ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2022
FREMTIDENS CSR HVER FJERDE VIRKSOMHED OPLEVER ET STIGENDE FORVENTNINGSPRES FRA DERES B2B-KUNDER I FORHOLD TIL AT ENGAGERE SIG I CSR OG BÆREDYGTIGHED Malene Thiele, CSR-chef Dansk Erhverv
Læs mere side 4
DIREKTIONER BLIVER OVERRASKEDE OVER RESULTATER Birgitte Kofod Olsen, Partner i Carve Consulting
Læs mere side 2-3
PANELDEBAT: KLIMA OG MILJØPÅVIRKNINGER SKAL FREMOVER FREMGÅ AF REGNSKABERNE FSR - danske revisorer
Læs mere side 12-13
2
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
TAG FORRETNINGSMÆSSIGT ANSVAR FOR VERDENSMÅLENE
Gør verdensmålene til en del af din forretningsstrategi, udnyt dine data og etablér relevante partnerskaber. Sådan lyder rådene fra Carve Consulting til virksomheder, der vil styrke deres brug af FN’s Verdensmål. Og redskaberne er lige ved hånden.
H Af Peter Klar
vis vi skal nå de bæredygtighedsmål, der er opstillet i Danmark, i EU og i erhvervslivet, hvor stadig flere virksomheder har net zero-ambitioner, så kræver det, at virksomhederne får integreret verdensmålene i forretningsstrategien. Det mener Birgitte Kofod Olsen, partner i management consulting-huset Carve Consulting. ”Der er stadig en tendens til, at verdensmålene og arbejdet med bæredygtighed ligger lidt på sidelinjen. Måske spørger bestyrelsen den daglige ledelse, hvordan det går med verdensmålene, og måske er der er en dialog om, hvilke knapper man kan skrue på for at nedbringe virksomhedens energiforbrug, og det er da bedre end ingen indsats. Men verdensmålene er stadig ikke tænkt ind i den måde, man grundlæggende driver og udvikler sin forretning på,” siger Birgitte Kofod Olsen.
Hvad er væsentligt? Men det er en kompleks opgave at fuldintegrere bæredygtighed i forretningen, fordi det påvirker alle forretningsområder, både driften og de administrative funktioner. De relevante spørgsmål, man skal stille, spænder vidt. Fra: Hvordan kan vi tænke miljømæssige og sociale hensyn i det produkt,
”
Vi skal netop derhen, hvor CSR og udvikling af forretningen hænger fint sammen. Det skal med allerede, når man tænker de første tanker om, hvordan forretningen skal udvikle sig. BIRGITTE KOFOD OLSEN, PARTNER I MANAGEMENT CONSULTING-HUSET CARVE CONSULTING
FAKTA Carve Consulting udgiver rapporter om bæredygtighed i danske virksomheder. Verdensmål i C25-virksomhederne Næste rapport om Verdensmålene i større danske virksomheder 2015-2021 udkommer i marts 2022. Værdi fra dag 1 i partnerskaber Værdi i år 2 af partnerskaber Næste rapport om partnerskaber udkommer i april 2022.
vi laver? Til: Hvor kan vi – med blik for vores risiko for at påvirke mennesker, miljø og samfund negativt – lægge vores produktion? Birgitte Kofod Olsen anbefaler derfor, at man laver en væsentlighedsanalyse af, hvilke verdensmål virksomheden påvirker positivt og negativt, og hvor virksomheden skaber den største værdi både for sig selv og for samfundet. Med udgangspunkt i væsentlighedsanalysen kan man udforme en strategi, hvis relevans for forretningen stadig kan overraske selv rutinerede virksomhedsledere. ”Det er interessant at se reaktionen fra direktionen bagefter. De er ofte overraskede over, hvor godt resultatet kan forenes med forretningsstrategien. Vi skal netop derhen, hvor CSR og udvikling af forretningen hænger fint sammen. Det skal med allerede, når man tænker de første tanker om, hvordan forretningen skal udvikle sig”.
Værktøjerne er her Redskaberne, der kan hjælpe virksomheder med at identificere, hvor de kan arbejde med de forskellige relevante verdensmål, har været tilgængelige længe, understreger Birgitte Kofod Olsen. Hun peger først og fremmest på SDG Compass – på dansk kaldet ’Verdensmålskompasset’ – som er udviklet af FN Global Compact med partnere. ”Verdensmålskompasset er et rigtig godt redskab til at komme igennem processen med at udarbejde en væsentlighedsvurdering. I den engelske udgave er der også fokus på delmålene, og dermed får man også foreslået KPI’er, man kan arbejde med. Fordelen ved KPI’erne er, at de hovedsageligt bygger på den globale standard Global Reporting Initiative, og så snart vi bruger disse GRI-indikatorer, kan vi lave benchmarks. Selv om GRI har nogle år på bagen, er det stadig et ret solidt redskab. Det er omfattende, men er blevet moderniseret, og det er det eneste tilgængelige redskab, som er udviklet i samarbejde mellem FN, virksomheder, NGO’er og andre interessenter, og som anvendes globalt. Det danner også grundlag for de fleste ESG-parametre.” Hvilke verdensmål er relevante? Nogle virksomheder kan have en klar forestilling om, hvilke verdensmål de oplagt bør fokusere på. Andre er ikke klar over deres mulighed for at gøre noget godt på nogle områder eller mindske deres negative påvirkning. En systematisk væsentlighedsanalyse skaber klarhed over, hvor en virksomhed har stor indvirkning og stor potentiel påvirkningskraft. ”Jeg har flere gange været med til at identificere relevante verdensmål ved hjælp af interessentdialog, som afdækker omverdenens forventninger til virksomheden. Der kan poppe overraskelser op, som kan være rigtig gode forretningsmæssigt. Men der er naturligvis også verdensmål, der ligger lige til højrebenet. For en medicinalvirksomhed er det oplagt at arbejde med verdensmål 3 om sundhed og trivsel, og for andre virksomheder giver det bedst mening at gøre noget ud af verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.” I verdensmålenes unge dage greb mange virksomheder ofte blot et verdensmål og klistrede det på de aktiviteter, de allerede havde igangsat. ”Men det er godt for forretningsstrategien, at man kommer igennem dem alle sammen. Man skal ikke nødvendigvis vælge dem alle sammen, men være kritisk og prioritere. Og vi kan da også se i de undersøgelser, vi udfører i Carve Consulting, at virksomhederne er blevet bedre til at prioritere verdensmålene og arbejde med dem, der gavner både forretningen og samfundet. Det har
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
rykket sig fra at være en markedsføringsøvelse til at være mere forretningsnært.” Udnyt data I den videre proces er det vigtigt at udnytte potentialet i data og teknologi. Som felt bliver det strategiske arbejde med verdensmål mere komplekst i takt med skærpede lov- og compliancekrav, der er risikobaserede og stiller krav til god selskabsledelse. ”Derfor kræver det noget af ens data, når man skal rapportere på sine indsatser. Der er med andre ord behov for, at vi rykker ud af Excel-arkene og over i databaserne, så vi kan få en mere solid dataunderstøttelse af vores indsatser,” siger Birgitte Kofod. Brug af databaser og softwarebaserede metoder til dataanalyse højner kvaliteten af de data om egne verdensmål-indsatser, virksomheder ligger inde med. ”Når vi konsekvent bruger en database, ligger data kun ét sted, og vi kan nemt se, om og hvornår en indtaster er inde og rette, og hvornår den medarbejder, der skal godkende, er inde og godkende. Det giver en helt anden sikkerhed og højere kvalitet af data, når du bruger softwarebaserede løsninger. Det tror jeg, vi vil se en stigning i anvendelsen af de kommende år.” For eksempel øger EU’s taksonomiforordning for bæredygtig udvikling kravene til virksomheders håndtering af data og evne til at koble dem til økonomiske analyser. ”Det bliver generelt mere kompliceret at holde styr på data, og der kommer større krav til, at kvaliteten af ens data skal være høj. Og når du har en database, bliver det også nemmere for revisionen at udføre kontroller.” Software letter data-håndteringen Lige nu er Carve Consulting ved at udbygge sin softwareløsning til håndtering af data om verdensmål, så den også kan håndtere de såkaldte Scope 3-beregninger, som vedrører de indirekte emissioner, virksomheden ikke selv kontrollerer – dvs. især emissioner fra leverandører, fra brugsfasen og affaldshåndteringen. ”Med den nye software kan virksomheder bede leverandører om at taste data ind, hvor de andre data allerede ligger, så de ikke skal bakse med leverandørers Excel-ark, som kommer ind på mail. I
dag efterspørger de mest avancerede virksomheder faktisk, at de kan få data ind i realtid, så de for eksempel kan få direkte oplysninger fra deres forsyningsselskaber.” Men også blandt SMV’erne er der et voksende ønske om at kunne arbejde mere strategisk med disse ting, fordi det er et krav fra både forbrugere og B2B-kunder. ”Der er større forventninger til, at virksomheder har en bæredygtighedsindsats, og den næste generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet, vil jo helst være i virksomheder, hvor man har taget de her skridt. Derfor er det alle størrelser af virksomheder, som i disse år bringer teknologien i spil.” Dan partnerskaber Men det er lige så vigtigt at gøre sig klart, at vi ikke kan nå vores mål for bæredygtighed – socialt eller klimamæssigt – alene, mener Birgitte Kofod Olsen. Partnerskaber er vejen frem, og de kan have mange sammensætninger. Alle virksomheder skal spørge sig selv, om der er andre virksomheder, de kan gå sammen med. Er der klynger, der giver mening? Er der NGO’er, foreninger og brancheorganisationer, som det er relevant at samarbejde med? ”Der kan for eksempel være lokale interesser i de områder, hvor man har produktion og distribution, hvor man kan gå ind og arbejde med repræsentanter for forbrugere og borgere. Den form for partnerskaber er vi nødt til at se udvikle sig noget mere end i dag.” Carve Consulting kommer i marts med sin tredje rapport om værdiskabelse gennem partnerskaber, og en af pointerne er, at partnerskaber kræver professionalisme. ”Man skal arbejde systematisk for at opbygge gensidig tillid, åbenhed og respekt. Det kræver en særlig kompetence i virksomheder at etablere og drive partnerskaber på en måde, der skaber værdi. Det er et nyt felt i arbejdet med verdensmålene.” Vi har en fælles interesse Og nok skaber det en ekstra forpligtelse for en virksomhed at gå i partnerskab med en NGO, men dialogen med kritisk anlagte
3
interessenter er samtidig blevet nemmere, fordi der er opstået et globalt fællesskab omkring verdensmålene. ”Vi vil alle sammen det gode for det nære samfund og det globale. Der er med verdensmålene kommet en anden samtaleplatform, og det er blevet nemmere at se vores fælles interesser i at gøre en konkret indsats. I dag kan alle parter se, at de har glæde af at gå ind i et samarbejde, fordi de kan opnå bedre resultater sammen.”
FAKTA Carve Consulting hjælper offentlige og private virksomheder med at mestre og styrke samspillet mellem mennesker, teknologi og processer. Arbejdet med bæredygtighed udføres inden for en ramme med fokus på projekter og partnerskaber om effektivisering af processer gennem lean og driftsledelse, optimerede brugerrejser og gennem digitalisering og intelligent automatisering, blandt andet ved hjælp af administrative robotter. Se mere på www.carve.dk
4
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Malene Thiele, CSR-chef Dansk Erhverv
2022 ER ET LAKMUS-ÅR FOR BÆREDYGTIGE VIRKSOMHEDER 2022 tegner til at blive året, hvor virksomheders CSR-rapportering bliver forretningskritisk
H
Af Malene Thiele, CSR-chef Dansk Erhverv
Den bæredygtige lakmustest Dér har du den: Lakmustesten. Den kaldes også for EU’s Taksonomiforordning, og den måler ikke PH-værdien, men om en virksomheds aktiviteter er grønne og bæredygtige eller ej. Testen kan anvendes af virksomheder såvel i Polen, Tyskland og Danmark. Det er en klar fordel. Med testen i hånden kan investorer og andre finansielle aktører afgøre, om et givent selskab eller projekt er en bæredygtig investering. En håndsrækning til business casen Hvordan belønnes selskaberne så for deres anstrengelser? De selskaber med aktiviteter, der takseres som bæredygtige, får nemmere adgang til finansiering. På den måde geares det finansielle system til at understøtte den bæredygtige omstilling. Det betyder, at business casen for CSR får en håndsrækning. Den har CSRfolk arbejdet på siden 1987, hvor Brundtlandrapporten præsenterede muligheden for at kombinere økonomisk udvikling med
hensynet til miljø. For en børsnoteret virksomhed bliver bæredygtighedsrapportering nu afgørende for at tiltrække bæredygtig finansiering. Fra kvalitativ til kvantitativ disciplin CSR, bæredygtighed, samfundsansvar, eller hvad man ønsker at kalde det, har med andre ord udviklet sig fra at være kvalitativ til at blive en langt mere kvantitativ disciplin: Fra at være frivilligt og primært kommunikationsbaseret har området undergået en professionalisering med ophæng i markant flere regulatoriske krav og rammer. Det er blevet et fagområde i egen ret, hvor data, dokumentation og teknisk viden og specialisering vokser i betydning. CSR-funktionen er under forandring CSR-rådgiveren er også vokset ud af kommunikationsafdelingen. I stedet for at referere til kommunikationsdirektøren eller marketingdirektøren, ses det nu også, at CSR-folk refererer til CFO’en/ finansdirektøren. Mange steder har CSR-rådgiveren fået titel af ’Director’ med tilhørende personale- og budgetansvar. Det hænger bl.a. sammen med de nye datakrav, som virksomhederne står overfor. Taksonomiforordningen betyder, at bæredygtighed er blevet en finansiel risiko, fremfor kun at være et spørgsmål om omdømme. Dominoeffekt i forsyningskæden Det er dog ikke kun de børsnoterede virksomheder, der kan forvente at blive målt på deres nuance af grøn. Kravene sætter gang i en domino-effekt i forsyningskæden. De store virksomheder får i stigende grad brug for data fra deres underleverandører, for eksempel om klimaeffekten af deres indkøb eller data om antallet af kvinder i ledelsen hos leverandøren. Faktum er, at når de store
virksomheder skal rapportere, så resulterer det ofte i datakrav til samarbejdspartneren eller underleverandøren. På den måde er det i sidste ende de færreste danske virksomheder, der kan se sig fri fra bæredygtighedsrelaterede krav fra kunder eller samarbejdspartnere. Det ses også i Dansk Erhvervs medlemsanalyser. Virksomheder presser hinanden Analysen ’Alle Ombord’ fra november 2021 viser, at det er virksomhederne, der presser hinanden. Hver fjerde virksomhed (26 pct.) oplever et stigende forventningspres fra deres B2B-kunder i forhold til at engagere sig i CSR og bæredygtighed. Medarbejderne er den andenstørste kilde til pres (18 pct.). Det er kun én ud af 10 virksomheder, som oplever et stigende politisk pres. Det er med andre ord markedet og kampen for at tiltrække og fastholde medarbejdere, der flytter virksomhederne imod mere CSR og bæredygtighed. Data er det nye guld Data er det nye værdifulde råstof, og lige nu bygger EU femsporede motorveje for udveksling af data om virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Data giver compliance, men det giver også nye forretningsmuligheder. Hvis en leverandør i tillæg til et konkret produkt fx også kan oplyse kunden om de relaterede bæredygtighedsdata, så giver det konkurrencefordele. Der sker desuden det, at de offentlige rapporteringssystemer i stigende grad vil bero på rapportering i digitalt format fremfor i PDF-format. Det gør sammenligninger på tværs af lande, brancher, sektorer og år langt nemmere for analytikere og lovgivere. Året 2022 er dermed et forvarsel om, at det er tid til at støbe bæredygtighedsdata og -rapportering ind i virksomhedernes kommunikation og strategi. CSR-rådgiveren bliver ikke arbejdsløs lige foreløbigt.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Christine Rytter, christine@partnermedier.dk
Kære Læser
Journalister Peter Klar, Michael Fahlgren
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
mange sponsorer og annoncører.
Forsidefoto Dansk Erhverv
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og
Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
www.businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
ar man haft naturfag, så kender man lakmus-prøven: En simpel måde at bestemme om en opløsning er sur eller basisk. På samme måde kommer danske virksomheder i 2022 til at skulle lakmusteste om deres forretning er ’grøn’ eller ej. Med grøn mener jeg for eksempel, om virksomhedens økonomiske aktiviteter forebygger eller tilpasser til klimaforandringer, beskytter vand eller hav, bidrager til cirkulær økonomi, forebygger eller bekæmper forurening eller beskytter biodiversitet. En positiv effekt er dog ikke nok. Virksomheden må selvfølgelig heller ikke skade miljøet væsentligt. Og så skal man overholde FN’s og OECD’s retningslinjer for arbejdstagerforhold og menneskerettigheder, både i egen forretning og i værdikæden.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
5
HVAD ER EN B CORP-CERTIFICERING? B Corp er en certificering, der breder sig hastigt globalt. B står for Benefit, fordi en virksomhed skal være til gavn for verden. For at blive B Corp-certificeret skal en virksomhed præstere en minimumscore i vurderingen af både dens sociale og miljømæssige påvirkning. Bag B Corp står nonprofitorganisationen B Lab, som blev stiftet i USA i 2006. Det tager i gennemsnit halvandet år at komme gennem hele certificeringsprocessen. Danmark er det land i Norden, der har flest B Corp-certificerede virksomheder.
Forretningsudvikler Steven Kær Bjerke Møller Foto: Erhvervshus Hovedstaden.
Projektleder Caroline Urban. Foto: Erhvervshus Hovedstaden.
STADIG FLERE SMV’ER VIL VÆRE BEDRE FOR VERDEN
Også SMV’erne skal kunne levere et relevant svar på verdens udfordringer. Ellers mister de deres plads i markedet. Den erkendelse spreder sig til alle brancher og ned gennem alle værdikæder. Og den skaber også travlhed i Erhvervshus Hovedstaden, der oplever stigende efterspørgsel på tilskud og sparring fra virksomheder, der ønsker at sætte et tydeligere positivt aftryk på verden.
D Af Peter Klar
e regionale erhvervshuse er til for de danske virksomheders skyld, og i Erhvervshus Hovedstaden mærker man tydeligt, hvad der især optager virksomheder i alle størrelser og alle brancher i disse år: arbejdet med bæredygtighed og ønsket om at bidrage positivt til samfundet. I Erhvervshus Hovedstaden har man løbende styrket sin indsats på området. Der er rekrutteret flere forretningsudviklere med ekspertise inden for grøn omstilling og bæredygtighed, og samtidig har en stor del af husets øvrige forretningsudviklere videreuddannet sig, så de også kan vejlede virksomheder inden for bæredygtighed. Erhvervshus Hovedstaden har endda fået B Corp-certificeret et helt team af forretningsudviklere, der nu hjælper virksomheder med at bidrage til den grønne omstilling ved at komme hele vejen rundt om virksomhedens indflydelse på medarbejdere, kunder, leverandører, miljøet og samfundet generelt. Det vigtigste er, at du committer dig ”Som virksomhed er du nødt til at have et relevant svar på de udfordringer, vi står over for i verden. Om du kalder det CSR, grøn omstilling eller bæredygtighed, eller om du arbejder med B Corp eller en anden certificering, er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at du committer dig til noget og kommer i gang. Og i dag skal CSR ikke længere blot være et ekstra ben i organisationen, men en integreret del af din forretningsudvikling, på samme måde som digitaliseringen påvirker alle områder i virksomheden. Det går op for flere og flere ejerledere og SMV’er, at de er nødt til at have en forretningsmodel, som bygger på bæredygtige principper. Ellers risikerer de at miste deres plads i markedet – uagtet at de måske også kan have et internationaliserings- eller digitaliseringsproblem, som de arbejder med.” Det siger Steven Kær Bjerke Møller, forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden. Han mener, at B Corp-certificering er et af de bedste rammeværktøjer til formålet, fordi det er omfattende, detaljeret, og holistisk og både favner de miljømæssige og sociale aftryk, en virksomhed sætter på verden. Caroline Urban, projektleder i Erhvervshus Hovedstaden supple-
rer: ”En B Corp-certificering sikrer, at du troværdigt kan gå ud og sige, at du arbejder mere bæredygtigt, da du i dine vedtægter forpligter dig på at ville være den bedste for verden og ikke bare den bedste i verden.” Dokumentationskrav i værdikæden En ambitiøs SMV kan have sin egne CSR-målsætninger, den forfølger, men den bliver i stigende grad også mødt med krav og forventninger fra lovgivning og kunder, og de krav, som nu siver ned gennem værdikæderne i alle brancher, er en stor gamechanger i den grønne omstilling og virksomheders arbejde med samfundsansvar. ”De store virksomheder har haft den her dagsorden i en årrække. Det nye er, at kravene nu forplanter sig gennem værdikæden. Så for at du kan levere ind til større virksomheder, er kravet, at du selv har tænkt bæredygtighed ind i din egen værdikæde. Og har du selv underleverandører af komponenter, stiller du nu krav til dem,” siger Caroline Urban. Ingen plug and play-løsning til alle Erhvervshus Hovedstadens vejledning varierer fra case til case. SMV’er har vidt forskellige behov, og der findes ingen trylleformular, der hjælper i alle situationer. ”Kommer der en maskinmester, som skal levere til Novo, vil vi gå meget konkret til værks og spørge til, hvilke krav de stiller. Det er en anden værktøjskasse, vi griber fat i, hvis der kommer en mellemstor tøjproducent, der kan se, at de mangler en strategi for det her område. Med det landskab af SMV’er, vi har i Danmark, er der ikke to virksomheder, der er ens. Der er ikke én plug and play-løsning til alle. Man må lytte efter, hvad der fylder i hver enkelt virksomhed, når man taler med direktøren og ejerkredsen – om det er social bæredygtighed eller klima og miljø,” siger Steven Kær Bjerke Møller. En del af virksomhedens DNA Markedsføring af indsatser for grøn omstilling og social ansvarlighed rummer mange muligheder, der kan styrke virksomhe-
dens markedsposition – men det skal gøres korrekt. Ellers giver det bagslag. ”Nogle virksomheder har måske allerede i 10 år arbejdet med forskellige initiativer, der taler ind i tidens efterspørgsel på ansvarlighed, og så kommer de til os for at få hjælp til en kommunikationsstrategi for det gode, de allerede gør, for de tør ikke bare gå ud på markedet og sige, at de er bæredygtige. Og det er fornuftigt, for så undgår de at havne i en shitstorm på grund af greenwashing. Der er nogle helt andre krav til din dokumentation for dine bæredygtige initiativer i dag, end der tidligere har været. Og her kan certificeringer noget virkelig fornuftigt, da du skal dokumentere din indsats for bæredygtig udvikling. Det sikrer troværdighed af brandet og tillid mellem dig og dine kunder. Bæredygtighed bliver på den måde også en større del af din virksomheds DNA,” siger Caroline Urban.
HVEM ER ERHVERVSHUS HOVEDSTADEN? Erhvervshus Hovedstaden yder specialiseret vejledning til SMV’er og formidler tilskud fra forskellige danske og EU-baserede puljer og programmer. Virksomheder i Region Hovedstaden kan få uvildig og gratis sparring inden for blandt andet grøn omstilling, finansiering, innovation, IPR, ledelse, salg, markedsføring, digitalisering og internationalisering. Læs mere på www.ehhs.dk
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
KRAV TIL RAPPORTERING OM BÆREDYGTIGHED ACCELERERER
Fotos: Refurb A/S
6
Virksomheder i EU bliver inden længe mødt med krav om at kunne dokumentere deres bæredygtighed. Kravene vil også sprede sig til mindre virksomheder, der fungerer som leverandører til de store. Danske virksomheder skal derfor holde sig klar til at kunne levere de ønskede oplysninger, hvis de vil være relevante, vurderer ekspert, der samtidig peger på, at revisorerne får en central rolle med at validere oplysningerne i virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber.
D
Af Anders Lau, kommunikationschef og Ellen Marie Friis Johansen, chefkonsulent, FSR – danske revisorer
er er nye EU-regler på vej, der vil stille krav til de største virksomheder om at rapportere om deres arbejde med at skabe en bæredygtig forretning. Reglerne, som er funderet i det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), forventes at blive vedtaget inden sommerferien 2022. Reglerne betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger vil få samme status og validitet som de finansielle oplysninger i regnskabet. Ambitionen er, at det om få år er muligt at måle, veje og sammenligne virksomhedernes arbejde med miljøpåvirkning, klimaaftryk og sociale forhold på samme måde, som man i dag sammenligner virksomhedernes økonomiske vækst, indtjening mv. Ifølge Birgitte Mogensen, der er formand for FSR – danske revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed, er der en stor sandsynlighed for, at EU-Kommissionens krav til rapportering om bæredygtighed bliver vedtaget i 2022. ”Der er lagt op til, at EU-Kommissionens forslag skal vedtages inden sommerferien under det nuværende franske formandskab. Hvis det sker, er vejen lagt til, at en virksomhed kan blive målt og
FAKTA Fem hurtige om EU-Kommissionens forslag: • CSRD betyder Corporate Sustainability Reporting Directive, som lige nu bliver forhandlet i Bruxelles. • De nye regler skal erstatte reglerne om virksomheders rapportering om samfundsansvar. • Rapportering om bæredygtighed skal påtegnes med en erklæring fra en uafhængig tredjepart fx en revisor. • Rapportering skal ske med grund i nye standarder, som lige nu bliver udviklet i EU. • Det er endnu ikke endeligt afklaret, om ændringerne skal træde i kraft for regnskabsåret 2023, som rapporteres i 2024 eller året efter.
res forslag igennem. Det er også nødvendigt, hvis vi skal løse de store miljømæssige og klimamæssige udfordringer, der er forude. Lige nu er der momentum og stor vilje til at løse disse udfordringer. Samtidig har virksomhederne mere fokus på deres samfundsansvar end tidligere,” siger Birgitte Mogensen og tilføjer: ”Derudover er investorer og andre, herunder den finansielle sektor, med til at drive udviklingen frem, fordi de har behov for et mere solidt grundlag til at træffe deres beslutninger på. Det er the perfect storm”.
”
Dansk erhvervsliv må ikke komme for sent men skal få sat holdet i deres forretning, så de kan levere de oplysninger, der bliver efterspurgt. BIRGITTE MOGENSEN, UDVALGSFORMAND FOR BÆREDYGTIGHED OG SAMFUNDSANSVAR I FSR vejet om dets værdiskabelse efter nye parametre, hvor måleenheden hedder bæredygtighed,” siger Birgitte Mogensen. Udviklingen accelererer Kravene om at de store virksomheder i EU skal rapportere om bæredygtighed er vokset hastigt i de seneste par år. Udviklingen bliver drevet frem af EU, der i april 2021 fremsatte en bæredygtighedspakke, der blandt andet lægger op til, det i fremtiden skal være muligt at sammenligne virksomhedernes oplysninger om bæredygtighed. Det har bl.a. investorer behov for, når de skal træffe beslutning om, hvor de skal placere fremtidige investeringer. Her er det ikke længere nok at vide om en virksomhed arbejder strategisk med bæredygtighed. Her er der behov for at kunne følge forandringer og udvikling fx i virksomhedernes CO2-udledninger over tid. ”EU-kommissionen er meget ambitiøs og presser på for at få de-
Danske virksomheder skal med på toget En undersøgelse udført for FSR af analyseinstituttet Wilke i 2021 viser, at mange borgere har svært ved at gennemskue virksomhedernes CO2-udledninger og derfor gerne vil være bedre informerede om virksomhedernes klimaaftryk. Birgitte Mogensen peger desuden på, at det er vigtigt, at danske virksomheder – store som små – er opmærksomme på udviklingen, hvis de skal undgå at blive hægtet af. Når de store virksomheder i EU bliver underlagt krav om at rapportere om bæredygtighed, vil kravene nemlig sprede sig til deres leverandører, mener Birgitte Mogensen. ”Danske virksomheder skal være klar til at møde de nye udfordringer og krav. Dansk erhvervsliv må ikke komme for sent men skal få sat holdet i deres forretning, så de kan levere de oplysninger, der bliver efterspurgt. Ellers er der risiko for, at de bliver valgt fra som leverandører eller vil få sværere ved at skaffe finansiering,” siger Birgitte Mogensen. Revisorerne spiller en vigtig rolle Med det nye udspil er det EU-kommissionens ambition, at regnskabsbrugerne fremover skal kunne stole lige så meget på virksomhedernes ikke-finansielle oplysninger om fx CO2-udledninger mv. som på de finansielle oplysninger i regnskabet. Det kræver, at oplysninger om bæredygtighed kan kvantificeres, så de er målbare og sammenlignelige. Dernæst kræver det, at oplysninger bliver blåstemplede af en uafhængig tredjepart. Netop her har revisorerne ifølge Birgitte Mogensen en vigtig opgave med at skabe tillid til hele virksomhedens regnskab. ”Et regnskab fra en virksomhed er på vej til at udvikle sig til en rapport med data om både finansielle forhold og forhold, der viser hvor bæredygtig virksomheden er. Men hvis oplysningerne skal være pålidelige og have værdi for regnskabsbrugerne, er der nødt til at være en uafhængig tredjepart, der efterprøver og erklærer sig om hele regnskabet. Alle data og informationer – finansielle såvel som bæredygtighedsdata – skal underkastes samme efterprøvning. Her kommer revisorerne til at spille en vigtig rolle,” slutter Birgitte Mogensen.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
7
CSR ER EN FORRETNINGSDISCIPLIN
CSR er ikke længere et nice-to-have i hjørnet af forretningen. Det er en disciplin, der skal indarbejdes i hjertet af både forretning og organisation. Det er ved at blive en integreret del af det at drive en virksomhed og et vigtigt forretningsparameter.
”
Af Michael Fahlgren
Der er en omstilling i gang. Samfundsansvar og bæredygtighed er blevet væsentlige konkurrenceparametre på linje med pris og kvalitet. Hvis man som virksomhed ikke på nuværende tidspunkt er gået i gang med at forholde sig til disse elementer i forhold til egen forretning, er det på høje tid. Hvis man ikke gør det, mister man terræn meget hurtigt; når vi forbereder undervisningsmaterialer til vores årlige uddannelse i bæredygtig forretningsudvikling, er der så mange opdateringer at det næsten er som at starte forfra hver gang – så hurtigt går udviklingen på området” indleder Tania Ellis, stifter af The Social Business Company. Fra velgørenhed til bæredygtig forretningsudvikling Kursus-, foredrags- og rådgivningsvirksomheden TANIA ELLIS – The Social Business Company blev etableret for 18 år siden med en mission om at inspirere og hjælpe erhvervslivet med at skabe værdi for både samfund og bundlinje, hvilket på den tid var en helt ny måde at tænke forretning. Den nødvendige viden var begrænset og formidlingsaspektet tilsvarende stort. ”Mange tænkte dengang: Hvorfor tænke samfundsansvar og bæredygtighed, det har vi da stat, kommuner og NGOer til. Og virksomhedernes samfundsansvar var næsten altid lig med at donere penge til et godt formål, der ikke nødvendigvis havde noget som helst at gøre med kerneforretningen. I dag handler CSR om både risikostyring og om at skabe værdi for både samfund og bundlinje. Man kunne også bare kalde det for bæredygtig forretningsudvikling,” fastslår Tania Ellis, der selv har
en Executive MBA og mangeårig erhvervsbaggrund inden hun stiftede virksomheden. Regulering skaber push-effekt Da Tania Ellis grundlagde sin virksomhed, var erhvervslivets tilgang til CSR præget af den enkelte virksomheds holdninger, indstillinger og opfattelse i relation til samfundsansvar og bæredygtighed. I dag har regeringer og EU gennem lovgivning og andre former for regulering skabt en push-effekt i forhold til virksomhederne. ”Med regulering på området er der ikke længere et valg – man er nødt til at tænke det ind i hele forretningen, for ellers bliver det vanskeligt at fremtidssikre forretningen, og det bliver svært at opnår foretrukken leverandørstatus, fastholde kunder, tiltrække talent og andet, som man har behov for, for at styrke forretningen. Senest ser vi at EU ’blander sig’ i relation til rapporteringskrav, udvidet producentansvar, menneskerettigheder i leverandørkæden og den finansielle sektors rapportering om CO2-udledning. Der sker virkeligt meget, også i relation til governance, som ændrer bestyrelsernes fokus” påpeger Tania Ellis. Uddannelse baner vejen frem Med uddannelsen ”Sustainable Business Change Manager” har TANIA ELLIS – The Social Business Company opfyldt et længe næret ønske hos erhvervslivet om et praktisk forløb, der giver et 360 graders overblik over, hvordan man arbejder med CSR som en integreret forretningsdisciplin på tværs af sin organisa-
tion. Uddannelsen blev lanceret i 2014 for at give virksomheder både viden og værktøjer til at arbejde strategisk, systematisk og struktureret med CSR, så det kan omsættes i praksis i både forretningsmodel, HR, indkøb, salg, kommunikation og branding. ”Selv om man i mange virksomheder allerede har udarbejdet en CSR-strategi kan det være svært at få ambitionerne konverteret til daglig drift. For udover forretningsforståelse, kræver dette også forandringsledelse, som er en helt anden disciplin. Vores uddannelse fokuserer derfor på koblingen mellem forretning og samfundsansvar gennem forandringsledelse – hvad titlen mere end antyder. Vi har frem til nu afviklet denne uddannelse én gang årligt og har certificeret flere end 100 fagfolk fra en bred vifte af brancher” pointerer Tania Ellis, som udbyder uddannelsen som et 6-måneders forløb med certificering i alliance med Dansk Erhverv og Dansk Initiativ For Etisk Handel. Online-uddannelse udvider målgruppen Gennem årene har uddannelsen fået stor anerkendelse for sin anvendelighed, og der har været en stigende efterspørgsel på andre formater af forløbet. Derfor har Tania Ellis taget springet og udbyder nu Sustainable Business Change Manager uddannelsen i en online-form i alliance med bl.a. Henley Business School og B Corp Nordic. På engelsk. ”Det er en del af vores vækstplaner og digitalisering af forretningen. Desuden rækker vi på denne måde en hjælpende hånd ud til dem, der ikke kan rive 14 dage ud af kalenderen for at tage til København, og for medarbejdere, som måske er ansat uden for Skandinavien og/eller ikke taler dansk” uddyber Tania Ellis afslutningsvis.
”CSR skal gøres til en del af forretningen og leve i de daglige handlinger på tværs af organisationen” udtaler Tania Ellis stifter af The Social Business Company.
FAKTA Tania Ellis har gennem tiden holdt rigtigt mange foredrag og skrevet mange bøger og artikler om CSR og bæredygtig business – og har vundet danske og internationale priser for sit arbejde. Bl.a. er hendes virksomhed blevet anerkendt med Corporate Vision’s Small Business Award i kategorien ”Recognized Leaders in Sustainable Business Strategy”. Med en velgennemført uddannelse og certificering som Sustainable Business Change Manager bliver man i stand til at agere konsulent for sin egen virksomhed, da man som del af forløbet udarbejder egen handlingsplan. Forløbet giver desuden varig adgang til materialer og digital værktøjskasse. www.taniaellis.com/academy www.sustainablebusinesschangemanager.dk
8
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
CSR – DET VI TALTE OM, OG NU: DET VI GØR Med 25 år som professionel rådgiver om CSR, kan jeg særligt dele en glæde ved mit erhverv: Den enorme udvikling og professionalisering, der er sket inden for CSR, siden jeg startede. Helt specielle har de senere år været, efter at finanskrisen og COVID-19 pandemien har sat en stor streg under ’build back better’.
D
ette CSR-tillæg kunne ikke udkomme på et mere afgørende tidspunkt i CSR-udviklingshistorien. EU-regulering findes allerede for årsrapportering og bæredygtige investeringer. Her i februar følges tråden op af EU-Kommissionen med decideret adfærdsregulering for CSR, der dækker al virksomhedsaktivitet i EU.
Kært barn har mange navne Corporate Social Repsonibility (CSR), Corporate Responsibility (CR), Corporate Sustainability, Responsible Business Conduct (RBC), eller danske ord, som samfundsansvar, ansvarlig virksomhedsadfærd, socialt ansvar, bæredygtighed har i den grad gjort billedet mudret for virksomheder, der i dag vil starte rejsen. Uanset hvilken betegnelse virksomheden bruger, er det en god ide lige at bruge et par linjer på at definere, hvad den mener. Definition af virksomhedens samfundsansvar Den definition, vi anbefaler virksomheder at bruge flugter med EU’s definition og er: ”Virksomhedens Samfundsansvar er, hvordan virksomheden tager ansvar for at bidrage til, samtidig med at håndtere risici for negative indvirkninger på, internationalt aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.”
Den tredelte bundlinje Den sidste del af definitionen bygger på FN og internationale organisationer definition af ’bæredygtighed’. Bæredygtighed handler ikke kun om miljøet, men også social og økonomisk bæredygtighed. For at en virksomhed skal kunne kalde sig samfundsansvarlig, skal den kunne navigere alle tre bundlinjer, hvorved det bemærkes, at økonomisk bæredygtighed omfatter alle elementer af korruption, hvidvask, konkurrence, svindel og skatteunddragelse. To dimensioner af samfundsansvaret Som det kan ses af definitionen, er der to dimensioner af samfundsansvaret: Virksomhedens bidrag til bæredygtig udvikling, Virksomhedens løbende arbejde på at håndtere risici for negative indvirkninger. Strategisk CSR Bidraget til bæredygtig udvikling er de områder, hvor virksomheden gør en særlig forskel for bæredygtig udvikling. De fleste virksomheder bidrager i deres grundessens til elementer af social eller miljømæssig bæredygtighed; ellers risikerer de hurtigt at blive overflødige. De leverer produkter eller services, der opfylder et reelt behov, altså et af kerneelementerne af social, miljømæssig
eller økonomisk bæredygtighed. Det handler om at identificere disse elementer og beslutte, hvordan og hvor meget virksomheden vil bidrage. Novo Nordisk var den første medicinalvirksomhed i verden, der satte strategisk fokus på retten til sundhed. Både fokus og aktiviteter skal bibringe en tilstrækkelig differentiering til konkurrenterne. Det kaldes ’strategisk CSR’ og dette element er og skal være frivilligt. CSR Compliance Den anden dimension: At virksomheden løbende skal identificere risici for negative indvirkninger på alle kerne-elementerne af de tre bundlinjer, gøre noget aktivt for at forebygge eller afbøde disse risici, måle effektiviteten af indsatsen og ikke mindst være gennemsigtig herom, er den aktivitet, der nu bliver lovpligtig i EU. Den kaldes kort ’CSR Due Diligence’, som kan oversættes til ’nødvendig omhu for bæredygtighed’. Det kan lovgiver gøre, fordi ledelses-processen siden 2011 er veldefineret gennem FN’s og OECD’s Retningslinjer; den internationale minimumsstandard for samfundsansvaret. Lovgiver kan trygt læne sig op ad et globalt rammeværk og dermed være rimelig sikker på, at lovkravene flugter med tilsvarende krav i andre dele af verden. Så sent som i sidste uge annoncerede Japan, at man vil introducere ’mandatory due diligence’ også baseret på standarden.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
FN’s og OECD’s Retningslinjer Den internationale minimumsstandard for samfundsansvaret blev enstemmigt vedtaget i FN i 2011. FN’s Retningslinjer fastlægger minimumskriterierne for det ledelsessystem, enhver virksomhed skal have på plads i forhold til social bæredygtighed. OECD’s Retningslinjer kopierede ledelsessystemet og udvidede dets anvendelse til at omfatte miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
”
For at en virksomhed skal kunne kalde sig samfundsansvarlig, skal den kunne navigere alle tre bundlinjer SUNE SKADEGAARD THORSEN, EJER OG DIREKTØR GLOBAL CSR
Det globalt aftalte minimum gør det væsentligt lettere for alle aktører at holde hinanden til ansvar. For det trænede øje er det ikke svært at fastslå, om en given virksomhed møder standardens krav til de tre dele af ledelsessystemet: • Politikerklæring • Proces for nødvendig omhu (due diligence) • Adgang til genoprejsning gennem effektive klagemekanismer. Danmark i førertrøjen Flere danske virksomheder, store som små, har allerede taget skridtet og ’gør det bare’. Vi vurderer, at Danmark er det land, der forholdsmæssigt har flest virksomheder, der møder minimumsstandarden 1:1. Lige fra store virksomheder som Molslinjen og Aalborg Forsyning – til mellemstore som Contour Design, SSG og Configit,
9
og små, som SNOW studio og Cafe Evald implementerer de standarden. Alle fra forskellige brancher og med forskellige risici-profiler. Polaris Private Equity viser vejen for investorerne.
FAKTA GLOBAL CSR mener, at den globale markedsøkonomi er afgørende for at opnå social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. GLOBAL CSR rådgiver virksomheder i ansvarlig virksomhedsadfærd; en forudsætning for at realisere bæredygtighed. Læs mere på www.globalcsr.net
10
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
FREMTIDENS KLIMAENGLE SKAL HJÆLPES PÅ VEJ
Vi ved det alle sammen. Klimaet er vores tids største udfordring. Aldrig har vi set temperaturen og vandmasserne stige hurtigere, end vi ser i dag. Det er skræmmende, og det kalder på handling. Heldigvis findes løsningerne allerede derude.
A
lle har et ansvar for at forbedre vores klima. Som privatpersoner kan vi f.eks. begrænse vores charterferier, hvor vi sætter os til rette i den helt store CO2-synder også kendt som flyet, lige såvel som lidt grøn kost og mindre indtag af kød også er at foretrække på klimaets vegne. Men de helt store forventninger og ambitioner er rettet mod vores virksomheder. De skal ikke bare omstille sig selv, så de kan kalde sig CO2-neutrale. De skal også hjælpe med at løse klimakrisen ved at udvikle og benytte nye teknologier og smartere løsninger, som vi som samfund kan få nytte af. Vi burde have et forspring, men halter alligevel bagefter World Economic Forum vurderer, at der er et stort potentiale for grønne tech-løsninger, da de kan reducere klodens udledning af CO2 med 15%.
Her burde Danmark have et forspring. Danmark har førertrøjen på, når det kommer til digitalisering. I hvert fald, hvis vi skal tro tallene fra den nye EU-rapport, der tager temperaturen på EU-landenes digitalisering. I forhold til bæredygtighed er vi også i front. Her ligger vi ifølge Climate Change Performance Indexet også helt i toppen. Dermed kan vi stolt prale af vores flotte placeringer. Men nu kommer det store paradoks. For til trods for, at vi er topscorer både, når det kommer til digitalisering og den grønne dagsorden, så er vi det land i EU, der er dårligst til at bruge digitalisering til at skabe de grønne løsninger. Selv vores nabo Tyskland, som ellers er kendt for deres ringe grad af digitalisering, er bedre end os.
Natasha Friis Saxberg, adm. direktør It-branchen
Hvordan kan vi være så langt foran – og så samtidig så langt bagud? Det er ikke fordi, vi mangler innovative virksomheder, der beskæftiger sig med den grønne dagsorden. Dem har vi masser af. Sammenligner man det danske økosystem for grønne løsninger med andre EU-lande, så har vi en langt større andel af grønne tech-virksomheder end de andre lande. Til gengæld er omsætningen markant lavere hos de danske iværksættere end hos vores europæiske konkurrenter. Så det kunne tyde på, at vi har motoren klar, men at vi bare ikke rigtigt er kommet i gang. Lidt mærkeligt da virksomheder, der formår at kombinere det digitale med bæredygtighed, har 2,5 gange større chance for at blive en del af fremtidens vindere. Så der burde jo være et klart incitament for at investere i de grønne digitale løsninger. Når vi så ikke er bedre, end tilfældet er, kalder det på nogle langt mere overordnede overvejelser.
Er vi som samfund bare ikke gode nok til at bruge de nye grønne løsninger? Eller er det noget helt andet, der er på spil? Ingen lette løsninger Energi, fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport er nogle af de sektorer, hvor der er allerstørst potentiale for at reducere CO2-udledning med digitale løsninger. Indenfor byggeri drejer det sig f.eks. om, hvordan man ved hjælp af sensorer og energiløsninger kan minimere CO2-udledningen, der kommer fra den gamle boligmasse, der koster dyrt på klimaregnskabet grundet den manglende isolering. Men stort set alle brancher mangler et skub for at komme i gang. Løsningerne findes allerede derude, men vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe virksomhederne på vej, hvis vi for alvor vil lykkedes med at skabe fremtidens digitale bæredygtige Danmark.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
11
FRA AFSKREVET TIL VÆRDSAT
I alt for mange virksomheder og organisationer ender bedaget IT-udstyr nederst i kælderen. Men hvorfor ikke sælge det videre til genbrug, få betaling for det og en langt bedre samvittighed og IT-sikkerhed? Også på CSR/ESG-bundlinjen.
”
Af Michael Fahlgren For år tilbage blev vi betragtet som en genbrugsbutik, men i dag er vi en integreret del af den værdikæde, som handler om IT i virksomheder og organisationer. Genbrug af IT-udstyr er både godt for virksomhedens økonomi og sikkerhed samt for vores fælles miljø, hvis IT-udstyret lige får endnu et aktivt liv” indleder kommunikationsdirektør Peter Hove fra Refurb A/S.
Sikrer den bedste værdi Refurb A/S blev etableret i 2008 og er i de mellemliggende 14 år
FAKTA Genbrug er den enkeltstående handling, der giver den største værdi for miljøet. Ved at opkøbe, renovere og sælge genbrugt IT sparer Refurb derfor miljøet for mange ton CO2 om året. Certificeringer sikrer kvalitet, miljø og IT-sikkerhed, og Refurb er certificeret inden for: • ISO 9001 (kvalitetsstyring) • ISO 14001 (miljøstyring) • ISO 27001 (informations- og datasikkerhedsstyring) Læs mere på www.refurb.dk
vokset til en virksomhed med 55 ansatte. Som navnet mere end antyder arbejder Refurb inden for opkøb, istandsættelse og renovering af IT-udstyr som ikke længere er i drift under mottoet ’Et bedre alternativ til nyt!’ ”Vi opkøber IT-udstyr som er udfaset, skal udskiftes af finansielle årsager eller af andre årsager ikke længere er i drift. Og vi opkøber både fra private og offentlige organisationer. Udstyret tjekkes og renoveres og data slettes effektivt. Derefter rengøres udstyret grundigt og gøres klar til salg. Vi håndterer hele logistikken og datasikkerheden samt miljørapporteringen – og sikrer i det hele taget den bedste værdi af det brugte” påpeger Peter Hove. Styrker den gode samvittighed Ved at sælge virksomhedens brugte IT-udstyr til en virksomhed som Refurb kan man som stor eller større virksomhed afvikle sit brugte IT-udstyr og opnå en bedre totalomkostning på IT-driften. At man samtidig er med til at spare udledning af CO2, bidrager til en positiv miljøgevinst idet 80 % af en computers samlede miljøbelastning i levetiden kommer fra produktionen. ”Vi arbejder med tre bundlinjer idet vi også opererer med en social indsats, hvor 20 % af vores stillinger er særlige stillinger til medarbejdere, som rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet, ansættes i flexstillinger eller lignende. Vi er delvist ejet af Den Sociale Kapitalfond (en specialiseret og værdidrevet investor, der søger at skabe finansielle afkast med positiv social effekt, red.) der jo netop arbejder med disse elementer” uddyber Peter Hove. ESG, det nye CSR I dag arbejder mange virksomheder med CSR – virksomhedens sociale relationer – og de seneste 13 år har de største danske virksomheder været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf. §99a i årsregnskabsloven. Nu skal erhvervslivet til at vænne sig til nye udfordringer i form af ESG – ’Environmental, Social and Governance’, der handler om væsentlige informationer om en virksomheds forhold til miljø og klima,
NOGLE AF BRANCHENS UDFORDRINGER • Hver 4. virksomhed har ingen politik for håndtering af det brugte IT • 55% af alle virksomheder inddrager ikke ITAD (IT Asset Disposition) i deres CSR/ESG rapportering • Ved genbrug sparer hver bærbar computer miljøet for 300 kg CO2 • Kun 20% får økonomisk kompensation, når de afvikler deres brugte IT • Hver 10. bærbar i en virksomhed forsvinder; og næsten hver 3. tablet. • 15% efterlader bevidst de brugte enheder hos medarbejdere
virksomhedens sociale/samfundsmæssige påvirkninger og den generelle styring af virksomheden. Også her kan genanvendelse af IT-udstyret spille en stor rolle for den klima- og miljøbevidste organisation. ”Når man udskifter IT-udstyr, taler man ved omplacering af det brugte udstyr om ITAD (IT Asset Disposition), der er en væsentlig del af virksomhedens CSR/ESG-rapportering. De nye krav om ESG-rapportering rammer især større virksomheder, men EU står allerede klar med nye direktiver, som stiller yderligere krav til virksomhedernes dokumentation og rapportering” fastslår Peter Hove.
12
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
PANELDEBAT:
KLIMA OG MILJØPÅVIRKNINGER SKAL FREMGÅ AF REGNSKABERNE
EU-Kommissionen offentliggjorde den 21. april 2021 et udkast til omfattende ændringer af kravene til den ikke-finansielle rapportering, som vil påvirke de virksomheder, der i dag er omfattet af pligten til at redegøre for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a. EU-Kommissionen har en ambition om, at virksomheder skal rapportere om deres miljø-, klima- og sociale påvirkninger på en standardiseret måde, så virksomhedernes oplysninger fremover kan sammenlignes. Oplysningerne skal være pålidelige, og derfor vil kommissionen gerne have, at der stilles krav om en erklæring på virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber. Målet med ændringerne er ikke bare en bedre rapportering med mere relevante og pålidelige oplysninger, men også en større ensretning i indhold og struktur.
Hvis rapportering om bæredygtighed skal være værdiskabende for omverdenen, er det afgørende, at den bliver standardiseret med ensartede pålidelige oplysninger af høj kvalitet, så man bl.a. kan følge udvikling over tid. Rapporteringen om bæredygtighed skal være på samme høje niveau som de finansielle rapporteringer i årsregnskabet, hvis den skal danne grundlag for beslutninger hos de professionelle regnskabsbrugere som fx investorer og banker. Med det nye forslag til virksomhedernes fremtidige rapportering er der taget et stort skridt ind i ny tidsalder. Virksomhe-
derne bliver ikke alene målt og vejet på den finansielle performance, men også i forhold til et antal parametre, der har stor betydning for virksomhedernes langsigtede bæredygtighed og samfundsbidrag. I Danmark er vi med den danske version af Årsregnskabslovens § 99a på flere punkter ganske langt, når der gælder virksomhedernes rapportering om samfundsansvar. Den position kan give danske virksomheder en konkurrencefordel i den transformationsproces, Kommissionen har sat i gang.
- Kravene til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed kommer til at ligne dem, som vi kender fra den finansielle rapport – hvad tænker I om det?
CSR $
$
SOCIAL
CORPORATE
$
<a href=’https://www.freepik.com/vectors/social’>Social vector created by freepik - www.freepik.com</a>
RESPONSIBILITY
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
13
PÅ TIDE MED KLARE RAMMER
Steven Kær Bjerke Møller Forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden
Investorer, forbrugere og indkøbsafdelinger skriger efter transparens, troværdighed og indsigt i virksomhedernes bæredygtighedstiltag. Vinden i erhvervslivet blæser med (grøn) energi og gåpåmod for at bidrage til en bæredygtig verden. Men der er brug for en ensartet spillebane og ikke blæst fra alle retninger. Virksomheder og bestyrelser har forstået vigtigheden af at integrere bæredygtighed i deres arbejde, men flere og flere efterspørger retningslinjer for rapporteringen – nu ser det ud til, at det kommer. Hvis vi i Danmark vil indtage en førerposition i bæredygtighedsordenen, er vi nødt til også at skabe dybere indsigt i virksomhedernes initiativer og ambitioner. Mange SMV’er arbejder på højtryk for at imødekomme forbrugere og indkøbsafdelingernes stigende krav til bæredygtighed i værdikæde og produkter, og med de nye krav bliver det gennemskueligt for alle at sammenligne
og vurdere tiltag – samtidig tydeliggør det, hvilke virksomheder der hænger i bremsen og for alvor skal tage arbejdsskoene på. For mange virksomheder, og især for SMV’erne, bliver det en hård øvelse, som vil stille nye krav til monitorering, dataindsamling og -opfølgning. Vi skal huske at støtte dem undervejs og hylde dem der viser vejen. De nye krav til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed, vil med Forbrugerombudsmandens skærpede definition af lovgivningen om kommunikation af bæredygtighed, betyde at vi nu kigger ind i en tid, hvor det bør være muligt at stole på de budskaber, vi alle bliver mødt af om virksomhedernes bæredygtige tiltag og ambitioner. Det vil kun komme virksomheder og forbrugere til gode, at lovgivningen på området er tydelig og kommunikationen transparent.
VI FÅR ØGET ANSVARLIGHED OG TRANSPARENS
Birgitte Kofod Olsen Partner, ph.d., Carve Consulting
Jeg ser det som et positivt skridt, at der kommer mere fokus hos topledelserne på arbejdet med bæredygtighed og ikke mindst resultaterne af dette. De nye rapporteringskrav er i det lys et væsentligt redskab til at få indlejret bæredygtighed i alle dele af forretningen. Især fordi det kan skubbe på processer, der kan styrke forretningen gennem innovation og bedre konkurrenceevne ved hjælp ansvarlige produkter og services. Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen blandt kunder og investorer bevæger sig i samme retning, så hvis man vil have en plads på markedet, er det vejen frem. Den ny rapporteringsform er også helt på linje med det nye paradigme, taksonomi-forordningen har indført på klima- og miljøområdet.
Et forslag til en social taksonomi, som vil udbrede rapporteringspligten til de økonomiske aktiviteter, der har væsentlig indvirkning på menneskerettigheder og arbejdsforhold, er også fremlagt. Det er netop ved at standardisere rapporteringen og kræve revision, at vi kan opnå højere kvalitet i data, større ensartethed i anvendte indikatorer og dermed resultater, der kan bruges til sammenligning på tværs af brancher og sektorer. Sådan skaber vi øget troværdighed hos virksomhedernes interessenter - og så giver det øget transparens og bedre mulighed for, at virksomhederne kan blive inspireret af de af hinandens indsatser, som har vist god effekt både forretningsmæssigt, for mennesker og for miljøet.
IKKE-FINANSIEL RAPPORTERING KAN OGSÅ SKABE FORRETNINGSVÆRDI
Tania Ellis Erhvervsrådgiver, The Social Business Company
En europæisk standard for ikke-finansiel rapportering vil kræve et forstærket fokus på både datakvalitet, –indsamling og –behandling. Dertil investering i datahåndteringssystemer og tredjepartsverificering af data, så man sikrer transparens, pålidelighed og sammenlignelighed. Men hvis ledelsen betragter rapportering som mere end en compliance-disciplin, vil der være mulighed for også at opnå forretningsmæssige fordele. For udover en konkurrencefordel i forhold til at kunne differentiere sig overfor bl.a. investorer og banker, ligger der også andre potentielle forretningsmuligheder. Udvælgelsen af ESG- eller CSR-relaterede temaer og dertilhørende indikatorer vil kræve en strategisk og systematisk tilgang, som gør det muligt at dokumentere og kommu-
nikere til også andre interessenter omkring både værdi og effekt af virksomhedens samfundsengagement. Rapportering af de ikke-finansielle data kan fx bruges til at vinde leverandørkontrakter, styrke virksomhedens employer brand og som afsæt for formidling af data og gode historier igennem alle de andre af virksomhedens kommunikationskanaler. Hvis der opbygges et KPI-system omkring dataindsamling og -rapportering, vil dette endvidere sikre at organisationen også i den daglige drift har fokus på de udvalgte indsatsområder. På den måde kan det ikke-finansielle rapporteringsarbejde bruges som et internt redskab til at skabe overblik over mål og retning og som katalysator for forandring, når bæredygtige forretningsambitioner skal omsættes til konkrete handlinger.
14
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
I begyndelsen af 2021 modtog EDGE Olympic som den første ejendom nogensinde en platincertificering fra SBC. EDGE Olympic udmærkede sig blandt andet ved at give en god brugeroplevelse og sikre et sundt arbejdsmiljø og indeklima.
EU BARSLER MED GRØNNE KRAV TIL EJENDOMME Alle bygninger skal være grønnere og bruge langt mindre energi i fremtiden. Det er visionen for et kommende EU-direktiv, og det mål vil kræve investeringer – også i Danmark.
E
t kommende direktiv fra EU kan snart påvirke den danske ejendomsbranche. For selvom de færreste nok tænker over det i hverdagen, er rammerne og reglerne for energieffektiviseringsindsatsen i høj grad styret fra Bruxelles gennem det såkaldte bygningsdirektiv. Det skal nu revideres, fordi det ifølge EU går for langsomt med at sikre grønnere ejendomme i Europa: ”Hvis EU’s klimamål skal nås, skal hastigheden i energieffektiviseringsindsatsen op. Det vil betyde strammere og langt mere konkrete krav til medlemslandene, og det vil også påvirke os herhjemme,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark. Nyt mål om nulemissionsbygninger i 2050 Europa-Kommissionen er netop kommet med sit forslag, som nu skal forhandles mellem medlemslandene og i Europa-Parlamentet. Den proces skal være færdig, før det bliver til virkelige regler i Danmark, men forslaget alene viser, hvor det bærer hen. Omdrejningspunktet for direktivet og for fremtidens energief-
fektiviseringsindsats i EU skal være, at alle bygninger i 2050 med enkelte undtagelser skal være såkaldte ”nulemissionsbygninger”. For at skubbe denne udvikling i gang stiller Europa-Kommissionen også forslag om, at alle bygninger skal have energimærke E på en helt ny energimærkeskala senest i 2033. ”Det krav betyder, at rigtig mange bygninger skal forbedres ganske markant inden for en ikke uoverskuelig tidshorisont,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. Krav til medlemslandene Direktivforslaget indeholder dog ikke kun krav til bygningerne i EU. Der er også krav til medlemslandene om at hjælpe udviklingen bedre på vej både økonomisk og ved at fjerne såkaldte ikke-økonomiske barrierer. Det er en reminder til politikerne i Danmark om, at reglerne herhjemme skal revideres, siger Morten Jarlbæk Pedersen: “Det er meningsløst at stille krav uden også at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer, der skal til. Det vil i høj grad være den danske regering, der skal sikre denne balance.” Samtidig er det komplekst, når der fra Bruxelles skal udstikkes
regler, der skal gælde for hele EU: ”Der er meget store forskelle mellem medlemslandene – både i deres bygningsmasse og i deres regler. Huslejereguleringen er for eksempel meget forskelligartet, og reglerne for det område er i Danmark markant anderledes og strammere end i Finland, som ellers ligner os på mange andre områder,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. Fra direktiv til konkrete regler Direktivet er nu til forhandling i EU-systemet. Det er uvist, hvornår det endeligt skal vedtages, men Europa-Kommissionen har lagt op til, at det skal ske snart. ”Det kommer til at få stor betydning i Danmark. Nye krav til bygninger vil også gælde her, man vil også i Danmark skulle tilpasse sig en ny energimærkeskala, og den politiske indsats for at fremme energieffektivisering kommer til at skulle op i et højere gear, hvis man skal leve op til kravene i direktivet. For mange vil det derfor godt kunne betale sig allerede nu at få et overblik over, hvordan ens bygninger og ejendomme kan forbedres,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
FIRE UDFORDRINGER IFØLGE EJENDOMDANMARK 1. Der skal arbejdes med direktivets tidshorisont for, hvornår bygninger skal leve op til kravene, så denne tidshorisont bedre afspejler de faktiske muligheder og arbejdsforhold i ejendomsbranchen. 2. Det er afgørende, at man har et skarpt blik for de administrative byrder, som direktivet vil medføre – både nu og i implementeringen. 3. Direktivet overser, at investeringer i bygninger og ejendomme også har en grøn betydning i bredere forstand end kun energi – f.eks. affaldssortering og klimatilpasning. 4. Nogle af de stillede krav risikerer at være voldsomt omkostningstunge og samtidig spænde ben for mere effektive investeringer.
15
renew europe.
Markedet er ikke klimaets fjende Hvis vi sætter en pris på klimaforurening, kan vi få markedskræfterne i gang – og de arbejder heldigvis hurtigt. Klimaforandringerne går stærkt, og vi har ikke tid til kun at vente på langstrakte politiske kompromiser. Jeg synes, at vi skal tage ansvar ved at sørge for, at det bliver billigst for virksomhederne at træffe grønne valg. Det arbejder vi på i EU lige nu.
Linea Lidell er medlem af Europa-Parlamentet for