ANNONCETILLÆG JUNI 2022
FREMTIDENS ENERGI DET BEDSTE FORSVAR MOD PUTINS ENERGIPOLITISKE MAGT ER AT SÆTTE TURBO PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING, SÅ VI SELV PRODUCERER GRØNNE BRÆNDSTOFFER TIL VORES FLY, BILER OG LASTBILER FREMFOR AT IMPORTERE DEM Dan Jørgensen, klima-, energi og forsyningsminister
Læs mere side 12-13
NY BELÆGNING I GAMLE RØR GIVER HELT NYE ENERGI-MULIGHEDER Henning Jacobsen, salgsdirektør hos Coatable
Læs mere side 3
K: BUREAUKRATI OG KRYDSPRES PÅ ERHVERVSLIVET FORSINKER OMSTILLINGEN Katarina Ammitzbøll, energiordfører Konservative
Læs mere side 8-9
CO2 SKAL BLIVE TIL STEN I UNDERGRUNDEN PÅ ISLAND Steffen Jacobsen, direktør i Evergas
Læs mere side 10-11
2
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
BRINT ER AFGØRENDE BRIK I FREMTIDENS ENERGI
Brint og Power-to-X (PtX) repræsenterer nye, store vækstmarkeder i hele verden – og det er en mulighed, der skal gribes her og nu. Derfor skal brint også gøres til en naturlig del af den danske eksportindsats på det grønne område. For mens vi i Danmark er langt fremme på teknologiudviklingen generelt, så er resten af verden også ved at få øje for ikke bare brintens klima- og energimæssige gevinster, men også for erhvervsmulighederne.
B
Af Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi og Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen
Danmark er det globale testcenter At brint og Power-to-X er en del af kernen – ikke bare i den danske, men også den europæiske og globale – grønne omstilling, er efterhånden et uomtvisteligt faktum. Herhjemme fik vi den første dedikerede indsats med en strategi for brintproduktion i Danmark, som med ambitiøse mål og omfattende initiativer skal danne rammen for det næste kapitel i det danske, grønne erhvervseventyr. Og med den brutale russiske invasion af Ukraine er den grønne omstilling gået fra at være en klimamæssig nødvendighed til at være en storpolitisk og sikkerhedspolitisk vigtig. I det lys har Europa Parlamentet også
skruet markant op for de grønne ambitioner – ikke mindst hvad angår brint og PtX. Nye initiativer og lovgivning som Fit-for-55, REPowerEU og Esbjergerklæringen har for alvor cementeret brint- og PtX-teknologierne som et omdrejningspunkt i fremtidens klimapolitik og geopolitiske strategier. Målet er klart: Et grønt, fossilfrit og uafhængigt Europa. Det stiller store krav til medlemslandene, og lad os bare være ærlige: Det er en enorm udfordring, men vi er klar til at påtage os opgaven. I Danmark har vi nemlig de bedst tænkelige forudsætninger for at kunne levere på strategierne. Ikke blot hvad angår brint og grønne brændsler til gavn for EU’s forsyningsmæssige uafhængighed, vi kan også eksportere de grønne løsninger, elektrolyseanlæg og dansk know-how til resten af verden. Med massive potentialer for yderligere produktion af vedvarende energi og en eksisterende værdikæde på brint og PtX, der består af stærke, innovative virksomheder i tæt samarbejde med forskningsmiljøer i verdensklasse, er Danmark en oplagt grobund for udviklingen af brint- og PtX-teknologier. Omstillingen væk fra fossil energi er en lang, svær proces, men hvis vi i Danmark går forrest, kan vi til gengæld sikre arbejdspladser og en økonomisk vækst, der ikke bare er bæredygtig, men også levedygtig langt ud i fremtiden. Afklaring og implementering er afgørende Det kræver dog beslutninger og investeringer at sikre rammerne for, at den blomstrende værdikæde kan vokse sig stor
og stærk. Vi er kommet langt med den danske strategi, og nu venter den svære opgave med implementeringen af initiativerne. Det handler om brintinfrastruktur, tarifreform, direkte linjer og meget mere. Det er et omfattende arbejde, men det haster med afklaring og implementering, så industrien kan få klarhed over, hvilket rammer de agerer inden for. Allerede nu er der 30 aktive brint- og PtX-projekter i Danmark, med en samlet ambition for elektrolysekapacitet på over 7 GW i 2030 – og flere kommer til. Der er en meget stor interesse for og villighed til udvikling af storskala brint og PtX i Danmark, og det virksomhedsmiljø skal vi pleje, så vi ikke går glip af de potentielle gevinster. For Danmark skal ikke kun være en del af det grønne, brint- og PtX-felt, vi skal aktivt søge at lede det. Både på grund af de potentielle erhvervsgevinster, men i lige så høj grad fordi vi kan og bør tage ansvaret på os. Med vores samlede kompetencer langs hele den grønne værdikæde, har vi muligheden for at levere de nødvendige løsninger, og vi har dermed også et ansvar for at gøre det. Udviklingen skal starte et sted, og vi er godt på vej i Danmark. Det er nu, at vi skal accelerere indsatsen og sørge for, at den danske brint- og PtX-industri bliver arnestedet for den globale implementering af disse grønne teknologier. Det er en stor udfordring, men vi har et stærkt fundament af grønne succeser at bygge videre på, og brint og PtX er det naturlige næste lag.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Christine Højer Rytter, christine@partnermedier.dk Journalister Peter Klar, Henrik Malmgreen
Kære Læser
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til
Forsidefoto fotograf Ulrik Jantzen
i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har
Udgiver Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk
gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
rintbranchen og DI Energi er gået sammen om at sætte et stærkt fokus på industriel udvikling og opskalering af brint og grønne PtX-brændsler ved at stifte Dansk Brint Alliance. Vi vil sammen sikre, at der presses på for udviklingen af brint og PtX, og samtidigt gøre det til en endnu en dansk eksportmæssig succes. Vi står i Danmark med den globale førertrøje, når vi ser på vindmøller, fjernvarme og energieffektiviseringer – og nu skal vi gøre det samme på brint og fremtidens bæredygtige brændsler. For selvfølgelig skal vi satse stort på at få løst udfordringerne med konvertering og lagring af grøn energi, og så skal luft- og skibsfarten også fragte sig grønt og bæredygtigt. Det er blandt de største enkeltstående bidrag til den globale klimakamp og fossile uafhængighed.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
3
NY BELÆGNING I GAMLE RØR GIVER HELT NYE ENERGI-MULIGHEDER Danske Coatable har specialiseret sig i rensning og coating af eksisterende kanaler med et lille indgreb, der udnytter aftræk, skorstene og affaldsskakter til nye CO2-reducerende ventilationssystemer.
V Af Peter Klar
i har flere strenge at spille på i vores grønne omstilling end udbygning af vedvarende energi. Der ligger også et stort potentiale i at energioptimere den eksisterende boligmasse. Det kan for eksempel gøres med nye ventilationsanlæg, og de behøver sågar ikke at være synlige udefra i form af nye iøjnefaldende rør
på facade og tag. Den danske virksomhed Coatable har specialiseret sig i rensning og coating af eksisterende kanaler med en egenudviklet teknologi, der giver aftræk og skorstene nyt liv i distributionen af ren luft og varme i ejendomme. Det vender op og ned på vores hidtidige tilgang til energioptimering. ”Når man skal energirenovere, er det almindeligt at fokusere på klimaskærmen og gøre en bygning mere tæt, for eksempel med bedre isolering og nye vinduer og tag. Det er umiddelbart fornuftigt, for så ryger der ikke så meget varme ud af bygningen. Til gengæld får du et dårligere luftskifte, fordi bygningen ikke er så utæt, som den var før. Det øger risikoen for skimmelsvamp og et generelt dårligere indeklima. Derfor er der ofte brug for også at kigge på ventilationen, når man foretager energirenovering,” siger Henning Jacobsen, Salgsdirektør hos Coatable.
Dokumentation for CO2-aftryk Ifølge Henning Jacobsen viser en beregning foretaget af Teknologisk Institut, at man kan spare op til 25 procent på varmeregningen ved at kombinere renovering af klimaskallen med et ventilationsanlæg til varmegenvinding, og hvis man samtidig genbruger de eksisterende kanaler i ejendommen, bliver det samlede CO2-aftryk lavere end en løsning med etablering af nye rør. Coatable samarbejder derfor med dataanalyse-firmaet ReFlow, der er specialiseret i dokumentation af CO2-aftryk.
”Vi ønsker at kunne dokumentere vores præcise CO2-aftryk, når vi coater. Derfor opmåler vi både længde, dimension og profil på kanalen, der kan være rund eller firkantet. Når vi ved præcis, hvor meget coating vi skal bruge, lægger vi vores data ind i ReFlows database, og så får vi – og ikke mindst vores kunder – klar dokumentation for, hvilket CO2-aftryk og hvilken CO2-besparelse, der er forbundet med at vælge Coatable og genbrug af eksisterende kanaler i forbindelse med energirenovering.” Samtidig tilbyder Coatable en nem proces for beboerne. ”Vi renser og coater, og så er vi færdige. Det er en billigere, meget mindre indgribende og meget hurtigere proces, end hvis der skal etableres nye kanaler, hvilket typisk kræver en konstruktionsmæssig ændring af bygningen.” Tykkelse på 365 my Coatable har foreløbig udviklet tre unikke coating-materialer, hvoraf to er lavet specifikt til ventilationskanaler. Der er tale om en elastisk gummibelægning, der sprøjtes ind i kanalerne med en maskine, Coatable selv har udviklet til formålet. ”Når man skal bruge eksisterende kanaler som aftræk, skorstene og affaldsskakter til ventilationsanlæg, er det vigtigt, at der er så meget rum i kanalen som muligt. Derfor har vi udviklet vores coating til at lægge et minimalt lag, der ikke er mere end 365 my tykt, så vi stort set ikke tager noget areal i den kanal, vi coater. Det gør vores løsning mere velegnet end eksempelvis strømpeforing, der vil tage et noget større areal i en kanal, der skal bruges til ventilation,” siger Henning Jacobsen. Brandtestet løsning En anden faktor, som Coatables kunder nyder fordel af, er øget
brandsikkerhed. Coatables løsninger tætner rørene og virker brandhæmmende. Det bliver dokumenteret i de brandtest, Coatable har foretaget. ”Det er ikke nok, at en coating består af brandsikre materialer. Det skal også testes, at løsningen i sin helhed er brandsikker i drift. Det kræver en decideret brandtest af en isoleret ventilationskanal for at være sikker på, at man har en brandsikker løsning. Det er ikke usædvanligt, at brande opstår i eller spreder sig gennem ventilationsrør og skakter. Derfor er det enormt vigtigt, at man som rådgivende ingeniør er opmærksom på, om der også er lavet en brandtest af et ventilationsrør belagt med det pågældende materiale og ikke kun af materialet i sig selv.” Anti-korrosion og pH-resistens Udover de stadig flere boligejendomme, som vælger Coatable, når der skal skabes ny, energirigtig ventilation gennem eksisterende kanaler, er der også mange virksomheder, der kan få glæde af Coatables danskudviklede og danskproducerede teknologi til gavn for både pengepung og miljø. Det gælder fx industrier som pharma og fødevareproduktion, hvor ventilationen er ekstra udsat. ”Deres ventilationskanaler bliver nedbrudt hurtigere end ellers på grund af de stoffer, de udsættes for. Derfor har vi videreudviklet vores coating til at være modstandsdygtig over for alle stoffer fra pH 3 til pH 12. Samtidig har vi bygget et antikorrosions-element ind i coatingen, så vi både kan bremse den rustudvikling, der måtte være, og forebygge ny korrosion. Med en ny coating efter et antal år kan vi faktisk give levetidsgaranti, hvilket selvfølgelig er interessant for alle de ansvarlige virksomheder, der er optaget af både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.”
4
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
SÅDAN BLIVER ET GODT INDEKLIMA OGSÅ GODT FOR VERDEN UDENFOR I Danmark er vi ikke opvokset med ventilation og varmegenvinding. Derfor har vi et stort, uudnyttet potentiale for bæredygtig energieffektivisering af den nuværende bygningsmasse, forklarer sektionsleder fra Teknologisk Institut. For eksempel med nye ventilationssystemer, der udnytter eksisterende kanaler og kan reducere energiforbruget med varmegenvinding, behovsstyring og kunstig intelligens.
N Af Peter Klar
år vi skal nå vores mål for CO2-reduktion og bæredygtighed, er det ikke nok kun at satse på udbygning af den vedvarende energi. Vi skal også udnytte det store potentiale, der ligger i energieffektivisering af vores eksisterende bygninger – for eksempel med bedre ventilation, varmegenvinding og indeklima. ”Vi ved, at godt 40% af energiforbruget i Danmark bruges i bygninger, hvilket svarer til ca. 20% af Danmarks CO2-udledning,” siger sektionsleder Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut. I en lejlighed med udsugningsanlæg eller naturlig ventilation, der virker korrekt og løbende tilfører den luftmængde, som godt indeklima kræver – luften skal skiftes mindst en halv gang i timen – går 3.000-3.500 kroner af den årlige varmeregning ifølge Christian Grønborg Nicolaisen til ventilation. ”Med et ventilationsanlæg med varmegenvinding kan du reducere den udgift med 80-90%, selv om du både modregner den elektriske energi til at drive ventilationsanlægget og energien til at opvarme erstatningsluften.” Vi er ikke opvokset med ventilation En stor del af varmetabet i danske bygninger er ventilationstab, fordi vores bygningsreglementer ikke tidligere har stillet krav om genvinding af varme. ”Vi energioptimerer, sætter nye vinduer i og isolerer, men varmen i den luft, vi suger ud for at skabe et godt indeklima, smider vi ofte direkte ud til fuglene. I Danmark forbinder vi stadig ventilation med at åbne vinduet. Vi er ikke opvokset med mekanisk ventilation, og mange ser stadig et ventilationsanlæg som noget, der fylder og støjer.” I en beboelsesejendom kan ventilationsanlæg installeres centralt – typisk på loftet – eller decentralt i hver lejlighed. ”Udfordringen er så, at vi ikke ønsker at plastre vores bygninger til med en masse nye synlige kanaler, og beboerne i en hyggelig lejlighed på 50-60 kvadratmeter siger lodret nej til idéen om, at skabet i gangen skal bruges på et ventilationsanlæg frem for overtøj og juleindpakningspapir. Det er vigtigt med opbakning
Smart HVAC-indeklimalab’ er en ny facilitet på Teknologisk Institut, hvor fremtidens ventilationssystemer med avancerede styringer skal udvikles. Foto: Teknologisk Institut.
der sætter rammerne for fremtidens energieffektivisering. Den tager udgangspunkt i bæredygtighed og udnytter eksisterende føringsveje og muligheder i bygningen. ”Når vi skal renovere vores bygninger, er der meget at vinde ved at bruge det, der er i forvejen og tænke lidt ud af boksen. Mere end halvdelen af bygningsbestanden i Danmark er bygget frem til 1960’erne, og de er kendetegnet ved skorstene og naturlige aftræk. Nogle nye ventilationssystemer udnytter de eksisterende kanaler ved at rense og coate aftræk og skorstene, så de kan bruges som ventilationskanaler i stedet for at etablere nye kanaler. Samtidig sker der en udvikling af det decentrale ventilationsanlæg til lejligheder, så aggregatet for eksempel ikke skal stå i et skab, men nu kan være indbygget i emhætten.”
”
Når vi skal renovere vores bygninger, er der meget at vinde ved at bruge det, der er i forvejen og tænke lidt ud af boksen. Sektionseder Christian Grønborg Nicolaisen, Teknologisk Institut
fra beboerne, så ventilation skal ikke optage mere plads end nødvendigt.” Genbrug og ud af boksen Men den udfordring er ventilationsbranchen selv med til at løse i disse år, både gennem udvikling af nye produkter og løsninger og gennem deltagelse i arbejdet med at udforme ny lovgivning,
Markedet skubber til udviklingen Efterspørgslen fra markedet på bæredygtige produkter til byggeriet er nu så stor, at de innovative producenter af løsninger til moderne ventilation i praksis ofte er foran de kommende og skærpede krav, som de lige nu er ved at opstille i samarbejde med EU. Det har også allerede gavnet klimaet at inddrage producenterne i EU-lovgivningen. ”De såkaldte Ecodesignkrav, som er de krav, EU stiller til energiforbrugende produkter for at sikre, at deres miljømæssige aftryk er minimale, blev ligeledes udformet i samarbejde med industrien. Og faktisk stod Ecodesign for 50% af effektiviseringsmålene, da EU indfriede sin såkaldte 20-20-20-målsætning om, at vi frem til 2020 skulle øge energieffektiviteten med 20%, reducere CO2-aftrykket med 20% og have 20% mere vedvarende energi. Effekten af Ecodesign svarer dermed stort set til Italiens energiforbrug.” Intelligent ventilation Ifølge Christian Grønborg Nicolaisen vil de nye ventilationsløsninger også være kendetegnet ved en stigende brug af kunstig intelligens, som kan give en bedre kommunikation med forbrugeren. Dermed bliver ventilationsanlægget en værdifuld faktor i det nye, fleksible energinet, hvor energi lagres eller bruges alt efter tidspunkt og produktionen af vedvarende energi. ”Der er store muligheder. For eksempel kan et intelligent ventilationssystem udnytte en vejrudsigt eller EU’s interaktive kort over luftforening til at regulere temperaturen i god tid eller sikre, at ny luft kommer gennem de rette filtre og ikke fra et åbent vindue. Bliver det varmt næste dag, kan man for eksempel afkøle konstruktionerne i en kontorbygning om natten, så køleanlægget ikke skal i brug først på dagen.” Vi skal forstå brugeren Teknologisk Institut har i mange år brugt antropologer i udviklingen af ny teknologi, og forståelsen af de mennesker, der skal bruge de nye energiløsninger i hverdagen, bliver kun mere relevant i fremtiden. ”Vi teknikere kan godt lave en effektiv styring, der giver mening set fra vores stol, men måske har brugeren et andet behov, og måske skal interaktionen med brugeren være anderledes. Det kan være, at brugeren er lige glad med at styre sit anlæg hele tiden, men i hverdagen gerne vil have en notifikation, der minder om det fornuftige i at slukke for lyset og regulere ventilationen, når man forlader lejligheden.”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
”På baggrund af den nyligt indgåede aftale fra EU-topmødet i Esbjerg i forbindelse med planer for en øget indsats omkring vindenergi i Nordsøen, håber vi at øge vores tilstedeværelse i danskernes bevidsthed” siger administrerende direktør Torben Bang.
5
RecyclableBlade er verdens første genanvendelige vinge, som er opfundet og produceret hos Siemens Gamesa i Aalborg.
DANSK VIRKSOMHED DOMINERER DEN GLOBALE VINDKRAFT
Siemens Gamesa, som har sit danske hovedkontor i Brande, er en af verdens største aktører inden for vindkraft. Således er man absolut markedsledende, når det gælder havvindmøller. Virksomheden håber også på at blive en markant aktør i EU’s planer for vindkraft i Nordsøen, den såkaldte Esbjerg aftale.
D
Af Henrik Malmgreen en grønne omstilling er i fuld gang, og det er en omstilling, virksomheden Siemens Gamesa med dansk hovedkontor i Brande og globalt hovedkontor i Bilbao i Spanien gerne vil være en del af. Faktisk er den allerede en af verdens største indenfor vindkraft, men selv om både produktion og udvikling af nye havvindmøller sker i Danmark, lige som det er i Danmark man har den største medarbejdermæssige repræsentation, er virksomheden mest kendt i udlandet. Blandt andet fordi 97 pct. af vindmøllerne går til eksport. ”På baggrund af den nyligt indgåede aftale fra EU-topmødet i Esbjerg i forbindelse med planer for en øget indsats omkring havvindenergi i Nordsøen, håber vi imidlertid at øge vores tilstedeværelse i danskernes bevidsthed. Det siger Torben Bang, der er administrerende direktør i Siemens Gamesa A/S. Netop Esbjerg er i forvejen en central position for virksomhedens offshore aktiviteter. Desuden har man lokationer i Aalborg og i Vejle.
at vingerne til virksomhedens havmøller produceres i Ålborg, hvilket gør Siemens Gamesa til regionens største ikke-offentlige arbejdsplads.
Har aktiviteter i 60 lande Historisk set udspringer Siemens Gamesa fra virksomheden Danregn, der producerede vandingsanlæg til landbruget. I 1980 satsede man på et dengang helt nyt forretningsområde, der hed vindkraft og vindmøller. I 2004 blev virksomheden opkøbt af Siemens, og i 2017 fusionerede man med den spanske vindmølleproducent Gamesa, hvilket betyder, at man i dag er et globalt selskab med aktiviteter i 60 lande. ”Med 25.000 ansatte verden over, heraf de 5.500 i Danmark, beskæftiger vi faktisk flere medarbejdere end nogen anden i den danske vindbranche, hvilket nok ikke så mange er klar over. Globalt set har vi installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 125 gigawatt, svarende til cirka 12 gange danskernes årlige elforbrug”, fortæller Torben Bang videre, idet han føjer til,
Omstillingen går for langsomt Samtidig leverer han dog et indspark til de EU-ledere, der i maj måned indgik den ambitiøse aftale i Esbjerg. Målet er at installere 32 gigawatt vindkraft om året, men som det ser ud lige nu, og som det kommer til at se ud de kommende år, installeres der i gennemsnit ikke mere end 18 gigawatt om året. Ambitionerne er der, men det altså alt for langsomt med at føre dem ud i livet. ”Det skyldes blandt andet, at det er alt for tidskrævende og kompliceret at få de nødvendige tilladelser. Vi er nødt til som samfund at forstå, at vi alle har et ansvar for den grønne fremtid - det er vi nødt til at være indstillet på. Det skylder vi ganske enkelt vores efterkommere”, slutter Torben Bang.
Vision om en fossilfri verden Netop det, at virksomheden i dag har et internationalt aftryk, glæder direktør Torben Bang. I Danmark har man således 75 forskellige nationaliteter ansat, og omkring 1.000 af medarbejderne har ikke dansk pas. Det er for ham vigtigt set ud fra Siemens Gamesas vision om at udgøre en vigtig del af den værdikæde, der skal være med til at gøre verden fri for fossile brændstoffer. ”Vi arbejder ud fra mottoet ”Clean Energy for Generations to Come”. Samtidig lever vi i en tid, hvor vi ikke længere kan tage energi for givet. Situationen i øst har været medvirkende til, at accelerere vejen væk fra olie, kul eller gas, og i dag har vi en moden vindkraftindustri, der kan levere miljørigtig og grøn energi, der er billigere end den, de fossile brændstoffer kan levere”, siger Torben Bang videre.
FAKTA Har taget skridtet ind i fremtiden Da Danregn i 1980 gik ind i vindkraft, havde vindmøllerne en kapacitet på 22 kilowatt. I dag har de største møller i Siemens Gamesas produktsortiment en kapacitet på 14.000 kilowatt. Det gælder blandt andet testmøllen i Østerild, der med sine 271,4 meter er verdens højeste. En rotation producerer lige så meget strøm, som det kræver at oplade en elbil. Udviklingen over de seneste godt 40 år har altså været fantastisk. Siemens Gamesa har imidlertid også taget det næste skridt ind i den grønne omstilling, nemlig det skridt, der hedder Power-to-X, hvor vindenergi omdannes til eksempelvis flydende brændstof til fly- og skibstrafikken eller brint til vores biler. Således kører der allerede i dag 200 brinttaxaer rundt i København, hvor Siemens Gamesa er leverandør af brinten. Samtidig satser virksomheden på at blive en markant spiller i EU’s vindkraft projekt for Nordsøen, hvor der frem mod 2050 i alt skal opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på 150 gigawatt. På verdensplan er Siemens Gamesa allerede den største aktør på det område, for når det gælder havvindmøller, tegner man sig for 65 pct. af den installerede kapacitet uden for Kina. Læs mere på www.siemensgamesa.com
6
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Både ESTECH’s pilotanlæg og demonstrationsanlægget, der er under opførelse, er placeret i tilknytning til VandCenter Syd i Odense.
DANSK FIRMA FANGER CO2 OG LAVER BRINT PÅ SAMME ANLÆG ESTECH er langt i arbejdet med at udviklet et integreret anlæg, der både kan fange CO2 og fremstille brint. Et demoanlæg i næsten-industriskala, som skal vise teknologiens kommercielle potentiale, går snart i drift, og i 2024 satser ESTECH på at gå i markedet med sin løsning, der skønnes relevant for mange virksomheder med en udledning på cirka et ton CO2 i timen eller mere.
F
Af Peter Klar
å teknologiområder er mere i vælten i disse klimafokuserede tider end CO2-fangst og Power-to-X (PtX). Vi ønsker både at opfange CO2 for at opbevare eller udnytte den til andre formål, og samtidig vil vi med PtX omdanne grøn elektricitet til brint for at hjælpe processer og industrier, der er svære at elektrificere, som for eksempel luft- og skibsfart, med at reducere eller helt eliminere deres CO2-aftryk. I den danske ingeniørvirksomhed ESTECH smelter de to globale ambitioner sammen i én teknologi: Combined Carbon Capture Hydrogen Production. ”Den ser vi et stort lys i, og det er også den melding, vi modtager udefra, ikke mindst sådan som verden og energimarkedet ser ud lige nu. De fleste teknologier kan enten fange CO2 eller fremstille grøn brint, men vores kan begge dele. Det bliver vores fremtidige kunder, der selv beslutter, hvad vores teknologi helt præcist skal bruges til. Man kan bruge brinten, som den er, komprimere den og fylde den på en tryktank. Man kan også bruge brinten til at fremstille syntetiske brændstoffer, for eksempel metanol. Der er mange muligheder,” siger Søren Gert Larsen, adm. dir. i ESTECH. Nationale målsætninger og analyser indikerer, at der i EU er et marked for opsamling, lagring og udnyttelse af CO2 på op mod 300 millioner ton CO2 frem mod 2050 med en tilsvarende markedsværdi på op mod 800 milliarder DKK i installation af fangstanlæg. Det estimeres i et markedsstudie, som Implement Consulting Group har gennemført for ESTECH. CO2 i brusekabinen ESTECH er et potentielt dansk væksteventyr, som står delvist på skuldrene af søstervirksomheden PureteQ, der har været på det maritime marked i en årrække med sin såkaldte scrubber-teknologi, som fjerner svovl fra røggas på skibe. PureteQ Group er ejet af den kendte erhvervsmand Erik Skjærbæk, der blandt andet også er storinvestor i Parken Sport & Entertainment, samt tidligere ejer af Svendborg Brakes. PureteQ’s scrubber-teknologi indgår i ESTECHS løsning, hvor den bliver brugt som en absorber.
”Røggassen med CO2 ledes igennem absorberen. Man kan sammenligne absorberen med en brusekabine, hvor røgen ledes ind i bunden og når den stiger op igennem brusekabinen, bliver den overrislet med en væske, kaliumhydroxid, der er det samme som afløbsrens, og så sker der en kemisk reaktion mellem CO2’en og kaliumhydroxiden,” forklarer Søren Gert Larsen. Dermed har ESTECH bundet CO2’en kemisk i en væske, som via tanke føres over i en elektrolysecelle.
”
De fleste teknologier kan enten fange CO2 eller fremstille grøn brint, men vores kan begge dele. Det bliver vores fremtidige kunder, der selv beslutter, hvad vores teknologi helt præcist skal bruges til. Søren Gert Larsen, adm. dir. i ESTECH
Sætter grøn strøm til ”Dér sætter vi strøm til og får frigivet CO2 og ilt ved den ene elektrode og brint ved den anden elektrode. Samtidig regenererer vi afløbsrensen og fører den tilbage til absorberanlægget. På den måde får vi et lukket kredsløb. Men det afgørende for vores teknologi er naturligvis, at vi har adgang til grøn strøm til en god pris, så vi kan skabe både energistrømme og værdifulde kemiske produkter til markedet.” For eksempel kan CO2 og ilt separeres og komprimeres, og lagres på flaske, eller CO2’en kan optages og bindes i planter ”Her på Fyn, hvor vi holder til, er der mange drivhuse, hvor man kan anvende CO2’en og lagre den i biomasse. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.” Skalering af anlæg Både ESTECH’s pilotanlæg og demonstrationsanlægget, der er under opførelse, er placeret i tilknytning til VandCenter Syd i Odense. Pilotanlægget har kørt i over et år. Næsten hver eneste dag fanger anlægget CO2 og genererer store mængder data, der er vigtige for udviklingen af demonstrationsprojektet, som næsten vil være i industriel skala. VandCenter Syd laver biogas af husholdningsspildevand og producerer strøm til elnettet ved at brænde naturgas af i gasgeneratorer. ”Hidtil har vi brugt pilotanlægget til at opfange en lille del CO2 fra skorstenen, men nu øger vi kapaciteten i CO2-fangsten markant.”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
Partnere og offentlig støtte Hvor pilotprojektet skulle vise, at principperne i teknologien virker, skal demonstrationsanlægget vise, at teknologien i praksis har værdi og relevans for markedet. I demo-anlægget er pilotprojektet skaleret op med mere end en faktor 100, og der er tilføjet flere elementer. ”Vi skal blandt andet se på filtrering af væsker og komprimering af de gasser, vi laver, for at vise, at vi står med nogle værdifulde produkter, der kan finde kommerciel anvendelse.” I demoprojektet samarbejder ESTECH med DTU, VandCenter Syd, Dansk Gasteknisk Center og PureteQ, mens kvalificeringen af teknologien gennemføres i samarbejde med DNV. Etableringen af demonstrationsanlægget har fået støtte på 20,6 millioner kroner fra den offentlige tilskudsordning EUDP, som støtter udvikling af ny teknologi, der bidrager til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. Demonstrationsanlægget bliver sat i drift i 2023, og ifølge den aktuelle køreplan skal ESTECH have solgt sit første kommercielle anlæg i 2024. Finde et passende niveau Ikke alt CO2 i en udledning kan fanges, og det vil også være urentabelt. Der skal findes et balancepunkt, hvor en ny CO2-reducerende teknologi som ESTECH’s både er tilpas effektiv og kommercielt attraktiv. ”I nogle af vores forsøg har vi fanget over 90 procent CO2. Men det kan være meget omkostningsfuldt, så det handler om at vælge et leje, hvor det giver mening. Det kan meget vel være omkring 70 procent. Det er noget af det, vi skal undersøge nu. Så vil prisen for at fange CO2’en og producere brinten komme ned på et passende niveau.” ESTECH har patent på sin teknologi i USA og Europa og arbejder på at udvide sit patent til flere områder i verden. ”Vi ser et milliardmarked alene i Danmark, men agter at gå ud globalt, når vi lykkes med teknologien. Vi er i forvejen globale i PureteQ Gruppen, men vil formentlig gå sammen med en eller flere partnere, som har flere muskler end vi, når vi skal langt ud
over landegrænserne. Både danske og udenlandske energiselskaber har vist interesse for vores teknologi.” CO2-afgift bliver vigtig Den forventede indførelse af CO2-afgifter i Danmark, der skal gøre det dyrere for virksomheder at udlede drivhusgasser som CO2, metan og lattergas, vil blive en væsentlig drivkraft i udbredelsen af teknologier til CO2-fangst. ”Det er nu, at politikerne skal sætte handling bag de mange fine ord om klimaneutralitet. CO2-afgifter vil gøre forretningsmodellen meget tydelig for virksomhederne, og de vil kunne se, at investering i CO2-fangst giver mening. Der skal være penge at spare.” Virksomheder i mange størrelser vil få en gevinst ud af CO2fangst, men der er dog grænser for, hvor lille deres udledning kan være, hvis det skal give mening økonomisk. Omvendt ser Søren Gert Larsen et stort potentielt marked for ESTECH blandt mindre og mellemstore udledere. ”Vi har udarbejdet nogle indledende beregninger, som indikerer, at man nok skal udlede mindst et ton CO2 i timen. Det er for så vidt også relativt små anlæg, men det er i høj grad også der, vi ser et marked, fordi vi har en god skalerbarhed i vores teknologi. En anden fordel ved vores teknologi kontra andre er, at man hurtigt kan tænde og slukke for den. Men der er en god grund til, at vores pilot- og demonstrationsanlæg er placeret ved VandCenter Syd. Et rensningsanlæg, der laver gas og strøm, er en oplagt case for os, men det kunne også godt være bryggerier eller producenter af læskedrikke.” Vil blive helt almindeligt Søren Gert Larsen tror på, at CO2-fangst en dag vil være et almindeligt element i anlægget hos virksomheder, der udleder CO2 – på samme måde, som det i dag er blevet naturligt for virksomheder at sende deres overskudsvarme ud i fjernvarmenettet. ”Ad åre tror jeg, der bliver en helt almindelig tankegang, at man samler CO2 op. Vi skal også huske på, at CO2 faktisk vil blive en mangelvare en dag. Lige nu har vi et kæmpe problem med alt den CO2, vi lukker ud, men om en årrække er der knaphed på CO2,
7
når vi skal lave syntetiske brændstoffer, plast, visse tekstiler og andre produkter, som der indgår CO2 i. CO2 vil lige pludselig blive en meget værdifuld ressource. Så der er håb! Vi går en spændende fremtid i møde, og med vores forening af CO2-fangst og brintproduktion er jeg overbevist om, at ESTECH kan levere et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.”
8
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
K: BUREAUKRATI OG KRYDSPRES PÅ ERHVERVSLIVET FORSINKER OMSTILLINGEN Der er brug for en mere markedsdrevet tilgang til udbygningen af den vedvarende energi. Mindre bureaukrati og bedre rammevilkår er den eneste vej frem, og så skal energieffektivisering prioriteres meget højere, mener Konservatives energiordfører Katarina Ammitzbøll. Af Peter Klar
”
Nu skal vi ikke have flere mål, skåltaler og pæne pressemøder, men en konkret plan for udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Hvor meget vedvarende energi vil vi have, og hvordan skal det ske?” Opråbet kommer fra Konservatives energiordfører Katarina Ammitzbøll. Hun mener, at Danmark har brug for en mere markedsdrevet tilgang til udvikling af vedvarende energi. ”Faktum er, at vi skal tredoble udbygningen af vedvarende energi i forhold til i dag, og det skal gå stærkt. Derfor er der nu brug for, at vi laver platformspolitik. Vi skal ikke tro, at politikerne skal sidde herinde og detailregulere alt. Vi politikere er kun det ene af fire ben, Danmark står på i den her udvikling. Der er også borgerne, vores erhvervsliv og vores teknologi. Vi skal skabe de rigtige rammevilkår, så vi både kan være agile og stadig tænke langsigtet, for det er jo enorme investeringer, vi taler om. Vi får store projekter, der går på tværs af kommunegrænser, så det er også nødvendigt at se på økonomiske incitamenter for kommunerne, så de vil trække et større læs. Det kunne for eksempel være at føre overskud tilbage til lokalsamfundene,” siger Katarina Ammitzbøll. For meget statslig styring af udbud Konservative ønsker et opgør med regeringens tilgang med mere statslig styring, end godt er. ”Alle udbud er lige nu meget statsligt styrede, og man laver kun ét udbud ad gangen og sidder så og venter. Vi kan sagtens lave flere udbud på én gang, når vi er i gang. Vi skal agere noget hurtigere.” Ifølge Konservative burde Danmark være selvforsynende med vedvarende energi og nettoeksportør af grøn strøm. ”Vi har jo et kæmpe erhvervspotentiale af grønne teknologier. Vi har en styrkeposition, men vi er heller ikke de eneste, der udvikler nye teknologier og finder på energiøer. Derfor er det også en bekymring for os i forhold til rammevilkår, at Danmark er et af de dyreste lande at opstille vedvarende energi i. Afgifterne for virksomhederne er steget under den
”
Vi har jo et kæmpe erhvervspotentiale af grønne teknologier. Vi har en styrkeposition, men vi er heller ikke de eneste, der udvikler nye teknologier og finder på energiøer. Derfor er det også en bekymring for os i forhold til rammevilkår, at Danmark er et af de dyreste lande at opstille vedvarende energi i. Katarina Ammitzbøll, energiordfører Konservative
nuværende regering de sidste tre år, og det er også en alvorlig bekymring for os. Vi må ikke tro, at tingene bare sker af sig selv. Vores erhvervsliv er ansvarligt og tænker grønt. Jeg kan ikke genkende den mistænkeliggørelse af erhvervslivet, som man stadig kan støde på.” Forsinkede før vi overhovedet er i gang Katarina Ammitzbøll beskriver virksomhedernes vilje og potentiale som ”en kæmpe muskel, vi skal udvikle” – for eksempel ved at lave udbuddene på den rigtige måde. ”Vi Konservative mente jo, at energiøen i Nordsøen i stedet skulle laves som et funktionsudbud. Vi skulle have sagt: hvad skal energiøen kunne – og hvornår? Og så ellers lade virksomhederne komme med bud på, hvordan det kunne lade sig gøre. Nu er man i stedet ved at lave en udbudsproces på flere
tusinde sider. Det er jo umuligt at komme igennem, og problemet er, at det hele bliver så langsommeligt. Vi har endnu ikke færdigforhandlet den udbudsproces, og vi startede 23. august 2021. Derefter skal det i udbud, og det sker måske en gang i 2023. Vi er forsinkede, inden vi overhovedet er i gang, og imens stiger virksomhedernes omkostninger.” Krydspres på virksomhederne Det er farligt bare at tro, at pengene bliver i Danmark, advarer Katarina Ammitzbøll. ”Jeg er nervøs for, om vores styrkepositioner bliver ved med at være så stærke med det bureaukrati og de omkostninger, vi udsætter virksomhederne for. Læg dertil deres udfordringer med mangel på arbejdskraft og råvarer. Vores erhvervsliv er lige nu udsat for et krydspres, og jeg synes ikke, at regeringen har øje for helheden. Der er for meget silo-tankegang. Vi trænger til at give hele vores forvaltningsregi på energiområdet et godt serviceeftersyn.” Kæmpe potentiale i energieffektivisering Konservative undrer sig også over, at regeringen ikke har taget energieffektivisering med i reformudspillet ’Danmark kan mere’. ”Vi vil have energieffektivisering med, for der er milliarder at spare. EU er på vej med et direktiv om energieffektivisering, men vi halter bagefter herhjemme. Det har taget et år, siden jeg fremsatte forslag om, at vi skulle have en energieffektiviseringsrate på tre procent for alle offentlige bygninger og ikke kun de statslige. Det har vi endelig fået igennem, men kun fordi vi har skabt ekstra pres sammen med andre partier. Jeg forstår ikke, at regeringen ikke selv prioriterer det højere. Gjort ordentligt kan energieffektivisering gøre det 118 milliarder kroner billigere at opnå CO2-neutralitet i 2050, og vi kan reducere det danske energiforbrug med 45 procent. Der er et enormt potentiale. Og så er der alle gevinsterne i sundhed og bedre indeklima.”
9
Fotograf Mike Reuter
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
10
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Ifølge direktør i Evergas, Steffen Jacobsen, er projektet på Island et udtryk for, at Dan-Unity CO2 ikke kun ønsker at blive hyret til transport af CO2, men gennem partnerskaber vil tage ejerskab på hele den nye værdikæde.
CO2 SKAL BLIVE TIL STEN I UNDERGRUNDEN PÅ ISLAND
Hvis lagring af CO2 i undergrunden skal blive et effektivt middel i kampen for at nå vores klimamål, kræver det nye tankskibe til transport af den besværlige gasart CO2 og en ny værdikæde, der også kan hjælpe store CO2-udledere i Europas indland. Det nye danske joint venture-rederi Dan-Unity CO2 har kastet sig ind i kampen og er verdens første rederi specialiseret i søtransport af CO2.
H Af Peter Klar
istorien om det danske gasrederi Evergas går helt tilbage til 1883, og det nye kapitel, som virksomheden skriver i disse år, havde de gamle sømænd og redere næppe fantasi til at forestille sig. Sammen med kollegaen Navigator (tidl. Ultragas) har Evergas dannet et joint venture-rederi, Dan-Unity CO2, der som det første rederi i verden skal fokusere udelukkende på at transportere indfanget CO2.
FAKTA Evergas er et dansk rederi med rødder tilbage til 1883, ejet af Greenship Gas & Jaccar Holdings. De er en af verdens førende søbårne transportører af petrokemiske gasser og naturgasvæsker. Evergas fokus er at gøre gastransporten enkel og sikker og at sætte nye standarder for effektiv og bæredygtig gastransport til søs. Hos Evergas arbejder de hårdt på at understøtte kundernes krav ved at tilbyde innovative og bæredygtige designløsninger til transport og distribution af LNG, LPG og ethan-råvarer på tværs af de vigtigste områder af handel og nye markeder. Evergas er for nyligt blevet færdigt med et større nybygningsprogram, målrettet langtidskunder , hvor skibene er optimeret ud fra operationelt, teknisk og kommerciel ekspertise. Evergas har hovedkontor i København, men har kontorer i Singapore og Shanghai. I alt beskæftiger de mere end 400 meget erfarne og dedikerede medarbejdere. Læs mere på www.evergas.dk
Dan-Unity CO2 er involveret i flere projekter, der skal hjælpe CO2-udledere af med CO2 på en ansvarlig, bæredygtig måde. I ét projekt, der er kendt som Greensand, er Dan-Unity med i et konsortium, som undersøger, hvordan indfanget CO2 kan blive transporteret til Ninifeltet i Nordsøen og pumpet ned i undergrunden. Projektet er et af de initiativer, der indgår i den politiske aftale om import og eksport af CO2 og om CO2-lagring i udtjente danske olie- og gasfelter både på kort og længere sigt på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Konsortiet består i alt af 23 danske og internationale partnere, der hver især bidrager med ekspertise inden for transport, lagring og monitorering af CO2 i undergrunden. Der er både danske og internationale virksomheder, forskningsinstitutter, universiteter og startups med i konsortiet. CO2-lagring omtales også som CCS (CO2 Capture Storage). Greensand er det mest modnede projekt til lagring af CO2 i Danmark og giver mulighed for at lagre op mod 1,5 millioner tons CO2 om året i slutningen af 2025 og op mod 8 millioner tons CO2 om året i 2030. Bliver til sten på to år I et andet projekt skal indfanget CO2 blive til sten i undergrunden på Island. Ifølge direktør i Evergas, Steffen Jacobsen, er projektet på Island et udtryk for, at Dan-Unity CO2 ikke kun ønsker at blive hyret til transport af CO2, men gennem partnerskaber også vil tage ejerskab på hele den nye værdikæde. Dan-Unity CO2 har etableret et samarbejde med det islandske firma CarbFix, som hører under Reykjavik kommune, og som for nylig har modtaget to separate milestone-priser, de såkaldte XPRIZES, fra Elon Musk Foundation. ”Carbfix har udviklet en teknologi, som kan pumpe en blanding af CO2 og vand ned i undergrunden, som jo på vulkanøen Island primært består af bjergarten basalt, som er størknet magma. De naturlige stoffer i basalt og CO2 danner en kemisk reaktion, som inden for 24 måneder omdanner CO2 til sten. Da denne teknologi indebærer losning langs en kaj i land, er det en ret billig løsning i sig selv. Det bliver også en billigere måde at lagre CO2 på, når du skal pumpe det ned i brønde på
”
Vi ser det både som en mulighed for at lave en forretning, og en mulighed for at gøre noget godt for vores klode. STEFFEN JACOBSEN, DIREKTØR EVERGAS
Island, end hvis du skal pumpe det ned i felter under Nordsøen,” forklarer Steffen Jacobsen. Nemmere og billigere Den første del af værdikæden handler om indfangning af CO2, og her har Dan-Unity CO2 indgået samarbejdet med det norske børsnoterede selskab Aker Carbon Capture, en førende virksomhed inden for CO2-fangst. Senest har Dan-Unity CO2 så indgået samarbejde med det belgiske selskab Victrol om transport ad vandvejene i det indre Europa ud til havnene i Rotterdam og Antwerpen. ”Samarbejdet med Victrol betyder, at vi kan gøre det attraktivt for de store CO2-udledere i for eksempel Sydtyskland, Schweiz og Østrig at komme af med deres CO2 og få det lagret på Island på en nem og billig måde, som ikke er tilgængelig for dem i dag. Vi kommer både tæt på de store CO2-udledere inde i Europa, men vil også kunne tilbyde opsamling af CO2 fra flere mindre udledere i et område,” siger Steffen Jacobsen. Victrol skal transportere CO2’en i nye specialdesignede flodpramme, og i Rotterdam og Antwerpen bliver den opsamlede CO2 omskibet til Dan-Unitys CO2-tankere og sejlet til Island. ”I kraft af disse samarbejder har vi nu hele værdikæden. Planen er, at vi starter i 2025 eller 2026 med at transportere cirka 500.000 ton CO2 til Island årligt, og så øger vi processen gradvist, så vi i 2030 håndterer 3 mio. ton årligt.”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
11
Søbåren transport af store mængder indfanget CO2 som en middel til at reducere den globale CO2-udledning er et nyt forretningsområde, som stiller helt nye krav til design af tankskibe.
Helt nyt forretningsområde Hidtil har det kun været bryggeribranchen, der har haft brug for transport af CO2, men det er Dan-Unity CO2 med til at lave om på. Det kræver dog en ny type fartøjer. ”Da vi sejler med CO2 under temperatur og tryk, er vi mere fokuseret på triple point, hvor CO2 bliver til tøris, hvilket sker ved -56.4 grader celsius og 5.2 bars tryk. Vi regner med at transportere CO2 ved ca. -45 grader celsius og 6.5 bars tryk og vælger altså derfor at designe de nye CO2-fartøjer til at håndtere et lavere tryk.” Transport af indfanget CO2 til vands er et helt nyt forretningsområde for rederier. Steffen Jacobsen vurderer, at der pt. kun er en håndfuld specialbyggede skibe i verden, der kan sejle med indfanget CO 2. Med støtte fra Den Danske Maritime Fond har Dan-Unity
CO2 udviklet forskellige skibsdesigns, som man nu er ved at hente tilbud på fra en række værfter. ”Vi regner med at tage den endelige beslutning i begyndelsen af 2023, og derfra ved vi, at det tager omkring to år at få bygget et skib. Imens vil vi finde de kunder, som vi kan hjælpe med at komme af med deres CO2.” Stiller nye krav til design CCS har været kendt i en del år, blandt andet i USA, hvor CO2 siden 1970’erne har været brugt til at drive det sidste olie ud af oliereservoirer. Søbåren transport af meget større mængder af CO2 som en middel til at reducere den globale CO2-udledning er dog et nyt og presserende forretningsområde, som stiller helt nye krav til design af alt fra skibenes cargotanke, isolering og rørsystemer til cargo-udstyr og systemer til last- og losning.
Godt for kloden Med værdikæden på plads mener Dan-Unity at have et godt tilbud til Europas CO2-udledere – en samlet end-to-end løsning, der vil bestå af CO2-indfangning, omdannelse af CO2 til væske, transport til Island og nedpumpning. ”Vi vurderer, at vi kan levere hele den værdikæde til under 100 euro pr. ton. Det skal sammenlignes med, hvad det koster at være CO2-udleder i dag, hvor du betaler bod til EU på cirka 90-95 euro pr. ton CO2. Så vi er derhenne, hvor det lige så godt kan betale sig at bruge vores løsning end at betale til EU,” siger Steffen Jacobsen, der føler sig overbevist om, at CO2-opsamling kan blive en god forretning. ”Vi tror på det. Vi har udviklet det som et ekstra projekt parallelt med vores almindelige aktiviteter med andre gasser. Vi ser det både som en mulighed for at lave en forretning og en mulighed for at gøre noget godt for vores klode.”
12
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
13
Fotograf Ulrik Jantzen
GRØN BRINT ER DET NYE SORT
Der er ingen tvivl om, at brintproduktionen bliver afgørende for den grønne omstilling. Men udfordringen er, at producere grønne brændstoffer i tilstrækkeligt store mængder.
F
Af Dan Jørgensen, klima-, energi og forsyningsminister
or blot tre måneder indgik ni af Folketingets partier - fra Alternativet til Liberal Alliance - en aftale om ”PtX”, det vil sige fremstillingen af brint og andre grønne brændstoffer, som er produceret med vedvarende energi. Det er langt fra første gang, at verden står over for en ny æra i forhold til brugen af energi. Før industrialiseringen var træ og anden biomasse det mest brugte brændsel – men blev overhalet af kul i takt med at fabrikker, skibe og el produktionen tog fart. I løbet af 1960’erne overtog olie og naturgas førerpositionen som en konsekvens af at skibsfartens, personbilernes og industriens appetit på kulstof. Turbo på den grønne omstilling Men over det sidste årti har vind- og solenergi været i så hastig vækst, at vi har mulighed for at producere et nyt – og klimavenligt – brændsel; brint. Samtidig har Ruslands invasion af Ukraine sat spørgsmålet om Europas olie- og gasforsyning øverst på den politiske dagsorden. Ikke blot fordi det har øget prisen på elektricitet, benzin, diesel og gas, men også fordi det har vist, at lande, som sælger store mængder fossile brændsler, besidder et skræmmende geopolitisk våben. Det bedste forsvar mod Putins energipolitiske magt er at sætte turbo på den grønne omstilling, så vi selv producerer grønne brændstoffer til vores fly, biler og lastbiler fremfor at importere dem. I regeringen har vi netop annonceret, at vi vil femdoble produktionen af havvindenergi og firedoble produktionen af sol- og landvind over de næste 8 år. Men det er det ikke alt, som vi kan elektrificere. Eksempelvis vejer et lastet Mærsk containerskib over 200.000 ton, eller hvad der svarer til 30 gange Rundetårn, og er simpelthen for tungt til at blive drevet frem af batterier. Derfor skal vi have gang i produktionen af grønne brændstoffer. Udfordringen er ikke, hvordan man kan lave brint. Herhjemme lykkedes det tilbage i 1890’erne. Den danske vindmøllepioner Poul la Cour lavede grøn strøm om til brint ved hjælp af elektrolyse. Udfordrin-
gen er at producere grønne brændstoffer i tilstrækkeligt store mængder og reducere omkostningerne. Med PtX-aftalen fra marts vil vi skubbe gang i udviklingen af dansk brintproduktion på fire måder: Først og fremmest afsætter vi 1,25 mia. kr. til et udbud, som skal sparke gang i produktionen af de grønne brændstoffer. For det andet vil vi sikre, at der kan etableres en dansk brintinfrastruktur i form af rørledninger og underjordiske lagre. For det tredje vil vi gøre det muligt at solcelle- og vindmølleparker kan tilsluttes direkte til bl.a. et PtX-anlæg. For det fjerde vil vi nedsætte en ”PtX-taskforce”, der bl.a. skal se på barriere for opbygningen af en ny dansk forsyningssektor for PTX og hjælpe virksomheder med vejledning om tilladelser og godkendelser. Det bliver ikke let at erstatte de fossile brændstoffer med grønne alternativer, men jeg er ikke i tvivl om, at det er muligt. For at parafrasere den afdøde Saudiarabiske olieminister Sheikh Zaki Yamani ”sluttede stenalderen ikke, fordi man løb tør for sten, og oliealderen vil ikke slutte, fordi vi løber tør for olie”. Brint et stærkt redskab mod fossile brændsler Gennem det sidste årti har vedvarende energikilder overhalet de fossile brændsler. I dag er sol- og vindenergi de billigste energikilder – ikke bare på de nuværende elmarkeder – men i hele verdenshistorien. Derfor kan brint blive et stærkt redskab i kampen mod Putin og andre despoter, der bruger fossile brændsler som et politisk pressionsmiddel. For PtX kan skabe et gennembrud i den grønne omstilling, der vil mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer. Heldigvis har Danmark gode kort på hånden i forhold til at kunne gøre PtX konkurrencedygtig: Vi har nogen af verdens bedste vindressourcer, stærke forskningsmiljøer og en innovativ industri. Derfor tror jeg, at vi kan gøre Sheikh Yamanis profeti til virkelighed og tage de første skridt mod at afslutte oliens æra. Ikke fordi verden har hevet den sidste oliedråbe op af undergrunden. Men fordi vi kan producere et grønt alternativ i Danmark ved hjælp af vind og sol.
14
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Visualisering Energistyrelsen
FAKTA OM ENERGIØERNE
Havvindmøllerne omkring energiøerne kan levere grøn strøm til mindst fem millioner husstande. Energistyrelsen står i spidsen for projektet og er helt inde i maskinrummet, når de to øer bliver til virkelighed.
E
Af Energistyrelsen
nergiøerne er begyndelsen på en ny æra for produktion af energi fra havvind, der skal sikre grøn forsyning til danske og udenlandske elnet. Som grønne kraftværker ude på havet skal øerne spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder i både Danmark og Europa. I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø, som skal være knudepunkt for 3 GW havvindmølleparker og med mulighed for 10 GW på sigt. I Østersøen er energiøen Bornholm, hvor el-tekniske anlæg på øen vil være knudepunkt for 2 GW havvindmølleparker ud fra kysten. Danmark har en lang historie for at udnytte den kraftige vind på havet til produktion af strøm. Vi byggede verdens første havvindmøllepark i 1991, og i klimaaftalen fra 22. juni 2020 blev det besluttet, at Danmark skal fortsætte traditionen ved at opføre to energiøer. På baggrund af den politiske beslutning samler Energistyrelsen nu den danske ekspertviden, store erfaring og kompetencer på området for at tage et historisk og ambitiøst skridt på vejen mod udfasning af fossile brændsler. Når de politiske beslutninger er truffet, spiller Energistyrelsen en central rolle i at lede projektet, der skal løfte de to energiøer fra vision til virkelighed. Øerne er et pionerprojekt, som kræver, at vi sætter eksisterende viden ind i en ny kontekst. I samarbejde med stærke spillere i
branchen og den bedste ekspertise på området skal vi finde de bedste løsninger på de elementer i projektet, der endnu ikke er svar på. Vi udveksler viden, kvalitetssikrer løsninger og arbejder hver dag for grøn omstilling og pålidelig forsyning til danske stikkontakter. Hvad er en energiø? I dag udnytter vi den kraftige vind på havet via enkeltstående havvindmølleparker, der leverer strøm direkte til det danske elnet. Med energiøerne kan møllerne placeres længere væk fra kysten og fordele strømmen mellem flere lande mere effektivt. Øerne fungerer som knudepunkter – eller grønne kraftværker – der samler strøm fra omkringliggende havvindmølleparker og fordeler den til elnettet i Danmark og direkte til udlandet, så husstande og erhvervsliv får adgang til den grønne strøm. Dermed kan strøm fra et område med store vindressourcer lettere transporteres til områder, hvor der er det største behov, og så vinden bliver udnyttet bedst muligt ift. efterspørgslen på strøm. De to energiøer følger samme koncept, hvor havvindmølleparker bliver forbundet til el-tekniske anlæg på øerne – men de bliver ikke helt ens. Energiøen i Østersøen skal etableres på Bornholm – det vil sige, at det el-tekniske udstyr, der gør det muligt at indsamle og fordele energien fra havvindmøllerne, skal ligge på land. Øen i Nord-
søen skal være en kunstig ø bygget til formålet. Det blev besluttet af partierne bag aftalen af d. 4. februar 2021, og dermed bliver en ny ø føjet til danmarkskortet. Du kan læse mere om begge energiøer længere nede på siden. Energiøerne opsamler strøm fra havvindmølleparker i Nordog Østersøen. Energistyrelsen. Havvindmølleparkerne omkring de danske energiøer vil i første fase producere 5 GW strøm; 3 GW i Nordsøen og 2 GW ved Bornholm. Senere skal energiøen og havvindmølleparker i Nordsøen kunne udvides til at kunne producere og fordele 10 GW strøm. Grøn strøm til vores nabolande Energiøernes kapacitet på først 5 GW og senere 12 GW er større end det danske forbrug af strøm. Derfor skal strømmen eksporteres til vores nabolande og bidrage til grøn omstilling på tværs af Danmarks grænser. Arbejdet med at lave udlandsforbindelser er allerede i gang; Danmark har indgået politiske aftaler med flere nabolande om at begynde et fælles analysearbejde om tilslutning til energiøerne. Aftalerne skal ligge til grund for et samarbejde mellem systemoperatører – det vil sige Energinet og relevante samarbejdspartere i udlandet - som nu skal undersøge, hvordan eventuelle forbindelser mellem landende og energiøerne kan se ud.
GRØN OG CO2-NEUTRAL FREMTID Med grønne energikilder gør vi sammen en forskel for den grønne omstilling.
En af vores tids allervigtigste fælles opgaver er omstillingen til vedvarende og grøn energi. Det er nødvendigt for at sikre et bæredygtigt samfund. Hos EWII sigter vi efter et klimagasfrit energisystem. Vi handler kun med certificeret grøn strøm, har droppet gassen og tilbyder varmepumper på abonnement. Se mere på ewii.dk/erhverv
Circle K lynladestandere snart over hele Danmark Hos Circle K anerkender vi vores ansvar. Derfor investerer vi massivt i bl.a. ladestanderne. I dag har vi mere end 60 ladepladser, hvor du hurtigt og nemt kan lade din elbil, når du er på farten - og der er flere på vej. Snart dækker vi hele Danmark. Hent vores nye app ”CIRCLE K CHARGE”, her ser du, hvor du kan lade din bil og om lynladeren er ledig - og du kan tilmed betale fra app’en. Det er nemt.
Hent Circle K Charge her
flere ladere mindre ventetid