Issuu

Ejendomme

ANNONCE TILL ÆG 01.10.2026

ET KONTORHUS MED UDSIGT, LYS OG LUFT Læs mere side 8-9

TOMGANGEN I PRIVATE BOLIGER I AALBORG ER NÆSTEN VÆK

STRAMMERE KLIMAKRAV TIL BYGGERI KAN KOSTE BNP-TAB PÅ OVER 20 MIA. KR. OM ÅRET Læs mere side 4

Læs mere side 6-7

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme. Podcasten er produceret i samarbejde med Ejendom Danmark og Business Review

Scan og lyt med hver torsdag

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE Hvidovre Kommune undersøger mulighed for landindvinding videre med idéen,” siger Hvidovres borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen (SF), og fortsætter: ”Det er endnu ikke besluttet, hvordan stormflodssikringen skal finansieres, men som lovgivningen er nu, ville det være grundejere i form af virksomheder, borgere og kommuner, der skulle betale. Dét er vi nogle borgmestre og kommuner, der arbejder på at ændre i retning af en mere retfærdig model, hvor staten og de store infrastruktur- og forsyningsselskaber kommer til at løfte en større del. Borgere og erhvervsliv i Hvidovre og de andre kommuner skal kunne stole på, at der ikke havner en milliardregning hos dem. Det er også en grund til, at det vil være godt, hvis landindvindingen viser sig at kunne bidrage økonomisk til projektet.” Hvis foranalysen viser, at landindvindingen er realistisk og giver en økonomisk gevinst, går Sund & Bælt videre med en analyse af konsekvenser for natur og miljø. Hvis resultatet af

landindvinding syd for Avedøre Holme skal tage størst muligt hensyn til miljøet og kunne bruges i sikringen mod stormflod. Tanken er også, at den vil bidrage til at gøre den samlede stormflodssikring af hovedstaden billigere. En ekstra gevinst vil også være, at landindvindingen vil give ny kystnatur og flere rekreative områder i forlængelse af Køge Bugt Strandpark.

JLL: De allermest attraktive kontorer trækker fra ”normale” prime-ejendomme

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Julie Brix, brix@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

prime-leje i CBD på ca. 2450 kr. pr. kvm. årligt og en stabil afkastprocent på 4 pct. siden 2023. Samtidig forventes København at være den nordiske hovedstad med den højeste stigning i lejepriserne for de mest attraktive kontorlejemål med en forventet årlig vækst på 3 pct. frem mod 2030. Til sammenligning forventes den årlige lejevækst at udgøre 2,8 pct. i Stockholm, mens Oslo og Helsinki følger efter med 1,7 pct. og 1,6 pct.”

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ningsretter. Men også nye aktionærer kom ind, oplyser Agat Ejendomme i en selskabsmeddelelse, og dette i et omfang, så der blev efterspurgt godt 6 pct. flere aktier, end der blev udbudt. ”Købet er et vigtigt led i en strategisk transformation af Agat og dets datterselskaber mod at blive en rendyrket ejendomskoncern med fokus på fortsat udvikling, drift og optimering af koncernens danske shoppingcentre. En del af denne transformation er fortsat, at koncernens tilbageværende restaktiviteter skal sælges,” oplyste Agat Ejendomme tilbage i maj, da selskabet første gang orienterede aktiemarkedet om transaktionen.

Mens transaktionsvolumen stiger på det nordiske ejendomsmarked, har et nyt super prime-segment af kontorer har set dagens lys. Stockholm er længst fremme, men med laveste tomgang og højest forventede lejevækst for prime-kontorer står København rigtig stærkt. Det konkluderer analysevirksomheden JLL i sit nye Nordic Outlook, fremgår det af en pressemeddelelse fra den danske samarbejdspartner EDC Erhverv Poul Erik Bech. ”I flere europæiske storbyer har de allerbedste kontorejendomme i de senere år trukket fra både det traditionelle prime-segment og resten af markedet. Det har skabt et nyt super prime-segment bestående af et mindre antal af de allerbedste kontorejendomme, kendetegnet ved topbeliggenheder, ofte i byernes centrale erhvervsdistrikt (CBD), høj bygningskvalitet, stærke bæredygtighedsprofiler og attraktive faciliteter, som opnår en markant højere lejepræmie end traditionelle prime-kontorer. De første tegn på samme udvikling ses nu i Norden,” forklarer analysechef Joseph Alberti. Kontormarkedet i København er generelt godt positioneret i forhold til nabolandene, fortæller Mikkel Søby, der er partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech København: ”Københavns kontormarked har udvist stor robusthed gennem de seneste år med en stabil

Illustration: Forsidebillede fra JLL’s Nordic Outlook

Agat havde succes med aktiesalg til køb af shoppingcenter Ejendomsaktier har ikke noget nemt liv på fondsbørsen. Aktieinvestorer værdiansætter dem for det meste til under den indre værdi. Men at en børsnotering alligevel ikke er spild af kræfter for ejendomsselskaberne, så man et eksempel på i sidste uge. Det lykkedes således Agat Ejendomme at samle investorer til at købe hovedaktionæren Capman ud af butikscentret Broen Shopping i Esbjerg, således at Agat Ejendomme, der i dag er mindretalsaktionær, snart bliver eneejer. Capmans andel koster hen ved 300 mio. kr., og ca. 50 mio. kr. skulle findes ved udstedelse af nye aktier. Det meste blev dækket ved, at eksisterende investorer udnyttede forteg-

denne analyse viser, at en landindvinding ikke skader natur og miljø, kan landindvindingen indgå i miljøkonsekvensvurderingen af den samlede stormflodssikring omkring København. Hvidovres kommunalbestyrelse vedtog visionen om en landindvinding som en del af stormflodssikringen i januar 2025. Visionen er, at en

Foto: Hvidovre Kommune

En foranalyse foretaget af Sund & Bælt og finansieret af Hvidovre Kommune skal afdække effekten af landindvinding – både i forhold til natur og miljø, tekniske anlæg til stormflodssikring og økonomi. Det oplyser Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse. Som en del af analysen, der tænkes at være klar om to år, skal relevante parter inddrages i en følgegruppe. Det gælder bl.a. de andre kommuner langs med Køge Bugt, erhvervslivet og naturorganisationer. ”Det er absolut nødvendigt, at vi får sikret hovedstaden mod stormfloder nu og i fremtiden, og det er også helt utrolig vigtigt, at vi passer på vores havmiljø i Køge Bugt. Derfor er det væsentligt for os i Hvidovre at få afklaret, om en landindvinding ved Avedøre Holme kan gøre gavn. En eventuel landindvinding forudsætter, at projektet samlet set ikke forringer havmiljøet og naturen, og at økonomien er forsvarlig. Hvis det ikke kan dokumenteres, vil vi ikke arbejde

PR-foto: Deas

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Foto: iStock

EJENDOMME

TRODS MERE HJEMMEARBEJDE:

FÆRRE KONTORER STÅR TOMME Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer. Af: Amalie Dvinge Agerbo, EjendomDanmark Det er blevet en fast del af danskernes arbejdsliv at arbejde hjemme, men det betyder ikke, at landets kontorer nu står tomme. En ny rapport fra EjendomDanmark viser tværtimod, at kontortomgangen, der beskriver omfanget af ledige kontorlejemål, ligger væsentligt lavere end i 2014, hvor statistikken blev etableret. Dengang var tomgangsprocenten 12,6 procent. I dag er den 7,7 procent. ”Man kunne jo have forventet, at mere hjemmearbejde ville betyde mindre behov for kontorplads. Men det her understreger, at kontorerne stadig har en vigtig funktion for erhvervslivet, også selvom medarbejderne ikke møder ind hver dag. Det er selvfølgelig positivt for markedet for kon-

torudlejning,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, cheføkonom i EjendomDanmark. Ifølge Danmarks Statistik har fire ud af ti beskæftigede arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Flere forhold holder hånden under kontormarkedet Selvom kontortomgangen er steget marginalt i det seneste kvartal, ligger den fortsat under det historiske gennemsnit på 9,4 procent. Ifølge Bjarke Roed-Frederiksen kan en del af forklaringen på udviklingen være, at flere er kommet i beskæftigelse i kontorerhvervene: ”Når flere kommer i arbejde, er det helt naturligt med til

at holde efterspørgslen efter kontorplads oppe. Samtidig ændrer mere hjemmearbejde den måde, vi bruger kontoret på. Flere digitale møder betyder for eksempel, at der er brug for flere mindre rum til videomøder. Derfor betyder færre dage på kontoret ikke nødvendigvis, at virksomhederne har brug for færre kvadratmeter.” Han peger samtidig på, at kontormarkedet løbende har tilpasset sig: ”Kontorer, der ikke længere er attraktive, kan blive moderniseret eller omdannet til andre formål. Det kan også være med til at holde tomgangen nede.”

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Der er mange nyopførte boligejendomme i Aalborg – også så mange, at det en overgang kneb med at finde lejere til alle boligerne. PR-foto: Lars Horn/ Baghuset / Aalborg Kommune

TOMGANGEN I PRIVATE BOLIGER I AALBORG ER NÆSTEN VÆK Der er stadig en større andel tomme boliger i Aalborg end i de andre storbyer. Men efter et brat fald over de seneste år er tomgangen i de aalborgensiske boliger ikke længere ekstraordinær høj, og i nyere private boliger er den, ifølge en lokal mægler, stort set væk. Tomme ungdomsboliger er dog stadig med til at presse det private marked. Af Sten Thorup Kristensen På den ene side ligner Aalborg de andre større byer i Danmark, når det kommer til boligmarkedet: Den har gennem årtier tiltrukket aktivitet og indbyggere fra oplandet, og der har været investorer, der har bygget nye boliger, så byen kunne vokse. På den anden side er der noget, der er helt anderledes i Aalborg, for her løb boligbyggeriet, i kraft af et boom i 2010’erne, i forvejen, og i en periode omkring 2020 var det næsten hver tiende lejebolig i den nordjyske hovedstad, der stod tom. Det var der investorer, der brændte fingrene på. Men man kan netop skrive det i datid, for de seneste kvartaler har tomgangen ligget på under 4 pct., ifølge brancheforeningen Ejendom Danmarks opgørelse. I året frem til andet kvartal faldt tomgangen med hele 2,6 procentpoint til 3,6 pct. Det er stadig betydeligt højere end de 2,2 pct. i hovedstaden, de 1,2 pct. i Aarhus og de 2,7 pct. i Odense. Men i nogle segmenter er tomgangen væk, oplyser Mattias Manstrup, adm. partner og erhvervsmægler hos Nordicals Aalborg. Det gælder netop de nyere ejendomme, der blev opført under boomet. ”Der er ingen tomgang i rækkehuse, og der er kun marginal tomgang i de nyere etageboliger,” siger Mattias Manstrup. Tomme ungdomsboliger Der, hvor der så til gengæld er tomgang, er i den almene sektor. I begyndelsen af 2010’erne var Aalborg Kommune dygtig til at tiltrække statslig støtte til almene ungdomsboliger, og tankegangen hos den daværende borgmester, Henning G. Jensen, var, at tilgængeligheden af gode boliger i sig selv ville tiltrække unge. Mattias Manstrup tror også, at den mekanisme virkede et stykke hen ad vejen. Men der blev ikke tiltrukket nok unge til boligerne, og i dag arbejder byens almene boligselskaber med planer om at slå nogle af ungdomsboligerne sammen to og to og udleje dem som familieboliger i stedet. På den måde vil der komme mere konkurrence til de private udlejningsboliger, og Mattias Manstrup ser hellere, at man analyserer, hvor problemet ligger, og gør en indsats til at trække studerende til, også fra Norge, Sverige og Tyskland.

”København og Aarhus er kæmpe magneter i forhold til alt det, der sker uden for studiet. Men jeg tror, vi er gode til at tiltrække dem, der gerne vil have et godt studium. F.eks. på ingeniøruddannelserne er vi blandt de bedste i verden. Så jeg har prøvet at sige: I stedet for at markedsføre Aalborg Universitet ved, at det også har aktiviteter i København, så markedsfør det i f.eks. Hamborg og Göteborg. Vi har brug for de udenlandske studerende,” siger Mattias Manstrup. Huslejer på vej op Investorerne vil dog naturligvis gerne se det virke, inden de kommer med flere penge. Det er bl.a. pensionsselskaberne, der indtil videre holder sig væk. Mattias Manstrup prøver at forklare dem de finere detaljer om, hvor tomgangen ligger. Men en del af opgaven ligger også hos dem, der deltog i 2010’ernes byggeboom. Nu,

hvor de har fuldt udlejet, kan de overveje at sætte huslejen op ved nyudlejninger. Det vil vise for andre investorer, at det er en god investeringscase at sætte penge i aalborgensiske boliger, anfører Mattias Manstrup. ”Som jeg plejer at sige til udlejerne: Investorerne køber jo ikke ejendomme, fordi de synes byen er flot, eller fordi der kun er 20 km til stranden. De køber boliger, fordi de får deres penge forrentet. Så vi er nødt til at kapitalisere på den faldende tomgang ved også at dokumentere, at vi får en stigende leje. Og det kan vi også se sker, f.eks. på rækkehusene,” siger han. Mattias Manstrup mener også, at det bør betrygge kommende investorer, at kommunen de seneste tre-fire år ikke har sat mange boligbyggerier i gang. Ny konkurrence om lejerne fra den side er altså ikke overhængende.

Kilde: Danmarks Statistik

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EJENDOMSEKSPERTERNE Nanna Westerby Jensen Adm. direktør i By & Havn

Peter James Stark Direktør for Politik, Kommunikation, Analyse EjendomDanmark

Rikke Hoffensetz Andresen Partner og advokat , Poul Schmith Kammeradvokaten

Jacob Kjær Partner, Nordanö

Kasper Bygholm CEO, PHM Danmark

Foto: Jeppe Carlsen

”

For mig at se følger der et stort samfundsansvar med det lange perspektiv. Når beslutninger om vores ejendomme kan sætte spor i generationer, bør alle aktører have blik for mere end det, der fylder her og nu.

PETER JAMES STARK Direktør for Politik, Kommunikation og Analyse i EjendomDanmark

SAMFUNDSANSVAR HANDLER OGSÅ OM DET, VI EFTERLADER Bygninger står i generationer, mens samfundet forandrer sig. Derfor skal både ejendomsbranchen og rammerne omkring den kunne tænke længere end her og nu, lyder det fra EjendomDanmark. Ejendomme er en del af vores fælles historie og et fysisk vidnesbyrd om den tid, de blev bygget i. Om hvordan vi boede, arbejdede og levede, og om de behov og valg, der formede samfundet på det tidspunkt. Men bygninger har det med at overleve deres egen tid. De bliver stående, mens verden omkring dem forandrer sig. En ejendom, der opføres i dag, kan stadig stå her om 100 år. Til den tid vil generationer af mennesker have kaldt den deres hjem eller arbejdsplads. Virksomheder vil være flyttet ind og ud. Måden, vi bor, arbejder og handler på, vil med al sandsynlighed have forandret sig. Og politiske dagsordener, der fylder i dag, vil for længst være afløst af nye. Men sporene efter de beslutninger, vi træffer i dag, vil stadig kunne ses i mursten, facader og byrum. Det gælder både de valg, ejendomsbranchens aktører træffer, når de investerer i og driver ejendomme, og de politiske rammer for, hvad der kan bygges, udvikles og bevares. For mig at se følger der et stort samfundsansvar med det lange perspektiv. Når beslutninger om vores ejendomme kan sætte spor i generationer, bør alle aktører have blik for mere end det, der fylder her og nu. Gammelt i nye klæder Selvom bygninger kan stå i århundreder, betyder det ikke nødvendigvis, at deres funktion skal stå stille. Tværtimod bør det være lettere at lade vores ejendomme udvikle sig i takt med samfundets behov. En bygning, der oprindeligt er opført som kontor, kan senere få nyt liv som boliger.

Det er særligt aktuelt i København og flere af de større byer, hvor der er pres på boligmarkedet. I det lys er det positivt, at regeringen i sit regeringsgrundlag prioriterer boligområdet højt. Det er mit håb, at det blandt andet betyder, at man også har blik for de muligheder, der ligger i at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. I EjendomDanmark har vi blandt andet undersøgt de uudnyttede tagetager i landets etageejendomme. Vores analyse viser, at der fysisk er plads til op mod 22.000 mindre boliger på tværs af landet. Det er selvfølgelig ikke 22.000 boliger, der kan stå klar i morgen. Men det viser, at en del af svaret på fremtidens behov kan gemme sig i de kvadratmeter, vi allerede har. Udfordringen er, at det i dag kan være både vanskeligt og omkostningstungt at føre det ud i livet. Derfor er der også brug for politisk at se på, hvordan det kan gøres lettere. Den dialog indgår vi selvfølgelig gerne i. Hvis vores bygninger skal kunne følge med samfundets skiftende behov, skal rammerne også give bedre mulighed for, at de kan få nyt liv. Et ansvar, der rækker langt Konvertering er bare ét eksempel på, hvordan ejendomsbranchen er tæt vævet sammen med det samfund, den er en del af. Samfundsansvaret er langt bredere end det. Det handler også om at bidrage til et mangfoldigt boligmarked med plads til forskellige mennesker og behov. Om diversitet i branchen.

Om klimasikring af vores ejendomme. Og om meget mere. Ejendomsbranchen har en vigtig rolle at spille. Den investerer, udvikler, renoverer, ejer og driver. Men den gør det ikke alene. Politikerne fastlægger de overordnede rammer, og kommunerne planlægger og myndighedsbehandler. Vi har forskellige roller og interesser, men vi deler det samfund, som ejendommene er en del af. Derfor er det heller ikke altid entydigt, hvor langt ejendomsbranchens samfundsansvar rækker, og hvor andre aktørers begynder. Mange af de gode løsninger skal findes i samspillet mellem dem, der sætter rammerne, og dem, der skal omsætte dem til virkelighed. Det er med det udgangspunkt, at vi i EjendomDanmark har valgt samfundsansvar som tema for ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2026. Her samler vi branchen, beslutningstagere og andre centrale aktører for at tage den brede samtale om, hvad samfundsansvar betyder for ejendomsbranchen, og hvilket ansvar branchen kan og skal tage. Vi kommer næppe til at finde én definition eller være enige om alle svarene. Det er heller ikke målet. Men når de valg, der træffes om vores ejendomme i dag, kan sætte spor i generationer, er det en samtale, der er værd at tage. For om 100 år vil meget have forandret sig. Men mange af de bygninger, vi går forbi i dag, vil stadig stå der. Og være en del af det, vores tid efterlod.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Byggevirksomheder og materialeproducenter har historisk set været dygtige til at udvikle nye teknologier, der har gjort det praktisk muligt at stramme energi- og klimakrav. Men stramningerne kan trods alt komme for hurtigt til, at virksomhederne kan følge med, og så opstår et økonomisk tab. PR-foto: Rockwool

ANALYSE:

STRAMMERE KLIMAKRAV TIL BYGGERI KAN KOSTE BNP-TAB PÅ OVER 20 MIA. KR. OM ÅRET Klimakravene til nybyggeri skal strammes, og Folketinget skal snart beslutte hvor meget. Det, man foreløbigt har planlagt, kan gennemføres til få omkostninger. Derimod bliver det dyrt, hvis man vil gå videre, viser en analyse, som er bestilt af organisationer og virksomheder i og omkring byggeriet. Af Sten Thorup Kristensen Bygninger står for cirka en tredjedel af det moderne samfunds klimabelastning, og derfor har de længe været en vigtig del af klimapolitikken. Hvis man vil gøre mere, end man allerede gør og har planlagt, kommer det imidlertid med en høj pris, fremgår det af en ny analyse. Den allerede planlagte stramning i 2030 er stort set omkostningsfri. Men endnu strammere krav vil koste 0,4 pct. på bruttonationalproduktet, mens fremskyndede og yderligere skærpede krav vil koste 0,7 pct. Bruttonationalproduktet er pt. ca. 3000 mia. kr. om året, så tabene vil være mistet aktivitet for henholdsvis ca. 12 og 21 mia. kr. om året. Det vil også påvirke skatteindtægterne, der i runde tal vil være 5 og 9 mia. kr. lavere end ellers.

analysen, der udtrykkeligt ikke kommer med nogen anbefaling om, hvad politikerne skal gøre. Så udvalgsmedlemmerne må selv beslutte sig, og det er en stor beslutning, de står over for i de kommende måneder. At reducere energiforbruget til varme og lys i ejendomme har været et fokusområde siden 1970’ernes oliekriser, men siden klimaet for alvor kom på dagsordenen, har der også været opmærksomhed på den udledning af CO2 og andre klimagasser, der hidrører fra opførelsen af en bygning. Denne står i nutidens velisolerede ejendomme faktisk for langt størstedelen af klimabelastningen – for så vidt man kan skille de to ting ad: En effektiv isolering sparer opvarmning, men den fører også til større udledning af klimagasser i byggefasen.

Besøg i Folketinget Analysen er foretaget af Plena Imaga, som er et samarbejde mellem kommunikationsbureauet NXT, den uafhængige statslige institution Dream, der udarbejder og vedligeholder analysemodeller, og den private analysevirksomhed Copenhagen Economics. Sidstnævnte var i forrige uge på besøg hos Folketingets Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktudvalg for at præsentere

Nye krav blev strammet På den baggrund introducerede Folketinget med en lov, der trådte i kraft i januar 2023, en ny tilgang til reguleringen af byggeriet: Man satte en overgrænse på den samlede udledningen fra ejendomme i de første 50 år af deres levetid. Kravet er sat til var sat til 12 kg. CO2-ekvivalenter (altså CO2 eller tilsvarende mængder af andre udledte klimagas-

ser) pr. kvm. pr. år. i ejendomme på over 1000 kvm. I 2025 blev det sænket til 7,1 kg. pr. kvm. pr. år, og det er varslet, at grænsen i 2030 bliver yderligere sænket, til 5,8 kg. pr. kvm. pr. år. Men loven blev vedtaget, uden at man havde overblik over omkostningerne ved at overholde den. Derfor blev Plana Imaga sat til at se på sagen. Og konklusionen er altså, at hvis det kommer til at koste endog rigtig mange penge, hvis Folketinget vil stramme reglerne ud over det allerede planlagte. ”Med lavere grænseværdier bliver nybyggeri alt andet lige dyrere. På samfundsøkonomisk niveau bliver det derfor dyrere at investere i nye erhvervsbygninger, ligesom det bliver dyrere for de husholdninger, der vil bo i nye boliger,” hedder det i analysen. Overfor EJENDOMME uddyber Signe Rølmer Vejgaard, partner i Copenhagen Economics, det store tab på BNP: ”Materialerne bliver dyrere, og så køber man færre af dem. Det er den ene effekt. Den anden er, at man bygger mindre, og det giver en afmatning i økonomien. Det (effekten på byggeriet, red.) vil ikke ske i isolation men forplante sig til andre brancher.”

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Mange interessenter Analysen giver også en forklaring på, hvorfor den planlagte stramning er næsten gratis, mens det vil blive smerteligt dyrt at gå videre: ”Forskellen skyldes bl.a., at de allerede planlagte stramninger i høj grad kan imødekommes med ændret design, bedre planlægning, spildreduktion, men også at materialer med lidt lavere CO2-aftryk ikke er markant dyrere at bruge. I scenarierne ‘Skærpede krav’ og ‘Fremskyndede og yderligere skærpede krav’ er det derimod nødvendigt at tage relativt dyre materialer i brug for at kunne bygge inden for de lavere grænseværdier.” Analysen er betalt af Bygge- og Anlægsbranchens Samarbejdsfond (3F Byggegruppen og Dansk Industri) samt NCC, Rockwool og TopDanmark. Bredden i denne kreds viser, at det ikke kun er politikerne, der har behov for viden om, hvordan man håndterer den nye type regulering med et loft over klimabelastning over bygningens levetid. Det gælder også aktører i og omkring byggeriet. Teknologisk udvikling Sagen er, at det langt fra er hugget i sten, hvilke praktiske konsekvenser den nye type af regulering vil have. Der er

EJENDOMME

meget, der kan ændre sig, fra loven bliver vedtaget, og til den får praktisk effekt. Derfor kommer beregningerne af de økonomiske konsekvenser også med en betragtelig usikkerhed. For det første bliver materialeproducenter og byggevirksomheder hele tiden bedre til at arbejde klimavenligt. Der bliver løbende udviklet teknologier, hvor man får CO2-reduktionerne for færre penge, og udsigten til stramninger i reglerne er med til at drive denne udvikling. Det er en mekanisme, man allerede i mange år har brugt i Danmark, hvor bygningsreglementet bliver fornyet i udgangspunktet hvert femte år, med tilhørende indikationer på, hvad kravene vil være endnu længere ude i fremtiden, så bygherrer og byggevirksomheder kan begynde at forberede sig på det. Signer Rølmer Vejgaard oplyser da også, at det er regnet ind i analysen, at der vil komme nye og billigere klimavenlige teknologier og produkter. Definitioner kan justeres Derimod er den anden store blok, der skaber usikkerhed om de præcise konsekvenser, ikke regnet ind: At man kan ændre metoden til beregne bygningers klimabelastning.

Det er i store træk kun byggeprocessen på selve ejendommen og dens efterfølgende drift, der bliver talt med. Derimod bliver det ikke godskrevet, hvis ejeren lægger solceller på taget og producerer masser af grøn energi, årti efter årti. Om elproduktion fra solceller burde tælle med, er et halvfilosofisk spørgsmål. Men der er masser af lignende problemstillinger at forholde sig til. F.eks., hvis varmen kommer fra grøn energi, herunder atomkraft, som ikke medfører udledning af klimagasser, skal varmeforbruget så overhovedet indgå i regnestykket? Et andet eksempel er anlæg til at ”fange” CO2 fra den luft, der bliver ledt ud gennem et ventilationsanlæg. Sådan et anlæg har Danica Ejendomme netop, som de første i Danmark, fået etableret i en kontorejendom i Aarhus. Klimagevinsten er betragtelig i forhold til ejendommens CO2-regnskab, men som reglerne er i dag, bliver den, ligesom energien fra solceller, ikke talt med i regnskabet.

LEJE

KOMPLET ISTANDSAT OG KLAR TIL INDFLYTNING

Et kontorhus med udsigt, lys og luft

Highlights • Lejemål fra 882 m² 12.465 m² • Kan indrettes med op til 670 arbejdspladser • Sprinklet ejendom med køl, ventilation og pkælder • Op til 3.422 m² og 186 arbejdspladser på én etage • Udsigt over Kløvermarken til Københavns skyline

HOLMBLADSGADE 139 2300 KØBENHAVN S

Velkommen til Holmbladshus. En moderne ejendom med fokus på bæredygtighed, der favner en fremtid i vækst.

ENESTÅENDE RAMMER

Holmbladshus – klar til indflytning Nu vendes et nyt blad i historien om Holmbladshus. En fuldstændig nyrenoveret ejendom, der i sit nye kapitel lever op til samtlige moderne krav. Fuldstæn dig som var det nybyggeri. Holmbladshus har i dag rolle som en flerbruger ejendom, der er indrettet, så det som hus kan rumme én stor eller flere virksomheder med bl.a. fælles kantine, mødecenter, digital reception, bade og omklædningsfaciliteter.

A2010

Som lejer i Holmbladshus får man let adgang til skønne udeområder. Alle etager har altaner på begge gavle mod øst og vest, og der etableres et hyggeligt gårdhavemiljø i forlængelse af fællesfaciliteterne i stueetagen. Man har gjort sig umage og skabt et nyt kapitel i Holmbladshus’ historie. Og det er muligt at flytte ind med det samme. Alt er indrettet og gjort klar.

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K | +45 33 13 13 99 | OFFICE@RED.DK | RED.DK

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NY KAMPAGNE SÆTTER FOKUS PÅ FREMTIDENS BYER

Hvordan skaber vi byer, der både har plads til mennesker, fællesskaber, arbejdspladser og udvikling? Det er omdrejningspunktet for Byer i Balance – en ny fælles kampagne fra Partnerskab for Fremtidens Ejendomsbranche. Af: Frederikke Schrøder, EjendomDanmark Vores byer skal kunne rumme mange forskellige behov. Der skal være boliger, vi skal passe på klimaet, skabe trygge rammer og gode fællesskaber – og samtidig sikre plads til arbejdspladser, mobilitet og fortsat udvikling. Det kræver, at mange forskellige aktører bidrager. Ejendomsbranchen er en af dem. Branchen er med til at skabe og udvikle de fysiske rammer om vores hverdag, og med den nye kampagne Byer i Balance går mere end 40 organisationer og virksomheder sammen om at sætte fokus på netop den rolle. Fremtidens byer Kampagnen inviterer til en bredere samtale om, hvordan

vi skaber fremtidens byer, og hvordan forskellige hensyn kan gå hånd i hånd. Gennem fortællinger, fakta og konkrete eksempler sætter Byer i Balance fokus på blandt andet boliger, klima, tryghed, fællesskab, mobilitet og erhvervsudvikling. Bag kampagnen står Partnerskab for Fremtidens Ejendomsbranche, hvor EjendomDanmark sammen med en lang række andre aktører fra branchen er gået sammen om en fælles fortælling om ejendomsbranchens betydning og ansvar i samfundet. Byer i Balance lanceres den 28. september og vil hen over efteråret være synlig på tv, i landsdækkende medier, i bybilledet, på sociale medier og i podcasts.

En fælles fortælling Også i EjendomDanmarks egen branchekampagne, der blev lanceret i foråret 2025, har vi sat fokus på ejendomsbranchens betydning for samfundet og på at synliggøre branchens konkrete bidrag. Med Byer i Balance fortsætter fokus på branchens samfundsbidrag i et bredere branchefællesskab og med nye perspektiver på, hvordan vi sammen skaber fremtidens byer.

'HWDLO 7,/ 6$/*

*RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ YDUHLQGOHYHULQJ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

3U¨VHQWDEHOW GRPLFLO PHG IUHPUDJHQGH V\QOLJKHG

Ð (UKYHUYVDQGHO L VWºUUH DQGHOVEROLJVVHOVNDE V¨OJHV Ð 7LGOLJHUH GDJOLJYDUHIRUUHWQLQJ PHG WLOKºUHQGH ODJHUN¨OGHU Ð 2YHUWDJHV L WRP VWDQG RJ IUL IRU OHMHP§O Ð *RGH S IRUKROG RJ YDUHLQGOHYHULQJ

3ULV

*DPPHO .ºJH /DQGHYHM $ +YLGRYUH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO 3ULV SU Pt

NU Pt NU

NU Pt NU NU

3ULV $UHDO UOLJ GULIW 3ULV SU Pt

9DGVWUXSYHM %DJVY¨UG 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( %DOGHUVEXHQ & WY +HGHKXVHQH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

'HWDLO 7,/ 6$/* 6S¨QGHQGH HMHQGRP PHG UHVWDXUDQW VWRU WHUUDVVH KDYH RJ EROLJ S§ Pt Ð 5HVWDXUDQW PHG SODGV WLO FD J¨VWHU LQGH S§ bbbbRYHUG¨NNHW WHUUDVVH RJ IRUDQ HMHQGRPPHQ

bb VRPPHUDUUDQJHPHQWHU RJ HYHQWV Ð 6WRUNºNNHQ PHG SURIHVVLRQHOW LQYHQWDU Ð 8QLNNH UDPPHU P bbÙHNVLEOH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'HWDLO 7,/ 6$/* -\OOLQJHFHQWUHW -\OOLQJH 7HOHIRQ 6$*

Ð 6WRU EDJKDYH PHG WU¨WHUUDVVH È LGHHO WLO VHOVNDEHU

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

.ºJHYHM 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

.21725 7,/ /(-(

$PDOLHJDGH $ VDO .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ +HUVNDEHOLJH NRQWRUORNDOHU L IUHGHW HMHQGRP ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L J§UGHQ ͼ /\VW NRQWRUOHMHP§O ͼ 0XOLJKHG IRU DW ODYH VWºUUH PºGHUXP

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH $ WK .ºEHQKDYQ .

VWHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð )ORW NRQWRU YHG $PDJHUWRUY .EK . $GJDQJ YLD ÙRW DGJDQJVSDUWL KYRU GHU HU HOHYDWRU GRJ KDOYH HWDJHU V§ FD WULQ /HMHP§OHW EHVW§U DI (QWU« PLQGUH VWRUUXPVNRQWRU VDPW WUH JRGH RJ UHHOOH ORNDOHU WLO NRQWRU PºGHUXP (QGYLGHUH S¨QW NºNNHQ VDPW WRLOHW 8WUROLJW VPXNNH YLQGXHVSDUWLHU S¨QH LVWDQGVDWWH WU¨JXOYH OLJHVRP OHMHP§OHW PDOHV V§ GHW HU OLJH WLO DW Ù\WWH LQG L 'HMOLJW OHMHP§O GHU LNNH NDQ OLJJH PHUH FHQWUDOW 7UH PLQXWWHUV JDQJ WLO 0HWUR RJ HW Y¨OG DI EXWLNNHU FDI«HU RJ UHVWDXUDQWHU OLJH YHG JDGHGºUHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH $ VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ &KDUPHUHQGH RJ O\VW NRQWRU ͼ 'HU HU HOHYDWRU WLO VDO

Pt NRQWRU Ð 8QLNW GRPLFLO YHG .JV 1\WRUY ,QGJDQJ YLD HJHQ RSJDQJ WLO SULYDW HOHYDWRU 3§ VDO HU GHU HQ IDQWDVWLVN WDJWHUUDVVH S§ FD Pt )UD LQGJDQJVSDUWLHW PRG VWHUJDGH DQNRPPHU PDQ WLO HJHQ HOHYDWRU KYRU WXUHQ J§U RS S§ VDO KYRU PDQ ØQGHU «W VWRUW NRQWRUDUHDO PHG HW NºNNHQ L KMºUQHW 9LGHUH RS WLO VDO KYRU GHU HU WR VWRUH UXP RJ \GHUOLJHUH WR VWRUH UXP S§ VDO 3§ WUDSSHQ LPHOOHP KYHU HWDJH HU GHU HW SODWHDX PHG VP§ K\JJHOLJH NURJH WLO XIRUPHOOH PºGHU RJ GH WHOHIRQVDPWDOHU GHU NU¨YHU OLGW UR

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ 6$/*

9DQGNXQVWHQ VDO .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

2YHUJDGHQ 2 9DQGHW % NOG .ºEHQKDYQ .

Pt NU NU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW EHVW§U DI JRGH NRQWRUHU ͼ .RQWRUHW RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW

.21725 7,/ /(-(

5RVHQY¨QJHWV $OO« WY .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ +HUVNDEHOLJW NRQWRU PHG VHNV O\VH NRQWRUHU ͼ )ORWWH RULJLQDOH GHWDOMHU PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ )XQNWLRQHOW WHNºNNHQ WRLOHW VDPW DUNLY GHSRWUXP ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG Q¨U RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

$XUHKºMYHM VW WK +HOOHUXS

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\VW RJ JRGW LQGGHOW NRQWRUOHMHP§O ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 7¨W S§ 0HWUR RJ EXVVHU ͼ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L RPU§GHW

'URQQLQJ 2OJDV 9HM $ VW )UHGHULNVEHUJ

*DPPHO .RQJHYHM WY )UHGHULNVEHUJ &

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 8QLN PXOLJKHG IRU OHMH DI NRQWRU L EDJKXV ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 7LOKºUHQGH OHMH DI JDUDJH WLO NU SU PGU

$UHDO

6DJV QU

ͼ /\VW RJ πHNVLEHOW PRPVIULW NRQWRU ͼ 3U¨VHQWDEHO HMHQGRP PHG NODVVLVNH GHWDOMHU ͼ *RG SODQOºVQLQJ ͼ &HQWUDOW EHOLJJHQGH S§ *DPPHO .RQJHYHM

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVVXQGVYHM ' VDO %UºQVKºM

UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ 0RPVIULWDJHW OHMHP§O ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG L PDUNDQW HMHQGRP ͼ /\VH ORNDOHU PHG πHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG

.21725 7,/ /(-(

UOLJ OHMH

.21725 7,/ /(-(

5RDUVYHM WY )UHGHULNVEHUJ

.21725 7,/ /(-(

$UHDO

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

ͼ 6PXN KLVWRULVN HMHQGRP S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ (NVNOXVLY RJ DXWHQWLVN LQGUHWQLQJ ͼ )OHUH NRQWRUHU RJ §EQH DUEHMGVRPU§GHU ͼ 0RGHUQH WHNºNNHQ RJ JRGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU

.21725 7,/ /(-(

$UHDO

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ /¨NUH RJ S¨QW LVWDQGVDWWH NRQWRUORNDOHU ͼ 'LUHNWH XGJDQJ WLO HJHQ WDJWHUUDVVH ͼ 0XOLJKHG IRU DW OHMH RS WLO SDUNHULQJVSODGVHU ͼ 0XOLJKHG IRU DW OHMH \GHUOLJHUH Pt HOOHU Pt

.21725 7,/ /(-(

1¨VWYHGJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ $WWUDNWLY VWHUEUR EHOLJJHQKHG ͼ )OHNVLEHO LQGUHWQLQJ ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV PºEOHUHW ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULWDJHW

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ 6$/* .21725 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM $ $ .ºEHQKDYQ 6

+HQULN 6WHIIHQV 9HM NOG NOG )UHGHULNVEHUJ &

Pt NRQWRU NOLQLN UHVWDXUDQW FDI« 1X XGOHMHV ÙRWWH HUKYHUYVORNDOHU S§ $PDJHU 6WUDQGYHM 0XOLJKHG IRU FDI« UHVWDXUDQW GH WR KMºUQHU NRQWRU NOLQLN VKRZURRP HOOHU OLJQ (QKHGHUQH HU IUD Pt RJ RS WLO Pt $OOH HU LQGUHWWHW PHG HW S¨QW WRLOHW RJ VWRUH §EQH UXP L QLYHDXHU (QNHOWH KDU HW OLOOH UXP XG RYHU 2YHUWDJHV PHG I¨UGLJW WRLOHW S¨Q ORIWVEHO\VQLQJ OLOOH WHNºNNHQ VDPW Q\ JXOYEHO¨JQLQJ GHU Y¨OJHV L VDPU§G PHG OHMHU YLQ\O HOOHU ODPLQDW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

6DJV QU

VWEDQHJDGH WY .ºEHQKDYQ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ %HOLJJHQGH L VPXN RJ SU¨VHQWDEHO HMHQGRP ͼ (Q ORIWVKºMGH S§ FD PHWHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW JRGH SDUNHULQJVIRUKROG ͼ 3HUVRQHOHYDWRU L HMHQGRPPHQ

)XOGW XGOHMHGH LQYHVWHULQJVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ +HQULN 6WHIIHQV 9HM NO RJ NO XGE\GHV VDPOHW VRP HQ IXOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP EHVW§HQGH DI WR HUKYHUYVHMHUOHMOLJ KHGHU IRUGHOW PHG ØUH VHOYVW¨QGLJH HUKYHUYVOHMHP§O 'HW HU HQ LQYHVWHULQJ GHU NºUHU IUD GDJ $OOH ØUH OHMHP§O HU DOOHUHGH L GULIW PHG DNWLYH OHMHUH RJ GHU HU GHUPHG LQJHQ LQGNºULQJV SHULRGH WRPJDQJ HOOHU XGOHMQLQJVLQGVDWV IRUEXQGHW PHG RYHUWDJHOVHQ 'HU HU WDOH RP ØUH XDIK¨QJLJH OHMHUH IUD IRUVNHO OLJH EUDQFKHU KYLONHW JLYHU HQ YLV VSUHGQLQJ DI OHMHUULVLNRHQ

$UHDO 3ULV

Pt NU

$INDVW 6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

-¨JHUVERUJ $OOH VDO &KDUORWWHQOXQG

9DOE\ /DQJJDGH VW 9DOE\

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI &KDUORWWHQOXQG ͼ ,QGHKROGHU QL JRGH UXP L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU ͼ (MHQGRPPHQ KDU HOHYDWRU GRJ PHG WR WULQ RS ͼ /HMHP§OHW NDQ PRPVIULWDJHV PRG HQ PHUOHMH

ͼ 0DUNDQW KMºUQHOHMHP§O L VPXN UºGVWHQVHMHQGRP ͼ 6WRU V\QOLJKHG RJ JRGH IDFDGHYLQGXHU ͼ 9HOHJQHW WLO NRQWRU NOLQLN HOOHU DQGHW OLEHUDOW HUKYHUY ͼ )OHNVLEHO SODQOºVQLQJ PHG VWRUW §EHQW NRQWRURPU§GH

.21725 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VW &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ *RGW PRPVIULW KMºUQHOHMHP§O PHG VWRUH YLQGXHU ͼ ,QGHKROGHU HW VNºQW VWRUW YLQNOHW UXP ͼ (QGYLGHUH PLQGUH ORNDOHU NºNNHQ RJ WRLOHW ͼ 'HU HU οQH SDUNHULQJVIRUKROG S§ JDGHQ .21725 7,/ /(-(

/$*(5 7,/ /(-( 5(67$85$17 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VDO &KDUORWWHQOXQG

,VODQGV %U\JJH NOG .ºEHQKDYQ 6

Pt NRQWRU Ð 2UGUXS Ð 1\LVWDQGVDW %HGVWH EHOLJJHQKHG L 2UGUXS , ÙRW RJ YHOKROGW HMHQGRP PHG SU¨VHQWDEHOW LQGJDQJVSDUWL PHG WR HOHYDWRUHU XGOHMHV QX \GHUVW UHJXO¨UW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO /HMHP§OHW LQGHKROGHU ÙRW HQWU« NRQWRUHU PºGHUXP L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU «W VWRUUXPVNRQWRU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV WR DUNLYUXP «W VHUYHUXP GHSRW RJ VHNV WRLOHWWHU VDPW HW EDGHUXP )OHNVLEHO LQGUHWQLQJ V§ GHU NDQ ODYHV \GHUOLJHUH VWRUUXP HOOHU ÙHUH PLQGUH NRQWRUHU DOW HIWHU ºQVNH 2YHUWDJHV ÙRW LVWDQGVDW $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

2UGUXSYHM VW &KDUORWWHQOXQG $UHDO

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ 7LGVEHJU¨QVHW OHMHP§O ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ &HQWUDOW SODFHUHW RJ UHHOOH ORNDOHU ͼ *RGNHQGW WLO YDUP PDG

Pt ODJHU YHG KDYQHEDVVLQHW Ð ,VODQGV %U\JJH /HMHP§OHW IUHPVW§U WºUW RJ UHJXOÜW RJ HJQHU VLJ VÜGHOHV JRGW WLO ODJHUIRUP§O 'H Pt JLYHU JRGH ÙHNVLEOH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU RJ HQ HIIHNWLY LQGUHWQLQJ KYRU SODGVHQ NDQ XGQ\WWHV RSWLPDOW /RNDOHW HU OHW WLOJ¨QJHOLJW YLD LQGJDQJHQ S§ KMºUQHW KYLONHW VLNUHU QHP DGJDQJ IRU E§GH PHGDUEHMGHUH RJ OHYHUDQFHU 'HQ UHJXOÜH SODQOºVQLQJ JºU GHW HQNHOW DW LQGUHWWH PHG UHROHU RSEHYDULQJVV\VWHPHU %HOLJJHQKHGHQ S§ ,VODQGV %U\JJH HU L HQ NODVVH IRU VLJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

9HVWHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

9HVWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 9 $UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU

ͼ /HMHP§O PLGW S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ )ORW RJ V\QOLJ IDFDGH

6DJV QU

ͼ )DQWDVWLVN HNVSRQHULQJ ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ +ºMORIWHW VDOJVORNDOH ͼ 6M¨OGHQW XGEXGW HUKYHUYVDQGHO

'(7$,/ 7,/ /(-(

1DQVHQVJDGH NOG .ºEHQKDYQ . ERXOHYDUG VW WK .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6\QOLJ KMºUQHEXWLN S§ ERXOHYDUG ͼ 7¨W S§ )RUXP 0HWUR RJ 6ºHUQH ͼ 6WRUW VDOJVDUHDO PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ *RGW RJ UHJXO¨UW N¨OGHUDUHDO

Pt PRPVIULW HUKYHUYVOHMHP§O Ð , KMHUWHW DI .EK /HMHP§OHW KDU GLUHNWH DGJDQJ IUD JDGHQ RJ VWRUH YLQGXHVSDUWLHU PRG 1DQVHQVJDGH VRP JLYHU E§GH V\QOLJKHG RJ HW JRGW QDWXU OLJW O\VLQGIDOG WURGV EHOLJJHQKHGHQ L N¨OGHUSODQ ,QGYHQGLJW PºGHV PDQ DI HQ FKDUPHUHQGH NRPELQDWLRQ DI IULWODJWH PXUVWHQVY¨JJH WHUUDNRWWDÙLVHU RJ V\QOLJH LQVWDOODWLRQHU GHU JLYHU ORNDOHUQH HW NUHDWLYW RJ XUEDQW XGWU\N 3ODQOºVQLQJHQ EHVW§U DI ÙHUH VDPPHQK¨QJHQGH UXP PHG JRGH PXOLJKHGHU IRU DW LQGUHWWH IRUVNHOOLJH DUEHMGV XGVWLOOLQJV RJ RSKROGV]RQHU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ERXOHYDUG VW .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6WRU IDFDGH GLUHNWH WLO ERXOHYDUG ͼ %HVW§U DI HW VWRUW VDOJVDUHDO ͼ 'LUHNWH QHGJDQJ WLO JRG N¨OGHU ͼ ERXOHYDUG HU 'DQPDUNV PHVW EHI¨UGHGH JDGH

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

9DONHQGRUIVJDGH $ VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO 3ULV $INDVW 6DJV QU

(QJKDYHYHM NOG .ºEHQKDYQ 9

Pt NU bbbbbbbbbbbbbbbb

6DJV QU

ͼ <GHUVW UHHO EXWLN S§ 9HVWHUEUR ͼ (QKHGHQ OLJJHU L KºM L N¨OGHU ͼ /HMHP§OHW EOLYHU Q\LVWDQGVDW ͼ *RGW RJ UHHOW VDOJVDUHDO

'(7$,/ 7,/ /(-(

*RWKHUVJDGH VW WK NOG .ºEHQKDYQ .

1ºUUHEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 1

)ROPHU %HQGWVHQV 3O VW WY .ºEHQKDYQ 1

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH L GHQ DWWUDNWLYH HQGH DI *RWKHUVJDGH ͼ Pt EXWLN L KºM VWXH ͼ 6WRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG *RWKHUVJDGH ͼ +ºMORIWHW RJ UHHO N¨OGHU S§ Pt

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ *RG FHQWUDO EHOLJJHQKHG ͼ ,QGHKROGHU YLQGXHU HOOHU GºUH ͼ (NVSRQHULQJHQ HU I¨QRPHQDO ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH HJHW SU¨J

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ 1\LVWDQGVDW OHMHP§O ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ 0XOLJKHG IRU DW RSGHOH L ͼ .DQ DQYHQGHV WLO FDI« UHVWDXUDQW PRG PHUOHMH

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

-DJWYHM VW .ºEHQKDYQ 1

Pt NU NU

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

/RQH .HOOHUPDQQV 9HM .ºEHQKDYQ 69 $UHDO

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ *RG V\QOLJKHG PHG VWRU IDFDGH ͼ /LJH RYHU IRU 1ºUUHEUR 0HWUR 6W ͼ 5HJXO¨U SODQOºVQLQJ PHG PDQJH PXOLJKHGHU ͼ 3¨Q Q\GHOLJ RJ UHHO EXWLN

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt NU

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ )XOGW XGOHMHW HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG ͼ UOLJ LQGHNVUHJXOHULQJ PHG PLQLPXP ͼ 6W¨UN NRQWUDNWP¨VVLJ VLNNHUKHG

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6 Pt

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ )LQ OLOOH EXWLN ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ -DJWYHM ͼ 6P§ UXP IMHUQHV V§ GHW EOLYHU «W VWRUW UXP ͼ 7RLOHW L J§UGHQ

$UHDO

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 5HJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ 0DVVHU DI Y¨JSODGV ͼ %HOLJJHQKHG L GHQ JRGH HQGH DI $PDJHUEURJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

6ºERUJ +RYHGJDGH VW 6ºERUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

2UGUXSYHM VW WK &KDUORWWHQOXQG

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOLQGUHWWHW EXWLN PHG JRG IDFDGH ͼ WLPH JUDWLV SDUNHULQJ XGH IRUDQ ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ *RG N¨OGHU WLO ODJHU

ͼ /\VW RJ LQGE\GHQGH OHMHP§O ͼ *RG IDFDGH WLO XGVWLOOLQJ ͼ &HQWUDOW S§ 2UGUXSYHM ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJW '(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM $ VW WK &KDUORWWHQOXQG -¨JHUVERUJ $OOH VW WK &KDUORWWHQOXQG

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ %XWLN FHQWUDOW S§ -¨JHUVERUJ $OO« ͼ /\V RJ LQGE\GHQGH EXWLN ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L RPU§GHW

Pt EXWLNVORNDOH VKRZURRP Ð , KMHUWHW DI 2UGUXS /HMHP§OHW IUHPVW§U YHOKROGW RJ LQGÙ\WQLQJVNODUW PHG HW PRGHUQH RJ VWLOUHQW XGWU\N )UD JDGHQ PºGHV NXQGHUQH DI HQ ÙRW IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHVSDUWLHU VRP VLNUHU HQ V¨UGHOHV V\QOLJ HNVSRQHULQJ PRG 2UGUXSYHM RJ JLYHU HW QDWXUOLJW O\VLQGIDOG WLO ORNDOHUQH 'H §EQH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU L VWXHSODQ JºU GHW QHPW DW LQGUHWWH E§GH VDOJVDUHDO VKRZURRP HOOHU EHKDQGOHUUXP DOW HIWHU YLUNVRPKHGHQV EHKRY %DJWLO ØQGHV HW SUDNWLVN WHNºNNHQ VDPW WRLOHWIDFLOLWHWHU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

2UGUXSYHM % VW WK &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\V RJ PRGHUQH EXWLN ͼ %UHG IDFDGH PHG JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ .¨OGHU PHG GLUHNWH QHGJDQJ ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJW

'(7$,/ 7,/ /(-(

3HWHU )DEHUV *DGH NOG WK .ºEHQKDYQ 1

%DXQHJ§UGVYHM VW *HQWRIWH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ PHWHU IUD 1ºUUHEURJDGH ͼ 1\W O¨NNHUW OHMHP§O L KºM N¨OGHU ͼ /HMHP§OHW IUHPVW§U QHWRS WRWDOUHQRYHUH ͼ .DQ DQYHQGHV WLO EXWLN NRQWRU HOOHU P§VNH NOLQLN

ͼ $WWUDNWLY SODFHULQJ L HW OHYHQGH KDQGHOVRPU§GH ͼ /HMHP§OHW IUHPVW§U O\VW RJ LQGE\GHQGH ͼ 7R VWRUH IDFDGHYLQGXHU GLUHNWH PRG JDGHQ ͼ $QYHQGHOLJ N¨OGHU S§ Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

%DJVY¨UG +RYHGJDGH % %DJVY¨UG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ OHMHP§O L %DJVYÜG &HQWUHW ͼ Pt SOXV Pt NÖGHU RJ Pt ͼ &HQWUDO KDQGHOVSODFHULQJ L %DJVYÜG &HQWUHW ͼ 6WRUW IRRWIDOO L FHQWUHW '(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

6ºERUJ +RYHGJDGH VW 6ºERUJ

3HWHU %DQJV 9HM VW )UHGHULNVEHUJ

'HWDLO PDG Ð 0RPVIUL Ð 6ºERUJ +RYHGJDGH 1X XGE\GHV GHQ WLGOLJHUH ØVNHKDQGHO S§ 6ºERUJ +RYHGJDGH 'HU KDU Y¨UHW ØVNHKDQGOHU L PHUH HQG §U V§ GHW NXQQH Y¨UH RSODJW DW IRUWV¨WWH DQYHQGHOVHQ (OOHUV NDQ GHQ DQYHQGHV WLO NROG PDG HOOHU EXWLN 1DER WLO PDVVHU DI JRGH EXWLNNHU P Y 1HWWR %UXJVHQ 7ºMHNVSHUWHQ *UDQQ\V +RXVH /§Q 6SDU %DQN VDPW O¨NUH VSHFLDOIRUUHWQLQJHU L HMHQGRPPHQ %ORPVWHU VPºUUHEUºG RVWHIRUUHWQLQJ IULVºU RJ GDPHWºMVEXWLN

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6ºERUJ +RYHGJDGH VW WK 6ºERUJ $UHDO

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ %XWLN PHG PHWHUV YLQGXHVSDUWL ͼ 6WRU V\QOLJKHG RJ UHHOW ORNDOH ͼ /LJHOHGHV Pt N¨OGHU WLO RSEHYDULQJ ͼ WLPHV SDUNHULQJ OLJH IRUDQ OHMHP§OHW

Pt EXWLN NOLQLN Ð )UHGHULNVEHUJ Ð 0RPVIULW )ORW KMºUQHOHMHP§O S§ 3HWHU %DQJV 9HM OLJH YHG NU\GVHW 'DOJDV %RXOHYDUG <GHUVW NºEHVW¨UNW RPU§GH VRP OLJHOHGHV HU W¨W EHIRONHW 'D OHMHP§OHW HU PRPVIULW HU GHW RSODJW WLO EDQN KDU GHU Y¨UHW IRU §U WLOEDJH NOLQLN WU¨QLQJ HOOHU OLJQ 6HOYIºOJHOLJ RJV§ VSHFLDOEXWLNNHU 0§ GRJ LNNH DQYHQGHV WLO \RJD VWXGLH HOOHU I\VLRWHUDSL /HMHP§OHW LQGHKROGHU 1LYHDXIUL DGJDQJ IUD KMºUQHW WLO VWXHSODQ HU GHU Pt VRP HU IRUGHOW S§ «W VWRUW UXP S§ FD Pt VDPW \GHUOLJHUH PLQGUH UXP $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Foto: Unsplash Sumeet B.

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? – Lyt med hver torsdag

BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.