Ejendomme

EJENDOMME

ATP EJENDOMME AFVIKLER GIGA-INVESTERING I BRUXELLES – VIL BRUGE PENGENE I DANMARK Læs mere side 4

SÅDAN FÅR VI BILLIGERE BOLIGER I KØBENHAVN Læs mere side 10-11

FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS

TORSDAG 19.05.2022

ANNONCETILLÆG

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: Bygherreforeningen

Foto: Antony Slumber

PR-foto: DEAS

HVER ANDEN BYGHERRE AFLYSER BYGGERIER SOM FØLGE AF KRISE

PROPTECH SYMPOSIUM HAVDE FOKUS PÅ DATADREVNE, BÆREDYGTIGE LØSNINGER

DEAS I NYT SAMARBEJDE – TILBYDER LEJE AF KONTORMØBLER

52 pct. af alle bygherrer forventer at aflyse byggeprojekter i resten af 2022 på grund af prisstigninger i byggeriet, lyder det i en helt ny undersøgelse foretaget blandt Bygherreforeningens medlemmer, der tæller offentlige, private og almene virksomheder.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Medlemmerne repræsenterer de professionelle indkøbere af byggeri i Danmark – en gruppe som hvert år investerer i et trecifret milliardbeløb i byggeri og anlægsprojekter.

Bygherreforeningens spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i sidste uge af april 2022, og den viser og, at 43 pct. allerede har aflyst projekter i år. Hele 89 pct. angiver, at grunden til at aflyse er, at budgetterne ikke holder. ”Priser på stål, træ og andre materialer samt energi er steget voldsomt det seneste år. Usikkerheden om prisudviklingen, koblet med forsyningsproblemer, gør, at vores medlemmer får markant højere priser ind fra entreprenørerne, når de skal bygge. Særligt for mange af vores offentlige og almene medlemmer sprænger det budgetterne, og byggeprojekterne bliver derfor sat på pause eller helt aflyst,” udtaler Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang.

Han fortæller, at der er stor usikkerhed i markedet.

Bygherreforeningens medlemmer oplever entreprenører, som afgiver tilbud med ekstra høje priser. Også priser, som ikke alene kan begrundes af konstaterede prisstigninger på de enkelte materialer. Entreprenørerne frygter, at priserne vil stige endnu mere, så de vil stå tilbage med et tab.

Flere end 250 deltagere lagde mandag vejen forbi PropTech Symposium 2022, der for anden gang blev afholdt af PropTech Denmark. Nikolaj Kirkes Kunsthal i København dannede på smuk og majestætisk vis rammen om eventet.

De gennemgående temaer var den fælles opgave, som ejendomsbranchen står overfor i forbindelse med dels at bygge, men også at renovere og genopbygge bygninger og ejendomme på bæredygtig vis. Samtidig er der et stigende krav efter data, som kan bruges til at gøre bygningerne smartere og mere klimavenlige.

Blandt talerne var Antony Slumbers (billedet), der kom med ti bud på fremtidsudsigterne for ejendomsbranchen.

Herunder pegede han på, at branchen i højere grad går fra at sælge et produkt til at levere en service, hvor fleksibilitet og skræddersyede løsninger vil vinde frem.

En af Antony Slumbers pointer er, at aktører på ejendomsmarkedet endnu er duperede over alle de data, de nemt kan skaffe via moderne digitale systemer. Der bliver brugt mindre krudt på at sikre, at disse data faktisk også er nyttige, og at de er tilgængelige over for dem, der kan bruge dem til noget i praksis.

Slumbers er heller ikke imponeret over de nøgletal (KPI’er), der bliver brugt i ejendomsbranchen. Ofte udtrykker de indbyrdes modstridende målsætninger hos forskellige aktører, i stedet for at man udvikler nogle nøgletal, der sammenfatter fælles interesser.

Fleksible kontorer, hvor lejerne hurtigt kan skrue op og ned for pladsen, går sin sejrsgang. Men det vil også være en fordel, hvis virksomheder hurtigt kan ændre på indretningen. Dét er tankegangen bag en ny ydelse, som DEAS tilbyder i et strategisk samarbejde med virksomheden Nornorm, der tilbyder virksomheder kontormøbelløsninger baseret på en abonnementsmodel. ”Digitalisering og bæredygtighed er vigtige dagsordner for os. Vi tør gå nye veje, og i vores nye partnerskab med Nornorm kombinerer vi de to. Samtidig gør vi en forskel og tager ansvar for at forbedre vores lejeres hverdag i deres lejemål. Ved at realisere nogle af de mange protechmuligheder og handle innovativt bliver vi en endnu stærkere rådgiver,” udtaler Rikke Lykke, Group CEO i DEAS. Nornorms produkt vil blive implementeret som en særlig service i office management-platformen Good Monday, som DEAS Group opkøbte i marts. ”DEAS har en volumen, kundebase og viden, som vi kan drage fordel af i arbejdet med at udbrede og skalere vores tilbud. Og Good Monday er den perfekte platform og udgangspunkt for at tilbyde vores løsning til en udvidet målgruppe,” udtaler Anders Jepsen, stifter og CEO i Nornorm.

Når en lejer ændrer i sit abonnement, vil de møbler, der bliver til overs, sat i stand og sendt til en anden kunde. På den måde kan man på sigt undgå det spild, der ligger i, at udmærkede kontormøbler blot bliver kasseret.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto.

Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172.

Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

COPENHAGEN ÉN BY 16 REGUSARBEJDSPLADSER Vi har �ere steder i Copenhagen end nogen anden. Du kan derfor arbejde tættere på kunder, kolleger eller familie.

KONTORPLADS | COWORKING | MØDELOKALERROOMS

Book nu på

regus.com /copenhagen

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ATP EJENDOMME AFVIKLER GIGA-INVESTERING I BRUXELLES – VIL BRUGE PENGENE I DANMARK Selskabet har solgt sin ejerandel i en prominent ejendom, som bl.a. huser det belgiske finansministerium.

Provenuet på godt 4 mia. kr. skal geninvesteres, med henblik på at gøre pensionsselskabets ejendomsportefølje mere dansk.

Af Sten Thorup Kristensen Med salget af ejendommen North Galaxy i Bruxelles, der har en værdi på 4,5 mia. kr., sætter ATP Ejendomme nogle solide aftryk i historiebøgerne. Der er tale om den hidtil største handel med en enkeltstående ejendom, selskabet nogensinde har deltaget i. Det kan også meget vel vise sig at være den største ejendomshandel, en dansk aktør indgår i i 2022.

Men nok så bemærkelsesværdigt er det, at ATP Ejendomme tager et skridt tilbage mod en gammel dyd på ejendomsmarkedet: At man satser på den andedam, man er vokset op i, og som man kender bedst. ”Samlet set er jeg meget tilfreds med, at vi afslutter en af vores største ejendomsrelaterede investeringer meget succesfuldt og med et afkast, som overgår vores oprindelige forventninger. Salget giver os samtidig mulighed for at

manøvrere vores portefølje i retning af det danske marked, hvor vi med et mere direkte og aktivt ejerskab kan komme tæt på vores kunder,” udtaler investeringsdirektør André Scharf.

North Galaxy huser det belgiske finansministerium, samt flere andre minesterielle funktioner. Det er blot otte år siden, i 2014, at ATP Ejendomme erhvervede den – eller retter 90 pct. af ejerskabet i selskabet Galay Properties, som igen ejer North Galaxy.

God beliggenhed Ejendommen er opført i 2004 og består af to 28-etagers kontortårne samt et mindre tårn på seks etager. Ud af det samlede areal på 122.000 kvm. udgør kontorarealet 105.000 kvm., mens resten fungerer som servicearealer. I alt 38 elevatorer betjener de op til 4000 medarbejdere i bygningerne, oplyser ATP Ejendomme. North Galaxy ligger i District Nord

i Bruxelles, tæt på lufthavnen og overfor en af Bruxelles tre store banegårde, Gare du Nord. ”North Galaxy i Bruxelles er en fantastisk ejendom, som giver det belgiske finansministerium rigtig gode rammer. Efter otte års ejerskab og med hjælp fra vores partnere giver vi nu stafetten videre og realiserer et tilfredsstillende afkast til ATP’s 5,4 millioner medlemmer,” siger André Scharf.

Køberen af ATP Ejendommes ejerandel er den sydkoreanske investeringsbank KB Securities, der forvalter en formue på ca.

100 mia. dollars.

Investment Market team Kø benhavn

Eksperter i salg af investeringsejendomme

Skal du sælge din investeringsejendom?

Vores kontor i København består af 85 eksperter i ejendomstransaktioner. Hos Colliers dækker vi med 158 eksperter hele Danmark fra vores kontorer i København, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg. Faktisk dækker vi globalt med kontorer i 62 lande og mere end 17.000 dedikerede medarbejdere.

Accelerating success.

Læs mere på colliers.com/investering

70 23 00 20 colliers.com

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Brian Rathje, Senior Investment Manager ROOF Management A/S

EJENDOMME

EJENDOMSINVESTERINGSEKSPERTEN

Brian er ansvarlig for køb af investeringsejendomme hos ROOF Management.

“Set fra investorens bankkonto og med udgangspunkt i ”penge ind, penge ud”-princippet, så sørg for at IRR måles efter ejendomsselskabsskat og efter diverse etablerings- og exit-/performance- honorarer – det er jo investors endelige tilbagebetaling af investeringen, der måles på.”

HVAD GIVER DIN EJENDOMSINVESTERING EGENTLIG I AFKAST – SÅDAN HELT RIGTIGT? EKF, ROI, IRR….. Ja, det lyder måske som en lidt småkedelig leg med bogstaver for mange mennesker, men forkortelserne dækker faktisk over forskellige måder at opgøre dit afkast på i dine ejendomsinvesteringer. Så hvilket afkastnøgletal skal du så vælge at sætte din lid til, når du følger anbefalingerne om at sprede dine investeringer og risiko ved at placere 20-25% af din formue i alternative investeringer, herunder ejendomme?

Måske man som investor bare skulle vælge at gå med det afkastnøgletal, der giver det højeste afkast? Det er da ellers tillokkende, men så heldig er investorerne desværre ikke.

Og for at gøre det hele endnu mindre gennemskueligt, så dækker den nævnte leg med bogstaver over vidt forskellige måder at beregne afkastet på din investering. Så hvad gør man så som investor, der ikke ligger inde med en doktorgrad i beregning af afkastnøgletal? Hvad er forskellen på de enkelte bogstavkombinationer og er det muligt at sammenligne det forventede afkast på tværs af forskellige projekters karakteristika/risikoprofil og forskellige aktivklasser?

Her kunne man som læser måske frygte, at vi nu er på vej ind i en lang og detaljeret gennemgang af fordele og ulemper og faldgruber og en gennemgang af mere eller mindre kreative indslag for at afdække forskellene mellem de nævnte afkastnøgletal. Men det behøves heldigvis slet ikke. For hvis formålet er at måle, hvad du som investor reelt kan opnå af forventet afkast på din (ejendoms)investering, så er svaret lige til - den interne rente, altså IRR. Det er jo desværre så også det nøgletal, der returnerer det laveste forventede afkast, for her medregnes tidsværdien af de investerede midler. Det er jo således ufravigeligt, at DKK 1.000 i hånden i dag er at foretrække end DKK 1.000 om 5 år. Som investor giver du jo afkald på den investerede kapital i en given

periode, og jo hurtigere du får dine penge tilbage i egen lomme (inkl. et forhåbentligt fornuftigt afkast), desto bedre er det. Så tidsværdien af dine penge SKAL jo selvfølgelig medregnes. IRR måler således og helt simpelt afkastet ud fra hvilke penge man som investor investerer ind i projektet og hvilke indbetalinger der forventeligt kommer ud til investoren og hvornår, fuldstændig som det er tilfældet med indskud og hævninger på en bankkonto. Og ja, det lyder jo så simpelt, at man fristes til at spørge, om det giver mening at beregne et afkast på andre måder.

Hvis udgangspunktet for en investering er at regne afkastet efter IRR, så er investorerne i stand til direkte at sammenligne det forventede eller det opnåede afkast med investeringer på tværs af aktivklasser, som f.eks. investeringer på aktiemarkedet. Med afsæt i IRR kan investorernes fokus så med fordel være på hvilke risici man påtager sig i den givne investering, herunder hvilke specifikke budgetforudsætninger, der er lagt til grund for den enkelte investering. For selvfølgelig kan IRR ikke stå alene. Et højt forventet IRR-afkast er jo selvfølgelig ikke nødvendigvis bedre end et lavere – afkast/risiko-forholdet er jo helt afgørende for enhver (ejendoms)investering, herunder beliggenhed, lejeniveau, finansieringsstruktur, exitstrategi osv. Men når udgangspunktet er det samme afkastnøgletal beregnet på

den samme simple måde (penge ind – penge ud), så bliver det væsentligt nemmere at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder.

Men hvad nu hvis IRR så rent faktisk ikke bliver beregnet på den samme måde alligevel? Ja, så er du jo som investor lige vidt og tilbage til udgangspunktet med bogstavlegen, som hurtigt bliver til en forvirrende tal-afkast-leg. Set fra investorens bankkonto og med udgangspunkt i ”penge ind, penge ud”-princippet, så sørg for at IRR måles efter ejendomsselskabsskat og efter diverse etablerings- og exit-/performance- honorarer – det er jo investors endelige tilbagebetaling af investeringen, der måles på. Og hvis investors penge investeres, før ejendommen reelt er opført, så medregnes denne ”stille”periode selvfølgelig også i afkastberegningen – penge ind, penge ud…. Så ved du nemlig, hvad din ejendomsinvestering egentlig giver i afkast!

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Ejere af butikker står i et underligt miks af positive og negative faktorer.

De kan ånde lettet op over at være kommet langt bedre gennem coronakrisen end frygtet.

Men omvendt er der igen konkurrence med bl.a. rejsebranchen om forbrugskronerne – som der på grund af inflationen også bliver færre af.

Foto: Flickr. / jpellgen

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ALLE TAL PÅ EJENDOMSMARKEDET ER GODE, MEN… En ny temperaturmåling for ejendomsmarkedet fra Realkredit Danmark viser, at det endnu gå godt over hele linjen.

I kontormarkedet har der endda været fremgang. Men det kan være stilhed før stormen.

Især hvis inflation, højere renter og mangel på råvarer rammer beskæftigelsen, vil det også gå ud over ejendomsmarkedet.

Af Sten Thorup Kristensen Set i bakspejlet husker man store, økonomiske kriser som noget, der kom ud af den blå luft. I realiteten går der som regel op mod et halvt års tid, fra noget indtræffer, som åbenlyst ikke er holdbart, til virksomheder og forbrugere reagerer på det, så man har den faktiske krise – med alt hvad den indebærer af arbejdsløshed, tvangsauktioner, faldende aktiekurser og så videre.

Sådan var det f.eks. op til finanskrisen for halvandet årti siden. Allerede i 2007 havde det professionelle ejendomsmarked herhjemme mistet pustet. Det var ikke i sig selv kritisk, for det havde også været oppe i meget høje omdrejninger.

Men i løbet af foråret og sommeren 2008 stod det klart, at der ikke bare var et problem i forhold til belåning af danske ejendomme. Der var noget helt galt med de globale kreditsystemer i det hele taget, og der skulle nødvendigvis ryddes op.

Hvad denne oprydning ville indebære, kunne ingen sige præcist. Det viste sig først dét efterår i 2008. Storbanken Lehman Brothers gik sensationelt ned, og stater og centralbanker verden over måtte holde økonomien i kunstigt åndedræt. Herhjemme krakkede banker på stribe, og bl.a. ejendomsmarkedet lå stort set stille. Gennem nogle år var det – set i bakspejlet – meget billigt at købe ejendomme.

Kilde: Danmarks Statistik. Note: Fuldtidsbeskæftigede, sæsonkorrigeret.

Ny venteposition Nu står vi igen i venteposition til en eller anden form for krise.

Forsyningsproblemer som følge af krig, sanktioner og nye corona-restriktioner skaber høj inflation, og centralbankerne, med den amerikanske i front, dikterer rentestigninger for at bremse farten i økonomien, og dermed prisstigningerne.

Præcist hvor hårdt det bliver, får vi at se i de kommende måneder. Men endnu er situationen den mærkelige, at mens alle taler om krise og usikkerhed, strømmer de positive indikationer stadig ind.

Det gælder også på ejendomsmarkedet. Realkredit Danmark har således netop offentliggjort sin temperaturmåling på ejendomsmarkedet for 1. kvartal. Her er signalet for boligejendomme uændret svagt positivt. For kontorsegmentet er der faktisk pil opad, idet signalet er steget et hak fra svagt positivt til positivt. Kun for retailsegmentet er der tilbagegang.

Men den er ikke dramatisk – signalet går fra positiv til neutral.

Højere renter skal fordøjes Det er høje tal for økonomisk vækst i Danmark og for transaktionsvolumen på ejendomsmarkedet, der holder signalerne oppe, skriver chefanalytiker Mark Gibson fra Realkredit Danmark i analysen. ”Verden skal kalibreres til en ny virkelighed. Den højere rente skal fordøjes, og den proces tror jeg, mange er i gang med.

På den baggrund var jeg måske lidt positivt overrasket over at

se, så meget momentum der er i økonomien på vej ind i andet kvartalet,” uddyber han over for EJENDOMME. ”Jeg er spændt på at se, hvad transaktionsvolumen byder på i andet kvartal. Jeg har også hørt historier om, at sælgere og købere har lidt svært ved at møde hinanden for tiden. Så der er ingen tvivl om, at vi står i en situation, hvor tingene bremser op. Spørgsmålet er, hvad der så skal ske,” fortsætter han.

Brat afslutning på festen Med konjunkturanalyser er det som med vejrudsigter: Eksperterne kommer med deres bedst mulige bud, ud fra de data, de har til rådighed. Men solen kan komme til at skinne, selv om alt tydede på regn.

Der er således også en lille chance for at undgå en større, økonomisk nedtur. Men det langt mest sandsynlige er, at der kommer en grad af opbremsning.

Det kan under ingen omstændigheder komme til at gå meget bedre, for kapaciteten i økonomien er allerede brugt op, som Realkredit Danmarks moderselskab, Danske Bank, konstaterede i en konjunkturoversigt fra april.

Her opjusterede banken faktisk udsigterne for 2022. Det kunne forekomme mærkeligt på et tidspunkt, hvor alle de nye problemer var kendte. Men det var udtryk for, at dansk økonomi har haft meget stærk medvind.

Fortsættes side 8

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Endnu er der rift om de mange kontorer og boliger, der er bygget i København i nyere tid. Den høje beskæftigelse skaber behov for fysiske arbejdspladser, og med gode lønninger er der råd til at betale tilsvarende høje huslejer. Foto: Flickr. / Kristoffer Trolle

Så meget mere markant bliver det imidlertid, når vinden vender, og for 2023 justerede Danske Bank tværtimod tallene nedad. Før april forventede banken en økonomisk vækst i 2022 på 2,5 pct., faldende til 1,7 pct. næste år. Nu lyder tallene henholdsvis på 3,5 og 1,3 pct.

Den vigtige beskæftigelse Det rigtigt spændende for ejendomsmarkedet er, hvordan det går med beskæftigelsen. Den har, med undtagelsen af en parentes under coronaen, været stigende gennem ni år nu.

Seneste tal er fra februar, hvor antallet af lønmodtagere steg med 9000 personer. Det er positivt, men som Mark Gibson bemærker, er arbejdsmarkedet tit det sidste, der reagerer, når en krise kommer. Arbejdsgiverne tøver med at dele fyresedler ud.

Høj beskæftigelse betyder, at der skal være faciliteter til fysiske arbejdspladser. Det er især den effekt, der for tiden kommer kontormarkedet til gode. Men høj beskæftigelse betyder også, at folk er trygge om deres økonomi. Dermed tør de forbruge og flytte til en større bolig, hvilket giver bedre vilkår for henholdsvis butiks- og boligsegmenterne.

Hvis beskæftigelsen falder, er det altså skidt for alle tre

segmenter. Det antager Danske Bank imidlertid ikke er på vej. Banken tror dog på en lille stigning i ledigheden næste år.

Fyringsrunder skaber utryghed hos forbrugerne, også selv om det endnu er forholdsvis nemt at finde et andet job.

Inflationen spøger Forbrugerne har dog lige nu andet at bekymre sig om, end at jobsikkerheden måske er vigende. Her og nu skal de indrette sig efter, at der igen er inflation. De er så at sige garanteret højere priser på varme, fødevarer og alskens forbrugsvarer, mens tilsvarende stigninger i deres indkomster endnu kun er vage udsigter.

Inflationen vil ramme butikkerne vidt forskelligt, anfører Mark Gibson. Mange forbrugere er nødt til at spænde livremmen ind og købe færre varer. Det vil særligt gå ud over dem, som sælger ikke-nødvendige varer til folk med lave eller middelhøje indkomster.

For de mest velstående, for hvem indkomsten ikke sætter en overgrænse på det løbende forbrug, har inflationen mindre betydning her og nu. Butikker, der sælger til sådan en kundegruppe, kan altså være heldige at gå mere eller mindre fri.

Corona-effekter løjer af Før krisen kom på dagsordenen, var det en positiv overraskelse for den fysiske detailhandel, at det store hop i e-handlen under coronaen viste sig at være midlertidigt.

De fleste kunder fandt tilbage til butikkerne igen. Men den langsigtede trend er stadig, at e-handlen tager en stadigt højere markedsandel, og oven i det kommer, at forbruget tydeligvis skifter fra varer over mod services, ikke mindst rejser.

Trafiktallene i Københavns Lufthavn er næsten tilbage til normalen, anfører Mark Gibson.

Det er alle disse effekter, som ejere af butiksejendomme skal prøve at vægte sammen. ”Da vi ikke kunne bruge penge på rejser, koncerter og så videre, kanaliserede vi (som forbrugerne, red.) hele vores kærlighed over på detailhandlen. Det vil vende igen. Måske har mange også købt så meget i butikkerne, at de ikke har så stort behov for at købe ting for tiden. Når forbrugerne så også bliver ramt af inflationen, har butikkerne deres at bide skeer med. De bliver ramt som af en boomerang,” siger Mark Gibson.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“For os starter al innovation med at sætte mennesket i centrum, og vi tænker i design frem for teknologi - selv om teknologi i form af f.eks. digitalisering naturligvis er med til at øge mulighederne for innovation” LOTTA SJÖDIN Forretningsudviklingschef i Ikano Bolig

EJENDOMSUDVIKLEREN

INNOVATION ER FREMTIDENS KONKURRENCEPARAMETER I BYGGEBRANCHEN Historisk set har byggebranchen på nogle områder ikke været de mest modige til at gå alternative veje eller afprøve nye initiativer.

Man er ofte meget løsningsorienteret, men har også haft fokus på at nedtone økonomiske risici og har derfor spillet de sikre kort.

Men det er heldigvis ved at ændre sig, for hvis byggeriet og branchen for alvor skal udvikle sig, er det nødvendigt, at man som bygherre er indstillet på at flytte sig og udvikle sig ved at tage nye initiativer og se tingene på nye måder.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at man skal kaste sig hovedkulds ud i vilde eksperimenter. Man skal tænke sig om, men frem for alt skal lysten til at prøve nye ting af være forankret i hele organisationen. Blandt andet fordi det tager tid at udvikle og opføre nye projekter i en proces, hvor mange faggrupper er involveret. Derfor er det vigtigt, at alle bakker op om at prøve noget nyt.

Derfor handler det også om at være i tæt dialog med omverden.

Det er vi bl.a. gennem forskellige strategiske samarbejder, hvor vi har fokus på fremtidens beboere, kigger på globale trends og indsigter. En af de vigtigste indsigter er bl.a., at det gode liv i hjemmet er meget mere end blot boligens fysiske rammer, men faktisk hele bydelens struktur og liv. I Sverige har vi ligeledes haft succes med at lade en række familier bo i en periode i et såkaldt Living Lab. På den måde har vi indhentet erfaringer om det levede liv, som vi kan anvende i vores boligprojekter.

Man skal turde tage en risiko Det er vi meget bevidste om i Ikano Bolig, hvor vi har gjort op med den konservatisme, der har præget byggebranchen.

Innovation handler nemlig om at turde tage en risiko. Hvis alle tænker og gør det samme, flytter vi os ikke, og vi skylder ganske enkelt de mennesker, der skal bo i vores byggerier, at boligen udvikler sig og følger med tiden.

Mennesker før teknologi Vi kalder det for brugerdreven boligudvikling. For os starter al innovation med at sætte mennesket i centrum, og vi tænker i design frem for teknologi - selv om teknologi i form af f.eks. digitalisering naturligvis er med til at øge mulighederne for innovation.

Blot skal man altid huske, at mennesket kommer før

teknologien og, at teknologien skal opfylde et behov, vi som mennesker rent faktisk kan se meningen i at få opfyldt.

Innovation er et arbejdsredskab Foruden fokus på det enkelte menneske er det vigtigt at have et holistisk synspunkt på hele økosystemet i byggebranchen. I sidste ende handler boligbyggeri nemlig også om byudvikling, og der bør, på tværs af såvel boligprojekter som bygherrer, være fokus på trivsel. Derfor er det vigtigt, at ikke kun vi, men hele byggebranchen vægter den værdibaserede organisation samt innovation højt.

Det kan vi blandt andet gøre ved at arbejde aktivt med de såkaldte 10 typer af innovation, der omhandler forretningen, produktet og kunden. Undersøgelser viser, at de virksomheder, der kombinerer fire eller flere af disse innovationstyper, klarer sig bedst. Det holder vi os tiden for øje i Ikano Bolig, og det gennemsyrer hele vores organisation.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SÅDAN FÅR VI BILLIGERE BOLIGER I KØBENHAVN For at imødekomme den stigende efterspørgsel, som er et resultat af den store befolkningstilvækst til København, er der et behov for flere boliger, hvilket kan sikres gennem opførelse af nye boliger samt udvikling af den gamle bygningsmasse. Som følge af en markant efterspørgsel og et manglende udbud er markedet i København dog kendetegnet ved rekordhøje lejeniveauer og ejerlejlighedspriser, hvorfor boligerne er ubetalelige for mange.

I den følgende klumme beskriver RED’s partner Lior Koren, hvorfor han mener, at løsningen måske ligger ligefor, hvis politikerne vil sikre billigere boliger i København – uden det rammer investorappetitten.

Mens det kræver en høj indkomst eller opsparing at komme ind på det private leje- eller ejerboligmarked i København, kræver andelsboliger og almene boliger en lang rejse gennem ventelister og ofte et element af nepotisme. Politikere har derfor længe debatteret, hvordan der skabes bedre mulighed for, at folk i lavog mellemindkomstgrupper kan bo i København, og skiftende regeringer har derfor gennem årene indført reguleringer med henblik på at sikre billigere boliger.

Christiansborgs kamp for billigere boliger I 2015 blev Planloven ændret så kommunerne kunne sætte krav til, at 25% af boligmassen i nye

boligområder skulle opføres som almene boliger.

Dette skulle sikre billigere boliger samt en blanding af almene- og markedskonforme lejeboliger for at undgå ghettodannelse. Dog viser nye opgørelser, at byggeriet af almene boliger halter efter ambitionsniveauet – også i Københavns Kommune.

Endvidere blev Blackstone-indgrebet, som skulle bremse de udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger i den ældre boligmasse, vedtaget i sommeren 2020.

Gennem indførelse af karensperiode for modernisering, minimumskrav til energiforbedringer m.m. ville regeringen sikre, at huslejen for de såkaldte OMKejendomme ikke blev hævet betragteligt.

Stigende byggeomkostninger De stigende byggeomkostninger i dagens marked sætter et opadgående pres på lejeniveauet i København. Ligeledes kan de rekordhøje byggepriser få konsekvenser for realiseringen af de lovede almene boliger, idet der er et rammebeløb, som opførelsesomkostninger for alment boligbyggeri skal holdes indenfor. På trods af de stigende opførelsesomkostninger sælges boligbyggeretter til rekordhøje kvadratmeterpriser, hvilket særligt skyldes en høj konkurrence og et begrænset udbud af ’sikre aktiver’ i København. Senest har Københavns Kommune solgt boligbyggeretter på Svendborggade 37 til Vision Ejendomme A/S til en pris på 20.213 kr. pr. byggeretsmeter.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

11

EJENDOMME

Lior Koren partner i RED’s Capital Markets afdeling.

Foto: Camilla Hey

Investeringen skal være lønsom Investeringen skal naturligvis være lønsom, og kalkulen er egentlig simpel: den samlede investering i byggejord og byggeomkostninger skal forrentes med et markedskonformt afkast, som i dagens marked er på 3-4% afhængigt af beliggenheden.

Det betyder, at lejen for en lejlighed, f.eks. 15.000 kr. pr. mdr. for 100 m2 i Sydhavnen, er udtryk for, at den samlede anskaffelsessum for ejendommen har været i niveauet 42.000 kr. pr. m² ved et afkastkrav på 3,5%.

Denne anskaffelsessum kan i et teoretisk eksempel, med normtal fra dagens marked, fordele sig som vist til venstre i den simple figur nedenfor.

Der er således tre parametre, som man politisk kan påvirke, hvis man ønsker billigere boliger i storbyerne; prisen på byggejorden, udviklerfortjenesten og byggeomkostningerne.

Eftersom det næppe er gangbart at subsidiere bygge­ omkostningerne eller eliminere udvikler­fortjenesten, vil prisen på byggejord være det parameter, politikerne bør fokusere på. I eksemplet med lejligheden i Syd­havnen udgør prisen på byggejorden lige under 30% af de samlede omkost­ ninger. Hvis det kan lade sig gøre at reducere prisen på byggejorden, er der således potentiale for at reducere lejen med næsten 30%, uden at afkastet for investoren forringes.

Dvs., at lejligheden i Sydhavnen nu vil kunne udlejes til 10.700 kr. pr. mdr.

Faktisk, og dette er en vigtig pointe, vil lejligheden i Sydhavnen kunne udlejes endnu billigere, da investoren ved en lavere leje også får en lavere tomgangs­risiko, og derved vil kunne affinde sig med et lavere løbende afkast, f.eks. fra 3,50% til 2,75%, hvilket vil betyde, at lejen kan reduceres med yderligere ca. 20% altså til ca. 8.500 kr. pr. mdr.

Men hvordan bærer man sig ad med det i praksis uden at indføre kompliceret lovgivning eller skabe urimelig konkurrence på det private marked?

Staten og kommunerne sidder selv med nøglen Både stat, regioner og kommuner ejer i dag grundarealer overalt i landet der kan udvikles til byggejord, og som vil kunne tilføre billige boligenheder til såvel den københavnske boligmasse, som til bolig­massen i resten af landet. I dag ser vi dog, at det offentlige søger at maksimere priserne ved deres salg af byggejord, hvilket man ikke kan fortænke dem i, da de har en pligt til at varetage skatte­borgernes interesse.

Det betyder dog, at deres salg af byggejord bidrager til de stigende grundpriser og dermed til, at investorerne må opkræve en høj leje for at sikre deres afkast.

Desuagtet mener RED, at de offentligt ejede selskaber er nøgleaktører og formentlig den billigste og simpleste måde at opnå ambitionen om at sikre billigere boliger på.

Billigere byggejord vil skabe billigere boliger Ved at minimere prisen på byggejord vil investorerne acceptere lavere leje­niveauer i det færdige boligbyggeri.

Hos RED ser vi det som en unik mulighed, at offentligt ejede selskaber udbyder byggejord til et meget lavt symbolsk beløb

været i niveauet 42.000 kr. pr. m² ved et afkastkrav på 3,5%.

Denne anskaffelsessum kan i et teoretisk eksempel, med normtal fra dagens mar­ ked, fordele sig som vist til venstre i den simple figur nedenfor.

Der er således tre parametre, som man politisk kan påvirke, hvis man ønsker billigere boliger i storbyerne; prisen på byggejorden, udviklerfortjenesten og byggeomkostningerne. Eftersom det næppe er gangbart at subsidiere bygge­ omkostningerne eller eliminere udvikler­ fortjenesten, vil prisen på byggejord være det parameter, politikerne bør fokusere på. I eksemplet med lejligheden i Syd­ havnen udgør prisen på byggejorden lige under 30% af de samlede omkost­ ninger. Hvis det kan lade sig gøre at reducere prisen på byggejorden, er der således potentiale for at reducere lejen med næsten 30%, uden at afkastet for

med et lavere løbende afkast, f.eks. fra 3,50% til 2,75%, hvilket vil betyde, at lejen kan reduceres med yderligere ca. 20% altså til ca. 8.500 kr. pr. mdr.

Men hvordan bærer man sig ad med det i praksis uden at indføre kompliceret lov­ givning eller skabe urimelig konkurrence på det private marked?

STATEN OG KOMMUNERNE SIDDER SELV MED NØGLEN Både stat, regioner og kommuner ejer i dag grundarealer overalt i landet der kan udvikles til byggejord, og som vil kunne tilføre billige boligenheder til såvel den københavnske boligmasse, som til bolig­ massen i resten af landet. I dag ser vi dog, at det offentlige søger at maksimere priserne ved deres salg af byggejord, hvilket man ikke kan fortænke dem i, da de har en pligt til at varetage skatte­ borgernes interesse. Det betyder dog, at deres salg af byggejord bidrager til de

investoren forringes. Dvs., at lejligheden i Sydhavnen nu vil kunne udlejes til 10.700 kr. pr. mdr.

stigende grundpriser og dermed til, at investorerne må opkræve en høj leje for at sikre deres afkast.

Faktisk, og dette er en vigtig pointe, vil lejligheden i Sydhavnen kunne udlejes endnu billigere, da investoren ved en lavere leje også får en lavere tomgangs­

Desuagtet mener RED, at de offentligt ejede selskaber er nøgleaktører og for­ mentlig den billigste og simpleste måde at opnå ambitionen om at sikre billigere

risiko, og derved vil kunne affinde sig

boliger på.

mod, at boligejendommen får en klausul på eksempelvis 30 år, hvor leje­niveauet ikke må sættes op til markedsleje, men skal udlejes til et niveau, som også gør det attraktivt for lav­ og middelindkomstgrupper at bosætte sig i København.

Dette vil være simpelt i praksis, da der blot skal lyses en servitut på ejendommen om en maksimal leje på eksempelvis 1.200 kr. pr. m² reguleret løbende med nettoprisindekset.

Dette vil sikre en lav leje for beboerne og et afkast for investorerne – om end lidt lavere end i det frie marked, men også med en lavere risiko.

På den måde subsidieres de billige boliger med et engangsbeløb i form af en ”mistet fortjeneste” til det offentligt ejede selskab, mens den løbende drift og vedligeholdelse af ejendommene varetages af professionelle aktører med minimalt bureaukrati til følge.

BILLIGERE SKABE BIL Ved at min vil investor niveauer i d RED ser vi at offentlig byggejord beløb mod klausul på niveauet ik leje, men s også gør d middelindk i Københav praksis, da på ejendom eksempelv løbende m

Dette vil si et afkast fo lavere end med en lav

På den må ger med et ”mistet for selskab, me ligeholdels af professio bureaukrat

FORDELING AF OMKOSTNINGER (KR. PR. M²)

Kr. 42.000 i alt Byggejord

12.000

Udviklerfortjeneste

5.000

3.000

25.000

25.000

15.000

10.700

Kr. 28.000 i alt

Byggeomkostninger

kr. pr. mdr.

kr. pr. mdr.

12

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FREMADSTORMENDE SVENSK LEJERPLATFORM OG PROPTECHVIRKSOMHED MELDER SIN ANKOMST PÅ DET DANSKE UDLEJNINGSMARKED

Joacim Gustafsson, Adm. Direktør for Avy-Tmpl

Den succesfulde svenske lejerplatform, eller ’tenant experience platform’ som det populært kaldes på engelsk, Avy-Tmpl kommer til Danmark.

Den svenske proptech-virksomhed, der arbejder på at gøre livet lettere for både lejere og udlejere inden for boligsektoren melder, at de allerede er klar med deres første produktudrulning på det danske marked inden sommer Dette sker i samarbejde med stor eksisterende svensk kunde, der også har tilstedeværelse i Danmark samt i de andre nordiske lande. Avy-Tmpl startede egentlig som en betalingsløsning for boligudlejningssektoren tilbage i 2018, men har på kort tid formået at blive den mest udbredte end-to-end lejerplatform i Norden. Avy-Tmpl’s platform og lejerapp indeholder i dag funktioner og tjenester som gør hele lejerrejsen fra udlejning til fraflytning lettere for både lejer og udlejer. Kort fortalt er Avy-Tmpl en digital service-, kommunikations- og analyseplatform, der hjælper ejendomsejere og -administratorer med at løfte lejeroplevelsen og skabe nye indtægtskilder. I lejerappen kan beboerne tilgå og administrere en lang række kernefunktioner relateret til boligen og lejeprocessen samt nyde godt af nøje udvalgte services med henblik på at forbedre boligoplevelsen og lejerejsen fra indflytning til udflytning.

Avy-Tmpl anvendes af flere af de største bolig- og ejendomsselskaber i Sverige og har på kort tid opnået en markedsandel på 15%, og nå i dag ud til omkring 250.000 husstande. Som Joacim Gustafsson, Adm. Direktør for Avy-Tmpl udtrykker det, ligger en udvidelse til det danske marked lige for: “Det danske marked har mange ligheder med det svenske, hvor udlejere i stigende grad er på udkig efter nye løsninger, der kan forbedre lejeroplevelsen og samtidig øge virksomhedens bundlinje. Men hvor mange proptech-løsninger fokuserer på at reducere omkostningerne, kommer vi fra den anden vinkel med lejeren i fokus. Vi sikrer, at udlejere kan introducere bedre og mere innovative services, som kan give nye indtægtsstrømme. Generelt oplever vi, at vores koncept bliver mødt af stor interesse fra de danske ejendomsejere og administratorer, vi er i dialog med. De fortæller alle, at lejeroplevelsen hidtil har handlet mere snævert om kommunikation og at der ikke har været fokus på at skabe en sammenhængende løsning for hele lejerrejsen og boligoplevelsen. Vi er meget opsatte på at lancere i Danmark og at fortsætte vores rejse med at skabe unikke lejeroplevelser i hele Norden”.

En forpasset forretningsmulighed for mange ejendomsaktører Ifølge Joacim Gustafsson har ejendomsbranchen i mange år

været særdeles lukrativ. Den traditionelle forretningsmodel i branchen har dog i høj grad fokuseret på stigende ejendomsvurderinger, som har været drevet af lave renter og stor international efterspørgsel efter investeringsejendomme.

Men en stor forretningsmulighed er løbende blevet overset og forsømt: De millioner af lejere, der bor i ejendommene – slutkunderne.

Joacim vurderer, at der blandt mange lejere i dag både er et stort udækket behov og en vilje til at betale for bedre og mere omfattende services tilknyttet deres bolig. Det er ikke så meget anderledes end de ekstra services, der naturligt udbydes, integreres og betales for i flyet, på hotellet, i banken eller i butikken. Indflytningsservices som eksempelvis forsikring, smart opbevaring og elektricitet er blot nogle af de mange eksempler på services, som Avy-Tmpl oplever stor efterspørgsel efter gennem deres app. Dette genererer betydelige nye indtægtsstrømme til udlejerne samtidig med, at den samlede boligoplevelse og livskvalitet for lejerne forbedres.

Lejeroplevelsen er et vigtigt strategisk valg for alle udlejere Fra lejerens perspektiv består boligrejsen af forskellige elementer, hvoraf mange i dag kan forbedres betydeligt, mener Joacim. Det handler ikke så meget om interne processer for at lette ejendomsadministrationen for ejendomsejeren selv eller om smarte bygninger fra et rent optimeringssynspunkt. For Joacim og Avy-Tmpl handler det meget mere om at stille nye services og funktioner til rådighed, der forbedrer lejeroplevelsen for lejeren gennem hele lejerrejsen. Dette er et valg, som alle udlejere i øjeblikket står over for; skal deres boligtilbud alene bestå i at levere nøgler, fire vægge og et tag? Eller skal de fokusere på at levere en mere omfattende serviceoplevelse med fokus på funktionalitet og convenience og på at skabe en lettere hverdag og højere livskvalitet for lejerne?

I sidste ende er det et strategisk valg, der handler om, hvordan man som ejendomsvirksomhed vil arbejde på at tiltrække og fastholde lejere og skabe forbedret kundetilfredshed – og hvordan man gør dette til en reel konkurrencefordel på markedet.

Tillid er afgørende ved introduktionen af ny services Blandt Avy-Tmpls kunder har det tydeligt vist sig, at grundlæggende services, som at sikre en gnidningsfri huslejebetaling, sagsstyring af beboerhenvendelser, booking af faciliteter samt lejer-udlejer kommunikation, skal være på plads for at opbygge det nødvendige tillidsforhold, der gør, at beboerne anser udlejer som en pålidelig udbyder af andre og mere specialiserede services.

Har man først de grundlæggende lejerservices på plads, påpeger Joacim, er det muligt at indføre mange andre services, som kan være med til at gøre boligrejsen endnu bedre og langt mere bekvem og gnidningsfri end tilfældet er hos de fleste udlejere i dag.

I de ejendomme, hvor Avy-Templ er til rådighed for lejerne downloader mere end 88% af alle beboeren appen. 73% af lejerne bruger appen flere gange om måneden.

Den gennemsnitlige Avy-Tmpl-bruger har syv logins på appen om måneden og mellem 55-70% af alle brugere anvender services og funktioner, der betales for gennem appen. Alene omkring selve indflytningen er der 37% af brugerne, som køber indflytningsservices som elektricitet eller forsikring gennem Avy-Tmpl’s app.

Og netop indflytningsservices rangeres af lejerne selv som en af de tre vigtigste services, der er med til at forbedre lejeroplevelsen.

“Kundetilfredsheden bliver stadig vigtigere for ejendomsvirksomheder og boligselskaber i dag, både samfundsmæssigt, men også ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. Historisk set har der været en kløft mellem, hvad ejendomsvirksomhederne ønsker at gøre for deres lejere, og hvad de rent faktisk har været i stand til at gøre.

Vi hjælper udlejere med at bygge bro over den kløft, hvilket giver udlejerne mulighed for at danne en mere kundecentreret forretningsmodel. Det er en forandring, som næsten alle andre brancher allerede har været igennem, og ideen og konceptet omkring ’lejeroplevelse’ modnes nu hurtigt i Sverige. I dag ser vi langt mere kyndige og krævende slutbrugere, erfarne kunder og målrettede udlejere, der ved præcis, hvad de vil opnå med de nye teknologier og løsninger, der er tilgængelig på markedet. Og dette er også en udvikling vi ser i Danmark,” understreger Joacim.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FAKTA Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.

Globalt set er proptech i hastig vækst.

Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter.

Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.

13

14

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

OM PETER STENHOLM Peter Stenholm har senest været vicedirektør og branchedirektør i DI. Tidligere har han arbejdet i Dansk Byggeri, HTS, Dansk Arbejdsgiverforening og Forsvarsministeriet. Peter Stenholm har en baggrund som advokat, bor i Virum, er gift og har 2 sønner.

NY ADM. DIREKTØR I EJENDOMDANMARK

MEDLEMSBESØG OG GRØN OMSTILLING STÅR ØVERST PÅ PRIORITERINGSLISTEN Peter Stenholm er tiltrådt som EjendomDanmarks nye adm. direktør. Højt på prioriteringslisten står mødet med både små og store medlemmer samt at fortsætte arbejdet med brancherelevante mærkesager som bæredygtighed, rekruttering og digitalisering.

Fra vue ud over Tivoli til kig til Ørstedsparken. Den 1. maj skiftede Peter Stenholm fra en stilling som vicedirektør og branchedirektør i DI til EjendomDanmarks nye adm. direktør.

Peter Stenholm har glædet sig til at sætte sig ved sit nye skrivebord og komme i gang med arbejdet. Allermest glæder han sig til at møde aktørerne i ejendomsbranchen. Derfor kommer foråret til at gå med at lære medlemmerne og branchens mærkesager bedre at kende. ”De næste måneder vil jeg dedikere en stor del af min tid til at møde store som små medlemmer i hele landet. Ingen kan bedre end medlemmerne fortælle om deres udfordringer, og det skal vi kunne imødekomme og håndtere som branchens erhvervsorganisation,” siger han.

Brænder for branchen Den nye adm. direktør har allerede trykket hånd med de første af EjendomDanmarks medlemmer, blandt andet da han gæstede det årlige landsmøde. Et møde han beskriver som positivt. ”Det er tydeligt, at der er tale om meget engagerede medlemmer, der interesserer sig for branchen og ikke kun deres egen forretning.”

Samme engagement gør sig gældende hos EjendomDanmark, mener han. ”Medarbejderne er både dygtige og dedikerede. De brænder for den branche og organisation, de er en del af. Det gode arbejde og den stemning, der er i huset, vil jeg gøre mit for at forstærke. Samtidig er EjendomDanmark en organisation, der på få år for alvor er kommet på landkortet. Det skal vi også bygge videre på,” siger Peter Stenholm.

Bæredygtighed på dagsordenen En af de dagsordener, der fylder i ejendomsbranchen, og som Peter Stenholm også ser frem til at arbejde videre med, er bæredygtighed. ”Branchen skal stå rigtigt, når det kommer til bæredygtighed, klima og socialt ansvar. Både når der skal forhandles grønne reformer – og i de kommende års debat om at nå Danmarks klimamålsætninger. Det skal vi klæde vores medlemmer på til,” siger han.

Peter Stenholm er ikke i tvivl om, at ejendomsbranchen bliver en del af svaret på at komme i mål med en grønnere dagsorden. ”Vi skal ikke finde ud af, om vi skal være en del af løsningen, men hvordan vi bliver en del af løsningen.

Ejendomsbranchen tager gerne sin del af ansvaret inden for bl.a. bæredygtighed og den grønne omstilling – men det skal selvfølgelig være et afbalanceret ansvar og ikke et dikteret samfundsansvar.”

Den nye adm. direktør vil også stå i spidsen for, at branchen er klædt ordentligt på til at håndtere øvrige vigtige dagsordener som at rekruttere flere medarbejdere og få sat endnu mere turbo på digitalisering.

Projekter, der allerede er sat i søen hos EjendomDanmark, men som også vil få stor vægt fremadrettet. ”EjendomDanmark er det centrale talerør for en branche, der udvikler sig med stor hastighed, og listen af vigtige samfundsemner med ejendomsbranchen i en nøglerolle er lang. Det understreger, hvor betydningsfuld en branche jeg nu skal være med til at sikre optimale rammer for,” siger han.

Ny verdenssituation Noget, der også vil fylde hos både medlemmerne og EjendomDanmark i den kommende tid, er den globale situation, der er under forandring. ”Vi har oplevet ubrudt fremgang i 10 år, men det begynder at ændre sig. Og det er ikke kun pga. krigen i Ukraine. Allerede tilbage i 2019 så vi små tegn på, at der kunne være nye tider på vej. Nu ser vi så virkelig, at der er massiv mangel på arbejdskraft, stigende lønninger og vanskeligheder med at levere varer som træ og stål – det er den perfekte storm,” siger Peter Stenholm.

Krigen i Ukraine har accelereret udviklingen, inflationen stiger, og prisstigningerne ser ud til at fortsætte deres himmelflugt. ”Der er ikke mange, der har oplevet de prisstigninger og inflationsrater, vi ser i dag. Det vil presse Danmarks økonomi og sikkert også vores medlemmer, men hvordan ved vi ikke endnu. Vi skal finde ud af, hvordan vi manøvrerer medlemmerne bedst muligt igennem den nye virkelighed.”

Dybt vand Peter Stenholm har stået i spidsen for DI Byggeri og kommer med en del erfaring, når det kommer til at servicere medlemmer. Men nogle områder af ejendomsbranchen er mere ukendt land. Med en baggrund fra forsvarsministeriet er han dog vant til at springe ud på dybt vand. ”I forvaret lærer man at eksekvere i en fart og træffe beslutninger selv i ukendt land. Det er en læring, jeg har taget med mig videre i mit arbejdsliv, og som jeg helt sikkert også kan gøre brug af i min nye stilling.”

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Visualisering: Design Group Architects

FORSKØNNET FREDERIKSBERGGADE SKAL TILTRÆKKE UNGE KUNDER MED BEGRÆNSET BUDGET Kommunen kan snart gå i gang med en renovering af den mest slidte del af Strøget. Ejendomsejerne foreslår, at den skal have en meget tydeligt, selvstændigt udtryk, bl.a. markeret med belysning. Ejerne selv vil arbejde sig hen mod at finde lejere, der sælger varer til et ungt publikum.

Af Sten Thorup Kristensen Handelsstrøget mellem Rådhuspladsen og Nytorv kunne være et af de mest spændende og/eller eksklusive i København.

Det er langt fra tilfældet. Frederiksberggade er tværtimod faldet hen i udsalg af billig fastfood, discountvarer og skrammel til turister.

Men nu skal der ske noget. Ifølge branchemediet EjendomsWatch har kommunen sat hen ved 9 mio. kr. af til en forskønnelse af gaden, og den kan tage udgangspunkt i oplæg, Design Group Architects har lavet for en forening af aktørerne i gaden, herunder ejendomsejerne.

I det omfang kommunen vælger at følge oplægget, går Frederiksberggade fra at være anonymt til at have den mest udprægede, selvstændige identitet på hele Strøget. Når man kommer fra Kgs. Nytorv, skal det således være meget tydeligt, hvor man træder ind på Frederiksberggade. Der etableres en

”port”, der består af skift i belægningen, opsætning af grønne elementer og ophængning af belysning.

De forbipasserende vil i det hele taget komme til at kende Frederiksberggade for belysningen. Denne skal således også være en markant effekt ved to ”pauser”; der hvor gaden møder henholdsvis Mikkel Bryggers Gade og Kattesundet.

Når kommunen har besluttet, hvordan bevillingen præcist skal bruges, og hvor mange af visionerne der skal føres ud i livet, ligger bolden igen hos ejerne af ejendomme. Bjarke Bendix Cloos, direktør i Jorcks Ejendomsselskab og formand for den nævnte forening, siger: ”Den fysiske opgradering er én ting. Men det handler også om vores egne ejendomme og indholdet i butikkerne. Facader og vinduer skal være så pæne som muligt, og der skal også være gode lejere. Der er nogle tomme lejemål, men der er også nogle af de nuværende lejere, der ikke tilfører noget specielt.

Det samarbejder vi som ejere om at få forbedret.”

”Vi skal ikke være en kopi af Amagertorv, med alle de dyre modebutikker. Vi skal have noget andet, som formentligt primært henvender sig til den yngre generation. Så skal alle forældrene og turisterne nok finde os – når de skal se, hvad de unge kigger på,” fortsætter Bjarke Bendix Cloos.

Han understreger, at det ikke handler om, at Frederiksberggade igen skal være stedet, hvor der bliver festet til den lyse morgen. ”I stedet skal der være et vareudvalg, der tiltrækker de unge. Om det så skal bestå af danske udenlandske brands, må tiden vise. Det er ikke nemt at udskifte lejere, men vi arbejder på det,” siger Bjarke Bendix Cloos.

15

.(1'7 %,/+86 , 7$$6753 8'%<'(6 7,/ 6$/* (MHQGRPPHQ HU HW NHQGW ELOKXV VRP EHVW§U DI HQ Y¨UNVWHGV RJ XGVWLO OLQJVE\JQLQJ S§ Pt EHOLJ JHQGH S§ HQ Pt IDFDGH JUXQG

*UXQGHQ KDU IDFDGH PRG KHQKROGVYLV 7DDVWUXSJ§UGVYHM RJ 5RVNLOGHYHM (MHQGRPPHQ KDU PDQJH DOWHUQDWLYH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU 6WDQGHQ HU JRG LGHW E\JQLQJHQ HU LVWDQGVDW IRU FD §U VLGHQ DI WLGOLJHUH IUDπ\WWHQGH OHMHU 'HQ QXY¨UHQGH OHMHU VNDO DπHYHUH OHMHP§OHW L VDPPH VWDQGDUG

7,/ 6$/*

/DJHU 3URGXNWLRQ 7DDVWUXSJ§UGVYHM 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

9¨UNVWHG W¨W S§ 0RWRUULQJ 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ +YLGVY¨UPHUYHM 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

7UDοNDOW YHOEHOLJJHQGH ODJHU SURGXNWLRQ S§ Pt (MHQGRPPHQ HU HQ K§QGY¨UNVHMHQGRP EHVW§HQGH DI HQ JUXQG S§ Pt RJ HQ E\JQLQJ PHG HW HWDJHDUHDO S§ Pt %\JQLQJHQ EHVW§U DI HQ N¨OGHU S§ Pt FD Pt NRQWRU RJ FD Pt ODJHUKDO .RQWRUGHOHQ HU LQGUHWWHW PHG HQWU« IRUGHOLQJVJDQJ πHUH NRQWRUHU WRLOHW RJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV .¨OGHUHQ GHU KDU JXOYYDUPH HU LQGUHWWHW PHG EDG RJ RPNO¨GQLQJ VDPW GLYHUVH GLVSRQLEOH UXP /DJHUKDOOHQ HU HQ VWRU VºMOHIUL RJ UHJXO¨U KDO PHG ORIWVKºMGH S§ PHWHU 'HU HU WR SRUWH L MRUGQLYHDX WLO ODJHUHW *UXQGHQ HU LQGKHJQHW RJ GHOYLVW DVIDOWHUHW RJ GHOYLVW EHI¨VWHW )RUDQ E\JQLQJHQ HU GHU HWDEOHUHW FD SDUNHULQJVSODGVHU

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ %DOGHUVE¨NYHM ,VKºM 6DJVQU

(MHQGRP S§ $PDJHU VW

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

%DFNHUVYHM 67 .ºEHQKDYQ 6 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

1\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU HOOHU OHW ODJHU PRQWDJH PHG SRUW L MRUGSODQ

7,/ /(-( .RQWRU .LUNHEMHUJ $OO« VW %UºQGE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

/RNDOHW IUHPVW§U S W VRP HW U§W ORNDOH Q¨VWHQ XGHQ LQGUHWQLQJ 'HU HW GRJ HWDEOHUHW HW Q\HUH WRLOHW RJ LQVWDOODWLRQHU WLO HQ NºNNHQQLFKH /HMHP§OHW HQWUHUHV IUD PHJHW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ RJ GHW HU GHVXGHQ PXOLJW DW HWDEOHUH SRUWDGJDQJ WLO ORNDOHW KYLONHW JLYHU ORNDOHUQH PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU 8GOHMHUV DUNLWHNW HU EHKM¨OSHOLJ PHG XGDUEHMGHOVH DI LQGUHWQLQJV IRUVODJ L VDPDUEHMGH PHG NRPPHQGH OHMHU 0DWHULDOHYDOJ LQGUHWQLQJ P Y VNDO EHVLJWLJHV L UHIHUHQFHOHMHP§O L E\JQLQJHQ

)DQWDVWLVN FHQWUDO EHOLJJHQKHG

7,/ /(-( .RQWRU /\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

+YHUW OHMHP§O EHVW§U DI HQ HIIHNWLY VHOYVW¨QGLJ NRQWRUHQKHG GHU NDQ RSGHOHV HIWHU EHKRY IUD Pt (MHQGRPPHQ EOHY L WUDQVIRUPHUHW IUD *DOOH -HVVHQV WLGOLJHUH LQGXVWULHMHQGRP WLO HW Q\W NRQWRUKXV IRU 0¨UVN GDWD 'HW Q\H NRQWRUKXV HU WHJQHW DI & ) 0ºOOHUV WHJQHVWXH RJ EOHY HIWHU 0¨UVN 'DWDV H[LW \GHUOLJHUH RSJUDGHUHW DI 7RSGDQPDUN YHG RPGDQQHOVHQ WLO HW πHUEUXJHUKXV

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

/HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt .RQWRUHW HU EHOLJJHQGH S§ VDO L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP /HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI VWRUW §EHQW NRQWRUPLOMº NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU WRLOHWWHU RJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

6NºQ HMHQGRP L 9LUXPV ,QGXVWULNYDUWHU

1\LQGUHWWHW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO /HMHP§OHW HU HW Q\LQGUHWWHW πRW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO PHG DGJDQJ GLUHNWH IUD GHQ VWRUH SDUNHULQJVSODGV /HMHP§OHW HU Q\LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU PºGHUXP RJ HQNHOWH VHSDUDWH NRQWRUHU VDPW Q\H WRLOHWWHU RJ NºNNHQ /HMHP§OHW KDU DGJDQJ WLO HQ DWULXPJ§UG 'HU HU PXOLJKHG IRU GHOWDJHOVH L YHOIXQJHUHQGH NDQWLQHRUGQLQJ 'HW IRUYHQWHV DW OHMHU YHG RYHUWDJHOVH DI LVWDQGVDWWH OHMHP§O JLYHU PLQGVW §UV XRSVLJHOLJKHG DOW HIWHU LQGUHWQLQJHUQHV DUW

7,/ 6$/* .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU %UHJQHUºGYHM $ %LUNHUºG 6DJVQU

(MHQGRPPHQ HU RSIºUW L RJ OºEHQGH YHGOLJHKROGW RJ PRGHUQLVHUHW V§ HMHQGRPPHQ L GDJ IUHPVW§U VRP HQ NYDOLWHWVHMHQGRP %HOLJJHQGH OLJH YHG .RQJHYHMHQ PHG I§ PLQ NºUVHO WLO .RQJHQV /\QJE\ FHQWUXP VDPW PRWRUYHMVQHWWHW WLO RJ IUD .ºEHQKDYQ RJ PLQ JDQJ IUD 6RUJHQIUL 6WDWLRQ 'HU HU LQGJDQJ WLO HMHQGRPPHQ YLD SU¨VHQWDEHOW LQGJDQJVSDUWL PHG WUDSSHRSJDQJ WLO GH HQNHOWH HWDJHU 6WXHSODQ RJ VDOHQ HU LQGUHWWHW PHG VHSDUDWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU (WDJHUQH HU DSWHUHW PHG NYDGUDWORIWHU PHG LQGE\JJHW O\VDUPDWXUHU RJ YHQWLODWLRQ 9¨JJHQH HU XGIºUW L OHWWH JODVHOHPHQW V\VWHPY¨JJH VRP JLYHU QRJOH O\VH NRQWRUORNDOHU RJ PXOLJKHG ¨QGUHW UXPLQGUHWQLQJ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

9LUXPJ§UGVYHM 9LUXP 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

)OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O )OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O S§ Pt )OHNVLEOH OHMHP§O PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU /RNDOHUQH HU UHJXO¨UH S¨QH RJ HJQHU VLJ E§GH WLO NRQWRUYLUNVRPKHG VKRZURRP RJ OHWWHUH SURGXNWLRQ 0XOLJKHG IRU OHMH DI PLQGUH ODJHUIDFLOLWHWHU VDPW OHMH DI N¨OGHUORNDOH IUD Pt RJ RSHIWHU *UDWLV SDUNHULQJVSODGVHU

.RQWRUOHMHP§O L -¨JHUERUJ $OO« 0LGWSXQNW S§ Pt RYHU 0HQ\

Pt Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU NDQ VNU¨GGHUV\V WLO οUPDHW

/HMHP§OHW HU S§ Pt EHOLJJHQGH S§ VDO $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHW VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH HU SULP¨UW LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW WR PºGHORNDOHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVH 1\GHOLJ WRLOHWNHUQH PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH +HUXGRYHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV /RNDOHUQH HU DSWHUHW PHG OHWWH Y¨JJH RJ GHUIRU JRG PXOLJKHG IRU DQGHQ LQGUHWQLQJ HIWHU OHMHUV ºQVNH +HUXGRYHU KDU ORNDOHUQH O\Gπ§GHU PHG O\V DPDUWXUHU L ORIWHW RJ Y¨J WLO Y¨J W¨SSHU S§ JXOYHW

'H Pt NRQWRUHU OLJJHU S§ VDO RJ KDU HW JRGW QDWXUOLJW O\V GD GHU HU GDJVO\V IUD EHJJH VLGHU /HMHP§OHW EHVW§U S W DI HQ JRG NRPELQDWLRQ DI HQNHOW VWRUUXPV RJ πHUPDQGVNRQWRUHU VXSSOHUHW PHG ORXQJHRPU§GHU PºGHUXP NDQWLQH P Y .RQWRUHUQH HU PRGHUQH LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU KHUXQGHU VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOW RJ πHUPDQGVNRQWRUHU PºGHUXP SDXVHUXP P Y (Q GHO DI Y¨JJHQH HU OHWWH VNLOOHY¨JJH V§OHGHV DW LQGUHWQLQJHQ OHW NDQ ¨QGUHV

7,/ /(-( .RQWRU 6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

IUD Pt NU SU Pt NU SU Pt

/ \VW RJ §EHQW NRQWRU PHG GLUHNWH DGJDQJ WLO XGHPLOMº

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt NU NU

7HOHIRQ

1\E\JJHW EXWLN S§ )DUXP %DQNWRUY

)DUXP +RYHGJDGH + )DUXP 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU

7HOHIRQ

Pt NU NU

6WUDQGYHMHQ 67 7+ +HOOHUXS 6DJVQU

Pt NU NU

7HOHIRQ

7,/ 6$/* .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

7,/ 6$/* .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

%UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

.RQWRU FHQWUDOW S§ 1ºUUHEUR

UKYHUYVDQGHO S§ Pt PHG EHOLJJHQKHG RJ ( VWDQG RYHU JHQQHPVQLWWHW

Pt O\VW RJ SU¨VHQWDEHOW OHMHP§O

6WXGLHVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

7,/ /(-( 'HWDLO

7,/ /(-( .RQWRU +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 6DJVQU

+DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU

*RUPVJDGH NOG .ºEHQKDYQ 1 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

8QLN EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ 7,/ 6$/* .RQWRU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

3XJJDDUGVJDGH ./ 7+ .ºEHQKDYQ 9 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

)5,67 IRU EXG MXQL

)XOGW XGOHMHW EODQGHW EROLJ HUKYHUYVHMHQGRP ͼ +§QGY¨UNHUWLOEXG

ͼ (WDJHEROLJE\JQLQJ IDPLOLHKXV VDPW HUKYHUY GHWDLOEXWLN

ͼ 0XOLJKHG IRU XGVW\NQLQJ L HMHUOHMOLJKHGHU

ͼ (MHQGRPPHQ WU¨QJHU JHQHUHOW WLO YHGOLJHKROGHOVH

ͼ (MHQGRPPHQ V¨OJHV S§ ER YLON§U PHG DQVYDUVIUDVNULYHOVH GºGVER

ͼ (UKYHUYVOHMHP§OHW HU JHQVLGLJ XRSVLJHOLJW WLO

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP 5ºGH 0HOOHPYHM .ºEHQKDYQ 6 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

*UXQG S§ Pt L RIIHQWOLJW XGEXG IRU %UºQGE\ .RPPXQH

7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG %\JDGHQ %UºQGE\ 6DJVQU $UHDO 0LQGVWH SULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

(MHQGRPPHQ XGE\GHV L RIIHQWOLJW XGEXG IRU %UºQGE\ .RPPXQH .RPPXQDOEHVW\UHOVHQ KDU EHVOXWWHW DW HMHQGRPPHQ NDQ EHE\JJHV PHG LQGWLO EROLJHU L HWDJH %HE\JJHOVHVSURFHQWHQ XGJºU PDNVLPDOW (MHQGRPPHQ P§ LNNH XGVW\NNHV KYLONHW EHW\GHU DW GH οUH EROLJHU VNDO RSIºUHV VRP HMHUOHMOLJKHGHU 'H HWDJHU HU HQ VWDQGDUG GHU IºUHV YLGHUH IUD GHW RSULQGHOLJH ODQGVE\PLOMº .RPPXQDOEHVW\UHOVHQ KDU YHGWDJHW DW PLQGVWHEXG S§ HMHQGRPPHQ XGJºU NU H[FO PRPV 'HU KHQYLVHV L GHW KHOH WLO ORNDOSODQ QU RJ PHG WLOO¨J

HGOLJHKROGW RJ IXOGW XGOHMHW HMHQGRP PLGW L 9 1\NºELQJ 7,/ 6$/* 'HWDLO 6DYY¨UNVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

Pt NU

%XWLN RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ S§ KMºUQHW DI /\QJE\YHM -DJWYHM

9HOKROGWH RJ V\QOLJH GHWDLOEXWLNNHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW WLO VROLGH OHMHUH

ͼ (MHQGRPPHQ IUHPWU¨GHU XG RJ LQGYHQGLJW L JRG VWDQG

ͼ 0HJHW YHOEHOLJJHQGH Q¨U +XVXP 7RUY

ͼ )LQW QHWWRDINDVW S§ JRG EHOLJJHQKHG

ͼ )HP GHWDLOEXWLNNHU V¨OJHV VDPOHW L HMHUOHMOLJKHGVIRUHQLQJ

S¨QGHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP PHG VWRUW 6 XGYLNOLQJVSRWHQWLDOH 7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP

7,/ 6$/* 'HWDLO )UHGHULNVVXQGVYHM P π %UºQVKºM 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

5RVNLOGHYHM 9DOE\ 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

8QLN HNVSRQHUHW EHOLJJHQKHG OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ RJ L HW DI .ºEHQKDYQV PHVW WUDοNHUHGH YHMNU\GV /HMHP§OHW KDU Y¨UHW DQYHQGW WLO SHQJHLQVWLWXW RJ HJQHU VLJ L VDJHQV QDWXU WLO GHWWH EODQGW DQGHW HU GHU LQVWDOOHUHW HQ SHQJHDXWRPDW RJ ORNDOHUQH KDU NOLPDVW\ULQJ 'HU HU RJV§ WLOODGHOVH WLO DW GULYH GHWDLOKDQGHO EXWLN RJ PHG HQ SODFHULQJ S§ KMºUQHW DI -DJWYHM RJ /\QJE\YHM RJ OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ JLYHU GHWWH HQ XQLN PXOLJKHG IRU HNVSRQHULQJ DI GLQ IRUUHWQLQJ /HMHP§OHWV LQGUHWQLQJ IUHPJ§U DI WHJQLQJ S§ VLGH OHMHP§OHW NDQ GRJ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNHU PHG IRUEHKROG IRU XGOHMHUV JRGNHQGHOVH /HMHP§OHW EOLYHU DπHYHUHW Q\LVWDQGVDW

7,/ /(-( 'HWDLO Pt NU

/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

.21725 7,/ /(-(

VWHU 9ROGJDGH $ .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 6HOYVW¨QGLJW GRPLFLO ͼ <GHUVW SU¨VHQWDEHO HMHQGRP ͼ 0XOLJKHG IRU WLO OHMH DI SDUNHULQJVSODGVHU ͼ 0RPVIULW

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-( .21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH .ºEHQKDYQ

:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR

3ULQVHVVHJDGH 67 .ºEHQKDYQ .

1X XGOHMHV RS WLO HWDJH L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È S§ VDO GRJ Pt RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt 6DJV QU

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ &HQWUDOW S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ 7¨W S§ PHWUR ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ 6$/*

$UWLOOHULYHM VW WK .ºEHQKDYQ 6 Pt

$UHDO

$UHDO

NU

3ULV $INDVW 6DJV QU

ͼ 'LUHNWH XG WLO JDGH OLJJHU GHWWH OHMHP§O ͼ .DQ EHQ\WWHV WLO πHUH IRUP§O ͼ /HMHP§OHW KDU O\GLVROHUHQGH WHUPRYLQGXHU ͼ ,QGHKROGHU VWRUW RJ KºMORIWHW ORNDOH WRLOHW NºNNHQ

-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ 6WRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ *RGW O\VLQGIDOG ͼ 6WRU VDO S§ FD Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

.21725 7,/ /(-(

9DOE\ /DQJJDGH $ 67 9DOE\ Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ PHWHU WLO RIIHQWOLJ WUDQVSRUW S§ 9DOE\ 6WDWLRQ ͼ 7R PHGIºOJHQGH SDUNHULQJVSODGVHU ͼ 1DERHUQH XGJºU HW EUHGW VSHNWUXP DI VSHFLDOEXWLNNHU ͼ 2SODJW WLO VKRZURRP HOOHU EXWLN

.21725 7,/ /(-(

ERXOHYDUG 67 .ºEHQKDYQ 9

ͼ 0HJHW V\QOLJ IRUUHWQLQJ ͼ 6WRUW YLQGXH RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU JRGW VDOJVORNDOH ͼ (QGYLGHUH S¨QW WRLOHW VDPW KºMORIWHW N¨OGHU

Pt NU

ͼ (UKYHUYVDQGHO S§ Pt ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWURVWDWLRQ ͼ 8GOHMHV PHG VRP OHMHU ͼ 6WDUWDINDVW S§

.21725 7,/ /(-(

6DJV QU

Pt NU

ͼ )XOGW HWDEOHUHW NºNNHQ PHG XGVXJQLQJ ͼ ,QGπ\WQLQJVNODUH ORNDOHU ͼ 0XOLJKHG IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 3DUNHULQJ L J§UGHQ

JDGH NOG WY .ºEHQKDYQ 1

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

.21725 7,/ /(-(

6DJV QU

6DJV QU

9HGE¨N 6WDWLRQVYHM $ 9HGE¨N

ͼ 7¨W EHOLJJHQGH S§ 7ULDQJOHQ ͼ /RNDOHW IUHPVW§U PHJHW O\VW RJ FKDUPHUHQGH ͼ *RGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU L GH VWRUH YLQGXHU ͼ 0§ ,..( DQYHQGHV WLO PDGODYQLQJ

UOLJ OHMH

Pt NU SU bbPt

&$) 5(67$85$17 7,/ /(-(

5\HVJDGH $ NOG .ºEHQKDYQ

6DJV QU

1X XGOHMHV IDQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU L +HHULQJV *DDUG (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HWDJHU *UXQGSODQ VDO RJ VDO 3§ VDO OLJJHU GHQ I¨OOHV NDQWLQH )¨OOHV J§UG PHG ERUGH RJ E¨QNH (MHQGRPPHQ NDQ OHMHV MI QHGHQVW§HQGH IRUGHOLQJ 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO Pt 6W VDO Pt

$UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VW PI &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ 1X XGOHMHV πRW IRUUHWQLQJ S§ 2UGUXSYHM ͼ 'HU HU WLPHV JUDWLV SDUNHULQJ XGH IRUDQ ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH EDJORNDOH NºNNHQ VDPW DUNLYUXP ͼ /HMHP§OHW IUHPWU¨GHU S¨QW RJ O\VW

.21725 7,/ /(-(

1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

.21725 7,/ 6$/*

.21725 7,/ 6$/*

6XQGKROPVYHM NOG .ºEHQKDYQ 6

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU

6DJV QU

ͼ &KDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG L S¨Q HMHQGRP ͼ 5HJXO¨U RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ (JHQW WLO NRQWRU NOLQLN EXWLN WU¨QLQJ PY ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

'(7$,/ 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 6XYHU¨QW EHOLJJHQGH HUKYHUYVOHMHP§O ͼ ͸6WU¨GHW͸ HU NHQGW IRU VLQH PDQJH FDI«HU ͼ /HMHP§OHW EHVW§U DI N¨OGHU RJ VWXHSODQ ͼ )LQ XGHVHUYHULQJ S§ .RPSDJQLVWU¨GH

&DUO -DFREVHQV 9HM & 9DOE\ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 6LGVWH DI DWWUDNWLYH OHMHP§O ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ 1\ (OOHEMHUJ 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV VRP ͸ZKLWH ER[͸

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH ' VDO .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 6NºQW NRQWRU EHOLJJHQGH L S¨QW J§UGKXV ͼ (MHQGRPPHQ OLJJHU FHQWUDOW L .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU «W VWRUW UXP PHG §EHQW NºNNHQ ͼ /HMHP§OHW HU GHMOLJ EHO\VW DI RYHQO\VYLQGXHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ .

'(7$,/ 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH

.21725 7,/ /(-(

.Y¨VWKXVJDGH & .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 6HOYVW¨QGLJW J§UGKXV PHG πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ %HVW§U DI KHOH GHW VPXNNH J§UGKXV IUD ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU ͼ )UHPVW§U YLUNHOLJ πRW ͱ PHG WDJWHUUDVVH

ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O EHOLJJHQGH S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP OLJH YHG 1\KDYQ ͼ )ORW J§UGKXV PHG PDVVHU DI VM¨O RJ FKDUPH ͼ %HVW§U DI VWRUUXPVNRQWRU NºNNHQDIVQLW RJ PºGHORNDOH

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt

Pt

$UHDO

NU NU

ͼ *RG V\QEDU IDFDGH PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ +ºMORIWHW ORNDOH PHG QLYHDXIUL LQGJDQJ IUD JDGHQ ͼ 5XOOHSRUW S§ EDJVLGHQ DI OHMHP§OHW ͼ /HMHP§OHW VNDO DQYHQGHV WLO SODGVNU¨YHQGH IRUP§O

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ $IVW§HOVHVVXP NU ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG ͼ )ORW RJ KºMORIWHW EXWLN ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

9HVWHUEURJDGH VW PI .ºEHQKDYQ 9

6DJV QU

UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 1\LVWDQGVDW NRQWRU VKRZURRP ͼ 0RGHUQH SODQOºVQLQJ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU

5§GKXVVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

6PDOOHJDGH VW WY )UHGHULNVEHUJ

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 5HHOOH NYDGUDWPHWUH ͼ *RGH IDFDGHYLQGXHU ͼ 0XOLJKHG IRU DIPRPVQLQJ

Pt NU NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

NU NU

ͼ 0XOLJKHG IRU KXWLJ RYHUWDJHOVH ͼ /\VW NRQWRU PHG XGVLJW ͼ PHWHU WLO PHWUR S§ *DPPHO 6WUDQG ͼ *RGH IDFLOLWHWHU WLO HQ PLQGUH YLUNVRPKHG

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

& ) 5LFKV 9HM % NOG WK )UHGHULNVEHUJ

$UHDO UOLJ OHMH

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6

.21725 7,/ /(-(

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§

$UHDO

Pt

$UHDO

ͼ %HGVWH EHOLJJHQKHG S§ 9HVWHUEUR ͼ <GHUVW UHJXO¨UW ͼ 8GP¨UNHW IDFDGH ͼ 3¨Q HMHQGRP

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

'DJ +DPPDUVNM¸OGV $OO« NOG .EK

$UHDO

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

.21725 7,/ /(-(

.LUVWLQHKºM & bb.DVWUXS

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

&ODVVHQVJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG S§ VWHUEUR ͼ 6WRUW YLQGXH PRG JDGHQ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 0RPVIULW

'(7$,/ 7,/ /(-(

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

+XVXPYHM VW WY bb%UºQVKºM $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ 6WRUH YLQGXHU RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ +ºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ 3W LQGUHWWHW PHG OHWWH Y¨JJH ͼ *RGH RIIHQWOLJH WUDQVSRUWIRUKROG W¨W S§ HMHQGRPPHQ

Foto: Unsplash Sumeet B.

NYSGERRIG PÅ BOLIGMARKEDET? LYT MED FRA 25. MAJ – DET TA’R KUN ET KVARTÉR

Boligkvarteret er en helt ny podcast, hvor eksperter og økonomer taler om den aktuelle udvikling i boligmarkedet og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til boligejere.

Podcasten er produceret i samarbejde med Boligsiden.dk og Partnermedier. Boligkvarteret udkommer månedligt og er tilgængelig via Boligsiden.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl. fra 25. maj 2022.

HENRIETTE BJERG Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Forureneren betaler-princippet har betydning for, hvordan en ejendomstransaktion er struktureret, herunder om transaktionen mest hensigtsmæssigt sker som en aktiehandel eller en aktivhandel.”

EJENDOMSADVOKATEN

JORDFORURENING I EJENDOMSTRANSAKTIONER: HVEM ER ANSVARLIG? I forbindelse med due diligence-processen i en ejendomstransaktion bør køber søge afklaret, om der er jordforurening på ejendommen. Dette skyldes, at køberen potentielt kan holdes ansvarlig og påføres forpligtelser for forurening, som sælger har forårsaget.

Forureneren betaler-princippet Den retlige regulering af spørgsmålet, om hvem der bærer ansvaret for jordforurening, findes hovedsageligt i jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Formålet med lovgivningen er at forebygge og undgå jordforurening, herunder den skadelige virkning fra forureningen med hensyn til drikkevandsressourcer, forebyggelse af sundhedsmæssige problemer og miljøet i øvrigt.

I det tilfælde, hvor forureningen er sket den 1. januar 2001 eller senere, kan forureneren pålægges forpligtelser i henhold til jordforureningsloven. Miljømyndighederne har i medfør af loven blandt andet mulighed for at udstede påbud om, at forureneren skal undersøge og klarlægge forureningen samt fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.

I overensstemmelse med lovgivningens formål er

udgangspunktet, at det er forureneren, der er ansvarlig for egen forurening, også kaldt for ”forureneren betalerprincippet”. Forureneren betaler-princippet har betydning for, hvordan en ejendomstransaktion er struktureret, herunder om transaktionen mest hensigtsmæssigt gennemføres som en aktiehandel eller en aktivhandel, hvilket vil blive belyst i det følgende.

Transaktionsstrukturen har betydning for ansvaret Hvis et selskab har forårsaget forureningen, er det selskabet som forurener, der kan få et påbud om at betale for undersøgelse og afhjælpning af den forurenede ejendom.

Endvidere kan selskabet pålægges en bøde, i tilfælde af at selskabet har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og under helt særlige omstændigheder kan ledelsen af selskabet blive individuelt ansvarlige. Derfor vil et salg af aktierne i selskabet efter forureneren betaler-princippet medføre, at det er selskabet, der som ejer af ejendommen vil blive ansvarlige for jordforurening tilknyttet selskabets aktivitet. Køberen vil gennem en aktiehandel dermed overtage ansvaret for jordforurening og skal følge eventuelle påbud, som selskabet har modtaget.

Hvis en ejendom er forurenet, og forureningen er forårsaget

af en tidligere ejer, så vil den tidligere ejer blive påbudt at oprense ejendommen. Dette medfører, at den nye ejer af ejendommen skal tåle enhver gene, som en oprensning kan forårsage den nye ejer. Dermed vil et salg af ejendommen gennem en aktivhandel efter forureneren betaler-princippet ikke medføre, at den nye ejer af ejendommen er ansvarlig for jordforurening forårsaget af den tidligere ejer. En køber kan derfor ikke blive påbudt at fjerne eller undersøge forurening, som denne ikke har forårsaget.

Som det følger af ovenstående, er der forskel på, hvem der bærer ansvaret for jordforurening. Derfor er det vigtigt for parterne i en ejendomstransaktion at tage stilling til transaktionsstrukturen, herunder om en transaktion skal gennemføres som en aktie- eller en aktivhandel. Hvis køber trods viden om forurening ønsker at gennemføre transaktionen som en aktiehandel, skal køber være opmærksom på, at håndtering af forureningen tages med i forhandlingerne med sælger.

Eksempelvis kan det reguleres i købsaftalen, at sælger skal skadesløsholde køber for alle omkostninger forbundet med påbud om oprensning fra kommunen, eller parterne kan beslutte en nærmere fordelingsnøgle for omkostninger til oprensning af forurening.