Ejendomme

EJENDOMME EJENDOMSBRANCHEN ER KLAR TIL EN DIGITAL FREMTID Læs mere side 10

REGERINGEN AFVISER AT ØGE BEVILLINGER TIL TRAVLE HUSLEJENÆVN Læs mere side 4-5

TORSDAG 21.10.2021

ANNONCETILLÆG

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Foto: Flickr / Kristoffer Trolle

Foto: Flickr / Spicygreenginger

PR-foto: DADES

RANGLISTE: LAVE HUSLEJER GØR KØBENHAVN TIL VERDENS BEDSTE BY FOR STARTUPS

BORIS JOHNSON OPGIVER AMBITIØST MÅL OM BOLIGBYGGERI

DADES KOM UD AF CORONA-ÅRET MED HISTORISK GODT RESULTAT

Meget bliver gjort for at hjælpe nystartede virksomheder i Danmark på vej. Men kniber det med at skaffe finansiering, kan virksomhederne til gengæld bo rørende billigt.

Det bringer på en rangliste København og Aarhus op på flotte placeringer som nr. 1 og 2 på en liste over de byer i verden, hvor det er attraktivt at placere sig som starup.

Listen er udarbejdet af den britiske virksomhed Money, der sammenligner priser på forskellige finansielle tjenester. ”Den danske hovedstad er ikke kun hjemsted for historisk skønhed og en malerisk havn til de nødvendige øjeblikke med ro og sjælefred, som enhver ejer af en ny virksomhed har brug for. Der kan også sættes et hak ud for en række andre punkter. Byens fremragende transportsystemer gør turen til et af de 166 co-workingspaces (kontorhoteller, red.) problemfri, og pladserne lejes ud så billigt som 110 dollar om dagen for ti personer,” skriver Money.

I Aarhus kan man endda slippe med det halve i husleje, men andre forhold – som Money dog ikke nævner – må trække byen ned i forhold til København.

I Danmark vil regeringen have flere og billigere boliger. Det skal bl.a. gøres til virkelighed ved at opføre 22.000 nye almene boliger. Modstandere af dén plan kan holde modet oppe ved at skæve til, hvad der foregår i Storbritannien i disse måneder.

Også her ville regeringen øge boligbyggeriet, og med samme hensigt: At lægge en dæmper på boligpriserne.

Planen var at give tilladelse til at opføre 300.000 ejerboliger.

Men naboerne til nye boligbyggerier har det med at blive sure, og det konservative regeringsparti har allerede tabt et mandat til det liberale parti på spørgsmålet. Det skete ved et suppleringsvalg i Chesham and Amersham (billedet) i juni.

Nu har Boris Johnsons regering ifølge The Economist omdefineret problemstillingen: Man mener ikke længere, at det er manglende udbud af boliger, der skaber prisstigninger, men at borgerne ser boligerne som investeringer.

Helt grebet ud af den blå luft er argumentet ikke. Markedet kan klare meget af den øgede efterspørgsel, f.eks. ved at store villaer bliver ombygget til lejligheder. Og faktum er, at hvor priserne på ejerboliger er steget, vokser huslejen i lejeboliger mindre end lønningerne.

Det har næppe nogen sinde været mere besværligt at drive ejendomme end under coronakrisen, og samtidig har det været nødvendigt at give henstand og rabatter til de trængte ejere. Alligevel kom DADES ud af 2020/21 med sit bedste resultat nogensinde. Bundlinjen siger 1,3 mia. kr. efter skat, hvilket er mere end dobbelt så meget som året før. DADES’ regnskabsår løber fra juli til og med juni, så 2020/21 strækker sig over hele sidste vinters lange nedlukninger. Det hører med til historien, at broderparten af resultatfremgangen skyldes regulering af værdien af ejendomme og gæld, og dermed har mere med renteniveau end den daglige drift at gøre. Men resultatet før finansielle poster er kun faldet en smule, fra 914 til 894 mio. kr. DADES har i foråret indgået en aftale med NREP om at forvalte og udvikle porteføljen, der ved regnskabsafslutningen er 26 mia. kr. værd. Partnere har aftalt, at der over en årrække skal investeres 2 mia. kr. i de eksisterende ejendomme og købes nye for 6 mia. kr.

En anden stor begivenhed i året var, at den mangeårige adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen i juni gav stafetten videre til Søren Kristiansen (billedet), der således nu for første gang har afleveret regnskab til aktionærerne, hvoraf de største er Novo Holdings, Aase og Ejnar Danielsens Fond og Tryghedsgruppen.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: EjendomDanmark

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Udgiver: Medlem af

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

Kære Læser

www.businessreview.dk

God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

1 2 3 4 5 6 7 8

VELKOMST EjendomDanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen, byder sammen med moderator Cecilie Beck velkommen.

DR. VOLKER KRAFT Første taler er Dr. Volker Kraft, Managing Partner i ECE, som er et af de førende europæiske ejendomsinvesteringsfirmaer med fokus på shoppingcentre.

UDENLANDSKE INVESTERINGER

RIKKE LYKKE OG JAMES SEPPALA

Tonny Nielsen, Fokus Asset Management, Christian Fladeland, Heimstaden og Peter Winther, Colliers deltager i paneldebat om den globale konkurrences betydning for det danske marked.

Hør to absolutte sværvægtere i ejendomsbranchen give deres syn på det danske marked set fra udlandet, når Rikke Lykke fra DEAS og James Seppala fra Blackstone deltager i loungetalk.

FREMTIDENS KONTOR

VÆRDI MED PROPTECH?

STORE JURIDISKE SPØRGSMÅL

Hør Michael Bruhn, PFA Ejendomme, Michael Nielsen, Danica Ejendomme, Toke Clausen, NREP, Martin Vang Hansen, ATP Ejendomme og Mikkel Andersen, Nordicals debattere om fremtidens kontor.

Hør konkrete erfaringer med digitale løsninger, når Christina Ruus Frost fra GoBolig, projektleder Christian Johansen fra SSG og Kell Møller fra NREP debatter digitalisering.

Anne Louise Husen, Husen Advokater, Ali Simiab, Cobblestone, Bjørn Allentoft, DEAS og Isabella Maria Frydendal, Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn vender seneste nyt.

SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN Sophie Hæstorp Andersen (S) er et sandsynligt bud på en ny overborgmester i København.

PRISUDDELING Til EJENDOM2021 uddeles der en særpris til én, der har gjort en særlig indsats under coronakrisen.

De nominerede er Finn Sture Madsen fra Danske Shoppingcentre, Britta Jespersgaard fra ProDomus og Folketinget repræsenteret ved Henrik Dam Kristensen. Vinderen kåres ved en afstemning til selve konferencen.

TONY HORRELL Tony Horrell, CEO for Colliers International i Storbritannien og Irland, fortæller om ejendomsinvestering på tværs af landegrænser.

VIN OG NETVÆRK

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

REGERINGEN AFVISER AT ØGE BEVILLINGER TIL TRAVLE HUSLEJENÆVN Venstre mener, at der skal afsættes midler til at nedbringe de ofte meget lange ventetider ved huslejenævnene. Men regeringen har ikke taget det med i sit finanslovsforslag for 2022 - bl.a. fordi man afventer anbefalinger fra et udvalg, der ser på nævnenes organisering. I mellemtiden ruller sager ind, hvor det ikke handler om professionelle udlejere, men om udlejere af forældrekøbte ejerlejligheder, der er kommet i clinch med nye lejere, der er kommet til mellemtiden.

Af Sten Thorup Kristensen Det var i midten af 00’erne, under det ophedede boligmarked, at begrebet forældrekøb blev hver mands eje. U var blandt dem, som slog til i det allerhedeste år, 2006. Han købte en lejlighed på Amagerbro, med henblik på at leje den ud til sine sønner.

Da de fraflyttede i 2014, var boligmarkedet kun lige på vej opad igen. Måske derfor valgte at han at tage besværet med at leje lejligheden ud igen, frem for at sælge dem. Men det gik også fint – lige indtil lejeren flyttede ud igen i 2017.

Ifølge U var bordpladen i køkkenet grøn af mug. Han mente, det var nødvendigt at skifte den ud, hvorimod lejeren mente, at det var nok at bejdse den sort. Det blev til en retlig tvist, som Højesteretten afgjorde endeligt i forrige uge.

Højesteret gav, ligesom de forrige tre retlige instanser, lejer medhold. Ikke ud fra en vurdering af bordpladens stand, men fordi den konkrete skade var gået uden om den sædvanlige procedure ved fraflytningen, således at lejeren først fik kravet mere end to uger efter fraflytningssynet. Denne tidsfrist gælder, uanset om lejeren har handlet uansvarligt, mener alle fire retsinstanser.

For udlejeren må den stramme tidsfrist indeholde en bitter ironi. For alene den første retsinstans, Huslejenævnet i København, havde dengang en sagsbehandlingstid, der var 17 gange så lang – 34 uger.

Relevant for flere Forløbet siger noget om huslejenævnenes betydning i nutiden.

Nævnene har hele tiden haft til opgave at stå for den praktiske forvaltning af den ekstremt komplicerede lejeret. Den del er der kun kommet mere opmærksomhed på med boligindgrebet fra 2020, hvorefter nævnene skal forhåndsgodkende de omdiskuterede paragraf 5, stk. 2-renoveringer, der giver udlejere ret til at hæve huslejen betragteligt ved genudlejning.

Men den stigende trafik med at udleje ejerboliger har også folkeliggjort nævnenes arbejde. Det er ikke længere kun, når frustrerede lejere bringer en lige lovlig smart udlejer for nævnet, at pulsen kommer op. Det gør den i høj grad også, og på begge sider af skranken, når det handler om de udlejede ejerboliger.

Her er begge parter typisk uerfarne på ejendomsmarkedet, og de har ikke umiddelbart organisationer eller anden organiseret juridisk hjælp i baghånden. Og udlejer, der i lovens udgangspunkt er den stærke part, føler sig ikke nødvendigvis som sådan.

En uskik Af disse grunde giver sagsbehandlingstiderne i huslejenævnene også politisk resonans på Christiansborg. Alle er enige om, at de lange sagsbehandlingstider er en uskik. Men derfra, og så til at løse problemet, er der et stykke vej. Det fremgår af en række svar på spørgsmål fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek til Venstres boligordfører Heidi Bank.

Netop i det københavnske huslejenævn, som også er landets største, har man faktisk set nogen fremgang. I første halvår 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 266,6 dage.

Den var i de 12 måneder, der omfatter andet halvår 2020 og første halvår 2021, faldet til 212,6 dage.

Men i de ti andre kommuner, der nu har længst sagsbehandlingstid, er det gået fra ondt til værre. På Frederiksberg er sagsbehandlingstiden nærmest eksploderet.

Den var den nede på 115,3 dage i 2018. Den voksede til 205,3 dage i første halvår 2020 og videre til 331,8 dage i de følgende 12 måneder. Næsten et år må man altså vente på en afgørelse, hvis man er part i en sag ved Frederiksbergs Huslejenævn.

De meget lange ventetider er mest, men ikke kun, et storbyfænomen. Også i Næstved, i Ikast-Brande og på Bornholm er ventetiden mellem 200 og 300 dage. Set fra København vil man måske trække på skuldrene af det, fordi

de private lejemarkeder ikke er så store i de kommuner. I flere kommuner, bl.a. Roskilde/Lejre og Bornholm fra topti-listen, var der slet ingen sager i første halvår af 2020. Men for dem, der involveret i de sager, der kommer, er det alvorligt nok.

Omvendt viser Aarhus, at også en storbykommunes huslejenævn kan behandle sagerne hurtigt. Her er sagsbehandlingstiden blot 56,9 dage.

Nye initiativer Heidi Banks og Venstres synspunkt er, at der simpelthen skal sættes flere penge af til huslejenævnene. ”Heldigvis opfører de allerfleste udlejere så ordentligt, men vi må jo også erkende, at der en gang imellem kommer historier rædselsfulde historier frem. Det er lejernes hjem, vi taler om.

Vi mener, at hvis man skal holde de dårlige udlejere – dem, der udnytter lejerne – i skak, så kræver det, at der er huslejenævn, der fungerer virkelig godt. Ministeren har også lovet, at han vil komme med en løsning, men regeringen stemte imod vores forslag om at øge bevillingen,” siger Heidi Bank.

Af et af svarene fra Kaare Dybvad Bek fremgår det da også, at der ikke indgår en merbevilling i finanslovsforslaget for 2022. Regeringen afventer et udvalgsarbejde om nævnenes organisering, før man skrider til handling. Desuden, fremhæver ministeren, er der iværksat initiativer, som man mener både vil mindske arbejdsbyrden i nævnene og giver dem flere penge – f.eks. at udlejere bliver pålagt højere gebyr, hvis lejer får fuldt medhold. Det, mener Heidi Bank, er dog ikke nok: ”Et er, at ministeren italesætter, at der er en nogle problemer.

Men han må også løse dem med hurtigere afgørelser, så lejerne ikke skal gå og være uvenner med en udlejer i lang tid, og så man også tør klage i første omgang. Vi mener, at det her både er en nøgle til både at beskytte lejerne og til at sikre, at det ikke er skiderikkerne blandt udlejerne, der har fordelen,” siger hun.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Huslejenævnet på Frederiksberg holder til på kommunens rådhus. Her ligger sagerne for tiden næsten et år, før der kommer en afgørelse i dem. Også i en række andre kommuner må lejere og udlejere vente i lang tid, før deres sager er behandlet færdigt.

5

6

EJENDOMME

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

For at komme helt i mål med klimaambitionerne mangler stadig en væsentlig forudsætning, nemlig at materialeproducenterne stiller præcise miljøvaredeklarationer til rådighed.

Her ses et Arkitema projekt i Viby ved Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60’erne er blevet energirenoveret og har fået nye facader. (Foto: Arkitema).

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Kai Kanafani fra BUILD betoner vigtigheden af at kunne beregne bygningers klimapåvirkninger over hele livscyklusen.

Det er en forudsætning for, at det overhovedet er muligt at nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for at nå de opstillede klimamål. (Foto: BUILD)

RENOVERING FOR MILLIARDER KRÆVER MATERIALEMÆSSIG OMTANKE Renovering er blevet big business, blandt andet på grund af en ophævelse af anlægsloftet samt milliarder, der er afsat til renovering af almene boliger over hele landet. Men renovering skal udføres med omtanke, hvis ikke man skal gå på kompromis med regeringens ambitioner om reduktion af CO 2 aftrykket. Det dokumenterer en ny rapport.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Næppe nogen er i tvivl om, at kravene til såvel bæredygtige materialer som bæredygtige processer i byggeriet er i vækst, lige så vel som bygherrerne kappes om at prale med deres respektive bæredygtighedscertificeringer. Et lidt overset område har imidlertid været den eksisterende bygningsmasse, hvor eksempelvis energirenovering samt ikke mindst valg af materialer ligeledes spiller en stor rolle for det bæredygtighedsmæssige ambitionsniveau.

Det viser en ny rapport fra BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, der er udarbejdet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema. Den hedder ”Klimaeffektiv renovering - Balancen mellem energibesparelse og materialepåvirkninger i bygningsrenovering” og belyser, som navnet antyder, balancen mellem energibesparelsens klimareduktioner og den klimapåvirkning, der forårsages af materialerne.

Fokus på klimaeffektivitet Helt konkret undersøger rapporten forskellige isoleringsmaterialer, opsætning af solcelleanlæg og udskiftning af vinduer. Konklusionen er, at energirenovering er godt for klimaet, men hvis gevinsten skal være maksimal, er det

vigtigt at vælge materialerne med omhu. Udgangspunktet er, at det nok er de færreste, der egentlig tænker over disses klimapåvirking samt, hvornår energiforbedringen egentlig er tjent hjem på klimakontoen. ”Energirenovering er en hjørnesten i byggeriets grønne omstilling. Men vi skal lave klimaeffektive renoveringer, hvor vi får mest mulig klimareduktion for mindst mulig materialepåvirkning. Det kræver, at branchen i større omfang stiller miljøvaredeklarationer til rådighed, samt at vi diskuterer, om de nuværende incitamenter fremmer energirenoveringer i tilstrækkelig grad de kommende år”.

Den vigtige nettobesparelse Det siger Kai Kanafani, der er forsker på BUILD og understreger behovet for energieffektiviseringer til gavn for den grønne omstilling. Han understreger vigtigheden af, at hvis energieffektiviseringen skal skabe en reel reduktion af bygningsmassens klimaaftryk, er det nødvendigt at medregne de påvirkninger, som stammer fra de materialer, der anvendes i forbindelse med renoveringerne. ”En klimaeffektiv renovering skal munde ud i en nettobesparelse i klimapåvirkningen. Det er tilfældet, når energibesparelsen skaber en større reduktion af klimapåvirkningen end den, der forårsages af materialerne”,

siger Kai Kanafani videre og føjer til, at man i byggebranchen over en årrække har haft mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele livscyklusen.

En bindende dagsorden Det er en forudsætning for, at det overhovedet er muligt at nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for at nå de opstillede klimamål. Med kravet om livscyklusvurderinger (LCA) i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri med definerede CO2 grænseværdier for større nybyggeri i 2023 er byggeriets bidrag til den grønne omstilling bindende.

Det gør det ikke mindre væsentligt, at byggebranchen får mulighed at medregne materialernes klimapåvirkning, når en bygning skal energirenoveres. I rapporten undersøges det klimamæssige balancepunkt ved efterisolering, udskiftning af vinduer og opsætning af solcelleanlæg, og resultatet er, at alle tre indsatsområder på hver deres vis og under bestemte forudsætninger kan bidrage med en nettobesparelse i klimapåvirkningen.

Fortsættes næste side

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME Ifølge boligminister Kaare Dybvad er det ikke muligt at lave særlovgivning i Danmark for så vidt angår et krav om dokumentation af produktdata i byggematerialer. Derfor arbejder man i branchen lige nu efter princippet om gulerod frem for pisk.

(Foto: Claus Bech)

RAPPORTENS KONKLUSION PÅ MATERIALENIVEAU Isoleringsmateriale: • Det er klimamæssigt rentabelt at efterisolere de dele af bygningen, som i forvejen har ingen eller kun moderat isolering.

• Man kan bedst reducere eksisterende bygningers klimaaftryk ved at vælge isoleringstype og beklædningsmateriale baseret på en livscyklusvurdering (LCA).

Solceller: • Der er stor forskel på solcellers klimamæssige fodaftryk og på deres evne til at skabe et klimamæssigt break-even ved produktion af grøn strøm. Tyndfilmceller er generelt mere klimaeffektive end krystallinske celler.

• Krystallinske celler har forbedret klimaeffektivitet, hvis de er produceret med grøn energi og er minimeret i tykkelse.

Vinduer: • Ruder udgør den største andel i vinduers klimapåvirkning. Derfor, jo færre antal ruder og jo tyndere glas, jo mindre er vinduets klimapåvirkning.

• 3-lagsruder mod nord og 2-lags ruder i resten af facaden kan være løsningen med den laveste klimapåvirkning i nogle bygninger.

Kilde: BUILD

STORT BEHOV FOR EN LANGSIGTET RENOVERINGSSTRATEGI Hvis man tror, at renovering af den eksisterende bygningsmasse handler om håndører, kan man godt tro om igen. Da Coronakrisen for alvor slog igennem, dispenserede Finansministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening for anlægsloftet, hvilket for alvor satte skub i renoveringsindsatsen.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Den betød, at der i foråret 2020 blev afsat ikke mindre end 30,2 mia. kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Med aftalen blev der allerede dengang sat skub i en ekstraordinær og hurtig afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvortil der blev afsat 18,4 mia. kroner i 2020 og 2021.

Siden har 11 store organisationer, blandt andre Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, BAT-Kartellet, Ingeniørforeningen IDA, Tekniq Arbejdsgiverne, Konstruktørforeningen samt Rådet for Grøn omstilling

opfordret regeringen til permanent at fjerne anlægsloftet for samtlige energirenoveringer.

Argumentet er, at 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G), og i opfordringen, som regeringen modtog i sommer, hedder det blandt andet, at anlægsloftet ikke må være en forhindring for, at kommunerne rykker på den grønne dagsorden, der kræver alle gode kræfter, hvis vi skal komme i mål med den ambitiøse klimalov.

Hæves bygningsmassen med to energiklasser, kan der frem mod 2030 spares ca. en halv million ton CO2. Regeringen bør derfor indgå en aftale med KL, der sætter ambitiøse mål for energieffektiviseringer, og hvor anlægsloftet ikke er en forhindring, hedder det videre i opfordringen til regeringen.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Direktør Danske Byggecentre, Palle Thomsen, ser meget gerne, at materialeproducenterne bakker op om branchens ønske om præcise og korrekte produktspecifikationer. (Foto: Danske Byggecentre)

PRÆCISE PRODUKTSPECIFIKATIONER ER ET VOKSENDE KRAV Direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen, er en af de mange branchefolk, der i årevis har efterlyst EPD’er (Environmental Product Declaration) på byggematerialer. Tidligere har man i foreningen haft et ønske om lovgivning på området, men det er man dog gået bort fra. ”Det skyldes blandt andet, at boligminister Kare Dybvad (S) har gjort det klart, at EU ikke vil tillade særlovgivning. Derfor arbejder vi frem mod den fulde implementering af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse på en model, der ligner den, man har indført i Holland, hvor materialeproducenterne skal animeres til at frigive data”, forklarer Palle Thomsen.

Den betyder, at hvis ikke materialeproducenterne oplyser produktspecifikke bæredygtighedsdata, vil det i stedet være generiske data - typisk med højere værdier for CO2-aftryk - der pr. definition er gældende i f.eks. en tilbudsfase. I brancheforeningen håber man altså nu på, at man kan undgå pisken og i stedet lokke med guleroden.

Danske Byggecentre driver materialedatabasen BygDok.dk, og i øvrigt kan nævnes, at i organisationen EPD Danmark, som udgiver miljøvaredeklarationer for byggevarer i henhold til kravene i den europæiske standard EN15804, arbejder man for en europæisk harmonisering af verificérbar dokumentation af byggevarers miljøegenskaber.

EJENDOMME

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Rapporten ”Status for digitaliseringen af ejendomsbranchen i dag” er et af de første step i et toårigt digitaliseringsprojekt, som skal afdække mulighederne for og potentialerne ved digitalisering i ejendomsbranchen.

DIGITALT FO K OG EJER I ET US FOR LEJER PERSPEKTI BÆREDYGTIGT V

Status for dig italiseringen af ejendomsbran chen i Danm ark i dag

DIGITALISERING I EJENDOMSBRANCHEN DIGITALISERING I EJENDOMSBRANCHEN

89

47

EJENDOMSBRANCHEN ER KLAR TIL EN DIGITAL FREMTID Værktøjer, der letter kommunikationen mellem lejer og ejer, robotter, der løser opgaver på byggepladsen og teknologi, der bidrager til energibesparende ejendomme.

Ejendomsbranchen er moden til at øge brugen af digitale løsninger, der kan lette hverdagen og kommunikationen mellem lejer og ejer, viser ny rapport. Det styrker både bæredygtighed og bundlinje, men der er fortsat barrierer.

De seneste år har der været en stigende interesse for og fokus på digitalisering af ejendomsbranchen. Nu er det for første gang muligt at få et overblik over, hvor udbredte digitale værktøjer reelt er i ejendomsbranchen.

Det fremgår af en netop offentlig rapport som EjendomDanmark, PwC, Rambøll og BUILD på Aalborg Universitet står bag.

Ifølge rapporten har stadig flere virksomheder i branchen fået øjnene op for, at digitalisering er et vigtigt redskab for en bæredygtig virksomhed. Men rejsen mod en mere digital fremtid er kun lige begyndt: ”Lysten og modet til at gennemføre en øget digitalisering er gået op de senere år, og vi står på kanten til at opleve en større transformation. Det er ikke mindst båret frem af bæredygtighed som en af de store samfundsmæssige tendenser, og her vil digitalisering spille en nøglerolle,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Mange større ejendomsvirksomheder ser nemlig bæredygtighed som et vigtigt konkurrenceparameter, og en øget digitalisering er en vigtig brik i den proces.

Spæd begyndelse Rapporten viser også, at der er store forskelle på, hvor langt man er i forhold til at implementere digitale løsninger på tværs af ejendomsvirksomhederne og de forskellige brancheområder.

Et område, der er langt fremme, er facilities management, der dækker over ejendomsdrift og vedligehold samt servicering af brugerne i ejendommene. Ønsket om at optimere driften og at drifte bygninger bæredygtigt driver udviklingen. ”Blandt andet brug af IoT-sensorer, som gennem automatisering i ”intelligente” bygninger styrer alt lige fra lys, varme til vandforbrug og luftkvalitet. Men det kan også handle om brugerspecifikke funktioner som administration af mødelokaler og antal forventede gæster i kantinen,” siger Mikkel Alsø, der er økonomisk chefkonsulent og projektleder på projektet.

I den modsatte ende af skalaen er property management, der dækker over ejendomsadministration og relationen mellem lejer og udlejer.

Den digitale rejse på dette område er endnu i sin spæde begyndelse. Digitale administrationssystemer bruges allerede flittigt af administratorerne, men digitalisering i bredere forstand, hvor opsamling af data, nye datakilder, automatisering og kommunikationen får en større rolle gennem teknologi, er kun lige begyndt.

Lovgivningen er en barriere I anden fase af projektet, der allerede er skudt i gang, lægges fokus på branchens behov og den digitale værdiskabelse. Det skal ske i samarbejde mellem de lejere, der bor og arbejder i de danske bygninger og ejerne. ”Målet med anden del af projektet er blandt andet at kaste lys over de forskellige løsningstyper og matche dem med branchens behov. Hvor kan digitale løsninger gå ind og afhjælpe bestemte arbejdsprocesser?” siger Mikkel Alsø.

I anden fase handler det også om at identificere de barrierer, der kan være for at tage bestemte digitale løsninger til sig. ”Hvorfor vælger nogle virksomheder de digitale løsninger fra – er det for dyrt, for svært at implementere eller forudsætter det nye kompetencer? Det vil vi få mere viden om her i anden fase, og vi får et stærkere grundlag for at nedbryde de barrierer, der eksisterer,” siger Mikkel Alsø.

Den nyudgivede rapport viser, at det er reguleringen, der til tider spænder ben for mulighederne.

Hvordan det kan løses, skal der ses nærmere på i begyndelsen af 2022: ”Vi skal have et bedre overblik over de lovgivningsmæssige rammer for digitalisering i branchen, som forhåbentlig afføder en mulighed for at opdatere lovgivningen på en måde, der kommer både lejere og ejere til gode. Begge sider skal i samarbejde undersøge mulighederne, så vi får de regler, der bedst for alle,” siger Jannick Nytoft.

Susanne Blix, udviklingsdirektør i BoligGruppen

Hvordan kan digitalisering bidrage til jeres forretning?

Det kan bidrage til at styrke forholdet til vores lejere og understøtte og imødekomme deres krav. Det kan også hjælpe os til at kvalificere indsatser i forhold til ejendommenes CO2forbrug og understøtte en bedre lejerservice.

Samtidig kan digitalisering hjælpe os med ny viden og indsigt, som kan inspirere os til at skabe nye servicer, sikre et bedre afkast ved salg af ejendommen og vise vejen for nye markeder.

Hvorfor skal der fokus på digitalisering og dens muligheder?

Digitalisering er vejen til en bæredygtig udvikling i ejendomsbranchen. Med digitale redskaber og big data kan vi få et struktureret overblik over, hvordan vi kan minimere CO2forbruget og optimere drift og vedligeholdelse.

Vi kan også sikre os, at valg af materialer, tidsplaner, kommunikation, fremtidig drift og service bidrager til en bæredygtig livscyklus for de ejendomme, der opføres og renoveres.

Endelig kan vi sikre os en mere veldisponeret og løsningsorienteret ejendomsadministration, hvor vi fortsat skal være relevante over for lejere og investorer.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SØREN KRING Projektchef, cand. merc. jur.

Blue Capital A/S

Som bygningsejer har man selv vide muligheder for at omdanne og gøre en ejendom mere attraktiv. Der findes dog også en række eksterne faktorer, som bør indgå i vurderingen af, om en ejendom reelt er attraktivt beliggende eller ej

EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN

ATTRAKTIV BELIGGENHED? 3 EKSTERNE FORHOLD, DER BØR INDGÅ I VURDERINGEN Det kræver ikke meget markedsindsigt for at konstatere, at udlejningsejendomme placeret på attraktive beliggenheder skaber bedre forudsætninger for, at lejere kan lykkes med at drive en stærk og rentabel forretning.

I en tid med skiftende forbrugsmønstre og fleksibilitetskrav til lejemål, indgår der naturligvis mange aspekter i betragtningen af, om et ubebygget grundstykke eller en eksisterende ejendom er attraktivt beliggende eller ej.

Kan man tilbyde lejerne et lejemål, der opfylder deres præferencer, og som samtidig har en attraktiv beliggenhed, vil det naturligvis have en positiv effekt på det forventede lejeniveau, mens risikoen for fremtidig tomgang reduceres.

Faktorer som begge øger ejendommens værdi.

For detailejendomme forventes en fortsat stigende efterspørgsel på særligt dagligvarebutikker og big boxejendomme med attraktive beliggenheder. Kæderne, der opererer i disse segmenter, har vist sig særligt robuste under Corona. Både dagligvarebutikkerne og big box-kæder som blandt andet JYSK, Elgiganten, thansen og Harald Nyborg har alle aflagt rekordregnskaber med stor vækst i både omsætning og indtjening. Samtidig viser undersøgelser, at detailkæder med både fysiske og online salgskanaler klarer sig bedst, hvilket medvirker til en fortsat efterspørgsel på attraktivt beliggende fysiske butikker, som kan understøtte kædernes onlinehandel.

Som bygningsejer har man selv vide muligheder for at omdanne og gøre en ejendom mere attraktiv. Der findes dog også en række eksterne faktorer, som bør indgå i vurderingen af, om en ejendom reelt er attraktivt beliggende eller ej. Her er 3 eksterne forhold, der blandt andet bør indgå i vurderingen.

Lokalplaner Er ejendommen beliggende i et område med en

kommunalt gældende lokalplan, kan lokalplanens bestemmelser have indflydelse på ejendommens fremtidige anvendelsesmuligheder. Lokalplaner regulerer mulighederne for udvikling inden for det af lokalplanen regulerede område, herunder hvad og hvor der må bygges, samt hvad bebyggelsen må benyttes til. Lokalplaner kan således påvirke både mulighederne for at udvide ejendommen, samt begrænse hvad ejendommen - såfremt alternativ anvendelse bliver relevant - lovligt kan anvendes til.

Byudvikling I et både kort- og langsigtet perspektiv kan den fremtidige byudvikling i ejendommens nærområde være medvirkende til at gøre ejendommens placering mere attraktiv. For big box-ejendomme kan det eksempelvis være ved kommunale beslutninger om at udvide aflastningscentre i ejendommens nærområde, der tiltrækker flere butikker og gør nærområdet som helhed mere attraktivt for erhvervsdrivende at operere i. Udvikling og opførsel af nye boligområder vil tilsvarende kunne medføre et større kundeopland, som særligt dagligvarebutikker i det absolutte nærområde vil få gavn af.

Landets kommuner udarbejder regelmæssigt opdaterede prognoser over den forventede befolkningsudvikling i kommunen for den kommende 10-15 årige periode.

Befolkningsprognoserne anvendes i den kommunale planlægning og bruges bl.a. til at danne overblik over behovet for fremtidig boligudbygning i specifikke dele af kommunen. Befolkningsprognoserne kan sammen med de konkrete byudviklingsprojekter være en god indikator for, om

ejendommens geografiske nærområde vil vækste og udvikles yderligere i fremtiden sammenholdt med konkurrerende kommuners handelsområder.

Trafikal infrastruktur Den trafikale infrastruktur og udformning er også en væsentlig faktor for, hvor attraktivt beliggende en detailejendom vurderes at være både på nuværende og længere sigt. Gode tilkørselsforhold for kunder og stor synlighed af ejendommen er essentielt. For big boxforretninger og størstedelen af dagligvarebutikkerne er det afgørende, at det er nemt for kunder at tilgå ejendommen i bil. Det gør beliggenheder langs byers primære indfaldsveje og trafikale hovedårer særligt attraktive.

Den specifikke placering langs en primær indfaldsvej er også afgørende for ejendommens synlighed og eksponering for den forbikørende trafik. Kommunale trafiktællinger kan bruges som redskab til at analysere, hvor tung årsdøgntrafikken er ved ejendommen og langs øvrige indfaldsveje. Beliggenheder med stor synlighed ved indfaldsvejenes knudepunkter er med andre ord et væsentligt aktiv i vurderingen af ejendommens beliggenhed.

Set i et længere og bredere perspektiv er det også relevant at undersøge, om ejendommen er beliggende i et område, hvor der er igangsat statslige planer eller konkrete projekter for udvidelse af eksempelvis motorvejsnettet eller andre større trafikale projekter. Anlægsprojekter som disse gør særligt de mellemstore provinsbyer mere attraktive for både erhvervsdrivende og kommende tilflyttere på sigt.

11

12

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Nicolas White der er co-founder og Head of Strategy & Operations hos SBC.

EN NY TYPE CERTIFICERINGER KAN ÆNDRE EJENDOMSBRANCHEN FUNDAMENTALT Af Zina Bosse, Community Manager, PropTech Denmark.

Proptech, intelligente digitale ejendomsløsninger, vinder hastigt i frem i vores bygninger. Vi ser også, at investorer og ejendomsudviklere i højere og højere grad kigger mod såkaldte smart buildings – intelligente bygninger, hvor styring og drift digitaliseres og automatiseres med både bæredygtighed, optimering og brugeroplevelsen for øje.

Men hvor smart en given bygning egentlig er, hvordan de mange løsninger fungerer i praksis og i hvilken grad bygningen rent faktisk performer ift. bæredygtighed og brugertilfredshed har indtil nu været meget vanskeligt at gennemskue for både ejere, driftere og brugere af en ejendom.

Derfor ser vi nu en ny type certificeringer, der er ved at vinde indpas på de internationale ejendomsmarkeder. De nye såkaldte smart building certificeringer dokumenterer, hvilken digital infrastruktur du har på plads i en ejendom og hvor intelligent og dynamisk bygningsdriften er i praksis.

Altså i hvilken grad der løbende indsamles data om bygningens anvendelse, indeklima, energiforbrug m.m. og om og hvordan disse data bruges til at forbedre og optimere bygningsdriften. Fokus for de fleste smart building certificeringer ligger typisk på energiforbrug, arealanvendelse, indeklima, sikkerhed, velvære og selve brugeroplevelsen.

Smart building certificeringer vil vende op og ned på ejendomsmarkedet Smart building certificeringer har et stort forandringspotentiale overfor ejendomsmarkederne.

Certificeringerne vil bl.a. gøre det meget tydeligt, hvor fremtidssikret en bygning reelt er ift. den digitale infrastruktur.

Hvad er på plads, hvad fungerer godt og hvor skal man regne med, at der skal investeres i det digitale, hvis bygningen skal fungere og være attraktiv fremadrettet.

Endnu vigtigere gør certificeringerne, at der vil være mere, bedre og helt up-to-date data til rådighed på en bygning. Og det ikke bare på selve bygningen og dens infrastruktur men også på selve brugen af bygningen og dens performance ift. indeklima, energiforbrug, areal- og lokaleudnyttelse, tilfredshed og velvære bl.a. lejerne og brugerne.

På den måde vil smart building certificeringer gøre det langt mere transparent, hvad det er for et aktiv du rent faktisk køber og investerer i. Mange eksperter er derfor også enige om, at smart building certificeringer vil komme til at ændre ejendomsmarkedet markant. Dels vil certificeringerne øge omsætteligheden af de ejendomme, som har en certificering og dels øge værdien af dem som performer godt. Omvendt kan det også blive vanskeligere at afsætte ejendomme, som ikke har en smart building certificering.

Da der her ikke vil være gode data på ejendommens reelle

performance og digitale infrastruktur, kan det blandt investorer hurtigt blive set som en mere risikabel investering, end en ejendom som certificeringen og de afledte data på plads. Tendensen er da også klar. Mange af de internationale investorer såvel som pensionskasserne efterspørger allerede i dag mere og bedre data på de ejendomme og projekter, de investerer ind i.

PropTech Denmark i nyt partnerskab om at bringe ny certificering til Danmark Snart får danske byggeprojekter og virksomheder mulighed for at blive en del af det hurtigt voksende internationale økosystem for intelligente bygninger. PropTech Denmark har nemlig indgået et partnerskab med den nystiftede internationale certificeringsordning SBC - Smart Building Certification om at gøre deres certificering tilgængelig på det danske marked. SBC udmærker sig ved ikke kun at dokumentere de intelligente løsninger der i ejendommen, men hjælper også med at spotte uudnyttede potentialer for øget performance og muligheder for nye forretningsmodeller.

Certificeringen kigger nemlig ikke blot på de enkelte løsninger implementeret i bygningen, men også på hvordan bygningen overordnet set anvender både løsning og data i driften af bygningen, i brugen af bygningen og i bygningens relation til det omkringliggende miljø.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Foto: Unsplash, Harry Shelton

EJENDOMME

SBC-certificeringen er ikke kun for smarte bygninger!

SBC er langt fra kun et stempel, som kan anvendes på bygninger som allerede er smarte og spækket med intelligente løsninger. SBC inviterer netop sine brugere med i et hurtigt voksende økosystem, der stiller en række redskaber til rådighed for alle dem, som ønsker at arbejde på at gøre deres bygninger mere intelligente og dynamiske. Det kan være uddannelse, guides eller ny viden udviklet i samarbejde med førende forskningsinstitutioner. Dertil tilbyder certificeringen en række muligheder for dokumentation af bygningens performance. Alt i alt en spændende ny mulighed for at arbejde holistisk med bygningen, hvilket både kan optimere driften, skabe bedre brugeroplevelser samt positionere projektet på markedet. I PropTech Denmark ser man frem til at udforske denne mere holistiske tilgang til en ejendom end de traditionelle certificeringer har.

Det gode ved SBC er deres helhedsorienterede tilgang. De kigger ikke kun på at score infrastruktur og eksisterende performance på din ejendom. Det er i lige så høj grad et læringsværktøj, der kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor din bygning performer som den gør og hvordan du kan sætte ind for at få en mere intelligent, digital og optimeret bygningsdrift. Samtidigt får du adgang til en masse værktøjer og indsigt i konkrete løsninger, der kan være relevante for

at forbedre din bygnings performance. På den måde er SBC med til på et meget konkret niveau at hjælpe ejendomssejere og administratorer med at gøre deres ejendomme mere dynamiske, bæredygtige og brugervenlige.

- Jakob Stoumann, Hub Director, PropTech Denmark.

Nicolas White der er co-founder og Head of Strategy & Operations hos SBC ser et stort potentiale I det danske marked. Herudover ser han det som en stor fordel, at der i Danmark er en organisation som PropTech Denmark, der samler ejendomsbranhcen og proptechleverandører i en fælles agenda om øge digital innovation inde for fast ejendom. ”Vi ved, at de danske hjem bliver mere og mere intelligente og at interessen for intelligente løsninger i ejendomsbranchen er stigende. Vi ved også at Danmark er ambitiøse på klima og bæredygtigt intelligent byggeri, og den kobling ser vi et stort potentiale i. Verden kan lære meget fra danskerne - og det vil vi gerne hjælpe med.“

Partnerskabet skydes for alvor i gang den 25. november ved en større event om smart building certificeringer, som PropTech Denmark afholder i København.

FAKTA Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.

Globalt set er proptech i hastig vækst.

Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter.

Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.

13

14

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Aftaler om begrænsning af ansvar i en ejendomstransaktion kan udformes på mange forskellige måder. Den konkrete udformning beror på en række forskellige faktorer, herunder navnlig parternes forhandlingsstyrke.”

EJENDOMSADVOKATEN

BEGRÆNSNING AF ANSVAR I EJENDOMSTRANSAKTIONER For at gøre risikoen forbundet med en ejendomstransaktion mere forudsigelig og overskuelig bør parterne i en ejendomstransaktion, navnlig sælger, have særligt fokus på at indarbejde mekanismer i overdragelsesaftalen, der begrænser omfanget af mulige erstatningskrav.

Enhver ejendomstransaktion er forbundet med en større eller mindre risiko, herunder risikoen for at blive mødt af uforudsete krav om kompensation i anledning af misligholdelse af kontrakten.

Navnlig sælger afgiver en række garantier og erklæringer i forbindelse med en transaktion. Lever sælger ikke op til disse, kan dette potentielt medføre en erstatning til køber. Et sådant erstatningskrav er i udgangspunktet ikke begrænset af hverken en nedre eller øvre grænse for kravets størrelse.

Køber kan således forfølge selv de mindste krav, som denne mener at måtte have, ligesom et erstatningskrav principielt langt kan overstige den aftalte købesum.

Typiske bestemmelser, der begrænser ansvaret Der findes mange forskellige muligheder for at begrænse og regulere parternes ansvar i henhold til en overdragelsesaftale. Én måde at gøre det på er ved at

indskrænke de omstændigheder, under hvilke der kan rettes et erstatningskrav. Det kan fx være fastsat, at erstatning alene kan kræves, hvis der af en part er udvist svig eller grov uagtsomhed, ligesom der kan fastsættes restriktive betingelser for førelse af bevis for et lidt tab. Herudover er det udbredt at fastsætte en periode, inden for hvilken et eventuelt krav skal være gjort gældende. Dette kan være i form af en relativ frist, inden for hvilken en part skal reagere, efter at parten er eller burde være blevet bekendt med den anden parts misligholdelse, eller det kan være i form af en absolut frist, som afskærer alle krav, der gøres gældende efter et bestemt tidspunkt – fx 18 måneder efter overtagelsesdagen.

En anden udbredt måde, hvorpå sælger kan begrænse sit ansvar, er ved at regulere følgerne af eventuel misligholdelse.

I overdragelsesaftaler ses det således hyppigt, at parterne aftaler forskellige klausuler vedrørende størrelsen på de krav, som kan rettes mod den anden part.

Det kan på den ene side være i form af en klausul, der fastlægger, at et krav skal være på et vist minimumsbeløb, før det kan gøres gældende (såkaldt ”threshold-klausul” eller ”de minimis-klausul”).

En variant heraf er, hvor det er fastlagt, at alle de krav, som rettes mod den anden part, tilsammen skal overstige et

vist minimumsbeløb for at kunne gøres gældende (såkaldt ”basket-klausul”).

På den anden side ses også ofte klausuler, hvorefter der gælder et vist maksimum for størrelsen af de samlede krav, der kan rettes mod den anden part (såkaldt ”ceiling-klausul” eller ”cap-klausul”) – fx at kravene ikke kan overstige en vis procentdel af købesummen. I mere detaljerede kontrakter kan beløbsbegrænsninger endvidere være differentierede for forskellige typer af misligholdelse, eller der kan være begrænsninger for forskellige tabsposter.

Hvad bør vedtages mellem parterne?

Parterne i en ejendomstransaktion bør altid overveje at inddrage ansvarsbegrænsninger som en del af deres forhandlinger. Omfanget af de ansvarsbegrænsninger, der konkret bør vedtages mellem parterne, beror i høj grad på den konkrete overdragelses omstændigheder.

Af de faktorer, der kan have betydning herfor, kan nævnes værdien af overdragelsen, omfanget og graden af usikkerhed vedrørende forhold, der ikke har kunnet afdækkes tilstrækkeligt ved en due diligence-undersøgelse, antallet og karakteren af stillede garantier samt ikke mindst parternes forhandlingsstyrke.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Få overblik over erhvervslivet i Sverige, Norge og Danmark - samlet ét sted Nordic Business er det førende erhvervsmagasin, der samler erhvervsnyheder på tværs af de skandinaviske landegrænser.

Magasinet sætter fokus på Tech, Bæredygtighed, Nordisk ledelse og Investering.

Nordic Business udkommer 4 gange om året og skrives på engelsk.

Næste udgave udkommer d. 27. oktober med særtema om: Ejendomsbranchen – Både priser og antallet af ejendomshandler har sat rekorder i de seneste år i Danmark, Norge og Sverige. Samtidig har flere udenlandske investorer etableret sig i hovedstæderne med henblik på at investere i nordiske ejendomme. Hvordan ser fremtiden ud for ejendomsbranchen og -investorerne i Norden?

Forretningsrejser – Rejseaktiviteten er begyndt at stige igen i Skandinavien. Vi ser på hvilke krav erhvervslivet stiller fremover til forretningsrejser og bringer en hotelguide til de bedste nye business-hoteller i Norge, Sverige og Danmark.

Bæredygtighed – Der er 3 sektorer, som står for langt hovedparten af CO2 -udledning: Energi, transport og landbrug. Hvad gør ledende nordiske virksomheder i sektorerne for at reducere udledningen?

Bestil Nordic Business i dag på nordicbusiness.media og få 20% i velkomstrabat.

EJENDOMME

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

Price DKK 129,- / SEK 177,- / NOK 165,-

February-April 2020

DREAMING OF UNICORNS MEET THE NORDIC START-UP SCENE

BUSINESS / LIFESTYLE

SUSTAINABLE GROWTH

October 2020

TECH ENTREPRENEURS ARE CHANGING THE CITYSCAPE

IN THE NORDICS

FUTURE-PROOF BOARDS

CAN H&M’S CEO HELENA HELMERSSON MAKE FAST FASHION SUSTAINABLE?

NORDIC LEADERSHIP

BUSINESS / LIFESTYLE

POWER-TO-X: GREEN ENERGY IS THE NEW BLACK

SUSTAINABLE VIKINGS:

COVID-19 PROVES THE NORDICS HAVE AN EDGE IN BUILDING RESILIENT SOCIETIES

nordic nordic business business INTERVIEW WITH ÅSA BERGMAN, CEO OF SWECO / WOMEN IN PRIVATE EQUITY & TECH

10 WOMEN IN CSR - LUXURY HOTELS – BUSINESS BOOKS

nordic business

15

H Y N

ED

!

LEJE

NAVERLAND 9-11, 2600 GLOSTRUP ◆

Attraktivt lagerlejemål beliggende i Glostrups erhvervskvarter.

◆

Nem og hurtig adgang til motorvejsnettet.

◆

LAGERLEJEMÅL I GLOSTRUP Beliggenhed: 2600 Greve

Ejendommen fremtræder præsentabelt udvendig som indvendig.

◆

Lejemålet består af 1.000m2 lager med 6 meter til loftet.

◆

Lageret er som nuværende opdelt i 2 seperate lokaler, men kan nemt laves til ét stort lokale.

◆

Foran ejendommen er gode parkeringsforhold.

◆

Der er portadgang til af- og pålæsning.

Årlig leje: Pris/m2/år:

Etageareal: 1.000 m²

LEJE

600.000 kr.

600 kr.

ASLAKSVEJ 2, 2880 BAGSVÆRD ◆

Ejendommen er beliggende i Bagsværds erhvervskvarter tæt på motorvej.

◆

Ejendommen fremstår præsentabel og funktionel.

◆

Gode parkeringsmuligheder på den tilhørende parkeringsplads.

◆

Ejendommen står tom og giver mulighed for hurtig indflytning.

◆

Offentlig transport er let tilgængeligt.

KONTORDOMICIL I BAGSVÆRD Beliggenhed: 2880 Bagsværd

Etageareal: 1.341 m²

Årlig leje: Pris/m2/år:

Grundeareal: 2.963 m²

LEJE

MODERNE LAGER I GREVE Beliggenhed: 2670 Greve

Etageareal: 8.302 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

1.000.000 kr.

746 kr.

GREVE MAIN 17, 2670 GREVE ◆

Stort moderne lager i ét af de bedste erhvervskvartere i Storkøbenhavn.

◆

Ca. 7.500 m2 lagerplads med tilhørende ca. 800 m2 kontorplads.

◆

Oprindelig ejendom fra 2009 med stor tilbygning fra 2019. Den oprindelige del er højloftet, mens tilbygningen er lager i 2 etager.

◆

Mange porte i ejendommen.

◆

Gode parkeringsmuligheder og tæt på motorvej.

◆

Pt. ingen varme i hallerne men mulighed for dette.

Årlig leje pr. m2:

525 kr.

INVEST

ANDERSEN ERHVERV

HÅBETS ALLÉ 24, 2700 BRØNSHØJ ◆ Ejendommen fremstår velholdt og herskabelig beliggende på Håbets Allé, som er en sidevej til Frederikssundsvej. ◆ Tæt på København i et stille villakvarter. ◆ Ejendommen er fuldt udlejet udover 1. lejlighed der skal istandsættes. ◆ Hovedhuset har en boliglejlighed pr. etage; stuen, 1. sal og 2. sal. Kælderen benyttes til depotrum samt fællesvaskerum med plads til at tørre tøj.

BOLIGUDLEJNINGSEJENDOM

M E D U D V I K L I N G S P O T E N T I A L E - B E L I G G E N D E PÅ S T I L L E V E J

◆ Baghuset har 2 boliglejligheder, én i stuen og én på 1. sal. Lejligheden i stuen skal istandsættes inden den kan udlejes. ◆ Lejerne i hovedhuset giver en lav leje, som kan hæves næste gang lejlighederne udlejes. ◆ Beboerne deler en dejlig grøn have. ◆ Lejlighederne i hovedhuset er alle istandsatte med nyere badeværelser. ◆ Denne ejendom vil der altid være lejere til.

Beliggenhed: 2700 Brønshøj

Etageareal: 617 m²

Grundareal: 794 m²

INVEST

Kontantpris: Afkast:

15.000.000 kr.

2,9 %

ANNEBERGVEJ 22, 2700 BRØNSHØJ ◆ Ejendommen er fuldt udlejet. ◆ Ejendommen fremstår velholdt og herskablig. ◆ Tre seperate lejemål alle udlejet til studerende. ◆ Egen indgang til alle etager.

VELHOLDT BOLIGUDLEJNINGSEJENDOM

Beliggenhed: 2700 Brønshøj

Etageareal: 452 m²

Grundareal: 473 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

◆

Stueetagen er tidligere erhverv og omdannet til bolig med fri markedsleje.

◆

1. og 2. sal er lejedes værdi.

◆

Ejendommen har en mindre have.

◆

Ejendommen er opdelt i 2 ideelle anparter, hvor stuen og 1. sal er en ideelanpart og 2. sal er en ideelanpart.

◆

Ejendommen har en fin beliggenhed i Brønshøj på en sidevej til Fuglsangs Allé i et hyggeligt villakvarter.

Kontantpris: Afkast:

12.900.000 kr.

3%

INVEST

ANDERSEN ERHVERV

STJERNEHJULET 2, 4760 VORDINGBORG ◆ Ejendommen er fuldt udlejet jem & fix med tidligste mulighed for opsigelse d. 01.01.2031. ◆

jem & fix har boet i ejendommen siden 2000.

◆ Bedste lejer med bedste bonitet. ◆ Årlig lejeregulering: NPI. ◆ Opsigelsesvarsel 6 måneder.

VELFUNGERENDE BOXBUTIK 10 ÅRS UOPSIGELIG LEJEKONTRAKT

Beliggenhed: 4760 Vordingborg

Etageareal: 1.060 m²

Grundareal: 6.364 m²

INVEST

◆ Bedste centrale boxbutik i Vordingborg. ◆

Der er et stort opland til jem & fix-forretningen og få konkurrenter i området.

◆

Ejendommen fremstår velvedligeholdt og up to date.

◆

Nuværende leje kun 800 kr./m2.

Potentiale for højere lejepris.

Kontantpris: Afkast:

14.000.000 kr.

5,6 %

SLANGERUPGADE 2-4, 3400 HILLERØD ◆ 7 erhvervslejligheder fuldt udlejet til butikker. ◆ Erhvervslejlighederne fremstår generelt flotte og præsentable ◆ Gode parkeringsmuligheder til ejerlejlighederne. ◆ Attraktiv beliggendhed med mange forbipasserende, da Slangerupgade er en hovedfærdselsåre i Hillerød city.

ERHVERVSLEJLIGHEDER I HJERTET AF HILLERØD

Beliggenhed: 3400 Hillerød

Etageareal: 1.700 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

◆

Ejerlejlighederne har en stor lejerspredning og er udlejet til mange forskellige butikserhverv heriblandt Løberen, en frisør, en cykelhandler, en negleklinik m.m.

◆

Ejerlejlighederne er en del af E/F Ny Leidersforff og ved køb af disse har man 37% af stemmeretterne.

Kontantpris: Afkast:

16.300.000 kr.

5,6 %

H Y N

ED

!

SALG

VÆRKSTEDSEJENDOM TIL LASTBILER Etageareal: 2.172 m²

Beliggenhed: 3400 Hillerød

NY

D E H

Grundeareal: 9.314 m²

!

INDUSTRIVÆNGET 23, 3400 HILLERØD ◆

Ejendommen er en ældre veldisponeret værkstedsejendom med stort udenomsareal.

◆

Gode til- og gennemkørselsforhold for lastbiler.

◆

Størstedelen af ejendommen består af værksted, med tilhørende smørregrave. Alle haller har loftshøjde indrettet til lastbiler.

◆

Pænt og nyrenoveret administrationsområde på ca. 350 m2.

◆

Ca. 7.000 m2 SF-stensbelagt udenomsareal.

◆

Byggereserve ca. 1.500 m2.

Kontantsalgspris

INVEST

PRÆSENTABEL INVESTERINGSEJENDOM

ÆGIRSVEJ 3, 3400 HILLERØD ◆

Ejendommen er udlejet til detailhandel af maling til engros malerforretningen Nordsjö Farver.

◆

Ejendommen er i fin stand, har en god beliggenhed i Hillerøds mest aktive erhvervsområde og har gode tilkørselsforhold.

◆

På grunden er der ca. 2.000 m2 belagt udenomsareal anvendt til parkering.

◆

Der er porte i bygningen.

◆

Bagerst i bygningen er plads til et mindre værksted eller lager ca. 300 m2.

- UDLEJET TIL DETAIL Beliggenhed: 3400 Hillerød

NY

D E H

Etageareal: 941 m²

!

Grundeareal: 2.600 m²

SALG/ INVEST

VELHOLDT KONTORDOMICILEJENDOM Beliggenhed: 3450 Allerød

Etageareal: 1.493 m²

Grundeareal: 2.659 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

16.600.000 kr.

Kontantsalgspris: Afkast:

7.400.000 kr.

7%

SVANEVANG 2, 3450 ALLERØD ◆

Velholdt og præsentabelt kontorejendom.

◆

Sælges som sale and lease back - men kan også erhverves fri for lejer til eget brug.

◆

Ejendommen er i 2 fulde plan med trappetårn i midten,

◆

Beliggende i Allerøds erhvervsområde med gode tilkørselsmuligheder.

◆

Der er godt lysindfald i ejendommen grundet de mange vinduer.

◆

Gode parkeringsforhold.

Kontantpris: Afkast:

15.400.000 kr.

6%

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ V§ GHU NDQ I HNV LQGUHWWHV §EHQW NRQWRU S§ KHOH HWDJHQ HOOHU OLJQHQGH 9HG VWºUUH LQGUHWQLQJV¨QGULQJHU YLO GHU EOLYH RSNU¨YHW HQ PHUOHMH KHUIRU 6RP XGJDQJVSXQNW RYHUWDJHV OHMHP§OHQH Q\LVWDQGVDWWH GYV Q\PDOHW RJ PHG Q\ W¨SSHEHO¨JQLQJ HOOHU OLJQHQGH (MHQGRPPHQ HU \GHUVW SU¨VHQWDEHO OLJHVRP RSJDQJHQ HU L HQ PHJHW ÙRW IXQNLVVWLO PHG O¨NUH PDWHULDOHU PHWHU WLO 1RUGKDYQ 6WDWLRQ RJ PHWHU WLO VWHUSRUW 6WDWLRQ RJ 0HWUR 3DUNHULQJ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU S§ JDGHQ VDPW L S KXV PHWHU Y¨N 3ULVHU KYHUGDJ SU PGU (MHQGRPPHQ KDU SHUVRQHOHYDWRU RJ YDUHHOHYDWRU NJ

(Q HMHQGRP GHU EHVWHPW HU HW EHVºJ Y¨UG $UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

6DJV QU

Pt NU

ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt

6DJV QU

NU

ͼ )ORW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH S§ Pt ͼbb'HUWLO Pt KºMORIWHW UHJXO¨U N¨OGHU ͼ 2YHUWDJHV PHG UXOOHJLWWHU RJ ORIWVEHO\VQLQJ ͼ <GHUOLJHUH HU GHU WLOKºUHQGH SDUNHULQJVSODGV

Pt NU NU

6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

)UHGHULNVERUJYHM VDO bb.ºEHQKDYQ 19

Pt

$UHDO

UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 3§ KMºUQHW DI )UHGHULNVVXQGVYHM RJ )UHGHULNVERUJYHM ͼ 0XOLJKHGHQ IRU DW §EQH NRQWRU NOLQLN ͼ .XQ FD PLQXWWHUV JDQJ WLO 1ºUUHEUR 6W ͼ /HMHP§OHW HU WLO RYHUWDJHOVH VQDUHVW PXOLJW

.21725 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

6XQGKROPVYHM NOG .ºEHQKDYQ 6

*ODVYHM VW bb.ºEHQKDYQ 19

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

NU

ͼ &KDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG L S¨Q HMHQGRP ͼ 5HJXO¨U RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ (JHQW WLO NRQWRU NOLQLN EXWLN WU¨QLQJ PY ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

Pt

$UHDO

3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

)¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

0DULHQGDOVYHM NOG bb)UHGHULNVEHUJ

$UHDO 3ULV

Pt NU

ͼ *RG EUHG IDFDGH ͼ %HOLJJHQGH S§ 5§GKXVSODGVHQ RJ /DWLQHUNYDUWHUHW ͼ 0HJHW UHJXO¨UH RJ UHHOOH NYDGUDWPHWHU ͼ /HMHP§OHW NDQ RYHUWDJHV VQDUHVW PXOLJW

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

'(7$,/ 7,/ /(-(

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

9HVWHU 9ROGJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9

.21725 7,/ 6$/*

9HGE¨N 6WDWLRQVYHM VW WY 9HGE¨N

UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHUWRUY VDO .ºEHQKDYQ .

ͼ )ORWWH NRQWRUHU S§ VDO L S¨Q HMHQGRP ͼ 6WRUW DWHOLHUYLQGXH XG PRG WRUYHW ͼ ͸+HPV͸ VRP NDQ EUXJHV WLO LQWHUQH PºGHU ͼ $GJDQJ WLO πRW I¨OOHV WU¨WHUUDVVH

$UHDO

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

6DJV QU

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

9HG 6WUDQGHQ VW VDO bb.ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð (NVOXVLYW PHG XGVLJW WLO &KULVWLDQVERUJ HMHP§OHQH HU XGIºUW L HQ PHJHW KºM NYDOLWHW S§ DOOH HWDJHU PHG ÙRWWH SODQNHJXOYH VWXN I\OGQLQJVGºUH / P Y bb2SODJW WLO DGYRNDW NRQVXOHQW UHYLVRU HOOHU OLJQ HUKYHUY GHU JHUQH YLO KDYH PHJHW UHSU¨VHQWDWLYH IRUKROG OLJH YHG &KULVWLDQVERUJ RJ +ºMEUR 3ODGV 'HU HU 0HWUR *DPPHO 6WUDQG PHWHU IUD GºUHQ RJ 0HWUR S§ .JV 1\WRUY HU EORW PHWHU Y¨N 'HU NDQ OHMHV HWDJHYLV HOOHU VDPOHW 6WXHSODQ HU Pt VDO È VDO HU KYHU LV¨U Pt V§ DOW L DOW Pt +YHU HWDJH LQGHKROGHU IRUVNHOOLJH NRQWRUHU NºNNHQ VDPW WRLOHW PHG EDG 2YHUWDJHV IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDW GYV PHG Q\PDOHW S§ DOOH RYHUÙDGHU VDPW Q\DIVOHEQH RJ Q\ODNHUHGH SODQNHJXOYH 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH IºOJHQGH 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO bb Pt VDO Pt 6WXHSODQ VDO Pt 6WXHSODQ VDO VDO Pt 6DPOHW L DOW Pt $UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

1\J§UGVYHM VW .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

0ºQWHUJDGH VW NOG .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ 6NºQ KMºUQHEXWLN PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ W VWRUW UXP RJ WRLOHW PHG IRUUXP ͼ )DQWDVWLVN O\V L ORNDOHW ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG EHWRQJXOY

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt NU SU Pt 6DJV QU

6DJV QU

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ &KDUPHUHGH HMHQGRP Q¨U 6WUºJHW ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O L WR SODQ ͼ *RGH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ 5(67$85$17 7,/ /(-(

&ODVVHQVJDGH NOG WY .ºEHQKDYQ

6DJV QU

Pt NU

ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 6ºHUQH ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O ͼ *RGW O\VLQGIDOG IUD WR VWRUH YLQGXHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

(QJKROPHQH .ºEHQKDYQ 69

3HWHU %DQJV 9HM VW WY )UHGHULNVEHUJ

1LHOV +HPPLQJVHQV *DGH VW VDO .ºEHQKDYQ .

Pt UHVWDXUDQW EXWLN VKRZURRP

Pt EXWLN VKRZURRP Ð )UHGHULNVEHUJ

Pt EXWLN Ð .ºEHQKDYQ .

3§ /\QJKROP XG WLO &KULVWLDQ /DQJHV 3ODGV RJ /\VWE§GHKDYQHQ HU GHU WR IDQWDVWLVNH OHMHP§O S§ ÎPDG VWUºJHWÎ .XQQH Y¨UH RSODJW WLO HQ KLJK HQG VDQGZLFKEDU HOOHU EXUJHUEDU IUDQVN ELVWUR WKDL VXVKL VDODWEDU YHJHWDULVN VSLVHVWHG HOOHU OLJQ 3§ 7DQJKROP *HRUJH 0DUVKDOOV 9HM HU GHU WR VNºQQH KMºUQHOHMHP§O È GH NDQ DQYHQGHV WLO PDGIRUP§O HOOHU O¨NNHUW VKRZURRP 7LO DOOH OHMHP§O HU GHU VNºQQH XGHDUHDOHU È OLJHVRP GHU HU XGVLJW WLO NDQDO RJ HOOHU KDYQHQ

0HG HQ KMºUQHSODFHULQJ S§ 3HWHU %DQJV 9HM I§U GX P§VNH HQ DI GH EHGVW HNVSRQHUHGH EXWLNNHU S§ 3HWHU %DQJV 9HM %XWLNNHQ KDU WUH VWRUH YLQGXHU VRP E§GH JLYHU HW JRGW O\VLQGIDOG L EXWLNNHQ PHQ RJV§ IDQWDVWLVNH PXOLJKHGHU IRU XGVWLOOLQJ )UD EXWLNNHQ HU GHU ØUH WULQ RS WLO GHW VWRUH EDJORNDOH VRP HQWHQ NDQ EUXJHV VRP NRQWRU IRU EXWLNNHQ HOOHU LQGGUDJHV WLO HQ GHO DI EXWLNNHQ , EDJORNDOHW HU GHU WR VWRUH UXP VDPW HW NºNNHQ RJ HW VWRUW EDGHY¨UHOVH

1X KDU GX PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH HW IDQWDVWLVN OHMHP§O L WR SODQ S§ HQ DI E\HQV EHGVWH EHOLJJHQKHGHU /RNDOHUQH HU DI VHQHVWH OHMHU 2 & ( EOHYHW LVWDQGVDW L 'H FKDUPHUHQGH ORNDOHU IRUGHOHU VLJ S§ WR HWDJHU 6WXHHWDJHQ EHVW§U DI ÙRW RJ UXPPHOLJW EXWLNVORNDOH PLQGUH EDJORNDOH UHJXO¨UW ODJHUORNDOH RJ ÙRW WUDSSH WLO IºUVWHVDOHQ )ºUVWHVDOHQ EHVW§U OLJHOHGHV DI HW ÙRW RJ O\VW EXWLNVORNDOH RJ EDJORNDOH SHUVRQDOHUXP PHQ KDU RJV§ SUºYHUXP NºNNHQ VDPW WRLOHW

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt 6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

BELIGGENHED BELIGGENHED BELIGGENHED INVESTERINGSEJERLEJLIGHED TIL SALG

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

SANKT HANS TORV 24, ST.TH., 2200 KØBENHAVN N EJENDOMMEN: • • • • •

Ejerlejligheden udgør 166 kvm erhverv Ejendommen er opført i 1907 Ejendommen er perfekt beliggende på Nørrebro/Sankt Hans Torv Energimærke: D Afkast første år 4,75 %

Pris kr. 6.400.000,LEJEOPLYSNINGER: • • • • •

Lejemål 166 kvm erhverv Årlig leje kr. 359.000 incl. drift excl. moms Leje gns. kr. 2.160 excl. moms pr. kvm Lejekontrakt indgået i 2013 Første Paradis Is butik i København

Kontakt ejendomsmægler Peter Ryaa for yderligere oplysninger.

Mail: pr@valuaren.dk - Mobil: 40 64 00 10

valuaren erhvervsmægler vodroffsvej 9A - 1900 frederiksberg c - www.valuaren.dk mail@valuaren.dk - telefon 40 64 00 10

KOMMENDE SÆRTEMAER 4. november

EJENDOMME

TORSDAG 03.06.2021

ANNONCETILLÆG

NU SKAL ANVENDT FORSKNING FOR ALVOR IND I BYGGEBRANCHENS MASKINRUM Side 8-9

Byudvikling & Smart Cities

Smarte løsninger, der forbedrer byerne, handler ikke kun om at placere sensorer i det offentlige rum, data, kunstig intelligens og mere effektiv styring af ressourceforbrug og infrastruktur gennem ny teknologier. Det er lige så vigtigt at involvere indbyggerne, hvis de nyeste løsninger skal have den ønskede effekt.

Vi ser på fremtiden for smart cities og hvilke byer, der er i spidsen for det digitale transformation.

PWC NYINDRETTER HOVEDSÆDE JEUDAN GÅR FORAN MED TIL EN NY TIDS STRATEGI FOR Side 6-7 SAMFUNDSANSVAR ARBEJDSFORMER

Side 12-13

CHANGE OF CONTROL-KLAUSULERS BETYDNING I EJENDOMSSide 16 TRANSAKTIONER

i samarbejde med

BERLINGSKE MEDIA

18. november Ejendomsinvestering

2. december

Nu kan du også lytte til EJENDOMME i podcasten Business Review Ejendomme

Vil det fortsat være både seniorfællesskaber og bæredygtigt byggeri, der investeres massivt i fremover, eller er der nye tendenser på vej fra udlandet? Hvem er de største ejendomsinvestorer og hvem er de nyeste, som man bør holde øje med?

Grønt byggeri

Der er stigende krav til bæredygtige og grønne byggerier. Vi ser nærmere på både betingelser og de nye udbudskrav for at nybyggeri og renovering af kontorer, boliger, andre bygningstyper og byområder i Danmark bliver gennemført bæredygtigt.

St. Kongensgade 59A - 1264 København K - Telefon 2099 3232

KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk Projektleder: Cita Hansen Telefon: +45 30 49 25 44 E-mail: cita@partnermedier.dk

MARKANT EJENDOM MED PERFEKT BELIGGENHED 2 LEJLIGHEDER LEDIGE FOR KØBER

STOCKFLETHSVEJ 22, 2000 FREDERIKSBERG t 'MPU FKFOEPN J FLTLMVTJWU PNSÌEF WFE 'FNUF +VOJ 1MBET t -FEJHF MFKMJHIFEFS QÌ TBM LWN PH TBM LWN

t CFCPFMTFTMFKFNÌM QÌ J BMU LWN t -FKFNÌMFOF IBS IWFS FO HBSBHF PH FU IBWFTUZLLF t .VMJHIFE GPS TFMTLBCTIBOEFM t &KFOEPNNFO FS FOFSHJN SLFU '

SALG: Pris kr. 20.000.000,AFKAST: 2,2% p.a. ,POUBLU FKFOEPNTN HMFS 1FUFS 3ZBB GPS PQMZTOJOHFS .BJM QS!WBMVBSFO EL .PCJM

valuaren erhvervsmægler vodroffsvej 9A - 1900 frederiksberg c - www.valuaren.dk mail@valuaren.dk - telefon 40 64 00 10

LY N G BY PO RT

Topmoderne flerbrugerhus i Kgs. Lyngbys internationale erhvervsområde • 600–7.438 m² kontorlejemål med indbydende fællesfaciliteter • Totalrenoveret i tidssvarende nordisk stil med kvalitetsmaterialer • Fælles personalerestaurant, terrasse, mødelokaler, bad og omklædningsfaciliteter

• Få minutters gang til Lyngby Station • Egen parkeringskælder • Ejendom med stor synlighed

Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kgs. Lyngby | Sagsnr. 23221

LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK

C