Ejendomme

T E J E

Kontakt os endelig for en uforpligtende leje- eller salgsvurdering på tlf. 70 20 28 12.

T E J E

EJENDOMME L D U

T EJE

L

UD

L UD

T E J E

L UD

T E J E

L

UD

L D U

T E J E

L D U

JET E L ANNONCETILLÆG UD

TORSDAG 02.12.2021

STEJLEPLADSVEJ 15, 2990 NIVÅ ROSKILDEVEJ 342D ROSKILDEVEJ 342D 1., 2630 TAASTRUP

KIRSTINEHØJ 34, 2770 KASTRUP STEJLEPLADSVEJ 15, 2990 NIVÅ 2770 KASTRUP KIRSTINEHØJ 34, 2770 KASTRUP

T E J E

STEJLEPLADSVEJ 15, 2990 NIVÅ

T T E E J J NY DIGITAL DLØSNING GIVER BENCHMARK PÅ E T L LE E J D U U LE D T T U Læs mere EJE EJE L LEJENIVEAUER OVERALT I LANDET side 10 UDL UD

ROSKILDEVEJ 342D 1., 2630 TAAST

T

JE E L

UD

NU FÅR DEN DANSKE ET J E EJENDOMSBRANCHE L UD ET SPARK BAGI AF DE UNGE TALENTER

T

JE E L

UD

HEJREVANG 24 - 26, 3450 ALLERØD NAVERLAND 11, 2600 GLOSTRUP Læs mere side 8-9BÅDEHAVNSGADE 12 26, 3450 ALLERØD NAVERLAND 11, 2600 GLOSTRUP BÅDEHAVNSGADE 12, 1. SAL, KBH SV. HEJREVANG 24 - 26, 3450 ALLERØD

T E J E

LT D E J U E

L UD

T EJE

L UD

NAVERLAND 11, 2600 GLOSTRUP

L

T D EJE U

L

UD

T E J E

BÅDEHAVNSGADE 12, 1. SAL, KBH S

T EJE

L D U

T

JE LE

UD

T

JE E L

UD

2840 HOLTE 2800 KGS. LYNGBY244 - 246, KASTRUP AMAGER LANDEVEJ 2 9, 2840 HOLTE SKOVLYTOFTEN 19, FIRSKOVVEJ 6, 2800 KGS. LYNGBY FIRSKOVVEJ 6, AMAGER LANDEVEJ SKOVLYTOFTEN 19, 2840 HOLTE

T JET E J E LE

L UD UD

T E J E

L D U

30 MIO. KR. TIL ØGET DIGITALISERING Læs mere AF BYGGEBRANCHEN side 8

FIRSKOVVEJ 6, 2800 KGS. LYNGBY

L UD

T E J E

L D U

T E J E

AMAGER LANDEVEJ 244 - 246, KAS

T

UD

JE E L

T EJE

L

UD

T

UD

JE E L

SKOVGÅRDSVEJ 23, 3200GL. HELSINGELANDEVEJ 110, 2500 GL. KØGE LANDEVEJ 110, 2500 VAL INDUSTRIVÆNGET 1, 3320 SKÆVINGE 23, 3200 HELSINGE VALBY T 1, 3320 SKÆVINGE SKOVGÅRDSVEJ 23,KØGE 3200 HELSINGE GL. KØGE LANDEVEJ INDUSTRIVÆNGETSKOVGÅRDSVEJ 1, 3320 SKÆVINGE

OVERVEJER DU AT SÆLGE? OVERVEJER DU AT SÆLGE? OVERVEJER DU AT SÆLGE?

Kontakt os for uforpligtende rådgivning og vurdering

Kontakt os for uforpligtende rådgivning og vurdering Kontakt os for uforpligtende rådgivning og vurdering ANDERSEN ERHVERV

ANDERSEN ERHVERV

Tlf. 70 20 28 12, info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Tlf. 70 20 28 12, info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk Tlf. 70 20 28 12, info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: DI

Foto: Newsec

PR-foto: Aviva og Verdion

DÆKNINGSAFGIFT VIL RAMME FÆRRE, MEN HÅRDERE, I 2022

NY TJENESTE GIVER NEM ADGANG TIL MARKEDSDATA

AVIVA OG VERDION STARTER NÆSTE ETAPE I LOGISTIKCENTER VED KØGE

Provenuet fra kommunernes dækningsafgift på ejendomme var stort set uændret i 2021 – det voksede med 0,6 pct. til 2,26 mia. kr., viser en opgørelse fra Danmarks Statistik Men det er stilhed før stormen, skriver Bo Sandberg, skatte- og boligøkonom i DI, i en kommentar. For selv om flere kommuner ikke længere vil opkræve den af ejendomsbranchen forhadte afgift, vil et lovforslag, der lige nu bliver behandlet i Folketinget, gøre ondt værre i de resterende kommuner. ”I de kommuner, der stadig opkræver dækningsafgift, kommer denne i 2022 til at gøre rigtig ondt på en masse virksomheder især i hovedstadsområdet, som lige nu kæmper for at komme på fode igen oven på coronakrisen.

Fra ét år til det næste stiger deres gennemsnitlige dækningsafgift med 30 procent. Og for den enkelte virksomhed kan ekstraregningen blive mange gange højere.

Det giver ingen mening,” skriver Bo Sandberg (billedet). ”Baggrunden for den meget pludselige stigning i dækningsafgiften er boligskatteaftalen fra 2017. Den aftale forudsatte, at når de nye ejendomsvurderinger får effekt, så skulle der for dækningsafgiftens vedkommende ’indhentes’ den prisudvikling, som kommunerne var gået glip af siden 2014 grundet de suspenderede vurderinger,” uddyber han.

Kommunerne vælger selv, om de vil opkræve dækningsafgiften på op til 1 pct. af ejendomsværdierne. Det valgte 47 i 2012, men fra næste år vil kun 34 af dem stadig gøre det. Mange af disse har dog over årene valgt at sænke satsen. Dækningsafgiften er en af de få måder, hvorpå kommunerne kan konkurrere om virksomhedernes gunst med hårde, økonomiske incitamenter.

”Newsec Maps” er navnet på en ny platform, der giver indsigt i både markedsdata og ejendomsdata fra en lang række kilder på en, ifølge mægler- og rådgivningsfirmaet, hurtig, let og transparent måde. ”Med et klik på et Danmarkskort får professionelle investorer nu mulighed for at se ikke blot ejendomsdata, men også transaktionsdata, herunder detaljeret markedsdata for tusindvis af investeringsejendomme,” oplyses det i en pressemeddelelse. ”Data er det nye olie – men mange drukner i det. I disse år ser vi en kraftig udvikling i ejendomsbranchens digitale potentiale, hvor adgangen til, og mængden af, data bliver større og større. Her tror vi på, at vejen til at have den bedste viden på markedet, kræver at man kan levere værdifulde indsigter i de data på en overskuelig og let måde,” udtaler Morten Jensen, adm. direktør i Newsec Advisory.

Klikker man ind på en konkret ejendom i Newsec Maps, vil der f.eks. komme informationer om ejer og lejerne, indsigt i ejendommens transaktionshistorik samt en række andre data. Som noget særligt giver platformen indsigt i lejerdata med viden om de enkelte lejere – herunder lejernes økonomi, udvikling og antal medarbejdere. Den indeholder også oplysninger om lejeniveauer. ”Datakvalitet er vores primære prioritet. Platformen baserer sig på data fra en lang række valide kilder, som vi altid henviser til, så vi sikrer fuld transparens over for brugeren.

Samtidig er vores egen analyseafdeling dybt involveret i kvalitetssikring af denne data og i at berige data f.eks. med off market deals, som kun vi, der kender markedet, er i stand til at gøre,” siger Morten Jensen.

Endnu inden det første byggeri på 12.000 kvm. står klart i E20 Park Copenhagen, har selskaberne bag – Aviva Investors og logistikejendomsinvestor og -udvikler Verdion – besluttet at sætte gang i opførelsen af de næste 37.000 kvm. Byggeriet vil ske på spekulativ basis, altså så der ikke er aftaler med lejere forud, og vil stå klart i 2023.

“Når hovedstadsområdet fortsat oplever en akut mangel på logistikarealer, planlægger vi at levere de to første bygninger i E20 Park Copenhagen så hurtigt som muligt. Ejendommene er designet med en strømlinet operation og fleksibilitet i tankerne. Faciliteterne vil være af høj kvalitet, bæredygtige og frem for alt vil de give flere vækstmuligheder til de mange virksomheder, der ekspanderer som følge af e-handel og anden sektorvækst,” udtaler Peter Michael Tetzlaff, Head of Investment – Nordics hos Verdion, i en pressemeddelelse.

De nye haller opføres i forskellige størrelser, så de kan imødekomme behovet fra forskellige typer af lejere. Alle opføres dog i den højde på 12,2 meter, som er standard i moderne logistikejendomme.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at de moderne tider også på andre måder er kommet til logistik-segmentet: ”E20 Park Copenhagen bygges efter de højeste miljøstandarder med enheder designet til at opnå DGNB Gold-certificering.

Det omkringliggende miljø vil være fuldt anlagt med grønne områder, vandelementer og udendørs fritidsrum indarbejdet i det overordnede design for at give velvære og sundevalgmuligheder for alle parkens brugere. Der vil desuden være cykelruter af høj kvalitet til at forbinde parken med nærliggende boligområder og offentlige transportforbindelser.”

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: KLP Eiendom

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Udgiver: Medlem af

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

Kære Læser

www.businessreview.dk

God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EUROPÆISKE EJENDOMSINVESTORER HAR FOKUS PÅ SIKRE OG MODNE MARKEDER Investorernes vurdering af europæiske byer Placering

By

Point

1 (2)

London

2,62

2 (2)

Berlin

2,24

3 (3)

Paris

1,97

4 (4)

Frankfurt

1,93

5 (7)

München

1,81

6 (8)

Madrid

1,80

7 (5)

Amsterdam

1,77

8 (6)

Hamborg

1,73

9 (13)

Barcelona

1,68

10 (12)

Bruxelles

1,37

11 (9)

Milano

1,26

12 (10)

Wien

1,25

13 (11)

Dublin

1,22

14 (20)

Zürich

1,20

15 (14)

Wazsawa

1,15

16 (15)

Lissabon

1,02

17 (17)

Luxemburg

1,01

18 (18)

København

1,00

19 (16)

Stockholm

0,96

20 (22)

Manchester

0,93

21 (23)

Rom

0,82

22 (25)

Birmingham

0,76

23 (28)

Athen

0,72

24 (19)

Helsinki

0,71

25 (24)

Prag

0,86

26 (21)

Lyon

0,58

27 (29)

Edinburgh

0,53

28 (29)

Oslo

0,46

29 (26)

Budapest

0,45

30 (30)

Istanbul

0,38

31 (31)

Moskva

0,24

Kilde: PwC og Urban Land Institute Note: Tal i parentes angiver placering sidste år. Byernes “overall prospect” er bedømt på en skala fra 1 til 5.

London er ifølge en ny ranking fra PwC og Urban Land Institute den by i Europa, ejendomsinvestorer ser som mest attraktiv. Også de øvrige pladser i topti bliver indtaget af vesteuropæiske metropoler.

Selv om erhvervstilliden er høj, er investorerne bekymret for det længere sigte, og derfor søger de tryghed. København kommer ind på 18.-plads, og ligger bedst af de nordiske byer.

Af Sten Thorup Kristensen Under sommerens EM i fodbold talte englænderne om, at trofæet skulle ”hjem”, og den danske målmand Kasper Schmeichel påpegede muntert, at det aldrig havde været hjemme. England har endnu til gode at vinde EM. Men nu har England vundet et andet trofæ, som man med rette kan sige kommer hjem. I PwC’s og Urban Land Institutes årlige rapport om det europæiske ejendomsmarked, som er offentliggjort i Danmark i denne uge, kommer London ind som nummer ét på den investorernes topliste.

Storbritannien, og især London, kan med rette bryste sig af at være alle europæiske ejendomsmarkeders moder. Markedet i London er Europas suverænt største. Det er her, mange af markedets normer og processer er opfundet, og ofte har det også været det marked, som konjunkturelle vendinger på godt og ondt kom til først.

I en efterhånden længere årrække har det dog ligget lidt underdrejet. Først var der finanskrisen, som ramte London særligt hårdt, fordi den britiske hovedstad også er et af verdens finansielle knudepunkter. Og dårligt var de sidste eftervirkninger efter finanskrisen klinget ud, før en ny bekymring for investorerne meldte sig – Brexit.

Global britain Brexit er som bekendt nu en realitet. Men priserne er også justeret efter det, og investorerne tager pejling af, om leavefolkets visioner om global britain ser ud til at blive til noget.

Altså om særligt hovedstaden tiltrækker aktiviteter fra hele verden, som kan opveje de aktiviteter man har mistet som en konsekvens af udtrædelsen af EU. Men indtil nu kan man i hvert fald konstatere, at der er en kerne af realitet i visionen. Det er kun få uger siden, at London tog en stor skalp, da Shell annoncerede, at selskabet vil flytte sit koncernhovedkvarter, inklusive skatteregnskabet, til byen.

Olieselskabet har haft Holland som formelt hjemland.

Shell er ved at omstille sine aktiviteter til grøn energi, men

det vil en rum tid endnu primært være et olieselskab, og det er måske ikke det allermest attraktive i en tid, hvor grøn omstilling står højest på dagsordenen. Men London har også været i stand til at tiltrække virksomheder fra en række andre brancher. ”Den britiske hovedstad nyder godt af dybden i markedet, og ejendomssektoren har stor tillid til Londons evne til at genopfinde sig selv som en base for teknologi og biovidenskab,” siger Karina Hejlesen Jensen, industrileder for real estate og partner i PwC. Et år for de store byer Man kan dog også se Londons førsteplads i en anden sammenhæng: På ranglisten bliver byen efterfulgt af Berlin og Paris. Herefter kommer de andre tyske storbyer samt Madrid og Amsterdam.

Det er altså de gamle og modne markeder, investorerne giver topkarakter. Da tågen for snart ti år siden var lettet efter finanskrisen var det ellers i højere grad ”nye” byer i udkanten af Europa, der fik topkarakter. F.eks. har Istanbul og Lissabon toppet listen, og København lå også flere år i topti. Det kom sig af, at når afkastene på de mest sikre ejendomme blev presset i bund, ledte investorerne med lys og lygte efter alternativer, der gav mere.

At investorerne allerede sidste år vendte tilbage mod de gamle metropoler var logisk i betragtning af, at man dengang havde næsten maksimal usikkerhed som følge af coronakrisen. Det hører også med til historien, at PwC og Urban Land Institute har ændret opgørelsesmetoden, så den i højere grad favoriserer de store markeder. Og byer som København og Lissabon er nu engang små fisk i sammenligning med London, Berlin og Paris.

Uro om det længere sigte Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at trygheden ved de store, gamle byer tilsyneladende vægter så meget i investorernes bevidsthed. Nu har de set, at selv ikke

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

London er alle ejendomsmarkeders moder, i hvert fald i Europa. I en årrække har først finanskrisen, siden Brexit imidlertid skabt usikkerhed om byens fremtid.

Men nu ser ejendomsinvestorerne den igen som den mest attraktive på kontinentet.

lockdowns behøver at gøre andet end midlertidig skade på den økonomiske vækst, og at ejendomsmarkedet også står solidt i den situation – nogle typer af ejendomme taber, men andre vinder.

Samtidig er stemningen god. 52 pct. af investorerne vurderer, at erhvervstilliden vil stige i det kommende år, og det er den højeste andel siden 2014. Så hvorfor kigger investorerne ikke mere efter den type af investeringer, der indebærer større risiko, men også højere afkast?

Karina Hejlesen Jensen vurderer, at det i høj grad handler om, at det kun er 2022, man spørger til. Bare lidt længere ude i fremtiden ligger der mange trusler, som investorerne er agtsomme overfor. ”De absolutte afkasttal er ikke den eneste faktor, der er afgørende, når investorerne skal beslutte, hvortil de skal allokere deres penge. Risiko og likviditet spiller også nøgleroller. Det gælder især på det nuværende marked, hvor der godt nok for 2022 er optimisme, men hvor usikkerhed og volatilitet også hersker. På mellemlangt sigte bekymrer både inflationen og supply chains (”propperne” i den globale logistik, red.). Så investorerne er optagede af mere defensive

byer, f.eks. de tyske byer, der er kendt for deres lave risiko,” siger Karina Hejlesen Jensen.

Nedtur for Norden Især lige efter finanskrisen var også København blandt de byer, der vandt frem på grund af en attraktiv risikoprofil.

Generelt kunne – og kan – investorerne godt lide Norden.

Her er ikke høj økonomisk vækst, men til gengæld politisk og økonomisk stabilitet.

Men selv om sikkerhed altså lige nu er højt prioriteret, må København for andet år i træk tage til takke med en 18.-plads – side om side med Stockholm, men noget over de to øvrige nordiske hovedstæder, Helsinki og Oslo. Især sidstnævnte får en begmand og ligger fjerdenederst på listen – kun Budapest, Istanbul og Moskva er dårligere placeret. Det er formentligt den grønne omstilling, der gør investorerne utrygge ved den norske hovedstad.

Karina Hejlesen Jensen mener, at København kan være tilfreds med sin 18.-plads. ”Når du tænker på, hvor lille Danmark og København er, og hvor lidt der er tilgængeligt på vores ejendomsmarked, så

synes jeg den placering er flot og positiv,” siger hun.

Det skal også nævnes, at København er den by, hvor investorerne forventer de næststørste stigninger i ejendomsværdier i 2022, kun overgået af Athen. Men det er små marginaler, der på dette felt adskiller byerne, og udsigten til umiddelbare værdistigninger er altså kun én blandt mange parametre, investorerne vurderer.

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

CONTECH LABS PIONÉRPROJEKTER Gennemførte eller igangværende pionérprojekter i ConTech Lab, som alle gennemføres i tværgående samarbejde med flere virksomheder og vidensinstitutioner på konkrete byggeprojekter: • Den frivillige bæredygtighedsklasse dokumentation via sensorer.

• Byggeriets Datamodel 1.0 - bedre transparens om økonomi i byggeprojekter.

• Styrket vidensflow på tværs af værdikæden bedre samprojektering.

• Mindre materialespild på byggepladsen - bedre materialelogistik.

• Smart tilstandsvurdering af bygninger automatisering via f.eks. droner.

• Regelbaseret granskning - automatisk tjek af bygbarhed via linked data.

Bevillingen på 30 mio. kroner til ConTech Lab over de næste 3 år er ifølge Christina Hvid, der er administrerende direktør i Molio, Byggeriets Videnscenter, og som står bag ConTech Lab et stort skulderklap til arbejdet med bæredygtighed og digitaliseringsprocessen i hele byggebranchen.

30 MIO. KR. TIL ØGET DIGITALISERING AF BYGGEBRANCHEN Industriens Fond og Realdania har netop skudt 30 mio. friske kroner i ConTech Lab, der er initieret i samarbejde med Molio, Byggeriets Videnscenter.

Pengene skal blandt andet anvendes til mere end 25 pionérprojekter, der for alvor skal være med til at forankre digitaliseringen i byggebranchen.

Af Henrik Malmgreen, erhvervsjournalist Hvis Danmark skal nå det ambitiøse mål om en reducering af CO2 aftrykket på 70 pct. i 2030, spiller byggeriet en vigtig rolle. Byggebranchen står nemlig for omkring 30 pct. af den samlede udledning. Et af midlerne til såvel

BRANCHEN I TAL: • Beskæftiger 187.000 og har en samlet omsætning på 305 mia. kr.

• Står for ca. 30 pct. af Danmarks samlede CO2 aftryk, enten direkte eller indirekte.

• 45 pct. af virksomhederne forventer i den nærmeste fremtid, at digitale produkter, f.eks. data eller software, vil udgøre en større del af omsætningen.

• 80 pct. af virksomhederne ser digitalisering som en grundlæggende forudsætning for dokumentation og dataunderstøttelse af et bæredygtigt byggeri.

• 6 pct. af det samlede energiforbrug på verdensplan stammer fra byggeprocessen.

• 14 pct. af al spild stammer fra byggeprocessen.

(Kilde: Molio)

mindsket udledning i særdeleshed som højere grad af fokus på bæredygtighed gennem hele byggeriets værdikæde i almindelighed er øget brug af digitalisering samt nye teknologier. Det er der arbejdet intenst med siden sommeren 2020, hvor ConTech Lab, der er initieret af Molio, Byggeriets Videnscenter i samarbejde med Industriens Fond og Realdania, så dagens lys. De første måneder gik med tilbundsgående forundersøgelser af både mulighederne og ikke mindst udfordringerne ved at øge digitaliseringen i byggeriet, mens det seneste års tid er gået med at gennemføre en håndfuld succesfulde pilotprojekter.

Solidt økonomisk rygstød ”Vi startede med et grundigt forarbejde i form af 4 rapporter.

Dernæst har vi arbejdet tæt sammen med en række frontløbervirksomheder samt interviewet godt 70 topchefer om, hvordan vi bedst skaber værdi for dem. Det lagde grunden til de første pionerprojekter, hvilket nu har resulteret i, at Industriens Fond og Realdania har bevilliget yderligere 30 mio. kr. Det glæder mig, for ConTech Lab er hele branchens fælles udviklingsplatform”.

Det siger Christina Hvid, der er administrerende direktør for Molio, og hun glæder sig naturligvis over, at pionérarbejdet nu får et solidt, økonomisk rygstød i bestræbelserne på for alvor at blive forankret i den danske byggebranche. Ikke kun blandt de store aktører, men også ude blandt de mange hundrede små og mellemstore virksomheder, der måske ikke selv har ressourcerne til at sætte gang i omstillingen.

Kan nu skalere op for alvor ”Bevillingen på de 30 mio. kr. betyder, at vi nu får mulighed for at skalere op og samtidig komme længere ud. I

samarbejde med byggeriets virksomheder samt vidensog uddannelsesinstitutioner vil ConTech Lab således gennemføre mere end 25 tværgående nye pionérprojekter”, uddyber Christina Hvid.

Derudover får det kommende arbejde 3 vigtige arbejdsområder.

For det første skal der gøres en stor indsats i forhold til branchens SMV-segment, for det andet vil ConTech Lab gennem 5 researchprojekter skabe anvendelsesorienteret viden om ny teknologi med specifikt fokus på bæredygtighed, og for det tredje skal ConTech Lab understøtte ledelsen i byggeriets virksomheder med at udvikle koncepter, der kan være med til at motivere til implementering af teknologiløsninger.

Alle skal kunne kigge med ”For os er det vigtigt at synliggøre potentialet og dermed mindske de interne barrierer for øget digitalisering.

Derfor har vi også det, man vel kan kalde for en akvarietilgang til vores arbejde, som vi gerne udstiller, så alle har mulighed for at kigge med”, siger Christina Hvid videre.

Hun forventer sig derfor meget af de projekter, der fremadrettet skal sættes i gang og som vil favne hele byggebranchens værdikæde.

Hun lægger i den forbindelse vægt på, at ConTech Lab er uafhængig af særinteresser men arbejder på tværs af hele byggeriets værdikæde og dermed er byggebranchens fælles udviklingsplatform.

Her kan byggeriets virksomheder sammen udvikle og eksperimentere med nye anvendelsesområder for data, digitalisering og teknologi til både at skabe fremtidens bæredygtige byggeri og at øge produktiviteten.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

MARTIN KIBSGAARD JENSEN Direktør, cand.scient.pol.

Blue Capital A/S

EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN

DERFOR STÅR REKORDFÅ BUTIKSLOKALER TOMME Trods coronakrise og øget nethandel har Danmark ikke haft færre ledige detailhandelslokaler i 11 år, og det er der fire hovedforklaringer på.

Som investor skal du især være opmærksom på beliggenhed, på længden af lejekontrakterne og på, hvor solide dine lejere er.

Mange har været sikre på, at Danmark ville få flere tomme butikslokaler i takt med, at netvirksomheder og e-handel vandt frem, og pessimismen fik ekstra medvind, da coronaen ramte os sidste forår og udløste omfattende restriktioner.

Men det er slet ikke gået så galt, som mange forudså.

Tværtimod viser de nyeste tal fra Ejendomstorvet.dk, mæglernes fælles portal for erhvervslokaler, at vi skal helt tilbage til 2010 for at finde færre ledige butikslejemål.

Fire forklaringer Vi ser især fire årsager til, at udviklingen set med udlejerøjne har været markant bedre end frygtet.

For det første har nethandel ganske vist vundet terræn i et af verdens mest digitale lande. Men måske på en lidt anden måde, end de fleste havde forestillet sig. Mange butikker og kæder bruger nemlig en kombination af net og fysiske butikker, så forbrugerne fx kan få vejledning og prøve varer i butikkerne og så kan bestille hjemmefra på nettet. I mange kæder kan forbrugeren få leveret sine netbestilte varer i nærmeste butik, som dermed får en ekstra funktion – og måske opnår et ekstrasalg, når kunden henter de bestilte varer og lige køber et par småting med.

For det andet fylder de store dagligvarekæder fortsat meget i gadebilledet. Flere af dem vil stadig vokse og leder efter lokaler i nye byer og bydele. Og stort set alle kæder justerer i disse år butiksnettet, så de ældste – og typisk mindste – forretninger bliver udvidet eller flyttet til større lokaler. I dag forventer forbrugerne en bredere vifte af varer, også i

lavpriskæderne, fx af økologiske varer og frisk brød. Dét øger behovet for større og mere effektivt indrettede butikslokaler.

Mere mad og drikke For det tredje vinder cafeer og spisesteder frem både i byer og forstæder. Det er en international tendens, og i Danmark dukker især mange kaffebarer op lige nu. I de lokaler, hvor fx tøjbutikker og boghandlere er bukket under for nethandel, rykker mad og drikkevarer ofte ind i stedet.

For det fjerde har vi særligt de seneste år set en tendens til, at de lokale rådhuse er blevet mere fleksible. Før kunne der være strikse regler om, at lokaler ved torve og pladser samt på de store forretningsstrøg kun måtte huse traditionelle butikker. Her er lokale regler mange steder blevet lempet, så netop cafeer og spisesteder, men også fx fitnesscentre og sundhedsklinikker har fået adgang.

Coronakrisen udløste slet ikke den frygtede butiksdød.

En stribe hjælpepakker har gavnet trængte lejere, og så har privatforbruget været meget højt efter den første kriseforskrækkelse. Det hænger igen sammen med de udbetalte feriepenge-milliarder, rekordhøj beskæftigelse – og ikke mindst, at det var svært at bruge penge på rejser. I stedet har mange skruet op for forbruget herhjemme og for gør-detselv-projekter.

Følg med i markedet Men selv om nogle af de beskrevne tendenser kan fortsætte en rum tid, og selv om coronakrisen ikke ramte detailhandlen

så hårdt som frygtet, ja, så er det som investor stadig klogt at have fokus på nogle af de klassiske råd.

Eksempelvis er beliggenheden fortsat uhyre vigtig. De seneste år har vi set en tendens til en større forskel i lejeniveauerne for attraktive placeringer, som kunderne let kan komme til og fra, og så mere sekundære beliggenheder, fx i sidegader.

Vigtige er også længden på lejekontrakterne og lejernes økonomiske styrke. Jo længere tid lejekontrakterne løber, og jo mere solide dine lejere er, desto større sikkerhed har du som udlejer – og desto bedre låneforhold kan du typisk sikre dig. Banker og realkredit ser ikke kun på selve ejendommen, men også på de lejere, du har – reelt er ejendommens værdi udtryk for, hvad du opnår i lejeindtægter.

Endelig er det vigtigt, at du som investor – eventuelt via en rådgiver – hele tiden følger de tendenser og bevægelser, som er i markedet, både lokalt og mere bredt. Nogle af de overordnede tendenser, vi har beskrevet, kan få yderligere fart på eller måske klinge af.

Der kan opstå andre, måske mere kortvarige bevægelser – som for få år siden da en lempet lukkelov fjernede en konkurrencefordel for kiosker og nærkøbmænd til gavn for store dagligvarebutikker.

Eller hvis det lokale rådhus lemper reglerne for, hvad lokaler må bruges til – eller planlægger at udlægge nye områder til detailhandel.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”Der er helt klart et behov for at tænke i nye baner, og i den forbindelse er der et lige så stort behov for både talentudvikling og udvikling af lederskab i den danske ejendomsbranche”, siger Nadim Stub, der blandt andet har uddannet sig indenfor forretningsudvikling, Innovation og Teknologi i UK, Danmark i Californien, London og København og ligeledes er bestyrelsesmedlem i European PropTech Association samt ULI Denmark.

NU FÅR DEN DANSKE EJENDOMSBRANCHE ET SPARK BAGI AF DE UNGE TALENTER Til januar sætter ULI Young Leaders Programme for alvor gang i det arbejde, der både skal være med til at ruske op i den danske ejendomsbranche og gøre den endnu mere international. Ud over det faglige arbejde vil det nye netværk også arbejde for talent- og lederskabsudvikling.

Af Henrik Malmgreen, erhvervsjournalist Selv om det måske ikke er alle i ejendomsbranchen, der har hørt om det, har ULI - Urban Land Institute - siden årsskiftet været repræsenteret i Danmark. ULI er efter eget udsagn med sine 45.000 medlemmer verdens største netværk for den internationale ejendomsbranche, og seneste tiltag sker nu i forbindelse med etableringen af en dansk udgave af Young Leaders Programme.

Formand for det nye initiativ er Nadim Stub, der var en af initiativtagerne til PropTech Denmark, men som nu forlader stillingen som direktør her for i stedet at blive Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships hos ejendomsservice selskabet DEAS. Young Leaders Programme henvender sig til unge i ejendomsbranchen i alderen fra 25 til 45 år, og når man kigger ned over styregruppen på i alt 10 personer, er den bredt sammensat.

Udveksling af viden og erfaring Man finder således repræsentanter for såvel arkitekt- som ingeniørsiden, lige som også advokat- og investeringssiden er repræsenteret. Det samme gælder ejendoms- og projektudviklere. Målet for programmet, der lanceres ved et event den 28,. januar, er den brede erfarings- og

vidensudveksling i alle aspekter af det bebyggede miljø, der jo netop er hele afsættet for ULI som organisation. ”Derfor gælder det naturligvis også om at have en styregruppe, der er bredt funderet”, siger Nadim Stub, der i dag selv er blevet 35 år. Han pointerer, at selve netværket er en sidegevinst. ULI Young Leaders er en faglig organisation, der skal arbejde med projekter, som i høj grad handler om, hvorledes ejendomsbranchen kan arbejde bedre med vores klode, når det gælder det bebyggede miljø.

Udvikling af talent og lederskab Tanken er i langt højere grad at give de unge kompetencer mulighed for dette, og tidspunktet kunne ikke være mere velvalgt end i en tid, hvor ikke mindst den aktuelle Coronapandemi har sat fokus på, hvorledes der fremadrettet skal arbejdes med dels udformningen af vores byrum, dels med udformningen af såvel vore kontorer som vore boliger.

Udfordringer, der ikke forsvinder sådan lige med det første. ”Der er helt klart et behov for at tænke i nye baner, og i den forbindelse er der et lige så stort behov for både talentudvikling og udvikling af lederskab i den danske ejendomsbranche”, siger Nadim Stub, der blandt andet har uddannet sig indenfor forretningsudvikling, Innovation og Teknologi i UK, Danmark i Californien, London og København

og ligeledes er bestyrelsesmedlem i European PropTech Association samt ULI Denmark.

Byder også på et mentorprogram Når han kigger ud over landets grænser mod eksempelvis England og Tyskland, savner han en snert af professionalisme i den danske ejendomsbranche. Især når det gælder om at gøre op med vanerne og tænke i helt nye baner. Ikke mindst når det gælder samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor, hvilket er nødvendigt med henblik på at skabe det bedst mulige regulatoriske og politiske fundament for det fremtidige samarbejde. ”Samtidig skal vi fokusere på tværfaglighed og ikke mindst det internationale udsyn, således at vi kan få tilført nogle flere perspektiver i vores arbejde. Det handler om diversitet, ellers drukner man nemt i sin egen andedam”, slutter Nadim Stub.

Han føjer til at Young Leaders Programme ligeledes rummer et mentorprogram, hvilket betyder, at man mener det alvorligt, når man siger, at de unges kompetencer skal i fokus.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Parthia Ghaziani, 29 år, ansat som Acquisition Manager i Hines Nordics

Gitte Gylling Olesen, 38 år, Team Leader, Sustainability hos Rambøll

Søren Kopp 40 år, advokat og partner i Bruun & Hjejle

Som Acquisition Manager i Hines Nordics har Parthia Ghaziani ansvaret for investeringer i boligejendomme og boligudviklingsprojekter i Norden. Blandt de seneste projekter, han har arbejdet med, er Trikotage Parken på Østerbro i København. På erhvervsejendomssiden er Hines Nordics også i gang med flere spændende projekter, blandt andre det ambitiøse Trinity Quarter projekt på Købmagergade i det indre København.

Hines Nordics har siden oprettelsen af et nordisk kontor i Danmark i 2017 løbende udvidet forretningen og tilstedeværelsen i regionen.

Parthia Ghaziani ser frem til at forsætte den udvikling med flere boligprojekter.

Han er Cand. Merc i finansiering og regnskab og ser frem til arbejdet i det faglige netværk ULI Young Leaders, hvor der er fokus på, at medlemmerne deler erfaringer fra projekter fra hele verden. Siden slutningen af 50’erne har Hines på globalt plan deltaget aktivt i byudviklingsprojekter i metropoler såsom f.eks. Berlin, Dublin og Milano. Parthia ser derfor frem til at kunne bidrage til byudvikling i Danmark med baggrund i disse internationale erfaringer og best practices. I Hines Nordics ligger det i DNA’et at fokusere på hele projektets livscyklus, da man udvikler med henblik på at bevare et langsigtet ejerskab.

Hos Rambøll arbejder Gitte Gylling Olesen dagligt med bæredygtigt byggeri. Hun er uddannet som civilingeniør med speciale i arkitektur og har desuden en erhvervs Ph.d. i bæredygtigt byggeri. Hun arbejder især med certificering af byggeprojekter, bæredygtige materialer, cirkulær økonomi samt rådgivning i forhold til de ønsker og krav, bygherrerne har i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Hun understreger vigtigheden af, at bæredygtighed tænkes ind i projekterne så tidligt som muligt. Det er nemlig vigtigt, at der allerede i den spæde, indledende fase er fokus på emnet. Er der det, er bæredygtighed ikke nødvendigvis ensbetydende med, at et byggeri bliver dyrere, selv om mange i branchen over årene har påstået det.

Det gælder med andre ord om at tænke nyt, og det er lige præcis Gitte Gylling Olesens kæphest. Hun vil nemlig gerne gøre op med vanetænkning og ”sådan plejer vi ikke at gøre”. Det er en indsats hun gerne vil arbejde med i styregruppen, og i virkeligheden efterlyser hun højere grad af risikovillighed i den danske byggebranche. Især på ingeniørsiden. Naturligvis skal faggrupperne hver især respektere hinandens faglige kompetencer, men der må også gerne være plads til det nye og det overraskende - initieret af branchens yngre kræfter.

Over de senere år har den danske ejendomsbranche fået en langt mere international berøringsflade. Blandt andet fordi de udenlandske investorer har fået øje på Danmark som en sikker havn, når det gælder selv større investeringer. Det er lige vand på Søren Kopps mølle, da han under sin uddannelse til advokat qua studier på blandt andet Berkeley i USA har beskæftiget sig med internationale relationer. Hos Bruun & Hjejle arbejder han med klienter inden for ejendomsbranchen og blandt disse finder man flere udenlandske, der blandt andet går meget op i eksempelvis Environmental, Social and Governance, altså bæredygtighed set i relation til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Et område, der netop i disse år også får større og større betydning for transaktionerne på det danske ejendomsmarked. Som han udtrykker det, var det før i tiden hovedsageligt ”fysiske” personer, der handlede med hinanden.

På erhvervsejendomsmarkedet er det i dag ofte internationale ejendomsselskaber samt fonde, og i den forbindelse giver det god mening også at kigge ud over landegrænserne for at få inspiration og indblik i de tendenser, der driver værdien for dem. Noget som Søren Kopp håber at kunne være med til at dyrke, når Young Leaders Programme for alvor kommer i gang med arbejdet i det nye år.

Philip Højbjerg Unger, 32 år, medstifter af Home.Earth

Emma Risom Nielsen, 26 år, en del af transaktionsteamet hos Patrizia AG

Elise Stenholt Sørensen, 36 år, postdoc forsker ved BUILD på Aalborg Universitet

Home.Earth er et europæisk ejendomsselskab med blot et års tid på bagen. Det er er stiftet af en række profiler fra ejendomsbranchen, hvor af i hvert fald et par stykker allerede er godt kendt i branchen herhjemme. Blandt andre Rasmus Nørgaard, stifter af NREP og Kasper Guldager, tidligere 3XN. Det er dog ikke ensbetydende med vanetænkning. Tværtimod. Home.Earth vil udvikle nyskabende boligprojekter, der er bæredygtige i både social og klimamæssig forstand. Nu vil nogen måske sige, at ”den har vi hørt før” i form af betalbare boliger, men ifølge Philip Højbjerg Unger, der blandt andet har en kandidatgrad i Public Policy fra London School of Economics mener man, hvad man siger. Det første projekt er undervejs, man har nemlig allerede købt sin første byggegrund i Høje Taastrup Kommune, hvor der skal opføres 10.000 kvm. bæredygtige boliger og 2.000 kvm. erhverv samt beboerhus. Her vil man være frontløber for en ny måde at udvikle byrum, og man håber med sine nyskabende projekter gennem Young Leaders Programme at kunne inspirere andre i branchen. Grundtanken er, at der skal være plads til alle de mennesker, som af forskellige årsager skubbes ud af byerne i dag - f.eks. grundet prisniveauet - lige som langt højere grad af såvel byggeteknisk som social og klimamæssig bæredygtighed tænkes ind i projekterne.

Patrizia AG er en international ejendomsinvestor og kapitalforvalter, der har sat og fortsat sætter et massivt aftryk på den danske investeringsscene. Emma Risom Nielsen har været ansat i koncernen i et års tid, og med en uddannelse som Cand. Merc. i finansiering og regnskab arbejder hun blandt andet med værdiansættelse af ejendomme, laver markeds- samt pengestrømsanalyser og er en del af Due Diligence processerne.

Hun har endvidere en bachelor i erhvervsøkonomi samt psykologi, hvilket måske kan synes som en pudsig kombination - og så alligevel ikke. Ejendomsmarkedet er i konstant udvikling og omfatter f.eks. i højere grad bæredygtige og sociale aspekter, hvor byudviklingen har fået en mere holistisk tilgang.

Dette vil Emma gerne være med til at styrke gennem sit arbejde i styregruppen og hendes erhvervspsykologiske indfaldsvinkel til byudvikling hænger godt sammen med de demografiske tendenser vi oplever i disse år, som blandt andet indbefatter, at visse befolkningsgrupper flytter til og ud af byen. Ydermere vil hun med sin finansielle samt investeringsmæssige forståelse medvirke til hvorledes det kan faciliteres.

Kender vi befolkningens sammensætning rundt omkring i landet?

Hvad har betydning for befolkningens flyttemønstre? Det er to af de spørgsmål, Elise Stenholt Sørensen tumler med i det daglige i forbindelse med sit arbejde som forsker ved BUILD, det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut. Hun har en Ph.d. i sociologi samt geografi og ved en masse om flyttemønstre samt, hvor og hvordan vi som danskere bosætter os.

Hun er især interesseret i at følge de unges uddannelsesvalg samt deres flyttemønstre og har levende fulgt med i de seneste initiativer fra regeringens side med at flytte en række uddannelsesinstitutioner fra Hovedstadsområdet til provinsen. Det interessante spørgsmål er nemlig, hvilken betydning politiske initiativer får for hvor de unge vil bo, studere og leve på længere sigt.

Fokus for såvel ULI som Young Leaders Programme er, hvorledes vi fremadrettet skal håndtere byers udvikling og det bebyggede miljø, og qua sin brede berøringsflade i forskermiljøet synes Elise Stenholt Sørensen netop, det er spændende at arbejde med, hvorledes det er muligt at kombinere teori og praksis. Hun vil i styregruppen blandt arbejde for, at den forskningsmæssige viden i langt højere grad bringes i spil rent praktisk.

Simone Burrell, 26 år, Senior Associate i Catella Corporate Finance

Neal Scott Hollingsworth, 29 år, associate i NREP

Ida Lindberg, 36 år, partner i arkitektfirmaet Over Byen

Siden 2017 har hverdagen for Simone Burrell handlet om at fungere som finansiel og strategisk rådgiver i Catella Corporate Finance, og hun gør hvad hun kan for at kigge med friske øjne på det, som nogen måske vil kalde for en lidt træt og støvet branche. Gennem sit virke i styregruppen vil hun således også gøre en indsats for at signalere over for især unge mennesker, at ejendomsbranchen faktisk ér en interessant karrierevej. Dagens unge kigger på mange ting med andre øjne. Blandt andet, når det gælder interessen for at flytte ind i bæredygtige byggerier. Derfor handler det ifølge Simone Burrell for ejendomsbranchen om at slå på tromme for det paradigmeskift, der rent faktisk er sket i branchen inden for de senere år. Selv er hun uddannet som Cand. Merc i finansiering og regnskab, lige som hun har international erfaring fra ophold både i Singapore og New York.

Det har været med til at give hende det internationale udsyn, der i dag præger de unge. De er godt klar over, at den måde, vi gør tingene på i Danmark, ikke er den eneste måde. Gennem arbejdet i styregruppen vil hun derfor være med til at gøre op med det ”ekkokammer”, hvor vi bare slår hinanden på skulderen og synes, vi er så gode. Diversiteten i det bebyggede miljø er for hende ekstremt vigtig.

Ganske som flere andre i styregruppen er Neal Scott Hollingsworth uddannet som Cand. Merc. i finansiering og regnskab, og ganske som sine kommende kolleger vægter han det internationale udsyn højt i forbindelse med det arbejde, som for alvor sættes i gang i slutningen af januar. Et arbejde, som både omfatter det sociale netværk og ikke mindst den faglige vidensudveksling- og deling.

I NREP arbejder han blandt andet med Investment Execution, der eksempelvis indbefatter godkendelse af egenkapitalen i de projekter, der sættes i søen. Det er især projekter inden for segmenterne bolig, logistik, social infrastruktur samt kontor, hvoraf sidstnævnte er relativt nyt i NREP sammenhæng. Han ser især frem til sammen med de andre i styregruppen for alvor at begynde at kigge ud over landets grænser.

Neal Scott Hollingsworth mener nemlig, at de eksisterende danske netværk er meget danske og, at ejendomsbranchen derfor fortsat har et stort potentiale, når det gælder om at opsnappe nogle af de internationale tendenser. Det håber han, arbejdet i Young Leaders Programme kan være med til at ændre på tværs af aktører i det bebyggede miljø. Blandt andet i form af vidensdeling gennem hele ejendomsbranchens værdikæde.

Ida Lindberg er uddannet arkitekt, og i dag driver hun arkitektfirmaet Over Byen Arkitekter sammen med 3 partnere. Sammenlignet med så mange andre arkitektfirmaer, hvor imponerende nybyggerier står øverst på ambitionslisten, er hun gået en helt anden vej. Over Byen Arkitekter arbejder med den eksisterende bygningsmasse. En tendens, der ifølge Ida Lindberg også er slået igennem på arkitektskolen.

Her studeres på overbygningen KTR (Kulturarv, Transformation og Restaurering) hvordan man med respekt for historien kan transformere den kulturarv, som en stor del af det eksisterende byggeri udgør.

Generelt set er der, blandt andet ud fra bæredygtighedsmæssige betragtninger, kommet større fokus på at renovere i stedet for at bygge nyt, og det glæder Ida Lindberg. For hende handler det dog ikke kun om at renovere en ejendom.

Det handler mindst lige så meget om at finde ny anvendelse til eksisterende bygninger f.eks. skoler og kaserner, hvilket typisk sker i samarbejde med investorer og projektudviklere. For hende underbygges vigtigheden af ULI af det faktum at man både udvikler og bygger bedre arkitektur ved at have de relevante aktører med i processen og lade den viden som alle aktører tilsammen besidder understøtte projektet.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NY DIGITAL LØSNING GIVER BENCHMARK PÅ LEJENIVEAUER OVERALT I LANDET Hvad ligger lejeniveauet på i et bestemt område af Danmark? Og hvordan fordeler lejen sig på bolig, butik, kontor og industri? Med et nyt og omfattende værktøj, kan ejendomsbranchen nu få målrettet indsigt i markedet for professionel udlejning. Det er EjendomDanmark og Estaid, der i samarbejde lancerer det digitale værktøj ”Lejetjek+”, og branchen har allerede taget det i brug.

Brancheorganisationen EjendomDanmark og ejendomsdataplatformen Estaid har det seneste år udviklet det digitale værktøj Lejetjek+. Lejetjek har hidtil været tilgængelig i en mindre version hos EjendomDanmark, men fremadrettet vil Lejetjek+ kunne findes på Estaids platform, der også samler al ejendomsdata i en simpel og intuitiv brugergrænseflade.

Brugbart brancheværktøj Samarbejdet åbner for en ny og forbedret adgang til lejeniveauer i hele Danmark. Lejetjek+ kommer med en intelligent beregningsmodel, som sikrer bedst mulig udnyttelse af det hidtil største datagrundlag. ”Udlejer, administrator, investor, udvikler, rådgiver eller mægler vil fremover nemt og fleksibelt kunne få adgang til detaljerede nøgletal på lejeniveauer for en hvilken som helst matrikel i landet,” siger Mikkel Alsø, økonomisk chefkonsulent i EjendomDanmark.

Han er ikke i tvivl om, at Lejetjek+, vil være et brugbart værktøj for branchen: ”Med samarbejdet ønsker vi at berige markedet med et unikt og endnu stærkere produkt. Vi anvender Lejetjek i en ny kontekst. Brugeren vil kunne indhente et beregnet lejeniveau efter anvendelsestype på en hvilken som helst geokoordinat i landet, hvilket betyder, at vi kan komme helt tæt på den enkelte grund eller ejendom,” siger han.

Også Søren Nielsen, CEO hos Estaid, glæder sig over det nye samarbejde: “I vores tætte samarbejde med EjendomDanmark er vi i fællesskab lykkedes med at skabe markedets bedste løsning for lejedata, der giver hele branchen mulighed for at finde og skalere benchmark til en hvilken som helst ejendom i landet, så man nemt kan underbygge sine analyser med bundsolide data,” siger han.

Lejebenchmark for alle områder af Danmark Med Lejetjek+ hos Estaid, kan brugeren med et enkelt

klik få beregnet et lejebenchmark på baggrund af de omkringliggende lejemål.

“Det har været vores højeste prioritet at kunne tilbyde troværdige benchmarks, og der har derfor været store krav til datagrundlaget. EjendomDanmark har indsamlet og behandlet data fra en kvart million reelt indgåede lejekontrakter fra seriøse spillere i branchen. De sammenlignelige, reelle og seriøse datapunkter giver det stærkeste datagrundlag, man kan ønske sig,” forklarer Søren Nielsen.

Lejetjek+ tager højde for forskelle i ejendommenes og enhedernes forskellige karakteristika som fx opførelsesår, anvendelse, areal, lejereguleringstype og seneste indflytningsdato. Det gør det muligt for brugeren at sondre mellem aktuel leje i området og markedsleje.

Dertil kommer, at brugeren ud fra en ny indikator får en sikkerhed for, hvor godt estimatet vurderes at være.

Sikkerhed for branchens oplysninger EjendomDanmarks markedsstatistik er baseret på frivillige indberetninger, som behandles fortroligt af EjendomDanmark, og det er et helt centralt element også i det nye statistikprodukt. ”Den nye løsning er sat særligt op, så vi kan anvende markedsdata fra markedsstatistikkens mange indberettere uden at udstille de enkeltes oplysninger. Data ligger udelukkende hos EjendomDanmark, beregningerne er anonymiserede og resultaterne udregnes i vores statistiske model – baseret på 250.000 forskellige boligog erhvervslejemål,” forklarer Mikkel Alsø.

Ud over de præcise lejebenchmark er der desuden udviklet et simuleringsmodul, hvor brugeren kan eksperimentere med en ejendoms anvendelse, sammensætning og størrelse.

Det kan give et værdifuldt indblik i ejendommens eller grundens potentiale med henblik på fremadrettet udlejning, konvertering eller udvikling.

Ud fra et datagrundlag baseret på 250.000 forskellige lejemål kan du få viden om, hvordan udvalgte ejendomme ligger i forhold til markedet, og hvilket potentiale der er i lejemålene. Datagrundlaget opdateres kvartalsvist, så du hele tiden har de seneste data for bolig- og erhvervslejemål.

BRANCHEN ER BEGEJSTRET:

”IMPONERENDE PRÆCIST” Ejendomsselskabet Wihlborgs og Ejendomsselskabet Olav de Linde er nogle af de aktører i branchen, der leverer data til EjendomDanmarks markedsstatistik og har fået demonstreret de muligheder, Lejetjek+ giver. Mens Wihlborgs overvejer at investere i værktøjet, har Olav de Linde allerede taget det i brug.

Til gavn for alle Johan Tofte, projekt- og udviklingschef i Wihlborgs, mener, at Lejetjek+ er lige det, markedet har gået og ventet på. ”Vi bruger en del energi i det daglige på at opnå et lokalt markedskendskab. Vi får selvfølgelig en viden af selv at være aktør i markedet, men vi skal også være opmærksomme på, hvad andre gør, og hvad der virker. Med Lejetjek+ kan vi enormt hurtigt få dannet os et overblik over det lokale markedsniveau. Det er noget, vi har efterspurgt et stykke tid,” siger han og er ikke i tvivl om, hvad Wihlborgs ville kunne bruge værktøjet til. ”Vi kan hurtigt få overblik over top- og bundniveauer på lejen for forskellige typer lejemål og en fornemmelse af hvilken omsætning og indtægt, vi kan generere i et bestemt område.

Samtidig kan vi få afstemt, om vores forventninger passer til markedet, og om vi ville kunne bidrage med nogle produkter til en konkurrencedygtig pris.”

Johan Tofte mener, at det er rigtigt positivt, at branchen nu har mulighed for at opnå en bedre markedsindsigt og får et mere transparant grundlag at tage beslutninger ud fra. ”At der kan komme mere transparens i markedet er noget, der kan gøre os alle sammen lidt klogere og lidt bedre. Det vil være til gavn for alle.”

Større tryghed Også Ejendomsselskabet Olav de Linde er positive stemt for det nye produkt og har allerede taget det i brug. Jakob de Linde, forretningsudviklingschef i ejendomsselskabet, beskriver det som værende ”imponerende præcist” og noterer, at kvadratmeterlejen har ramt nærmest perfekt. For Jakob er dette helt væsentligt. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt at sætte lejen på et nyt projekt skævt fra begyndelsen: ”Det handler jo om at ramme rigtigt første gang – og det kan jeg med større tryghed gøre nu.”

Hvor Lejetjek+ kører på Estaids platform, vil Lejetjek Basis fortsat være at finde hos EjendomDanmark og vil blive videreudviklet sideløbende.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

HENRIETTE BJERG Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“I vedtægterne er det for en køber særligt relevant at undersøge, om fordelingen af udgifter til foreningens drift, og eventuelle indtægter, er rimelig.”

EJENDOMSADVOKATEN

BETYDNINGEN AF EJER- OG GRUNDEJERFORENINGER VED EJENDOMSTRANSAKTIONER Intet menneske er en ø, og det samme gælder for ejendomme. En køber eller udvikler bør derfor være opmærksom på, hvilken økonomisk og driftsmæssig sammenhæng en fast ejendom er en del af.

Faste ejendomme kan i mange tilfælde ikke anskues isoleret, da de ofte indgår i økonomiske og driftsmæssige fællesskaber i form af ejerlejligheds- og grundejerforeninger.

Det er typisk tilfældet i byer og andre områder, hvor ejendomme ligger med en vis tæthed, samt i ejerlejlighedsopdelte ejendomme. Ved køb eller udvikling af fast ejendom er det derfor relevant at se nærmere på, hvilke rettigheder og forpligtelser et medlemskab af en sådan forening medfører. Især ved udvikling af nye områder eller bygninger kan der være mulighed for at påvirke rettigheder og forpligtelser gennem forhandling med de øvrige ejere.

Formål og medlemskab Ejer- og grundejerforeninger har til formål at sikre driften og vedligeholdelsen af fælles veje, anlæg, bygningsdele m.v.

Dertil skal foreningen varetage ejernes fælles interesser over for omverdenen.

Fra praksis er der dog også eksempler på grundejerforeninger med videregående formål, og dermed også større økonomiske byrder, f.eks. anlæg af veje m.v. i et lokalplanområde.

Medlemskab vil typisk være pligtmæssigt for grundejerforeninger, og det er obligatorisk i ejerforeninger.

Medlemspligt til ejerforeninger følger af ejerlejlighedsloven, mens det for grundejerforeninger kan følge af vedtægt og lokalplan.

Vedtægter Ejer- og grundejerforeninger reguleres af et sæt vedtægter.

Ejerforeninger kan dog være stiftet uden vedtagelse heraf, idet den såkaldte normalvedtægt finder udfyldende anvendelse.

I vedtægterne er det for en køber særligt relevant at undersøge, om fordelingen af udgifter til foreningens drift, og eventuelle indtægter, er rimelig. Det samme gælder for særrettigheder til fællesarealer. Fordelingen sker som udgangspunkt på baggrund af fordelingstal, der i hovedreglen fastsættes på baggrund af grund- eller bygningsarealer.

Dette kan dog fraviges, hvis nogle ejere har særlig interesse i bestemte fællesarealer, herunder hvis visse ejere slider mere på fællesarealerne end andre ejere eller har opstillet egne genstande på fællesarealer. Det vil typisk være relevant, hvor ejeren eller brugeren er en virksomhed, der f.eks. kan have tilstrømning af kunder og leverandører samt behov for opstilling af tekniske anlæg eller pyloner eller for beboelseslejligheder, hvis visse ejere har særlig brugsret til visse udenomsarealer.

Økonomi Foreningens økonomi vil fremgå af regnskaber og budgetter. På baggrund af det seneste budget fastsættes et medlemsbidrag, der opkræves hos ejerne, til dækning af udgifterne ved foreningens drift. Et højt fællesbidrag kan have en negativ effekt på ejendommens købesum, mens et lavt fællesbidrag kan præge den positivt. Et meget lavt fællesbidrag kan dog være udtryk for, at der ikke afsættes midler til udførelse af vedligeholdelsesarbejder, hvorfor ejerne kan blive mødt med ekstraordinære opkrævninger.

Fællesbidraget og de afsatte poster til vedligeholdelse bør derfor ses i sammenhæng med områdets eller ejendommens faktiske tilstand og eventuelle vedligeholdelsesplan eller teknisk due diligence-rapport.

Ledelse Foreningernes øverste myndighed er som udgangspunkt en generalforsamling, mens den daglige ledelse forestås af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse. Bestyrelsen antager ofte en administrator til at forestå foreningens daglige drift. Større beslutninger om fællesarealer, f.eks. udførelse af arbejder, skal typisk vedtages på generalforsamlingen. Det anbefales derfor at gennemgå referaterne fra generalforsamlingerne og bestyrelsesmøderne forud for købet af en ejendom, idet der heri kan være relevante informationer at hente for en køber om fællesarealer og driften af foreningerne.

11

N

YH

ED

!

INVEST

SKOMAGERGADE 8, 4000 ROSKILDE ◆

◆ ◆

◆

BOLIG/ERHVERV INVESTERINGSEJENDOM BELIGGENDE I HJERTET AF ROSKILDE CENTRUM Etageareal: 729 m²

Beliggenhed: 4000 Roskilde

NEW-YORKER LEJEMÅL PÅ HILLERØDS GÅGADE

Alle lejligheder fremstår pæne og herskabelige. Den ene lejlighed har netop fået nyt køkken.

◆

I takt med at erhvervslejerne i forhuset fraflytter vil det være muligt at omdanne erhverv til bolig.

◆

Ejendommen er opdelt med 75% erhverv hvor de resterende 25% bolig er lejligheder på hhv. 65 m2 og 115 m2. Lejlighederne fremstår med utrolig flot lysindfald.

INVESTERINGSEJENDOM - ELLER BRUGEREJENDOM Etageareal: 1.700 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

32.000.000 kr.

3,89 %

SLOTSGADE 14, 3400 HILLERØD ◆

Lejemål med attratktiv beliggenhed i hjertet af Hillerød på den mest befærdede del af gågaden.

◆

Oplagt til butik eller café mm.

◆

Lejemålet er blevet nyrenoveret og står klar til nye lejere i flot New Yorker stil med god belysning, højt til loftet og nye vinduespartier mod gågaden.

◆

Facaden bliver løbende i standsat

◆

Lejer betaler selv fortorvsleje til kommunen

◆

Hillerød er Nordsjællands hovedstad og er en attraktiv by med en forventning om befolkningsstigning på 20% frem til 2030

Pris/m2:

Etageareal: 208 m²

INVEST

Beliggenhed: 3400 Hillerød

Tæt på offentlig transport

Kontantpris: Afkast:

Grundeareal: 515 m²

LEJE

Beliggenhed: 3400 Hillerød

Ejendommen fremstår velholdt og istandsat i hjertet af Roskilde med den måske bedste beliggenhed.

3.230 kr.

SLANGERUPGADE 2-4, 3400 HILLERØD ◆

7 erhvervslejligheder fuld udlejet til butikker.

◆

Erhvervslejlighederne fremstår generelt flotte og præsentable

◆

Gode pakeringsmuligheder til ejerlejlighederne

◆

Attraktiv belligenhed med mange forbipasserende, da Slangerupgade er en hovedfærdelsåre i Hillerød city

◆

Ejerlejlighederne har en stor lejespredning og er udlejet til mange foreskellige butikserhverv, heribalndt Løberen, en frisør, en cykelhandler, en neglebutik. mm.

Kontantpris: Afkast:

16.300.000 kr.

5,6 %

LEJE

NYOPFØRT LOGISTIK 5.000-30.000m2 - BUILD TO SUIT Etageareal: 30.000 m²

Beliggenhed: 4600 Køge

IDUNSVEJ 2, 4600 KØGE ◆

5.000-30.000 m2 lager/logistiklejemål med kontor på en 55.000 m2 grund - Indrettes efter lejers behov og ønske

◆

På 1. sal kan der indskydes en mezzanin mod porthusene, ligesom der kan etableres kontorfaciliteterm møderum, kantine, omklædning mv.

◆

Lejemålet overtages nyopført med de faciliteter , der aftales individuelt alt efter kontraktens udforning og vilkår

◆

Ingen volumenbegrænsning på grunden.

◆

Transportcenteret huser adskillige store koncernlagre bl.a. Netto, Nomeco, Postnord og Lidl

◆

Årlig leje Årlig drift:

Grundeareal: 55.297 m²

INVEST

◆

Velholdt domicilejendom i moderne arkitektonisk stil og indrettet med tidløse materialer.

◆

Ejendommen sælges fuldt udlejet med reservedelsgrossit VSA ApS som lejer på en lejekontrakt med en 10-årig uopsigelighedsperiode (sale and lease back).

◆

Lejevilkårene indebærer Triple Net, således at lejer udover lejen betaler alle ejendommens driftudgifter: 1. skatter og afgifter 2. forsikring 3. udvendig vedligeholdelse (Inkl. klimaskærm)

- 10 ÅRIG TRIPLE NET LEJEKONTRAKT Etageareal: 4.218m²

Kontantpris: Afkast:

Grundeareal: 8.007 m²

LEJE

HØJLOFTET LAGER Beliggenhed: 2600 Glostrup

Etageareal: 1.000 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

560 kr.

50 kr.

INDUSTRIVEJ 14, 4450 JYDERUP

SALE AND LEASE BACK Beliggenhed: 4450 Jyderup

*Billede af anden ejendom, som udlejer har

23.000.000 kr.

6,35 %

NAVERLAND 9-11, 2600 GLOSTRUP ◆

Attraktivt lagerlejemål beliggende i Glostrups erhvervskvarter.

◆

Nem og hurtig adgang til motorvejsnettet.

◆

Ejendommen fremtræder præsentablet udvendig og indvendig

◆

Lejmålet består af 1.000 m2 højløftet lager med 6 meter til loftet.

◆

Lageret er i dag opdelt i 2 seperate lokaler, men fleksibelt og kan nemt laves til et stort.

◆

Til ejendommen er der portadgang til af og pålæsning samt pakeringspladser.

Årlig leje pr. m2:

600 kr.

!

D HE

NY

INVEST

!

D HE

NY

ANDERSEN ERHVERV

INVEST

RØDVIG HOVEDGADE 17, 4673 RØDVIG STEVNS AFKAST: 5,9 % ◆ Ejendommen fremstår i rigtig god stand.

◆

Der tilhører en lille have og en kælder til fælles benyttelse.

◆ Fantastisk beliggenhed midt på hovedgaden i Rødvig Stevns tæt på havnen.

◆

Lejemålene varierer i størrelse fra 48 til 78 m2.

◆ Hvidpudset facade med nye sorte vinduer og nyt sort tegltag.

◆

Vand og varme fjernaflæses.

◆

El betales direkte til forsyningsselskab.

◆ Der er boliglejemål i ejendommen, som alle er udlejet.

Bygningsareal: 411 m²

Kontantpris:

!

D HE

NY

INVEST

◆ Ejendommen er velbeliggende og er netop blevet renoveret

◆

◆ Ejendommen rummer 2 pæne boliglejemål på 86 m2.

◆ Lejemålene er opdelt på midten af ejendommen.

◆ Til ejendommens to lejemål medfølger den grønne baghave til deling.

Lejemålene har hver deres indgang og ◆ skur til opbevaring.

Lejemålene har hver deres indkørsel med god mulighed for parkering.

Kontantpris:

◆

Ejendommen er nyistandsat med flot hvidpuset facede, nye teglsten og vinduer

◆

Flotte og lyse rum.

◆

I ejendommen er der i alt 5 lejligheder. Lejemålene varierer i størrelse fra 48-94 m2

Bygningsareal: 357 m²

6.850.000 kr.

J 2S0E5 KFLJIÆN LI KL EL B LKEØDGIEGVEE LY O RK AO L, E4R1 0I 0S URNI NDGHSETDESDH U S AIFNKK EALVS ETJ: 34S,T9. , % V 4000 ROSKILDE

Bygningsareal: 172 m²

SØNDERGADE 36, 4130 VIBY SJ AFKAST: 5,4 %

2.700.000 kr.

◆ Ejendommen er beliggende centralt i Viby Sj med let adgang til offentlig transport, hovedvejen og indkøb. ◆ Til ejendommen hører en flot og hyggelig have til fælles benyttelse.

Kontantpris:

!

D HE

NY

6.850.000 kr.

INVEST

H O V E D G A D E N 3 0 A , 4 3 3 0 H VA L S Ø AFKAST: 5,5 % ◆ Præsentabel investeringsejendom i Hvalsø med højt afkast ◆ Perfekt ejendom til renovering ◆ Ejendommen er beliggende på Hovedgaden i Hvalsø med let adgang til offentligt transport samt indkøb Bygningsareal: 356 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

◆ Ejendommen har i dag 2 erhvervslejemål som er udlejet til hhv. en revisor og en frisør.

Ejendommen har derudover 5 boliglejemål på mellem 45 og 80 m2 ◆ Ejendommen fremstår velholdt, lys og rummelig

Kontantpris:

6.850.000 kr.

G Å R D U M E D T A N K E N O M AT S Æ L G E E L L E R UDLEJE DIN ERHVERVSEJENDOM? Andersen Erhverv A/S oplever stor efterspørgsel. Vi søger salgs-, leje- og investeringsejendomme til potentielle købere, lejere og investorer i markedet.

Andersen Erhverv tilbyder høj faglig ekspertise, indgående markedskendskab og rådgivning ved handel med erhvervsejendomme på hele Sjælland. Vi opererer primært i områderne mellem Helsingør i nord, Roskilde i vest og Køge i syd, men også uden for dette område gør vi os gældende.

ANDERSEN ERHVERV 70 20 28 12

Nedenstående er blot et udsnit af solgte og udlejede sager. Kontakt os endelig for en uforpligtende salgs- og lejevurdering på tlf. 70 20 28 12.

T

JE LE

UD

JERNHOLMEN 49, 2650 HVIDOVRE

JET

E DL

U

VESTERLUNDVEJ 5, 2730 HERLEV

GT L O

S

KÆRVEJ 26, 2970 HØRSHOLM

GT L O

S

BYMIDTEN 70, 3500 VÆRLØSE

T

JE LE

UD

BLOKKEN 38, 3460 BIRKERØD

GT L O

S

GL. KØGE LANDEVEJ 119, 2500 VALBY

GT L O

S

MØLLEHAVEN 27, 4040 JYLLINGE

T LG O S

BLOKKEN 49-51, 3460 BIRKERÅD

JET

E DL

U

VALLENSBÆKVEJ 18C, 2605 BRØNDBY

GT L O

S

GENERATORVEJ 45, 2860 SØBORG

GT L O

S

MØLLEHAVEN 14, 4040 JYLLINGE

GT L O

S

KIRSTINEHØJ 3, 2770 KASTRUP

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

1< 6$* ,19(67(5,1*

1< 6$* 67257 /$*(5

7,/ 6$/*

%ROLJXGOHMQLQJVHMHQGRP 5RVHQOXQGV $OO« 9DQOºVH 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

7HOHIRQ

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7+ 7DDVWUXS 6DJVQU

6XSHU FHQWUDOW EHOLJJHQGH NRQWRUOHMHP§O NYP O\VH ORNDOHU L DWWUDNWLYH RPJLYHOVHU /RNDOHUQH HU YHOHJQHW WLO NRQWRU NOLQLN EHKDQGOLQJ IRU HNVHPSHOYLV GL¨WLVW SV\NRORJ PDVVDJH WHUDSHXW HOOHU OLJQ /HMHP§OHW LQGHKROGHU ORNDOHU NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU WRLOHW VDPW WHNºNNHQ )RU YLUNVRPKHGHQ VRP ºQVNHU HQ DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG IRU VLW NRQWRUGRPLFLO RJ KYRUb b GHW HU QHPW DW NRPPH WLO RJ IUD DUEHMGH E§GH VRP PHGDUEHMGHUH RJ NXQGHU

/<6( .21725(5

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

3DXO %HUJVºHV 9HM

/DJHU 3URGXNWLRQ

9HOEHOLJJHQGH GHOYLVW XGOHMHW ,QYHVWHULQJVHMHQGRP OHMOLJKHGHU HUKYHUYVOHMHP§O DXWRY¨UNVWHG 6WXHOHMOLJKHGHQ RJ Y¨UNVWHG OHGLJ IRU NºEHU

(MHQGRPPHQ LQGHKROGHU OHMOLJKHGHU VRP HU GHOYLVW PRGHUQLVHUHW S§ KHQKROGVYLV 6WXHQ S§ Pt VDO Pt RJ VDO Pt $XWRY¨UNVWHG S§ Pt HU LQGUHWWHW PHG Y¨UNVWHGHU RJ SRUWH VDPW VWRUW RYHUG¨NNHW DUHDO IRUDQ SRUWHQH RJ EHI¨VWHW DUHDO PHG SODGV WLO SDUNHULQJ PY

/<6( .21725(5

%DQHVWUºJHW 7DDVWUXS 6DJVQU

7,/ /(-(

5RVHQOXQGV $OOª

Ptb b YHOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD πRW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRU PºGHORNDOHU RJb b NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXH WHNQLNUXP RJ WRLOHWIRUKROG bb

/HMHP§OHW OLJJHU YHG GHW K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU Pt

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

NU

+ºMORIWHW VºMOHIULH ODJHUKDOOHU PHG UDPSHU RJ EHOLJJHQGH L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH L *ORVWUXS 'X KDU QX PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH VDPPHQK¨QJHQH VWRUH ODJHUKDOOHU S§ LDOW FD NYP PHG PHWHU WLO NLS XGHQ VºMOHU RJ PHG PHWHU L VLGHUQH 'HU HU DGJDQJ WLO ODJHUHW YLD UDPSHU VDPW SHUVRQDOH LQGJDQJH 'HU HU IURNRVWVWXH ODJHUNRQWRU VDPW PDQGVNDEVIDFLOLWHWHU L YHOI¨UGVRPU§GH L KDOOHQ

1< 6$*

%UºQGE\ 6WUDQG

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ 7MºUQHYDQJHQ %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

2VWHG

1< 35,6

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ +RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU

(MHQGRP PHG E\JJHPXOLJKHG RJ YHOHJQHW WLO ODJHU DXWRY¨UNVWHG 'HOYLV QHGEU¨QGW HMHQGRP KYRU NRQWRUGHOHQ RJ

Y¨UNVWHGHU PHG SRUWH HU XVNDGWH b b .RQWRU L HWDJHU PHG NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW SHUVRQDOH IDFLOLWHWHU RJ PHG HQ OHMOLJKHG PHG HW EROLJDUHDO S§ Pt SRUWQHUEROLJ

LQGKHJQHW JUXQG PHG SRUWH XGHQRPVDUHDOHW HU EHI¨VWHW *UXQGHQ HU S§ NYP (MHQGRP PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ

,19(67(5,1*6 (-(1'20

1< 6$* 352-(.7

+RYHGJDGHQ +ºUVKROP 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

Pt NU

7HOHIRQ

7,/ 6$/* 3URMHNW RJ HOOHU +RWHO 5HVWDXUDQW

+RYHGJDGHQ L +ºUVKROP

7,/ 6$/* 'HWDLO

0HG DEVROXW EHGVWH SODFHULQJ S§ +RYHGJDGHQ L +ºUVKROP RJ W¨W S§ LQGJDQJHQ WLO +ºUVKROP 0LGWSXQNW OLJJHU GHQQH FKDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHQGRP IUD (MHQGRPPHQ HU L RSJUDGHUHW YHG HQ VWºUUH UHQRYHULQJ L

(MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUUHWQLQJHU XG PRG KRYHGJDGHQ DGVNLOW DI HQ SRUW L PLGWHQ +HUIUD NRPPHU PDQ LQG L GHQ πRWWH J§UG KYRU GHU HU DGJDQJ WLO HQ VXVKL UHVWDXUDQW RJ HQ EORPVWHUEXWLN VDPW UHVWHQ DI HMHQGRPPHQV HQKHGHU S§ RJ VDO KYRU GHU OLJJHU NOLQLNNHU RJ NRQWRUDUHDOHU

1< 6$* $775$.7,9

-¨JHUVERUJ $OO«

7,/ /(-( 'HWDLO -¨JHUVERUJ $OOH bb &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU NU

7HOHIRQ

%\JQLQJVDUHDO NYP 'HU IRUHOLJJHU WLOVDJQ RP NRQYHUWHULQJ WLO EROLJHU (Q GHO DI HMHQGRPPHQ HU ʹ/RWWHQERUJ .URʹ 7LOVDJQ RP EROLJHU S§ KYHU FD NYP L DOW FD NYP

bbbbbbbbRJ KYRU UHVWHUHQGH EHYDUHV VRP UHVWDXUDQW .RUW DIVWDQG WLO /\QJE\ & .DQ HYW RSGHOHV L LGHHOOH DQSDUWHU EROLJHU RJ HUKYHUY

/RWWHQERUJYHM OLJJHU S§ NYP VWRU JUXQG

1< 6$* ./,1,. .21725

)ORW EXWLNVOHMHP§O S§ L DOW NYP IRUGHOW S§ NYP IRUUHWQLQJ RJ NYP KºMORIWHW WºU N¨OGHU PHG YDUPH /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUW EXWLNVORNDOH RJ NºNNHQ RJ WRLOHW %XWLNNHQ HU LQGUHWWHW PHG EHO\VQLQJ EXWLNVGLVN RJ EHWRQERUG %HGVWH SODFHULQJ OLJH RYHU IRU 0(1< PHG VWRU V\QOLJKHG S§ -¨JHUVERUJ $OOH *RGH SDUNHULQJVIRUKROG OLJH XGHQ IRU IRUUHWQLQJHQ RJ S§ VWRU 3 SODGV YHG 0(1<

/<6( .21725(5

)LUVNRYYHM L .JV /\QJE\

7,/ /(-( .RQWRU )LUVNRYYHM % VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

/RWWHQERUJYHM .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU

3URMHNWHMHQGRP UHVWDXUDQWHMHQGRP L .RQJHQV /\QJE\

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

/HMHP§O S§ L DOW NYP L O\VH ORNDOHU FHQWUDOW S§ )LUVNRYYHM W¨W S§ 1ºUJDDUGVYHMV 6WDWLRQ

/HMHP§OHW HU SODFHUHW S§ VDO L YHORUGQHW HMHQGRP RJ EHVW§U DI NYP NRQWRUDUHDO RJ NYP I¨OOHVDUHDO PHG NºNNHQ VSLVHSODGV RJ WRLOHWWHU VRP GHOHV PHG ªQ DQGHQ OHMHU

'HU HU PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ DI OHMHP§OHW L WR HQKHGHU S§ KHQKROGVYLV NYP RJ NYP bb

'HU HU IUL SDUNHULQJ XGHQ IRU HMHQGRPPHQ

.JV /\QJE\ , &(17580 $) /<1*%<

7,/ /(-( .RQWRU -HUQEDQHSODGVHQ VDO .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

/HMHP§O S§ /\QJE\V EHGVWH SODFHULQJ PHG VWRU V\QOLJKHG /HMHP§OHW S§ NYP HU LQGUHWWHW PHG HW LQVSLUHUHQGH NRQWRUPLOMº IRUGHOW S§ VWRUUXPVNRQWRUHU VHSDUDWH NRQWRUUXP VDPW O\VH PºGHORNDOHU /HMHP§OHW HU πRW RJ O\VW PHG VWRUH YLQGXHU XG PRG -HUQEDQHSODGVHQ RJ GLUHNWH XGJDQJ WLO HQ VWRU WDJWHUUDVVH 3§ -HUQEDQHSODGVHQ HU GHU DGJDQJ WLO GLYHUVH EXVVHU 6 WRJ RJ GHQ NRPPHQGH /HWEDQH 7LO E\JQLQJHQ HU GHU HQ S N¨OGHU RJ NRUW DIVWDQG WLO PRWRUYHMVDINºUVHO

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM VW WK *ORVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ RJ +RYHGYHMHQ RJ PHG NP WLO *ORVWUXS 6W +RYHGYHMHQ HU LQGIDOGVYHM GLUHNWH WLO .EK &LW\ /HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt .RQWRUHW HU EHOLJJHQGH L VWXHSODQ L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP /HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI §EHQW NRQWRUPLOMº RJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

7,/ /(-(

/DJHU 3URGXNWLRQ %UHJQHUºGYHM $ 67 %LUNHUºG 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

*RG EHOLJJHQKHG PHG OHW DGJDQJ WLO PRWRUYHM

/HMHP§OHWV DUHDO HU Pt PHG FD Pt ODJHU RJ FD Pt NRQWRUHU OHW PRQWDJH HOOHU OLJQHQGH /HMHP§OHW HU YHOHJQHW WLOb b OHW PRQWDJH OHW Y¨UNVWHG ODJHU PHG OLGW NRQWRUHU L VWXHSODQ /RNDOHUQH OLJJHU L VWXHSODQ PHG YDUHDGJDQJ IUD UDPSHQLYHDX 5DPSHQ GHOHV PHG HQ DQGHQ OHMHU Q GHO DI Y¨JJHQH HU OHWWH VNLOOHY¨JJH V§OHGHV DW LQGUHWQLQJHQ OHW ( NDQ ¨QGUHV

Pt Q\LVWDQGVDW NRQWRUOHMHP§O L LQGUH E\

7,/ /(-( .RQWRU 1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

/DJHU OHW Y¨UNVWHG SURGXNWLRQ L UDPSHQLYHDX PHG NRQWRUHU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU SU Pt NU SU Pt

6WXGLHVWU¨GH $ VDO .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

.RQWRUOHMHP§O L -¨JHUERUJ $OO« 0LGWSXQNW S§ Pt RYHU 0HQ\ /HMHP§OHW HU S§ Pt EHOLJJHQGH S§ VDO $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHW VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH HU SULP¨UW LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU VDPW WR PºGHORNDOHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVH 1\GHOLJ WRLOHWNHUQH PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH +HUXGRYHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV /RNDOHUQH HU DSWHUHW PHG OHWWH Y¨JJH RJ GHUIRU JRG PXOLJKHG IRU DQGHQ LQGUHWQLQJ HIWHU OHMHUV ºQVNH +HUXGRYHU KDU ORNDOHUQH O\Gπ§GHU PHG O\V DPDUWXUHU L ORIWHW RJ Y¨J WLO Y¨J W¨SSHU S§ JXOYHW

Pt O\VH NRQWRUORNDOHU OLJH YHG +ºMH

7DDVWUXS 6WDWLRQ 7,/ /(-( .RQWRU +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

7HOHIRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

+DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

\LVWDQGVDWWH NRQWRUOHMHP§O PHG πHNVLEHO 1 LQGUHWQLQJ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

.LUNHEMHUJ $OO« WK %UºQGE\ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU NU

U¨VHQWDEHO NRQWRUHMHQGRP PHG VWRU 3 HNVSRQHULQJVY¨UGL 7,/ /(-( .RQWRU 6OXVHKROPHQ 7+ .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH 7HOHIRQ

NU

Pt O\VH VDOV NRQWRUHU Pt ODJHU L VWXHQ PHG UDPSH

)OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O S§ Pt

/HMHP§OHWV VDPOHGH DUHDO HU Pt /HMHP§OHQH NDQ OHMHV HW OHMHP§O S§ Pt NRQWRUHU RJ HW OHMHP§O S§ Pt Y¨UNVWHG OHW PRQWDJH ODJHU PHG OLGW NRQWRUHU L VWXHSODQ 'H Pt NRQWRUHU OLJJHU S§ VDO RJ KDU HW JRGW QDWXUOLJW O\V GD GHU HU GDJVO\V IUD EHJJH VLGHU 'H Pt ODJHU Y¨UNVWHG RJ NRQWRUHU OLJJHU L VWXHSODQ PHG YDUHDGJDQJ IUD UDPSHQLYHDX 5DPSHQ GHOHV PHG HQ DQGHQ OHMHU .RQWRUOHMHP§OHW S§ VDO RYHUWDJHV Q\PDOHW RYHUDOW RJ PHG Q\H PRGHUQH W¨WY¨YHGH PºUNH W¨SSHEHO¨JQLQJHU /RIWHUQH HU KYLGH IRUV¨QNHGH O\GG¨PSHQGH ORIWHU

.RQWRUHUQH HU UHJXO¨UH S¨QH RJ HJQHU VLJ E§GH WLO NRQWRUYLUNVRPKHG VKRZURRP RJ OHWWHUH SURGXNWLRQ 3§ 6\GYHVWYHM WLOE\GHV RJV§ PLQGUH ODJHUIDFLOLWHWHU VDPW OHMH DI N¨OGHUORNDOH IUD Pt RJ RSHIWHU 'HU HU HOHYDWRU IUD N¨OGHUQLYHDX RJ RS WLO HWDJHUQH bb'HW HU PXOLJW DW OHMH VLW HJHW GRPLFLO IUD FD Pt RJ RS WLO FD Pt 'HW HU RJV§ PXOLJW DW RSGHOH DUHDOHUQH L PLQGUH OHMHP§O IUD FD Pt RJ RS HIWHU b b , VWXHHWDJHQ S§ 6\GYHVWYHM OLJJHU FDWHULQJοUPDHW .ºEHQKDYQHU .ºNNHQHW KYRUIUD GHU HU PXOLJKHG IRU DW I§ OHYHUHW IURNRVW 'HU HU PDQJH JUDWLV SDUNHULQJV SODGVHU S§ WHUU¨Q OLJH YHG E\JQLQJHUQH

)ORWWH FHQWUDOW SODFHUHGH NRQWRUHU 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU %UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

$QNHU +HHJDDUGV *DGH 67 .ºEHQKDYQ 9 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

9 HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM

Pt NU NU

7HOHIRQ

\VW RJ πHNVLEHOW OHMHP§O RYHQS§ +ºMH 7DDVWUXS / 6WDWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU +LUVHPDUNHQ )DUXP 6DJVQU

6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

%DQHVWUºJHW VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

0RPVIULW NRQWRU HOOHU NOLQLN PLGW L .ºEHQKDYQ PHUH FHQWUDOW EOLYHU GHW LNNH Pt PRPVIULW NRQWRU S§ VDPPHQK¨QJHQGH HWDJHU 6WºUVWH GHOHQ DI DUHDOHW OLJJHU L VWXHHWDJHQ 'H RPU§GHU HU IRUEXQGHW PHG §EQH WUDSSHOºE 'H KDU L HQ §UU¨NNH Y¨UHW LQGUHWWHW VRP UHVWDXUDQW 1X HU PXOLJKHGHQ GHU IRU DW Q\LQGUHWWH ORNDOHUQH WLO NRQWRU HOOHU NOLQLN P P /RNDOHUQH VW§U U§ VRP GD UHVWDXUDQWHQ IRUORG GHP XQGHU FRURQD NULVHQ /HMHU YLO GHUIRU NXQQH I§ LQGπ\GHOVH S§ KYRUGDQ ORNDOHUQH VNDO LQGUHWWHV V§ GH SDVVHU EHGVW WLO OHMHUV EUXJ DI GHP 6RP ORNDOHUQH VW§U QX HU GH PHJHW YHOHJQHGH VRP VWRUUXPVNRQWRUHU L VHNWLRQHU 0HQ GH NDQ RJV§ LQGUHWWHV PHG πHUH PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU NOLQLNNHU P P (OOHU GH NDQ LQGUHWWHV VRP NRQWRUKRWHO

Pt O\VW RJ SU¨VHQWDEHOW OHMHP§O 7,/ /(-( .RQWRU 6WXGLHVWU¨GH VW $ VW .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

7HOHIRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO 6WRUH .DQQLNHVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

\VW RJ §EHQW NRQWRU PHG GLUHNWH DGJDQJ WLO / XGHPLOMº

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

+ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU NU

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

Pt UHJXO¨UW OHMHP§O WLO 1RQ IRRG 7,/ /(-( 'HWDLO %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

9HGOLJHKROGW RJ IXOGW XGOHMHW HMHQGRP PLGW L 1\NºELQJ

6\QOLJW EHOLJJHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP XGOHMHW WLO UHVWDXUDQW

(MHQGRPPHQ HU HQ PXUVWHQVHMHQGRP RSIºUW L )DFDGHUQH IUHPVW§U SXGVHGH PHG LQGIDUYHW SXGV (MHQGRPPHQ KDU VSLGVWDJ EHODJW PHG EHWRQWHJO 7DJHWDJHQ HU XXGQ\WWHW (MHQGRPPHQV YLQGXHU HU PHG DOXPLQLXPVUDPPHU RJ HU PRQWHUHW PHG GH RULJLQDOH WHUPRUXGHU IUD RSIºUHOVHQ ,QGYHQGLJW IUHPVW§U EXWLNNHQ PHG QHGV¨QNHGH SURοOORIWHU NOLQNHU L WHUUD]]RORRN S§ JXOYHQH RJ JODVY¨Y S§ Y¨JJHQH %XWLNNHQ EHVW§U DI HW ODJHU SHUVRQDOHNºNNHQ RJ WR WRLOHWWH HW VWRUW EXWLNVORNDOH VDPW HW PLQGUH NRQWRU (MHQGRPPHQ HU XGOHMHW WLO .LUNHQV .RUVK¨U L /HMHUV XRSVLJHOLJKHG HU RSKºUW PHQ XGOHMHU NDQ LNNH RSVLJH OHMHU IºU WLGOLJVW L

(MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH S§ KMºUQHW DI %XGGLQJH +RYHGJDGH RJ 6WHQJ§UGV $OOH W¨W S§ 0RWRUULQJ 5LQJ RJ .ODXVGDOVEURYHM (MHUOHMOLJKHGHQ HU S§ L DOW Pt IRUGHOW PHG Pt L VWXHSODQ RJ Pt L N¨OGHUHQ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HMHUOHMOLJKHGHU PHG EROLJOHMOLJKHGHU RYHQRYHU (MHUIRUHQLQJHQ KDU IRU Q\OLJ XGVNLIWHW YLQGXHU RJ KDU SODQHU RP DW XGVNLIWH IDOGVWDPPHU /HMHP§OHW KDU Y¨UHW XGOHMHW WLO UHVWDXUDQW VLGHQ RJ GHQ QXY¨UHQGH OHMHU KDU KDIW OHMHP§OHW VLGHQ 5HVWDXUDQWHQ VHUYHUHU NLQHVLVN EXIIHW RJ VXVKL /HMHU KDU XRSVLJHOLJKHG WLO

7,/ 6$/* 'HWDLO

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV $INDVW

6DYY¨UNVYHM 1\NºELQJ 6M 6DJVQU

Pt NU

7HOHIRQ

9 HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

7,/ 6$/* 'HWDLO

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

%UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

%XGGLQJH +RYHGJDGH VWXHQ 6ºERUJ 6DJVQU

Pt NU

7HOHIRQ

7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

HMHP§O PHG JRGH YLQGXHU RJ πHNVLEOH / LQGUHWQLQJVPXOLJKHGHU

+DPPHOVWUXSYHM .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

WRUW SURGXNWLRQVNºNNHQ XQGHU QHGODJW 6 UHVWDXUDQW

5HJXO¨UW FHQWHUOHMHP§O WLO 1RQ IRRG

6W .DQQLNHVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

&HQWUDOW EHOLJJHQGH S§ -\OOLQJHYHM PHG VWRUW XGYLNOLQJVSRWHQWLDOH

7,/ /(-( 'HWDLO

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

/ºMWHJ§UGVYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

7,/ 6$/* 'HWDLO

7,/ /(-( 'HWDLO

( UKYHUYVDQGHO PHG PDQJH PXOLJKHGHU L .ºEHQKDYQ 19

)UHGHULNVERUJYHM 67 .ºEHQKDYQ 19 6DJVQU

S¨QGHQGH HMHQGRP PHG EROLJ RJ UHVWDXUDQW 6 HYW WLO SURMHNWXGYLNOLQJ

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

-\OOLQJHYHM 9DQOºVH 6DJVQU

$UHDO 3ULV $INDVW

7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU

2SWLPDO RJ V\QOLJ SODFHULQJ (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L S§ GHQ Pt VWRUH JUXQG Pt JDUDJH ODJHU EHQ E\JQLQJ WLO EUXJ IRU VHOVNDEHWV NºUHWºMHU RJ PDWHULHO &DUSRUW PHG VDGGHOWDJ EHNO¨GW L VLGHUQH PHG PHWDOSODGHU Pt OXNNHW PDWHULHO ODJHU /XNNHW XRSYDUPHW E\JQLQJ ͹NROGKDOͷ PHG SRUWDGJDQJ WLO PDWHULHORSEHYDULQJ ODJHUIRUP§O 6DGGHOWDJ RJ EHNO¨GW PHG PHWDOSODGHU /RIWVKºMGH FD P WLO NLS

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ 9DOKºMV $OOH 5ºGRYUH 6DJVQU

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ $UHDO 3ULV $INDVW

$YHGºUHKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU

Pt NU

7HOHIRQ

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU NU

Pt KºMORIWHW ODJHU RJ SURGXNWLRQVE\JQLQJ 'HQ HQH E\JQLQJ HU HQ VHOYVW¨QGLJ E\JQLQJ NDQ DQYHQGHV WLO NRQWRU ODJHU HOOHU Y¨UNVWHG RJ HQ XXGQ\WWHW VDO 'H DQGUH E\JQLQJHU HU LQWHJUHUHW RJ LQGHKROGHU NRQWRU ODJHU RJ N¨OGHU 'HQ VLGVWH E\JQLQJ HU HQ JDUDJH /DJHUGHOHQ PHG JRG ORIWVKºMGH PHWHU VDPW KDU HOHNWURQLVN VSRU L JDQJDUHDOHU WLO WUXFNV 'H UHVWHUHQGH Pt KDU JRG ORIWVKºMGH PHWHU 'H ODJHUGHOH K¨QJHU VDPPHQ RJ HU DGVNLOW PHG SRUW 'HU HU πHUH VWRUH SRUWH L MRUGSODQ WLO ODJHUHW .RQWRUGHOHQ KDU NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW NºNNHQ PHG VSLVHSODGV RJ RPNO¨GQLQJVUXP PHG EDG

/ HMHP§O L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH PHG PLQGUH YLUNVRPKHGHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 9DOKºMV $OOH 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

*RGW OHMHP§O WLO K§QGY¨UNHU VHUYLFH KDQGHOVYLUNVRPKHG HOOHU OLJQHQGH /HMHP§OHW HU HW JRGW ODJHU RJ NRQWRUOHMHP§O EHOLJJHQGH L HQ HUKYHUYVHMHUIRUHQLQJ S§ GHQ GHO DI $PDJHU 6WUDQGYHM GHU OLJJHU Q¨UPHVW .DVWUXS /XIWKDYQ /HMHP§OHW EHVW§U DI HW LQGJDQJVSDUWL PHG SRUW FD Pt NRQWRU RJ Pt ODJHU L VWXHHWDJHQ VDPW FD Pt ODJHU S§ VDOHQ ,QNO L NRQWRUGHOHQ HU WRLOHW EDGHIDFLOLWHW VDPW RPNO¨GQLQJ RJ NºNNHQ /LJH IRUDQ OHMHP§OHW οQGHV WR S SODGVHU VRP KºUHU WLO OHMHP§OHW 'HW HU PXOLJW DW EDNNH LQG WLO SRUWHQ RJ O¨VVH DI RJ S§ 'HU NDQ WLOOHMHV \GHUOLJHUH S SODGVHU KYLV OHMHU P§WWH KDYH GHW EHKRY

3 U¨VHQWDEHOW OHMHP§O NODU WLO LQGπ\WQLQJ 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ )RUPHUYDQJHQ *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ $UHDO $PDJHU 6WUDQGYHM 67 .DVWUXS 6DJVQU

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ .21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

+HOOHUXSYHM $ VW +HOOHUXS

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU L IUHGHW &LW\ HMHQGRP

Pt EXWLN NRQWRU NOLQLN Ð +HOOHUXS 6WDWLRQ

Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH

, \GHUVW SU¨VHQWDEHO IUHGHW HMHQGRP OLJH YHG $PDJHUWRUY XGOHMHV NRQWRUORNDOHU S§ VDO /HMHP§OHW LQGHKROGHU S¨Q HQWU« JRGH NRQWRUHU PºGHUXP PRG .ºEPDJHUJDGH VWRUUXPVNRQWRU PRG J§UGHQ NºNNHQ PHG SODGV WLO VSLVHERUG OLOOH VHUYHUUXP VDPW WR S¨QH WRLOHWWHU /RNDOHUQH KDU ÙRWWH JXOYH RJ KºMW WLO ORIWHW 2YHUWDJHV Q\PDOHW RYHUDOW PHG Q\DIVOHEQH RJ Q\EHKDQGOHGH JXOYH .ºNNHQ PHG RSYDVNHPDVNLQH NRPIXU RJ NºOHVNDE .DEOLQJ L DOOH UXP

.RQWRU EXWLN VKRZURRP NXQ PHWHU IUD +HOOHUXS 6WDWLRQ (QGYLGHUH W¨W YHG +HOVLQJºUPRWRUYHMHQ RJ PLGW PHOOHP 6WUDQGYHMHQ RJ %HUQVWRUIIVYHM /RNDOHUQH HU RSODJW WLO HQ VSHFLDOEXWLN VKRZURRP NOLQLNEUXJ HOOHU KHOW DOPLQGHOLJW NRQWRU /HMHP§OHW LQGHKROGHU VWRUH ORNDOHU PHG VWRUH YLQGXHU RJ LQGJDQJVGºUH XG WLO +HOOHUXSYHM OLOOH NºNNHQ HW VWºUUH UXP NRQWRUHU VDPW HW WRLOHW 'HU HU S¨QH O\VH JXOYH L KHOH OHMHP§OHW /HMHP§OHW HU PRPVIULW

6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6NRXERJDGH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 5HJXO¨UW RJ S¨QW EXWLNVOHMHP§O ͼ 2SODJW WLO HQ VSHFLDOIRUUHWQLQJ ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ ,QGHKROGHU VWRUW VDOJVDUHDO IRUGHOW S§ WR UXP

Pt NU

ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 %2/,* 7,/ /(-(

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .

:LOGHUVJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt

$UHDO

NU NU

UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

NU

ͼ 6PXN JDPPHO SDNKXVHMHQGRP ͼ %ODQGHW EROLJ RJ HUKYHUY ͼ /RNDOHUQH RYHUWDJHV Q\PDOHW ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG Q¨U 0HWUR .21725 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ .

1\J§UGVYHM VW .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ 6NºQ KMºUQHEXWLN PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ W VWRUW UXP RJ WRLOHW PHG IRUUXP ͼ )DQWDVWLVN O\V L ORNDOHW ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG EHWRQJXOY

Pt NRQWRU Ð Q\LVWDQGVDW Y .ºEHQKDYQV 5§GKXV $GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG IRUVNHOOLJH VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOWH FHOOHNRQWRUHU VDPW WRLOHWWHU S§ DOOH HWDJHU , VWXHSODQ HU GHU ØQ UHFHSWLRQ RJ KHU HU GHU PXOLJKHG IRU DW LQGUHWWH NDQWLQH VWRUW NRQIHUHQFHUXP , N¨OGHU HU GHU EUXVHIDFLOLWHWHU KHUUH RJ GDPHWRLOHWWHU VDPW HW DQUHWWHUNºNNHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

9HVWHU 9ROGJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ *RG EUHG IDFDGH ͼ %HOLJJHQGH S§ 5§GKXVSODGVHQ RJ /DWLQHUNYDUWHUHW ͼ 0HJHW UHJXO¨UH RJ UHHOOH NYDGUDWPHWHU ͼ /HMHP§OHW NDQ RYHUWDJHV VQDUHVW PXOLJW

.21725 7,/ /(-(

9HG 6WUDQGHQ VW VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð HNVNOXVLYW P XGVLJW WLO &KU ERUJ /HMHP§OHQH HU XGIºUW L HQ PHJHW KºM NYDOLWHW S§ DOOH HWDJHU PHG ÙRWWH SODQNHJXOYH VWXN I\OGQLQJVGºUH P Y 2SODJW WLO DGYRNDW NRQVXOHQW UHYLVRU HOOHU OLJQ HUKYHUY GHU JHUQH YLO KDYH PHJHW UHSU¨VHQWDWLYH IRUKROG OLJH YHG &KULVWLDQVERUJ RJ +ºMEUR 3ODGV 'HU HU 0HWUR *DPPHO 6WUDQG PHWHU IUD GºUHQ RJ 0HWUR S§ .JV 1\WRUY HU EORW PHWHU Y¨N 'HU NDQ OHMHV HWDJHYLV HOOHU VDPOHW 6WXHSODQ HU Pt VDO È VDO HU KYHU LV¨U Pt V§ DOW L DOW Pt +YHU HWDJH LQGHKROGHU IRUVNHOOLJH NRQWRUHU NºNNHQ VDPW WRLOHW PHG EDG 2YHUWDJHV IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDW GYV PHG Q\PDOHW S§ DOOH RYHUÙDGHU VDPW Q\DIVOHEQH RJ Q\ODNHUHGH SODQNHJXOYH 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH IºOJHQGH 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO Pt VDO Pt 6WXHSODQ VDO Pt 6WXHSODQ VDO VDO Pt 6DPOHW L DOW Pt $UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ 6$/*

1MDOVJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ 6

6XQGKROPVYHM NOG .ºEHQKDYQ 6

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 3ODFHUHW L HMHQGRPPHQ S§ KMºUQHW ͼ (W Q¨URPU§GH PHG JRGH EXWLNNHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ %HOLJJHQGH L HQ KºM N¨OGHU

ͼ &KDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG L S¨Q HMHQGRP ͼ 5HJXO¨U RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ (JHQW WLO NRQWRU NOLQLN EXWLN WU¨QLQJ PY ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6

$PDJHU 6WUDQGYHM $ VW .ºEHQKDYQ 6

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt

$UHDO

NU NU

ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG XG NLJ WLO $PDJHU 6WUDQG ͼ 6WRUW RJ UHHOW VDOJVORNDOH ͼ /\VH ORNDOHU PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ 7¨W S§ 0HWUR

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

&DUO -DFREVHQV 9HM & 9DOE\

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ 1\ (OOHEMHUJ 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV VRP ͸ZKLWH ER[͸ ͼ 0XOLJKHG IRU XGVXJQLQJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

,VODQGV %U\JJH VW .ºEHQKDYQ 6 Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 1X XGOHMHV GHWWH πRWWH OHMHP§O S§ ͸%U\JJHQ͸ ͼ 6WRU IDFDGH PHG JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ 0XOLJKHG IRU DW VNDEH «W VWRUW O\VW UXP L VWXHSODQ ͼ 'HUWLOKºUHQGH N¨OGHU S§ Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt NU SU Pt 6DJV QU

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VDO .ºEHQKDYQ 19 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ 3§ KMºUQHW DI )UHGHULNVVXQGVYHM RJ )UHGHULNVERUJYHM ͼ 0XOLJKHGHQ IRU DW §EQH NRQWRU NOLQLN ͼ .XQ FD PLQXWWHUV JDQJ WLO 1ºUUHEUR 6W ͼ /HMHP§OHW HU WLO RYHUWDJHOVH VQDUHVW PXOLJW

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VDO bb.ºEHQKDYQ

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ V§ GHU NDQ I HNV LQGUHWWHV §EHQW NRQWRU S§ KHOH HWDJHQ HOOHU OLJQHQGH 9HG VWºUUH LQGUHWQLQJV¨QGULQJHU YLO GHU EOLYH RSNU¨YHW HQ PHUOHMH KHUIRU 6RP XGJDQJVSXQNW RYHUWDJHV OHMHP§OHQH Q\LVWDQGVDWWH GYV Q\PDOHW RJ PHG Q\ W¨SSHEHO¨JQLQJ HOOHU OLJQHQGH (MHQGRPPHQ HU \GHUVW SU¨VHQWDEHO OLJHVRP RSJDQJHQ HU L HQ PHJHW ÙRW IXQNLVVWLO PHG O¨NUH PDWHULDOHU PHWHU WLO 1RUGKDYQ 6WDWLRQ RJ PHWHU WLO VWHUSRUW 6WDWLRQ RJ 0HWUR 3DUNHULQJ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU S§ JDGHQ VDPW L S KXV PHWHU Y¨N 3ULVHU KYHUGDJ SU PGU (MHQGRPPHQ KDU SHUVRQHOHYDWRU RJ YDUHHOHYDWRU NJ

(Q HMHQGRP GHU EHVWHPW HU HW EHVºJ Y¨UG

$UHDO UOLJ OHMH

Pt 6DJV QU NU

.21725 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ

&ODVVHQVJDGH NOG WY .ºEHQKDYQ

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

$PLFLVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ &

UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 6ºHUQH ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O ͼ *RGW O\VLQGIDOG IUD WR VWRUH YLQGXHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

'(7$,/ 7,/ /(-(

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ Pt

$UHDO

Pt NU

$UHDO

NU

3ULV $INDVW 6DJV QU

ͼ /RNDOHW RYHUWDJHV VRP JUH\ER[ ͼ *RGH PXOLJKHGHU IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 2SODJW WLO NDIIHEDU UHVWDXUDQW FDI« WDNH DZD\ ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ

Pt NU

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§ '(7$,/ 2* 5(67$85$17 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

81'(59,61,1* 7,/ /(-(

(QJKROPHQH .ºEHQKDYQ 69 -\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 6WRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ *RGW O\VLQGIDOG ͼ 6WRU VDO S§ FD Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

Pt Ð (QJKROPHQH

)¨OOHGYHM 'UDJºU

3§ /\QJKROP XG WLO &KULVWLDQ /DQJHV 3ODGV RJ /\VWE§GHKDYQHQ HU GHU WR IDQWDVWLVNH OHMHP§O S§ ÎPDG VWUºJHWÎ .XQQH Y¨UH RSODJW WLO HQ KLJK HQG VDQGZLFKEDU HOOHU EXUJHUEDU IUDQVN ELVWUR WKDL VXVKL VDODWEDU YHJHWDULVN VSLVHVWHG HOOHU OLJQ 3§ 7DQJKROP *HRUJH 0DUVKDOOV 9HM HU GHU WR VNºQQH KMºUQHOHMHP§O È GH NDQ DQYHQGHV WLO PDGIRUP§O HOOHU O¨NNHUW VKRZURRP 7LO DOOH OHMHP§O HU GHU VNºQQH XGHDUHDOHU È OLJHVRP GHU HU XGVLJW WLO NDQDO RJ HOOHU KDYQHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

Pt NU