Issuu

ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2021

FREMTIDENS BYGGERI OG ANLÆG 3D ER NØGLEN TIL ET VELLYKKET PROJEKT Lars Kanneworff, divisionschef ved NTI

Læs mere side 4

MASKINSTYRINGSTEKNOLOGI VINDER FREM I DET BARSKE KLIMA I NORDATLANTEN Oliver Gustafsson ved Verkfast ehf, Leica Geosystems’ distributør i Island

Læs mere side 5

OPGØR MED SKOLEREFORMEN SÆTTER FOKUS PÅ SKOLERNES INDRETNING Claus Haastrup, Head of Sales i Adapteo

Læs mere side 6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

OMSTILLING TIL CIRKULÆR ØKONOMI KRÆVER EN SAMLET INDSATS FRA BYGGEBRANCHEN Af Professor Lisbeth M. Ottosen, DTU Byg, Materiale og holdbarhed

irkulær økonomi er udpeget som det internationale redskab og koncept, vi skal bruge til at bekæmpe truslen fra overforbruget af klodens ressourcer og de stigende affaldsmængder. Redskabet er taget op af regeringer i en lang række lande, f.eks. i Kina og de europæiske lande, hvor EU-kommissionen er en stærk driver. Det grundlæggende i en omstilling til cirkulær økonomi er, at økonomisk vækst skal muliggøres, samtidig med at færre primære ressourcer forbruges. Som koncept er cirkulær økonomi en måde, hvormed industrien kan operationalisere en bæredygtig udvikling i forhold til ressourceforbrug. I en cirkulær økonomi baseres forretningsmodeller på affaldshierarkiets grundprincip (forebyg, genbrug, genanvend, nyttiggør) i alle faser produktion/distribution/forbrug. Der opereres på micro-niveau (produkt, virksomhed, forbruger), meso-niveau (f.eks. industriel symbiose) og makro-niveau (by, region, nation, internationalt). Byggesektoren er en af nøgleværdi-kæderne EU-kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi: ”For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa” udpeger byggesektoren som en af nøgleværdikæderne i en omstilling af samfundet til cirkulær økonomi. Overforbrug af klodens ressourcer er en realitet, og at fortsætte af den lineære forbrugsvej er ikke en mulighed. Klimaindsatsen, som har et stærkt momentum, retter sig mod den globale opvarmning, mens indsatsen for omstilling til cirkulær økono-

mi retter sig mod overforbruget af klodens ressourcer. Der vil være for stor synergi i de to indsatser, hvilket gør at de skal sammentænkes. Selvom der er en betydelig fællesnævner for de to indsatser, er det dog vigtigt at erkende, at klodens overforbrug af ressourcer ikke løses ved et ensidigt fokus på klimaet. Indsatsen inden for omstillingen til cirkulær økonomi i byggeriet er endnu fragmenteret og koncentreret om få byggeprojekter. Det er tid til at tage action og at sætte i et helt andet gear. Ambitiøs målsætning og lang levetid I en cirkulær økonomi skal bygninger, komponenter og materialer opretholde den højeste værdi så længe som muligt. I affaldshierarkiets termer svarer dette til henholdsvis forebyg, genbrug, genanvend. Der skal således bygges og renoveres til fleksibilitet og i høj kvalitet, så vores bygninger får en meget lang levetid, ligesom et nyt forbrugsmønster skal dannes mod optimeret udnyttelse af bygningsmassen. Det er nødvendigt at udvikle nye tekniske løsninger, som muliggør genbrug af bygningsdele og komponenter, ligesom det er nødvendigt at udvikle nye værdikæder og markedsmuligheder for at muliggøre et sådant genbrug. Nye metoder til kvalitetssikring af komponenterne - inden de genanvendes - skal sikre, at deres egenskaber lever op til kravene i den nye funktion. Materialer som ikke kan genbruges, skal indgå som ressourcer i produktionen af nye bygningsdele og komponenter. Det kræver, at produktion og værdikæder bliver cirkulære, således at disse sekundære ressourcer kan anvendes teknisk, og at de er til

rådighed. I forhold til brug af sekundære ressourcer skal byggematerialeproducenterne indgå i et større materialekredsløb, hvor også sekundære ressourcer fra andre brancher kan indgå. Kvaliteten må ikke forringes Omstilling af byggesektoren til en cirkulær økonomi er gennemgribende. Det handler ikke om blot at gøre tingene lidt anderledes. Branchens afgørende betydning for miljø, økonomi og sociale aspekter i samfundet gør, at omstillingen af branchen til cirkulær økonomi er uhyre kompleks. Der skal udarbejdes en ambitiøs vision og en modig strategi, som holistisk omslutter omstillingen. Der skal gentænkes, nytænkes forskes og innoveres, for at omstillingen for alvor kan slå igennem. Nye værdikæder nødvendiggøres, hvilket igen betyder nye roller for nogle af branchens aktører. Kvaliteten af det byggede miljø må på ingen måde forringes af, at der bygges med afsæt i cirkulær byggeri. Forankringen i det almene tekniske fælleseje, standarder, normer og anvisninger er uændret, men en udvidelse og videreudvikling vil være nødvendig, så det cirkulære fuldt rummes. Omstillingen kun ske ved en fælles indsats, hvor alle branchens aktører deltager. På DTU Byg har vi fokus på omstillingen og brænder for at tage de næste skridt sammen med industrien og de øvrige danske universiteter og videns-institutioner. Lad os sammen gribe de forpligtigelser og muligheder, der ligger i at omstille det lineære ressourceforbrug til en cirkulær ressourceøkonomi.

Projektleder Christine Rytter, christine@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Flemming Østergaard, Klaus Thodsen, John Bo Northroup

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto GSV

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Partnerskab på tværs af branchen accelererer digitaliseringen Danmarks største materieludlejer til bygge- og anlægsindustrien, GSV, går ind i et digitalt partnerskab med entreprenørvirksomheden VAM A/S. GSV har de seneste år investeret massivt i digitale værktøjer, og med GSVs digitale platforme og app i hånden, tager VAMs digitale omstilling fart. Bygge- og anlægsbranchen er for alvor ved at forløse det store digitaliseringspotentiale, som bidrager til en bedre, billigere og mere CO2-venlig drift. Partnerskabet mellem GSV og VAM viser, hvordan samarbejde på tværs af branchen skaber hurtigere resultater og muliggør flere digitale løsninger. Den digitale omstilling fylder meget hos VAM, og det er et område, de prioriterer at investere i, fordi behovet for digitale værktøjer og dataindsigt hele tiden stiger. “Vi har brug for en platform til optimering af vores materieludlejning, som kortlægger vores maskinpark og arbejdsprocesser, og som er bygget ud fra dybt kendskab til branchen, men det vi søgte, fandtes ikke på markedet. Med hjælp fra Refine Consulting, som er specialiseret i forretningsudvikling i byggebranchen, fandt vi frem til, at GSV kunne levere en bedre og mere effektiv platform, end vi selv kunne skabe.” siger Allan Hougaard, adm. direktør i VAM.

VAM kickstarter nye digitale muligheder VAM gik derfor til GSV og foreslog et digitalt partnerskab. Et forslag, som har accelereret VAMs digitale omstilling og sat dem i en førerposition på området. VAMs nye digitale kundeportal er bygget på GSV’s 25+ års erfaringer inden for udlejning samt de nyeste digitale værktøjer og udviklet i samarbejde med

GSV Materieludlejning A/S Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene +45 70 12 13 15, www.fremtidensbyggeri.dk

VAM. Kundeportalen er derfor også integreret med VAMs egne interne IT-systemer, så de får ét samlet system, der består af en app, en webplatform og et dashboard der giver et hurtigt overblik. Med et enkelt klik kan VAM bestille eget materiel, eller leje en maskine og bestille ydelser hos GSV, så entreprenøren ikke får unødvendig spildtid, hvis VAM’s egne maskiner er optaget.

Vi er glade for, at de så en oplagt mulighed i at samarbejde med os på tværs af branchen. Da vi startede samarbejdet, kunne vi se en fælles interesse i at udvikle en kundeportal, der hjælper med at optimere udnyttelsen af deres eget materiel og samtidig gøre det nemt at leje materiel og tilkøbe services af GSV. Peter Fritzbøger, Chief Digital Officer i GSV

VAM kan også trække data, der giver overblik over udnyttelsesgraden af den enkelte maskine og sikrer en høj effektivitet samt lave CO2-regnskab for hver enkelt maskine efter endt brug. Og derudover kan VAM tracke egne og lejede maskiner og se præcis, hvor de er, og om de kører som forventet.

GSV er klar til flere digitale partnerskaber Ifølge GSV går vejen til mindre CO2 i bygge- og anlægsbranchen igennem mere samarbejde, en digital omstilling - og at flere entreprenører lejer frem for at eje, fordi færre maskiner betyder mindre ressourceforbrug. I Danmark sælges ca. 65 % af alt nyt materiel af entreprenørerne selv, og de resterende 35 % sælges til udlejerne, hvilket er helt modsat i andre lande, hvor det nærmere er 80 % til udlejerne og 20 % til entreprenørerne. Derfor opstod idéen hos GSV, at kundeportalen skal være en digital kombimodel, hvor entreprenøren styrer sin materielflåde selv, stadig kan eje, men nu også kan leje på én og samme platform. ”VAM er frontløbere og har visionerne og ambitionerne til at gribe - og skabe - nye muligheder. Vi er glade for, at de så en oplagt mulighed i at samarbejde med os på tværs af branchen. Da vi startede samarbejdet, kunne vi se en fælles interesse i at udvikle en kundeportal, der hjælper med at optimere udnyttelsen af deres eget materiel og samtidig gøre det nemt at leje materiel og tilkøbe services af GSV. Vi håber, at VAM, og nye mulige samarbejdspartnere, ser optimeringsmulighederne i en kombination af eget og lejet materiel. Og at entreprenørerne langsomt begynder at udfase egne maskiner og i stedet lejer fremfor at tage store investeringer i nye maskiner, som måske ikke bruges optimalt,” siger Peter Fritzbøger, Chief Digital Officer i GSV.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Utrolig meget kan genanvendes uden problemer. Armaturer, gulvbrædder, dørkarme, vinduer og meget andet. Samtidig er det dyrt og besværligt at skaffe sig af med byggeaffald. Så genanvendelse gør både projektet billigere og mere bæredygtigt LARS KANNEWORFF, DIVISIONSCHEF VED NTI

DIGITALISERING GIVER BEDRE PLANLÆGNING VED RENOVERINGSPROJEKTER

Forældede 2D-tegninger og mangelfuld planlægning kan føre et hav af problemer med sig, når renoveringsprojekter skal realiseres. Moderne teknologi giver ikke bare bygherrerne bedre og mere tidssvarende muligheder for at planlægge processen i dybden, de bidrager også til at skabe mere bæredygtige projekter.

af Klaus Thodsen

er er ingen tvivl om, at kravene omkring bæredygtighed i byggeriet kun vil blive mere og mere omfattende i de kommende år. ”Vi kan allerede nu mærke, hvordan der hele tiden er behov for ny teknologi, der kan hjælpe med at løse opgaven bedst muligt,” siger Lars Kanneworff, Divisionschef ved NTI, et dansk firma, med ekspertise i at digitalisere byggebranchens og industriens design- og konstruktionsprocesser. NTI arbejder sammen med ingeniører, arkitekter og ikke mindst landets mange bygherrer, når bygningsværker skal gennemgå store renoveringsprojekter, f.eks. energirenovering, der ofte er ekstremt planlægningstunge projekter, der sætter store krav til affaldshåndtering og genanvendelse af de materialer, der allerede findes i bygningen. “Utrolig meget kan genanvendes uden problemer. Armaturer, gulvbrædder, dørkarme, vinduer og meget andet. Samtidig er det dyrt og besværligt at skaffe sig af med byggeaffald. Så genanvendelse gør både projektet billigere og mere bæredygtigt,” siger Lars Kanneworff. Indenfor sektorer, hvor der er en meget stor Co2-udledning, såsom beton og stål, har det afgørende betydning, at man hele tiden er på forkant med at nedbringe sit Co2-aftryk. Det sætter yderligere streg under behovet for nye teknologier og nye innovative løsninger. “Har en bygherre ikke fuldstændig styr på, hvor meget beton, der er i en bygning, og hvor meget af det, der kan genanvendes, så får man svært ved at sænke udledningen generelt. Uden den nødvendige viden om de bygninger, man arbejder på, får man svært ved at træffe de rette og bæredygtige valg,” siger Lars Kanneworff.

Planlægning er nøglen til et vellykket projekt At renovere en stor bygning handler om andet og mere end at skifte de eksisterende elementer ud med nye og mere moderne. Bag hele dette maskineri finder man en planlægningsproces, som det er nødvendigt at have fuldt overblik over, for at hele projektet skal blive en succes. Der er f.eks. udfordringen med, hvad beboere, kontorfolk og andet skal gøre, så længe byggeriet står på. Med mangelfuld planlægning kan det være svært for en bygherre at sige præcis, hvor lang tid der vil gå, før de mennesker, der bruger bygningerne, kan vende tilbage. “For beboerne er det alfa-omega at vide, hvad de har at regne med. Skal de være tilbage om fjorten dage eller om fire uger? Det er netop der, innovativ teknologi og digitale værktøjer bliver helt afgørende. For ved at vide nøjagtigt, hvad der er i bygningen, og hvor langt tid renoveringen vil tage, kan man give beboerne et præcist estimat af arbejdstiden.” 3D er vejen frem For en bygherre er det således afgørende at vide, hvad der er af materialer i den bygning, der skal renoveres, men samtidig også at få et millimeterpræcist indblik i bygningens indre, for derfor f.eks. at kunne definere pladskrav til lofter og installationer. Og NTI er for mange bygherrer en afgørende hjælp for at opnå større bæredygtighed. Ved hjælp af præcise 3D-scanninger, laver NTI en digital model af hele byggeriet, der samtidig fungerer som en samarbejdsplatform og Building Information Modelling (BIM) for renoveringen i et live 3D-miljø. En såkaldt ”Digital Twin”, der kan give fuldt overblik over evt. asbest i bygningen, farlige materialer, eller hvilke materialer der kan genanvendes senere i projektet.

“De øgede krav til bæredygtighed gør, at bygherrerne er nødt til at være på forkant med digitaliseringen. 3D-scanninger er utrolig vigtige for at kunne vide, hvad der helt præcis er i bygningen. Kun ved at vide det, kan man lave digitaliserede workflows og få et fuldt overblik over genanvendelsesmulighederne og pladskrav til det nye, der skal bygges,” siger Lars Kanneworff, og fortsætter. “Renovering vil være evigt aktuelt, og øget digitalisering er essentiel for at bygherrerne kan følge med udviklingen og skabe bedre planlægning og bæredygtighed.”

FAKTA NTI A/S er grundlagt i 1945 og er i dag specialiseret i digitalisering af industriens og byggebranchens design- og konstruktionsprocesser. NTI tilbyder rådgivning, softwareløsninger og kompetenceud¬vikling. NTI har 145 ansatte i DK, heraf 36 dedikeret til egenudviklet software samt 41 konsulenter inden for en stor bredde af ekspertiseområder. Se mere på www.nti.biz

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

MASKINSTYRINGSTEKNOLOGI

Anlægsbyggeri kræver præcision, nøjagtighed og et minimum af afbrydelser, uanset om du arbejder med store projekter, eller du bygger i mindre skala. For at lette arbejdet på byggepladsen har Leica Geosystems udviklet maskinstyringsteknologien Leica ConX, der gør det muligt at samle arbejdsprocesserne fra både gradere, gravemaskiner, dozere, rammemaskiner, tromler, asfaltudlæggere og asfaltfræsere i én samlet arbejdsproces. Problemfri integration mellem løsninger sikrer medarbejdernes overblik på byggepladsen, fordi de nemt kan dele data imellem måleudstyr og maskinstyringssystem. I tilgift opnås større effektivitet for de involverede parter i anlægsprojektet – ikke mindst fordi maskinføreren kan flytte materialer hurtigere og mere præcist end tidligere. Leica ConX har en dansk brugerflade og er skalerbart til både enkeltmandsvirksomheden og til store entreprenører.

MASKINSTYRINGSTEKNOLOGI VINDER FREM I DET BARSKE KLIMA I NORDATLANTEN På bare et halvt år er det lykkedes Leica Geosystems at vinde mere end halvdelen af det islandske marked for maskinstyring, som sparer tid og øger præcisionen. Redaktion John Bo Northroup

åleudstyrsvirksomheden Leica Geosystems oplever for tiden et mindre væksteventyr i Nordatlanten – i Island og Grønland. Det er især selskabets maskinstyringsteknologi, der går som varmt brød. Maskinstyringsteknologien gør, at maskinføreren kan overskue alle dele af den igangværende opgave via en 3D-visning af byggetegning af projektet. I Island står distributøren Verkfast ehf for salget af Leica Geosystems’ produkter. ”Mange af vores kunder har arbejdet i det nordlige Skandinavien, hvor klima, temperatur og jordbundsforhold minder en del om Island, og derfra kender de ofte i forvejen Leicas velrenommerede produkter,” siger Oliver Gustafsson fra Verkfast ehf. ”Vejret i Island kan være meget barskt og omskifteligt. En sommerdag kan der være sol, vindstille og op til 20 grader. Et par dage senere kan der være slagregn, kulde og stærk blæst. Derfor er produkternes robusthed og pålidelighed meget vigtige parametre for vores kunder,” fortæller Oliver Gustafsson. Netop pålideligheden og kvaliteten af produkterne gjorde, at Verkfast i februar i år valgte at blive distributør for Leica Geosystems. Nærheden til Danmark spillede også ind. ”De fleste konkurrenter i denne del af markedet er fra USA eller Japan, og her betyder det en del, at vi forstår hinanden, og at vi arbejder i nogenlunde samme tidszoner, og at det ikke tager lang tid at fremskaffe reservedele,” siger Oliver Gustafsson.

Fuld fart på byggeri og anlæg i Island Generelt er der fart på den islandske bygge- og anlægssektor. For at stimulere økonomien under tilbageslaget ved Corona-pandemien, valgte den islandske regering, som andre steder i verden, at yde en række statslige subsidier til bl.a. bygge- og anlægsbranchen, som nu er i høj vækst. Det har betydet flaskehalse, og ganske som i Danmark bliver østeuropæisk arbejdskraft hyret ind i stort tal. ”Vi ser tendens til overophedning i dele af økonomien, men jeg tror den positive udvikling med høj vækst i økonomien vil fortsætte i hvert fald et par år endnu,” siger Oliver Gustafsson, der i øvrigt har lagt mærke til, at der i disse år er en større interesse for maskiner og maskinteknologi blandt islandske unge. Interessen for at blive ingeniør er også stigende. Flyvepladser, moler og veje I Grønland er der ikke helt så meget knald på udviklingen som i Island, men også her er der fremgang at spore. ”Kunderne indser i stigende grad, at maskinstyringsløsninger sparer tid og øger præcisionen,” fortæller Per Eriksen, der med base i selskabets kontor i Odense, yder support og ofte er på rejse til Grønland. I Grønland er Leica Geosystems’ maskinstyringsteknologi bl.a. blevet brugt i forbindelse med vedligeholdelse af flyvepladser, anlæg af moler og veje.

FAKTA Leica Geosystems’ historie går mere end 200 år tilbage. Helt tilbage til grundlæggelsen af Kern & Co. i Schweiz i 1819. Siden da har virksomheden revolutioneret verden indenfor moderne måleteknologi og skabt komplette løsninger til professionelle fagfolk indenfor adskillige industrier såsom landmåling, projektplanlægning, sikkerhedsarbejde, bygge- og anlæg samt forsyning. I Danmark har Leica Geosystems hovedkontor i Søborg. I Odense er der desuden fabrik og kontor. I Odense fremstilles og udvikles mange af Leica Geosystems’ egne produkter, der efterfølgende distribueres til Leica selskabets afdelinger i resten af verden. Den danske del af Leica Geosystems er et salgsselskab, der bl.a. har ansvar for Nordatlanten. Leica Geosystems A/S indgår i Hexagon-gruppen (børsnoteret i Stockholm), der globalt har 21.000 ansatte i 50 lande og en nettoomsætning på 3,9 mia. EUR. Læs mere på www.leica-geosystems.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

OPGØR MED SKOLEREFORMEN SÆTTER OGSÅ FOKUS PÅ SKOLERNES INDRETNING Adapteo tilbyder fleksible modulbygninger – også til skoler, og det kan understøtte den lempelse af skolereformen, som et politisk flertal har lagt op til.

Af Flemming Østergaard kolereformen fra 2014 har efter sigende medført verdens længste skoledag for de danske elever - og et snærende bureaukrati for lærerne med talrige regler, mål, nationale test, kvalitetsrapporter og elevplaner. En reform, der gav lærerne mindre tid til den enkelte elev, hvilket også stod i kontrast til de samtidige ambitioner om folkeskolens inklusion af elever med særlige behov. Man troede, at man kunne lave en one-size-fits-all løsning, men er endt med one-size-fits-nobody. Det har været en udskældt reform over en bred kam fra første dag, men et politisk flertal har nu lagt op til, at der er betydelige frihedsgrader i vente for folkeskolerne, som i højere grad får lov at bestemme selv. I den proces kommer også selve indretningen af skolebygningerne på tale, og her har Adapteo gode erfaringer med at tilbyde fleksible pavillonbygninger til skoler og uddannelsesinstitutioner. ”Når vi taler skolers indretning, skal man have en vision om, hvad man gerne vil. Hvordan sikrer man den bedste indlæring og trivsel for eleverne? Hvad er det for et læringsmiljø, man gerne vil skabe? Hvilke kompetencer vil man gerne udvikle hos eleverne? Skal der være mange specialindrettede lokaler til f.eks. kemi, fysik og biologi? Et andet aspekt er også den kultur, man ønsker på skolen, og overvejelser om, hvordan bygningerne kan understøtte dette,” lyder det fra Claus Haastrup, der er Head of Sales i Adapteo. Skolers behov ændrer sig Han understreger, at Adapteos arbejde i vidt omfang handler om at være rådgiver for kunderne, så de får de løsninger, der dækker deres behov bedst muligt. ”Når skoler vælger vores moduler fremfor et mere permanent byggeri, så har det i høj grad noget at gøre med, at byggeri af skoler og institutioner er en meget svær størrelse. Fra man starter planlægningen og indtil den færdige bygning er klar, er der meget, der kan nå at ændre sig. Politisk opbakning, elevtal, udskiftning af ledende medarbejdere og beslutningstagere osv. Skolens indretning og lokaler skal derudover passe til undervisningsformen og den konstante udvikling indenfor pædagogi-

FAKTA Adapteo er en markedsledende udbyder af fleksible bygninger i Norden. Adapteo bygger, udlejer og sælger fleksible pavillonbygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer og boliger. Med sine pavillonbygninger kan Adapteo ændre, genbruge og skalere op og ned i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært bygningskoncept. Pavillonbygningerne kan bruges få dage eller på ubestemt tid, altid tilpasset til det aktuelle behov. Læs mere på www.adapteo.dk

ske tiltag, værktøjer og arbejdsmetoder,” siger Claus Haastrup. Til sammenligning nævner han udviklingen indenfor kontormiljøer, hvor det åbne kontorlandskab har domineret i mange år, men at man i dag er blevet mere bevidst om vigtigheden i at skabe rammer, der understøtter medarbejderes fokus og koncentration. I Adapteo oplever de ifølge Claus Haastrup i dag stor efterspørgsel på at indrette ”stillerum” til kontormiljøer. Et behov for ro er også til stede i folkeskolerne, hvor undersøgelser viser, at eleverne peger på støj som et af de største problemer.

ninger ned. ”Man kan indrette de eksisterende bygninger på en ny måde, men det giver ikke altid mere plads. Derfor kan man supplere med nogle separate moduler, hvor man eksempelvis kan have de faciliteter, der tager højde for de nye læringsprocesser eller er særligt indrettet til faget, til kreativitet eller aktiv læring. Det tror jeg er vejen frem, og det er også noget, eleverne vil tage godt imod. Moduler er tilmed nemmere, billigere og hurtigere at etablere end at sætte en større renovering i gang eller at bygge nyt.”

Mindre katederundervisning ”Udviklingen i undervisningen peger på, at man er gået mere væk fra den traditionelle katederundervisning. Man har fundet ud af, at det er bedre at arbejde i små grupper og måske med en fordeling, så der er 20% formidling, 60% produktion og 20% opsamling og evaluering. Lærerne i dag er mere en form for konsulenter og vejledere i forhold til at sikre, at eleverne faktisk er med i processen. Det stiller krav til skolens faciliteter og indretning. Det er noget, vi bruger meget tid på at uddanne vores medarbejdere i og også at indsamle erfaring og viden om, så vi hele tiden kan tilbyde lokaler og bygninger, der passer til varierende behov,” siger Claus Haastrup. Han påpeger, at mange kommuner og skoler under coronakrisen har indset, at de har brug for mere plads og lokaler, der passer bedre til undervisningsformerne i dag. Coronakrisen har dog været dyr, og man begynder ikke at rive eksisterende byg-

Børns sanser skal stimuleres Ændringer af skolernes indretning og faciliteter vil ifølge Claus Haastrup understøtte det stigende fokus på at stimulere elevernes sanser og kreativitet på flere måder. En problemstilling, der for alvor blev sat fokus på af englænderen Ken Robinson i 2006, hvor han i den mest sete Ted Talk nogensinde kritiserede skolerne generelt for at kvæle børns fantasi og kreativitet. ”Undervisning bør gå mere over i at bruge flere sanser udover lyttesansen og også trække praktisk læring ind i det. Og det er her, hvor vi ikke bare er leverandører; det handler om at tage et samfundsansvar i forhold til at levere nogle gode rammer for læring og forskellige typer undervisning, som giver elever lyst til at lære - for det er vores børn, der skal drive Danmark i fremtiden,” siger Claus Haastrup.

Kloden er et fælles ansvar RÅDGIVER

BYGHERRE

ENTREPRENØR

LEVERANDØR

Hvad gør vi i GSV? Vores digitale løsninger sikre at vores kunder kan dokumentere Co2 påvirkningen.

GSV Materieludlejning A/S Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene +45 70 12 13 15, www.gsv.dk

Vi investerer massivt i klimavenligt materiel og vælger el, batteri og HVO, hvor vi kan.

Vores logistik er digitalt optimeret og vi har de første HVO- lastbiler på vejene.

*Energistyrelsen 2018

De seneste tal viser, at byggebranchen udleder 19.400.000 tons CO2* om året

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ØGET KOMPLEKSITET KRÆVER ØGET TVÆRFAGLIGHED

Byggeriet står for 40 pct af energiforbruget, 30 pct af CO2 udledningen og godt 35 pct af affaldet i Danmark, så der ligger et stort potentiale i forskningsog innovationsprojekter, der reducerer ressource- og klimabelastningen. Fakta er på plads, og vi har brug for nye løsninger. Tværfaglige løsninger. Af Torben Klitgaard, CEO i BLOXHUB

e sidste 5 år har BLOXHUB som et tværfagligt netværk og kontorfællesskab for bæredygtig byudvikling arbejdet for at synliggøre og insistere på, at fremtidens byggeri og klimaændringer kræver innovative partnerskaber og radikale nye måder at samarbejde på. BLOXHUB er det byggede miljøs tværfaglige mødested, der danner værdiskabende partnerskaber og netværk på tværs af fagligheder. Resultatet udmønter sig i ny tværfaglig, brugbar viden og kommercielle muligheder, der understreger at best practise er shared practise. 3 observationer fra arbejdet med aktørerne i BLOXHUB netværket peger på, at klimakonstruktive mind-sets eksisterer og klimavenlige løsninger er på vej: • Den cirkulære økonomi bliver ikke et valg, men et vilkår I Danmark forbruger vi i gennemsnit naturressourcer som om vi har 3,6 jordkloder til rådighed. Earth overshoot day i Danmark var i år 26. marts – skræmmende! Byggeriet kan gøre sit og tage denne udfordring ekstra alvorlig, da bygge og anlægsaffald ud-

gør ca. 30% af det samlede producerede affald i Danmark. Den cirkulære økonomi skal derfor op i et andet gear og gøres til et vilkår for byggeriet. Det er ikke et valg, der kan vælges til og fra. Næste vigtige skridt er derfor at gøre den cirkulære økonomi eftertragtet, oplagt og selvfølgelig. Det kræver mange ting, bl.a. dokumentation og evidens. Næste skridt er derfor også veludviklede evalueringsmetoder til at tydeliggøre fordele, ulemper og effekter ved den cirkulære tankegang. Vi skal tænke cirkulært, handle cirkulært og måle cirkulært. • Tænk en grøn arbejdsplads som en muskel, der skal trænes En organisations evne til at udnytte den kollektive intelligens blandt alle ansatte bliver afgørende på et post-pandemisk arbejdsmarked, hvor hybride arbejdsformer er kommet for at blive, og digitaliseringen vil presse ændringer med sig. Byggeriets udfordringer er for store til at tænke i siloer og tværfaglighed, og videndeling bliver forudsætningen for at løse de store klimarelaterede udfordringer. Vi ser allerede nu at CO2-udledningen er tilbage på samme ni-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Opdraget er at gøre bæredygtige valg så uimodståelige, at de bliver det indlysende og naturlige valg. Vi skal bruge denne viden til at udvikle løsninger, der er mere proaktive end reaktive, mere responsive end forebyggende, mere regenerative end forbrugende TORBEN KLITGAARD, CEO I BLOXHUB

veau som før Covid-19 ramte verden. Hvis Danmark skal nå at blive et CO2-neutralt samfund i 2050, så kræver det viden og ændringer, der udnytter alle potentialer og intelligenser optimalt. ”Post-Corona arbejdspladsen” skal derfor bygges på fleksibilitet, velvære og motivation. Det kræver træning, ganske som en muskel, men træning af arbejdspladsen, der tager de nye hybride arbejdsformer til sig og insisterer på at bygge videre på den læring, der opstod under Corona-krisen. • Brugerens omgivelser bliver så intelligente, at de er adfærdsændrende. Præmissen vil i stigende grad blive på brugerens behov. Om det så er en ageren i en bygning eller i et bysamfund, så vil en brugers adfærd sætte rammen for hvordan og hvorfor planlægningen er udført som den er. Dette udgør et vigtigt element i den grønne omstilling, der skal bryde vanetænkning. Opdraget er at gøre bæredygtige valg så uimodståelige, at de bliver det indlysende og naturlige valg. Vi skal bruge denne viden til at udvikle løsninger, der er mere proaktive end reaktive, mere responsive end forebyggende, mere regenerative end forbrugende.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NYT BRANCHEFÆLLESSKAB SAMLER HELE BYGGERIETS VÆRDIKÆDE DI Dansk Byggeri og DI Byg blev den 1. september 2021 lagt sammen til et nyt branchefællesskab under navnet DI Byggeri. Det nye branchefællesskab samler hele byggeriets værdikæde - lige fra udførende SMV-virksomheder til producenter og leverandører.

Af Elly Kjems Hove, souschef i DI Byggeri og Peter Stenholm, vicedirektør i DI

I Byggeri er det største branchefællesskab under Dansk Industri, og repræsenterer omkring 6.700 virksomheder og deres 120.000 medarbejdere i Danmark. DI Byggeri dækker hele byggeriets værdikæde: Fra udførende enkeltmandsvirksomheder i byggeriet, store anlægsvirksomheder, entreprenører og bygherrer til rådgivere, producenter, forhandlere og leverandører af både byggematerialer og digitale løsninger.

Foto: Unsplash

Hovedopgaver og mål for DI Byggeri Vi arbejder for, at medlemmer kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for konkurrenceevnen, indtjeningen og beskæftigelsen. Samtidig arbejder vi på at styrke den samlede bygge- og anlægssektors konkurrencemæssige position og offentlige omdømme.

- Deltage aktivt i den politiske debat og sikre en stærk profilering i offentligheden af byggeriet og dets aktører. - Øve politisk indflydelse kommunalt og nationalt såvel som i EU og resten af verden. - Sikre de bedst mulige afsætningsvilkår for medlemmernes produkter og serviceydelser.

DI Byggeris vigtigste opgaver er derfor, at: - Yde værdiskabende services til vores medlemmer.

Vi arbejder for at fremme den grønne omstilling, for en øget digitalisering og højere produktivitet, en hurtigere og mere smidig

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Elly Kjems Hove, souschef i DI Byggeri. Foto: Hans Søndergård

byggesagsbehandling samt bedre infrastruktur og byggeri for danskerne og erhvervslivet. Desuden er vi med til at påvirke vilkårene i branchen for både små, mellemstore og store virksomheder for eksempel gennem vores arbejde i råd, nævn og udvalg i samarbejde med vores medlemmer. Vi understøtter herudover udviklingen af standarder og retningslinjer, der fremmer branchens forretningsudvikling både nationalt og internationalt.

Medlemstyper for jer som virksomheder I DI Byggeri kan du vælge mellem to forskellige medlemskaber: Et branchemedlemskab eller et branche- og servicemedlemskab. I branchemedlemskabet får du: - Generel erhvervspolitisk interessevaretagelse DI Byggeri er branchens synlige talerør, og vi formulerer synspunkter i relation til branchen og dens aktører samt over for politikere, myndigheder og andre beslutningstagere på branchespecifikke områder i ind- og udland. - Relevante netværk og kurser Som medlem i DI og i DI Byggeri modtager du relevante tilbud til netværk, seminarer og kurser. Vi tilbyder både længerevarende uddannelsesforløb og kortere kurser i de funktioner, der er vigtige for din virksomhed. - Den nyeste information Hos DI Byggeri har du adgang til de nyeste information om bygge- og anlægsbranchens rammevilkår og udvikling i markedet både i Danmark, Europa og på øvrige eksportmarkeder. - Analyser og kommunikation Som medlem af DI Byggeri får du desuden adgang til nye analyser om emner, som er relevante for bygge- og anlægsbranchen. Yderligere mulighed for assistance I service- og branchemedlemskabet får du alle de samme med-

Peter Stenholm, vicedirektør i DI.

lemsfordele som i et branchemedlemsskab. Derudover får du også adgang til: - Byggeriets Ankenævn og Byg Garanti Som medlem er dit arbejde for private kunder dækket af Byg Garanti. Det giver dine kunder tryghed og din virksomhed en konkurrencefordel. Læs mere på www.byggaranti.dk. - Erhvervsjuridisk rådgivning Som medlem i DI Byggeri har du adgang til DI Byggeris erhvervsjuridiske afdeling, der kan hjælpe med spørgsmål inden for alt fra AB-regler og entrepriseret til udbudsret og dialog med bygherre. - Adgang til DI Byggeris branchesammenslutninger og sektioner Der findes tre branchesammenslutninger og 26 faglige sektioner i DI Byggeri. De varetager de enkelte fagområders interesser. Branchesammenslutninger og sektioner er faglige fællesskaber og skaber faglige miljøer. - Formidling af byggeteknisk viden Det sker først og fremmest gennem DI Byggeris tre branchesammenslutninger og 29 sektioner, som sikrer formidling af specialviden til sektioners medlemmer. Fortsat hjælp ved retssager og juridiske forhold Den nye sammenlægning får ikke betydning for overenskomsterne, da Parten i overenskomsten er Dansk Byggeri (nu DI Overenskomst III) og ikke branchefællesskabet DI Dansk Byggeri. Derfor har sammenlægningen af de to branchefællesskaberne ikke nogen indflydelse på overenskomsterne. Som medlem af DI rådgiver vi dig om alt, der vedrører personalejuridiske forhold i bygge- og anlægsbranchen – lige fra løn og håndtering af sygdom til barsel og afskedigelser. Vi er også parate til at føre sager for din virksomhed, både i det fagretslige system og ved en retssag. Vi står også til rådighed, hvis du, som medlem af DI, har spørgsmål om arbejdsmiljø, Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner etc.

FAKTA DI Byggeri har omkring 6.700 medlemmer, der beskæftiger 120.000 medarbejdere i Danmark. DI Byggeris bestyrelse: • Claus Bering, adm. direktør, CRH Concrete, formand • Christian Dahl Pedersen, murermester, Murermester J. Ole Pedersen A/S, næstformand • Ole Sander, adm. direktør, Norisol A/S, næstformand • Britta Korre Stenholt, CEO, STARK Danmark • Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President, Rockwool A/S • Henrik Holm, adm. direktør, Granly Tømrer- & Snedkerforretning A/S • Henrik Mielke, adm. direktør, Enemærke & Petersen • Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Per Aarsleff A/S • Mads Raaschou, snedkermester, Raaschou Inventarsnedkeri A/S • Martin Skou Heidemann, Tømrermester, Skou Gruppen A/S • Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland A/S • Morten Knudsen, direktør, MP Construction A/S • Palle Bjerre Rasmussen, CEO, NCC Danmark A/S • Peer Leth, adm. direktør Troldtekt A/S • Søren Leerskov Rasmussen, adm. direktør, Bo Michelsen A/S Ledelse I forlængelse af sammenlægningen skal der ansættes en ny branchedirektør, der skal være ansvarlig for den politiske interessevaretagelse i DI Byggeri. Elly Kjems Hove er souschef i den politiske del af branchefællesskabet. Peter Stenholm er ansvarlig for servicedelen af det nye branchefællesskab, og er desuden konstitueret direktør for politik-delen, indtil der er fundet en ny direktør.

Foto: Unsplash

Læs mere på danskindustri.dk/brancher/di-byggeri

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

RÅDGIVER- OG INGENIØRVIRKSOMHEDER HAR FASTHOLDT STÆRK MEDARBEJDERTRIVSEL UNDER CORONA Pandemien ændrede drastisk den måde virksomhederne investerede i medarbejderne på – men resultaterne var forbløffende positive. Det viser den årlige Videnopgørelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der samler nøgletal fra 2020-videnregnskaberne i FRI’s medlemsvirksomheder til brancheniveau.

020 var på mange områder et specielt år for de fleste i dansk erhvervsliv. Ikke mindst for medarbejderne, der i stor stil måtte indrette sig efter de nye særlige omstændigheder med Corona-restriktioner, hjemsendelser, usikkerhed om fremtidens opgaver og meget mere. For de rådgiver- og ingeniørvirksomheder, som er en del af FRI, eksempelvis Rambøll, COWI, NIRAS og MOE, viser data, at situationen kunne vendes til noget positivt. Anderledes opkvalificering - Forholdene gjorde eksempelvis, at mange af de klassiske muligheder for efteruddannelse blev forringet eller ligefrem umuliggjort. Det ser vi blandt andet i vores Videnopgørelse, ved at FRI-virksomhederne har brugt langt færre penge på efteruddannelseskontoen i 2020; faktisk 25% mindre en året før. Men samtidig ser det ud til, at virksomhederne er lykkedes med at fastholde, og reelt også styrke, den ’projektbaserede læring’ – altså praktisk opkvalificering gennem arbejdet, fordi der hos de enkelte medarbejdere er kommet en langt større synlighed omkring hvordan de bidrager, hvordan mere erfarne medarbejdere netop gennem sparring med mindre erfarne medarbejdere skaber læring til gavn for den enkelte person, for det enkelte projekt og dermed også for kunderne, forklarer Adm. direktør i FRI, Henrik Garver. - En anden positiv trend er, at vi kan se på tallene for andelen af medarbejdere med projektledererfaring, at flere og flere får ansvar for større opgaver. Det er en kæmpe ressource for vores medlemsvirksomheder og harmonerer godt med, komplicerede og ofte flerfaglige opgaver de løser for deres kunder.

Adm. direktør i FRI, Henrik Garver.

FAKTA Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er en brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder. • FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen. • FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 30.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og har en global omsætning på ca. 30 mia. kr. • De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed. Læs mere på www.frinet.dk

Netop flerfagligheden på projekterne, er også en af grundene til, at vi ser en fortsat større andel af medarbejdere, der i stedet for den klassiske ingeniørbaggrund har en anden længere uddannelse. Jeg tror på, at denne større diversitet er medvirkende til et godt arbejdsmiljø og det positive ry, FRI-virksomhederne har som arbejdspladser blandt unge akademikere, siger han men tilføjer: - Formel efteruddannelse er naturligvis fortsat også meget vigtigt, og det forventer jeg også, at vi ser styrket igen i 2021 og 2022. Nødvendig oprustning på IT-fronten I modsætning til efteruddannelsesposten, så er virksomhedernes udgift til IT steget en del, og ligger nu i gennemsnit på 37.000 kr. pr medarbejder for 2020. En post, der svarer til hele 4,3% af egenproduktionen. Det er ikke et tal, der kommer bag på Henrik Garver: - Det er klart at det - ofte teknisk avancerede - arbejde, rådgivere udfører, kræver det bedste udstyr og også dyre, men de rigtige og nødvendige softwareløsninger, der er tilgængeligt på markedet, derfor ser vi også, at der fortsat er blevet investeret det nødvendige, selvom licenspriserne på blandt andet BIM-software er på himmelflugt – og det rammer alle, fra de mindste til de største virksomheder. Derfor er det et tema, vi også drøfter på europæisk niveau, ift. om de facto monopoler på software, skader konkurrencen i byggeriet generelt, forklarer direktøren. Afkast i form af medarbejdertrivsel Virksomhedernes fokus på IT-løsninger, der understøtter den enkelte medarbejder både hjemme og på arbejdspladsen og det intensiverede kompetencefokus, kan være to af de positive

drivere, der giver sig til udslag når der måles på trivslen i form af sygefravær. I 2020 var sygefraværet for en medarbejder i en FRI-virksomhed gennemsnitligt på 6,5 dage. Dette er mere end 14% under det gennemsnitlige antal sygedage hos ansatte i staten, hvor tallet i 2020 lå på 7,6 dage. Samtidigt havde de ansatte i FRI-virksomhederne dog mere overarbejde i 2020 end året før. Modregnet afspadsering, lagde hver medarbejder i gennemsnit 25 ekstra timer på deres arbejdsplads i det forgangne år, hvilket er på niveau med 2019 – men mere, end der er set i de fire foregående år. - Jeg er stolt af at repræsentere en gruppe af virksomheder, der ikke blot har færre sygedage, men også hvor der er fokus på den generelle trivsel blandt medarbejderne. Det er tydeligt at se på vores data, at virksomhederne anerkender medarbejderne som en helt central ressource. Det at der hen over et helt år, blot er 25 timers ekstra overarbejde i gennemsnit, tror jeg er helt unikt lavt for virksomhederne med så mange højtuddannede medarbejdere. Og det er jo reelt højere end i tidligere år. Det viser faktisk en anden vigtig pointe, nemlig at virksomhederne har formået at holde deres produktion oppe, trods hjemsendelser, karantæne-risici og meget mere. Dermed har de rådgivende ingeniørvirksomheder bidraget til at holde Danmark i gang, mens verden oplevede den største sundhedskrise i 100 år. Den rådgivende ingeniørbranche har generelt klaret sig flot igennem Coronaperioden og vores Videnopgørelse 2021 viser, at det ikke mindst er på grund af de dedikerede medarbejdere, der med opbakning fra deres arbejdspladser har haft den trivsel og de betingelser, der skulle til, for at de kunne performe optimalt, afslutter Henrik Garver.

Få overblik over erhvervslivet i Sverige, Norge og Danmark - samlet ét sted Nordic Business er det førende erhvervsmagasin, der samler erhvervsnyheder på tværs af de skandinaviske landegrænser. Magasinet sætter fokus på Tech, Bæredygtighed, Nordisk ledelse og Investering. Nordic Business udkommer 4 gange om året og skrives på engelsk. Næste udgave udkommer d. 27. oktober med særtema om: Ejendomsbranchen – Både priser og antallet af ejendomshandler har sat rekorder i de seneste år i Danmark, Norge og Sverige. Samtidig har flere udenlandske investorer etableret sig i hovedstæderne med henblik på at investere i nordiske ejendomme. Hvordan ser fremtiden ud for ejendomsbranchen og -investorerne i Norden? Forretningsrejser – Rejseaktiviteten er begyndt at stige igen i Skandinavien. Vi ser på hvilke krav erhvervslivet stiller fremover til forretningsrejser og bringer en hotelguide til de bedste nye business-hoteller i Norge, Sverige og Danmark. Bæredygtighed – Der er 3 sektorer, som står for langt hovedparten af CO2 -udledning: Energi, transport og landbrug. Hvad gør ledende nordiske virksomheder i sektorerne for at reducere udledningen? Bestil Nordic Business i dag på nordicbusiness.media og få 20% i velkomstrabat.

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

February-April 2020

DREAMING OF UNICORNS MEET THE NORDIC START-UP SCENE

BUSINESS / LIFESTYLE

SUSTAINABLE GROWTH

October 2020

TECH ENTREPRENEURS ARE CHANGING THE CITYSCAPE

IN THE NORDICS

FUTURE-PROOF BOARDS

CAN H&M’S CEO HELENA HELMERSSON MAKE FAST FASHION SUSTAINABLE?

NORDIC LEADERSHIP

BUSINESS / LIFESTYLE

POWER-TO-X: GREEN ENERGY IS THE NEW BLACK

SUSTAINABLE VIKINGS:

COVID-19 PROVES THE NORDICS HAVE AN EDGE IN BUILDING RESILIENT SOCIETIES

nordic nordic business business INTERVIEW WITH ÅSA BERGMAN, CEO OF SWECO / WOMEN IN PRIVATE EQUITY & TECH

10 WOMEN IN CSR - LUXURY HOTELS – BUSINESS BOOKS

nordic business

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Mens projektet i Bredgade var det første, SiteHub kastede sig over, er man nu gået ind i et nyt projekt på BA2 tårnet i Carlsberg Byen sammen med entreprenørvirksomheden Züblin og VVSvirksomheden Enco. (Foto: SiteHub)

MATERIALELOGISTIK ER SUND FORNUFT FOR BÅDE MILJØ OG BUNDLINJE Materialelogistik er en helt ny disciplin i byggeriet, men meget tyder på, der er god brug for den. SiteHub har i hvert fald fået succes med konceptet på relativt kort tid, og ambitionen er at blive løsningsleverandør til hele den danske byggebranche Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Inde i gården står en stribe skurvogne stablet oven på hinanden, og ude på gaden står en containerlignende trækonstruktion til opbevaring af materialer. Men ud over et mylder af mennesker iført arbejdstøj og sikkerhedshjelm, er der ikke andet, som signalerer, at det her er en byggeplads. Der er heller ikke skygge af byggeaffald. Faktisk er der så rent og rydeligt, at man skulle tro, projektet for længst var afsluttet. Det er også lige præcis det, der er tanken. Adressen er Bredgade 40 i det indre København, og inde i bygningen er håndværkere fra Jeudan Build i fuld gang med at modernisere en ældre kontorbygning, så aktivitet er der masser af. Men uden for slentrer Ulrik Branner afslappet rundt og fortæller om hemmeligheden bag den lidt usædvanlige oplevelse. Han er nemlig administrerende direktør i firmaet SiteHub. Specialist i materialelogistik ”SiteHub er et firma, der har specialiseret sig i materialelogistik, og vores grundlæggende forretningsfilosofi bygger blandt andet på, at 10 pct. af materialerne på en byggeplads enten forsvinder eller bliver stjålet, hvilket kan udgøre helt op mod

5 pct. af byggesummen”, siger Ulrik Branner. Desuden anvender håndværkerne 18 pct. af arbejdstiden til at håndtere eller lede efter materialer, så potentialet for forretningsoptimering er stort. ”Opgørelser viser, at byggematerialerne i gennemsnit flyttes rundt på byggepladsen ikke mindre end 7 gange efter, de er blevet leveret, og det er ren spildtid”, fortæller Ulrik Branner videre. SiteHub tilbyder sig altså som ekstern partner til entreprenører og bygherrer, der ønsker at slippe for alt bøvlet med materialehåndtering, og set ud fra de tal, der nævnes her, er forretningsmodellen åbenlys for alle parter. Der er også fokus på miljøet Det er imidlertid ikke kun det, der har givet Ulrik Branner ideen til SiteHub. Miljø, klima og grøn omstilling spiller ligeledes en stor rolle, og det er ikke faktorer, der blot skal anskues ud fra det faktum, at 35 pct. af verdens affald stammer fra byggeriet og, at 30 pct. af Danmarks CO2 udledning kommer fra byggeriet.

Det kan være lidt svært at forholde sig til. Til gengæld er det meget konkret, hvordan man i dag skal opføre sig i f.eks. snævre bymiljøer. ”Byggepladserne bliver stadig mere komplekse samtidig med, at miljøkravene til stadighed strammes op, når det f.eks. gælder støj- og affaldsgener. Desuden er pladsen ofte ganske snæver, hvilket kan gøre byggepladsen til et sandt mareridt. SiteHub tager sig derfor ikke kun af levering af byggematerialer på rette tid og sted fra nærlagre etableret andre steder i lokalområdet, men sørger også for oprydning. Det første firma af sin slags SiteHub er det første firma af sin slags i Danmark, og projektet i Bredgade i København er så at sige premieren på det nye forretningskoncept. Ifølge Ulrik Branner er man imidlertid blevet så godt modtaget i den danske byggebranche, at man nu er gået ind i endnu et projekt, nemlig i Carlsberg Byen, idet den primære målgruppe er byggeprojekter til en værdi på mere end 100 mio. kr. i bynære områder. Et projekt skal nemlig have en vis størrelse, førend det for al-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Ulrik Branner fra SiteHub (tv.) fortæller, at den optimerede byggeplads ikke blot er til gavn for såvel et byggeprojekts økonomi som for miljøet. Når materialerne ikke ligger og flyder overalt, bliver byggepladsen også mere sikker at færdes på for håndværkerne. (Foto: SiteHub)

”Vi leverer bæredygtig byggepladslogistik. Det er godt både for miljøet og for bundlinjen hos entreprenører samt bygherrer”, siger Ulrik Branner, der er administrerende direktør i SiteHub. Han føjer til, at de forretningsmæssige ambitioner ikke kun gælder Danmark. Behovet for en materiale- og logistikfacilitator er globalt - blandt andet fordi det giver en bedre bundlinje for såvel entreprenører som bygherre. Derfor er målet at ekspandere til udlandet. (Foto: SiteHub)

vor giver mening at hyre en materiale- og logistikfacilitator ind. Til gengæld kan de økonomiske konsekvenser være store, hvis bygherrer eller entreprenør selv skal håndtere de udfordringer, eksempelvis forskydninger i tidsplanen kan have, når man skal til at genberegne konsekvenserne videre ned gennem processen, f.eks. levering af materialer. Vil være ren teknologileverandør ”Det kræver teknologi, og den er vi i fuld gang med at udvikle. Man kan sige, at SiteHub som firma netop nu er i gang med at tage sin egen medicin og teste konceptet af, men planen er, at vi om 2-3 år udelukkende skal være teknologileverandør og levere fundamentet til partnere, der ønsker at etablere sig som materiale- og logistikfacilitator. Det er altså kun, mens vi er i udviklingsfasen, vi selv er til stede på byggepladsen”, uddyber Ulrik Branner. Hvis det skal kunne lade sig gøre, siger det sig selv, at løsningerne fra SiteHub skal kunne kommunikere med de løsninger, der i øvrigt anvendes i byggebranchen. Målet er i sidste ende at binde data sammen i en velfungerende end-to-end løsning,

hvilket er en ambition, der spiller meget fint sammen med den digitaliseringsproces, der i øvrigt finder sted i byggebranchen netop i disse år. Led i branchens digitaliseringsproces Det er en digitaliseringsproces, der både skal være med til at give bedre byggeri som sådan og effektivisere selve byggeprocessen. I den forbindelse kommer netop sådan noget som logistik til at spille en markant rolle. Som eksempel nævner Ulrik Branner, at en typisk lastvogn kun er fyldt 25 pct. i forhold til det volumen, den kan rumme, hvilket betyder, at der ligeledes er et stort potentiale at hente også i selve transporten af materialerne. SiteHubs nye forretningskoncept skal derfor også ses i lyset af de generelle bestræbelser, der ikke blot er i gang for at optimere landets byggepladser, men også gøre dem mere grønne. En proces, som eksempelvis en tidligere overborgmester i Københavns Kommune satte i gang allerede for flere år siden blandt andet ved at arbejde for flere eldrevne entreprenørmaskiner.

SITEHUB OPFYLDER ET BEHOV I MARKEDET SiteHub er udsprunget af firmaet LetsBuild, hvor Ulrik Branner også arbejdede med materialespild. Som materiale- og logistikfacilitator sørger SiteHub blandt andet for, at materialerne ikke leveres på byggepladsen før, der er brug for dem, lige som man tager sig af bortskaffelse af affald. Partnerkredsen tæller Solar samt Stark, mens Dansk Industri og Industriens Fond har været med til at lægge grundstenen gennem deres bidrag til det projekt, der hedder “Blockchain i Byggeriet”. Ud over et øget fokus på bæredygtighed og procesoptimering er implementeringen af den frivillige bæredygtighedsklasse ligeledes med til at booste interessen for SiteHubs koncept. Endnu en faktor er den store vækst inden for off-site produktion, hvor bygningselementer produceres efter mål i stedet for at blive tilpasset på byggepladsen. Det byder på en logistikmæssig udfordring for så vidt angår vigtigheden af levering til tiden, når de skal anvendes.

eller bes

VI SØGER HUSE OG LEJLIGHEDER TIL SALG OG LEJE SIDEN 1980 Medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening

Fordi det handler om tryghed og tillid Siden 1980 Hellerupvej 78 • DK-2900 Hellerup • Tlf. +45 7015 9007 www.danskboligformidling.dk email@danskboligformidling.dk