Issuu

ANNONCETILLÆG APRIL 2022

FØDEVAREINDUSTRIEN DANMARKS FØDEVAREBRANCHE HAR FART PÅ. FRA SKÆREBRÆT TIL REAGENSGLAS GØR VIRKSOMHEDERNE DERES FOR AT TRÆKKE OS NÆRMERE FN’S VERDENSMÅL OM EN MERE BÆREDYGTIG FØDEVAREPRODUKTION Leif Nielsen, Branchedirektør for DI Fødevarer

Læs mere side 4-5

STIGENDE ENERGIPRISER TRUER DANSK FØDEVAREINNOVATION Torsten Buhl, administrerende direktør FødevareDanmark

Læs mere side 4

HER BLIVER FØDEVAREINDUSTRIENS RESTPRODUKTER TIL VELSMAGENDE SVINEFODER Keld Riis Olsen, ansvarlig for salg og indkøb Adival

Læs mere side 8

AVANCERET ROBOT GIVER GARANTI FOR OPTIMAL FØDEVARESIKKERHED Signe Steen Risager, Climates

Læs mere side 9

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FRA SKÆREBRÆT TIL REAGENSGLAS

Den danske fødevarebranche er i udvikling. Vi holder fast i det velkendte, der hakkes og snittes på skærebrættet, men branchen har samtidig øjnene rettet mod fremtidens bæredygtige mad, hvor løsningen i højere grad findes under mikroskopernes forstørrelsesglas. Det gælder også opskriften på sunde og velsmagende grønne proteiner. Af Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer

ag et ekstra kig på din tallerken og dit glas næste gang, du sætter dig ved spisebordet. Der er med høj sandsynlighed elementer fra den danske fødevarebranche på menuen, uanset om den står på klassiske frikadeller eller vietnamesiske rispapirsruller. De fleste om spisebordet kender de danske fødevarefyrtårne som Arla, Carlsberg og Danish Crown, men den danske fødevarebranche er mere end det. I Danmark er vi nemlig heldige at have en fødevarebranche, der spænder lige så bredt, som aftensmaden kan gøre det i de danske hjem. Men det er også en branche i forandring.

High-tech og hakkebøffer Samtidig tager den danske fødevarebranche hastige skridt mod en mere moderne og digital produktion, hvor teknologien udnyttes som køkkenkniven til digital præcision i produktionen til skabelse af mere værdifulde produkter for forbrugeren. Det sker gennem en digitalisering af hele produktionen fra råvare til emballage. Med måleudstyr bliver det muligt at forhindre vand- og madspild, ligesom det også giver mulighed for smarte løsninger. Eksempelvis arbejdes der med at scanne store kødudskæringer for at se, hvordan man bedst muligt udnytter kødet, når det skal skæres til bøffer.

I Danmark gror opskriften på de velsmagende grønne proteiner Hos de danske fødevarevirksomheder foregår der i øjeblikket avanceret forskning i vores fremtidige aftensmad. I hvide kitler undersøger forskere og laboranter enzymer under deres mikroskoper, og i store tempererede køleskabe bliver der dyrket særlige gærkulturer i petriskåle. Det er her, fremtidens fødevarer bliver udviklet. For mens vi har lært gennem hundrede år at bruge mikrobiologi og skærebræt til udvikling af mælk til yoghurt, malt til øl og hvede til brød, så er vi også ved at lære at bruge sunde bakterier og naturlige enzymer som det moderne skærebræt og køkkenkniv til forarbejdning af grønne proteiner. Det er nødvendigt, hvis vi skal bane vejen for en mere velsmagende klimavenlig kost.

Kan kroppens byggesten gøres smartere? Fødevarer fortsætter med at være en vigtig del af danskernes sundhed. Gennem kosten kommer vitaminer, proteiner og alle de byggesten, kroppen har brug for. Men fremtidens fødevarer bliver mere skræddersyet til den enkelte forbrugers behov – og dermed mere sundere. I øjeblikket arbejder den danske fødevarebranche målrettet med sundhed gennem forskning og udvikling af produkter, der sikrer, at både børn, ældre og andre med særlige behov kan få deres ernæring gennem deres almindelige kost.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Irian Rajic, Irian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Henrik Malmgreen, Peter Klar, Christine Højer Rytter, Flemming Østergaard

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto DI Fødevarer

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

blevet til i samarbejde med vores

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Danmarks bidrag er stort til verdens forskellige køkkener Danmarks fødevarebranche har fart på. Fra skærebræt til reagensglas gør virksomhederne deres for at trække os nærmere FN’s verdensmål om en mere bæredygtig fødevareproduktion. Danmarks fødevarebranche kan ikke brødføde verden med råvarer, skærebræt og køkkenkniv alene. Men vi kan levere væsentlige ingredienser til opskriften på fremtidens fødevarer med forædlede råvarer, mikrobiologi og digitalisering af data, som gør verdens køkkener mere bæredygtige.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Teknologien til at mindske madspild er der. Det handler langt hen ad vejen om at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at bruge den BO KROGH KNUDSEN, INDUSTRY PRACTICE LEAD COLUMBUS

MADSPILD FOR MILLIARDER ER AT ØDSLE MED RESSOURCERNE Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved vores massive madspild, er det forholdsvis enkelt. Teknologien ér allerede tilgængelig. Til gengæld venter en stor udfordring i at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at tænke mere bæredygtigt.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen nalyser fra Miljøstyrelsen estimerer, at vi i de danske husholdninger årligt kasserer mere end 700.000 tons fødevarer. Der sker imidlertid også et stort spild allerede før, varerne lægges i indkøbskurven. Nemlig i detailhandelen samt hos producenterne. I fødevareindustrien går således mere end 130.000 ton råvarer, biprodukter og slutprodukter tabt hvert eneste år. Det svarer til et værditab på op mod 2 mia. kroner, hvilket fordyrer slutprodukterne og forringer producenternes konkurrenceevne. Madspild er således ikke blot en moralsk og økonomisk udfordring for samfundet i almindelighed, men er det i høj grad også for fødevarebranchen i særdeleshed. Det er imidlertid en udfordring med mange aspekter, og indsatsen handler i høj grad om at identificere, hvor der skal sættes ind. Et spørgsmål om opdragelse ”Allerede i dag har vi teknologien til at kunne følge vores fødevarer gennem hele fødevarebranchens værdikæde. I virkeligheden handler det mere om at få opdraget såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne”. Det siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos virksomheden Columbus, hvor man blandt andet udvikler og leverer branchespecifikke it-løsninger til fødevareindustrien. I Norge er man meget langt fremme på det punkt, og her har Columbus en række kunder inden for fødevareproduktion samt detailhandel. Blandt andet inden for lakseproduktion, hvor man kan følge fiskene fra et bestemt opdrætsbassin for så vidt angår, hvad de har fået af foder, hvornår de er slagtet, hvor længe, de er holdbare, lige som en række øvrige data om deres opvækst er tilgængelige. Det samme ville sagtens kunne lade sig gøre i Danmark. Stregkode med ekstra funktioner Man kan godt nok ikke spore en liter mælk tilbage til den enkelte ko, men man ville sagtens kunne gøre det på f.eks. gårdniveau - og teknologien er i virkeligheden slet ikke spor kompliceret. Vi kender alle den traditionelle stregkode med tykke og tynde streger. Storebroderen til denne er en såkaldt 2D-streg-

kode, der kan rumme væsentlig mere information, og den kan allerede i dag håndteres af stort set ethvert lagerstyringssystem. ”Det gør det muligt at følge fødevarer ikke blot på baggrund af et varenummer, men også et såkaldt batchnummer, der blandt andet fortæller, hvor den kommer samt giver information om produktionsdato og holdbarhed. Det interessante er, at disse 2D-stregkoder kan håndteres af enhver moderne smartphone, hvilket giver butikkerne mulighed for at skubbe data helt ud til forbrugeren. F.eks. information om rabat”, forklarer Bo Krogh Knudsen. Stort samfundsmæssigt problem Det kan ske helt automatisk og uden involvering af butikkens medarbejdere via en loyalitets app og vil spare såvel mandetimer som være med til at reducere madspild, når rabatten f.eks. øges jo tættere varen, kommer på udløbsdatoen. Det lyder enkelt og er det i virkeligheden også, men det triste er, at Bo Krogh Knudsen ikke kender til ét eneste eksempel på en butik eller butikskæde, der benytter sig af muligheden. ”Jeg tror, det springende punkt er kassesystemerne, så det er vigtig er at få koblet hele værdikæden sammen. Jeg kan f.eks. nævne, at mere end 40 pct. af de varer, der produceres alene hos en af de store brødproducenter i Danmark, aldrig bliver spist. Så totalt set er der samfundsmæssigt tale om ikke blot et enormt madspild, men også et enormt ressourcespild, fordi emballagen ligeledes skal håndteres i en affaldsproces”, uddyber Bo Krogh Knudsen. Lovgivning kan måske bane vejen Inden for en række andre brancher, eksempelvis byggeriet, har politikerne på Christiansborg allerede haft lovgiverbrillerne på og er kommet med tiltag, der skal fremme bæredygtige tiltag og cirkulær økonomi. I EU-regi er man desuden ved at implementere et nyt klassifikationssystem - en såkaldt taksonomi - der vil slå hårdt ned på de virksomheder, der ikke tænker grønt. F.eks. ved at reducere mulighederne for finansiering. Bo Krogh Knudsen er da heller ikke afvisende for mulige lovindgreb. Han ser dog hellere, at man belønner virksomheder, der tænker grønt samt bæredygtigt, således at vi kan komme i

hvert fald noget af overforbruget til livs. På sigt ser han endda mulighed for, at vi ikke bare sorterer vores affald, men også scanner og registrere overskudsmad i husholdningen, således at også forbrugerne kan belønnes, jo mindre de smider ud.

FAKTA Teknologi kan hjælpe fødevarebranchen Den dårlige nyhed er, at et massivt madspild lægger et enormt og unødvendigt pres på klodens ressourcer og gør producenterne mindre konkurrencedygtige. Den gode nyhed er til gengæld, at fødevareindustrien ved hjælp af Business Intelligence og andre teknologiske hjælpemidler kan procesoptimere og mindske spildet markant hele vejen fra produktion til bord. Den slags løsninger arbejder man med hos Columbus. Et af midlerne er algoritmer og kunstig intelligens, der kan hjælpe til at forecaste på den nødvendige produktion af fødevarer, et andet er sporingssystemer, blandt andet ASN-beskeder (Advanced Shipment Notice), der indeholder information om det enkelte batch, altså hvor en sending fødevarer kommer fra, produktionsdato, udløbsdato, producent etc. Se mere på www.columbusglobal.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

STIGENDE ENERGIPRISER TRUER DANSK FØDEVAREINNOVATION

Stigende energipriser er en regulær bombe under de små og mellemstore virksomheder i den danske fødevarebranche. Derfor beder man fra brancheorganisationen FødevareDanmark nu politikerne på Christiansborg om hjælp.

”

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen

I Danmark har vi en både meget sikker, en meget varieret og ikke mindst en meget innovativ fødevarebranche. Den skulle vi gerne bevare, men det forudsætter, at politikerne på Christiansborg viser forståelse for, at der er behov for nogle initiativer til, hvorledes vi kan hjælpe branchen hen over den aktuelle krise, som de stærkt stigende energipriser udgør.” Det siger Torsten Buhl, der er administrerende direktør i FødevareDanmark. Det er en interesseorganisation for små og mellemstore fødevarevirksomheder. Virksomheder, der i forhold til f.eks. supermarkederne rammes voldsomt af de høje energipriser. I supermarkedet udgør eksempelvis udgiften til at holde kølemontrerne kørende kun en mindre del af de samlede driftsomkostninger, mens de for den lille slagtermester, osteeller fiskehandler meget hurtigt kan blive en belastning. Innovation nedefra er vigtig ”Her er hele omsætningen baseret på køle- og/eller varmekrævende fødevarer, og derfor udgør energipriserne procentuelt en langt højere andel af driftsomkostningerne. Så når vi har regler for, hvorledes vi opbevarer fødevarer betryggende på køl og frost, mener vi i FødevareDanmark også, at politikerne er nødt til give vores medlemmer en hjælpende hånd,” forklarer Torsten Buhl videre. Et stort udvalg af specialforretninger er nemlig med til at lægge grunden for den danske fødevarebranche. Med det mener Torsten Buhl, at innovationen kommer nedefra. Nede fra de små gårdbrug og specialbutikkerne, der løbende forfiner deres råvarer og lancerer nye koncepter, som med tiden spreder sig i detailledet for til sidst også at nå de store supermarkedskæder. Den udvikling ser han meget gerne fortsætter. Vi skal beholde diversiteten ”Det skulle nødig ende som i Sverige, hvor de fødevarebaserede

FAKTA Branche med et højt energiforbrug FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark, KonditorBager A/S og foreningen SMV Fødevarer samt Smagen af Danmark og Sammark. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet. Fødevarevirksomhederne er underlagt særlige krav om temperaturer, der kræver megen energi. Det gælder både i diskene i butikkerne og i køle- og frostrum samt til bagning, tilberedning og under transport. Dertil kommer et betydeligt forbrug af energi og brændstof hos de virksomheder, som lever af at levere fødevarer til butikker, restauranter, cafeer, kantiner og offentlige køkkener etc. eller som transporterer levende dyr. Se mere her: www.fødevaredanmark.dk

specialforretninger fuldstændig er forsvundet fra detailhandelen, og hvor forbrugerne er henvist til kun at handle deres fødevarer i supermarkedet,” uddyber Torsten Buhl. Ikke fordi der som sådan er noget galt med supermarkederne, men diversitet i udvalget er alt andet lige med til at skærpe konkurrencen og holde producenterne på tæerne. Under Coronakrisen var situationen en ganske anden. Mens landet var lukket ned, og vi ikke kunne gå ud at spise, flyttede forbruget sig markant. Dermed steg salget af de dyrere og de mere eksklusive fødevarer, fordi vi var nødt til at forkæle os selv derhjemme, men lige nu står valget mellem at købe de gode fødevarer eller betale regningen for energiforbruget i vores hjem. Politikerne må træde til nu ”Dermed rammes vores branche på en række punkter. Stigende energipriser og dyrere råvarer i detailledet og ikke mindst højere leveomkostninger og usikkerhed om fremtiden hos forbrugerne kan ikke undgå at påvirke forbrugernes indkøbsvaner, og den effekt er det vigtigt at minimere,” påpeger Torsten Buhl, idet han lidt sammenligner situationen med ”den perfekte storm” i form af højere energiudgifter i butikker og virksomheder, det samme hos deres leverandører, der vælter dem over på priserne - og tilbageholdende forbrugere. Betegnelsen er nærliggende, og er specialforretningerne først forsvundet fra gadebilledet, er de væk for altid. Det er ikke, fordi han hverken kan eller vil give nogen skylden for krisen, men han mener altså, det er tid for politikerne at træde til og give en hjælpende hånd. Det er vigtigt lige nu at bakke op om den eksisterende struktur for dansk fødevareproduktion og dermed en specialiseret detailhandel, mener altså administrerende direktør i FødevareDanmark, Torsten Buhl, der håber på politikernes forståelse.

”

Danmark skulle nødig ende som i Sverige, hvor de fødevarebaserede specialforretninger fuldstændig er forsvundet fra detailhandelen, og hvor forbrugerne er henvist til kun handle deres fødevarer i supermarkedet TORSTEN BUHL, ADMINISTRERENDE DIREKTØR FØDEVAREDANMARK

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

NYT DESIGNVÆRKTØJ LETTER BRANDS VALG AF CIRKULÆR EMBALLAGE

Med Den Cirkulære Designmodel har den store emballageproducent DS Smith skabt et nyt visuelt redskab, der gør det nemmere for fødevarebrands at vælge emballageløsninger, der både tilgodeser miljøet og sikrer produktkvaliteten.

D Af Peter Klar

en traditionelle lineære økonomi, hvor vi producerer, forbruger og smider ud, afløses mere og mere af cirkulær tænkning, der tilgodeser miljø og klima, og et af de områder, hvor fokus på bæredygtighed og cirkulære processer er størst, er inden for emballage. Fødevarebrands, emballageproducenter, lovgivere og stadig mere bevidste forbrugere bærer udviklingen frem i fællesskab. For at hjælpe fødevareproducenter med at vælge mere bæredygtige emballager har Danmarks førende producent af genanvendelige emballageløsninger, DS Smith, udviklet en cirkulær designmodel, der giver brands overblik over muligheder og potentialer, når der skal designes emballager til fødevarer. ”Der findes faktisk ikke et officielt simpelt redskab, der måler, hvor bæredygtig en emballage er. Derfor har vi udviklet Den Cirkulære Designmodel, som vi nu bruger i dialogen med vores kunder for bedre at kunne kvantificere, hvor bæredygtig en emballage er,” siger Mette Staal, Cluster Creative Lead hos DS Smith. Et nyt visuelt redskab Den Cirkulære Designmodel er et visuelt redskab til at optimere designløsninger og sammenligne effekten af forskellige muligheder – uden at fødevarekvaliteten går tabt. ”Nogle materialer er nødvendige. Vi kan ikke bare lave en 100 procent bæredygtig emballage og så til gengæld gå ned på holdbarheden af et produkt. Så er det jo heller ikke bæredygtigt i den sidste ende. Den Cirkulære Designmodel giver kunden en begrundelse for de mange valg, der skal tages i designprocessen. Brandet skal både designe en oplevelse for forbrugeren og beskytte produktet ved at vælge de rette materialer i forhold til beskyttelse under transport, holdbarhed og fødevaregodkendelse. Samtidig skal vi tænke cirkulært og lave en emballage, der er bedst mulig for klimaet og miljøet,” siger Mette Staal. Bølgepap til varer, der skal på køl DS Smith har arbejdet længe med potentialet i den gode gam-

le brune bølgepap, som er den mest naturlige bølgepap-variant, og som også har den psykologiske fordel, at den signalerer visuelt, at der er indtænkt bæredygtighed. DS Smith har blandt andet indtænkt brun bølgepap i to nye innovative emballager, DryPack og EcoBowl. DryPack kan indeholde is eller tøris og egner sig således til transport af for eksempel ferske fisk, måltidsløsninger og medico-produkter, som kræver en kølet transport. ”Det er en lækagesikker emballage, hvor der inkorporeret et minimum af plast på 10 my i tykkelse. Plasten udgør kun 3 procent af emballagen, man skaber den barriere, der holder tæt, og samtidig er DryPack produceret på en måde, så forbrugeren derhjemme roligt kan sortere emballagen som pap, fordi plastikhinden kan sorteres fra senere i genanvendelsesprocessen,” forklarer Mette Staal. 85 pct. plast skåret væk EcoBowl er det miljøvenlige alternativ til de klassiske plastbakker, som forbrugerne kender fra det hakkede kød i supermarkedets køledisk. EcoBowl bruges som emballage til ferske varer som kød, fisk, veganske produkter og ready meals og sparer samtidig 85 procent af plasten væk. ”Ambitionen med EcoBowl er at skabe et alternativ, som optimerer de eksisterende løsninger, forbrugerne kender. Vi skal bruge den nødvendige plast for at sikre den samme gode holdbarhed, og samtidig skal bakken have en styrke, så den kan transporteres, stå og stables i butikken og hjemme hos forbrugeren. Den styrke får vi i stedet i kraft af bølgepappen. Der er uanede muligheder i bølgepap. Det er et materiale, som kan virke ret simpelt, når man kigger på det, men det har mange gode egenskaber.” En udvikling uden ende Nye innovative emballager, der tager hensyn til klima og miljø, falder i god jord hos forbrugerne, viser de markedsanalyser, DS Smith løbende får lavet. ”Når vi spørger forbrugerne direkte, svarer 85 procent, at de gerne vil købe produkter, der bruger så lidt emballage som

”Den Cirkulære Designmodel giver kunden en begrundelse for de mange valg, der skal tages i designprocessen,” udtaler Mette Staal, Cluster Creative Lead hos DS Smith. muligt. Da vi i forbindelse med lanceringen af EcoBowl spurgte forbrugerne, svarede 62 procent, at de var klar til at betale mere for emballage med mindre eller ingen plastik.” Ifølge Mette Staal er fokus på klimahensyn i emballager en udvikling, der blot vil blive forstærket fremover. ”Udviklingen har været i gang i mange år, men i de senere år har det været tydeligt, at cirkulært design i emballager er gået fra at være nice to have til need to have. Samtidig kommer der nu et nyt push i kraft af producentansvaret i 2025, så et fødevarebrand bliver pålagt afgifter i forhold til affaldssortering og derfor skal tænke endnu mere over, hvilke materialer, der er nødvendige, og hvilke naturlige materialer, der kan indgå i emballagen. Lige nu undersøger man for eksempel potentialet i tang og græs i forhold til at mindske emballagens aftryk på klimaet. Det er en udvikling, der ikke ender.”

FAKTA DS Smith er Danmarks førende producent af genanvendelige emballageløsninger. Bølgepapforretningen er den største del af DS Smiths aktiviteter i Danmark. Her udvikler og producerer DS Smith emballageløsninger, der på årsbasis udgør mange millioner kvadratmeter bølgepap. Se mere på www.dssmith.com/da/packaging/emballagestrategi/hvordan-du-laver-din-emballage-cirkular/circular-design-metrics

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Sortimentet i Den Grønne Slagter består af otte produkter: Veggie fars, Veggie Bites, BBQ burger, Nuggets, Schnitzel og Veggie Deller samt de indisk inspirerede færdigretter Tandoori og Byriani.

NY PLANTEBASERET PRODUKTSERIE DEL AF DANISH CROWNS GRØNNE STRATEGI Når forbrugerne i dag går på indkøb med et ønske om mere grønt og plantebaseret som overskrift på indkøbssedlen, vil de møde en ny plantebaseret produktserie under Danish Crowns brand Den Grønne Slagter. Af Michael Fahlgren

”

Danish Crown har en meget stærk ambition på bæredygtighedsområdet, og ligesom mange andre virksomheder har vi en ambition om at have halveret vores klimaaftryk i 2030 og være netto-nul klimaneutral i 2050. Det er en del af vores strategi, og et område vi over de næste fem år kommer til at investere markant i; investeringer i størrelsesordenen 11-12 mia. kroner. Hvortil kommer vores landmænds investeringer på 4-5 mia. kroner i samme periode” indleder Mette Schacht Færch, der er direktør for marketing og innovation i Danish Crown. I fuld gang med en større transformation Med så massive investeringer har Danish Crown indledt en transformation af hele industrien, fra foderet på marken til produkterne ligger i supermarkedets køledisk går en rød tråd – der i dette tilfælde er grøn. Og det kræver en lang række initiativer. ”Vi arbejder på tværs af hele vores værdikæde, og blandt initiativerne er lanceringen af den nye serie af produkter baseret

FAKTA Produktserien består både af færdigretter og komponenter til måltiderne. Fælles for alle otte produkter er, at de er lette for forbrugerne at tilberede, der er arbejdet målrettet med smagsoplevelsen, og så er produkterne fremstillet uden soja med enten nordiske eller økologiske grøntsager som hovedingrediens. Læs mere på www.danishcrown.com

på plantebaserede proteiner, som vi har lanceret under varemærket Den Grønne Slagter. Det gør vi, fordi vi ikke ’bare’ er et slagteri men en moderne fødevarevirksomhed, der også har produkter til de forbrugere, der ønsker at spise mere plantebaseret” forklarer Mette Schacht Færch. Passer ind i en travl hverdag I forbrugerundersøgelser svarer mere end hver tredje dansker, at de inden for det seneste år har skåret ned på deres kødforbrug, og to ud af tre danskere har et ønske om at spise mere klimavenligt. Danish Crown vurderer, at der på både kort og mellemlangt sigt vil være et marked for op til 500.000 kødfrie måltider om ugen i Danmark. På den baggrund er det Danish Crowns mål at nå en omsætning i det plantebaserede segment på et større tocifret millionbeløb - allerede i indeværende år. ”Som en moderne fødevarevirksomhed skal vi være, hvor forbrugerne er, og når forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter, der kan gøre det nemmere for dem at leve mere plantebaseret og gøre det nemmere i hverdagen, har vi alle muligheder for at tilbyde den type produkter. Og der er lige præcist, hvad de nye plantebaserede produkter gør” fastslår Mette Schacht Færch. En nød, der skal knækkes På trods af at mange danskere i undersøgelser udtaler at de enten lever eller ønsker at leve grønnere, er det en kendsgerning af 92 % af danskerne spiser kød ugentligt eller dagligt. Skal dette tal for alvor bringes ned står hele branchen overfor lidt af en nød at knække. ”I Danish Crown tror vi på at mange mindre tiltag skal bane vejen for den store forskel for klimaet. Hverdagens små valg, eksempelvis at man spiser mindre kød mandag-fredag, så tæller det. Og spiser man vegetarisk et par gange om ugen tæller det lidt mere. Det er ikke sådan, at vi nu opgiver at producere kød, det kommer forbrugerne også i fremtiden til at efterspørge. Men vi er i Danish Crown meget bevidste om, at fødevaresektoren er en del af klimaudfordringen, og derfor er vi også opsatte på at være en del af løsningen.” påpeger Mette Schacht Færch.

”

Vi har arbejdet intensivt med produkterne for at komme helt på plads med både smag, tekstur og tilberedning. I det arbejde har det vist sig, at netop tilberedningen er helt central for at få en god oplevelse med produkterne. Kort fortalt skal flere af de plantebaserede produkter eksempelvis steges på lavere varme end kød, og det er noget af det, vi nu sætter ind for at lære forbrugerne, når de køber et af vores produkter METTE SCHACHT FÆRCH, DIREKTØR FOR MARKETING OG INNOVATION I DANISH CROWN

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

HJERTET I PRODUKTIONEN AF PLANTEBASERET KØD ER KOMMET TIL DANMARK Med sit nye agentur på maskiner fra Clextral kan Mespo nu forsyne dansk fødevareindustri med markedets bedste ekstrudere til produktion af kødprodukter baseret på planteproteiner.

S Af Peter Klar

om forbrugere er vi mennesker både kritiske og ensformige. Vi har af klima- og dyrehensyn fået større appetit på veganske produkter, men når det gælder plantebaseret ”kød”, foretrækker vi, at tekstur, udseende, lugt og smag ligner det kød, vi kender. Ellers bliver vi skeptiske. Det har skabt nye produktionsudfordringer for fødevareindustrien, som i disse år omstiller sig til en ny virkelighed med stigende efterspørgsel på plantebaserede alternativer til traditionelle kødprodukter. Det mærker man ikke mindst hos danske Mespo, som er ekspert i maskiner til pulverhåndtering. Mespo leverer maskiner og komponenter til alle industrier, hvor pulver indgår i produktionen, og med sit nye agentur på maskiner fra franske Clextral er Mespo nu også leveringsdygtig i markedets førende ekstrudere, den komponent som er vital for omdannelsen af plantebaserede proteiner til råvarer og slutprodukter, der præsenterer forbrugerne for plantebaseret kød i en realistisk form helt efter producentens ønske. Kompliceret proces ”Clextral er en af pionererne inden for ekstrudere til fremstilling af plantebaseret køderstatning. Clextral var den første producent af maskiner til fødevareindustrien, som udviklede en ekstruder med dobbelt snegl. I ekstruderen sker en kompliceret proces, hvor producenten blandt andet både kan varme råvaren op, køle den ned og øge trykket. Med to snegle bliver processen accelereret yderligere, så opholds- og procestiden kommer ned på ét eller halvandet minut. Derudover kan processen styres ganske præcist, så det plantebaserede kød i tekstur og fibre ligner konventionelt kød mest muligt,” forklarer Mespos stifter og direktør Bo Christoffersen. Maskiner og råvarer Men Mespo repræsenterer kun maskinerne – eller som Bo Christoffersens partner i den svenske afdeling af Mespo, Anders Fridman, formulerer det: ”Den kvalitet, du får ud af processen, afhænger af kvaliteten af de råvarer, du vælger at bruge, og den forarbejdning, du investerer i dem.” Og både de helt store fødevareproducenter og små opstartsvirksomheder satser i disse år hårdt på den nye teknologi, som Clextral repræsenterer. ”De store producenter er interesserede i

Ekstruder fra Clextral.

at bevare deres markedspositioner, men samtidig sker meget af den nye udvikling inden for plantebaserede proteiner i fødevareproduktion i opstartsvirksomheder,” siger Anders Fridman. Tættere på slutkunden Mespo leverer komponenter, enkeltmaskiner, delløsninger, opgradering af eksisterende anlæg, opstilling, styresystemer og samlede turn-key løsninger, alt sammen inden for området pulverhåndtering. Og med agenturet på Clextral går Mespo et skridt videre mod at kunne hjælpe sine kunder med at levere et plantebaseret produkt til slutkunder. ”Mange af vores kunder i fødevareindustrien producerer halvfabrikata – råvarer og ingredienser som stabilisatorer, smag og farve. Med Clextral er vi gået et skridt videre i kæden, fordi forarbejdningen af plantebaseret protein både retter sig mod B2B- og B2C-kunder,” siger Bo Christoffersen. Pulverhåndtering til alle industrier Ekstrudere fra Clextral anvendes hos både fødevare- og nonfood-producenter.Clextral leverer nøglefærdige ekstruderingsog tørrelinjer inden for tre hovedkategorier: Food, Feed og Green (biomas) industrier.

Mespos’ kunder nyder godt af Clextrals højteknologiske R&D-center med højtspecialiserede procesingeniører, der har specialviden inden for de specifikke kategorier. Da teknologien konstant udvikler sig, er Clextral dedikeret til løbende at forbedre og opgradere produktionsfaciliteterne hos Mespos kunder. Udstyr, styring og montage Ud over levering af maskiner og komponenter består en lige så vigtig del af Mespos arbejde i at yde rådgivning i forbindelse med mulige løsninger for et optimalt produkt flow, idriftsættelse af løsningen og ikke mindst at uddanne både operatører og teknisk personale i den optimale brug af anlægget. Mespo henvender sig til alle grene af fødevare-, medicinalsamt kemiindustrien, hvor der håndteres pulverprodukter og granulater, og Mespo tilstræber altid at anvende den nyeste og højeste kvalitet af den tilgængelige teknologi. Mespo leverer til fødevareproducenter i Norden via hovedafdelingen i Danmark og en salgsafdeling i Sverige, som også dækker Norge og Finland.

FAKTA Mespo leverer maskiner/komponenter til pulverhåndtering i alle brancher, hvor der indgår håndtering, opbevaring, fremføring, sigtning, blanding og dosering af pulvere eller granulater i processen. Det gælder bl.a. brancher som Fødevarer, Konfekture, Farmaceutiske produkter, Kosmetik, Petfood, Kemi, Mineraler og Plast. Mespo er grundlagt af Bo Christoffersen i 2014, som har mere end 20 års erfaring med teknologi, installation og idriftsættelse i en bred vifte af procestrin inden for pulverhåndtering.

Køderstatning baseret på planteproteiner.

Se mere på www.mespo.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HER BLIVER FØDEVAREINDUSTRIENS RESTPRODUKTER TIL VELSMAGENDE SVINEFODER Virksomheden Adival har specialiseret sig i at bearbejde og forædle restprodukter fra fødevareindustrien til højt specialiserede foderprodukter, der sælges til landbruget.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen et kan godt være, nogen måske vil mene, at sammenligningen ikke er helt passende. Men når vi mennesker godt kan lide slik og kager - hvorfor skulle smågrise så ikke også synes om de søde sager? Det gør de rent faktisk, og det ved man alt om hos virksomheden Adival, der som selvstændig forretningsdivision under Vestjyllands Andel årligt producerer 20.000 ton fodermiddel til landbrugssektoren. Råvarerne består af overskudsprodukter fra fødevareindustrien, så her forvandles diverse former for mel, gryn, kager samt konfekture til nærende og velsmagende foder. Det er nemlig vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en sekundavare, men et højt specialiseret produkt, som blandt andet anvendes til opfedning af smågrise. Citronmåne, bridgeblanding og vingummi får dermed en helt ny rolle som smagsforstærker. Bæredygtighed og teknologi ”Det startede egentlig som lidt af en tilfældighed for 20 år siden, hvor Adivals tidligere ejer, der selv var landmand, tog kontakt til Dancake. Overskudskager var både billigt foder og noget, grisene kunne lide”, forklarer Keld Riis Olsen, der er ansvarlig for salg og indkøb i Adival. Senere kom konfekture også ind i billedet, og snart tegnede konturerne af en forretningsidé sig. ”Dengang var det bare sund fornuft, at slik og kager ikke blot blev smidt ud. I dag befinder vi os i et sweetspot, hvor vi har tilføjet teknologi i en proces, hvor bæredygtighed er det afgørende mantra”, siger Keld Riis Olsen videre. Resultatet blev, at

Adival for 10 år siden kunne opføre eget produktionsanlæg i Billund, hvor overskuds- og restprodukter fra en bred vifte af virksomheder i den danske fødevareindustri forædles. Fra spildprodukt til ny ressource Fødevareindustrien har bredt set taget godt imod initiativet, men hos Adival er man godt klar over, at det skal være så nemt som muligt for virksomhederne at komme af med deres restog spildprodukter. Alternativet er nemlig, at de blot ryger direkte til eksempelvis bioforgasning eller forbrænding. Derfor sørger man selv for både at levere opsamlingsbeholdere og står for afhentning. ”Vi har naturligvis også skullet ændre holdningen ude hos virksomhederne, så de ikke længere opfatter overskuds- og restprodukter som spild, men som en ressource, det giver rigtig god mening at forarbejde og forædle”, understreger Keld Riis Olsen og føjer til, at man hos Adival løbende er på udkig efter nye tiltag, der kan udvikle sig til attraktive forretningskoncepter. Udviklingen er kun lige begyndt ”Af hensyn til smittefare er det ikke tilladt at anvende animalske produkter i vores produktion, men vi har løbende blikket rettet mod yderligere produktgrupper, som kan inddrages i vores produktion”, uddyber Keld Riis Olsen. Adival har leverandører i både Danmark, Sverige og Tyskland, og missionen er at anvende de restprodukter, som uundgåeligt fremkommer i en fødevareproduktion på højst mulige niveau i fødekæden. I en tid, hvor stort set alle industrier og alle brancher tager be-

FREMTIDENS FODERLØSNINGER Adival afhenter og forarbejder restprodukter fra stort set alle typer af ”tørre” fødevarer, blandt andre konfekture, chokolade, snacks, brød, kager, kiks, mel, gryn, ris og pasta. Restprodukter fra de forskellige levnedsmiddelområder har alle det til fælles, at de efter bearbejdning kan genbruges som værdifuldt dyrefoder i blandt andet den danske svineproduktion. Adival er godkendt af Fødevarestyrelsen som formidler af foderprodukter. Bæredygtighed er en af grundstenene for Adivals virksomhed. Derfor bliver man ved med at arbejde med, hvorledes, de produkter man får ind i produktionen, kan anvendes. Gennem de seneste år har Adival deltaget i et projekt med Teknologisk Institut omkring anvendelse af larver og insekter som fremtidens proteinkilde. Projektet bliver banebrydende for fremtidens fødevarer. I første omgang er det dog baseret på produktion af proteiner til foderbrug.

grebet bæredygtighed alvorligt, og hvor omverdenen anser det som helt naturligt, at en virksomhed ikke kun aflægger et finansielt regnskab, men også et bæredygtighedsregnskab, som omhandler social og klimamæssig ansvarlighed, er der næppe nogen tvivl om, at en virksomhed som Adival kan spille en rolle som inspirator for andre.

FAKTA Columbus er ERP partner for Vestjyllands Andel for så vidt angår Microsoft Dynamics 365 og er nu også ved at implementere platformen hos Adival. Derudover leverer Columbus en række branchespecifikke it-løsninger til fødevareindustrien. Se mere på: www.columbusglobal.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

AVANCERET ROBOT GIVER GARANTI FOR OPTIMAL FØDEVARESIKKERHED

Fødevaresikkerhed er mere i fokus end nogensinde før. Derfor er det vigtigt for fødevarevirksomhederne at have adgang til de bedst mulige løsninger, når det gælder desinficering med henblik på at eliminere smittekilder. En avanceret robotløsning er svaret på den udfordring.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Danmark stiller myndighederne særdeles strikse krav til både, hvorledes fødevareindustrien forarbejder fødevarer og, hvorledes de opbevares. Alligevel sker det en gang imellem, at lynet slår ned uden varsel, og et parti fødevarer bliver inficeret med f.eks. salmonella eller listeria. Nogle gange er det muligt at identificere smittekilden umiddelbart, andre gange er det sværere end som så. ”Det kan betyde et væsentligt usikkerhedsmoment i forhold til, hvornår virksomheden er i farezonen. Derfor gælder det om at give fødevarebranchen adgang til teknologi, der effektivt kan fjerne enhver tvivl om, hvorvidt fødevaresikkerheden er i orden. Det kan Climates DX1 robot, som er den eneste på markedet, der med garanti kan fjerne 99,9999 pct. af alle mikroorganismer.” Dræber bakterier, sporer og virus Sådan siger administrerende direktør Signe Steen Risager fra virksomheden Climates om robotten, der på flere områder er unik. Sammenlignet med andre traditionelle løsninger, er den langt mere effektiv, hvilket blandt andet skyldes, at DX1 robotten fylder rummet med en tør gaståge af mild brintoverilteopløsning. Gastågen når alle tilgængelige overflader, revner og sprækker samtidig med, at den mætter luften, så luftbårne mikroorganismer ikke hvirvles rundt i lokalet, mens alle mikroorganismer dræbes samtidigt. ”Faktisk er gassen så effektiv, at den dræber hver enkelt bakterie, spore eller virus. Det betyder, at robotløsningen er mindst 200 gange mere effektiv end desinficering med flydende midler, hvor man kun fjerner det, der kan vaskes væk ”, forklarer Signe Steen Risager, idet hun understreger, at der ikke findes andre lignende løsninger på mar-

kedet. Robotten er derfor særdeles effektiv, når en fødevarevirksomhed ønsker maksimal sikkerhed.

”

Climates DX1 robot fjerner 99,9999 pct. af alle mikroorganismer. Det sker uden risiko for at forurene med kemikalier SIGNE STEEN RISAGER. CLIMATES

Godkendt efter EU-standard ”Med robotten er det muligt at nulstille et helt produktionsområde uden brug af manuel arbejdskraft. Det frigiver faglært arbejdskraft til andre og mindre fysisk krævende opgaver. Hun understreger, at robotten desuden dokumenterer processen, så der er umiddelbar kvalitetskontrol af, at desinficeringen er gennemført. Det eliminerer menneskelige fejlkilder i rengøringsprocessen. ”Typisk er det nemlig de sidste få procent af mikroorganismerne, der både er de sværeste at fjerne og de farligste at efterlade, så får man ikke dem med i processen, er virksomheden fortsat udsat for smitterisiko”, uddyber Signe Steen Risager. Climates DX1 robotten er sammen med den milde væske godkendt efter DS/EN 17272:2020, den nye standard for rumdesinficering, som siden 2020 er trådt i kraft ved rengøring i fødevareproduktion. Desinficerer både overflader og luft Signe Steen Risager forklarer, at robotten ikke er en erstatning for almindelig rengøring, men et tillæg til rengøringsprocessen, der også kan anvendes i andre industrisegmenter. Fødevaresikkerhed står imidlertid meget højt på forbrugernes dagsorden, så især i pakkemiljøer, hvor der ikke sker yderligere forarbejdning af fødevarerne, er det essentielt at have styr på sine rengøringsprocesser. Ud over den fine opnåede EU-Standard har Fødevarestyrelsen godkendt, at det efter desinficeringsprocessen ikke er nødvendigt afvaske produktionsområderne med vand før ibrugtagning. Det er endnu en unik egenskab ved Climates DX-1 robotten, da mange produktionsapparater ikke tåler vand.

FAKTA

Climates DX-1 henvender sig til alle typer af fødevarevirksomheder uanset størrelse, og hvis det ønskes, kan den leases. Robotten er desuden godkendt efter alle myndighedsstandarder og anbefales blandt andre af Statens Serum Institut. Robotten kan med fordel anvendes i såvel produktionsfaciliteter som industrikøkkener og ikke mindst faciliteter, hvor fødevarer pakkes som slutprodukt til forbrugerne.

Stort fokus på fødevaresikkerhed Fødevaresikkerheden har høj prioritet i Danmark, og eksempelvis brancheorganisationen DI Fødevarer vejleder medlemsvirksomhederne om fødevaresikkerhed. Forbrugerne har krav på sikre fødevarer, og det er virksomhedernes ansvar. Det er også virksomhedernes ansvar, at fødevarerne er lovlige. Fødevaresikkerhed er ikke noget, man blot kan kontrollere sig til. Det er noget, virksomhederne lever af og derfor skal tage ansvar for i dagligdagen. Climates DX1 robot anvender en teknologi, hvor en 5 pct. brintoverilteopløsning konverteres til tørgas, der under tryk pumpes ud i rummet. Ud over at være en af de mest effektive løsninger til at fjerne mikroorganismer, er den skånsom, idet der ikke sker korrosion eller tæring på fødevarevirksomhedens produktionsudstyr. Der anvendes heller ikke kemikalier, og restproduktet er blot ilt. Se mere her: www.climates.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NESTLÉ MINIMERER RISIKOEN FOR BØRNEARBEJDE GENNEM ØGET INDTJENING Nestlé nye ”Indkomst Accelerations” plan sigter mod at forebygge børnearbejde, øge kakaobøndernes indtjening og sikre fuld sporbarhed i kakaoproduktionen.

akaobønder i Nestlés forsyningskæde møder dagligt systemiske udfordringer, fra fattigdom og klimaudfordringer til mangel på adgang til finansieller services og basal infrastruktur, så som rent vand, sundhedspleje og uddannelse. Disse faktorer kan lede til sociale udfordringer, så som børnearbejde. Ved at hjælpe familier med at opnå en løn der kan leves for (leveløn), forsøger projektet at forebygge fattigdom og børnearbejde. Hvordan Nestlé hjælper kakaobønder med at opnå en løn, der kan leves for Nestlés program for øget indtjening kombinerer træning og støtte med finansielle udbetalinger, der skal hjælpe landmændene med at opnå en løn der kan leves for. Programmet belønner kakaobønder, ikke bare for mængden og kvaliteten af deres kakaobønner, men også når de anvender

praksisser der tilgodeser miljøet og det omkringliggende samfund. Ved at sikre adgang til uddannelse, styrke kvinders position og udvikle avancerede landbrugspraksisser, vil Nestlés holistiske tilgang skabe bæredygtig udvikling i lokalsamfundene. Eksempler på praksisser, som Nestlé belønner gennem programmet, indeholder: • Skoletilmelding for alle børn i husstanden i alderen 6-16 • Implementering af god landbrugspraksis, f.eks. beskæring, der øger afgrødeproduktiviteten • Udførelse af aktiviteter inden for skovlandbrug, f.eks. plantning af skyggetræer, der styrker bøndernes robusthed til at håndter udfordringer, der kan opstå i forbindelse med klimaforandringer • Generering af indkomst gennem andet end kakaodyrkning. For eksempel ved at dyrke andre afgrøder, opdrætte husdyr

som kyllinger og biavl eller gennem forarbejdning af andre produkter som kassava. Der bygges videre på den indsamlede viden Programmet bygger videre på det arbejde som Nestlé har gjort i mere end et årti, med at forbedre levestandarden for bønder i vores kakaoforsyningskæder. Nestlé anvender deres viden og indsigt fra Nestlés Cocoa Plan til at udvikle Nestlés nuværende tilgang, hvor de fokuserer på initiativer, der har vist at have en positiv påvirkning på bønderne og deres familiers levestandard, og har reduceret risikoen for børnearbejde. I løbet af det næste årti, vil Nestlé mere end tredoble den årlige investering i bæredygtighed i kakaoforsyningskæden. Ved at investere mere end 9 milliarder kroner vil Nestlé bygge videre på de fremskridt, der hidtil er opnået gennem Nestlé Cocoa Plan.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Udvidelse af Nestlés program for øget indtjening til 160.000 kakaoproducerende familier Baseret på løbende evaluering vil, hvad der startede som et pilotprojekt med 1.000 landmænd i Elfenbenskysten i 2020, skaleres og udvides i løbet af det næste årti. I 2030 er det derfor Nestlés ambition at nå ud til samtlige landmænd i deres globale kakaoforsyningskæde. Incitamenter til direkte bonusudbetalinger, designet til at empower kvinder Ved at deltage i programmet og opnå de tilknyttede mål, vil kakaobønderne i løbet af de første to år kunne tjene op til 500 schweizerfranc om året i direkte bonusudbetalinger. I takt med at bøndernes indkomster vil stige gennem andre initiativer vil kontantbeløbet reduceres til 250 schweizerfranc. Indkomst accelerator programmet udbetaler kontanter direkte til kakaobønderne via en sikker mobiloverførsel. Kontanterne fordeles ligeligt mellem det mandlige og kvindelige overhoved for husstanden for at fremme ligestilling mellem kønnene, dele det økonomiske ansvar og opbygge mere modstandsdygtige husholdninger.

Samarbejde er helt afgørende Nestlés ambitiøse program ville ikke være muligt uden støtte og input fra vores mangeårige partnere. Sammen med IDH (The Sustainable Trade Initiative), ICI (International Cocoa Initiative), Rainforest Alliance, lokale og nationale regeringer og landmænd, vil Nestlé løbende måle, vurdere og styrke programmet så de kan fortsætte med at levere den bedst mulige støtte til landmændene og deres familier.

ningskæden, både internt i Nestlé og i hele chokoladebranchen. Det vil samtidig give Nestlés forbrugere større indsigt i produkternes oprindelse. Dette er afgørende for effektivt at adresserer udfordringerne med børnearbejde i kakaoproduktionen.

Øget sporbarhed og gennemsigtighed Parallelt med ovennævnte indsatser remodeller Nestlé deres indkøbsprocesser til at bygge på principper omkring ”segregation” så de kan spore helt tilbage til, hvor kakaobønnen kommer fra. Fra landbruget til fabrikken. Dette vil bidrage til øget gennemsigtighed i Nestles kakaoforsyningskæder. Nestle sigter mod at skabe varige forandringer og mod at transformere processerne for, hvordan de køber deres kakao. Dette vil hjælpe Nestle til at opnå fuld sporbarhed på deres kakaoprodukter inden for de næste fem år. Dette vil skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i forsy-

FAKTA

PROJEKTETS TIDSLINJE Income Accelerator er et trinvis program, der blev lanceret som et pilotprojekt for 1.000 kakaobønder i 2020 på Elfenbenskysten. I løbet af 2022 indledes en testfase, som involverer 10.000 kakaoproducerende familier på Elfenbenskysten, og i 2024 vil den blive udvidet til også at omfatte Ghana, lige som konceptet rulles ud i den globale forsyningskæde. I 2030 er det meningen, at 160.000 kakaoproducerende familier på globalt plan skal være med i programmet. Det rummer blandt andet et 4-punkts bonusprogram,

der udløser 100 schweizerfranc for hvert af følgende fire aktiviteter: Børnene sendes i skole, plantning af skyggetræer, fokus på landbrugsmæssig praksis, f.eks. lugning, samt oplæring til andre indkomstformer med henblik på at gøre familien mindre sårbar. Opnås disse, udbetales yderligere 100 schweizerfranc. I alt kan altså udbetales 500 schweizerfranc årligt. Beløbet er udregnet efter hvor meget kakaobønder lige nu har i indkomst og, hvor meget der skal til før de opnår en løn, der er til at leve af (Leveløn/Living Income).

Programmet for øget indtjening kombinerer træning og støtte med finansielle udbetalinger, der skal hjælpe landmændene med at opnå en løn der kan leves for. Programmet belønner kakaobønder, ikke bare for mængden og kvaliteten af deres kakaobønner, men også når de anvender praksisser der tilgodeser miljøet og det omkringliggende samfund. Den holistiske synsvinkel er altså kernen i programmet. Se mere her: www.nestle.dk/da/living-income

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

IHFOOD LEVERER AUTOMATISERET VISUEL KVALITETSKONTROL

IHFood er et førende teknologihus indenfor automatiseret inspektion og robotstyring. Virksomheden har hidtil primært fokuseret på organisk inspektion i fødevareindustrien, men den avancerede teknologi kan anvendes til alle typer af visuel inspektion. Vindmøller, medico og genbrug er blandt de nye områder, som IHFood kigger på.

Af Flemming Østergaard

isuel inspektionskontrol er et krav i store dele af fødevareindustrien, hvor kvalitet men også fødevaresikkerhed og dyrevelfærd spiller en afgørende rolle. IHFoods vision-systemer anvendes i dag i vid udstrækning i forbindelse med processering af kylling, fisk, gris, ko og æg. Hvis du spiser et æg i den industrialiserede verden, er der i gennemsnit over 60 pct. chance for, at ægget er blevet inspiceret af et af IHFoods vision-systemer for bl.a. huller, revner, skidt, blod, blomme, fjer og mere. Systemerne er installeret i større æggepakkerier i næsten hele verden med fokus på Europa, Amerika og Asien. For en typisk produktionslinje, hvor der kommer op til 250.000 æg forbi i timen (70 æg per sekund) løser vision-systemerne også et mandskabsproblem. ”For nogle af de funktioner, hvor automatiseret inspektion og håndtering har en rolle at spille, er der tale om ensidigt repetitivt arbejde, tunge løft, og potentielt farlige operationer og det ofte i omgivelser med støj, kulde og træk. Det drejer sig imidlertid lige så meget om øget produktivitet og dermed højere indtjening via mere oppetid, mindre spild og højere kvalitet. I forhold til mennesket er vision-systemerne hurtigere, kan se mere og flere detaljer, både i og udenfor det synlige spektrum. Systemerne inspicerer også emnerne konsistent på tværs af geografi og fungerer uproblematisk 24/7. Vigtigst af alt er måske, at data opsamles, da enhver produktion gerne vil køre datadrevet. Kvalificerede beslutninger kræver brugbare data, og det er netop, hvad IHFoods vision-systemer leverer, ” siger Tue Moerck, Managing Director i IHFood. Anvendelse af computer vision teknologi er reelt blot endnu et led i den automatisering, der er i gang over hele verden, påpeger han. ”Når der kommer sådan en krise som Covid-19 pandemien skabte og de folk, der arbejder med produktion og kvalitetskontrol, bliver syge, så kan man ikke bare sådan lige finde en afløser. Visse funktioner kræver virkelig erfaring, og i sådanne tilfælde er det rart også at have den del af processen automatiseret.” Global rækkevidde Selvom IHFood med 25 ansatte karakteriseres som et relativt lille firma, er der ikke mange kunder og slutbrugere, som har 25 mennesker ansat med de kompetencer IHFood har. Størrelsen hindrer heller ikke virksomheden i global rækkevidde. Af de 800 systemer som IHFood i dag har i drift er langt den største del af omsætningen netop eksport. Årsagen til, at virksomhedens teknologi har global gennemslagskraft, er

”Computer Vision Technology” i den absolutte front på verdensplan. ”Vores ansatte er højtuddannede og meget dygtige. Vi har fysikere ansat med speciale i lys. Folk, der er dygtige til matematik og modeller, og så har vi folk, der er specialister i software og elektronik. Derfor kan vi også forstå og arbejde med hele vision-systemet. Vi tilstræber en meget stejl læringskurve og sørger også for en god spredning af viden, så der altid er 2-3 mand, der kan håndtere specifikke fagområder – og alle vores folk kan programmere på et højt niveau. Vi opretholder det høje faglige niveau ved konstant at udvikle vores kernekompetencer. Det ændrer ikke ved, at IHFoods kerne er softwareudvikling og kunstig Intelligens,” siger Lars Mensal, Director of Sales & Business Development og tilføjer, at virksomheden også arbejder med robotteknologi, bl.a. robotter fra ABB, Fanuc og Kawasaki. IHFood er p.t. i gang med installation af robotsystemer i Danmark, USA og Canada. Samarbejde med industri og universiteter Tue Moerck påpeger, at IHFood er en industriel virksomhed, som laver strategisk udvikling, leverer robuste gennemtestede systemer baseret på teknologi-platforme, som genbruges fra det ene system til det andet. Det gør det muligt både at udvikle hurtigere samt at estimere udviklingstiden. Virksomheden sætter stor pris på at få lov til at forstå anvendelserne og behovene ved at deltage aktivt. De gode løsninger kommer altid via tæt samarbejde med slutbrugerne, understreger Tue Moerck. Det tætte samarbejde med industrien er i høj grad med til at holde fokus på performance, oppetid og brugervenlighed. ”Høj oppetid af et industrielt vision-system er afgørende, da produkterne kommer i en lind strøm – til eksempel stopper hønsene ikke med at lægge æg. Det er afgørende at få den bedste råvare-udnyttelse med højeste hastighed for at opnå den bedst mulige udnyttelse af produktionsapparatet. Rigtig produktion lever med nogle rammevilkår, som definerer behov og krav til vores systemer. Det lærer vi meget af hver gang. IHFood kan til gengæld tilbyde flere hundrede års erfaring med forskellige applikationer - en læring vi genanvender. Derudover tilbyder IHFood tæthed til universiteterne og den nyeste forskning inden for området, vi holder os up-to-date med de sidste nye landvindinger,” siger Tue Moerck. IHFood har en lang række samarbejdspartnere både i industrien og i universitetsverdenen. Med dansk islæt kan nævnes MOBA, Baader og Frontmatec som eksempler på partnerne inden for fødevaremaskiner. I fødevarebearbejdning kan nævnes Danæg, Danpo, HKScan, Danish Crown og Marine

Harvest. Mens DTU, AAU, KU, SDU og DMRI er blandt sparringspartnerne i den akademiske verden. For genbrug af plastik har IHFood et samarbejde med ARK og Dansk Affaldssortering. IHFood vil ekspandere Ud af de mange hundrede systemer, som IHFood har i operation på verdensplan, er der kun omkring 10 installationer i Danmark. Det kan måske synes overraskende i lyset af, at Danmark er kendt for en meget stærk fødevareklynge samt forskning og effektivitet i fødevareproduktion i verdensklasse. IHFood vil fremover fokusere mere på Danmark, men fokus vil stadig være world-wide. ”IHFood er et firma i vækst og med de nyeste teknologi-platforme på plads, er planen at vækste endnu mere. Vi sigter mod at udbrede vores teknologi i fødevareindustrien, hvor der er et hav af uløste problemstillinger i forhold til automatisering og dataopsamling. Desuden har vi en vision om at udbrede brugen af vores teknologi på andre områder. Vi har bl.a. fået støtte fra Miljøstyrelsen til et projekt, som går ud på at lave ”closed loop recycling of plastic” - f.eks. af de sorte fødevarebakker kendt fra hakket oksekød. Her kan vi med mønstergenkendelse øge renheden af den indsamlede plastik, hvilket vil øge genbrugsgraden”, siger Lars Mensal. Han påpeger, at IHFood konstant undersøger nye muligheder for anvendelse af virksomhedens teknologi. Lige fra detektion af bakterier til diagnosticering af sygdomme; fra effektivitet og optimering af ”vertical farming” til sortering af hummere. ”Hummere udvikler sig i forskellige faser, og på et tidspunkt begynder ældre dyr at æde yngre dyr, som mange dyr gør. Hummere udøver kannibalisme i en sådan grad, at kun 1 pct. overlever i fangenskab. Her kan visionsteknologien hjælpe med overvågning og frasortering af de hummere, der når kannibalismefasen – og håbet er, at en bestand af hummere kan nå en overlevelsesgrad på 10 pct”, siger Lars Mensal. Tue Moerck tilføjer, at det er eksempler på, at IHFood’s teknologi har utrolig mange anvendelsesmuligheder i mange industrier. Men måden hvorpå systemerne anvendes, ændrer sig også. ”Fra at kigge på det enkelte objekt indsamles store mængder af data og på den måde fås information om trends samt statistik om mange ting. Det giver mulighed for at opdage mønstre og lave optimeringer, som man ellers ikke ville være i stand til,” siger Tue Moerck. Den stadigt voksende interesse for industri 4.0, automatisering og opsamling og anvendelse af brugbare data vil kun øge behovet for ”Computer Vision Technology”.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Administrerende direktør Mads Kinch Clemmensen samt senior rådgiver og partner Martin Guldsø Alsted arbejder dagligt for at skaffe højt specialiseret viden til fødevarebranchen.

Foodjob Nordic er med i Recruitment Alliance, et europæisk netværk, hvor alle partnere er opdateret på udviklingen og trends inden for fødevarebranchen. Desuden følger man de samme udvælgelsesprincipper, hvilket betyder, at udvælgelsen af kandidater til fødevarestillinger er standardiseret på tværs af landegrænser, forklarer Mads Kinch Clemmensen.

DEN DANSKE FØDEVAREBRANCHE ER EN MENINGSFYLDT OG SPÆNDENDE ARBEJDSPLADS Den danske fødevarebranche favner vidt og er langt mere spændende, end mange måske går rundt og tror.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen ødevarebranchen er en højt specialiseret branche, og derfor kræver den en aktør på markedet, der er lige så specialiseret, når det gælder formidling af arbejdskraft. Det mener administrerende direktør Mads Kinch Clemmensen, der for 12 år siden etablerede rekrutteringsbureauet Foodjob Nordic. Det var det første af sin slags, der udelukkende

FAKTA Bæredygtig produktion i fokus Fødevarebranchen er i en dansk styrkeposition og en branche, hvor der i høj grad er brug for specialiseret viden. Derfor er såvel et nationalt som internationalt netværk en væsentlig konkurrenceparameter for Foodjob Nordic, der har ikke mindre end 11.000 følgere på LinkedIn. Et af de punkter på fødevarebranchens dagsorden, der i høj grad rækker ud over landets grænser, er bæredygtighed. Derfor deltager Foodjob Nordic i en række af de branchespecifikke initiativer, der skal være med til at understøtte dette, blandt andre Sustainable Agriculture Initiative. Desuden bakker man op om Dansk Industri Fødevarer, der er et branchefællesskab for alle danske fødevarevirksomheder. I DI Fødevarer er branchen gået sammen og har formuleret 10 principper for god fødevarepraksis. Se mere her: www.foodjobnordic.com

havde fokus på fødevarebranchen, og den opbyggede ekspertise kommer nu for alvor til sin ret. ”Lige nu er vi i en tid, hvor der er voldsom efterspørgsel på arbejdskraft. Ikke bare i vores branche, men i alle brancher. Det kræver, at vi er nødt til både at tænke i nye baner og at tænke kreativt, når vi skal hjælpe vores kunder. At kunne levere den rigtige arbejdskraft til den rigtige kunde er trods alt vores eksistensberettigelse”, siger Mads Kinch Clemmensen, hvis mission blandt andet er at gøre fødevarebranchen attraktiv for nye talenter. Branchen skal gøres mere synlig Som nævnt er efterspørgslen på arbejdskraft massiv, og som Mads Clemmensen ser fremtiden, bliver en af de største udfordringer i fremtiden at tiltrække nyt blod til fødevarebranchen. Det er senior rådgiver og partner Martin Guldsø Alsted helt enig i, og han siger blandt andet, at det handler om at markedsføre branchen som mere end blot produktionsmedarbejdere med hårnet og ansigtsmasker. ”Fødevarebranchen skal gøres mere synlig, og vi skal være gode til at fortælle, at det faktisk er en branche, hvor man kan tilrettelægge et spændende karriereforløb. Blandt andet fordi det er en branche, som måske er mere vidensbaseret, end man sådan lige går og tænker over”, siger Martin Guldsø Alsted. Han føjer dog til, at med den store efterspørgsel på arbejdskraft, kræver det lige nu en ekstra indsats at lave det perfekte match. Med i et europæisk netværk Mads Kinch Clemmensen føjer til, at netop på det punkt kommer 12 års erfaring samt et stort netværk Foodjob Nordic til gode. Et netværk, der spænder vidt blandt såvel kandidater som kunder og som derfor gør det muligt at løse de mere end 200 formidlingsopgaver, man håndterer på årlig basis. Blandt andet fordi man er medlem af international Food Recruitment Alliance. ”Det er et europæisk netværk, hvor alle partnere er opdateret

på såvel udviklingen som trends inden for fødevarebranchen. Desuden følger vi de samme udvælgelsesprincipper, hvilket betyder, at udvælgelsen af kandidater til fødevarestillinger er standardiseret på tværs af landegrænser. Dermed gennemgår alle kandidater den samme proces, inden de bliver introduceret til kunden”, uddyber Mads Kinch Clemmensen. En branche i rivende udvikling Ifølge Martin Guldsø Alsted er der generelt set et løbende generationsskifte i gang på brancheniveau, og det er derfor nødvendigt at tiltrække nyt blod til branchen. Det kan ske både ved at kigge mod andre brancher og ved at kigge i retning mod de helt nye talenter. ”Derfor arrangerer vi løbende karrieredage, case-konkurrencer m.m., ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og unge i uddannelsessystemet, der måske kunne tænke sig at prøve kræfter med fødevarebranchen”, forklarer Martin Guldsø Alsted. Uddannelses- og forskningsmæssigt sker der nemlig en række meget spændende initiativer i fødevarebranchen, og det har man ligeledes fokus på hos Foodjob Nordic. God og sikker masseproduktion ”Jeg synes det er spændende at arbejde i en branche, hvor det jo reelt set handler om, hvordan vi i fremtiden skal brødføde jordens befolkning, og i Danmark er vi rent faktisk langt fremme, når det gælder, hvorledes vi gør det muligt at masseproducere sikre fødevarer af god kvalitet. Nogen vil måske synes, det lyder lidt frelst, men det er reelt fødevarebranchens omdrejningspunkt lige nu”, siger Mads Kinch Clemmensen. Han føjer til, at spændvidden i branchen er stor, lige fra forskning til produktudvikling og, at især sådan noget som bæredygtig fødevareproduktion står højt på dagsordenen. Blandt andet derfor er det vigtigt at kunne afsøge markedet for og identificere de specialister, der har den nødvendige knowhow, der skal til for at kunne arbejde i en vidensbaseret og i øvrigt stærkt reguleret branche.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALISERING BREDER SIG INDEN FOR FØDEVAREINDUSTRIEN

Digitalisering i form af automationsudstyr og robotter er velkendte elementer i fødevareindustrien – men digitalisering dækker over meget mere, der kan gøre industrien væsentligt mere produktiv og skabe mere værdi for forbrugerne.

”

Af Michael Fahlgren I dag bruge man i stigende grad de mange informationer, Big Data, der opsamles med det formål at øge kendskabet til kunderne, tilbagemeldinger om produkterne og store mængder af data fra produktionsapparatet. Mængden af data virksomhederne indsamler vokser og dermed viden om hvordan maskinerne og produktionsprocesserne kører, hvordan er holdbarheden – og at finde frem til mere effektive produktionsgange. Digitalisering kommer til at spille en større og større rolle i hele den effektiviseringsproces, der har kørt gennem mange år, med det formål at styrke virksomheden og gøre produkterne bedre for hver enkelt forbruger” indleder Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer. Hele værdikæden skal digitaliseres Med stigende digitalisering følger muligheden for at foretage en mere præcis produktionsplanlægning, hvis man eksempelvis kender kundernes reaktionsmønstre i forskellige situationer. Og her kan Big Data hjælpe. ”Data og indsamling af valide data kommer til at spille en sta-

FAKTA Blockchain Blockchain er af mange udråbt, som den største innovation siden internettet. Teknologien er en form for database, hvor de data der for eksempel dokumenterer en vare samles i en kæde af data, der følger med produktet i alle led i tilblivelsen/forædlingen af varen. På denne måde kan blockchain skabe data med høj troværdighed, som ikke kan forfalskes.

digt stigende rolle i fødevareindustrien. Jo mere produktionsprocesserne mekaniseres og automatiseres, jo flere data kan man opsamle på produktionsgulvet. Og ved at behandle sine rådata kan man nyttiggøre dem. Og jo mere ens leverandører gør det samme, jo flere data kan man begynde at udveksle og følge sine varer og tjenesteydelser hele vejen gennem de forskellige led i værdikæderne frem mod den endelige forbruger. Et vigtigt element i forbindelse med fødevareprodukter er transparens og at man kan gennemskue varen gennem hele værdikæden. Efterhånden som hele værdikæden bliver digitaliseret, kan man opsamle mere viden og sikre optimal sammenhæng i værdikæden” fastslår Leif Nielsen. Værdiskabende data Populært udtrykt kan man sige, at der for enden af digitaliserings-regnbuen befinder sig den blockchain, hvor data kan sammenkobles, der kan resultere i at den pågældende vare kan kvalitetsstemples, hvad angår overholdelse af kvalitetsstandarder undervejs i fremstillingsprocessen. ”Man kan sige at det på den måde bliver muligt at dokumentere kvaliteten fra chokoladebønnen plukkes til den er blevet til færdig chokolade i forbrugerens hånd. På den måde bliver de indsamlede data værdiskabende i sig selv, fordi de for samtlige led i kæden rummer et kvalitetsstempel. Opgaven består i at finde måder, hvorpå man kan udveksle data med hinanden samtidig med at man udveksler varer. Standarderne er endnu ikke fuldt på plads, men der ligger her et klart effektiviseringspotentiale og en mulighed for at skabe mere værdifulde produkter til forbrugerne i fødevaresektoren” uddyber Leif Nielsen. Det handler om tillid Digitalisering og brug af standarder handler uvægerligt om tillid. Tillid mellem mennesker. Tillid til at mennesker faktisk har gjort, hvad de siger. Tillid til at udveksle data. ”Jeg mener at vi her har en konkurrencemæssig fordel på verdensmarkedet i de kommende år. Desuden har vi hele to eksportpotentialer. Dels selve produktet, der på grund af transparens bliver mere værd for potentielle kunder, er i sig selv et eksportpotentiale. Men også teknologien rummer et eksport-

potentiale. Det at beherske teknologierne og at kunne bruge digitalisering fornuftigt i sine produktionsprocesser og værdikæder vil blive efterspurgt ude i verden” slutter Leif Nielsen.

”

Der er stadigvæk en vis vej, hvad angår standardisering af digitaliseringen i fødevaresektoren, fordi der er så mange led i værdikæden, og standardisering kræver at man får alle værdikædens led med. Dem, der kommer først, kan blive lande som Danmark LEIF NIELSEN, BRANCHEDIREKTØR DI FØDEVARER

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

February-April 2020

DREAMING OF UNICORNS MEET THE NORDIC START-UP SCENE

BUSINESS / LIFESTYLE

SUSTAINABLE GROWTH

October 2020

TECH ENTREPRENEURS ARE CHANGING THE CITYSCAPE

IN THE NORDICS

FUTURE-PROOF BOARDS

Få overblik over erhvervslivet i Sverige, Norge og Danmark - samlet ét sted

CAN H&M’S CEO HELENA HELMERSSON MAKE FAST FASHION SUSTAINABLE?

NORDIC LEADERSHIP

Næste udgave udkommer d. 25. maj. Bestil Nordic Business i dag på nordicbusiness.media og få 20% i velkomstrabat.

BUSINESS / LIFESTYLE

POWER-TO-X: GREEN ENERGY IS THE NEW BLACK

SUSTAINABLE VIKINGS:

COVID-19 PROVES THE NORDICS HAVE AN EDGE IN BUILDING RESILIENT SOCIETIES

nordic nordic business business INTERVIEW WITH ÅSA BERGMAN, CEO OF SWECO / WOMEN IN PRIVATE EQUITY & TECH

10 WOMEN IN CSR - LUXURY HOTELS – BUSINESS BOOKS

Nordic Business er det førende erhvervsmagasin, der samler erhvervsnyheder på tværs af de skandinaviske landegrænser. Magasinet sætter fokus på Tech, Bæredygtighed, Nordisk ledelse og Investering. Nordic Business udkommer 4 gange om året og skrives på engelsk.

nordic business

Tilmeld dig på proptechdk.dk/symposium

Værmed med16.16. maj, PropTech Denmark Vær maj, nårnår PropTech Denmark åbner åbner dørenetiltilNordens Nordens største indenfor dørene største eventevent indenfor proptechogog innovation i ejendomsbranchen. proptech innovation i ejendomsbranchen. Ejendomsbranchen i hastig forandring. Sammen toppen af Nordisk ejendom Ejendomsbranchen er er i hastig forandring. Sammen med med toppen af Nordisk ejendom dykkervivined nedi hvordan i hvordan nye disruptive teknologier, innovative forretningsmodeller, en dykker nye disruptive teknologier, innovative forretningsmodeller, en hastigtvoksende voksendeESG-dagsorden ESG-dagsorden samt uundgåelige kapløb mod ‘carbon hastigt samt det det uundgåelige kapløb mod ʻcarbon zero’ zero’ påvirkerog ogændrer ændrerfast fast ejendom. værdifuld indsigt fra toppen afnordiske den nordiske ejendom. Få Få værdifuld indsigt fra toppen af den påvirker ejendoms-branche og lær om de nyeste, smarteste og mest bæredygtige proptechejendoms-branche og lær om de nyeste, smarteste og mest bæredygtige proptechløsninger på markedet netop nu. løsninger på markedet netop nu. Mere harhar allerede skrevet sig op billetter med et begrænset Mereend end60 60virksomheder virksomheder allerede skrevet sigtilop til billetter med et begrænset antal pladser til rådighed. antal pladser til rådighed. Følgende stærke profiler er blandt talerne: Følgende stærke profiler er blandt talerne:

• • • • • • • • • • • • • •

MikkelBulöw-Lehnsby, Bulöw-Lehnsby, Chairman Co-founder, NREP Mikkel Chairman& & Co-founder, NREP Antony Slumbers, Co-Founder, Real Innovation Academy Antony Slumbers, Co-Founder, Real Innovation Academy Nikolas Samios, Co-Founder & Managing Partner, Proptech1 Nikolas Samios, Co-Founder & Managing Partner, Proptech1 Lone Feifer, Director for Sustainable Buildings, VELUX Lone Feifer, Director for Sustainable Buildings, VELUX Hannah Prideaux, Principal, Sustainable Future Venture Hannah Prideaux, Principal, Sustainable Future Venture Rasmus Nørgaard, Founder, Home.Earth Rasmus Nørgaard, Founder, Home.Earth Mikkel Lyngbo Nielsen, Vice President & Head of Real Estate, Ericsson Mikkel Lyngbo Nielsen, President & Head of Real Estate, Ericsson Rikke Lykke, Group ChiefVice Executive Officer, DEAS Group Rikke Lykke, Group Chief Officer, DEAS Group Johannes Nussbaum, Head Executive of Innovation, Art-Invest Real Estate Johannes Nussbaum, Head of Innovation, Art-Invest Real Estate Sebastian Peck, Partner, Kompas VC Sebastian Peck, Partner, Kompas VC Michael Beckerman, CEO, CREtech Michael Beckerman, CEO, CREtech Mads Pihl Sørensen, President, YAVICA JulianPihl Carey, Managing Director, Industrials Mads Sørensen, President, YAVICA REIT og mange flere Julian Carey, Managing Director, Industrials REIT og mange flere

PropTech Symposium 2022: Real Impact 16. maj 2022 Nikolaj Kunsthal, København Billetter på proptechdk.dk/symposium

│