Future Greenland

ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2022

FUTURE GREENLAND VI ER CIVILSAMFUNDETS STEMME OG ARBEJDER FOR ERHVERVSLIVETS INTERESSER HER OG NU, MEN I HØJ GRAD OGSÅ FOR UDVIKLINGEN AF GRØNLANDSK ERHVERVSLIV Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv (GE)

Læs mere side 8-9

GRØNLAND HAR KURS MOD GRØN ENERGI

Hans Jensen, Managing Director i Dundas Titanium

Læs mere side 7

BLUEJAY MINING UDVIKLER MINEPROJEKTER I GRØNLAND Christina Hvid, administrerende direktør Molio

Læs mere side 11

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Astrid Maria Spring Öberg

Foto: Astrid Maria Spring Öberg

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

Christian Keldsen er cand.jur. fra Københavns Universitet og har en executive MBA fra Reading University/Henley Management College i England. Han har en lang erhvervskarriere i primært Grønland og et stærkt internationalt netværk.

Bl.a. som selvstændig konsulent og kommerciel direktør i Air Greenland. Christian Keldsen er honorær britisk konsul.

Foto: Carlo Lukassen

Der sker i disse år en rivende udvikling i Grønland, og det er først og fremmest et dynamisk erhvervsliv, der er katalysator for omstillingen, hvor flere arbejdspladser skabes i den private sektor.

At den grønlandske erhvervsstruktur mere og mere ligner andre nordiske landes, ses blandt andet af, at manglen på både ufaglært og højt kvalificeret arbejdskraft er et stigende problem.

rundlæggende har Grønland en stærk økonomi og en stabil samfundsstruktur, hvilket er med til at gøre landet attraktivt for investorer.

Fiskeriet er det dominerende eksporterhverv, hvor det er bemærkelsesværdigt, at det havgående fiskeri skaber imponerende resultater.

På dette område indtager Grønland en førerposition i Nordatlanten. Ikke desto mindre tjener samfundet mindre på det samlede fiskerierhverv, end man kunne.

Det skyldes, at værdifulde arbejdskraftressourcer stadig bruges i det urentable, kystnære jollefiskeri - i en tid, hvor der mangler hænder i andre erhverv som fx bygge- og anlægssektoren, og hvor det kystnære fiskeri ikke er biologisk bæredygtigt.

GE arbejder for politiske reformer, der kan bane vejen for en flerstrenget erhvervsstruktur. Som Grønlands største organisation på arbejdsmarkedet har vi naturligvis fokus på erhvervslivets vilkår, men vi interesserer os for hele samfundet.

Ikke mindst er GE stærkt engageret i uddannelse og social balance. Med til at tegne billedet af Grønlands erhvervsliv hører, at en ny generation af iværksættere gør sig gældende.

Det gælder også inden for fødevareproduktion, tøjdesign og andre innovative tiltag - baseret på professionelle kompetencer og et højt ambitionsniveau, og med udgangspunkt i grønlandsk kultur kombineret med internationalt udsyn.

Udvikling kræver investeringer Fremgangen skal fortsætte. Et af de områder, der satses på, er turismen, hvor Grønland har helt særlige naturskabte forudsætninger. Internationale turismemønstre viser stigende efterspørgsel efter destinationer med enestående adventure, natur og kulturoplevelser.

Men også produktionsvirksomhed baseret på billig og ren energi er der rige muligheder for at udvikle, da der findes store vandkraftpotentialer.

I den forbindelse er det værd at pege på Grønlands forekomster af værdifulde mineraler og metaller.

GE er porten og nøglen til erhvervslivet i Grønland De aktuelle investeringer i infrastrukturelle anlægsarbejder i form af nye havne og lufthavne baner vejen for yderligere erhvervsudvikling.

Derfor hilser vi udenlandske investeringer velkommen, fordi vi ser perspektiver for alle parter.

Som Grønlands største erhvervsorganisation er GE både porten og nøglen til landets erhvervsliv.

Vi samarbejder med politikere og myndigheder og er høringspart i det lovforberedende arbejde, og er derfor både velorienteret og godt rustet til at byde nye og tidligere investorer og samarbejdspartnere velkommen.

FAKTA Grønlands Erhverv (GE) er Grønlands største interesse- og arbejdsgiverorganisation på arbejdsmarkedet og repræsenterer langt hovedparten af den erhvervsrelaterede økonomi.

GE, der er organiseret i 10 brancheforeninger og 13 lokalforeninger, har fire hovedopgaver som henholdsvis arbejdsgiverforening, interesseorganisation, erhvervsudviklingsselskab og servicevirksomhed. GE repræsenterer alle typer virksomheder - fra store internationale eksportkoncerner over landsdækkende produktions-, service- og handelsselskaber til lokale firmaer.

GE har stærke relationer til erhvervsorganisationer i Danmark og udlandet, hvilket er med til at gøre organisationen godt rustet til at rådgive og servicere potentielle investorer og virksomheder.

Læs mere på www.ge.ga.gl

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Mark Dixon, mark@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Flemming Østergaard, Kåre Peitersen, Christina Wex

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Aningaaq R. Carlsen, Visit Greenland

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

G

Af direktør Christian Keldsen, Grønlands Erhverv (GE)

2022

Future Greenland

Nuuk 17.-18. maj

En ny vækstdagsorden: Hvad skal der til – fra visioner til handling?

Future Greenland er Grønlands største erhvervskonference, med deltagelse fra en meget bred kreds af erhvervsfolk, politikere, embedsmænd og studerende fra lande som Grønland, Canada, USA, Island, Færøerne og Skandinavien.

For tilmelding og mere information, se

www.futuregreenland.gl Sulisitsisut Grønlands Erhverv

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NYE LUFTHAVNE ÅBNER ENESTÅENDE MULIGHEDER I GRØNLAND Der er store forventningerne til de muligheder, de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq åbner for turisme, eksport og dermed for væksten i Grønland. Men lufthavnene gør det ikke alene. Skal potentialet udnyttes fuldt ud, er der også behov for andre investeringer og initiativer.

D

Af Christina Wex

e tre nye lufthavne er en gamechanger, der helt grundlæggende vil ændre Grønlands turisme og udgøre en af de største muligheder nogensinde for at løfte det grønlandske samfund. Ikke mindst ved at styrke infrastrukturen markant i et land med et enormt vækstpotentiale inden for særligt adventureturismen. Specielt de to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat åbner Grønland for omverdenen og gør landet tilgængeligt for flere besøgende. ”Grønland er med god grund på mange menneskers ’bucket

FAKTA Fem hurtige anlægsfakta om den internationale lufthavn i Nuuk • Der skal i alt sprænges og fjernes 5,8 millioner kubikmeter klippe – svarende til et 815 meter højt tårn med grundplan som en fodboldbane – inden lufthavnen står færdig • I anlægsfasen vil der blive lagt 100 kilometer rør til installationer • Hvert år regner man med at skulle fjerne 2,2 millioner kubikmeter sne inden for lufthavnens hegn • Der er godt 12 meters højdeforskel fra midten til enden af landingsbanen • I alt vil der blive lagt cirka 315.000 kvadratmeter asfalt i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnen.

list.’ Vi vil gerne opleve noget særligt, noget autentisk og gerne noget, som ikke er alle forundt. Med nordlys, isbjerge, det dramatiske landskab og et enestående dyreliv er Grønland på mange måder den ultimative oplevelse,” siger Jens Lauridsen, CEO i Kalaallit Airports, der står bag etableringen af lufthavnene.

Internationale fly direkte til Nuuk På nuværende tidspunkt er Grønland kun forbundet til to internationale destinationer; Air Greenland forbinder Kangerlussuaq og Narsaruaq med København og Nuuk med Reykjavik mens Icelandair betjener Nuuk og Kulusuk med Reykjavik. ”I dag ankommer de fleste besøgende først til Kangerlussuaq for så at rejse videre med indenrigsfly til den endelige destination. Det er tidskrævende og kostbart, men med de nye lufthavne kan du i fremtiden rejse direkte fra eksempelvis New York, Boston, Frankfurt eller London til Nuuk,” forklarer Jens Lauridsen. Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat forventes at stå klar til at modtage passagerer i 2024, mens Qaqortoq åbner i 2025.

Der sprænges: 13 millioner kubikmeter fjeld skal væk Lufthavnsbyggerierne er det største civile projekt i Grønlands historie med et samlet anlægsbudget på ca. fem milliarder kroner. ”Det er et anseeligt beløb for et samfund med blot 56.000 indbyggere,” konstaterer Jens Lauridsen.

Kalaallit Airports er etableret af Grønlands Selvstyre og har til formål at anlægge, eje og drive de tre lufthavne. Den Danske Stat er medejere af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat med 33 procent.

Anlægsarbejdet er ikke kun omfattende målt på kroner og ører, men også i kompleksitet. For inden man kan anlægge baner og bygge terminaler, skal der sprænges og fjernes enorme mængder klippe. I Nuuk alene drejer det sig om seks millioner kubikmeter fjeld, hvilket svarer til arealet af en fodboldbane og så 815 meter i højden.

I alt skal 13 millioner kubikmeter sprænges og fjernes for at gøre plads til de tre nye lufthavne. Samtidig kompliceres arbej-

det af det arktiske klima, hvorfor dele af arbejdet – såsom asfaltering – kun kan udføres i sommerhalvåret.

Drømmen om at kunne bære sig selv I det grønlandske samfund har man store økonomiske og udviklingsmæssige forventninger til lufthavnsprojekterne. ”Men lufthavnene kan ikke skabe væksten alene,” understreger Jens Lauridsen. ”De er blot et værktøj. Der er stort behov for at investere i alt det, som skal understøtte turismen; hoteller, restauranter, oplevelser. Men også i alt det, som medarbejderne får behov for, herunder boliger, børneinstitutioner, dagligvarehandel og meget andet,” tilføjer han. Det giver store muligheder for iværksættere med evne til at se unikke muligheder. ”Men vi er afhængige af, at andre også kommer på banen og er med til at sætte eventyret i gang. Det er essentielt,” vurderer Jens Lauridsen.

I Grønland, har man længe ønsket at styrke væksten, skabe flere jobmuligheder og øge velfærden. ”Mange grønlændere har et stort ønske om at være selvbærende og mindre afhængig af den danske stat. Her er derfor et stort håb om, at turismen kan skabe fundamentet for, at landet kan bære sig selv,” siger han.

Nye muligheder for turisme og eksport Når man kan flyve direkte til Nuuk, åbner der sig eksempelvis også nye muligheder for krydstogtturismen. ”Nuuk er en dybvandshavn og et oplagt sted at lande krydstogtturister. Her kan du gå direkte til kaj, komme af med affald, tanke brændstof og gøre klar til næste hold. Og fremover vil gæsterne kunne flyve direkte hertil fra hele verden,” forklarer Jens Lauridsen.

Men samtidig med begejstringen over de mange nye muligheder er der også en stor bevidsthed omkring, at udviklingen skal ske i tæt og bæredygtigt samspil med lokalsamfundet. ”Grønland er ikke gearet til masseturisme. Hvis landet oversvømmes af turister, så ødelægger vi oplevelsen for både lokal-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

samfund og for dem, der besøger os. Det er der ingen, som har interesse i,” fastslår Jens Lauridsen.

Foruden øget turisme åbner de internationale lufthavne også mulighed for styrket handel med Grønlands helt store eksportvare – nemlig frisk fisk, som er i meget høj kurs verden over. ”I dag er al fiskeeksport fra Grønland frossen, men det har desværre konsekvens for fiskens konsistens. Derimod kan man opnå en betydelig værdiforøgelse, hvis produkterne kan leveres i frisk tilstand, hvilket særlig er efterspurgt på high end-restauranter,” forklarer Jens Lauridsen.

Udvikling kræver gode partnerskaber Også i Grønlands finansielle sektor ser man store muligheder med den nye infrastruktur. ”Lufthavnene er vigtige for Grønlands udvikling, men det bliver det næste skridt med flere overnatningsfaciliteter og en bred vifte af oplevelsestilbud, der kan løfte samfundet og økonomien i Grønland,” siger Martin Kviesgaard, CEO i GrønlandsBanken A/S. “Vi ser mange spæde initiativer allerede, og de første nye hoteller er allerede klar. Disse initiativer er vigtige, hvis vi skal høste frugterne af den udvikling, lufthavnene skaber med kraftig forøgelse af turismen,” tilføjer han.

Martin Kviesgaard har store forventninger til, hvad de nye lufthavne kan betyde for det generelle løft af økonomi og levestandard – hvis flere vel at mærke melder sig på banen for at være med til at skabe udvikling. ”Der er uanede muligheder for en stærk udvikling, som kan sprede sig som ringe i vandet til nabobyer og hele Grønland.

Men det kræver en vifte af private og offentlige investeringer samt bredere værdikæde-partnerskaber,” bemærker han.

Iværksætter: Når vi selv investerer, trækker det andre med Blandt iværksættere i Grønland byder man lufthavnene velkomne for de mange nye muligheder, de kommer til at skabe.

”Jeg tror, de nye lufthavne bliver en gamechanger for turismen i Grønland og for det grønlandske folk,” siger Anders Lykke Laursen fra Nuuk Water Taxi. ”Som private erhvervsdrivende har vi et ansvar for at investere, så vi kan være med til at understøtte udviklingen.”

Selv tog han i 2009 til Grønland for at arbejde i en tøjforretning og blev med tiden produktchef i landets største detailkæde med 63 butikker. I 2014 flyttede Anders og hans forlovede, Maria, til Ilulissat og besluttede at starte noget selv. Muligheden for at købe en båd opstod, og dermed var Water Taxi født.

I 2017 åbnede de afdeling i Nuuk. ”I dag har vi syv både og sejler turister rundt, så de kan opleve hvaler, isbjerge og alt det andet enestående, som Grønland har at byde på. Herudover udlejer vi i sommerperioden kajakker og SUP-boards.”

Anders Lykke Laursen understreger, at muligheden for succes ikke mindst ligger i bæredygtige arbejdspladser. ”Grønland har haft et sommermarked i flere år, men en familie kan ikke leve af, at man har arbejde fra maj til september og herefter skal ernære sig ved at rydde sne eller arbejde på fabrik.

Nu bliver det muligt at skabe helårsarbejdspladser inden for turismen, og derved opstår en masse muligheder for de ambitiøse.” Dem er der mange af i Nuuk, og oplæringen til turisterhverv er en kort proces. ”Hvis jeg ser på vores egen forretning, har de fleste erfaring med at sejle, og guideuddannelsen er kort. Dermed kan vi hurtigt sætte fart på væksten.”

Det er ikke mindst muligheden for at være med til at skabe en ny historie, der motiverer Anders Lykke Laursen. ”Det er jo et helt nyt og ubeskrevet blad, som vi her kan være med til at præge. Samtidig skal vi selvfølgelig gøre det med omtanke. Vi vil gerne have masser af turister til Grønland, men ikke masseturisme. Derfor er det også så vigtigt, at indsatsen sker i forståelse mellem den lokale befolkning og udenlandske investorer.”

FAKTA Kalaallit Airports formål er at anlægge, eje og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Den internationale lufthavn i Nuuk • 2.200 meter landingsbane • Kapacitet: 800 pax (passagerer) pr. time (Det er 400 ankomne og 400 afgående passagerer) • Ca. 8.000 m2 terminal • Self-service check-in og bagage drop • Taxfree butik • Cafe og venteområder • EU-one stop security • Forventet regularitet ca. 95% Den internationale lufthavn i Ilulissat • 2.200 meter landingsbane • Kapacitet: 600 pax • Ca. 6.000 m2 terminal • Self-service check-in og bagage drop • Taxfree butik • Cafe og venteområder • EU- one stop security • Forventet regularitet 98% De to internationale lufthavne har delt ejerskab gennem Kalaallit Airports International, hvor Grønlands Selvstyre ejer 66,6 pct. og Den Danske Stat ejer 33,3 pct.

Lufthavnene forventes at stå færdige i slut 2024.

Qaqortoq Lufthavn (regional) • 1.500 meter landingsbane • Kapacitet: 200 pax pr. time • Ca. 2.000 m2. terminal • Self-service check-in og bagage drop • Security som de øvrige regionale lufthavne.

• Cafe og venteområder • Forventet regularitet mellem 75-80% Qaqortoq Lufthavn ejes 100% af Grønlands Selvstyre.

Lufthavnen står færdig i 2025.

Samlet anlægsbudget for de tre nye lufthavne er ca. fem mia. kr.

5

Qaanaaq

Nukissiuutit ataavartut Kalaallit Nunaanni Vedvarende energi i Grønland

2022

Upernavik

Ittoqqortoormiit

Uummannaq

Qeqertarsuaq

Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq

Sisimiut

Tasiilaq

Maniitsoq

Nuuk

Paamiut

Narsaq Qaqortoq Nanortalik

Anorip nukinganik innaallagissiuutit Vindmøller

Imermik nukissiorneq Vandkraft

Varmepumpit Varmepumpe

Batteerit Batterilagring

Seqerngup qinngornerinit katersuisartut Solceller

Aalajangiunneqarpoq Besluttet

Isumaliuutigineqarpoq Under overvejelse

Pilersinneqarnikoq Etableret

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

GRØNLAND HAR KURS MOD GRØN ENERGI

Nukissiorfiit sørger for el, vand og varme til den grønlandske befolkning 77 forskellige steder i landet, der er kendt som verdens største ø.

Målet er tæt på 100 pct. grøn energi i 2030 - og længere ude i fremtiden ligger der et muligt Power-to-X eksporteventyr.

S

Af Flemming Østergaard ektorplanen for energi- og vandforsyning, præsenteret i nov. 2017, beskriver 35 målsætninger for den offentlige energi- og vandforsyning i Grønland – og dermed det meste af Nukissiorfiits arbejde frem mod 2030. Nukissiorfiit er et forsyningsselskab, der ejes af Selvstyret og står for levering af el, vand og varme i Grønland. ”Helt overordnet skal det ses på den måde, at Grønland jo er et meget stort land, og det betyder at byer og bygder i meget lille omfang er tilknyttet hinanden. Kun to byer forsynes af det samme vandkraftværk, ellers har byerne deres egen hovedforsyning og nødforsyning af energi. Ambitionen er, at landet skal køre på 100 pct. grøn energi i 2030, men det kommer dog kun tæt på, for de sidste procenter kan blive meget dyre,” siger Kaspar Mondrup, CEO i Nukissiorfiit.

70 pct. af offentlig energiforsyning er grøn I dag er 70 pct. af den energi, som Nukissiorfiit leverer til el og opvarmning baseret på grøn energi og kommer fra vandkraft.

Forsyningsselskabet har fem vandkraftværker, og i efteråret 2021 besluttede Selvstyret, at der skal etableres to nye vandkraftværker. En udvidelse af Nuuk’s til den dobbelte kapacitet og et nyt vandkraftværk i Diskobugten, der skal forsyne to byer deroppe. ”Der er også andre byer i Grønland, hvor det kan betale sig at lave bynær energiforsyning i form af vandkraft, men de er ikke i spil i øjeblikket. I nogle bygder kan man med fordel lave mikrovandkraft. Der kigger vi på to steder i øjeblikket. Det ene er omkring en lufthavn og en bygd i Østgrønland og planen er, at de skal have delvis energiforsyning fra et mikrovandkraftværk.”

Det er ikke alle steder, der har mulighed for vandkraft, så nogle steder anvendes solceller som supplement til dieselgeneratorer.

I sommerhalvåret, hvor solen er fremme næsten døgnet rundt, giver solceller rigtig god mening, og de leverer faktisk også bedre energi, når det er koldt. Mange steder er der også batterier, som betyder, at man vil kunne bruge energi fra solceller om dagen og fra batterier om aftenen.

I vinterhalvåret titter solen dog slet ikke frem, så her må man bruge andre alternativer som f.eks. diesel – og vandkraft de steder hvor det er tilgængeligt. Selv om det er koldt, så er de store søer ikke bundfrosne.

Vindmøller kun i testfase Vindmøller udgør ikke meget – to testvindmøller er aktuelt i

gang, men det er ikke i den størrelsesorden, vi kender fra Danmark. I øjeblikket undersøges det, om det kan betale sig at installere vindmøller i den sydligste by i Sydgrønland. ”Vi leverer el, vand og varme til 77 forskellige steder i Grønland. Men man skal huske, at Grønland er kæmpestort og ikke forbundet på kryds og tværs som i Danmark. Nogle steder er den lokale helårs befolkning helt ned til 10 mennesker, og det betyder, at det heller ikke kan betale sig at lave et mikrovandkraftværk. Men man prøver at finde forskellige alternativer til at supplere diesel med i det omfang, det er realistisk.”

Affaldsforbrænding er også integreret i energisystemet flere steder i Grønland og anvendes typisk til fjernvarmeproduktion. For nylig blev det besluttet at skaffe finansiering til to nye forbrændingsanlæg. Et i Nuuk, hvor det eksisterende udbygges samt et i den næststørste by Sisimiut, 320 km nord for Nuuk ved vestkysten.

Over 90 pct. grøn energi i 2030 Kaspar Mondrup forventer, at de to vandkraftværker, der nu skal bygges, vil være færdige om 5-7 år, og dermed vil omkring 90 pct. af Grønlands offentlige energiforsyning være grøn i 2030. Og meget tættere når man ikke, fordi de sidste procent vil være for dyre at opnå i det enorme land.

Det mere interessante ligger i det store energipotentiale, som Grønland har de steder, hvor der ikke ligger byer. ”Hvis man slår de områder sammen om vandkraft, så kan de i samlet energiproduktion komme på størrelse med de danske energiøer i Nordsøen og Østersøen. Vi vil kunne producere e-fuel - ammoniak, hydrogen og andet Power-to-X som alle taler om. Det næste man så kunne forestille sig er, at de steder, hvor man ikke har vandpotentialer til at etablere vandkraft – der kan man i stedet ombygge de nuværende dieselkraftværker og køre på ammoniak i stedet for,” siger Kaspar Mondr up.

Han peger på, at Grønlands indlandsis reelt kan betragtes som verdens største batteri. Der er simpelthen energi til 800 år, hvis det smelter fra nu af. ”Hver gang isen smelter, så bliver de vandkraftpotentialer, vi taler om, væsentlig bedre. Inden for de seneste 17 år er de blevet 50 pct. bedre, fordi der er kommet 50 pct. mere smeltevand fra indlandsisen.”

Indlandsis og Power-to-X Grønlands Selvstyre har nogle tanker omkring at finde veje til

at tiltrække tung industri, der kan bruge disse vandkraftpotentialer eller som supplement kan lave Power-to-X, som kan eksporteres ud af landet. I første omgang vil man kunne blive selvforsynende med grøn energi til egen skibs- og flyflåde. Derefter vil de flydende brændstoffer kunne erstatte dieselværkerne, der findes alle steder i Grønland. Og længere ude i horisonten ligger så et potentielt eksporteventyr. Det er den langsigtede plan, men det er heller ikke færdigt i 2030. ”Vi kigger meget på Island, der er 20-30 år forud for Grønland i forhold til at industrialisere. Og de har jo løst opgaven og er 100 pct. selvforsynende med grøn energi i dag. De har tiltrukket fem aluminium smelteværker og flere mindre datacentre. I Grønland kunne man forestille sig den samme udvikling hvilket også indebærer stålvalseværker og reelt alt fra lakseopdræt til drivhuse. Verdens vandkraft potentialer er faktisk ved at være udnyttet. Men Grønland er et af de steder i verden, hvor der er en masse uudnyttet vandkraft,” siger Kaspar Mondrup.

FAKTA Nukissiorfiit er som forsyningsvirksomhed ansvarlig for at producere og levere el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne i Grønland. Nukissiorfiits energiforsyning er i høj grad baseret på vedvarende energikilder. Det er Nukissiorfiits mål, at vedvarende energi bruges overalt, hvor det er muligt, og at alle har adgang til rent drikkevand. Nukissiorfiit ejes af Grønlands Selvstyre.

Læs mere på www.nukissiorfiit.gl

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GRØNLANDS ERHVERVSLIV ER UNDER FORANDRING

Det er et langt sejt træk, men Grønland arbejder for at gøre sin økonomi mindre afhængig af fiskeindustrien som den dominerende indtjeningskilde. Tiltagende urbanisering, udbygning af infrastrukturen og innovative unge mennesker understøtter den spændende udvikling, påpeger Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv.

G

Af Flemming Østergaard

Stort potentiale i den private sektor ”Vi er civilsamfundets stemme og arbejder for erhvervslivets interesser her og nu, men i høj grad også for udviklingen af grønlandsk erhvervsliv,” siger Christian Keldsen, der har visioner om et økonomisk stærkt Grønland med en bæredygtig økonomisk og social vækst. ”Grønland har en meget stor offentlig sektor, måske verdens største målt i forhold til befolkningens størrelse. Men nøglen til den fremtidige udvikling ligger i den private sektor.”

Den offentlige sektor fylder meget. Grønland har gennemgået en hurtig udvikling og skal gradvist overtage offentlige ansvarsområder fra Danmark. Det kræver mange menneskelige ressourcer, hvilket er en udfordring, når landet befolkes af blot ca. 56.000 mennesker. Den hurtige udvikling betyder, at mange ting ikke er tilpasset til en lokal kontekst. F.eks. kan der være mangel på håndværkere, og det hænger sammen med, at der fremfor traditionelle danske specialiserede håndværkere i virkeligheden er brug for bredere håndværkeruddannelser rettet mod en slags altmuligmænd. Det ville være mere hensigtsmæssigt i forhold til, at vi taler om et ekstremt klima på en ø meget langt fra alting.

Et andet eksempel på særlige forhold i Grønland er, at der ligger nogle spændende generationsskifter i grønlandsk erhvervsliv og venter. Men der kan være nogle særlige udfordringer i den sammenhæng ude i små byer på kysten, påpeger Christian Keldsen. ”Det kan være, at nogen oprindeligt har startet en tømrervirksomhed. Men så har de måske også købt en fiskerbåd, en olietank og en lagerhal undervejs, og så har de udviklet sig til en slags konglomerat. Men der er ikke lige nogen, der står og mangler sådan en blandet landhandel. Det vil derfor være bedre at splitte tingene op. Her er der altså et særligt grønlandsk forhold, der gør sig gældende, for du ser ikke på samme måde

en sådan konstruktion i Danmark. Vi har nogle særegne muligheder i vores erhvervsliv men også begrænsninger.”

I Danmark er man reelt tæt på alting, og der er stor tilgængelighed af varer og tjenester. Infrastrukturen er særdeles velfungerende, og hverken distance eller klima er nogen udfordring.

Forbedret infrastruktur på vej Her er det værd at bemærke, at der er en markant forbedring af infrastrukturen undervejs i Grønland. Tre nye lufthavne fra 2024-25 er en del af planen i Ilulissat, Qaqortoq og hovedstaden Nuuk. Havnen i Nuuk er også blevet udbygget, der er investeret i nye skibe, og der kommer også en ny flåde af fly. Vejudviklingsprojekter er også på vej, herunder en grusvej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, der for første gang vil forbinde de to bosteder med hinanden. Og endvidere investeres der i søkabler – dvs. fiberkabler, der forbedrer internettet og telefoni. ”Investering i infrastruktur kan ikke alene drive vækst og udvikling, men hvis der er vækst og udvikling i gang, så bliver det understøttet af investeringerne. Og det er egentlig det, vi ser i mange af byerne – forbedret infrastruktur skaber nye muligheder.”

De nye lufthavne vil især turismen nyde godt af. Turismen er allerede i stærk fremgang – selv i efteråret 2021, hvor der var en lille åbning af økonomien under pandemien, var det ikke til at opdrive en hotelseng i Nuuk.

Men turisternes interesse vil blive meget større med den nye lufthavnsstruktur. Som det er i dag skal turister flyve via København eller Island for at komme ind i Grønland, hvilket medfølger lang transfertid, usammenhængende flyskift, risici for forsinkelser og dyre billetter.

Desuden skal langt de fleste også via den internationale lufthavn i Kangerlussuaq og skifte fly videre til andre destinationer

med undtagelse af nogle få direkte ruter fra Island med begrænset kapacitet. Det er dyrt og besværligt for turister, og det er heller ikke nogen god forretning for flyselskaberne. Derfor er der store forventninger til de nye lufthavne, som vil gøre det mere attraktivt for flyselskaber at lave direkte ruter til store lande som USA, Canada, Frankrig og Tyskland – og samtidig gøre rejser til Grønland væsentlig billigere. Alt peger således på en stærk vækst i turismen i de kommende år masser af nye jobs hos turudbydere, hoteller og restaurationer men også et behov for øget kapacitet flere steder, så det aktuelle turistcentrum i Ilulissat ikke rammes af overturisme. ”Der bliver grundlag for en anden type turisme, end vi kender i dag. Vi har faktisk allerede ret mange turister, hvilket er imponerende, når man tager i betragtning hvor svært, det er at komme hertil. Grønland vil stadig være det, vi kalder en adventure destination. Vi bliver aldrig Gran Canaria men tilbyder en helt særlig naturoplevelse. Og med lavere priser bliver en rejse til Grønland pludselig tilgængelig og attraktiv for især det yngre publikum inden for adventure-segmentet. For nogle af turisterne vil det også være attraktivt at kunne spise på KOKS, den færøske restaurant med to Michelin-stjerner, der flytter til Grønland. Vi har jo i forvejen adgang til nogle meget dygtige kokke og spændende råvarer.”

Nye idéer blomstrer op Selv om fiskeri stadig er den primære indtægtskilde, så er der faktisk gang i mange andre ting, understreger Christian Keldsen. ”Der er jo masser at lave her. Der er gang i alt. Der er selvfølgelig ting, der er ramt af Covid-19 men overordnet set er der gang i de fleste brancher, og der er mange spændende nye idéer, der bliver sat i gang. Vi har f.eks. også dyrkning af grøntsager i store

Foto: Astrid Maria Spring Öberg

rønlands økonomi støtter sig politisk på fire søjler: Fiskeri (og fødevarer), de landbaserede erhverv (inkl. handel og byggeri), turisme og råstoffer.

Fiskeriet har i mange år været den dominerende indtægts- og eksportkilde og tegner sig for omkring 93 pct. af eksporten og godt en femtedel af arbejdsstyrken. Det betyder, at økonomien er sårbar over for fiskeindustriens prissvingninger, international konkurrence og geopolitiske forhold. Derfor er det hensigtsmæssigt med mere vækst i de andre søjler, og her er der opmuntrende tegn på fremgang. ”Fiskeriet vil stadig være den dominerende sektor, men der er fremgang i de andre sektorer, som kan medvirke til at give et mere balanceret erhvervsliv,” siger Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv (GE), der netop arbejder for at udvikle det grønlandske erhvervsliv.

GE er en arbejdsgiverforening og interesseorganisation, der arbejder med rammebetingelser, investeringsvilkår, lovgivning, strukturelle emner og politik. Organisationen har 330 medlemsvirksomheder med omkring 7.000 ansatte fordelt på alle landets erhvervssektorer. Hvis man antager, at de ansatte i gennemsnit har 2-3 familiemedlemmer, så betyder det i praksis, at GE via sit arbejde er i berøring med godt og vel halvdelen af den grønlandske befolkning.

9

Foto: Astrid Maria Spring Öberg

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

drivhuse og med tiden formentlig vertikale landbrug, hvilket giver mening, når det er så dyrt og langvarigt at transportere mad til Grønland.”

Generelt er iværksættere også i fremgang på verdens største ø, og det spænder fra tøjdesignere, chips af fiskeskind og udvinding af havsalt til mediebureauer, særlige hudcremer udviklet af havtang og urter samt dykning under isen. Og der er også mange spændende tiltag undervejs i turismen, som vil få et stort løft af de nye lufthavne.

Minedrift er også et område med store muligheder, da Grønland råder over mange mineraler og metaller, der er meget afgørende for at kunne gennemføre den ressourcekrævende grønne omstilling på kloden.

Minedrift har imidlertid også miljømæssige omkostninger, og derfor er det afgørende, at massiv udnyttelse af ressourcerne i Grønlands undergrund kan gøres forsvarligt, påpeger Christian Keldsen.

Der er også masser af boligbyggerier i gang, ikke mindst i Nuuk, hvor man med Christian Keldsens ord nærmest konstant er bagud med boliger og ungdomsboliger som følge af en stadig urbanisering ind mod Nuuk. Folk flytter fra mindre steder til lidt større steder og til sidst Nuuk. Hvorfra en del også vælger at flytte ud af landet. ”Det er typisk den vej, det går, hvis man skal stille det lidt hårdt op. I praksis betyder det, at Nuuk er i en rivende udvikling – der skal bygges rundt regnet 200 boliger årligt for at følge med efterslæbet og 400 for at følge med efterspørgslen,” siger direktøren for erhvervsorganisationen.

Future Greenland konference 2022 17.-18. maj 2022 finder den store erhvervskonference Future Greenland sted i Nuuk. I år med titlen: En ny vækstdagsorden: Hvad skal der til – fra visioner til handling?

Future Greenland-konferencerne tiltrækker en meget bred kreds af samfundsinteresserede, erhvervsvirksomheder, politikere fra Selvstyret og kommunerne, embedsmænd, studerende m.fl. samt deltagere fra Canada, USA, Island, Færøerne, Skandinavien og andre lande. Konferencen får stor mediebevågenhed. ”Det er et meget spændende program, vi har. Blandt talerne er bl.a. de politiske profiler Lars Løkke Rasmussen, Martin Lidegaard, Aaja Chemnitz Larsen og Carl Bildt; suppleret af Lars Sandahl Sørensen – adm. dir. For Dansk Industri, Torben M. Andersen – formand for Økonomisk Råd, Mia Wagner – fra Løvens hule, Joanna a Bergi – direktør for Atlantic Airways og mange andre. Der er lagt op til mange spændende foredrag og debatter, hvor vi tager fat i essentielle emner for Grønlands fremtid. Bl.a. infrastrukturen, bæredygtig turisme, diversitet i ledelse og iværksætteri, erhvervsuddannelser, forsvar og sikkerhed,” siger Christian Keldsen.

Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv.

Foto Carlo Lukassen.

FAKTA Om Grønlands Erhverv Grønlands Erhverv (GE) har siden 1966 varetaget Grønlands erhvervslivs interesser, og deres medlemmer tæller i dag ca. 330 virksomheder med omkring 7.000 ansatte, fordelt på alle landets erhvervssektorer. Fra små og mellemstore virksomheder til store selskaber, der opererer på de internationale markeder. I alt er GE organiseret i 10 brancheudvalg. Grønlands Erhverv er således Grønlands dominerende erhvervsorganisation, da de både repræsenterer langt de fleste virksomheder og ca. 80% af landets samlede private erhvervsliv lønsum.

Læs mere på www.ge.ga.gl

Our Cuisine:

Local - Authentic - Delicious Hotel Arctic, Ilulissat, Greenland hotelarctic.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

BLUEJAY MINING UDVIKLER MINEPROJEKTER I GRØNLAND Landskabet på nordkysten af Diskoøen, der indeholder flere boreklare mål for nikkel, kobber, kobolt og platin-gruppemetaller, som Bluejay i samarbejde med KoBold Metals arbejder på.

Bluejay Mining og datterselskabet Dundas Titanium er langt med mineprojekter, som vil spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, der er meget ressourcekrævende.

B

Af Flemming Østergaard

luejay Mining Plc er et efterforskning- og mineselskab, der aktuelt har fire projekter i Grønland.

Selskabet har været aktivt i Grønland siden 2014 med efterforskning af flere spændende muligheder for udvinding af vigtige mineraler.

Det gælder bl.a. Ilmenit-projektet, som datterselskabet Dundas Titanium A/S står for i det nordlige Grønland. Ilmenit anvendes for 90 procents vedkommende globalt til produktion af titanium-dioxid, imens de resterende 10% bruges til produktion af titanium-metal – et råstof der vurderes som en kritisk ressource af bl.a. EU, USA og Canada. ”Titanium-dioxid anvendes som farvepigment til hvid maling, plastik, emaljer, pap, emballage, solcreme, tandpasta, fødevarekonservering eller til hvide bygninger i varme lande, som kan reflektere en betydelig del af sollyset og dermed reducere behovet for afkøling. Efterspørgslen efter det hvide farvepigment er solid, og forventes at stige 2-3 pct. årligt i mange år frem,” siger Hans Jensen, Managing Director i Dundas Titanium.

Titanium-metal bruges i metallegeringer i forskellige sammenhænge. Metallet er let og med stor styrke, det ruster ikke og anvendes bl.a. til fly, medicinske implantater, sportsudstyr, rør i kraftvarme- og geotermiske anlæg m.v. ”Ilmenit, som indeholder titanium, er et kritisk mineral, fordi det er bruges i vigtige industrier og fordi betydelige dele udvindes i lande som Sydafrika, Mozambique, Senegal, Kenya, Indien, Kina, Madagaskar og Ukraine, hvilket gør det følsomt over for bl.a. geopolitiske spændinger. Forhold, der betyder, at udbuddet af ilmenit er forbundet med en vis usikkerhed. Desuden sker udnyttelsen i nogle af disse lande også ved lavere miljømæssige standarder, end hvad der bør tilstræbes” siger Hans Jensen.

Mineprojekter tager adskillige år, men Dundas Ilmenit Projektet

er nu ikke langt fra at kunne gå i gang. Tilladelsen til udvinding blev givet i december 2020, og alle andre formaliteter er nu på plads. Der er indgået aftale med et stort internationalt industrielt konglomerat, der skal aftage og forhandle ilmenit produktet fra den fremtidige mine. Og en stor europæisk investeringsbank vil være lead arranger på projektfinansieringen og sørge for at skabe finansieringssyndikatet med de interesserede deltagere. ”Det tager tid at stable sådanne projekter på benene, for der er virkelig mange ting, der skal være klar. Til sommer skal vi i gang med forberedende arbejde i området, for der skal også laves endelige tekniske undersøgelser, infrastrukturen skal etableres, mineudstyret skal transporteres til projektet, og der skal etableres et forarbejdningsanlæg,” tilføjer Hans Jensen.

Kronjuvelen er Disko-Nuusuaq projektet Moderselskabet Bluejay Mining har tre andre projekter i Grønland. Thunderstone projektet udforsker mineraler i den sydligste del af Grønland. Kangerluarsuk projektet handler om zink, kobber, bly og sølv i det centrale Vestgrønland. Disko-Nuussuaq projektet handler om platin, nikkel, kobber og kobolt. Derudover er Bluejay også involveret i tre projekter i Finland.

Kendetegnende for Bluejay’s projektportefølje er, at den i høj grad er orienteret mod globale trends. ”Det giver os en god position, idet der er et stigende behov for metallerne, der er afgørende for de teknologiske og grønne omstillinger,” siger CEO i Bluejay Mining, Bo Møller Stensgaard.

Det er især Disko-Nuussuaq projektet, der er store forventninger til. ”Vi har indgået en joint-venture aftale med KoBold Metals, som bl.a. tæller Jeff Bezos og Bill Gates i investorbasen. Det er en meget vigtig partner med stor finansiel tyngde og tekniske evner til

DEN GRØNNE OMSTILLING KRÆVER LANGT MERE MINEDRIFT Den grønne omstilling med mere sol- og vindenergi og i det hele taget elektrificeringen af samfundet kræver enorme mængder af metaller og mineraler. Batterier er afhængige af neodymium og andre sjældne jordarter samt kobolt, litium og nikkel - og kobber er essentielt i mange sammenhænge, herunder udbygningen af energinettet. En række fremtrædende britiske videnskabsfolk skrev i 2019 til UK Committee on Climate Change, at hvis man skulle udskifte alle britiske biler med elektriske biler i dag, ville det kræve næsten det dobbelte af den globale koboltproduktion, næsten hele neodymiumproduktionen, ¾ af litiumproduktionen og over halvdelen af kobberproduktionen. I det hidtil mest omfattende studie af verdens behov for mineraler og metaller i den grønne omstilling opfordrede Det Internationale Energiagentur (IEA) i en rapport i 2021 verdens regeringer til at tage de nødvendige skridt til at udvide produktionen af de vigtige råstoffer for at kunne nå målene for CO2-reduktion og vedvarende energi.

at få dette projekt til at vokse til sit fulde kommercielle potentiale,” siger Bo Møller Steensgaard.

Aftalen betyder, at KoBold har 51 pct. ejerskab og Bluejay 49 pct.

– en fordeling, som Bo Møller Steensgaard udtrykker stor tilfredshed med, idet det ofte ses i sådanne joint-ventures, at større selskaber presser de små til betydeligt lavere ejerandele.

Den store ejerandel er særdeles interessant i lyset af den stigende efterspørgsel på metallerne, og de foreløbige geologiske undersøgelser, der indikerer, at projektet har mineraler i et omfang, der svarer til en af verdens største nikkel-kobber mine, Norilsk-Talnakh i Sibirien. ”Det er også værd at bemærke, at hvis vi finder kobolt, nikkel og kobber i det omfang, som foreløbige undersøgelser har indikeret et potentiale for, så vil vi have en helt anderledes forsvarlig produktion at supplere det globale udbud med. F.eks. leveres 60 pct. af verdens kobolt fra operationer i DR Congo, hvor en stor del af disse ikke er socialt bæredygtige, bl.a. fordi de anvender børnearbejdere,” siger Bo Møller Steensgaard.

FAKTA Bluejay Mining Bluejay Mining driver tre projekter i Finland: Hammarslahti kobber-zink projektet; Enonkoski nikkel-kobolt-kobber projektet og Outokumpu kobber-kobolt-zink-nikkel projektet. Fire projekter er i gang i Grønland: Ilmenit-projektet under datterselskabet Dundas Titanium A/S; Kangerluarsuk zink-bly-sølv projektet i det centrale Vestgrønland; Thunderstone udforskningen af det sydlige Grønland samt Disko-Nuussuaq nikkel-kobber-platin-kobolt projektet, der er meget store forventninger til.

Bluejay er registeret under ticker-symbolet ’JAY’ på Alternative Investment Market under aktiebørsen i London. Bluejay-aktien kan også handles på børsen i Frankfurt (’S5WA’) og på OTC-markedet (’BLLYF’) i USA. Foruden en række institutionelle investorer fra UK og Danmark er også Greenland Venture, den grønlandske pensionskasse SISA og den danske Vækstfonden investorer i selskabet.

Læs mere på www.bluejaymining.com

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TURISMEN REPRÆSENT ET STORT HÅB FOR D Sælen tjener flere formål i Grønland; dels er den vigtig føde for lokalbefolkningen, og dels klæder den lokalbefolkningen varmt på. Foto: Aqqa R. Asvid, Visit Greenland.

Af Christina Wex

Særligt for Grønlands unge, der kan have vanskeligt ved at se, hvordan de i fremtiden skal ernære sig Særligt hvis erhvervet udvikles på en bæredygtig måde, som får grønlænderne til at tage ejerskab.

G

rønland fascinerer de fleste, uanset om man allerede har været der eller håber på en dag at besøge landet. Det er de store kontrasters land med arktiske ørkener i nord og meget grønne landskaber i syd.

Tidligere besøgende beskriver deres ophold i landet som livets største rejseoplevelse, og på listen over de ting, mange ønsker at nå i livet, står et besøg i Grønland helt oppe i toppen. Og det hos mennesker over hele

FAKTA • • • • • •

Grønland er verdens største ø på 2.166.000 km2 80% af øen er dækket af indlandsis Der bor 56.000 mennesker i Grønland Fra nord til syd er Grønland 2.670 km Fra øst til vest er Grønland 1.050 km Grønlands højeste punkt er Gunnbjørns Fjeld, 3.733 meter over havets overflade • Det sydligste punkt hedder Kap Farvel

verden. Fordi Grønland er så anderledes end noget andet, vi kender, og selvfølgelig fordi naturen er så uendeligt storslået. ”Grønland har så mange unikke oplevelser at tilbyde turister, og vil vi gerne dele de oplevelser med mange flere. De nye lufthavne, der åbner i 2024, skaber helt nye muligheder,” siger Hjörtur Smárason, der er direktør i Visit Greenland. ”Hvis det skal lykkes, skal budskab og kendskab imidlertid udbredes endnu mere, end det er i dag. For samtidig at sikre, at vi vokser ansvarligt og med de rigtige turister, skal vi finde de partnere, der kan være med til lige netop det.”

Enestående muligheder Nye lufthavne og Grønland som attraktiv turistdestination hænger uløseligt sammen. Derfor kommer det til at ændre vilkårene for turismen markant, når de tre nye lufthavne står klar. ”Vi står over for nogle enestående muligheder for at skabe den bæredygtige fremtid, vi gerne vil se i Grønland,” understreger Hjörtur Smárason. Han er selv er fra Island og har været en del af udviklingen af turismen i landet. ”Turismen reddede Island efter finanskrisen, og generelt er der stor glæde i landet over alt det positive, som turismen bringer med sig. Turisternes fravær under corona har været tydeligt mærket, og det har været en påmindelse om, hvor meget turisterne bidrager til velfærden på Island, og hvor stor gavn de lokale har af erhvervet.”

Den gode forberedelse Hjörtur Smárason fortæller, at det er en helt anden oplevelse at

rejse rundt i Island i dag end for 10 år siden. ”Vi ser landsbyer, der har fået nyt liv, og det er fantastisk. Selvfølgelig er der også blandt befolkningen på Island en bekymring for masseturisme, særligt i de små samfund. Problemet var størst, da der kom 1,2 million turister om året, fordi infrastrukturen var ikke på plads til at imødekomme de mange mennesker. Der manglede p-pladser, offentlige toiletter, overnatnings- og spisesteder. I dag er der blevet investeret og udviklet, så landet kan rumme de nu omkring 2 millioner turister årligt.”

Skal man sammenligne Island og Grønland, så er Grønland fire gange så stort som Island, når man fraregner, at 80% af landet er dækket af indlandsis. Der bor 370.000 mennesker på Island og kun 56.000 i Grønland. Pladsmæssigt bør det derfor ikke være et problem at modtage mange flere turister end de omkring 100.000, der gæstede landet i 2019, før epidemien begyndte at sætte dagsordenen. ”Det handler primært om at forberede det ordentligt og skabe en bæredygtig turisme, der ikke alene møder turisternes behov, men også grønlændernes og skaber vækst og velfærd i alle regioner.”

Der bliver lavet regelmæssige undersøgelser for at måle grønlændernes holdning til udviklingen, og den er positiv, særligt blandt de yngre generationer, som kan se, hvordan turister bidrager væsentligt til landets økonomi.

Sæsonudvidelse er et vigtigt parameter I Grønland er der kun to årstider; en lang vinter og en kort sommer. De fleste turister vælger at besøge Grønland om som-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

TERER DE UNGE

13

Synet af hvaler i havet er noget af det, turisterne drømmer om at opleve, når de besøger Grønland.

Foto: Camilla Hylleberg, Visit Greenland

En tur i hundeslæde står højt på listen over oplevelser, uanset hvor turisterne kommer fra.

Foto: Chiara Zonca, Visit Greenland

FAKTA

g i det moderne lokale samfund, er turismen at betragte som et guldæg.

• Grønland havde over 100.000 turister i 2019.

Af dem var 58.150 landbaserede turister og 46.600 krydstogtturister.

• De største markeder er Danmark, Tyskland, Nordamerika, UK og Frankrig.

• Landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat bliver så lange, at direkte fly til og fra Europa og Nordamerika kan lette og lande.

Læs mere på www.visitgreenland.com

meren, men om vinteren, når sneen lægger sig som en blød, hvid dyne over byer og bygder, har landet lige så store oplevelser at byde på.

Dels er der alle de spændende udendørsaktiviteter i sne og på is som en tur i hundeslæde eller på snescooter, men indendørs i varmen venter også særlige oplevelser med lokalt køkken og et hjertevarmt folk, der gerne åbner deres hjem for gæster. ”En udvidelse af sæsonen er et af de primære fokusområder for fremtidens turisme i Grønland. Vi vil gerne udvide fra de nuværende 3-4 måneder til 6-9 måneder om året. Der skal ikke så mange turister til for at løfte levestandarden for 56.000 grønlændere.”

Det er en tanke, særligt den unge befolkning byder velkommen, for det åbner helt nye beskæftigelsesmuligheder. ”Ved at udvide turismesæsonen bliver det meget lettere at få grønlænderne til at vælge at leve af erhvervet. Som det er nu, er turisme et sæsonjob eller et job for studerende, og få har råd til at vælge turismen som fag. Det er vigtigt at skabe et fundament, som gør det muligt at brødføde sin familie ved at arbejde i faget.”

Bæredygtighed hele vejen igennem Et andet fokus i udviklingen af Grønland er bæredygtighed på flere planer, ikke mindst en social bæredygtighed, som inkluderer grønlænderne i stor respekt for, at det er deres samfund. ”Vi skal naturligvis ikke bare bygge 15 nye, store hoteller og etablere en verden, der eksisterer parallelt med det lokale liv.

Udviklingen skal ske på grønlændernes præmisser og til gavn

for det lokale samfund. Grønlænderne skal tage ejerskab på udviklingen,” understreger Hjörtur Smárason. Interessen for at bygge hoteller i Grønland er stor, for alle kan se, der er et marked, og både lokale og udlændinge investerer i Grønland. ”Det skaber optimisme, at man kan se en ende på Covid, og udover at der er blevet bygget to nye hoteller i Nuuk og et i Ilulissat, så er der flere på tegnebrættet. Best Western bliver fx den første internationale kæde i landet, men alt sker med en stærk lokal forankring, velvidende at det er en balancegang at holde fast i identiteten og samtidig udvikle samfundet.”

Udviklingen skal bidrage til kulturen ved at understøtte det eksisterende. Guider skal fortælle om livet før og nu, og det lokale håndværk skal styrkes som skindsyning og produktion af tupilakker, et åndeligt væsen fra den traditionelle grønlandske mytologi, der typisk skabes af rensdyrgevir, narhvalstad, fedsten eller dyreknogler. ”Grønland er epicenter for klimaforandringerne og skal tilpasse sig hurtigere end andre og finde nye indtægtskilder uden at skulle flytte fra bygderne. Antallet af slædehunde i Grønland er for nedadgående. I 1990 var der 35.000 slædehunde i Grønland, nu er der 15.000. Isen smelter, så hundene ikke længere kan bruges til fangst. Hvis man skal bevare hundene, skal man finde andre ting at bruge dem til, og turisme er helt oplagt.”

Ambitionerne er store Målet er, at Grønland skal være en af verdens mest bæredygtige destinationer sidst i årtiet.

”Vi ser store muligheder, for turismen er ikke ret udviklet for nuværende, og hvis alle investeringer går i samme retning, er betingelserne for at lykkes helt optimale. Vi starter fra 0, og det er meget lettere end at skulle vende en eksisterende skude,” fastslår Hjörtur Smárason.

Vestkysten er den mest populære feriedestination i Grønland, men det er ikke kun her, landet skal vokse. Hele Grønland skal med på den positive udviklingsbølge, for alle egne af landet har unikke oplevelser at byde på. ”Pandemien har givet os meget at tænke på, ikke mindst i forhold til den måde, vi rejser på. Dels søger vi i langt højere grad naturoplevelser end tidligere. Alaska er kommet stærkt tilbage som turistmål i USA, ligesom the Highlands er det i Storbritannien. Grønland har den store konkurrencefordel, at intet andet sted kan tilbyde lige præcis det, som Grønland kan.”

Hjörtur Smárason mener, at turismetendensen er blevet skubbet fem år frem i tiden på grund af pandemien. ”Vi kunne allerede se tendensen, men den fik virkelig fart på under nedlukningen. Folk bliver bevidste om at være selektive og om at nå at opleve det, de virkelig brænder for.”

Begrebet Travel with Purpose har fået ny betydning, og Greta Thunberg har bidraget til en vis grad af flight shaming. ”Weekendture med fly rundt i Europa er ikke så moderne længere, vi vil hellere spare på flyrejserne og så vælge nogle unikke destinationer. Vi ønsker selvudvikling, og vi ønsker at bidrage til verden. Det, der tiltrækker os, er mødet med det autentiske og med naturen. Her er Grønland klart nummer et på listen over unikke oplevelser,” slutter Hjörtur Smárason.

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GrønlandsBANKENs erhvervskundechef, Peter Albeck, sammen med adm. direktør i EMJ-ATCON, Nicolaj Sørensen.

De 48 almennyttige lejeboliger i Nuuk-forstaden Qinngorput opføres af EMJ-ATCON for boligselskabet Iserit og ventes at stå færdige i 2023.

BÆREDYGTIGT BYGGERI VINDER FREM I GRØNLAND Til næste år står Grønlands første DGNB-certificerede boligbyggeri færdigt. Det er totalentreprenøren EMJ-ATCON, der med GrønlandsBANKEN i ryggen opfører 48 almennyttige lejeboliger for boligselskabet Iserit.

B

Af Kåre Peitersen

yggeri af boliger i Grønland kræver typisk mere, end hvis man byggede tilsvarende i Danmark. Det arktiske klima stiller sine helt egne betingelser, og hvis man samtidig vil bygge bæredygtigt, skal der både tænkes ud af boksen og optimeres i alle dele af byggeprocessen. Det ses tydeligt i det igangværende projekt i Nuuk-forstaden Qinngorput, hvor Grønlands første DGNB-certificerede byggeri er i fuld gang med at blive opført. De 48 bæredygtige boliger skal efter planen være indflytningsklar i 2023, og totalentreprenøren, EMJ-ATCON, håber, at det er et tegn på, at bæredygtighed kommer til at spille en større faktor fremover i det grønlandske byggeri.

“Byggebranchen i Grønland har ikke haft tradition for bæredygtighed, men hos os bruger vi det altid aktivt som en del af helhedsløsningen, når vi projekterer. Vi optimerer bl.a. facader og etageadskillelser i forhold til isolering og sørger for at ligge over kravene fra Bygningsreglement 2006, som er det, der ellers bygges efter i Grønland. På den måde mener vi, at vi kan få bedre byggerier – uden at det behøver koste meget mere”, for-

FAKTA GrønlandsBANKEN A/S GrønlandsBANKEN A/S er Grønlands største bank med både privat- og erhvervskunder – og filialer i Nuuk, Maniitsoq, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq. Banken går forrest i Grønland, både når det gælder en progressiv CSR-strategi og i forhold til bæredygtighed, ligesom man arbejder aktivt med FN’s Verdensmål.

Se mere på www.banken.gl

klarer Nicolaj Sørensen, adm. direktør for EMJ-ATCON, der opfører de almennyttige lejeboliger for boligselskabet Iserit.

GrønlandsBANKEN med på sidelinjen GrønlandsBANKEN er EMJ-ATCON’s faste samarbejdspartner, og det gælder også i forbindelse med dette nye byggeri.

Erhvervskundechef Peter Albeck har haft dialogen med entreprenøren hele vejen igennem projektet, og for både ham og banken generelt er det vigtigt, at bæredygtighed nu er ved at finde vej ind i byggeriet: “Vi fokuserer som bank meget på bæredygtighed og har altid med i overvejelserne hvilke aftryk, vi sætter. Både økonomisk og social bæredygtighed er skrevet ind i vores vision og strategi, og derfor er det normalt også noget, vi indirekte stiller krav om til vores samarbejdspartnere. I det her tilfælde er vi meget begejstrede for, at det ikke har været nødvendigt – fordi EMJ-ATCON helt af sig selv har implementeret de bæredygtige principper. Vi har haft et tæt parløb i hele processen og er jævnligt med på sidelinjen. Vi føler hele vejen igennem, at der er et sammenfald mellem vores værdier i banken, og så dem EMJ-ATCON arbejder ud fra”.

Bakker op om FN’s verdensmål Som Grønlands største bank føler man ifølge Peter Albeck generelt, at man har et grundlæggende samfundsansvar for at sikre udvikling og vækst på et bæredygtigt grundlag i hele det grønlandske samfund. I GrønlandsBANKEN’s mission står desuden, at banken gennem rådgivning og finansielle ydelser skal være med til at løfte samfundet, samarbejde med uddannelsessteder og erhvervsliv samt understøtte bæredygtige lokale initiativer og udvikling.

På samme vis hilser man i GrønlandsBANKEN de anbefalinger velkomne, som Forum for Bæredygtig Finans fremlagde i 2019. Heri er et af initiativerne er, at det blandt andet er blevet muligt for kunder at foretage deres investeringer i grønne investeringsbeviser. Et andet aspekt er et øget fokus på CSR-arbejde. “Vi har også været blandt de første i Grønland til at udarbejde retningslinjer i forhold til FN’s verdensmål”, siger Peter Albeck. FN’s 17 verdensmål har til formål at sætte kursen for en løsning af nogle af klodens mest presserende problemer inden 2030. Det nye DGNB-certificerede byggeri er et skridt i den rigtige retning.

DGNB-certificering på vej frem I Grønland er der som sådan ingen lovgivning omkring bæredygtighedstandarder i byggeriet, ligesom det fx heller ikke er et krav, at der udarbejdes energimærkning af boliger.

Men i de tilfælde, hvor man skal samarbejde med EU-lande, kan der være krav til at leve op til EU-standarder, især når danske pensionskasser er involveret, for herfra stilles der krav om netop bæredygtighed – gerne med afsæt i en DGNB-certificering.

DGNB-certificeringen er etableret af byggebranchens store organisationer med udgangspunkt i FN’s verdensmål og vægter kort fortalt seks hovedområder, der hver tæller ligeligt i en samlet vurdering: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.

Da DGNB-ordningen som udgangspunkt er europæisk, må man i det konkrete projekt løbende tilpasse sig de særlige, grønlandske forhold, bl.a. i forhold til energibehov, tilgængelighed, uderum og klima.

Byggeriet i Qinngorput er dog et godt eksempel på, hvordan EMJ-ATCON forfølger de bæredygtige målsætninger i hele processen.

“Vi har i mange år arbejdet efter Lean-principperne, hvor vi konstant sætter spørgsmålstegn ved processer og materialer.

Derfor har vi også taget DGNB-certificeringen til os, for vi vil gerne bygge effektivt, så boligerne både har høj levetid, godt indeklima, en fornuftig pris og i det hele taget er et godt sted at bo”, siger Nicolaj Sørensen.

Det arktiske klima sætter sin egen dagsorden I det arktiske klima sætter vind og vejr ofte deres egen dagsorden i forbindelse med byggerier, og derfor har EMJ-ATCON udviklet nye arbejdsmetoder for dels at opnå højere effektivitet, dels for at skåne medarbejderne på byggepladsen.

“Vi fremstiller så mange præfabrikerede elementer som muligt og har vores egen filigran-produktion, hvor vi producerer filigran-betonelementer til alle vores byggerier. Det giver en god byggeproces, hvor håndteringen ude på byggepladsen minimeres ift. traditionel in-situ betonstøbninger. Når vi producerer tæt på byggepladsen, mindsker vi også de miljømæssige belastninger – forhold til hvis vi skulle transportere byggematerialerne til Grønland”, forklarer Nicolaj Sørensen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA EMJ-Atcon Greenland A/S EMJ-Atcon er en af Grønlands største virksomheder indenfor stort set alle former for byggeri og håndværk på den grønlandske vestkyst.

Entreprenørfirmaet har mere end 50 års erfaring med byggeri i det svære arktiske klima og tænker både i helheder og i bæredygtighed.

Se mere på www.emj-atcon.gl

15

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Elise Bruun

FÅ OPFYLDT DRØMMEN OM GRØNLAND Elise Bruun har etableret rejsebureauet Travel by Heart - Greenland for at skabe unikke oplevelser for turisterne og sikre, at de oplever så meget af det, de drømmer om, under deres besøg i landet.

”

Af Christina Wex Jeg gik i mange år med et stort ønske om at skabe noget selv, men som enlig mor var jeg afhængig af en fast indtægt. Da min søn så blev voksen og kunne klare sig selv, besluttede jeg at give det en chance. Jeg ville ikke ende med at ærgre mig over ikke at have turdet.”

Efter at have arbejdet både på rejsebureau og i Air Greenland i mange år og dermed have opbygget et stort kendskab til landet og en dyb indsigt i, hvad turisterne efterspørger, når Grønland besøges, sprang Elise Bruun i 2019 endelig ud i en tilværelse som selvstændig. Hendes rejsebureau fik navnet

FAKTA Det bedste af sommeren i Grønland, pris fra kr. 24.295.- pr. person i delt dobbeltværelse, 11 dage 10 nætter.

Pakken indeholder: Fly København - Ilulissat / Nuuk - København, alle skatter og afgifter. Arctic Umiaq Line, Kahyt 2 personer fra Ilulissat til Nuuk Polar Lodge i Kangerlussuaq, med fælles faciliteter og morgenmad. Tur til Indlandsisen, her kommer man op og går på den, et must når man er i Grønland. 2 retters menu i Ro Klubben i Kangerlussuaq. Hotel Icefiord DELUXE værelse, inkl. transfer og morgenmad. Sejltur mellem de kæmpe isbjerge. Kajakoplevelse ved isfjorden i Ilulissat HHE Express inkl. morgenmad. Sejltur ind til en lille restaurant i fjorden, på vejen fanger du din egen fisk.

Travel by Heart Greenland Telefon +299 55 09 05 Mail eb@travelbyheart.gl Se mere på www.travelbyheart.gl

Travel by Heart - Greenland, og hun var fuld af forventning til de mange oplevelser, hun skulle inspirere turisterne med fra sit kontor i Nuuk. Og så ramte corona. ”Det kunne ikke have været dårligere timet. Jeg måtte lynhurtigt lægge en ny strategi. Heldigvis viste det sig, at de herboende, både grønlændere, danskere og andre nationaliteter, der lever og arbejder heroppe, havde stor lyst til at rejse og opleve Grønland, og så var det bare at ændre fokus.”

Naturen fascinerer Det skulle altså vise sig at være en rigtig god idé. Der blev hurtigt travlt på bureauet, og det var ikke kun i ferierne, at folk var rejselystne, men også i weekenderne. ”Man kan opleve meget på en weekend, hvis man bor i landet og kan tage oplevelserne i små bidder. Rejser man til Grønland, anbefaler jeg at være her mindst 8-10 dage for at få et optimalt udbytte.”

Da landet åbnede igen, kom der straks forespørgsler fra Danmark, men også fra det øvrige udland, og anbefalingerne rejste hurtigt fra mund til mund. ”Rigtig mange drømmer om at opleve lige præcis Grønland. Det er selvfølgelig naturen, der fascinerer. Den er så anderledes end alt andet, de tidligere har oplevet, og den er uspoleret, hvilket jo efterhånden kan være vanskeligt at finde.”

Vælg blandt de store oplevelser De ting, som turisterne særligt drømmer om at opleve, når de besøger Grønland, er nordlyset, hvaler, indlandsisen og hundeslædekørsel. Hvad de færreste måske er klar over, er imidlertid, at det ikke muligt at opleve alt dette på samme tid, for sæsonerne er forskellige. Selvom Grønland ligger langt mod nord, er der nemlig stor forskel på sæsoner og destinationer.

Hvaler ser man mellem maj og september omkring Diskoøen og dele af det vestlige Grønland ved Davis Strædet. Nordlyset opleves fra slut august til marts, mens hundeslædekørsel, som kun foregår nord for polarcirklen, er muligt fra november og frem til foråret. Det er også i Ilulissat, man kan se de kæmpe isbjerge, som isbræen kælver. ”Man er nødt til at vælge, og derfor er det vigtigt at sparre med

en, der kender landet godt og kan klæde en godt på til at prioritere og planlægge rejsen,” siger Elise Bruun.

Vi bliver klogere på hinanden Interessen for Grønland vokser eksplosivt, og med de kommende nye, internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat, bliver det kun lettere for Elise Bruun at sikre, at turisterne oplever så meget som muligt under deres ophold i landet. ”Mange har sparet sammen i flere år, før de kommer herop, og min fornemste opgave er at give dem en magisk oplevelse, som de aldrig glemmer.

Det er noget helt særligt at opfylde folks drømme.”

Der er mange spændende destinationer at vælge imellem. Hovedstaden Nuuk bør man altid besøge, mener Elise Bruun.

Nuuk er Grønlands største by med 19.000 indbyggere og bærer præg af at være en moderne by i udvikling, men samtidig et sted, der værner om historien og traditionerne.

Er det turen over isen i hundeslæde, der står højest på ønskelisten, kan man fx blive i Kangerlussuaq (det tidl. Sdr. Strømfjord), hvor Air Greenlands rute fra København lander, eller man kan rejse videre til Sisimiut eller Ilulissat i Vestgrønland i februar/marts. Skal det være lidt mere upoleret og originalt, er Tasiilaq på østkysten et hotspot.

Møde de lokale Sydgrønland er perfekt til vandring om sommeren. Det er en grøn destination, og her ikke så mange myg, som Grønland ellers kan være plaget af i sommermånederne, fordi myggene ikke kan lide de mange får (fårepis), der går i området.

Klimaet er frodigt, området er rigt på historie, og byerne har mange kulturelle tilbud. Man kan ro kajak, ride og bade i varme kilder.

Lufthavnen i Qaqortoq, som er den største by i Sydgrønland, kommer til at gøre en stor forskel for områdets evne til at tiltrække turister. ”Og så må man ikke gå glip af kaffemik, som er en klassisk grønlandsk tradition, hvor man inviteres inden for hos de lokale for at nyde kaffe og kage og lytte til deres fortællinger. At rejse handler jo ikke mindst om at blive klogere på hinanden,” fastslår Elise Bruun.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

BÆREDYGTIGE, GRØNLANDSKE ÆDELSTEN

Greenland Ruby har som den eneste leverandør af farvede ædelsten i verden opnået certificeringen RJC, der understreger, at man tænker i både miljø, medarbejdertrivsel og social ansvarlighed. De karakteristiske røde rubiner og blå safirer forhandles i Danmark af Hartmanns.

D

Af Kåre Peitersen

e grønlandske klippeformationer er nogle af verdens ældste af slagsen, og derfor kan man her finde særligt smukke ædelsten i de 3 milliarder gamle sten. I næsten magiske omgivelser ved fjorden og med bjergene i baggrunden har Greenland Ruby anlagt minen Aappaluttoq, godt 160 km syd for hovedstaden Nuuk, og her bryder man ned i fjeldet og sorterer de skinnende røde rubiner og blå safirer fra, som så sælges til forhandlere verden over – i Danmark hos Hartmanns i København.

Tager hensyn til omgivelserne Minedrift kan selvfølgelig ikke undgå at indvirke på omgivelserne, men man har hos Greenland Ruby valgt at gå så bæredygtigt til værks som overhovedet muligt, hvilket forrige år resulterede i en blåstempling og certificering fra branchens ledende organisation, The Responsible Jewellery Council. Denne RJC-certificering er et bevis på, at man arbejder med omtanke for alt fra medarbejdertrivsel og ligestilling, til miljø og dyrevelfærd.

“Vi er den eneste mine i Nordatlanten, og det betyder meget for kunderne, at vi udvinder vores safirer og rubiner under menneskelige forhold og uden at belaste miljøet – sådan gør man ikke nødvendigvis andre steder i verden. Her er vi underlagt meget strenge krav fra de grønlandske myndigheder, og vi arbejder med bæredygtighed hele vejen rundt – fra mine til marked. Det har taget os næsten tre år at få certificeringen fra RJC, og vi er

den første leverandør af farvede ædelsten i verden, der har opnået det. Det er vigtigt for os, fordi kunderne stiller flere og flere krav til, hvordan deres smykker bliver til”, forklarer adm. direktør for Greenland Ruby A/S, Peter Madsen.

”

Det betyder meget for kunderne, at vi udvinder vores safirer og rubiner under menneskelige forhold og uden at belaste miljøet ADM. DIREKTØR PETER MADSEN

Lokal arbejdsplads Peter Madsen har arbejdet med minedrift i Grønland i over 20 år og bl.a. også minet guld i Sydgrønland. I Greenland Ruby satser han så vidt muligt på 100% grønlandsk arbejdskraft for at støtte lokalsamfundet. De fleste medarbejdere kommer fra Nuuk og tager turen med fragtbåden til arbejdspladsen, der bogstaveligt

talt ligger midt i ingenting. Her bor og arbejder de så tre uger af gangen, hvorefter de har en uge fri.

“Vi er 60 ansatte i Grønland og beskæftiger alt fra minører, geologer og ingeniører, til butiksansatte, kontorfolk og rengøringspersonale. Vi mærker stor lokal opbakning og havde sidste år en eksplosiv vækst i salget af smykker fra vores egen butik i Nuuk. Vi troede, vi skulle sælge til krydstogtturister, men de lokale kunder er meget begejstrede for vores smykker”, siger Peter Madsen. Også hos den danske forhandler, Hartmanns i København, er indehaver Ulrik Hartmann imponeret over de grønlandske ædelsten, der nu indgår i en hel kollektion af smykker: “Vi har håndplukket Rigsfællesskabets allerførste grønlandske rubiner og håndlavet en enestående smykkekollektion. Hvert smykke tager udgangspunkt i rubinens farve og form, så ædelstenens karakteristika fremhæves”.

Sletter alle spor efter endt minedrift Greenland Rubys mine blev anlagt i 2017 i en drænet sø, og når udvindingen af ædelsten forventes færdig om 10 års tid, leder man vandet tilbage i søen, så der ikke vil være synlige spor af minedriften. En del af overskuddet fra minen går i øvrigt til den velgørende organisation PinkPolarBear Foundation, der arbejder for at beskytte dyr, mennesker og miljø i Grønland mod påvirkninger udefra.

Se mere på www.greenlandruby.gl

Certificeringen fra RJC er et bevis på den målrettede indsats mod bæredygtighed i minedriften hos Greenland Ruby.

Inden for ædelsten regnes rubiner som de sjældneste og mest kostbare ædelsten – og de har gennem tiden prydet kronjuveler og eksklusive smykker i hele verden.

Minen ligger i en drænet sø, der efter endt arbejde fyldes med vand igen, så alle spor efter minedriften slettes.

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

UDVIKLINGEN SKAL VÆRE BÆREDYGTIG PÅ ALLE PARAMETRE

For Air Greenland handler fremtiden om at løfte hele Grønland i fællesskab med befolkningen og øvrige interessenter. Målet er at skabe eventyret for både turister og lokale på en bæredygtig måde i forhold til kompetenceudvikling og klima og i kvaliteten af de produkter, der udbydes.

Af Christina Wex

”

Vi står over for store forandringer,” fastslår Jacob Nitter Sørensen. Han er CEO i Air Greenland, som spiller en helt afgørende rolle i landets infrastruktur, der er afhængig af transport med fly. Selskabet, der blev grundlagt i 1960, er ejet af selvstyret og beskæftiger ca.

450 ansatte. Air Greenland spiller også en anden vigtig rolle i samfundet, nemlig som sponsor af sportslige begivenheder, teater og musik. ”Vi har brug for udvikling i Grønland, for vi drømmer om en stærk fremtid for vores børn og om at de også kan nyde goderne i et bæredygtigt velfærdssamfund. Det kræver nye indtægtskilder, og her er turismen en vigtig driver.”

Jacob Nitter Sørensen har selv haft mulighed for at rejse til alle afkroge af det enorme land i gennem hans 22-årige lange karriere i Air Greenland. Først som styrmand, kaptajn, chefpilot, training manager, chefpilot, flyvechef indtil han i 2017 blev udpeget som CEO, først som fungerende og sidenhen fastansat i stillingen.

Til daglig sidder han i Air Greenlands hovedkontor i hovedstaden Nuuk. ”Det er et fantastisk sted at bo. Nuuk er verdens mindste hovedstad, her er fem minutter til alting, og vejen slutter ved sidste hus, hvor naturen tager over krydret med dejlige mennesker. Det giver en dejlig følelse af frihed.”

Fremtiden tegner lys Der blæser nye vinde over Grønland, og der hersker en stor be-

vidsthed om, at udviklingen inden for turismen skal være bæredygtig. ”Der er ikke tale om, at vi skal have masseturisme i Grønland, for så er vi lige vidt, og vi skal også være bevidste om, at der er forskellige definitioner på det gode liv. Andres sandhed behøver ikke være den samme som vores.” Respekten for det eksisterende er vigtig i Jacob Nitter Sørensens optik. ”Det er også det, der gør det interessant at være med til at udvikle landet. Turisme er et vækstområde, vi kan leve af i fremtiden. Det rummer både store muligheder og et stort ansvar. Målet er at sikre et maksimalt udbytte for os på en bæredygtig måde, for vi inviterer turister på besøg i et samfund, der er sårbart, fordi vi er så få, og en natur, der er tilsvarende sårbar, og som vi skal passe på.”

Hønen og ægget Lige nu handler det primært om at få gang i investeringerne i landet. ”Det er lidt hønen eller ægget; udvikling og investering følges ad. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle first movers til at bane vejen. Gode partnerskaber for Grønland, der ser muligheder.

Der er allerede mange dygtige operatører i gang, men vi mangler at se det næste store boom. Det er tæt forbundet til de nye lufthavne.”

Med den infrastruktur Grønland har i dag, er logistikken kompleks, og man skal ofte skifte en eller flere gange for at nå frem til sin endelige destination. Med de nye lufthavne vil 60% af dem,

der ankommer til Grønland, kunne flyve direkte til deres endelige destination. ”Det kommer til at have væsentlig betydning for prisen, at så mange undgår fordyrende indenrigstransport, samtidig med at det kommer til at betyde noget for prisen på flybilletter, at der bliver skabt grundlag for konkurrence.”

Bæredygtighed i fokus Bæredygtighed betyder meget for brandingen af Grønland. Air Greenland er selv i gang med en omstilling til øget bæredygtighed. Således er stort set hele flyflåden blevet skiftet ud inden for de senere år. I 2022 modtager Air Greenland seneste og største investering til dato. En fabriksny Airbus 330-800neo, som er et af verdens mest bæredygtige fly af denne type på markedet. ”Vi bruger også mange ressourcer på kompetenceudvikling og uddannelse. Vi foretrækker altid lokal arbejdskraft frem for udenlandsk, på den måde får vi forankret viden og sikret lokalt engagement, ligesom medarbejderne bliver her meget længere.

Det er også bæredygtighed.”

Af de 450 medarbejdere er langt de fleste lokale. ”Og det er endnu vigtigere i turismefagene, for de fleste turister vil foretrække at høre en lokal guide fortælle. Det er den autentiske oplevelse, man søger, når man kommer til Grønland,” fastslår Jacob Nitter Sørensen.

Derfor skal der fokuseres på at sikre, at landets guides kan begå sig på forskellige sprog, ligesom der skal kvalitet i alle de øvrige

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

: Jacob Nitter Sørensen er CEO i Air Greenland og har været i virksomheden i 22 år.

elementer, der får turister til at føle, at opholdet har haft værdi på alle parametre. ”Selvom turisterne kommer for naturoplevelserne, forventer de også høj kvalitet i forhold til hotel og bespisning. Der skal være kvalitet i oplevelsen hele vejen igennem. Det er dyrt at rejse til Grønland, så de skal opleve, at de får noget for pengene.”

og på den måde efterlade et positivt indtryk hos både turister og lokale,” fortæller Jacob Nitter Sørensen.

Restauranten på Færøerne har to Michelinstjerner, og den afsides beliggenhed på Færøerne har til trods har den tiltrukket madelskere og -anmeldere fra hele verden. Det er forventningen, at den nye lokation i Grønland vil gøre det samme.

Michelinrestaurant til Grønland Nogle af de perfekte turistdestinationer, som Jacob Nitter Sørensen fremhæver, er fx Ilulissat, Grønlands tredjestørste by, der ligger på Grønlands vestkyst i Diskobugten.

Navnet betyder ”isfjelde”, og intet sted i verden finder man tilsvarende, hvor isfjeldene ligger i gåafstand fra byens butikker og restauranter.

Byen er da også det første sted i Grønland, der er blevet udråbt til UNESCO Verdensarv, og som i 2021 slog dørene op til en dansk arkitektonisk perle: det smukke Isfjordscenter tegnet af Dorthe Mandrup. I Centeret findes en permanent udstilling om isen, og omkring det kan man foruden selve isfjordens kælvende getcher også opleve et rigt dyreliv, og som vinteren er der mulighed for at køre med slædehunde i området omkring fjorden.

Syd for Ilulissat ligger Ilimanaq, hvor den færøske Michelinrestaurant Koks i 2022 slår dørene op til en særlig grønlandsk afdeling. ”Det bliver ikke blot en madoplevelse i særklasse for gæsterne, men det er også meningen, at personalet skal oplære lokale kokke

Hyttebyer i luksusklassen giver autentiske oplevelser Sisimiut er et gammelt jagtområde, og her er rig mulighed for fiskeri, det er i dag også Grønlands næststørste by og en moderne storby efter grønlandsk målestok. Stedet er populært som turistdestination både sommer og vinter. Om sommeren kan man vandre, sejle på fjordene og nyde kulturen, ligesom her er mange lystsejlere, mens der om vinteren er mulighed for at stå på ski, køre med hundeslæde eller på snescooter. Sisimiut er en uddannelsesby med et livligt kultur- og natteliv.

Overnatningsmulighederne er mange og meget forskellige. Mange steder er opført såkaldte hyttebyer med god komfort og unik udsigt til naturen, ligesom det er muligt at sove i iglo, fx i Ilulissat, for den helt autentiske oplevelse. ”Der er mange flere på vej. Når lufthavnen åbner i Nuuk, står 50 luksushytter klar i Kapisillit, en bygd med kun omkring 50 indbyggere, 75 km øst for hovedstaden, lige ved en fantastisk isfjord.

Igen handler det om at skabe bæredygtige oplevelser, der er væk fra alfarvej og giver en oplevelse af noget oprindeligt,” slutter Jacob Nitter Sørensen.

FAKTA Air Greenland blev grundlagt i 1960, er ejet af Grønlands Selvstyre og beskæftiger ca. 450 ansatte.

Store dele af flåden er skiftet ud indenfor de senere år med mere bæredygtige helikoptere og fly. I 2022 modtager virksomheden sin hidtil største investering: en fabriksny Airbus 330-800neo som er et af verdens mest bæredygtige flytyper og skal flyve ruten mellem Danmark og Grønland.

Når Grønlands tre nye lufthavne står klar i løbet af de næste 2-3 år, åbner det helt nye muligheder for turismen og skaber dermed en lysere fremtid for det grønlandske folk. Air Greenlands mål er at drive en sund forretning, som kan stå sig i en øget konkurrencesituation, når de nye lufthavne åbner.

Læs mere på www.airgreenland.gl

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BYGGERI I GRØNLAND KRÆVER NOGET SÆRLIGT EMJ-Atcon har stor erfaring med byggeri i det arktiske klima. En erfaring, som er helt afgørende for at kunne levere et kvalitetsbyggeri i Grønland med alle de udfordringer, dette kan tænkes at medføre.

”

Af Flemming Østergaard

Det kræver noget særligt at drive entreprenørvirksomhed i det arktiske klima.”

Det er den nøgterne betragtning, man støder på, når man læser EMJ-Atcon’s hjemmeside. Bag ordene ligger mere end 50 års erfaring med byggeri i Grønland – en erfaring som betyder, at virksomheden, trods det barske miljø, har selvtillid til at fastholde sloganet ”Byggeri til tiden”. ”Når vi planlægger nye projekter, fokuserer vi meget på løsninger, der egner sig til det arktiske klima. Her kommer vores erfaring virkelig til sin ret, for alle de byggematerialer vi anvender er med dansk certificering. Når vi f.eks. udvælger vinduestype, så er det helt afgørende, at vi vælger rigtigt, da et kraftigt blæsevejr i Danmark kan byde på vindstød på 25-30 m/ pr. sek., men et kraftigt blæsevejr i Grønland ofte betyder vindstød på over 50 m/pr. sek. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvad det udvalgte vindueselement skal modstå. Vinduet udsættes for en væsentlig højere belastning, end det egentlig er bygget til at skulle kunne tåle,” siger Henrik Strand, afdelingschef i EMJ-Atcon.

Det er en generel udfordring med de materialer, der anvendes, for de er ikke specielt udviklede til Grønland. Her har EMJAtcon virkelig gavn af de mange års erfaring, så medarbejderne i tide kan tage højde for hvad der fungerer, når de bygger. De holdbare løsninger skal indtænkes helt fra starten af projekteringsfasen, påpeger Henrik Strand. Nogle arkitekter vil f.eks. gerne have et særlige udtryk eller tilført karnapper, men når facaden brydes med fremspring, øges risikoen for utætheder. ”Hos EMJ-Atcon har vi erkendt, at ikke alle arkitektoniske ønsker og ambitioner kan lade sig gøre i det arktiske klima. Men med rettidig inddragelse af vores know-how, vil vi ofte være i stand til at finde en løsning, som tilgodeser de implicerede par-

”

Det er en vigtig del af vores arbejde at have fokus på nye materialer og metoder. Men vel at mærke sådan at vores erfaring altid er det solide fundament. Med andre ord ved vi meget om, hvad vores lokale klima og topografi stiller af krav, så vi kan kombinere innovativ arkitektur og moderne teknologi med viden om, hvad der er grundigt gennemprøvede fremgangsmåder i Grønland HENRIK STRAND, AFDELINGSCHEF I EMJ-ATCON ter i byggeprocessen. Det springende punkt er ofte hvordan en tiltænkt løsning implementeres,” forklarer afdelingschefen.

Selv om styrken i firmaet er rodfæstet gennem mange års erfaring, så betyder det ikke, at EMJ-Atcon er tilbageholdende med at tænke nyt, tværtimod. Virksomheden har altid fokuseret på at udfordre den arktiske byggeskik med respekt for at tilføre byggeriet velegnede, men også nye og mere effektive byggemetoder.

”Det er en vigtig del af vores arbejde at have fokus på nye materialer og metoder. Men vel at mærke sådan at vores erfaring altid er det solide fundament. Med andre ord ved vi meget om, hvad vores lokale klima og topografi stiller af krav, så vi kan kombinere innovativ arkitektur og moderne teknologi med viden om, hvad der er grundigt gennemprøvede fremgangsmåder i Grønland,” siger Henrik Strand.

Bæredygtighed EMJ-Atcon har nok at lave. Den stigende tilflytning til hovedstaden Nuuk medfører en øget efterspørgsel på opførelse af nye boliger. EMJ-Atcon er aktuelt i gang med et byggeri, som bliver det første DGNB-certificerede byggeri tilpasset grønlandske forhold. Konkret omhandler det 48 almennyttige lejeboliger, som EMJ Atcon opfører i bydelen Qinngorput for boligselskabet Iserit A/S. ”Vi har i mange år arbejdet efter Lean-principperne, hvor vi konstant sætter spørgsmålstegn ved processer og materialer.

Derfor har vi også taget DGNB-certificeringen til os, for vi vil gerne bygge effektivt, så boligerne både har høj levetid, godt indeklima, en fornuftig pris og i det hele taget er et godt sted at bo,” siger Nicolaj Sørensen, adm. direktør i EMJ-Atcon.

Kort fortalt omhandler DGNB-certificeringen seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Nicolaj Sørensen understreger, at et byggeprojekt skal ses i samspil med omgivelserne - fra arkitektens første skitser til EMJ-Atcon afleverer det færdige byggeri. ”Bæredygtigt byggeri skal være tidssvarende i forhold ti,l hvad byggematerialer kan i dag. I Grønland bygges efter gældende bygningsreglement af 2006, men hos EMJ Atcon tilstræber vi at indbygge en endnu højere isoleringsværdi, end gældende krav

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

er, når vi taler om, hvor meget varme en bygning må udlede. Vi bygger altid noget, der er bedre. Desuden undersøger vi grundigt, hvordan vi kan få optimeret vores fragt over Atlanten, da det foruden at koste mange penge at flytte tom luft også er en miljømæssig stor belastning, idet skibene i stort omfang fortsat sejler på Heavy Fuel Oil (HFO),” siger Nicolaj Sørensen. ”Hos EMJ-Atcon lægger vi stor vægt på at indsamle og sortere affaldet fra vores byggerier på en forsvarlig og tidssvarende måde,” siger logistikchef Bo Eriksen, ”især nu, hvor området udvikler sig på en måde, så der om 10 år vil være skærpede krav til affaldshåndtering, hvilket kommer til at betyde, at man ikke kan opføre et byggeri, medmindre man er certificeret”.

Den del af byggeaffaldet som kan genanvendes sendes retur til producenten – typisk i Danmark. Ved første øjekast kan der ofte være tale om et ”et nul-regnestykke”, men det bliver til ”et plus-regnestykke”, når der opnås certificeringspoint i forbindelse med licitationsbud på byggeopgaver. ”Det er ikke alt, som hænger økonomisk sammen, men vi har en forventning om, at dette billede ser helt anderledes ud om 3, 5 eller 10 år,” siger Bo Eriksen og tilføjer, at der ofte er uudnyttet kapacitet på de skibe, som returnerer til Danmark fra Grønland.

Klimaforandringer og klippegrund Byggeri i Grønland påvirkes også af ændrede klimaforhold. ”Der er tydelige forandringer at spore. Vi er bl.a. begyndt at lægge dræn under vores byggerier, fordi der i forbindelse med tøbrud eller kraftig regn er udfordringer med overfladevand.

Vi har bygget i Grønland i mere end 20 år og kan både mærke og se en tydelig forandring i de klimatiske forhold,” siger Bo Eriksen.

Grønland består af ujævnt terræn, karakteriseret af fjeld, bak-

ker og klipper. Det giver udfordringer med at skaffe plads til alt det, som er nødvendigt på en byggeplads. Skurvogne, toiletter, materialer, maskiner, udstyr og kraner med videre. ”Virksomheden har aktuelt behov for 6.000 kvm lagerplads, men disse arealer er ofte ikke til rådighed. Det stiller store logistiske krav, for byggematerialerne skal helst ankomme just-intime til indbygning. Vigtigheden i samspillet mellem logistik og begrænsede lagerfaciliteter sættes endnu mere i relief, når vi tilføjer nogle af verdens højeste fragtrater,” siger Bo Eriksen.

Levering af én 40 fods container fra Ålborg til Nuuk koster ca.

58.000 kr. I 2021 modtog EMJ-Atcon 350 stk. af disse containere.

Bred håndværkeruddannelse efterlyses Byggebranchen i Grønland har igennem mange år haft udfordringer med tiltrækning af faglært arbejdskraft. Det, der efterspørges i Grønland, er medarbejdere, som kan lidt af hvert og ikke nødvendigvis er specialister på deres felt. ”Der er behov for uddannelser i retning af dem, de har på Island. Her er det sådan, at håndværkerne bliver oplært i at kunne udføre flere forskellige byggefaglige discipliner, så når vejret og årstiderne forhindrer udendørs arbejde, kan medarbejderne udføre andre håndværksmæssige opgaver indendørs”, siger Henrik Strand.

Desværre er det sådan i Grønland, at hvis man vil lære at lægge fliser i et badeværelse, må man gå i lære som murer, hvilket tager ca. fire år.

Men eftersom der stort set ikke uddannes faglærte murere i Grønland, er flere entreprenører begyndt at importere færdiglavede badeværelser til deres byggerier i stedet for selv at bygge dem op fra bunden. Det betyder både begrænsninger og tab af viden.

21

FAKTA Mange af EMJ-Atcon’s ansatte har været tilknyttet virksomheden i en menneskealder og når der er brug for ekstra hænder, synes det ikke at være et problem at skaffe kvalificerede medarbejdere med Grønlandserfaring og stor faglighed. Virksomheden har et umanerligt godt ry, særligt kendetegnende ved at behandle alle medarbejdere med respekt og møde dem i øjenhøjde. EMJ-Atcon har primært sit virke i hovedstaden Nuuk. Virksomheden har gennem mange år sat et betydeligt aftryk i bybilledet med flere markante byggerier. Virksomheden EMJ-Atcon blev skabt ved en fusion mellem entreprenørvirksomheden EMJ, der blev grundlagt i 1992 og ATCON, som kan dateres tilbage til starten af 1970’erne.

I øjeblikket er ordrebogen fyldt godt op med spændende igangværende byggerier med projekter som aktuelt omhandler 48 lejligheder i Qinngorput og 24 alsidige boliger i Nuussuaq, begge for Iserit A/S, samt et markant og spektakulært boligprojekt med 45 luksusboliger på den gamle gartnerigrund i Nuuk. Hertil er EMJ-Atcon også i gang med opførelsen af Ole´s varehus i Nuuk bymidte – et etagebyggeri på 10 etager, bestående af en kombination af lejligheder, erhvervslokaler samt P-kælder.

Læs mere på www.emj-atcon.gl

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Sejlture på fjordene bringer dig helt tæt på de imponerende isbjerge.

Foto: Sarah Woodall, ISG.

Borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede.

SYDGRØNLAND KOMMER TÆTTERE PÅ ALTING

Med byggeriet af lufthavnen i Qaqortoq (Julianehåb) samt lanceringen af den ny flyrute med Icelandair fra Island til Narsarsuaq, bliver det nemmere og hurtigere at komme til Sydgrønland – til gavn for både turisme, erhverv og private.

O Af Kåre Peitersen

mrådet i Kommune Kujalleq i Sydgrønland kaldes ikke uden grund for ‘Grønlands Have’.

Her er mildt klima og sommertemperaturer over 25 grader; der dyrkes masser af grøntsager, og fårene græsser i stort tal. Og så er der både seværdigheder og betagende natur at gå på opdagelse i. Det er med andre ord et sted,

FAKTA Innovation South Greenland A/S Innovation South Greenland A/S (ISG) er ejet af Kommune Kujalleq og er omdrejningspunktet for erhvervsliv, turismeudvikling og iværksætteri i Kommune Kujalleq.

Målsætningen For ISG er at skabe grobund for vækst og udvikling i hele Sydgrønland.

Kommune Kujalleq er Grønlands mindste kommune og opstod i januar 2009 efter en sammenlægning af de tidligere kommuner Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq.

Se mere på www.isg.gl, www.kujalleq.gl og www.visitsouthgreenland.com samt via @visit_southgreenland på Instagram, Facebook og YouTube.

det er værd at rejse til – men hidtil har det været lidt begrænset med flyvningerne til Sydgrønland.

Det ændres der dog på i den kommende tid, for den 4. juni genopretter og forlænger Icelandair sin eksisterende flyrute, så man hele resten af året flyver to gange om ugen direkte fra Reykjavík lufthavn (RKV) til Narsarsuaq på blot 2 timer og 45 minutter.

Det glæder bestyrelsesformand for Innovation South Greenland A/S (ISG), Hans-Peter Hansen: “Nu bliver det nemmere at komme til Sydgrønland – vi får en mere central placering, og det efterspørges af både erhvervslivet og turismen”.

ISG er et erhvervsudviklingsselskab med servicekontrakt for Kommune Kujalleq. Selskabet styrer omkring 30 projekter om året og er omdrejningspunktet for både erhvervsliv, iværksætteri og turismeudvikling i området. I forhold til turismedelen er man desuden udpeget som Destination Management Organisation (DMO) – dem er der én af i hver af de seks grønlandske regioner.

Ny lufthavn undervejs i Qaqortoq (Julianehåb) Kommune Kujalleqs borgmester, Stine Egede, ser frem til potentialet i den nye flyforbindelse: “Der er 2,3 mio. turister i Island hvert år, og med en flyrejse på blot et par timer hertil, kan man nemt besøge Sydgrønland. Jeg har tidligere set, hvor mange turister, der rejser fra Island til Kulusuk på Østkysten, og nu åbner mulighederne sig for os – vi skal blot være dygtige til at udnytte det ordentligt”.

Om få år bliver der endda endnu flere muligheder for at rejse med fly til Sydgrønland, for man er tæt på at gå i gang med byggeriet af en helt ny lufthavn i Qaqortoq (Julianehåb). 6,5 km nordøst for byen er det nemlig planen at opføre en 1.500 meter landingsbane med tilhørende passagerterminal, der geares til 100 ankommende og 100 afgående passagerer. Om alt går vel står den nye lufthavn færdig i 2025. “Vi havde håbet på en landingsbane på 1.800 meter, men det er trods alt bedre end de

Det grønlandske køkken er et besøg værd.

Foto: Sarah Woodall, ISG.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

første planer, der lød på blot 1.000 meter. Med de 1.500 meter kan der lande maskiner som Q400, der har en kapacitet på ca. 70 passagerer, så på sigt giver det muligheder for afgange til og fra både Island og Canada”, forklarer Hans-Peter Hansen.

Borgmester Stine Egede tror, det vil gavne både turismen og erhvervslivet i kommunen, og hun håber, der med tiden kan etableres helårsforbindelse til Sydgrønland – noget der er stærkt savnet i dag: “Forretningslivet vil få glæde af, at varer og reservedele ikke strander i fx København eller Søndre Strømfjord. I 2008 var det et stort slag, da vi mistede vores store S61-helikopter. Det gik hårdt ud over forretningerne her i kommunen, for de havde simpelthen svært ved at få varer hjem. I dag må vi stort set leve uden basale ting som friske blomster, aviser og magasiner. Det fortæller, hvor vigtigt det er med en fast forbindelse”.

Den nye lufthavn kan også få en positiv effekt på eksporten af lokalt producerede varer som lammekød og fisk, mener Hans-Peter Hansen.

Bæredygtig turisme ønskes Ud over de erhvervsmæssige fordele tegner kombinationen af ny lufthavn og nye flyruter også et lyst perspektiv for turismen i området. Sydgrønland har i de senere år brandet sig under sloganet ‘Explorers By Nature’ (#ExplorersByNature), og ISG har i tæt samarbejde med lokale turismeaktører formuleret 13 udviklingsmål for bæredygtig turisme for perioden 2021-2025.

Dem har kommunen nu vedtaget, så der er en klar strategi på området.

Stine Egede håber, at man med de nye flyforbindelser kan strække sæsonen ud, så der kan komme turister fra april til november: “Vi er isfri hele året, så der er masser af muligheder. Turisterne kender næsten kun Sydgrønland i sommermånederne, men her er fantastisk smukt både forår og efterår. Det er dog vigtigt at fastslå, at selv om vi gerne vil have turister, så går vi ikke efter masseturisme – det kan naturen ganske enkelt ikke bære. De små bygder kan heller ikke klare et for stort rykind, så det skal i det hele taget gøres bæredygtigt for hele området”.

Fra ISG’s side har man allerede investeret betydelige ressourcer i at fortælle om mulighederne for vinterturisme i området, bl.a. i en række videoer der kan ses på Youtube.

Savner mere hotelkapacitet Sommermånederne er dog også attraktive for turister, og Stine Egede er selv vokset op ved Julianahåbsfjordens turkisblå vand, hvor der ingen myg er, og hvor der kan blive op til 45 grader i

Vinterens nordlys trækker hvert år mange turister til.

Foto: Paul Zizka

solen om sommeren. Det gør destinationen til lidt af et paradis for alle med hang til natur, kultur og gastronomi: “Mange bliver overraskede over klimaet i Sydgrønland. Jeg dyrker selv 25 afgrøder i min køkkenhave, og det bedste jeg ved er, at gå ned til vandet og hente en havørred og grille den med lidt sprød salat og nyopgravede kartofler til”.

På sigt drømmer borgmesteren også om en direkte forbindelse

St. Johns i Newfoundland i Canada. På den måde vil man være i forbindelse med hele Nordamerika, hvilket kan give grobund for en helt ny form for turisme. Dén udvikling ser Hans-Peter Hansen også gerne, men ligesom Stine Egede mener han, at turismen skal udvikles bæredygtigt og i pagt med både natur og indbyggere: “Vi har brug for mere hotelkapacitet og måske flere spisesteder. Og så skal vi være gode til at tiltrække de turister, der gerne vil betale for de unikke oplevelser”, siger Hans-Peter Hansen. Han er dog ikke i tvivl om, at turisterne kan få fuld valuta for pengene ved at besøge Sydgrønland: “Det er et virkelig flot område, fx når man sejler i fjordene, hvor isbjergene spejler sig i vandet. Det er også et helt fantastisk område at vandre i, og om efteråret er der et helt fantastisk lys her. Og så er der jo Kujataa, der er udpeget som UNESCO World Heritage og byder på enestående spor af arktisk landbrug fra vikingetiden og det levende kulturlandskab som inuit fåreholdere dyrker i dag.

I ISG satser vi på adventureturisme og gastroturisme, ligesom vi godt kunne tænke os at satse mere på nichesegmenter som geologiturisme og arkæologiturisme, for mulighederne er der”.

FAKTA Narsarsuaq og UNESCO Narsarsuaq er et populært turistmål. Klimaet er mildt, og om sommeren kan der være op til 25 grader. Seværdighederne i området tæller bl.a. Erik den Rødes boplads med den første kristne kirke på det amerikanske kontinent i det nuværende Qassiarsuk, en del af UNESCO verdensarvsområdet. Fra Narsarsuaq kan man desuden sejle til et andet UNESCO delområdet, Igaliku, med ruinerne af nordboernes domkirke Gardar. Det er også populært at gå gennem Blomsterdalen til at se Indlandsisen eller tage på sejltur til isfjorden.

Der er gode muligheder for vandreture i Sydgrønland.

Foto: Nikolaj Krabbe

www.airgreenland.dk

Oplev Grønland Fra kun

1.995,one-way

Flyv til Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat med Fly ’n Sleep Fly ’n Sleep tager dig til eventyrlige Grønland med en overnatning i Kangerlussuaq fra kun 1.995,- DKK one-way.

Prisen inkluderer 20 kg baggage, mad og drikkelse på flyet.

Du skal dog selv tilkøbe overnatningen i Kangerlussuaq.

Fly ’n Sleep er en enkeltrejse, men du kan selvfølgelig også vælge at købe Fly ‘n Sleep begge veje.

Bestil din fly ’n sleep billet allerede nu på www.airgreenland.dk og start dit eventyr til Grønland.

Book i god tid, så du er sikker på at få plads.