert år op mod 1,5 million tv-seere fordelt hen over aftenen, når DR1 sender live i ikke mindre end fem timer.

Støtten fra Danmarks Indsamling er gennem årene gået til Danmarks 12 største humanitære organisationers indsats i Afrika, Asien og Latinamerika.

I 2022 har Danmarks Indsamling fokus på at give coranakrisens børn en ny start.

Siden 2018 har Danmarks Indsamling været afviklet i henholdsvis Aarhus, Aalborg, Vejle og Viborg.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Lars Christian Østergreen er direktør for AIDS-Fondet og selv hiv-smittet. Han taler derfor med vægt, når han understreger vigtigheden af at formidle det budskab, at hiv ikke smitter.

7

”Da døden blev aflyst” er otte fortællinger om at blive smittet med hiv og om livet herfra.

40 ÅR MED AIDS AIDS-Fondet sætter i en ny bog fokus på, at det nu er 25 år siden, der kom en effektiv behandling, som gav hiv-positive livet tilbage.

”

Af Christina Wex Da døden blev aflyst” er titlen på en bog med otte personlige beretninger om livet med hiv, som AIDS-Fondet udgiver den 1. december, hvor det er World AIDS Day. Bogen sætter fokus på, at det nu er 40 år siden, verden første gang hørte om hiv og aids, og det er 25 år siden, der kom en behandling, som gjorde, at hiv ikke længere var en automatisk dødsdom. ”Historien om hiv og aids kan fortælles på mange måder. Det kan den, fordi epidemien har ramt verden med en kraft og en styrke, der har ændret historien og den måde, vi oplever verden på. Den har defineret vores tid,” siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-Fondet.

Han forklarer, at det er naturligt, at historien om hiv og aids kommer til at handle om dem, der mistede livet i mødet med sygdommen. Eller dem, der rejste sig og kæmpede for lige rettigheder og politisk handling.

Der er en anden del af historien, som også ligger ham meget på sinde: ”Den handler om de mange, som fik diagnosen hiv på et tidspunkt, hvor der ikke var så meget at gøre. Dem, som nåede at miste troen på fremtiden, inden en ny og effektiv behandling dukkede op, og de skulle indse, at døden var aflyst,” siger Lars Christian Østergreen.

”Jeg følte en stor skyld og skam og bebrejdede mig selv, at jeg ikke havde passet bedre på. Den følelse deler jeg med mange andre hiv-smittede.”

Faktisk er det ikke mere end fire måneder siden, at Lars endelig tog mod til sig efter at have skjult virkeligheden i syv år. ”I dag vil jeg gerne være med til at vise verden, at jeg lever et helt normalt liv. Jeg spiser helt rutinemæssigt to piller om dagen og mærker intet til sygdommen. Det er vigtigt, at vi får formidlet det budskab, at hiv ikke er noget, man dør af.”

Kræver mod at stå frem I bogen kan du møde otte af dem. Deres historier er meget forskellige, men de har det til fælles, at de lever med hiv og er over 50 år gamle. Dermed er de med til at fortælle den overordnede historie om hiv i Danmark. ”Og så er de otte, der står frem med deres personlige historie, bare vildt modige, at de tør dele noget, som er så personligt,” siger Lars Christian Østergreen.

Han taler af erfaring. Han er nemlig selv hiv-smittet og skjulte det i mange år, hvor end ikke forældrene fik det at vide.

Når hukommelsen spiller os et puds Noget af det, der har slået Lars Christian Østergreen i arbejdet med bogen – og særligt i de otte beretninger, er hvor meget, man egentlig har glemt.

Han er 43 år og fra en generation, der er vokset op med hiv som en del af vores virkelighed. Som om det altid har været der. Og hvor det var et vilkår, at det kunne koste livet at elske, hvis man var uheldig. ”Egentlig tænkte jeg, at jeg havde det frisk i erindring, men måske sker der noget i hukommelsen. Som om noget falmer bort,

Prisbelønnet samarbejde Bogprojektet er blevet til i samarbejde den prisbelønnede organisation Ordskælv, der er eksperter i at hjælpe folk med at skrive deres egne historier. ”Vi har samarbejdet med Ordskælv, fordi vi ved, at der er rigtig mange mennesker med hiv, som har en historie, der fortjener at blive fortalt. Det kræver ofte lidt hjælp, hvis man ikke er vant til at skrive,” siger Lars Christian Østergreen.

Fire af deltagerne har skrevet deres egne historier med hjælp fra Ordskælv og hinanden. De sidste fire har haft en journalist til at hjælpe med at få historien fortalt.

Forordet til bogen er skrevet af H.K.H. Prinsesse Marie, og de otte beretninger er illustreret med deltagernes egne fotografier og værker af professionelle kunstnere.

som et fotografi, hvor farverne, kontrasterne og minderne langsomt forsvinder,” siger han og fortsætter: ”Med bogens ord og billeder bliver det hele pludselig klart igen.

Med ét husker man, hvor hæslig en sygdom det var. Hvordan raske unge mennesker med livet foran sig blev syge, og livskraften blev suget ud af dem.”

Det er beretningen om dengang, da medicinen kom, og man var vidne til mennesker, som rejste sig fra sygesengen. ”Medicinsk er man vidne til et mirakel, hvor antallet af døde rasler ned, og sønderbombede immunforsvar bliver stærke igen.

Men det tog tid, før man turde tro på, at det var virkelighed. At døden var aflyst.”

FAKTA Reserver dit eksemplar Bogen 40 år med aids: Da døden blev aflyst, udkommer på World AIDS Day den 1. december, men du kan allerede nu bestille bogen i AIDS-Fondets webshop.

Den koster 200 kr. + porto. sms BOG til 1217 så modtager du et direkte link til AIDS-Fondets webshop.

Læs mere på www.aidsfondet.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Dorthe Friis Christensen har været medlem af Amnesty International siden 2012 og har valgt at betænke organisationen i sit testamente.

ET BEGIVENHEDSRIGT ÅR FOR

AMNESTY INTERNATIONAL Amnesty International spiller en afgørende rolle for global frihed og retfærdighed.

Også i 2021 har organisationen gjort sit for at sikre, at menneskerettighederne overholdes.

Af Christina Wex I 60 år har Amnesty International været til stede i alle verdens brændpunkter og arbejdet målrettet for global frihed, retfærdighed og værdighed. Med et konstant fokus på mulige krænkelser af menneskerettighederne, udgiver organisationen hvert år flere hundrede rapporter baseret på grundig research med det formål at tvinge magthavere og beslutningstagere til at reagere.

Det massive pres, som Amnesty og andre internationale organisationer lægger på regeringer, gør en kæmpe forskel for verdens udsatte, og når det handler om menneskerettigheder, har det sidste år budt på mange vigtige sejre.

For eksempel er de to kvinderettighedsforkæmpere Samar Badawi og Nassima al-Sadah, som har siddet fængslet i Saudi-Arabien siden 2018, efter en massiv indsats blevet løsladt. De har blandt andet arbejdet for kvinders ret til at køre bil og har siddet fængs-

FAKTA Amnesty International arbejder for at sikre frihed, retfærdighed og værdighed for mennesker over hele verden. Organisationen er uafhængig af politiske ideologier og økonomiske interesser og derfor afhængig af økonomiske bidrag fra medlemmer og støtter.

Læs mere på www.amnesty.dk

let sammen med ligesindede kvinder, der beretter om tortur og seksuel vold i fængslet.

Retten til selv at bestemme I Schweiz har personer af samme køn indtil i år ikke kunnet gifte sig, men det kan de nu. Og ikke alene kan de gifte sig, de får også samme rettigheder i forhold til adoption og fertilitetsbehandling som andre par.

Også fra Mexico er der gode nyheder; Højesteret har nemlig vedtaget, at det er forfatningsstridigt at kriminalisere abort. Det er en vigtig sejr for retten til kropslig selvbestemmelse. Hidtil har man i 28 ud af 32 stater i Mexico retsforfulgt kvinder, der har fået foretaget abort. Sidste år var det Argentina, der gjorde abort lovligt, og det er glædeligt, at Mexico nu er fulgt efter. For Amnesty er retten til sikker abort en menneskeret.

Du kan testamentere til vigtigt arbejde For at kunne fortsætte det vigtige arbejde, er Amnesty afhængig af økonomisk støtte. Heldigvis vælger mange mennesker at betænke organisationen i deres testamente. ”Vores arbejde finansieres næsten udelukkende af private bidrag.

Vi modtager ikke midler fra staten,” fortæller arvekoordinator Regitse Møller Nielsen. ”Derfor har testamenter til Amnesty stor betydning for, at vi fortsat kan dokumentere overgreb, fastholde pres på regeringer og yde støtte til voksne og børn, der er blevet uretmæssigt fængslet, tortureret, udnyttet eller hvis rettigheder på anden vis er trådt under fode – også når resten af verden har vendt ryggen til.”

Ved at give en gave til Amnesty i dit testamente, er du med til at sikre, at organisationen kan fortsætte kampen for menneskerettigheder også i næste generation.

Undgå at betale boafgift Amnesty er som hjælpeorganisation fritaget for boafgift. Det be-

tyder, at hvis du efterlader et legat eller en procentdel af din arv til Amnesty, vil det fulde beløb gå til organisationen. Derfor er ingen arv for stor eller for lille.

Det kan være en økonomisk fordel for dine arvinger, hvis du betænker en velgørende organisation i dit testamente. Ved at gøre Amnesty til arvemodtager på betingelse af, at Amnesty betaler boafgiften for de andre arvemodtagere, kan du give en større del af arven til dine efterladte.

På denne måde kommer donationen både Amnesty og dine øvrige arvinger til gode. Testator Dorthe Friis Christensen, 77, er pensioneret tale-høre-døvelærer og har været medlem af Amnesty siden 2012 og har valgt at betænke organisationen i sit testamente. ”Når man som jeg ikke har nogen direkte arvinger, er det en win-win-situation at skrive Amnesty i mit testamente. Så betaler de boafgiften, og på den måde får mine arvinger mere ud af arven.”

For mange betyder det også noget, at støtten forstsætter efter deres død. ”Hos Amnesty oplever jeg, at min støtte gør en tydelig forskel.

Jeg vil gerne kunne fortsætte støtten, også når jeg ikke længere er her. Derfor har jeg skrevet Amnesty i mit testamente.”

Når mange testamenterer, bliver det til store summer, der gør en forskel. ”Der er jo aldrig nogle garantier for, hvor meget der er tilbage af ens arv, og hvad man selv får brugt. men derfor kan du sagtens skrive Amnesty i dit testamente og samtidig tilgodese din familie.

Det behøver ikke at være så meget, du donerer, lidt har også ret,” understreger Dorthe Friis Christensen.

Få råd og vejledning Amnesty kan rådgive og vejlede dig, hvis du overvejer at testamentere til organisationen ved henvendelse på telefon 33456558 eller e-mail arv@amnesty.dk.

TÆND ET LYS I MØRKET FOR DEM, DER HAR ALLERMEST BRUG FOR DET

Støt Amnestys arbejde og få et lys som tak. sms JULELYS til 1252 og giv et bidrag på 250 kr.

Med din hjælp kan vi undersøge og afsløre, når stater begår krigsforbrydelser. Når folk bliver forfulgt og diskrimineret. Når regeringer og store virksomheder overtræder menneskerettighederne.

Med din hjælp kan vi arbejde for at redde folk fra tortur, fangekældre og fra dødsgangen.

Med din hjælp kan vi redde liv.

Læs mere på amnesty.dk/lys

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

OPLEVELSEN AF IKKE AT VÆRE ALENE Når man er udfordret af livet, er det vigtigste at mærke, at man ikke er alene.

Det er den fundamentale overbevisning, som SMILfonden, DrengeAkademiet og AIDS-Fondet deler.

Foto: Janne Haslund.

Af Christina Wex

EN PAUSE FRA SYGDOM ”Vores mission er at støtte børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser, så de får et bedre liv,” siger Sisse Fisker.

I 2014 fik hun ideen til SMILfonden, da begge hendes sønner i en periode skulle igennem flere operationer, og hun mærkede den angst, der er forbundet med fx at lægge sit barn i fuld narkose. ”Jeg oplevede på egen krop, hvor voldsomt belastet man bliver som familie, når man har et sygt barn. Det fik mig til at beslutte, at jeg ville skabe oplevelser, som kunne give børn og deres familier en pause fra sygdommen.”

Fællesskabets kraft På kun syv år har SMILfonden vokset sig så stor, at den i dag har mere end 100 aktiviteter både på og uden for hospitaler i hele landet. De 12-14 faste medarbejdere og 100 frivillige gør hver dag en kæmpe forskel for børn og deres familier, der dagligt kæmper en sej kamp med deres sygdom. ”Udover at lave kreative værksteder og events på hospitalerne, arrangerer vi også alt det for familierne, som de ikke selv har overskud til. Det kan være netværksture, camps og ferieophold.”

Der er et helt specifikt formål med aktiviteterne. ”Det vigtigste for os er at kalde familierne ind i et fællesskab, for

uanset hvilken udfordring vi står med i livet, er det oplevelsen af, at vi ikke er alene, der hjælper os. Forskning viser, at sociale relationer er livsforlængende, og det er den overbevisning, vi bygger på.”

Selv er hun fuldtidsbeskæftiget i foreningen, der er støttet af både private donationer, fondsbevillinger og offentlige tilskud. ”For alle os, der er involveret i arbejdet med familierne, er det i høj grad passionen, der driver os. Det er et arbejde, der giver så god mening,” slutter Sisse Fisker.

Læs mere på www.smilfonden.dk

11 Foto: Søren Jul Lamberth

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Når man har mistet troen på eget værd og potentiale, kan det betyde alt at blive mødt af voksne, der tror på dig,” siger direktør Frederik Meyer fra DrengeAkademiet.

Akademiet er et projekt under LøkkeFonden og har eksisteret siden 2012.

Hvert år gennemfører 100 fagligt udfordrede drenge i 7. og 8. klasse et to uger langt ophold på camp og tilbydes efterfølgende et mentorforløb. ”Hvis man ikke trives, så er man heller ikke parat til at lære.

Derfor handler det for os først og fremmest om at få vendt negative skoleoplevelser og give drengene selvtillid, både fagligt, personligt og socialt.”

MINDES MED LYS I MØRKET ”Det er et stærkt symbol og en påmindelse om, at deres liv har betydet noget,” siger Andy Grysbæk, kommunikationskonsulent i AIDS-Fondet.

Hvert år den 1. december sætter verden fokus på kampen mod aids. I København sker det blandt andet på Rådhuspladsen hvor der tændes 2.000 lys til ære for de mange danskere, der siden 1981 har mistet livet til sygdommen. ”Det maner til eftertænksomhed at stå der i vintermørket og se på det bølgende lyshav. Det gør indtryk på mig, fordi de jo også var unge mennesker, som skulle i gang med livet, der blev syge og døde.”

Stadig tabu Hvert lys repræsenterer også et tab, der typisk ikke er blevet talt ret meget om. At være hiv-positiv er nemlig stadig et tabu. ”Selvom der i dag findes medicin, så man kan leve helt uden symptomer og uden at kunne smitte andre, er de fleste smittede stadig bange for, at andre skal tage afstand,” understreger Andy Grysbæk. ”Derfor er kampen mod aids på ingen måde slut, ikke engang herhjemme.”

Begivenheden starter ved 13-tiden, og lysene brænder til omkring kl. 19.

Alle er velkomne til at komme og tænde et lys. For mange er det en vigtig årlig tradition, fordi det er én måde, hvorpå man kan holde fast i mindet om et menneske, man har elsket og mistet.

Læs mere på www.aidsfondet.dk

I forløbet er deltagerne omgivet af voksne, der ser dem, vil dem og tror på dem. ”I det positive møde får vi skabt en ny fortælling om den enkelte, som han tager med hjem og bygger videre på.”

Begyndelsen på en læringsrejse På campen arbejder drengene målrettet for at indhente faglige efterslæb i dansk og matematik. Efterhånden som de oplever faglige fremskridt, øges deres motivation for skolen.

Sideløbende gennemgår de en stor personlig og social udvikling i det fællesskab, der etableres på campen, og det giver dem en fornyet tro på eget værd og potentiale.

”DrengeAkademiet er en kickstart, som markerer begyndelsen på drengenes personlige læringsrejse. Efterfølgende støttes de i at fastholde den positive fortælling om sig selv og en faglig udvikling frem mod folkeskolens afslutning ved at deltage i et mentorforløb to gange om måneden i et år.”

Ekstern forskning viser, at DrengeAkademiet forbedrer de deltagende drenges mentale sundhed og har positiv effekt i forhold til, om de består folkeskolens afgangsprøve.

Læs mere på www.loekkefonden.dk

Foto: Neel Munthe-Brun

DU VOKSER, NÅR NOGEN VISER DIG TILLID

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HEKSEBØRNENES MOR

UDEN VOLD OG MAGT

af Julie Moestrup & Anja Ringgren Lovén

af Lars Normann Jørgensen

MIN REJSE TIL HÅBETS LAND I biografien ”Heksebørnenes mor” fortæller Anja Ringgren Lóven sammen med Julie Moestrup om sin forbilledlige og hjerteskærende kamp for bedre vilkår til de afrikanske heksebørn Anja Ringgren Lóven blev verdenskendt i 2016, da hun blevet fotograferet i en nigeriansk landsby med en udsultet lille dreng, som var udstødt og pint af både hans familie og byens indbyggere, fordi de mente at han var heks. I dag driver hun DINNødhjælp, der hjælper udsatte børn til et sikkert liv og en bedre fremtid. ”Heksebørnenes mor” er en gribende beretning om, hvordan Anja opgav hele sit trygge liv i Aarhus for med livet som indsats at redde de mishandlede nigerianske heksebørn. Det er også en personlig historie om hendes egen barndom med et tidligt tab af sin mor og en alkoholisk far samt flere år med både angst og spiseforstyrrelse. Men mest af alt skinner Anjas og sin mands imponerende og ikke ufarlige kamp igennem for børnecenteret Land of Hope, hvor heksebørnene kan finde tryghed og håbet om en fremtid.

25 ÅR MED AMNESTY

På sine rejser rundt i mere end 60 lande møder Lars torturbødler såvel som ofre for tortur.

Mennesker, som har fået deres liv ødelagt for altid. Andre som kæmper sig tilbage ofte med Amnestys hjælp. Han møder de tamilske tigres ledelse, kort før de bliver dræbt af Sri Lankas hær. Oplever borgerkrigen og undtagelsestilstanden i Nepal på nært hold. Han besøger flygtningelejre i Gaza og går i spidsen for en LGBTI-pride i Vilnius omgivet af tusindvis af sortklædte højreekstremister og stort politiopbud.

DRØMMEN OM AT HJÆLPE 4 gribende beretninger om at drage ud i verden, og hjælpe dem der har allermest brug for det.

MAMA MERETE MINE 20 ÅR I AFRIKA

DET MÅ IKKE KOSTE LIV AT GIVE LIV

Af Peter Riis & Merete Trolle

Af Kirsten Weiss

”Mama Merete” er fortællingen om en usædvanlig kvindeskæbne - fortalt af hende selv. Det er samtidig en spændende fortælling om udviklingen af et anderledes bistandsprojekt i Tanzania.

På en to-års kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke rejser Merete i 1986 til Arusha i Afrika med sin mand og to børn.

Inden længe forvandler den ulandsfrivillige Merete Trolle sig til Mama Merete, chef for en organisation, som nu i 20 år har gjort en enestående indsats for syge, fattige kvinder og børn i Afrika.

Bogen er en fortælling om en dansk kvindeskæbne, som med sin drivkraft rejste til Afrika som frivillig. Hun tegner et tankevækkende billede af en ensom ildsjæl, som forsøger at gøre en forskel i den almindelige hverdag i Tanzania.

Hun oprettede to NGO’er, gjorde Arusha til venskabsby for Århus, har fået oprettet sundhedsklinikker, indsamlet udstyr til flere hospitaler, brandstation, børnehjem - og medvirket til opførelsen af skoler.

Maternity Foundation - fra lille dansk NGO til global digital frontløber i kamp for kvinders sundhed. Hvert andet minut døgnet rundt dør en kvinde på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er mere end 300.000 kvinder om året, over 800 hver dag. Heldigvis er der nogle, der arbejder for deres sag. For Maternity Foundation er en skarp hjerne og et varmt hjerte ikke hinandens modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Organisationen skaber digitale redskaber og innovative træningsmetoder, som hele verdens jordemødre og fødselshjælpere bruger i deres hverdag. Fokus er hele tiden på at skabe mere sundhed for kvinder og børn for færre penge, til glæde for flere og med teknologien som hjælp. DET MÅ IKKE KOSTE LIV AT GIVE LIV er historien om Maternity Foundation, der startede med fem idealistiske kvinder omkring et køkkenbord, og i dag, 15 år senere, er en vigtig international spiller i indsatsen for kvinders og børns sundhed, med H.K.H. Kronprinsesse Mary som protektor.

For hvert solgt eksemplar af bogen doneres 100 kr. til Maternitys arbejde.

BANKER DIT HJERTE OGSÅ FOR

grønlandske børn?

Grønlandske Børn er en del af Det Gode Testamente. Sammen med 39 andre organisationer arbejder vi for at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.

I Grønlandske Børn yder vi tilskud til advokatbistand, hvis du ønsker at donere en del af din arv til vores arbejde.

Ring og hør mere på telefon 3585 8330 www.fgb.dk

Du kan gøre en forskel – lad din arv leve

Foto: Suezanna Zenani

Ved at betænke Grønlandske Børn i dit testamente giver du grønlandske børn og unge mulighed for at vokse op i tryghed og med bedre adgang til uddannelse.

Støt en kvinde i forandring Vil du hjælpe kvinder, der lever i udsatte situationer, til inklusion og ligestilling i samfundet?

I Blossom tror vi på, at kvinderne har en indre styrke, som de kan bruge til at skabe positive forandringer.

Vi hjælper kvinderne på vej. Du kan også hjælpe!

Scan QR koden og støt en kvinde i forandring.

Læs mere på https://blossom-project.org/da-contributors/doner-nu Eller skriv til os på info@blossom-project.org

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

SKRIV TESTAMENTE TIL FUGLEVæRNSFoNDEN I Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur.

Takket være generøs økonomisk hjælp ejer og forvalter Fugleværnsfonden i dag 23 naturområder i Danmark.

Dit bidrag har derfor stor værdi. Et bidrag eller en arv - uanset størrelse - er en gave, som omsættes til mere natur.

For fugle, for folk og for fremtiden.

VIL DU VIDE MERE? Bestil vores arvefolder på mail fvf@fuglevaernsfonden.dk eller tlf. 3328 3839 Du kan også læse mere på www.fuglevaernsfonden.dk/testamente

Foto: Grå fluesnappere af Allan Gudio Nielsen

EN RIG NATUR

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I DEN GODE SAGS TJENESTE Repræsentanter for tre vigtige organisationer, Røde Kors, Fugleværnsfonden og Plan Børnefonden, fortæller her om deres arbejde for fonden, og hvorfor det er vigtigt for dem at bidrage.

Af Christina Wex

Foto: Ludvig Gustav

14

NATUREN KRÆVER PLADS ”Den eneste måde at bevare naturen på er ved at købe den fri af økonomiske og politiske interesser. Så det er det, Fugleværnsfonden gør,” fortæller Sebastian Klein. ”Fonden opkøber områder og sikrer dem for fremtiden. Her skal ikke dyrkes noget og ikke udvindes noget. Det eneste, der skal ske på fondens arealer, er, at det skal være god natur.”

Sebastian Klein er kendt som en af Danmarks førende naturformidlere. I mere end 20 år har han lavet tv-programmer for børn til DR, og han er forfatter til over 50 bogtitler primært om dyr. ”En stor del af min karriere har handlet om at formidle viden om dyr og natur, og derfor er det helt naturligt for mig at understøtte fondens arbejde.”

Ikke kun til gavn for fugle Fugleværnsfonden blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1966, men har virket som selvstændig fond siden 2006. Formålet er at værne om Danmarks fugle ved at sikre, at der er steder, hvor de kan finde skjul, redesteder og føde. ”I dag ejer og administrerer Fugleværnsfonden 23 naturreservater over hele landet, der tilsammen rummer de fleste typer dansk natur. Det er ikke kun fugle, der har glæde af reservaterne, men mange dyr og planter,” forklarer Sebastian Klein.

I naturreservaterne gennemføres en aktiv naturgenopretning og -pleje. Gødning og sprøjtemidler anvendes ikke, og alle arealer er økologisk autoriseret. ”Der skal store arealer til for at få stor natur. Så hvis man vil skabe mere natur i en verden, hvor biodiversiteten snart er helt smadret, er der kun én vej, og det er at frede den.”

Læs mere på www.fuglevaernsfonden.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

MED GODE ARBEJDSKAMMERATER KAN MAN KLARE MEGET

”Første gang, jeg blev udsendt som sygeplejerske for Dansk Røde Kors, var i 1982, hvor jeg rejste til det borgerkrigshærgede Libanon,” fortæller Merete Rønnow. ”Det med at rejse ud i verden var meget naturligt for mig, for min far var i mange år søkaptajn, og jeg sejlede altid med ham. Ofte gik turen til Afrika, hvor jeg oplevede nogle samfund, der var meget anderledes, end det jeg var vant til derhjemme.

Det gav mig en lyst til at være med til at hjælpe.”

Godt bakket op Siden Merete Rønnow drog på sin første mission til Libanon, har hun været udsendt et hav af gange for Dansk Røde Kors til verdens brændpunkter, og hun har set mere nød og armod end de fleste. ”Heldigvis er man meget godt bakket op af Røde Kors. Når man er ude, får man en grundig instruktion i, hvor og hvordan man må færdes, og der bliver hele tiden holdt øje med en. Selvom der har været utrygge forhold i landet med krig og kidnapninger, har jeg altid følt mig meget sikker.”

Efter endt mission stiller Røde Kors psykologbistand til rådighed, så man kan få bearbejdet oplevelsen. ”Det er vigtigt, for ellers kan det være vanskeligt at leve normalt, når man er tilbage i en tryg hverdag.” Noget af det, som Merete fremhæver ved udsendelserne, er det stærke kammeratskab, der etableres, når man dag efter dag arbejder under meget stressede forhold. ”Når man har gode arbejdskammerater, kan man arbejde både længe og hårdt og støtte hinanden i de svære oplevelser, der måtte være. Det er noget af det, der motiverer mig i arbejdet.”

Merete Rønnow fik i 2015 overrakt Florence Nightingale-prisen af International Røde Kors for exceptionelt mod og opofrelse.

Læs mre på www.rodekors.dk

AT VÆRE PRIVILEGERET FORPLIGTER ”Jeg tænkte, at jeg havde fået så meget i mit liv, og jeg havde den holdning, at dem, der har, skal dele ud,” siger Renée Toft Simonsen om sin bevæggrund for i sin tid at være med til at etablere den danske afdeling af den globale organisation, Plan International.

I 2018 fusionerede Plan Danmark med Børnefonden og hedder i dag PlanBørnefonden.

Det er nu 24 år siden. I 11 år sad hun i bestyrelsen og rejste flere gange ud i verden for at besøge nogle af de mange projekter, der har til formål at løfte lokale samfund på en bæredygtig måde, så de bliver i stand til at løfte sig selv. ”Jeg har altid godt kunnet lide PlanBørnefondens måde at hjælpe på. Her handler det ikke om, at den store, hvide mand kommer og fortæller, hvordan de skal gøre.”

I stedet har PlanBørnefonden en klar holdning til, at man altid skal møde lokalsamfund med respekt og samarbejde med de lokale for at etablere den bistand, som de synes, de har brug for. ”Det er vigtigt, at det bliver værdigt for dem at tage imod hjælp, og det bliver det ikke, hvis vi tror os klogere på deres behov, end de selv er.”

Kvinder løfter lokalsamfund Som mor og mormor til piger, er Renée Toft Simonsen særligt optaget af pigers vilkår. ”Historisk set har piger altid været underprioriterede. Bare tænk på os selv, det er ikke meget mere end 100 år siden, at kvinder i Danmark fik stemmeret,” siger hun. ”I mange samfund er piger stadig nederst i hierarkiet og bliver brugt som en vare. De bliver solgt, giftet bort og må ikke få uddannelse. Piger er alle dage blevet holdt nede.”

Mens mændene i mange samfund har magten, er kvinderne i virkeligheden den skabende ressource, og når man løfter kvinderne, løfter de lokalsamfundet. ”Kvinder er meget socialt bevidste. De passer på børnene og på familien. De har en anden tilgang end mænd og hjælper hinanden på en måde, som er meget vigtig, hvis man skal skabe udvikling. Derfor er det både nødvendigt og vigtigt at give kvinder den nødvendige håndsrækning som fx mikrolån, der gør det muligt for dem at få gang i en forretning, som kan brødføde familien. Og det er den form for bæredygtig bistand, som PlanBørnefonden har fokus på, og som jeg synes giver rigtig god mening.”

Læs mere på www.planbornefonden.dk

Din tro på livet er værd at give videre!

Ønsket om at ville hinanden det bedste, er noget af det største, man kan give videre. Det samme gælder glæden ved livet.

Har du tænkt over, hvem der skal arve den efter dig?

I Frelsens Hær hjælper vi mennesker, der trænger til mad, varme og noget at tro på. Det sker gennem vores væresteder, menigheder, herberg, krisecentre, julehjælp, ferielejre m.v.

Men selv som kristen kirke må vi erkende, at det ikke altid rækker med næstekærlighed alene. Der er også brug for økonomiske midler gennem et testamente fra dig. Er du interesseret, kan du helt uforpligtende kontakte os. Så kan vi sammen undersøge, hvordan du bedst muligt giver din tro på livet videre.

Kontakt os på 33 31 41 92 eller på www.frelsens-haer.dk Frelsens Hær · Frederiksberg Allé 9 · DK 1621 København V

F R E L S E N S

H Æ R

INK.

Hvem skal arve den efter dig?