Ejendomme

EJENDOMME PRIVATE BOLIGER PUSTER NYT LIV I TINGBJERG Læs mere side 4

TEKNIK I LÅNEMARKEDET ER EN BARRIERE FOR KLIMATILPASNING AF KONTOREJENDOMME Læs mere side 6 og 7

INTERNATIONAL KONFERENCE SÆTTER FOKUS PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING Læs mere side 8

FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS

TORSDAG 02.06.2022

ANNONCETILLÆG

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: Horsens Kommune

Foto: Sten Thorup Kristensen

PR-foto: Hines

CORONATIDENS SØGNING MOD NATUREN VAR EN TENDENS MED NUANCER

SÆLGERE GIVER STØRST AFSLAG PÅ KONTOREJENDOMME – BUTIKSEJENDOMME LIGGER GODT

INVESTOR SIKRER SIG GOD ANKERLEJER TIL PRESTIGEPROJEKT I KØBMAGERGADE

Mens danskerne endnu var nedlukningsramte, var der meget tale om, at man boligmæssigt søgte ud mod naturen og den gode plads at røre sig på. Men det var mere snak end det var handling, viser det sig nu. Bo Sandberg, boligøkonom i DI, hæfter sig således ved nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at andelen af befolkningen, der bor i byområder, er øget med 1,1 procentpoint i tiåret frem til januar i år. ”Coronanedlukningerne i 2020 og 2021 har haft stor indvirkning på mange forhold på boligmarkedet. Og flere af disse ændringer er varige. Både hjemmearbejdspladser og ønske om mere nærhed til naturen er kommet for at blive. Der er dermed skabt en form for modbølge til den bosætningsmæssige fortætning, som i årtier har været hovedtendensen i samfundsudviklingen. Men det er altså kun en underordnet nichetendens. Den primære bevægelse på boligmarkedet – eller megatrend om man vil – er og bliver urbanisering,” udtaler Bo Sandberg.

Men det er dog tydeligt, at urbaniseringen har ændret karakter. Over årtiet er det især byområder med mellem 50.000 og 100.000 indbyggere, der har haft fremgang.

Eksempler på byområder af denne størrelse er Roskilde og Horsens. Her vil både ejere og lejere have råd til mere plads end i henholdsvis København og Aarhus. ”Set gennem erhvervslivets prisme er den fortsatte urbanisering et stort udråbstegn overfor Folketing og kommuner til at få den nødvendige trafikale infrastruktur i byerne på plads og at skabe forudsætninger for et større boligudbud i nye byudviklingsområder, ikke mindst i København,” udtaler Bo Sandberg.

Enhver, der har prøvet at sælge en bolig, kender det: Man sætter prisen lidt højt, så der er plads til at give et afslag, hvis salget går lidt trægt. Det fungerer på samme måde på det professionelle ejendomsmarked. Her blev der givet afslag i forhold til udbudsprisen ved 81 pct. af 528 transaktioner i de 12 måneder frem til og med april.

Det viser en opgørelse fra firmaet ReData, der samler og validerer data fra ejendomshandler. I andre 12 pct. af handlerne blev prisen sat op undervejs, så faktisk er det en sjældenhed, at udbudsprisen også ender med at blive salgsprisen.

I de handler, hvor der er givet nedslag, er det gennemsnitligt på 9,2 pct. af udbudsprisen. For køberne er der altså i høj grad penge i at lægge noget energi i den fase, hvor der går Hjallerup Marked i den.

På boligudlejningsejendomme var det gennemsnitlige nedslag 7,1 pct., mens det var 13,9 pct. på kontorejendomme. Det skal man ikke nødvendigvis tolke sådan, at sidstnævnte kategori har haft det svært, for boligudlejningsejendomme er, på grund af lovmæssig regulering af huslejerne, noget nemmere for parterne at beregne en markedspris på.

Men det er påfaldende, at der er givet større nedslag på kontorejendomme end på butiksejendomme (10,1 pct.). Det kan skyldes den nye optimisme omkring fysisk detailhandel, men det kan også afspejle, at mange butiksejendomme udenfor bycentrene bliver ombygget til boliger.

Da det amerikanske ejendomsselskab Hines i 2018 købte Universitets Passagen ved Rundetårn på Købmagergade, indgik det mildt sagt ikke i planerne, at en pandemi to år senere skulle gøre livet endnu mere vanskeligt for detailhandlen i strøggaderne. Så det måtte være en lettelse for selskabet, da det i sidste uge kunne meddele, at Nike har bidt på som ankerlejer i det kompleks, man har døbt ”The Trinity Quarter”.

“Vi er rigtig glade for, at Nike har valgt The Trinity Quarter som placeringen til deres første butik i Danmark og desuden den første fysiske butiksåbning, siden pandemien tog fat. At tiltrække et så anerkendt, globalt og internationalt brand til Købmagergade er et bevis på det arbejde, vi har lagt i at gøre The Trinity Quarter til et levende og pulserende område, der samtidig bevarer områdets kulturarv og fascinerende historie,” udtaler James Robson, senior managing director og landechef for Hines Nordics.

Som det ligger i det navn, man har valgt, sigter Hines mod, at dets ejendomme skal opfattes som et kvarter i sig selv. Centralt i bygningerne, der tidligere blev anvendt af Københavns Universitet, er et hotel med 243 værelser. Men nogle af lokalerne er også bygget om til boliger. Planen er, at der også skal være restauranter af god kvalitet i området.

Tilbage står, at der også skal liv i butikkerne igen. Det er her, Nike kommer ind i billedet. Den verdenskendte producent af sports- og fritidsudstyr sætter sig på 725 kvm. og flytter ind til september.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk.

Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto.

Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172.

Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

Til Til leje leje

Til leje

Til leje

KONTOR RETAIL

RETAIL

RETAIL

Referencefoto 2. sal

Butik el. take-away mv. med 8.200 potentielle kunder forbi hver dag i dagtimerne

Effektiv butik med bl.a.

Lidl, Jysk og Comfort Hotel som naboer

Spændende lejemål i 2 etager med masser af kundetrafik

BUTIK, TAKE-AWAY MV.

BUTIK

BUTIK, CAFÉ, KLINIK, KONTOR MM.

Vesterbrogade 31, stuen tv., 1620 København V

Vesterbrogade 31, stuen th., 1620 København V

Vesterbrogade 19, st. + 1. sal, 1620 København V

⌂ Lejemål 1: 89 m²

⌂ 63 m² effektivt butikslejemål

⌂ 223 m² i to etager med intern trappe

⌂ Lejemål 2: 110 m²

⌂ Optimal placering i den aktive ende af Vesterbrogade

⌂ Butik kombineret med klinik el. kontor, café, frisør eller

⌂ De to lejemål kan også lejes samlet, i alt 199 m² KONTOR ⌂ Nabo til Comfort Hotel samt Lidl og Jysk

⌂ til290 m² effektivt kontor elevatorer ⌂ Nabo Comfort Hotel samt Lidlmed og Jysk ⌂ Nyrenoveres i samråd med kommende ⌂ Effektivt indrettet og to store, buede vinduer modlejer gaden

⌂ 3 store, buede vinduer/indgang mod gaden

Fleksible og effektive ⌂ Pæn,⌂velvedligeholdt ejendomindretningsmuligheder ⌂ Spændende øvrige lejere i ejendommen ⌂ Leje pr. md., kr. 14.700 ekskl. driftsudgifter

Nyrenoveret kontorlejemål med mulighed for egne parkeringspladser

Landemærket 29, 1. sal ⌂ Leje pr. md., fra kr. 20.766 ekskl. driftsudgifter 1119 København K ⌂ Energimærke C

⌂ Optimal placering tæt på Kongens Have, Rundetårn mm. ⌂ Energimærke C

⌂ anden Fornuftige tilkørselsforhold form for publikumsorienteret erhverv Mulighed for p-pladser i ejendommens gård ⌂⌂ Optimal placering ved siden af andre ”trafik-drivere” f.eks. ⌂ Jysk, Ca. 400 m til Nørreport Lidl og Comfort HotelStation og 500 m til Kgs. Nytorv Velordnet med stabile og langsigtede ejerforhold ⌂⌂ Leje pr. md.,ejendom kr. 31.211 ekskl. driftsudgifter ⌂ Energimærke C ⌂ Energimærke C

Til Til leje leje KONTOR KONTOR

Effektivt og centralt beliggende lejemål i markant Få velvedligeholdt mere for pengene!

Perfekt lejemål til iværksættere i centralt beliggende byejendom og ejendom KONTOR

Store Kirkestræde Vesterbrogade 12, 3, 1. 4. salsal th., 1073 København K 1620 København V

⌂ 420 m²⌂på149 1. sal markant m²i på 4. salog velvedligeholdt ejendom og fredet byejendom fra 1798 ⌂ Masser⌂af Lille, åbentcharmerende kontormiljø; sjældenhed på Vesterbro Med Café Espresso House i stueetagen for pengene ⌂ Effektivt⌂med mange kvadratmeter og arbejdspladser ⌂ ”Nabo” Illums, Hermés og Louis Vuitton ⌂ Højt til loftet og godtil akustik, og mulighed for trægulve ⌂ Central placering ved Storkespringvandet og ny grundbelysning

Rådgivning, forvaltning og udlejning af erhvervsejendomme

⌂ Præsentabel opgang med elevator ⌂ Gåafstand til Nørreport Station, Kgs. Nytorv Station, Gammel Station og Illumsog p-hus ⌂ 200 Strand m til Hovedbanegården Vesterport ⌂ Fornuftigt prisniveau ⌂ Mulighed for p-pladser i gården eller lige overfor i Saga p-hus ⌂ Veldrevet ejendom ogekskl. stabil,driftsudgifter langsigtet udlejer ⌂ Årlig Leje pr. m², kr. 1.275 ⌂ Kr. 13.350 pr. måned ekskl. driftsudgifter ⌂ Energimærke E

Kontakt os på tlf. 40 19 18 85 www.egeskov-davidsen.dk info@egeskov-davidsen.dk

Strandvejen 100 2900 Hellerup

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

PRIVATE BOLIGER PUSTER NYT LIV I TINGBJERG N y b y g g e d e r æ k k e h u s e, l e j e b o l i g e r o g b u t i k s s t r ø g. E t s a m a r b e j d e m e l l e m d e a l m e n e b o l i g s e l s k a b e r, k o m m u n e n o g N R E P s k a l p u s t e n y t l i v i T i n g b j e r g. O g s å M j ø l n e r p a r k e n s t å r o v e r f o r e t m a r k a n t l ø f t .

I et grønt område omgivet af lejlighedskomplekser står en mindre gruppe nyopførte rækkehuse. De første beboere flyttede ind lige før jul. Nogle er tilflyttere, andre er familier fra Tingbjerg, der har brug for flere kvadratmeter. Rækkehusene er startskuddet på opførelsen af op mod 1.000 ejer- og lejeboliger og markerer samtidig en ny begyndelse.

Mikset af både større og mindre boliger skal de næste år tiltrække både unge, ældre, familier og singler til Tingbjerg.

Bag udviklingen står bl.a. ejendomsudvikleren og investoren NREP, som i et tæt samarbejde med de almene boligselskaber og Københavns Kommune har fundet frem til, hvilken type ejendomme der kan bygges, og hvor de bedst placeres i området. ”Boligselskaberne har ønsket en ejerform, som adskilte sig maksimalt fra deres, derfor opfører vi både rækkehuse og private lejeboliger,” fortæller Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør i NREP. De private boliger kommer til at udgøre en tredjedel i området, og der er derfor tale om en fortætning. Det er hele idéen, siger Jens Kramer Mikkelsen. ”Enhver privat kvadratmeter, der skyder op, redder en almen.

Alternativet til fortætning er, at der skal sælges boliger eller rives ned – og det ville være synd i et område som dette.”

Bedre end sit omdømme Tingbjerg er oprindeligt tegnet af den danske arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i 1950’erne. Dengang var området et eftertragtet bykvarter med boliger, som almindelige familier søgte til som alternativ til de nedslidte lejligheder i Københavns brokvarterer.

Tingbjerg har fortsat en attraktiv placering, men der er brug for ny energi. ”Det er et bysamfund, der har taget sin andel af fællesskabets forpligtelser. Nogle dele af området er kørt lidt skævt, og det skal der rettes op på. Vores mål er at få skabt en blandet by, hvor ressourcestærke kræfter kan give et løft.”

Jens Kramer Mikkelsen mener, at der er et godt fundament at bygge på. Tingbjerg skiller sig primært ud fra gennemsnittet i København målt på beboernes uddannelses- og indkom-

stniveau samt etnicitet og er derfor blevet udpeget som et såkaldt udsat boligområde. ”Vi bruger meget tid og kræfter på at invitere politikere, investorer og pensionskasser herud for at fortælle om vores ambitioner. Mange har aldrig sat deres ben i Tingbjerg, men har stærke meninger om det. Fælles for dem, vi har haft på rundtur, er, at de har fået et helt nyt syn på området.”

Ingen ventelister I Tingbjerg handler det ikke kun om at opføre nye boliger.

Visionen er at tiltrække beboere, som ønsker at blive en aktiv og engageret del af bykvarteret og fællesskabet. Derfor er der ingen ventelister til de forskellige typer boliger, men interesselister. For at komme i betragtning til en ejer- eller lejebolig skal man skrive en motiveret ansøgning. ”Beboere skal vælge området til på grund af dets kvaliteter frem for at se det som en sidste løsning. Samtidig skal de have lyst til at bidrage med noget – om det så er lektiehjælp, en cricketklub for børn og unge eller at deltage aktivt i beboerarbejde,” siger Jens Kramer Mikkelsen. De nye rækkehuse vil eksempelvis også blive medlem af Tingbjergs Bydelsforening, hvor de almene boliger hører ind under. ”Der bliver tale om én stor grundejerforening, hvor alle fællesanliggender skal løses, så der ikke opstår et dem og os,” forklarer byudviklingsdirektøren.

Salgsprisen på de første rækkehuse har ligget et godt stykke under markedsprisen. Formålet har været at give adgang til betalelige boliger. Til gengæld har de nye tilflyttere indvilget i en særlig salgsklausul. Gensælges boligen inden for fire år, afgives 50 procent af salgsgevinsten til bydelsforeningen og en videreudvikling af Tingbjerg. Håbet er, at det vil motivere beboerne til også at tage et langsigtet syn på Tingbjerg. De næste rækkehuse, som opføres, vil blive solgt under lignende vilkår.

Ud over ejer- og lejeboligerne står NREP også for udviklingen af et butiksstrøg med caféer, butikker og en ny stor dagligvarebutik til at supplere indkøbsmulighederne i området. Det skal bidrage til mere liv på gaden og er et af de mange tryghedsskabende tiltag.

Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingschef i NREP, mener, at udsatte boligområder som Tingbjerg og Mjølnerparken kan blive et scoop.

Flere i kikkerten Ud over Tingbjerg har NREP også kastet sig over Mjølnerparken, hvor de i et samarbejde med Industriens Pension har sagt ja til at blive ny ejer af to ud af fire karréer i 2023 med i alt 250 renoverede boliger. De tiltag, NREP har søsat i Tingbjerg, vil ikke nødvendigvis kunne overføres til Mjølnerparken. ”Det gælder om at læse og forstå områdets udfordringer og potentialer. Selvfølgelig har vi nogle erfaringer at trække på – blandt andet vores tætte og tillidsfulde samarbejde med boligselskaberne,” oplyser Jens Kramer Mikkelsen.

Også i Mjølnerparken skal der etableres butiksstrøg, der vil skabe liv og åbne området, så det bliver mere indbydende for forbipasserende. ”Områder som dette og Tingbjerg kan udvikle sig til prime områder og blive lidt af et scoop,” siger Jens Kramer Mikkelsen og afslører, at NREP også har andre udsatte boligområder i kikkerten.

FAKTA Afsættet for de store omdannelsesprojekter er reglerne fra parallelsamfundspakken. Her blev de 20 mest socialt udsatte almene boligområder forpligtet til at vedtage udviklingsplaner senest i maj 2019, der skal omdanne områderne til maksimalt at bestå af 40 procent almene familieboliger i 2030. Målet er at opnå en mere diversificeret beboersammensætning og at binde områderne tættere sammen med det øvrige samfund for netop at modarbejde parallelsamfund.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

MARTIN KIBSGAARD JENSEN Direktør, cand.scient.pol.

Blue Capital A/S

EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN

STIGENDE INFLATION KAN STYRKE INVESTERINGER I EJENDOMME På ret kort tid er både rente og inflation steget mærkbart. Det presser mange typer af investering, men den stigende inflation kan gavne langsigtede investeringer i erhvervsejendomme.

På få måneder er såvel stigende rente som øget inflation blevet faktorer, som alle investorer må forholde sig til.

De fleste former for investering bliver påvirket negativt af de to faktorer: Den stigende rente rammer fx aktier, fordi virksomheder skal betale mere for deres lån til eksempelvis maskiner, og den øgede inflation udhuler værdien af mange investeringer, særligt obligationer.

Men for investeringer i erhvervsejendomme kan det samlede billede blive positivt på længere sigt. Og investeringer i fast ejendom bør altid vurderes på langt sigt.

Den højere rente gør selvfølgelig indhug i afkastet, fordi lån til realkredit og eventuelle banklån bliver dyrere. Ved nye projekter rammer den højere rente normalt med det samme, mens eksisterende projekter typisk har lån med en vis varighed, så den øgede rente først påvirker en ejendomsinvestering, når lånene skal fornys. Undervejs er der afdraget på gælden, så den nye, højere rente ikke slår fuldt igennem.

Inflation øger lejeindtægter Til gengæld vil stigende inflation normalt være en fordel for investorer i erhvervsejendomme. Årsagen er, at lejeindtægterne stort set altid er koblet til forbrugerpriserne.

Så når priserne stiger, forøges indtægterne fra en erhvervsejendom.

Med den øgede inflation stiger også nogle af driftsudgifterne, fx til at vedligeholde ejendommen, men da lejeindtægterne altid er meget større end driftsudgifterne, har det ikke den store betydning for investorernes samlede regnestykke.

Udsigt til samlet gevinst Det interessante er så, hvordan det samlede regnestykke bliver, eller hvilken effekt som er størst: Merudgifterne til øget rente eller merindtægterne fra øget inflation?

Det konkrete svar afhænger naturligvis af forholdene og forudsætningerne ved det enkelte projekt og den enkelte ejendom. Men med de tal, vi kender i skrivende stund, er vores bud på et kort og meget generelt svar: De første år er den samlede effekt negativ, men derefter vender det, så den samlede, langsigtede effekt for investor bliver positiv.

I Blue Capital har vi siden 2010 udbudt 82 projekter med erhvervsejendomme for næsten 3 mia. kr., typisk med detailhandel eller spisesteder. Vi følger nøje alle relevante nøgletal og justerer løbende budgetterne for alle ejendomme – altid til den forsigtige side set med investors øjne.

Indtil for nylig har vi budgetteret med 1 procent i inflation (forbrugerpriser) og en realkreditrente for 5-årige lån på 1,952,20 procent inklusive bidrag.

Med et justeret budget med 2,5 procent i inflation og en rente på 3,7 procent inklusive bidrag bliver forrentningen af den investerede kapital lavere de første år sammenlignet med det tidligere budgetscenario. Men – som det fremgår af grafen – vinder investor fra år 8 og frem, fordi den årlige effekt bliver positiv. Og efter 15 år er den sammenlagte eller akkumulerede forrentning for investor højere. Investorerne vil altså have tjent flere penge med højere rente og højere inflation.

I øjeblikket er inflationen endda højere end de forudsatte 2,5 procent, og så vil den positive effekt for investor naturligvis blive større.

Dobbelt gevinst Sagt med lidt andre ord: Investorer, som i dag skyder penge i erhvervsejendomme, må de første år nøjes med en lidt lavere forrentning end hidtil – til gengæld får de på lidt længere sigt samlet en større forrentning.I Blue Capital anvender vi 5-årige realkreditlån, som traditionelt har sikret en god balance mellem en ret lav rente og sikkerhed for finansieringen et pænt stykke ud i fremtiden. Det betyder, at investorer i eksisterende projekter nærmest får dobbelt gevinst: Den tidligere lave rente er låst fast nogle år endnu, mens de højere lejeindtægter, udløst af den stigende inflation, ganske snart begynder at tikke ind.

HØJERE INFLATION GIVER ØGET FORRENTNING PÅ ERHVERVSEJENDOMME Med øget inflation og øget rente bliver forrentningen til investor lavere de første år, men fra år 8 og fremover får investor højere forrentning.

Hidtidige forudsætninger: 1% inflation - 2,2% rente (inkl. bidrag) Nye forudsætninger: 2,5% inflation - 3,7% rente (inkl. bidrag)

5

6

EJENDOMME

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

TEKNIK I LÅNEMARKEDET ER EN BARRIERE FOR KLIMATILPASNING AF KONTOREJENDOMME I e n m e g e t s t o r d e l a f k o n t o r e j e n d o m m e n e e r b e l å n i n g e n a l l e r e d e s å h ø j , a t r e a l k r e d i t i n s t i t u t t e r o g b a n k e r i k k e k a n g i v e l å n t i l k l i m a r e l a t e r e d e r e n o v e r i n g e r, f o r d i d e s å s t ø d e r i n d i d e n f i n a n s i e l l e r e g u l e r i n g. E n b e r e g n i n g f r a C B R E v i s e r, a t d e t e r m e l l e m 1 2 o g 2 5 m i a . k r. i f i n a n s i e r i n g, d e t h a n d l e r o m .

D e t k a n b l i v e n ø d v e n d i g t f o r e j e r n e a f e j e n d o m m e n e a t g å t i l n y e t y p e r a f l å n g i v e r e f o r a t f i n d e p e n g e n e.

Kontorejendomme skal ikke være mange årtier gamle, før der normalt er mulighed for rentable energiinvesteringer.

Men lige lidt hjælper det, hvis der ikke er nogen, som kan finansiere arbejdet. Foto: Sten Thorup Kristensen

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”Der er ingen vej til CO2-neutralitet uden støtte fra den finansielle sektor,” fastslår Dragana Marina, analysechef i CBRE. PR-foto: CBRE

Af Sten Thorup Kristensen Der er gode og dårlige nyheder i en beregning, som Dragana Marina, analysechef i CBRE, har foretaget om kapitalbehovet ved en klimarenovering af samtlige kontorejendomme i Danmark.

Den gode nyhed er, at det ser overkommeligt ud, rent økonomisk. For 20-25 mia. kr. kan man frem mod 2030 løfte samtlige kontorejendomme op til minimum energimærke B. Sænker man ambitionsniveauet og stiller sig tilfreds med minimum energimærke C, ligger udgiften mellem 12 og 15 mia. kr.

Begge dele er naturligvis mange penge. Men fordelt over en årrække er der tale om relativt beskedne investeringer, sammenlignet med hvad der ellers bliver brugt penge på i den grønne omstilling.

Den dårlige nyhed er, at det kan blive mere end svært at finde den kasse, der kan og vil betale pengene. En investering bliver ikke foretaget, blot fordi man kan regne sig frem til, at den er fornuftig ud fra et overordnet, samfundsmæssigt perspektiv.

Den skal også være rentabel, og teknisk mulig, for dén, der faktisk kommer med pengene.

Svært i banken Og på det punkt er der et problem: I mange tilfælde vil banker og realkreditinstitutter måske nok på et teoretisk plan gerne udlåne pengene til ejendommenes ejere. Men de støder på en forhindring i den finansielle regulering.

Realkreditinstitutter må højest belåne en kontorejendom med 60 pct. af værdien, og den grænse vil man ofte være tæt på allerede. Bankerne kan i teorien gå højere op, men i praksis ikke meget, fordi pantsikkerheden så vil være så dårlig, at de regnskabsmæssigt vil være nødt til at afskrive store dele af lånet. ”Hvis du allerede har et stort lån i ejendommen, og så kommer tilbage til banken og beder om et lån mere til energirenovering, er det svært. Når jeg taler med de af vores kunder, der kommer

fra pensionssektoren, oplever de ikke noget problem. De har selv pengene til at investere. Men der er jo også mange andre typer af ejendomsinvestorer,” siger Dragana Marina.

Tæt på lånegrænsen Hendes beregninger, som er offentliggjort i et nyt blogindlæg, tager netop udgangspunkt i, at mange kontorejendomme har andre typer af ejere end de topprofessionelle ejendomsinvestorer, som står for langt størstedelen af transaktionsmarkedet, og som har styrken og kompetencerne til at håndtere meget langsigtede investeringer.

Også de ejendomme, der er er brugerejede, eller som ligger i mindre ejendomsselskaber, tæller med.

Den amerikanske finansvirksomhed MSCI har beregnet, at det danske investeringsmarked for kontorejendomme udgør 226 mia. kr. Det tal kan man hæve med op til 25 pct. for at inkludere ejendomme, der er uden for MSCI’s professionelle investeringsunivers, men inden for låneuniverset, vurderer Dragana Marina. Hun tager videre udgangspunkt i, at udlånet til ejendommene er ca. 125 mia. kr. I så fald er den gennemsnitlige kontorejendom belånt med 40-50 pct. af ejendomsværdien.

Når man yderligere justerer for, at mange af de ejendomme, der er ejet af pensionsselskaber, ikke er belånt overhovedet, ser man, at en stor del af ejendomsmassen er belånt meget tæt på realkreditinstitutternes øvre grænse på 60 pct.

Fonde på banen Realkreditinstitutterne er altså i vidt omfang afskåret fra at give yderligere lån til energirenoveringer. ”Hvis bankerne ikke finder en løsning på det, er det andre udlånere, der vil komme i spil. Måske skal staten støtte. Der skal bare findes en anden løsning. København vil f.eks. gerne være CO2-neutral i 2025. Men kan det overhovedet lade sig gøre med den bygningsbestand, vi har i dag,” spørger Dragana Marina retorisk.

Med ”andre udlånere” tænker hun f.eks. på fonde, der giver

kreditter. Sådanne fonde har mange pensionsselskaber sat penge i, og de er ikke underlagt samme strikse, regulatoriske vilkår, som banker og realkreditinstitutter er.

Netop den type fonde bliver mere og mere avancerede i deres långivning til ejendomsselskabers arbejde med bæredygtighed og andre emner i relation til samfundsansvar.

Aeon Investment – et britisk investeringsfirma, der har særlig fokus på at formidle kreditter – finder i en ny analyse, at fondene nu er nået så langt, så de ikke bare nøjes med at undlade at give lån i ejendomme, der ikke lever op til grundlæggende standarder for CO2-udledning. De kan også belønne de selskaber, der er særligt langt fremme i skoene.

Markedet knækker Derfor er ejendomsbestanden ved at knække over, vurderer Aeon Investment, så nogle ejendomme er i god stand, har høje værdiansættelser og er inde i långivernes varme, mens andre bliver ladt tilbage på perronen.

En sådan opdeling vil være gunstig for de ejendomsselskaber, der er i stand til at komme over på den rigtige side. Men set i lyset af klimadagsordenen er det ikke tilfredsstillende, at der en stor del af ejendomsmassen står tilbage som en forældet klump, som ingen vil bruge penge på at energirenovere. Og skal man undgå det, er det vigtigt, at man også får løst problemet med finansiering fra banker og realkreditinstitutter, mener Dragana Marina. ”Der er ingen vej til CO2-neutralitet uden støtte fra den finansielle sektor. Selvom der er udviklet flere europæiske indsatser med et formål om at opbygge et grundlag for at gøre den finansielle sektor grønnere (inklusiv gennem finansiel regulering, klassificeringer, rapporterings- og forordningsstandarder samt udviklingen af grønne finansielle værktøjer og redskaber), er vi stadig langt fra den størrelse, der er krævet. For at speede indsatserne op og blive frontløbere i CO2-reduktion er långivere nødt til at definere og udbyde låneprodukter, der kan anvendes for at opnå den ønskede effekt,” skriver hun i blogindlægget.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

INTERNATIONAL KONFERENCE SÆTTER FOKUS PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING En højere grad af energieffektivitet er en af de hurtigste og mest effektive veje til at reducere menneskers klimaaftryk. En international konference til juni sætter fokus på netop dette tema.

Den grønneste energi er den, der ikke bliver brugt. Det er den ledende parole, når det Internationale Energiagentur (IEA) i år afholder en global konference om energieffektivitet. Det sker på dansk jord. Formålet med konferencen er at sætte spot på de muligheder og barrierer, der er for et mere energieffektivt samfund. ”Selvom denne parole mange steder efterhånden har opnået

FAKTA IEA (det internationale energiagentur) er et internationalt samarbejdsorgan, der ligger i Paris og har fokus på energipolitik. Agenturet er en selvstændig organisation, men stiftet i regi af OECD i 1974 som et respons på oliekrisen.

IEA leverer analyser og energipolitiske anbefalinger med fokus på bl.a. bæredygtighed, forsyningssikkerhed og energieffektivitet.

Læs mer på iea.org

klichéens status, er der noget om snakken: Jo mere effektivt vi udnytter den energi, vi producerer, jo mindre energi behøver vi producere, og det gør os også mindre sårbare. Og bedre og mere energieffektive ejendomme er en af de absolut vigtigste redskaber i den sammenhæng. Det er jo her, en meget stor del af energien forbruges,” siger seniorrådgiver i EjendomDanmark Morten Jarlbæk Pedersen.

Ikke kun for politikere På konferencen deltager en lang række politiske beslutningstagere fra hele verden, og den danske klima- og energiminister Dan Jørgensen skal lede slagets gang sammen med det internationale energiagenturs formand, Fatih Birol. Derudover er en række NGO’er, virksomheder og eksperter også inviteret med både som deltagere og som talere. Konferencen bliver på den måde den største af sin art nogensinde.

Rundt om det officielle program for konferencen er der ydermere arrangeret en lang række events, der skal brede diskussionerne om et mere energieffektivt samfund – og mere energieffektive bygninger – ud. Og denne brede deltagelse og dette globale fokus er godt og nødvendigt, lyder det fra EjendomDanmark: ”I Danmark har vi talt om energieffektivitet i flere årtier, men det er bestemt ikke tilfældet alle andre steder. Mange steder er man kun lige gået i gang – og det gælder også mange steder i EU. Derfor er det også godt, at så mange forskellige lande og

så mange forskellige aktører deltager. Der er behov for en bred opbakning, hvis det skal rykke noget overhovedet,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, der også påpeger, at det er særligt vigtigt, at man husker at inddrage de relevante ejendomsinvestorer i samtalen: ”Det er meget vigtigt, at man får alle relevante interessenter med i denne her diskussion. De grønne investeringer kommer ikke af sig selv. Derfor er det afgørende, at man politisk har en dialog med de investorer og ejendomsejere, der skal drive denne ret så vigtige del af den grønne omstilling.”

Principper skal guide beslutningstagerne Som vært får Danmark en unik position til at sætte rammerne for diskussionerne på konferencen – og det er en position, man skal benytte sig af, mener EjendomDanmark. ”Rådet for Energieffektiv Omstilling, der rådgiver ministeren, og hvor vi i EjendomDanmark også sidder med, har udarbejdet en række principper, som kan guide de politiske beslutningstagere, når det kommer til at skabe bedre rammer for energieffektivisering. De principper burde Dan Jørgensen naturligvis turnere konferencen tynd med,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

IEA’s globale konference om energieffektivitet finder sted i Sønderborg den 7. til 9. juni i år.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

MAGDALENA MISIAK Kommunikations- og marketingchef i Ikano Bolig

“Vi skal være så tæt i dialog vores kunder som overhovedet muligt, for uanset om vi modtager ris eller ros, er det med til at gøre os bedre gennem videns opsamling”

EJENDOMSUDVIKLEREN

NÆRHED ER VIGTIGT - BÅDE FØR, UNDER OG EFTER INDFLYTNING For Ikano Bolig er det vigtigt, at relationen til vores købere og vores lejere starter allerede inden, de får nøglen og flytter ind. Lige så vel er det vigtigt, at relationen fortsætter efter indflytningen. Det er det af to årsager. For det første ønsker vi høj grad af brugerfokus, og for det andet giver det os som bygherre mulighed for at opsamle vigtig information således, at vi kan blive endnu bedre til at opføre og drive gode boligområder.

Brugerfokus har ikke altid været førsteprioritet i byggebranchen. Ofte er proceduren nemlig den, at man opfører nogle boliger, sælger projektet og skynder sig videre til et nyt. Da vi selv tager del i driften, både igennem driften af lejeboliger og bydelshuset Nærvær, er vores rolle imidlertid en anden, og som langsigtet investor er det klart i vores interesse at vægte brugernes interesse højt.

Kunderne skal føle sig trygge Som nævnt er vi i tæt dialog med alle vore kunder allerede inden indflytning. Uanset om man er ejer eller lejer er det at flytte ind i nye omgivelser en markant begivenhed i tilværelsen - og ved hjælp af simple greb kan man gøre det til en rigtig god oplevelse, som man kan føle sig sikker i. For Ikano Bolig har vi gjort det til en vigtig del af vores forretning, at vores kunder føler sig trygge gennem hele processen.

At være god til sine kunder, handler naturligvis om at lytte.

Vi lægger handling bag vores ord i Ikano Bolig og er i gang med at implementere, at vi via spørgeskemaer giver kunderne mulighed for at give os karakter på en såkaldt NPS-skala (Net Promoter Score). Dette er endnu ikke standard i byggebranchen, og særligt ikke, når det gælder lejeboliger.

Igen er formålet at gøre os bedre over tid, for uanset om vi modtager ris eller ros, er det med til at gøre os bedre gennem videns opsamling.

Vi tager på hjemmebesøg Men hvad er det så, vi rent praktisk gør? Inden indflytning har vore kunder f.eks. mulighed for at besøge byggepladsen og se deres nye bolig i opførelsesfasen, og senere i processen er der mulighed for at møde sine nye naboer i bydelshusene Nærvær.

Efter indflytning, holder vi ligeledes vore kunder i hånden og har indført traditionen fra vores svenske søsterselskab Ikano Bostad om hjemmebesøg hos den enkelte kunde inden for et år efter indflytning. Det giver os et rigtig godt indblik i tilfredsheden med vores boliger og giver os mange gode ideer, som kan gøre vores boliger endnu bedre.

Det er et initiativ, som allerede er sat i værk, og de foreløbige erfaringer er, at der er blevet taget godt imod det. Her er der mulighed for at få brugbar feedback fra kunderne, og vi lægger vægt på, at alle medarbejdere via en turnusordning tager ud på disse hjemmebesøg. Det er nemlig vigtigt, at den tilgang, vi har til kunderne, afspejles i alle funktioner og gennem hele organisationen.

Dialog fremmer forståelsen Hos Ikano Bolig arbejder vi målrettet ud fra det, vi kalder for Nærværskonceptet, og hjemmebesøgene indgår netop som en helt naturlig del af dette. Men også i dagligdagen er det vigtigt, at vi lever op til vores ansvar for social bæredygtighed.

Vi er nemlig af den opfattelse, at boligbyggeri skal skabe sociale relationer mellem mennesker, hvilket vi blandt andet også understøtter gennem det bydelshus vi opfører i alle projekter.

Boligudviklingen i Danmark har tydeligvis gennemgået et paradigmeskift, og den sociale bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen. I Ikano Bolig er det et centralt omdrejningspunkt, og det er en del af vores DNA. Men hvis begrebet for alvor skal give mening, kræver det samtidig, at er i dialog med vores kunder, for kun gennem dialog kan vi blive bedre.

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

LOKATIONER TIL GRØN INFRASTRUKTUR:

EDC ERHVERV POUL ERIK BECH INDGÅR LANDSDÆKKENDE SAMARBEJDE MED CLEVER

D e t s k a l v æ r e n e m t a t v æ l g e e l b i l e n t i l i h v e r d a g e n – d e t e r a m b i t i o n e n h o s D a n m a r k s f ø r e n d e l a d e o p e r a t ø r C l e v e r, d e r h a r p l a n e r o m a t o p s æ t t e 2 0 . 0 0 0 o f f e n t l i g t t i l g æ n g e l i g e ladepunkter rundt om i landet inden udgangen af 2025. Til at hjælpe sig med at udpege de rette lokationer har Clever netop indgået en landsdækkende aftale med Danmarks største mæglervirksomhed, EDC Poul Erik Bech.

Elbiler udgør efterhånden en større og større del af det danske bilsalg, og det øger efterspørgslen på relevant ladeinfrastruktur rundt om i landet.

Hos Clever, som er landets førende ladeoperatør, har man taget konsekvensen af udviklingen og investerer massivt i at udvide ladenetværket, der allerede tæller mere end 3.000 offentlige ladepunkter.

Kenneth Boe Larsen, Senior Business Developer hos Clever, siger: ”Hos Clever er det vores mission at gøre elbilen til et nemt og åbenlyst valg, der giver mening for danskerne i deres hverdag. Det er et vigtigt træk i den grønne omstilling af transportsektoren frem mod 2050, og derfor investerer vi løbende i rigelig, relevant og fuld tilgængelig ladeinfrastruktur for alle elbilister. Allerede i dag har vi ladepunkter på tværs af landet, bl.a. langs motorveje, i byer og hos virksomheder, men danskerne har brug langt flere opladningsmuligheder i fremtiden – og vi kan ikke vente,” lyder det fra Kenneth, som fortsætter: ”Til at bistå os med at finde mange nye lokationer har vi indgået et samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, som er repræsenteret med erhvervsmæglere i hele Danmark. De har ekspertise i de enkelte områder og et dybt kendskab til, hvad der rører sig på de lokale markeder.

Den unikke viden er der brug for i arbejdet med at styrke ladeinfrastrukturen, og vores samarbejde kommer til at skabe stor værdi hele vejen ud til elbilisterne og omstillingen af transport som helhed.”

Spændende samarbejde Om samarbejdet med Clever udtaler Thor Heltborg, direktør for koncernkunder i EDC Erhverv Poul Erik Bech: ”Clever er en stor spiller med en vigtig mission, så for os er det en yderst spændende opgave, hvor vi får udnyttet vores landsdækkende set-up med både nationale og lokale eksperter. Vores lokale viden og brede netværk kombineret med høj videnskabelig kvalitet med analyser fra vores research-afdeling sikrer det bedste grundlag for vores anbefalinger til Clever om lokationer og ejendomme.

Vi har lige startet samarbejdet op og har de første aftaler om lokationer på plads, men med de ambitioner, Clever har, så skal vi finde mange flere egnede lokationer i hele landet i de kommende år.”

På udkig efter lokationer i de større byer Clevers udvidelse af ladenetværket deler sig i tre primære indsatsområder, som EDC Erhverv Poul Erik Bech afsøger.

Om dem fortæller Kenneth Boe Larsen fra Clever: ”Vi kommer til at etablere mange lynladestationer i større byer som Aarhus, Aalborg, Odense og København, men også langs hoved- og indfaldsveje og knudepunkter uden for byzonerne på steder med relevante servicetilbud i nærheden. Vi har planer om meget store lynladestationer, og her vil vi på sigt selvfølgelig også tilbyde mad og drikke. Der er med andre ord forskellige krav til de forskellige lokationer, og det er vigtigt for os at finde de helt rigtige omgivelser, så elbilisterne får den største værdi i hverdagen.”

Thor Heltborg, EDC Erhverv, siger: ”Vi har aktiveret vores netværk i hele landet og igangsat en større indsats for at fremsøge alle ejendomme på specifikke lokationer ud fra de opstillede kriterier. På den baggrund udvælger vi ejendomme med størst potentiale, som Clever ser igennem og beslutter, om vi skal gå videre med. Det er et stort arbejde og en spændende proces, så vi er meget glade for samarbejdet med Clever og glade for, at vi som virksomhed kan være med til at skubbe på i forhold til den grønne omstilling.”

Ladestationer tænkes ind i byggeprojekter Selvom Clever har store ambitioner for fremtidens ladenetværk, er det ikke uden udfordringer at opsætte ladestationer ved særligt de fire største byer herhjemme.

Om det fortæller Kenneth Boe Larsen: ”Efterspørgslen på ledige kvadratmeter i landets fire største byer er stor i stort set alle brancher, og derfor er det en udfordring at finde egnede lokationer. I tæt bebyggede områder ser vi det som en god mulighed, at ladestationer bliver tænkt ind i nye byggeprojekter, hvor der kan gives plads til ladestandere i gadeplanet, og der så bygges boliger eller erhverv ovenpå. Den slags projektsamarbejde drøfter vi meget gerne med projektudviklere, som har nye projekter på tegnebrættet.”

Har du en ejendom eller grund, som kan være aktuel til ladestandere, så kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech Koncernkunder i København eller et af deres 19 lokale erhvervscentre.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

HENRIETTE BJERG Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“Den tidsbegrænsede lejeaftale kan i forbindelse med en transaktion anvendes som et planlægningsmæssigt værktøj, eksempelvis til at opretholde en lejeindtægt i perioden op til et salg, mens salget er i proces eller op til en påtænkt udvikling af ejendommen.”

EJENDOMSADVOKATEN

TIDSBEGRÆNSEDE ERHVERVSLEJEKONTRAKTER I EJENDOMSTRANSAKTIONER I arbejdet med ejendomstransaktioner møder man erhvervslejekontrakter i mange forskellige former og størrelser, afhængigt af transaktionens omfang og karakter. I denne uge sætter vi fokus på tidsbegrænsede erhvervslejekontrakter og deres relevans i transaktionssammenhæng.

Hvornår kan man tidsbegrænse en lejeaftale?

Adgangen til at tidsbegrænse lejeaftaler er ikke fuldstændig fri, idet tidsbegrænsningen på indgåelsestidspunktet skal være begrundet i udlejers forhold. Der er efterhånden afsagt en række domme omkring hvilke forhold hos udlejer, der kan begrunde en tidsbegrænsning af lejeaftalen. I transaktionssammenhæng er det særligt salg, projektudvikling og renovering, der har interesse. Det er således anerkendt, at man som udlejer kan tidsbegrænse lejeaftalen, hvis lejemålet skal sælges. Derudover er planer om at renovere eller projektudvikle lejemålet ligeledes en rimelig grund til at tidsbegrænse lejeaftalen.

Den tidsbegrænsede lejeaftale kan i forbindelse med en transaktion anvendes som et planlægningsmæssigt værktøj, eksempelvis til at opretholde en lejeindtægt i perioden op til et salg, mens salget er i proces eller op til en påtænkt udvikling af ejendommen.

Det afgørende er, om begrundelsen for tidsbegrænsningen

var til stede ved aftalens indgåelse. Hvis tidsbegrænsningen på dette tidspunkt var rimeligt begrundet i udlejers forhold, kan tidsbegrænsningen ikke senere tilsidesættes med begrundelsen om, at forholdene senere har ændret sig, således at tidsbegrænsningen ikke længere er begrundet i udlejers forhold. Dette kan være relevant, hvis man tidsbegrænser et lejemål med henblik på at projektudvikle ejendommen to år senere, men projektudviklingen ikke gennemføres på grund af forhold, som er ude af udlejers hænder.

Er lejeaftalen derimod tidsbegrænset for at omgå reglerne om lejers rettigheder vedrørende opsigelse og erstatning for opsigelse, vil dette medføre en tilsidesættelse af tidsbegrænsningen. Af denne grund kan det ikke anbefales at udleje et lejemål gentagne gange på tidsbegrænsede lejekontrakter, idet der er en risiko for, at tidsbegrænsningen vil blive anset for omgåelse af disse regler.

Såfremt lejer vil gøre indsigelse mod tidsbegrænsningen, er der som udgangspunkt en frist på et år til at anlægge sag.

Hvilke forhold skal man være særligt opmærksom på i transaktionssammenhæng?

Når ejendomstransaktioner omfatter tidsbegrænsede lejemål, er der en række ting man skal være opmærksom på.

Hvis man køber fast ejendom med henblik på at

projektudvikle ejendommen, og der på ejendommen er eksisterende tidsbegrænsede lejemål, er det af tids- og planlægningsmæssige hensyn vigtigt at undersøge, om tidsbegrænsningen er gyldigt indgået og dermed kan opretholdes. I tilfælde af, at tidsbegrænsningen tilsidesættes, skal man som køber være opmærksom på at man må medregne opsigelsesvarsler i projekteringsfasen. Dertil kommer det økonomiske perspektiv, idet en eventuel tilsidesættelse af tidsbegrænsningen vil medføre erstatning til lejeren ved opsigelse.

Derudover det vigtigt at holde sig for øje, at det er udlejeren der har bevisbyrden for, at tidsbegrænsningen var rimelig.

Det er derfor altid en god ide at have sin dokumentation i orden forud for indgåelsen af en tidsbegrænset lejeaftale, idet man herved kan undgå eventuelle tvister eller ubehagelige overraskelser ved lejeforholdets udløb.

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis lejeren med udlejerens vidende benytter det lejede i mere end tre måneder efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, vil lejeforholdet fortsætte på de aftalte vilkår bortset fra vilkåret om tidsbegrænsning. Såfremt det er af betydning for transaktionen, skal man derfor sikre at lejeren anmodes om at fraflytte ved udløbet af tidsbegrænsningen.

11

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

&HQWUDOW EHOLJJHQGH PLQGUH EXWLN S§ )LROVWU¨GH 0HJHW FHQWUDOW EHOLJJHQGH OHMHP§O XPLGGHOEDUW YHG 1ºUUHSRUW 6W

/HMHP§OHW KDU IDFDGHYLQGXHU PRG )LROVWU¨GH RJ OLJJHU L N¨OGHUHQ PHG WULQ QHG /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUW VDOJVORNDOH PRG )LROVWU¨GH PLQGUH SHUVRQDOHUXP WRLOHW RJ WKHNºNNHQ $OW L RIIHQWOLJ WUDQVSRUW HU LQGHQIRU PHWHU 0HWUR 6 WRJ UHJLRQDOWRJ RJ HW Y¨OG DI EXVOLQMHU

7,/ /(-( 'HWDLO )LROVWU¨GH & ./ .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

1\E\JJHW EXWLN S§ )DUXP %DQNWRUY

9 HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

/ \VW OHMHP§O PHG PXOLJKHG IRU IULWDJHOVH DI PRPV

/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt O\VW RJ SU¨VHQWDEHOW OHMHP§O

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

6WXGLHVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

)DUXP +RYHGJDGH + )DUXP 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

Pt NRQWRU W¨W S§ 1ºUUHSRUW 6W

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU +DQV .QXGVHQV 3ODGV 67 .ºEHQKDYQ 6DJVQU

XWLN RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ S§ KMºUQHW % DI /\QJE\YHM -DJWYHM

/HMHP§OHW KDU VWRUW SXEOLNXPVYHQGW JODVSDUWL PHG KDQGLFDSDGJDQJ RJ XGOHMHV VRP ZKLWHER[ PHG WRLOHWWHU SHUVRQDOHUXP RJ EDJLQGJDQJ /HMHP§OHW HU IRUEHUHGW WLO WDNH DZD\ PHG IHGWXGVNLOOHU RJ YHQWLODWLRQ RYHU WDJ 'HU HU PHWHU WLO )DUXP 6 VWDWLRQ PHG WD[D RJ EXVKROGHSODGV 'HU HU FLUND JUDWLV S SODGVHU IRUDQ OHMHP§OHW VDPW PXOLJKHG IRU DW OHMH SDUNHULQJVSODGV L SDUNHULQJVN¨OGHU IRU NU SU SODGV SU P§QHG 'HU HU OLJHOHGHV PXOLJKHG IRU YDUHOHYHULQJ JHQQHP 3 N¨OGHU RJ GHU HU HOHYDWRU IUD 3 N¨OGHUHQ 'HU HU PXOLJKHG IRU WLOOHMH DI ODJHU L N¨OGHUHQ WLO NU SU Pt LQNO GULIW .¨OGHUOHMHP§OHW HU S§ Pt

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

1ºUUHJDGH ' .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU NDQ VNU¨GGHUV\V WLO OHMHU

/ \VW RJ §EHQW NRQWRU PHG GLUHNWH DGJDQJ WLO XGHPLOMº 7,/ /(-( .RQWRU +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 6DJVQU

'H Pt NRQWRUHU OLJJHU S§ VDO RJ KDU HW JRGW QDWXUOLJW O\V GD GHU HU GDJVO\V IUD EHJJH VLGHU /HMHP§OHW EHVW§U S W DI HQ JRG NRPELQDWLRQ DI HQNHOW VWRUUXPV RJ πHUPDQGVNRQWRUHU VXSSOHUHW PHG ORXQJHRPU§GHU PºGHUXP NDQWLQH P Y .RQWRUHUQH HU PRGHUQH LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU KHUXQGHU VWRUUXPVNRQWRUHU HQNHOW RJ πHUPDQGVNRQWRUHU PºGHUXP SDXVHUXP P Y (Q GHO DI Y¨JJHQH HU OHWWH VNLOOHY¨JJH V§OHGHV DW LQGUHWQLQJHQ OHW NDQ ¨QGUHV

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

%UHJQHUºGYHM $ VDO %LUNHUºG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

2))(17/,*7 8'%8'

7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG %\JDGHQ %UºQGE\ 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

)5,67 IRU EXG NO

7,/ /(-( .RQWRU 5LQJVWHGYHM 5RVNLOGH 6DJVQU

(MHQGRPPHQ XGE\GHV WLO VDOJ IRU %UºQGE\ .RPPXQH L KHQKROG WLO EHNHQGWJºUHOVH QU DI PDUWV RP RIIHQWOLJW XGEXG YHG VDOJ DI NRPPXQHQV KHQKROGVYLV UHJLRQHQV IDVWH HMHQGRPPH Pt KMºUQHJUXQG KYRU GHU NDQ E\JJHV KXVH L HWDJH S§ LDOW Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

0LQGVWH EXG S§ NU H[FO PRPV

7HOHIRQ

Pt NU NU

)OHUH SU¨VHQWDEOH RJ PRGHUQH OHMHP§O WLO OHMH L HWDJHU ͼ +ºM JUDG DI πHNVLELOLWHW L IRUKROG WLO OHMHUV ºQVNHU RJ EHKRY

ͼ .DQ RSGHOHV HIWHU EHKRY PLQGVWH VHOYVW¨QGLJH OHMHP§O HU Pt ͼ %HOLJJHQGH W¨W YHG 5RVNLOGH FHQWUXP J§JDGH RJ JRGH WUDQVSRUW bb PXOLJKHGHU ͼ 6WRU SDUNHULQJVSODGV IRU NXQGHU SDWLHQWHU PHG WLPHUV LQWHUYDOOHU bb πHUH LQGJDQJVSDUWLHU RJ HOHYDWRU

9¨UNVWHG W¨W S§ 0RWRUULQJ 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ +YLGVY¨UPHUYHM 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)DQWDVWLVN FHQWUDO EHOLJJHQKHG

'RPLFLO S§ Pt PHG ODJHU RJ NRQWRUHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ %DOGHUVEXHQ +HGHKXVHQH 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

+YHUW OHMHP§O EHVW§U DI HQ HIIHNWLY VHOYVW¨QGLJ NRQWRUHQKHG GHU NDQ RSGHOHV HIWHU EHKRY IUD Pt (MHQGRPPHQ EOHY L WUDQVIRUPHUHW IUD *DOOH -HVVHQV WLGOLJHUH LQGXVWULHMHQGRP WLO HW Q\W NRQWRUKXV IRU 0¨UVN GDWD 'HW Q\H NRQWRUKXV HU WHJQHW DI & ) 0ºOOHUV WHJQHVWXH RJ EOHY HIWHU 0¨UVN 'DWDV H[LW \GHUOLJHUH RSJUDGHUHW DI 7RSGDQPDUN YHG RPGDQQHOVHQ WLO HW πHUEUXJHUKXV (MHQGRPPHQ KDU V§OHGHV L IXQNWLRQHU RJ DQYHQGHOVH RSQ§HW HQ LQGUHWQLQJ PHG LQVSLUDWLRQ IUD 1HZ <RUN RJ L HW KHOW Q\W GHVLJQ 'H PDQJH E\JQLQJHU KYRUDI πHUH EOHY Q\E\JJHW HU VDPOHW PHG HW VWRUW JODVRYHUG¨NNHW DWULXP

7,/ /(-( .RQWRU Pt NU NU

/\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH .ºEHQKDYQ

.DPLOOHKXVHW 5ºGRYUH

:LOGHUVJDGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð VWHUEUR

Pt EXWLN NRQWRU FHQWUDOW L 5ºGRYUH

Pt NRQWRU Ð &KULVWLDQVKDYQ

1X XGOHMHV RS WLO HWDJH L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È S§ VDO GRJ Pt RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ

HG HQ SODFHULQJ L 5ºGRYUHV Q\H E\GHO *DUWQHUE\HQ .DUU«E\HQ 0 NRPPHU GX WLO DW Y¨UH W¨W S§ E\HQV SXOV PHG HUKYHUY KDQGHO EROLJHU JUºQQH RPU§GHU RJ EºUQHLQVWLWXWLRQHU +RYHGVWUºJHW VSLOOHU HQ FHQWUDO UROOH L NRPPXQHQV VWRUH E\IRUQ\HOVHVSURMHNW GHU SULP¨UW KDQGOHU RP DW RPGDQQH GHQ FHQWUDOH GHO DI 5ºGRYUH GHQ V§NDOGWH %\NHUQH +RYHGVWUºJHW NRPPHU WLO DW VWU¨NNH VLJ IUD 5ºGRYUH &HQWUXP RYHU 5§GKXVSODGVHQ JHQQHP GHW Q\H RPU§GH *DUWQHUE\HQ RJ IUHP WLO 7¨E\YHM

1X XGOHMHV IDQWDVWLVNH NRQWRUORNDOHU L +HHULQJV *DDUG (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HWDJHU *UXQGSODQ VDO RJ VDO 3§ VDO OLJJHU GHQ I¨OOHV NDQWLQH )¨OOHV J§UG PHG ERUGH RJ E¨QNH (MHQGRPPHQ NDQ OHMHV MI QHGHQVW§HQGH IRUGHOLQJ 6WXHSODQ Pt VDO Pt VDO Pt 6W VDO Pt

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt 6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.LUVWLQHKºM & .DVWUXS $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

-\OOLQJHYHM NOG 9DQOºVH

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ *RG V\QEDU IDFDGH PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ +ºMORIWHW ORNDOH PH QLYHDXIUL LQGJDQJ IUD JDGHQ ͼ 5XOOHSRUW S§ EDJVLGHQ DI OHMHP§OHW ͼ /HMHP§OHW VNDO DQYHQGHV WLO SODGVNU¨YHQGH IRUP§O

/\QJE\YHM VW .ºEHQKDYQ Pt

ͼ (NVWUHPW JRG HNVSRQHULQJ RJ IDFDGH ͼ *RGH VDOJVDUHDOHU ͼ 0DQJH JRGH LQGUHWQLQJV RJ DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 6WRU WLOKºUHQGH N¨OGHU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

0DULHQGDOVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ

)¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ODUHERGHUQH VDO .ºEHQKDYQ .

3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO 3ULV

Pt NU

ͼ 6WRUW UXP PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ *RGW O\VLQGIDOG ͼ 6WRU VDO S§ FD Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ 7,/ 6$/*

$UHDO

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

'DJ +DPPDUVNM¸OGV $OO« NOG .EK $UHDO

NU

UOLJ OHMH

ͼ +ºMORIWHW RJ O\VW NRQWRU L &LW\ ͼ 3ODGV WLO VNULYHERUGVSODGVHU ͼ 6WLOOH VLGHJDGH WLO .ºEPDJHUJDGH ͼ 7¨W S§ 1ºUUHSRUW 6W RJ PHWUR S§ .RQJHQV 1\WRUY

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

$UWLOOHULYHM VW WK .ºEHQKDYQ 6

6DJV QU

Pt NU

ͼ $IVW§HOVHVVXP NU ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG ͼ )ORW RJ KºMORIWHW EXWLN ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ

Pt NU

$UHDO 3ULV

Pt NU

$UHDO 3ULV

Pt NU

NU

$INDVW 6DJV QU

$INDVW 6DJV QU

ͼ 7R VDPPHQODJWH HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU ͼ %HOLJJHQGH L PHJHW KºM N¨OGHU S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ )ORW JHQQHPJ§HQGH VRUW NOLQNH L KHOH HQKHGHQ ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ W¨W S§ 0HWUR

ͼ (UKYHUYVDQGHO S§ Pt ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWURVWDWLRQ ͼ 8GOHMHV PHG VRP OHMHU ͼ 6WDUWDINDVW S§

ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§

.21725 7,/ /(-(

1LHOV -XHOV *DGH .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU È HJHW GRPLFLO YHG %ºUVHQ RJ 1DWLRQDOEDQNHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW GRPLFLO L ÎØQDQVNYDUWHUHWÎ (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUKXV PRG 1LHOV -XHOV *DGH L HWDJHU VDPW ÙRW J§UGKXV L HWDJHU Pt NRQWRU Pt N¨OGHU VDPW Pt DUNLY S§ ORIWHW , DOW HWDJHPHWHU 0HOOHP HMHQGRPPHQH HU GHU HW VNºQW J§UGPLOMº KYRU PDQ LNNH VN¨QNHU E\HQV ODUP HQ WDQNH (MHQGRPPHQ LVWDQGV¨WWHV RJ LQGUHWWHV L VDPU§G PHG XGOHMHU 'HU LQGUHWWHV EO D NDQWLQH Q\H WRLOHWNHUQHU DOW WDSHWVHUHV RJ PDOHV JXOYH DIVOLEHV P Y ,QGUHWQLQJ JHQQHPJ§V RJV§ V§ GHU WLOSDVVHV EHGVW PXOLJW WLO OHMHU L IRUKROG WLO HMHQGRPPHQV PXOLJKHGHU RJ OHMHUV ºQVNHU 3 W LQGHKROGHU IRUKXVHWV HWDJHU HW JRGW PL[ DI VWºUUH RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP VDPW WRLOHWWHU L KYHU HQGH RJ PXOLJKHG IRU HW WKHNºNNHQ S§ KYHU HWDJH 'HU HU HOHYDWRU WLO VDPWOLJH HWDJHU , N¨OGHU HU GHU F\NHOSDUNHULQJ VDPW DUNLY *§UGKXVHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ VWRUUXPVNRQWRU VRP YLO Y¨UH RSODJW WLO DW ODYH HQ PHGDUEHMGHUNDQWLQH PHG QHP DGJDQJ WLO J§UGHQ (QGYLGHUH PºGHUXP L VWXHSODQ 3§ VDO HU GHU GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PHG \GHUOLJHUH HW SDU PºGHUXP , N¨OGHUHQ IRUHØQGHV VWRUH UHHOOH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU VRP HYW NXQQH DQYHQGHV WLO PºGHIDFLOLWHUHU WU¨QLQJVUXP HOOHU OLJQ 'HU HU HQGYLGHUH WRLOHWWHU VDPW RPNO¨GQLQJVUXP PHG EUXV $GJDQJ WLO HMHQGRPPHQ VNHU YLD ÙRW SRUWSDUWL 'HU HU YHQWLODWLRQ VDPW NºO L OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt 6DJV QU NU

.21725 7,/ /(-(

5§GKXVVWU¨GH VW NOG .ºEHQKDYQ .

5§GKXVVWU¨GH .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 8GVLJW XGRYHU 9DQGNXQVWHQ ͼ 7R HWDJHU PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 'HMOLJW KºMW WLO ORIWHW ͼ )DQWDVWLVN EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ

ͼ 0XOLJKHG IRU KXUWLJ RYHUWDJHOVH ͼ /\VW NRQWRU PHG XGVLJW ͼ PHWHU WLO PHWUR S§ *DPPHO 6WUDQG ͼ *RGH IDFLOLWHWHU WLO HQ PLQGUH YLUNVRPKHG

.21725 7,/ /(-(

.Y¨VWKXVJDGH & .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

6PDOOHJDGH VW WY )UHGHULNVEHUJ Pt

NU NU

ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O EHOLJJHQGH S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP OLJH YHG 1\KDYQ ͼ )ORW J§UGKXV PHG PDVVHU DI VM¨O RJ FKDUPH ͼ %HVW§U DI VWRUUXPVNRQWRU NºNNHQDIVQLW RJ PºGHORNDOH

.21725 7,/ /(-(

3ULQVHVVHJDGH 67 .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ &HQWUDOW S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ 7¨W S§ PHWUR ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt NU

Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 5HHOOH NYDGUDWPHWUH ͼ *RGH IDFDGHYLQGXHU ͼ 0XOLJKHG IRU DIPRPVQLQJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VW PI &KDUORWWHQOXQG Pt

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

NU

ͼ 1X XGOHMHV πRW IRUUHWQLQJ S§ 2UGUXSYHM ͼ 'HU HU WLPHV JUDWLV SDUNHULQJ XGH IRUDQ ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH EDJORNDOH NºNNHQ VDPW DUNLYUXP ͼ /HMHP§OHW IUHPWU¨GHU S¨QW RJ O\VW

'(7$,/ 7,/ /(-(

+XVXPYHM VW WY %UºQVKºM $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ 6WRUH YLQGXHU RJ JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ +ºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ 3W LQGUHWWHW PHG OHWWH Y¨JJH ͼ *RGH RIIHQWOLJH WUDQVSRUWIRUKROG W¨W S§ HMHQGRPPHQ

&$) 5(67$85$17 7,/ /(-(

9HGE¨N 6WDWLRQVYHM $ 9HGE¨N $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ )XOGW HWDEOHUHW NºNNHQ PHG XGVXJQLQJ ͼ ,QGπ\WQLQJVNODUH ORNDOHU ͼ 0XOLJKHG IRU XGHVHUYHULQJ ͼ 3DUNHULQJ L J§UGHQ

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

1ºUUH 9ROGJDGH VW .ºEHQKDYQ .

.RPSDJQLVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .

6WXGLHVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ .

Pt EXWLN NRQWRU S§ 1ºUUHSRUW PRPVIUL

Pt 'HWDLO Ð 6WU¨GHW

Pt GHWDLO Ð $UNLWHNWWHJQHW Ð 6WXGLHVWU¨GH

, ÙRW IUHGHW KMºUQHHMHQGRP S§ 1ºUUHSRUW XGOHMHV HWDJHUV EXWLN NRQWRU NDIIHEDU 7UDSSHQ IºUHU HQWHQ RS WLO GH Pt S§ VWXHHWDJH HOOHU QHG WLO Pt N¨OGHU 6WXHHWDJHQ LQGHKROGHU HW VWRUW UXP SW RSGHOW PHG HW PºGH EDJORNDOH GHVXGHQ HW WRLOHW RJ HQ JDUGHUREH .¨OGHUHQ KDU HW VWRUW UXP PHG NOLQNHU S§ JXOY VDPW HW EDJORNDOH WLO DUNLY NRSLUXP bb%XWLNNHQV EHOLJJHQKHG EOLYHU LNNH EHGUH PHG WUDØN XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU VDPW V\QOLJKHG OLJH S§ 1ºUUHSRUW

6XYHU¨QW EHOLJJHQGH HUKYHUYVOHMHP§O WLO HQWHQ GHWDLO HOOHU NROG PDG VHUYHULQJ /HMHP§OHW OLJJHU S§ KMºUQHW DI .RPSDJQLVWU¨GH RJ .QDEURVWU¨GH /HMHP§OHW EHVW§U DI N¨OGHU RJ VWXHSODQ PHG LQWHUQ WUDSSH 'HU HU VWRUH RJ PHJHW O\VH VDOJVORNDOHU VHUYHULQJVORNDOHU S§ EHJJH HWDJHU , N¨OGHUSODQ HU GHU HQGYLGHUH NXQGHWRLOHWWHU VDPW PLQGUH NºNNHQ RSYDVN , VWXHSODQ S¨QW NºNNHQ )LQ XGHVHUYHULQJ XGVWLOOLQJVDUHDO S§ .RPSDJQLVWU¨GH

+HU XGE\GHV P EXWLN L 6WXGLHVWU¨GH PHG PXOLJKHG IRU RS WLO \GHUOLJHUH P PHJHW KºMORIWHW RJ WºU N¨OGHU /RNDOHW HU PLOGHVW WDOW LPSRQHUHQGH PHG HQ ORIWVKºMGH S§ FD PHWHU PHWHU ODQJW RJ PHWHU EUHGW 3§ WURGV DI DW ORNDOHW OLJJHU PLGW LQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ JLYHU GH N¨PSHVWRUH YLQGXHU PDVVHUH DI O\V L KHOH ORNDOHWV O¨QJGH 'HU HU PXOLJKHG IRU DW HWDEOHUH GLUHNWH DGJDQJ IUD OHMHP§OHW QHG WLO GHQ Q¨VWHQ LPSRQHUHQGH N¨OGHU PHG HQbbORIWVKºMGHS§ FD PHWHU

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6 $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

JDGH NOG WY .ºEHQKDYQ 1 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ 8QLN EHOLJJHQKHG S§ $PDJHU 6WUDQG ͼ $WWUDNWLYW RPU§GH W¨W S§ 0HWUR ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

ͼ 'LUHNWH XG WLO JDGH OLJJHU GHWWH OHMHP§O ͼ .DQ EHQ\WWHV WLO πHUH IRUP§O ͼ /HMHP§OHW KDU O\GLVROHUHQGH WHUPRYLQGXHU ͼ ,QGHKROGHU VWRUW RJ KºMORIWHW ORNDOH WRLOHW NºNNHQ

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH ' VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 6NºQW NRQWRU EHOLJJHQGH L S¨QW J§UGKXV ͼ (MHQGRPPHQ OLJJHU FHQWUDOW L .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU «W VWRUW UXP PHG §EHQW NºNNHQ ͼ /HMHP§OHW HU GHMOLJ EHO\VW DI RYHQO\VYLQGXHU

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ /¨NNHUW NRQWRU RYHUIRU ,OOXP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJH WUDQVSRUWPLGOHU ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L ,OOXPV SDUNHULQJVKXV ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

Pt NU NU

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ VW WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 1X XGOHMHV J§UGKXV PHG πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ %HVW§U DI KHOH GHW VPXNNH J§UGKXV IUD ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU ͼ )UHPVW§U YLUNHOLJ πRW ͱ PHG WDJWHUUDVVH

'(7$,/ 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ .

UOLJ OHMH 6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

6DJV QU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 0HWUR RJ ,OOXP ͼ JRGH NRQWRU PºGHORNDOHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ πRWWH K§UGWU¨VJXOYH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ Q\LVWDQGVDW

NU

ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH

.21725 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

Pt

$UHDO

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

Pt NU

LEJE

INDFLYTNING FRA 1/11 2022 FAKTA • Paradisæblevej 4, 2500 Valby

MAGNOLIA HUS

• Leje fra kr. 1.350 pr. m2 ekskl. drift og forbrug

KONTORER MED UDSIGT OVER GRØNTTORVET

• Energiklasse: Endnu ikke udarbejdet Forventet A2020 Buslinje 1A og 4A

200 m

Ny Ellebjerg St.

600 m

Ny Ellebjerg St. (2024)

600 m

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 309-5.861 m2 • Op til ca. 450 arbejdspladser • Yderst effektiv arealudnyttelse • Forventes certificeret med DGNB Guld • Fælles lobby, reception, mødecenter og kantine med udendørs siddepladser • P-kælder med el-ladestandere og aflåst cykelparkering

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE LEJEMÅL PÅ 612 - 1.468 M2

FÆLLESFACILITETER I EN LIGA FOR SIG FAKTA • Borgmester Chr. Gade 50, 2450 København SV • Leje kr. 1.100 pr. m2 ekskl. drift og forbrug • Energiklasse: C Sluseholmen St. (2024)

250 m

Sydhavn St.

1 km

Motorring 02

ca. 5 min.

HIGHLIGHTS • Kantine med udgang til terrasse og gårdmiljø • Fælles mødecenter, atrium, fitnessrum mv.

• Særdeles god parkeringsdækning • Egen tagterrasse og flot udsigt • Effektiv indretning med store, åbne kontorer og mødelokaler af varierende størrelse • Få minutter til Amagermotorvejen og Ring 2

LEJE MOMSFRITAGET LEJEMÅL

KONTOR LIGE VED VESTERPORT ST. FAKTA • Nyropsgade 23, 1602 København K • Bruttoleje kr. 1.900 pr. m2 inkl. drift • Energiklasse: C Vesterport St.

200 m

Rådhuspladsen Metro St.

750 m

Q-Park Vesterport

200 m

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 598 - 1.196 m2 • Op til ca. 75 arbejdspladser - 35 pr. etage • Intern trappe mellem etagerne • Egen indgang fra gaden • Istandsættes efter lejers ønsker og behov • God offentlig parkering foran ejendommen

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE

FAKTA • Delta Park 37, 2665 Vallensbæk Strand

LEJEMÅL FRA 310-4.614 M2

• Leje kr. 1.150 pr. m2 ekskl. drift og forbrug

DET BEDSTE AF ALT I ÉT COMPANY HOUSE

• Energiklasse: A2015 Vallensbæk St.

500 m

Køge Bugt Motorvejen

ca. 2 min.

Københavns Lufthavn

ca. 15 min.

HIGHLIGHTS • Fra 14 til 270 arbejdspladser – plads til ca.

100 arbejdspladser på én etage • Ejendom fra 2015 med fokus på bæredygtighed – certificeret med DGNB Guld • Køl og ventilation sikrer et godt indeklima • Gode parkeringsmuligheder på terræn • Mange fællesfaciliteter: Mødelokaler, lounge, reception og kantine

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE HARBOUR HOUSE II

EKSKLUSIVT DOMICIL I NORDHAVN FAKTA • Sundkrogsgade 17, 2100 København Ø • Leje fra kr. 1.850 pr. m2 ekskl. drift og forbrug • Energiklasse C / Indeklimaklasse A Orientkaj St.

200 m

Nordhavn St.

1,2 km

Helsingørmotorvejen

5 km

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 3.623 m2 - 5.013 m2 • Privat tagterrasse • Fælles tagterrasse, wellnessafdeling med fitness, kantine, mødecenter mv.

• Køling og ventilation • Mulighed for egen indgang, reception mv.

LEJE HARBOUR HOUSE I

FANTASTISK FLERBRUGEREJENDOM FAKTA • Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø • Leje fra kr. 1.750 pr. m2 ekskl. drift og forbrug • Energiklasse C / Indeklimaklasse A Orientkaj St.

200 m

Nordhavn St.

1,2 km

Helsingørmotorvejen

5 km

HIGHLIGHTS • Lejemål på 459 m2 eller 972 m2 • Beliggende direkte ved havnefronten • Fantastiske fællesfaciliteter, bl.a. mødecenter, wellnessafdeling med fitness og kantine med udgang til stor terrasse • Køl og ventilation • Privat tagterrasse til lejemålet på 2. sal

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

UDLEJES FOR:

LEJE

VISUALISERING

FAKTA • Århusgade 110, 2100 København Ø

DOMICIL PÅ 7.162 M2

• Leje kr. 1.700 pr. m2 ekskl. drift og forbrug

ATTRAKTIVT DOMICIL PÅ ØSTERBRO

• Energiklasse C Nordhavn Metro St.

75 m

Nordhavn St.

250 m

Helsingørmotorvejen

2,7 km

VISUALISERING

VISUALISERING

HIGHLIGHTS • Domicil på 7.162 m2 • Op til ca. 570 arbejdspladser • Flere tagterrasser og balkoner på alle etager • Godt indeklima med ventilation og køling • Industriel stil og synlig rørføring

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE

LEJE 600 KR./M2 FØRSTE ÅR FAKTA • Kajakvej 2, 2770 Kastrup

NORDHUSET

KONTORER MED FLOT UDSIGT OVER ØRESUND

• Leje fra kr. 1.200 pr. m2 ekskl. drift og forbrug • Energiklasse: A2010 Kastrup St.

550 m

Buslinje 5C

50 m

Københavns Lufthavn

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 1.239-5.063 m2 • Op til 2.584 m2 i ét plan • Effektive og lyse kontorer med mulighed for at sætte eget præg på indretningen • Godt indeklima med køl og ventilation • LEED Platin-certificeret • Gode parkeringsforhold

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

1 km

LEJE

LEJE 600 KR./M2 FØRSTE ÅR FAKTA • Amager Strandvej 60-64, 2300 København S

LEJEMÅL FRA 490-2.493 M2

• Leje fra kr. 1.200 pr. m2 ekskl. drift og forbrug

KONTORER I TIDLIGERE FABRIKSEJENDOM

• Energiklasse: D Øresund St. Motorvej E20 Københavns Lufthavn

550 m 4 km 4,3 km

HIGHLIGHTS • Mulighed for lejemål på 490 m2, 1.043 m2 eller 1.450 m2 i ét plan • Åbne og lyse lejemål med godt indeklima og mulighed for at skabe effektiv indretning • Nyistandsatte lejemål i rå og industriel stil med synlige installationer og PU-gulve • Lækker fælles personalerestaurant • Gode parkeringsmuligheder

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

Foto: Unsplash Sumeet B.

NYSGERRIG PÅ BOLIGMARKEDET? LYT MED – DET TA’R KUN ET KVARTÉR

Boligkvarteret er en helt ny podcast, hvor eksperter og økonomer taler om den aktuelle udvikling i boligmarkedet og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til boligejere.

Podcasten er produceret i samarbejde med Boligsiden.dk og Partnermedier. Boligkvarteret udkommer månedligt og er tilgængelig via Boligsiden.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.