Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 24.03.2022

ANNONCETILLÆG

ADAPTEO OPFØRER MIDLERTIDIGE BOLIGER I RØDBY – KAN BLIVE LANGVARIGT Læs mere side 4-5

NORDISK SAMARBEJDE SKAL SIKRE BRUGBARE EU-REGLER Læs mere side 6

FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Foto: Muusfoto

Animation: Mikkel Frost

Foto: Flickr. / Scott Lewis

IKONISK EJENDOM I KALUNDBORG FÅR NYE EJER – ”BEDRE END NEGATIVE RENTER”

PRISREGN OVER DANSKERE VED FESTAFTEN PÅ MIPIM

INDKØBSCENTRE HAVDE FREMGANG I 2021 – UDENFOR NEDLUKNINGERNE

Hvis man skal have et afkast af betydning på en ejendomsinvestering, skal man et godt stykke uden for København. Netop den tur tager mange investorer for tiden, og en ny handel i Kalundborg er et godt eksempel: Den 2400 kvm. store ejendom i Kalundborg, der engang rummede Grand Royal Hotel, er købt af Kim Madsen, der i 2005 etablerede Momentum Energy Group, som med base i Roskilde optimerer og driver vindmølleparker i flere lande. ”Det er en utrolig smuk ejendom med en sund sammensætning af lejere. På længere sigt ser jeg nogle udviklingsmuligheder, fordi der sker meget i Kalundborg, f.eks. med planerne om at få flere krydstogtskibe. Jeg kender området ret godt; jeg har arbejdet i Holbæk og har haft kunder ved Kalundborg i mange år. Investeringen sker i privat regi, for jeg betaler også rente for at have penge stående i banken,” udtaler Kim Madsen i en pressemeddelelse fra Lintrup & Norgart, der har formidlet handlen. Sælgere er to lokale erhvervsfolk, brødrene Erik og Jens Ebdrup, som selv erhvervede ejendommen i 2004 med henblik på at finde husrum til et sundhedscenter. Dét ligger der stadig. Øvrige lejere er Danske Bank og ingeniørkoncernen Norconsult. ”Ejendommen har været lidt af et projekt for os og udgør nærmest et livsværk, men nu har vi altså nået en vis alder. Vi er glade for, at der er fundet en ny ejer, som sætter pris på ejendommen og dens historie,” udtaler Jens Ebdrup. Ejendommen blev opført som hotel i 1920, kort efter at Kalundborg Skibsværft åbnede og skabte vækst i nordvestsjællandske by.

Den store ejendomsmesse Mipim i Cannes, der løb af stablen i sidste uge, er ikke blot byer, der gør sig til, og networking på højtryk. En lille del af deltagerne får også den særegne oplevelse at modtage priser på samme scene, hvor de berømte palmer bliver uddelt under filmfestivalen i maj. I år var der hele fire hold danskere på scenen til det pompøse show. Det var en god høst, selv i betragtning af, at der også var usædvanligt mange danskere, der var nomineret til priser – nemlig fem. To af priserne tilfaldt ejendomsprojekter i Danmark. Æbleøen i Aarhus (billedet), som er udviklet af Raundahl & Moseby, tegnet af Cebra Architecture og ejet af Patrizia, vandt prisen som bedste boligprojekt. I kategorien bedste blandede ejendom vandt Frederiksberg Allé 41, der er udviklet af Union Holding og NRE Denmark, tegnet af Cobe og ejet af Arne Elkjær, Wissenberg og NRE Denmark. Tredje indslag med dansk deltagelse var under kategorien bedste renoveringsprojekt. Her vandt Astoriahuset og Nybrogatan 17 i Stockholm, som arkitektfirmaet 3XN har tegnet. Tegnestuen BIG har tegnet Musée Atelier Audemars Piguet i Schweiz, der deltog – og vandt – i kategorien bedste kulturog sportsejendom. Af danskerne måtte kun deltagerne fra Novo Nordisks Steno Diabetes Center i Herlev rejse hjem uden en pris. Her var nomineringen bedste healthcare-ejendom.

Mange fysiske detailhandlere havde det hårdt under coronaen, men der kommer stadig flere data, der viser, at der er store nuancer i billedet. De seneste kommer fra Newsec, der i forbindelse med sin forårsrapport for 2022 har gravet i tallene og finder, at omsætningen i butikker i storcentre i Norden og Baltikum faktisk var større i 2021 end i 2019, i hvert fald når man fraregner perioder med nedlukninger. Netop fremtiden for storcentre har været en af de store bekymringer på ejendomsmarkedet. Men hvor coronaen var en udfordring, specielt i 2020, har den også vist, hvor fast grund storcentrene står på, i henseende til borgernes ønske om at handle i dem. Der er dog stor forskel på, hvilken type storcentre, der er tale om. I storcentre centralt i byer har butikkerne lidt store tab. Omvendt har både helt lokale og regionale storcentre haft fremgang, både i antal besøgende og i omsætning. En speciel case er de klynger af butikker i byernes udkast, der er tænkt til, at kunderne skal komme i biler og købe stort ind. Det har de i den grad gjort under coronaen. I forhold til 2019 var antallet af kunder nede med ca. 50 pct. i 2020 og 30 pct. i 2021. Til gengæld købte kunderne så meget mere, når de endelig kom, at den samlede omsætning i begge corona-år var højere end i 2019.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto. Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172. Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet. Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ADAPTEO OPFØRER MIDLERTIDIGE BOLIGER I RØDBY – KAN BLIVE LANGVARIGT Firmaet opførte sidste år en håndværkerby i tilknytning til Femern-projektet, men allerede nu er der behov for mere kapacitet. Yderligere 500 boliger skal stå klar omkring årsskiftet til 2023. Og måske kommer de til at stå der permanent: Rødby kan vise sig at blive en interessant destination, også når anlægsarbejdet er færdigt.

Af Sten Thorup Kristensen Rødby på Lolland er ifølge Wikipedia hjem for 2024 sjæle. Det reelle tal er voldsomt forøget i disse år, og bliver det endnu mere i de kommende – måske ikke målt på folkeregistreringer, men på, hvor mange der i praksis har deres hverdag i byen. Det er naturligvis byggeriet af Femern-forbindelsen, der

trækker folk til. Og firmaet Adapteo, der opfører midlertidige ejendomme, står klar til at give de mange tilrejsende et hjem. Adapteo åbnede allerede sidste år den 30.000 kvm. håndværkerby samt et kontorhotel i Rødbyhavn. Nu har firmaet lejet et areal af Lalandia med henblik på at opføre yderligere 500 boliger på i alt ca. 12.000 kvm. ”I kraft af vores eksisterende involvering i Rødby-området

har vi oplevet, at mange virksomheder har et behov for indkvartering af deres medarbejdere, som slet ikke kan dækkes af eksisterende hoteller og lejeboliger. Det er et perfekt match for vores produkter, der kan op- og nedskaleres i takt med behovene, samtidig med at vi understøtter en bæredygtig og cirkulær tankegang,” udtaler Claus Haastrup, Head of Sales hos Adapteo Danmark, der håber, at boligerne

Sådan kommer Adapteos midlertidige boliger på Lalandia-grunden i Rødby til at se ud. Stor arkitektur er det ikke, men der kan vise sig at være stor efterspørgsel efter boliger – også når Femern-forbindelsen står færdig, og håndværkerne er rejst hjem. PR-foto: Adapteo

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Billedet, som er fra februar, viser, hvor langt anlægsarbejdet i Rødby er nået. Adapteos eksisterende håndværkerby er kvadraterne forrest til højre i billedet. PR-foto: Femern A/S

kan stå klar inden årets udgang, eller senest i begyndelsen af næste år. Rødby kan blive hot Rødby er naturligvis langt fra den største case på det danske ejendomsmarked. Men den er på flere måder en af de mest interessante. I de kommende år vil der være et behov for boliger, kontorer og andre faciliteter til de firmaer, der kommer for at deltage i byggeriet af Femern-forbindelsen, der efter planen skal stå klar til brug i 2029. Derefter kan det være, at Rødby atter bliver en lille by. Erfaringsmæssigt er det ikke nogen selvfølge, at det skaber langsigtet vækst at bo for enden af en fast forbindelse over eller under vand. Men netop i dette tilfælde kan det være, at nogle virksomheder eller borgere ser en interesse i at bo i Danmark, men så tæt på Tyskland som muligt. Dette langsigtede behov, der måske/måske ikke opstår, passer godt til Adapteos modulbyggeri. Meningen med det er, at man efter endt brug flytter det et andet sted hen. Så vil det, som Claus Haastrup udtrykker det, være ligesom når et cirkus forlader byen: Der er kun lidt savsmuld og gult græs tilbage. Men Adapteo betoner også, at det, man opfører, ikke er at

sammenligne med skurvogne: Det kan blive stående mere permanent, og derfor er der heller ikke sat nogen dato, eller bare noget årstal, på, hvornår man i givet fald forlader Rødby igen. Mange muligheder ”Vi lejer ud lige så længe, som kunderne gerne vil have os, og som vi selv kan leje den pågældende grund. Hele vores forretning er bygget op om cirkulær økonomi. Vi genanvender bygningerne, så når de ikke skal bruges i Rødby mere, piller vi dem ned og sætter dem op et andet sted. Men når vi bebygger et så stort areal, som det er tilfældet her, er det også fordi, det er muligt, at der opstår et yderligere behov på sigt,” siger Claus Haastrup. ”Vi kommer nok til at være der i hvert fald i fem-seks år, og så må vi se, hvad der sker derfra. Det kan være, at Lalandia gerne vil bruge vores moduler til boliger. Lalandia har været rigtigt gode til at se mulighederne. Det kan også være, at f.eks. Lolland Kommune vil købe til den tid. Der er masser af muligheder,” fortsætter han. Teknisk set bliver nybyggeriet et hotel, og kunderne bliver de firmaer, der skal skaffe husly til de udsendte medarbejdere. Nybyggeriet er ikke noget arkitektonisk vidunder, men det kan altså senere bruges som overnatning for turister, eller

f.eks. til motel for dem, der måtte ønske en overnatning på køreturen mellem København og Hamborg eller en anden tysk by. Boliger til flygtninge Adapteo er den danske gren af Adapteo Group, der også arbejder i Finland, Sverige, Norge og Tyskland. Et stort marked er forretningsmæssigt vigtigt, fordi man ved at flytte rundt på modulerne efter, hvor der nu er økonomisk aktivitet, undgår tomgang, hvor modulerne står ubenyttede hen. I den nærmere fremtid ser der dog ud til at blive efterspørgsel på alle markeder, når der skal opføres byer til ukrainske flygtninge. ”Vi har en del bygninger, som allerede er stillet op, og hvor vi er i dialog med kommuner, der gerne vil beholde dem, og i nogle tilfælde bygge dem om til flygtningeboliger. Hvis kommunerne ønsker flere boliger i situationen, reserverer vi moduler til det. Vores produkter er netop rigtigt gode, når der opstår akutte behov. Men vi ved jo ikke, hvor stort behovet bliver, så vi tager det projekt for projekt,” siger Claus Haastrup. Han oplyser, at Adapteo foreløbigt donerede 25.000 kr. i forbindelse med indsamlingen til Ukraine forrige lørdag, mens moderselskabet i samme anledning har doneret 75.000 euro – ca. en halv mio. kr. – til Unicef.

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Jyrki Laurikainen, adm. direktør i finske Rakli. Foto: Rakli.

NORDISK SAMARBEJDE SKAL SIKRE BRUGBARE EU-REGLER Anders Holmestig, adm. direktør hos Fastighetsägarna Sverige. Foto: Olof Holdor

Tone Tellevik Dahl, adm. direktør i Norsk Eiendom. Foto: Norsk Eiendom Sturlasson.

Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark. Foto: EjendomDanmark.

Et kommende EU-direktiv vil skærpe kravene til medlemslandene på vejen mod et markant lavere energiforbrug. EjendomDanmark støtter ambitionerne og samarbejder med sine nordiske søsterorganisationer for at sikre, at EU med direktivet hjælper udviklingen på vej på den mest effektive måde ved at tage højde for de særlige forhold i branchen og de forskellige lande i EU. Fremtiden skal være grøn. Mange virksomheder i ejendomsbranchen har i disse år et skærpet fokus på at gøre deres bygninger mere klimavenlige. Nu er det planen, at hele Europa skal skrue ned for energiforbruget i bygninger. Det er fokus i et kommende EU-direktiv, og det vil kræve investeringer fra både samfund og branche. I de nordiske lande har klimaforbedringer dog i mange år været prioriteret, så mange af de lavthængende frugter er allerede plukket. EjendomDanmark arbejder derfor i processen sammen med de andre nordiske organisationer, så der i direktivet også tages hensyn til hvert enkelt lands udgangspunkt: ”EU-landene har meget til fælles – men der er også store forskelle i både bygningsmassen og reglerne for området. I Danmark har vi meget regulering, og et EU-direktiv skal selvklart spille ind i det. Det vil være de danske politikere, der skal sikre denne balance, men vi står stærkere, når vi står sammen med vores nordiske broderlande,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark. De samme toner lyder det fra den norske brancheorganisation: ”Det reviderede forslag skal tage højde for, at der er forskel i landenes forhold og styrker. Derfor skal det fra EU’s side sikres, at der er plads til en implementering, der passer til det enkelte land – samtidig med at det værner om EU’s overordnede målsætning,” siger Tone Tellevik Dahl, adm. direktør i Norsk Eiendom. Fra Finland er budskabet også det samme: ”De foreslåede ændringer af bygningsdirektivet tager ikke i tilstrækkelig grad højde for forskellene mellem landene, omkostningseffektivitet, handel med CO2-kvoter og det arbejde, som flere medlemslande allerede har sat i gang,” siger Jyrki Laurikainen, adm. direktør i finske Rakli. Markant fald i Sverige I øjeblikket er direktivet til forhandling, og de enkelte lande skal forholde sig til indholdet ud fra deres kontekst. Der er dog grundlæggende en opbakning til ambitionen bag, selvom der er brug for tilretninger af udspillet fra kommissionen: ”Vi støtter de ambitiøse klimamål. Vi mener dog, at de enkelte

medlemslande selv har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvordan målene kan nås. Udslippet af drivhusgasser fra opvarmning af boliger og lokaler i Sverige er eksempelvis blev formindsket med hele 93 procent siden 1990,” siger Anders Holmestig, der er adm. direktør hos Fastighetsägarna Sverige. Et helhedsblik på bygninger Der skal dog ikke alene være rum til at kunne implementere direktivet til de enkelte medlemslande – der skal også være et realistisk tidsperspektiv: ”Vi støtter målet om, at alle bygninger skal være nul-emission fra 2050. Tidsperspektivet på omkring 25 år er en god tidshorisont til at kunne planlægge og implementere tiltag i de fleste bygninger. Men energieffektivisering må ikke blive set som et mål alene, men skal ses i sammenhæng med andre kilder til drivhusgasudledninger såsom materialebrug, og det skal være med et blik for hele bygningens levetid – altså fra byggeri over funktion til renovering,” siger Tone Tellevik Dahl. Den helhedstankegang støtter EjendomDanmark også. I gennemsnit geninvesteres en dansk bygnings værdi 3-4 gange gennem dens levetid, og det er under moderniseringerne, at der for mange også vil være rum til at gøre en bygning mere klimavenlig: ”Det kræver investeringer, og alle kan ikke gøre det på samme tid. Derfor skal der være en tidshorisont, der gør det muligt at sprede de nødvendige investeringer ud. Dels så det er økonomisk muligt, da vi i forvejen har høje omkostninger til materialer og arbejdskraft, dels så der reelt er hænder til at håndtere alt fra beregninger til gennemførsel,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. Direktivet skal i løbet af 2022 forhandles mellem EU’s medlemslande, Europa-Kommissionen og EuropaParlamentet. EjendomDanmark, Norsk Eiendom, Svenska Fastighetsägarna og Rakli har i begyndelsen af marts sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen med input til det nye direktiv fra den samlede, nordiske ejendomsbranche.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EJENDOMSINVESTERINGSEKSPERTEN KATRINE LARSEN, Head of Asset Management, ROOF Management A/S

“Den bæredygtige optimering i driften er relevant i forhold til alle ejendomme – med eller uden certificeringer, og der er mange parametre at skrue på, når en ejendom skal optimeres med bæredygtighed som afsæt.”

BÆREDYGTIGE BYGGESTEN – FRA ARKITEKT TIL EXIT Bæredygtighed er for alvor kommet på agendaen, og der er et politisk ønske om at være foregangsland i den grønne omstilling. Da ejendomme og byggeri står for 1/3 af CO 2 -udledningen og dermed fylder godt i regnskabet, kan bygge- og ejendomsbranchens indsats være en af de helt store udslagsgivere, hvis vi spiller vores kort rigtigt. Bæredygtige byggerier er fremtiden En ejendomsinvestering er kompleks og at tænke bæredygtighedsparameteret ind, gør den ikke mindre kompleks. Som ejendomsinvestor bør du både forholde dig til byggeriet, men også hvilken service, ejendomsforvalteren byder ind med ift. at skabe en bæredygtig ejendomsdrift. Tingene flytter sig hastigt ift. den grønne omstilling, og store institutionelle investorer som f.eks. pensionsselskaber går lige nu forrest og skaber fokus på bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen. Byggerier, der igangsættes i dag, skabes med et bæredygtigt afsæt blandt andet ved fokus på at opnå certificeringer som DGNB-guld eller -platin samt det velkendte svanemærke. Det betyder flere gode, fremtidssikrede byggerier med velvalgte materialer. Ombygninger og konverteringer fra erhverv til bolig er ligeledes bæredygtige løsninger, nok endda den allermest bæredygtige, som branchen udnytter til fulde. Når branchens store spillere stiler efter bæredygtige ejendomsprojekter, påvirkes også resten af branchen i en positiv og bæredygtig retning, og ønsker man at gøre sig forhåbninger om at afhænde en ejendom om en årrække, er det meget sandsynligt, at det er de grønne byggerier, der ryger af markedet først.

Særligt yngre generationer tænker og prioriterer anderledes end tidligere, og klimabevidstheden er blevet en inkorporeret del af befolkningens tanke- og handlingsmønstre. Det er en virkelighed, som vi alle skal forholde os til. For ejendomsbranchen betyder det blandt andet, at elementet af bæredygtighed i boliger rangerer stadigt højere i bevidstheden. Det går hen og bliver et afgørende argument, når fremtidige generationer skal vælge bolig – både som køber og lejer. Alle byggerier kan optimeres Den bæredygtige optimering i driften er relevant i forhold til alle ejendomme – med eller uden certificeringer, og der er mange parametre at skrue på, når en ejendom skal optimeres med bæredygtighed som afsæt. Man kan arbejde med forskellige tiltag som eksempelvis ladestandere til elbiler, solceller, biobeplantning, grøn strøm, LED belysning, materialers livscyklus, sensordreven belysning, selvforsynethed, vandspareplaner, cirkulær økonomi og byttecentraler. Den grønne omstilling stiller krav til os alle, og der er flere regulativer på vej. Virksomheder skal derfor til at tænke i flere bundlinjer.

Bæredygtighed er kommet for at blive, og ejendomsbranchen kan gøre en betydelig forskel; både med renoveringer, bæredygtige byggerier, materialer og dertilhørende certificeringer, med små og store bæredygtighedstiltag på driften og sidst, men ikke mindst ved at støtte op om en øget bevidsthed og gennemsigtighed, når det kommer til klimatiltag og udnyttelse af dyrebare ressourcer.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EDC POUL ERIK BECH KØBER EDC STRANDFELTS ERHVERVSCENTER OG BOLIGBUTIKKER EDC Poul Erik Bech har købt EDC Strandfelt pr. 1. april 2022, som består af boligbutikkerne Glostrup, Albertslund samt Taastrup, som både er boligbutik og erhvervscenter. Ejer Børge Strandfelt, der var med til at starte EDC-gruppen og nærmer sig de 80 år, er klar til at trappe ned og give stafetten videre. EDC Strandfelt er med boligbutikker i Albertslund, Glostrup samt boligbutik og erhvervscenter i Taastrup blandt Vestegnens største selvstændige ejendomsmæglervirksomheder. Virksomheden bliver nu en del af EDC Poul Erik Bech, der er Danmarks største og eneste landsdækkende mæglervirksomhed. Børge Strandfelt har været en del af EDC-gruppen fra første dag siden etableringen i 1971. Han havde således 50-års jubilæum sidste år og siger om beslutningen om at sælge sit livsværk: ”Jeg har drevet selvstændig ejendomsmæglervirksomhed i 54 år, og det må være nok. Jeg er 78 år og bliver 80 år om halvandet år, så jeg er klar til at trappe ned. Det er som sådan ikke en beslutning, der har været længe undervejs, men i en årrække har jeg været den første, der mødte ind, men også den første, der er gået hjem, så der kommer en udløbsdato for os alle. Medmindre jeg har kendt kunderne fra tidligere køb og salg, har jeg heller ikke været ude på kundebesøg de seneste par år, så det er helt naturligt for mig at give stafetten videre.”

Foto: EjendomDanmark

FORTSAT STOR EFTERSPØRGSEL PÅ BUTIKSLOKALER Tomgangen for butikslokaler er faldet både på kvartals- og årsbasis. Det er særligt de mindre og butikkerne i mellemstørrelsen, der har lav tomgang. Er der skilte i vinduet hos den lokale butik, står der ikke hyppigere ”til leje” på dem end før. En ny analyse fra EjendomDanmark viser nemlig, at tomgangen for butikker er faldet – både fra sidste kvartal og sammenlignet med et år tidligere. ”I mange år har vi hørt om betydning af nethandlen, og nu har vi haft to år med periodevise coronanedlukninger. På trods af det lever butikkerne fortsat, og vi kan se, at der er fald i tomgangen. Det er positivt, fordi det tyder på, at det gode samarbejde under coronakrisen har holdt hånden under de udfordrede butikker – mens nye erhvervsdrivende også har mod på at åbne op,” siger Morten Marott Larsen, underdirektør hos EjendomDanmark. Efter et fald på 0,2 procentpoint fra sidste kvartal er tomgangen nu nede på 7,6 procent. Det er dog fortsat højere end gennemsnittet for de seneste 22 år, hvor den har været 6,9 procent.

Hvor meget plads? For boliger er det efterhånden en fastslået sandhed, at de mindste – og dermed også billigste i kroner og øre – boliger også har den laveste tomgang. Det gælder dog ikke for butikkerne, hvor tomgangen falder, jo mere størrelsen stiger. ”Den rette adresse betyder meget, når vi skal vælge vores bolig. Og når det kommer til valget af, hvor vi skal åbne vores butik, betyder beliggenheden endnu mere. Så selvom der stadig er en høj efterspørgsel på butikslokaler, kan der sagtens ske lokale forskydninger, hvis kunderne flytter et nyt sted hen. Men for både de store, de små og alle dem midt imellem ser vi faldende tomgang fra sidste kvartal til dette,” siger Morten Marott Larsen. Tomgangen for de største butikslokaler – altså dem på over 300 kvadratmeter – er nu på 5,5 procent. Den er faldet med 0,2 procentpoint siden sidste år.

Var med til at starte EDC Tilbage i 1971 var Børge Strandfelt en del af en lille gruppe ejendomsmæglere på 16 ejendomsmæglerfirmaer, der gik sammen om at skabe en digital ejendomsplatform. Det blev starten på EDC – Ejendomsmæglernes Data Centrum. Visionen var dengang at skabe en digital platform, der gjorde EDC til landets første kæde af ejendomsmæglere – og de første til at anvende IT-systemer i forretningen. ”Det er jo gået meget godt, siden EDC blev etableret for mere end 50 år siden, og jeg er nu den eneste aktive mægler tilbage af de oprindelige grundlæggere. Poul Erik har godt nok sagt, at jeg kan komme og gå, som jeg vil. Det vil jeg selvfølgelig benytte mig af og komme forbi og hilse på og hjælpe lidt til med det, jeg kan, herunder fortsat dyrke mit netværk. Men det er nu mest for at gøre overgangen til pensionstilværelsen lidt nemmere, så det ikke bliver en for brat en overgang. Det har været en fantastisk rejse i mæglerbranchen, men nok er nok, så jeg er glad og afklaret med min beslutning,” siger Børge Strandfelt.

'RPLFLOOLJQHQGH OHMHP§O S§ Pt L πRW HMHQGRP

7,/ /(-( .RQWRU 6ºQGUH 5LQJYHM $ %UºQGE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/HMHP§OHW EHOLJJHQGH L HQ SU¨VHQWDEHO E\JQLQJ KYRU LQGJDQJHQ VNHU JHQQHP XGYHQGLJW YLQGIDQJ LQGWLO πRW DQNRPVWRPU§GH PHG PHWHU WLO ORIWHW /HMHP§OHW HU L SODQ RJ LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU VWºUUH NDQWLQH PHG PXOLJKHG IRU SURGXNWLRQVNºNNHQ WRLOHWWHU EDG PY /HMHP§OHW HU πHNVLEHOW LQGUHWWHW V§ GHW QHPW NDQ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNHU 'HU HU IUL SDUNHULQJ S§ HMHQGRPPHQ RJ GHU HU FD S SODGVHU OLJH IRUDQ NRQWRUE\JQLQJHQ VRP KRYHGVDJHOLJW DQYHQGHV DI NRQWRUE\JQLQJHQ (MHQGRPPHQ HU VLNUHW PHG HOHNWULVN SRUW 'HU PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH HOOHU Pt ODJHU WLO OHMHP§OHW /DJHU KDU SRUW L MRUGQLYHDX RJ KDU HQ ORIWVKºMGH S§ PHOOHP PHWHU

.RQWRUGRPLFLO W¨W S§ +ºMH 7DDVWUXS 6W

7,/ /(-( .RQWRU

)OHNVLEHOW RJ VWRUW VHW DOOH Y¨JJH NDQ π\WWHV V§ OHMHP§OHW NDQ LQGUHWWHV V§ GHW SDVVHU WLO OHMHU

7HOHJDGH 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG HQ EODQGLQJ DI VWRUUXPVNRQWRUHU / PLQGUH NRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU 3URGXNWLRQVNºNNHQ RJ HQ O\V NDQWLQH

ͼ .¨OGHUHQ NDQ DQYHQGHV WLO F\NHOSDUNHULQJ οWQHVV ODJHU PHG PHUH ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG ͼ 7¨W S§ PRWRUYHM RJ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

)XOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP FHQWUDOW L 9¨UOºVH

7,/ 6$/* .RQWRU .LUNH 9¨UOºVHYHM 9¨UOºVH 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV $INDVW

NU Pt NU

7HOHIRQ

%\JQLQJHQ HU RSIºUW L L EHWRQHOHPHQWHU RJ WDJ PHG WDJSDS EHO¨JQLQJ 'HU HU WDOH RP HQ \GHUVW YHOKROGW RJ PRGHUQLVHUHW HMHQGRP (MHQGRPPHQ EHVW§U DI VDO VWXHHWDJH RJ XQGHUHWDJH L WHUU¨QQLYHDX 8QGHUHWDJHQ HU IULJUDYHW S§ HMHQGRPPHQV YHVWOLJH VLGH RJ GHU HU V§OHGHV DGJDQJ WLO XQGHUHWDJHQ GLUHNWH IUD HMHQGRPPHQV YHMDUHDO KYRUIRU GHU QHPW NDQ OHYHUHV YDUHU GLUHNWH WLO OHMHP§O JHQQHP SRUWH GºUH (MHQGRPPHQ HU RSGHOW L PLQGUH RJ VWºUUH O\VH ORNDOHU DOOH LVWDQGVDW L JRG NYDOLWHW VDPW PHG WU¨ OLQROHXPV RJ JXPPLJXOYH /HMHP§OVRSGHOLQJHQ L E\JQLQJHQ HU JRG RJ IXQNWLRQHO RSGHOW PHG L DOW OHMHP§O RJ PHG /223 )LWQHVV L VWXH XQGHUHWDJH VDPW O¨JHU ,7 YLUNVRPKHGHU RJ U§GJLYQLQJVYLUNVRPKHGHU L VWXHHWDJHQ RJ S§ VDO

9HGOLJHKROGW RJ IXOGW XGOHMHW HMHQGRP PLGW L 1\NºELQJ 6M¨OODQG

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP

5ºGH 0HOOHPYHM .ºEHQKDYQ 6 6DJVQU $UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

)XOGW XGOHMHW EODQGHW EROLJ HUKYHUYVHMHQGRP ͼ +§QGY¨UNHUWLOEXG ͼ (WDJHEROLJE\JQLQJ IDPLOLHKXV VDPW HUKYHUY GHWDLOEXWLN ͼ 0XOLJKHG IRU XGVW\NQLQJ L HMHUOHMOLJKHGHU ͼ (MHQGRPPHQ WU¨QJHU JHQHUHOW WLO YHGOLJHKROGHOVH ͼ (MHQGRPPHQ V¨OJHV S§ ER YLON§U PHG DQVYDUVIUDVNULYHOVH GºGVER ͼ (UKYHUYVOHMHP§OHW HU JHQVLGLJ XRSVLJHOLJW WLO

(MHQGRPPHQ HU HQ PXUVWHQVHMHQGRP RSIºUW L )DFDGHUQH IUHPVW§U SXGVHGH PHG LQGIDUYHW SXGV (MHQGRPPHQ KDU VSLGVWDJ EHODJW PHG EHWRQWHJO 7DJHWDJHQ HU XXGQ\WWHW (MHQGRPPHQV YLQGXHU HU PHG DOXPLQLXPVUDPPHU RJ HU PRQWHUHW PHG GH RULJLQDOH WHUPRUXGHU IUD RSIºUHOVHQ ,QGYHQGLJW IUHPVW§U EXWLNNHQ PHG QHGV¨QNHGH SURοOORIWHU NOLQNHU L WHUUD]]RORRN S§ JXOYHQH RJ JODVY¨Y S§ Y¨JJHQH %XWLNNHQ EHVW§U DI HW ODJHU SHUVRQDOHNºNNHQ RJ WR WRLOHWWH HW VWRUW EXWLNVORNDOH VDPW HW PLQGUH NRQWRU (MHQGRPPHQ HU XGOHMHW WLO .LUNHQV .RUVK¨U L /HMHUV XRSVLJHOLJKHG HU RSKºUW PHQ XGOHMHU NDQ LNNH RSVLJH OHMHU IºU WLGOLJVW L

7,/ 6$/* 'HWDLO 6DYY¨UNVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

)DQWDVWLVN FHQWUDO EHOLJJHQKHG

%XWLN RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ S§ KMºUQHW DI /\QJE\YHM -DJWYHM

+YHUW OHMHP§O EHVW§U DI HQ HIIHNWLY VHOYVW¨QGLJ NRQWRUHQKHG GHU NDQ RSGHOHV HIWHU EHKRY IUD Pt (MHQGRPPHQ EOHY L WUDQVIRUPHUHW IUD *DOOH -HVVHQV WLGOLJHUH LQGXVWULHMHQGRP WLO HW Q\W NRQWRUKXV IRU 0¨UVN GDWD 'HW Q\H NRQWRUKXV HU WHJQHW DI & ) 0ºOOHUV WHJQHVWXH RJ EOHY HIWHU 0¨UVN 'DWDV H[LW \GHUOLJHUH RSJUDGHUHW DI 7RSGDQPDUN YHG RPGDQQHOVHQ WLO HW πHUEUXJHUKXV (MHQGRPPHQ KDU V§OHGHV L IXQNWLRQHU RJ DQYHQGHOVH RSQ§HW HQ LQGUHWQLQJ PHG LQVSLUDWLRQ IUD 1HZ <RUN RJ L HW KHOW Q\W GHVLJQ 'H PDQJH E\JQLQJHU KYRUDI πHUH EOHY Q\E\JJHW HU VDPOHW PHG HW VWRUW JODVRYHUG¨NNHW DWULXP

8QLN HNVSRQHUHW EHOLJJHQKHG OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ RJ L HW DI .ºEHQKDYQV PHVW WUDοNHUHGH YHMNU\GV /HMHP§OHW KDU Y¨UHW DQYHQGW WLO SHQJHLQVWLWXW RJ HJQHU VLJ L VDJHQV QDWXU WLO GHWWH EODQGW DQGHW HU GHU LQVWDOOHUHW HQ SHQJHDXWRPDW RJ ORNDOHUQH KDU NOLPDVW\ULQJ 'HU HU RJV§ WLOODGHOVH WLO DW GULYH GHWDLOKDQGHO EXWLN RJ PHG HQ SODFHULQJ S§ KMºUQHW DI -DJWYHM RJ /\QJE\YHM RJ OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ JLYHU GHWWH HQ XQLN PXOLJKHG IRU HNVSRQHULQJ DI GLQ IRUUHWQLQJ /HMHP§OHWV LQGUHWQLQJ IUHPJ§U DI WHJQLQJ S§ VLGH OHMHP§OHW NDQ GRJ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNHU PHG IRUEHKROG IRU XGOHMHUV JRGNHQGHOVH /HMHP§OHW EOLYHU DπHYHUHW Q\LVWDQGVDW

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( 'HWDLO

/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

1\LQGUHWWHW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO /HMHP§OHW HU Q\LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU PºGHUXP RJ HQNHOWH VHSDUDWH NRQWRUHU VDPW Q\H WRLOHWWHU RJ NºNNHQ /HMHP§OHW KDU DGJDQJ WLO HQ DWULXPJ§UG 'HU HU PXOLJKHG IRU GHOWDJHOVH L YHOIXQJHUHQGH NDQWLQHRUGQLQJ PHG HW NºNNHQ S§ KºMW QLYHDX L HMHQGRPPHQ S§ GHQ DQGHQ VLGH DI JDGHQ KRV &DWHULQJ %UHJQHUºGYHM %LUNHUºG 'HU HU JRGH WLONºUVHOVIRUKROG GD DOOH XGHDUHDOHU ERUWVHW IUD UDQGEHSODQWQLQJHU RJ EHGH ODQJV PHG E\JQLQJHQ HU EHI¨VWHGH 'HU HU PDQJH 3 SODGVHU S§ HMHQGRPPHQ RJ GHU DQYLVHV «Q SDUNHULQJVSODGV SU Pt NRQWRUDUHDO

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

%UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

3HUIHNW EHOLJJHQKHG L UHVWDG 7,/ /(-( 'HWDLO 5REHUW -DFREVHQV 9HM $ bb .ºEHQKDYQ 6 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O 5HJXO¨UH RJ S¨QH OHMHP§O GHU HJQHU VLJ E§GH WLO NRQWRUYLUNVRPKHG VKRZURRP RJ OHWWHUH SURGXNWLRQ 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH PLQGUH ODJHUIDFLOLWHWHU VDPW OHMH DI N¨OGHUORNDOH IUD Pt RJ RSHIWHU 'HU HU HOHYDWRU IUD N¨OGHUQLYHDX RJ RS WLO HWDJHUQH 'HW HU PXOLJW DW OHMH VLW HJHW GRPLFLO IUD FD Pt RJ RS WLO FD Pt 'HW HU RJV§ PXOLJW DW RSGHOH DUHDOHUQH L PLQGUH OHMHP§O IUD FD Pt RJ RSHIWHU

RG EHOLJJHQKHG L HW DI .ºEHQKDYQV VWRUH * XGYLNOLQJVRPU§GHU 7,/ /(-( %ODQGHW HMHQGRP 3RSSHOVW\NNHW ( .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO

'HU HU PDQJH JUDWLV SDUNHULQJVSODGVHU S§ WHUU¨Q OLJH YHG E\JQLQJHUQH

7,/ /(-( .RQWRU Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO IUD UOLJ OHMH IUD UOLJ GULIW IUD 7HOHIRQ

Pt NU bbSU Pt NU SU Pt NU SU Pt

,VWDQGVDW SURGXNWLRQV ODJHUHMHQGRP XGOHMHV (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HQ VWºUUH SURGXNWLRQV ODJHUE\JQLQJ PHG WLO WLOKºUHQGH DGPLQLVWUDWLRQ RJ PDQGVNDEVIDFLOLWHWHU %\JQLQJHQ KHOW RS WLO MHUQEDQHQHWWHW PHOOHP 5RVNLOGH RJ .ºEHQKDYQ (MHQGRPPHQ KDU WLGOLJHUH Y¨UHW EHQ\WWHW VRP FHQWUDOODJHU LQGHQIRU DXWREUDQFKHQ PHQ HU DQYHQGHOLJH IRU PDQJH W\SHU YLUNVRPKHGHU LQGHQIRU LQGHQGºUV RSODJ OHWWHUH SURGXNWLRQ ODJHU RJ GLVWULEXWLRQ *UXQGDUHDOHW HU S§ Pt RJ DUHDOHW IRUDQ E\JQLQJHQ DQYHQGHV SULP¨UW WLO SHUVRQYRJQVSDUNHULQJ WLONºUVHO WLO WR O¨VVHUDPSHU DGJDQJVYHM WLO E\JQLQJV EDJVLGH P Y %\JQLQJHQ EHVW§U DI KDOOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW HW NRQWRU RJ SHUVRQDOHDIVQLW L SODQ

7,/ /(-(

/DJHU 3URGXNWLRQ +HGHO\NNHQ +HGHKXVHQH 6DJVQU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH 7HOHIRQ

9HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVHMHQGRP W¨W S§ PRWRUYHM RJ 0DOPSDUNHQ 6W

9¨UNVWHG W¨W S§ 0RWRUULQJ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HQ Y¨UNVWHGVE\JQLQJ PHG WLOKºUHQGH DGPLQLVWUDWLRQ RJ PDQGVNDEVIDFLOLWHWHU PLQGUH ODJHUE\JQLQJ ODJHUN¨OGHU VDPW PLQGUH DUNLYUXP L WDJNRQVWUXNWLRQHQ %\JQLQJHQ HU EHOLJJHQGH S§ Pt LQGKHJQHW JUXQGDUHDO (MHQGRPPHQ DQYHQGHV S W VRP HW 'LQLWURO UXVWEHVW\WWHOVHVFHQWHU PHQ ORNDOHUQH XGOHMHV WLO NODUJºULQJVY¨UNVWHG DXWRKDQGHO G¨NFHQWHU JODVVHUYLFH HWF

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

(MHQGRPPHQ EHVW§U DI HQ JUXQG S§ Pt GHU HU EHE\JJHW PHG HQ E\JQLQJ S§ Pt L VWXHSODQ RJ Pt L N¨OGHUSODQ %\JQLQJHQ HU L VWXHSODQ LQGUHWWHW PHG WR UXP GHU SW DQYHQGHV WLO NODUJºULQJ DI ELOHU HW UXP GHU DQYHQGHV WLO DW YDVNH ELOHU +HUWLO NRQWRU WRLOHWWHU EDG RPNO¨GQLQJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV ODJHU SURGXNWLRQVORNDOH PHG ODYW WLO ORIWHW 'HU HU WR SRUWH L MRUGSODQ WLO OHMHP§OHW VDPW HQ LQGYHQGLJ SRUW , N¨OGHUHQ HU GHU IRUVNHOOLJH UXP WLO ODJHU RSEHYDULQJ $GJDQJ WLO N¨OGHU YLD E§GH LQWHUQ RJ HNVWHUQ WUDSSH VDPW GHU HU HWDEOHUHW VYLQJNUDQ *UXQGHQ HU DVIDOWHUHW RJ LQGKHJQHW RJ GHU HU HWDEOHUHW VDQGIDQJ RJ ROLHXGVNLOOHU 'HU HU HWDEOHUHW FD S SODGVHU S§ JUXQGHQ

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ $UHDO

+YLGVY¨UPHUYHM 5ºGRYUH 6DJVQU

NU

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

(QHUJLYHM %DOOHUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

.21725 7,/ /(-(

3ULQVHVVHJDGH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ &HQWUDOW S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ 7¨W S§ PHWUR ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J .21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .

VWHU 9ROGJDGH $ .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ )DQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU S§ &KULVWLDQVKDYQ )¨OOHV NDQWLQH RJ PºGHORNDOHU 6WXHSODQ LQGHKROGHU ÙRW RSJDQJ WRLOHWWHU JDUGHUREH VDPW «W VWRUW KºMORIWHW NRQWRUUXP S§ FD Pt (QGYLGHUH VP§ UXP GHU NDQ LQGGUDJHV L VWRUUXPPHW VDO LQGHKROGHU SW PLQGUH NRQWRUHU VDPW HW VWRUUXPVNRQWRU 'H PLQGUH NRQWRUHU NDQ QHGO¨JJHV V§OHGHV DW GHU HU «W VWRUW UXP S§ FD Pt VDO LQGHKROGHU SW WRLOHWWHU VDPW PLQGUH UXP RJ HW VWRUW UXP .DQ ODYHV WLO «W VWRUW UXP S§ FD Pt

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ . Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

Pt Ð 6HOYVW¨QGLJW NRQWRUGRPLFLO Î%DGHE\JQLQJHQÎ HQ VHOYVW¨QGLJ HMHQGRP RSULQGHOLJW HQ GHO DI 6ºOYJDGH .DVHUQH 'HW PRPVIULH GRPLFLO EHVW§U DI VWXHHWDJH VDO RJ VDO 6WXHHWDJHQ HU LQGUHWWHW PHG ÙRW VWRUUXPVNRQWRU PHG IULWVW§HQGH VºMOHU RJ HQ ORIWVKºMGH S§ Q¨VWHQ PHWHU )UD VWXHHWDJHQ L HMHQGRPPHQV HQH VLGH IRUELQGHU S¨Q YLQGHOWUDSSH OHMHP§OHW KHOW RS WLO DQGHQ VDO , OHMHP§OHWV DQGHQ VLGH ØQGHV GHQ ÙRWWH EUHGH KRYHGWUDSSH GHU J§U IUD VWXH WLO IºUVWH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ

$UWLOOHULYHM VW WK .ºEHQKDYQ 6

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§

ͼ (UKYHUYVDQGHO S§ Pt ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWURVWDWLRQ ͼ 8GOHMHV PHG VRP OHMHU ͼ 6WDUWDINDVW S§

.21725 7,/ 6$/*

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ Pt

$UHDO

3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR .21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ

-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR

3HWHU %DQJV 9HM VW WY )UHGHULNVEHUJ

1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ *RG KMºUQHSODFHULQJ ͼ 7UH VWRUH IDFDGHYLQGXHU ͼ /\VW ORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ 3DUNHULQJ XGH IRUDQ ORNDOHW

Pt NU

Pt NRQWRU XQGHUYLVQLQJ Ð 0RPVIULW 8QLN PXOLJKHG IRU DW I§ HW VWRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW *RGH O\VIRUKROG L GHQ KºMH N¨OGHU GHU KDU LQGJDQJ E§GH IUD -\OOLQJHYHM RJ J§UGHQ /HMHP§OHW LQGHKROGHU VWRUW DQNRPVWUXP OLOOH NRQWRU OLOOH NºNNHQ WRLOHW DUNLYUXP VDPW GHQ VWRUH VDO S§ FD Pt RJ L GHQ IRUELQGHOVH RPNO¨GQLQJVUXP PHG EDGHIDFLOLWHWHU GRJ DI ¨OGUH GDWR /HMHP§OHW NDQ DQYHQGHV WLO NRQWRU PHQ YLO RJV§ Y¨UH RSODJW WLO OHW WU¨QLQJ SLODWHV \RJD HOOHU OLJQHQGH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

/$*(5 352'8.7,21 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6NMXOKºM $OO« 9DQOºVH $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

&DUO -DFREVHQV 9HM & 9DOE\

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ +ºMORIWHW ORNDOH PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 7¨W EHOLJJHQGH S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 1\HUH RPNO¨GQLQJVIDFLOLWHWHU ͼ 5XOOHSRUW L GHW HQH ORNDOH

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

)¨OOHGYHM 'UDJºU

6DJV QU

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

Pt NU

Pt NU

ͼ 6LGVWH DI DWWUDNWLYH OHMHP§O ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ 1\ (OOHEMHUJ 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV VRP ͸ZKLWH ER[͸

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW

81'(59,61,1* 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

UOLJ OHMH 6DJV QU

ERXOHYDUG VW .ºEHQKDYQ 9

6DJV QU

ͼ 0HJHW V\QOLJ IRUUHWQLQJ ͼ 6WRUW YLQGXH RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU JRGW VDOJVORNDOH ͼ (QGYLGHUH S¨QW WRLOHW VDPW KºMORIWHW N¨OGHU

NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

.21725 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

Pt

$UHDO

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

16

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Om end den potentielle køber påtænker at opretholde den hidtidige anvendelse af ejendommen med de eksisterende bygninger eller påtænker at udvikle ejendommen, er det relevant at være opmærksom på ejendommens byggetekniske forhold, herunder særligt byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.”

EJENDOMSADVOKATEN

BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR EJENDOMSTRANSAKTIONER Ved overdragelsen af en ejendom er det vigtigt for en potentiel køber at være særligt opmærksom på ejendommens byggetekniske forhold, der kan have betydelig indflydelse på købers påtænkte anvendelse.

Såfremt køber påtænker at udvikle ejendommen, vil det omvendt være relevant at sikre, at alle påtænkte bygninger kan opnå alle fornødne tilladelser, så de byggetekniske forhold matcher køberens investeringscase.

Ved gennemførelse af købers due diligence-undersøgelser i forbindelse med en transaktion af fast ejendom tilstræber den mulige køber at foretage undersøgelser af ejendommen, der er nødvendige for, at denne kan træffe investeringsbeslutningen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Om end den potentielle køber påtænker at opretholde den hidtidige anvendelse af ejendommen med de eksisterende bygninger eller påtænker at udvikle ejendommen, er det relevant at være opmærksom på ejendommens byggetekniske forhold, herunder særligt byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.

Bygge- og ibrugtagningstilladelsens betydning for køber Da købers investeringscase i større ejendomstransaktioner ofte er bundet op på anvendelse og udlejning af bygninger på ejendommen, er det afgørende for køber at have et særligt fokus på fornødne tilladelser, herunder fx bygge- og ibrugtagningstilladelser. Det er selvsagt, at køberen af en ejendom er ansvarlig for enhver fremtidig overholdelse af gældende forskrifter for ejendommen. I forhold til ejendommens byggetekniske forhold indebærer dette bl.a., at køber skal sikre sig, at alle eksisterende bygninger har en bygge- og ibrugtagningstilladelse, og at eventuel udvikling af ejendommen tillige kan opnå bygge- og ibrugtagningstilladelse. I forhold til udvikling af ejendommen ved opførelse af nye bygninger vil køber typisk afdække muligheden for at opnå byggetilladelse ved udførelse af øvrige due diligenceundersøgelser, herunder undersøgelser af gældende servitutter, ejendomsdata og plangrundlag. Herudover er selve ansøgningen om byggetilladelse også relevant for køber, da sådanne ofte i mere detaljeret grad vil beskrive

Fortsat anvendelse eller udvikling af ejendommen? Tilrettelæggelsen af en due diligence-undersøgelse af byggetekniske forhold afhænger indledningsvis af købers formål med transaktionen. Såfremt køber påtænker at opretholde den hidtidige anvendelse af ejendommen med de eksisterende bygninger, er det således relevant at fokusere på, om bygningerne har alle fornødne tilladelser, der kræves efter gældende lovgivning.

byggeriet, og byggetilladelserne vil også ofte referere hertil. Modsat byggetilladelsen, der tillader rekvirenten at udføre byggeriet, giver ibrugtagningstilladelsen rekvirenten tilladelse til at anvende bygningen til det påtænkte formål, f.eks. bolig og/eller erhverv. Ibrugtagningstilladelsen er en attest på, at alle forhold og forskrifter, der følger af bl.a. byggelovgivningen og bygningsreglementet, er overholdt. Det er således vigtigt for køber ved sin due diligence at konstatere, at alle eksisterende bygninger på ejendommen har opnået ibrugtagningstilladelse til den påtænkte anvendelse. Køber bør herudover være særligt opmærksom på midlertidige ibrugtagningstilladelser ved køb af fast ejendom, da ibrugtagningstilladelsen i så fald kan være udstedt på trods af byggetekniske mangler eller dokumentation, der endnu ikke er udarbejdet. Køber bør derfor altid sikre, at sælger fremlægger den endelige ibrugtagningstilladelse.