Byggeri & Anlæg

ANNONCETILLÆG JANUAR 2022

BYGGERI & ANLÆG

DIGITALISERING SPARER CO2 PÅ BYGGEPLADSERNE Dan O. Vorsholt, CEO i GSV

Læs mere side 3

UNIK DIGITAL PLATFORM TIL LEDELSE OG DOKUMENTATION AF BÆREDYGTIGT BYGGERI Jesper Ring, CEO hos Frame

Læs mere side 9

NATURLIGT VAND ER EN DEL AF DET ANSVARLIGE ENERGIFORBRUG Simon Sørensen, direktør Lagur

Læs mere side 10

Kan elektronik være bærdygtigt?

Vi mener ja!

Vi har altid haft og vil fortsat have energiforbrug i fokus. Vi er nemlig bevidste om, at hver lille del tæller.

Derfor vil vi fortsat arbejde for så lavt energiforbrug som muligt. Ikke mindst er vores mål, at produktets eget energiforbrug skal være så lavt som muligt, og det ofte lavere end normer og standarder foreskriver.

Energiforbrug er dog kun én parameter. Også lang levetid fremmer et produkts bæredygtighed.

Vores målsætning er derfor at give vores produkter så lang levetid som muligt.

Det er muligt at opdatere en række produkter online, både med nye funktioner og optimeringer.

Dette muliggør løbende vedligehold af produktet og information til slutkunden om potentielle driftsforbedringer til sikring af så lavt energiforbrug som muligt i hele produktets levetid.

Når vores elektronik benyttes i varmepumper, er også kølemidlet i fokus for at skabe så miljørigtige og bæredygtige løsninger som muligt. Vi er derfor i tæt samarbejde med varmepumpefabrikanterne, så vi kontinuerligt tilpasser elektronikstyringer mv. til at kunne arbejde med nye mere miljørigtige og bæredygtige kølemidler. På den måde understøtter vores elektronik bæredygtigheden i et forbrugerprodukt.

Og sådan er det med alle de produkter, vi udvikler og producerer på vores produktionsfaciliteter i Gelsted ved Herlufmagle.

Vores produktion er blyfri, og vi blev i 2020 miljøcertificeret efter TÜV 14001:2015. En certificering, der understreger vores fokus på bæredygtig udvikling, produktion og produkter.

Har du et projekt med fokus på at skabe den bedst mulige ventilation med mindst muligt energiforbrug, så se vores store udvalg af færdige styringer og følere til ventilation.

- Du finder det på www.lscontrol.dk.

Har du brug for styringselektronik i dit udviklingsprojekt, så kontakt os for en uforpligtende snak om muligheder.

Vi er altid klar til en snak om at optimere enhver løsning, så der kommer mest muligt komfort med mindst mulig energi.

Også i processindustrien.

Følg med på vores LinkedIn profil Abonner på vore Nyhedsbrev Så er du altid opdateret LS Control A/S • Industrivej 12 • 4160 Herlufmagle

+45 5550 5550

lsc@lscontrol.dk

www.lscontrol.dk www

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Digitalisering sparer C02 på byggepladserne Når GSVs maskiner snurrer på de danske byggepladser, bliver brugen monitoreret og analyseret. På den måde kan lejerne bruge maskinerne mere effektivt og spare CO2. Den digitale effektivisering har sparet GSV for indkøbet af 1.000 nye maskiner, og det er en kæmpe fordel for både klima og pengepung.

GSVs administrerende direktør Dan O. Vorsholt har blæst til digital kamp mod maskiner, der står stille. Derfor bliver maskinerne i GSV chippet og monitoreret digitalt, så GSV og kunderne har et præcist overblik over, hvor meget og hvordan maskinerne bliver brugt. ”Maskiner skal ikke fyre husleje af hos entreprenørerne, men bruges. Tidligere har det været svært at få det fulde overblik, og derfor så vi alt for ofte, at maskinerne stod stille, hvilket er spild af penge for entreprenørerne. Men det betød også, at vi skulle købe flere maskiner, end der reelt er brug for,” siger Dan O. Vorsholt.

Digitalisering sparer indkøb af 1.000 maskiner GSV har digitaliseret og effektiviseret sine interne processer, hvilket har gjort, at virksomhedens maskiner nu bruges mere effektivt.

Faktisk er tiden, hvor maskinerne står på værksted eller bliver klargjort, faldet fra 16 procent helt ned til 8 procent. Effektiviseringen svarer til en kapacitet på 1.000 maskiner, som GSV således ikke behøver at indkøbe.

GSV Materieludlejning A/S Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene +45 70 12 13 15, www.fremtidensbyggeri.dk

”Vi giver vores kunder mulighed for at danne sig et digitalt overblik, som medfører markant færre ledigdage og en langt bedre udnyttelse af det materiel, vi allerede har. Det giver også os som udlejer et bedre overblik, så kunderne får præcis de maskiner, de skal bruge, når de skal bruge dem”, siger Dan O. Vorsholt.

Deleøkonomien skal vi skubbe til, fordi vores udlejningsmaskiner bliver udnyttet langt mere optimalt, end entreprenørerne selv kan udnytte egne maskiner.

Alene dét giver en kæmpe gevinst for industrien og CO2-regnskabet.

Dan O. Vorsholt, CEO i GSV

Det betyder, at GSVs kunder kan følge maskinerne digitalt – enten på web eller app – og bl.a. se, hvor

maskinerne befinder sig, hvordan de kører, og hvor meget de påvirker miljøet.

Mere effektivitet er klimavenligt I første halvdel af 2022 lancerer GSV næste skridt i digitaliseringsrejsen: Kunderne får via GSVs digitale kundeportal mulighed for at dokumentere deres egen CO2-påvirkning i f.eks. CSR- og årsrapporter. ”Vi vil kunne dokumentere vores kunders besparelser - både i CO2-regnskabet og på de samlede driftsomkostninger. Fokus på bæredygtige løsninger på byggepladsen skal dokumenteres, og det skal vi hjælpe med,” forklarer Dan O. Vorsholt.

Deleøkonomi er vejen frem Generelt er tendensen i byggeindustrien, at entreprenører og ejendomsudviklere gerne vil arbejde mere bæredygtigt. Det skal GSV kunne supportere, mener Dan O. Vorsholt, som oplever en stor interesse for den mere miljøvenlige tendens, hvor man lejer maskiner i stedet for at eje dem.

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Elly Kjems Hove, Souschef DI Byggeri

BYGGERIETS GRØNNE OMSTILLING BLIVER DYR ELLER DIGITAL

To mænd står på savannen. De får øje på en sulten tiger, der nærmer sig. Den ene mand tager løbesko på.

– Hvorfor gør du det. Du kan da ikke løbe fra tigeren? spørger den anden mand – Nej, men jeg skal løbe fra dig, siger manden med løbeskoene.

A

Af Elly Kjems Hove, Souschef DI Byggeri

t drive virksomhed i byggebranchen kræver som aldrig før, at man kan løbe hurtigt, og at man hele tiden kan tilpasse sig nye udfordringer. Næsten hver anden virksomhed inden for byggeriet måtte i 2021 sige nej til opgaver, fordi de manglede medarbejdere. Og hver fjerde blev begrænset af, at det var svært at skaffe materialer. Og de materialer man kunne få, blev pludseligt meget dyrere end tidligere. Denne mangel på medarbejdere og materialer har aldrig været større for byggeriet, og disse udfordringer fortsætter stadig, så længe øjet rækker.

Man kan derfor ikke fortænke, at mange virksomheder har næsen i sporet og fokuserer på at få dagligdagen til at hænge sammen. Men busines as usual bliver ikke ved med at være en mulighed for byggevirksomhederne. Som alle andre brancher står byggeriet foran en grøn omstilling.

Ny ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri I marts måned 2021 vedtog folketinget en ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri. Denne strategi kommer til at præge udviklingen for byggeriet i de næste mange år.

Vi forventer, at den frivillige bæredygtighedsklasse bliver implementeret i bygningsreglementet allerede fra januar 2023. Der-

udover bliver det obligatorisk at anvende LCA-beregninger for al nybyggeri, og hvis man bygger større end 1000 m2, skal man overholde en fastlagt grænseværdi for CO2-udledninger.

Bæredygtighedsstrategien kommer derfor til at betyde et stort skifte i, hvordan vi designer og dokumenterer vores byggeprojekter i fremtiden. De nye krav vil endda blive strammet yderligere i de kommende år i takt med, at målene for CO2-reduktioner skærpes. Det kommer til at påvirke alle led i byggeriets værdikæde - fra bygherrer og rådgivere til leverandører og de mange udførende entreprenører og håndværksmestre.

Dokumentationskrav vokser voldsomt En ting er at bygge bæredygtigt. En anden ting er at dokumentere det. Det er slet ikke så nemt. Hvor meget CO2 udledes der for at producere en gips-plade? Hvor meget CO2-udledes i transporten? Hvor meget spildes af gipspladen på byggepladsen? Hvordan lever gipspladen op til krav til klimaskærm, brandkrav og krav til arbejdsmiljø? Hvor meget af gipspladen kan genanvendes, når bygningen en gang rives ned? Spørgsmål som disse skal vi kunne svare på i fremtiden – for alle materialer og processer.

Behovet for alle disse svar og data vokser voldsomt i disse år. Det er en stor udfordring. Særligt fordi vi som branche endnu ikke fået udviklet vores digitale infrastruktur med fælles værktøjer

og automatisk deling af data. Faktisk udveksler vi ofte data via PDF-filer. Tidligere var branchen udfordret af papirtigre – nu er de afløst af PDF-tigre.

Hvis vi som branche ikke lykkes med at få automatiseret vores dokumentation, så bliver bæredygtigt byggeri lig med dyrere byggeri. Ikke kun fordi priserne for byggematerialer i sig selv stiger, men også fordi vores produktivitet falder.

Ny teknologi pibler frem Derfor skal vi som branche bliver bedre til at innovere. Det pibler frem med nye bæredygtige produkter, smarte robotter og digitale værktøjer. Men de nye produkter og teknologier optages for alt langsomt i vores branche. Typisk fordi vi har for travlt med driften, andre gange fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre, når vi skal prøve noget nyt. Byggeriets grønne omstilling bliver en massiv opgave. Den samlede værdi i vores mursten, beton og asfalt vurderes at udgøre godt 5.000 mia. kr., og vores bygninger bliver stående længe. Otte ud af ti af de bygninger, der står i dag, vil stadig være i brug i 2050. Vi har som branche et stort fælles ansvar for at den grønne omstilling går hånd i hånd med digitalisering og anvendelse af ny teknologi.

På med løbeskoene - vi skal løbe stærkt i den grønne og digitale retning.

Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Flemming Østergaard, Peter Klar

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto GSV

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

BÆREDYGTIGT ARBEJDSTØJ MED HØJ LEVERINGSSIKKERHED

Blåkläder er en svensk familievirksomhed, som i mere end 60 år har leveret arbejdstøj, der både passer på dig og miljøet. Vi har selv opbygget vores egen bæredygtige produktion på Sri Lanka og i Myanmar, og vi har gjort det til vores mantra at have så kort en forsyningskæde og så få underleverandører som muligt.

Vi er også ret stolte af vores leveringssikkerhed. Den ligger på hele 97 procent på hele sortimentet, og det betyder, at du via vores forhandlere kan være sikker på lynhurtig levering af dit nye, bæredygtige arbejdstøj. Du kan endda få din helt egen Blåkläder-webshop, så I har fuldt overblik over økonomien.

Glemte vi at nævne, at vi giver livstidsgaranti på alle sømmene i vores tøj…?

Valget er faktisk slet ikke så svært.

Blåkläder Workwear ApS Juelstrupparken 10A • 9530 Støvring T: 9833 7711 • www.blaklader.dk

LÆS MERE OM BLÅKLÄDERS LEVERINGSSIKKERHED HER:

Det betyder, at vi selv har fuld kontrol over alt lige fra design til produktion og logistik. Vi kan dokumentere, at alle led i kæden arbejder så bæredygtigt som muligt og ikke bruger flere ressourcer end højst nødvendigt. Og vi har papir på, at bæredygtighed og Blåkläder er to sider af samme sag. For eksempel henter vi mere end halvdelen af energien på fabrikkerne direkte fra solen. Det er vi stolte af.

FAKTA: •

19.000 unikke produkter i et bredt størrelsessortiment

•

35.000 stykker tøj forlader centrallageret hver dag

•

3 millioner stykker tøj på lager

•

97% leveringssikkerhed

6

og rækker ind i fremtiden

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD er bygherre på det ambitiøse byggeprojekt sydvest VIP Construction for Holbæk, der forventes påbegyndt i 2022.

■ Af Flemming Østergaard

AGGERSVOLDVE

J

N

Grøn kile

7 parcelhuse 14 P-pladser på egen grund

14 rækkehuse 24 etageboliger 57 P-pladser (Heraf 14 på egen grund)

701 m2

sti sy ste m

Grøn kile

EJ

støjskærm

Regnvandshåndtering Grøn kile

AGGERSVOLDV

P-pladser med Overdækkede

ek sis te re nd e

Stamvej

723 m2

724 m2

Ny

cy ke lsti

- ti lkn ytt es

723 m2

24 rækkehuse 30 etageboliger 72 P-pladser (heraf 23 på egen grund)

18 rækkehuse 12 etageboliger 49 P-pladser

705 m2

736 m2

708 m2

736 m2

735 m2

22 rækkehuse 28 etageboliger 57 P-pladser (heraf 9 på egen grund)

17 parcelhuse 34 P-pladser på egen grund

757 m2

766 m2

710 m2

Grundareal: Vejareal (inkl. parkeringspladser): 702 m Antal rækkehuse Antal etageboliger 702 m Antal parcelhuse m 2

2

ste sy sti lsti de ke n

Grøn kile

700 m2

Fælleshus: 400 m2 713 m2

717 m2

AREALOPGØRELSE

Diversitet i beboere og boliger

17 rækkehuse 20 etageboliger 48 P-pladser

med støjskærm Overdækkede P-pladser

Et nyt boligprojekt i høj kvalitet er på vej i Jyderup Nord. VIP Estate/VIP Construction ApS har købt grundarealet Jyderup Nord ved Aggersvoldvej og er sammen med Holbæk kommune i gang med udarbejdelsen af den lokalplan, der skal danne rammerne for at udvikle området til ny boligbebyggelse.

Hele området er tænkt som en by i byen med åbning og sammenhæng til den omkringliggende bebyggelse, natur og Jyderup bykerne, via veje, gang og cykelstiforløb med forbindelse til området. Bebyggelsen vil være med tilknyttede individuelle haver og grønne arealer, og derudover er arealet indrettet med store grønne områder som åbne fællesarealer til beboere såvel som offentligheden. ”Det der er buzzwords i øjeblikket er jo bæredygtighed, energirigtigt, miljø, diversitet og variation. Det er fokuspunkterne i projektet og nogle af de ting, vi taler om med kommunen. Og det er noget, som kommunen gerne vil for at imødekomme både nutidens og fremtidens krav til disse forhold,” siger René Andersen, byggechef i VIP Construction.

cy re Gennemsnitlig areal rækkehuse: g iste - o ks ng e ga ttes Gennemsnitlig areal etageboliger: Ny lkny ti Gennemsnitlig areal parcelhuse Grøn kile

709 m2

90032 m2 16590 m2 95 huse 114 boliger 24 huse

Grøn kile

117 m2 58,5 m2 180 m2

Planlægningen af projektet baseres på bæreBygningsareal i alt (11115+6669+4320): 22104 m dygtige, klima-, miljø- og energioptimerede Bebyggelsesprocent: 24,55 % løsninger og materialer i høj kvalitet. Men Friarealer (grønne kiler) 22848 m2 også i form af en stor variation og diversitet Friarealer (fælles gårdrum) 6361 m2 i det arkitektoniske udtryk og indretning til Friarealer i alt: 29209 m mange forskellige mennesker og deres behov Andel af friarealer ift. grundareal: 32,44% Illustration leveret af VIP Estate 2-etages ejendomme, også udført med variatil alle aldre.

SIGNATURFORKLARING AREALOPGØRELSE tion område for område inden Affaldskur for lokalpla”Der lægges stor vægt på diversitet. Både i nens rammer.90032 m forhold til de mennesker, der kan bo der,Grundareal: men Vejareal (inkl. parkeringspladser): 16590 m Stigning i vejforløb også i forhold til den type boliger, der passer Antal rækkehuse 95 huse Antal etageboligerPåbegyndes i114 boliger 2022 Gårdrum OM VIP ESTATE/VIP CONSTRUCTION til dem. Boliger til enlige, boliger til store faAntal parcelhuse 24 huse med milier osv.”

Byggeriet sigter som minimumParcelhusgrund mod DGNB principiel husplacering Gennemsnitlig areal rækkehuse: 117 m VIP Estate og Construction tilbyder finansieGennemsnitlig areal etageboliger: 58,5 m Om det bliver guld eller sølv Det er i det hele taget et projekt, der spiller Sølv certificering.

Etageboliger 2 etager ringsrådgivning, totalentrepriser, håndværkerGennemsnitlig areal parcelhuse 180 m ind i både tidsånden og fremtiden, påpeger vil afhænge af det endelige materialevalg, Trappe og svalegang til etageboliger og byggeopgaver. Virksomheden ejes og drives René Andersen. Der efterlyses stor variation som først bliver besluttet, når lokalplanen er af Nadeem Javed, der har en baggrund som Friarealer og diversitet i boligerne – folk har ikke lænklar. Det forventes at ske i midten af 2022, og gere lyst til at se på boliger, der er helt ens. derefter kan byggeriet gå i gang.Principiel regnvandshåndtering økonom og byggeopgaver styres af byggechef René Andersen sammen med VIP´s øvrige med Der bygges i alt ca. 220 boliger med par”Det er planen, at byggeriet vil foregå i arbejdere og samarbejdspartnere. VIP har en celhuse, der bygges i egen individuel stil inetaper, og der går i hvert fald 4-5 år med at få solid viden om markedet og en dyb passion for den for lokalplanens rammer og rækkehuse det hele på plads. Men det afhænger også lidt byggeri- og håndværkerbranchen. VIP hjælper fordelt på to plan, der vil ligge som små selvaf salget. Går salget hurtigt, kan byggeriet dig, der skal have udført en totalentrepriseomstændige bebyggede øer spredt i området med også gå hurtigere. I øjeblikket er markedet bygning, renovering, reparationer eller vedligeMere end 220 boliger med DGNB-certificering opføres i Jyderup Nord af VIPogConstruction. grønne områder omkring og i Nordvestsjælland tilknyttede overophedet, priserne stiger kraftigt, og holdelse af din nuværende bolig. p-arealer og legepladsområder. Dertil bygges det kan få indflydelse på, hvor hurtigt det Der er stor fokus på både energioptimeringogså og materialevalg men også samspillet med naturen og den sociale bæredygtighed. lejligheder i forskellige størrelser i skrider fremad,” påpeger René Andersen.

2

2

NYT BÆREDYGTIGT BOLIGOMRÅDE OPFØRES I JYDERUP NORD 2

2

2

2

2

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

V

Af Flemming Østergaard

Annoncetillæg

IP Estate/VIP Construction ApS har købt et 90.000 kvm grundareal i Jyderup Nord og er i samarbejde med Holbæk kommune i fuld gang med at udarbejde lokalplanen, der skal danne rammerne for at udvikle området til ny boligbebyggelse.

Jyderup er omgivet af skøn natur og ligger

FAKTA VIP Estate og Construction tilbyder finansieringsrådgivning, totalentrepriser, håndværker- og byggeopgaver. Nadeem Javed, der har en baggrund som økonom, driver og ejer virksomheden. B yggeopgaver styres af byggechef René Andersen sammen med VIP´s øvrige medarbejdere og samarbejdspartnere. VIP har en solid viden om markedet, stor fokus på bæredygtighed og en dyb passion for byggeri- og håndværkerbranchen.

VIP hjælper dig, der skal have udført en totalentrepriseombygning, renovering, reparationer eller vedligeholdelse af din nuværende bolig.

Læs mere på www.vip-estate.dk

op til fem skove – et meget naturrigt område med masser af dyreliv. Få minutters gang fra centrum ligger Skarresø, som er en del af Naturparken Åmosen, hvor man kan være heldig at se havørne. Det enestående naturområde strækker sig gennem flere kommuner og over 45 kilometer ud til Storebælt, og der er flere spændende vandrestier i og omkring Jyderup. I Jyderup er der en god infrastruktur med nem adgang til motorvejen og offentlig transport. Fra Jyderup St. kører Nordvestbanen mellem København og Kalundborg, og man kan komme til Kalundborg på 20 min og København på ca. 1 time.

En by i byen og naturen Visionen for Jyderup Nord er en by i byen med tæt sammenhæng til den omkringliggende natur og den eksisterende bebyggelse. Over 200 boliger vil blive bygget – fordelt på etageboliger, rækkehuse og individuelle parcelhuse.

Etageboligerne på 58,5 kvm er placeret i 2 etages ejendomme placeret i randzonen af boligområdet med placering henholdsvis mod Aggersvoldvej og mod skov og byområdet med p-arealer og legepladser. Rækkehusene i to plan på 117 kvm vil ligge som små bebyggede øer spredt i området med tilknyttede p-arealer og legepladsområder og grønne områder omkring.

Parcelhusene er individuelle boliger med have og p-plads, der er placeret som en akse ind igennem området med zoner af grønne arealer og plantebælte til det omgivende areal og andre bebyggelser.

Parcelhusene bygges i egen individuel stil inden for lokalplanens rammer og vil kunne bygges i størrelser op til 210 kvm og 1; 1 ½ eller 2 etager. Husene kan designes og tilpasses efter eget ønske og behov. Også rækkehusene og etageboligerne udføres med variation område for område i henhold til lokalplanens

rammer. Hele boligområdet vil blive integreret i naturskønne omgivelser og ligger tæt på by, indkøb, børneinstitutioner, sport og fritidsaktiviteter.

Bæredygtighed i fokus Et vigtigt omdrejningspunkt i byggeriet er bæredygtighed. I forvejen et højt prioriteret fokusområde for VIP Construction, der arbejder aktivt for positive bidrag til FN’s Verdensmål og en mere bæredygtig byggebranche. Virksomheden er også medlem af Green Building Council Denmark, der står bag DGNB-certificering. ”Projektet vil blive baseret på bæredygtige, klima-, miljø- og energioptimerede løsninger og materialer i høj kvalitet. Som udgangspunkt sigter byggeriet mod DGNB Sølv certificering.

Om det bliver guld eller sølv vil afhænge af det endelige materialevalg. Det besluttes først, når lokalplanen er klar, hvilket forventes at ske i midten af 2022, hvorefter byggeriet kan gå i gang,” siger René Andersen, byggechef i VIP Construction.

Det er ikke blot i boligernes varierende arkitektoniske udtryk, man vil kunne se det nye boligområdes diversitet. ”Der lægges stor vægt på diversitet. Både i forhold til de mennesker, der kan bo der, men også i forhold til den type boliger, der passer til dem. Boligerne vil spænde bredt med boligstørrelser til enlige og op til store familier.”

Hvornår byggeriet vil være helt færdigt, er ikke klart endnu.

Byggeriet vil foregå i etaper, og René Andersen vurderer, at der formentlig vil gå 4-5 år, før det hele er på plads. ”Det afhænger dog også af salget. Byggeriet kan gå hurtigere, hvis salget går hurtigt. Aktuelt er markedet overophedet, og det kan få indflydelse på, hvor hurtigt det vil gå,” siger byggechefen.

DET ER NEMT ... AT AFMELDE MATERIEL – INGEN SPILDTE LEJEDAGE Så nemt er det:

1.

SMS

Du får en sms, når du bestiller materiel

2.

I sms’en er der et link, hvor der står ”afmeld”

AFMELD

LINK

3.

Tryk på linket, udfyld evt. placering, dato, tidspunkt og ”afmeld”

S K A L D E T VÆ R E E N D N U N E M M E R E ?

Download GSV APP i dag og få onlinerabat og fede funktioner som: APP FUNKTION

APP FUNKTION

APP FUNKTION

Bestil materiel her og nu.

Afmeld når det passer dig.

Overblik over al dit materiel.

GSV Materieludlejning A/S Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene +45 70 12 13 15, www.gsv.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

Jesper Ring, CEO hos Frame.

UNIK DIGITAL PLATFORM TIL LEDELSE OG DOKUMENTATION AF BÆREDYGTIGT BYGGERI Frame er en digital platform, der gør det nemt og enkelt for de forskellige aktører i byggebranchen at lede, dokumentere og certificere bæredygtige projekter.

På globalt plan findes ikke andre digitale løsninger, der kan det samme som Frame.

E

Af Flemming Østergaard t byggeprojekt er en uhyre kompleks proces. Udfordringen er kun blevet større med bæredygtighedscertificeringer og krav til dokumentation. Den erkendelse nåede ingeniør Jesper Ring og arkitekt Asger Juul frem til for efterhånden en hel del år siden. Derfor besluttede de at udvikle en metode, som gør det nemmere og mere overskueligt at arbejde med bæredygtighed.

Efter at have arbejdet med metoden på egne projekter i en årrække og drøftet deres tilgang med kolleger i branchen, kunne de konstatere, at de havde fat i noget ganske unikt - noget som ingen andre i branchen havde eller kendte til, og som kunderne tilkendegav stor interesse for. De valgte derfor at udvikle deres metode yderligere og gøre den til en digital platform.

Platformen – kaldet Frame - blev lanceret i 2018.

Hvad er Frame?

Frame er et ledelsesværktøj, der grundlæggende baserer sig på tre overordnede ben - processer, kommunikation og dokumentation. ”Frame er for det første baseret på de processer i byggeriet, vi allerede kender. Vi skal understøtte det, byggebranchen gør i forvejen ud fra eksisterende begreber, principper og rutiner, og bæredygtighed skal understøttes inden for de rammer,” siger Jesper Ring, CEO hos Frame.

Det andet ben i Frame platformen er den del af kommunikationen, der handler specifikt om bæredygtighed og de relaterede opgaver. Og det tredje ben er dokumentation. Platformen hjælper med at håndtere den store mængde bæredygtighedsdokumentation og gøre certificeringsprocessen lettere og mere overskuelig.

I samarbejde med Green Building Council Danmark er det f.eks. nu muligt at foretage et conformity check af DGNB-dokumentationen direkte i Frame. Frem for at sende filer til review inviterer bæredygtigheds- eller projektlederen i stedet Green Building Council til Frame platformen. Conformity checket kører parallelt i Frame og alle bemærkninger til projektmaterialet, data m.m. bliver noteret og kan med det samme ses på platformen.

Med de tre ben kan brugerne anvende samme platform til mange forskellige aspekter af bæredygtighed. Dette er muligt gennem valg af forskellige skabeloner i forhold til lovgivning, certificering og særlige processer. Frame understøtter de processer nogen alligevel skal håndtere – bare hurtigere og nemmere. De foreløbige erfaringer viser, at der kan spares op til 40 pct. af arbejdstimerne på et projekt. Samtidig har alle involverede et overblik, og der er ingen opgaver, der falder mellem to stole.

Samarbejdsplatform Frame er også en samarbejdsplatform. For det handler om at hele værdikæden samles om at løse de udfordringer, der er med bæredygtighed. Man er nødt til at arbejde sammen på tværs af firmaer for at få skabt et bæredygtigt byggeri, for bæredygtighed handler om balance mellem rigtig mange fagligheder, forklarer Jesper Ring.

”

En tredjedel af alle DGNB-certificerede projekter i 2019-2020 foregik ved hjælp af Frame. Det vidner om, at platformen falder på et tørt sted.

JESPER RING, CEO HOS FRAME

”Vi kan ikke tilgodese én faglighed over en anden. Vi kan ikke tilgodese miljø over økonomi, sociale forhold eller andet. Det handler hele tiden om en balance, og dermed er det nødvendigt, at hver eneste aktør i projektet, ser hvad konsekvenserne er ved de valg, der træffes, eller det input, de bidrager med. Tilsvarende skal alle kunne se, hvad andre arbejder på og bidrager med, og hvilke krav det så stiller til en selv. På den måde er der nødt til at være gennemsigtighed i et projekt.”

Virkeligheden er nemlig, at dem, der ikke bruger Frame, typisk forsøger at holde styr på alle krav og processer ved at anvende det Excelark, som Green Building Council har udarbejdet. Men det er besværligt at bruge og giver ikke det samme overblik, samarbejde eller en nem proces. ”Vi har reelt pakket Excelarket ind i en platform og introduceret processer, samarbejde, kommunikation og flows, så alle kan arbejde sammen og dokumentere resultater undervejs. Med vores platform gør vi arbejdet langt mere effektivt. Vi skaber et overblik, reducerer kompleksitet og gør det nemmere at nå de fastsatte mål. Det bliver derved nemmere at øge ambitionsniveauet i projekterne, og brugerne lærer noget om bæredygtighed ved at bruge vores platform. Det viser de brugerundersøgelser, vi har lavet,” siger Jesper Ring. Der er dog én udfordring tilbage.

Frame kan synes som endnu en platform i rækken af de utallige

platforme, man bruger i byggebranchen. Men platforme kan tale sammen, hvis de har det samme datagrundlag – og her er der godt nyt på vej. Frame har indledt to samarbejder, der gør, at det i løbet af 2022 forventes muligt at lave de første integrationer i materialedatabaser og 3D-bygningsmodeller. ”Skulle jeg komme med et ønske for 2022, så er det, at vi får styrket samarbejdet og vores kommunikation på tværs af værdikæden. Kunne vi få samlet alle de gode initiativer, få prioriteret og defineret de tiltag, der vil have størst effekt både nu og på den lange bane, så vi vil stå meget stærkere og i endnu højere grad kunne bidrage til mere bæredygtighed i byggeriet. Det gælder både i daglig praksis, men også lovmæssigt,” siger Jesper Ring.

FAKTA Frame er en innovativ digital platform, til at lede, designe, dokumentere og certificere bæredygtigheden i byggeriet fra start til slut. Ved at anvende Frame får projektet målbare og konkrete kriterier til at realisere bæredygtighedsvisionen uden, at der skal gås på kompromis med kreativitet, kvalitet eller økonomi.

Med Frame får de byggefaglige hjælp til at organisere, dokumentere og strukturere det bæredygtige byggeri ved at samle alt på ét sted og give alle involverede et fælles sprog. Frame har i dag 1600+ brugere, og er involveret i 100+ igangværende projekter 1/3 af alle DGNB-certificerede projekter i 2019/20 foregik ved hjælp af Frame.

Frames kunder og brugere er private og offentlige bygherrer, entreprenører, ingeniører og arkitekter. Aalborg, Silkeborg, Frederiksberg, Furesø, Københavns kommune anvender alle Frame.

Læs mere eller prøv Frame platformen gratis og uforpligtende i 30 dage på dit bæredygtige projekt på www.openframe.org Følg Frame på LinkedIn www.linkedin.com/company/frame-aps/

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NATURLIGT VAND ER EN DEL AF DET ANSVARLIGE ENERGIFORBRUG Færre kalkgener og naturligt vand til gavn for vores helbred og vores installationers levetid behøver ikke at udelukke hinanden, påpeger danske LAGUR, der understøtter renoveringer og nybyggeri med kemifri vandbehandling.

H

ensynet til den gode, naturlige vandkvalitet i Danmark bliver for ofte glemt eller fravalgt, når vi bygger nyt eller renoverer.

Det mener Simon Sørensen, direktør for den danske virksomhed LAGUR, som leverer kemifri vandbehandling til private og virksomheder. ”Årsagen er, at vi nok stadig er mere drevet af bekvemmelighed end grønne ambitioner, når vi vælger at udstyre den nye eller moderniserede bolig med en vandbehandlingsløsning, der skal give os en mere komfortabel hverdag med mindre kalk i vandet.

Vi lever jo ellers i en tid, hvor vi nærmest dag for dag bliver mere opmærksomme på naturens værdi og skrøbelighed og på mange områder i samfundet lægger vores forbrug af naturens ressourcer om. Det afspejler sig ikke mindst i vores grønne valg af materialer og energiløsninger i byggeriet.”

FAKTA LAGUR har installeret mere end 1.500 anlæg i danske ejendomme, boligforeninger, shoppingcentre og kontorhuse m.v. LAGUR blødgør ikke vandet ved at fjerne kalk, men ændrer blot kalkens form, så det bliver nemmere at gøre rent, og installationer og hårde hvidevarer lever længere, uden at den naturlige vandkemi ændres.

Se mere på www.lagur.dk

Nej til krig mod kalk Siden sin start har LAGUR vist boligejere og bygherrer, at færre kalkgener og naturligt vand uden forhøjet indhold af natrium ikke behøver at udelukke hinanden.

LAGUR har udviklet en kemifri vandbehandlingsløsning, som ikke fjerner kalk fra vandet, men derimod ændrer kalkens form fra skarpe krystaller til runde granulater, så kalken i langt mindre grad hæfter på flader og i installationer.

LAGUR’s løsning installeres i private boliger, boligforeninger, hoteller og virksomheder både i Vestdanmark, der primært har temmelig hårdt vand, og Østdanmark, hvor vandet generelt er hårdt til særdeles hårdt. ”Vi anerkender, at mange danskere har lav tolerance over for kalk i hjemmet og efterspørger mindre hårdt vand, og vi vil gerne hjælpe danskerne til en hverdag med færre kalkgener. Men vi vil ikke være med til at erklære kalken krig. Kalk i vand er et sundhedstegn. Når der er kalk i vandet, er der i normalen også mange sunde mineraler, vi også har gavn af, og det skal vi huske, når vi indretter vores nye boliger med vægt på bæredygtige løsninger,” siger Simon Sørensen.

Vi er sårbare på energien Under oliekrisen i 1973 steg prisen på en tønde olie med op til det seksdobbelte, og her i 2022 har danske energikunder oplevet voldsomme prisstigninger på strøm og varme.

Uanset om årsagen er et stop i nogle lande for eksport af olie (1970’erne) eller et uheldigt sammenfald af begrænset sol- og vindenergi, nedlukning af a-kraftværker og vesteuropæisk afhængighed af gas-import (i dag), kan vi lære noget, når prisen på den energi, vi er dybt afhængige af, pludselig stiger uhørt meget, uden at vi kan gøre noget. ”Lige nu får vi en forsmag på, hvordan ressourcer, vi bruger altid, pludselig kan blive ukendt dyre fra den ene dag til anden. Det bør minde os alle om, hvor vigtigt det er, at vi har mest muligt styr på vores forbrug af energiressourcer og råstoffer. Det viser, hvor sårbare vi er, og hvorfor vi skal passe godt på vores energiressourcer.

Hvis vi generelt bruger færre ressourcer, bliver vi også mindre ramt, når energiprisen indimellem stiger.”

Vil helst kun sælge én gang Da LAGUR blev stiftet, var det blandt andet med en filosofi om at tilbyde kunderne et anlæg, som holder længst muligt og kræver færrest mulige ressourcer i drift. ”Derfor bliver vores vandbehandlingsanlæg til parcelhuse produceret til kun at bruge 12 watt. Så bliver det mindre betydningsfuldt, om en kWh koster 2,50 kroner eller over 8 kroner, som vi har set i vinter,” siger Simon Sørensen.

LAGUR’s anlæg er service- og vedligeholdelsesfrie, og virksomheden har løbende forlænget sin garanti, senest til fem år på HOME-modellen til privatkunder og 10 år på PRO-versionen til virksomheder. ”Det er nok i modstrid med standardlærdom på handelshøjskolen, men vi ønsker ideelt set kun at sælge til vores kunder én gang. Når vi i Danmark i dag har fokus på at gøre byggerier så bæredygtige som muligt, bør det også indebære, at vi stræber efter at anvende materialer og installationer med lang levetid,” siger Simon Sørensen.

Ansvarligt energiforbrug Modsat konventionelle blødgøringsanlæg kræver LAGUR ikke tilførsel af råstoffet salt, som øger vandets indhold af natrium, hvilket påvirker ledningsevnen og kan fremskynde korrosion. ”I LAGUR arbejder vi for, at det sunde danske postevand bevarer sin status og kvalitet som et nemt tilgængeligt levnedsmiddel i topklasse til gavn for alles sundhed. Når vi ikke ændrer på vandets beskaffenhed, gør vi heller ikke brugsvandet og spildevandet unødigt mere kompliceret at håndtere for kloaknettet og rensningsanlægget samt ejendommens vandrør og installationer, der skal bidrage til, at vores dyrebare energiressourcer bliver anvendt så forsvarligt som muligt.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

BYG-ERFA:

PAS PÅ MED AT UDELADE DAMPSPÆRREN VED EFTERISOLERING AF TAGRUM

Overvejer du at undlade at montere en dampspærre i forbindelse med efterisolering af et tagrum, stiller det store krav til både tilstrækkelig lufttæthed i loftskonstruktionen og tilstrækkelig ventilation af loftsrummet. Utætheder og manglende ventilation medfører risiko for skimmelvækst på overfladerne i tagrummet – og det kan få store konsekvenser for indeklima, konstruktion og sundhed.

E

Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA t ønske om at reducere energiforbruget til opvarmning er ofte årsagen til, at man påbegynder en efterisolering af loftskonstruktioner, f.eks. i boligbyggerier og andre bygninger med tilsvarende fugtbelastning. Ofte er tagkonstruktionerne ventilerede og tagrummene uudnyttede, og traditionelt udlægges eller indblæses ny isolering over loftskon-

struktionen.

I efterisoleringsarbejdet kan det være fristende at udelade dampspærren – for loftskonstruktionen er jo tæt og loftrummet velventileret. Men her er det værd at stoppe op og genoverveje, om det er risikoen værd at udelade dampspærren, mener Eva B. Møller, professor på DTU. Hun har i samarbejde med Erik Brandt, civilingeniør på BUILD, og Thor Hansen, civilingeniør på Teknologisk Institut, udarbejdet erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA og redegør for, hvordan der kan opstå fugtproblemer, og hvordan det vurderes, om der er behov for at forbedre konstruktionen, inden der efterisoleres. ”I praksis kan det virke som en god ide at springe dampspærren over, fordi den skal ligge under isoleringen og monteres og tætnes mod spærene og tagfoden. Men jeg kan ikke understrege nok, at dampspærren i arbejdet med efterisolering kun bør udelades, hvis der er tale om en tilstrækkelig lufttæt loftkonstruktion og et tilpas velventileret tagrum – hvilket kan være svært at sikre i praksis”, siger Eva B. Møller.

Risikabelt af gamble med fugtbalancen I nogle tilfælde fører simpel efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer i tagrummet, f.eks. skimmelsvampevækst på træmaterialer og undertage. Fugtproblemerne, der ofte skyldes manglende lufttæthed i loftskonstruktionen mod

det opvarmede rum og/eller utilstrækkelig ventilation af tagrummet, kan have store konsekvenser for indeklima, sundhed og bygningens konstruktion. ”Overvejer man alligevel at foretage en efterisolering uden indbygning af dampspærre, kræver det den eksisterende loftskonstruktion kan bedømmes som lufttæt, at tagrummet er ventileret i overensstemmelse med gældende retningslinjer, samt at efterisoleringsarbejdet hverken nedsætter loftskonstruktionens lufttæthed eller ventilationen af tagrummet”, konstaterer Eva B. Møller.

Men de faktorer kan blive udfordret, hvis man samtidig med efterisoleringen ønsker andre ændringer, der påvirker loftets tæthed. ”Nogle gange vil man gerne montere lamper i loftet, bore en projektor op eller andet. Men det kan påvirke lufttætheden af loftet, så loftet ikke længere er lufttæt, og der nu kan trække varm luft og fugt fra boligen eller kontoret op i luftrummet, dvs. der opstår konvektion, noget en tæt dampspærre forhindrer”, siger Eva B. Møller.

fusion, samtidig med at loftet er lufttæt”, forklarer Eva B. Møller.

Hun understreger dog, at er tagrummet uden fugtproblemer, og ændres der IKKE på loftets lufttæthed og ventilation, kan der efterisoleres uden dampspærre. Det gælder uanset om efterisoleringsmaterialet er cellulose baseret (træ eller papir) eller traditionel mineraluld. Tykkelsen af efterisoleringen spiller heller ingen rolle. ”Men en tæt dampspærre sikrer dog både tilstrækkelig luft- og diffusionstæthed, og derfor er montering af en dampspærre den sikreste løsning”.

Undgå konvektion – og diffusion Den største fare for fugt i konstruktionen kommer som beskrevet ovenfor fra konvektion, hvor varm, fugtigt luft flyttes fra f.eks. beboelsesrum til tagrum, hvorefter luften afkøles og fugten fortættes med potentielle skader i konstruktionen til følge. Konvektion forhindres ved at gøre konstruktionen lufttæt, f.eks. ved at tætne alle gennemføringer og samlinger i dampspærren og tilslutninger til vægge.

Men så enkelt er det alligevel ikke. ”Selvom konstruktionen er lufttæt og der ingen konvektion er, kan diffusion via materialer, der ikke er diffusionstætte, få fugt fra boligen til at vandre op i tagrummet, hvor det så skal ventileres bort. Her vil det være en fordel med en tætsluttende dampspærre, der kraftigt reducerer og næsten forhindrer denne dif-

Efterisoleret loftkonstruktion med ny dampspærre monteret nedefra. Bemærk, at det er meget vigtigt, at ventilationen ikke blokeres som følge af efterisoleringen, men stadig opfylder gældende retningslinjer.

Grafik: Venligst udlånt af BYG-ERFA

FAKTA Læs meget mere i erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’ (ID-nr.: (37) 21 06 15) her: https://byg-erfa.dk/efterisolering_af_loftskonstruktioner_uden_dampspaerre_ventilerede_tagrum Find flere erfaringsblade med byggetekniske løsninger på byg-erfa.dk

Foto: Venligst udlånt af BYG-ERFA

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NYE CO2-KRAV KAN PÅVIRKE FLERE FACETTER AF BYGGERIET Byggeriet står for en stor andel af Danmarks klimapåvirkning, og fra 2023 indfases klimakrav til nybyggeriet.

Kravene kommer blandt andet til at få betydning for vores behov for data om de materialer vi bygger med.

D

Af Camilla Damsø Pedersen, programchef, CONCITO

er er politisk enighed om at indføre krav til den maksimale CO2 udledning pr. kvadratmeter pr. år for nybyggeri over 1000 m2 fra 2023 og for alt nybyggeri fra 2025. I aftalen om en strategi for bæredygtigt byggeri er der lagt op til at starte med en grænseværdi på 12 kg CO2/m2/år som trinvis indfases og strammes mod 2029.

CO2-kravet skal indgå i bygningsreglementet og endeligt fastsættes i løbet af 2022 på baggrund af den nyeste viden og data. Dertil vil der også blive indført krav om livscyklusvurderinger (LCA) af alle bygninger fra 2023. Det vil sige, at alle nye bygningers miljøog klimapåvirkning fremover skal vurderes.

Klimakrav til byggeriet er et godt og nødvendigt skridt, for byggeriet står for ca. 30 procent af CO2-udledningen i Danmark og ca. 35 procent af al affaldsproduktion, ifølge tal fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg. Øget behov for data For at påvise, at et CO2-krav overholdes, skal der udarbejdes en LCA. I Danmark bliver disse typisk beregnet via værktøjet LCAbyg, som er baseret på miljøvaredeklarationer og/eller generiske data. Det bliver enormt vigtigt med retvisende data i miljøvaredeklarationerne for byggematerialer, så livscyklusvurderinger af vores bygninger bliver så korrekte som muligt.

I dag er der stor forskel på resultatet af en LCA afhængig af,

FAKTA Danmarks grønne tænketank CONCITO blev stiftet den 1. september 2008. CONCITOs formål er at medvirke til en lavere udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Dette er stadig vores hovedfokus, men samtidig anerkendes nødvendigheden af at se klimaudfordringen som en integreret del af en lang række andre ressource- og bæredygtighedsdagsordner.

CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet.

Vi er et af Danmarks største grønne netværk med omkring 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer - alle med stor viden om klima og førende indenfor deres felt.

Se mere på www.concito.dk

om der anvendes generisk data eller data udviklet specifikt for enkelte produkter. Der er ingen tvivl om, at produktspecifikke miljøvaredeklarationer giver et bedre beslutningsgrundlag, når forskellige byggeprojekter og byggematerialer sammenlignes.

I dag ligger miljøvaredeklarationerne spredt i forskellige databaser både nationalt og internationalt. Der er klart behov for at lette adgang til data både ved at samle data og strømline dataformater.

Der er fordele og ulemper ved både træ og beton, også i forhold til en bygnings funktion.

I fremtiden kommer vi formentlig til at se flere hybride bygninger, hvor de bedst egnede materialer er sammensat med fokus på at opføre den bedste bygning. Dertil vil vi i fremtiden formentlig også se nye designværktøjer og materialer, som giver helt nye muligheder for et mere klimavenligt byggeri.

Ændret brug af materialer CO2-krav til byggeriet vil få stor betydning i takt med, at kravene bliver mere og mere ambitiøse. Kravene kan medvirke til innovation i hele byggeriets værdikæde. Lige fra design og projektering af bygninger til udviklingen af nye innovative byggematerialer og til intelligent drift og styring af bygningen mv.

CO2-kravene forventes at føre til en øget anvendelse af træ i byggeriet, da træ typisk har et lavt CO2-aftryk. Beton forventes dog stadig at spille en rolle, og vi vil se et stort fokus på udviklingen af beton og cement med en markant lavere klimabelastning end i dag – og på sigt CO2-neutral cement og beton.

Der vil også blive behov for at se på konsekvenserne ved en øget anvendelse af et byggemateriale i LCA-beregninger. For eksempel. kan en øget brug af træ have konsekvenser for arealanvendelsen og biodiversiteten. Der er nemlig en stor efterspørgsel efter træ globalt set, ikke kun til byggeriet, men også til energi- og transportsektoren, papirindustrien etc.

CO2-krav kan påvirke andre hensyn CO2-krav kan føre til, at de nye bygninger bliver så lette, at dagslyskravet til nybyggeri giver en så stor overophedning, at det kan blive nødvendigt med aktiv køling. Dagens dagslyskrav kræver nemlig forholdsvis store vinduer i nye bygninger. Hvis bygningerne samtidig ændres fra tunge konstruktioner til lette konstruktioner af fx træ, kan der komme et overophedningsproblem, da lette materialer som træ ikke opsamler varmen på samme måde som fx beton/mursten.

Ovenstående er et godt eksempel på, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan et CO2-krav påvirker andre krav og ønsker til byggeriet. CO2-krav er et vigtigt parameter i reguleringen af byggeriet, men bæredygtigt byggeri handler også om at bygge sunde, energieffektive, holdbare og æstetiske bygninger af en høj kvalitet.

De mest bæredygtige bygninger er vel og mærke dem, som kan bruges længe og ikke skal rives ned.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

”

BYG RIGTIGT FØRSTE GANG

Vi bruger dygtige og meget erfarne folk fra branchen til at undervise på kurser og tale ved konferencer for at sprede budskabet om, hvad man skal gøre for at bygge rigtigt første gang CLAUS ANDREASSON, DIREKTØR I DANVAK

Bæredygtigheden skrider, hvis ikke nye bygninger opføres optimalt første gang. Anlæg og drift skal tænkes sammen, og branchen skal være bedre til at netværke og dele viden, så teori og praksis hænger sammen på byggepladsen, mener Danvak.

”

Af Peter Klar Jo flere fejl, der opstår, og jo flere ombygninger, der må til, desto mindre bæredygtig bliver bygningen.

Derfor er vores mantra i Danvak: Hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg rigtigt første gang. Byg med et højt teknisk niveau, som er fremtidssikret. Og det er vi stadig ikke særligt dygtige til i Danmark.” Det siger Claus Andreasson, direktør i Danvak, det faglige netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima.

Bæredygtighed er mere end indlejret CO2 Men bæredygtighed står allerede øverst på agendaen i den danske byggebranche, så hvori består problemet?

Ifølge Claus Andreasson er udfordringen, at vi stadig tænker for snævert, når vi tænker bæredygtighed. ”Bæredygtighed er mere end den umiddelbart indlejrede CO2 og de bæredygtige materialer. Bæredygtighed har også at gøre med vores klima, vores sociale adfærd, trivsel, naturlige ressourcer og økonomi. Vi skal have mange flere facetter ind, når vi taler om bæredygtighed i byggeriet.”

Hele bygningens levetid Det kan EU’s taksonomi – det nye klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer og aktiviteter – hjælpe os med, for et af de største problemer i byggebranchen, når det gælder bæredygtighed, er det manglende fokus på bæredygtigheden i hele en ny bygnings levetid. Kortsigtede økonomiske kriterier og manglende samtænkning af anlægs- og driftsøkonomi dur ikke i et bæredygtigheds-perspektiv.

Anlæg og drift i sammenhæng ”Hvis ikke kunden kan se økonomien i de flotte, dyre systemer, som en rådgiver specificerer som energirigtige og bæredygtige, og derfor skærer ned, så bliver det en halv løsning. Specielt i det

offentlige byggeri adskiller man anlægsbudget og driftsbudget.

Det betyder, at når man laver en ny bygning med et anlægsbudget og økonomiske restriktioner, så bygger man en bygning med de tekniske installationer, økonomien kan rumme. Og det er ikke altid optimalt, når man ser på driften af bygningen, der måske skal stå i 50-100 år. Hvis ikke man gør det godt fra starten, energi- og materialemæssigt, koster det vanvittig mange penge i drift hen over byggeriets levetid. Det er ikke fornuftigt. Hvis du må bygge om senere hen, binder du mere CO2 i byggerier, end nødvendigt er.”

En vigtig rolle for Danvak Danvak er til for at udbrede viden om regler, standarder og best practice, og ikke mindst praktikken er et felt, hvor bæredygtigheden kan skride på grund af stramme økonomiske hensyn eller mangelfuld kommunikation mellem ingeniører og installatører, vurderer Claus Andreasson. ”Det kan godt være, at man umiddelbart bygger rigtigt, men når bygningen er i drift, viser de tekniske installationer sig at være klemt sammen i trange tekniske installationsskakte, hvor man ikke kan komme til at reparere og vedligeholde. Derfor har Danvak en vigtig rolle, fordi vi bruger dygtige og meget erfarne folk fra branchen til at undervise på kurser og tale ved konferencer for at sprede budskabet om, hvad man skal gøre for at bygge rigtigt første gang. Sådan mener vi, at vi bedst kan bidrage til, at vi får gode, sunde byggerier gennem praktisk og langsigtet fokus på bæredygtighed og CO2 -reduktion.”

Bæredygtighed, byggestyring, praksis, regler og EU’s taksonomi er derfor også i fokus på Danvak Dagen, som i år finder sted 6. april.

skridt mod reel bæredygtighed, hvis den bliver bedre til at udnytte de dygtige nye ingeniørers viden. Her har både entreprenører, installatører og unge ingeniører et ansvar for at mødes i en praksis, der udnytter det bedste fra begge verdener. ”Der bliver gjort meget i forhold til bæredygtighed og rigtigt byggeri på de tekniske universiteter. Men praksiserfaringen på byggepladserne er mere nuanceret, og det er egentlig ikke anderledes, end da jeg selv var ung, nyuddannet ingeniør. Jeg kunne regne på rørene til et nyt varmeanlæg, men måtte lukrere på et godt netværk af erfarne ingeniører for at klare mødet med virkeligheden på byggepladserne. Vi uddanner sindssygt skarpe ingeniører, men der er mangel på praktisk erfaring. Ingeniørerne skal blive bedre til at tegne streger, der kan udføres i virkeligheden, og entreprenøren/installatøren skal ikke bare i trods gøre tingene på deres egen måde, fordi de ikke umiddelbart kan lade sig gøre.”

Fysisk netværk har stor værdi Resultatet bliver en bygning, der skal bygges om senere hen, og så er den måske ikke bæredygtig længere. ”Kombinationen af teori og praktis er vigtig, og det er her, at Danvak kommer ind. Ikke mindst i forhold til de unge, som vi skal gøre interesserede i at netværke med andre i branchen. De unge netværker i dag flittigt på sociale medier, men det er – sat på spidsen – ikke på Facebook, at du henter den rette information, du kan bruge på byggepladsen. Vi skal have den fysiske netværkskultur op at stå igen. Vi formidler bedst viden om fremtidens bæredygtige byggeri i teori og praksis gennem det fysiske møde med kolleger og eksperter i branchen.”

Teori og praksis skal hænge sammen Ifølge Claus Andreasson vil byggebranchen komme et stort

FAKTA Foreningen Danvak er et samarbejde mellem VVS Teknisk Forening og IDA HVAC, som er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen IDA. Danvak arbejder for at højne medlemmernes kompetenceniveau gennem erfaringsudveksling, møder, kurser, konferencer og faglitteratur. Faglighed og netværk er omdrejningspunktet for Danvaks aktiviteter.

Se mere på www.danvak.dk

SPAR PÅ VARMEREGNINGEN! OG FÅ SAMTIDIG EN FLOT, ROBUST OG MERE BÆREDYGTIG FACADE

100%

Holdbare danske facadeløsninger Efterisoleret og pudset facade med danske Alfix: • Spar på varmeregningen • Bedre indeklima og komfort • Mere miljøhensyn

Når du bestiller hjælp, kan mureren hjælpe dig med at få afdækket, hvad der er den optimale facadeløsning til dit behov. Hvis der er behov for det, stiller Alfix en specialist til rådighed for mureren.

Bestil hjælp her: www.alfix.com/duratherm

alfix.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

NÅR MATERIALERNES KLIMABELASTNING BLIVER SYNLIG, VIL DET SKUBBE TIL VANERNE Fra 2023 skal alle større byggerier lave en livscyklusvurdering, der afdækker klima- og miljøpåvirkninger.

Det vil skubbe til vanetænkningen i byggeriet. Både de tekniske løsninger og de måder, vi indretter os på.

V

i kommer til at se på de tekniske løsninger og måden vi bygger på med nye øjne for at bygge mere bæredygtigt. Fra 2023 skal der regnes på miljø- og klimapåvirkninger for alle nye bygninger over 1000 kvadratmeter. Det skal ske med en livscyklusvurdering, hvor klimabelastningen i hele værdikæden regnes med. Fra råstofudvindingen over byggefasen og driften af bygningen til genbrug og bortskaffelse. Det vil skubbe til den måde, vi bygger på og fremme innovationen, forudser teknisk direktør Lau Raffnsøe fra Green Building Council Denmark.

Regeringens nationale strategi for bæredygtigt byggeri lægger op til en meget ambitiøs og hurtig stramning af klimakravet til nybyggeri. Hvert andet år vil der ske stramninger af grænseværdien for nybyggeri. Det vil drive en hurtig forandring af byggebranchen og de materialeproducenter, entreprenører og rådgivere, der ikke kan levere på denne dagsorden, går en svær tid i møde. ”For blot ti år siden, var der stort set kun fokus på energieffektiviteten i driften. Ved at se på livscyklusvurderinger, som evaluerer hele bygningens levetid, får vi en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser på den samlede klima- og miljøpåvirkning. Det er positivt, og det kommer samtidig til at skubbe til nogle af vanerne i byggebranchen,” siger han.

Han nævner bygningens bærende konstruktioner som et eksempel. Her har man ofte har lagt lidt til for at være på den sikre side. Der kommer nu et yderligere pres for at optimere materialeforbrug. For med livscyklusvurderinger får man afdækket den klima- og miljøpåvirkning, som er ’indlejret’ i materialerne. ”I kældre og fundamenter er der ikke mange alternativer til armeret beton, som typisk er blandt de mere klimabelastende dele af en bygning. Her vil der være et incitament til at tjekke stabilitetsberegningerne og ikke benytte en bedre kvalitet beton end

nødvendigt. Man skal ikke gå på kompromis med bæreevnen, men kan man spare på materialemængderne, vil det give en lavere miljøbelastning, og måske endda også en økonomisk besparelse” siger Lau Raffnsøe.

Kloge kvadratmeter Med fokus på materialernes miljøpåvirkninger bliver der også rystet ved vanetænkningen om, at energieffektivitet nærmest er synonymt med størst mulig bæredygtighed. ”Vi får en stadig mere klima- og miljøvenlig energiforsyning, og set ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv skal vi måske passe på med de mest energieffektive løsningereksempelvis meget tykke isoleringslag, hvor vi kan komme til at benytte materialer med større indlejret klimabelastning end det nogen sinde sparer i driften,” siger han.

Det er ikke kun ingeniører og bygningskonstruktører, som skal tænke anderledes. Også arkitekter – og os alle sammen som borgere, husejere og beboere – kommer til at mærke forskellen. Med Lau Raffnsøe ord, skal vi tænke i ’kloge kvadratmeter’.

Som eksempel på et vellykket projekt fremhæver han Skanderborg Fælled. Her har man haft fokus på fælles, effektive rammer og kombineret rådhus, politistation og idrætsfaciliteter i samme multihus. Personalekantinen fungerer også som café og idrætshallen kan rumme over 4000 koncertgæster. Byggeriet har som et af de fået opnået den bedste DGNB-certificering, nemlig DGNB Platin.

Tilgangen kan også bruges, når vi tænker almindelig beboelse.

Vi skal ikke kun optimere klimabelastningen per kvadratmeter, men også reducere antal kvadratmeter per person. ”På den måde fungerer de høje boligpriser i storbyerne faktisk positivt, da det betyder, at man der vænner sig til at bo småt, og alt andet lige er det mere klima- og miljøvenligt. Parcelhuset er

Livscyklusvurderinger giver et samlet overblik over miljø- og klimapåvirkning fra råstofudvindingen til nedrivning og bortskaffelse.

modsat en udfordring, fordi vi her ser det største materialeforbrug per kvadratmeter og de højest antal kvadratmeter per person,” siger Lau Raffnsøe.

Han håber, at den stigende fokus på materialernes klima- og miljøpåvirkninger, kan skubbe til hele branchen. ”Vi har allerede en række materialeproducenter, som har introduceret mere miljøvenlige materialer og som lægger et stort arbejde i transparent dokumentation. Det er positivt, og der skal helst være en fornuftig forretning i det,” siger han.

Med en livscyklusvurdering får man kortlagt miljøpåvirkningen med en helhedsorienteret tilgang, pointerer teknisk direktør Lau Raffnsøe fra Green Building Council Denmark.

Få overblik over erhvervslivet i Sverige, Norge og Danmark - samlet ét sted Nordic Business er det førende erhvervsmagasin, der samler erhvervsnyheder på tværs af de skandinaviske landegrænser.

Magasinet sætter fokus på Tech, Bæredygtighed, Nordisk ledelse og Investering.

Nordic Business udkommer 4 gange om året og skrives på engelsk.

Næste udgave udkommer d. 25. maj med særtema om: Ejendomsbranchen – Både priser og antallet af ejendomshandler har sat rekorder i de seneste år i Danmark, Norge og Sverige. Samtidig har flere udenlandske investorer etableret sig i hovedstæderne med henblik på at investere i nordiske ejendomme. Hvordan ser fremtiden ud for ejendomsbranchen og -investorerne i Norden?

Forretningsrejser – Rejseaktiviteten er begyndt at stige igen i Skandinavien. Vi ser på hvilke krav erhvervslivet stiller fremover til forretningsrejser og bringer en hotelguide til de bedste nye business-hoteller i Norge, Sverige og Danmark.

Bæredygtighed – Der er 3 sektorer, som står for langt hovedparten af CO2 -udledning: Energi, transport og landbrug. Hvad gør ledende nordiske virksomheder i sektorerne for at reducere udledningen?

Bestil Nordic Business i dag på nordicbusiness.media og få 20% i velkomstrabat.

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

February-April 2020

DREAMING OF UNICORNS MEET THE NORDIC START-UP SCENE

BUSINESS / LIFESTYLE

SUSTAINABLE GROWTH

October 2020

TECH ENTREPRENEURS ARE CHANGING THE CITYSCAPE

IN THE NORDICS

FUTURE-PROOF BOARDS

CAN H&M’S CEO HELENA HELMERSSON MAKE FAST FASHION SUSTAINABLE?

NORDIC LEADERSHIP

BUSINESS / LIFESTYLE

POWER-TO-X: GREEN ENERGY IS THE NEW BLACK

SUSTAINABLE VIKINGS:

COVID-19 PROVES THE NORDICS HAVE AN EDGE IN BUILDING RESILIENT SOCIETIES

nordic nordic business business INTERVIEW WITH ÅSA BERGMAN, CEO OF SWECO / WOMEN IN PRIVATE EQUITY & TECH

10 WOMEN IN CSR - LUXURY HOTELS – BUSINESS BOOKS

nordic business