Fremtidens sundhedssektor

ANNONCETILLÆG APRIL 2022

FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL HAR DE GODE INTENTIONER PÅ PLADS. MEN VI MANGLER AT FÅ LØSNINGERNE MED, OG DE LØSNINGER KAN KUN KOMME FRA DE PRIVATE LEVERANDØRER. Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science

Læs mere side 4

YAY FOR SUNDHEDSREFORMEN! OG SÅ ALLIGEVEL IKKE…

Camille Aulkær Andersen, partner, direktør og ansvarlig for bæredygtighed i Kompas Kommunikation ApS

Læs mere side 8

PANELDEBAT: KAN EN REFORM KURERE EN SYG SUNDHEDSSEKTOR? Læs mere side 10-11

APOPRO ONLINE APOTEK BRINGER APOTEKET HJEM TIL DIG Farmaceut og apoteker Tine Vestergaard

Læs mere side 18-19

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PÅ SKOVHUS HANDLER PSYKIATRI OM MEGET MERE END EN DIAGNOSE

På Danmarks største private psykiatriske hospital Skovhus Privathospital suppleres medicinering og terapeutiske samtaler med muligheden for en lang række andre behandlingstilbud, der samlet understøtter patientens trivsel og udvikling. Her er hele patienten som menneske i fokus – og ikke kun patientens diagnose.

H Af Peter Klar

ver psykiatrisk patient, der kommer til Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland, bringer sin helt egen sygdomshistorie med sig. Alligevel har patienterne på Danmarks største private psykiatriske hospital ofte én ting til fælles: De har været i kontakt med et eller

FAKTA Skovhus Privathospital er et psykiatrisk privathospital for børn, unge og voksne, som tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade. Skovhus Privathospital tilbyder et privat alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi og behandler både privatbetalende patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige. Skovhus Privathospital er gentagne gange blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Se mere på www.skovhusprivathospital.dk

flere offentlige psykiatritilbud, men har behov for en mere individuelt tilpasset behandling – og gerne hurtigt. På Skovhus Privathospital bliver den medicinske behandling kombineret med andre behandlingstilbud, tid, ro og fysiske rammer, der til sammen understøtter patientens behandling. Eller som psykolog på Skovhus, Betina Evald, formulerer det: ”Der er jo også et nervesystem, der skal beroliges. Mange patienter, der kommer til Skovhus Privathospital, har været i krise i lang tid. Derfor handler det meget om at skabe ro og tryghed. Det kan man gøre gennem samtaler og ophold på en afdeling, hvor der er færre patienter og dermed mere ro. Dertil kommer vores mange forskellige supplerende behandlingstilbud og muligheden for at nyde de naturskønne omgivelser.” Mærker effekten på sig selv Mens det på et offentligt sygehus med traditionel behandling er den psykiatriske udredning, den medicinske og terapeutiske behandling, der er i fokus, har Skovhus Privathospital den grundlæggende tilgang, at psykiatriske lidelser ofte også sætter sig som gener andre steder i kroppen. Og bare det at opleve, at andre tager sig af en, rører ved en og spørger, hvordan man har det, opmuntrer de fleste patienter. Derfor tilbyder Skovhus Privathospital de patienter, der er interesserede i det, perioder med forkælelse og afslapning som supplement til den almindelige psykiatriske behandling. De supplerende behandlingstilbud kan være massage, NADA-øreakupunktur, musikterapi, MediYoga, Access Bars kropsterapi, gåture og meget andet, som er lydhør over for og træner andre sider af patientens personlighed. Ikke kun patient, men et helt menneske På Skovhus Privathospital skal medarbejderne tage en systemisk og narrativ uddannelse. Mens det systemiske aspekt

”

Der er jo også et nervesystem, der skal beroliges. Mange patienter, der kommer til Skovhus Privathospital, har været i krise i lang tid. Derfor handler det meget om at skabe ro og tryghed. BETINA EVALD, PSYKOLOG SKOVHUS PRIVATHOSPITAL

har blik for, hvordan mennesker erkender, kommunikerer og handler i verden, har det narrative fokus på, at vi mennesker

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

skaber mening gennem de historier, vi fortæller til hinanden om de begivenheder, vi har været igennem i vores liv. ”På Skovhus er du altså ikke bare en patient. Du er først og fremmest et menneske, der har oplevet mange ting igennem dit liv, og lige nu har sygdommen fået overtaget. Vi oplever, at disse øvrige behandlingstilbud er meget brugbare for mange patienter, fordi de er så konkrete. Patienterne mærker effekten på sig selv med det samme, og det håb, som disse behagelige oplevelser giver patienten, har rigtig god effekt på resten af behandlingen,” siger Betina Evald, der udover at være psykolog også er MediYoga-terapeut på Skovhus. Falder til ro og føler sig set Effekten af de ekstra behandlinger forstærkes også af, at behandlingerne tilbydes ofte. ”Der er hver dag et tilbud, hvor vi arbejder med kroppen for at berolige nervesystemet. Det bidrager alt sammen til en sænkning af krise- og stressreaktionerne hos patienterne, der får en bedre holistisk effekt ud af den medicinske behandling og samtalerne. Når de kommer til os, er mange patienter nået til et punkt, hvor de har behov for et mere helhedsorienteret tilbud. De har oplevet, at de har brug for en anden tilgang eller mere intensiv behandling. Deres positive udbytte af vores supplerende behandlingstilbud, herunder samtaler med psykiater og psykolog, ændrer karakter, og patienten oplever således en større behandlingseffekt.” Ifølge Betina Evald må man ikke underkende betydningen af, at patienterne har tiltro til de øvrige behandlingstilbud. ”For nogle giver det slet ikke mening at prøve kropsterapi eller yoga, men for andre er det lige det, som taler ind til dem, og som gør, at de falder mere til ro og føler sig set i behandlingstilbuddet. Og det er hovedtanken bag at have så mange forskellige tilbud, som vi har på Skovhus.” Kort eller ingen ventetid På Skovhus Privathospital er der kort vej, fra man tager beslutningen om at søge hjælp, til man kommer i behandling. ”Det er min erfaring, at de patienter, der kommer til os, har behov for et behandlingstilbud ud over medicinering og samtaler, og det kan vi give dem med det samme,” siger Betina Evald.

NU FØLER BJARKE SIG IKKE LÆNGERE EFTERLADT PÅ PERRONEN Bjarke blev efter sin hustrus demens ramt af svær depression. Her fortæller han om at være indlagt i den offentlige psykiatri tre gange i konstant angst for udskrivning, før han fandt vej til Skovhus Privathospital og fik det bedre gennem samværet med medarbejdere og andre patienter. Hans fortsatte forbindelse til Skovhus gør ham for første gang tryg ved at være udskrevet. Da Bjarkes hustru fik konstateret Alzheimers og på mindre end et år gik fra at være mildt angrebet til svært dement, var det mere, end han kunne klare. ”Samtidig var der corona. Jeg og andre var bange for, at hun skulle dø. Hun smittede mig, og vi blev begge indlagt. Alt det kaos, der var, gjorde, at jeg fik angstanfald og en voldsom depression,” fortæller Bjarke, som i dag er 72 år. Han blev indlagt akut på det psykiatriske hospital i Ballerup, som han i alt var forbi tre gange, inden han kom til Skovhus Privathospital, som han selv fandt frem til. ”Hver gang jeg blev udskrevet fra Ballerup, var det lidt med følelsen af at være blevet smidt ud, for jeg følte mig slet ikke rask. Der gik ikke længe, så kom jeg tilbage igen – og blev igen udskrevet for tidligt. Jeg oplevede, at de offentlige psykiatriske tilbud ikke kan behandle folk i længere tid, men vil sende dem hjem hurtigst muligt. Jeg gik i en konstant angst for at blive sendt hjem og så at sige blive efterladt på perronen og se toget fortone sig i det fjerne. Efter noget tid, og da jeg jo ikke var selvmordstruet, blev man bare sendt hjem, er det mit indtryk. Jeg var også udsat for alt for mange læger, hvoraf en stor del var studerende. Det betød, at man skulle starte forfra med den samme personlige historie hver gang. Det var ikke nogen god oplevelse.” De stærke minder Efter udskrivelsen fra Ballerup blev Bjarke tilbudt ambulant behandling, men det magtede han ikke. ”Jeg kunne ikke være alene hjemme på grund af de stærke minder om min kone og boede derfor i noget tid hos familie og venner. Jeg var nødt til at finde ud af noget andet og fandt så med hjælp fra mine børn Skovhus Privathospital, hvor jeg var indlagt i ni uger. Jeg betalte selv for opholdet, idet jeg, efterhånden som jeg er blevet ældre, har lagt penge til side for at stå lidt mere frit, hvis jeg skulle blive alvorligt syg.” Hyggelige fællesrum Skovhus Privathospital var en helt anden verden. ”For det første ligger Skovhus utrolig smukt, og så er der en enorm stabilitet i personalet. Det er den samme læge, der følger dig, mens du er der, og de øvrige medarbejdere – fra psykiateren og psykologer til sygeplejersker, terapeuter og køkkenpersonale – får du også et tæt forhold til. Hele døgnet kan du komme i kontakt med nogen, der vil snakke med dig. Du får også helt automatisk et tættere forhold til de andre patienter, fordi aktiviteterne og de hyggelige fællesrum motiverer patienterne til at være sammen.” Hjælper hinanden Bjarke havde det så dårligt i den første tid på Skovhus, at han ikke rigtig kunne bruge de mange øvrige behandlingstilbud. ”Jeg valgte mindfulness, men vi ændrede det til en tur

”

Hele døgnet kan du komme i kontakt med nogen, der vil snakke med dig. Du får også helt automatisk et tættere forhold til de andre patienter, fordi aktiviteterne og de hyggelige fællesrum motiverer patienterne til at være sammen. BJARKE i skoven sammen med behandleren. Men mange havde stor glæde af de andre behandlinger. Det er jo forskelligt, hvad mennesker i den situation har brug for. For mig var det vigtigt at kunne tale med andre mennesker. Jeg kunne ikke bare være på mit værelse, men havde det bedre ved at tale med personalet og de andre patienter. På det offentlige psykiatriske hospital havde jeg ingen kontakt til de andre patienter. På Skovhus blev vi motiverede til at hjælpe hinanden,” siger Bjarke. En stor tryghed I dag er han stadig i kontakt med sine behandlere på Skovhus, og han giver ind i mellem en hånd med som frivillig over for indlagte og pårørende. ”Jeg er ikke 100 procent rask, for det bliver man jo ikke, når det er psykiske problemer. Jeg kan til enhver tid ringe til Skovhus og få en snak med psykiateren eller psykologen. Det giver mig en stor tryghed at vide, at jeg altid kan komme derhen igen. Jeg skal ikke først igennem en screening og ydmyge mig selv for at få lov at blive et sted, som, jeg føler, jeg har brug for. Men jeg er også bevidst om, at jeg er i den heldige situation, at jeg kan betale mig fra det, mens mennesker, der ikke har de midler, jeg har, kan stå i en meget vanskelig situation. Det er, som om psykisk sygdom er underprioriteret, selv om det er et voksende problem i samfundet. Systemet er ikke gearet til den langvarige behandling. Psykisk sygdom er ikke overstået på de 14 dage, det tager at komme sig efter en blindtarmsoperation. Det er jeg også selv blevet et eksempel på.”

Årsager i Bjarkes karriere gør, at vi har valgt at bruge et andet navn. Vi er bekendt med Bjarkes rigtige identitet. På Skovhus er det altid en mulighed at være anonym eller indskrive sig under et andet navn, uanset hvad grunden til det er.

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SUNDHEDSREFORM MANGLER LØSNINGER Regeringen ønsker med sit sundhedsudspil et mere sammenhængende sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og leverer behandling af høj kvalitet. Men de offentlig-private løsninger, der skal gøre de gode intentioner til virkelighed, er desværre ikke med i udspillet.

I

Af Peder Søgaard Pedersen, chef for DI Life Science

Private løsninger skal i spil Grundlæggende har vi et godt offentligt finansieret sundhedsvæsen i Danmark, som vi alle skal være glade for. Men al “indmaden” – medicin, medicinsk udstyr, digitale sundhedsløsninger – dvs. det som rent faktisk forebygger, diagnosticerer, behandler og rehabiliterer borgere og patienter, dét kommer fra life science- og sundhedsvirksomheder. Det er også disse løsninger, der står for hovedparten af effektiviseringsgevinsterne i sundhedsvæsenet og kvalitetsforbedringerne i patientbehandlingen. Set med DI’s øjne, skal forhandlingerne om sundhedsreformen derfor indeholde finansiering af innovation på udvalgte sygdomsområder, som der f.eks. er undervejs på fedmeområdet i Region Hoved-

staden. Her skal læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale og forskere samarbejde med life science-virksomheder om bedre forebyggelse, tidligere opsporing og diagnostik, bedre behandling, rehabilitering og ældrepleje. Også omkring det digitale offentlig-private samarbejde savner jeg ambitioner. Det offentlige sundhedsvæsen omfatter både sygehuse, lægepraksis og kommunerne, som står for forebyggelse og rehabilitering. Det er grundlæggende disse tre sektorer, som skal hænge bedre sammen, så borgerne oplever en ensartet og strømlinet proces. Men i dag døjer alle tre sektorer med forældede it-systemer, der har svært ved at tale sammen. Og det kræver en moderne digital infrastruktur, hvis de forskellige parter skal kunne tale sammen og få adgang til behandlingsrelevante sundhedsdata fra hinanden. DI anbefaler derfor at Folketinget afsætter betydelige midler til at modernisere den digitale infrastruktur på tværs af sygehuse, lægepraksis og kommuner, i forhandlingerne om sundhedsreformen. Mere digital nærhed i sundhed Danskerne er nogle af de mest digitaliseringsparate i hele verden. Det så vi ikke mindst under coronakrisen, hvor dansker-

ne tog f.eks. videokonsultationer og sundhedsapps til sig. Men de mange forskellige digitale sundhedsløsninger virker ikke, hvis de er en jungle, som mange borgere farer vild i. Det er i dag ikke muligt for danskerne at få et samlet overblik over alle deres sundhedsdata ét sted, ligesom det ikke er muligt for borgerne at uploade egne sundhedsdata fra sundhedsapps, wearables m.v. Der er heller ikke en offentlig akkreditering af sundhedsapps, så borgerne må selv finde rundt i forvirringen af mere eller mindre effektive sundhedsapps. Derfor bør både sundhedslov, servicelov og psykiatrilov få et eftersyn, så der bliver datadeling på tværs af sygehus, kommuner og lægepraksis. Så borgerne enkelt kan tilgå deres egne sundhedsdata og bruge de sundhedsdata, som de selv genererer, og sundhedspersonalet kan få adgang til dem. Alt sammen i samarbejde med private virksomheder. Det vil for alvor bringe sundhedsvæsenet tæt på den enkelte borger. Regeringens sundhedsudspil har de gode intentioner på plads. Men vi mangler at få løsningerne med. Og de løsninger kan kun komme fra de private leverandører.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Peter Klar, Michael Fahlgren, John Bo Northroup, Henrik Malmgreen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto DI Life Science

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

blevet til i samarbejde med vores

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

de kommende år må og skal det danske sundhedsvæsen blive både mere effektivt og levere bedre kvalitet i behandlingen af patienter. Sundhedsvæsenet kan ikke blive ved med “business as usual”. Der er ikke hænder eller penge nok til at håndtere det stigende antal patienter med kroniske sygdomme og ældre borgere, som har brug for både behandling og pleje. Vi er derfor nødt til at tænke nyt – sundhedsvæsen og industri – sammen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

MØD DIN PSYKOLOG – NEMT OG FLEKSIBELT ONLINE

”Hvad der KAN gøres digitalt, SKAL gøres digitalt,” lyder mottoet hos Aleris-Hamlet. Privathospitalet etablerede i 2021 ’Aleris Psykologhus’, hvor mere end 50 erfarne psykologer tilbyder psykologisk rådgivning og behandling online med mulighed for fysisk fremmøde, når det er nødvendigt.

D Af Peter Klar

et er ingen hemmelighed, at flere og flere danskere – unge såvel som gamle – er udfordret mentalt, og ventetiderne på hjælp er ofte lange. Behandlingen af mennesker med psykiske lidelser er et område, som gennem mange år har manglet fokus og prioritering, og der er brug for alle gode kræfter og for, at vi tør tænke ud af boksen. ”Sundhedsvæsenet er nødt til at tænke i nye baner. Vi skal være mere ambitiøse og implementere digitale løsninger, der henvender sig til generationer, som i forvejen er storforbrugere af digitale medier. Vi må spørge os selv, hvordan den teknologiske og digitale udvikling kan hjælpe os med at nå de ambitiøse mål, vi har i forhold til at styrke danskernes sundhed. Hos Aleris-Hamlet arbejder vi altid ud fra devisen: ”Hvad der KAN gøres digitalt, SKAL gøres digitalt”, siger direktør for privathospitalet Aleris-Hamlet, Michael Gram Kirkegaard. 50.000 konsultationer online i år Det gør sig også gældende, når det kommer til psykologydelser. Aleris-Hamlet etablerede i 2021 ’Aleris Psykologhus’, hvor mere end 50 erfarne psykologer tilbyder psykologisk rådgivning og behandling online med mulighed for fysisk fremmøde, når det er nødvendigt. ”Vores vision har været at udvikle det stærkeste, psykologfaglige tilbud til danskerne baseret på en digital platform, og med forventeligt 50.000 online konsultationer i år kan vi konstatere, at kunderne har taget rigtig godt imod tilbuddet. Dette skyldes ikke mindst, at det både er nemt, hurtigt og fleksibelt at komme i kontakt med en psykolog online, både på hverdage, i weekender og helligdage. Konsultationerne kan passes ind, så man kan få hjælp, når det passer ind i en travl hverdag, uanset hvor man befinder sig, og det appellerer til den travle dansker”, uddyber Michael Gram Kirkegaard. Psykologen kontaktes via app på smartphone, tablet eller via

”

Den lettere adgang til psykologbehandling betyder i praksis, at vi når ud til målgrupper, der ikke tidligere har været tilbøjelig til at søge psykologhjælp. MICHAEL GRAM KIRKEGAARD, DIREKTØR PRIVATHOSPITALET ALERIS-HAMLET PC, så kunden kan booke, ændre og aflyse aftaler uanset tid på døgnet. Kunden kan vælge et fasttrack eller bestille tid på normal vis. Vi når en ny målgruppe Den lettere adgang til psykologbehandling betyder i praksis, at vi når ud til målgrupper, der ikke tidligere har været tilbøjelig til at søge psykologhjælp. Online psykolog har nemlig vist sig at sænke barrieren væsentligt for at søge hjælp, særligt blandt mænd, som traditionelt er lidt tøvende med at tage dette skridt. Andelen af mænd, som søger psykologhjælp online hos Aleris-Hamlet er således 64%, hvilket er væsentligt højere end ved fysiske konsultationer, hvor mændene normalt kun udgør ca. 30%. ”Det er en meget positiv tendens, at mændene kommer ud af busken og søger hjælp tidligere. På den måde kan vi forebygge stress, depression eller andre psykiske problemer, inden en krise vokser sig større og får længerevarende konsekvenser for den enkelte,” siger Michael Gram Kirkegaard.

Online psykologi har store fordele Erfaringerne med online psykologhjælp har vist, at det er muligt at skabe samme nærvær, fortrolighed og terapeutiske effekt som i klinikken, og for mange føles det faktisk mere trygt at være i egne rammer under samtalen. Forskningen bakker op om dette, idet der er evidens for, at onlinebehandling er fuldt ud lige så effektivt som behandling med fremmøde. Der er dog visse problemstillinger, som ikke er egnet til onlinebehandling. Derfor tilbyder Aleris-Hamlet Psykologhus fremmøde-konsultationer, når det fagligt vurderes at være nødvendigt, eller kunden foretrækker fysisk fremmøde. ”Psykologisk rådgivning og behandling online giver stor mulighed for, at man som kunde kan blive henvist lige netop til den psykolog, som passer bedst til ens konkrete problemstilling, uanset hvor man bor i landet. Aleris-Hamlets Psykologhus tilbyder ud over de mere almindelige psykologiske problemstillinger også specialistkompetencer inden for fx børn, unge, misbrug, spiseforstyrrelser/BED, angst, stress, depression, traumer/PTSD, samt arbejdsrelaterede problemstillinger,” forklarer Michael Gram Kirkegaard. Et stærkt fagligt miljø Mange psykologer arbejder ofte i egen praksis, så målet med at etablere et decideret Psykologhus, hvor de tilknyttede psykologer har deres daglige gang, har været at skabe et helt unikt fagligt miljø og fællesskab, hvor der er fokus på faglig udvikling, supervision og daglig sparring med kollegerne, samt videreudvikling af den digitale behandlingsform. ”For at sikre de mest optimale forløb har psykologerne eksempelvis udviklet en fælles værktøjskasse, som giver kunden mulighed for at arbejde med sin problemstilling mellem konsultationerne. Det hele tager udgangspunkt i den enkeltes livsduelighed og giver redskaber til at handle og tage ansvar i eget liv,” slutter Michael Gram Kirkegaard.

Med forventeligt 50.000 konsultationer i år kan Aleris-Hamlet konstatere, at kunderne har taget rigtig godt imod tilbuddet om psykologisk rådgivning og behandling online.

FAKTA Aleris-Hamlet Hospitaler er en del af Aleriskoncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. I Danmark driver Aleris-Hamlet Hospitaler, som er landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted. Aleris-Hamlet i Danmark omsætter for ca. 900 mio. DKK og har ca. 1.200 medarbejdere. Se mere på www.aleris-hamlet.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EN ROBUST TABLET TIL SUNDHEDSSEKTOREN De ansatte i sundhedssektoren efterspørger en bærbar enhed, der kan klare lidt af hvert, og som kan hjælpe i arbejdet med den omfattende registrering af data og de høje krav til dokumentation.

H

Redaktion: John Bo Northroup

åndtering af data bliver en stadig mere integreret del af sundhedssektoren. Det gælder både inden for pleje og omsorg, hospitaler og almen praksis. Fælles er, at oplysninger om behandling og andre handlinger skal registreres, og det er mest effektivt at det sker på det tidspunkt, hvor handlingen finder sted, så man ikke glemmer dokumentation og undgår dobbeltarbejde. Registrering af data sker mange steder. Det kan være i hjemmeplejen, ved et genoptræningscenter eller på et hospital, hvor det sædvanlige skrivebord ikke er inde for rækkevidde. I denne type situationer giver en bærbar enhed som en tablet rigtig god mening. Og helst en tablet, som kan tåle lidt af hvert. En meget robust tablet Samsung leverer et bud på en løsning. Selskabet har udviklet

Samsungs Tab Active serie er såkaldte all-in one device, og det en såkaldt rugged-serie for både tablets og mobiler (Galaxy betyder, at enheden bl.a. har indbygget telefon. Hensigten er, Tab Active og Galaxy XCover), der er designet til at modstå at brugeren skal kunne udføre sit arbejde fra en tablet uden at slag og fald uden et ekstra cover eller panserglas. De er endda føle begrænsninger eller at gå på kompromis med noget. IP68-cerficerede og det betyder, at tablet eller mobiltelefon Filosofien bliver udtrykt ganske fint med Samsungs slogan er støvtætte og kan modstå vand i ned til halvandet meters #DoWhatYouCant, som handler om at overkomme barrierer dybde i 30 minutter. Produkterne kan også klare at stå udenog begrænsninger. Og i den praktiske hverdag handler det for selvom det regner og at ende i bruser, når en borger skal om, at elektronik skal unhjælpes. derstøtte sundhedsarbejEndelig er rugged-proderens fokus på at levere dukterne forsynet med en sundhed, uden at elekhelt speciel skærmteknotronikken forstyrrer eller logi, der gør, at brugeren løber med opmærksomhekan betjene skærmen med den. Derfor er driftssikkerhandsker. Desuden kan hed – bl.a. at der ikke skal tablet klare at blive sprittet ske hyppig udskiftning af af, hvilket kan være vigtigt Samsung Galaxy Tab Active Pro er en sikker skærm – af stor betydning. af corona- og sundhedsog robust tablet, der med IP68-klassificering er mæssige årsager. beskyttet mod både støv og vand. Tabletten kan med Samsung Dex tilsluttes en ekstern skærm for at få en PC-lignende oplevelse, og har et batteri, der kan klare 15 timers uafbrudt videoafspilning. Galaxy Tab Active Pro kan fungere som et mobilt kasseapparat, aflæse ID-kort og stregkoder, og kommer samtidig med en innovativ og vandafvisende S Pen. Samsung garanterer derudover fire års sikkerhedsopdateringer, to års markedstilgængelighed samt Knox Suite til it-administratorer.

GALAXY TAB ACTIVE PRO

Læs mere på www.samsung.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Konkret brug i Silkeborg kommune En af brugerne i den kommunale sundhedssektor er Anne-Katrine Karlsen, IT-supporter ved Sundhed og Omsorg i Silkeborg kommune. I Silkeborg kommune bliver Samsungs Galaxy Tab Active Pro tablet benyttet af både sygeplejersker, sosu-hjælpere og –assistenter, ufaglærte medarbejdere og af ledende personale. ”Tabletten går igennem mange hænder i løbet af en dag, og det er derfor vigtigt, at den kan tåle lidt af hvert. Tabletten skal gå i en cykelkurv, den skal kunne tåle vand og blive vasket. Den skal kort sagt være ganske robust,” siger Anne-Katrine Karlsen. Det gælder også hvis en ældre medborger på en plejecenter sidder med en tablet i hænderne, f.eks. for at se en film, at den kan tåle at blive tabt på gulvet, hvis den smutter ud af hænderne på grund af svage muskler. I Sundhed og Omsorg i Silkeborg kommune har Samsungs tablet været i brug i et års tid, og tilbagemeldingen fra brugerne er positive. ”Medarbejderne hæfter sig bl.a. ved, at tabletten er let og at skærmen kan betjenes uden at det er nødvendigt at tage handskerne af, hvilket er en stor lettelse i dagligdagen,” fortæller Anne-Katrine Karlsen. For Anne-Katrine Karlsen er det vigtigt, at medarbejderne bruger deres energi på borgerne, og ikke bliver distraheret eller belastet af tekniske udfordringer i forbindelse med de digitale hjælpemidler. ”Teknikken skal understøtte vores arbejde, og her har det også været en lettelse, at brugen er så relativ intuitiv, at det ikke har været nødvendigt at sende medarbejdere på kursus i brug af tabletten. Medarbejderne skal koncentrere sig om det faglige og ikke om udenomsværker,” understreger Anne-Katrine Karlsen. Når en tablet er særlig relevant for et område som den kommunale hjemme- og sundhedspleje så skyldes det, at kommunerne er forpligtet til at gøre en række lovpligtige registreringer i forbindelse med borgerbesøg og borgerkontakt. Medarbejderne skal samtidig kunne tilgå kommunens fagsystemer, og her er det uhyre praktisk, at alle noteringer kan ske på stedet via en mobil enhed som en tablet. Samtidig kan der

indsættes sim-kort i tabletten, så medarbejderen kan bruge enheden som telefon og til at sende SMS’er, hvis der ved et borgerbesøg er behov for kontakt til en leder eller kollega. Her spiller det også en rolle, at tabletten kan holde til en hel vagt for medarbejderen uden opladning. ”Batteriet vil naturligt nok på et tidspunkt begynde at blive lidt træt, og så er det meget belejligt, at vi selv kan skifte batteriet på tabletten, når tid er,” siger Anne-Katrine Karlsen. Vigtigt med sikkerhed på mobile enheder I takt med at stadig flere sundhedsmedarbejdere benytter mobile enheder, der enten selv indeholder eller er forbundet med mange forskellige typer data, stiger behovet for at øge sikkerheden – for hvad nu hvis en tablet bliver glemt eller stjålet, mens man er på farten? Løsningen er Samsung Knox; en proprietær sikkerheds- og administrationsramme, der er forudinstalleret på de fleste Samsung mobile enheder. Formålet er at give kunden en redskabskasse til at styre arbejdsenheder såsom telefoner eller tablets. Det er en stor fordel, at brugeren ikke selv skal ligge og rode med at få det installeret, da Knox allerede er præinstalleret på enheden. Sikkerhedsplatformen Knox er indbygget i Samsungs mobilenheder på chipniveau med en suite af løsninger, der bygger på platformen. Der er tale om et militærklassificeret sikkerhedsniveau, der anvendes af myndigheder over hele verden. Tidligere kunne antivirussoftware være en tilstrækkelig god beskyttelse. Det er desværre ikke længere tilfældet i takt med de stigende trusler, der hurtigt skifter form og kan snige sig forbi sikkerhedsfeatures med risiko for at kapre systemet indefra. Det er derfor, at Knox-forsvaret starter på hardwareniveau. Den giver en udvidet beskyttelse mod indtrængningsforsøg udefra. Skærm med høj lysstyrke Derudover er der en række features, som kan hjælpe brugeren til at overkomme begrænsninger og barrierer. F.eks. kommer Galaxy Tab Active Pro tabletten med en særlig pen til brug for anvendelse af skærm med en egenskab, der gør, at det føles som at skrive med en kuglepen på papir. Og netop skærmen

7

har en meget høj lysstyrke, hvilket er nyttigt når man er ude i skarpt sollys. Endelig er det med Samsungs DeX-system muligt at koble tablet til en ekstern skærm hvor som helst og derved opnå en pc-oplevelse. Det kan være nyttigt i forhold til en præsentation eller gennemgang, hvor flere personer har behov for at tilgå skærmen.

FAKTA Samsung Electronics er verdens største selskab inden for elektronik og IT med produkter som mobiltelefoner, fladskærmstv, monitorer, hårde hvidevarer, mikrobølgeovne og printere. Selskabet er grundlagt i 1969 og har hovedsæde i Seoul i Sydkorea. Samsung fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1980’erne og i 1990’erne ekspanderede virksomheden med markante produktudviklinger og blev for alvor et kendt varemærke. Det er almindelig anerkendt, at Samsung i dag er nummer et i verden på LCD-skærme og hukommelseschips, og selskabet er verdens største producent af mobile enheder. Læs mere på www.samsung.com

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Thomas Hartvig, Camille Aulkær Andersen og Bo Falsig er partnere i Kompas Kommunikation, der arbejder med strategisk, kreativ og digital kommunikation, primært inden for sundheds- og bæredygtighedsområdet. Læs mere på www.kompas.dk Foto: Lea Jessen

YAY FOR SUNDHEDSREFORMEN! OG SÅ ALLIGEVEL IKKE…

Den nyligt lancerede Sundhedsreform kommer vidt omkring. Ambitionerne er der til overflod. Men handlingsanvisningerne står langt fra mål med dem, og partnerskaber nævnes aldrig som løsning. Og så har der sneget sig et bemærkelsesværdigt ord ind: ”Bæredygtigt”.

D

Af Camille Aulkær Andersen, partner, direktør og ansvarlig for bæredygtighed i Kompas Kommunikation ApS. et er svært at være uenig, når Regeringen med den nye Sundhedsreform både vil forebygge, styrke kvaliteten og give mere tid til patienterne. Dykker man dybere i reformen, vil den opmærksomme læser se, at Regeringen også vil ’arbejde for et bæredygtigt sundhedsvæsen’. Afsnittet omhandler godt nok kun den del af bæredygtighed, der drejer sig om klimaet, og på den ene side, der er ofret på emnet, bliver læseren ikke stort klogere på, hvad man konkret har tænkt sig at gøre på klimaområdet. Det er ærgerligt.

FAKTA Strategisk, kreativt og digitalt. Kompas Kommunikation er betroede rådgivere for nogle af de største danske og internationale virksomheder. Det har de været i over 17 år. Kompas-huset tæller 25 dygtige medarbejdere, som også har det med at blive hængende. Fordi der er rart at være. Verden ændrer sig konstant, så det gør Kompas Kommunkation også. Kompas startede som et traditionelt PR-bureau, men i dag er de et kommunikationsbureau. Læs mere på www.kompas.dk

Alt skal løses – men hvordan? Men, arbejder man med sundhed, bæredygtighed og kommunikation – ofte i skøn forening – så slår det én, at reformen faktisk er en ret omfattende opremsning af social og sundhedsmæssig bæredygtighed (iblandet en alt for lille snak om klima). Den kommer både rundt om: • Øget forebyggelse • Mindre ulighed i sundhed • Kamp mod antibiotikaresistens • Styrket indsats for mental sundhed • Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen • Styrket indsats for kroniske sygdomme • Nye sundhedsklynger • Bedre akuthjælp • Bedre kvalitetsudvikling gennem data • Flere digitale løsninger til patienter • Kortere ventetider og mere tid til patienterne • Lavere sygefravær hos sundhedspersonale • Kompetenceudvikling hos sundhedspersonalet • Robusthed i pandemiberedskabet Det er voldsomt mange udfordringer og reelle problematikker, der – hvis de ikke løses inden for få år – kan gøre både vores og fremtidige generationers chancer for at leve et sundt liv (eller bare leve i det hele taget) markant dårligere. Se bare på, hvad der skete, da verden havde glemt vigtigheden af at være rustet til en flerårig pandemi… Men måske er det også lidt useriøst, at man forsøger at behandle alt dette i én lille reform? Samarbejde ignoreres Man kunne have ønsket sig, at hver (udvalgt) problematik var fulgt op af konkrete planer for handling – udarbejdet sammen med dem, der ved mest om emnet. Man kan undre sig over, at stigende overvægt i DK glimrer ved sit fravær. Og man kunne også have ønsket sig, at skribenterne bag reformen havde ordentlig indsigt i, hvad bæredygtighed egentlig rummer, og

at en klimaindsats på sundhedsområdet på ingen måde kan belyses på én side. Især manglen på konkrete handlingsforslag ærgrer. Og et af de potentielt mest effektive værktøjer – offentlig-privat samarbejde – nævnes ikke med ét ord. Til trods for, at det netop er et af de primære satsningsområder i Folketingets Life Science Strategi. DET er trist. For hvis vi skal fixe alle de problemer, som listes op (og helst også dem, der ikke gør), kommer det til at koste. Det kommer til at koste ressourcer, massiv erfaring fra og adgang til den virkelige verden; patienterne, og en enorm samarbejdsvilje fra alle parter. Vi skal stå sammen for at få mere sundhed Og det er præcis dét mix, offentlig-private samarbejder kan, når det lykkes at stable dem på benene. Hvilket heldigvis sker, bare ikke så tit, som man kunne ønske sig. Og desværre hører vi heller ikke ret ofte om dem. For af frygt for at gentage fortidens synder, hvor nogle læger har været købt af industrien, har vi polstret os med så rigide regler, at det i praksis er uhyggeligt svært at etablere offentlig-private samarbejder. Og hvor især den offentlige part vægrer sig ved at tage initiativ til samarbejde af frygt for at komme i klemme eller blive fordømt i egne rækker. Så – hvis vi, som Regeringen ønsker det, skal opnå et ’bæredygtigt sundhedsvæsen’, så skal vi ikke bare se at komme i sving med konkrete handlinger på samtlige udfordringer – vi skal også acceptere og anerkende, at en stor del af dem må og skal løses via gennemsigtige, ordentlige og fornuftigt(!) regulerede samarbejder til gavn for begge parter – og især til gavn for patienterne. Og både under og efter skal vi kommunikere ærligt om det; hvad det kræver, hvorfor vi gør det, hvem der bidrager med hvad, hvad patienterne vinder ved det – og hvad vi i øvrigt alle sammen får ud af det. Kun ved at stå sammen og gå forrest med de gode eksempler på samarbejder, får vi mere sundhed for pengene.

B2B@samsung.dk Vi står klar til at hjælpe med at finde den rette løsning for dig og dine medarbejdere

Se mere på: www.samsung.com/dk/business

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Background vector created by rawpixel.com - www.freepik.com</a>

10

PANELDEBAT:

KAN EN REFORM KURERE EN SYG SUNDHEDSSEKTOR?

Regeringen er klar med et udspil til en ny sundhedsreform. Ambitionerne er store, lige som ordene er mange og fine. Men er det en opgave, den offentlige sektor kan klare alene, eller skal der hentes hjælp ind fra sidelinjen - fra den private sektor…?

D

Af Henrik Malmgreen

a statsminister Mette Frederiksen (S) fik overdraget nøglerne til Statsministerieret, sagde hun, at det offentlige og private ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Kloge ord, for i Danmark er vi - sammenlignet med mange andre lande - ret gode til samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Det er der mange eksempler på inden for blandt andet uddannelse og forskning. Men hvad med sundhedssektoren? I den nyligt lancerede Sundhedsreform fra Sundhedsministeriet skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at ”I Danmark tager vi ansvar for hinanden. Det gør vi gennem et fælles sundhedsvæsen for alle. For sundhed er en forudsætning for, at vi kan leve det liv, vi ønsker”. Men velfærdssam-

fundet er under pres, og sparerunde efter sparerunde rammer sundhedssystemet. Arbejdsmæssigt er læger, sygeplejersker, jordmødre og SOSU’er tvunget i knæ. Der skal laves mere for de samme penge med færre hænder på kortere tid. En af ambitionerne i den nye sundhedsreform er bedre forebyggelse, bedre folkesundhed og mere tid til den enkelte patient. Hvordan kan det lade sig gøre, når sundhedssektoren oplever en sand medarbejderflugt? I sundhedsreformen står der også, at ”En større andel af de uddannede sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere og jordemødre skal blive i faget og i det offentlige sundhedsvæsen. En større andel af de uddannede sygeplejersker, socialog sundhedsmedarbejdere og jordemødre skal arbejde fuldtid i det offentlige sundhedsvæsen”. Så hvordan hænger det lige sammen?

Hvad er vejen frem? Samtidig bor ikke mindre end 600.000 danskere i et såkaldt lægedækningstruet område, psykiatrien skriger på en markant opgradering, mens alt for mange patienter - også i somatikken - genindlægges alt for hurtigt efter udskrivelse. Hvis vi virkelig skal opnå en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, hvad er så vejen frem? Er større bevillinger og politiske ambitioner nok? Mulighederne i et offentlig-privat samarbejde er nemlig ikke nævnt med ét eneste ord i regeringens udspil til en sundhedsreform.

Hvad synes I - hvordan får vi bedst muligt implementeret regeringens sundhedsudspil med henblik på at styrke offentlig/private samarbejde?

IKKE UDEN ET STÆRKT OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE I lang tid har vi ventet på regeringens udspil til en sundhedsreform, men i marts fik vi endelig udkastet i hånden. Forhandlingerne er lige på tærsklen til at gå i gang, og de store spørgsmål er nu: Løser udspillet de problemer, alle er enige om skal løses? Er det ambitiøst og bredt nok? Og er det overhovedet realistisk, at det kan gennemføres, som det står nu i udspillet?

Jesper Danneris Luthman, Head of Healthcare og Public Affairs Director, Rud Pedersen Danmark.

I årevis har sundhedsvæsenet set ind i mere centralisering og stigende mangel på sundhedspersonale med et stadigt voksende antal kronisk syge patienter. Særligt gruppen af ældre er hårdt ramt af kroniske sygdomme. Det er alvorlige udfordringer, der betyder, at sundhedsvæsenet ikke bare kan levere mere af det samme. Der er et reelt behov for en reform, som netop fremtidssikrer sundhedsvæsnet med blandt andet flere ældre, kronikere og mangel på sundhedspersonale. Her kan den private sundhedsindustri være med til at bringe konkrete løs-

ninger på bordet, som har et langsigtet potentiale på de udfordringer, sundhedsvæsnet står over for. Et nyt fokus på forebyggelse kræver for eksempel nye behandlingsmetoder og teknologier, der kan forbedre forebyggelsesindsatsen og ændre mulighederne for den enkelte patients behandling. Det store fokus på sundhedsdata i reformudspillet er kærkomment, fordi data skaber et solidt fundament for innovative løsninger, der virker. Hvis data kommer mere i spil, kan den stærke danske life science sektor bidrage til, at en reform kommer i mål med sine ambitioner. Og her er det vigtigt at få ryddet uhensigtsmæssige regler ad vejen, der forhindrer dataindsamling på tværs af sygehuse, praksis og kommune. Fremtidens sundhedsvæsen skal have alle i arbejdstøjet. Men det kræver, at de private bydes indenfor og får mulighed for at udvikle de løsninger, som matcher behovene i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

VI SKAL VÆK FRA ET OS OG DEM Folketingets Life Science Strategi blæste offentlig-private samarbejder stort op. Men nu nævner Sundhedsreformen dem ikke med ét ord. Det er skørt, for er der nogle, der kunne have gavn af at samarbejde, så er det en industri med overskud og visioner – og et offentligt sundhedsvæsen i knæ.

Camille Aulkær Andersen, partner og direktør i Kompas Kommunikation

Så hvorfor er det så svært at få styrket offentlig-privat samarbejde i Danmark? Fordi vi pisker os selv med fortidens synder; hvor læger har været i lommen på industrien. Og de grimme minder resulterer i kollektiv afstraffelse, som ikke er fair eller frugtbar. Det betyder, at samarbejder kan være uhyggeligt svære at etablere. Fordi den offentlige part er på vagt, men også fordi vi har polstret os med så rigide regler, at de spænder ben for gode intentioner. Jeg har set utallige eksempler på, at to parter så åbenlyse for-

dele i at samarbejde, men måtte opgive, fordi regler gjorde det for bøvlet eller ligefrem forhindrede det. Og hvis det lykkes, vægrer begge parter sig ved at kommunikere det. Man skulle nødigt tro, at nogle var købt. Derfor ses så få gode eksempler, og derfor forbliver forbilledlige samarbejder ofte en hemmelighed. Som med bæredygtighed (som samarbejder også er), er omverdenen for fokuseret på at slå ned på synderne fremfor at fremhæve dem, der finder gode løsninger. En forudsætning for mere offentligt-privat samarbejde er, at vi formulerer fornuftige og gennemsigtige regler (og ja, der SKAL være regler), og at vi kommunikerer de gode samarbejder. Vi skal væk fra et os og dem.

VORES SKRANTENDE SUNDHEDSVÆSEN KURERES MED NYTÆNKNING OG DIGITALE LØSNINGER

Thomas Koefoed, Partner og direktør i Netcompany med ansvar for sundheds-it

Regeringens sundhedsreform lægger med mange gode tiltag op til en transformation af sundhedsvæsenet. Men skal vi kurere vores sundhedsvæsen, er det ikke nok med sympatiske visioner. Vi skal handle. Covid-19 har nu for alvor sluppet sit greb i os, og som samfund står vi tilbage med en række værdifulde erfaringer, som vi må og skal bruge til at udvikle Danmark. Blandt andet står det lysende klart, at private virksomheder med meget kort varsel kan træde til, når de mest kritiske samfundsudfordringer skal løses. Det så vi eksempelvis med Corona-passet, der blev udviklet på bare syv uger. Her gik det private og offentlige Danmark sammen om en løsning, der blev afgørende for, at samfundet kunne åbnes. Med den erfaring i baggagen bør det offentlige og private

ikke kun arbejde tæt sammen om innovative digitale løsninger i krisetider: Sundhedssektoren har i dén grad brug for, at vi fortsætter. Her vil nye digitale løsninger, udviklet i samarbejde mellem sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv, kunne sikre den transformation, sundhedsreformen beskriver – bl.a. ved at muliggøre hjemmeindlæggelser eller lette administrative opgaver, så der frigøres hænder til patienterne. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat nytænker og udvikler vores digitale løsninger, ligesom vi må tage de løsninger i brug, der allerede ligger klar. Lad os styrke det offentlige-private samarbejde, så vi kan skabe reel langsigtet forandring i sundhedsvæsnet til gavn for os alle.

KÆMPE POTENTIALE, HVIS VI TØR UDNYTTE DEN PRIVATE INNOVATIONSKRAFT

Katrina Feilberg, markedschef, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

En sundhedsreform skal først og fremmest løse de mange udfordringer, vi står overfor med flere ældre, flere kronikere, flere multisyge og færre til at behandle dem. En af vejene til at løse udfordringerne, går netop igennem offentlig-privat samarbejde. I Dansk Erhverv løfter mange af vores medlemmer allerede et stort ansvar mange steder i sundhedsvæsenet. De driver hospitaler, udvikler innovativ medicin, kører ambulancer, producerer medicinsk udstyr, leverer telemedicinske ydelser, driver lægehuse og opfinder nye sundhedsteknologiske løsninger og meget mere. Alt sammen til gavn for danske patienter. Men der et kæmpe potentiale, hvis vi tør udnytte den innovationskraft, der er hos de private, endnu mere og lade dem tænke med helt ind i både udviklingsfasen

og opgaveløsningen. Et eksempel kunne være omkring de nye nærhospitaler, i den præhospitale indsats eller i den kommende kronikerindsats. For der er behov for at tænke nyt. F.eks. rummer nærhospitalerne potentiale til at være laboratorier for fremtidigt offentligt-privat samarbejde. Et sted hvor man afprøver nye samarbejdsmodeller og inddrager de private kapaciteter på nye måder. Det kunne være gennem nye teknologiske afprøvninger, som f.eks. brug af kunstig intelligens til tidlig opsporing af f.eks. hjertepatienter for at forebygge indlæggelser, eller nye tiltag til tidlig opsporing af kronikere og hjemmemonitorering af kronikere, og hvor et udsving ville udløse et besøg af f.eks. en ambulanceredder, der på stedet vil kunne stabilisere patienten.

11

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SUNDHEDSUDFORDRINGEN ER OGSÅ ET POTENTIALE – DET SKAL VI INDFRI

Regeringens udspil til sundhedsreform rummer mange positive elementer, som adresserer nogle af de store udfordringer, som vi står overfor med flere ældre, flere kronikere, flere multisyge og færre til at behandle dem. Når det så er sagt, så står vi også overfor udfor­dringer så store, at det er helt afgørende, at vi tør tænke afgørende nyt og accelerere nye må­der at både samarbejde og innovere på i sund­hedsvæsenet.

N

Af Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef i Dansk Erhverv ye samarbejdsmodeller er nødvendige, hvis vi skal kunne tilbyde danskerne en behandling i ver­densklasse også i årene fremover. Heldigvis har coronakrisen netop vist, at vi godt kan accelerere en udvikling og nye samarbejdsmodeller mellem bl.a. offent­lig og private aktører ”over-night”, hvis vi vil. Potentialet er der. Tænk bare, hvordan private aktører stod klar til at bidrage med coronatest, vaccinationer, udvikling af nye apps, produktion af håndsprit etc. samt modtage patienter fra offentlige sygehuse, der hvor ventetiderne steg. Sundhedsreformens mange forslag rummer altså nogle potentialer for samarbejde. Lad os starte i det nære. Nærhospitalerne Nærhospitalerne skal sikre, at flere borgere skal modtage en indsats tæt på og i eget hjem, og at adgangen til sygehusbehandling skal være bedre og mere fleksibel gennem virtuelle løsninger. Her vil det være oplagt at anvende nærhospitalerne som et sted, hvor man afprøver nye samarbejdsmodeller og inddrager de private kapaciteter på nye måder og lader dem tænke med fra start i opgaveløsningen. Det kunne være gennem nye teknologiske afprøvninger, som f.eks. brug af kunstig intelligens til tidlig opsporing af f.eks. hjertepatienter for at forebygge indlæggelser. Det kunne også være nye tiltag til tidlig opsporing af kroniske sygdomme og hjemmemonitorering af kronikere, eller når der skal foretages ambulant udredning og medicinsk behandling. Derudover er det også oplagt at tænke det præhospitale meget mere ind i den nære og akutte indsats. Den præhospitale indsats kan udnyttes til at supportere løbende monitorering af risikopatienter i eget hjem, og i fald der er udsving på vitale parametre hos borgeren, vil man kunne fange det, så reddere vil kunne

diagnosticere og behandle udfordringerne i eget hjem, inden det bliver til en ambulancekørsel og akutindlæggelse. Det er en løsning, der både skaber tryghed og nærhed for patienten ved at blive i eget hjem, men det er også en løsning, der nedbringer antallet af dyre indlæggelser. En kronikerindsats i verdensklasse Potentialet er også stort på kronikerområdet. Antallet af danskere med kroniske sygdomme er højt. Ifølge Sundhedsstyrelsen går 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Ser vi alene på diabetes, så viser et studie fra 2015 foretaget af Institute of Applies Economics and Health Research og Syddansk Universitet, at produktionstabet i samfundet på grund af diabetes er cirka 13,2 milliarder kroner om året. Samtidig anslås det, at antallet af folk med diabetes vokser med mere end 150.000 frem mod 2030. Derfor er det også positivt, at regeringen har fokus på kronikere i udspillet. Det er helt afgørende at forbedre forebyggelsen og behandlingen af kroniske sygdomme. Der er behov for en national kronikerplan, der tager bedre hånd om både forebyggelse og den tidlige indsats, så langt flere danskere helt undgår at skulle diagnosticeres med en kronisk sygdom. Men som også forbedrer og udvikler den behandling, som patienterne mødes med i dag. Desværre er der i dag alt for stor forskel på de indsatser og den kvalitet, kommunerne tilbyder kronikere, og borgerne kender sjældent deres muligheder. Behandlingen og forebyggelsen af kroniske sygdomme skal derfor styrkes og ensrettes, så alle patienter modtager en indsats af høj kvalitet lige gyldigt hvor de bor. Derfor er det også afgørende, at der indføres nationale kvalitetsstandarder for den kommunale indsats, der skal sikre, at der sættes ind med en tidlig og håndholdt indsats, når danske

patienter er i risiko for at få en kronisk sygdom. Det skal ikke være ens postnummer, der afgør, om man får den rette hjælp. En national kronikerplan bør ligeledes følges op med flere rettigheder og pakkeforløb. Mennesker med kroniske sygdomme skal have samme typer rettigheder, som vi kender fra andre sygdomsområder. For at sikre et sammenhængende patientforløb skal der f.eks. indføres ret til en individuel behandlingsplan, der samler og strukturerer kronikerens forebyggelse, behandling og rehabilitering. Ikke mindst skal vi udvikle de digitale muligheder langt bedre, end vi gør i dag. Det gælder både hjemmemonitorering og telemedicin, og i særdeleshed skal vi udnytte sundhedsdata meget bedre - ikke mindst i forebyggelsen og tidlig opsporing af kronisk sygdom. Der findes bred evidens for, at digitale løsninger kan bruges til at opspore, forebygge og behandle f.eks. psykiske lidelser. Samtidig arbejder danske virksomheder med at udvikle digitale løsninger, der kan behandle kroniske lidelser. Derfor skal det danske sundhedsvæsen være bedre til at understøtte løsninger som dette til gavn for både innovative danske virksomheder og ikke mindst danske patienter. Danmark har en unik styrkeposition inden for sundhedsdata, og det skal vi gøre brug af i forbedringen af indsatsen mod kronisk sygdom. Det gælder bl.a. arbejdet med patienternes egne indsamlede data kombineret med eksempelvis data fra almen praksis. For med hjælp fra data og kunstig intelligens kan vi sikre tidligere opsporing af kroniske sygdomme, hvilket er helt afgørende for både den enkelte og for samfundet. Der er ingen tvivl om, at regeringens oplæg er på rette vej. Men der er et langt større sundhedspotentiale end det, regeringen lægger op til. Vi skal udnytte den sundhedsfaglige styrkeposition, vi besidder i Danmark, til gavn for både patienter, virksomheder og personale.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VERDENS DEMOGRAFI ÆNDRER SIG HURTIGT • Befolkningen ældes hurtigt, fødselsraterne falder hurtigere - I 2050 vil 20 % af verdens befolkning være 65+ (dobbelt så mange som i dag). • Betydelig mangel på plejepersonale forholdet mellem plejere pr. borger vil falde fra 7 til 3. • Dramatisk stigning i mennesker med langvarig sygdom - mere end 150 millioner mennesker vil lide af demens i 2050 (3 gange så mange som i dag). Kilder: UN World Population Prospects, Destatis

BEDRE LIVSKVALITET NU FOR ÆLDRE I PLEJE OG PLEJEPERSONALET Mere kapacitet i sundheds-/ældresektoren betyder ikke nødvendigvis ansættelse af flere medarbejdere. Uden at overbelaste personalet yderligere, kan man nu komme rigtigt langt med den rette software og til en brøkdel af den pris konventionelle løsninger koster.

”

Af Michael Fahlgren

Plejesektoren er et af det danske samfunds og velfærdsstatens fundamenter. Med en fordobling i antallet af borgere over 65 inden for de kommende 20 år, og et drastisk fald i antallet af borgere under 30 år, ændres økonomien drastisk og det bliver ikke muligt at skaffe plejere nok til en befolkning, der bliver ældre”, indleder adm. direktør Peer Bentzen, Nemlia ApS. En nordisk virksomhed, der udvikler og markedsfører en app-baseret løsning til håndtering af plejekrævende patienter i ældresektoren – en løsning, der samtidig øger medarbejdernes muligheder for at skabe mere tid til omsorg og minimerer tiden brugt på rutinetjek. Dette gør det muligt at fokusere på de mest plejekrævende borgere præcist på de tidspunkter, hvor de har behov for hjælp. Mangel på pleje kan afhjælpes I Danmark mangler plejesektoren tusindvis af medarbejdere i dag, og det bliver ikke bedre i fremtiden. Løsningen på denne enorme udfordring handler ikke alene om ansættelse af flere plejere men om at give branchen mere tid til det essentielle. ”I dag er der eksempelvis 50 millioner demente mennesker på verdensplan, og 150 millioner om 25 år. Det kommer på verdensplan til at koste samfundene 1,2 trillioner (1,2 milliard milliarder) USD i form af øgede omkostninger til pleje, tab af skatteindtægt, lavere produktivitet m.m. Hos Nemlia vil vi give vore ældre medborgere en bedre livskvalitet, på den måde at plejerne skal have mere tid til at give pleje, og stress skal fjernes fra deres arbejdsmiljø. Vi fokuserer på at gøre det at være plejer attraktivt og tiltrækkende, så man får lyst til at påtage sig jobbet og med glæde forbliver i det”, uddyber Peer Bentzen. Plejepersonale uden stress Nemlias system bygger på software as a service (SaaS), der

installeres på en smartphone, som plejeren har med sig i lommen. Selve appen kan uhyre nemt tilpasses den enkelte plejers (på et plejehjem eller i hjemmeplejen) aktuelle behov, patienter og samarbejdet med de øvrige kollegaer. Det indebærer at hver enkelt plejer typisk får 20-30 % mere tid frigivet. Ikke fordi de løber hurtigere, men fordi de kun skal ’løbe’ til det, det hele handler om, - den essentielle pleje og omsorg. ”Der kræves hverken IT-afdeling eller superbrugere, og de fleste er oppe at køre i løbet af 10-15 minutter. Især nyder nat-

”

Med den nye teknologi har jeg nu mere tid til at bruge min faglige viden til at yde omsorg, trøst og kærlighed PLEJEHJEMSASSISTENT

tevagter virkelig godt af vores system, idet nattevagten øjeblikkeligt bliver informeret, hvis en beboer står ud af sengen eller falder ud af den. Tidligere blev de først klar over sådan en situation, når de udførte deres rutinetjek – nu får de det at vide øjeblikkeligt og kan reagere med det samme. Dette gør medarbejdernes arbejde mindre stresset, og når stressen forsvinder, har vi set eksempler på, at medarbejderfastholdelsen stiger markant. Fordi medarbejderne bliver glade for arbejdet

og deres bekymringer for de ældre forsvinder”, pointerer Peer Bentzen. 1 million brugere på den korte bane Nemlia blev etableret i sin nuværende form i 2020 på Færøerne, hvor virksomheden markedsmæssigt i dag arbejder sammen med hovedparten af plejehjem og hjemmeplejen. Aktuelt har Nemlia udvidet sine markedsaktiviteter til også at omfatte Tyskland, Storbritannien og Danmark. ”Målet er at vi om 3 år hjælper 1,5 million brugere”, fastslår Peer Bentzen afslutningsvis.

FAKTA

DE VARME HÆNDER RÆKKER LÆNGERE Den øgede indsigt giver personalet mere tid til at yde den pleje, der er nødvendig for, at den enkelte føler sig tryg og trives. Mindre bekymring over, hvad der kunne ske i værelset ved siden af og mere tid til at opbygge stærkere relationer. Læs mere på www.nemlia.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

DET KRÆVER MERE END GODE INTENTIONER AT LØSE SUNDHEDSVÆSNETS UDFORDRINGER Mange gode takter, men også knaster. Det mener Rud Pedersen Public Affairs og Novo Nordisk om regeringens udspil til en ny sundhedsreform, som regeringen og flere af Folketingets partier i skrivende stund forsøger at forhandle på plads.

R

Af Michael Fahlgren

egeringens forslag til en national kvalitetsplan er både rigtigt og vigtigt, betoner Rud Pedersen Public Affairs og Novo Nordisk. Men regeringens udspil til en sundhedsreform mangler også klare forpligtende mål og en gennemtænkt plan for det kraftigt stigende antal kronisk syge patienter, lyder det. Noget af det, der bekymrer Jesper Danneris Luthman, Head of Healthcare hos Rud Pedersen Public Affairs, er, om regeringens udspil til en sundhedsreform er ambitiøst nok i forhold til de store udfordringer, vi som samfund kigger ind i. ”Hvis der både skal flyttes i tusindvis af patienter fra sygehusene ud i kommunerne, og der samtidig kommer en voldsom vækst i patienter med kroniske og alderdomsrelaterede sygdomme, er

”

Hvis der både skal flyttes i tusindvis af patienter fra sygehusene ud i kommunerne, og der samtidig kommer en voldsom vækst i patienter med kroniske og alderdomsrelaterede sygdomme, er spørgsmålet, om udspillet tager hånd om alle disse mennesker. JESPER DANNERIS LUTHMAN, HEAD OF HEALTHCARE HOS RUD PEDERSEN PUBLIC AFFAIRS

spørgsmålet, om udspillet tager hånd om alle disse mennesker. Det har jeg lidt svært ved at se, at det gør,” konstaterer Jesper Danneris Luthman. Ny sundhedsreform må ikke overse offentligt-privat samarbejde Når mange kronikere fremover i højere grad skal have tilbud i landets kommuner, og ikke (kun) skal behandles på sygehusene, hvordan sikrer vi så ensartet kvalitet og tilbud? Hvad oplægget til en national kvalitetsplan for sundhedsvæsenet i kommunerne kommer til at betyde i praksis, ved vi endnu ikke. Selvom der er præsenteret forpligtende og formaliserede ‘sundhedsklynger’ omkring hvert af landets 21 akuthospitaler, så mangler funktionsbeskrivelserne i regeringens udspil til sundhedsreformen. Ligesom det stort set kun er med udgangspunkt i offentlige aktører. ”Mange steder i sygehusvæsenet foregår der i dag omfattende samarbejder, ikke mindst med private aktører - og når problemerne er så store, som de er, hvorfor inddrager man så ikke alle dem, der har en interesse i vores sundhed? Jeg savner et meget stærkere offentligt-privat ben i udspillet,” betoner Jesper Danneris Luthman. Gode intentioner gør det ikke alene – struktur udbedes I udspillet til sundhedsreformen er der et fokus på især kronikere. Men en ting er at beskrive en ambition – en anden er at sikre stærke, sømløse og sammenhænge patientforløb, hvor den ene hånd ved, hvordan den næste tager over. Der udestår en del arbejde for at sikre det i udspillet, mener Jesper Danneris Luthman. ”Jeg mener, at der dels mangler en grundig plan for, hvordan især kronikerne skal bevæge sig rundt mellem de forskellige aktører, hvilken kvalitet skal de forvente at få og hvem skal de være i berøring med. Og hvordan pengene fordeles, så de understøtter det. For et af de store problemer er, at der ikke lægges op til en omfordeling af pengene,” påpeger han. Vi går en stor udfordring i møde De kommende år vil helt uden tvivl byde på en række store udfordringer. Vi ser allerede nu et presset sygehusvæsen, antallet af ældre og personer med kroniske sygdomme vil stige kraftigt de kommende år. ”Allerede i dag har vi 1,2 millioner danskere, som lever med kroniske sygdomme. Og tager vi diabetesområdet, vil der frem til 2030 komme yderligere 160.000 med type-2 diabetes. Det vil presse sundhedsvæsenet yderligere. Derfor er vi især glade for de tiltag, der lægges op til i forhold til forebyggelse og at skabe større sammenhæng i sundhedsvæsenet. Især i forhold til at sætte nogle kvalitetsstandarder på nationalt plan for forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme. Skal vi holde patienterne væk fra sygehusene, ved at undgå at de bliver så syge, at de skal indlægges, bliver disse tiltag nødvendige,” fastslår Kasper Bødker Mejlvang, landechef for Novo Nordisk Danmark.

”

Fra Novo Nordisks side hilser vi udspillet til sundhedsreformen velkomment, faktisk har vi ventet på det et stykke tid, og vi er generelt glade for mange af udspillets elementer. KASPER BØDKER MEJLVANG, LANDECHEF FOR NOVO NORDISK DANMARK A/S

Forpligtende mål er et skridt på vejen Det står højt på ønskelisten i Novo Nordisk, at der skal fastsættes såkaldte ’forpligtende mål’ for, hvilken type behandling og hvilke behandlingsmål der skal opnås inden for behandling af kroniske sygdomsområder. ”Forpligtende mål kan være med til at hæve behandlingskvaliteten, og dermed vil man mange gange kunne undgå, at folk bliver så syge, at de skal indlægges. Det er godt for den enkelte og for samfundsøkonomien, og det mindsker presset på sygehusene. Derfor håber jeg også, regeringen og partierne, som skal forhandle sundhedsreformen på plads, vil indføre forpligtende behandlingsmål for eksempelvis de mange mennesker, der har diabetes,” pointerer Kasper Bødker Mejlvang.

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

For mig er det en fin måde at kombinere arbejde, rejse og oplevelse på. Og så er Norge oplagt, når man er glad for friluftslivet, som jeg er SHARIFA OLIVIA ALAWI, SYGEPLEJERSKE PÅ AKUTMODTAGELSEN

FREMTIDENS SYGEPLEJESKER OG JORDEMØDRE KRYDSER GRÆNSER At rejse med sit fag som sygeplejerske eller jordemoder, kan være med til at udvikle fagligheden og genfinde arbejdsglæden til gavn for både sundhedsvæsen og samfund.

V

i kender det alle sammen; af og til kan det være nødvendigt at komme ud af sin comfort zone for at få et nyt perspektiv på sit arbejdsliv og samtidigt udvikle sig fagligt. Blandt andet derfor har POWERCARE i mere end 21 år sendt sygeplejersker og jordemødre af den højeste kvalitet til Norge for at dække enten kortere eller længere vikariater. Et stærkt og etableret samarbejde med det norske sundhedsvæsen og en grundig rekrutteringsproces, er med til at sikre det perfekte match imellem hospitaler, afdelinger og de danske

vikarer, der omfatter både jordemødre og sygeplejersker inden for alle specialer. Når danske sygeplejesker og jordemødre kommer hjem fra Norge med en god, faglig oplevelse i bagagen, er det med andre ord med til at øge kvaliteten af sundhedsvæsenet herhjemme. Og vores danske sundhedspersonale er eftertragtet i Norge på baggrund af deres høje kvalitet. Som et fagligt kursus Neonatal sygeplejerske Bettina Staugaard har været i Norge med POWERCARE en håndfuld gange, hvor hun har været

”

Jeg tror at der er rigtig mange, der vil opleve det samme pust og energiindspark, som jeg oplevede, første gang jeg var afsted. Jeg tror, det er sundt og udviklende at rejse med sin faglighed. Og undervejs finder man ud af, at man kan meget mere, end man tror BETTINA STAUGAARD, SYGEPLEJERSKE PÅ NEONATALAFDELINGEN

vikar på flere forskellige sygehuse. Hun er typisk afsted i flere omgange i løbet af et år, der samlet løber op i 2-3 uger. For Bettina er hendes vikariater i Norge som at komme på kursus, fortæller hun. Det er også et kæmpe plus, at hun som vikar har friheden til at vælge, hvilken type vagter hun ønsker. Og hvor meget hun ønsker at arbejde. ”For mig er det som at komme på kursus. Et sted, hvor jeg kan udvikle både mig selv og min faglighed. Samtidigt oplever jeg en fornyet energi og begejstring – både for mit fag men også specifikt for mit speciale,” siger Bettina Staugaard, der som ne-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

”Jeg føler mig levende igen som sygeplejerske. Den ro jeg mærker, når jeg kommer til Norge, gør, at jeg bliver den sygeplejerske jeg var, da jeg startede for mange år siden. Den glæde, begejstring og motivation jeg havde som ny i faget kommer tilbage,” fortæller Bettina Staugaard. Foto: Andrey Armyagov/Shutterbox.

onatal sygeplejerske blandt andet arbejder med for tidligt fødte børn. Og det var en stor øjenåbner første gang hun var afsted. Her genfandt hun glæden ved sit fag og fandt tilbage til den samme sygeplejerske hun var, da hun startede. ”Jeg føler mig levende igen som sygeplejerske. Den ro jeg mærker, når jeg kommer til Norge, gør, at jeg bliver den sygeplejerske jeg var, da jeg startede for mange år siden. Den glæde, begejstring og motivation jeg havde som ny i faget kommer tilbage,” fortæller hun. Norges største leverandør POWERCARE er den største leverandør af sygeplejerske- og jordemodervikarer i Norge. Det er mere end 20 år siden de første vikarer blev sendt afsted, og i dag har POWERCARE et stærkt samarbejde med de lokale afdelinger omkring oplæring og modtagelse af danske vikarer, som bliver taget rigtig godt imod. Derudover kan vikarerne komme i kontakt med POWERCARE hver eneste dag fra kl 6-24, hvis der skulle være et akut behov. POWERCARE sørger ligeledes for alt det praktiske, inden vikarene skal afsted. Herunder forsikringer samt fri rejse og bolig under opholdet. En rejse til ny viden Sharifa Olivia Alawi, der er sygeplejerske på akutmodtagelsen,

kunne krydse flere bokse af, da hun valgte at bruge sidste sommer på et vikariat på akutmodtagelsen i Odda. Byen ligger lige ved en stor nationalpark, der rummer både vandfald, bjergsøer og Europas største bjergplateauer. Her fik både mulighed for at udvikle sig fagligt – og derudover kunne hun samtidigt udforske den norske natur i sin fritid. ”For mig er det en fin måde at kombinere arbejde, rejse og oplevelse på. Og så er Norge oplagt, når man er glad for friluftslivet, som jeg er,” siger hun og fortsætter. ”Det er også en perfekt måde at opleve en anden kultur på og noget anderledes end at rejse som turist. For mig har det være en rejse til ny viden på alle måder.” Kom afsted og mærk energien Det energiindspark, som Bettina Staugaard oplevede første gang hun var afsted, synes hun at alle skal have lov til at opleve. Hun er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale andre sygeplejersker eller jordemødre at prøve sig selv og sin faglighed af i udlandet. ”Jeg tror at der er rigtig mange, der vil opleve det samme pust og energiindspark, som jeg oplevede, første gang jeg var afsted. Jeg tror, det er sundt og udviklende at rejse med sin faglighed. Og undervejs finder man ud af, at man kan meget mere, end man tror,” slutter hun.

FAKTA POWERCARE A/S blev grundlagt i år 2000. Her begyndte en ny æra indenfor vikarbranchen for sygeplejersker og jordemødre. Med særligt fokus på Norge blev stenene lagt til en virksomhed i konstant udvikling og vækst. Siden har POWERCARE konsolideret sig på det norske marked, og er i dag den største leverandør af sygeplejesker og jordemødre i Norge. Læs mere på www.powercare.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Kommerciel Direktør Jørgen Momme Iversen.

APOPRO ONLINE APOTEK BRINGER APOTEKET HJEM TIL DIG Da farmaceut og apoteker Tine Vestergaard for fem år siden etablerede Danmarks største online-apotek var det med en ambition om at overføre alt det bedste fra de fysiske apoteker og gøre det 100% digitalt. Det må siges at være lykkedes. Af Michael Fahlgren

”

Grundlæggende havde jeg en drøm om at skabe et online-apotek på nettet. Selv har jeg både arbejdet på et almindeligt apotek og i lægemiddelindustrien, og tanken om at bringe apoteket helt hjem i kundernes stuer, og skabe en oplevelse hvor man kan få rådgivning efter behov, og oprette et digitalt apotek helt fra bunden, var min ambition” indleder farmaceut Tine Vestergaard. Online helt fra bunden I Danmark har patientsikkerheden været i fokus gennem meget lang tid. Faktisk er sikkerheden i vores lægemiddelindustri blandt de bedste i verden, hvilket smitter af hele vejen gennem industrien helt ned til kontrol af de udleverede lægemidler – hvad enten det foregår ved en fysisk skranke eller i et online-apotek. Derfor må man heller ikke ’bare’ åbne et apotek fordi man har lyst – der stilles uhyre store krav til bl.a. personalets uddannelse og viden fra sundhedsmyndighedernes side. Ligesom den person, der formelt ejer og driver et apotek, skal være uddannet farmaceut fra et dansk universitet. ”Der findes andre online-løsninger, fordi de fysiske apoteker også gerne må sælge lægemidler på nettet til udlevering. Men der findes kun 2 helt rene online-apoteker, der alene driver salg af lægemidler – med og uden recept – samt en lang række andre sundhedsprodukter, som leveres lige der, hvor kunderne gerne vil have det: direkte til hjemmet eller til en pakkeboks efter eget valg. Apopro er opbygget online helt fra bunden. Det indebærer at vi er i stand til at levere meget hurtigt. Hvis man på hverdage bestiller inden kl. 12:30 i københavnsområdet kan vi samme dag levere mellem 18-22 og aftenen. Og næste dag i resten af landet. Vi kan levere til pakkeshop for 29,- kroner og til hjemmet for 39,- kroner” fortæller Tine Vestergaard og tilføjer at hvis man køber for 249,- kroner andre varer end lægemidler er levering til pakkehops gratis og levering til hjemmet koster bare 10,- kroner.

”

Visionen har været at lave et apotek, hvor man kan besøge sin læge og straks derefter bestille sin medicin med telefonen på vej til arbejde eller andet – hvorefter den bliver leveret, når man kommer hjem om aftenen FARMACEUT TINE VESTERGAARD

Omfattende rådgivning – på dansk Lige fra starten har det været meningen at Apopro skulle være et apotek – blot på nettet – med den rådgivning man som kunde/patient kan forvente. Og gerne lidt mere. Som kunde hos Apopro har man derfor adgang til en række vejledninger (ud over de indlægssedler, der skal følge med receptpligtig medicin), som på dansk vejleder i brugen af håndkøbsmedicin. For håndkøbsmedicin er også medicin, som skal anvendes helt rigtigt for at opnå den ønskede virkning. ”På Apopro møder man også farmaceuter og farmakonomer, altså specialister i brug af medicin, som yder rådgivning via chat, telefon eller e-mail. Også anonymt. Desuden vedlægger vi et brev sammen med alle bestillinger på medicin, hvor man lige får de vigtigste 5-10 linjer om brug af produkterne. Apotekerforeningen gennemførte for nogle år tilbage en undersøgelse, som viste at hver femte kunde bruger håndkøbslægemidler forkert. Så rådgivning og hjælp er virkelig vigtigt; både hvad angår valg af det rigtige produkt og brug af produktet” understreger Tine Vestergaard. ”Hvis man eksempelvis får mere end et præparat, hvor mange kan så huske den vejledning de modtog ved skranken eller hos lægen? Det faktum at der i Danmark er rigtigt mange, som bliver fejlmedicineret, undgår man ved at rådgive skriftligt” tilføjer Jørgen Momme Iversen fra Apoteka, der understøtter Apopro med bl.a. selve den onlineplatform, som apoteket hviler på, og som har været med til udviklingen af Apopro lige fra starten. Glade og tilfredse kunder At kunderne har taget godt imod Apopros initiativ giver sig udtryk på mange måder. Eksempelvis har online-apoteket gennem de første fem år af sin levetid ekspederet flere end 6,8 millioner enkeltprodukter, og alene fra 2020-2021 er antallet af unikke kunder steget fra omkring 270.000 til 330.000 – en

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

Super nem bestilling, god information undervejs, hurtig og præcis levering med super information, også omfattende information om medicin i pakken. Bruger kun dette apotek nu! MARIANNE, TRUSTPILOT, 15. AUGUST 2021

En dejlig mulighed, når benene begynder at svigte. Bestilte kl. 11 og medicinen blev leveret samme dag kl. 19 HENNING, TRUSTPILOT, 3. AUGUST 2021

stigning på næsten 25%. 5 stjerner på Trustpilot, hvor 91% af de godt 20.000 deltagende kunder har givet online-apoteket karakteren ”Excellent” taler ligeledes sit tydelige sprog. ”Kunderne er rigtigt glade for vores rådgivning via mail, telefon og (anonym) chat samt ikke mindst i de medfølgende breve, og flere fortæller på Trustpilot, at de herigennem har modtaget oplysninger om lægemidler, som de har taget i årevis uden viden om, hvordan de skal bruges. Og bruger man håndkøbsmedicin forkert kan det også have alvorlige konsekvenser – ligesom alt andet medicin” fastslår Tine Vestergaard. Indstillet til Danish Digital Awards At Apopro dels har gjort en stor indsats som frontløber på et marked, der blot lige er begyndt at vågne (kun 4-5 procent af apotekssalget i Danmark er online. I Sverige er andelen allerede nået op på 20%. Derfor har meget af ApoPros markedsføring været centreret om at gøre op med kundernes vaner. Den har udført en enorm indsats for at højne kendskabet, hvad dels tilliden til onlinehandel, dels den indstilling til Danish Digital Awards, der er blevet online-apoteket til dels, vidner om. I indstillingen i kategorien Customer Experience hedder det blandt andet: ”ApoPro er blevet frontløbere på at drive det traditionelle apotekskoncept ind i det 21. århundrede, gennem datadrevet personaliseret og omkostningseffektiv sundhedsservice og distribution. ApoPros vision var at digitalisere den danske apotekssektor og blive det danske go-to-apotek ved at muliggøre lettere, hurtigere og sikrere distribution af medicin og sundhedsvæsen. Det er de lykkedes med. I modsætning til almindelige webshops er ApoPro under meget skrappe regler, når det kommer til markedsføring. Derfor arbejder de meget med at informere og uddanne deres kunder og det kommer i høj grad til udtryk igennem hele

kundeoplevelsen.” ”Vi har en Net Promoter Score, der siger noget om hvor villige kunder er til at anbefale os til familie eller venner - på 82 (ud af 100), hvilket er meget højt og bedst kan oversættes til ’Excellent’” pointerer Jørgen Momme Iversen. ”Via vores chat, hvor man kan være anonym, sidder vores fagpersonale klar til at hjælpe. Og her ser vi spørgsmål, som jeg i hvert fald aldrig har fået da jeg stod i skranken på et fysisk apotek. Og en markant højere andel af kunderne spørger om intime ting, som man måske ikke har lyst til at stille i et åbent rum, hvor andre kan lytte med” uddyber Tine Vestergaard. Mange kommer igen I forbindelse med Corona-pandemien, hvor landet stort set var lukket ned i perioder, oplevede Apopro en voldsom stigning af kunder, der måske ellers ville have vanskeligt ved at ændre vaner, når det kommer til indkøb af lægemidler. Men hvordan ville disse kunder reagere, når Danmark atter blev åbnet? ”Selvfølgelig var der nogle, som vendte tilbage til de fysiske apoteker, men langt størstedelen af de nye kunder vi fik ind under Corona-pandemien, havde nået at handle 2-3 gange i perioden, og har oplevet de store fordele, der er ved onlinehandel, og er forblevet trofaste kunder. Både til håndkøbsmedicin, receptpligtig medicin og til alle vores andre varer” påpeger Jørgen Momme Iversen. ”Da vi startede i 2017, lavede vi en undersøgelse, som viste at kun 19% af danskerne vidste at de kunne købe receptpligtig medicin online. Gennem TV og andre informationskanaler har vi fået kendskabet til at stige markant. Således nævner 40% for nyligt Apopro som det første i forbindelse med online-apoteker. Fire gange så højt som nummer 2” tilføjer Tine Vestergaard afslutningsvis.

FAKTA Med den nye apotekerlov i 2015 blev det muligt at drive ’rent’ online-apotek uden nogen fysisk butik. Lægemiddelstyrelsen udstedte 2 bevillinger til drift af online-apoteker, hvoraf Apopro søgte og fik den ene tildelt i 2016. Et år senere åbnede Apopro.dk. • ApoPro.dk er Danmarks største online apotek som siden 2017 har haft over 300.000 unikke kunder • Hos ApoPro kan du købe alt inden for medicin, håndkøbsmedicin og personlig pleje • Levering i Danmark fra dag til dag og nogle steder samme dagslevering • Personlig og diskret rådgivning af uddannede farmaceuter og farmakonomer • 5 stjerner på Trust Pilot Læs mere på www.apopro.dk

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Ældre Sagen

SUNDHEDSREFORM TRÆNGER TIL LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Ældre Sagen håber, at samtlige partier i Folketinget vil vise mod og handlekraft i forhandlingerne, når fine ord og gode hensigter i regeringens udspil til sundhedsreform skal konkretiseres.

Æ

ldre mennesker med flere sygdomme har ventet med længsel på en sundhedsreform, der vil sikre dem retten til værdig behandling. Regeringens udspil rummer mange gode hensigter. Men det har vi hørt mange gange før. Nu skal de kommende forhandlinger i Folketinget give os den reform, der er brug for. Ældre Sagen savner fokus på patienten Sundhedsreformen skal efter Ældre Sagens mening komme med konkrete forslag til løsninger på tre ting: • hvordan patienterne kan få sikkerhed for sammenhæng i deres behandling • hvordan problemerne med manglen på læge- og sygeplejefaglige kompetencer bliver løst • hvordan ajourføring af lovgivningen bliver løst. Fakta er, at der er nedlagt mange medicinske sengepladser på sygehusene. Samtidig er antallet af midlertidige pladser i kommunerne steget til 3200 – men uden at hverken ressourcer, læge- og sygeplejefaglige kompetencer eller lovgivningen er fulgt med i tilstrækkeligt omfang.

Risiko for brugerbetaling Patienter på de 3200 midlertidige pladser i kommunerne risikerer at blive mødt af brugerbetaling på kost, vasketøj, medicin og befordring – en brugerbetaling de ikke ville få, hvis de var indlagt på sygehus. Sundhedsreformen skal give svar på, hvordan man som patient kan være tryg ved, at man får den rette medicin, ernæring og genoptræning – uanset hvor man bliver behandlet. Der kan være mange fordele ved behandling tæt på bopælen, fx når der blot skal tages blodprøver eller røntgenbilleder. Men sundhedsreformen skal give garanti for, at man er sikret ret til udredning, behandling og rehabilitering af høj kvalitet, så man kan undgå at blive genindlagt. Sundhedsreformen skal have en klar plan for, hvordan vi konkret får forebygget genindlæggelser. Ældre Sagen ønsker opgør med kassetænkning Der er brug for ambitiøse målsætninger for fælles økonomi og fælles ledelse mellem regioner og kommuner til gavn for ældre, medicinske patienter. Nærhospitaler til ukomplicerede undersøgelser, og sundhedsklynger, hvor akutsygehuset, kommuner og egen læge samarbejder, sikrer ikke i sig selv sammenhæng, tryghed og høj kvalitet.

Behandlingen skal tilbydes ud fra faglige guidelines – og ikke ud fra budgethensyn i kommunerne. Behandling for flere samtidige sygdomme kræver specialistviden Ældre medicinske patienter har typisk flere samtidige sygdomme, en lang medicinliste og atypiske symptomer. Det kræver specialiseret udredning og behandling. Og det kræver en national handleplan, specifikt rettet mod den målgruppe for at sikre både sammenhæng og kvalitet. Kvalitetsplanen skal derfor indeholde krav til en ensartet indsats i overgangen ml. sygehus og kommunal behandling. Ikke kun for akutfunktioner – og ikke kun for enkeltstående, kroniske sygdomme. Men for helhed i behandlingen. Ældre mennesker med flere sygdomme har brug for en forløbskoordinator eller patientansvarlig sundhedsansat, som kan koordinere behandlingen på tværs af sygehusafdelinger, nærhospitaler, speciallæger, rehabilitering og egen læge.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

VÆRDIGHEDEN HALTER I MØDET MED SUNDHEDSVÆSENET Patienterne savner at blive set som hele mennesker, og det opleves som uværdigt, viser undersøgelsen ”en værdig behandling - ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet” 2020. Et særudtræk fra den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser for akut indlagte patienter (LUP 2020) for Ældre Sagen viser, at blandt akut indlagte patienter over 80 år oplever 27 pct. i nogen grad, at personalet spørger ind til patientens beskrivelse af sygdom/tilstand. 12 pct. af patienterne oplever i ringe grad eller slet ikke at blive spurgt om deres tilstand. Ældre patienter savner sammenhæng Patienter møder ofte skiftende behandlere, som giver modstridende anbefalinger. Det gør dem utrygge. De gør det, de skal, og så er det overstået. Der er ikke noget med lige og snakke, hvordan går det. Det er bum bum bum, og så ud ad døren’ (Bent, 79 år; KOPA, 2020). ’Forleden kom der én og sagde, ’du skal hjem nu’. Så kom der en anden og sagde, at jeg måtte sgu da ikke tage hjem. Så de er ikke helt enige nogle gange’ (Inga, 75 år; KOPA, 2020). Undersøgelsen viser, at blandt de akut indlagte patienter over 80-år oplever 22 pct., at information fra forskelligt personale kun i nogen grad stemmer overens, mens 7 pct. oplever dette i kun ringe grad eller slet ikke. Systemet trumfer individets ønsker Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet prioriterer effektive arbejdsgange over deres behov og præferencer. Og at orienteringen om, hvad der skal ske i patientens forløb og hvornår, halter. ’ Jeg havde ikke sovet i et par døgn. Og så kl. 2 om natten kom der gudhjælpemig en sygeplejerske ind og vækkede mig. Hun skulle tage mit sukkertal. Og så kl. halv 4 kommer hun ind og tænder lys, og nu skulle hun et eller andet. Så sagde jeg: Du skal ingenting!’ (Bent, 79 år; KOPA, 2020) Undersøgelsen viser, at 21 pct. af de akut indlagte patienter over 80-år kun i nogen grad oplever at få tilstrækkelig med ro til hvile og søvn, og 11 pct. oplever, at dette er tilfældet i kun ringe grad eller slet ikke. Patienternes egen viden bliver ikke anerkendt Ældre patienter er eksperter i deres eget liv og sygdomsfor­løb. Alligevel bliver de sjældent inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling. ’Den eneste, der har lyttet til mig og mine symptomer, er hende lægen oppe fra medicinsk afdeling. De andre har ikke tid. De hører ikke efter, hvad man siger.’ (Svend, 82 år, som gik med uopdaget mavekræft i to år; KOPA, 2020). Blandt de akut indlagte patienter over 80 år oplever samlet 32 pct. kun i ringe grad eller slet ikke, at de er med til at træffe beslutninger om undersøgelser eller behandling.

FAKTA Ældre Sagen er en landsforening baseret på frivillige kræfter og engagement og et sekretariat, der støtter op om arbejdet. Ældre Sagen skaber rum for gode liv - uanset alder. Landsforeningens arbejde er baseret på medlemmerne og deres engagement i foreningens lokalafdelinger og udvalg. Læs mere på www.aeldresagen.dk

Foto: Unsplash

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR ARBEJDER MED STRUKTUREL FOREBYGGELSE I VORES HVERDAG Kommunerne og hospitalerne kan ikke længere klare fremtidens sundhedsudfordringer alene gennem økonomiske løsninger eller mindre ændringer i praksis. For virkeligheden er, at vi hverken har nok sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger til at løfte opgaven som vi kender den i dag. Af Direktør Just Bendix Justesen, LEAD – enter next level

D

erfor er der ingen anden vej end strukturel forebyggelse i borgernes hverdag.

Hvad er strukturel forebyggelse? Strukturel forebyggelse handler om at undgå sygdom, ved at samfundet arbejder systematisk med forebyggelse. I dag arbejder vi med fysisk forebyggelse når vi motionerer, spiser sundt, undgår rygning og drikker mindre alkohol. Socialt og mentalt arbejder vi med forebyggelse, når vi bruger tid med venner og familie eller har alene-tid når vi har brug for det. Endeligt forebygger vi stress og bidrager til mental sundhed med mindfullness, ved at planlægge fordybelsestid i vores hverdag, eller ved dagligt at koble af på den måde der virker bedst for os. Vi kender anbefalingerne. Vores sundhedssektor har i årtier forsøgt at kommunikere dem. Gennem de sidste 15 år, hvor jeg har arbejdet i sundhedsstyrelsen, regionerne, kommuner, på hospitaler og private arbejdspladser med forebyggelse og sundhed, er det blevet helt tydeligt for mig. Vi ved godt hvad vi skal gøre for at forebygge, men vil lykkes ikke med at gøre det i praksis.

Grunden til at de fleste ikke indarbejder forebyggende tiltag i deres hverdag er, at vi ikke er gode nok til at prioritere indsatserne midt i et travlt liv. Vi har som borgere brug for hjælp, og her er strukturel forebyggelse et af værktøjerne. Strukturel forebyggelse handler om at ændre arbejdsgange, lovgivning og regler, så det sunde valg bliver det lette valg. Vi har en regering, der anbefaler en sundhedsreform, hvor børn født efter 2010 ikke skal kunne købe tobak, og børn og unge under 18 år ikke skal kunne købe alkohol i butikker. Det er et eksempel på strukturel forebyggelse. Som forebyggelsesmand bifalder jeg politiske tiltag, der hjælper os med sundhed og strukturelforebyggelse. Næste skridt er at gøre det i praksis. Strukturel forebyggelse i vores hverdag Strukturel forebyggelse skal blive en fast del af vores hverdag. Den nemme del er at udvikle og implementere forbyggende initiativer, så vi kan dyrke motion på arbejde, spise sundt i institutionerne, forbyde alkohol og tobak for unge, og lave stressforebyggende indsatser. Jeg ser det samme alle steder. Vi har så mange forebyggende tilbud, at medarbejderne, børnene og de studerende ikke har overblikket over mulighederne!

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Den svære del af strukturel forebyggelse er at ændre og aflære de systemer og kulturer, der modarbejder forebyggelsen og det sunde valg. På alle arbejdspladser er der systemer og kulturer, der påvirker vores fysiske og mentale sundhed negativt og skaber kronikere, multisyge og mere ulighed i sundhed. Et eksempel på arbejde med strukturel forebyggelse På ældreområdet i en kommune i Danmark, var der et højt sygefravær. Kommunen havde gjort hvad de kunne. Et grundigt arbejde med strukturel forebyggelse viste at mødetidspunktet for plejepersonalet (kl. 7:00), var årsagen til det meste af sygefraværet. Der skal ikke gå meget galt med børn, ægtefælde og dårlig livsstil mellem 5:00 – 6:00, før det udløser en sygemelding. Arbejdet med strukturel forebyggelse viste, at det for nogen var muligt at møde senere ind. Hvilket stemte bedre overens med flere af beboerenes behov! Beslutningstagerne tror, at danskerne ikke vil have hjælp til at arbejde med strukturel forebyggelse. Men størstedelen af medarbejdere forventer, at deres arbejdsgivere tager et medansvar for deres sundhed.

23

De ser gerne at politikerne blander sig i deres sundhed, så længe de bliver involveret i processen. Hverdagsimplementering Hvis fremtidens sundhedssystem skal lykkes bedre, skal vi lykkedes med strukturel forebyggelse. Herved mødes borgerne i deres hverdag og hjælpes til at træffe det sunde valg, der holder dem sunde, raske og udenfor sundhedssystemet. Det er det som ”borgeren i centrum” og ”patienten først” handler om. Men vejen er lang fra en reform på Christiansborg eller en strategi fra ledelsen ud til faktiske ændringer i hverdagen. Heldigvis har det vist sig, at strukturel forebyggelse kombineret med grundig Hverdagsimplementering kan lade sig gøre uden at det koster mere. Men det kræver at man tager de svære processer og beslutninger i form af ændrede arbejdsgange, systemer og strukturer.

FAKTA Siden 2013 har vi sammen udviklet fremtidens ledere og organisationer til at gøre en positiv forskel for deres kunder, medarbejdere og det samfund, vi alle er en del af. Vi er et stærkt hold med nogle af landets førende specialister på feltet. Vi har forskellige baggrunde og har både ledelsesforskere, tidligere topledere og HR-specialister med på holdet. Alle har konsultative kompetencer på højt niveau og stærke kompetencer indenfor virtuel facilitering. Læs mere på www.lead.eu

Oplev Norge 0,Fra kun

All inclusive

Som sygeplejerske- og jordemodervikar hos POWERCARE kan du komme til Norge med alt betalt – naturligvis med branchens bedste vilkår og løn oveni. Vi har vikariater i hele Norge og indenfor alle specialer. Hvis du har lyst til at kombinere spændende faglige udfordringer med store rejseoplevelser, så læs mere på www.powercare.dk/vikar-i-norge eller scan QR-koden.