Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 13.02.2022

ANNONCETILLÆG

FULD SPEED PÅ REKRUTTERING AF FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT Læs mere side 4-5

BUTIKSEJENDOMME GÅR EN SPÆNDENDE TID I MØDE – DENNE GANG PÅ DEN FEDE MÅDE Læs mere side 6-7

BRUG FOR 9.000 FLERE KOLLEGAER TIL BRANCHENS MEDARBEJDERE Læs mere side 10

FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Foto: Flickr. / Luca Sartoni

Animation: SLA

Animation: Patrizia

KØBENHAVN FÅR HØJ PLACERING I INVESTORUNDERSØGELSE FRA CBRE

SLA SKAL VÆRE LANDSKABSARKITEKT PÅ PROJEKTET NIVÅ BYMIDTE

PKA OG AP PENSION SÆTTER PENGE I GRØN, EUROPÆISK BOLIGFOND

Den danske hovedstad har for alvor gjort sine hose grønne over for ejendomsinvestorer fra resten af Europa. Det bliver – endnu engang – dokumenteret i CBRE’s investor-survey 2022. Her lød et af spørgsmålene, hvilken by udenfor deres eget land, aktørerne alt andet lige foretrækker at investere i. København kommer ind på en meget fornem syvendeplads – umiddelbart efter de langt større metropoler London, Paris, Amsterdam, Berlin, Frankfurt og Madrid. De tre øvrige byer i topti er Warszawa, Barcelona og München. Den høje placering bliver blot mere bemærkelsesværdig af, Danmark som nation ikke med på respondenternes topti over lande, hvor man forventer de højeste afkast. Det synes altså at være København i sig selv, der ses som attraktiv. Surveyet viser også, at investorerne er kommet ind i 2022 med en solid optimisme. Hen ved 60 pct. af dem forventer at købe flere ejendomme end sidste år, mens under 10 pct. forventer at købe færre. Faktisk er den risikofaktor, de frygter mest, netop at købsinteressen er så stor, at priserne bliver presset op i et niveau, hvor de ikke selv kan eller vil være med alligevel. Det overgår endda frygten for dårlige konjunkturer og for inflation. En udbredt bekymring er stadig også, at nye bølger af COVID-19 vil få regeringerne til at indføre nye restriktioner.

Fredensborg Kommune er i gang med et stort projekt – Nivå Bymidte – med at renovere Nivås centrum. Tanken er, at der skal være plads til boliger og forskelligartede aktiviteter, og så naturligvis naturen. SLA oplyser, at firmaet nu er valgt som landskabsarkitekt på projektet. ”Vores vision er at gøre den nedslidte bymidte til et trygt og levende sted med stærkt socialt fællesskab og et attraktivt miljø omkring de kommende erhvervsdrivende. Vi vil bl.a. løse dette med en oplevelsesrig, ny bynatur inspireret af lergravssøerne, de frodige ådale og den dynamiske kystlinje, der omgiver Nivå. Med en ny nivåsk bynatur kan vi samtidigt fremtidssikre bymidten med en naturbaseret klimatilpasning og styrke den lokale biodiversitet,” udtaler Mette Skjold, partner og CEO i SLA. Ingeniørfirmaet Niras leder det mere traditionelle bygge- og anlægsarbejde. Men udtrykket skal være grønt, understreger borgmester Thomas Lykke Pedersen. ”Livet og miljøet mellem husene betyder utroligt meget for, om vi oplever den nye bymidte i Nivå som attraktiv eller ej. Asfalt og beton sender ét signal – natur og organiske materialer et helt andet. For byrådet er det helt afgørende, at Fremtidens Nivå Bymidte indbyder til liv, leg og hygge. Her skal kort sagt være trygt og rart at være – døgnet rundt, året rundt,” udtaler han.

Det tyske ejendomsselskab Patrizia har for første gang oprettet en investeringsfond, der helt er dedikeret til bæredygtighed – også på andre parametre end klima og miljø. Fonden, som hedder Sustainable Communities, skal stå for opførelsen af tusindvis af bæredygtige boliger i 25 europæiske storbyer, oplyser selskabet. ”Fonden er klassificeret som en impact-investeringsfond, idet den udbyder boliger til medarbejdere, der ellers ikke har råd til at bo tæt på deres arbejdsplads, og for borgere, som står på venteliste til en bolig. Derudover vil fonden fremme sammenhørigheden mellem lejerne, mindske CO2-aftrykket og sigte mod et risikojusteret attraktivt afkast,” forklares det i en pressemeddelelse. Fra dansk side er PKA og AP Pension med som investorer. Det har givet anledning til, at fonden kan påbegynde opførelsen af et boligprojekt i Dublin, Irland (billedet). Ifølge Patrizia står 60.000 personer på venteliste til en bolig i ejendomme, så der er ikke stor risiko for tomgang og tab af lejeindtægter. “Vi er glade for at udvide vores mangeårige samarbejde med Patrizia. Vi har en fælles vision om at skabe flere både grønne og socialt bæredygtige ejendomme – både i Danmark og i udlandet. Investeringen giver os mulighed for at drive den grønne udvikling videre i Europa, samtidig med at pensionskassens medlemmer får et godt afkast,” udtaler PKA’s ejendomschef Nikolaj Stampe.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto. Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172. Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet. Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

RENÉ BRANDT adm. direktør i Ikano Bolig

EJENDOMSUDVIKLEREN “Social bæredygtighed er en nødvendig investering, som bygherrer og projektudviklere er nødt til at påtage sig, hvis byggebranchen skal være med til at skabe gode boligområder”

BOLIGBYGGERI SKAL SKABE SOCIALE RELATIONER MELLEM MENNESKER Jeg bliver ofte mødt af et af tidens vigtigste spørgsmål for byggebranchen, som er: Hvad skal et godt boligområde bestå af? I virkeligheden er svaret slet ikke så svært – og så alligevel. At skabe et godt boligområde kræver nemlig et markant opgør med den måde, hvorpå vi tidligere har bygget boliger. Fakta er, at form rummer liv, men form skaber ikke liv. Liv kommer ikke af sig selv. Det kan være præcis lige så ensomt at bo i et flot byggeri, der er belønnet med fine arkitektpriser, som alle mulige andre steder. Derfor handler det om, helt fra et byggeprojekts start, at tænke mennesket ind, og sørge for, at de kommende boliger skaber de rigtige rammer for liv og kontakt mellem mennesker. Selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, hvorledes et byggeri ser ud, men nærvær, tryghed og sociale relationer er mindst lige så vigtigt. Branchen har et socialt ansvar Det har byggebranchen desværre haft en tendens til at glemme, og når jeg kommer forbi et boligbyggeri, som jeg i min tid i ejendomsbranchen har haft mulighed for at sætte mit fingeraftryk på, er det ikke altid med lige stor stolthed. I dag har både bygherre og projektudvikler et stort ansvar for både at bygge gode boliger, men også være katalysator for social velfærd for både købere og lejere. Alt for ofte har man oplevet en bygherre afslutte et byggeri, pakke entreprenørgrejet sammen og forlade byggeriet og dets beboere med et ’tak for denne gang’. Jeg mener, som repræsentant for en bygherre, at det er vigtigt, at vi bliver i

projektet og er med til at facilitere den vigtige proces, der er med til at skabe social bæredygtighed i boligerne og mellem beboerne. Vi skal være tæt på beboerne Uanset om man som menneske bor alene, eller er del af en familie, kan ensomhed være et problem, hvis man føler, at man lever i sin egen lille og lukkede verden. I Ikano Boligs byggerier etablerer vi derfor et bydelshus, som vi kalder Nærvær, hvor der er plads til og mulighed for fælles sociale aktiviteter. Det kan fx være i form af en café, som beboerne kan drive sammen, en madklub eller noget helt tredje. For at sørge for, at de gode ideer og intentioner kommer godt i gang, deltager vi altid med en repræsentant i den bestyrelse, der skal varetage den daglige drift af Nærvær. Det er en tilgang, jeg varmt kan anbefale til andre bygherrer og projektudviklere til kommende boligprojekter. Det koster selvfølgelig nogle penge at tænke socialt bæredygtighed ind i et projekt, men det er en nødvendig investering, som bygherrer og projektudviklere er nødt til at påtage sig, hvis vi skal være med til at skabe fremtidens gode boligområder.

Samarbejde med kommunerne Foruden bygherrernes og projektudviklernes egne tanker om social bæredygtighed, er det selvfølgelig vigtigt at indgå i et tæt samarbejde med de kommuner, hvor boligprojekterne kommer til at ligge. I disse år er der en intens kamp mellem kommunerne om at tiltrække nye indbyggere, og alle byer gør hvad de kan, for at fremstå som et fantastisk sted at bosætte sig. Også her kommer den sociale bæredygtighedsindsats i byggeriet til at spille en markant rolle, og hos Ikano Bolig har vi ved flere tilfælde haft en god og frugtbar dialog med kommunen om at få de gode tanker og ideer til at spille sammen med lokalplanen. Dette samspil med omverdenen er vigtigt, og for mig at se gælder socialt bæredygtighed ikke kun de nære beboere imellem, men også i forhold til de øvrige beboere i det område, som lige pludselig har fået nye naboer. Vi skal tilføre værdi til de lokalsamfund, hvor vi bygger, ikke tage noget fra det. Og det er en kunst. Det er nemlig, som vi plejer at sige, nemmere at skrue to brædder sammen, end at få to mennesker til at tale sammen.

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FULD SPEED PÅ REKRUTTERING AF FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT Ejendomsbranchen får brug for flere tusinde medarbejdere de næste ti år. Derfor har EjendomDanmark sat gang i en større indsats, der skal sætte skub i rekrutteringen af fremtidens medarbejder. En ny hjemmeside under titlen propertycareers.dk, en jobportal, to nye uddannelser og et ambassadørkorps skal sikre, at dygtige, unge kandidater nemmere får øjnene op for branchen. 9.000 nye medarbejdere inden for de kommende ti år. Det er hvad ejendomsbranchen kan se frem til at skulle ansætte, hvis de skal holde trit med udviklingen og sikre, at der er hænder nok, når en stor del af medarbejderstaben går på pension. ”Mange brancher kæmper i øjeblikket om de yngre generationers opmærksomhed, og vi skal sikre, at vi får vores andel. I ejendomsbranchen tilbyder vi et alsidigt arbejde og karrieremuligheder, der både giver adgang til at arbejde med mennesker og være med til at præge og bidrage til den bæredygtige udvikling til gavn for hele branchen og for samfundet. Det skal vi have kommunikeret ud,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark.

propertycareers.dk. Her kan besøgende få kendskab til ejendomsbranchens mange karriere- og uddannelsesveje – hvad indebærer fx jobbet som Asset, Property eller Facility Manager? Samtidig giver en ny jobportal overblik over de mange jobmuligheder i branchen. ”Jobportalen skal sætte to streger under, at der er ufattelig mange meningsfulde jobs at få i ejendomsbranchen,” siger Henrik Dahl Jeppesen. Ud over hjemmesiden har EjendomDanmark oprettet et ambassadørkorps. Yngre medarbejdere i branchen har fået til opgave at fortælle om deres hverdag via sociale medier som Snapchat, Instagram og facebooksiden Property Careers. Dette for at få særligt unges øjne op for branchen.

Spot på ejendomsbranchen Som led i at gøre ejendomsbranchen endnu mere synlig og attraktiv som karrierevej for den kommende generation af medarbejdere, lancerer EjendomDanmark nu hjemmesiden

Bredere adgang til rekruttering En af de virksomheder, der hilser de nye tiltag velkomne, er Fokus Asset Management. ”Historisk set har vi som branche ikke været gode nok til at

gøre opmærksomme på os selv, og hvad et job indebærer. De tiltag, der nu er sat i værk, vil forhåbentlig gøre, at branchen får en større og bredere adgang til at kunne rekruttere - bl.a. de unge nyuddannede,” siger Tonny Nielsen, der er CEO i virksomheden. Fokus Asset Management er i øjeblikket inde i en periode med vækst og er på bare fire år vokset fra 17 til 70 medarbejdere. Rekrutteringen har ikke været let, oplyser Tonny Nielsen. ”Udfordringen er, at vi i branchen ofte går på hugst hos hinanden for at skaffe medarbejdere. Det er ikke en holdbar løsning. Der er brug for, at vi også får nye kræfter ind, som kan blive lært op og finde deres rette hylde.” Kræver fælles indsats Tiltrækningen af fremtidens talenter vægter også højt hos Kim Andersen, adm. direktør i Newsec. De nye tiltag fra EjendomDanmark vil bidrage til at skabe den nødvendige opmærksomhed på ejendomsbranchen, mener han.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

En arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig, er alfa omega, hvis man vil holde på sine medarbejdere, mener Kim Andersen, adm. direktør i Newsec.

EJENDOMME

Peter Asbjørn Fonager Villadsen arbejder som trainee hos investeringsselskabet Difko, og er én af branchens nye ambassadører.

TILBUD OM VIDEREUDDANNELSE

”Det er en rigtig vigtig indsats, for det sikrer, at vi kommer bredt ud. Jeg håber og tror på, at det vil give et boost til branchen, som traditionelt har levet lidt i skyggen af andre brancher,” siger han. Propertycareers.dk er et af de tiltag, der vil give et øget kendskab og sætte spot på, hvilken værdi branchen tilfører samfundet. Men EjendomDanmarks indsatser kan ikke stå alene, mener Kim Andersen. Branchen skal stå sammen om at tiltrække fremtidens talenter – ung som ældre og med mange forskellige fagligheder. ”Vi skal være fælles om at udbrede vores stærke fortælling – nemlig at vi arbejder for bæredygtige ejendomme og udvikler rammerne for rigtig mange menneskers liv. Med de budskaber er jeg sikker på, vi kan skabe interesse og nysgerrighed også hos dem, der ikke havde forestillet sig en karriere i ejendomsbranchen.” Kampen slutter ikke Fælles for Fokus Asset Management og Newsec er, at

de ud over rekruttering bruger tid og kræfter på at holde på de medarbejdere, der allerede er i folden. Kampen om arbejdskraft slutter nemlig ikke, når den nyansatte sætter sig i stolen. ”Mine medarbejdere bliver ringet op på ugentlig basis af headhuntere, der lover dem guld og grønne skove. Som virksomhed skal vi lægge os ekstra i selen for at holde på arbejdskraften. Og ikke kun via en attraktiv lønpakke - vores brand og virksomhedskultur vægter også højt, når vi skal vælges til,” fortæller Tonny Nielsen, der ikke er i tvivl om at en investering i medarbejderne er et middel til fastholdelse. Også hos Newsec er der fokus på virksomhedskulturen. ”Vi har en kultur, hvor mennesket er i centrum – hvor vi kontinuerligt tilbyder medarbejderne mulighed for at udvikle sig både med intern træning og spændende arbejdsopgaver. Arbejdsmarkedet er overophedet i øjeblikket, så opgaven med at skabe en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og kan udvikle sig, er større end nogensinde,” siger Kim Andersen.

En af vejene til fastholdelse kan være videreuddannelse. I 2021 søsatte EjendomDanmark to nye efteruddannelsestilbud for at styrke karrieremulighederne i branchen, nemlig bacheloruddannelsen property and asset management og den fleksible masteruddannelse minor in real estate. Med de nye uddannelser har virksomhederne i ejendomsbranchen endnu bedre mulighed for at fastholde de dygtige medarbejdere, udvikle deres kompetencer, men også tiltrække nye talenter. Fagene på de nye uddannelser kan også tages enkeltvist som fx efteruddannelser af nuværende medarbejdere i branchen. Læs mere om uddannelserne her: ejd.dk/ aktivitet-uddannelse/uddannelser

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME For den fysiske detailhandel kom coronakrisen som kulminationen på en årrække, hvor de havde tabt markedsandele til nethandlen. Nu breder optimismen sig igen. Billedet er fra Amagercenteret. Foto: Flickr. / Insights Unspoken

BUTIKSEJENDOMME GÅR EN SPÆNDENDE TID I MØDE – DENNE GANG PÅ DEN FEDE MÅDE Pessimisterne, der for to år siden så coronaens nedlukninger som dødsstødet for store dele af den fysiske detailhandel, tog fejl. Tværtimod lærte butikkerne, hvor deres konkurrencefordele i forhold til nethandel er. Og nu er de klar til ekspansion. Det kommer ejerne af butiksejendomme til gode. Af Sten Thorup Kristensen I Realkredit Danmarks temperaturmåling på ejendomsmarkedet, som er baseret på de data, der kom ind i fjerde kvartal, er retail – altså butiksejendomme – den eneste sektor, der viser et rent, positivt signal. Umiddelbart kan det ikke overraske nogen, at det forholder sig sådan. Vinterens restriktioner var allerede i den milde ende inden omikron, og med den nye variant, der hurtigt har spredt modstandskraft i befolkningen, er det blevet meget usandsynligt, at pandemien næste vinter vil give anledning til nye restriktioner af noget betydeligt omfang. Kort sagt: Detailhandlens mareridt er forbi i denne omgang. Men der er mere i det end som så. Den fysiske detailhandel har ikke bare overvundet coronatidens trængsler; den tager også nogle positive erfaringer med fra den. Lidt groft skåret kan man sige, at hvor sektoren for to år siden så ind i en dyb krise, men dog med nogle lys i mørket, er det i dag omvendt. Nu står man på spring for at udnytte nye muligheder, idet der dog stadig er problemer, der potentielt kan lægge en dæmper på festen. Ny optimisme Følger man medierne nøje, ser man de klare tegn på detailhandlens nye optimisme. Dagbladet Børsen kunne f.eks. i sidste uge fortælle, at der lige nu er en strøm detailkæder, der åbner nye butikker. Især forretninger, der tilbyder en eller anden form for boligudstyr – alt fra møbler til vaskemaskiner – er fremme i skoene. Men også helt klassiske tøjbutikker udvider, fordi de kan få lokalerne til lavere huslejer. Lavere huslejer gør naturligvis ondt på udlejerne, men det er en kamel, de på nuværende tidspunkt har slugt. Et andet eksempel er, at Colliers folk i Trekantområdet i sidste uge, i forbindelse med offentliggørelsen af mægler- og rådgivningsfirmaets markedsrapport for 2022, oplyste, at butikkerne er begyndt at søge fra storcentre og ud til byernes hovedstrøg. Disse har ellers i mange år været i tilbagegang. Bag det hele ligger grundlæggende noget, som man ikke kan

måle eller sætte tal på, men som alligevel er en realitet: Under coronakrisen fik den digitale handel lejlighed til at bevise, hvad den kunne. Men samtidig demonstrerede den sine begrænsninger. Forbrugerne fik alle de dårlige sider med: Besværet med at hente pakker, de uendelige mængder af emballage, ærgrelsen, når varen ikke svarede til forventningen, udgifterne til fragt, og sidst, men ikke mindst: At varer nogle gange er dyrere på nettet, også før fragtomkostninger. Ny viden og inspiration Det korte af det lange er, at forbrugerne i mange tilfælde er lettede over, at de igen kan handle i gode, gammeldags butikker, de alligevel kommer forbi på deres vej, og hvor de kan tage varen i øjesyn, inden de køber den. For i hvert fald butikskæderne er det ikke et enten eller. Men de har fået ny viden om, og inspiration til, hvordan de bedst kombinerer service på nettet og i butikkerne. Den er den viden, de nu reagerer på. Og det giver igen en række muligheder for dem, som ejer selve butikkerne og lejer dem ud.Det er chefanalytiker Mark Gibson hos Realkredit Danmark, der skriver realkreditinstituttets kvartalsvise temperaturmålinger af ejendomsbranchen. Han var allerede i en analyse af retailsektoren for et års tid siden inde på, at det gik bedre, end man almindeligvis antog på det tidspunkt. Den pointe ser han understøttet i de data, der er kommet til siden. For det første er butikkernes restancer til udlejerne allerede nu nede på 2,6 pct., hvilket er samme niveau som før coronakrisen. For det andet er antallet af konkurser i detailsektoren det laveste, det har været siden 2009. For det tredje kommer det helt aktuelt butikkerne til at gode, at danskerne holder et højt forbrug – mange har sparet penge op, mens de hverken kunne rejse eller gå ud og spise. Statslån skal betales tilbage Dette sidste kan og vil vende igen. Før eller siden kommer der igen en lavkonjunktur, hvor forbrugerne holder på pengene. Men det springende punkt ligger et andet sted: Nemlig hvad der sker, når hjælpepakkerne bliver udfaset.

Måske har mange butikker levet fint med, at de i perioder kunne gå i en statsunderstøttet dvaletilstand. Men under alle omstændigheder er der nogle statslån, i form af udskudt afregning af A-skat og moms, som nu skal betales tilbage. Spørgsmålet er, om det kan få nogle butikker til at dreje nøglen om. Mark Gibson tror dog, at det fænomen højest kommer til at optræde i begrænset omfang. ”Engros- og detailhandlen har i alt lånt 9 mia. kr., og de penge skal betales tilbage fra i år. Det vil selvfølgelig være en udfordring for nogle. Men måske er det heller ikke værre end som så. Ifølge Danmarks Statistik har butikkerne tjent 60 mia. kr. efter skat i 2020. I det perspektiv går det nok at tilbagebetale de 9 mia. kr. Men det er klart, at der vil være nogle, der er mere udfordrede end andre,” siger han. Små butikker overlevede Et andet fænomen kalder på opmærksomhed:

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Gennem en årrække har det især været de helt små detailhandelsvirksomheder, der lukkede – f.eks. den lokale, familieejede butik henne på hjørnet. De blev udkonkurreret af kæder og nethandlerne. Men i 2020 er den tendens stoppet, og selv om tal for 2021 endnu ikke foreligger, er der ikke noget, der tyder på, at den er vendt tilbage. Det store spørgsmål er så, om der vil komme en bølge af lukninger af små butikker, når hverdagen uden hjælpepakker vender tilbage. Det må vi vente at se. Men Mark Gibson hæfter sig ved, at de små butikker måske har haft midlertidig medvind af andet end tilskud til løn og faste omkostninger. ”Måske har de været hjulpet af nedlukningerne, forstået på den måde, at disse nedlukninger mest ramte shoppingcentrene og de store boksbutikker. Dem var der flere mennesker i, og derfor var man nødt til at lukke dem i længere tid end de små butikker,” siger Mark Gibson.

EJENDOMME

OGSÅ MEDVIND PÅ RESTEN AF EJENDOMSMARKEDET Realkredit Danmarks temperaturmåling omfatter tre sektorer – boligudlejning, kontor og retail. Kun den sidste viste et rent positivt signal på data fra fjerde kvartal 2021. Men de to andre fulgte ikke langt efter. Boligudlejning står ændret på et svagt positivt signal, mens kontor har haft fremgang fra svagt negativ til svagt positiv. Der er nogle tendenser, der klart favoriserer kontormarkedet for tiden. Beskæftigelsen er tårnhøj, hvilket alt andet lige indebærer, at flere skal have en kontorplads. Som det fremgår andetsteds i denne sektion, er det da også rigtigt gode tider for dem, der ejer kontorejendomme i det centrale København. Omvendt har hjemmearbejdet endnu ikke fundet sin endelige form, og hvis virksomheder finder ud af f.eks. at arrangere sig, så medarbejderne arbejder hjemme et par dage om ugen, vil det trække ned. Og så er der en masse nybyggeri på vej, altså et øget udbud af kontorkvadratmeter. Den fulde beskæftigelse lægger et loft over, i hvor høj grad dette udbud kan blive modsvaret af højere efterspørgsel – virksomhederne kan måske godt have ønske om ekspandere, men hvis de ikke kan finde medarbejdere, må de opgive det, og dermed vil de heller ikke have behov for mere kontorplads.

7

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

For tiden står virksomheder i kø for at få attraktive kontorer centralt i København. Det løfter huslejen. Men det kan ændre sig i de kommende år, forudser Peter Winther, exectuive director og partner i Colliers.

HUSLEJERNE PÅ MANGE ERHVERVSLEJEMÅL ER RØGET I VEJRET I 2021 kunne ejendomsselskaberne bogføre værdistigninger på næsten 5 pct., alene som følge af huslejestigninger. Især når det gælder logistikejendomme og kontorer i det centrale København var – og er – det udlejernes marked. Nyt kontorbyggeri undervejs kan ændre situationen.

Af Sten Thorup Kristensen Mange virksomheder frygter for tiden inflation – vil de komme til at betale mere for de varer og tjenester, de skal bruge, og vil deres kunder acceptere, at de selv sætter priserne op? På et felt er prisstigninger imidlertid for længst slået igennem, måske uden at mange har bemærket det. Nemlig på de huslejer, virksomhederne betaler. Det fremgik, da Colliers på et web-arrangement torsdag i sidste uge præsenterede sin markedsrapport for 2022. Mens højere huslejer i 2020 stort set ikke førte til værdistigninger på ejendomme, medførte de i 2021 værdistigninger på 4,8 pct. Det er godt for ejendomsselskaberne, men det er naturligvis på lejernes bekostning. En mindre del af det skyldes, at huslejerne i boliger hele tiden stiger lidt. Men overordnet set er det store stigninger i nogle erhvervssegmenter, man ser i tallene, fastslår Peter Winther, exectuive director og partner i Colliers. Tilpasser sig markedet ”Vi har i nogle segmenter, specielt i logistik, set, at der var så stor efterspørgsel, at udbudslejen er sat op. Det samme har vi set på centrale kontorejendomme i København. Her er

der stort set ikke nogen tomgang. Og så er det klart, at når en lejer siger op, og der står tre nye parat til at flytte ind, så tilpasser man sig markedet,” siger Peter Winther. Børsnoterede Jeudan er et godt eksempel på et ejendomsselskab, som udviklingen kommer til gode. Selskabet har mange kontorejendomme netop i det centrale København, og i sidste uge fandt det anledning til at meddele aktiemarkedet, at det kommende årsregnskab for 2021 vil vise et rekordoverskud på ca. 3 mia. kr. Det meste af dette udgøres af opskrivninger i ejendomsværdier, bl.a. med baggrund i ”det høje aktivitetsniveau med udlejninger”. Reguleringer på vej I lejekontrakter aftales vilkår for lejereguleringer, så en udlejer ikke bare kan sætte huslejen op efter forgodtbefindende. Men efter de aftalte indeks kan lejere i bestående lejemål godt opleve prisstigninger på ca. 3 pct. i 2022, vurderer Peter Winther. Men de store lejestigninger forekommer, når en ny lejer kommer ind i et efterspurgt lejemål. Det indebærer også, at denne nye lejer ikke nødvendigvis bemærker en prisstigning – måske noterer man sig bare, at det nu engang er det, man skal betale for at få lokaler med en god beliggenhed.

I de kommende år vil disse nye lejere dog gøre sig selv en tjeneste ved at stille spørgsmål til huslejen. I hvert fald på kontorområdet kan markedet nemlig vende, når store mængder af nybyggeri kommer på markedet i 2023 og 2024. ”Nogle af de store ting er Danske Bank, der flytter til et nyt hovedsæde (på Postgrunden, red.), og at Nykredit og AP Pension flytter. Hertil kommer spekulativt byggeri. Så der kommer relativt mange nye førsteklasses kontorer i indre by og i Nordhavn, og det er klart, at det på sigt vil kunne have en dæmpende effekt,” siger Peter Winther.

Grafik: Colliers

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

HENRIETTE BJERG Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Udlejer skal angive udgifterne og lejeres andel af udgifterne, så lejer uden at gøre brug af lommeregner har indsigt i de samlede udgifter, herunder leje-, drifts- og forbrugsudgifter samt skatter og afgifter.”

EJENDOMSADVOKATEN

SPECIFIKATION AF UDGIFTER UD OVER LEJEN Mange erhvervsudlejere er ikke opmærksomme på det særlige specifikationskrav i erhvervslejelovens § 5, stk. 2, som indebærer, at alle udgifter, som en erhvervslejer skal betale ud over lejen, skal specificeres i erhvervslejekontrakten eller bilag hertil. Ved køb af udlejningsejendomme er det vigtigt, at køber sikrer sig, at specifikationskravet er opfyldt, idet køber ellers risikerer ikke at kunne opkræve udgifterne ud over lejen. Det vil ofte være aftalt, at lejer skal betale en række udgifter – eksempelvis drifts- og vedligeholdelsesudgifter til hovedejendommen – ud over lejen. Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt blot at have aftalt, at lejer skal betale alle udgifter ud over lejen. Det særlige specifikationskrav i erhvervslejelovens § 5, stk. 2 skal tillige være overholdt. Specifikationskravet indebærer, at alle udgifter, som lejer skal betale ud over lejen, skal specificeres i erhvervslejekontrakten eller bilag hertil. Specifikationskravet gælder kun udgifter, som lejer skal betale til udlejer. Det gælder derfor ikke for udgifter, som lejer skal betale direkte til forsyningsselskaber eller lignende.

Overholdelse af specifikationskravet Udlejer skal angive udgifterne og lejeres andel af udgifterne, så lejer uden at gøre brug af lommeregner har indsigt i de samlede udgifter, herunder leje-, drifts- og forbrugsudgifter samt skatter og afgifter. Udlejer vil formentlig ikke overholde specifikationskravet ved at angive lejers andel af udgifterne som en procentdel af en oplyst sum. Udlejer skal angive lejers andel af udgifterne ud fra et skøn. Det skyldes ikke mindst, at størrelsen af udgifterne afhænger af den almindelige prisudvikling og lejers faktiske forbrug, hvilket udlejer ikke kan forudse med nogen sikkerhed. Udlejer skal angive udgifterne og lejers andel af udgifterne i selve erhvervslejekontrakten eller et bilag til erhvervslejekontrakten. Bilaget til erhvervslejekontrakten bør i så fald være underskrevet på samme måde som erhvervslejekontrakten. Udlejer kan med fordel angive en fordelingsnøgle i erhvervslejekontrakten eller et bilag til erhvervslejekontrakten, såfremt udgifterne skal deles mellem flere lejere af en erhvervsejendom. Udlejer kan også med fordel overveje at ledsage erhvervslejekontrakten med en kopi af det seneste forbrugs- og ejendomsregnskab. Udlejer

bør dog være opmærksom på, at det ikke kan træde i stedet for en egentlig specifikation med skøn over de forventede udgifter. Konsekvenser ved manglende overholdelse af specifikationskravet Konsekvenserne for udlejers manglende overholdelse af specifikationskravet kan være, at udlejer – og dermed også den potentielle nye køber af ejendommen – ikke kan opkræve udgifter ud over lejen for fremtiden, og at lejer kan kræve allerede betalte udgifter ud over lejen tilbagebetalt. Det bemærkes dog, at lejers eventuelle tilbagebetalingskrav er underlagt den almindelige treårige forældelsesfrist.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Ejendomsbranchen skal lægge sig i selen for at fastholde sine medarbejdere og samtidig tiltrække fremtidens talenter. Dette for at sikre nok arbejdskraft fremover, siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark.

BRUG FOR 9.000 FLERE KOLLEGAER TIL BRANCHENS MEDARBEJDERE De kommende ti år skal den danske ejendomsbranche tiltrække i omegnen af 8.800 ekstra ansatte, viser ny analyse. Efterspørgslen skyldes bl.a. nye krav og en løbende professionalisering af branchen samt et stort behov for øgede ejendomsinvesteringer. I de kommende ti år er der et øget behov for investeringer i de danske ejendomme. Samtidig står ejendomsbranchen over for en udfordring, som er endnu større end for arbejdsstyrken i Danmark generelt; nemlig at en stor del af medarbejderne er på vej på pension. Alt i alt betyder det, at der alene i ejendomsbranchen er brug for 8.800 flere hænder over de kommende ti år. Der er stort politisk fokus på udfordringen, og regeringen indgik i januar en aftale, der skal sikre mere arbejdskraft. Men der er brug for yderligere initiativer, påpeger EjendomDanmark: ”Der er brug for de store samfundsmæssige løsninger, og så skal alle os i ejendomsbranchen løfte, hvor vi kan. Det er nemlig nødvendigt, hvis vi skal fastholde de dygtigste folk, samtidig med at vi tiltrækker fremtidens talenter,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark, og fortsætter: ”Derfor skal incitamenterne til fastholdelse af de ældre medarbejdere forbedres, de yngre årgange skal have lettere adgang til branchen, og vi skal smidiggøre tiltrækningen af international arbejdskraft. Vi skal hverken som branche eller samfund stoppe, hvor vi er nu – vi skal videre.”

Gode til fastholdelse af ”det grå guld” Det kommer også til at påvirke ejendomsbranchen, at en stor gruppe af branchens medarbejdere nærmer sig pensionsalderen. EjendomDanmarks beregninger viser, at cirka 20 procent af ejendomsbranchens medarbejdere allerede er fyldt 60 år, mens andelen i det samlede arbejdsmarked over 60 er 11,5 procent: ”I virkeligheden fortæller det to ting: For det første at vi er lykkedes med at fastholde vores kompetente medarbejdere og sikre et godt arbejdsliv helt frem til pensionsalderen. Vi skal være stolte af, at vi fastholder det såkaldte ”grå guld”. Men det fortæller os selvfølgelig også, at vi risikerer at blive ramt af manglen på arbejdskraft før andre. Vi er nødt til at være bedre til at få de unge om bord,” siger Henrik Dahl Jeppesen. Medarbejdere over 65 år udgør i ejendomsbranchen over 10 procent, mens de ”blot” udgør fire procent på arbejdsmarkedet generelt.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EJENDOMSINVESTERINGSEKSPERTEN KATRINE LARSEN, Head of Asset Management, ROOF Management A/S

“En dygtig forvalter kaster løbende et kritisk blik på muligheder for optimering af ejendomsdriften og agerer professionelt i investors interesse”

DERFOR ER DRIFTEN EN AFGØRENDE FAKTOR I DIN EJENDOMSINVESTERING En ejendomsinvestering er kompleks og at styre driften optimalt på alle parametre i en ejendom er noget, de færreste tillægger betydning. Asset management, eller ejendomsdrift, er intet mindre end kernen i en ejendomsinvestering, når vi taler boligudlejningsejendomme, fordi professionel og optimal drift af en investeringsejendom sikrer, at ejendommen ikke forringes, men i stedet vedligeholdes - til gavn for både investorer og lejere. Komplet investeringsforvaltning bør være en del af pakken, når du investerer i en ejendom gennem en professionel ejendomsudbyder, og forvaltningen er et af de mest essentielle parametre i en succesfuld ejendomsinvestering. Forvaltning er at passe på ejendommen og sikre værdien af samme ved at forvalteren sætter sig i investors sko og agerer professionelt i dennes interesse. Gør man dette med succes, giver det både tilfredse lejere og er samtidig med til at sikre, at man får den bedste pris på ejendommen, når den skal sælges. Derfor er det yderst vigtigt, at du som investor er opmærksom på, at de ejendomme, du investerer i, forvaltes professionelt. For eksempel bør forvalteren have viden om alt fra brandtekniske anlæg og VVS til ventilationsanlæg og brug af solceller samt et indgående kendskab til forskellige aggregater. Men også viden om lejefastsættelse og hvordan man får tilfredse lejere, er en del af forvalterens opgaver. Har man ikke den fornødne viden, opdager man heller ikke fejlene. Drift favner bredt, og spørger du mig, bør man som asset manager kende hver en skrue på de ejendomme, man har under forvaltning. Løbende servicetjek, fingeren på pulsen og øje for detaljer er afgørende elementer, som er med til at sikre det fulde udbytte, og det er noget, som skal prioriteres. En ejendom skal passes og plejes med stor detaljeringsgrad. Her kan forvalteren gøre en betydelig forskel Den 1. juli 2020 trådte ændringer i boligreguleringsloven i kraft. Som forvalter eller ejendomsindehaver med ejendomme

i regulerede kommuner, er der flere nye forhold, man skal være opmærksom på, hvis man f.eks. fortsat ønsker at lave gennemgribende forbedringer (§ 5, stk. 2-lejemål) af lejemål for at opregulere lejen ved istandsættelse af opsagte boliglejemål. Lad mig tage et eksempel – nemlig energimærket. Energimærket skal enten være forbedret mindst to niveauer fra loven trådte i kraft eller være minimum C. Der er mange forskellige tiltag, man kan igangsætte for at forbedre ejendommens energimærke. Udskiftning af vinduer, facadeisolering, isolering af hulrum i tagkonstruktionen, forbedringer af ejendommens varme-flow, taget og meget mere. Det vil medføre mulighed for at højne lejeindtægterne og forbedre ejendommen helt overordnet. Et andet godt eksempel på, hvornår en aktiv forvaltning af driften får en væsentlig og meget konkret økonomisk betydning for investorer, er, når vi taler elforbrug på fællesarealer i udlejningsejendomme, hvor lyset enten kan brænde konstant eller være sensordreven. I en verden, hvor der er stor fokus på bæredygtighed, og hvor elpriserne skyder i vejret, er det svært at forestille sig en ejendom med +100 studieboliger, hvor lyset brænder konstant i fælleskøkken, opgang, kælder og på øvrige fællesarealer, men ikke desto mindre findes den type ejendomme. Der går mange kWh på den konto, som forholdsvis nemt kan spares med en sensordreven løsning, og det store elforbrug er både unødvendigt for pengepungen, dårligt for miljøet og til gene for ejendommens naboer.

Dansk Energi estimerer, at priserne i første kvartal af 2022 vil ligge 148% over tilsvarende periode i 2021. Derfor gør vi alle klogt i at tænke vores rutiner igennem en ekstra gang. Elpriser afspejler udbud og efterspørgsel og er dyrest i de tidsrum, hvor flest benytter sig af det. Derfor er det ikke nødvendigvis i de sene nattetimer, der er størst besparelser at hente ved at skifte til sensordrevne lysløsninger, men ikke desto mindre hænger udgifter direkte sammen med investors afkast i sidste ende. Et andet af mine favoriteksempler, når det kommer til driftsoptimering, vedrører afkøling. Også her kan et lille tiltag fra forvalters side have stor (økonomisk) effekt. Fjernvarmeværkerne kan have afkølingskrav for returvarmen, og overholdes disse ikke, modtager man en straf/ afkølingsmerudgift. Modsat modtager man en bonus, hvis man har ”god” afkøling. Det kan f.eks. ske ved montering af et styringspanel, der temperaturregulerer fjernvarmen i ejendommen, som også giver mulighed for at følge med i opog nedreguleringer. En dygtig forvalter kaster løbende et kritisk blik på muligheder for optimering af driften og henter alle de besparelser, der er at hente, så du som passiv investor trygt kan læne dig tilbage i vished om, at din investering er i trygge og kompetente hænder.

11

LEJE

ANDERSEN ERHVERV

GREVE MAIN 17 2670 GREVE ◆ Stort og moderne lager i Greves erhvervskvarter. ◆ Oprindelig ejendom fra 2009 med stor tilbygning fra 2019. ◆ Mulighed for at overtage tidligere lejers inventar: trucks, kontorinventar og øvrigt udstyr der passer til ejendommen. ◆ Lejemålet består af ca. 7.500 m2 lagerplads med tilhørende ca. 800m2 kontorareal. ◆ Højt til loftet i størstedelen af lageret.

LOGISTIKLEJEMÅL I GREVE

◆ Mange porte i lagerbygningen til på- og aflæsning. ◆ Gode parkeringsmuligheder foran bygningen. ◆ Gode tilkørselsmuligheder, da lejemålet er tæt beliggende på motorvej. ◆ Energivenlig bygning med lave forbrugsudgifter.

Beliggenhed: 2670 Greve

Etageareal: 8.302 m²

Årlig leje: Pris/m2/år:

Grundareal: 13.768 m²

LEJE

4.317.000 kr. 520 kr./m2

ROSKILDEVEJ 342, 2630 TAASTRUP ◆ Lejemålet er helt nyt og kan delvist indrettes efter lejers ønske. ◆ Mulighed for opdeling alt efter lejers ønkse og behov. ◆ Ejendommen er en yderst kvadratmetereffektiv flerbrugerejendom med få fællesarealer. ◆ Ejendommen er sikret med alarmsystem samt videoovervågning. Desuden rummer ejendommen ventilation og elevator samt fibernet.

LYST OG MODERNE KONTORLEJEMÅL MED TILHØRENDE LAGER I KÆLDER

◆ Overalt i ejendommen er der gode lysforhold, samtidig med at indretningen er fleksibel, så der er mulighed for at tilpasse lejemålet. ◆

Gode tilkørselsforhold fra Roskildevej og Dybendalsvænget til motorvejen. Desuden er ejendommen beliggende tæt på både busstoppested og S-tog.

◆

Ejendommen er beliggende i Taastrups erhvervskvarter tæt på bl.a. IKEA.

Kontor: Lager: Beliggenhed: 2630 Taastrup

Kontorareal: 180-2.850 m²

Lagerareal: 158-1.505 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Lejepris kontor: Lejepris lager:

180-2.850 m2 158-1.505 m2 850 kr./m2 600 kr./m2

INVEST ◆

HÅBETS ALLÉ 24, 2700 BRØNSHØJ ◆

Ejendommen fremstår velholdt og herskabelig beliggende på Håbets Allé, som er en sidevej til Frederikssundsvej.

◆

Tæt på Københavns Centrum i et stille villakvarter.

◆

Ejendommen er fuldt udlejet udover en lejlighed der skal istandsættes.

◆

BOLIGUDVIKLINGSEJENDOM

◆

MED UDVIKLINGSPOTENTIALE - BELIGGENDE PÅ STILLE VEJ Beliggenhed: 2700 Brønshøj

Etageareal: 617 m²

Grundeareal: 1.200 m²

◆

Flot og ekslusivt lejemål til kontordomicil indrettet i en herskabelig villa.

◆

De mange vinduer giver godt lysindfald over alt i ejendommen.

◆

Villaen er en del af Schæffergården, men udlejes nu seperat til kontoraktivitet.

◆

Til lejemålet medfølger en stor have på ca. 1.200 m2.

◆

Ejendommen er beliggende på hjørnet mellem Jægersborg Allé og Ermelundsvej i Gentofte, tæt på både motorvej, S-tog og Dyrehaven.

Årlig leje:

INVEST

VELHOLDT BOLIGUDLEJNINGSEJENDOM Beliggenhed: 2700 Brønshøj

Etageareal: 452 m²

14.000.000 kr. 3,44 %

ERMELUNDSVEJ 101, 2820 GENTOFTE

EKSKLUSIV HERSKABELIG VILLA TIL KONTOR Etageareal: 420 m²

Der gemmer sig en lejereserve i hovedhuset, næste gang det skal udlejes.

Kontantpris: Afkast:

Grundeareal: 794 m²

LEJE

Beliggenhed: 2820 Gentofte

Ejendommen består af 5 boliglejemål. 3 lejemål i hovedhuset og 2 baghuset. Lejerne deler kælder i hovedhuset og en dejlig grøn have.

Grundeareal: 473 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

750.000 kr.

ANNEBERGVEJ 22, 2700 BRØNSHØJ ◆

Ejendommen er fuldt udlejet.

◆

Ejendommen fremstår velholdt og herskabelig.

◆

Der er 3 seperate boliglejemål, som alle er udlejet til studerende.

◆

Egen indgang til alle etager.

◆

Stueetagen er tidligere erhverv og omdannet til bolig med fri markedsleje.

◆

1. og 2. sal er lejedes værdi.

◆

Ejendommen har en fin beliggenhed på en sidevej til Fuglsangs Allé og har en mindre have.

Kontantpris: Afkast:

12.900.000 kr. 3%

INVEST

SLANGERUPGADE 2-4, 3400 HILLERØD ◆

7 erhvervsejerlejligheder fuldt udlejet til detailbutikker.

◆

Erhvervslejlighederne fremstår generelt flotte og præsentable.

◆

Gode parkeringsmuligheder til erhvervslejlighederne.

◆

Attraktiv beliggenhed med mange forbipasserende, da Slangerupgade er en hovedfærdselsåre i Hillerød.

◆

Erhvervslejlighederne har en stor lejerspredning og er udlejet til mange forskellige brancher heriblandt Løberen, frisør, cykelhandler og negleklinik.

◆

FULDT UDLEJET ERHVERVSLEJLIGHEDER I HJERTET AF HILLERØD

Kontantpris: Afkast:

Etageareal: 4.218 m²

Beliggenhed: 3400 Hillerød

LEJE

HØJTLOFTET LAGER BELIGGENDE I GLOSTRUP Beliggenhed: 2600 Glostrup

SALG/ INVEST

INVESTERINGSEJENDOM - ELLER BRUGEREJENDOM Beliggenhed: 3540 Allerød

Etageareal: 1.493 m²

NAVERLAND 9-11, 2600 GLOSTRUP ◆

Attraktivt lagerlejemål beliggende i Glostrups erhvervskvarter.

◆

Nem og hurtig adgang til motorvejsnettet.

◆

Ejendommen fremtræder præsentabelt udvendig og indvendig.

◆

Lejemålet består af 1.000 m2 højloftet lager med 6 meter til loft.

◆

Lageret er i dag opdelt i 2 seperate lokaler, men kan nemt laves til ét stort rum.

◆

Til ejendommen er der portadgang til afog pålæsning samt parkeringspladser til personale.

Årlige leje: Årlige leje pr. m2:

Etageareal: 1.000 m²

Grundeareal: 2.659 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

16.300.000 kr. 5,6 %

600.000 kr. 600 kr.

SVANEVANG 2, 3450 ALLERØD ◆

Velholdt og præsentabelt kontor ejendom sælges som sale and lease back, eller fri for lejere til købers eget brug.

◆

Ejendommen er i 2 fulde plan med trappetårn i midten.

◆

Ejendommen fremstår moderne med flot indgangsparti og godt lysindfald grundet de mange vinduer.

◆

Ejendommens indretning er primært enkelt og tomandskontorer samt mødelokaler og en flot kantine.

◆

Ejendommes etageareal er på 1.493 m2 og har en stor grund på 2.659 m2.

Kontantpris: Afkast:

15.400.000 kr. 6%

INVES

T

ANDERSEN ERHVERV

SALE AND LEASE BACK TRIPLE NET 10-ÅRIG LEJEKONTRAKT

INDUSTRIVEJ 14, 4450 JYDERUP •

Velholdt domicilejendom i moderne arkitektonisk stil og indrettet med tidsløse materialer.

•

Ejendommen sælges fuldt udlejet med reservedelsgrossist VSA ApS som lejer på en lejekontrakt med en 10-årig uopsigelighedsperiode (sale and lease back).

•

Solid lejer med 7 filialer og 80 ansatte.

•

Mulighed for selskabsoverdragelse.

•

Lejevilkår indebærer Triple Net, således at lejer udover lejen betaler alle ejendommens driftudgifter: 1. skatter og afgifter 2. forsikring 3. udvendig vedligeholdelse

• • •

Beliggenhed: 4450 Jyderup

Grundareal: 8.007 m²

Etageareal: 4.218 m²

VI HAR EKSPERTISEN!

HAR DU UDFORDRINGEN? Vi kan hjælpe dig med at få mest mulig værdi ud af din ejendom. Vores dør står altid åben til en uforpligtende drøftelse.

ANDERSEN ERHVERV

RING TIL O S 70 20 28 1 2

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Kontantpris: Afkast:

23.000.000 kr. 6,35 %

1< 6$*

1< 35,6

7,/ 6$/*

$OEHUWVOXQG 5\GDJHUYHM

/DJHU 3URGXNWLRQ 5\GDJHUYHM $OEHUWVOXQG 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

$WWUDNWLYW EHOLJJHQGH ODJHUHMHQGRP PHG NRQWRU VWRUW SDUNHULQJVDUHDO RJ PHG JRG E\JJHPXOLJKHG (MHQGRPPHQ HU IUD RJ KDU HW HUKYHUYVDUHDO S§ NYP *UXQGHQ HU S§ L DOW NYP , HMHQGRPPHQ IURQW VWRU O\VH NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXHQ WRLOHWWHU RJ EDGH IDFLOLWHWHU 5HHOW VºMOHIULW ODJHU PHG ORIW WLO NLS VDPW PLQGUH ODJHUUXP (MHQGRPPHQ HU PHJHW YHOHJQHW VRP K§QGY¨UNHUHMHQGRP RPU§GHW P§ LπJ bbORNDOSODQ NXQ DQYHQGHV WLO HUKYHUYVIRUP§O

7,/ 6$/*

/HMUH +RYHGYHMHQ

/DJHU 3URGXNWLRQ +RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ

/<6( .21725(5

/<67 .21725 6WDWLRQVQ¨UW

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 67 79 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

$775$.7,9 /(-(

%UºQGE\

+ºMH 7DDVWUXS %DQHVWUºJHW

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7+ 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

Ptb b YHOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD πRW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRU PºGHORNDOHU RJb b NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXH WHNQLNUXP RJ WRLOHWIRUKROG bb /HMHP§OHW OLJJHU YHG GHW K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU 3ULRUSDUNHQ %UºQGE\ 6DJVQU

Ptb b SU¨VHQWDEHOW NRQWRUOHMHP§O 9HOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD PHJHW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU ,QGHKROGHU b b .RQWRUHU RJ PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW WRLOHWIRUKROG bb )RU YLUNVRPKHGHQ GHU ºQVNHU HQ \GHUVW DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG IRU VLW NRQWRUGRPLFLO W¨W S§ +ºMH 7DDVWUXS VWDWLRQ RJ W¨W YHG PRWRUYHMHQ RJ DOOLJHYHO E\Q¨UW HU GHWWH HW DWWUDNWLYW OHMHP§O

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

%LOOLJH O\VH NRQWRUHU XGOHMHV L GHW HIWHUWUDJWHGH HUKYHUYVRPU§GH 3ULRUSDUNHQ /HMHP§OHW HU S§ NYP 'HQ QXY¨UHQGH LQGUHWQLQJ EHVW§U DI HQ EODQGLQJ DI PDQJH FHOOHNRQWRU VWRUUXPVNRQWRUHU PºGHORNDOHU VKRZURRP NºNNHQ IURNRVWVWXH VDPW WRLOHWWHU /HMHP§OHW NDQ PHG IRUGHO DQYHQGHV WLO NRQWRUHU VKRZURRP ODERUDWRULHYLUNVRPKHG OHW ODJHU HOOHU OLJQHQGH ͱ NDQ RJV§ RSGHOHV L KKY NYP VWXHHWDJH RJ NYP VDO

,19(67(5,1*6 (-(1'20

352-(.7 %ROLJ HUKYHUY

+RYHGJDGHQ +ºUVKROP 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

0HG DEVROXW EHGVWH SODFHULQJ S§ +RYHGJDGHQ L +ºUVKROP RJ W¨W S§ LQGJDQJHQ WLO +ºUVKROP 0LGWSXQNW OLJJHU GHQQH FKDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHQGRP IUD (MHQGRPPHQ HU L RSJUDGHUHW YHG HQ VWºUUH UHQRYHULQJ L (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUUHWQLQJHU XG PRG KRYHGJDGHQ DGVNLOW DI HQ SRUW L PLGWHQ +HUIUD NRPPHU PDQ LQG L GHQ πRWWH J§UG KYRU GHU HU DGJDQJ WLO HQ VXVKL UHVWDXUDQW RJ HQ EORPVWHUEXWLN VDPW UHVWHQ DI HMHQGRPPHQV HQKHGHU S§ RJ VDO KYRU GHU OLJJHU NOLQLNNHU RJ NRQWRUDUHDOHU

Pt NU

7HOHIRQ

7,/ 6$/* 3URMHNW RJ HOOHU +RWHO 5HVWDXUDQW

+RYHGJDGHQ L +ºUVKROP

7,/ 6$/* 'HWDLO

&$) $775$.7,9

.RQJHQV /\QJE\

7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW 6NRYEU\QHW .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

/<6( .21725(5

)LUVNRYYHM L .JV /\QJE\

7,/ /(-( .RQWRU )LUVNRYYHM % VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

8QLN FDI« PXOLJKHG PHG XQLN SODFHULQJ 0HG DWWUDNWLY SODFHULQJ L GHW Q\H %DVHFDPS E\JJHUL KDU GX PXOLJKHG IRU DW OHMH FD NYP FDI« GHU Q\HWDEOHUHV YHG LQGJ§HOVH DI OHMHNRQWUDNW 'X HU PHG WLO DW LQGUHWWH FDI«HQ GHU HWDEOHUHV IRU XGOHMHU 'X NRPPHU VHOY NRPPHU PHG PºEOHU GLVN ODPSHU NDIIHPDVNLQHU RJ DQGHW OºVW LQYHQWDU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/HMHP§O S§ L DOW NYP L O\VH ORNDOHU FHQWUDOW S§ )LUVNRYYHM W¨W S§ 1ºUJDDUGVYHMV 6WDWLRQ /HMHP§OHW HU SODFHUHW S§ VDO L YHORUGQHW HMHQGRP RJ EHVW§U DI NYP NRQWRUDUHDO RJ NYP I¨OOHVDUHDO PHG NºNNHQ VSLVHSODGV RJ WRLOHWWHU VRP GHOHV PHG ªQ DQGHQ OHMHU 'HU HU PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ DI OHMHP§OHW L WR HQKHGHU S§ KHQKROGVYLV NYP RJ NYP bb 'HU HU IUL SDUNHULQJ XGHQ IRU HMHQGRPPHQ

/RWWHQERUJYHM .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU NU

7HOHIRQ

3URMHNWHMHQGRP 5HVWDXUDQWHMHQGRP bb %ROLJ HUKYHUY YHG 6RUJHQIUL 6ORW %\JQLQJVDUHDO NYP 'HU IRUHOLJJHU WLOVDJQ RP NRQYHUWHULQJ WLO EROLJHU (Q GHO DI HMHQGRPPHQ HU ʹ/RWWHQERUJ .URʹ 7LOVDJQ RP EROLJHU S§ KYHU FD NYP L DOW FD NYP bbbbbbbbRJ KYRU UHVWHUHQGH EHYDUHV VRP UHVWDXUDQW .RUW DIVWDQG WLO /\QJE\ & .DQ HYW RSGHOHV L LGHHOOH DQSDUWHU EROLJHU RJ HUKYHUY /RWWHQERUJYHM OLJJHU S§ NYP VWRU JUXQG

,19(67(5,1*6 (-(1'20

1\NºELQJ 6M

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP *UXQGWYLJVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

Pt NU

1< 6$* $775$.7,9

-¨JHUVERUJ $OO«

7,/ /(-( 'HWDLO -¨JHUVERUJ $OOH bb &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

)XOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP PHG OHMHP§O PHG JRG EHOLJJHQKHG 6¨UGHOHV YHOEHOLJJHQGH XGOHMQLQJVHMHQGRP FHQWUDOW L 1\NºELQJ YHG J§JDGHQ $WPRVI¨UH RJ IDQWDVWLVN E\PLOMº VSHFLHOW L VRPPHUKDOY§UHW PHG PDVVHU DI WXULVWHU 0DQJH S SODGVHU L RPU§GHW (MHQGRPPHQ KDU HW HWDJHDUHDO S§ NYP N¨OGHU S§ NYP

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

)ORW EXWLNVOHMHP§O S§ L DOW NYP IRUGHOW S§ NYP IRUUHWQLQJ RJ NYP KºMORIWHW WºU N¨OGHU PHG YDUPH /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUW EXWLNVORNDOH RJ NºNNHQ RJ WRLOHW %XWLNNHQ HU LQGUHWWHW PHG EHO\VQLQJ EXWLNVGLVN RJ EHWRQERUG %HGVWH SODFHULQJ OLJH RYHU IRU 0(1< PHG VWRU V\QOLJKHG S§ -¨JHUVERUJ $OOH *RGH SDUNHULQJVIRUKROG OLJH XGHQ IRU IRUUHWQLQJHQ RJ S§ VWRU 3 SODGV YHG 0(1<

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

(QHVW§HQGH πRW RJ KHUVNDEHOLJW EHOLJJHQGH NRQWRUHMHQGRP L 1RUGVM¨OODQG

7,/ /(-( .RQWRU

$OOH NRQWRUOHMHP§OHQH HU Q¨QVRPW LQGUHWWHGH RJ WLOSDVVHW GHQ HQNHOWH OHMHU RJ KHU I§U OHMHUQH DOW KYDG PDQ NDQ IRUODQJH DI HW PRGHUQH NRQWRUOHMHP§O PHG DUNLWHNWRQLVN VPXNNH E\JQLQJHU RJ πRWWH SDUNOLJQHQGH RPJLYHOVHU

(JHE¨NYHM 1¨UXP 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

IUD Pt NU SU Pt NU SU Pt

%HOLJJHQGH YHG 1¨UXP RJ W¨W S§ +HOVLQJºUPRWRUYHMHQ

1\HUH HMHQGRP PHG GHWDLO NRQWRU RJ EHERHOVH

GHWDLOEXWLNNHU VDPW VWRUW N¨OGHUOHMHP§O WLO VDOJ

9HOKROGWH RJ V\QOLJH GHWDLOEXWLNNHU WLO VDOJ

ͼ %ODQGHW HMHQGRP PHG GHWDLO NRQWRU RJ EHERHOVH ͼ (MHQGRPPHQ HU HMHUOHMOLJKHGVRSGHOW ͼ XGOHMHGH EROLJHU S§ VDO PHQV GH UHVWHUHQGH HU IUDVROJW ͼ 'HW IRUYHQWHV DW VDO S§ VLJW NDQ NRQYHUWHUHV WLO EHERHOVH bb SJD WLGOLJHUH JRGNHQGHOVH ͼ 6WRU YDULDWLRQ DI GHWDLO L VWXHHWDJHQ ͼ 'HU HU SDUNHULQJ E§GH IRUDQ RJ EDJYHG HMHQGRPPHQ

ͼ )XOGW XGOHMHW WLO HWDEOHUHGH OHMHUH ͼ 1\HUH HMHQGRP L JRG VWDQG ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W YHG 1ºUUHEUR 6W ͼ GHWDLOEXWLNNHU VDPW N¨OGHUORNDOH V¨OJHV VDPOHW L bb HMHUOHMOLJKHGVIRUHQLQJ ͼ 7LOEDJHNºEVUHW IRU .ºEHQKDYQV .RPPXQH WLO

ͼ )XOGW XGOHMHW WLO VROLGH OHMHUH ͼ (MHQGRPPHQ IUHPWU¨GHU XG RJ LQGYHQGLJW L JRG VWDQG ͼ 0HJHW YHOEHOLJJHQGH Q¨U +XVXP 7RUY ͼ )LQW QHWWRDINDVW S§ JRG EHOLJJHQKHG ͼ GHWDLOEXWLNNHU V¨OJHV VDPOHW L HMHUOHMOLJKHGVIRUHQLQJ

7,/ 6$/* 'HWDLO

7,/ 6$/* (MHUOHMOLJKHGVHMHQGRP .DVWUXSOXQGJDGH .DVWUXS 6DJVQU

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ . 7OI

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

)UHGHULNVVXQGVYHM $ .ºEHQKDYQ 19 6DJVQU

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

)UHGHULNVVXQGVYHM P π %UºQVKºM 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU

\VW RJ §EHQW NRQWRU PHG GLUHNWH DGJDQJ WLO / XGHPLOMº 7,/ /(-( .RQWRU +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/\VW OHMHP§O PHG PXOLJKHG IRU IULWDJHOVH DI PRPV

)OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O 5HJXO¨UH RJ S¨QH OHMHP§O GHU E§GH HJQHU VLJ WLO NRQWRUYLUNVRPKHG VKRZURRP RJ OHWWHUH SURGXNWLRQ 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH PLQGUH ODJHUIDFLOLWHWHU VDPW OHMH DI N¨OGHUORNDOH IUD Pt RJ RSHIWHU 'HU HU HOHYDWRU IUD N¨OGHUQLYHDX RJ RS WLO HWDJHUQH 'HW HU PXOLJW DW OHMH VLW HJHW GRPLFLO IUD FD Pt RJ RS WLO FD Pt 'HW HU RJV§ PXOLJW DW RSGHOH DUHDOHUQH L PLQGUH OHMHP§O IUD FD Pt RJ RSHIWHU

Pt Q\LVWDQGVDW NRQWRUOHMHP§O L ,QGUH %\

'HU HU PDQJH JUDWLV SDUNHULQJVSODGVHU S§ WHUU¨Q OLJH YHG E\JQLQJHUQH

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU 6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO IUD UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU SU Pt NU SU Pt

6WXGLHVWU¨GH $ VDO .ºEHQKDYQ . 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

9 HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

Pt

$UHDO +DQV .QXGVHQV 3ODGV 67 .ºEHQKDYQ 6DJVQU

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

Pt O\VH NRQWRUORNDOHU OLJH YHG +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU

'HMOLJW O\VW NRQWRU VRP HYHQWXHOW NDQ RSGHOHV PHG PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU HQGYLGHUH HW PºGHORNDOH WRLOHWWHU VDPW NºNNHQ /HMHP§OHW KDU S§ IDFDGHQ HQ ODQJ U¨NNH YLQGXHU KYLONHW JLYHU HW VWRUW O\VLQGIDOG /HMHP§OHW OLJJHU L HQ VWRU NDUDNWHULVWLVN RJ KºM HMHQGRP S§ +DQV .QXGVHQV 3ODGV 'HU HU DGJDQJ WLO OHMHP§OHW IUD /\QJE\YHM HOOHU DOWHUQDWLYW IUD EDJVLGHQ DI E\JQLQJHQ KYRU GHU HU HW VWRUW NDUDNWHUIXOGW LQGJDQJVSDUWL /HMHP§OHW NDQ PRPVIULWDJHV RJ HU GHUIRU RJV§ YHOHJQHW WLO NOLQLN WLO O¨JH PHG YLGHUH 'HW HU PXOLJW DW OHMH SDUNHULQJVSODGV L N¨OGHUHQ

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

+ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

1\LQGUHWWHW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO

/ \VW RJ Q\LVWDQGVDW OHMHP§O PHG JRG V\QOLJKHG 7,/ /(-( .RQWRU 5XJPDUNHQ $ )DUXP 6DJVQU

/HMHP§OHW HU HW Q\LQGUHWWHW πRW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO PHG DGJDQJ GLUHNWH IUD GHQ VWRUH SDUNHULQJVSODGV /HMHP§OHW HU Q\LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU PºGHUXP RJ HQNHOWH VHSDUDWH NRQWRUHU VDPW Q\H WRLOHWWHU RJ NºNNHQ /HMHP§OHW KDU DGJDQJ WLO HQ DWULXPJ§UG 'HU HU PXOLJKHG IRU GHOWDJHOVH L YHOIXQJHUHQGH NDQWLQHRUGQLQJ 'HU HU JRGH WLONºUVHOVIRUKROG 'HU HU PDQJH 3 SODGVHU S§ HMHQGRPPHQ 'HW IRUYHQWHV DW OHMHU YHG RYHUWDJHOVH DI LVWDQGVDWWH OHMHP§O JLYHU PLQGVW §UV XRSVLJHOLJKHG DOW HIWHU LQGUHWQLQJHUQHV DUW

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

%UHJQHUºGYHM $ %LUNHUºG 6DJVQU

RQWRUHU NOLQLN GHWDLOKDQGHO PHWHU IUD . 5\SDUNHQ VWDWLRQ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

+DQV .QXGVHQV 3ODGV RSJ bbVWXHQ SDUWHUUH .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

UKYHUYVDQGHO S§ Pt PHG EHOLJJHQKHG RJ ( VWDQG RYHU JHQQHPVQLWWHW

9 HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

7,/ 6$/* .RQWRU 'HWDLO .OLQLN $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

6WUDQGYHMHQ 67 7+ +HOOHUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

WRUYDUHEXWLN PHG PDQJH DQYHQGHOVHV 6 PXOLJKHGHUbb /HMHP§OHW HU YHOHJHQW WLO I HNV W¨SSHIRUUHWQLQJ PºEOHU RJ LQGER EUXJVNXQVW KYLGHYDUH KXVKROGQLQJVDSSDUDWHU PY /RNDOHUQH HU L GDJ RSGHOW L OHMHP§O PHQ GLVVH NDQ VO§HV VDPPHQ IRU DW VNDEH HQ VWRUYDUHEXWLN VRP VNDO VW\UNH YDUHXGYDOJHW L %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP

9 HOEHOLJJHQGH KºMORIWHW LQGXVWULSURGXNWLRQ Y¨UNVWHG ODJHU

3U¨VHQWDEHOW OHMHP§O NODU WLO LQGπ\WQLQJ

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 1RUGKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6 S¨QGHQGH HMHQGRP PHG EROLJ RJ UHVWDXUDQW HYW WLO SURMHNWXGYLNOLQJ 7,/ 6$/* 'HWDLO /ºMWHJ§UGVYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

%UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

RGW OHMHP§O WLO K§QGY¨UNHU VHUYLFH * KDQGHOVYLUNVRPKHG HOOHU OLJQHQGH

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

$PDJHU 6WUDQGYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

' HWDLOHMHQGRP EHOLJJHQGH W¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW 7,/ 6$/* 'HWDLO

$UHDO

)RUPHUYDQJHQ *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

$XWRY¨UNVWHG PHG JRG EHOLJJHQKHG

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

)/(.6,%/( /(-(0 /

+ & UVWHGV 9HM 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

7,/ /(-( 'HWDLO

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6WDYQVEMHUJYHM +YLGRYUH 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

%XWLNVORNDOHU WLO PDQJH IRUP§O W¨W YHG 1\ (OOHEMHUJ 6W

/HMHP§O PHG §EHQ SODQOºVQLQJ PDUNDQWH YLQGXHU IUD JXOY WLO ORIW WH NºNNHQ KDQGLFDSYHQOLJW WRLOHW RJ ORIW PHG JUXQGEHO\VQLQJ (MHQGRPPHQ HU Q\E\JJHW RJ GHU HU L DOW OHMOLJKHGHU RJ EXWLNVOHMHP§O 'HU HU PXOLJKHG IRU DW DQYHQGH OHMHP§OHQH WLO EXWLN FDI« OLEHUDOW HUKYHUY HOOHU WDNH DZD\ ͱ ODG RV KºUH RP MHUHV NRQFHSW

7,/ /(-( 'HWDLO OLEHUDOW HUKYHUY $UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

Pt NU

3RSSHOVW\NNHW $ + .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU P π

$UHDO

UOLJ OHMH SU Pt LQNO GULIW 7HOHIRQ

Pt IUD NU

2))(17/,*7 8'%8'

7,/ 6$/*

2IIHQWOLJW XGEXG XGYLNOLQJVHMHQGRP PHG E\JJHPXOLJKHGHU

%ODQGHW HMHQGRP /LGHPDUNVYHM %M¨YHUVNRY 6DJVQU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

ͼ (MHQGRPPHQH V¨OJHV PHG KHQEOLN S§ QHGULYQLQJ HOOHU RPE\JQLQJ ͼ (MHQGRPPHQH OLJJHU S§ PDWULNOHU RJ EHVW§U DI VHSDUDWH E\JQLQJHU ͼ (MHQGRPPHQH HU SODFHUHW W¨W S§ LQGNºEVPXOLJKHGHU /LGHPDUNVYHM QU RJ KDU WLOVDPPHQ HW JUXQGDUHDO S§ Pt %\JQLQJHQ S§ /LGHPDUNVYHM HU IUD RJ KDU VWXHSODQ RJ VDO %\JQLQJHQ HU LQGUHWWHW PHG UXP NºNNHQ WRLOHWWHU HW EDGHUXP VDPW N¨OGHU )RUDQ E\JQLQJHQ HU GHU DVIDOWHUHW RJ KHOH HMHQGRPPHQ HU LQGKHJQHW 3§ /LGHPDUNVYHM HU GHU GHVXGHQ RSIºUW HQ PLGOHUWLGLJ SDYLOORQ %\JQLQJHQ S§ /LGHPDUNVYHM HU IUD RJ HU L «W SODQ LQGUHWWHW PHG VWRUW I¨OOHVUXP NºNNHQ RJ WRLOHWWHU

2))(17/,*7 8'%8'

(MHQGRP FHQWUDOW L +LOOHUºG

7,/ 6$/* .RQWRU VWHUJDGH $ +LOOHUºG 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 0LQGVWH SULV UOLJ GULIW 7HOHIRQ

NU Pt NU NU

)5,67 IRU EXG HU WRUVGDJ GHQ PDUWV NO .ODVVLVN E\JJHW E\HMHQGRP L +LOOHUºG VRP DQYHQGHV WLO GRPLFLOHMHQGRP IRU IDJIRUHQLQJ XGE\GHV QX VRP RIIHQWOLJW XGEXG )DJIRUHQLQJHQ %83/ IUDπ\WWHU HMHQGRPPHQ 2SGHOW L HMHUOHMOLJKHGHU &D SDUNHULQJVSODGVHU *RG EHOLJJHQKHG PHG PLQXWWHUV JDQJ WLO +LOOHUºG 6WDWLRQ RJ PLGWE\HQ

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

9HG 6WUDQGHQ VW VDO .ºEHQKDYQ .

VWHU 9ROGJDGH $ .ºEHQKDYQ .

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð (NVNOXVLYW NRQWRU Y &KU ERUJ

Pt Ð 6HOYVW¨QGLJW NRQWRUGRPLFLO

Pt EXWLN Ð 6XEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH

/LHEKDYHUNRQWRU PHG XGVLJW RYHU 6ORWVKROPVNDQDOHQ RJ &KULVWLDQVERUJ 6ORW /HMHP§OHQH HU XGIºUW L HQ PHJHW KºM NYDOLWHW S§ DOOH HWDJHU PHG ÙRWWH SODQNHJXOYH VWXN I\OGQLQJVGºUH P Y 'HU HU 0HWUR *DPPHO 6WUDQG PHWHU IUD GºUHQ RJ 0HWUR S§ .JV 1\WRUY HU EORW PHWHU Y¨N 'HU NDQ OHMHV HWDJHYLV HOOHU VDPOHW 6WXHSODQ HU Pt VDO È VDO HU KYHU LV¨U Pt V§ DOW L DOW Pt 2YHUWDJHV IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDW

Î %DGHE\JQLQJHQÎ HQ VHOYVW¨QGLJ HMHQGRP RSULQGHOLJW HQ GHO DI 6ºOYJDGH .DVHUQH 'HW PRPVIULH GRPLFLO EHVW§U DI VWXHHWDJH VDO RJ VDO 6WXHHWDJHQ HU LQGUHWWHW PHG ÙRW VWRUUXPVNRQWRU PHG IULWVW§HQGH VºMOHU RJ HQ ORIWVKºMGH S§ Q¨VWHQ PHWHU )UD VWXHHWDJHQ L HMHQGRPPHQV HQH VLGH IRUELQGHU S¨Q YLQGHOWUDSSH OHMHP§OHW KHOW RS WLO DQGHQ VDO , OHMHP§OHWV DQGHQ VLGH ØQGHV GHQ ÙRWWH EUHGH KRYHGWUDSSH GHU J§U IUD VWXH WLO IºUVWH

6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

6DJV QU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW

Pt NU NU

ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ .

:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Y .ºEHQKDYQV 5§GKXV

Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ

1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ

$GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG IRUVNHOOLJH VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOWH FHOOHNRQWRUHU VDPW WRLOHWWHU S§ DOOH HWDJHU , VWXHSODQ HU GHU ØQ UHFHSWLRQ RJ KHU HU GHU PXOLJKHG IRU DW LQGUHWWH NDQWLQH VWRUW NRQIHUHQFHUXP , N¨OGHU HU GHU EUXVHIDFLOLWHWHU KHUUH RJ GDPHWRLOHWWHU VDPW HW DQUHWWHUNºNNHQ

)DQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU S§ &KULVWLDQVKDYQ )¨OOHV NDQWLQH RJ PºGHORNDOHU 6WXHSODQ LQGHKROGHU ÙRW RSJDQJ WRLOHWWHU JDUGHUREH VDPW «W VWRUW KºMORIWHW NRQWRUUXP S§ FD Pt (QGYLGHUH VP§ UXP GHU NDQ LQGGUDJHV L VWRUUXPPHW VDO LQGHKROGHU SW PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW HW VWRUUXPVNRQWRU 'H PLQGUH NRQWRUHU NDQ QHGO¨JJHV V§OHGHV DW GHU HU «W VWRUW UXP S§ FD Pt VDO LQGHKROGHU SW PLQGUH UXP RJ HW VWRUW UXP .DQ ODYHV WLO «W VWRUW UXP S§ FD Pt

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU b b 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

.21725 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ

7DJHQVYHM 67 7+ .ºEHQKDYQ 19

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

'(7$,/ 7,/ /(-(

)¨OOHGYHM 'UDJºU

&DUO -DFREVHQV 9HM & 9DOE\

Pt

UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt

$UHDO

NU

UOLJ OHMH

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

6DJV QU

NU

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ 1\ (OOHEMHUJ 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV VRP ͸ZKLWH ER[͸ ͼ 0XOLJKHG IRU XGVXJQLQJ

'(7$,/ 7,/ 6$/*

6DJV QU

$UHDO 3ULV

Pt NU

$INDVW 6DJV QU

3HWHU %DQJV 9HM VW WY )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ *RG KMºUQHSODFHULQJ ͼ 7UH VWRUH IDFDGHYLQGXHU ͼ /\VW ORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ 3DUNHULQJ XGH IRUDQ ORNDOHW

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ Pt

$UHDO 3ULV $INDVW 6DJV QU

NU

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UWLOOHULYHM VW WK bb.ºEHQKDYQ 6

ͼ (UKYHUYVDQGHO S§ Pt ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWURVWDWLRQ ͼ 8GOHMHV PHG VRP OHMHU ͼ 6WDUWDINDVW S§

Pt NU NU

ͼ Pt Q\LVWDQGVDW GHWDLO NRQWRU ͼ 6WRUH YLQGXHU PRG 7DJHQVYHM ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 9HOGUHYHW DQGHOVIRUHQLQJ

81'(59,61,1* 7,/ /(-(

$UHDO

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

*DPPHO .RQJHYHM $ VW WK )UE & $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG )UHGHULNVEHUJ 5§GKXV ͼ %HVW§U DI Pt EXWLNVDUHDO RJ Pt N¨OGHU ͼ 2YHUWDJHV L S¨Q VWDQG PHQ LNNH Q\LVWDQGVDW ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

9DQGNXQVWHQ VDO .ºEHQKDYQ .

$PDJHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 6

1LHOV +HPPLQJVHQV *DGH VW VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Ð PRPVIULW

Pt EXWLN Ð $PDJHUEURJDGH Y $PDJHU &HQWUHW

Pt EXWLN Ð .ºEHQKDYQ . Ð 9HG 6WUºJHW

1X XGOHMHV O\VW NRQWRU NOLQLNOHMHP§O PHG EHGVWH EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ . /HMHP§OHW EHVW§U DI JRGH NRQWRUHU OLOOH SULQW WHNQLNUXP NºNNHQ PHG OLOOH VSLVHSODGV RJ WRLOHW .RQWRUHW RYHUWDJHV Q\ LVWDQGVDW RJ KDU HQ VNºQ XGVLJW WLO SODGVHQ S§ 9DQGNXQVWHQ 'HU HU HW JRGW O\VLQGIDOG L DOOH UXP (U S W LQGUHWWHW PHG PLQGUH FHOOHNRQWRUHU PHQ NDQ ODYHV WLO HW VWRUUXPVNRQWRU XG PRG 9DQGNXQVWHQ VDPW PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP

6XEOLP RJ PHJHW PDUNDQW KMºUQHEHOLJJHQKHG OLJH XG WLO 6XQGE\ .LUNH PHWHU WLO $PDJHUEUR 0HWUR RJ &HQWUHW VWN Q¨VWHQ PHWHU KºMH YLQGXHU XG PRG $PDJHUEURJDGH RJ \GHUOLJHUH VWRUH VDPW PLQGUH XG PRG 2OLHEODGVJDGH 0HJHW VPXN RJ VWDWHOLJ UºGVWHQVHMHQGRP GHU IUHPWU¨GHU \GHUVW SU¨VHQWDEHO /HMHP§OHW LQGHKROGHU Pt L VWXHSODQ Pt L N¨OGHU VDPW Pt S§ VDO /HMHP§OHW NDQ JºUHV PRPVIULW PRG HQ PLQGUH PHUOHMH

1X KDU GX PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH HW IDQWDVWLVN OHMHP§O L WR SODQ S§ HQ DI E\HQV EHGVWH EHOLJJHQKHGHU /RNDOHUQH HU DI VHQHVWH OHMHU 2 & ( EOHYHW LVWDQGVDW L 'H FKDUPHUHQGH ORNDOHU IRUGHOHU VLJ S§ WR HWDJHU 6WXHHWDJHQ EHVW§U DI ÙRW RJ UXPPHOLJW EXWLNVORNDOH PLQGUH EDJORNDOH UHJXO¨UW ODJHUORNDOH RJ ÙRW WUDSSH WLO IºUVWHVDOHQ )ºUVWHVDOHQ EHVW§U OLJHOHGHV DI HW ÙRW RJ O\VW EXWLNVORNDOH RJ EDJORNDOH SHUVRQDOHUXP PHQ KDU RJV§ SUºYHUXP NºNNHQ VDPW WRLOHW

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6WXGLHVWU¨GH $ WK .ºEHQKDYQ .

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ &HQWUDOW EHOLJJHQGH NRQWRU L IUHGHW HMHQGRP ͼ 3U¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG YLD J§UGHQ ͼ 0XOLJKHG IRU DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

&ODVVHQVJDGH NOG WY bb.ºEHQKDYQ Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 6ºHUQH ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O ͼ *RGW O\VLQGIDOG IUD WR VWRUH YLQGXHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

)DONRQHU $OO« NOG WK )UHGHULNVEHUJ Pt

$UHDO 3ULV $INDVW 6DJV QU

NU

ͼ (UKYHUYVHMHUOHMOLJKHG WLO VDOJ" ͼ *RG EHOLJJHQKHG PHG VWRU V\QOLJKHG ͼ 3W XGOHMHW WLO KHUUHIULVºU ͼ 6WDUWDINDVW S§

.21725 7,/ 6$/*

6XQGKROPVYHM NOG .ºEHQKDYQ 6 $UHDO 3ULV )¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ &KDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG L S¨Q HMHQGRP ͼ 5HJXO¨U RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ (JHQW WLO NRQWRU NOLQLN EXWLN WU¨QLQJ PY ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ

)¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ . Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

.21725 7,/ 6$/*

$UHDO 3ULV

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6NRXERJDGH VW .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

ͼ 5HJXO¨UW RJ S¨QW EXWLNVOHMHP§O ͼ 2SODJW WLO HQ VSHFLDOIRUUHWQLQJ ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ ,QGHKROGHU VWRUW VDOJVDUHDO IRUGHOW S§ WR UXP