fremtidens mobilitet

ANNONCE TILL ÆG Februar 2024

fremtidens mobilitet E-MOBILITET OG PTX BLIVER HJØRNESTENENE I OMSTILLINGEN AF TRANSPORTEN Jacob Stahl Otte, direktør Drivkraft Danmark

Læs mere side 2

GENNEMSIGTIGHED OG KONKURRENCE PÅ LADEMARKEDET SKAL STYRKES Jacob Stahl Otte, direktør Drivkraft Danmark

Læs mere side 5

KOMBINATIONEN AF TRADITION OG FORNYELSE ER MANTRAET FOR RENAULTS SATSNING PÅ ELBILER Søren Hyltoft, Renault Danmark

Læs mere side 6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

E-MOBILITET OG PTX BLIVER

HJØRNESTENENE I OMSTILLINGEN AF TRANSPORTEN

T Af Jacob Stahl Otte

ransportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner.

Der har været flere bud på alternativer til de fossile brændstoffer til transporten, men vi er nu nået til et punkt, hvor vi må sige, at el bliver fremtidens drivmiddel for vejtransporten, mens PtX bliver løsningen for skibe og fly. Som samfund – og os som den branche, der leverer næsten al energi til transporten – skal vi derfor fokusere vores opmærksomhed på de to drivmidler, der på sigt skal gøre transporten fossilfri.

Store investeringer til gavn for elbilisterne Omkring halvdelen af alle nye personbiler er i dag elektriske, og vi ved, at batterierne hele tiden bliver bedre, samtidig med at der kommer flere elbiler i de lavere prisklasser. Der er derfor ikke tvivl om, at el kommer til at erstatte benzin og diesel.

Som branche arbejder vi på flere fronter for at understøtte denne udvikling, og lad mig kort sætte fokus på tre områder, hvor vi investerer milliarder: Fleksibilitet og tilgængelighed. Det er helt centralt, at bilisterne kan lade op både hjemme, på arbejdet og når de er på farten. Opladning skal være lige så let, som vi kender det fra benzintanken, så vi får et åbnet ladenet, som alle bilister kan bruge, hvor priserne er tydelige, og hvor det er let at betale. For at understøtte dette har Drivkraft Danmark etableret samarbejdet ”Vi oplader Danmark”, hvor vores medlemmer

i konkurrence med hinanden sikrer et landsdækkende netværk, hvor der hele tiden kommer nye ladestationer til. Det gælder ikke mindst et omfattende net af lynladere, der sikrer, at man også kan bruge elbilen til de længere ture.

Marked og teknologiudvikling. Vi er sikre på, at sund konkurrence mellem forskellige udbydere giver en hurtigere grøn omstilling. Konkurrence betyder, at leverandørerne konkurrerer om at levere den bedste kvalitet og nyeste teknologi til de laveste priser.

Service og tryghed. En stor del af vores branche har i mange år serviceret bilisterne med bilvask, toiletter, mad og drikke og andet godt rundt på landets tankstationer. I fremtiden vil elbilisterne lade op mange steder uden den traditionelle service, men der vil fortsat være brug for et omfattende net af stationer, der kan tilbyde både trygheden og en bred vifte af services. Branchen er derfor i gang med gradvist at omdanne den klassiske tankstation til moderne energistationer, hvor bilen kan tankes op med el, ligesom nye energistationer skyder op ved supermarkeder, restauranter mv.

100 ladestationer til den tunge transport Når det gælder den tunge transport, er elektrificeringen i startfasen. De første skridt mod en ladeinfrastruktur er taget, og vi arbejder på at accelerere denne udvikling.

De fire første ladestationer til el-lastbiler er åbnet, mindst 14 står klar i løbet af 2024, og inden 2030 har vores medlemmer et mål om at have minimum 100 åbne ladestationer til den

tunge transport. Når vi på forkant investerer i ladeinfrastrukturen, vil flere vognmænd også turde tage springet fra diesel til el.

PtX til skibe og fly Elektrificeringen er ikke en mulighed for hovedparten af skibe og fly, men her tilbyder PtX en løsning: Ved at konvertere strøm fra vind- og solenergi til bæredygtige brændstoffer, kan vi sikre en fossilfri energikilde til de sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er mulig.

Når det gælder PtX, så har vi faktisk en god nyhed: I Danmark har vi to store raffinaderier, hvor der både er kompetencer og infrastruktur til at blive fremtidens PtX-fabrikker, der kan være med til at sikre, at vi kan få el fra vedvarende energi omdannet til flydende brændstoffer, der kan bruges på skibe og fly. Samtidig etableres og planlægges der nye dedikerede PtX-fabrikker rundt omkring i landet.

Men omstillingen kræver politisk vilje til at prioritere PtX. PtX kræver både store mængder kulstof (fx CO2) og brint.

Derfor nytter det ikke, at al brinten eksporteres og CO2’en pumpes ned i undergrunden. Uden kulstof og brint bliver der ingen PtX og dermed omstilling af skibs- og flytrafikken.

Kun gennem et stærkt samarbejde mellem branchen, myndigheder, virksomheder og forbrugere kan vi sikre, at vi kommer hurtigt og effektivt i mål med omstillingen. Der skal dog ikke være tvivl om, at vi allerede er i fuld gang med at skabe fundamentet til fremtidens bæredygtige transport.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Joakim Thierry Andersen, joakim@partnermedier.dk Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk Journalister Henrik Malmgreen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Drivkraft Danmark

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche på businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

AVANCERET BATTERIOG LADETEKNOLOGI TIL DE DANSKE ELBILER Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets ladestandere overalt og altid opnå maksimal ydelse, når elbilen skal oplades.

S

Af Henrik Malmgreen idste år overhalede antallet af solgte el- og hybridbiler for første gang antallet af solgte benzin- og dieselbiler. Det siger sig selv, at jo flere el-biler, der kommer på vejene, stiller det ikke alene krav til antallet af ladestandere. Det stiller ligeledes krav til elnettets infrastruktur.

Således viste en undersøgelse, der blev offentliggjort af Energinet lige før årsskiftet, at uden en massiv udbygning af elnettet vil store dele af Danmark på et tidspunkt gå i rødt.

Allerede i dag kan man dog opleve steder rundt omkring i landet, hvor der kan være udfordringer med at leve op til den belastning af elnettet, som ladestandere påfører. Det kan f.eks. være i et af nettets yderområder eller måske i et område, hvor der ikke er den nødvendige kapacitet i nettet i forbindelse med spidsbelastningsperioder. Men den problematik har den danske virksomhed Nerve Smart Systems en løsning på.

Batteri som buffer til elnettet ”Vi har udviklet en elbils ladestander, der kan yde en effekt på 350 kW på trods af en lille opkobling til elnettet. Den er nemlig forsynet med et batteri som buffer mellem elnettet og bilen, og derfor kalder vi den en B-HPC som står for Battery buffered High Power Charger. Det fungerer på den måde, at batteriet i ladestanderen stille og roligt lader op fra elnettet og gemmer energien således, at der er maksimal effekt, når en elbil kommer

for at lynlade. Når ladningen er slut, begynder batteriet igen at lade op og gemme energi til en ny lynladning.”

Det forklarer Jesper Boie Rasmussen, der er stifter af og direktør i Nerve Smart Systems. Han er ligeledes opfinder af teknologien. Første udgave af lynladeren så dagens lys i 2019, og efter en række opgraderinger samt forbedringer er den nye generation af B-HPC lynladere nu certificeret. Nerve Smart Systems har et længerevarende samarbejde med ladestanderoperatøren OK, der som de første har sat lynladere fra Nerve Smart Systems i drift i Viby Aarhus og hos deres kunde Esbjerg Taxa Byder altid på maksimal effekt ”Jeg forventer, at flere ladestanderoperatører vil vise interesse, men jeg ser også et stort potentiale i logistikvirksomheder samt andre typer af virksomheder, der har behov for hurtig og lokal opladning af deres elektriske køretøjer, uanset om det er biler, varebiler, lastbiler eller arbejdsmaskiner. Det snedige ved vores ladestander er jo, at den kan opstilles og give maksimal lynladning uanset, hvor på elnettet, den kobles til,” uddyber Jesper Boie Rasmussen, der har opnået fondsstøtte til udviklingen fra blandt andet EU H2020, EUDP og IFD. Den innovative Nerve Switch® kontrol af battericelle er hjørnestenen i Nerve’s dedikerede batteri løsninger (BESS). Teknologien kan naturligvis også finde anvendelse inden for en række andre områder til industrielt brug, hvor f.eks. et firma har etableret et lokalt solcelleanlæg og ønsker en bedre udnyt-

telse af den producerede solenergi. I en tid, hvor behovet for ladestandere vokser markant, er der dog naturligvis stort fokus på Nerve Smart Systems B-HPC lynladestandere, der er den eneste løsning, som både hjælper elbilerne med lynladning og samtidig hjælper elnettet med at være i balance.

Hjælper elnettet Hvis en B-HPC lynlader ikke lader biler døgnet rundt, kan batteriet i lynladeren stilles til rådighed for elnettet. Det hjælper elnettet og giver ejeren en ekstra indtægt. Men det er ikke den eneste snedige feature ved ladestanderne fra Nerve Smart Systems. Nerve Switch® teknologien der kan tænde og slukke for de enkelte battericeller gør det muligt at styre spændingen direkte på batteripakken. Det betyder også, at batteripakken balanceres ved at kontrollere de enkelte celler og derfor opnår en væsentligt forbedret levetid. ”Desuden har vi gjort meget ud af, at vores ladestandere er nemme samt ikke mindst sikre at servicere. Det betyder, at lige så snart strømmen til en af vores B-HPC standere afbrydes, er der ikke nogen risiko for højspænding i systemet,” forklarer Jesper Boie Rasmussen, der altså ser et meget stort potentiale i det avancerede batterikoncept, som ikke kun giver mulighed for fuld effekt, når der er brug for det, men også giver mulighed for at gemme strømmen til de tidspunkter, hvor der er brug for den.

Nerve Smart Systems forventer, at endnu flere ladestanderoperatører vil vise interesse for teknologien, men ser også et stort potentiale i logistikvirksomheder samt andre typer af virksomheder, der har behov for hurtig og lokal opladning af deres køretøjer. (Foto: Nerve Smart Systems)

”Vi har gjort meget ud af, at ladestanderne er nemme samt ikke mindst sikre at servicere. Det betyder, at lige så snart strømmen til en stander afbrydes, er der ikke nogen risiko for højspænding i systemet,” forklarer Jesper Boie Rasmussen, der ser et meget stort potentiale i det avancerede batterikoncept. (Foto: Nerve Smart Systems)

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FREMTIDENS MOBILITET ER DELT I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet sig fra praktisk transport til en arena for aktive livsstilsvalg. Valg som har direkte indflydelse på det klimamæssige og sociale bymiljø, vi ønsker os i fremtiden.

I

Af Jeanette Søby, CCO GoMore I dag står privatejede biler stille 23 ud af døgnets 24 timer. Det vil sige, at langt de fleste af os køber biler, som vi reelt ikke har behov for. I stedet parkerer vi dem i gaderne, hvor de optager plads, mens fremtiden kræver smartere ressourceudnyttelse for at skabe plads til hinanden.

Kravene til fremtidens mobilitet er derfor ikke kun at løse en øget transportudfordring, men også at sikre, at vi i højere grad forbruger eksisterende ressourcer smartere. Med en dansk transportsektor, som står for ca. 25% af den samlede CO2-udledning, er biler er et godt sted at forøge fokus.

Adgang frem for ejerskab Det tiltrækkende ved at eje en privat bil, som engang var synonymt med frihed og status, er gradvist ved at blive udvisket af teknologiske fremskridt og ændrede forbrugsmønstre.

Iblandt Millennials og især hos Generation Z ser vi en stigende tendens til at vælge bilejerskabet fra til fordel for den forøgede

fleksibilitet og økonomiske frihed, som delebiler giver. De er digital natives, velinformerede og så er langt de fleste institutionsbørn dvs. at de har været vant til at indgå i sociale fællesskaber, hvor man deler med hinanden fra en tidlig alder. Derudover har klimabevidstheden været en fast følgesvend hos dem igennem hele deres opvækst, så det falder dem meget naturligt at tænke klima ind i deres livstilsvalg.

Bildeling er et enkelt, men stærkt koncept I bund og grund er bildeling et enkelt, men stærkt koncept: I stedet for at eje et køretøj, får enkeltpersoner adgang til en delt flåde af køretøjer efter behov. Igennem online platforme og app’s kan forbrugerne finde, booke, låse op for samt aflevere køretøjer.

I sammenhæng med andre transportformer som fx cykel og offentlig transport bidrager delebiler til at omforme transporten i byerne, adressere forbrugernes behov, og samtidig reducere presset på vores begrænsede ressourcer. Delebiler muliggør en mere effektiv brug af køretøjer ved at give flere brugere adgang til et enkelt aktiv i løbet af dagen. I stedet for at stå stille forbliver bilerne i konstant cirkulation og opfylder behovene hos forskellige personer i lokalsamfundet. Én delebil erstatter ca. 6-8 privatejede biler og bildeling kan på den måde fjerne titusindvis af biler i gaderne bare i Danmark.

Brugertilpassede mobilitetsløsninger Med delebiler kommer også muligheden for at have adgang til flere forskellige typer af bil, så man altid kan dække sine behov – både de impulsive og de planlagte. Delebilskoncepter er i sagens natur bygget på baggrund af brugernes behov. Baseret på input fra vores medlemmer, arbejder vi i GoMore hver dag på at forbedre oplevelsen af at dele bil. Senest har vi introduceret bildeling på abonnement, GoMore+, som er den første af sin slags.

Abonnementsløsningen er henvendt til de af vores medlemmer, som har brug for bil 1-2 dage eller oftere om måneden, og giver op til 20% rabat på alle bookinger. Den mulighed er med til at

gøre det endnu mere fordelagtigt for flere at dele bil.

Generelt sker der rigtig meget indenfor deleøkonomi og mobilitet og vi kommer til at se flere innovative løsninger i fremtiden, som gør det endnu mere attraktivt at være fælles om at dele.

Vejen frem er multimodal og fyldt med samarbejdsmuligheder I fremtidens mobilitet ligger også en masse muligheder for innovation og samarbejde. Ved at fremme partnerskaber fx mellem offentlige og private interessenter, som forstår at anvende mulighederne i data, teknologisk innovation og prioritere brugercentrerede designprincipper, kan vi ramme løsninger som adresserer både forbrugernes behov og optimerer ressourceforbruget indenfor mobilitet generelt.

For både medarbejdere og virksomheder handler transport til arbejde og møder oftest om at komme fra A til B, og fra B til A i en så lige linje som muligt, på kortest mulig tid. Her kan kombinationen af offentlig transport som tog, bus og cykel ikke altid løse behovet. Derfor lancerede vi i sommeren ’23 sammen med DSB et samarbejde, hvor togrejsende på stationerne i Nyborg, Vejle og Kolding – og senere også Esbjerg, Slagelse og Randers - kan leje delebiler direkte placeret på togstationen. Med integrerede løsninger som denne, tyder de indledningsvise evalueringer på at vi sammen her kan levere et attraktivt transporttilbud som dækker first og last mile. Det handler om at sætte den rejsendes behov i centrum ved at integrere mobilitetsløsninger på tværs af platforme.

Med stadig flere mennesker, der flytter til byområder, og en stigende bevidsthed om behovet for at reducere vores miljømæssige fodaftryk og skabe plads til hinanden i byerne, spiller delebilen en væsentlig rolle. Både i sig selv og som en del af velintegrerede løsninger. Ved at udnytte den nyeste teknologi, investere i infrastruktur og politisk sætte de rette rammer, kan vi forme en mere effektiv, tilgængelig og miljøvenlig fremtid for mobiliteten og ikke mindst for de mennesker, der bruger den.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

GENNEMSIGTIGHED OG KONKURRENCE PÅ LADEMARKEDET SKAL STYRKES

Elbilerne vokser hastigt i popularitet. Små og store ladeoperatører myldrer frem med smarte og nemme løsningerne til elbilisterne.

Mange af dem er med i brancheorganisationen Drivkraft Danmark, som kæmper for et åbent lademarked med gennemsigtighed og stærk konkurrence.

Her er stadig et stykke vej at gå, men Konkurrencerådets rapport er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

I

Af Henrik Malmgreen Iølge en rapport om konkurrencen på markedet for opladning af elbiler, der blev udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december 2023, udgør el- og hybridbiler stadig kun godt 10 procent af bestanden af personbiler, men til gengæld udgjorde de lige knapt 50 procent af de nyregistrerede biler i tredje kvartal 2023. Det viser med al tydelighed, at danskerne for alvor er ved at tage elbilerne til sig.

Rapporten viser samtidig, at i modsætning til markedet for benzin og diesel, er opladningsmarkedet et helt andet. Det betyder ifølge rapporten, at forbrugerne har sværere ved at navigere på dette nye marked, blandt andet fordi pris- og abonnementsstrukturerne er svære at gennemskue, lige som det kan være dyrt og besværligt at skifte mellem forskellige leverandører.

Konkurrence og tilgængelighed ”Jeg er enig i mange af rapportens konklusioner. Det kan være svært for den almindelige forbruger at gennemskue abonnementer og prisstrukturer på det nye marked for opladning.

Vi har et stykke vej endnu til et velfungerende marked, hvor det er både nemt og gennemskueligt at agere som forbruger.

Men det er meget vigtigt, at det kommer til at ske, for hvis vi skal have nedbragt transportens CO2-udledning, så skal den grønne omstilling helt ud på vejene og ud til alle danskerne.

Og det kræver, at markedet er præget af gennemsigtighed,

stærk priskonkurrence, smarte og nemme løsninger, som er tilgængelige for alle.”

Det siger Jacob Stahl Otte, der er direktør i Drivkraft Danmark, som er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets brændstofleverandører og ladeoperatører.

Håber på mange ladeoperatører Når man tanker sin benzin- eller dieselbil, er det via skiltning på tankstationen tydeligt, hvad en liter brændstof koster. Man kan på de fleste tankstationer også se, hvad en kilowatt-time koster, hvis det er der, man oplader sin elbil. Men til forskel fra benzin og diesel, som kun kan tankes på stationen, kan man lade sin bil mange andre steder. ”Vores lade-medlemmer er jo i fuld gang med at udrulle ladestandere til hele landet og det sker både på tankstationer, ladestationer, ved supermarkeder, boligforeninger, kantstene, hjemme og på arbejdspladserne. Så det er jo et helt andet marked. Men det er jo også det, der gør det så spændende, at vi vil se en disruption af markedet, hvor vi, udover de etablerede aktører, vil se en række helt nye aktører, som gør tingene på en anden måde. Det er netop vores håb, at mange ladeoperatører vil være med til at skabe de bedste løsninger for den enkelte forbruger.”

Politikerne skal skabe rammerne ”For os er det vigtigt, at politikerne har fokus på at skabe de gode rammer for et åbent, landsdækkende ladenetværk med

gennemsigtighed, stærk konkurrence og åbenhed for alle. Og det er faktisk vores oplevelse, at både transportministeren og myndigheder har været lydhøre overfor vores pointer om åbenhed og gennemsigtighed.”

Rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser netop, at konkurrencemyndighederne har øje for, hvorledes gennemsigtighed og konkurrencen kan styrkes på lademarkedet.

Lademarkedet er, ifølge rapporten, præget af abonnementsog serviceaftaler, der kan være svære at gennemskue for den almindelige forbruger, der skal ind på et helt nyt marked.

Konsekvensen af dette er, at mange forbrugere ikke benytter ladestandere fra andre udbydere end dem, de i forvejen har indgået aftale med. Den relativt lave forbrugermobilitet bidrager til, at mindre aktører har svært ved at vokse sig større, samtidig med, at det er svært for nye udbydere at komme ind på markedet. Det håber og tror Jacob Stahl Otte på vil ændre sig. ”Vores ladeoperatør-medlemmer vil gøre deres til, at det sker.

De opruster kraftigt på opladning til danskerne, der hvor de har brug for det, om det er på farten, hjemme i carporten, ved supermarkedet eller på arbejdspladsen. De ønsker at gøre det så let for forbrugeren som muligt i et marked, der hele tiden udvikler sig og byder på nye og innovative løsninger. Det kan kun blive spændende at følge.”

Jacob Stahl Otte, der er direktør i Drivkraft Danmark, er fortaler for et åbent, landsdækkende ladenetværk med mange ladeoperatører, gennemsigtighed og stærk konkurrence samtidig med, at den fysiske infrastruktur skal udbygges hurtigst muligt.

5

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DER ER BEHOV FOR EN GRØN MOBILITETSPLAN TIL FREMTIDENS DANMARK

H

Af Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport vis man skal barbere det helt ind til benet, hvad er så kernen i transportpolitik?

Det vil der nok være mange svar på, alt efter hvem man spørger, men ét af de oplagte svar er i min optik, at sørge for effektiv mobilitet. Effektiv mobilitet handler grundlæggende om at komme så hurtigt og gnidningsfrit frem som muligt. Det gælder både virksomheder og borgere.

Og intet tyder på, at vi i fremtiden vil efterspørge mindre mobilitet.

- Vejdirektoratet vurderer, at trafikken er steget med næsten 25 procent på motorvejene fra 2011 til 2021, og at stigningen vil fortsætte.

- Tilsvarende vurderer den internationale organisation for flyselskaber, IATA, at europæisk luftfart vil vokse med 2,1 pct. årligt frem mod 2040, så der vil være 666 mio. flere flypassagerer i Europa i 2040.

- Det samme kan siges om fragtmængderne både til lands, til vands og i luften, som også forventes at stige markant i fremtiden.

Tid og pris er dog ikke de eneste faktorer, der afgør vores valg af transportform. Der er også stigende krav om, at transportformerne skal levere mærkbare klimareduktioner således, at vi kommer hurtigt frem, samtidig med at der tages hensyn vores miljø og klima.

Der er med andre ord mange hensyn, og derfor har vi i Dansk Erhverv længe slået til lyd for, at der er brug for en grøn mobilitetsplan for, hvordan man får skabt så effektiv, konkurrencedygtig og grøn mobilitet som muligt. En plan som kan supplere og bygge videre på aftalen om Infrastrukturplan 2035 og som kan guide- og tage hensyn til erhvervslivets konkurrencekraft. Planen skal tage afsæt i de nye teknologiske løsninger inden for transport, så vi kan få sat alle transportformer i spil både i forhold til deres individuelle styrker og deres samspil med hinanden.

På den måde kan en samlet mobilitetsplan medvirke til, at vi både kan levere på den nødvendige grønne omstilling, samt at vi får gennemtænkt, hvordan de respektive transportformer samlet kan binde Danmark tættere sammen.

Selvom fx fremtidens bilpark er elektrisk, så gør det næppe noget godt for mobiliteten og trængslen og dermed samfundsøkonomien, hvis alle tager bilen på arbejde. Mobiliteten bliver altså mest effektiv, hvis der er flere strenge at spille på.

Men for at opnå optimal udnyttelse forudsætter det prioritering og planlægning.

Hvis vi blot skal nøjes med at dykke ned i ét af de væsentlige rammevilkår for effektiv, konkurrencedygtig og grøn mobilitet, så er det vigtigt at se på infrastrukturen. Uden den - ingen mobilitet. Infrastruktur omhandler veje, jernbaner, lufthavne og havne, men også faciliteter til drivmidler til diverse transportmidler.

En grøn mobilitetsplan bør se på, hvordan vi med udgangspunkt i Infrastrukturplan 2035 - samt de teknologiske muligheder som åbner sig både inden for grøn omstilling, men også inden for transportteknologi bredt set - kan udvikle mobiliteten endnu mere til gavn for borgere og erhvervsliv. Med andre ord: En grøn mobilitetsplan skal skabe fundamentet for det multimodale samfund.

Det betyder også, at der fremadrettet ikke bare skal ses på transportformerne isoleret set, når der planlægges og aftales infrastrukturudbygninger, men på synergierne imellem transportformerne. Lad mig blot nævne nogle få hensyn, som dog ikke er udtømmende.

- Det handler blandt andet om, at der skal sikres en ordentlig opkobling af lufthavne til vej og bane.

- Det handler om, at der skal etableres gode cykelstier, ikke bare i byerne, men imellem nærtliggende byer og i yderområderne samt gode cykelparkeringsforhold (og parkeringsforhold for biler) på alle stationer.

- Vandvejen er også vigtig på linje med vej og bane, og Dansk Erhverv deltager i Havnepartnerskabet samt i udarbejdelsen af et havneatlas. Alt sammen med henblik på at styrke de eksisterende gods- og passagerhavne samt give plads for grøn omstilling også i erhvervshavnene. Erhvervshavnene er i dag under pres fra boligbyggeri og andet samtidig med, at de er afgørende for den grønne omstilling for eksempel i forhold til etablering af havvindmøller.

- Luftvejen spiller ligeledes en vigtig rolle for mobiliteten og bør tænkes ind i det samlede mobilitetssystem på linje med veje og jernbaner. Konkret bør der på luftfartsområdet udvik-

les en strategi for de danske lufthavnes rolle i den nationale og internationale mobilitet, det vil altså sige, hvilke lufthavne der spiller en rolle for den internationale tilgængelighed og hvilke regionale lufthavne, som spiller en rolle for den nationale tilgængelighed samt synergierne imellem.

En øget national tilgængelighed skaber øget international tilgængelighed, hvilket åbner for udenlandske investeringer, arbejdskraft, turisme, internationale studerende mv.

- Når det kommer til den kollektive transport, så spiller denne en rolle for mobiliteten i byerne, men også som et transporttilbud i yderområderne for eksempel i form af rutebusser. Det er desværre åbenlyst at den kollektive trafik særligt i landområder samt mindre og mellemstore byer er udfordret.

Nytænkning er nødvendig og derfor ser vi frem til anbefalingerne fra ekspertudvalget for kollektiv transport.

- Adgang til god transportinfrastruktur er ikke tilstrækkeligt til at sikre høj og grøn mobilitet. Også tank- og ladeinfrastrukturen til grønne brændstoffer skal være på plads før grøn mobilitet kan opnås. For vejtransporten vil særligt adgang til ladestandere og på sigt brintstationer være afgørende for, at både private og erhvervsliv for alvor investerer i grønne transportmidler – og så er det selvfølgelig nødvendigt med tilskud til grønne lastbiler i opstartsfasen. For skibsfarten vil adgang til metanol og ammoniak være afgørende, og for luftfarten er det afgørende, at der sikres tilstrækkeligt udbud af bæredygtige brændstoffer (SAF). Herunder på sigt også PtX således at udbuddet matcher den store efterspørgsel der kommer, så prisen på SAF nærmer sig prisen på konventionelt flybrændstof.

Rammevilkårene for et grønt mobilitetssystem er så småt ved at falde på plads. Inden for en årrække er der ikke længere sorte og grønne transportformer. Sat lidt på spidsen er der – på længere sigt - kun grønne måder at transportere sig selv eller sine varer på. Det handler derfor om at se på, hvordan man i det lys kan begynde at indrette et mobilitetssystem til fremtiden, hvor alle transportformerne kommer til deres ret, og hvor vi som samfund kan dyrke og udnytte potentialet ved de teknologiske løsninger.

Derfor skal opfordringen her fra Dansk Erhverv lyde, lad os komme i gang med at udarbejde en grøn mobilitetsplan til fremtidens Danmark.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Renault har mange års erfaring med elbiler, både når det gælder udvikling og viden om kundernes behov.

Desuden foregår al udvikling og produktion i Europa – nærmere bestemt Frankrig, hvilket jeg tror har betydning for en del kunder.”

Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing, Renault Danmark

KOMBINATIONEN AF TRADITION OG FORNYELSE ER MANTRAET FOR

RENAULTS SATSNING PÅ ELBILER

Renault er i fuld gang med at konvertere sit modelprogram til el. Faktisk har den franske bilproducent været i gang siden 2011, og man har valgt en strategi, hvor man bygger videre på de modelnavne, som forbrugerne kender. Det er med til at bekræfte dem i valget af en ny elbil.

I

Af Henrik Malmgreen nteressen for elbiler er i kraftig vækst. I december måned 2023 overhalede antallet af nyregistrerede el- og hybridbiler således antallet af nyregistrerede benzin- og dieselbiler. Selv om elbilerne bliver et stadig mere dagligdags syn på gader og veje, er der dog nogle, der stadig føler sig lidt usikre på, om en elbil er det rigtige valg. Dels har priserne været forholdsvis høje, dels kan elbilen for mange være fremmed teknologi. Ligeledes er en række ukendte bilmærker fra eksempelvis kinesiske producenter dukket op på markedet, og ofte bliver de markedsført under kryptiske modelnavne, som ingen har hørt om før. Den tendens kan man også møde hos europæiske bilproducenter, men hos Renault har man valgt en ganske anden strategi. Her bygger man den elektriske fremtid på ikoniske modeller, der er godt og grundigt indarbejdet i forbrugernes bevidsthed.

Kendte brands giver tryghed ”I virkeligheden har vi en lang tradition med elbiler. Således lancerede vi vores første elbil Renault Zoe E-Tech, tilbage i 2011. Den er nu produceret i mere end 400.000 eksemplarer, og i mange år var den Europas mest sælgende elbil. For to år siden lancerede vi så Renault Megane E-Tech, der ligeledes sælger rigtig godt, og næste skridt er den netop lancerede Renault Scenic E-Tech, der er indbegrebet af en fransk familiebil.”

Det siger Søren Hyltoft, der er head of Communication & Marketing ved Renault Danmark. Her kasserer man altså ikke fortidens dyder i forbindelse med overgangen til el som drivmiddel,

for selv om de nye modeller er proppet med avanceret teknologi, er der tale om kendte brands, som forbrugerne kender.

Eksempelvis så Scenic som model dagens lys i 1996, og Søren Hyltoft er overbevist om, at det er med til at give tryghed, når valget falder på en elbil.

Genkendelighed i modelnavne ”I løbet af et års tid lancerer vi en eldreven udgave af Renault 5, og siden følger Renault 4 samt Renault Twingo. Derfor kan man sige, at vi genfortolker vores kendte modeller på en måde, hvor vi forener tradition og fornyelse,” uddyber Søren Hyltoft, som i en tid, hvor både dieselbiler og hybridbiler i hans optik så småt er på vej ud, kun ser el og benzin som reelle valgmuligheder. I hvert fald en tid endnu. ”Jeg er ikke i tvivl om, at elbilerne på sigt vil overtage markedet fuldstændigt, blandt andet fordi det også ligger i de politiske ambitioner for den grønne omstilling både her hjemme og i udlandet. Som producent har vi derfor stiftet et selvstændigt selskab, der udelukkende fokuserer på udvikling af elbiler. Men netop fordi, der er tale om ny teknologi, mener vi, det er vigtigt at fastholde genkendelighed i vores modelnavne,” forklarer Søren Hyltoft.

Privatleasing skubber til salget Han fortæller i øvrigt, at med elbilernes indtog har forbrugernes ønsker til finansiering af deres nye bil ændret sig. Tidligere handlede nye bilmodeller typisk om større kabine, bedre motor og mere komfort under kørslen. I den grundlæggende kon-

struktion var bilerne relativt ens. Det kan man ikke sige i dag, hvor bilerne er blevet højteknologiske og blandt andet rummer masser af avanceret computerteknologi. ”Det har betydet, at langt de fleste af vores kunder foretrækker at privatlease deres nye elbil. Det giver dem nemlig fleksibilitet i forhold til udskiftning og sikrer dem mod pludselig at stå med et forældet produkt. Det giver dem ro i maven, og for mig at se er der ikke nogen tvivl om, at privatleasing er med til skubbe til salget af elbiler. Det er klart en tendens, der vil vare ved,” siger Søren Hyltoft.

Fokus på genanvendte materialer Det er dog ikke kun skiftet til el som drivmiddel, der er med til at bringe Renault ind i fremtiden. Satsningen på el er en del af den grønne omstilling i samfundet, og derfor er det en helt naturlig udvikling, at man som bilproducent også kigger på, hvorledes man kan være med til at gøre selve produktionen grønnere. Renault Scenic E-Tech er således den første model fra den franske bilproducent, hvor man så konsekvent har tænkt på miljøet. ”Overordnet set udgør 37 pct. af materialeforbruget genanvendte materialer. 40 pct. af døre og kølerhjelm er genanvendt aluminium, instrumentbrættet er konstrueret af 80 pct. genanvendt industriaffald, opbevaringsrummene i dørene består af 50 pct. naturfibre, mens gulvtæpper er produceret af 98 pct. genanvendt plast fra flasker, lige som glasset i soltag består af 50 pct. genanvendt glas. Så jo, vi er på flere områder trådt ind i en helt ny verden,” slutter Søren Hyltoft.

7