EJENDOMME
TORSDAG 21.04.2022
ANNONCETILLÆG
KLIMAMÅL GÅR FRA FRIVILLIGHED TIL PLIGT – STORE FORANDRINGER PÅ VEJ Læs mere side 4-5
INTELLIGENTE EJENDOMME BIDRAGER TIL SUNDERE KONTORMILJØER Læs mere side 8-9
FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS
Eksklusive ferielejligheder til salg i Cannes www.mgh.dk/mge-france
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
3 HURTIGE
PR-foto: BWH Hotel Group
PR-foto: Colliers
Visualisering: ATP Ejendomme
HOTEL ASTORIA HAR BEVARET AUTENTISKE UDTRYK UNDER RENOVERING
COLLIERS: STOR HANDELSAKTIVITET I EJENDOMME I 2022, MEN LOFT OVER PRISERNE
ATP NAVNGIVER BYGGEPROJEKT EFTER NAVNKUNDIG INGENIØR
Hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård har en speciel form, men det skyldes ikke kun, at der kun var en smal stribe at bygge på. Arkitekten, Ole Falkentorp, tilstræbte, at bygningen skulle ligne et gammeldags damplokomotiv – som dengang så var udtryk for den ypperste modernitet. Denne dobbelthed går igen i en renovering, der nu er tilendebragt. Gæsterne går stadig ind gennem de originale svingdøre. Et af de 94 værelser er omhyggeligt indrettet med alle oprindelige detaljer og originale møbler, og det service, der serveres morgenmad på, har også været med fra starten for 87 år siden. ”Vi ville skabe et koncept for både dem, der ønsker at bo på et moderne og opdateret hotel, men også for dem, der ønsker et hotel med historie, sjæl og personlighed. Med både et unikt historisk designkoncept og en central beliggenhed på Vesterbro tæt på togstation, bymidte og attraktioner ser vi, at hotellet vil tiltrække både forretningsrejsende, familier, par og weekendturister,” udtaler hotelchef Kristine Ravnevand i en pressemeddelelse. Hotel Astoria er i dag en del af BWH Hotel Group. Norske CIC Hospitality står for driften. København har måske ikke på samme måde som i 1935 brug for et jernbanehotel. Men selskabet lægger vægt på, at beliggenheden stadig er optimal for f.eks. weekendturister i byen, og gæsterne har til alle sider udsigt til storbyens pulserende aktivitet.
Krigen i Irak har ikke fået investorerne til at trække sig fra det danske ejendomme. Aktiviteten på markedet er fortsat meget stor, efter rekordåret 2021. Men situationen har lagt en dæmper på prisudviklingen, konstater Colliers i sin Markedspuls for første kvartal. Og det sidste skal man forvente varer ved, lyder vurderingen. Ikke så meget på grund af krigen som på grund af rentestigninger. Den tid, hvor ejere af ejendomme fik afkast i pose og sæk – højere driftsindtjening, og højere ejendomsværdier relativt til den stigende driftsindtjening – er forbi i de denne omgang. ”I en verden, hvor renten vil tendere mod at stige, vil det formentlig være overoptimistisk at forvente fortsat faldende startafkastkrav. Og selv om pristalsreguleringer på lejekontrakter beskytter mod inflation, vil en svagere økonomisk vækst uvægerligt resultere i, at markedslejen for erhvervslokaler ikke fremadrettet vil stige så kraftigt som inflationen. Derfor kan der være god grund til at forvente, at de senere års massive prisstigninger ikke vil fortsætte,” skriver executive direcotr Peter Winther (billedet) i Markedspuls. Der er dog mange små og store faktorer, der skal vægtes sammen. F.eks. kan flere investorer i Norden nu vælge Danmark frem for Sverige og Finland, der endnu står uden for Nato og dermed vurderes at være en anelse mere risikable.
Engang var Carl Bro Gruppen en sværvægter i den danske ingeniørbranche. Men i 2007 blev selskabet opkøbt af hollandske Grontmij, der otte år senere selv blev opkøbt af svenske Sweco. Undervejs blev navnet Carl Bro næsten glemt, og på den grund i Glostrup, Granskoven 8-10, hvor hans firmas hovedsæde lån, bygger ATP nu boliger (billedet). Men pensionsselskabet hædrer ingeniøren og iværksætteren ved at give boligprojektet navnet Carl Bro Haven. ”Det er en gave for enhver kommune at have iværksættere som Carl Bro. Han har om nogen givet liv til området, og det er min klare forventning, at de mange nye boliger på en ny måde bringer liv. For mig er det derfor naturligt, at området opkaldes efter ham,” udtaler borgmesteren Kasper Damsgaard (S). Carl Bro blev født på Fur, tog sin studentereksamen i Viborg og blev i 1952 uddannet civilingeniør i København. Her grundlagde sin virksomhed i 1959. Carl Bro Gruppen var ifølge Berlingske rådgiver på et utal af broprojekter, bl.a. Storebæltsbroen, men virksomheden var også stor inden for vækstområder som vindmøller og vandteknologi. Også på andre måder var Carl Bro med til at forme en ny tid. Ifølge Wikipedia var han blandt de første herhjemme til at introducere medarbejderaktier og flextid. Carl Bro døde som 80-årig i 2006.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
www.businessreview.dk
FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto. Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172. Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet. Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
C132484
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
2
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
EJENDOMSINVESTERINGSEKSPERTEN Brian Rathje, Senior Investment Manager ROOF Management A/S Brian er ansvarlig for køb af investeringsejendomme hos ROOF Management.
“I alle investeringer bør der være en tydelig sammenhæng mellem afkast og risiko. Selvom en investering med et forventet afkast på 9% altid vil virke mere attraktiv end en investering med et afkast på 6%, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Der er mange andre væsentlige faktorer, der spiller ind, som man som investor skal være bevidst om og afveje med sig selv, inden man investerer.”
HAR DU STYR PÅ RISIKOEN I DIN EJENDOMSINVESTERING?
Porteføljesammensætning: Når formuen investeres og porteføljesammensætningen skal fastlægges, er eksperter enige om, at porteføljen, udover aktier og obligationer, også skal indeholde alternative investeringer, herunder ejendomme. Faktisk anbefales alternativer at udgøre op til 20-25% af formuen - afhængig af investeringshorisont mv.
Investeringer i ejendomme er i kraftig vækst blandt private investorer, og professionelle ejendomsudbydere har gjort markedet langt mere tilgængeligt for den enkelte investor, som uden tvivl er klar over det forventede afkast på investeringen. Men er det også tydeligt for dig som investor hvilken risikoprofil, der følger med investeringstypen? I mange danske byer bygges der i øjeblikket på livet løs, og 2021 var det hidtil travleste år på investeringsejendomsmarkedet i Danmark. Det underbygges af den største transaktionsvolumen i investeringsejendomme nogensinde, nemlig hele DKK 105 mia.* Der er fortsat et stort behov i markedet for at investere kapital i ejendomme, og den høje efterspørgsel fra danske pensionskasser, udenlandske investorer og private investorer lader til at fortsætte ind i 2022. Boligejendomme dominerer markedet Størstedelen af investeringerne relaterer sig til boligudlejningsejendomme, især hvad angår private investorer, som skal placere deres investeringsmidler. Og det er forståeligt, at man som investor bedre kan relatere til (bolig)aktivet i modsætning til de forskellige risikofaktorer, som følger med eksempelvis kontorbygninger, butiks- og logistikejendomme. Under coronakrisen har boliger også vist sig som et sikkert investeringsvalg, da danskerne altid skal have et sted at bo. Boligudlejningsejendomme er desuden en værdifast investering, som er inflationssikker, da alle indtægter i forbindelse med udlejning reguleres årligt med inflationen. Derfor er de i særdeleshed gode i urolige tider. Sådan hænger afkast og risiko sammen Den høje efterspørgsel på boligejendomme har gjort, at afkastet, man kan forvente at opnå på sin investering, har været for nedadgående. Løsningen på det lavere afkast har været at skrue op for de risici, man som ejendomsinvestor påtager sig for at få et tilfredsstillende afkast. Hos private investorer har jagten på høje afkast været på ryggen af negative renter i banken og særdeles volatile aktiemarkeder. Derfor er risikodelen for mange gledet lidt i baggrunden ift. at vurdere nye investeringsmuligheder.
Man kunne dog med fordel vende tilbage til de gamle dyder, hvor udgangspunktet for investering er en vurdering for den enkelte private investor angående hvilke risici, man er villig til at påtage sig. For der er en åbenlys sammenhæng mellem afkast og risiko. Selvom en investering med et forventet afkast på 9% altid vil synes mere attraktiv end en investering med et afkast på 6%, er dette ikke altid tilfældet. Der er mange andre faktorer, der spiller ind, som man som ejendomsinvestor skal være bevidst om. Fx er beliggenheden ét af de allervæsentligste parametre relateret til afkastet i en ejendomsinvestering. Des bedre beliggenhed, des lavere (men af samme årsag ikke ringere) afkast. Investeringer i boligejendomme er som udgangspunkt en lavrisikoinvestering indenfor ejendomssegmentet og ligger typemæssigt naturligt tæt på en obligationsinvestering - både hvad angår risiko og afkast. Altså - når du har at gøre med en såkaldt core-ejendom, der defineres som en ejendom, der allerede er opført og med en god, stabil drift dvs. eksempelvis over en længere årrække har haft konstant lav tomgang, markedskonformt lejeniveau, få fraflytninger og ikke mindst veldokumenterede driftsomkostninger. Ved at øge risikoen, stiger uforudsigeligheden på væsentlige områder, og du bevæger dig som investor ind i typer af boligejendomme som core plus (uudnyttet mindre potentialer eller driftsmæssige udfordringer), value add (større og væsentlige projekter, herunder konverteringer, moderniseringer eller væsentlige driftsmæssige udfordringer) eller opportunistisk. Opportunistisk har karakter af nybyggeri, hvilket betyder byggerisiko, risiko for at entreprenøren går konkurs, forsinkelser og byggesjusk, usikkerhed omkring hvorvidt beliggenhed og produkt lever op til lejernes forventninger, risikoen ved førstegangsudlejningen, usikre driftsbudgetter, uforudsete udgifter samt usikkerheder omkring lejersammensætning, tomgangsprocenter, hyppighed af udflytninger og betydelig renterisiko frem til ejendommen
overtages og realkreditlån dermed kan hjemtages osv. Der er selvfølgelig ingen af ovennævnte typer af investeringsmuligheder, der er bedre end andre. Men der skal kompenseres afkastmæssigt så rigeligt for at påtage sig øget risici, når uforudsigeligheden går op. Husk, at sammenhængen mellem risici og afkast er eksponentiel! Og at der altid er alternative investeringsmuligheder at holde op imod - både risiko- og afkastmæssigt…. i den rækkefølge.
*Colliers markedsrapport, Danmark 2022
3
4
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Skovgårdsparken i Birkerød er blandt dem, som har brugt den frivillige bæredygtighedsklasse i testfasen. Boligområdet med 116 lejligheder er opført i for 60 år siden og trængte til en renovering. Ejeren, Boligselskabet Birkebo, ønskede, at det skulle foregå med en så lav CO2-udledning, som økonomien tillod. Visualisering: CREO Arkitekter
KLIMAMÅL GÅR FRA FRIVILLIGHED TIL PLIGT – STORE FORANDRINGER PÅ VEJ Fra årsskiftet vil der komme en maksimumsgrænse på, hvor meget CO 2-udledning en ejendom må give anledning til over sin levetid. Det vil føre til en række forandringer i byggeprocesserne. F.eks. bliver det kommercielle grundlag for genbrugsmaterialer bedre. Det samme gælder for byggevarer af træ, men her er der forsyningsproblemer, idet meget af træet kommer fra Rusland og Ukraine.
Af Sten Thorup Kristensen Den 29. maj 2020 præsenterede regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening, der bl.a. gav kommunerne mulighed for at fremskynde anlægsarbejde. Tanken var, at det skulle afbøde den forventede økonomiske krise, og for offentligheden stod det nærmest som en bisætning, at regeringen samtidig lancerede den frivillige bæredygtighedsklasse – ni punkter, som bygherrer selv kunne vælge til eller fra. Nu er det imidlertid alvor. Fra næste år bliver et af punkterne i bæredygtighedsklassen obligatorisk – nemlig det, som
lægger et loft over CO2-udledningen fra et byggeri over dets levetid. Dette nye krav bliver et af de store samtaleemner på byggetræffet Building Green, der løber af stablen i Aarhus den 15-16. juni. Men der bliver nok andet at diskutere. De to seneste år er arrangementet blevet aflyst på grund af corona, og verden ser meget anderledes ud nu, end den gjorde, sidst man mødtes for snart tre år siden. F.eks. kom den ventede krise aldrig, og slet ikke i byggeriet. Her blev der tværtimod skruet op for aktiviteterne i en grad, så der nu er knaphed på mange byggematerialer – en situation, som kun er forværret med krigen i Ukraine og
sanktionerne over for Rusland. Materialemanglen kan også have konkret betydning for, hvad og hvordan der bliver bygget i lyset af det nye bæredygtighedskrav. Det nye loft Helt præcist siger kravet, at bygninger på over 1000 kvm. højest må have en CO2-udledning på 12 kg. pr. kvm. pr. år i bygningernes forventede levetid. Dette tal vil formentligt være intetsigende for de fleste, men ifølge Hanne Tine Ring Hansen, der er fagchef for regenerativt byggeri i ingeniørfirmaet Søren Jensen, bliver det allerede i dag nemt overholdt ved byggeri af boliger, og normalt også
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
ved byggeri af logistiskejendomme. Derimod begynder det at knibe med kontorbygninger, der typisk ligger på en CO2udledning på mellem 11,5 og 14 kg. pr. kvm. pr. år. Det virkeligt besværlige er bygninger til specielle behov. Svømmehaller giver f.eks. udledning af ca. 40 kg. CO2 pr. kvm. pr. år. Hvordan det skal hænge sammen, så der stadig kan opføres bl.a. svømmehaller, er endnu ikke afklaret, oplyser Hanne Tine Ring Hansen. Kunsten med krav om energiforbrug og bæredygtighed er som altid på en gang at lægge barren så højt, at den motiverer markedet til at ændre praksisser, men ikke så højt, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at komme over den. Hanne Tine Ring Hansen vurderer dog, at man ser ud til at lande et fornuftigt sted. ”Da man i sin tid formulerede kravet, havde man en forventning om, at det kun var 10 pct. af de bygninger, der er opført de seneste fem-ti år, der ikke ville leve op til kravet. Men i praksis, når vi regner på alle bygningstyper, ser vi, at det er to eller tre ud af fem bygninger,” siger hun. Bedre forretning i genbrug Et stykke hen ad vejen bliver det nemt for bygherrer at leve op til de nye krav: Materialeproducenterne har udviklet en række mindre CO2-udledende løsninger, og med hårdere
EJENDOMME
lovkrav, som ændrer efterspørgslen, vil det også være mere rentabelt at markedsføre disse løsninger bredt. Derudover vil strammere krav alt andet lige styrke genbrug af byggematerialer. Men alting er ikke lige. Forsyningsproblemer og prisstigninger gør det på nogle måder det hele nemmere, og på andre måder sværere, forklarer Hanne Tine Ring Hansen. ”Alting er blevet dyrere, og det skaber en forrentningsmodel for genbrugsmaterialer, som måske var lidt svær før. Plus at man har en form for forsyningssikkerhed, fordi man er blevet lovet materialerne fra en bygning, der skal rives ned. Men omvendt bliver det også sværere, når vi skal købe nye byggevarer. Vi kan ikke være helt så kræsne og sige, at vi f.eks. vil have netop den eller den type armeringsjern. Det vil alle andre også,” siger hun. Alt andet lige vil det også være mere favorabelt at bygge i træ, men også her har vilkårene ændret sig, mens man har diskuteret bæredygtighedskrav. ”Rigtigt meget af det træ, man bruger til massivtræskonstruktioner, kommer fra Ukraine og Rusland. Det kan gøre omstillingen sværere. Jeg hører, at der nu er udfordringer med at skaffe bestemte typer af træ,” siger Hanne Tine Ring Hansen.
DE OTTE ANDRE KRAV I DEN FRIVILLIGE BÆREDYGTIGHEDSKLASSE Når det bliver obligatorisk at efterleve punktet i den endnu frivillige bæredygtighedsklasse om en overgrænse på CO-udledning, bliver der til gengæld indført et nyt og strammere mål, som bygherrerne kan efterleve. Det lyder på 8 kg. CO2 pr. kvm. pr. år, hvor det altså bliver et lovkrav at holde sig under 12 kg. Om de otte øvrige punkter fra den frivillige bæredygtighedsklasse også bliver til krav, er endnu ikke afklaret. Nogle af dem kan også blive uaktuelle, fordi formålet med dem bliver opfyldt gennem EU-lovgivning, oplyser Hanne Tine Ring Hansen. De øvrige otte krav lyder:
“Alting er blevet dyrere, og det skaber en forrentningsmodel for genbrugsmaterialer, som måske var lidt svær før. Plus at du har en form for forsyningssikkerhed, fordi man er blevet lovet materialerne fra en bygning, der skal rives ned ”
Hanne Tine Ring Hansen, fagchef for regenerativt byggeri i ingeniørfirmaet Søren Jensen. PR-foto: Building Green
Ressourceanvendelse på byggepladsen Transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres. Totaløkonomisk analyse – omkostninger til opførelse, drift og vedligehold Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge beregninger af totaløkonomi for mindst tre væsentlige valg, hvor to eller flere alternativer sammenlignes for hvert af de tre valg. Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet Inden ibrugtagning af en bygning skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet. Dokumentation af problematiske stoffer Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad i bl.a. kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen. Afgasninger til indeklimaet Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i indeluften højst være 100 μg/m3, og TVOC i indeluften må højst være 1.500 μg/m3. Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet I arbejdsrum og beboelsesrum (soveværelser eller børneværelser undtaget) skal dagslyskravet i bygningsreglementet dokumenteres ved brug af en timebaseret metode for simulering af dagslysniveauet. Støj fra ventilationssystemer i boliger I boligers opholdsrum må støjniveauet fra ventilationssystemer højst være 25 dB. Rumakustik i boliger For boliger må efterklangstiden i opholdsrum med gulvareal på mindst 20 kvm. højst være 0,6 sekunder. Kilde: Bolig og Planstyrelsen
5
6
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
EJENDOMSUDVIKLEREN
“Nærvær handler om at skabe nogle rammer for fællesskaber i lokalområdet, men det har også et sundhedsperspektiv” MICHAEL HEDEGAARD JENSEN Projektleder Ikano Bolig
SOCIAL BÆREDYGTIGHED ER EN AF BYGHERRENS VIGTIGSTE BYGGEKLODSER Som ejendomsudvikler har man et ansvar for at skabe boligområder, der er bæredygtige. Både økonomisk, miljømæssigt og ikke mindst socialt. Især sidstnævnte har den almene boligsektor været god til at sætte fokus på, mens det nok har været et lidt forsømt område blandt de private bygherrer. Det har dog ændret sig over de senere år, hvilket jeg synes er meget positivt. Hos Ikano Bolig er det sociale bæredygtighedselement et helt centralt fokusområde. Både i forhold til vores ejerboliger og lejeboliger. Uanset boligtype er det vigtigt at skabe et miljø, der byder på nærvær og som understøtter beboernes mulighed for at interagere socialt samt danne fællesskaber, der skaber et trygt og bæredygtigt naboskab, som man vil være en del af i mange år. Det er også vigtigt i forhold til de aftaler, vi laver med entreprenører og leverandører. Det skal være et element, som er med hele vejen igennem værdikæden. Ensomhed skal bekæmpes Der er plads til alle i vores boligområder, og langt de fleste, der flytter ind hos os, er ressourcestærke individer. Men selv om man er ressourcestærk i form af en god økonomi og et solidt arbejde, kan man sagtens have sociale udfordringer, eksempelvis ensomhed, som vi hos Ikano Bolig forsøger at bekæmpe. Vi ved både fra nationale undersøgelser og fra vores egne lokale undersøgelser, at ensomhed fylder mere og mere. Vi ved også, at uformelle og inkluderende fællesskaber i lokalområdet kan modvirke ensomhed. Hvad er forskellen på Ikano Bolig og et alment boligbyggeri, sidder du sikkert og tænker? Vi har erkendt, at det kræver solide investeringer for at skabe et socialt bæredygtigt
boligområde, og det ikke er nok, med de gode hensigter. Som bygherre vil vi gerne hjælpe beboerne med at få skabt et godt, trygt og socialt velfungerende lokalt boligområde. Det kan dog være en svær nød at knække at få skabt en god organisation, som har fokus på fællesskabet og det gode naboskab. Derfor arbejder vi hos Ikano Bolig med et fælleskabskoncept, som vi kalder Nærvær. Her bygger vi bl.a. et bydelshus samtidig med, at vi etablerer en bydelsforening sammen med lokalområdet. En god organisering er nødvendig og gør fællesskabet robust samt langtidsholdbart. Dialog og relation er essentiel Samtidig er det vigtigt, at vi løbende er i dialog med og skaber relation til beboerne. Vi kan nemlig lære af dem i forhold til såvel byggeri som infrastruktur, grønne løsninger og platforme for fællesskaber. Det er vigtigt som bygherre at være bevidst om, at vi ikke har svaret på alt. Det er i dialogen med beboerne i lokalområdet, at vi bliver klogere og bedre til at udvikle bæredygtige og meningsfulde løsninger. Desuden hjælper vi beboerne med at få aktiviteter og fællesskaber stablet på benene, så vi forsvinder ikke bare fra området, når den sidste mursten er lagt og husene er solgt. Det samme gør sig gældende med vores lejeboliger,
hvor det måske i endnu højere grad er vigtigt at have fokus på den sociale bæredygtighed. I en lejebolig er udskiftningsfrekvensen helt naturlig hyppigere end i en ejerbolig, men den kan med fordel bringes ned. Smitter af på bundlinjen Lige så vel som det ikke nødvendigvis er dyrere at bygge bæredygtigt, hvis det indtænkes fra projektets start, er det heller ikke nødvendigvis dyrere at indtænke den sociale bæredygtighed. Naturligvis er det en ekstra udgift at opføre et bydelshus i et projekt, men afkastet på den investering er et velfungerende og trygt boligområde, og tænker man langsigtet er jeg overbevist om, at det er en god investering også økonomisk. Som jeg nævnte indledningsvis, er den sociale bæredygtighed for alvor ved at komme på dagsordenen hos de private bygherrer, blandt andet hos de store institutionelle investorer som f.eks. pensionskasserne. Det er godt, men det kræver også, at man som projektudvikler og bygherre tænker langsigtet og gør sig sit sociale ansvar bevidst. I dag er det tæt forbundet med såvel den økonomiske som den miljømæssige bæredygtighedsdagsorden.
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Vælg mellem tre centrale lokationer
TIL SALG:
Eksklusive ferielejligheder i Cannes I hjertet af Filmfestivalens by sælges tre ejendomme bestående af i alt seks lejligheder og et erhvervslejemål. Lejlighederne sælges individuelt, og de er alle beliggende i Cannes’ mest attraktive område med Palais des Festivals, Boulevard de la Croisette, Rue d’Antibes og de hvide sandstrande lige om hjørnet.
Møbler inkluderet i salgsprisen
Nyrenoverede og velholdte enheder
Central og attraktiv placering
Optimale forhold for udlejning hele året
Lejlighederne sælges fuldt møbleret og kan dermed allerede ved overtagelse udlejes til de mange ferie- og konferencegæster, der hvert år lægger vejen forbi den populære franske kystby.
Se ferielejlighederne og salgsopstilling på www.mgh.dk/mge-france eller kontakt os for at høre nærmere.
Cannes’ samlede indbyggertal er under 200.000, og reglerne for korttidsudlejning er mindre strenge end de gældende regler i større byer, hvilket muliggør en optimeret udlejningsproces hele året rundt.
Kontaktperson: Advokat Christian Richter Mail: cri@mgh.dk Tlf: 20 30 66 40
7
8
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
INTELLIGENTE EJENDOMME BIDRAGER TIL SUNDERE KONTORMILJØER I Amsterdam bidrager stadig flere intelligente kontorejendomme til lejernes sundhed og velvære. Ejendommene kan give et indblik i, hvilke løsninger, der kan være på vej til Danmark. EjendomDanmark har besøgt Pharos og EDGE Olympic.
Digitale løsninger indtænkes i stigende grad, når ejendommene står over for en renovering, og udviklingen går særligt stærkt i Holland. Erhvervsorganisationen EjendomDanmark har besøgt et udvalg af Amsterdams intelligente ejendomme i forbindelse med det to-årige projekt ”Digitalt fokus for lejer og ejer i et bæredygtigt perspektiv.” Projektet skal skabe fokus på digitalisering som et værktøj til at løfte ejendomsbranchen til gavn for lejere, ejere og samfund. Sundere og mere bæredygtigt Med renoveringen af kontorejendommen Pharos er den hollandske ejendomsinvestor Cairn RE gået målrettet efter at få etableret et kontormiljø, der bidrager til medarbejdernes sundhed og velvære. Digitalisering har været et af de overordnede midler til at nå frem til målet. Pharos ligger i et industrikvarter ti minutters kørsel fra Amsterdam. Ejendommen blev opført i slutningen af 90’erne og har tidligere blandt andet huset det hollandske immigrationskontor. Da Cairn RE overtog ejendommen, flyttede de sidste lejere
ud, og investoren havde frie hænder til at istandsætte og ombygge. ”Fast ejendom kan og bør bidrage til en sundere, mere bæredygtig verden og samtidig skabe langsigtet værdi for vores investorer og partnere. Derfor investerer vi i, udvikler og forvalter fremtidssikrede bygninger, som skal bidrage til, at de, der bor og lever i ejendommene, har et sundere liv,” siger Senior Asset Manager hos Cairn RE Frederick van Gulik. Fokus på indeklima For at højne oplevelsen af at være og arbejde i ejendommen har Cairn RE stort fokus på indeklimaet, der styres digitalt. Administrator får daglige tilbagemeldinger om, hvordan ejendommen performer på de forskellige etager. Sensorer måler på temperatur, CO2-niveau og luftfugtighed i ejendommen, og systemet melder tilbage, hvis klimaet bliver forstyrret. ”Det kan fx give udslag, hvis for mange mennesker er samlet i et mødelokale, nogle har opholdt sig i et rum for længe med vinduer og døre lukket, eller en medarbejder har åbnet vinduet,” siger Frederick van Gulik, der kan bruge oplysningerne til
blandt andet at guide lejerne i, hvordan de kan bidrage til at sikre, at indeklimaet fungerer optimalt. App forbinder ejendommen socialt Et sundt kontormiljø er også et sted, hvor medarbejderne trives socialt. For Cairn RE har det været vigtigt, at lejerne får oplevelsen af at være del af et stort fællesskab. De har derfor introduceret Pharos App, som lejerne kan koble sig på, og som skal højne oplevelsen af at være en del af netop denne ejendom. Pharos App er tænkt som et socialt medie, hvor det er muligt for de enkelte virksomheder at netværke, men det er også her, de enkelte medarbejdere kan booke mødelokaler, bestille tid til fitness, rens af tøj og taxa. ”Det er selvfølgelig helt afgørende, at vores lejere vælger at gøre brug af appen. Som ved mange andre digitale løsninger er de ikke noget værd, hvis ikke de bliver brugt. Men vi oplever heldigvis meget stor tilslutning,” siger Frederick van Gulik. Sensorer giver værdifuldt indblik I ejendommen er opsat sensorer, der taler sammen med appen. Lejerne kan herigennem nemt få overblik over, hvor
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Frederick van Gulik, Senior Asset Manager hos Cairn RE, mener, at digitale løsninger er en væsentlig grund til, at lejerne tilvælger netop deres ejendomme. Foto: Stine Rud Skov
mange medarbejdere der spiser i kantinen, eller om det er bedre at komme tilbage på et andet tidspunkt. De kan også følge med i, om der for eksempel er en ledig arbejdsstation i stillezonen på 19. sal. ”Hvor lejerne kan finde frem til det mest optimale tidspunkt at spise frokost eller arbejde, så kan vi som administrator få indblik i de mest travle perioder i ejendommen og vurdere, om der er behov for at optimere nogle af arealerne,” forklarer Frederick van Gulik, der samtidig glæder sig over, at de med de digitale tiltag har været forud for deres tid. ”I en tid med corona har løsningerne vist sig at være rigtig effektive i forhold til at vise, hvornår der er pres på fællesarealerne i ejendommen. Det har gjort det nemmere for vores lejere at fordele sig og sørge for, at der ikke er for mange samlet på én gang.” Ingen halve løsninger Ejendommen er ifølge Frederick van Gulik nu nået til et punkt, hvor den sælger sig selv. ”Hvor lejeniveauet hos vores nærmeste konkurrenter ligger på omkring 180-200 euro per kvadratmeter for dette område, kan vi tage 225-230 euro for vores lejemål,” oplyser han. Dog står stadig 30 procent af bygningen ledig, men Frederick van Gulik regner med, at også de sidste kvadratmeter snart er udlejet. I hvert fald er de i Cairn RE så sikre på konceptet, at de nu har planer om at overføre det til kommende projekter. ”Vi er nået frem til en erkendelse af, at hvis vi kun gør tingene halvt, så er vores investering i fare. Havde vi blot valgt at gå med en standardløsning og indrettet en
kaffebar, reception og pæne kontorlokaler, så havde lejerne ikke nødvendigvis valgt os. Det gælder om at kunne levere noget ekstra, og det har vi blandt andet kunnet gøre via digitale løsninger.” Fjernbetjening til ejendommen Et andet sted i byen ligger kontorejendommen EDGE Olympic. Siden dørene blev slået op i 2018, er den renoverede ejendom ofte blevet omtalt som en af verdens mest intelligente bygninger. Sensorer fra gulv til loft måler løbende på, hvordan EDGE Olympic performer, mens brugerne af ejendommen kan følge med via storskærme i ejendommens indgangsparti. Her vises blandt andet hvilket lydniveau, der er i ejendommen, hvad temperaturen ligger på, og hvor høj luftfugtigheden er. Alt sammen parametre der kan have indflydelse på arbejdsmiljø og velvære. På skærmene er det også muligt at følge hvilke dele af ejendommen, der er i brug. Mens lejerne kan få overblik over, hvor der er en ledig arbejdsplads eller mødelokale, kan administrator få indblik i hvilke områder i ejendommen, der er mest eftertragtede. En smartphone-app fungerer som lejernes fjernbetjening til ejendommen. For eksempel kan de selv tilpasse belysning og temperatur i det rum, de befinder sig i. Samtidig modtager de løbende informationer om luftkvalitet og støjniveau i ejendommen. Det er også gennem appen, at brugerne kan få adgang til bygningen, finde deres kollega, booke et mødelokale og en arbejdsstation eller få en plads på parkeringspladsen. Ekstra services kan nemt tilføjes for at imødekomme lejernes og brugernes skiftende behov og EDGE Olympic opdaterer da også løbende deres system for at øge netop brugerkomfort og produktivitet.
OGSÅ INTEGRERET I DANSKE EJENDOMME Digitalisering af fast ejendom er ikke kun forbeholdt udlandet. I Danmark ses flere spændende cases. For eksempel hos Cobblestone, en af landets største ejendomsforvaltere, der anvender PropTech-løsninger både i sit eget kontor i Valby og til at udvikle kundernes ejendomme. For eksempel bruges IoT sensorer til at følge brugen og belastning af kontorområder og til understøttelse af booking, så man kan skabe mere fleksible arbejdsrammer i en hverdag, hvor flere arbejder delvist hjemme. Samme løsninger bruges typisk også til at monitorere luftkvalitet og temperatur i kontoret. I boligejendomme har Cobblestone anvendt IoT sensorer til detaljeret forbrugsmåling og indeklimaovervågning, som bl.a. kan sikre straksafregning ved fraflytning og engagere beboerne i deres eget forbrug. Endelig har man brugt en række forskellige dialogløsninger og beboer-apps til at styrke dialogen med og serviceringen af beboerne.
9
10
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.
“Parterne bør således være bevidste om, at en meget omfattende regulering af fortroligheden ikke nødvendigvis er ensbetydende med en god beskyttelse, hvis ikke eventuel misligholdelse giver adgang til hensigtsmæssige sanktionsmuligheder.”
EJENDOMSADVOKATEN
BESKYTTELSE AF INFORMATIONER I EJENDOMSTRANSAKTIONER De fleste kommercielle aftaleforhold indeholder regulering, der begrænser parternes videregivelse af informationer modtaget fra den anden part som led i aftaleforholdet – det gælder også ejendomstransaktioner. Men hvordan udformes denne regulering mest hensigtsmæssigt? Ved alle større ejendomstransaktioner vil navnlig køber uundgåeligt komme i besiddelse af forretningssensitive informationer om forhold vedrørende ejendommen og sælger, bl.a. ved gennemførelse af købers due diligenceundersøgelser. Disse informationer kan blandt andet være om juridiske, tekniske, finansielle, økonomiske eller strategiske forhold. Videregivelse eller offentliggørelse af disse informationer kan have økonomisk betydning for sælger, idet dette kan begrænse sælgers øvrige salgsmuligheder, afspejle sig negativt i den pris, som sælger har mulighed for at forhandle hjem med andre potentielle købere, eller måske endda skade sælgers fortsatte virksomhed. På denne baggrund vil sælger typisk være interesseret i at regulere, i hvilket omfang og til hvem parterne må videregive de informationer, de modtager som led i processen med den påtænkte transaktion, i parternes aftalegrundlag, herunder i de indledende aftaledokumenter, såsom et Letter of Intent eller lignende.
Hvordan reguleres fortrolighed? Indholdet af den regulering, der begrænser parternes videregivelse af informationer, bør afgrænse, hvilke informationer der skal anses for fortrolige, og være tilpasset den konkrete transaktion, herunder for eksempel tage højde for, om der er tale om en aktivhandel eller en selskabshandel, idet informationerne, der udveksles i forbindelse med de to typer transaktionstyper, vil være forskellige. Fortroligheden kan fx begrænses til at vedrøre nogle særligt centrale informationer om ejendommen eller ejendomsselskabet, herunder eksempelvis udviklingsplaner, indtjenings- og realiseringsmuligheder, indeståelser og garantier eller igangværende retssager med lejere og entreprenører. Dernæst bør reguleringen indeholde nødvendige og hensigtsmæssige undtagelser til fortroligheden. Undtagelserne kan både angå selve informationen såvel som modtageren af informationen. For så vidt angår selve informationen vil det for eksempel være hensigtsmæssigt at undtage oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige, samt oplysninger, som modparten samtykker til videregivelsen af. For så vidt angår modtageren af informationen vil det typisk også i et vist omfang være hensigtsmæssigt at undtage fx parternes koncernforbundne selskaber, parternes rådgivere og også offentlige
myndigheder, i det omfang dette er nødvendigt til opfyldelsen af en parts forpligtigelser over for samme. Endelig bør reguleringen også tage stilling til, om fortrolighedsforpligtigelsen skal gælde til evig tid, eller om forpligtigelsen skal være tidsbegrænset, og i hvilket omfang forpligtigelsen for eksempel skal overleve ophævelse eller gennemførelse af transaktionen. Misligholdelse af fortrolighedsforpligtigelse Videregiver en part uretmæssigt informationer omfattet af en fortrolighedsforpligtigelse, er parten i misligholdelse. Den anden part kan herved udøve misligholdelsesbeføjelser, herunder kræve erstatning, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Erstatning kræver dog, at der er lidt et tab. Et tab foranlediget af et brud på fortroligheden kan dog vise sig særdeles vanskeligt at dokumentere. Det kan derfor efter omstændighederne være hensigtsmæssigt med en bestemmelse, hvorefter et brud på fortroligheden udløser en bod på et på forhånd fastsat beløb. Parterne bør således være bevidste om, at en meget omfattende regulering af fortroligheden ikke nødvendigvis er ensbetydende med en god beskyttelse, hvis ikke eventuel misligholdelse giver adgang til hensigtsmæssige sanktionsmuligheder.
)XOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP FHQWUDOW L 9¨UOºVH
7,/ 6$/* .RQWRU .LUNH 9¨UOºVHYHM 9¨UOºVH 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV $INDVW
NU Pt NU
7HOHIRQ
%\JQLQJHQ HU RSIºUW L L EHWRQHOHPHQWHU RJ WDJ PHG WDJSDS EHO¨JQLQJ 'HU HU WDOH RP HQ \GHUVW YHOKROGW RJ PRGHUQLVHUHW HMHQGRP (MHQGRPPHQ EHVW§U DI VDO VWXHHWDJH RJ XQGHUHWDJH L WHUU¨QQLYHDX 8QGHUHWDJHQ HU IULJUDYHW S§ HMHQGRPPHQV YHVWOLJH VLGH RJ GHU HU V§OHGHV DGJDQJ WLO XQGHUHWDJHQ GLUHNWH IUD HMHQGRPPHQV YHMDUHDO KYRUIRU GHU QHPW NDQ OHYHUHV YDUHU GLUHNWH WLO OHMHP§O JHQQHP SRUWH GºUH (MHQGRPPHQ HU RSGHOW L PLQGUH RJ VWºUUH O\VH ORNDOHU DOOH LVWDQGVDW L JRG NYDOLWHW VDPW PHG WU¨ OLQROHXPV RJ JXPPLJXOYH /HMHP§OVRSGHOLQJHQ L E\JQLQJHQ HU JRG RJ IXQNWLRQHO RSGHOW PHG L DOW OHMHP§O RJ PHG /223 )LWQHVV L VWXH XQGHUHWDJH VDPW O¨JHU ,7 YLUNVRPKHGHU RJ U§GJLYQLQJVYLUNVRPKHGHU L VWXHHWDJHQ RJ S§ VDO
.RQWRU L πHUEUXJHUKXV PHG KºMW VHUYLFHQLYHDX
7,/ /(-( .RQWRU /\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
8QLNW EHOLJJHQGH NRQWRU S§ VDO PHG XGVLJW QHG LJHQQHP $WULHW .RQWRUHW HU HQ GHO DI HW πHUEUXJHUKXV PHG UHFHSWLRQ NDQWLQH FDIH οWQHVV DGJDQJ WLO PºGHORNDOHU PXOLJKHG IRU OHMH DI SDUNHULQJVSODGVHU VDPW HW VWRUW NRQIHUHQFHORNDOH (MHQGRPPHQ OLJJHU OLJH RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ
)ORWWH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU L *ODGVD[H
7,/ /(-( .RQWRU VWPDUNHQ $ 6ºERUJ 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
KD NU NU
)ORWWH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU KYRU GHU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH IUD FD Pt NRQWRU L HQKHGHU DI FD Pt (Q KHO HWDJH HU S§ Pt /HMHP§OHQH HU PRGHUQH LQGUHWWHW PHG JODVY¨JJH YHQWLODWLRQ OHG ODPSHU PY RJ HU LQGUHWWHW VRP VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU VDPWDOHUXP §EHQW NºNNHQ RJ WRLOHWWHU 'HU HU HOHYDWRU L HMHQGRPPHQ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG KYRU OHMHU WLOGHOHV S SODGV SU Pt OHMHW DUHDO
2))(17/,*7 8'%8'
8GEXG DI KD HUKYHUYVDUHDO L 9LQJHV Q\H FOHDQWHFK RPU§GH
7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG +DOGRU 7RSVºH 3DUN )UHGHULNVVXQG 6DJVQU $UHDO
Pt
7HOHIRQ
8GEXG JHQQHPIºUHV L KHQKROG WLO EHNHQGWJºUHOVH QU DI PDUWV RP RIIHQWOLJW XGEXG YHG VDOJ DI NRPPXQHQV KHQKROGVYLV UHJLRQHQV IDVWH HMHQGRPPH bb )UHGHULNVVXQG .RPPXQH XGE\GHU QX HW YHOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDUHDO S§ Pt L GHQ NRPPHQGH HUKYHUYVSDUN L 9LQJH $UHDOHW JU¨QVHU RS PRG +DOGRU 7RSVºH 3DUN L V\G 6LOOHEUR § PRG QRUG RJ ºVW RJ NRPPHQGH YHMIRUOºE PRG YHVW )ULVW IRU WLOEXG HU WRUVGDJ G PDM NO /¨V PHUH RP XGEXGGHW KHU KWWSV ZZZ IUHGHULNVVXQG GN VHUYLFH 1\KHGHU DSULO XGEXG DI KD HUKYHUYVDUHDO L YLQJHV Q\H FOHDQWHFK RPUDDGH .RQWDNW -XULVW &KULVWLDQ 3DOVER )UHGHULNVVXQG .RPPXQH S§ WOI HOOHU PDLO FQSDO#IUHGHULNVVXQG GN IRU \GHUOLJHUH VSºUJVP§O
9 HGOLJHKROGW RJ IXOGW XGOHMHW HMHQGRP PLGW L 1\NºELQJ
3HUIHNW EHOLJJHQKHG L UHVWDG
7,/ 6$/* 'HWDLO 6DYY¨UNVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU
7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW $UHDO 3ULV $INDVW
7HOHIRQ
Pt NU
5REHUW -DFREVHQV 9HM $ .ºEHQKDYQ 6 6DJVQU
$UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
%XWLN RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ S§ KMºUQHW DI /\QJE\YHM -DJWYHM
( UKYHUYVDQGHO S§ Pt PHG EHOLJJHQKHG RJ VWDQG RYHU JHQQHPVQLWWHW 7,/ 6$/* .RQWRU 6WUDQGYHMHQ 67 7+ +HOOHUXS 6DJVQU
8QLN HNVSRQHUHW EHOLJJHQKHG OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ RJ L HW DI .ºEHQKDYQV PHVW WUDοNHUHGH YHMNU\GV /HMHP§OHW KDU Y¨UHW DQYHQGW WLO SHQJHLQVWLWXW RJ HJQHU VLJ L VDJHQV QDWXU WLO GHWWH EODQGW DQGHW HU GHU LQVWDOOHUHW HQ SHQJHDXWRPDW RJ ORNDOHUQH KDU NOLPDVW\ULQJ 'HU HU RJV§ WLOODGHOVH WLO DW GULYH GHWDLOKDQGHO EXWLN RJ PHG HQ SODFHULQJ S§ KMºUQHW DI -DJWYHM RJ /\QJE\YHM RJ OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ JLYHU GHWWH HQ XQLN PXOLJKHG IRU HNVSRQHULQJ DI GLQ IRUUHWQLQJ /HMHP§OHWV LQGUHWQLQJ IUHPJ§U DI WHJQLQJ S§ VLGH OHMHP§OHW NDQ GRJ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNHU PHG IRUEHKROG IRU XGOHMHUV JRGNHQGHOVH /HMHP§OHW EOLYHU DπHYHUHW Q\LVWDQGVDW
7,/ /(-( %ODQGHW HMHQGRP
7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU
RG EHOLJJHQKHG L HW DI .ºEHQKDYQV VWRUH * XGYLNOLQJVRPU§GHU OHMHP§O £ Pt
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
3RSSHOVW\NNHW & .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
.(1'7 %,/+86 , 7$$6753 8'%<'(6 7,/ 6$/* %,/+86 S§ IDFDGHJUXQG PRG 5RVNLOGHYHM %LOXGVWLOOLQJ L SODQ IXOGW YHQWLOHUHW NODUJºULQJVY¨UNVWHG VDPW LQVWDOODWLRQHU WLO YDVNHKDO )XQNWLRQHOW VDOJVNRQWRU PHG WLOKºUHQGH PºGHORNDOH L VWXHSODQ 6WDQGHQ HU JRG LGHW E\JQLQJHQ HU LVWDQGVDW IRU FD §U VLGHQ DI WLGOLJHUH IUDπ\WWHQGH OHMHU 'HQ QXY¨UHQGH OHMHU VNDO DπHYHUH OHMHP§OHW L VDPPH VWDQGDUG (MHQGRPPHQ KDU PDQJH DOWHUQDWLYH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU bbKHUXQGHU PDVNLQVDOJ RJ XGOHMQLQJ WLO SODGVNU¨YHQGH YLUNVRPKHGHU VDPW OHWWHUH SURGXNWLRQ PHG PHUH
7,/ 6$/*
/DJHU 3URGXNWLRQ 7DDVWUXSJ§UGVYHM 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt
Pt NU NU NU
7HOHIRQ
HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVHMHQGRP W¨W S§ 9 PRWRUYHM RJ 0DOPSDUNHQ 6W
Pt O\VW RJ SU¨VHQWDEHOW OHMHP§O 7,/ /(-( .RQWRU 6WXGLHVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ . 6DJVQU
7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
(QHUJLYHM %DOOHUXS 6DJVQU
$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU NU
(MHQGRP FHQWUDOW SODFHUHW S§ )UHGHULNVEHUJ
)OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O S§ Pt 7,/ /(-( .RQWRU 6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU
(MHQGRPPHQ L HWDJHU HU RSIºUW L PXUVWHQ PHG Q\HUH YLQGXHU SXGVHW πRW IDFDGH RJ HU JHQHUHOW ULJWLJ S¨Q RJ JHQQHPUHQRYHUHW 1XY¨UHQGH HMHU KDU GUHYHW NRQWRU KRWHO IUD HMHQGRPPHQ PHQ HU LNNH JRGNHQGW MI %%5 6NXOOH ºQVNHW Y¨UH DQGHW V§ HU GHU ULJ PXOLJKHG IRU GHW , HMHQGRPPHQV JUXQGSODQ οQGHV NDQWLQH PHG SODGV WLO VSLVHQGH HW ZRUNVSDFH VDPW PºGHORNDOHU +HUXGRYHU HU GHU JDUGHUREH 3§ VDOHQ HU GHU QHWRS HWDEOHUHW ORXQJHV RJ HOOHUV HW VWRUW ZRUNVSDFH PHG JRG SODGV , ºYULJW οQGHV GHU O\GW¨WWH ERNVH WHOHIRQERNVH WLO GHW PHUH SULYDWH
7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ
7,/ /(-( 6$/* 'RPLFLOHMHQGRP NRQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
'URQQLQJ 2OJDV 9HM $ )UHGHULNVEHUJ 6DJVQU
(MHQGRP S§ $PDJHU VW
$UHDO 6DOJSULV /HMH
Pt NU NU $IWDOHV $IWDOHV
7HOHIRQ
%DFNHUVYHM 67 .ºEHQKDYQ 6 6DJVQU
$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
.21725 7,/ /(-(
.21725 7,/ /(-(
.21725 7,/ /(-(
VWHU 9ROGJDGH $ .ºEHQKDYQ .
:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .
VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ
Pt Ð 6HOYVW¨QGLJW NRQWRUGRPLFLO
Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ
Pt NRQWRU Ð VWHUEUR
Î%DGHE\JQLQJHQÎ HQ VHOYVW¨QGLJ HMHQGRP RSULQGHOLJW HQ GHO DI 6ºOYJDGH .DVHUQH 'HW PRPVIULH GRPLFLO EHVW§U DI VWXHHWDJH VDO RJ VDO 6WXHHWDJHQ HU LQGUHWWHW PHG ÙRW VWRUUXPVNRQWRU PHG IULWVW§HQGH VºMOHU RJ HQ ORIWVKºMGH S§ Q¨VWHQ PHWHU )UD VWXHHWDJHQ L HMHQGRPPHQV HQH VLGH IRUELQGHU S¨Q YLQGHOWUDSSH OHMHP§OHW KHOW RS WLO DQGHQ VDO , OHMHP§OHWV DQGHQ VLGH ØQGHV GHQ ÙRWWH EUHGH KRYHGWUDSSH GHU J§U IUD VWXH WLO IºUVWH
X XGOHMHV IDQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU L +HHULQJV *DDUG 1 (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HWDJHU *UXQGSODQ VDO RJ VDO 3§ VDO OLJJHU GHQ I¨OOHV NDQWLQH )¨OOHV J§UG PHG ERUGH RJ E¨QNH (MHQGRPPHQ NDQ OHMHV MI QHGHQVW§HQGH IRUGHOLQJ 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO Pt 6W VDO Pt
1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ
$UHDO UOLJ OHMH
$UHDO UOLJ OHMH
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU
NU
Pt NU SU Pt
6DJV QU
.21725 7,/ /(-(
6DJV QU
6DJV QU
,19(67(5,1* 7,/ 6$/*
3ULQVHVVHJDGH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
$UWLOOHULYHM VW WK .ºEHQKDYQ 6
Pt NU
ͼ &HQWUDOW S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ 7¨W S§ PHWUR ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J
$UHDO 3ULV $INDVW
Pt NU
6DJV QU
ͼ (UKYHUYVDQGHO S§ Pt ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWURVWDWLRQ ͼ 8GOHMHV PHG VRP OHMHU ͼ 6WDUWDINDVW S§
.21725 7,/ /(-(
.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
Pt NU NU
ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW
.21725 7,/ /(-(
.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
Pt NU
ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW
.21725 7,/ /(-(
%URO¨JJHUVWU¨GH NOG WY .ºEHQKDYQ .
.RPSDJQLVWU¨GH ' VDO .ºEHQKDYQ .
Pt NU
$UHDO UOLJ OHMH
UOLJ GULIW 6DJV QU
NU
UOLJ GULIW 6DJV QU
ͼ PHWHU IUD 6WUºJHW RJ .RPSDJQLVWU¨GH ͼ /HMHP§OHW KDU GLUHNWH LQGJDQJ IUD %URO¨JJHUVWU¨GH ͼ ,QGHKROGHU HW VWRUW UXP PHG YLQGXHU PRG JDGHQ ͼ .ºNNHQ PHG JRG SODGV ODJHUUXP VDPW WRLOHW PHG EUXV
.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ . Pt
$UHDO UOLJ OHMH
NU
6DJV QU
ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU
.21725 7,/ /(-(
$UHDO UOLJ OHMH
'(7$,/ 7,/ /(-(
Pt NU NU
ͼ 6NºQW NRQWRU EHOLJJHQGH L S¨QW J§UGKXV ͼ (MHQGRPPHQ OLJJHU FHQWUDOW L .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU «W VWRUW UXP PHG §EHQW NºNNHQ ͼ /HMHP§OHW HU GHMOLJ EHO\VW DI RYHQO\VYLQGXHU
.21725 7,/ /(-(
.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
UOLJ GULIW 6DJV QU
NU
ͼ 1X XGOHMHV J§UGKXV PHG πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ %HVW§U DI KHOH GHW VPXNNH J§UGKXV IUD ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU ͼ )UHPVW§U YLUNHOLJ πRW ͱ PHG WDJWHUUDVVH
.21725 7,/ /(-(
1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .
Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW
$UHDO UOLJ OHMH
Pt 6DJV QU NU
.21725 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
'DJ +DPPDUVNM¸OGV $OO« NO .EK $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ .
Pt NU
$UHDO UOLJ OHMH
6DJV QU
ͼ $IVW§HOVHVVXP NU ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG ͼ )ORW RJ KºMORIWHW EXWLN ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU
Pt NU
ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH
.21725 7,/ /(-(
&ODVVHQVJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
Pt NU
ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG S§ VWHUEUR ͼ 6WRUW YLQGXH PRG JDGHQ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 0RPVIUL
'(7$,/ 7,/ /(-(
,VODQGV %U\JJH VW .ºEHQKDYQ 6
UOLJ OHMH 6DJV QU
.21725 7,/ /(-(
$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
$UHDO
NU
UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
.21725 7,/ /(-(
$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6 $UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
UOLJ GULIW 6DJV QU
NU
ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU
Pt NU NU
ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O EHOLJJHQGH S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP OLJH YHG 1\KDYQ ͼ )ORW J§UGKXV PHG PDVVHU DI VM¨O RJ FKDUPH ͼ %HVW§U DI VWRUUXPVNRQWRU NºNNHQDIVQLW RJ PºGHORNDOH
'(7$,/ 7,/ /(-(
Pt NU
ͼ PHWHU WLO RIIHQWOLJ WUDQVSRUW S§ 9DOE\ 6WDWLRQ ͼ 7R PHGIºOJHQGH SDUNHULQJVSODGVHU ͼ 1DERHUQH XGJºU HW EUHGW VSHNWUXP DI VSHFLDOEXWLNNHU ͼ 2SODJW WLO NRQWRU HOOHU VKRZURRP
.Y¨VWKXVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ .
Pt
$UHDO
ͼ 1X XGOHMHV GHWWH πRWWH OHMHP§O S§ %U\JJHQ ͼ 6WRU IDFDGH PHG JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ 0XOLJKHG IRU DW VNDEH «W VWRUW O\VW UXP L VWXHSODQ ͼ 'HUWLOKºUHQGH N¨OGHU S§ Pt
9DOE\ /DQJJDGH $ VW 9DOE\
.21725 7,/ /(-(
1RUGUH )DVDQYHM VW WK )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
ͼ 9HOHJQHW WLO PDQJH EUDQFKHU ͼ 0RPVIULW OHMHP§O ͼ PHWHU WLO )DVDQYHM PHWUR
Pt NU
I nvestment Market Købe nhavn
Eksperter i salg af investeringsejendomme
Skal du sælge din investeringsejendom? 85 eksperter i København, 158 eksperter i Danmark og 17.000 eksperter i verden. Vores team i København er eksperter i salg af investeringsejendomme. Hos Colliers dækker vi hele Danmark fra vores kontorer i København, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg. Faktisk dækker vi globalt med kontorer i 62 lande og mere end 17.000 dedikerede medarbejdere.
Læs mere på colliers.com/investering
70 23 00 20
Colliers (NASDAQ, TSX: CIGI) er en førende global rådgiver indenfor erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 62 lande og mere end 17.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren. I mere end 26 år har vores erfarne lederteam, hvoraf en stor del er medejere, leveret et akkumuleret investeringsafkast på knap 20% til Colliers’ aktionærer. Da vi har en årlig omsætning på 3,6 mia. dollar globalt (4,0 mia. dollar inkl. associerede selskaber) og administrerer ejendomme til en værdi af 46 mia. dollar, er vi i stand til at finde de bedste løsninger for hver enkelt ejendom samt skabe værdi for vores kunder og vores medarbejdere. I Danmark er Colliers den absolut største og mest erfarne mægler og rådgiver indenfor erhvervs- og investeringsejendomme. Vi er landsdækkende med 158 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.
Accelerating success.