EJENDOMME 2021 VAR DE VILDE REKORDERS ÅR FOR LOGISTIK – OG TRENDEN FORTSÆTTER Læs mere side 5
DEAS GENOPFINDER SIG SELV – LÆGGER MERE FOKUS PÅ RÅDGIVNING Læs mere side 6 og 7
SPACEFLOW SKRUER NU OP FOR BLUSSET I DANMARK Læs mere side 12-13
TORSDAG 16.06.2022
ANNONCETILLÆG
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
3 HURTIGE
PR-foto: Rambøll
PR-foto: Lærernes Pension
PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech
RAMBØLL VIL HALVERE CO2-UDLEDNING FRA SINE BYGGEPROJEKTER FREM MOD 2030
LÆRERNES PENSION SÆTTER OVER EN HALV MIA. KR. I NY EJENDOMSFOND FRA HINES
DREYERS FOND FØJER YDERLIGE TO EJENDOMME TIL SIN PORTEFØLJE PÅ VESTERBRO
Rambøll har andel i byggeprojekter på 10 mio. kvm. om året. Det svarer ifølge rådgivningsvirksomheden til at opføre en by på størrelse med Aalborg hver år. Så en ny strategi, der indebærer en målsætning om at halvere CO2-udledningen fra byggematerialerne i de byggerier, rådgivningsfirmaet medvirker i, kommer til at batte noget. ”I dag designes langt de fleste nye bygninger i EU som næsten nul-energi bygninger og den lille energi, der bruges til at drive bygningerne vil snart være CO2-neutral. Med andre ord vil fremtidens bygninger kun udlede minimale mængder CO2, når først de er bygget. Der er dog stadig enorme mængder emissioner fra produktionen af materialerne i forbindelse med bygningernes opførelse. Forskning viser, at i nybyggeri i Danmark udgør byggematerialerne alene 80 pct. af klimapåvirkningerne over en 50-årig periode. Driftsenergien står for de sidste 20 pct.,” udtaler Peter Heymann Andersen, Koncerndirektør i Rambøll med ansvar for virksomhedens globale byggeriforretning. Konkret vil Rambøll ned på, at der i 2030 udledes 6 kg. CO2-ækvivalenter pr. opført kvadratmeter. Det er 10-20 pct. mindre end det, der vil ligge krav om i det danske bygningsreglement. Indlejret CO2 fra byggeri står i dag for 11 pct. af den globale CO2-udledning, oplyser Rambøll. Billedet viser Kaj 16 i Göteborg, som Rambøll har været rådgiver på. Den 37.500 kvm. store multiejendom har den højeste bæredygtighedscertificering, LEED Platin.
I Danmark kender vi mest Hines fra udviklingen af The Trinity Quarter på Købmagergade i København. Men det globale ejendomsinvesteringsfirma har også aktiviteter i 284 andre byer rundt omkring i verden. Værdier for over 600 mia. kr. er under forvaltning, og Lærernes Pension er netop kommet med yderligere 558 mio. kr., der bliver lagt ind i fonden Hines European Value Fund 3 (HEVF 3). Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. “Vi er glade for at indlede et nyt partnerskab med Hines, som vi deler en passion for bæredygtige investeringer i ejendomssektoren med. Vi mener, at dette er en fantastisk mulighed for at arbejde sammen med en globalt anerkendt ejendomsudvikler for at hjælpe med at tackle de dramatiske strukturelle ændringer som vil påvirke erhvervsejendomme over hele Europa i kølvandet på covid-19 og samtidig give vores medlemmer et godt økonomisk afkast,” udtaler Tobias Friis (billedet), senior porteføljemanager hos Lærernes Pension. Pensionskassen har bl.a. været tiltrukket af, at Hines lægger vægt på at brug træ som byggemateriale. Det passer godt med, at Lærernes Pension i forvejen har investeringer i skovbrug – selv om det dog ikke er de samme konkrete træer, det handler om. Hines på sin side ser samarbejdet med Lærernes Pension som en mulighed for at udbygge sine relationer i Danmark, med henblik på senere ejendomsinvesteringer.
Dreyers Fond udvider sin ejendomsportefølje med yderligere to opkøb på Vesterbro, hvor størstedelen af fondens ejendomme ligger. For et trecifret millionbeløb har den erhvervsdrivende fond pr. 1. juni overtaget Vesterbrogade 75 og Vesterbrogade 94 (billedet). Det oplyser fonden i en pressemeddelelse. Mere præcist er fondens fokus på ejendomme i grænseområdet mellem Vesterbro og Frederiksberg. Her er der over en årrække købt ejendomme, mens ejendomme med andre placeringer er solgt fra. ”Disse to ejendomme passer perfekt ind i Dreyers Fonds søgestrategi og øvrige portefølje. Nu vurderer vi nærmere, hvordan vi kan optimere disse ejendomme, så det både er til glæde for lejere og for bydelen Vesterbro,” udtaler adm. direktør i Dreyers Fond, Bo Rygaard. Fonden oplyser, at flere af dens ejendomsopkøb er kommet i stand på henvendelser fra sælgere, eller blot gode relationer i lokalområdet. Den konkrete handel er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech. De to ejendomme er på henholdsvis 2481 og 3388 kvm. Begge omfatter butikker og andre erhvervslejemål. “Alt i alt er det to spændende Vesterbro-ejendomme med yderligere udviklingspotentiale, og vi ønsker sælger og Dreyers Fond tillykke med handlen. Vi har haft et perfekt samarbejde med såvel sælger som køber og er helt enige i, at Dreyers Fond var den rigtige køber til ejendommene,” udtaler Lone Thuen investeringschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Unsplash, Marco D. Abramo Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
www.businessreview.dk
C132484
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
2
Til Til leje leje
Til leje
Til leje
KONTOR RETAIL
RETAIL
RETAIL
Referencefoto 2. sal
Butik el. take-away mv. med 8.200 potentielle kunder forbi hver dag i dagtimerne
Effektiv butik med bl.a. Lidl, Jysk og Comfort Hotel som naboer
Spændende lejemål i 2 etager med masser af kundetrafik
BUTIK, TAKE-AWAY MV.
BUTIK
BUTIK, CAFÉ, KLINIK, KONTOR MM.
Vesterbrogade 31, stuen tv., 1620 København V
Vesterbrogade 31, stuen th., 1620 København V
Vesterbrogade 19, st. + 1. sal, 1620 København V
⌂ Lejemål 1: 89 m²
⌂ 63 m² effektivt butikslejemål
⌂ 223 m² i to etager med intern trappe
⌂ Lejemål 2: 110 m²
⌂ Optimal placering i den aktive ende af Vesterbrogade
⌂ Butik kombineret med klinik el. kontor, café, frisør eller
⌂ De to lejemål kan også lejes samlet, i alt 199 m² KONTOR ⌂ Nabo til Comfort Hotel samt Lidl og Jysk
⌂ til290 m² effektivt kontor elevatorer ⌂ Nabo Comfort Hotel samt Lidlmed og Jysk ⌂ Nyrenoveres i samråd med kommende ⌂ Effektivt indrettet og to store, buede vinduer modlejer gaden
⌂ 3 store, buede vinduer/indgang mod gaden
Fleksible og effektive ⌂ Pæn,⌂velvedligeholdt ejendomindretningsmuligheder ⌂ Spændende øvrige lejere i ejendommen ⌂ Leje pr. md., kr. 14.700 ekskl. driftsudgifter
Nyrenoveret kontorlejemål med mulighed for egne parkeringspladser
Landemærket 29, 1. sal ⌂ Leje pr. md., fra kr. 20.766 ekskl. driftsudgifter 1119 København K ⌂ Energimærke C
⌂ Optimal placering tæt på Kongens Have, Rundetårn mm. ⌂ Energimærke C
⌂ anden Fornuftige tilkørselsforhold form for publikumsorienteret erhverv Mulighed for p-pladser i ejendommens gård ⌂⌂ Optimal placering ved siden af andre ”trafik-drivere” f.eks. ⌂ Jysk, Ca. 400 m til Nørreport Lidl og Comfort HotelStation og 500 m til Kgs. Nytorv Velordnet med stabile og langsigtede ejerforhold ⌂⌂ Leje pr. md.,ejendom kr. 31.211 ekskl. driftsudgifter ⌂ Energimærke C ⌂ Energimærke C
Til Til leje leje KONTOR KONTOR
Effektivt og centralt beliggende lejemål i markant Få velvedligeholdt mere for pengene! Perfekt lejemål til iværksættere i centralt beliggende byejendom og ejendom KONTOR
Store Kirkestræde Vesterbrogade 12, 3, 1. 4. salsal th., 1073 København K 1620 København V
⌂ 420 m²⌂på149 1. sal markant m²i på 4. salog velvedligeholdt ejendom og fredet byejendom fra 1798 ⌂ Masser⌂af Lille, åbentcharmerende kontormiljø; sjældenhed på Vesterbro Med Café Espresso House i stueetagen for pengene ⌂ Effektivt⌂med mange kvadratmeter og arbejdspladser ⌂ ”Nabo” Illums, Hermés og Louis Vuitton ⌂ Højt til loftet og godtil akustik, og mulighed for trægulve ⌂ Central placering ved Storkespringvandet og ny grundbelysning
Rådgivning, forvaltning og udlejning af erhvervsejendomme
⌂ Præsentabel opgang med elevator ⌂ Gåafstand til Nørreport Station, Kgs. Nytorv Station, Gammel Station og Illumsog p-hus ⌂ 200 Strand m til Hovedbanegården Vesterport ⌂ Fornuftigt prisniveau ⌂ Mulighed for p-pladser i gården eller lige overfor i Saga p-hus ⌂ Veldrevet ejendom ogekskl. stabil,driftsudgifter langsigtet udlejer ⌂ Årlig Leje pr. m², kr. 1.275 ⌂ Kr. 13.350 pr. måned ekskl. driftsudgifter ⌂ Energimærke E
Kontakt os på tlf. 40 19 18 85 www.egeskov-davidsen.dk info@egeskov-davidsen.dk
Strandvejen 100 2900 Hellerup
4
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
LOVSAMMENSKRIVNING TRÆKKER MANGE RESSOURCER
Jeanne H. Roskvist, ejendomsadministrator hos Dansk Administrationscenter i Aarhus, forbereder sig til, at den sammenskrevne lejelov træder i kraft. Foto: Claus Bonnerup
E j e n d o m s b r a n c h e n s k a l y d e e n s t o r i n d s a t s f o r a t n å i m å l m e d i m p l e m e n t e r i n g e n a f d e n s a m m e n s k r e v n e l e j e l o v. Hos Dansk Administrationscenter i Aarhus er der håb om, at det med tiden vil lette administrationen. Ejendomsbranchen har travlt med at blive klar til, at den nyligt sammenskrevne lejelov træder i kraft til sommer. Hos Dansk Administrationscenter i Aarhus er arbejdet også i gang, for det er en omfattende opgave, der skal løses. Selvom indholdet i loven grundlæggende er det samme, trækker sammenskrivningen et tungt, administrativt spor med sig: ”Der er meget, vi skal have styr på, for det er et kæmpe arbejde, vi står over for. Det er jo alt fra, hvad der kan stå i paragraf 11 i lejekontrakterne, til standardbreve. Vi er nødt til at gennemgå det hele og sikre, at vi også efter ikrafttrædelsen har de rette henvisninger,” fortæller ejendomsadministrator Jeanne H. Roskvist og fortsætter: ”Vi har omkring 600 skabeloner, jeg skal forholde mig til. Det er ikke sikkert, at vi har brug for at ændre noget i dem alle, men jeg skal tjekke, at der ikke er noget, der skulle have været rettet til, og vi så står med ugyldige aftaler senere.” Typeformularens forsinkelse Jeanne H. Roskvist finder det samtidig utroligt, at der flere måneder efter vedtagelsen fortsat ikke er en typeformular – særligt når vinduet for implementering er så småt. ”Det kommer jo ikke bag på nogen, at sammenskrivningen
kræver en ny typeformular. Men så længe vi venter, så er det en opgave, der kan vokse sig større – og samtidig kan vi ikke få det planlagt, før vi får en status på typeformularen,” siger hun. Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår en opdateret 10. udgave vil være klar. Indtil da er meldingen fra ministeriet til EjendomDanmark, at det forventes, at der kommer en overgangsperiode, hvor det fortsat vil være muligt at anvende typeformular A, 9. udgave. Mange spørgsmål Samtidig skal alle medarbejderne være informeret og opdateret. For opgaven med implementering rækker også ud over standarddokumenter og hjemmesideopdateringer: ”For medarbejderne bliver det også en stor omgang at komme igennem, fordi vi alle skal lære en ny lov at kende. Der bliver stillet mange spørgsmål: Hvilke regler skal jeg bruge? Risikerer jeg, at noget bliver ugyldigt, hvis jeg bruger de nye paragrafhenvisninger? Det giver selvfølgelig lidt tumult, men vi skal nok komme sikkert i mål,” siger Jeanne H. Roskvist. ”Vores administratorer er meget dygtige og opsøgende, så selvom vi også skal have opdateret interne arbejdsgange, skal det hele nok lande rigtigt.”
Værktøjer letter byrden Lige nu – mens arbejdet pågår – er der mest af alt en følelse af travlhed, men der er også en forhåbning om, at sammenskrivningen på den meget lange bane vil hjælpe: ”For de nye, der kommer ind i branchen, vil det måske med tiden blive lettere. Men vi vil få mange år, hvor der i gamle kontrakter og lignende vil være henvisninger til den gamle lejelov, og derfor vil der gå lang tid, før den nye lejelov er implementeret hele vejen rundt,” siger Jeanne H. Roskvist. Derfor er hun også taknemmelig for, at der kommer værktøjer ind udefra, der er med til at lette processen: ”Vi har heldigvis fået paragrafnøgler, som er en stor hjælp i arbejdet med at få det hele rettet til, fordi det så er nemt at slå op. Unik har også lanceret et søgeværktøj, som letter arbejdet med brevskabelonerne. Vi har dog også selv skullet sørge for, at vi kom ud over stepperne,” siger Jeanne H. Roskvist.
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
2021 VAR DE VILDE REKORDERS ÅR FOR LOGISTIK – OG TRENDEN FORTSÆTTER O m s æ t n i n g e n i e u r o p æ i s k e l o g i s t i k e j e n d o m m e i 2 0 2 1 b l e v e n h a l v g a n g h ø j e r e e n d i 2 0 2 0 , s e l v o m o g s å d e t v a r r e k o r d å r. D e t v i s e r e n o p g ø r e l s e f r a S a v i l l s. L a v t o m g a n g g ø r d e t m u l i g t a t f å h ø j e h u s l e j e r o g a t ” g e n b r u g e ” e l l e r f o r æ l d e d e e j e n d o m m e. V æ k s t i e - h a n d e l o g f o r s y n i n g s v a n s k e l i g h e d e r s k u b b e r p å u d v i k l i n g e n .
Verdensøkonomien går mod en hård landing, og med mindre noget meget positivt sker meget snart, vil få sektorer uden for dem, der var særskilt hårdt ramt under coronakrisen – f.eks. rejsebranchen – notere vækst af nogen betydning i 2022. Men der er undtagelser, og til dem hører opbevaring, altså logistikejendomme. Denne branche stortrives. Det tiltrækker afkasthungrende investorer, og det internationale rådgiverhus Savills har i en ny rapport opgjort, at der i 2021 blev købt europæiske logistikejendomme for 62 mia. euro (ca. 460 mia. kr.). Det var 21 mia. euro mere end året før, som endda også var et rekordår. Ydermere er der ikke tegn på, at investeringerne er aftagende, vurderer Mikkel Andersen, partner i Nordicals København, der samarbejder med Savills. Stigende interesse ”Vi forventer på ingen måde at se en opbremsning i aktiviteten i lager- og logistiksegmentet, hverken blandt lejere, entre-
prenører eller investorer. Der er kun ganske få kvadratmeter på vej i markedet, set i forhold til den meget lave tomgang. E-handlen har ændret logistikmarkedet fundamentalt, og det har givet kraftig medvind til sektoren, både i Danmark og i udlandet. Investorerne er fortsat meget interesserede i at købe, og vi oplever samtidig en stadig stigende interesse for spekulativt byggeri i logistikmarkedet,” siger han. E-handlen er faldet noget tilbage efter toppen under coronaen. Men den er stadig betydeligt højere end før, og samtidig har en ny faktor medført et stort behov for lagerplads: På grund forsyningsvanskeligheder har mange virksomheder valgt at holde større råvarelagre. Det koster penge, både til renter, husleje og spild, når varer på lageret viser sig ikke at kunne bruges alligevel. Men hellere æde den omkostning end at risikere pludselig ikke at kunne betjene sine kunder, er virksomhedernes ræsonnement. Kapacitet kan slippe op Ironisk nok er logistikbranchen selv blandt dem, der kan få
svært ved at servicere kunderne. Overalt i Europa har tomgangen været faldende i de seneste år. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor tomgangen ifølge Savills er mere end halveret siden 2015, til nu under 2 pct. Det er ekstremt lavt, når man tænker på, at det til dels er lagres natur at være buffer. For tiden er der ingen plads at rutte med, og opførelsen af nye faciliteter følger også dårligt med, bl.a. fordi det er svært at skaffe byggematerialer hjem. Mangelsituationen har ifølge Savills sat gang i kreativiteten hos dem, der ejer forældede logistikejendomme – f.eks. ejendomme, som er opført til et specifikt behov hos en virksomhed, der ikke længere skal bruge pladsen. Måske kan sådanne ejendomme i en snæver vending tilpasses til en nye anvendelse. Ejerne af de forældede ejendomme må dog se i øjnene, at deres ejendomme står til at være de første, der bliver til overs, når der på et tidspunkt opstår bedre balance mellem udbud og efterspørgsel efter moderne logistik.
PR-foto: Nordicals
Af Sten Thorup Kristensen
5
6
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
DEAS GENOPFINDER SIG SELV – LÆGGER MERE FOKUS PÅ RÅDGIVNING En omfattende rebranding skal bringe markedslederen inden for ejendomsadministration ind i nutiden. Medarbejderne opfattede virksomheden som lidt støvet, viste et analysearbejde tidligere på året. Der skal fokus på resultater og målsætninger – også selv om det i nogle tilfælde m å t t e b e t y d e e t f a r v e l t i l k u n d e r. Af Sten Thorup Kristensen Det er ikke uhørt, at selskaber, som er størst i deres markeder, frivilligt afgiver førstepladsen, og fokuserer mere på opgaver end på størrelse. Det har f.eks. A.P. Møller – Mærsk gjort på containerfragtmarkedet. Men det var alligevel et klart og opsigtsvækkende signal, DEAS sendte til sine medarbejdere under et arrangement sidste fredag: ”Vi vil ikke være de største, men de bedste,” fastslås det i en kort film, som blev vist for medarbejderne. Det specielle er, at DEAS i dag ikke bare er størst, men klart størst, i sin branche. I 2020 var omsætningen 599 mio. kr., mens Newsecs omsætning var 412 mio. kr. DEAS var altså 45 pct. større end ærkerivalen. Selskabet er ikke lige ved at blive overhalet alligevel, sådan som Mærsk var det. Det er Rikke Lykke, der overtog CEO-posten for et lille års tid siden, der står i spidsen for kursændringen. Hun er helt på det rene med, at sådan en udmelding forpligter. Skulle DEAS i de kommende år blive overhalet, vil det ikke være nogen katastrofe. Verden vil gå videre. At tænke sådan vil være en stor kulturel ændring for de medarbejdere, der har været i selskabet i mange år, fastslår Rikke Lykke. Bedre bundlinjer ”I DEAS har der været en selvforståelse af, at vi skal være størst for enhver pris. Dermed har man skabt nogle arbejdsgange, der på nogle punker måske er gået ud over den umage, vi kunne gøre ting med. Nu skal vi have mere fokus på
Rebrandingen bliver gennemført i et hug, og de første DEAS-biler er allerede iklædt det nye logo.
resultatet end på processen. Vi vil selvfølgelig stadig gerne være størst, men det er ikke længere succeskriteriet, og i første omgang kan der være kunder, vi er nødt til at tage afsked med, f.eks. fordi vi ikke har fået afstemt forventningerne til samarbejdet,” siger Rikke Lykke. Gennem en årrække i 10’erne havde DEAS netop problemer med at tjene penge. Når alle omkostninger og skatten var betalt, var der kun omkring 5 pct. af omsætningen tilbage på bundlinjen. Fra og med 2019 har det set bedre ud, så overskuddet nu er ca. 10 pct. om året. Men Rikke Lykkes analyse har været, at der ikke var tid til at hvile på laurbærene. Ny teknologi er på vej frem i ejendomsbranchen, og i Rikke Lykkes første år som topchef har hun bl.a. stået for opkøb af eller samarbejder
med flere unge virksomheder med fokus på digitale løsninger i ejendomsbranchen. Ny identitet Men en undersøgelse blandt medarbejderne viste, at der også var behov for forandringer i andre dimensioner, hvis DEAS fortsat skal stå stærkt i markedet. ”Vi startede undersøgelsen op ved årsskiftet. DEAS-brandet stod lidt i stampe, og vi ville gerne vide, hvordan medarbejderne så på det. Det mundede ud i nogle fokusgrupper, der påpegede positive aspekter ved DEAS, men som også fandt en del kritikpunkter. Det blev bl.a. sagt, at vi meget arbejder i siloer, at virksomheden er lidt støvet og gammel, og at vi trænger til at styrke vores selvforståelse. I forlængelse af det
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
Adm. direktør Rikke Lykke præsenterede ved et arrangement sidste fredag rebrandingen af DEAS for medarbejdere. I baggrunden den farve, der vil gå igen i virksomhedens kommunikation.
begyndte en proces, hvor vi diskuterede, hvilken identitet vi har, og hvilken identitet vi gerne vil have,” siger Rikke Lykke. En del af den nye identitet skal være, at DEAS er en grøn virksomhed. Den vej har man for så vidt for længst betrådt, som så mange andre også har gjort det. Men i en rebrandring, der bl.a. omfatter en justering af det kendte logo, er man bevidst gået uden om at anvende den grønne farve – bl.a. fordi så mange andre virksomheder er begyndt at anvende den. Rund og skarp I stedet er anvendt pink og lilla farver. Det skal signalere mod, bl.a. til at skille sig ud. Farven magneta symboliserer samtidig omsorg. Der ligger også et budskab i, at man går over til at bruger runde former i bogstaverne i logoet. Som kontrast indeholder logoet også en skarp vinkel, der skal signalere, at man fortsat vil være skarp på de konkrete opgaver, man udfører. Det hele skulle gerne appellere til de unge generationer, der er på vej. Man skal være synlig for ejendommenes brugere i dag, men også for fremtidens brugere. DEAS har bl.a. kig på den allerseneste generation, der har fået et navn – generation Alpha, som man er med i, hvis man er født i 2010 eller senere. Endnu er de naturligvis meget unge, men begynder snart at have en holdning til de ejendomme, de bor i, går i skole i, handler i og så videre. ”I vores drømmescenarie vil dem fra generation Z (født 19952009, red.) og Alpha aktivt træffe et valg om, at de gerne vil bo i en DEAS-bygning, fordi den understøtter deres digitale behov. Vi ønsker at skabe moderne hjem, som unge føler sig hjemme i. Den måde, man bygger huse på, er jo ikke forfærdeligt meget anderledes end, hvordan gjorde i det gamle Egypten. Med den nye teknologi er det tid til at gentænke både bolig- og erhvervsspace,” siger Rikke Lykke. Vekselvirkning mellem stakeholdere DEAS er dog begrænset af, at det ikke er egne ejendomme, man administrerer. Man må naturligvis respektere de ønsker, som de direkte kunder – ejendommenes ejere – har. Men i virkelighedens verden er der tale om en vekselvirkning mellem de forskellige stakeholdere. Og den løbende dialog med ikke bare dem, man administrerer ejendomme for, men også andre ejere af ejendomme, skal endnu mere i fokus i det nye DEAS. ”Traditionelt har vi været store på ejendomsadministration, og det er stadig et vigtigt ben for os. Men vi ønsker i højere grad at bevæge os hen mod at være rådgivere. Vi har ekstremt mange data og meget viden fra vores stakeholdere. Konkret vil vi f.eks. tilbyde rådgivning om den grønne omstilling,” siger Rikke Lykke Hun nævner i den forbindelse EU’s nye taksonomi, der konkretiserer, hvad klimamæssig bæredygtighed vil sige. Det er noget, som i mange ejendomsselskaber volder hovedbrud – hvordan man bedst og billigst får sine ejendomme sat i en stand, så de tæller som grønne aktiver.
EJENDOMME
7
8
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
EU VIL HAVE FLERE SOLCELLER PÅ BYGNINGER K l i m a u d f o r d r i n g e n e r s t o r, o g e n v e j f r e m e r f l e r e s o l c e l l e r p å b y g n i n g e r. S å d a n l y d e r d e t f r a E U, d e r h a r p r æ s e n t e r e t e n r æ k k e u d s p i l , d e r s k a l b a n e v e j e n f o r g r ø n n e r e e j e n d o m m e o g m e r e s o l e n e r g i i h e l e E u r o p a . Europæerne står over for både en klima- og en energipolitisk udfordring: Bæredygtigheden skal op, og afhængigheden af gas- og olieimport fra Rusland skal ned. Det er udgangspunktet for Europa-Kommissonens nye plan, RePowerEU, der skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling i Europa. Et centralt omdrejningspunkt i denne plan er et krav om flere solcelleanlæg på bygninger. Og ifølge EjendomDanmark kan der være god fornuft i at tænke i den retning. “Rundt om i hele Europa – også i Danmark – findes tusindvis af større tage, der bare venter på at blive taget i brug. Det er helt oplagt i f.eks. erhvervs- og industriområder, hvor man kan lave store anlæg. Men reglerne skal på plads – i dag er det meget svært,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver i EjendomDanmark, der netop har afgivet høringssvar til EU’s nye plan for solceller. En del af et større gennemsyn af bygningsreguleringen EU’s fokus på bygninger og ejendommes nøglerolle i den grønne omstilling er ikke nyt. Man har længe arbejdet ud fra et princip om ”energy efficiency first”, og tilbage i december præsenterede Europa-Kommissionen et forslag til et revideret bygningsdirektiv. Som en del af dette direktiv har man bl.a. foreslået at indføre minimumskrav til bygningers energistandard inden for få år, ligesom man vil stille større krav til
etablering af ladeinfrastruktur til elbiler. Derudover vil man også revidere energimærkeordningen. Det nye solcelleudspil lægger sig i forlængelse heraf, og Europa-Kommissionen forudser i RePowerPlanen, at der fremover skal gælde en juridisk bindende forpligtelse til at installere eller klargøre til installation af solceller på langt de fleste bygninger. ”Alt er oppe i luften og vende lige nu, og der ligger mange forslag og idéer på bordene i Bruxelles – og det skal man være forberedt på i ejendomsbranchen. Branchen er altafgørende for den grønne omstilling, og derfor har lovgiverne altså et stærkt fokus på denne del af verden lige nu,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. Detailregulering kan spænde ben for den grønne omstilling Hvor de mange forslag lander henne, er der dog ingen, der kan sige noget endegyldigt om endnu. I spil er både direktivet om energieffektivisering, bygningsdirektivet, RePowerEU-planen, den grønne taksonomi for investeringer, ecodesign-reglerne – for nu blot at nævne de for ejendomsbranchen mest relevante. ”Udfaldet af EU’s komplicerede forhandlingsspil kan man aldrig rigtig spå om, men det er en sikker størrelse, at de grønne krav til bygninger bliver større – og det er i sig selv heller ikke det store problem, hvis blot man også samtidig skaber bedre rammer for de investeringer, der skal gøre ejendommene grøn-
nere. Den slags kommer nemlig ikke af sig selv,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. En udfordring er ifølge EjendomDanmark, at mange af reglerne er utrolig detaljerede, når det kommer til krav. ”Retningen er klar og grøn – men man skal nøje overveje, om man ikke låser sig for fast i krav og detaljerede reguleringer. EU’s lande er forskellige, bygninger er forskellige – og det skal der være rum og plads til at håndtere. Alt for rigide krav giver ikke rigtig nogen mening, hvis man vil drive den grønne omstilling så effektivt som muligt. Og det må jo være målet,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.
10
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Jakob Stoumann, Hub Director PropTech Denmark
NY RAPPORT SLÅR FAST: DIGITALISERINGEN AF EJENDOMSBRANCHEN ER FOR ALVOR SKUDT I GANG E n h e l t n y r a p p o r t u d a r b e j d e t a f P r o p Te c h D e n m a r k o g C o l l i e r s v i s e r, a t d e r n u f o r a l v o r e r k o m m e t g a n g i d e n d i g i t a l e t r a n s f o r m a t i o n a f d e n d a n s k e e j e n d o m s b r a n c h e o g a t p r o p t e c h h a r b i d t s i g f a s t s o m e n c e n t r a l d e l a f a t d r i v e e n m o d e r n e, e f f e k t i v, p r o f i t a b e l o g b æ r e d y g t i g e j e n d o m s v i r k s o m h e d . Som en del af rapporten er der gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse til den danske ejendoms- og byggebranche. Her angiver hele 81%, at de har øget anvendelsen af digitale løsninger inden for det seneste år, og 54% forventer i høj eller nogen grad at øge investeringerne i digitalisering yderligere i 2022. Samtidigt er andelen af virksomheder, der i nogen eller høj grad anvender digitale data i deres beslutningsprocesser steget fra 40% i 2021 til 59% i dag. Efter mange års skepsis er branchen nu for alvor begyndt at omfavne de muligheder proptech giver I følge PropTech Denmarks Netværksdirektør Jakob Stoumann dokumenterer rapporten, at den danske ejendomsbranche efter mange års skepsis overfor proptech og digitalisering nu har fået taget det første vigtige trin op på digitaliseringstrappen: Rapporten slår meget tydeligt fast, at der nu, langt om længe, for alvor er kommet gang i digitaliseringen og transformationen i den danske ejendomsbranche. Digitalisering er noget der sker trin for trin. For blot 2-3 år siden var det få danske ejendomsvirksomheder, der var begyndt at bevæge sig op ad den digitale transformationstrappe. Nogle så endda proptech som et modefænomen, der ville gå over igen. Men flere og flere er begyndte at se i øjnene, at proptech og digitalisering er kommet for at blive. Mange har dog været meget i tvivl om, hvordan de skulle komme i gang og få taget de første skridt i den digitale transformation. Inden for det seneste år kan vi nu se, at rigtigt mange har bevæget sig op på de første trin. Og vi ved fra erfaring, fra mange af de brancher, der rent digitalt er foran ejendomsbranchen, at når først virksomheder træder
op på den digitale transformationstrappe, bliver de der og får hurtigt mod på at tage flere trin opad. I Colliers ser man også meget positivt på rapportens resultater. Ifølge COO hos Colliers, Troels Lau Larsen er det netop også nødvendigt, at branchen formår at omfavne de muligheder digitalisering og proptech giver: Digitalisering og proptech er i dag et vigtigt element i at fremtidssikre ejendomsbranchen. Dette både ift. at effektivisere interne processer, men også i et markeds- og transaktionsperspektiv, hvor der fra de store investorers side kommer mere og mere fokus på bæredygtighed, intelligente effektivt driftede bygninger og tilgængelighed af solide bygnings-, administrations- og driftsdata. Derfor er det også positivt at se, at den danske ejendomsbranche i stigende grad er begyndt at implementere og anvende mange af de nye proptech-løsninger, der er kommet på markedet de seneste år. Marked for innovative proptech-løsninger i hastig vækst Det øgede fokus på digitalisering blandt de danske ejendoms- og byggevirksomheder giver sig også udslag i hastigt voksende marked for proptech-løsninger. Mens mange proptech-virksomheder i mange år har haft svært ved at overbevise ejendomsbranchen om fordelene og mulighederne ved nye digitale løsninger, oplever størstedelen nu vækst i forretningen. Rapporten viser, at hele 90% af de danske proptech-virksomheder oplever øget efterspørgsel efter deres løsninger. Ifølge Jakob Stoumann er det desuden meget positivt at se, at 31% af de etablerede ejendomsvirksomheder har samarbejdet med en proptech-startup inden for det seneste år. I 2021 var det tal kun 18%. Og netop samarbejdet mellem de etablerede spillere
og de nye proptech-virksomheder er vigtig, hvis vi skal lykkedes med at få udviklet og implementeret flere innovative og intelligente løsninger i branchen. Behov for mere fokus på den grønne omstilling Selvom proptech og digital transformation nu for alvor er kommet allerøverst på dagsordenen hos mange ejendoms- og byggevirksomheder viser undersøgelsen også, at kun relativt få ser digitalisering som en vigtig del af den grønne omstilling. Kun 19% af de adspurgte virksomheder angiver, at de investerer i nye digitale løsninger for at opnå større bæredygtighed. Dette står noget i kontrast til at, virksomhederne i undersøgelsen samtidigt peger på at netop bæredygtighed er branchens største og vigtigste udfordring de kommende år. Jakob Stoumann vurderer at mange ejendoms- og byggevirksomheder stadig undervurderer potentialet i digitale løsninger ift. bæredygtighedsagendaen: Selvfølgelig skal der arbejdes med bygningernes klimaskærme og nye CO2-neutrale byggematerialer. Men proptech-løsninger og digitalisering af ejendomsdriften er altså et af de vigtigste værktøjer til at få styr på energiforbruget i vores bygninger. Jeg tror stadig, at mange ejendomsaktører undervurderer, hvor vigtig proptech og digitalisering af deres forretning og bygningsdrift er for at komme i mål med den grønne omstilling.
Danish Proptech Report 2022 kan downloades fra PropTech Denmarks hjemmeside: www.proptechdk.dk
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.
“Hvorvidt ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer er et af de mange forhold, der undersøges som led i due diligence-processen i en ejendomstransaktion”
EJENDOMSADVOKATEN
NATURBESKYTTELSESLOVENS BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, som indskrænker ejers rådighed over fast ejendom, herunder forskellige bygge- og beskyttelseslinjer. I denne uge zoomer vi ind på skovbyggelinjer og sø- og åbeskyttelseslinjer, samt hvordan disse håndteres i transaktioner. Skovbyggelinjer Det følger af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må etableres bebyggelse eller lignende inden for en afstand af 300 meter fra offentlige skove. Forbuddet gælder ligeledes for privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 hektar sammenhængende skov. Bestemmelsen oplister en række undtagelser til dette forbud. Således gælder forbuddet ikke i en række tilfælde, herunder for havneanlæg og byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom. En af de vigtigste undtagelser i praksis er, at hvis der inden for skovbyggelinjen allerede findes væsentlig, lovlig bebyggelse på flere sammenhængende ejendomme, så gælder forbuddet kun mellem skoven og den eksisterende bebyggelse. Efter denne undtagelse afkortes skovebyggelinjen, hvorved det er tilladt at bygge ”bagved” eksisterende bebyggelse, selvom afstanden til skoven er mindre end 300 meter. I praksis ses, at der flere steder i landet allerede eksisterer
væsentlig, lovlig bebyggelse tættere på skove end 300 meter. I disse tilfælde kan man således uden problemer påbegynde byggeri, så længe byggeriet foregår uden for den afkortede skovbyggelinje. Såfremt en planlagt transaktion forudsætter et byggeprojekt, som er omfattet af skovbyggelinjer, men ikke falder under nogen af undtagelserne til skovbyggelinjerne, vil byggeprojektet kræve en dispensation, hvilket er muligt at ansøge om efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Sø- og åbeskyttelseslinjer Det følger af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke må etableres bebyggelse eller lignende inden for en afstand af 150 meter fra visse søer og vandløb. Bestemmelsen oplister, ligesom tilfældet er ved skovbyggelinjerne, en række undtagelser til forbuddet, herunder havneanlæg og driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene. Foruden de specifikke undtagelser oplistet i naturbeskyttelsesloven undtager bestemmelsen også andre områder, der efter den tidligere lovgivning har været undtaget. Dette gælder eksempelvis områder, hvor der før 1. september 1972 var påbegyndt en væsentlig, lovlig bebyggelse. Hvis et planlagt projekt er omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjer, men ikke er undtaget fra forbuddet efter
nogen af undtagelsesbestemmelserne, er det ligeledes muligt at ansøge om en dispensation. Hvordan håndteres bygge- og beskyttelseslinjerne i ejendomstransaktioner? Bygge- og beskyttelseslinjer har størst betydning i transaktioner, hvor køber planlægger at udvikle ejendommen enten umiddelbart efter gennemførslen af transaktionen eller på et senere tidspunkt i ejertiden. Hvorvidt ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer er et af de mange forhold, der undersøges som led i due diligence-processen i en ejendomstransaktion. Hvis ejendommen er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, skal det afklares, om ejendommen er omfattet af undtagelserne til forbuddene. Hvis svaret på dette er afkræftende, er det essentielt at tage stilling til, hvordan bygge- og beskyttelseslinjerne påvirker det planlagte projekt. Her kan man overveje, om man kan planlægge sig ud af bygge- og beskyttelseslinjerne, hvor byggeriet projekteres således, at bygge- og beskyttelseslinjerne respekteres. Alternativt skal man ansøge om en dispensation, hvorved det er en god ide at vurdere sandsynligheden for, at en dispensation gives på et så tidligt tidspunkt som muligt i transaktionens forløb.
11
12
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
”Spaceflow er en platform, der både gør det muligt at lette den daglige ejendomsadministration samtidig med, at den er ressourcebesparende og ligeledes gør det muligt at monitorer en ejendoms CO2 aftryk”, siger Lukas Balik, der er stifter af og direktør i Spaceflow.
SPACEFLOW SKRUER NU OP FOR BLUSSET I DANMARK Et innovativt Proptech miljø i Danmark har været direkte medvirkende til, at Spaceflow nu styrker indsatsen på det danske marked med sin platform til digital og integreret ejendomsadministration. Af Henrik Malmgreen Det danske Proptech miljø hører til blandt de bedste og mest innovative i Europa. I hvert fald hvis man spørger Lukas Balik, der er administrerende direktør i virksomheden Spaceflow. Det har blandt andet været medvirkende til, at Spaceflow nu for alvor satser på det danske ejendomsmarked. Blandt andet inspireret af en succesfuld deltagelse på Proptech Symposium, der blev afviklet for nylig. ”Her noterede vi os, at et af de områder, der virkelig rykker i Danmark, er ønsket om at være så bæredygtig som mulig, og det er lige præcis et af de kerneområder, vi arbejder med”, siger Lukas Balik fra Spaceflow, der har udviklet en hel platform til digital administration af ejendomme. En platform, der både gør det muligt helt præcist at monitorere en ejendoms energiforbrug samt CO2 aftryk og letter den daglige administration. Har et internationalt afsæt Lukas Balik kommer fra Prag, hvor Spaceflow har sin udvikling, men lige fra starten i 2016 har ambitionen været at skabe et internationalt firma, der satser globalt. De primære
markeder lige nu er England, Tyskland, Østrig, Schweiz, Benelux landene samt det nordiske marked, herunder Danmark, og en ny kapitalindsprøjtning fra en svensk investor vil nu betyde en endnu kraftigere satsning i Norden. ”Vi har allerede været i Danmark gennem nogle år og har etableret samarbejde med såvel Cobblestone som NREP og Container Living på det danske marked, fortæller Lukas Balik videre, der ser frem til en styrket indsats her. En af Spaceflows styrker er i øvrigt, at virksomhedens løsning kan håndtere såvel erhvervsejendomme som boligudlejningsejendomme lige godt, hvilket er lidt unikt. Spaceflow favner bredt Det er en klar fordel for den styrkede indsats i Danmark. En af de tendenser, der netop nu er med til at kendetegne det danske erhvervsejendomsmarked, er udviklingsprojekter, hvor man blander erhvervslejemål til såvel virksomheder som f.eks. detailhandel med boligudlejning, og her vil Spaceflow således kunne anvendes på tværs af hele porteføljen, hvilket er en stor fordel. ”Det helt store plus ved vores platform er, at den er modulopbygget således, at vores kunder kan vælge moduler, der både
understøtter deres administrative behov og via avanceret funktionalitet er med til at profilere dem som en seriøs aktør på ejendomsmarkedet”, uddyber Lukas Balik, der har oplevet stor interesse for innovation fra såvel ejendomsadministratorer som bygherrer. God service er essentiel Ifølge Lukas Balik forventer især virksomheder stadig flere services, som er koblet til deres lejemål, og derfor er netop det at kunne tilbyde services blevet konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække nye lejere. Men også i forhold til administration af boligejendomme er det vigtigt at være innovativ, da private forbrugere ligeledes forventer god service i en stadig mere digital verden. ”Som jeg nævnte tidligere, er det danske Proptech community meget innovativt, og der lægges et så stort arbejde i at være på forkant med den teknologiske udvikling, at man flere steder i udlandet kigger misundeligt mod Danmark. Den udvikling vil vi meget gerne være en del af, og netop når det gælder det innovative aspekt, synes jeg vi har meget at tilbyde”, slutter Lukas Balik.
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
KERNEFUNKTIONERNE I SPACEFLOW Spaceflow er en komplet platform - en såkaldt Tenant Experience Platform - som hjælper udlejere med at digitalisere deres arbejdsområder, hvad enten der er tale om booking, vedligeholdelse, drift, dokumentation eller f.eks. administration af parkeringspladser. Selv kalder Spaceflow det for en platform, integrerer data, teknologi og mennesker.
Et af de centrale omdrejningspunkter er den underliggende Smart Building Technology platform, der som en slags operativsystem blandt andet integrerer administrative værktøjer med eksempelvis sensorer og adgangskontrol. Det gør det muligt at opsætte en specifik profil for enhver type af bygning og administrere den fra centralt hold. Smart Meetering er en funktion i Spaceflow, der gør det
muligt at leve op til de hastigt voksende krav om bæredygtighed. Her gøres data tilgængelige for såvel administrator som slutbrugerne, det være sig både kontorlejemål eller boliglejemål. Via Smart Meetering administreres forbrug af såvel vand, som el og varme. Se mere her: www.spaceflow.io
13
14
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Bortset fra i Roskilde og Køge er der ikke bygget mange kontorer i Region Sjælland efter finanskrisen. Men nu har ejerne af gamle kontorejendomme fået mod på at sætte dem i stand, fortæller John Borrisholt, partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sjælland. PR-foto: Ejendomstorvet.dk
HISTORISK FÅ LEDIGE KONTORER PÅ SJÆLLAND R e g i o n S j æ l l a n d h a r i k k e h a f t f æ r r e l e d i g e k o n t o r l o k a l e r i 1 5 å r, o g t o m g a n g e n e r m a r k a n t l a v e r e e n d p å l a n d s p l a n , v i s e r n y e t a l f r a E j e n d o m s t o r v e t . d k . F å h a v d e f o r v e n t e t d e n n u v æ r e n d e e f t e r s p ø r g s e l , d e r b l . a . k o m m e r f r a s t a t e n s u d f l y t n i n g e r. D e r f o r e r d e r i k k e b y g g e t m a n g e n y e k o n t o r e r s i d e n f i n a n s k r i s e n . M e n n o g l e k o n t o r e r e r o g s å t a g e t u d a f m a r k e d e t o g b y g g e t o m t i l b o l i g e r. Af Sten Thorup Kristensen Det seneste år er udbuddet af kontorlokaler i Region Sjælland faldet med 43 pct., og virksomheder og andre på jagt efter lokaler har ikke haft så lidt at vælge imellem siden 2007. Det oplyser Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler, i en pressemeddelelse. ”For fire kvartaler siden var der udbudt 93.000 kvm. kontorarealer i hele regionen – det er dykket kraftigt til 53.000 kvm., eller det laveste, vi har registreret i 15 år. Vi skal tilbage til tiden lige før finanskrisen for at finde lavere udbud af kontorer. Faldet i udbuddet har været kraftigst i Vest- og Sydsjælland, hvor det aktuelle udbud blot svarer til 2,4 pct. af områdets kontorarealer. I Østsjælland med 3,7 pct. er der lidt mere at vælge imellem, men begge områder har markant lavere udbud end landsgennemsnittet på 5,4 pct.,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk. John Borrisholt, partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sjælland med afdelinger i Køge, Næstved, Roskilde og Slagelse samt et ret nyt kontor i Holbæk, forklarer udviklingen: Rekordhøj beskæftigelse ”Der er stor efterspørgsel på kontorer, fordi virksomhederne
har travlt, og beskæftigelsen er rekordhøj. I vores region spiller det ind, at der ikke er blevet bygget meget nyt siden finanskrisen – modsat i København og andre store byer. Dog har Roskilde og især Køge haft kontorbyggeri, og derfor er udbuddet lidt større i Østsjælland. Men vi er selv på vej med nogle større udlejninger,” siger han. EDC Erhverv-mægleren tilføjer, at mange udlejere er blevet villige til at investere i at opgradere ældre kontorlokaler. Det gælder f.eks. en fraflyttet domicilejendom fra 1992 på Ringstedvej i Roskilde. ”I 2021 har vi nærmest ingen fremvisninger, men ejeren – en pensionskasse – har nu istandsat ejendommen, som samtidig er omdannet til flerbrugerhus med plads til 10-12 lejere. I år har vi på kort tid fået udlejet en stor del af de 8000 kvm.,” siger John Borrisholt. Statens udflytninger Også en anden erhvervsmæglerkæde peger på lokale årsager til det lave udbud. ”De seneste fire-fem år har staten udflyttet en del styrelser og andre arbejdspladser. Det har f.eks. Holbæk, Korsør, Ringsted og Slagelse nydt godt af. Et af de seneste eksempler er, at Slagelse får et nyt skattecenter med omkring 150 arbejd-
spladser på Ndr. Ringgade. Desuden er der nedlagt en del kontorarealer i midtbyerne. F.eks. har Kalundborg ændret en lokalplan, som forbød boliger på 1. sal i centralt beliggende ejendomme. Da vi selv flyttede fra 1. sal i midtbyen i Slagelse til Sorøvej, kom der to boliger i vores tidligere kontorer,” fortæller Henrik Nikolajsen, partner og administrerende direktør for Nordicals Sjælland med afdelinger i Køge, Næstved, Roskilde og Slagelse. Han fremhæver, at udlejere kan få højere lejeindtægt fra boliger end kontorer, ligesom risikoen for at stå med tomme lokaler normalt er mindre. Ydermere har de fleste centrale byejendomme en alder, der gør det sværere at leve op til dagens kontorkrav om f.eks. belysning, indretning og ventilation.
6S¨QGHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP PHG VWRUW XGYLNOLQJVSRWHQWLDOH
7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ
*ODGVD[H 0ºOOHYHM 6ºERUJ 6DJVQU $UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ
ͼ (MHQGRPPHQ NDQ RSGHOHV L HMHUOHMOLJKHGHU ͼ $IVNULYQLQJVEHUHWWLJHW PHG FD NU YHG X¨QGUHW DQYHQGHOVH ͼ 6WXHHWDJHQ L EDJKXV RJ VDO L IRUKXV IRUYHQWHV DW NXQQH bbNRQYHUWHUHV IUD HUKYHUY WLO EHERHOVH ͼ VDO L EDJKXVHW HU XGOHMHW WLGVEHJU¨QVHW WLO UHVWHQ bb RYHUWDJHV OHGLJ IRU NºEHU ͼ (YW PXOLJKHG IRU DW QHGULYH E\JQLQJHUQH RJ RSIºUH Q\ EHE\JJHOVH bb S§ JUXQGHQ MI NRPPXQHSODQ HU GHU EHE\JJHOVH
9HOEHOLJJHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP %ODQGHW ODJHU RJ NRQWRUHMHQGRP WLO LQYHVWHULQJ
Pt NU
(OHYDWRU
7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP
/DJHU PHG SRUW L MRUGQLYHDX 5RVNLOGHYHM 9DOE\ 6DJVQU
*RG PRWRUYHMVQ¨U EHOLJJHQKHG
9HGOLJHKROGW RJ IXOGW XGOHMHW HMHQGRP PLGW L 1\NºELQJ
(MHQGRPPHQ HU HQ PXUVWHQVHMHQGRP RSIºUW L )DFDGHUQH IUHPVW§U SXGVHGH PHG LQGIDUYHW SXGV (MHQGRPPHQ KDU VSLGVWDJ EHODJW PHG EHWRQWHJO 7DJHWDJHQ HU XXGQ\WWHW (MHQGRPPHQV YLQGXHU HU PHG DOXPLQLXPVUDPPHU RJ HU PRQWHUHW PHG GH RULJLQDOH WHUPRUXGHU IUD RSIºUHOVHQ ,QGYHQGLJW IUHPVW§U EXWLNNHQ PHG QHGV¨QNHGH SURοOORIWHU NOLQNHU L WHUUD]]RORRN S§ JXOYHQH RJ JODVY¨Y S§ Y¨JJHQH %XWLNNHQ EHVW§U DI HW ODJHU SHUVRQDOHNºNNHQ RJ WR WRLOHWWH HW VWRUW EXWLNVORNDOH VDPW HW PLQGUH NRQWRU
7,/ 6$/* 'HWDLO 6DYY¨UNVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU
3 SODGVHU S§ HMHQGRPPHQ
$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ
Pt NU
7RWDOUHQRYHUHW OHMHP§O 1\H E\JQLQJVIDFDGHU Q\ LQGJDQJ Q\ LQGUHWQLQJ (QHUJLRSWLPHULQJ RJ Q\H LQVWDOODWLRQHU 1\W SDUNHULQJVRPU§GH HWDEOHUHV 0XOLJKHG IRU HWDEOHULQJ DI HO ODGHVWDQGHUH HIWHU Q¨UPHUH DIWDOH
7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ )DEULNVSDUNHQ *ORVWUXS 6DJVQU
$UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ
Pt NU
(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK
.HQGW ELOKXV L 7DDVWUXS XGE\GHV WLO VDOJ %LOXGVWLOOLQJ L SODQ 0XOLJKHG IRU E\JQLQJVXGYLGHOVH S§ EHVW§HQGH JUXQG 2YHUWDJHOVH HIWHU DIWDOH
(MHQGRPPHQ HU HW NHQGW ELOKXV VRP EHVW§U DI HQ Y¨UNVWHGV RJ XGVWLO OLQJVE\JQLQJ S§ Pt EHOLJJHQGH S§ HQ Pt IDFDGHJUXQG *UXQGHQ KDU IDFDGH PRG KHQKROGVYLV 7DDVWUXSJ§UGVYHM RJ 5RVNLOGHYHM
7,/ 6$/*
/DJHU 3URGXNWLRQ 7DDVWUXSJ§UGVYHM 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU NU
.RQWRUHU NOLQLN GHWDLO KDQGHO PHWHU IUD 5\SDUNHQ VWDWLRQ
/\VW UHHOW OHMHP§O PHG I§ E¨UHQGH Y¨JJH RJ GHUPHG OHW DW LQGUHWWH HIWHU EHKRY 3W HU OHMHP§OHW GLVSRQHUHW PHG NRQWRU PºGHORNDOH VWRUUXPVNRQWRU RJ NºNNHQ DOUXP VDPW GHSRW 'HU PHGIºOJHU WRLOHWWHU WLO OHMHP§OHW PHG DGJDQJ IUD I¨OOHVJDQJHQ /HMHP§OHW KDU S§ IDFDGHQ HQ ODQJ U¨NNH YLQGXHU KYLONHW JLYHU HW VWRUW O\VLQGIDOG
7,/ /(-( .RQWRU
+DQV .QXGVHQV 3ODGV RSJDQJ bbVWXHQ SDUWHUUH .ºEHQKDYQ 6DJVQU
$UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
/\VW OHMHP§O PHG PXOLJKHG IRU IULWDJHOVH DI PRPV
%\JJHJUXQG WLO HUKYHUYVE\JJHUL
7,/ 6$/* 'HWDLO 6HOVPRVHYHM 7DDVWUXS 6DJVQU
$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU NU
%\JQLQJHQ VNDO JHQQHPJULEHQGH UHQRYHUHV LQGHQ LEUXJWDJHOVH %\JJHJUXQG WLO HUKYHUYVE\JJHUL %HOLJJHQGH PHG V\QOLJKHG WLO LQGIDOGVYHMH (UKYHUYVE\JQLQJHQ RYHUWDJHV IUL IRU OHMHP§O EROLJ HU XGOHMHW
7,/ /(-( .RQWRU +DQV .QXGVHQV 3ODGV 67 .ºEHQKDYQ 6DJVQU
$UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
'HMOLJW O\VW NRQWRU VRP HYHQWXHOW NDQ RSGHOHV PHG PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU HQGYLGHUH HW PºGHORNDOH WRLOHWWHU VDPW NºNNHQ /HMHP§OHW KDU S§ IDFDGHQ HQ ODQJ U¨NNH YLQGXHU KYLONHW JLYHU HW VWRUW O\VLQGIDOG /HMHP§OHW OLJJHU L HQ VWRU NDUDNWHULVWLVN RJ KºM HMHQGRP S§ +DQV .QXGVHQV 3ODGV 'HU HU DGJDQJ WLO OHMHP§OHW IUD /\QJE\YHM HOOHU DOWHUQDWLYW IUD EDJVLGHQ DI E\JQLQJHQ KYRU GHU HU HW VWRUW NDUDNWHUIXOGW LQGJDQJVSDUWL
'RPLFLO HMHQGRP L $OOHUºG PHG VWRU JUXQG
7,/ 6$/* .RQWRU
5HQRYHUHW HMHQGRP L VPXNW PLOMº
)UHGHULNVERUJYHM $OOHUºG 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
VWPDUNHQ $ 6ºERUJ 6DJVQU
8XGQ\WWHW E\JJHUHW S§ FD Pt
Pt NU NU NU
6WRU V\QOLJKHG XG PRG )UHGHULNVERUJYHM 0XOLJKHG IRU XGVW\NQLQJ DI JUXQG S§ PLQ Pt
)ORWWH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU L *ODGVD[H
7,/ /(-( .RQWRU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
)UD bbPt )UD bbPt .U SU Pt .U SU Pt .U SU Pt
)ORWWH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU KYRU GHU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH IUD FD Pt NRQWRU L HQKHGHU DI FD Pt (Q KHO HWDJH HU S§ Pt /HMHP§OHQH HU PRGHUQH LQGUHWWHW PHG JODVY¨JJH YHQWLODWLRQ OHG ODPSHU PY RJ HU LQGUHWWHW VRP VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW PLQGUH NRQWRUHU PºGH ORNDOHU VDPWDOHUXP §EHQW NºNNHQ RJ WRLOHWWHU 'HU HU HOHYDWRU L HMHQGRPPHQ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG KYRU OHMHU WLOGHOHV S SODGV SU Pt OHMHW DUHDO
UKYHUYVDQGHO S§ Pt PHG EHOLJJHQKHG RJ ( VWDQG RYHU JHQQHPVQLWWHW 7,/ 6$/* .RQWRU 6WUDQGYHMHQ 67 7+ +HOOHUXS 6DJVQU
$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
.RQWRUOHMHP§O L -¨JHUERUJ $OO« 0LGWSXQNW S§ Pt RYHU 0HQ\
1\LQGUHWWHW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO 1\LQGUHWWHW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO
/HMHP§OHW HU S§ Pt EHOLJJHQGH S§ VDO $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHW VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH HU SULP¨UW LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW WR PºGHORNDOHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVH 1\GHOLJ WRLOHWNHUQH PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH +HUXGRYHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV /RNDOHUQH HU DSWHUHW PHG OHWWH Y¨JJH RJ GHUIRU JRG PXOLJKHG IRU DQGHQ LQGUHWQLQJ HIWHU OHMHUV ºQVNH +HUXGRYHU KDU ORNDOHUQH O\Gπ§GHU PHG O\V DPDUWXUHU L ORIWHW RJ Y¨J WLO Y¨J W¨SSHU S§ JXOYHW
5HQRYHUHW HMHQGRP L VPXNW PLOMº $GJDQJ WLO HQ GHMOLJ DWULXPJ§UG &HQWUDOW EHOLJJHQGH L %LUNHUºGV ,7 NYDUWHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG
*RG EHOLJJHQKHG PHG OHW DGJDQJ WLO PRWRUYHM
7,/ /(-( .RQWRU
7,/ /(-( .RQWRU %UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU
7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
+DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
LEJE NYBYG
ANDERSEN ERHVERV
LAST MILE LOGISTIK B U I LT - T O - S U I T / 1 8 m F R I H Ø J D E
Kontakt: 20963584 - Kim Kyhl Andersen kka@andersen-erhverv.dk
Beliggenhed: 2650 Hvidovre
Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte, Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk
JERNHOLMEN 49, 2650 HVIDOVRE ◆
Logistik-hub på attraktiv bynær adresse i Avedøre Holme.
◆
Ejendommen opføres ved siden af eksisterende bygning, som er udlejet til en stor logisikoperatør.
◆
Bygherre og udlejer er Bulk Industrial Real Estate AS, som er en stor og velanerkendt ejendomsaktør fra Norge.
◆
Ejendommen kan opføres i op til 18 meters frihøjde.
◆
Der belægges indkørsel og parkeringsplads dimensioneret til tung trafik.
◆
Stort antal ramper og porte.
◆
Energivenligt byggeri i høj kvalitet.
◆
2km til motorvejen.
◆
13km til CPH lufthavn.
◆
14km til Rådhuspladsen KBH
5.000 - 20.000 m2
Areal: 5.000 - 20.000 m²
LEJE
ANDERSEN ERHVERV
IDUNSVEJ 2 4600 KØGE ◆ Logistik-hub på attraktiv adresse i Scandinavisk Transportcenter i Køge. ◆ Ejendommen opføres på hjørnegrund som nabo til Postnord, Lidl, Nomeco og Netto. ◆ Bygherre og udlejer er Bulk Industrial Real Estate AS, som er en stor og velanerkendt ejendomsaktør fra Norge. ◆ Ejendommen kan opføres i op til 28 meters frihøjde.
LOGISTIK-HUB BUILT-TO-SUIT / 2 8 m F R I H Ø J D E
◆ Der belægges indkørsel og parkeringsplads dimensioneret til tung trafik. ◆ Stort antal ramper og porte. ◆ Energivenligt byggeri i høj kvalitet. ◆ Ingen dækningsafgift i Køge Kommune, hvilket betyder lave driftsudgifter. ◆ Lave forbrugsudgifter da ejendommen opføres med en grøn profil. ◆ Erhvervsområdets infrastrultur er optimal til tung trafik hele døgnet
Kontakt: 20963584 - Kim Kyhl Andersen kka@andersen-erhverv.dk
H Y N
ED
Beliggenhed: 4600 Køge
!
5.000 - 30.000 m2
Grundareal: 55.000 m²
SALG
VASSINGERØDVEJ 52 3540 LYNGE ◆ Domicilejendom med 1.100 m2 lager og 191 m2 kontor. ◆ Kontordelen er i dag udvidet i lagerhallen, dog med en let konstruktion der kan fjernes igen for at opnå mere lagerplads. ◆ Ejendommen er opført i 1996 med en klassisk rektangulær opbygning. ◆ En stor del af ejendommens udenomsareal er SF-stenbelagt til indkørsel og parkering.
EFFEKTIVT LAGERDOMICIL PÅ VASSINGERØDVEJ
Beliggenhed: 3540 Lynge
Etageareal: 1.291 m²
Grundareal: 2.694 m²
Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk
◆ Bygningens facade er placeret tæt på Vassingerødvej for stor synlighed, mens kontorafsnittet er placeret tilbagetrukket fra vejen. ◆
Ejendommen har to store porte, som er overdækket af halvtag.
◆
Ejendommen har fungeret som domicl for Arjo Danmark A/S siden 2002.
◆
Ejendommen er beliggende tæt på Hillerødmotorvejen.
◆
Lageret har en frihøjde på knapt 6m.
Kontantsalgspris:
10.000.000 kr.
SALG
BLOKKEN 90, 3460 BIRKERØD ◆
Ejendommen er beliggende i Birkerøds erhvervskvarter på Blokken.
◆
Stor parkeringsplads bag ejendommen med plads til både ansatte og kunder. Ligeledes findes der 4 P-pladser ved ejendommens facade.
◆ ◆
◆
ARKITEKTTEGNET KONTORHUS PÅ HJØRNEGRUND Beliggenhed: 3460 Birkerød
Etageareal: 627 m²
ELEGANGT BOLIGUDLEJNINGSEJENDOM Etageareal: 617 m²
◆
Ejendommen fremstår velholdt og herskabelig, beliggende på Håbets Allé, som er en sidevej til Frederikssundsvej.
◆
Ejendommen er fuldt udlejet udover én lejlighed der skal istandsættes.
◆
Hovedhuset har én bolig pr. etage; stuen 1. sal og 2. sal. Kælderen benyttes til depotrum samt fællesvaskerum med plads til at tørre tøj.
◆
Baghuset har 2 boliglejligheder. Én i stuen og én på 1. salen. Lejligheden i stuen skal istandsættes inden den kan udlejes.
◆
Der er væsentlig lejereserve i hovedhuset.
Grundeareal: 770 m²
Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk
14.000.000 kr. 3,44 %
VANGEDEVEJ 225, 2870 DYSSEGÅRD ◆
Investeringen omfatter 2 ideele erhvervsanparter: st. tv & st. th.
◆
Anparterne medfølger 3 store kælderrum, garage samt et baghus på 30 m2.
◆
Unik beliggenhed på Vangevej i Dyssegård, med kort afstand til bus og tog.
◆
VELBELIGGENDE ERHVERVSANPARTER
13.750.000 kr.
HÅBETS ALLÉ 24, 2700 BRØNSHØJ
◆
Etageareal: 277 m²
Med den gode beliggenhed har ejendommen gode tilkørselsmuligheder både fra motorvejsnettet og offentligt transport.
Kontantpris: Afkast:
Grundeareal: 794 m²
INVEST
Beliggenhed: 2870 Dyssegård
Ejendommen er arkitekttegnet og fremstår med utrolig flot lysindfald fra alle sider.
Kontantpris:
Grundeareal: 1.846 m²
INVEST
Beliggenhed: 2700 Brønshøj
◆
Ejendommen har god synlighed eftersom grunden ligger midt i et kryds med mange forbipasserende.
Erhvervsanparterne er i dag udlejet til salgskontorer og coaching. Ejendommen består 2 erhvervsanparter og 2 boliganparter på 1. og 2. sal.
Kontantpris: Afkast:
4.500.000 kr. 5,25 %
LEJE
ANDERSEN ERHVERV
GREVE MAIN 17 2670 GREVE ◆ Stort og moderne lager i Greves erhvervskvarter. ◆ Oprindelig ejendom fra 2009 med stor tilbygning fra 2019. ◆ Lejemålet består af ca. 7.500 m2 lagerplads med tilhørende ca. 800m2 kontorareal. ◆ Højt til loftet i størstedelen af lageret. ◆ Mange porte i lagerbygningen til påog aflæsning. ◆ Gode parkeringsmuligheder foran bygningen.
MODERNE LOGISTIKEJENDOM
◆ Gode tilkørselsmuligheder, da lejemålet er tæt beliggende på motorvej. ◆ Energivenlig bygning med lave forbrugsudgifter. ◆ Ejendommen er beliggende i første række mod motorvejen.
Beliggenhed: 2670 Greve
Etageareal: 8.302 m²
Grundareal: 13.768 m²
SØGNING
Årlig leje: Pris/m2/år:
4.473.000 kr. 539 kr./m2
ANDERSEN ERHVERV A/S SØGER PÅ VEGNE AF KUNDE ◆ Indflytning hurtigst muligt - maksimalt om 12 måneder. ◆ Beliggenhed i hele Danmark, dog tæt på en større by med minimum 15.000 indbyggere. ◆ Ejendommen skal være højloftet med minimum 5,5 meters frihøjde. ◆ Lagerarealet skal være minimum 5.000 m2 og helt op til 10.000 m2.
5.000 - 10.000 m² - CANNABISPRODUKTION TIL INTERNATIONAL MEDICINALVIRKSOMHED
Beliggenhed: Hele DK - dog tæt på større by
Kontorareal: Ca. 500 m²
Lagerareal: 5.000 - 10.000 m²
Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk
◆ Ejendommen skal kunne håndtere et stort strøm- og vandforbrug. ◆
Lagerarealet skal helst være søjlefri.
◆
Mulighed for stor ventilation.
◆
Mulighed for opsætning af kølesystem.
◆
Virksomhedens aktivitet slider ikke på bygningen og der er ingen lugtgener for naboerne.
◆
Lejeniveau: efter beliggenhed og bygningskvalitet.
◆
Ønsker at indgå en længere lejekontrakt
◆
Mulige lokationer sendes til
Victor Jøhl Analytiker vic@andersen-erhverv.dk
.21725 7,/ /(-(
+HOOHUXSYHM WK +HOOHUXS $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
Pt NU
ͼ /LHEKDYHUNRQWRU L πRWWH RPJLYHOVHU ͼ 1\LVWDQGVDW OHMHP§O PHG RULJLQDO VLOGHEHQVSDUNHW ͼ .DQ LQGUHWWHV VRP VWRUUXP HOOHU VHOYVW¨QGLJH NRQWRUHU ͼ 0XOLJKHG IRU PRPVIULWDJHOVH .21725 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-( .21725 7,/ /(-(
VWEDQHJDGH .ºEHQKDYQ
6WXGLHVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .
Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV RS WLO HWDJH L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È S§ VDO GRJ Pt RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU SU Pt
'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt 6DJV QU
Pt Ð $UNLWHNWWHJQHW HMHQGRP Ð 6WXGLHVWU¨GH
.Y¨VWKXVJDGH & .ºEHQKDYQ . Pt
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
NU NU
ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O EHOLJJHQGH S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP OLJH YHG 1\KDYQ ͼ )ORW J§UGKXV PHG PDVVHU DI VM¨O RJ FKDUPH ͼ %HVW§U DI VWRUUXPVNRQWRU NºNNHQDIVQLW RJ PºGHORNDOH
+HU XGE\GHV P EXWLN L 6WXGLHVWU¨GH PHG PXOLJKHG IRU RS WLO \GHUOLJHUH P PHJHW KºMORIWHW RJ WºU N¨OGHU /RNDOHW HU PLOGHVW WDOW LPSRQHUHQGH PHG HQ ORIWVKºMGH S§ FD PHWHU PHWHU ODQJW RJ PHWHU EUHGW 3§ WURGV DI DW ORNDOHW OLJJHU PLGW LQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ JLYHU GH N¨PSHVWRUH YLQGXHU PDVVHUH DI O\V L KHOH ORNDOHWV O¨QJGH 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH RS WLO FD P L N¨OGHUHQ V§ PDQ NDQ I§ Q¨VWHQ P PLGW LQGH L FHQWUXP DI .ºEHQKDYQ
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
6DJV QU
352'8.7,216. ..(1 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
*HRUJ %UDQGHV 3ODGV .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
6DJV QU
$PDJHUEURJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 6 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
ͼ /HMHV P GLYHUVH PDVNLQHU RJ LQYHQWDU ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG ͼ (JHQVNDEHU HJQHW WLO SURGXNWLRQ DI YDUP PDG ͼ .ºOH RJ IU\VHUXP
'(7$,/ 7,/ /(-(
9DOE\ /DQJJDGH $ 67 9DOE\
.LUVWLQHKºM & .DVWUXS
Pt
UOLJ OHMH 6DJV QU
UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
.21725 7,/ /(-(
+XVXPYHM VW WY %UºQVKºM
6DJV QU
'DJ +DPPDUVNM¸OGV $OO« NOG .EK
Pt NU
$UHDO UOLJ OHMH
ͼ 6WRUH YLQGXHU RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ +ºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ 3W LQGUHWWHW PHG OHWWH Y¨JJH ͼ *RGH RIIHQWOLJH WUDQVSRUWIRUKROG W¨W S§ HMHQGRPPHQ
NU NU
ͼ *RG V\QEDU IDFDGH PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ +ºMORIWHW ORNDOH PHG QLYHDXIUL LQGJDQJ IUD JDGHQ ͼ 5XOOHSRUW S§ EDJVLGHQ DI OHMHP§OHW ͼ /HMHP§OHW VNDO DQYHQGHV WLO SODGVNU¨YHQGH IRUP§O
'(7$,/ 7,/ /(-(
6DJV QU
ͼ 6PXN HMHQGRP ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG ͼ )ORW RJ KºMORIWHW EXWLN ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU
'(7$,/ 7,/ /(-(
*XOGEHUJVJDGH & VW WY .ºEHQKDYQ 1 Pt
$UHDO
NU
ͼ PHWHU WLO RIIHQWOLJ WUDQVSRUW S§ 9DOE\ 6WDWLRQ ͼ 7R PHGIºOJHQGH SDUNHULQJVSODGVHU ͼ 1DERHUQH XGJºU HW EUHGW VSHNWUXP DI VSHFLDOEXWLNNHU ͼ 2SODJW WLO VKRZURRP HOOHU EXWLN
$UHDO UOLJ OHMH
ͼ +MºUQHEXWLN ͼ <GHUVW V\QOLJ ͼ 5HJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ .ODU WLO RYHUWDJHOVH QX
.21725 7,/ /(-(
$UHDO
Pt NU
Pt NU
Pt
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
NU NU
ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 0LGW L OLYOLJ JDGH ͼ PLQXWWHUV JDQJ IUD 1ºUUHEURV 5XQGGHO ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ
.21725 7,/ /(-(
JDGH NOG WY .ºEHQKDYQ 1 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
Pt NU
ͼ 'LUHNWH XG WLO JDGH OLJJHU GHWWH OHMHP§O ͼ .DQ EHQ\WWHV WLO πHUH IRUP§O ͼ /HMHP§OHW KDU O\GLVROHUHQGH WHUPRYLQGXHU ͼ ,QGHKROGHU VWRUW RJ KºMORIWHW ORNDOH WRLOHW NºNNHQ
.21725 7,/ /(-(
1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .
Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW
$UHDO UOLJ OHMH
Pt 6DJV QU NU
,19(67(5,1* 7,/ 6$/*
.21725 7,/ /(-(
1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ $UHDO 3ULV $INDVW
Pt NU
6DJV QU
&ODVVHQVJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§
.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .
UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
Pt NU NU
ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW
.21725 7,/ /(-(
.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH
6DJV QU
ͼ 6WRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ *RGW O\VLQGIDOG ͼ 6WRU VDO S§ FD Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU
Pt NU
ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW
.21725 7,/ /(-(
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG S§ VWHUEUR ͼ 6WRUW YLQGXH PRG JDGHQ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 0RPVIULW
.21725 7,/ /(-(
$UHDO
Pt NU
3ULQVHVVHJDGH 67 .ºEHQKDYQ .
6DJV QU
ͼ &HQWUDOW S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ 7¨W S§ PHWUR ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J
.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
Pt NU
ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU
.21725 7,/ /(-(
$UHDO UOLJ OHMH
'(7$,/ 7,/ /(-(
Pt NU
+27(/ 2* 5(67$85$17 7,/ /(-(
9HGE¨N 6WDWLRQVYHM $ 9HGE¨N $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
ͼ )XOGW HWDEOHUHW NºNNHQ PHG XGVXJQLQJ ͼ ,QGπ\WQLQJVNODUH ORNDOHU ͼ 0XOLJKHG IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 3DUNHULQJ L J§UGHQ
Pt NU
'(7$,/ 7,/ /(-(
.21725 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
.RPSDJQLVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .
:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .
.DPLOOHKXVHW 5ºGRYUH
Pt 'HWDLO Ð 6WU¨GHW
Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ
Pt EXWLN NRQWRU FHQWUDOW L 5ºGRYUH
1X XGE\GHV VXYHU¨QW EHOLJJHQGH HUKYHUYVOHMHP§O WLO HQWHQ GHWDLO HOOHU NROG PDG VHUYHULQJ /HMHP§OHW OLJJHU S§ KMºUQHW DI .RPSDJQLVWU¨GH RJ .QDEURVWU¨GH /HMHP§OHW EHVW§U DI N¨OGHU RJ VWXHSODQ PHG LQWHUQ WUDSSH 'HU HU VWRUH RJ PHJHW O\VH VDOJVORNDOHU VHUYHULQJVORNDOHU S§ EHJJH HWDJHU , N¨OGHUSODQ HU GHU HQGYLGHUH NXQGHWRLOHWWHU VDPW PLQGUH NºNNHQ RSYDVN , VWXHSODQ S¨QW NºNNHQ )LQ XGHVHUYHULQJ XGVWLOOLQJVDUHDO S§ .RPSDJQLVWU¨GH
1X XGOHMHV IDQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU L +HHULQJV *DDUG (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HWDJHU *UXQGSODQ VDO RJ VDO 3§ VDO OLJJHU GHQ I¨OOHV NDQWLQH )¨OOHV J§UG PHG ERUGH RJ E¨QNH (MHQGRPPHQ NDQ OHMHV MI QHGHQVW§HQGH IRUGHOLQJ 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO Pt 6W VDO Pt
0HG HQ SODFHULQJ L 5ºGRYUHV Q\H E\GHO *DUWQHUE\HQ .DUU«E\HQ NRPPHU GX WLO DW Y¨UH W¨W S§ E\HQV SXOV PHG HUKYHUY KDQGHO EROLJHU JUºQQH RPU§GHU RJ EºUQHLQVWLWXWLRQHU +RYHGVWUºJHW VSLOOHU HQ FHQWUDO UROOH L NRPPXQHQV VWRUH E\IRUQ\HOVHVSURMHNW GHU SULP¨UW KDQGOHU RP DW RPGDQQH GHQ FHQWUDOH GHO DI 5ºGRYUH GHQ V§NDOGWH %\NHUQH +RYHGVWUºJHW NRPPHU WLO DW VWU¨NNH VLJ IUD 5ºGRYUH &HQWUXP RYHU 5§GKXVSODGVHQ JHQQHP GHW Q\H RPU§GH *DUWQHUE\HQ RJ IUHP WLO 7¨E\YHM
$UHDO UOLJ OHMH
$UHDO UOLJ OHMH
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU
NU
Pt NU
6DJV QU
Pt NU SU Pt
6DJV QU
'(7$,/ 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
6PDOOHJDGH VW WY )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .
Pt NU
ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 5HHOOH NYDGUDWPHWUH ͼ *RGH IDFDGHYLQGXHU ͼ 0XOLJKHG IRU DIPRPVQLQJ
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
6DJV QU
ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ
.21725 7,/ /(-(
.RPSDJQLVWU¨GH ' VDO .ºEHQKDYQ . Pt
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
NU NU
ͼ 6NºQW NRQWRU EHOLJJHQGH L S¨QW J§UGKXV ͼ (MHQGRPPHQ OLJJHU FHQWUDOW L .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU «W VWRUW UXP PHG §EHQW NºNNHQ ͼ /HMHP§OHW HU GHMOLJ EHO\VW DI RYHQO\VYLQGXHU
.21725 7,/ /(-(
ERXOHYDUG 67 .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
ͼ 0HJHW V\QOLJ IRUUHWQLQJ ͼ 6WRUW YLQGXH RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU JRGW VDOJVORNDOH ͼ (QGYLGHUH S¨QW WRLOHW VDPW KºMORIWHW N¨OGHU
Pt NU
.21725 7,/ /(-(
.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ . Pt
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
NU NU
ͼ 1X XGOHMHV J§UGKXV PHG πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ %HVW§U DI KHOH GHW VPXNNH J§UGKXV IUD ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU ͼ )UHPVW§U YLUNHOLJ πRW ͱ PHG WDJWHUUDVVH
'(7$,/ 7,/ /(-(
.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ .
UOLJ OHMH 6DJV QU
2UGUXSYHM VW PI &KDUORWWHQOXQG
6DJV QU
NU
ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH
'(7$,/ 7,/ /(-(
$UHDO UOLJ OHMH
Pt
$UHDO
Pt NU
ͼ 1X XGOHMHV πRW IRUUHWQLQJ S§ 2UGUXSYHM ͼ 'HU HU WLPHV JUDWLV SDUNHULQJ XGH IRUDQ ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH EDJORNDOH NºNNHQ VDPW DUNLYUXP ͼ /HMHP§OHW IUHPWU¨GHU S¨QW RJ O\VW
'(7$,/ 7,/ /(-(
9HVWHUEURJDGH VW PI .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
ͼ %HGVWH EHOLJJHQKHG S§ 9HVWHUEUR ͼ <GHUVW UHJXO¨UW ͼ 8GP¨UNHW IDFDGH ͼ 3¨Q HMHQGRP
Pt NU