DANMARK SKAL I GANG MED AT BRUGE AI I FORSVARET - OG DET HASTER
EU OG SIKKERHED: FRA FORBEHOLD TIL SAMMENHOLD
Læs mere side 4
DANSKE VIRKSOMHEDER RYKKER TÆTTERE PÅ FORSVARET
Læs mere side 6-7
Læs mere side 2-3
FORSVARSMILLIARDER
GIVER IKKE AUTOMATISK
Fremtidens kampplads er digital og krige vindes ved brug af kunstig intelligens (AI). Og som verdens mest digitaliserede samfund – og med en i øvrigt højtuddannet befolkning – burde alle forudsætninger være på plads for at gøre Danmark verdensførende inden for forsvarsteknologi. Men det kræver handling nu, vurderer Systematic.
Af Anders Kanberg
Inden Klaus Holtum Qvist i december sidste år tiltrådte stillingen som Vice President i Systematic, var han centralt placeret i Forsvarets udvikling, indkøb og materiel. I mere end to årtier har han bevidnet et dansk forsvar, hvor der er blevet skåret helt ind til benet, samtidig med at kamppladsen i stigende grad har flyttet sig fra land, luft og vand og ind i cyberspace. Men siden Ruslands invasion af Ukraine og den stigende usikkerhed omkring alliancer og Nato er verden blevet vendt på hovedet. Nu handler det om oprustning hurtigst muligt, og de danske forsvarsbudgetter har aldrig været større.
”Vi skal have kampkraft nu, og vi er udfordret på to centrale områder: Vi skal både opbygge kampkraft i forhold til de nuværende opgaver til lands, til søs og i luften, og vi skal samtidig etablere et forsvar, der kan håndtere hybride trusler og afskrække modstandere fra at angribe os i fremtiden. Det er en opgave, der nemt kan ende helt galt, hvis vi handler hovedkulds og uden at lære af konflikterne omkring os. Men det er også en opgave, der har et enormt potentiale for at besvare spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden – samtidig med at vi adresserer de aktuelle udfordringer på forsvarsområdet,” siger han.
Supermagten Danmark
”I gamle dage handlede kampkraft om uddannede soldater, og skibe, fly, kampvogne og så videre. Men i dag er trusselsbille-
”Der er mange, der kalder AI for fremtidens supervåben. I det perspektiv har vi virkelig stærke forudsætninger i Danmark.”
Klaus Holtum Qvist
Systematic bliver grundlagt
Michael Holm stifter Systematic Software Engineering sammen med Allan Schytt. Virksomheden begynder med to medarbejdere og en ambition om at udvikle softwareløsninger til komplekse og samfundskritiske opgaver.
1985
Første kontrakt med Søværnet
Allerede året efter vinder Systematic sin første kontrakt: et kommando-, kontrol- og informationssystem til det danske Søværn. Det bliver startskuddet til virksomhedens lange relation til det danske forsvar.
1986
International kvalitetsanerkendelse
Systematic bliver for første gang CMMI-vurderet på Level 5 – det højeste modenhedsniveau for softwareudvikling, og har holdt positionen siden. Det styrker virksomhedens position som leverandør af kritiske systemer, hvor kvalitet, dokumentation og stabilitet er afgørende.
2008
SitaWare tages i brug i Hæren
SitaWare bliver valgt som en central del af digitaliseringen af Hæren. Systemet har siden været med til at give Forsvaret et mere samlet digitalt situationsbillede og styrke evnen til at koordinere operationer.
det langt bredere, og det drejer som om beslutningssystemer til at føre de militære styrker og anvendelse af nye teknologier som AI. ” fortæller Klaus Holtum Qvist og fortsætter: ”Derfor er det ikke længere alene et spørgsmål om, hvem der har den største hær eller mest materiel. Det er i dag – og bliver endnu mere i fremtiden – et spørgsmål om, hvem der har den bedste adgang til viden og data og hurtigst kan omsætte den til velafbalancerede og effektive handlinger. Og her har Danmark en stor fordel i forhold til de fleste andre lande.” For Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og det skal vores forsvar også være. Danmarks infrastruktur og befolkning har for længst integreret teknologi i måden at arbejde på – og i hverdagen i øvrigt. Selvom bekymrede stemmer råber vagt i gevær, er endnu en digital aktør efterhånden ved at blive en central spiller i vores lille, men højteknologiske land: Kunstig intelligens (AI).
”Der er mange, der kalder AI for fremtidens supervåben. I det perspektiv har vi virkelig stærke forudsætninger i Danmark. Men det kræver, at politikerne har modet til at træffe de beslutninger og foretage de investeringer, der skaber yderligere momentum i skoven af danske iværksættere og virksomheder, der skal skabe fremtidens løsninger. Vi er nødt til også at sikre den specialiserede arbejdskraft fra uddannelserne. Det er nødvendigt for at løfte opgaven,” siger han.
Investering som besparelse Forsvarsbudgetterne er blevet løftet med over 330 milliarder
2023
Historisk 20-årig aftale med det danske forsvar
Systematic indgår en 20-årig rammeaftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om operative
IT-systemer til hele Forsvaret. Aftalen omfatter Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen og understreger Systematics rolle som strategisk leverandør til Danmark.
NATO-topmødet i Haag, juni 2025: Allierede ledere herunder Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Norges statsminister Jonas Gahr Støre får via Systematics SitaWare vist et live-overblik fra NATO’s maritime operation i Østersøen, Task Force X Baltic. Foto: Ludovic Marin, AFP/Ritzau Scanpix
kroner frem mod 2033. Og fra statsministerens talerstol bliver der råbt ”køb, køb, køb” i jagten på ikke kun at retablere, men også at udvide det danske forsvar betragteligt. Det betyder, at virksomheder fra ind- og udland flokkes om en dansk statskasse, der i høj grad er ”open for business”.
”Det er her, beslutningstagerne skal være meget opmærksomme på, at viden er endnu mere værd end klassiske kapaciteter – også selvom man ikke kan fejre en ny AI-løsning på samme måde, som når man indvier en ny fregat med champagne,” siger Klaus Holtum Qvist. Han understreger, at tingene naturligvis skal gå hånd i hånd. Oprustningen af både mandskab og materiel i klassisk forstand er stadig en forudsætning for etableringen af et stærkt dansk forsvar. Men indsamling af
data og viden og anvendelsen af AI bør være den paraply, der ligger over det hele:
”Når beslutningstagerne har det fulde billede i realtid på tværs af Forsvaret og NATO-lande – fra den enkelte soldats helbred og ammunition til brændstofniveauet på kampvognen, droneaktivitet, forsyningskæder og satellitternes billeder af kamppladsen – træffer de naturligvis bedre valg,” forklarer Klaus Holtum Qvist og fortsætter:
”På den måde kan vi også spare penge på oprustningen. For hvis vi med sikkerhed ved, hvor fjenden er, og hvad fjenden har tænkt sig at gøre, kan vi lave effektive modsvar og samtidig spare kampkraft i situationen.”
Store smil i Haag i 2024, hvor repræsentanter fra Systematic, NATO Communications and Information Agency, Allied Command Operations (ACO), Allied Command Transformation (ACT) og den danske militære repræsentation i NATO annoncerede aftalen med Systematic om at levere SitaWare til Natos landoperationer.
Gennembrud i USA
Systematic lander sin hidtil største ordre med det amerikanske forsvarsministerium om kommando- og kontrolsystemet SitaWare. Aftalen cementerer virksomheden som en international aktør på forsvarsområdet.
NATO vælger dansk software til fremtidens landoperationer
Efter en intensiv, global udbudsrunde vælger NATO SitaWare Headquarters som nyt kommando- og kontrolsystem til alliancens landoperationer. Af udbuddet fremgik det, at NATO ønskede den bedste standardløsning på markedet, som har bevist sin funktionalitet ved større NATO-øvelser eller operationer – og som er kompatibel med gældende NATO-standarder for interoperabilitet.
Frankrig vælger SitaWare
Den franske hær køber Systematics kommandoog kontrolsystem SitaWare Headquarters, som nu rulles bredere ud i den franske hær. Aftalen er særlig markant, fordi Frankrig er en af Europas største militærmagter, og fordi systemet skal styrke den franske hærs evne til at planlægge, koordinere og samarbejde med NATO-partnere.
Systematic leverer software og AI løsninger til at planlægge, koordinere og skabe situationsoverblik til forsvaret i mere end 50 lande i verden.
Frankrig, Tyskland, Danmark, Finland, Sverige, UK i alt omtrent 20 NATO lande og NATO’s kommandostruktur har taget Systematics løsninger i brug.
Læs mere på systematic.com
”En ny æra er over os. Europa står over for en klar og nærværende fare i et omfang, som ingen af os har set i vores voksne liv”.
Sådan skrev Kommissionsformand von der Leyen tilbage i 2025 i et brev til EU landenes stats- og regeringsledere.
Af Per Haugaard, leder af Europa-Kommissionens kontor i Danmark
Brevet var en startskuddet til den store genoprustningsplan, Readiness 2030, der skal styrke EU’s militære kapacitet. Forsvar og sikkerhed er dagsordener, der har flyttet sig fra periferien af EU til at blive helt centrale samarbejdsområder. Den første fælles sikkerheds- og forsvarspolitik startede med Maastricht-traktaten i 1992, hvor EU for første gang fik en officiel udenrigspolitik. Den fik nogle år senere tilføjet en egentlig forsvarspolitik i erkendelse af behovet for sammen at agere i kølvandet på de voldelige konflikter på Balkan og efter murens fald. Det handlede om at eksportere det europæiske fredsprojekt, at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. Igennem 00’erne havde EU mange missioner med fokus på stabilisering flere steder i verden.
Med Lissabontraktaten kom der i 2009 mulighed for at indgå et tættere samarbejde om forsvar. Det blev også til en bestemmelse om ”gensidigt forsvar” – at EU landende solidarisk bakker op, hvis et land fx udsættes for terror eller væbnet angreb.
Frem til 2015 var forsvarspolitikken primært fokuseret på at håndtere konflikter udenfor Europas grænser. Det ændrede sig med den russiske annektering af Krim, terrorangreb i europæiske hovedstæder og en migrationskrise. Men det er den russiske krig mod Ukraine, som for alvor har accelereret udviklingen af europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Både i solidaritet med Ukraine, og for at styrke EU’s egen sikkerhed.
I marts 2022 udgav EU sammen med medlemslandene en ny forsvarsstrategi – et strategisk kompas – der kigger på, hvordan man kan videreudvikle en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Med Danmarks afskaffelse af forsvarsforbeholdet i 2022, kan Danmark også deltage i samarbejdet. Den aktuelle verdensorden kræver, at EU i fællesskab kan navigere i det. For første gang har EU-Kommissionen nu en forsvarskommissær. Landene kan samarbejde om at fremme innovation, forskning og udvikling, teknologi og konkur-
renceevne - det er det fælles snit, der er i forsvarspolitikken. Det sker bl.a. gennem EU’s forsvarsfond, som støtter forskning og fælles europæiske forsvarsprojekter. Men efter Ruslands invasion af Ukraine, har det vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Derfor er Readiness 2030 blevet introduceret. Planen skal mobilisere op mod 800 mia. EUR for at styrke Europas forsvarsinfrastruktur, mindske afhængigheden af eksterne allierede og sikre kapacitet til hurtig europæisk reaktion mod trusler. Det skal ske ved at støtte den europæiske militærindustris konkurrenceevne. Målet er et fuldt udviklet militært beredskab og at europæisk forsvar skal være mindre afhængig af ikke-europæiske
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk
Salg Lasse Juul Hansen, lasse@partnermedier.dk William Nymann, william@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen, Anders Kanberg
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Da den russiske fuldskala invasion af Ukraine startede i februar 2022, flyttede konflikten ikke kun Europas sikkerhedsdagsorden.
Den flyttede også på den måde, dansk erhvervsliv ser sig selv på.
Der stod det for alvor klart, at våben, teknologi, data og logistik ikke bare er forretningsområder. De er brikker i Danmarks sikkerhed. Midt i den udvikling står Thomas Elkjer Nissen, Forsvars- og Beredskabspolitisk Chef i Dansk Erhverv.
”Der blev det jo klart, at Forsvaret var nødt til at blive oprustet, og man var nødt til at se på, hvordan man kunne styrke det danske forsvar,” siger Thomas Elkjer Nissen.
Med det nationale kompromis om sikkerhedspolitik fra marts 2022 blev forsvarsbudgettet sat på vækstkurs, og samtidig kom et nyt fokus: Forsvarsindustrien og leverandørkæderne er en del af Danmarks sikkerhedsarkitektur.
Forsvarsindustrien har fået en ny rolle Indtil for få år siden var danske forsvarsvirksomheder primært orienteret mod eksport og fungerede langt mere uafhængigt af staten end i mange andre lande.
”På det tidspunkt var den danske forsvarsindustri jo ikke særlig tæt forbundet til staten,” fortæller Thomas Elkjer Nissen. Det ændrer sig nu. Regeringen har udpeget forsvarsindustrien som en del af den nationale sikkerhedsarkitektur, og der er politisk vilje til at vækste både de store virksomheder og hele underlaget af leverandører.
Langt mere end klassisk forsvarsmateriel
Når mange hører ordet forsvar, tænker de kampvogne og missiler. Billedet er langt bredere i dag.
”Det handler ikke kun om virksomheder, der laver noget grønt, som siger bang,” som Thomas Elkjer Nissen formulerer det. Dansk Erhverv ser et stort potentiale i en voksende underskov af virksomheder, der leverer komponenter, software og service til de store systemer.
”Vi kommer til at se et enormt stort behov for at vækste hele underskoven i forsvarsindustrien. Det gælder også hele forsyningskæden omkring de store virksomheder,” vurderer han. Udviklingen på slagmarken i Ukraine har sat turbo på efterspørgslen efter ny teknologi. Droner, ubemandede systemer, sensorer og kunstig intelligens i våbensystemer er ikke længere teorier i rapporter.
”Udviklingen inden for forsvarsteknologi går ekstremt hurtigt lige nu, blandt andet på baggrund af de erfaringer, man gør sig på slagmarken i Ukraine,” forklarer han.
Cybersikkerhed er blevet et grundvilkår Midt i denne udvikling spiller cybersikkerhed en særlig rolle - ikke kun som selvstændigt felt, men som grundlag for alt andet.
”Cybersikkerhed er en disciplin i sig selv, men samtidig er sikkerhed blevet et grundvilkår i hele udbygningen af forsvarsin-
dustrien, som alle virksomheder skal kunne håndtere,” siger Thomas Elkjer Nissen.
Her peger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv, på datasuverænitet som et voksende strategisk spørgsmål i takt med, at både forsvar og kritisk infrastruktur bliver mere digitaliseret.
”Vi skal være meget bevidste om, hvilke sårbarheder vi har ved at have tingene placeret andre steder. Nogle ting bliver vi simpelthen nødt til at have nationalt, når det kommer til data,” siger han.
Flere mindre og mellemstore virksomheder er allerede på vej ind i forsvarssektoren.
”Vi ser flere virksomheder fra andre brancher få øjnene op for forsvarsindustrien. Det kan for eksempel være virksomheder, der arbejder med metalforarbejdning til mejeri- eller medicoindustrien, og som kan bruge deres kompetencer til at producere komponenter til forsvarssektoren,” fortæller Thomas Elkjer Nissen.
Dansk Erhvervs eget forsvarsnetværk illustrerer udviklingen. ”Det er vokset fra omkring 90 virksomheder ved årsskiftet 2024-25 til nu at være omkring 160 virksomheder,” fortæller han.
Tunge rammer og lange processer
Vejen ind i forsvarsmarkedet er alt andet end enkel. Forsvars-
”Udviklingen inden for forsvarsteknologi går ekstremt hurtigt lige nu, blandt andet på baggrund af de erfaringer, man gør sig på slagmarken i Ukraine.”
Thomas Elkjer Nissen, Forsvars- og Beredskabspolitisk Chef i Dansk Erhverv
sektoren er blandt de mest regulerede brancher i Danmark.
”Der er behov for at se på reglerne for godkendelser og tilladelser til at producere forsvarsmateriel. Flere af reglerne på området er både gamle og rigide og trænger til at blive opdateret,” siger Thomas Elkjer Nissen.
Dertil kommer lange ventetider på sikkerhedsgodkendelser og komplekse regler for eksporttilladelser.
”Rammevilkårene for forsvarsindustrien i Danmark skal styrkes, hvis danske virksomheder for alvor skal kunne byde ind,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
For virksomheder, der overvejer at satse på forsvar og sikkerhed, er adgang til kapital og langsigtede aftaler afgørende. ”Virksomhederne kan ikke nøjes med politiske signaler om, at forsvarsindustrien skal styrkes. Der skal konkrete kontrakter og aftaler til, før de tør investere,” forklarer Thomas Elkjer Nissen.
Han ser et behov for, at pensionsselskaber og banker i højere grad stiller risikovillig kapital til rådighed. ”I dag taler man om samarbejdet mellem Forsvaret, uddannelsesinstitutionerne og forsvarsindustrien. Men den finansielle sektor bliver også nødt til at spille en større rolle,” mener Jakob Ellemann-Jensen.
Strategiske samarbejder og stærke relationer Danmark vil også fremover købe store våbensystemer i udlan-
det. Fly, missiler og tunge våben produceres ikke herhjemme. Til gengæld kan investeringerne bruges mere aktivt til at opbygge dansk kapacitet og skabe flere muligheder for danske virksomheder.
”Det er min bøn, at man fra regeringens side kigger på at bruge industrisamarbejdet, altså modkøbsregimet, langt mere strategisk. Så de store virksomheder, der leverer til Danmark, også bliver forpligtet til at placere en del af produktionen her i landet,” siger Thomas Elkjer Nissen.
For virksomheder, der ønsker adgang til forsvarsprojekter, er der samtidig tre nøgleord: indsigt, samarbejde og relationer.
”Man skal sætte sig godt ind i de beslutningsprocesser, der ligger bagved. Og eftersom mange virksomheder befinder sig i SMV-segmentet, bør de gå sammen i strategiske samarbejder. Det styrker muligheden for at komme med helstøbte løsninger,” forklarer Thomas Elkjer Nissen.
I forsvarssektoren spiller relationer en afgørende rolle.
”Man skal være en del af de rigtige netværk for at få viden, skabe kontakter og komme tættere på projekterne,” understreger han.
Risici og kritisk infrastruktur hænger tæt sammen
At gå ind i forsvarsleverancer er ikke risikofrit. Når virksomheder bliver en del af forsvarssektoren, følger der både øgede sikkerhedskrav og længere processer med.
”Vi skal være meget bevidste om, hvilke sårbarheder vi har ved at have tingene placeret andre steder. Nogle ting bliver vi simpelthen nødt til at have nationalt, når det kommer til data.”
Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv
”Når man leverer til forsvarssektoren, følger der også nogle risici med. Blandt andet bliver virksomhederne mere udsatte for cyberangreb,” forklarer Thomas Elkjer Nissen. Samtidig stopper sikkerhedsdebatten ikke ved hegnet til kasernerne. Forsvar, beredskab og civilt erhvervsliv flyder i stigende grad sammen.
”Der er flere og flere områder, hvor forsvarsindustrien og Forsvarets operative evne hænger tæt sammen med beskyttelsen af dansk kritisk infrastruktur, som jo også er privatejet,” siger han.
Serverparker, søkabler, energiforsyning og telekommunikation befinder sig i krydsfeltet mellem forretning og sikkerhedspolitik. For danske virksomheder betyder det, at kravene til sikkerhed og teknisk robusthed vokser - uanset om de leverer direkte til Forsvaret eller ejer kritisk infrastruktur.
Dertil kommer lange forløb og omfattende krav.
”Det kan godt tage flere år at opbygge et forretningsben i forsvarsbranchen, blandt andet fordi en lang række krav og godkendelser først skal være på plads,” siger Thomas Elkjer Nissen.
• Dansk Erhverv Forsvar repræsenterer produktions-, service- og handelsvirksomheder, der leverer til Forsvaret og den øvrige forsvarsindustri.
• Organisationen arbejder for at styrke opmærksomheden omkring forsvarssektorens betydning for dansk sikkerhed og erhvervsliv
• Fokus er blandt andet på bedre rammevilkår og tættere samarbejde mellem virksomheder og Forsvaret.
• Medlemmerne spænder bredt - fra industrielle producenter til teknologiog servicevirksomheder.
Kilde: Dansk Erhverv Forsvar
Læs mere på danskerhverv.dk
For få år siden handlede IT-strategi ofte om pris, hastighed og bekvemmelighed. Hvor hurtigt kunne man komme i skyen?
Hvor billigt kunne det drives? Hvor nemt kunne nye systemer rulles ud?
Idag er samtalen en anden. For hvad sker der egentlig, hvis adgangen til kritiske systemer pludselig forsvinder? Hvis data havner i de forkerte hænder? Eller hvis en udenlandsk myndighed i praksis kan trække stikket til dele af infrastrukturen? Den diskussion fylder mere og mere hos danske virksomheder og myndigheder. Ikke mindst hos Netic, der driver kritisk IT-infrastruktur for blandt andet sundhedssektoren og andre områder med høje sikkerhedskrav.
”Tidligere talte man mest om pris og funktionalitet. Nu handler det også om, hvem der driver systemerne, hvem der har adgang til data - og hvem der i sidste ende kan slukke for dem,” siger Steen Jensen, CEO i Netic. Han oplever, at IT-sikkerhed er rykket væk fra serverrummet og helt op på ledelsesgangen.
”For få år siden lå den her diskussion i IT-afdelingen. Nu sidder den på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet,” siger Steen Jensen.
Danmark er mere sårbart, end mange tror Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Banker, hospitaler, energiforsyning og offentlige systemer er tæt forbundet digitalt. Det gør hverdagen effektiv. Det gør os også sårbare. For når samfundet er bygget op omkring digitale platforme, kan et nedbrud hurtigt vokse til langt mere end et teknisk problem.
Netic A/S er en dansk Managed IT Service Provider med over 20 års erfaring i drift af kritisk it-infrastruktur. Som en del af Trifork Group leverer virksomheden specialiseret drift med:
• Fokus på sikkerhed og compliance.
• Hosting fra egne datacentre i Danmark.
• Open Source-baseret tilgang.
• Teknologisk suverænitet og gennemsigtighed.
Ved at kombinere lokal ekspertise med åben teknologi sikrer Netic kunderne fuld kontrol og robusthed i et komplekst trusselsbillede.
Læs mere på netic.dk
”Tidligere var fokus især på at få nye funktioner hurtigt ud og gøre systemerne nemme at arbejde med. I dag fylder sikkerhed og suverænitet langt mere.”
Steen Jensen, CEO i Netic
Hos Netic mærker man et voksende behov for at betragte IT som en del af det nationale beredskab.
”Tidligere var fokus især på at få nye funktioner hurtigt ud og gøre systemerne nemme at arbejde med. I dag fylder sikkerhed og suverænitet langt mere,” siger Steen Jensen.
Han peger blandt andet på den stigende bekymring omkring udenlandske cloudleverandører og spørgsmålet om, hvem der i sidste ende sidder med kontrollen.
”Det afgørende er ikke bare, hvor data ligger. Det afgørende er, hvem der reelt kan få adgang til dem,” siger Steen Jensen.
Samtidig stiller flere organisationer nu krav om, at kritiske systemer drives fra Danmark - af danske medarbejdere og i danske datacentre. Baggrunden er både sikkerhed og behovet for robusthed. Trusselsbilledet spænder i dag langt bredere end klassiske hackerangreb. Sabotage mod kabler, hybride angreb og
geopolitisk uro har gjort digital modstandskraft til et langt mere konkret spørgsmål. Hos flere virksomheder og myndigheder fylder scenarier, der tidligere blev betragtet som usandsynlige, nu i risikovurderingerne.
Hvis et datacenter rammes, eller forbindelser bliver afbrudt, skal driften kunne fortsætte et andet sted fra.
Myten om sikkerhed versus fleksibilitet
Hos mange virksomheder lever forestillingen stadig om, at høj sikkerhed automatisk betyder tungere processer og langsommere udvikling. Den tankegang er forældet, mener Steen Jensen. ”Mange tror stadig, at høj sikkerhed automatisk betyder tungere systemer og langsommere udvikling. Sådan behøver det ikke være længere,” siger han.
Netic arbejder blandt andet med moderne container-platforme og cloud-native teknologier, som gør det muligt at udvikle hurtigt og fleksibelt - også i miljøer med meget høje sikkerhedskrav. Forskellen ligger i kontrollen omkring systemerne. For kravene til en musiktjeneste er ganske enkelt ikke de samme som kravene til et sundhedssystem.
”I sundhedssektoren er der ingen, der accepterer, at data forsvinder, fordi en opdatering går galt. Der skal systemerne bare virke,” pointerer Steen Jensen.
Derfor handler moderne IT-drift i stigende grad om at bygge robuste løsninger, der kan modstå både cyberangreb, nedbrud og geopolitisk uro. Hos Netic arbejder man blandt andet med geografisk adskilte datacentre, så kritiske systemer fortsat kan holdes kørende, selv hvis en lokation eller forbindelse bliver ramt.
Frontlinjen er rykket ind hos medarbejderne
Samtidig har AI ændret trusselsbilledet markant. Phishingmails, stemmerobotter og manipulation er blevet langt sværere at gennemskue.
”Tidligere var phishingmails fulde af stavefejl og dårlige oversættelser. I dag kan de være næsten umulige at skelne fra ægte henvendelser,” siger Steen Jensen. Ifølge ham sker en stor del af nutidens sikkerhedsbrud, fordi mennesker bliver manipuleret. ”Mange angreb starter med et menneske, der bliver narret til at give adgang videre,” siger Steen Jensen.
Derfor fylder træning, awareness og sikkerhedskultur mere end nogensinde før. Selv stærke sikkerhedssystemer kan blive sat ud af spil, hvis en medarbejder bliver lokket til at åbne døren indefra. Presset på virksomheder og myndigheder vokser altså i takt med, at samfundskritiske funktioner bliver stadig mere digitale og tæt forbundne.
”IT-infrastruktur er blevet en del af samfundets forsvar,” siger Steen Jensen.
Cybertruslen er blevet et permanent grundvilkår, men vi tænker stadig forsvar alt for analogt.
Natasha
Der investeres milliarder i fregatter, kampvogne og ammunition. Danmark opruster i disse år massivt på det klassiske forsvarsområde.
Men samtidig overser vi en afgørende pointe: Cybertruslen er den største reelle trussel, vi står over for.
Hvis den kommende regering for alvor vil styrke Danmarks sikkerhed og robusthed, er det derfor ikke nok alene at investere i klassisk militær kampkraft. Danmark er nødt til langt højere at prioritere investeringer i cyberforsvar, digital sikkerhed, datakapacitet og samfundets bredere digitale resiliens.
Cyberangreb mod virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur er en del af vores hverdag. Det er ikke længere enkeltstående hændelser. Konflikter udspiller sig i stigende grad digitalt gennem sabotage, misinformation, påvirkningskampagner og angreb på data, software og kritiske systemer.
Alligevel fylder cyber- og dataområdet alt for lidt i både den offentlige debat og de konkrete forsvarsinvesteringer.
Det skyldes blandt andet, at cybertruslen er vanskeligere at forstå og mobilisere politisk opmærksomhed omkring. Det er lettere at forholde sig til et droneangreb eller et fysisk angreb end til manipulation af data, kompromitterede systemer og kontinuerlige cyberangreb. Men konsekvenserne kan være mindst lige så alvorlige. Derfor har Danmark brug for et digitalt totalforsvar.
Vi er ikke organiseret til hybride trusler
Danmarks organisering af sikkerhed og beredskab matcher i for
lav grad et moderne hybridt trusselsbillede. De digitale trusler bevæger sig på tværs af sektorer, myndigheder og samfundsområder, mens ansvar og beslutningskraft fortsat er opdelt i siloer. Vi tænker fortsat for vertikalt og sektoropdelt, mens truslerne er horisontale og sammenvævede.
Derfor er der behov for en langt stærkere national koordinering af det digitale forsvar og beredskab. Etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab var et vigtigt skridt, men der mangler fortsat mandat, operative beføjelser og en mere samlet styring på tværs af myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri.
Staten kan ikke løfte opgaven alene
Et digitalt totalforsvar kan imidlertid heller ikke bygges af staten alene. Tværtimod kræver det et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri. Danmark har tidligere vist, at tæt samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder kan skabe stærke digitale løsninger og internationale styrkepositioner.
Den erfaring bør nu bruges langt mere offensivt til at opbygge fremtidens sikkerheds- og beredskabskapaciteter.
Sikkerhed har traditionelt været en klassisk statslig kerneopgave. Men på det digitale område er staten samtidig afhængig af teknologivirksomhederne og den digitale sikkerhedsindustri. Statens opgave bliver derfor i højere grad at sætte strategisk retning, definere rammer og prioriteter samt skabe de rette incitamenter og samarbejdsmodeller.
Det kræver blandt andet bedre deling af trusselsinformationer og data, flere fælles øvelser, nationale beredskabsplaner og langt stærkere koordinering af de digitale infrastrukturer og systemer, som samfundet er afhængigt af.
Vi skal tænke digitalt totalforsvar som et samfundsprojekt Et digitalt totalforsvar handler i sidste ende ikke kun om teknologi, men om samfundets samlede modstandskraft. Når digitale systemer svigter, misinformation spredes eller samfundskritiske funktioner bliver ramt, afhænger robustheden også af borgernes handlekraft, tillid og evne til at samarbejde og fungere under pres. Det gør civilsamfund, frivillighed og lokale fællesskaber til en vigtig del af Danmarks samlede beredskab. Danmark står stærkt med høj samfundstillid, stærke fællesskaber og en stor frivilligkultur. Men robusthed kommer ikke af sig selv. Det kræver mere træning, flere øvelser og en langt bredere forståelse af, hvordan cyberangreb og digitale kriser påvirker hele samfundet.
Vi lever allerede med cybertruslen hver dag, og vi må indse det ikke er et fremtidsscenarie.
Derfor bliver den kommende regering også nødt til at gøre digital sikkerhed og samfundets digitale robusthed til en langt mere central del af dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvis Danmark skal stå stærkere i et mere usikkert og hybridt trusselsbillede, kræver det, at vi investerer langt mere strategisk i vores digitale modstandskraft – og ikke kun i klassisk militær kampkraft.
Læs mere på www.itb.dk
Natasha Friis Saxberg, CEO IT-Branchen
Foto: Morten Germund
Natasha Friis Saxberg er CEO i IT-Branchen, som repræsenterer godt 800 techvirksomheder. Hun har arbejdet med innovation og teknologi i mere end 28 år. Natasha er forfatter til flere bøger om teknologi, herunder “Homo Digitalis”. Hun har boet i New York, hvor hun har hjulpet ICT virksomheder ind på det amerikanske marked. Hun sidder i flere bestyrelser bl.a. hos Clever A/S, Carl Ras A/S og som forperson for Innovationsfondens Grand Solution program for kvanteteknologi og næstforperson i Danish Quantum Community. Natasha er Digital Vismand i Akademiet for Tekniske Videnskaber.
Danmark er forbi erkendelsesfasen. Efter flere år med krig i Europa, et skærpet trusselsbillede og historiske forsvarsinvesteringer er retningen sat. Forsvaret skal styrkes markant. Flere mennesker skal ind. Ny teknologi skal bringes i spil. Dansk og europæisk forsvarsindustri skal bygges op.
Det politiske signal er klart, vigtigt og rigtigt. Men det næste spørgsmål er sværere: Kan Forsvaret absorbere investeringerne hurtigt nok - uden at skabe nye flaskehalse?
“Danmark har taget de nødvendige første skridt. Truslen er erkendt, retningen er sat, og investeringerne vokser markant. Men forsvarsevne opstår først, når beslutninger bliver omsat til materiel, personel, uddannelse, operativ anvendelse og vedligehold,” siger Morten Bæk, partner i Implement Consulting Group.
Forsvarsopbygning bliver ofte diskuteret som et spørgsmål om, hvor meget der skal købes, og hvor hurtigt der kan indkøbes. Det er vigtigt. Men det er kun en del af billedet.
Kampkraft forudsætter, at nyt materiel kan modtages, bemandes, integreres, beskyttes, vedligeholdes og udvikles. Og at erfaringer fra øvelser, operationer og teknologisk udvikling hurtigt kan omsættes til ny praksis. “Vi skal ikke kun spørge, hvor hurtigt vi kan købe nyt materiel. Vi skal spørge, hvor hurtigt vi kan modtage det, bemande det, bruge det, vedligeholde det og lære af det. Det er dér, kampkraften og afskrækkelsen styrkes,” siger Mads Bang-Nielsen, partner i Implement Consulting Group.
Den pointe bliver stadig vigtigere, fordi truslen ikke står stille. Rusland har vist evnen og viljen til langvarig krig i Europa. Ukraine har vist, hvor hurtigt moderne krigsførelse udvikler sig. Droner, sensorer, elektronisk krigsførelse, software, data, logistik og industriel produktion er blevet kampafgørende elementer. Derfor er forsvarsopbygningen ikke kun en materielopgave. Det er en transformationsopgave.
Mennesker før materiel
Personelspørgsmålet er centralt i den næste fase. Ikke kun fordi Forsvaret skal have flere soldater, men fordi de militære og civile medarbejdere, der allerede er i systemet, skal kunne bruge deres tid og kompetencer bedre.
Når organisationer vokser hurtigt, opstår der flaskehalse. Der skal være nok instruktører til at uddanne flere. Nok teknike-
”Vi
skal ikke kun spørge, hvor hurtigt vi kan købe nyt materiel. Vi skal spørge, hvor hurtigt vi kan modtage det, bemande det, bruge det, vedligeholde det og lære af det. Det er dér, kampkraften og afskrækkelsen styrkes
”
Mads Bang-Nielsen, partner i Implement Consulting Group.
re til at holde materiel i drift. Nok ledere til at omsætte nye kapaciteter til operative enheder. Og nok støttefunktioner til, at soldater og specialister ikke bindes i opgaver, som andre løsninger kan løfte bedre.
Udfordringen er, at Forsvaret skal bygges op, mens den dag-
lige drift fortsætter. Der skal uddannes flere, samtidig med at de erfarne kræfter er knappe.
Der skal indføres nyt materiel, samtidig med at eksisterende systemer holdes kørende.
Det kræver tempo. Men ikke ukontrolleret tempo. Det kræver klarere prioriteringer, hurtigere beslutninger og stærkere eksekvering - uden at miste styring, sikkerhed og militær dømmekraft.
Teknologi skal gøre mennesker stærkere
Her bliver digitalisering og AI afgørende. Ikke som et løsrevet teknologispor, men som en praktisk forstærker af de mennesker og processer, der skal få forsvarsopbygningen til at virke.
“AI og digitalisering skal ikke være et sidespor til forsvarsopbygningen. Det skal være en integreret del af, hvordan vi skalerer Forsvaret og får mere effekt ud af investeringer og af de mennesker og ressourcer, vi har,” siger Mads Bang-Nielsen.
Debatten om kunstig intelligens bliver ofte abstrakt. Men i forsvarsopbygningen ligger nogle af de største potentialer i meget konkrete områder: planlægning, uddannelse, HR, indkøb, logistik, vedligehold, dokumentation, leverandørstyring og beslutningsstøtte. Det er her, tid tabes. Og det er her, tid kan vindes. Pointen er ikke, at AI skal træffe militære beslutninger. Pointen er, at AI og data kan hjælpe Forsvaret med hurtigere at se flaskehalse: hvor ressourcer bindes, hvor leverandørkæder er sårbare, hvor uddannelseskapaciteten ikke følger med, og hvor beslutninger mister fremdrift. Teknologi erstatter ikke militær dømmekraft. Men den kan give dømmekraften bedre betingelser: bedre overblik, hurtigere analyse, stærkere planlægning og mindre administrativ friktion.
Morten Bæk (tv.) og Mads Bang-Nielsen (th.), begge partnere i Implement Consulting Group og hhv. tidligere departementschef i Forsvarsministeriet og veteran, står i spidsen for Implements arbejde med forsvar og sikkerhed.
”Mange danske virksomheder
kan bidrage til forsvarsopbygningen, men de mangler et klarere kort over terrænet. Hvad efterspørges? Hvem skal de tale med? Hvilke krav gælder? Hvordan bliver deres teknologi relevant? Det er et matchproblem, og det kan vi løse langt bedre.”
Morten Bæk, partner i Implement Consulting Group
En fælles kapacitetsopgave Forsvarsopbygningen kan ikke styres som en række enkeltstående indkøb. Den skal ledes som en samlet transformation. Det kræver, at vi ser på hele kæden fra behov til effekt: Hvilke operative behov skal løses? Hvad kan markedet levere? Hvilke kompetencer skal opbygges? Hvilke afhængigheder findes mellem materiel, personel, uddannelse, logistik, it, sikkerhed og vedligehold? Og hvor går tempoet tabt? “Investeringer bliver først til forsvarsevne, når hele kæden hænger sammen. Fra politisk beslutning til krav. Fra krav til indkøb. Fra indkøb til modtagelse. Fra modtagelse til uddannelse. Fra uddannelse til anvendelse. Og fra anvendelse til læring. Hvis vi ikke leder overgangene aktivt, forsvinder tempoet,” siger Morten Bæk.
Den danske forsvarsopbygning er ikke en opgave, Forsvaret kan løse alene. Den kræver et tæt samspil mellem Forsvaret, myndighederne, industrien, teknologimiljøerne, universiteterne, investorerne og civile aktører.
Danmark har et stærkt udgangspunkt.
Vi er et lille, tillidsbaseret land med kort afstand mellem offentlige beslutningstagere, virksomheder, forskning og kapital. Men de fordele kan kun bruges, hvis det samlede økosystem bliver lettere at navigere i.
“Mange danske virksomheder kan bidrage til forsvarsopbygningen, men de mangler et klarere kort over terrænet. Hvad efterspørges? Hvem skal de tale med? Hvilke krav gælder? Hvordan bliver deres teknologi relevant? Det er et matchproblem, og det kan vi løse langt bedre,” siger Morten Bæk. Det gælder ikke kun de traditionelle forsvarsleverandører. Det gælder også virksomheder inden for AI, cyber, sensorteknologi, software, produktion, logistik, energi, kritisk infrastruktur og avanceret vedligehold.
Mange af dem ser ikke nødvendigvis sig selv som en del af forsvarsindustrien.
Men deres kompetencer kan blive afgørende for et mere robust forsvar.
Styresignalet er klart, og finansieringen er løftet.
Nu handler det om konvertering og eksekvering - om evnen til hurtigt at omsætte penge, teknologi, industri og mennesker til reel forsvarsevne.
På Folkemødet og DALO Industry Days tager Implement spørgsmålet videre:
Hvordan bygger vi et kampklart forsvar, hvor mennesker, teknologi, organisation og industri spiller bedre sammenog hvor ambitioner hurtigere bliver til operativ effekt?
KORT OM IMPLEMENTS ARBEJDE MED FORSVAR OG SIKKERHED
Implement Consulting Group er et internationalt konsulenthus med danske rødder, der arbejder i krydsfeltet mellem strategi, organisation, teknologi og implementering - blandt andet inden for forsvar og sikkerhed.
På forsvarsområdet handler arbejdet om at hjælpe myndigheder, organisationer og virksomheder med at:
• Omsætte investeringer og politiske ambitioner til reel kapacitet
• Skabe bedre sammenhæng mellem indkøb, organisation, data og operativ anvendelse
• Styrke programledelse, governance og beslutningskraft i komplekse forløb
• Identificere flaskehalse og afhængigheder, hvor tempo går tabt
• Styrke samarbejdet mellem Forsvaret, myndigheder, industri, SMV’er og teknologimiljøer
• Bruge AI og digitalisering som praktiske forstærkere af mennesker, processer og beslutninger
Målet er hurtigere og bedre kobling mellem behov, kapacitet og handling.
Læs mere på implementconsultinggroup.com
Søværnets opgaver er i hastig forandring. Det rejser spørgsmålet, hvordan vi bygger et Søværn, der også giver mening i morgen.
Der er i dag bred politisk enighed om, at Danmark skal bruge flere penge på forsvar. Det giver god mening i en tid, hvor verden omkring os er blevet mere usikker, og hvor kravene til Forsvaret er vokset.
Men i takt med at investeringerne stiger, melder et andet spørgsmål sig: Hvordan sikrer vi, at det, vi investerer i dag, også er det, vi får brug for i fremtiden? Forsvaret står i dag med en opgave, der er blevet markant mere kompleks på få år. Ser man specifikt på Søværnet, skal Danmarks flåde være i stand til at løse langt flere opgaver end tidligere. Skibe skal kunne overvåge store områder, håndhæve suverænitet, beskytte kritisk infrastruktur som kabler og energianlæg på havbunden, deltage i internationale missioner og i yderste konsekvens være klar til at operere i en krigssituation og imødekomme nye og teknologisk innovative trusler. Opgaverne er ikke længere ens – de ændrer sig hurtigt og stiller nye krav.
Hurtig innovation
Når et nyt skib skal bygges, tager det flere år fra de første beslutninger, til det er klar til brug. Og i mellemtiden kan ver-
den og opgaven have ændret sig markant. Krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt nye teknologier og metoder kan ændre forholdene på kamppladsen. Droner, autonome systemer og hurtig innovation har i mange tilfælde vist sig mere afgørende end tunge, traditionelle systemer. Det stiller et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan bygger man et skib i dag til opgaver, man endnu ikke kender? Til trods for et åbenlyst behov for at tænke nyt, fylder en gammel logik stadig i debatten. Fokus er ofte på antal: hvor mange skibe vi har brug for, og hvilke typer. Det er forståeligt, men det er ikke længere nok. For det vigtigste er ikke kun, hvor mange skibe vi har, men hvad de kan bruges til –og hvor hurtigt de kan omstilles til at løse nye opgaver. Kan et skib gå fra overvågning til minelægning? Kan det få nyt udstyr ombord uden at blive bygget om? Kan det tilpasses en ny situation på dage eller uger i stedet for måneder eller år? Hvis ikke, risikerer vi at investere i skibe, der allerede er forældede, når de tages i brug.
Fleksibel og løbende tilpasning
Netop derfor er flere lande begyndt at tænke anderledes. I stedet for at bygge skibe til én bestemt opgave forsøger man at gøre dem mere fleksible – så de kan løse flere opgaver og løbende tilpasses.
Her arbejder også danske virksomheder i den retning. Hos SH Defence, en del af SH Group, har man udviklet Cube™ System, hvor udstyr og funktioner kan skiftes afhængigt af den opgave, et skib skal løse.
“En mere modulær opbygning af Forsvaret – særligt i Søværnet – er en nødvendighed i en tid med vedvarende personelmangel, accelererende teknologisk udvikling og stramme økonomiske rammer. Ved at tænke skibe som fleksible platforme, hvor sensorer, våbensystemer og kapaciteter kan udskiftes og tilpasses opgaven, suppleret af autonome systemer, kan vi både reducere behovet for specialiseret mandskab og samtidig øge den operative effekt. Det giver en langt bedre udnyttelse af vores investeringer, fordi samme enhed kan løse flere typer missioner – ofte med færre folk ombord og med større rækkevidde gennem ubemandede løsninger. Modularitet er derfor ikke kun et teknisk valg, men et strategisk greb, der sikrer, at Forsvaret kan levere maksimal effekt med de ressourcer, vi realistisk har til rådighed.,” siger Chief Sales Officer, Morten Lygre Overgaard fra SH Defence, som har baggrund som søofficer og flere års operativ erfaring til søs. Det kan lyde teknisk, men ideen er i bund og grund enkel: I stedet for at bygge ét skib til én opgave bygger man et skib, der kan bruges til flere opgaver ved hjælp af innovative løsninger på markedet.
Danskteknologigiverflådeskibefleremuligheder. MinelæggermoduldemonstreretpåKnudRasmussen.SHDefencehargennemførtseatrialsafminelæggermodulombordpåKnudRasmussen-klassen. Her blev modulens funktioner testet i praksis – fra integration på platformen til håndtering og udsættelse i et operativt setup. Demonstrationen viser, hvordan modulære løsninger kan tilføre nye funktioner til eksisterende skibe uden større ombygninger. Det giver mulighed for hurtigt at tilpasse et skib fra én opgave til en anden – i dette tilfælde fra patrulje til minelægning. Et konkret eksempel på, hvordan fleksible, modulære løsninger kan styrke Søværnets evne til at reagere på skiftende opgaver i en mere kompleks sikkerhedssituation.
Det ændrer ikke behovet for et stærkt Søværn – men det ændrer, hvordan man kan tænke det stærkt.
For et mindre land som Danmark er det en afgørende pointe. Vi har ikke mulighed for at opbygge store flåder med mange specialiserede skibe. Til gengæld kan vi få langt mere ud af at sikre, at de skibe, vi har, kan bruges fleksibelt og tilpasses, når behovet ændrer sig.
Det betyder ikke, at Danmark ikke skal opruste. Tværtimod. Men det betyder, at vi skal sikre, at de investeringer, vi gør i dag, også kan udvikle sig i takt med de opgaver, der venter.
”En mere modulær opbygning af Forsvaret – særligt i Søværnet – er en nødvendighed i en tid med vedvarende personelmangel, accelererende teknologisk udvikling og stramme økonomiske rammer.”
Morten Lygre Overgaard, Chief Sales Officer SH Defence
Forsvaret og industrien er godt i gang og Søværnet har i årtier været rollemodel i fleksible og modulære løsninger.
Spørgsmålet er, hvordan vi sammen kan bygge videre på den udvikling, så vi får et robust dansk Forsvar der kan samarbejde på tværs af alle 3 værn og andre NATO nationer.
Danmark er i gang med at investere massivt i vores sikkerhed. Det er nødvendigt. Men i en verden, hvor forandringer sker hurtigt, er det vigtig at investere fremtidssikret. Vi skal investere på en måde, der kan følge med morgendagens trussel billede.
• SH Group er en dansk maritime produktionsvirksomhed med hovedsæde i Svendborg.
• Virksomheden leverer tekniske løsninger til blandt andet forsvar, marine, energi og infrastruktur sektoren.
• SH Defence er en del af SH Group og udvikler løsninger til Forsvaret, herunder Søværnet og internationale flåder, med modulære systemer til maritime missioner.
• Et centralt produkt er Cube™ System, hvor skibe kan udstyres med udskiftelige moduler afhængigt af opgaven – for eksempel overvågning, minelægning og støtteoperationer.
• SH Group arbejder med design, udvikling og produktion in-house og samarbejder med internationale partnere og forsvarsaktører.
• Virksomheden har aktiviteter i Danmark og internationalt.
Læs mere på www.shgroup.dk
INDUSTRIENS FOND LANCERER CHALLENGE - MERE INNOVATIV FORSVARSINDUSTRI
Danmark og dansk erhvervsliv trues på mange fronter. Cyberangreb, hybridkrige, hastig teknologiudvikling og en verden i vild forandring gør hverdagen uforudsigelig. Med en challenge vil Industriens Fond sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Industriens Fond åbner i dag for en challenge, der skal skabe nytænkende innovationssamarbejder mellem erhvervsliv, forsvar og andre relevante aktører.
”Vi står i en virkelighed, hvor behovet for innovation inden for forsvar og sikkerhed er kolossalt. Det skal gå hurtigere, end det gør i dag, og vi skal have mobiliseret flere aktører, end vi har gjort hidtil. Og
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Læs mere på www.industriensfond.dk
det kan kun gå for langsomt,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, og fortsætter: ”Derfor søsætter vi nu en challenge, der skal understøtte en hurtigere og mere målrettet innovation inden for forsvar og sikkerhed.”
Nytænkning i højsædet
Ambitionen med den nye challenge er at skabe nye samarbejdskonstellationer, idéer og banebrydende løsninger, der styrker erhvervslivets forretningsmuligheder og øger Danmarks modstandskraft.
”Vi vil mobilisere aktører, der ønsker at bidrage til mere innovation inden for den danske forsvarsindustri ved at gribe tingene an på nye måder. Det må meget gerne være organisationer, der ikke traditionelt ser sig som en del af forsvarsindustrien, men som sagtens kunne blive det. Vi ser et stort potentiale for at fremme udviklingen af dual use-løsninger, der kan skabe værdi både på det civile og forsvarsmæssige område, som skal berige hinanden meget mere end de gør i dag. På den måde udvider vi forsvarsindustrien og øger mangfoldigheden, så der tænkes i nye og anderledes baner,” siger Malene Stidsen, der er chef for Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram.
Ud over at samle erhvervsliv, forsvar og andre aktører i nye samarbejdskonstellationer, er hastighed et kardinalpunkt i den nye challenge.
”Med den nye challenge vil vi gerne støtte dem, der tør at tænke nyt, dem der kan udfordre eksisterende strukturer og udvikle indsatser og løsninger, der egner sig til både civilt og militært brug. Derfor støtter vi gerne eksperimenter, utraditionelle partnerskaber og udviklingsprojekter, hvor gode idéer testes og modnes. Der skal en højere grad af hastighed ind i innovationsarbejdet, for den teknologiske udvikling er betydelig og behovet presserende,” siger Malene Stidsen, og understreger, at fondens ansøgnings- og projektudviklingsformat også afspejler behovet for en ny type af initiativer.
Få det fulde overblik
Alle oplysninger om den nye challenge findes på Industriens Fonds hjemmeside, hvor der også kan læses meget mere om, hvem der kan søge støtte, og hvordan det skal gøres.
Læs mere på www.industriensfond.dk/ vores-fokusomrader/cybersikkerhed/challenge/
Europa opruster i et tempo, der for få år siden ville have virket usandsynligt. Krigen i Ukraine har ændret sikkerhedsbilledet markant, og behovet for nyt materiel, cybersikkerhed og avanceret overvågning presser både stater og virksomheder til at handle hurtigere end tidligere.
Af Martin Andersen
Midt i den udvikling står danske virksomheder med kompetencer, som vækker interesse langt uden for landets grænser. Danmark producerer især avanceret teknologi, specialiserede komponenter og digitale løsninger, der styrker moderne forsvarssystemer og øger deres effektivitet.
”Danske virksomheder leverer teknologi, som kan gøre eksisterende forsvarssystemer markant stærkere og mere effektive,” siger Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed. Ifølge ham er det især højteknologiske nichekompetencer, der gør danske virksomheder interessante i en europæisk oprustning.
Sensorer, radarer, digitalisering og rumbaseret overvågning er blandt de områder, hvor danske virksomheder allerede spiller en central rolle. Samtidig peger han på logistik, det maritime område, dataintegration og ubemandede systemer som områder med stærke danske miljøer.
Det sker samtidig med, at europæiske lande søger større teknologisk selvstændighed.
”Europa ønsker i højere grad selv at kunne beskytte kritisk infrastruktur og digitale systemer, og det skaber store muligheder for danske virksomheder,” siger Joachim Finkielman. Udviklingen kan allerede aflæses i tallene. Omsætningen hos danske forsvarsvirksomheder er ifølge DI blevet fordoblet på to år. Efterspørgslen kommer især fra eksportmarkederne, hvor virksomhederne i forvejen er vant til at operere. ”80 til 85 procent af produktionen bliver eksporteret,” siger Joachim Finkielman.
Specialiserede løsninger til avancerede systemer
Selv om Danmark er et lille land, findes der flere eksempler på virksomheder, der leverer teknologi til nogle af verdens mest avancerede forsvarssystemer.
Danske producenter leverer blandt andet komponenter til F-35 kampflyet, mens software fra danske Systematic bruges til kommando- og kontrolsystemer i mere end 20 NATO-lande. Samtidig er der stor efterspørgsel efter danske komponenter blandt større europæiske forsvarsproducenter. Radarer, hydraulik, pansrede løsninger og præcisionskomponenter bliver integreret i systemer produceret i andre lande. Det gælder blandt andet norsk luftforsvar og tyske køretøjsproducenter. Det er et område, hvor både store koncerner og mindre specialiserede virksomheder oplever vækst. ”Mange mindre danske virksomheder oplever lige nu en markant stigende efterspørgsel,” siger Joachim Finkielman.
Hurtig levering er blevet afgørende
En af de største forandringer handler ifølge DI om hastighed. Tidligere arbejdede store dele af industrien ud fra en model, hvor produktionen først blev sat i gang, når ordren var underskrevet. Den tilgang udfordres nu af et marked, hvor leveringstid i stigende grad afgør, hvem der får kontrakterne. ”Hurtig levering er blevet helt afgørende,” siger Joachim Finkielman.
Han peger på, at virksomheder nu må investere massivt i produktionskapacitet for at kunne følge med efterspørgslen. Små virksomheder kan på kort tid lande ordrer på flere hundrede millioner kroner, hvilket kræver investeringer i både
maskiner, medarbejdere og lagerkapacitet. Samtidig ændrer krigen i Ukraine hurtigt opfattelsen af, hvilke teknologier der er relevante. Billige droner og enkle missilsystemer har vist sig i stand til at true langt dyrere våbensystemer. Det åbner døren for virksomheder, som tidligere aldrig har set sig selv som en del af forsvarsindustrien.
”Virksomheder fra blandt andet medicinal- og bilindustrien opdager, at deres kompetencer også kan bruges inden for forsvar og sikkerhed,” siger Joachim Finkielman. Han fremhæver blandt andet danske virksomheder med avanceret metalbearbejdning som et eksempel på kompetencer, der pludselig har fået ny strategisk betydning.
Nye muligheder for dansk industri Danmark står stærkt i den voksende europæiske oprustning.
Landet har både teknologivirksomheder, specialiserede producenter og investorer, der er klar til at satse på området. Samtidig er samarbejdet mellem forsvaret og erhvervslivet begyndt at udvikle sig hurtigere end tidligere. Hvor opgaver som drift, vedligeholdelse og logistik før ofte blev løst internt i forsvaret, bliver private virksomheder nu i højere grad tænkt ind som en del af løsningen.
”Private virksomheder kan løse flere opgaver og dermed frigøre soldater og specialister til de operative funktioner,” siger Joachim Finkielman.
Udviklingen åbner nye muligheder for danske virksomheder - også for virksomheder, der ikke traditionelt har arbejdet med forsvar. For mange danske virksomheder er forsvar og sikkerhed ikke længere et nicheområde, men et marked i hastig vækst.
Joachim Finkielman, direktør DI Forsvar og sikkerhed Foto: Dansk Industri
Den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig hurtigt. Det stiller krav til forsvar, industri og samfundets robusthed.
I PwC samarbejder vi med vores kunder om at styrke deres modstandsdygtighed på tværs af strategi, teknologi, cybersikkerhed, forsyningskæder og transformation. Det gør vi for at sikre deres evne til at håndtere usikkerhed, øge kapacitet og sikre kontinuitet.
I den kommende tid sætter vi fokus på fremtidens forsvar gennem en række initiativer og events:
• Nordic Defence Conference 2026, den 3. juni Ledere, eksperter og beslutningstagere fra hele Norden samles til dialog om samarbejde, innovation og resilience.
• Folkemødet 2026, den 11. - 13. juni Mød os til dialog om sikkerhed, beredskab og samfundets robusthed.
• DALO Industry Days, den 19. - 20. august Besøg vores stand til samtaler om kapabiliteter, skalering og samarbejde i forsvarsindustrien.
• PwC Defence Survey, den 4. juni Hold øje med nye indsigter fra ledere på tværs af forsvar og industri. Læs mere på pwc.dk/forsvar