Ejendomme

EJENDOMME SMART CITIES SKAL UDVIKLES OG DRIVES AF FÆLLES DATA MED BORGERNE I CENTRUM Læs mere side 8-9

TORSDAG 04.11.2021

ANNONCETILLÆG

THEY ARE ON A MISSION: DER SKAL BRUGES PENGE Læs mere side 3

MASSEBYGGERI OVER DE KOMMENDE ÅR KAN ÆNDRE KØBENHAVNS KONTORMARKED - OG HELE BYEN Læs mere side 4-5

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: DEAS

Foto: Flickr / Kristoffer Trolle

Foto: Flickr. / Jonas Nordström

DEAS-DIREKTØR: MEDIER OG POLITIKERE DÆMONISERER EJENDOMSEJERE

FREDERIKSBERG UDVIDER KAPACITETEN I SINE HUSLEJENÆVN

LANGT DE FLESTE UDLEJERE FÅR GODKENDT 5,2-RENOVERINGER

Rikke Lykke, adm. direktør i administrationsselskabet DEAS, måtte bruge ukarakteristisk lang tid på at lede efter de rigtige ord, da hun under en såkaldt lounge talk på Ejendomsbranchens topmøde 2021 tirsdag i sidste uge blev spurgt til det aktuelle politiske klima omkring ejendomsbranchen. ”Lad os være ærlige: Af en eller anden grund gør både pressen og politikere for øjeblikket ejere af ejendomme til skurke for tiden. I betragtning af, at de fleste ejendomme er ejet af danskerne selv gennem deres pensionsopsparing, er det forbløffende, at det sker, og får lov at fortsætte,” sagde hun. Hun anførte også, at man som udlejer eller administrator ønsker at holde et godt forhold til lejerne. På den måde er parterne ikke kun hinandens modstandere. De har også fælles interesser.

Det er ikke kun i Danmark og København, at lejeboliger for tiden er et varmt, politisk emne. Også i f.eks. Berlin og Amsterdam er der ophedede diskussioner om huslejer.

Rikke Lykke mener, at hvis man faktisk skal nå en målsætning om at få flere billige boliger i markedet, er det nødvendigt, at de forskellige aktører, herunder politikerne, sætter sig ned og taler sammen.

Ejendomsbranchens topmøde var arrangeret af Ejendom Danmark og blev afholdt på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Hvis en lejer eller en udlejer på Frederiksberg indbringer en sag for huslejenævnet, skal de vente det meste af et år på en afgørelse. Som omtalt i sidste udgave af Ejendomme er sagsbehandlingstiden stigende i mange kommuners huslejenævn, og allerværst står det til netop på Frederiksberg, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid næsten er tredoblet siden 2018.

Men nu bliver der gjort noget ved det, oplyste advokat Anne Louise Husen fra Husen Advokater på ejendomsbranchens topmøde. Hun sidder selv som repræsentant for udlejerne i det hidtil eneste huslejenævn på Frederiksberg. Nu opretter kommunen endnu et nævn, så der altså er to nævn til at dele det praktiske arbejde med at vurdere de enkelte sager.

Også i København er der oprettet et ekstra huslejenævn, så man nu er er oppe på seks, oplyste faglig teamleder Isabella Maria Frydendal fra de københavnske huslejenævn på mødet.

Huslejenævn består ifølge loven af tre medlemmer: En fra lejerorganisationer, en fra udlejerorganisationer, og så en uafhængig jurist som formand.

I praksis er både lejeres og udlejeres repræsentanter ofte jurister, og omvendt er det svært at finde formænd, der er helt upartiske på et område, der i sin natur er stærkt politisk.

En af de ting, der presser huslejenævnene, er en lovændring i forbindelse med det såkaldte Blacstoneindgreb sidste år: Nu skal ejendommens ejer, for at kunne foretage såkaldte paragraf 5, stk. 2- renovering, forud have en konkret godkendelse fra det lokale nævn.

Lovgivernes intention er, at man på den måde skal undgå renoveringer, som ikke er saglige i forhold til behovet, og hvor der reelt ikke ligger andet bag, end ejeren ønsker at gennemføre den huslejestigning, som paragraffen giver mulighed for.

Det er dog ikke mange renoveringer, der bliver sorteret fra på den måde, oplyste faglig teamleder Isabella Maria Frydendal fra de københavnske huslejenævn på ejendomsbranchens topmøde. Hun medbragte statistik fra de sager, der er afgjort, siden lovændringen trådte i kraft sidste sommer. Ud af 911 sager resulterede kun 26 – 2,9 pct. – i en afvisning med baggrund i, at lejemålets stand ikke ville blive løftet nok. Flere sager er lige nu på vej igennem ankenævn og retssystemet.

Repræsentanter fra ejendomsbranchen gav udtryk for, at den nye ordning er spild af tid. Ikke blot fordi renoveringen i langt de fleste tilfælde bliver godkendt, men også fordi ejeren alligevel ikke kan være sikker på, at godkendelsen er nok – lejeren har fremdeles mulighed for at klage efterfølgende.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: EjendomDanmark

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Udgiver: Medlem af

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

Kære Læser

www.businessreview.dk

God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Foto: Jens Rosenfeldt

EJENDOMME

Dr. Volker Kraft, managing partner i ECE Real Estate Partners,

THEY ARE ON A MISSION: DER SKAL BRUGES PENGE Sådan lød det fra Dr. Volker Kraft, managing partner i ECE Real Estate Partners, om de tilbagevendende kunder i centergigantens shoppingcentre rundt omkring i Europa. Han gav indblik i de nyeste tendenser, og hvordan den stigende onlinehandel er et potentiale for centrene.

Der blev lyttet med stor intensitet, da tyske Dr. Volker Kraft, managing partner i ECE, fremlagde sin diagnose af centrenes tilstand og deres fremtid. Det skete på EjendomDanmarks topmøde, EJENDOM2021, der løb af stablen sidste uge.

Landene har håndteret corona forskelligt, og det kunne ses i besøgstallene for de enkelte lande. Fælles for alle landene var det dog, at der igen kommer kunder til ECE’s mange europæiske centre. De kommer dog mindre hyppigt for at ose uden at købe: ”Kunderne strømmer tilbage i centrene, men de kommer ikke på samme måde som tidligere for at gå rundt og kigge. Vi kan se, at de enkelte kunder bruger flere penge end normalt. De er på en mission: Der skal købes ind,” sagde Dr. Kraft til de små 300 deltagere i Tivoli Congress Center.

Udviklingen i retail Det er fortsat detailkategorien mode, der trækker. Her er der fuld fart på, og salget i sommeren ’21 var 3 procent højere end samme periode i ’19. ”Vi troede faktisk, at det ville gå modsat, så det var en overraskelse. Det gode er, at centrene overordnet er tilbage.

Butikkerne betaler husleje igen, og kunderne er retur. Corona skabte kun en midlertidig krise,” konkluderede Dr. Kraft.

Han kunne dog fortælle, at der er sket et skift internt i modekategorien, hvor nogen trækker mere af markedet, mens andre må se sig overhalet: ”Der er en tendens til, at de store, globale spillere vinder frem - også i centrene. ’The winner takes all’,” sagde Dr. Kraft.

Sneakers og oplevelser over lædersko De store tendenser suppleres af de mindre og mere kuriøse.

Dr. Kraft kunne fortælle, at det er gået 9 procent tilbage med lædervaresalget siden 2019, og her er forklaringen simpel: ”Folk vil hellere gå i sneakers end lædersko i dag. Det kan ses i salgstallene,” lød det fra hovedscenen.

Og selvom forbrugerne køber lige så meget tøj som tidligere, er der ændringer under opsejling. Ændringer, som corona har accelereret, men som var sket alligevel. Her pegede dr. Kraft blandt andet på to signifikante forhold. ”Der kommer mere fokus på mad, oplevelser og servicedelen i fremtiden. Hvis nogen for femten år siden havde sagt til mig, at vi kunne have så mange steder, der sælger kaffe til 5 euro stykket, ville jeg ikke have troet på dem,” sagde Dr. Kraft til stor morskab for de tilstedeværende.

Digital udvikling ECE og Dr. Kraft er dog ikke blinde for den stigende onlinehandel. Han mener dog, at centrene står rigtig godt i forhold til at konkurrere med de store onlinespillere som Amazon og Ali Baba. Dr. Kraft ved, hvad han taler om, da ejerkredsen bag ECE også har Tysklands største - og verdens 3. største onlineportal, Otto, i porteføljen. ”Den stigende onlinehandel er ikke en trussel mod vores centre. Det er en mulighed. Vi skal skabe en sømløs sammenhæng mellem centre og online, for så vil vi med centrene faktisk have en fordel frem for de store lagerhuse,” sagde Dr. Kraft.

Fordelen, som Dr. Kraft taler om her, er nærhed. 56 procent af alle tyske familier bor inden for 30 minutters afstand af et ECE-center. Altså væsentligt tættere på kunderne, end de store gigalagre som Amazon fx benytter i deres e-handel forretning. ”Det betyder, at vi kan komme ud hurtigere, hvis vi får opbygget de IT-systemer, der skal til. For vi har jo varerne ude i centrene. Man kan bare ikke altid se og købe dem online – men det bliver nødvendigt i fremtiden,” lyder den klare melding fra Dr. Kraft.

Vigtigheden af geografi Dermed er geografien for centrene også væsentlig. Store centre uden for de større byer har det svært, lød analysen fra scenen i Tivoli Congress Center.

For når Dr. Kraft taler om, at det går godt, handler det om de godt placerede, store centre. Ikke om centrene i periferien. ”Der sker i øjeblikket en polarisering mellem centrale og stærke centre mod svagere centre uden for hovedbyerne. Vi følger med i udviklingen, men det er svært at se, hvad der sker med de mindre byer, hvor der måske kun bor 50.000 mennesker,” sagde Dr. Kraft.

Han tror på, at man i fremtiden i langt højere grad vil besøge centrene for en totaloplevelse – og så samtidig hente forhåndsbestilte varer fra centrenes butikker samme sted. På den måde kan man slå Amazonmodellen.

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

MASSEBYGGERI OVER DE KOMMENDE ÅR KAN ÆNDRE KØBENHAVNS KONTORMARKED – OG HELE BYEN Der er planer om kontorbyggeri på over en 1 mio. etagekvadratmeter i København og på Frederiksberg frem til 2026. Om det også bliver virkelighed, vil i høj grad afhænge af efterspørgslen. Lige nu observerer Realkredit Danmark et svagt negativt signal fra markedet for kontorejendomme, men det kan være et forbigående fænomen.

Af Sten Thorup Kristensen Forestil dig, at du går en tur i Københavns centrum. Du begynder på Rådhuspladsen, og derfra går du hele vejen ned ad Strøget. Ved Kgs. Nytorv drejer du til venstre og fortsætter til krydset ved Nørreport. Herfra til venstre mod Søpavillonen, og ca. derfra tilbage til Rådhuspladsen.

Nu har du gået ca. 4 km, og det areal, der ligger inden for din rute, er på ca. en kvadratkilometer.

Alt dette for at illustrere størrelsen af det kontorbyggeri, der er

planlagt i København over de kommende seks år. Det er RED Cushman & Wakefield, der i sit efterårsmagasin har talt det sammen til 1 mio. kvm., eller altså en kvadratkilometer. Det er en forøgelse af det nuværende etageareal i Københavns og Frederiksbergs kommuner på 20 pct.

RED stiller selv spørgsmålet, om efterspørgslen kan følge med denne markante pipeline af byggerier. Det svarer man ikke direkte på, men mægler- og analysefirmaet ser ikke noget markedskollaps forude: Dels kan det meste af byggeriet udsættes eller aflyses, hvis situationen skulle ændre sig,

og dels er der en del gamle og utidssvarende kontorer, der kan omdannes til boliger eller hoteller, hvis virksomhederne hellere vil bo i nybyggeri.

Bygger i randområderne Men netop den sidste eventualitet viser, hvor stor forandringen kan blive for det københavnske ejendomsmarked – og for københavnske kontormarked.

Størstedelen af de mange, nye kvadratmeter skal opføres i kommunens randområder.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Postgrunden er lige nu bogstaveligt talt et hul i jorden – dog et fascinerende et af slagsen. Byggeriet, der bl.a. skal være hovedsæde for Danske Bank, står alene for 130.000 af den ene mio. kvm. kontorer, der er planlagt til opførelse i København frem til 2026.

Foto: Jesper Edvardsen for CG Jensen

EJENDOMME

PLANLAGTE KONTORBYGGERIER 2021-2026 Nordhavn *) ����������������������������������������285966 Ørestad �����������������������������������������������195447 Postbyen ��������������������������������������������130000 København Ø ����������������������������������������88859 Carlsberg Byen �������������������������������������64669 Jernbanebyen ���������������������������������������58287 Valby �����������������������������������������������������51808 Enghave Brygge ������������������������������������40200 København SV **) ��������������������������������22800 Frederiksberg ���������������������������������������18715 Amager Øst ������������������������������������������16600 København V ����������������������������������������15000 København NV ����������������������������������������9000 København K ������������������������������������������5550 Kilde: RED Cushman & Wakefield *) Inkl. Marmormolen **) Ekskl. Enhave Brygge og Jerbanebyen

Den største klump kommer til at ligge i Nordhavn, hvor det f.eks. allerede er besluttet, at Nykredit og AP Pension bliver naboer i et nybyggeri.

I de mere centrale dele af byen er der tre store klumper: Den største er Dansk Banks igangværende byggeri på postgrunden, men dertil kommer byggerier i Carlsberg Byen og Jernbanebyen.

Inde i København K skal der stort set ikke bygges nye kontorer. Det er tværtimod her – groft sagt på det areal, du gik rundt om før – at eksisterende kontorer måske skal ombygges til boliger. Her vil man altså komme til at forøge indbyggertallet i et område, hvor befolkningstæthed i forhold giver anledning til gnidninger, f.eks. omkring støj i nattelivet.

Få vurderinger Men det hele afhænger altså af, at der virkelig vil være efterspørgsel efter det store, nybyggede kontorareal. I den forbindelse må man studse over, at Realkredit Danmark i sin temperaturmåling på ejendomsmarkedet for tredje kvartal ser et svagt negativt signal fra netop kontorsegmentet.

Det er baseret på, at realkreditinstituttet i kvartalet gennemførte usædvanligt få vurderinger af kontorejendomme i København, hvormed de gennemsnitligt lavere prissatte kontorejendomme i resten af landet kom til at vægte forholdsvis tungt.

Det er som sagt tal for et enkelt kvartal, og der kan være tale om et tilfældigt udsving. Realkredit Danmark hæfter sig også ved, at det svagt negative signal ikke umiddelbart harmonerer med andre ting, man kan observere, f.eks. den stigende beskæftigelse.

Men man vil erindre sig, at det ikke er nogen selvfølge, at det

københavnske kontormarked klarer sig specielt godt, i hvert fald ikke i forhold til andre segmenter på ejendomsmarkedet.

Det var langsomt til at rejse sig efter finanskrisen, mens især markedet for boligudlejningsejendomme buldrede derudaf.

Vækstvirksomheder søger kontorer Nu er finanskrisen ikke længere det primære pejlemærke.

Den position har coronakrisen overtaget, og nu er det store spørgsmål for kontorejendommes vedkommende, om der vil være behov for færre af dem, fordi folk i højere grad arbejder hjemme.

Et sådant mønster ser man dog ikke meget til for tiden, fortæller Anders Krogh, partner og ansvarlig for kontorudlejningsafdelingen i RED. Han ser ikke nogen negative signaler, i hvert fald ikke på interessen fra potentielle lejere. ”Overordnet for hele økonomien er der virkelig gang i hjulene, og det, kan vi mærke, smitter af på virksomhederne. Der er rigtig høj efterspørgsel efter kontorer mange steder, og i mange tilfælde kigger dem, vi er ude med, efter yderligere kvadratmeter. Det er virksomheder, der vokser. Derimod er det sjældent virksomheder, der på baggrund af corona overvejer at skære ned i antallet af kvadratmeter,” siger Anders Krogh. ”Det er dog lidt todelt, og det er ikke alle steder, efterspørgslen er stor. Det er i høj grad vækstvirksomheder og virksomheder med mange unge ansatte, der vil gøre noget for at lokke dem tilbage til kontoret, der er i markedet.

Desuden er efterspørgslen meget centreret om København K, brokvartererne og havneområderne, hvorimod efterspørgslen lige nu er faldende i f.eks. Ørestad,” uddyber han.

REALKREDIT DANMARK:

BUTIKSSEGMENTET OVERRASKEDE POSITIVT I TREDJE KVARTAL Mens signalet for kontorejendomme i Realkredit Danmarks temperaturmåling faldt fra positivt til svagt negativt i tredje kvartal – altså fra bedste til næstdårligste signal – holdt de to andre segmenter anderledes god stand. Også de stod på positiv i andet kvartal og er kun faldet et nøk til svagt positivt i tredje kvartal.

Det er især gode nyheder for retail-segmentet, som, ud over at have været hårdt ramt af corona, også lider under den strukturforandring, der følger af den voksende nethandel. Netop i andet kvartal havde butikkerne et rygstød af genåbningen efter vinterens corona-restriktioner, og det er også i det lys, man skal se den positive score i tredje kvartal, fremhæver Mark Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark. ”Ved genåbningen gik aktiviteten voldsomt op i de fysiske butikker, og pengene væltede ind. Vi sammenligner hele tiden med forrige kvartal, og dét var altså svært at slå denne gang. Så alene det, at der er et positivt signal, er for mig at se rigtigt godt,” siger han.

For ejere af butiksejendomme må det være en stor lettelse at konstatere, at butikkerne har været i stand til at omsætte forbrugernes købelyst til stærke forbedringer i de underliggende, strukturelle nøgletal. Således er restanceprocenten – altså andel af forfaldne huslejer, der ikke er betalt – næsten tilbage på niveauet fra før coronakrisen. Næsten endnu mere opsigtsvækkende er det, at antallet af konkurser blandt aktive retail-virksomheder faldt til det laveste niveau siden finanskrisen.

Mark Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark

5

EJENDOMME

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

JEG ER RIGTIG STOLT Finn Sture Madsen, COO hos Danske Shoppingcentre, har vundet ejendomsbranchens særpris til konferencen EJENDOM2021. Prisen havde fokus på aktører, der ydede en ekstraordinær indsats under coronakrisen.

Coronakrisen var en særlig situation, hvor en håndfuld aktører lyste op i mørket. Til konferencen EJENDOM2021 blev tre af dem hyldet, da der blev uddelt en særpris for en ekstraordinær indsats under coronakrisen.

De nominerede var Folketinget, der ved konferencen var repræsenteret ved formand Henrik Dam Kristensen, Britta Jespersgaard, direktør i ProDomus, og Finn Sture Madsen, COO hos Danske Shoppingcentre og formand for EjendomDanmarks retailudvalg.

Alle tre var med på scenen, da EjendomDanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen, løftede sløret for, at Finn Sture Madsen havde fået flest stemmer.

Han blev overrasket og følte sig beæret over at vinde: “Jeg er rigtig stolt, og det er en stor anerkendelse at modtage særprisen – særligt da det er branchen selv, der har stemt,” siger han og fortsætter: “Meget få brancher gik fri for udfordringer under coronakrisen, men ejendomsbranchen blev særligt hårdt ramt. At vi nåede så vellykket i mål, skyldes både det gode samarbejde internt i retailudvalget, og at vi gennem EjendomDanmark hurtigt fik etableret en konstruktiv dialog både med embedsmænd, politikerne og de øvrige brancheorganisationer. Det ser jeg også prisen som en anerkendelse af.”

En jury, bestående af adm. direktør Michael Nielsen fra Danica Ejendomme, CEO/partner Thomas Windtberg fra Taurus og associate partner Marie Helms fra RED, havde ud fra branchens indstillinger udvalgt de tre nominerede, mens den endelige vinder blev fundet ved en anonym afstemning til konferencen.

JURYEN UDTALER; DERFOR VAR DE NOMINERET: Finn Sture Madsen:

“Finn Sture har været aktiv og synlig gennem hele krisen.

Han har bl.a. gennem sit arbejde i retailudvalget medvirket til at skabe fokus om ikke alene shoppingcentrenes, men hele branchens udfordringer. Finn Sture Madsen har desuden bidraget til at synliggøre den ansvarlige måde, som branchen kom igennem krisen på – blandt andet gennem hjælp til lejerne.”

Britta Jespersgaard:

”Det kræver en ekstra indsats og nytænkning at sikre praktiksteder – ikke mindst under en krise som coronaen. At tage praktikanter kan både være fornuftigt for forretningen nu og her, og det er godt for branchen som helhed, fordi vi mangler arbejdskraft. Den opgave har Britta Jespersgaard løftet under vanskelige vilkår.”

Folketinget repræsenteret ved formand Henrik Dam Kristensen:

”Folketingets og ikke mindst regeringens håndtering af hjælpen til erhvervslivet under krisen har med rette været og er omdiskuteret. Det står samtidig klart, at hjælpepakkerne har været med til at holde hånden under både lejere og udlejere i en meget svær periode. Hjælpepakkerne har desuden været af en rækkevidde, som ikke har været standard i alle de lande, som vi normalt sammenligner os med. Der er ingen tvivl om, at hjælpepakkerne er medvirkende til, at den danske økonomi og erhvervsliv i dag står stærkt.”

Foto: Jens Rosenfeldt

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Afkastet er uden tvivl også et vigtigt aspekt i en ejendomsinvestering, men det skal ses i et samlet perspektiv, da andre forhold kan være mindst ligeså vigtige at være opmærksomme på”

JESPER RASK Investerings- og kunderådgiver hos Blue Capital A/S

EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN

ÉT NØGLETAL KAN ALDRIG STÅ ALENE En god ejendomsinvestering kræver et 360 graders eftersyn. Undgå derfor at stirre dig blind på afkastet.

Mange investorer har med rette fokus på nøgletal, når de kigger efter attraktive ejendomsinvesteringer, heriblandt især afkastet. Afkastet er uden tvivl også et vigtigt aspekt i en ejendomsinvestering, men det skal ses i et samlet perspektiv, da andre forhold kan være mindst ligeså vigtige at være opmærksomme på.

Hvor meget kan man tabe Hvad man kan risikere at tabe er mindst en lige så vigtig betragtning, som hvad man kan tjene. En ejendomsinvestering er typisk en gearet investering, hvor man investerer for lånte penge, og det er derfor relevant at have kendskab til de hæftelsesforhold, der er forbundet dermed.

Vær derfor altid opmærksom på om hæftelsen er personlig, solidarisk eller begrænset, så du fra investeringens start er bevidst om din fulde risiko.

Hele finansieringsdelen i en ejendomsinvestering er også vigtig at forholde sig til. Udover selve rentesatsen og en eventuel renterisiko afhængig af den valgte renteprofil, kan lånebetingelser i form af afviklingsperiode og opsigelsesvarsel have stor betydning for ejendommensinvesteringens likviditet, hvilket i sidste ende kan føre til going concern problemer. En høj belåningsgrad i en ejendomsinvestering kan have betydning for risikoen for at blive teknisk insolvent i et marked med faldende ejendomspriser, især hvis der ikke løbende er afdraget på gælden. Dog realiseres det endelige tab kun ved salg, og selve ejendommens drift kan således sagtens være upåvirket,

forudsat at ejendommens indtægter kontinuerligt kan dække ejendommens forpligtelser, herunder ejendomomkostninger, afdrag og renter.

Beliggenhed, beliggenhed og lejers bindingsperiode Ejendommens beliggenhed har stor betydning for vurderingen af den samlede ejendomsinvestering. Man kan oftest ændre på selve ejendommen, men man kan aldrig ændre på ejendommens beliggenhed. Beliggenheden hænger derfor uløseligt sammen med genudlejningsrisikoen, hvis nuværende lejer opsiger lejemålet.

Dog kan sekundære beliggenheder stadig være en rigtig god investering, hvis bare man får et merafkast, der svarer til den øgede genudlejningsrisiko. Ejendommens alternative anvendelsesmuligheder bør også indgå i den samlede vurdering af ejendomsinvesteringen, da det har positiv indflydelse på genudlejningspotentialet.

Tomgang kan være en af de helt store risici forbundet med ejendomsinvesteringer, især i begyndelsen, hvor belåningsgraden ofte er høj, og der endnu ikke er afdraget nævneværdigt på gælden. Derfor er det en stor sikkerhed i en ejendomsinvestering at have en bonitetsstærk lejer, som har underskrevet en lejekontrakt med en lang bindingsperiode på 10 til 15 år.

Det kan i høj grad kompensere for høje belåningsgrader og refinansieringsrisikoen på renter med kort løbetid, da man har garanti for lejeindtægten i en periode, hvor gældsgraden typisk er høj.

Tidsforbrug Som ejendomsinvestor skal man også forholde sig til, om man selv vil stå for hele ejendomsinvesteringen samt den løbende drift, eller om man vil betale sig fra det og investere i et ejendomsprojekt med tilhørende ejendomsadministrator og selskabsadministrator. Dermed reduceres den løbende kontakt til lejer, forsikringsgiver og finansieringsgivere betragteligt, og man får hjælp fra professionelle, der kender ejendomsmarkedet og er vant til at forhandle de bedste vilkår hjem på finansiering, forsikring og lejekontrakter, herunder lejers opsigelsesvilkår, lejeregulering og bidrag til ejendommens driftsudgifter. Man slipper også for den løbende dialog med lejer og opsøgningsarbejdet med en eventuel ny kommende lejer.

Husk derfor af vurdere en ejendomsinvestering på baggrund af en samlet betragtning, hvor mange aspekter udover afkastet har betydning i beslutningsprocessen.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Marianna Lubanski (tv.) er direktør i Science City Lyngby, og her er hun flankeret af bestyrelsesformand Charlotte Mark, der ligeledes er CEO for Microsoft Development Center i Lyngby, som er videns- og sparringpartner i datafællesskabsprojektet.

(Foto: Natalia Kocichova)

SMART CITIES SKAL UDVIKLES OG DRIVES AF FÆLLES DATA MED BORGERNE I CENTRUM Den danske andelstanke har ikke levet forgæves. Ideen om fælles medejerskab anvendes nu i et datafællesskabsprojekt, der for nylig er lanceret i Lyngby.

Tanken er i første omgang at lade data arbejde for udvikling af byen og senere at inspirere andre byer landet over til at gøre det samme.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen

SCIENCE CITY LYNGBY Science City Lyngby blev etableret i 2012 og har stor opbakning med 80+ medlemmer, der alle er aktive i at udvikle området. Medlemmerne tæller både private virksomheder, forskningsog uddannelsesinstitutioner, kommunen og boligorganisationer samt handelsliv og kulturinstitutioner.

Visionen er at udvikle LyngbyTaarbæk til en af Europas førende videns- og universitetsbyer, og en af grundtankerne er de faglige netværk, som er sammensat på tværs af erhvervsliv, uddannelse og kommune.

Snakken om Smart Cities er ikke ny. Allerede for 5 år siden i 2016 blev konceptet City Data Exchange lanceret i København. Målet var ambitiøst, nemlig en position som digital storby. Faktisk var København den første hovedstad i verden, hvor det offentlige og det private i samarbejde lancerede en kommerciel, digital markedsplads for data, og City Data Exhange skulle ikke blot medvirke til at opfylde målet om på sigt at gøre København CO2 neutral.

Den danske hovedstad skulle også være smart og digital.

Konceptet var initieret af Københavns Kommune, Region Hovedstaden samt klyngegruppen CLEAN, og Hitachi Data Systems vandt udbuddet som den kommercielle partner.

Allerede et par år efter var fiaskoen imidlertid så tydelig, at projektet blev lukket, selv om målet var en handelsplads for data, der blandt andet kunne bruges til udvikling af innovative apps af såvel offentlige som private virksomheder.

For dyre og for dårlige data Netop partnerskabet med en it-gigant som Hitachi Data Systems var tænkt som garant for den kommercielle succes

for denne Big Data platform, som Københavns Kommune støttede med ganske mange millioner af kroner. Det skulle imidlertid vise sig, at stort set ingen virksomheder var interesseret i hverken at købe eller sælge data via platformen.

Blandt andet fordi de datasæt, der kunne handles, var for dyre, og kvaliteten var for dårlig.

Ideen om at samle byens data, blandt andet trafikdata, forbrugsdata etc., kunne ellers synes god, men i stilhed blev stikket altså trukket et par år efter starten, og så hørte ingen mere til det. Ikke før det blev nævnt ved et møde for nylig i Science City Lyngby, hvor datafællesskaber var i fokus. Her fortalte ekspertisechef Stig Brinck fra Niras nemlig, at det efter hans mening netop var den kommercielle partnermodel, der var skyld i, at projektet kuldsejlede.

Skal være gratis fælleseje ”Ideen med datafællesskaber god, men det er et koncept, der skal drives i et samfundsmæssigt fællesskab og ikke noget, der skal tjenes penge på. Selvfølgelig vil vi på sigt se kommercielle aktører, men konceptets fundament må ikke være kommercielt”, understregede Stig Brinck.

Udtalelsen var rettet specifikt mod det datafællesskab, der

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

for nylig er initieret af Science City Lyngby, og hvor ideen er, at data skal være gratis fælleseje. Data der sikrer, at byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere alle får del i den værdiskabelse, som i sagens natur ligger i den samfundsmæssige digitaliseringsproces. Marianna Lubanski, der er direktør for Science City Lyngby, pointerede da også på mødet vigtigheden af det non-kommercielle koncept, især hvis man skal være med til at vise vejen andre steder i landet, hvad man håber på.

Data skal være demokratiske Grundtanken er naturligvis, at der i forvejen opsamles store mængder data i en by, som ikke blot kan bruges, men også kan genbruges i en lang række sammenhænge. Når data bliver frit tilgængelige er der tale om en demokratiseringsproces, der kommer alle til gode, og direktør for blandt andet Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed i Lyngby-Taarbæk Kommune, Kasper Graa Wulff, ser frem til at deltage i projektet. Han siger: ”Der blev meget stille om City Data Exchange i København, men her i Lyngby ser vi frem til at kunne bidrage med vores viden omkring en række problemstillinger.

Eksempelvis går kommunens parkeringsdata nu videre til virksomheden Papp, hvis app giver en oversigt over ledige p-pladser og ladestandere samt viser priserne på parkering på parkeringspladser og i p-huse. Det er blot et enkelt eksempel på kommunens engagement i datafællesskabet”.

Viser vejen for resten af landet I kommunen finder man Lyngby Storcenter, der drives af Danske Shopping Centre, som også driver 17 andre centre fordelt over hele landet. I alt er der tale om cirka 1. mio. kvm. med mere end 75 mio. besøgende årligt, og historisk har der været tale om 18 separate enheder. Siden 2015 har man imidlertid kørt et projekt, der ifølge projektchef Arni Laksafoss ved hjælp af dataopsamling samlet set har sparet 24 mio. kilowatt timer energi i centrene.

Synergieffekten i opsamling og ikke mindst demokratisering i anvendelsen af data er altså markant, og hvis ikke Lyngby-Taarbæk Kommune med et sandt overflødighedshorn af teknologivirksomheder samt ikke mindst uddannelsesinstitutioner såsom Danmarks Tekniske Universitet skulle være i stand til at vise vejen, ja hvem skulle så? Spørg bare professor og sektionsleder Henrik Madsen fra DTU Compute.

ANDELSTANKEN SKAL UDVIKLE VORES BYER

Stig Brinck fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras fortalte på mødet i Science City Lyngby blandt andet om EU’s datastrategi, der gør det muligt at arbejde med datafællesskaber fremadrettet. (Foto: Henrik Malmgreen)

Nødvendigt at inddrage borgerne ”Udviklingen af vores samfund og dermed også vores byer skal hvile på datadrevne løsninger, og hvis vi formår at knytte den enkelte borger helt tæt til indsatsen, er jeg sikker på, at interessen for en bæredygtige dagsorden kan styrkes”, siger Henrik Madsen. Han siger videre, at teknologi i bybilledet er vejen frem, men understreger samtidig, at det skal ske transparent. Vi skal absolut ikke gå den kinesiske vej med overvågning. ”Hvis vi kan arbejde ud fra en europæisk model med deling af data, der ikke rummer personoplysninger, kan vi nå høj grad af accept blandt borgerne. Mulighederne for eksempelvis reduktion i vores CO2 aftryk er markant, hvis vi tænker ud af boksen. Den største udfordring lige nu er, at vi er begrænset af for mange styrelser og for megen lovgivning i forhold til brugen af data”, slutter Henrik Madsen.

Ledende næstformand i EUKommissionen, Margrethe Vestager, deltog i mødet i Science City Lyngby pr. videolink, og et af hendes ansvarsområder er netop fastlæggelse af den strategiske retning for et Europa, der skal være klar til den digitale tidsalder.

Hun pointerede, at to ting skal være på plads, før man for alvor kan begynde at dele data i datafællesskaber, nemlig tillid til aktørerne og ikke mindst lovgivning. ”Så længe vi holder os til data, der ikke rummer personoplysninger, er der ikke nogen grund til ikke at komme i gang med at eksperimentere med, hvad vi kan anvende data til i vores samfund og i vores byer”, sagde Margrethe Vestager.

Som eksempel på, hvor hurtigt, det er muligt at rykke inden for et givent område, nævnede hun, hvor hurtigt det gennem samarbejde eksempelvis er blevet muligt at udvikle de første Covid19 vacciner. ”Vi skal arbejde ud fra andelstanken, hvor vi både er fælles om arbejdet og gevinsten, og der er ikke nogen grund til at vente på store projekter. Kom i gang nu, også i det små, for det handler både om teknologi og forståelse for teknologien blandt borgerne”, sagde Margrethe Vestager videre og gav dermed thumbs-up for datafællesskabsprojektet i Lyngby, der indtil videre er det første af sin slags herhjemme.

Lyngby-Taarbæk Kommune nyder godt af en af landets tætteste koncentrationer af teknologivirksomheder. Her samarbejder man nu om udviklingen af Lyngby med teknologien som fundament og håber på sigt at kunne inspirere andre byer landet over. (Dronefoto: Henrik Malmgreen)

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

PRÆCISE MILJØDATA ER AFGØRENDE FOR BYGGERIETS GRØNNE OMSTILLING Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen I byggebranchen har man mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele deres livscyklus (Life Cycle Assessment) ved hjælp af generiske data.

Det er en forudsætning for, at det er muligt at nedbringe bygningers samlede klimaaftryk. Men skal beregningen give et retvisende billede af et byggeris klimapåvirkning, kræver det, at materialeproducenterne stiller nye og specifikke miljøvaredeklarationer til rådighed i en langt større skala.

Det skal ske gennem de såkaldte EPD’er (Environmental Product Declaration), og i en ny forskningsrapport ”Tilgængelighed og betydning af EPD´er” har en gruppe forskere på Instituttet BUILD derfor undersøgt tilgængeligheden af specifikke miljødata, samt hvilken betydning EPD-data kan have på LCA-resultater. Med rapporten håber man at skubbe branchen mod en større forståelse for nødvendigheden af tilgængelighed af data.

Har brug for specifikke tal ”Vi har brug for en større andel af mere specifikke data, så vi kan opnå et mere retvisende billede og derved få bedre mulighed for at sammenligne projekter på baggrund af reelle tal i stedet for generiske tal”, siger Harpa Birgisdottir og henviser til en rapport fra Rambøll, ”CO2 besparelse ved konventionelt byggeri’, der viser, at brugen af generisk data i visse tilfælde kan give et ukorrekt beslutningsgrundlag.

Det kan være svært for dem, der arbejder med LCA at vide, hvor de kan få fat i EPD data.

Rapporten viser nemlig, at knapt halvdelen af de relevante data for det danske marked ligger hos EPD-Danmark, hvorimod den resterende halvdel ligger hos EPD Norge, IBU i Tyskland og hos den svenske EPD-aktør.

Ifølge professor på BUILD Harpa Birgisdottir er det derfor vigtigt at gøre det nemt for dem, der arbejder LCA at få fat i relevante og præcise data.

”Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af præcise data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”, siger professor på instituttet BUILD Harpa Birgisdottir.

HOS OS FÅR DU LOKAL INDSIGT, HØJ KVALITET OG ALTID GOD SERVICE!

Til salg

Afståelse SYDSJÆLLAND Tæppe- og gulvforretning sælges/afståes På grund af tilbagetrækning/pensionering sælges tæppe og gulvforretning • Forretningen er beliggende i den største by på Sydsjælland og er områdets eneste specialbutik med tæpper og gulvbelægning.

• Her er tale om en velrenomeret forretning, som har eksisteret siden 1974 - og med samme ejer siden 1983.

• Kundemassen består af private og erhvervskunder .

• Butiksarealet er på 600 m² og er fuld funktionsdygtig.

VORDINGBORG, RÅDHUSTORVET 15-17 Små 3.000 m² erhvervsejendom - areal fordelt i to fulde plan - beliggende midt i Vordingborg.

• Ejendommen er opført i 1979 og har været anvendt til supermarked (Kvickly), som nu er fraflyttet.

• Stueplan er tom - og ledig for køber eller for projektudvikling.

• Første sal er flot indrettet til kontor og udlejet til Vordingborg Kommune.

• Ejendommen er centralt beliggende - tæt på handelsstrøj - og så er her gode tilkørselsforhold og større asfalteret parkeringsplads lige ved ejendommen.

ERHVERVSMÆGLER NÆSTVED Toldbodgade 4, 4700 Næstved Tlf. 70228052 . mail@erhvervsmaegler.com

Type: Erhvervsareal: Kontantpris: Aktuel leje: Anslået leje: Afkast:

Detail 2.895 m² 15.000.000 kr.

1.035.000 kr.

836.000 kr.

11,24%

• Beliggende på indfaldsvej til byen.

Forretningen afstås på rimelige vilkår ved indgåelse af lejekontrakt.

Der er et betydeligt vækstpotentiale og gode indtjeningsmuligheder for den rigtige person.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

HENRIETTE BJERG Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Såfremt en due diligence af lejekontrakter har givet anledning til forhold, der kan være problematiske for ejendommens lejeindtægt, bør dette inddrages i forhandlingerne om ejendommens købesum.”

EJENDOMSADVOKATEN

BOLIGLEJEKONTRAKTERS BETYDNING FOR EJENDOMSTRANSAKTIONER Påtænker du at investere i en ejendom med boliglejemål, eller er du udlejer af boliglejemål, bør du være opmærksom på, hvorvidt de lejekontrakter, der er tilknyttet ejendommen, er i overensstemmelse med den omfattende og meget komplekse regulering af boliglejekontrakter.

Vi har tidligere i denne artikelserie behandlet en række fokuspunkter for due diligence i komplekse ejendomstransaktioner. I denne uge stiller vi skarpt på endnu et væsentligt punkt ved overdragelsen af boligejendomme; boliglejekontrakterne. Artiklens fokus er ikke alene relevant i forhold til ejendomstransaktioner, men indeholder også eksempler på klassiske, men betydelige, faldgruber, man som udlejer kan falde i.

Omfanget og tilrettelæggelsen af en due diligenceundersøgelse af boliglejeforhold vil først og fremmest afhænge af ejendommens historik. Er der tale om en nyopført ejendom varetaget af en professionel ejendomsadministrator, der som oftest har en interesse i at lejevilkårene er ensartede, vil due diligence-undersøgelserne oftest lettere kunne strømlines, end hvis der eksempelvis er tale om en ejendom af ældre dato med flere forskellige versioner af aftalevilkår blandt ejendommens lejekontrakter.

Formaliteter og fravigelser Indgåelse af boliglejekontrakter adskiller sig som

udgangspunkt ikke fra indgåelsen af andre typer af aftaler, hvorfor almindelige aftaleretlige regler finder anvendelse.

Boliglejekontrakten er imidlertid underlagt en række særregler i lejeloven og i visse tilfælde boligreguleringsloven. Lejeloven omfatter som udgangspunkt alt leje af hus eller husrum og undtager udtrykkeligt boliger omfattet af almenlejeloven eller erhvervslejeloven.

Som led i en ejendomstransaktion og som udlejer er det vigtigt at være opmærksom på lejelovens autorisationskrav.

Lejekontrakter indgået den 1. juli 2015 eller senere skal eksempelvis være indgået på standardblanketten typeformular A, 9. udgave.

Retsvirkningen af at have anvendt en blanket uden autorisation eller i øvrigt ændret opsætning eller formatet af denne er, at den pågældende lejekontrakts vilkår, der pålægger lejeren større forpligtelser (eks. fri lejefastsættelse) eller giver færre rettigheder end angivet i lejeloven, er ugyldige.

Tilsvarende gør sig gældende, hvis standardblankettens vejledning ikke er medsendt til lejer.

Lejefastsættelsen Lejefastsættelsen er et punkt, der ofte giver anledning til juridiske findings. Udlejer vil ofte have forsøgt at aftale sig til fri lejefastsættelse.

Aftale herom kan efter lejelovens § 53, stk. 3-5, som

udgangspunkt gyldigt indgås, når et lejemål er beliggende i en bygning, som først er taget i brug efter den 31. december 1991, eller er beliggende i en bygning, som inden den 31. december 1991 udelukkende blev anvendt til erhvervsformål.

Det skal klart og tydeligt fremgå af standardblankettens § 11 (de særlige vilkår), at parterne har aftalt fri lejefastsættelse.

I en ejendomstransaktion er det derfor særligt vigtigt at få verificeret, at der eksempelvis ér tale om en konverteret erhvervsbygning, så den frie lejefastsættelse har hjemmel i lejelovens § 53, stk. 4, og lejelovens udgangspunkt om omkostningsbestemt leje således er gyldigt fraveget.

En ugyldig fravigelse vil have den konsekvens, at lejen skal fastsættes efter lejelovens regler om omkostningsbestemt leje.

Den reelle økonomiske konsekvens heraf vil bero på udarbejdelsen af omkostningsbudgetter, men vil som oftest have en ikke-ubetydelig effekt på lejemålets lejeindtægt og derved indirekte ejendommens løbende afkast.

Konsekvenser Såfremt en due diligence af lejekontrakter har givet anledning til forhold, der kan være problematiske for ejendommens lejeindtægt, eller i øvrigt indebærer en økonomisk risiko for udlejer, eks. forhold i relation til lejers istandsættelse af lejemålet, bør dette inddrages i forhandlingerne om ejendommens købesum.

11

.21725 7,/ /(-(

9HG 6WUDQGHQ VW VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð HNVNOXVLYW PHG XGVLJW WLO &KULVWLDQVERUJ /HMHP§OHQH HU XGIºUW L HQ PHJHW KºM NYDOLWHW S§ DOOH HWDJHU PHG ÙRWWH SODQNHJXOYH VWXN I\OGQLQJVGºUH P Y 2SODJW WLO DGYRNDW NRQVXOHQW UHYLVRU HOOHU OLJQ HUKYHUY GHU JHUQH YLO KDYH PHJHW UHSU¨VHQWDWLYH IRUKROG OLJH YHG &KULVWLDQVERUJ RJ +ºMEUR 3ODGV 'HU HU 0HWUR *DPPHO 6WUDQG PHWHU IUD GºUHQ RJ 0HWUR S§ .JV 1\WRUY HU EORW PHWHU Y¨N 'HU NDQ OHMHV HWDJHYLV HOOHU VDPOHW 6WXHSODQ HU Pt VDO È VDO HU KYHU LV¨U Pt V§ DOW L DOW Pt +YHU HWDJH LQGHKROGHU IRUVNHOOLJH NRQWRUHU NºNNHQ VDPW WRLOHW PHG EDG 2YHUWDJHV IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDW GYV PHG Q\PDOHW S§ DOOH RYHUÙDGHU VDPW Q\DIVOHEQH RJ Q\ODNHUHGH SODQNHJXOYH 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH IºOJHQGH 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO Pt VDO Pt 6WXHSODQ VDO Pt 6WXHSODQ VDO VDO Pt 6DPOHW L DOW Pt $UHDO UOLJ OHMH

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt NU SU Pt 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

$PDJHUWRUY VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NU

ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ )ORWWH NRQWRUHU S§ VDO L S¨Q HMHQGRP ͼ 6WRUW DWHOLHUYLQGXH XG PRG WRUYHW ͼ ͸+HPV͸ VRP NDQ EUXJHV WLO LQWHUQH PºGHU ͼ $GJDQJ WLO πRW I¨OOHV WU¨WHUUDVVH

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

&ODVVHQVJDGH NOG WY .ºEHQKDYQ Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 6ºHUQH ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O ͼ *RGW O\VLQGIDOG IUD WR VWRUH YLQGXHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

'(7$,/ 7,/ /(-(

1\J§UGVYHM VW .ºEHQKDYQ Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

1MDOVJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ 6

NU

ͼ 6NºQ KMºUQHEXWLN PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ W VWRUW UXP RJ WRLOHW PHG IRUUXP ͼ )DQWDVWLVN O\V L ORNDOHW ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG EHWRQJXOY

.21725 7,/ /(-(

-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 6WRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ *RGW O\VLQGIDOG ͼ 6WRU VDO S§ FD Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU

&$) '(7$,/ 7,/ /(-(

$PLFLVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ & $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ /RNDOHW RYHUWDJHV VRP JUH\ER[ ͼ *RGH PXOLJKHGHU IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 2SODJW WLO NDIIHEDU UHVWDXUDQW FDI« WDNH DZD\ ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ

Pt NU

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 3ODFHUHW L HMHQGRPPHQ S§ KMºUQHW ͼ (W Q¨URPU§GH PHG JRGH EXWLNNHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ %HOLJJHQGH L HQ KºM N¨OGHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

9HVWHU 9ROGJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG EUHG IDFDGH ͼ %HOLJJHQGH S§ 5§GKXVSODGVHQ RJ /DWLQHUNYDUWHUHW ͼ 0HJHW UHJXO¨UH RJ UHHOOH NYDGUDWPHWHU ͼ /HMHP§OHW NDQ RYHUWDJHV VQDUHVW PXOLJW

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ V§ GHU NDQ I HNV LQGUHWWHV §EHQW NRQWRU S§ KHOH HWDJHQ HOOHU OLJQHQGH 9HG VWºUUH LQGUHWQLQJV¨QGULQJHU YLO GHU EOLYH RSNU¨YHW HQ PHUOHMH KHUIRU 6RP XGJDQJVSXQNW RYHUWDJHV OHMHP§OHQH Q\LVWDQGVDWWH GYV Q\PDOHW RJ PHG Q\ W¨SSHEHO¨JQLQJ HOOHU OLJQHQGH (MHQGRPPHQ HU \GHUVW SU¨VHQWDEHO OLJHVRP RSJDQJHQ HU L HQ PHJHW ÙRW IXQNLVVWLO PHG O¨NUH PDWHULDOHU PHWHU WLO 1RUGKDYQ 6WDWLRQ RJ PHWHU WLO VWHUSRUW 6WDWLRQ RJ 0HWUR 3DUNHULQJ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU S§ JDGHQ VDPW L S KXV PHWHU Y¨N 3ULVHU KYHUGDJ SU PU (MHQGRPPHQ KDU SHUVRQHOHYDWRU RJ YDUHHOHYDWRU NJ

(Q HMHQGRP GHU EHVWHPW HU HW EHVºJ Y¨UG $UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

%2/,* .21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

:LOGHUVJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .

Pt NU

ͼ 6PXN JDPPHO SDNKXVHMHQGRP ͼ %ODQGHW EROLJ RJ HUKYHUY ͼ /RNDOHUQH RYHUWDJHV Q\PDOHW ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG Q¨U 0HWUR

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

'(7$,/ 7,/ /(-(

6NRXERJDGH VW bb.ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 5HJXO¨UW RJ S¨QW EXWLNVOHMHP§O ͼ 2SODJW WLO HQ VSHFLDOIRUUHWQLQJ ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ ,QGHKROGHU VWRUW VDOJVDUHDO IRUGHOW S§ WR UXP .21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ .

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Y .ºEHQKDYQV 5§GKXV $GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG IRUVNHOOLJH VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOWH FHOOHNRQWRUHU VDPW WRLOHWWHU S§ DOOH HWDJHU , VWXHSODQ HU GHU ØQ UHFHSWLRQ RJ KHU HU GHU PXOLJKHG IRU DW LQGUHWWH NDQWLQH VWRUW NRQIHUHQFHUXP , N¨OGHU HU GHU EUXVHIDFLOLWHWHU KHUUH RJ GDPHWRLOHWWHU VDPW HW DQUHWWHUNºNNHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

0ºQWHUJDGH VW NOG .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ &KDUPHUHGH HMHQGRP Q¨U 6WUºJHW ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O L WR SODQ ͼ *RGH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH 6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 2* 5(67$85$17 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM $ VW .ºEHQKDYQ 6

(QJKROPHQH .ºEHQKDYQ 69

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6

Pt EXWLN PHG PDQJH PXOLJKHGHU

Pt UHVWDXUDQW EXWLN VKRZURRP

Pt EXWLN Ð $PDJHU 6WUDQGYHM 6WUDQGJ§UGHQ

%XWLNNHQV Pt LQGHKROGHU «W VWRUW RJ §EHQW ORNDOH PHG FD PHWHU WLO ORIWHW VRP JLYHU HQ PDVVH LQGUHWQLQJVPXOLJKHGHU WLO DOOH IRUPHU IRU EXWLN %XWLNNHQ KDU §EHQW NºNNHQ WLO YHQVWUH L ORNDOHW PHQ GHWWH NDQ QHPW ODYHV WLO HW EDJ PºGHORNDOH V§OHGHV NºNNHQ EOLYHU VNLOW IUD UHVWHQ DI EXWLNNHQ %XWLNNHQ KDU RJV§ HJHW WRLOHW %XWLNNHQ RYHUWDJHV PHG KYLGPDOHGH Y¨JJH RJ ORIWHU VDPW O\VH WU¨JXOYH

3§ /\QJKROP XG WLO &KULVWLDQ /DQJHV 3ODGV RJ /\VWE§GHKDYQHQ HU GHU WR IDQWDVWLVNH OHMHP§O S§ ÎPDG VWUºJHWÎ .XQQH Y¨UH RSODJW WLO HQ KLJK HQG VDQGZLFKEDU HOOHU EXUJHUEDU IUDQVN ELVWUR WKDL VXVKL VDODWEDU YHJHWDULVN VSLVHVWHG HOOHU OLJQ 3§ 7DQJKROP *HRUJH 0DUVKDOOV 9HM HU GHU WR VNºQQH KMºUQHOHMHP§O È GH NDQ DQYHQGHV WLO PDGIRUP§O HOOHU O¨NNHUW VKRZURRP 7LO DOOH OHMHP§O HU GHU VNºQQH XGHDUHDOHU È OLJHVRP GHU HU XGVLJW WLO NDQDO RJ HOOHU KDYQHQ

%XWLNNHQ EHVW§U DI UHJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP RYHUWDJHV PHG KYLGPDOHGH Y¨JJH QHGV¨QNHGH ORIWHU VDPW YDVNEDUH RJ YHGOLJHKROGHOVHVIULW JXOY L WU¨ORRN <GHUPHUH HU GHU HWDEOHUHW HW OLOOH WKHNºNNHQ VDPW EDG RJ WRLOHW /HMHP§OHW OLJJHU L J§DIVWDQG WLO E§GH $PDJHU 6WUDQG RJ UHVXQG 0HWUR OLJHVRP GHU HU JRGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU S§ YHMHQ , PRGVDWWH UHWQLQJ QHGH DI $PDJHU 6WUDQGYHM HU GHU W¨WWH QDERHU VRP )LOLSVNROHQ EDJHU YLQEXWLN EDU LVEXWLN P Ù

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU SU Pt

'(7$,/ 7,/ $)67 (/6(

6DJV QU

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

6DJV QU

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§

.21725 7,/ 6$/*

&DUO -DFREVHQV 9HM & 9DOE\

Pt

ͼ &KDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG L S¨Q HMHQGRP ͼ 5HJXO¨U RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ (JHQW WLO NRQWRU NOLQLN EXWLN WU¨QLQJ PY ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VDO .ºEHQKDYQ 19 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ 3§ KMºUQHW DI )UHGHULNVVXQGVYHM RJ )UHGHULNVERUJYHM ͼ 0XOLJKHGHQ IRU DW §EQH NRQWRU NOLQLN ͼ .XQ FD PLQXWWHUV JDQJ WLO 1ºUUHEUR 6W ͼ /HMHP§OHW HU WLO RYHUWDJHOVH VQDUHVW PXOLJW

Pt

$UHDO

3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

6XQGKROPVYHM NOG .ºEHQKDYQ 6 $UHDO

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ

Pt NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ %DJVY¨UG +RYHGJDGH ͼ 0XOLJKHG IRU NXQGHU RJ RPV¨WQLQJ IUD GDJ ͼ /DY §UOLJ KXVOHMH ͼ +HOH VDORQHQ HU L YLUNHOLJ JRG VWDQG

Pt NU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

%DJVY¨UG +RYHGJDGH VW %DJVY¨UG $UHDO UOLJ OHMH

'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt 6DJV QU

NU

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ 1\ (OOHEMHUJ 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV VRP ͸ZKLWH ER[͸ ͼ 0XOLJKHG IRU XGVXJQLQJ

.21725 7,/ 6$/*

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ Pt

$UHDO

3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

'(7$,/ 7,/ /(-(

9HGE¨N 6WDWLRQVYHM VW WY 9HGE¨N $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ )ORW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH S§ Pt ͼbb'HUWLO Pt KºMORIWHW UHJXO¨U N¨OGHU ͼ 2YHUWDJHV PHG UXOOHJLWWHU RJ ORIWVEHO\VQLQJ ͼ <GHUOLJHUH HU GHU WLOKºUHQGH SDUNHULQJVSODGV

Pt NU

81'(59,61,1* 7,/ /(-(

)¨OOHGYHM 'UDJºU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

Pt NU

%XWLN RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ S§ KMºUQHW DI /\QJE\YHM -DJWYHM

7,/ /(-( 'HWDLO /\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

Pt HNVNOXVLYW NRQWRU YHG 9LEHQVKXV PHWUR

7,/ /(-( .RQWRU /\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

ͼ Pt L VWXHSODQ Pt πRW N¨OGHU VKRZURRP

ͼ , HNVNOXVLYW PXOWLEUXJHUKXV

ͼ 9HOHJQHW WLO XGVWLOOLQJ DI HNVNOXVLYH PºEOHU NºNNHQ UHMVHEXUHDX bbbbbb bb NOLQN DGYRNDW UHYLVRU JDOOHUL

ͼ *UDWLV SDUNHULQJ L J§UG WLO NXQGHU

HMHP§OHW XGE\GHV IRU $OP %UDQG GHU HIWHU VDOJ DI EDQNGLYLVLRQHQ / VDPOHU DNWLYLWHWHUQH L GHUHV HMHQGRP S§ 0LGWHUPROHQ

ͼ )XOO VHUYLFH NRQWRUKXV πHUEUXJHUKXV ͼ /RNDOHUQH KDU XGVLJW WLO VLGHU ͱ KHUXQGHU DWULHW ͼ .DQWLQH UHFHSWLRQ I¨OOHV PºGHORNDOHU PY

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

ͼ 3DUNHULQJVSODGVHU NDQ OHMHV HMHP§OHW XGE\GHV IRU $OP %UDQG GHU HIWHU VDOJ DI EDQNGLYLVLRQHQ / VDPOHU DNWLYLWHWHUQH L GHUHV HMHQGRP S§ 0LGWHUPROHQ

U¨VHQWDEHO NRQWRUHMHQGRP PHG VWRU 3 HNVSRQHULQJVY¨UGL 7,/ /(-( .RQWRU 6OXVHKROPHQ 7+ .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

Pt O\VH VDOV NRQWRUHU Pt ODJHU L VWXHQ PHG UDPSH

)DQWDVWLVN FHQWUDO EHOLJJHQKHG

/HMHP§OHQH GHU NDQ OHMHV HU HW OHMHP§O S§ Pt NRQWRUHU RJ HW OHMHP§O S§ Pt Y¨UNVWHG OHW PRQWDJH ODJHU PHG OLGW NRQWRUHU L VWXHSODQ 'H Pt NRQWRUHU OLJJHU S§ VDO RJ KDU HW JRGW QDWXUOLJW O\V GD GHU HU GDJVO\V IUD EHJJH VLGHU 'H Pt ODJHU Y¨UNVWHG RJ NRQWRUHU OLJJHU L VWXHSODQ PHG YDUHDGJDQJ IUD UDPSHQLYHDX 5DPSHQ GHOHV PHG HQ DQGHQ OHMHU .RQWRUOHMHP§OHW S§ VDO RYHUWDJHV Q\PDOHW RYHUDOW RJ PHG Q\H PRGHUQH W¨WY¨YHGH PºUNH W¨SSHEHO¨JQLQJHU /RIWHUQH HU KYLGH IRUV¨QNHGH O\GG¨PSHQGH ORIWHU

+YHUW OHMHP§O EHVW§U DI HQ HIIHNWLY VHOYVW¨QGLJ NRQWRUHQKHG GHU NDQ RSGHOHV HIWHU EHKRY IUD Pt (MHQGRPPHQ EOHY L WUDQVIRUPHUHW IUD *DOOH -HVVHQV WLGOLJHUH LQGXVWULHMHQGRP WLO HW Q\W NRQWRUKXV IRU 0¨UVN GDWD 'HW Q\H NRQWRUKXV HU WHJQHW DI & ) 0ºOOHUV WHJQHVWXH RJ EOHY HIWHU 0¨UVN 'DWDV H[LW \GHUOLJHUH RSJUDGHUHW DI 7RSGDQPDUN YHG RPGDQQHOVHQ WLO HW πHUEUXJHUKXV (MHQGRPPHQ KDU V§OHGHV L IXQNWLRQHU RJ DQYHQGHOVH RSQ§HW HQ LQGUHWQLQJ PHG LQVSLUDWLRQ IUD 1HZ <RUN RJ L HW KHOW Q\W GHVLJQ 'H PDQJH E\JQLQJHU KYRUDI πHUH EOHY Q\E\JJHW HU VDPOHW PHG HW VWRUW JODVRYHUG¨NNHW DWULXP

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU %UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU

*RG EHOLJJHQKHG PHG OHW DGJDQJ WLO PRWRUYHM

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

RPVIULW NRQWRU HOOHU NOLQLN PLGW L .ºEHQKDYQ 0 PHUH FHQWUDOW EOLYHU GHW LNNH 7,/ /(-( .RQWRU 6W .DQQLNHVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

.RQWRUOHMHP§O L -¨JHUERUJ $OO« 0LGWSXQNW S§ Pt RYHU 0HQ\

'RPLFLOHMHQGRP S§ Pt L πRW HMHQGRP

/HMHP§OHW HU S§ Pt EHOLJJHQGH S§ VDO $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHW VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH HU SULP¨UW LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW WR PºGHORNDOHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVH 1\GHOLJ WRLOHWNHUQH PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH +HUXGRYHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV /RNDOHUQH HU DSWHUHW PHG OHWWH Y¨JJH RJ GHUIRU JRG PXOLJKHG IRU DQGHQ LQGUHWQLQJ HIWHU OHMHUV ºQVNH +HUXGRYHU KDU ORNDOHUQH O\Gπ§GHU PHG O\V DPDUWXUHU L ORIWHW RJ Y¨J WLO Y¨J W¨SSHU S§ JXOYHW

+HUVNDEHOLJH NRQWRUHU VNU§W RYHUIRU *O\SWRWHNHW 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU +DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

$QNHU +HHJDDUGV *DGH VWXHQ .ºEHQKDYQ 9 6DJVQU

/HMHP§OHW HU L SODQ RJ LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU VWºUUH NDQWLQH PHG PXOLJKHG IRU SURGXNWLRQVNºNNHQ WRLOHWWHU EDG PY /HMHP§OHW HU πHNVLEHOW LQGUHWWHW V§ GHW QHPW NDQ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNHU 'HU PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH HOOHU Pt ODJHU WLO OHMHP§OHW /DJHU KDU SRUW L MRUGQLYHDX RJ KDU HQ ORIWVKºMGH S§ PHOOHP P 'HU HU FD S SODGVHU OLJH IRUDQ OHMHP§OHW /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH PHG IDFDGH PRG 6ºQGUH 5LQJYHM RJ EOLYHU GHUIRU VHW DI πHUH WXVLQGH ELOLVWHU GDJOLJW 'HU HU NRUW DIVWDQG WLO PRWRUYHMVQHWWHW RJ OHMHP§OHW OLJJHU OLJHOHGHV W¨W S§ NRPPHQGH OHWEDQHVWDWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6ºQGUH 5LQJYHM $ %UºQGE\ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt NRQWRU WUDοNDOW YHOEHOLJJHQGH ELOOLJW NRQWRU 7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM ' VW VDO *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/\VW RJ Q\LVWDQGVDW OHMHP§O PHG JRG V\QOLJKHG

/ \VH OHMHP§O RYHQS§ +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ 7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

9HOEHOLJJHQGH OHMHP§O PHG IDFDGH PRG 3DOWKROPYHM .RUW DIVWDQG WLO )DUXP 0LGWSXQNW RJ +LOOHUºGPRWRUYHMHQ

/HMHP§OHW HU Q\UHQRYHUHW RJ LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRU L HQ X IRUP , PLGWHUGHOHQ HU GHU LQGUHWWHW WRLOHW PHG EDG RJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV 'HW HU PXOLJW DW HWDEOHUH HQ SRUW IRU QHPPHUH DGJDQJ WLO YDUHLQGOHYHULQJ

/HMHP§OHW NDQ RSGHOHV L OHMHP§O DI Pt

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

5XJPDUNHQ $ )DUXP 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

9 HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

5 HJXO¨UWbbQRQ IRRG IRUUHWQLQJVOHMHP§O PHG JRG IDFDGH 7,/ /(-( 'HWDLO %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

S¨QGHQGH HMHQGRP PHG EROLJ RJ UHVWDXUDQW 6 HYW WLO SURMHNWXGYLNOLQJ

/ºMWHJ§UGVYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

HMHP§O PHG JRGH YLQGXHU RJ πHNVLEOH / LQGUHWQLQJVPXOLJKHGHU

7HOHIRQ

Pt NU NU

+DPPHOVWUXSYHM .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

Pt NU

7HOHIRQ

)UHGHULNVVXQGVYHM P π %UºQVKºM 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

7HOHIRQ

WRUW SURGXNWLRQVNºNNHQ XQGHU QHGODJW 6 UHVWDXUDQW

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ $UHDO

$UHDO 3ULV $INDVW

7,/ 6$/* 'HWDLO

9 HOEHOLJJHQGH KºMORIWHW LQGXVWULSURGXNWLRQ Y¨UNVWHG ODJHU

1RUGKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU

6DYY¨UNVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU

9HOKROGWH RJ V\QOLJH GHWDLOEXWLNNHU WLO VDOJ

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

HGOLJHKROGW RJ IXOGW XGOHMHW HMHQGRP PLGW L 9 1\NºELQJ

7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6W .DQQLNHVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

2SWLPDO RJ V\QOLJ SODFHULQJ (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L S§ GHQ Pt VWRUH JUXQG Pt JDUDJH ODJHU EHQ E\JQLQJ WLO EUXJ IRU VHOVNDEHWV NºUHWºMHU RJ PDWHULHO &DUSRUW PHG VDGGHOWDJ EHNO¨GW L VLGHUQH PHG PHWDOSODGHU Pt OXNNHW PDWHULHO ODJHU /XNNHW XRSYDUPHW E\JQLQJ ͹NROGKDOͷ PHG SRUWDGJDQJ WLO PDWHULHORSEHYDULQJ ODJHUIRUP§O 6DGGHOWDJ RJ EHNO¨GW PHG PHWDOSODGHU /RIWVKºMGH FD P WLO NLS

Pt ODJHU K§QGY¨UNVYLUNVRPKHG PHG V\QOLJ EHOLJJHQKHG 7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ %OXVKºMYHM $ .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

RGW OHMHP§O WLO K§QGY¨UNHU VHUYLFH * KDQGHOVYLUNVRPKHG HOOHU OLJQHQGH 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ Pt NU NU

$YHGºUHKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

$PDJHU 6WUDQGY VW .DVWUXS 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

1< 6$*

*ORVWUXS

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ 1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

1< 6$*

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

/<6( .21725(5

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

6XSHU FHQWUDOW EHOLJJHQGH NRQWRUOHMHP§O GLUHNWH WLO 7DDVWUXS +RYHGJDGH NYP b b LQGE\GHQGH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU L DWWUDNWLYH RPJLYHOVHU L PRGHUQH RJ YHOKROGW HMHQGRP ,QGHKROGHUb b VWRUUXPVNRQWRU NRSLUXP NRQWRU VHSDUDWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU 6WRU IURNRVWVWXH VDPW SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU bb *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU IRU PHGDUEHMGHUH RJ NXQGHU

/<6( .21725(5

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7+ 7DDVWUXS 6DJVQU

(MHQGRP PHG E\JJHPXOLJKHG RJ YHOHJQHW WLO ODJHU DXWRY¨UNVWHG 'HOYLV QHGEU¨QGW HMHQGRP KYRU NRQWRUGHOHQ RJ

Y¨UNVWHGHU PHG SRUWH HU XVNDGWH b b .RQWRU L HWDJHU PHG NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW SHUVRQDOH IDFLOLWHWHU RJ PHG HQ OHMOLJKHG PHG HW EROLJDUHDO S§ Pt SRUWQHUEROLJ

LQGKHJQHW JUXQG PHG SRUWH XGHQRPVDUHDOHW HU EHI¨VWHW *UXQGHQ HU S§ NYP (MHQGRP PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

7DDVWUXS +RYHGJDGH

7,/ /(-( .RQWRU 7DDVWUXS +RYHGJDGH VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

)XOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP PHG Y¨UNVWHGVP§O 9HOEHOLJJHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP L GHW YHOXGYLNOHW LQGXVWULRPU§GH +HUVWHG ,QGXVWULSDUN L *ORVWUXS (UKYHUYVDUHDOHUQH HU L DOW NYP VRP IRUGHOHU VLJ S§ Y¨UNVWHGVE\JQLQJHU S§ KHQKROGVYLVb b NYP RJ NYP VDPW HW NRQWRU S§ NYP 'HU HU OHMHP§O L DOW RJ DOOH OHMHP§O HU XGOHMHW WLO Y¨UNVWHGHU ,QGKHJQHW JUXQG S§ NYP %\JQLQJHUQH HU RSIºUW L RJ RPE\JJHW L

%UºQGE\ 6WUDQG

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ 7MºUQHYDQJHQ %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

1< 6$* 67257 /$*(5

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Ptb b YHOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD πRW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRU PºGHORNDOHU RJb b NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXH WHNQLNUXP RJ WRLOHWIRUKROG bb /HMHP§OHW OLJJHU YHG GHW K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

7,/ /(-(

3DXO %HUJVºHV 9HM

/DJHU 3URGXNWLRQ 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

+ºMORIWHW VºMOHIULH ODJHUKDOOHU PHG UDPSHU RJ EHOLJJHQGH L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH L *ORVWUXS 'X KDU QX PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH VDPPHQK¨QJHQH VWRUH ODJHUKDOOHU S§ LDOW FD NYP PHG PHWHU WLO NLS XGHQ VºMOHU RJ PHG PHWHU L VLGHUQH 'HU HU DGJDQJ WLO ODJHUHW YLD UDPSHU VDPW SHUVRQDOH LQGJDQJH 'HU HU IURNRVWVWXH ODJHUNRQWRU VDPW PDQGVNDEVIDFLOLWHWHU L YHOI¨UGVRPU§GH L KDOOHQ

1< 6$*

5RVNLOGH

7,/ /(-( .RQWRU .ºEHQKDYQVYHM 79 5RVNLOGH 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

2VWHG

1< 35,6

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ +RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU

)ORW RJ SU¨VHQWDEHOW NRQWRUOHMHP§O S§ .ºEHQKDYQVYHM 'HU HU DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD S¨QW I¨OOHV UHFHSWLRQVDUHDO KYRUIUD GHU HU GLUHNWH DGJDQJ WLO I¨OOHV PºGHORNDOH /HMHP§OHW GHU HU S§ Pt b b LQGHKROGHU HW VWRUUXPVNRQWRU VDPW PLQGUH NRQWRUHU b b 'HU HU HW VXSHU JRGW O\VLQGIDOG L DOOH NRQWRUHUQH +HUXGRYHU HU GHU DGJDQJ WLO I¨OOHV NºNNHQ RJ SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU bb (O RJ YDQG IRUEUXJ HU LQNOXGHUHW L YDUPHXGJLIWHQ

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ

,19(67(5,1*6 (-(1'20

+RYHGJDGHQ L +ºUVKROP $WWUDNWLY LQYHVWHULQJ

7,/ 6$/* 'HWDLO +RYHGJDGHQ +ºUVKROP 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV $INDVW

NU Pt NU

7HOHIRQ

0HG DEVROXW EHGVWH SODFHULQJ S§ +RYHGJDGHQ L +ºUVKROP RJ W¨W S§ LQGJDQJHQ WLO +ºUVKROP 0LGWSXQNW OLJJHU GHQQH FKDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHQGRP IUD (MHQGRPPHQ HU L RSJUDGHUHW YHG HQ VWºUUH UHQRYHULQJ L (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUUHWQLQJHU XG PRG KRYHGJDGHQ DGVNLOW DI HQ SRUW L PLGWHQ +HUIUD NRPPHU PDQ LQG L GHQ πRWWH J§UG KYRU GHU HU DGJDQJ WLO HQ VXVKL UHVWDXUDQW RJ HQ EORPVWHUEXWLN VDPW UHVWHQ DI HMHQGRPPHQV HQKHGHU S§ RJ VDO KYRU GHU OLJJHU NOLQLNNHU RJ NRQWRUDUHDOHU )OHUH DI OHMHUQH KDU GHUXGRYHU RSEHYDULQJ L N¨OGHUHQ $GJDQJHQ WLO HMHQGRPPHQ IRUHJ§U E§GH IUD +RYHGJDGHQ RJ IUD GHQ VWRUH 3 SODGV GHU VWºGHU RS WLO EDJVLGHQ DI HMHQGRPPHQ

,19(67(5,1*6 (-(1'20

1< 6$* O\VH NRQWRUHU

)DUXPbb1< 35,6

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP )DUXP +RYHGJDGH )DUXP 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

Pt NU

,19(67(5,1*6 (-(1'20

1\NºELQJ 6M

)LUVNRYYHM L .JV /\QJE\

7,/ /(-( .RQWRU )LUVNRYYHM % VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

/HMHP§O S§ L DOW NYP L O\VH ORNDOHU FHQWUDOW S§ )LUVNRYYHM W¨W S§ 1ºUJDDUGVYHMV 6WDWLRQ

/HMHP§OHW HU SODFHUHW S§ VDO L YHORUGQHW HMHQGRP RJ EHVW§U DI NYP NRQWRUDUHDO RJ NYP I¨OOHVDUHDO PHG NºNNHQ VSLVHSODGV RJ WRLOHWWHU VRP GHOHV PHG ªQ DQGHQ OHMHU

'HU HU PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ DI OHMHP§OHW L WR HQKHGHU S§ KHQKROGVYLV NYP RJ NYP bb

'HU HU IUL SDUNHULQJ XGHQ IRU HMHQGRPPHQ

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP *UXQGWYLJVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU

'UºPPHU GX RP HQ LQYHVWHULQJVPXOLJKHG PHG HQ EODQGHW HMHQGRP PHG OHMHP§O ͱ )8/'7 XGOHMHW ͱ RJ HQ DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG L )DUXP ͱ V§ KDU GX PXOLJKHGHQ KHU"

(MHQGRPPHQ KDU IºOJHQGH VXPPDULVNH DUHDOHU MI OHMHNRQWUDNWHU %ROLJOHMHP§O NYP (UKYHUYVOHMHP§O NYP VXVKL UHVWDXUDQW

(UKYHUYVOHMHP§O NYP IULVºU

)¨OOHV N¨OGHU S§ NYP

$UHDO 3ULV $INDVW 7HOHIRQ

Pt NU

)XOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP PHG OHMHP§O PHG JRG EHOLJJHQKHG

6¨UGHOHV YHOEHOLJJHQGH XGOHMQLQJVHMHQGRP FHQWUDOW L 1\NºELQJ YHG J§JDGHQ $WPRVI¨UH RJ IDQWDVWLVN E\PLOMº VSHFLHOW L VRPPHUKDOY§UHW PHG PDVVHU DI WXULVWHU 0DQJH S SODGVHU L RPU§GHW

(MHQGRPPHQ KDU HW HWDJHDUHDO S§ NYP N¨OGHU S§ NYP

LEJE

KLASSISKE LEJEMÅL I HISTORISK EJENDOM

H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V

• Lejemål fra 254 m² - 2.200 m²

Energiklasse: E

• Beliggende på H.C. Andersens Boulevard, en af Københavns mest prominente boulevarder • Præsentable, herskabelige og højloftede lejemål med stukdekorationer, sildebensparketgulve og høje paneler • Mange forskellige arealmuligheder • Mulighed for momsfritagelse

Cushman & Wakefield | RED Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K +45 3313 1399 | www.cw-red.dk

• Særdeles indbydende indgangsparti og elevator til

Leje fra kr. 1.600 pr. m² ekskl. drift og forbrug

alle etager • Badefaciliteter • Højloftet, tør kælder • Gode parkeringsmuligheder på terræn og i omkringliggende parkeringshuse • Kort afstand til alle former for offentlig transport

Kontakt udlejningsteamet

Anders Krogh | +45 2515 8002 | ak@cw-red.dk Bjarne Eilertsen | +45 6016 8456 | be@cw-red.dk Oliver Hansen | +45 2227 6600 | oha@cw-red.dk

Rådhuspladsen Metrostation

500 m

Buslinje 5C, 68 m.fl.

100 m

Københavns Hovedbanegård

600 m

LEJE KUN 14 MÅNEDER TIL INDFLYTNING

VISUALISERING

UDLEJES FOR

VISUALISERING

ORIENTHUSET - KONTOR MED BÆREDYGTIGHED I FOKUS

VISUALISERING

Haifagade 1, 2150 Nordhavn Leje fra kr. 1.750 pr. m² ekskl. drift og forbrug

• Domicil eller flerbrugerejendom

• Fælles mødecenter, reception og loungeområder

• Lige ved Orientkaj Metrostation

• Enestående beliggenhed på Trælastholmen med udsigt

• Lejemål fra ca. 5.000 m² - 13.445 m²

over havneområdet og Orientkaj Bassin - tæt på både

• Op til ca. 850 arbejdspladser

vandet og byen

• Forventes miljøcertificeret med DGNB Platin

• Udendørs gårdhaver på flere af etagerne samt

• Kantine med udgang til fantastisk udendørs opholdsareal

tagterrasse på 5. sal

direkte ved kanalen

Cushman & Wakefield | RED Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K +45 3313 1399 | www.cw-red.dk

Kontakt udlejningsteamet

Anders Krogh | +45 2515 8002 | ak@cw-red.dk Bjarne Eilertsen | +45 6016 8456 | be@cw-red.dk Oliver Hansen | +45 2227 6600 | oha@cw-red.dk

Energimærke: Endnu ikke udarbejdet

Orientkaj Metrostation Parkeringshus

50 m 100 m

LEJE

Udviklet af

TRE ETAGER ALLEREDE UDLEJET

SCANPORT GLASVÆRK - FØRSTE PARKET TIL NORDEN

Amager Strandvej 403, 2770 Kastrup

• Lejemål fra ca. 350 m² - 2.400 m²

• Fokus på bæredygtighed og godt indeklima

Energimærke: A2020

• 1.000 m² pr. etage med plads til ca. 60 medarbejdere

• Adgang til fitness, wellness, skybar og restaurant via

• Store vinduespartier sikrer den bedst mulige udsigt over Øresund og Amager Strandpark

Scandic Hotel samt møde- og konferencefaciliteter på Scandic Hotel og Huone Event & Konferencecenter

Leje kr. 1.550 pr. m² ekskl. drift og forbrug

• Omklædning og bad samt aflåst cykelparkering i kælder

Buslinje 5C og 36

loungeområde, fælles møderum samt

• Fantastisk nærmiljø tæt på strand, café og lystbådehavn

Kastrup Metrostation

500 m

terrasse på terræn, hvor frokosten kan nydes

• Særdeles gode parkeringsfaciliteter

Københavns Lufthavn

750 m

• Fællesfaciliteter såsom personalerestaurant,

Cushman & Wakefield | RED Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K +45 3313 1399 | www.cw-red.dk

Kontakt udlejningsteamet

Anders Krogh | +45 2515 8002 | ak@cw-red.dk Bjarne Eilertsen | +45 6016 8456 | be@cw-red.dk Oliver Hansen | +45 2227 6600 | oha@cw-red.dk

50 m

LEJE

MULIGHED FOR HURTIG OVERTAGELSE

SMUKKE KONTORER I ROSENBORG-ANNEKSET

Rosenborggade 15, 1130 København K

• Lejemål på 538 m², 1.213 m² eller 1.751 m²

Energimærke: Ikke omfattet

• Op til ca. 80 arbejdspladser • Sildebensparket, imponerende stuklofter, høje træpaneler og mange flere smukke detaljer • Sjældent udbudte lejemål der passer perfekt til den kræsne lejer • Elevator direkte fra gadeplan

Cushman & Wakefield | RED Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K +45 3313 1399 | www.cw-red.dk

• Imponerende trappeopgang med træbænke i karnapperne

Leje fra kr. 1.700 pr. m² ekskl. drift og forbrug

og alverdens flotte detaljer i træ • Lige over for Kongens Have og Rosenborg Slot

• Mulighed for leje af tre P-pladser i gården • Mulighed for leje af separat arkiv/lager eller kantineareal

Nørreport Metrostation

200 m

• Tæt på Torvehallerne, shoppingmuligheder, kulturliv og

Nørreport Station

200 m

grønne områder

Kontakt udlejningsteamet

Anders Krogh | +45 2515 8002 | ak@cw-red.dk Bjarne Eilertsen | +45 6016 8456 | be@cw-red.dk Oliver Hansen | +45 2227 6600 | oha@cw-red.dk

Q-Park parkering Kongens Have

50 m

LEJE SIDSTE LEDIGE LEJEMÅL I EJENDOMMEN

DIREKTE ADGANG TIL LÆKKER, SOLRIG TAGTERRASSE • Kontor på 690 m2

• God synlighed

• Flot, nyistandsat kontor i Indre By

• Gennemgribende renoveret fra A-Z

• Åbent kontormiljø med mødelokaler og anretterkøkken

• Mulighed for hurtig indflytning

med spiseplads

Mikkel Bryggers Gade 4, 1460 København K Leje kr. 1.800 pr. m2 ekskl. drift og forbrug Energiklasse: D ��

• Perfekt til et inspirerende og kreativt arbejdsmiljø

Rådhuspladsen Metrostation

100 m

• Fantastisk lysindfald

• Mulighed for leje af lager/arkiv

Københavns Hovedbanegård

650 m

• Charmerende bygning med flot nyrenoveret facade

• Rådhuspladsen Metrostation lige om hjørnet

Q-Park Industriens Hus

100 m

LEJE

FLOT, LYST KONTOR MED STOR TERRASSE • Lejemål på 294 m2 • Lyst og åbent lejemål i tre plan

• Charmerende karnap med pariservindue der giver et fantastisk lysindfald

Frederiksberggade 17, 1459 København K Leje kr. 1.650 pr. m2 ekskl. drift og forbrug Energiklasse: D ��

• Eksklusiv tagterrasse på 1. sal hvor frokosten kan nydes

• Intern trappe mellem etagerne

• Mindre altan på 3. sal

• Ventilation

Rådhuspladsen Metrostation

150 m

• Effektive etager med god arealudnyttelse

• Badefaciliteter

Københavns Hovedbanegård

700 m

• Fantastisk lysindfald

• Beliggende midt i byen

Q-Park Industriens Hus

250 m

• Mulighed for helt op til 27 arbejdspladser

• Gåafstand til alle former for offentlig transport

Cushman & Wakefield | RED Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K +45 3313 1399 | www.cw-red.dk

Kontakt udlejningsteamet

Anders Krogh | +45 2515 8002 | ak@cw-red.dk Bjarne Eilertsen | +45 6016 8456 | be@cw-red.dk Oliver Hansen | +45 2227 6600 | oha@cw-red.dk