Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 10.03.2022

ANNONCETILLÆG

SPÆNDENDE TECH-NYHED INTRODUCERES I ERHVERVSMÆGLERBRANCHEN Læs mere side 11

NU KOMMER DER EN NY LEJELOV Læs mere side 6

SOCIAL BÆREDYGTIGHED ER BLEVET ET NYT OMDREJNINGSPUNKT FOR BOLIGUDVIKLING Læs mere side 9

FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: Jeudan

PR-foto: PensionDanmark

PR-foto: Sweco

JEUDAN RUSTER SIG TIL DÅRLIGERE TIDER EFTER REKORDRESULTAT I 2021

PARADOKS: AFKAST PÅ EJENDOMME BLEGNER I PENSIONSSELSKABER TRODS REKORDÅR

SWECO SKAL HÅNDTERE STORT RENOVERINGSPROJEKT I BRØNDBY

Selv om ejendomsselskabet Jeudan i 2021 har haft solid medvind, trods coronans udfordringer, sker der ikke en forhøjelse af udbyttet til aktionærerne. Det er uændret 2,4 kr. pr. aktie – svarende under 1 pct. af den nuværende aktiekurs. I stedet bliver der lagt penge til side til dårligere tider. ”I en periode, hvor samfundsøkonomien måske befinder sig i et sent stadie af en højkonjunktur, har Jeudan øget opmærksomhed på kapitalstrukturen. Jeudan har derfor indarbejdet en konjunkturbuffer på 5 procentpoint, og dermed en målsætning om en egenkapitalandel på 30-33 pct., mod tidligere ca. 25 pct.,” oplyses det i en selskabsmeddelelse i forbindelse med årsregnskabet, der blev udsendt i sidste uge.

Jeudan satser strategisk på kontorejendomme i det centrale København, og netop den type ejendomme er særdeles eftertragtede for tiden. Tomgangsprocent er således blot 1,4, dog fraregnet ejendomme, der er under ombygning og lignende. Markedsudviklingen har også gjort, at Jeudan kunne opskrive værdien af ejendomme, så man landede et rekordresultat på bundlinjen – 3,0 mia. kr. ”Jeudan forlader 2021 med et historisk højt resultat. Det er bl.a. resultatet af en stigende efterspørgsel fra kundernes side, hvilket bekræfter os i, at Jeudans forretningsmodel og dygtige medarbejderes store indsats for at møde netop kundernes ønsker og behov, går op i en højere enhed. Og det også i et udfordrende år, som det forgangne,” udtaler adm. direktør Per W. Hallgren (billedet).

2021 var et rekordår på det danske ejendomsmarked, og det kan man også se i regnskaberne for pensionsselskabet og -kasser. Men det er typisk ikke noget de slår på tromme for: De gode afkasttal bliver overgået af endnu større afkast på andre aktivklasser.

Et godt eksempel er PensionDanmark, der er pensionskasse for bl.a. medlemmer af 3F. Den er også blandt de pensionskasser, der er mest fremme i skoene i ejendomsmarkedet – og bor selv standsmæssigt på Langelinie Allé i København (billedet). I 2021 leverede ejendomsporteføljen et afkast på 11,1 pct.

Det er betydeligt over ejendomsmarkedet langsigtede gennemsnit. Men læser man kun årsrapporten, vil man ikke få det indtryk, at det skulle være noget særligt: Infrastruktur og vedvarende energianlæg (især vindmøller) gav et afkast på 16,6 pct. Kreditfonde, altså lån til virksomheder, gav 21,4 pct. Børsnoterede aktier gav 20,7 pct. Og den helt store topscorer var private equtiy, altså unoterede aktier. Denne kategori viste sit hidtil bedste afkast, og for PensionDanmarks vedkommende var det 37,3 pct. Kun obligationer skuffede – stats- og realkreditobligationer gav et negativt afkast.

For 2022 må medlemmerne af PensionDanmark indstille sig på, at afkastet nok bliver noget lavere. ”Situationen i Ukraine er dybt bekymrende, men takket være det rekordhøje afkast i 2021 behøver vores medlemmer ikke bekymre sig om deres pensionsopsparinger, selvom 2022 er startet uroligt på de finansielle markeder og med store og vedvarende forandringer i den geo- og sikkerhedspolitiske situation,” udtaler adm. direktør Torben Möger Pedersen.

Når man opfører ejendomme, er det som regel med en forventning om, at de skal blive stående i al forudsigelig fremtid. Brøndby Strand Parken er en påmindelse om, at det ikke altid går sådan. Sidste år påbegyndte kommunen nedrivning af 5 af kvarterets 12 højhuse, der blot er ca. 50 år gamle.

De sidste 7 højhuse får dog lov til at blive stående. De skal til gengæld renoveres, og Sweco har netop fået opgaven med arkitekt- og ingeniørarbejdet på 4 af dem, oplyser selskabet. ”Vi er meget glade og stolte af, at vi er blevet valgt som totalrådgiver i dette samarbejde. Brøndby Strand er et af de væsentlige værker inden for den danske velfærdsarkitektur, og vi ønsker i høj grad at være med til at sikre boligerne lang levetid. Både så beboerne også fremover har gode almene boliger, og så vi værner om et vigtigt arkitekturhistorisk byggeri,” udtaler Eva Bjerring, markedschef for almene boliger i Sweco.

Renoveringen af de fire højhuse under Brøndby Boligselskab omfatter bl.a. energirenovering af facader og tage, udskiftning af installationer og tekniske anlæg samt indretning af fællesarealer/lobby og nære udearealer med fokus på øget tryghed og kvalitet. Hertil er der fokus på håndtering af miljøfarlige stoffer, oplyses det i en pressemeddelelse.

Netop et af de miljøfarlige stoffer, der var gangbart i byggeri omkring 1970, var det, som endte med at koste 5 af højhusene livet. Brøndby Kommune konkluderede i 2017, at det ville være for dyrt at udbedre PCB-forurening gennem en renovering.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto.

Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172.

Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

HENRIETTE BJERG Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“I det tilfælde, at sælger er ansvarlig for udlejningen frem til overdragelsen, anbefaler vi altid, at udlejningen alene må ske på baggrund af §11-vilkår og standardlejekontrakt inklusive husorden, som er godkendt af investor og dennes juridiske rådgiver.”

EJENDOMSADVOKATEN

FORWARD PURCHASE-MODELLEN – BOLIGBYGGERI, LEJEGARANTIER OG AFLEVERING Anvendelse af Forward Purchase-modellen i boligbyggeri indebærer både fordele og ulemper, som bør håndteres i overdragelsesaftalen. Investor bør blandt andet sikre sig, at der skabes tilstrækkelig klarhed i udlejningsprocessen, som eventuelt kan suppleres med en egentlig lejegaranti.

Aktiviteten på ejendomsmarkedet er fortsat høj, og vi ser i højere grad, at investorerne søger mod ForwardPurchase-projekter ved erhvervelse af boligejendomme.

Ved Forward-Purchase-modellen underskriver parterne en overdragelsesaftale om et byggeri, der enten er under opførelse eller endnu ikke er påbegyndt. Herved kan investor få mulighed for tidligt at erhverve attraktive boligprojekter og samtidig få en vis indflydelse på projektets endelige udformning samt opnå visse finansieringsmæssige fordele.

Formålet med denne artikel er at give indblik i udvalgte aspekter af de overvejelser, investor bør gøre sig i forbindelse med købet af en boligejendom som Forward Purchase.

Investor vil eksempelvis ikke i samme grad kunne se på ejendommens udlejningshistorik eller på anden vis have sikkerhed for ejendommens fremtidige udlejningsgrad.

Klarhed i udlejningsprocessen Udlejningen af ejendommen vil ofte påbegynde, inden ejendommen er færdig. Investor bør derfor i høj grad sikre

sig, at der etableres en tilstrækkelig klarhed over ansvaret samt fremgangsmåden for udlejningen i perioden mellem overdragelsesaftalens underskrift og projektets aflevering.

Vi ser både tilfælde, hvor køber, sælger eller parterne i fællesskab skal forestå udlejningen af ejendommens lejeboliger frem til closing.

I de tilfælde, hvor sælger er ansvarlig for udlejningen, bør det sikres, at udlejningen alene må ske på baggrund af §11-vilkår og standardlejekontrakt inklusive husorden, som er godkendt af investor og dennes juridiske rådgiver. Investor vil på denne måde have mulighed for at sikre, at det fremtidige afkast sikres ved, at lejekontrakterne og lejefastsættelsen sker i overensstemmelse med den gældende lejeregulering.

En mangelfuld eller fejlagtig lejefastsættelse kan i værste tilfælde få stor betydning for ejendommens samlede lejeindtægt og dermed også investors forrentning af sin investering.

Sikkerhed for lejeindtægt I det tilfælde, at investor ønsker ekstra sikkerhed for ejendommens udlejning i ejendommens første periode, kan det komme på tale at forhandle og indarbejde en egentlig lejegaranti i overdragelsesaftalen. Sælger og investor vil da indgå aftale om, at sælger ”garanterer” en på forhånd fastsat basisleje i en fastsat periode (eksempelvis de første

12 måneder fra overtagelse), eller indtil ejendommen når et vist niveau for udlejning (eksempelvis 80 %). Sælgers villighed til at lade en lejegaranti indgå i overdragelsesaftalen er på mange måder også udtryk for, at sælger tror på den fremtidige udlejning, og at ejendommens værdi kan leve op til de værdier og forudsætninger, som overdragelsesaftalen er baseret på.

Afleveringsforretningen og mangelsbegrebet Det forhold, at ejendommen er helt eller delvist udlejet på tidspunktet for totalentreprenørens afleveringsforretning, bør også afspejle sig i overdragelsesaftalens afsnit om aflevering, heriblandt ansvaret for mangelsudbedring. Her kan det med fordel overvejes at udvide mangelsbegrebet i ABT 18 med en henvisning til det lejeretlige mangelsbegreb. Ejendommen vil således skulle afleveres i en stand, som muliggør, at ejendommen samme dag vil kunne ibrugtages af lejerne, uden at lejerne vil være berettigede til eksempelvis at hæve lejemålet, nægte overtagelse af lejemålet, kræve afhjælpning af mangler eller kræve forholdsmæssigt afslag i lejen grundet mangler i ejendommen i henhold til lejelovens bestemmelser.

Ovenstående er blot nogle få eksempler på de overvejelser, parterne bør gøre sig ved brug af Forward Purchasemodellen, når byggeriet skal anvendes til boligudlejning.

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME Vidste man ikke bedre, ville man tro, at gågaden mellem Christiansborg og Nørreport var Danmarks mest attraktive placering for butikker, restauranter og cafeer. Men sådan er det ikke. Tværtimod er Købmagergade den af strøggaderne, der mest trænger til nye investorer med nye ideer. I usædvanligt mange butikker bliver de forbipasserende for tiden mødt af lukkede døre og tildækkede vinduer, som forrest til højre i billedet.

RED: HANDLER MED STRØGEJENDOMME I KØBENHAVN VENDER TILBAGE I ÅR Traditionelt er strøgejendomme blevet betragtet som noget af det sikreste, man kunne sætte penge i, og priserne har været derefter.

Men først kundernes søgning mod internettet i stedet for fysiske butikker, siden coronaen, forstyrrede billedet, og de seneste år er markedet sat helt i stå.

Men nu er optimismen så småt vendt tilbage, og potentielle købere og sælgere af ejendommene sonderer terrænet.

Af Sten Thorup Kristensen Normalt syder Strøget og de omkringliggende gader af aktivitet, men de seneste år under coronaen har været meget stille. Det gælder også på ejendomsmarkedet. Handlen med strøgejendomme, der blomstrede for blot fem-ti år siden, er stort set gået i stå.

Men nu er der lys forude, fremgik det, da RED Cushman & Wakefield i forrige uge præsenterede sit Investment Atlas for 2022. Mægler- og rådgivningsfirmaet forventer, at vi allerede i indeværende år vil se nogle store handler igen. ”Vi forventer, at der kommer nogle processer med forskellige strøgejendomme. Vi kan endnu ikke sige hvor mange, og det vil også afhænge af, hvordan det går med den eller de første, der kommer i markedet. Men vi har viden om nogle tilfælde, hvor ejerne overvejer, om de skal gå i en salgsproces.

Desuden ved man, at mange af dem, som har købt på Strøget, er lukkede fonde (fonde, der har lovet investorerne pengene igen inden for en bestemt tidsramme, red.), som på et eller andet tidspunkt skal sælge igen. Så spørgsmålet er kun, hvornår de synes, at markedet er rigtigt til det,” siger Lior Koren, partner i RED Cushman & Wakefield.

Retail er undtagelsen Når en stadigt mindre del af transaktionsvolumen på det samlede ejendomsmarked vedrører ejendomme i København, skyldes det generelt ikke, at der er noget i vejen med hovedstaden. Der er fremgang over hele landet, men nu tør investorerne også sætte penge i forstæder og mellemstore byer, som de tidligere holdt fingrene fra. Og når transaktionsvolumen i disse byer tidligere har været

ubetydelig, er det tilsvarende nemt for dem at opnå en relativ fremgang.

Undtagelsen fra denne hovedregel er retail, altså segmentet for butiksejendomme. Her skyldes forskydningen i markedsandele væk fra København ikke blot, at investorerne har fået øjnene op for muligheder på nye lokationer, men også at der faktisk er et problem i hovedstaden – nemlig med de tidligere så eftertragtede strøgejendomme.

Det var især udenlandske investorer, der ikke bare købte ind på Strøget, men så at sige købte hele butikkerne. Disse investorer så muligheden for at få det bedste fra alle verdner – både udviklingsmuligheder og tryghed. En butiksejendom med god placering i en rig by som København, der tilmed vrimler med krydstogtsturister om sommeren, blev set som en sikker investering.

Fra slemt til værre Men langt hen ad vejen skulle det vise sig, at investorerne tog fejl. I første omgang fordi de undervurderede nethandlen.

Med de færre kunder i butikkerne, var der mange steder ikke længere samme grundlag for de tårnhøje huslejer.

Tomgangen bredte sig, og den blev så stor, at det ikke længere var muligt at maskere de tomme butikker – de var synlige for de forbipasserende, hvilket var uholdbart i længden, fordi folk netop kommer på strøggader på grund af et rigt butiksliv.

Med coronaens nedlukninger gik det fra ondt til værre.

Dette problem kunne ikke engang afgrænses til de måneder, hvor der formelt var lockdowns. Også uden for disse perioder manglede turisterne, især dem der kom med krydstogtsskibene.

Alle gik naturligvis ud fra, at det var et spørgsmål om tid, før coronaen ikke længere begrænsede adfærden. Og man så også, at nogle detailhandlere var begyndt at kombinere netshops og fysiske butikker. Altså ville der komme ny værdi til strøgbutikkerne. Spørgsmålene var blot hvor meget og hvornår.

Denne usikkerhed har ført til en nervekrig mellem potentielle købere og potentielle sælgere, og denne nervekrig er meget tydelig, når man sammenligner med f.eks. kontormarkedet. Her er København meget attraktiv og stod ifølge RED Cushman & Wakefields opgørelser for 38 pct. af omsætningen i Danmark i 2021. For retailejendomme var den tilsvarende andel blot 22 pct.

Attraktive afkast Men nu vurderer RED Cushman & Wakefield altså, at ejendomsmarkedet på Strøget igen vågner op til dåd og vil fylde i statistikken for 2022, når den skal gøres op.

Ifølge Lior Koren ser man flere faktorer, der trækker i den retning. En af dem er, at investorernes alternativer i form af bolig- og kontorejendomme nu handles til lavere afkast end tidligere – lavere afkast betyder, at investorerne giver mere pr. forventet indtjeningskrone, og dermed altså at priserne stiger. ”Traditionelt set blev strøgejendomme handlet til de laveste afkast, f.eks. 3,0 til 3,25 pct., mens alle ejendomme blev handlet til afkast på 3,5 pct. eller mere.

Nu er kontorejendomme kommet ned under 3,0 pct., og boligejendomme ligger måske endda endnu lavere. Så det traditionelt dyreste segment, strøgejendomme, begynder pludselig at se lidt billigere ud, end det gjorde før,” siger Lior Koren.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Han vurderer, at priserne vil være høje nok til, at investorerne fra de vildeste år kan komme ud med skindet på næsen i den forstand, at de nok må sælge til lavere priser, end de havde håbet på, men i de mindste ikke lavere priser end dem, de købte til. ”Dem, som kommer til at sælge først, vil formentligt være nogle af dem, som har købt for at udvikle ejendommene. Så de har nok købt på lidt højere afkast og skal nu sælge på det, man ville kalde et prime afkast. Dét tænker jeg ikke har flyttet sig så meget. Men der har jo ikke rigtigt været nogen handler

Kilde til grafikken: RED Cushman & Wakefield

EJENDOMME

de seneste år, så vi ved ikke, hvordan prissætningen vil være,” siger Lior Koren.

Fodgængerne er vendt tilbage Han udelukker dog ikke, at nogle af disse investorer alligevel kan stå med et samlet tab, når man medregner, at deres lejeindtægter undervejs har været mindre end forventede, bl.a. på grund af coronaen.

Pandemien er for så vidt heller ikke slut endnu. Især har vi endnu til gode at se, hvor mange turister, der kommer til

København til sommer, ligesom det er uklart, i hvilket omfang krydstogtsturismen vender tilbage. Men det daglige liv er stort set vendt tilbage til Strøgaderne. RED Cushman & Wakefield går periodisk simpelthen ud og tæller antallet af fodgængere på i løbet af en time, og tallene ligner nu dem fra før coronaen. Lior Koren noterer sig samtidig, at man også coronaen har set, at der er blevet underskrevet et betydeligt antal nye lejekontrakter. Der var altså detailhandlere, der var parate til at investere i mulighederne de kommende år, endnu mens restriktionerne var i kraft.

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NU KOMMER DER EN NY LEJELOV I sidste uge stemte et bredt flertal i Folketinget ja til en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven – en sammenskrivning, der har været på trapperne siden 2014. Nu skal der fokus på implementering, for branchen skal allerede være klar til sommer.

Ejendomsbranchen har vidst, at den ville komme i mange år: Sammenskrivningen af boligreguleringsloven og lejeloven.

Den 1. marts blev det så til virkelighed, da et bredt flertal stemte sammenskrivningen igennem: ”Selvom reglerne nu er samlet i én lov, er de ikke blevet mindre komplicerede. Samtidig venter der en stor opgave for alle i at implementere den nye lov. Det er jo alt fra typeformularen til opsætningen i IT-systemer, der skal ændres. Det kommer til at kræve mange ressourcer i hele branchen,” siger juridisk direktør hos EjendomDanmark, Lena Hartmann.

Den nye lejelov træder nemlig allerede i kraft d. 1. juli 2022, hvilket blot giver få måneder til at gennemføre implementeringen. ”Det skaber naturligt nok en vis usikkerhed. Under to timer efter sammenskrivningen var stemt igennem, holdt vi hos EjendomDanmark det første informationsmøde om det. Knap 200 var med enten fysisk eller digitalt, og det viser, hvor stor en opgave vi står overfor,” siger Lena Hartmann.

Vigtigt at ny lov opretholder balancen Det har været en væsentlig del af sammenskrivningen, at

balancen mellem lejer og udlejer skulle bevares. Det er den da i det store hele også blevet, mener EjendomDanmark, som løbende bidraget til det lovforberedende arbejde for at sikre, at detaljerne kom ordentligt på plads. ”På flere områder har man heldigvis lyttet, og på den måde har vi undgået en række skæve forslag og uklarheder, der ellers havde sneget sig ind. Det var en bunden opgave at gennemføre sammenskrivningen, så det har blandt andet handlet om at få den landet, uden der kom nye tiltag ind skjult under en ellers neutral sammenskrivning,” siger Lena Hartmann.

3 TYPISKE SPØRGSMÅL OM DEN NYE LEJELOV Kan du pege på et par af de største udfordringer, der følger med den nye lov? Én af de største udfordringer i den kommende tid bliver nok, at stort set alle regler har fået nye paragrafhenvisninger. Det bliver lidt som at lære et nyt sprog og kommer til at kræve mange ressourcer, før alle aktører er i mål med implementeringen .

En anden udfordring bliver at stille skarp på de konkrete ændringer, der er kommet. Udgangspunktet har jo været en ren sammenskrivning uden ændring af nuværende retsstilling – men sproglige tilpasninger, nye definitioner og enkelte målrettede lovændringer betyder, at retsstillingen alligevel er ændret. Og det kan - især i begyndelsen - være svært at identificere de relevante ændringer, da de jo ligger skjult i en ny lov, som vi endnu ikke er fuldstændigt familiære med.

Kan du pege på nogle af forbedringerne, der følger med den nye lov?

Det er positivt, at der på nogle punkter er fjernet unødvendige administrative byrder. For eksempel er der kommet en forenkling af reglerne om varsling af forbedringsforhøjelse i omkostningsbestemte ejendomme. Det var nok aldrig tilsigtet, at de skulle følge varslingsproceduren for omkostningsbestemte lejeforhøjelser, og det er nu blevet rettet. Det betyder, at varsling af forbedringsforhøjelser fremover sker efter de samme regler uanset lejefastsættelsesprincip.

Den nye lov indeholder en ny definition af både vedligeholdelse og forbedringer; kan du sige lidt om, hvad det kommer til at betyde?

Hensigten fra lovgiverens side har været, at definitionerne skulle gøre retstilstanden mere klar, mens der ikke skulle ændres på gældende praksis. Definitionerne holder sig også tæt på de hidtil igennem retspraksis skabte præciseringer, så der er ikke tale om banebrydende nyskabelser eller forandringer.

Definitionerne er dog samtidigt forholdsvis overordnede, og at der nu er tilføjet deciderede definitioner i loven, åbner i sagens natur op for nyfortolkning. Vi forventer derfor et øget antal tvister på området, indtil domstolene har vurderet om de nyskabte definitioner medfører ændringer i gældende praksis eller ej.

Lena Hartmann, juridisk direktør, EjendomDanmark

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

CAMILLA DALUM CEO, ROOF Management A/S

“På trods af en verden præget af uro og omskiftelighed er det danske investeringsmarked forbavsende stabilt - og det ser ikke ud til at ændre sig.”

EJENDOMSINVESTERINGSEKSPERTEN

DET DANSKE EJENDOMSMARKED ER STADIG EN SIKKER OG TRYG HAVN På trods af at verden synes at have været af lave de seneste år grundet Coronakrisen og, at krigen i Ukraine nu har taget over, er det danske investeringsmarked forbavsende stabilt.

Især de professionelle, udenlandske investorer betragter stadig Danmark som sikker havn og har snart gjort det gennem en længere årrække. Denne stabilitet smitter tydeligt af på det øvrige investeringsmarked.

Det vil sige, at også private investorer, såvel større som mindre, kan være rimelig sikre på, at det at sætte penge i fast ejendom er en god og tryg investering. Især er der efterspørgsel på boligejendomme. Ifølge ”Danish Investment Atlas 2022”, der udgives af Cushman & Wakefield RED, var boligmarkedet i 2021 både kendetegnet ved en umættelig efterspørgsel efter stort set alle typer af boligaktiver, et stigende lejeniveau og faldende afkastkrav.

Boliger er stadig det største segment Det har ifølge Cushman & Wakefield RED resulteret i en høj investeringsaktivitet i hele landet samt en transaktionsvolumen, der nåede hele 65,8 mia. kr. i 2021. Med en andel på 55 pct. af den samlede volumen blev boligsegmentet derfor endnu en gang det største ejendomssegment. Væksten er ligeledes markant inden for logistikejendomme, men også kontormarkedet klarer sig fint, og her er det især den danske kapital, der dominerer.

Interessen for kontormarkedet bekræftes af en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, Jones Lang LaSalle, der sammen med EDC Poul Erik Bech netop har offentliggjort rapporten ”JLL Nordic Outlook - Spring 2022”. Den viser, at

investeringsvolumen i dette segment steg med mere end 100 pct. i 2021, lige som de udenlandske investorer på den front nu også i højere grad kigger på Danmark.

Investorerne har været meget trofaste Da Coronakrisen lukkede landet ned i starten af 2020, forsvandt investorerne som dug for solen. Men de vendte heldigvis hurtigt tilbage, og siden har ejendomsmarkedet altså været præget af høj grad af stabilitet - også selv om markedet på det seneste har vist tegn på en rentestigning.

Der har dog ikke været tale om en stigning, som blot tilnærmelsesvis har overhalet inflationen.

Vi kan muligvis forvente, at krigen i Ukraine får inflationen til at vokse lidt, men umiddelbart er der ikke nogen grund til at lade alarmklokkerne lyde. Det danske ejendomsmarked ser ud til at ville være ganske stabilt også i den nærmeste fremtid.

Beskæftigelsen er høj, og tomgangen inden for såvel logistiksom kontorsegmentet er på et meget lavt niveau.

Den danske kapital rører nu også på sig Man kan i mange henseender sige, at de udenlandske investorer er med til at holde hånden under det danske ejendomsmarked. Det har dog den behagelige sidegevinst, at den store udenlandske interesse også er med til at øge interessen blandt de danske investorer. Kigger man f.eks. på væksten i volumen, kan vi notere os, at de danske investorer

igen er særdeles aktive efter en kortere pause. Snart finder verdens største internationale messe for ejendomssektoren, Mipim, sted i Cannes, nemlig fra den 15. til den 18. marts.

Det er første gang i 2 år, det er muligt at afholde denne messe, så det skal blive spændende at få en pejling på og førstehåndskendskab til, hvorledes man med udenlandske øjne ser på ejendomsmarkedet i den nærmeste fremtid.

Men som sagt - set fra mit skrivebord er der ingen grund til ængstelse.

ROOF MANAGEMENT ER REPRÆSENTERET PÅ MIPIM 2022, SÅ RÆK ENDELIG UD TIL OS, HVIS VI SKAL MØDES I CANNES

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ESG - ET STADIG STØRRE KONKURRENCEPARAMETER Virksomheder bruger i stigende grad ESG som et redskab til at sætte ord på forskellige indsatser inden for bæredygtighed og socialt ansvar. Strategien kan styrke konkurrenceevnen.

Hvor meget CO2-udledning står den enkelte virksomhed for, og er der styr på leverandør- og medarbejderforhold?

ESG handler om, hvordan virksomheder tænker i bæredygtige løsninger i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Stadig flere større danske virksomheder flager deres ESG-indsatser til omverdenen i årsrapporten og på hjemmesiden. En udvikling, der er eskaleret i takt med en fortsat større bevågenhed om, hvordan virksomheder tager samfundsansvar og stræber efter at begrænse miljøpåvirkningen.

Også ejendomsbranchen kan med fordel indtænke ESG i sin forretning. Jacob Østergaard Skyum, Senior Asset Manager hos PenSam, mener, at det vil blive et konkurrenceparameter. ”Udlejere af erhvervsejendomme bliver i stigende grad kigget efter i sømmene, når erhvervslejere er på udkig efter et nyt lejemål. Lejemålet skal gerne afspejle de holdninger, virksomhederne selv måtte have til for eksempel CO2reduktion, energibesparelser eller arbejdstagerrettigheder.”

Nødt til at følge med Ikke kun større virksomheder vil have gavn af at indtænke ESG. Også mindre virksomheder kan med fordel fremhæve deres indsatser for at bevare konkurrencedygtigheden, mener Jacob Østergaard Skyum. ”Mindre virksomheder er måske ikke forpligtet til at rapportere om social ansvarlighed og bæredygtige investeringer, men for at bevare konkurrencedygtigheden er de nødt til at følge med,” siger han og fortsætter: ”Alle bolig- og erhvervslejere ønsker i højere grad at bo og arbejde i mere bæredygtige ejendomme, så det er i alle investorers interesse, store som små, at skabe de bedste rammer for, at det kan lade sig gøre.”

Individuelle mål Ønsker man som virksomhed at tage spadestik til en ESGstrategi, har Jacob Østergaard Skyum nogle råd til, hvordan

man kommer godt i gang. Første step er at få beskrevet, hvor virksomheden gerne vil bevæge sig hen. Endnu findes der ikke én fælles standard for, hvad en virksomhed bør rapportere på, når det kommer til ESG, så målene kan være ret individuelle.

I strategien kan det blandt andet fremgå, hvilken målsætning der er for ejendomsporteføljen – ønsker man for eksempel at sænke CO2-udledningen, stræbe efter en mere cirkulær økonomi, hvor materialer i højere grad genbruges, gå efter bestemte certificeringsordninger eller tage afsæt i nogle af FN’s verdensmål? ”Mange virksomheder vælger at koble ESG med FN’s verdensmål eller lader sig certificere ud fra eksempelvis ISO- eller bæredygtighedscertificeringer. Alt sammen redskaber, der skal sikre, at virksomhederne lægger sig i selen for at anvende de mest bæredygtige løsninger – og kan dokumentere, at de gør en forskel,” siger Jacob Østergaard Skyum.

Mindre virksomheder kan også vælge blot at opstille individuelle mål – vigtigst er, at man viser, at man er med på vognen, råder Jacob Østergaard Skyum.

Code of conduct I ESG-strategien vil det også være relevant at nedfælde en såkaldt code of conduct, der kan omhandle, både hvordan virksomheden selv handler ansvarligt over for medarbejdere og kunder, og hvilke krav virksomheden stiller til sine leverandører.

Endelig råder Jacob Østergaard Skyum til at holde fast i sin ESG-strategi, når den er skrevet, og ikke lade sig lokke af gode tilbud. ”Det er en jungle derude, og der er mange leverandører om buddet, som gerne vil levere bæredygtighed til ejendoms­ porteføljerne. Har man ikke gjort sig nogle overvejelser, kan man lynhurtigt blive overtalt af nogle gode salgspitches og blive trukket lidt rundt i manegen.”

Jacob Østergaard Skyum, Senior Asset Manager hos PenSam, mener, at både større og mindre virksomheder vil have gavn af at have en ESG-strategi.

HVAD ER ESG? ESG efterspørges blandt andet af investorer, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder.

Environment - Hvordan behandler virksomheden miljøet – hvordan er deres energiforbrug, og hvor meget CO2 udleder de?

Social - Virksomhedens sociale og samfundsmæssige påvirkning – hvordan behandler virksomheden sine medarbejdere, overholdes menneskeog arbejdstagerrettigheder, hvem er virksomhedens samarbejdspartnere, og er der nogen indsats målrettet lokalsamfundet eller en god sag?

Governance - Hvordan er styringen af virksomheden - virksomhedens ledelsesstil, hvilke rettigheder har aktionærerne, og er regnskabet gennemskueligt?

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

RENÉ BRANDT adm. direktør i Ikano Bolig

EJENDOMSUDVIKLEREN “Vi har ramt en parathed i markedet, og social bæredygtighed er en tendens, jeg er sikker på, alle i branchen kommer til at sætte endnu mere fokus på i fremtidens boligudvikling”

SOCIAL BÆREDYGTIGHED ER BLEVET ET NYT OMDREJNINGSPUNKT FOR BOLIGUDVIKLING Jeg tror roligt man kan sige, at boligudviklingen i Danmark på flere punkter har gennemgået et paradigmeskift. Over en årrække har der nemlig været et forstærket fokus på bæredygtighed i form af grøn omstilling samt cirkulær økonomi. I dag er mange af de principper indarbejdet i de certificeringsordninger, der er på markedet.

Vi ser dem også i de landspolitiske ambitioner, som blandt andet har manifesteret sig i den frivillige bæredygtighedsordning.

Det er glædeligt at se, at vores branche er gået konstruktivt ind i det, man kunne kalde den ’materielle’ bæredygtighed.

Men heldigvis er den sociale bæredygtighed nu også for alvor kommet på dagsordenen i byggebranchen.

Som et enkelt, men ikke enkeltstående eksempel, kan nævnes, at byudviklingsselskabet By & Havn, der i forbindelse med den seneste udbygning af Københavns Ørestad, i flere tilfælde har betinget sig, at de projektudviklere, der har budt ind på et byggeri, har skullet dokumentere et fokus på social bæredygtighed, inden de har fået lov til at tage det første spadestik. Det er en glædelig udvikling.

Det sociale ansvar er i vores DNA Hos Ikano Bolig har social bæredygtighed været centralt for os, siden vi startede i Danmark for snart fem år siden.

Vi er startet af den samme grundlægger som IKEA, hvor det sociale engagement i en lang række sammenhænge er en del af virksomhedskulturen.

Man kan derfor sige, at social bæredygtighed i de byggerier, vi opfører, er en del af vores svenske arvegods og dermed vores DNA.

Historisk har projektudvikling ofte været kendetegnet ved muligheden for at bygge, sælge og dermed tjene hurtige penge. Den udvikling har blandt andre de institutionelle investorer i høj grad været med til at ændre, og flere bygherrer tager i dag ansvar for, at social bæredygtighed bliver en naturligvis del af et godt boligprojekt. Det er en udvikling, vi har fulgt og været en del af, siden vi trådte ind på det danske marked.

En helt ny parathed i markedet Det har gjort det nemmere for os, at vi har haft den sociale bæredygtighed i blodet siden start. Nogle vil måske kalde det for held og at ramme den rigtige trend i markedet, men sådan ser vi det ikke. Vi ser det som rettidig omhu. Under alle omstændigheder har vi ramt en parathed i markedet, og det er en tendens, jeg er sikker på, alle i branchen kommer til at sætte endnu mere fokus på i fremtidens boligudvikling. Også selv om det da blev mødt med lidt vantro og nysgerrighed, da vi for fire år siden gik i gang med vores første boligprojekt i Greve.

Men selv om konkurrencen om lokale projekter er hård, og måske ikke i udgangspunktet altid fokuserer så meget på social bæredygtighed, som vi gør, så synes jeg, vi er blevet fint modtaget. Ikke mindst ude hos kommunerne, hvor man godt ved, at vi har den nødvendige økonomiske pondus og er i stand til at komme med de rette finansielle muskler og stamina til at blive i markedet på den lange bane. Samtidig har vi en størrelse, der giver os friheden til at sige pænt nej tak og trække os tilbage i god ro og orden, hvis vi ikke føler, at et givent projekt lever op til vores ambitionsniveau.

Projektudvikler og ejendomsselskab i en Hvis du som projektudvikler har intentioner om at være med til at præge boligmarkedet, kræver det en vis størrelse i form af kapital. Ikke ret mange private udviklere har råd til at beholde boligerne selv, hvis det er det, man vil. Men da Ikano Bolig både er projektudvikler og ejendomsselskab, og fordi vi ikke blot bygger ejerboliger, men også lejeboliger, har vi mulighed for at udvikle nogle boligområder, hvor vi er vores ansvar bevidst og får lov til at udrulle vores visioner.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SPÆNDENDE TECH-NYHED INTRODUCERES I ERHVERVSMÆGLERBRANCHEN EDC Erhverv introducerer et nyt digitalt værktøj til de ejendomsejere, der går med overvejelser om at sælge deres erhvervsejendom.

Tiltaget har fået navnet ’Send-min-køber’ og giver ejendomsejere indblik i interessen for deres ejendom, inden de sætter til salg.

Servicen kan altså være første skridt på vejen til at finde en køber til sin erhvervsejendom.

Som ejendomsejer har du måske gået med overvejelsen om at sælge din ejendom. Muligvis ønsker du dog at se tiden an eller også få en bedre fornemmelse for, om der er interesse for din ejendom, inden du sætter til salg. Det er der nu kommet en ny løsning på i mæglerbranchen.

Poul Erik Bech siger: ”Vi introducerer nu i EDC Erhverv et helt nyt digitalt værktøj, der gør det nemt at følge efterspørgslen på din erhvervsejendom – og sætte til salg, når tiden er helt rigtig for dig. Vi forventer ganske meget, af dette nye tiltag, da det opfylder et ønske, som mange ejendomsejere har. Mange ejere af erhvervsejendomme kender situationen med, at man overvejer at sælge, men godt vil se tiden lidt an og holde det for sig selv. Men vi hører fra mange kunder, at det alligevel kunne være interessant at vide: Er der overhovedet nogen, der vil købe min ejendom?”

”Vi hører fra mange kunder, at det kunne være interessant at vide: Er der overhovedet nogen, der vil købe min ejendom,” siger Poul Erik Bech, indehaver af EDC Erhverv. Firmaet introducerer nu et digitalt værktøj, hvor potentielle sælgere kan lodde interessen.

”Nu er vi klar med en fuldautomatisk, digital mailservice, hvor ejere af erhvervsejendomme kan tilmelde deres ejendom. Så kan de få besked, når der er nye, potentielle købere til netop deres ejendom. På den måde kan ejere af erhvervsejendomme løbende følge med i, om der er købere, som er på jagt efter netop en ejendom som deres. Den der tilmelder sig, er naturligvis anonym og ingen købere får at vide, at ejeren kunne være interesseret i at sælge. Det er altså helt op til ejeren, om denne efterfølgende har lyst til at tage kontakt til køberemnet via EDC Erhverv.”

Interesserede kan gå ind på www.edc.dk/sendminkøber og tilmelde deres erhvervsejendom.

Indretningsforslag til lejemål

Til leje

Line Højvang

Lejemål på Rådhuspladsen med mulighed for opdeling Rådhuspladsen 14 København K Sag 292967

Samlet 729 m² - muligt at opdele fra 293 m² Velegnet til restaurant, café eller showroom Leje: Fra 4.834 kr. pr. m2 ekskl. moms

D

2016

Director og afdelingschef, Retail i København line.hoejvang@colliers.com

20 45 30 54

70 23 00 20 colliers.com

)OHUH SU¨VHQWDEOH RJ PRGHUQH OHMHP§O WLO OHMH L HWDJHU

7,/ /(-( .RQWRU 5LQJVWHGYHM 5RVNLOGH 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

ͼ +ºM JUDG DI πHNVLELOLWHW L IRUKROG WLO OHMHUV ºQVNHU RJ EHKRY

ͼ .DQ RSGHOHV HIWHU EHKRY PLQGVWH VHOYVW¨QGLJH OHMHP§O HU Pt

ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 5RVNLOGH FHQWUXP J§JDGH RJ JRGH WUDQVSRUWPXOLJKHGHU

ͼ 6WRU SDUNHULQJVSODGV IRU NXQGHU SDWLHQWHU PHG WLPHUV LQWHUYDOOHU πHUH LQGJDQJVSDUWLHU RJ HOHYDWRU

RQWRUHU NOLQLN GHWDLOKDQGHO PHWHU IUD .

5\SDUNHQ VWDWLRQ

Pt O\VW RJ SU¨VHQWDEHOW OHMHP§O 7,/ /(-( .RQWRU 6WXGLHVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

+DQV .QXGVHQV 3ODGV VWXHQ SDUWHUUH .ºEHQKDYQ 6DJVQU

Pt NU NU

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

Pt YHOEHOLJJHQGH OHMHP§O L /\QJE\ 9HOEHOLJJHQGH OHMHP§O L SRSXO¨UW PLQGUH HUKYHUYVNYDUWHU L /XQGWRIWH L /\QJE\ W¨W S§ +HOVLQJºUPRWRUYHMHQ RJ PHG FD P WLO 5DYQKROP VWDWLRQ *ULVHQ 'HU HU JRGH EXVIRUELQGHOVHU WLO /\QJE\ VWDWLRQ RJ 1ºUUHSRUW VWDWLRQ /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH S§ VDO HU S§ Pt /HMHP§OHW HU O\VW RJ L JRG VWDQG PHG NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU PºGHORNDOHU NºNNHQ RJ WRLOHWWHU

/ \VW OHMHP§O PHG PXOLJKHG IRU IULWDJHOVH DI PRPV 7,/ /(-( .RQWRU +DQV .QXGVHQV 3ODGV 67 .ºEHQKDYQ 6DJVQU

Pt O\VH NRQWRUORNDOHU OLJH YHG +ºMH

7DDVWUXS 6WDWLRQ 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

0DJOHEMHUJYHM % WY .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

+ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

.RQWRUHW HU EHOLJJHQGH S§ VDO L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP

/HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI VWRUW §EHQW NRQWRUPLOMº NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHO OLJH VWºUUHOVHU WRLOHWWHU RJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV *ODV GºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU

*RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

*RG EHOLJJHQKHG L HW DI .ºEHQKDYQV VWRUH XGYLNOLQJVRPU§GHU

)ORWWH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU L *ODGVD[H

7,/ /(-( .RQWRU VWPDUNHQ $ 6ºERUJ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

IUD Pt IUD Pt NU SU Pt NU SU Pt

)ORWWH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU KYRU GHU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH IUD FD Pt NRQWRU L HQKHGHU DI FD Pt (Q KHO HWDJH HU S§ Pt /HMHP§OHQH HU PRGHUQH LQGUHWWHW PHG JODVY¨JJH YHQWLODWLRQ OHG ODPSHU PY RJ HU LQGUHWWHW VRP VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU VDPWDOHUXP §EHQW NºNNHQ RJ WRLOHWWHU 'HU HU HOHYDWRU L HMHQGRPPHQ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG KYRU OHMHU WLOGHOHV S SODGV SU Pt OHMHW DUHDO

7,/ /(-( %ODQGHW HMHQGRP 3RSSHOVW\NNHW % .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

/HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG HQ §EHQ SODQOºVQLQJ RJ IUHPVW§U Q\LVWDQGVDW PHG V¨QNHGH ORIWHU W¨SSHπLVHU WHNºNNHQ XGHQ K§UGH KYLGHYDUHU VDPW WRLOHW 'HU HU LVDW PDUNDQWH YLQGXHU IUD JXOY WLO ORIW VRP VLNUHU HQ JRG HNVSRQHULQJ DI YDUHU VDPW HW JRGW O\VLQGIDOG 'HU PXOLJKHG IRU DW DQYHQGH OHMHP§OHW WLO EXWLN FDI« OLEHUDOW HUKYHUY HOOHU WDNH DZD\ 6ODQJHQ VRP HMHQGRPPHQ NDOGHV HU Q\E\JJHW RJ VWRG I¨UGLJ L DQGHW NYDUWDO DI RJ UXPPHU Pt

/\VW RJ §EHQW NRQWRU PHG GLUHNWH DGJDQJ WLO XGHPLOMº

/HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L VWXHQ RJ HU S§ L DOW Pt /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG E§GH VWRUUXPVNRQWRU RJ PLQGUH NRQWRU RJ PºGHORNDOHU /HMHP§OHW RYHUWDJHV PHG GHQ HNVLVWHUHQGH LQGUHWQLQJ HOOHU LQGUHWWHV HIWHU Q¨UPHUH DIWDOH PHG XGOHMHU /HMHP§OHW DQVHV YHOHJQHW WLO EXWLN NRQWRU NOLQLN RJ OLJQHQGH IRUP§O *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L Q¨URPU§GH (MHQGRPPHQ HU SODFHUHW GLUHNWH S§ +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 6DJVQU

HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG V\QOLJKHG IUD 9 )UHGHULNVERUJYHM

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

+LUVHPDUNHQ VWXHQ )DUXP 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

*RG EHOLJJHQKHG PHG OHW DGJDQJ WLO PRWRUYHM /HMHP§OHW RYHUWDJHV VRP GHW HU RJ IRUHοQGHV PHQ NDQ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNH .RQWRUHUQH NDQ RSGHOHV IUD Pt PHQ HU DOOHUHGH RSGHOW L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU /HMHQ IRU NRQWRU HU '..

SU Pt GULIW (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L RJ HU HQ NODVVLVN NRQWRU RJ ODJHUHMHQGRP RSIºUW L EHWRQ RJ RSGHOW L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU DI NRQWRUHU DIGHOLQJHU RJ KDOOHU 6HOYH HMHQGRPPHQ EHVW§U DI πHUH LQGLYLGXHOOH HMHQGRPPH

7,/ 6$/* .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU 1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

UKYHUYVDQGHO S§ Pt PHG EHOLJJHQKHG RJ ( VWDQG RYHU JHQQHPVQLWWHW

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

6WUDQGYHMHQ 67 7+ +HOOHUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

5 HJXO¨UW FHQWHUOHMHP§O WLO QRQIRRG YLUNVRPKHG 7,/ /(-( 'HWDLO

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

%UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

' HWDLOHMHQGRP EHOLJJHQGH W¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW 7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

Pt NU

2))(17/,*7 8'%8'

(MHQGRP FHQWUDOW L +LOOHUºG

7,/ 6$/* .RQWRU VWHUJDGH $ +LOOHUºG 6DJVQU

7HOHIRQ

)RUPHUYDQJHQ *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

S¨QGHQGH HMHQGRP PHG EROLJ RJ UHVWDXUDQW 6 HYW WLO SURMHNWXGYLNOLQJ 7,/ 6$/* 'HWDLO

+ & UVWHGV 9HM 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

3ULV SU Pt $UHDO 3ULV UOLJ GULIW

3U¨VHQWDEHOW OHMHP§O NODU WLO LQGπ\WQLQJ

NU Pt NU NU

)5,67 IRU EXG HU WRUVGDJ GHQ PDUWV NO .ODVVLVN E\JJHW E\HMHQGRP L +LOOHUºG VRP DQYHQGHV WLO GRPLFLOHMHQGRP IRU IDJIRUHQLQJ XGE\GHV QX VRP RIIHQWOLJW XGEXG %83/ IUDπ\WWHU HMHQGRPPHQ 2SGHOW L HMHUOHMOLJKHGHU &D SDUNHULQJVSODGVHU *RG EHOLJJHQKHG PHG PLQXWWHUV JDQJ WLO +LOOHUºG 6WDWLRQ RJ PLGWE\HQ

/ºMWHJ§UGVYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

1< 6$*

1< 35,6

7,/ 6$/*

5\GDJHUYHM $OEHUWVOXQG 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

7,/ 6$/*

$OEHUWVOXQG 5\GDJHUYHM

/DJHU 3URGXNWLRQ

Pt NU NU

7HOHIRQ

$WWUDNWLYW EHOLJJHQGH ODJHUHMHQGRP PHG NRQWRU VWRUW SDUNHULQJVDUHDO RJ PHG JRG E\JJHPXOLJKHG (MHQGRPPHQ HU IUD RJ KDU HW HUKYHUYVDUHDO S§ NYP *UXQGHQ HU S§ L DOW NYP , HMHQGRPPHQ IURQW VWRU O\VH NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXHQ WRLOHWWHU RJ EDGH IDFLOLWHWHU 5HHOW VºMOHIULW ODJHU PHG ORIW WLO NLS VDPW PLQGUH ODJHUUXP (MHQGRPPHQ HU PHJHW YHOHJQHW VRP K§QGY¨UNHUHMHQGRP RPU§GHW P§ LπJ bbORNDOSODQ NXQ DQYHQGHV WLO HUKYHUYVIRUP§O

,VKºM

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

$775$.7,97 .21725

%XWLNVHMHQGRP L PDULWLPH RPJLYHOVHU S§ ,VKºM +DYQ (MHQGRPPHQ IUHPVW§U πRW UHQRYHUHW PHG EXWLNVORNDOH VDPW EDJORNDOH b b VDOHQ HU LQGUHWWHW PHG IURNRVWVWXH RJ NRQWRU VWXH PHG IDQWDVWLVN XGVLJW RYHU KDYQHQ WLO EHJJH VLGH +HUXGRYHU XGKXV FRQWDLQHU VDPW K\JJHOLJ J§UGKDYH 1XY¨UHQGH HMHU KDU WLOODGHOVH WLO RYHUQDWQLQJ RP VRPPHUHQ (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L RJ HU WRWDO UHQRYHUHW %HOLJJHQGH S§ Pt JUXQG 'HW HU PXOLJW DW RSIºUH HW KXV PHUH VRP GHW HNVLVWHUHQGH S§ JUXQGHQ

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7+ 7DDVWUXS 6DJVQU

+RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Ptb b YHOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD πRW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRU PºGHORNDOHU RJb b NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXH WHNQLNUXP RJ WRLOHWIRUKROG bb /HMHP§OHW OLJJHU YHG GHW K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ

Pt NU NU

7HOHIRQ

1< 6$*

6ºKHVWHQ ,VKºM 6DJVQU

/HMUH +RYHGYHMHQ

/DJHU 3URGXNWLRQ

1< 6$*

%DOOHUXS

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ %U\GHKXVYHM %DOOHUXS 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

1< 6$*

, DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH L %DOOHUXS XGOHMHV Pt NRQWRU ODJHU SURGXNWLRQ L JRG K§QGY¨UNV Y¨UNVWHGVHMHQGRP (MHQGRPPHQ KDU PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU RJ YLO EO D Y¨UH YHOHJQHW WLO SURGXNWLRQVYLUNVRPKHG Y¨UNVWHG K§QGY¨UNVPHVWHU HQJURVYLUNVRPKHG HOOHU OLJQHQGH /HMHP§OHW HU S W LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU PºGHORNDOH ODJHUORNDOHU RJ HQ VWRU KDO +HUXGRYHU HU GHU NºNNHQ EDG RJ WRLOHWWHU 7LO KDOOHQ HU GHU LQGNºUVHO YLD PHWHU EUHG SRUW /RIWVKºMGH L KDO HU PHWHU

*ORVWUXS

Ptb b 0RPVIULW NOLQLN NRQWRUOHMHP§O bb /\VW RJ LQGE\GHQGH ORNDOH L DWWUDNWLYH RPJLYHOVHU RJ PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU E§GH VRP NOLQLN HOOHU UHQW NRQWRU /HMHP§OHW LQGHKROGHU LQGJDQJ YLD VYDOHJDQJ WLO VWRUW VWRUUXPVNRQWRU NOLQLN WRLOHWIDFLOLWHWHU VDPW HW OLOOH ODJHUUXP

7,/ /(-( .RQWRU +RYHGYHMHQ *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

$775$.7,9 %87,.

$775$.7,9 .217251<+('

-¨JHUVERUJ $OO«

7,/ /(-( 'HWDLO -¨JHUVERUJ $OOH bb &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

$775$.7,9 %87,.

/\QJE\ +RYHGJDGH

/\QJE\ +RYHGJDGH .ODPSHQERUJYHM

7,/ /(-( .RQWRU /\QJE\ +RYHGJDGH VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

0HJHW O\VW NRQWRUOHMHP§O L KMHUWHW DI .JV /\QJE\

/HMHP§OHW OLJJHU S§ VDO L YHORUGQHW HMHQGRP RJ KDU SUDJWIXOG RJ IUL XGVLJW RYHU E§GH .ODPSHQERUJYHM RJ /\QJE\ +RYHGJDGH

/HMHP§OHW HU S§ NYP RJ LQGHKROGHU VWRUUXPVNRQWRUHU NRQWRUHU PºGHORNDOHU NºNNHQ NDQWLQH RJ WRLOHW 'HU HU XGJDQJ WLO OLOOH DOWDQ IUD HW DI VWRUUXPVNRQWRUHUQH

/RNDOHUQH HU YHOHJQHGH WLO NRQWRU DGPLQLVWUDWLRQ NOLQLN GL¨WLVW SV\NRORJ PDVVDJH WHUDSHXW HOOHU OLJQ

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

62/*7 OLJQHQGH VºJH

$OOHUºG

62/*7 .RQWRU *\GHYDQJ $OOHUºG 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

8'/(-(7 OLJQHQGH VºJHV

.JV /\QJE\

8'/(-(7 .RQWRU -HUQEDQHSODGVHQ VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

͸ NRORJLVN͸ GRPLFLOHMHQGRP XGE\GHV L $OOHUºG 6725 V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM

%\JQLQJHQ HU FLUNHOUXQG L HWDJHU S§ NYP NYP N¨OGHU 'HQ EHVW§U DI WR PXUHGH F\OLQGUH

͸ NRORJLHQ͸ EHW\GHU DW GHU HU W¨QNW S§ DOW OLJH IUD HW VWRUW MRUGYDUPHDQO¨J JHQEUXJ DI UHJQYDQG FHQWUDOW VWºYVXJHUDQO¨J RJ PHJHW PHUH ͱ PHG GHUDI IºOJHQGH ELOOLJ YDUPH RJ VWRU EHVSDUHOVH S§ YDQGIRUEUXJ

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

/HMHP§O S§ /\QJE\V EHGVWH SODFHULQJ PHG VWRU V\QOLJKHG

/HMHP§OHW S§ NYP HU LQGUHWWHW PHG HW LQVSLUHUHQGH NRQWRUPLOMº IRUGHOW S§ VWRUUXPVNRQWRUHU VHSDUDWH NRQWRUUXP VDPW O\VH PºGHORNDOHU /HMHP§OHW HU πRW RJ O\VW PHG VWRUH YLQGXHU XG PRG -HUQEDQHSODGVHQ RJ GLUHNWH XGJDQJ WLO HQ VWRU WDJWHUUDVVH

3§ -HUQEDQHSODGVHQ HU GHU DGJDQJ WLO GLYHUVH EXVVHU 6 WRJ RJ GHQ NRPPHQGH /HWEDQH 7LO E\JQLQJHQ HU GHU HQ S N¨OGHU RJ NRUW DIVWDQG WLO PRWRUYHMVDINºUVHO

7,/ /(-( 'HWDLO

/\QJE\ +RYHGJDGH VW WK .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

$775$.7,9 %87,.

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

/<6( .21725(5

%XWLN L *HQWRIWHJDGH PHG XQLN SODFHULQJ 7,/ $)67 (/6(

%XWLN IULVºU HOOHU DQGHW PDQJH PXOLJKHGHU S§ DWWUDNWLY DGUHVVH L *HQWRIWHJDGH 'HU IRUHOLJJHU WLOVDJQ RP FDI« HOOHU OLJQHQGH VRP GRJ VNDO JRGNHQGHV DI XGOHMHU HMHQGRP %XWLNNHQ EHVW§U DI VWRUW VDOJVDUHDO ORNDOH EDJORNDOH PHG WULQHWWHNºNNHQ VDPW WRLOHW

%XWLNNHQ HU S§ NYP LπJ OHMHNRQWUDNW RJ KDU HQ SHUIHNW EHOLJJHQKHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'(

)LUVNRYYHM L .JV /\QJE\

7,/ /(-( .RQWRU )LUVNRYYHM % VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

)ORW RJ O\VW EXWLNV OHMHP§O S§ /\QJE\ +RYHGJDGH

/HMHP§OHW OLJJHU PHG JRG V\QOLJKHG W¨W S§ ,50$ +L ), IRUUHWQLQJ RJ PDQJH VS¨QGHQGH VSHFLDO IRUUHWQLQJHU

%XWLNV OHMHP§OHW XGJºU NYP KHUDI NYP EXWLN LQFO NºNNHQ RJ WRLOHW VDPW NYP ODJHU L N¨OGHUHQ

,QGHQ IRU HQ UDGLXV XQGHU PHWHU KDU YL /\QJE\ 6WRUFHQWHU PHG RPNULQJ IRUUHWQLQJHU 0DJDVLQ GX 1RUG RJ -RKDQQHV )RJ VDPW RYHU VSHFLDO IRUUHWQLQJHU ODQJV /\QJE\ +RYHGJDGH L VWU¨GHUQH RJ S§

HQWRIWH * $IVW§HOVH DWWUDNWLYW KMºUQH

7,/ /(-( 'HWDLO *HQWRIWHJDGH *HQWRIWH 6DJVQU

)ORW EXWLNVOHMHP§O S§ L DOW NYP IRUGHOW S§ NYP IRUUHWQLQJ RJ NYP KºMORIWHW WºU N¨OGHU PHG YDUPH /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUW EXWLNVORNDOH RJ NºNNHQ RJ WRLOHW %XWLNNHQ HU LQGUHWWHW PHG EHO\VQLQJ EXWLNVGLVN RJ EHWRQERUG %HGVWH SODFHULQJ OLJH RYHU IRU 0(1< PHG VWRU V\QOLJKHG S§ -¨JHUVERUJ $OOH *RGH SDUNHULQJVIRUKROG OLJH XGHQ IRU IRUUHWQLQJHQ RJ S§ VWRU 3 SODGV YHG 0(1<

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/HMHP§O S§ L DOW NYP L O\VH ORNDOHU FHQWUDOW S§ )LUVNRYYHM W¨W S§ 1ºUJDDUGVYHMV 6WDWLRQ

/HMHP§OHW HU SODFHUHW S§ VDO L YHORUGQHW HMHQGRP RJ EHVW§U DI NYP NRQWRUDUHDO RJ NYP I¨OOHVDUHDO PHG NºNNHQ VSLVHSODGV RJ WRLOHWWHU VRP GHOHV PHG ªQ DQGHQ OHMHU

'HU HU PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ DI OHMHP§OHW L WR HQKHGHU S§ KHQKROGVYLV NYP RJ NYP bb

'HU HU IUL SDUNHULQJ XGHQ IRU HMHQGRPPHQ

LEJE

FAKTA • Amager Strandvej 60-64, 2300 København S

LEJEMÅL FRA 490-2.493 M²

INDUSTRIELLE LEJEMÅL TÆT PÅ VAND OG BY

• Leje fra kr. 1.200 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse: D Øresund St. Motorvej E20 Københavns Lufthavn

550 m 4 km 4,3 km

HIGHLIGHTS • Mulighed for attraktive lejevilkår • Op til 1.450 m² i ét plan med plads til ca.

90 arbejdspladser • Lyse lejemål med godt lysindfald • Industriel vibe med synlige installationer, rå lofter og epoxygulve • Fælles kantine • Gode parkeringsmuligheder

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE LEJEMÅL FRA 612-1.468 M²

FÆLLESFACILITETER I EN LIGA FOR SIG FAKTA • Borgmester Chr. Gade 50, 2450 København SV • Leje kr. 1.100 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse C Sluseholmen St. (2024)

250 m

Sydhavn St. Motorring 02

1 km ca. 5 min.

HIGHLIGHTS • Kantine med udgang til terrasse og gårdmiljø • Fælles mødecenter, atrium, fitnessrum mv.

• Parkering i parkeringskælder og på terræn - særdeles god parkeringsdækning • Effektiv indretning med store, åbne kontorer og mødelokaler af varierende størrelse • Få minutter til Amagermotorvejen og Ring 2

LEJE LEJEMÅL FRA 157-2.971 M²

NYISTANDSATTE KONTORER MIDT I BYEN FAKTA • Farvergade 10, 1463 København K • Leje fra kr. 1.550 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse D Rådhuspladsen St.

100 m

Københavns Hovedbanegård

800 m

Parkering

400 m

HIGHLIGHTS • Central beliggenhed ved Regnbuepladsen • Nyistandsatte kontorer fra A - Z med bl.a. lyse trægulve, synlige installationer og New York’er glasvægge • Mulighed for effektiv indretning • Køl og ventilation • Elevator

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE

FAKTA • Delta Park 37, 2665 Vallensbæk Strand

LEJEMÅL FRA 310-4.614 M²

DET BEDSTE AF ALT I ÉT COMPANY HOUSE

• Leje kr. 1.150 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse: A2015 Vallensbæk St.

500 m

Køge Bugt Motorvejen

ca. 2 min.

Københavns Lufthavn

ca. 15 min.

HIGHLIGHTS • Fra 14 til 270 arbejdspladser – plads til ca. 100 arbejdspladser på én etage • Ejendom fra 2015 med fokus på bæredygtighed – certificeret med DGNB Guld • Køl og ventilation sikrer et godt indeklima • Gode parkeringsmuligheder på terræn • Mange fælles faciliteter: Mødelokaler, lounge, reception og kantine

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE HARBOUR HOUSE II

EKSKLUSIVT DOMICIL I NORDHAVN FAKTA • Sundkrogsgade 17, 2100 København Ø • Leje fra kr. 1.850 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse C / Indeklimaklasse A Orientkaj St.

200 m

Nordhavn St.

1,2 km

Helsingørmotorvejen

5 km

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 3.623 m² - 5.013 m² • Privat tagterrasse • Fælles tagterrasse, wellnessafdeling med fitness, kantine, mødecenter mv.

• Køling og ventilation • Mulighed for egen indgang, reception mv.

LEJE HARBOUR HOUSE I

FANTASTISK FLERBRUGEREJENDOM FAKTA • Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø • Leje fra kr. 1.750 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse C Orientkaj St.

200 m

Nordhavn St.

1,2 km

Helsingørmotorvejen

5 km

HIGHLIGHTS • Lejemål på 459 m² eller 972 m² • Beliggende direkte ved havnefronten • Fantastiske fællesfaciliteter, bl.a. mødecenter, wellnessafdeling med fitness og kantine med udgang til stor terrasse • Køl og ventilation • Privat tagterrasse til lejemålet på 2. sal

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE

VISUALISERING

FAKTA KONTOR PÅ 1.476 M² I GENNEMFØRT FLERBRUGEREJENDOM

SIDSTE LEDIGE LEJEMÅL I EJENDOMMEN

• Langebrogade 1-3, 1411 København K • Leje kr. 1.700 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse: C Christianshavn St.

600 m

Buslinje 5C

450 m

Københavns Lufthavn

ca. 15 min.

HIGHLIGHTS • Nyistandsat New Yorker-lejemål i historisk pakhusejendom • 1.476 m² med op til ca. 90 arbejdspladser • Store vinduespartier og fire meter til loftet • Fantastiske fællesfaciliteter: Mødecenter, personalerestaurant, fitness mv.

UDLEJES FOR

• El-ladestandere og aflåst cykelparkering VISUALISERING

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE

FAKTA • Kajakvej 2, 2770 Kastrup

NORDHUSET

KONTORER MED FLOT UDSIGT OVER ØRESUND

• Leje fra kr. 1.200 pr. m² ekskl. drift og forbrug • Energiklasse: D Kastrup St.

550 m

Buslinje 5C

50 m

Københavns Lufthavn

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 1.239-5.063 m² • Op til 2.584 m² i ét plan • Effektive og lyse kontorer med mulighed for at sætte eget præg på indretningen • Godt indeklima med køl og ventilation • LEED Platin-certificeret • Gode parkeringsforhold

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

1 km

.21725 7,/ /(-(

3ULQVHVVHJDGH 67 .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ &HQWUDOW S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ 7¨W S§ PHWUR ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J .21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

VWHU 9ROGJDGH $ .ºEHQKDYQ .

VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ

Pt Ð 6HOYVW¨QGLJW NRQWRUGRPLFLO Î%DGHE\JQLQJHQÎ HQ VHOYVW¨QGLJ HMHQGRP RSULQGHOLJW HQ GHO DI 6ºOYJDGH .DVHUQH 'HW PRPVIULH GRPLFLO EHVW§U DI VWXHHWDJH VDO RJ VDO 6WXHHWDJHQ HU LQGUHWWHW PHG ÙRW VWRUUXPVNRQWRU PHG IULWVW§HQGH VºMOHU RJ HQ ORIWVKºMGH S§ Q¨VWHQ PHWHU )UD VWXHHWDJHQ L HMHQGRPPHQV HQH VLGH IRUELQGHU S¨Q YLQGHOWUDSSH OHMHP§OHW KHOW RS WLO DQGHQ VDO , OHMHP§OHWV DQGHQ VLGH ØQGHV GHQ ÙRWWH EUHGH KRYHGWUDSSH GHU J§U IUD VWXH WLO IºUVWH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

6DQNW 3HGHUV 6WU¨GH 67 .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 6WRUW YLQGXH PHG JRG HNVSRQHULQJ DI OHMHP§OHW ͼ &HQWUDOW SODFHULQJ L ODWLQHUNYDUWHUHW ͼ 5XOOHJLWWHU LQVWDOOHUHW YHG XGVWLOOLQJVYLQGXHW RJ GºUHQ ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

&DUO -DFREVHQV 9HM & 9DOE\ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

9HG *O\SWRWHNHW NOG .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6LGVWH DI DWWUDNWLYH OHMHP§O ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ 1\ (OOHEMHUJ 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV VRP ZKLWH ER[

Pt NU NU

ͼ 7R OHMHP§O DI KYHU Pt ͼ +ºMH N¨OGHUORNDOHU PHG VWRUH YLQGXHU ͼ 2SODJW WLO NRQWRU HOOHU EXWLN VKRZURRP ͼ /HMHP§OHQH HU PRPVIULH

'(7$,/ 7,/ /(-(

3HWHU %DQJV 9HM VW WY )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG KMºUQHSODFHULQJ ͼ 7UH VWRUH IDFDGHYLQGXHU ͼ /\VW ORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ 3DUNHULQJ XGH IRUDQ ORNDOHW .21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-( .21725 7,/ /(-(

:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .

9DQGNXQVWHQ VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ )DQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU S§ &KULVWLDQVKDYQ )¨OOHV NDQWLQH RJ PºGHORNDOHU 6WXHSODQ LQGHKROGHU ÙRW RSJDQJ WRLOHWWHU JDUGHUREH VDPW «W VWRUW KºMORIWHW NRQWRUUXP S§ FD Pt (QGYLGHUH VP§ UXP GHU NDQ LQGGUDJHV L VWRUUXPPHW VDO LQGHKROGHU SW PLQGUH NRQWRUHU VDPW HW VWRUUXPVNRQWRU 'H PLQGUH NRQWRUHU NDQ QHGO¨JJHV V§OHGHV DW GHU HU «W VWRUW UXP S§ FD Pt VDO LQGHKROGHU SW WRLOHWWHU VDPW PLQGUH UXP RJ HW VWRUW UXP .DQ ODYHV WLO «W VWRUW UXP S§ FD Pt

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ERXOHYDUG 67 .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 0HJHW V\QOLJ IRUUHWQLQJ ͼ 6WRUW YLQGXH RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU JRGW VDOJVORNDOH ͼ (QGYLGHUH S¨QW WRLOHW VDPW KºMORIWHW N¨OGHU

Pt NU

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Ð PRPVIULW 1X XGOHMHV O\VW NRQWRU NOLQLNOHMHP§O PHG EHGVWH EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ . /HMHP§OHW EHVW§U DI JRGH NRQWRUHU OLOOH SULQW WHNQLNUXP NºNNHQ PHG OLOOH VSLVHSODGV RJ WRLOHW .RQWRUHW RYHUWDJHV Q\ LVWDQGVDW RJ KDU HQ VNºQ XGVLJW WLO SODGVHQ S§ 9DQGNXQVWHQ 'HU HU HW JRGW O\VLQGIDOG L DOOH UXP (U S W LQGUHWWHW PHG PLQGUH FHOOHNRQWRUHU PHQ NDQ ODYHV WLO HW VWRUUXPVNRQWRU XG PRG 9DQGNXQVWHQ VDPW PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

.21725 7,/ /(-(

1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .

6NRXERJDGH VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

ͼ 5HJXO¨UW RJ S¨QW EXWLNVOHMHP§O ͼ 2SODJW WLO HQ VSHFLDOIRUUHWQLQJ ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ ,QGHKROGHU VWRUW VDOJVDUHDO IRUGHOW S§ WR UXP

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

$UWLOOHULYHM VW WK .ºEHQKDYQ 6

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

)DONRQHU $OO« NOG WK )UHGHULNVEHUJ

$UHDO 3ULV

Pt NU

$UHDO 3ULV

Pt NU

$UHDO 3ULV

Pt NU

$INDVW 6DJV QU

$INDVW 6DJV QU

$INDVW 6DJV QU

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§

ͼ (UKYHUYVDQGHO S§ Pt ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWURVWDWLRQ ͼ 8GOHMHV PHG VRP OHMHU ͼ 6WDUWDINDVW S§

ͼ (UKYHUYVHMHUOHMOLJKHG WLO VDOJ" ͼ *RG EHOLJJHQKHG PHG VWRU V\QOLJKHG ͼ 3W XGOHMHW WLO KHUUHIULVºU ͼ 6WDUWDINDVW S§

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ .

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU XQGHUYLVQLQJ Ð 0RPVIULW

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Y .ºEHQKDYQV 5§GKXV

Pt EXWLN Ð .ºEHQKDYQ . Ð 6WU¨GHW

8QLN PXOLJKHG IRU DW I§ HW VWRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW *RGH O\VIRUKROG L GHQ KºMH N¨OGHU GHU KDU LQGJDQJ E§GH IUD -\OOLQJHYHM RJ J§UGHQ /HMHP§OHW LQGHKROGHU VWRUW DQNRPVWUXP OLOOH NRQWRU OLOOH NºNNHQ WRLOHW DUNLYUXP VDPW GHQ VWRUH VDO S§ FD Pt RJ L GHQ IRUELQGHOVH RPNO¨GQLQJVUXP PHG EDGHIDFLOLWHWHU GRJ DI ¨OGUH GDWR /HMHP§OHW NDQ DQYHQGHV WLO NRQWRU PHQ YLO RJV§ Y¨UH RSODJW WLO OHW WU¨QLQJ SLODWHV \RJD HOOHU OLJQHQGH

$GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG IRUVNHOOLJH VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOWH FHOOHNRQWRUHU VDPW WRLOHWWHU S§ DOOH HWDJHU , VWXHSODQ HU GHU ØQ UHFHSWLRQ RJ KHU HU GHU PXOLJKHG IRU DW LQGUHWWH NDQWLQH VWRUW NRQIHUHQFHUXP , N¨OGHU HU GHU EUXVHIDFLOLWHWHU KHUUH RJ GDPHWRLOHWWHU VDPW HW DQUHWWHUNºNNHQ

, J§JDGHQ .RPSDJQLVWU¨GH OLJH YHG 5§GKXVVWU¨GH XGOHMHV EXWLNVOHMHP§O S§ Pt GHU HU EHOLJJHQGH L N¨OGHUSODQ /HMHP§OHW GHU KDU WR IDFDGHYLQGXHU RJ GLUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH LQGHKROGHU WR VDOJVORNDOHU PHG ÙRW O\VW NOLQNHJXOY +HUWLO WR EDJORNDOHU GHW HQH PHG OLOOH WHNºNNHQ WLO ODJHU SHUVRQDOHUXP 3¨QW WRLOHW PHG JRG SODGV RJ OLJHOHGHV O\VW NOLQNHJXOY /HMHP§OHW RYHUWDJHV PHG Q\PDOHGH KYLGH Y¨JJH /RNDOHUQH XGOHMHV LNNH WLO PDGIRUP§O

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ 6$/*

7DJHQVYHM 67 7+ .ºEHQKDYQ 19

0DULHQGDOVYHM NOG bb)UHGHULNVEHUJ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ Pt Q\LVWDQGVDW GHWDLO NRQWRU ͼ 6WRUH YLQGXHU PRG 7DJHQVYHM ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 9HOGUHYHW DQGHOVIRUHQLQJ

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

/$*(5 352'8.7,21 7,/ /(-(

6NMXOKºM $OO« 9DQOºVH $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ +ºMORIWHW ORNDOH PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 7¨W EHOLJJHQGH S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 1\HUH RPNO¨GQLQJVIDFLOLWHWHU ͼ 5XOOHSRUW L GHW HQH ORNDOH

.21725 7,/ 6$/*

6XQGKROPVYHM NOG .ºEHQKDYQ 6 $UHDO 3ULV )¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ &KDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG L S¨Q HMHQGRP ͼ 5HJXO¨U RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ (JHQW WLO NRQWRU NOLQLN EXWLN WU¨QLQJ PY ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6 Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

81'(59,61,1* 7,/ /(-(

)¨OOHGYHM 'UDJºU Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 6 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ $PDJHUEUR 0HWUR VWDWLRQ ͼ 6PXN HMHQGRP GHU IUHPWU¨GHU PHJHW YHOKROGW ͼ *RGW O\VLQGIDOG JHQQHP GH VWRUH YLQGXHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

&ODVVHQVJDGH NOG WY .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 6ºHUQH ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O ͼ *RGW O\VLQGIDOG IUD WR VWRUH YLQGXHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

Pt NU