ANNONCETILLÆG JUNI 2022
FOLKEMØDET DEMOKRATIET HYLDES I FIRE DAGE PÅ BORNHOLM
BYE BYE 300.000 ENGANGSKOPPER! Byd velkommen til New Loops genbrugskopper på DATs danske indenrigsruter. Du får den samme gode service ombord med gratis kaffe og the, men med mindre affald.
dat.dk/iflygreen
DAT bliver (endnu) grønnere Flyselskabet DAT er i færd med at indføre servering af kaffe og the i genbrugskopper på sine indenrigsruter for at reducere affald ombord. Ordningen er et opgør med tidens brug-og-smid-væk-kultur. DAT | #IFLYGREEN dat.dk/iflygreen
I fremtiden skal flytrafikken være helt grøn, men det kræver mod – og ikke mindst moneter – at tage de første vigtige skridt mod CO2-reducerende løsninger. Det skræmmer ikke umiddelbart DAT, der som det første flyselskab herhjemme har valgt at investere i genanvendelige kopper til servering af kaffe eller the for sine gæster. Konceptet er netop nu ved at blive udrullet ombord på alle selskabets indenrigsruter. I den seneste tid har DAT testet konceptet på udvalgte flyvninger mellem Bornholm og København, og det har taget under seks måneder at komme i lu en med projektet. – På den måde er det en fordel, at DAT er en lille familiedrevet virksomhed. Der er kort
vej til toppen og de store beslutninger. Samtidig er jeg imponeret over, hvor godt ansa e og passagerer indtil videre har taget imod den nye emballage, fortsæ er Ståle Harms. Han påpeger, at selvom DAT har omkostninger ved projektet, så fortjener det en chance. – Det kræver ikke kun finansielle omkostninger, men ekstra tid for vores personale, at håndtere et nyt system. Samtidig er vi a ængige af hjælp fra vores passagerer for at forlænge koppens livscyklus, da vi mister ressourcer, hvis en kop bliver mistet eller ødelagt. Men humlen i det hele er, at DAT, der allerede opererer med et af de mest brændstof- og klimavenlige fly, ATR-propelfly, altid gerne vil se på, hvordan vi kan blive endnu grønnere.
5 facts om New Loop-koppen 1 En kop skal kun bruges to gange, før den reducerer CO2- forbruget med 20-30 % sammenlignet med en almindelig papkop.
2 Koppen er udviklet med en teknologi, der giver en termoeffekt til varme og kolde drikke, hvilket engangsemballage har svært ved.
3 Den kan genbruges utallige gange og er 100 % genanvendelig ved slutningen af dens livscyklus.
4 New Loop arbejder allerede på at gøre retursystemet af emballagen endnu mere miljøvenligt – bl.a. ved at undersøge muligheden for rengøring med ultralyd.
5 Teknologisk institut er netop nu ved at lave detaljerede beregninger på flere klimafordele ved retursystemet.
– Årligt forbruger vi omtrent 300.000 kopper på indenrigsflyvningerne. Derfor er vi glade for at kunne minimere vores affald ved at skifte til kopper, der kan vaskes og genbruges utallige gange, oplyser Ståle Harms, DATs kabinechef, der har stået for at introducere grønnere løsninger ombord.
Dansk opfindelse Retursystemet til de genbrugelige kopper er udviklet af den danske startupvirksomhed New Loop. Vi faldt pladask for New Loops ambition om at gentænke pantsystemet herhjemme, som medsti er Gi e Saaby Kjær fik i 2019, da hun så, hvordan den amerikanske virksomhed Deliver Zero havde succes med at levere genbrugelig emballage til takeawaymad. Siden har hun slået sig sammen med klimaaktivisten og filminstruktøren Anders Morgenthaler, der i forvejen havde gang i et
projekt om vaskbare kopper til Københavns Lu havn. I september 2020 blev deres første prototype udviklet, og nu kan DATs engagement forsyne dem med en business case, der kan lø e udviklingen til nye højder. – DAT har også hjulpet New Loop med at få indført kopperne til Folkemødet i Allinge i år, for vi synes, at konceptet er helt i tråd med Bornholms grønne profil. Dermed kan flere måske også få øjnene op for fordelene ved at bakke op om cirkulær økonomi, slu er hun.
Kære læsere, I fremtiden skal flytrafikken være helt grøn, men det kræver, at vi er med til at tage de første vigtige skridt mod CO2-reducerende løsninger. Udover at vi flyver med de mest brændstof- og klimavenlige ATR-fly på danske indenrigsruter, så prøver vi altid at finde andre initiativer for at gøre vores flyvninger endnu grønnere. Vi håber, at du vil tage godt imod kopperne og hjælpe os med at genanvende kopperne for at forlænge dens livscyklus.
Med venlig hilsen Jesper Rungholm Direktør og Kaptajn hos DAT
4
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Der opstår noget særligt, når man er samlet på en ø i fire dage med i et ét stort fællesskab. Der opstår nye tanker og ideer, som siden kan omsættes til politiske visioner. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
DEMOKRATIET HYLDES I FIRE DAGE
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.
”
Af Christina Wex måle sig med at mødes ansigt til ansigt, som vi nu heldigvis kan igen i år.” Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 på Bornholm og altid i Allinge, der ligger naturskønt på den nordlige del af øen. Formålet med Folkemødet har fra starten været at skabe rammer, hvor borgere og beslutningstagere kan møde hinanden for at dyrke den demokratiske samtale. I år er altså ingen undtagelse. De besøgende på årets Folkemøde kan se frem til flere end 2.500 events, debatter og politiske arrangementer fordelt på 200 meget forskellige scener rundt omkring i Allinge.
Og der er stor interesse for at deltage i den demokratiske debat. Da der er fri adgang til alle events, er der ikke et billetsalg at måle på. Til gengæld kan man tydeligt se på udlejning af hotelværelser, sommerhuse og teltpladser, at der kommer mange mennesker til Bornholm i dagene 16.-19. juni. ”Det er dog stadig muligt at finde plads både på fly, med færge, i bus og tog, og der er også ledige steder at bo, hvis man er villig til at tage frem og tilbage til Allinge. Øen er jo ikke større, end at det sagtens kan lade sig gøre, og der er sat ekstra busser ind på kryds og tværs for at gøre det nemt at komme rundt.”
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk Journalister Flemming Østergaard, Christina Wex Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Mads Claus Rasmussen, Ritzaus/Scanpix
Udgiver Distribueret i samarbejde med Børsen
Medlem af
Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Vi er utroligt glade for at kunne bekræfte, at Folkemødet i år er tilbage i topform,” siger direktør Camilla Laudrup, som siden sin tiltrædelse umiddelbart efter aflysningen af Folkemødet i 2020 har stået i spidsen for et Folkemøde i meget forskellige versioner. ”Som alle andre festivaller blev Folkemødet aflyst i 2020, og året efter var coronasituationen og restriktionerne fortsat sådan, at vi lavede en hybridversion, hvor mange af begivenhederne var digitale. Det var en god løsning på en vanskelig situation, men det kan naturligvis på ingen måde
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
Mere aktuelt end nogensinde Folkemødet, der fik debut i 2011, er med andre ord en kæmpe succes. Det startede med 10.000 besøgende det første år, og i rekordåret 2019 deltog 65.000 i Danmarks største demokratifestival. Og at demokratiet er vigtigt at diskutere, hylde og værne om vidner ikke mindst krigen i Ukraine om. ”Krigen har vist os autoritære styreformers voldsomme konsekvenser. Demokratiet som styreform er i det hele taget udfordret globalt, og vi bør også i Danmark forholde os, hvor vigtigt det er at værne om det danske demokrati. Folkemødet er om noget et arrangement, der understøtter netop det,” fortsætter Camilla Laudrup. Udsagnet bekræftes af det faktum, at forsvars-, EU- og udenrigspolitik er hovedtemaet for mere end 250 events på Folkemødet i år. Det er 100 flere debatter om netop de emner end sidste gang, der var et almindeligt Folkemøde. Nummer 1 på listen over Folkemødets mest populære emner er stadig sundhed, nr. 2 er klima, energi og grøn omstilling og nr. 3 er vækst, erhverv og beskæftigelse. ”Vi sætter selv fokus på krigen i Ukraine ved en særlig Demokratiets Aften, som finder sted om lørdagen, hvor den ukrainske ambassadør indtager Folkemødets hovedscene. Her overrækker vi også den traditionsrige ’Dialogprisen’ til en folkevalgt politiker, der har gjort noget særligt for demokratisk dialog.”
”
Krigen har vist os autoritære styreformers voldsomme konsekvenser. Demokratiet som styreform er i det hele taget udfordret globalt, og vi bør også i Danmark forholde os, hvor vigtigt det er at værne om det danske demokrati. Camilla Laudrup, direktør i Foreningen Folkemødet
Udenrigspolitik bliver også sat i relation til andre toprelevante emner som fx klima og grøn omstilling. ”Dansk Erhverv stiller fx skarpt på krigen i Ukraine og dens betydning for den grønne omstilling i Danmark. Ved på den måde at sætte fokus på krydset mellem klima og udenrigspolitik, skabes der en forståelse for, hvor tæt en sammenhæng der er mellem omstændigheder og begivenheder og så de prioriteringer, der foretages.” Uenighed gør os klogere Det danske demokrati er ikke mindst båret af en respekt for uenigheden og en interesse i at lytte til hinanden, også når vi er uenige. Det afspejler sig ikke mindst i de mange partnerskaber, som præger årets Folkemøde. Aktører med vidt forskellige perspektiver på en given problemstilling går sammen om at skabe debatter og events, for det er uenigheden der gør os klogere. Det gælder fx Green Power Denmark, der sammen med Bornholms Energi og Forsyning og en række interesseorganisationer, tænketanke og NGO’er, sætter fokus på den grønne omstilling med Klima- og Energiscenen i partnerskab med Folkemødet. ”Det er noget af det, der virkelig er Folkemødets styrke, at vi ser alle de her partnerskaber udvikle sig. Det er meget dansk at gå sammen på tværs af synspunkter,” understreger Camilla Laudrup. Tuborgfondet og Folkemødet har ligeledes indgået et partnerskab for at give unge under 30 en stærkere stemme på den årlige festival for demokrati. Over de næste fem år er det målet at engagere 18.000 unge i Folkemødet med den ambition at sikre unges repræsentation og styrke unges stemme på Folkemødet. ” Vi kalder det Ung Agenda, og det sker blandt andet ved at lade en række ungeorganisationer lave debatter og events på en masse scener, ligesom vi har lavet et campområde særligt for unge, hvor de kan mødes og overnatte.” Kulturen får sin egen plads Det er ikke kun unge, der får en særlig plads på årets Folkemøde, det samme gør kulturen. Fra Kulturens Plads vil der fra i år blive sat fokus på kulturens samfundsmæssige betydning med et omfattende program, hvor Dansk Kulturlivs interesseorganisationer deltager sammen med en lang række andre aktører. “Kulturen både udfordrer og udvikler os som mennesker og som samfund. Derfor er det vigtigt, at kulturlivet indtager en central rolle på Folkemødet. Vi glæder os til at Kulturens Plads kommer til at sprudle af debat om kulturlivets betydning, indflydelse og visioner,” understreger Camilla Laudrup. Fem temaer Folkemødet 2022 har 200 eventsteder fordelt på både, i telte og scener over hele byen. En del af festivalområdet er inddelt i fem temaområder, der hver især sætter fokus på noget af det, der optager befolkningen allermest netop nu. Grønt & Globalt handler om det bæredygtige samfund, grøn omstilling og internationale relationer. Her vil debatten handle om verdensmål, demokrati, klima og energi, og da en del af gæsterne er internationale, vil en del foregå på engelsk. Lov & Orden har fokus på ret og retfærdighed. Her finder man politiet, domstolene, Menneskerettighedsteltet m.fl. side om side, klar til at debattere og diskutere. Her kan man opleve ‘strafferetskæden’, ‘folkedomstolen’ eller gå i dybden med temaer som
200 meget forskellige scener rundt omkring i Allinge danner rammen om den demokratiske samtale. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
5
FAKTA FOLKEMØDET 2022 i Allinge på Bornholm 16.-19. juni 2022 Læs mere på: www.folkemoedet.dk
overvågning, ytringsfrihed, samtykkelov og retssikkerhed. Tema Mad & Meninger samler events, der stiller skarpt på fødevare- og madkultur og på turisme, og det er også her, man kan opleve alt det bedste, Bornholm har at byde på, når det kommer til mad, blandt andet i ‘Bornholmerbar’ og den bornholmske foodcourt. Arbejde & Vækst sætter fokus på arbejdsmiljø, erhvervsfremme, by- og regionaludvikling samt masser af velfærdsdebatter på Ydermolen. Her diskuteres arbejdsmarkedsog erhvervsforhold i Danmark og i verden. Femte og sidste tema er Liv & Sjæl, hvor unge og gamle, små og store debatterer bl.a. religion, sundhed, uddannelse og velfærd. Her finder man også en af Folkemødets nye scener, Børne- & Ungescenen, hvor emner, der berører børn og unges liv på godt og ondt, er til debat. Stor betydning for øen At Folkemødet lige præcis finder sted på Bornholm er vigtigt både for mødet og for øen. ”Der sker noget helt særligt, når man samles over flere dage på en ø i uformelle rammer. Og særligt i så enestående smukke rammer som lige netop Bornholm, hvor man kan sidde på klipperne og tale sammen, mens man nyder synet af bådene i Allinge Havn. Her er plads til vilde visioner, og man kan noget særligt, når man gør det sammen. Det er den følelse, man får,” slutter Camilla Laudrup.
”
Folkemødet er meget vigtigt for Bornholm. Det sætter fokus på øen og de mange kvaliteter, der findes herovre, både i forhold til natur, turisme og erhverv. På mødet bliver der ydermere etableret og vedligeholdt gode netværk, ligesom denne særlige festival for demokrati giver borgere fra hele landet mulighed for at møde de mennesker, der står i spidsen for både politiske partier, organisationer og virksomheder. Jacob Trøst, borgmester og medlem af Foreningen Folkemødet
6
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
FOLKEMØDETS HOVEDSCENEPROGRAM
Fol der ogs cer
TORSDAG DEN 16. JUNI 11:00 -11:30
ÅBNING AF FOLKEMØDET 2022
11:30 -12:00
DANSK FOLKEPARTI – MORTEN MESSERSCHMIDT
13:00 -13:30
RADIKALE VENSTRE – SOFIE CARSTEN NIELSEN
16:00 -16:30
ENHEDSLISTEN – MAI VILLADSEN
18:00 -19:00
DIRIGENTSTOKKEN
19:00 -19:30
NYE BORGERLIGE – PERNILLE VERMUND
20:15 -21:45
KONCERT MED DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER, CAROLINE HENDERSON, BJØRN FJÆSTAD & DORTHE GERLACH
9:00 -9:30
Gertrud Højlund byder velkommen fra Hovedscenen i selskab med Statsministeren, Caroline Henderson m.fl. Partiledertale, interview mm. Partiledertale, interview mm. Partiledertale, interview mm. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, Lars Løkke Rasmussen og Jens Rohde overtager dirigentstokken foran Danmarks Underholdningsorkesters 21 klassiske musikere. Partiledertale, interview mm.
-
-
-
-
-
-
Oplev sange fra Højskolesangbogen blive fortolket af Danmarks Underholdningsorkester med solister
-
FREDAG DEN 17. JUNI
-
FREMTIDENS FRIVILLIGE I DANMARK
Dansk Håndboldforbund og DIF retter lyset mod fremtiden for engagement af frivillige
9:30 -10:00
MODERATERNE – LARS LØKKE RASMUSSEN
10:00 -10:30
LIBERAL ALLIANCE – ALEX VANOPSLAGH
12:30 -13:00
KLIMAMINISTEREN I DEN GRØNNE STOL
13:00 -13:30
SOCIALDEMOKRATIET – METTE FREDERIKSEN
15:30 -16:00
KLIMAPOLITIK I EN NY VERDENSORDEN
16:00 -16:30
VENSTRE – JAKOB ELLEMANN-JENSEN
18:30 -19:00
EU I 50 ÅR
19:00 -19:30
SF – PIA OLSEN DYHR
19:30 -20:15
ZETLAND LIVE
21:00 -22:00
MADS LANGER TRIO
-
Partiledertale, interview mm. Partiledertale, interview mm. Dan Jørgensen i interview med Cecilie Lange om grøn omstilling, power2X og klimavisioner Partiledertale, interview mm. Dansk Erhverv stiller skarpt på, hvad krigen i Ukraine betyder for den grønne omstilling i Danmark m. bl.a. Brian Mikkelsen, Søren Pape Poulsen, Pernille Vermund og Dan Jørgensen Partiledertale, interview mm. EU-kommissær Margrethe Vestager i samtale om det danske EU-medlemskab gennem årene Partiledertale, interview mm. Erotik, krop og politik. Oplev bl.a. Lea Korsgaard og Hakon Mosbech i et journalistiske sceneshow med vilde og vigtige historier om fremDRIFT. Tilsat magi og musik Mads Langer Trio spiller koncert på Folkemødets Hovedscene
-
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
Folkemødets Hovedscene er hjertet af Folkemødet. Her starter og slutter Folkemødet, og her holder de politiske partier deres traditionsrige partiledertaler. Den erfarne journalist Gertrud Højlund fra TV2 News er vært på Hovedscenen, som også danner rammen for en række spændende debatter. Hver aften lader vi dagens indtryk bundfælde sig med skønne koncerter med fri adgang for alle – ligesom der er fri adgang til alle andre events på Folkemødet.
LØRDAG DEN 18. JUNI 9:30 -10:00
START DAGEN MED ET VITAMINBOOST AF HØJSKOLEÅND
10:00 -10:30
KRISTENDEMOKRATERNE – MARIANNE KARLSMOSE
12:30 -13:00
KLÆD POLITIKERNE AF
13:00 -13:30
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI – SØREN PAPE POULSEN
15:30 -16:00
DIVERSITET I TOPPEN AF DANSK ERHVERVSLIV
16:00 -16:30
FRIE GRØNNE – SIKANDAR SIDDIQUE
19:00 -19:30
ALTERNATIVET – FRANCISKA ROSENKILDE
19:30 -20:00
DEMOKRATIETS AFTEN PÅ FOLKEMØDET
21:00 -22:00
NABIHA
Højskolerne inviterer til en højskoledag på en halv time med samtaler, visionære fortællinger og fællessang Partiledertale, interview mm. Re:wair og Ungdomsskoleforeningen inviterer 6 kendte politikere til quiz om tøjspild og bæredygtig mode Partiledertale, interview mm. Podcasten ’Karrierekvinder’ og adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri sætter sig på samme side af bordet for at finde løsninger for et kønsskævt arbejdsmarked Partiledertale, interview mm. Partiledertale, interview mm. Folkemødets Dialogpris uddeles til en folkevalgt politiker og herefter sætter vi fokus på situationen i Ukraine, hvor den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk er i samtale med Clement Kjersgaard Nabiha spiller koncert på Folkemødets Hovedscene
SØNDAG DEN 19. JUNI 10:30 -12:00
FOLKEMØDETS AFSLUTNING
Vi takker af for i år med koncert og fællessang med Sangskattens Husorkester med bl.a. Kira Skov. Et skarpt panel samler op på Folkemødets Vilde Visioner, og satiregruppen Platt-form med Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby markerer EU-50 året med et kærligt satirespark. Bornholms borgmester afslutter Folkemødet fra hovedscenen.
Gertrud Højlund er vært på Folkemødets Hovedscene
7
8
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
BÆREDYGTIGE FLYBRÆNDSTOFFER:
DAT VIL FLYVE FORREST Det danske flyselskab, DAT, kan blive skoleeksemplet på, hvordan verden løser udfordringerne med at flyve 100% grønt. Dog efterlyses der opbakning fra regeringen og Folketinget.
”
Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark”. Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen under nytårstalen den 1. januar, og budskabet fik dem med grønne ambitioner til at spidse ører. Det gælder også DAT-grundlægger Jesper Rungholm, der tilbage i 2020 deltog i Dansk Lufarts repræsentation i et af klimapartnerskaberne, der skal gøre Danmark grønnere. ”I den proces fandt jeg til min store forbløffelse ud af, at man – hurtigere og nemmere end jeg havde forestillet mig – kunne producere brændstof, der var helt CO2-neutralt, fortæller direktøren, som i øvrigt er en erfaren pilot. – Men blot få dage efter, at vi offentliggjorde en plan for, hvordan vi kommer i mål, lukkede statsministeren hele landet ned, så alt druknede i corona, og det lå faktisk dødt helt indtil i år, hvor Mette Frederiksen trak en kanin op af hatten. Hun var meget konkret, og det fandt jeg positivt”, siger han og tilføjer, at han dog synes, der er andre områder, man burde se på først. ”Tager du de overordnede klimabriller på, så er det jo ikke dansk indenrigslufart, der skal redde verden, for vores CO2-udledningen batter så lidt. Alt afhænger af hvad Kina, Indien og USA gør, og om væksten af afrikanske forbrugere eksploderer. Men den danske tilgang har givet genlyd ude i Europa, så vi kan måske alligevel godt gøre en forskel ved at inspirere sværvægterne”. Brændstof skal være billigere DAT har derfor sat turbo på udviklingen og allerede nu fået bekræftet af ATR, sin flyfabrik, at man vil kunne leve op til 2025-kravet. ”Vi kan garantere, at vi kan flyve 100% grønt på indenrigs-
ruterne i 2025. Det betyder, at det bliver mere grønt at flyve end at tage toget”, pointerer Jesper Rungholm og minder om, at DAT i forvejen slår færgen til Bornholm med ”100 længder” i klimavenlighed. Han efterlyser dog en stærkere opbakning til udviklingen. ”Pt. har vi SAF-brændstof på vej, der er lavet af 100% fornyet affald og restråmaterialer som madolie, men skal iblandes med almindeligt jetbrændstof. Så er der også Power-to-X på vej, hvor grøn elektricitet omdannes til brint, men det kræver fabrikker og produktion at realisere. Begge dele er dyre løsninger. En billet mellem København og Bornholm vil i så fald koste 1.000 kroner hver vej, og det vil folk ikke betale. Så vi har altså en situation, hvor det grønne brændstof skal ned i pris, og det kræver muligvis, at der bliver lagt lidt ekstra pres på regeringen og Folketinget”.
”
Vi kan garantere, at vi kan flyve 100% grønt på indenrigsruterne i 2025. Det betyder, at det bliver mere grønt at flyve end at tage toget, pointerer Jesper Rungholm og minder om, at DAT i forvejen slår færgen til Bornholm med ”100 længder” i klimavenlighed. Jesper Rungholm, direktør DAT
I FREMTIDEN FLYVER VI PÅ BRINT Bortset fra den akutte nutid, så skal der også investeres i fremtiden. Der skal nemlig findes et bæredygtigt brændstofalternativ, siger DAT-direktøren. ”Om 20 eller 30 år, så kommer vi efter min bedste overbevisning til at flyve på brint. Enten hybrid-brint eller 100% brint. Vi har faktisk mulighed for at lave et udviklingsprojekt allerede nu med vores ATR72-fly, hvor vi kan udskifte motorerne med nogle, der laver brint om til elektricitet. Det gør dem mindre støjende og billigere i drift, men minusset er, at det kan koste helt op til 12 sæder ombord”. ”Derfor sender vi infomateriale ud om det hele til Folkemødet, men jeg tror, det bliver ekstremt svært for mange
klimaentusiaster at acceptere og tro på mulighederne. De bliver hurtigt forstokkede i den her dialog. Jeg sad med ved en konference i Folketinget for nogle måneder siden og oplevede eksempelvis, hvordan et medlem fra Enhedslisten havde umådeligt svært ved at indrømme, at det rent faktisk er okay at flyve, hvis vi kan gøre det med 100% grønt brændstof!” Hvad motiverer jer i forbindelse med den grønne omstilling? ”DAT har rent faktisk fly, hvor den kan lade sig gøre. Andre i branchen er ikke helt klar, fordi de er afhængige
af mange interessenter og udenrigsruter. Hos DAT beslutter vi eksempelvis 100% selv, hvor vi tanker, og hvis vi får et grønt tankanlæg på Bornholm, jamen, så tanker vi da bare der. På den måde føles det selvfølgelig lidt som at være elitestudenten i et gruppearbejde, hvor de andre ikke gør arbejdet. Branchen og endda EU vil nemlig bremse processen ved at gå frem sammen. Fællesskaber er vigtige, men i dette tilfælde kan vi blive nødt til at trække en streg i sandet og flyve solo. – Selvom vi er små, så kan vores indflydelse blive stor!”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
9
UNGDOMMENS FOLKEMØDE ER UNGES DEMOKRATIFESTIVAL 7.-8. september afholdes for sjette gang Danmarks største demokratifestival for unge fra hele landet. Her får de mulighed for at møde politikere, interesseorganisationer, beslutningstagere og repræsentanter fra erhvervslivet.
U
Af Flemming Østergaard ngdomsbureauet står bag demokratifestivalen og lancerede det første folkemøde tilbage i 2016. ”Ungdomsbureauet blev startet for at skabe mere samfundsengagement blandt ungdommen. Vi forsøger bl.a. at udvide forståelsen af, hvad samfundsengagement egentlig er. Tidligere har man talt meget om politisk engagement, men for os at se er det bredere – det er selve det at engagere sig i samfundet, som er essentielt for at bære demokratiet videre. Det kan man jo gøre på mange forskellige måder. Det kan være at starte et lokalt fællesskab op. Det kan være at hjælpe sine bedsteforældre med at handle ind under corona. Og det kan simpelthen være at ytre sin holdning ved middagsbordet eller til pinsefrokosten, hvor man er uenig med bedsteforældre, onkler og tanter. Det er også samfundsengagement. Det er det, vi arbejder med i organisationen, og vores største projekt er Ungdommens Folkemøde,” siger Anna Bisp Asghari, direktør i Ungdomsbureauet. Det er ikke en bestemt type af unge, der deltager i den alkoholfrie festival. Mange er med som en del af undervisningen på gymnasier, efterskoler, erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser. Ungdommen er bestemt ikke uvidende om demokrati – faktisk tværtimod. ”En stor global ICCS-undersøgelse fra 2016 viste, at danske unge (og norske og svenske) faktisk er dem, der ved allermest om demokrati. Men undersøgelsen fortæller også noget vigtigt om unges demokratiske selvtillid – et begreb, vi arbejder meget med. Demokratisk selvtillid handler om troen på, at min holdning, mit engagement, mit debatindlæg, min deltagelse i en demonstration osv. - er vigtig for samfundet og gør en forskel. Her viser undersøgelsen, at danske unges demokratiske selvtillid er megalav sammenlignet med resten af verden. Det er virkelig paradoksalt - at danske unge har en meget stor viden om demokrati men samtidig ikke tror på, at det at engagere sig kan gøre en forskel.”
Mange ældre, få unge Paradokset bliver ikke mindre vigtigt i lyset af den demografiske sammensætning – de unge generationer fylder ikke meget i forhold til de store efterkrigsgenerationer. ”Hvad sker der, når det politiske system anser ungdommen for en mindre vigtig demokratisk gruppe? Hvordan vil det påvirke de politiske beslutninger, der træffes?” Anna Bisp Asghari påpeger også en tendens til at unge ofte er syndebukke. Under coronanedlukningen var det især unge, der blev peget fingre af. Og i det kaos, der opstod under Fredagsrock i Tivoli, var det unge, der blev hængt ud – ikke arrangørerne. ”Der er også generationskløften. Kan unge og ældre i dag have en demokratisk samtale? Eller er der for mange forskelle mellem den unge og den ældre generation? Og vi skal også sætte fokus på vigtigheden af SU, som var nævnt som et potentielt spareområde i Reformkommissionens rapport men heldigvis ikke fandt genklang hos de politiske partier. Ligesom vi også skal tale om folkepension, som staten måske ikke har råd til, når nutidens unge skal trække sig tilbage. Bliver de unge ramt hårdere af de politiske beslutninger, der tages i dag? Og hvad kan man gøre som ung, hvis man ikke føler sig hørt i det politiske system? Det er derfor, vi skaber folkemødet, fordi vi her samler 25.000 unge og giver dem en platform, hvor de kan møde politikerne,” siger Anna Bisp Asghari. Hun tilføjer, at alle ministrene foreløbig har tilkendegivet, at de kommer til folkemødet, som plejer at blive åbnet af statsministeren. Også magtfulde organisationer som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer har været blandt deltagende organisationer. Unge kaster sig ud i debatter ”Vores erfaringer fra tidligere folkemøder er, at de unge er friske på at give sig i snak med ministre og repræsentanter fra store organisationer. De får lyst til at engagere sig og endnu vigtigere – de får selvtillid og mod på at ytre deres holdninger og
deltage mere aktivt i demokratiet. Og det er det vigtige for os - at man får lyst til at deltage og bringe sin holdning i spil. Ellers så smuldrer demokratiet jo,” siger Anna Bisp Asgari. Unge har lige så mange holdninger som ældre generationer, påpeger hun. Der er f.eks. mange unge, som er stærke tilhængere af EU, men der er helt klart også unge, som er imod den globale udvikling. Der er unge over hele det politiske spektrum, men erfaringerne viser også fællestræk i form af generelt stor tolerance og forståelse af identitet og seksualitet - og en stor fokus på bæredygtighed. Der er udvalgt en række temaer til i år, og Anna Bisp Asghari fremhæver bl.a. Bæredygtighed og Klima som naturlige fokusområder. ”Men vi har også et vigtigt tema med Trivsel & Velvære. Undersøgelser viser, at vi har virkelig mange unge, som ikke trives. Hvad er det, der foregår? Har det noget at gøre med den måde, vi lever på? Er det noget, der ligger i uddannelsessystemet? Har det med sociale medier at gøre? Det er et stort og vigtigt emne, som vi går ind i.” MakerZone er et nyt indslag i år og er en kæmpestor plads på festivalpladsen til ’håndens arbejde’. ”Unge på erhvervsuddannelserne får mulighed for at vise, hvad de kan og skal lære fra sig til gymnasieuddannelserne. Det tror jeg bliver rigtig sjovt,” siger Anna Bisp Asghari.
FAKTA TEMAER PÅ UNGDOMMENS FOLKEMØDE Bæredygtighed - Digitale Rum - Dyr & natur - Europa - Globalitet - Klima - Kultur - Kunst Køn & seksualitet - MakerZone* - Mangfoldighed - Medborgerskab - Medier - Penge & kapital - Rettigheder - Samfund - Science & eksperimenter Trivsel & velvære.
UNGDOMMENS FOLKEMØDE Ungdommens Folkemøde, Valbyparken d. 7. 8. september 2022. På festivalpladsen finder du scenerne i de 10 forskellige tematelte, hvor 3-7 organisationer også vil være til stede. Navlen er festivalens centrum, hvor du bl.a. kan høre inspirerende, provokerende og tankevækkende taler fra Ølkassen, hvor alle kan være uanset om man er statsminister eller elev i 1.g. Dybet er festivalens refleksionsscene med refleksion og tanker om mere tabubelagte og tunge emner. Workshopformatet er også et vigtigt element - hver organisation mødes med en klasse til en workshop á én times varighed. MakerZone er det helt nye område på Ungdommens Folkemøde og er skabt i samarbejde med Foreningen Maker og projektet Verdensmål i Hænderne. Vil du vide mere om Ungdommens Folkemøde, så kan du kontakte festivalleder Alberte Bau Larsen på alberte@ungdomsbureauet.dk
10
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
I 2019 deltog 65.000 besøgende. Folkemødet 2022 forventes også at blive velbesøgt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
FOLKEMØDET ER BLEVET KALDT ELITÆRT En fest for politiske nørder og fagfolk. Et folkemøde uden folket. Debatindlæg af Vibe Klarup, Formand i Foreningen Folkemødet. Generalsekretær i Amnesty International Danmark.
M
en tag ikke fejl. Gennem sine 11 år er Folkemødet blevet til en konkret og praktisk øvelse i at være borger og demokrat for tusindvis af deltagere. Der er heldigvis politiske nørder og fagfolk til stede. Der er masser af almindelige borgere, engagerede frivillige og aktivister (70 pct faktisk) og der er meningsdannere. Og for alle de mange deltagere er årets folkemøde en vigtig vedligeholdelsestræning af de demokratiske muskler i en tid, hvor demokratierne i verden er på tilbagegang. Den russiske invasion har mindet os om konsekvenserne af
den afdemokratisering der er sket i Rusland under præsident Putin. Dette års rapport om demokratiets tilstand fra Varietys of Democracy viser desværre, at antallet af demokratiske lande i verden falder. Sidste år oplevede 6 lande regulære kup. Det almindelige de sidste 20 år har været godt et kup om året. Det er som om verdens despoter er blevet mere vovede eller har fået mere handlekraft. Nu lever hele 35 pct. af verdens befolkning i lande på vej mod autokrati. For 10 år siden gjaldt det for kun 5 pct. Flere lande i verden er slået ind på en vej, hvor ytringsfrihed begrænses, hvor medier lukkes eller bliver til propaganda-maskiner for regeringer. Hvor religiøse mindretal, etniske og seksuelle minoriteter er under pres. Og ikke mindst hvor civilsamfunds-
organisationer og borgere forhindres i at protestere. Forsamlingsfriheden forsvinder. Jo længere ned af autokratiseringens vej et land bevæger sig, jo sværere er det at træne de demokratiske muskler op igen til kamp for grundlæggende frihedsrettigheder. Udviklingen er rykket tæt på Europa hos vores nærmeste naboer Tyrkiet, Serbien og Belarus. Og den sker midt i det europæiske fællesskab, i Victor Orbans Ungarn, men også i lande som Polen, Slovakiet og Kroatien. Autokratisering drives af polarisering. I lande på vej væk fra demokratiet trives misinformationen og mistilliden mellem befolkningsgrupper øges. Folkemødet på Bornholm er en aktiv indsats for tillid mellem politikere og borgere og bor-
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
gere imellem. Mødet i Allinge konkretiserer visionen om samtaledemokratiet, når det er bedst. En knokle-indsats for af-polarisering, for sammenhængskraft. Det er her borgere, beslutningstagere, græsrødder, civilsamfund, foreningsliv, kulturliv og erhvervsliv inviterer hinanden til debat. Det er et møde på tværs af sektorer og skel. Det er et møde i nogenlunde øjenhøjde. Når vi mødes i debatten, vedligeholder og udvikler vi vores demokrati. Vi skubber effektivt mistillidens grå skygger tilbage, og med hver ordveksling under teltduge og under åben himmel bekræfter vi det grundlæggende løfte, vi har givet hinanden om at vi er demokrater, først og fremmest, og at det er gennem samtalen, debatten, skænderiet - og ved at blive udfordret og måske endda stødt - at vi kan bygge videre på vores samfundsmodel. Hvert år bidrager vi til at tegne tidens problemer op for hinanden, sådan som de ser ud derfra hvor vi ser og oplever dem. Og i debatterne samles vi om at drøfte hvad løsningerne er. Vi bygger med andre ord samfund sammen. Derfor synes jeg bestemt man kan hævde at Folkemødet er blevet en unik begivenhed i det danske demokrati. Gennem årene er det blevet et bærende princip for os i Foreningen bag at alle skal have muligheden for at invitere til debat, og vi anstrenger os for som værter at skabe rammerne for at vi kan mødes på tværs af sektorer og politiske skel. Den ambition forpligter. Jeg er optaget af at Folkemødet hele tiden sætter en høj standard for demokratisk deltagelse. Vi har hvert år systematisk opgjort fordelingen af kvinder og mænd i de mange debatter og arrangementer. Resultatet har hvert år været helt som forventet: Flere mænd end kvinder er paneldeltagere, moderatorer og talere. Det synes vi ikke er godt nok. Derfor er det en glæde at se at en række debatter handler om netop dette og vi forventer at tallene ser bedre ud i år. Vi ser det som vores opgave at gøre vores til at underrepræsenterede grupper kan komme til orde. Valgdeltagelsen og repræsentationen i bestyrelser, byråd, regionsråd og folketing
er lav for minoriteter, mennesker i social udsathed og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Og selv om vi taler meget om dem, kommer de sjældent selv til orde. Det kan og bør folkemødet bidrage til at rette op på. I Foreningen Folkemødet arbejder vi derfor sammen med de største aktører om at sikre debattid til dem med færre ressourcer. Dem vi taler om, skal tale selv. I år har vi særligt fokus på at styrke unges deltagelse. Sammen med Tuborgfondet har vi etableret en særlig ungecamp. Og sammen med en lang række ungdomsorganisationer har vi arbejdet for at årets debatter har deltagelse af unge debattører og erfaringseksperter. Derfor kan man i år møde unge i klimadebatterne – selvfølgelig! Men også i debatter om psykisk mistrivsel, om hjemløshed blandt unge, i debatter om køn, sex og antiracisme. Det er cool. Det er woke og jeg vil opfordre til at lytte med nysgerrighed. Det er fremtiden der taler. Tag godt imod den, og giv den kompetent modspil. Folkemødet er tilbage i fuld form efter pandemien. En overgang var vi i tvivl om vi ville overleve. Men med hjælp fra virkelig mange er vi her, og vi glæder os til sammen med vores mange partnere at byde udenfor til 2500 events. Som altid er der særlig vægt på klima og grøn omstilling, på sundhed og på erhvervsliv og vækst. Der er nye debatter om kultur og kunsten er også på vej ind i Folkemødet. Men mest markant afspejles udviklingen i Europa i flere udenrigs- og forsvarspolitiske debatter end vi nogensinde har haft før. Hvis det går som det plejer, vil nogle af debatterne vise sig at blive lidt forudsigelige, nogle vil være sjove og mange vil engagere og udfordre. Jeg håber alle vil opleve at tage hjem fra Allinge en stor oplevelse rigere og en lille smule forandret. Rigtig godt Folkemøde!
ESG
SDG · SBTi · GHG · CO2-E · NFRD · LCA · EPD · DGNB · DIVE · UNGC · CSR · CØ · PPA
Er du også forvirret over tidens grønne forkortelser? Så kom til vores debat på Folkemødet: “Grøn omstilling står aldrig stille – og det må du heller ikke”. Her dykker vi ned i de nyeste tendenser og viser, hvordan du udvikler en forretningsstrategi med bæredygtighed i centrum. Det er lørdag d. 18. kl. 12 på Kirkepladsen.
11
Kære arbejdsgiver Har du den gode arbejdsplads, så har vi dine nye medarbejdere Mangler du nye medarbejdere inden for 3F’s fag? Og skal du på Folkemødet i år?
Din arbejdsplads kan også være med – det er gratis.
Kig forbi 3F-teltet. Så tager vi en kop kaffe og en snak om rekruttering til din arbejdsplads.
Vi er i teltet D9 ved Brandstationen torsdag, fredag og lørdag klokken 13.00-16.00.
3F Jobformidling samarbejder med virksomheder om at finde deres nye medarbejdere.
Skal du ikke på Folkemødet?
Vi har formidlet medarbejdere til over 7.000 virksomheder siden 2015. Og mere end 50 virksomheder har tegnet samarbejdsaftaler med 3F Jobformidling siden 2021.
Stadig mange ledige Trods stor debat om mangel på arbejdskraft har vi stadig cirka 70.000 ledige på det danske arbejdsmarked.* I 3F Jobformidling havde vi ved udgangen af maj 9.103 jobsøgende, der aktivt søgte job via vores CV-database. *Kilde: Danmarks Statistik, april 2022
Kontakt os på tlf. 889 200 70, og hør mere om dit fremtidige samarbejde med 3F Jobformidling.