EJENDOMME KØBENHAVNSKE HOTELLER SKAL HÅBE PÅ GODE TIDER LIDT ENDNU
TORSDAG 23.09.2021
ANNONCETILLÆG
EJENDOMSMARKEDET HAR GENERELT KLARET CORONASKÆRENE FINT
Læs mere side 4-5
NY CBS-MASTER RUSTER EJENDOMSBRANCHEN TIL FREMTIDEN
Læs mere side 6-7
Læs mere side 8
NY MILLIARDFOND VIL GØRE EJENDOMSBRANCHEN OG VORES BYER BÆREDYGTIGE Læs mere side 12-13
KÆDER MED BÅDE FYSISKE BUTIKKER OG E-HANDEL PERFORMER BEDST Læs mere side 9
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
3 HURTIGE
Foto: Flickr. / Stig Nygaard
PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech
Visualisering stillet til rådighed af DEAS Asset Management
EJENDOMSBRANCHEN OVERVINDER CORONACHOK, MEN SER LAVERE AFKAST
STOR LOGISTIKEJENDOM VED LUFTHAVNEN FANDT EN KØBER
HISTORISKE TV-STUDIER I SØBORG BLIVER OMBYGGET TIL BILLIGE BOLIGER
Den tid, hvor man kunne tale om en egentlig coronakrise i ejendomsbranchen, er forbi. Det kan man konkludere af en nye forventningsundersøgelse fra Ejendom Danmark. I kategorierne kontor, industri og bolig forventer aktørerne såvel stigende ejendomspriser som bedre driftsindtjening – højere markedsleje og lavere tomgang. Kun butikssektoren halter endnu, men faktisk er forventningerne også her mindre negative, end de var, før coronaen brød ud. På den negative side hører dog, at godt halvdelen af respondenterne forventer, at deres afkast vil falde frem mod 2023, mens kun hver femte forventer stigende afkast. Måske tænker de, at værdiansættelsen af ejendomme ikke kan komme meget højere op, end den er nu, så der ikke er mere at hente fra den kant. Afkast beregnes som summen af driftsoverskud og bogførte værdistigninger.
Det internationale investeringsselskab AEW har til vegne af en tysk pensionskasse købt Copenhagen Cargo Centre lige ved siden af Københavns Lufthavn. Sælgeren er den paneuropæiske ejendomsinvestering- og kapitalforvalter Palm Capital, der selv overtog logistikcenteret i 2018. Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech, der sammen med den globale mæglervirksomhed Jones Lang LaSalle (JLL) har assisteret AEW med en due diligence-rapport på handlen. “Copenhagen Cargo Centre er et meget attraktivt logistikcenter, og det skyldes især den enestående beliggenhed, der med en sjælden direkte adgang til lastområdet ved siden af en af de største fragtlufthavne i Norden, nemlig Københavns Lufthavn, er en vigtig strategisk position for de solide lejere. Udover logistikdelen rummer det 26.520 kvm. store center også kontorlokaler, og der er også gode muligheder for at skabe merværdi gennem udvikling, da det er tilladt at udvide kapaciteten med et 5000 kvm. stort lager på grunden. Copenhagen Cargo Centre er en yderst sjældent udbudt sag i et rigtig godt marked,” udtaler Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech
Engang var Søborgs postnummer, 2860, det, som flest danskere kunne udenad. Det blev hyppigt nævnt i fjernsynet, fordi det var her, tv-byen lå. Til denne hørte også studierne, hvor alt fra den daglige tv-avis til alskens nu legendariske programmer blev optaget. Efter nogle lidt omskiftelige år vil de nuværende ejere af studierne give dem en blivende anvendelse som 250 lejeboliger i den mere overkommelige ende af prisskalaen. Ombygningen forventes tilendebragt i 2023. ”Vi købte ejendommen i 2018 som en ca. 60 pct. udlejet erhvervsejendom i en utidssvarende stand, og stod med valget imellem at konvertere ejendommen til bolig eller at opdatere den til en moderne erhvervsejendom. Valget faldt på en konvertering til bolig, og vi har lagt vægt på at få tegnet en god sammensætning af studieboliger og familieboliger,” udtaler Claus Láfontaine Møller fra Fontaine, der sammen med HighBrook Investors og DEAS Asset Management udgør den nuværende ejerkreds, i en pressemeddelelse fra sidstnævnte.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Cita Hansen, cita@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Unsplash, John Cameron
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive
Udgiver: Medlem af
indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
Kære Læser
www.businessreview.dk
God læselyst!
C132484
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
2
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
EN SAMLET BRANCHE MOD 2030 Nye politiske krav, demografiske forskydninger og ny teknologi. Mange faktorer vil i de kommende år påvirke ejendomsbranchen. Derfor har EjendomDanmark for nylig offentliggjort analysen ’Ejendomsbranchen frem mod 2030’ , der skal give branchen et fælles fundament for de næste ti år. 130.000 danske job og et årligt bidrag til BNP på 140 mia. kr. Det er noget af det, som ejendomsbranchen tilføjer samfundet, og de fortællinger skal i højere grad fremhæves. Det mener brancheorganisationen EjendomDanmark, der netop har offentliggjort analysen ’Ejendomsbranchen frem mod 2030’. Den skal sætte ansigt og tal på branchen: ”Branchen skal have en stærkere fælles selvforståelse, og vi skal være stolte af, hvad vi kan og bidrager med. Analysen er et fælles fundament, men den er samtidig et springbræt, vi kan bygge videre på. Som branche skal vi ranke ryggen over vores indsatser. Med en stærk, fælles stolthed vil vi også bedre kunne fastholde medarbejdere og få ørenlyd for vores synspunkter hos fx politikerne,” siger bestyrelsesformand Henrik Dahl Jeppesen, EjendomDanmark. Geninvesteres tre til fire gange Det skal også være endnu mere tydeligt for alle uden for branchen, at en bygning ikke står stille. De bliver hele tiden
udviklet, så de tilpasser sig tidens behov. Og for at de kan gøre det, skal der være en branche bag, der hver dag arbejder for at skabe disse tidssvarende og fleksible rammer om danskernes boliger og arbejdspladser. ”Det kommer næppe bag på mange, der arbejder i branchen, at bygninger er en levende størrelse. Men et interessant tal er, at en ejendoms byggeomkostninger faktisk geninvesteres tre til fire gange i dens levetid. Det viser, at ejendomsbranchen på ingen måde er statisk, og at der hele tiden stilles nye krav om vedligeholdelse, modernisering og udvikling,” siger adm. direktør Jannick Nytoft. Der er nemlig brug for en samlet fortælling fra branchen, så synet i offentligheden i højere grad kommer til at stemme overens med virkelighedens verden: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i perioder er en branche i modvind. Det har været politisk belejligt at skyde på branchen, når der er mangel på boliger eller pres på byerne på grund af urbanisering. Der har også været enkeltsager, som
er brugt til at sværte en hel branche til. Vores 2030-analyse er et forsøg på at komme igen. Vi vil vise, at vi bidrager og er konstruktive,” siger Jannick Nytoft. Klima kræver investeringer 2030-analysen understreger med al ønskelig tydelighed, at branchen bidrager til samfundet og i den grad er nødvendig, hvis Danmark fx skal komme igennem med den meget ambitiøse klimalov, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Politikerne ønsker at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent. Alene de bygninger, som ejendomsbranchen omfatter, står for fem procent af det samlede udslip. ”Derfor vil det kræve milliardinvesteringer af branchen, hvis vi skal nå det politiske mål. Og mindst lige så vigtigt vil det kræve et positivt samarbejde mellem branchen, politikerne og andre interessenter,” siger Jannick Nytoft.
3
4
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
KØBENHAVNSKE HOTELLER SKAL HÅBE PÅ GODE TIDER LIDT ENDNU Turister vil meget gerne til Danmark, men de tøver stadig med at gå igennem restriktionerne ved flyrejser. Det rammer den københavnske hotelbranche, der ellers har hårdt brug for indtjeningen, og hvor der også skal findes plads i markedet til en række helt nye hoteller, som ejendomsinvestorer har opført. I værste fald når en ny, global lavkonjunktur at ramme, før turisterne vender tilbage. Af Sten Thorup Kristensen 2020 var det dårligste år i mands minde for københavnske hoteller. 2021 har været bedre, men det er allerede nu fair at udnævne indeværende år som et af de mest frustrerende. Når hotellerne ser mod deres jyske branchefæller, kan
de se, at de udenlandske turister stort set vendte tilbage her i sommer. Udlændinge har altså en trang til at besøge Danmark igen. Men i Jylland kommer turisterne også mest fra Tyskland, Sverige og Holland, og de kan køre frem til destinationen i egen bil. I København kommer de fleste udenlandske turister med fly, og så er det en ganske anden historie. I juli var der
f.eks. kun lidt mere end en fjerdedel af de udenlandske overnatninger, der var i tilsvarende måned 2019. Lange kontrakter Og mens man således næsten kan se alle de rejselystne turister i horisonten, men ikke kan få dem frem til check in-skranken, er der en ærgrelse mere: Før coronakrisen var der høj vækst og indtjening i hotelbranchen, hvilket også gjorde hotelejendomme til en populær investeringskategori i ejendomsbranchen. Nybyggerier, og ikke mindst ombygning af gamle ejendomme til hoteller, blev sat i gang, og det var for sent at sætte byggearbejderne på pause, da coronaen ramte. Nu bliver de færdige, og investorer og hoteloperatører kan ikke gøre meget andet end at smile til fotografen og håbe på, at gæsterne snart vender tilbage. ATP og NH Hotel Group har f.eks. for få uger siden indviet det femstjernede NH Collection Copenhagen i det gamle B&W-hovedsæde Ørkenfortet på Christianshavn, der er bygget om og renoveret efter alle kunstens regler. ”Projektet er sat i gang for mange år siden, og beslutningen er truffet med de meget lange briller på. Lejekontrakter på hoteller kan vare 20, 30 eller 40 år. Vi har selvfølgelig undervejs forholdt os til, hvad der er af alternativer – både før vi startede projektet, og under det. Men vi har på intet tidspunkt overvejet en anden anvendelse af hotel,” siger Martin Vang Hansen, adm. direktør i ATP Ejendomme. Kalkulerer med kriser ATP Ejendomme har også penge i et af to nye hoteller, som Scandic indvier til næste forår, henholdsvis på Kalevebod Brygge og ved Nørreport. Søren Faerber, adm. direktør i Scandic, understreger, at der var et solidt markedsgrundlag for de to nye hoteller, da man besluttede at opføre dem. Men som det nu er gået, må han trøste sig med, at den meget konjunkturfølsomme
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Allan Steenberg Andersen (mf), borgmester i Tårnby Kommune, klipper det røde bånd ved Scandic CPH Strandparks åbning i maj i år. Til venstre ses Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark, og til højre ses Mogens Jørgensen, hoteldirektør på Scandic CPH Strandpark. Foto: Scandic.
hotelbranche er vant til at håndtere betydelige tilbageslag. ”Covid er en ny situation, og den betyder, at de forudsigelser, vi har lagt, får en form for forskydning. Men det er vi sådan set vant til. Vi lægger altid en krise ind i vores forudsigelser, for de kriser kommer jo forholdsvist forudsigeligt med jævne mellemrum,” siger Søren Faerber. Han er fortrøstningsfuld i henseende til, at de udenlandske gæster snart vender tilbage – eller rettere, at der vil komme lige så mange udenlandske gæster som før. Sammensætningen af dem står nemlig til at blive lidt anderledes. ”Der kommer til at være en let aftagende erhvervsrejseaktivitet. Vi var dog meget bekymrede for det samme tilbage i finanskrisen, og dengang skete det stik modsatte – folk ville virkelig gerne mødes. Samtidig vil vi se antallet af leisure-rejsende stige, og hos os kommer de to kurver formentligt til at krydse hinanden på et eller andet tidspunkt. Det vil kræve nogle lidt andre faciliteter og tilbud, men det kan vi håndtere,” siger Søren Faerber. Uheldig timing I brancheforeningen Horesta vurderer cheføkonom Jonas Kjær, at der vil gå to-tre år, før omsætningen er tilbage. Det er baseret på undersøgelser blandt medlemmerne. Det tager tid, selv i bedste fald, for værelserne skal ikke bare fyldes med gæster – disse gæster skal også betale en pris, der gør det muligt for hotellerne at tjene penge. Men med den tidshorisont er der nogle bekymringer. For det første er barren hævet med de nye hoteller, der er kommet til. Omsætningen skal ikke bare være som før, den skal også være højere, før bundlinjerne er tilbage i form. ”Timingsmæssigt er det meget uheldigt, at coronakrisen falder sammen med en historisk stor bølge af ny hotelkapacitet i København,” siger Jonas Kjær. For det andet kan der i løbet af to eller tre år sagtens
nå at komme generelle økonomiske tilbageslag, der får forbrugerne til at holde på pengene og udsætte ferierejsen. I de seneste uger har der været flere indikationer på, at den sprudlende verdensøkonomi oven på coronaen måske ikke sprudler så længe, og f.eks. kan betalingsstandsningen i den kinesiske ejendomsgigant Evergrande nedsætte velstående kineseres rejselyst. Ophobet efterspørgsel Det store spørgsmål er, hvor solid branchen vil være, hvis man forestiller sig, at den skal håndtere en eller anden grad af økonomisk krise kort tid efter coronakrisens nedlukninger. Skal ejendomsbranchen se egoistisk på det, kan den håbe, at der i det mindste vil være nok til at betale huslejer med. Horesta har ikke undersøgt økonomiske nøgletal for hotelvirksomhederne, oplyser Jonas Kjær. Han hæfter sig dog ved, at virksomhederne har haft rygstøtte af hjælpepakkerne. Og samtidig er der lige nu, turister eller ej, nogle muligheder for at få lidt sul på kroppen inden en eventuel ny, økonomisk vinter. ”Der er ingen tvivl om, at i mange aktiviteter, hvor det har ligget helt dødt, boomer det nu. Der er noget ophobet efterspørgsel. Det gælder f.eks. på konferencer, men det gælder også privates fester, og de danske forbrugere har det jo godt for tiden,” siger Jonas Kjær. Omring konferencerne tilføjer han, at det endnu stort set kun er de rent danske konferencer, der er kommet gang i. De internationale konferencer, som især København er vært for mange af, har man endnu ikke nået at få gang i. Men det kommer forhåbentligt snart.
Foto: ATP Ejendomme
Jonas Kjær, cheføkonom Horesta
5
6
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
EJENDOMSMARKEDET HAR GENERELT KLARET CORONASKÆRENE FINT På trods af halvandet år med nedlukning og restriktioner er markedet for erhvervsejendomme kommet gennem krisen med skindet på næsen. Coronakrisen er dog kendetegnet ved at have ramt branchemæssigt meget skævt, og det afspejles naturligvis også i de enkelte ejendomssegmenter. Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen Generelt set har det danske ejendomsmarked klaret sig rimeligt igennem Coronakrisen. Faktisk har vi klaret os bedre end så mange andre lande, og de udenlandske investorer synes stadig, at Danmark er et attraktivt sted at placere sine penge. Det viser en nylig offentliggjort analyse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, som især påpeger, at lager- og logistikejendommene har medvind, mens en vis afventen præger kontormarkedet. Det bekræftes af EjendomDanmark, der er en erhvervsorganiation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Her har man nemlig noteret sig, at selv
Hos EjendomDanmark har man bemærket, at Coronakrisen i høj grad har påvirket kontormarkedet. Både drift og udvikling af kontorbygninger skal være mere fleksibel og opfylde andre behov end tidligere, siger administrerende direktør Jannick Nytoft. (Foto: EjendomDanmark)
om alle Coronarestriktioner er ophævet, og medarbejderne igen i vid udstrækning er på plads i kontorlandskaberne, vil dette segment på sigt undergå væsentlige forandringer. Både drift og udvikling af kontorbygninger skal være mere fleksibel og opfylde andre behov end tidligere. Flere vil arbejde hjemmefra ”Såvel medarbejdere som ledere ønsker større fleksibilitet. Det er det entydige budskab i alle analyser. Det seneste eksempel er fra Norge, hvor en undersøgelse viser, at kun et lille mindretal giver udtryk for at ville arbejde fuld tid på kontoret. Det stiller naturligt nogle helt nye krav til kontoret som arbejdsplads,” siger Jannick Nytoft, der er
administrerende direktør i EjendomDanmark. Han føjer til, at 42 pct. af de tyske virksomheder allerede tilbage i 2020 traf en beslutning om at udvide mulighederne for hjemmearbejde, ligesom den internationale analysevirksomhed Gartner har peget på, at 90 pct. af alle virksomheder fremover vil tillade hjemmearbejde i langt højere grad, end tilfældet er i dag, samt at 2/3 vil gøre arbejdstiderne mere fleksible. Ændrede krav til kvadratmeterne ”Fremtidens kontor skal i højere grad ses som et socialt rum, hvor vi har lyst til at tage hen. Undersøgelser peger endvidere på et øget behov for eksempelvis små møderum
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech kan analysechef Joseph Alberti fortælle, at man som så mange andre steder i ejendomsbranchen har noteret sig, at logistikejendomme klarer sig rigtig godt efter Coronakrisen. (Foto: EDC Erhverv)
DETAILHANDELEN OVERRASKER og sociale faciliteter samt et mindre behov for åbne kontorlandskaber, hvor man tidligere typisk har sparet plads. Så selvom færre er fysisk til stede på arbejdspladsen, betyder det ikke nødvendigvis, at kontoret skal fylde mindre,” siger Jannick Nytoft videre. Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech siger analysechef Joseph Alberti, at kontormarkedet netop nu er den store joker. Under nedlukningerne blev næsten alle ansatte hjemsendt, og spørgsmålet er, i hvor høj grad hjemmearbejde vil bide sig fast, samt hvordan det vil påvirke behovet for lokaler. Arbejder man hjemme bare én dag om ugen, falder efterspørgslen med 20 pct., hvis virksomhederne anvender fuldt fleksible pladser, siger han. Investorerne tænker anderledes Ganske som Jannick Nytoft fra EjendomDanmark vurderer han dog, at en del virksomheder vil vælge en hybrid med mere hjemmearbejde end hidtil, men i et omfang der næppe mindsker efterspørgslen på kvadratmeter væsentligt - blandt andet fordi samvær og idéudvikling er vigtig på mange arbejdspladser. Der er altså stadig behov for plads, den skal bare anvendes på en anden måde. ”Det vil dog nok variere en del fra branche til branche, og i det hele taget ser vi en differentieret udvikling. Investorerne har kig på centralt beliggende områder som Carlsberg Byen,
Sydhavnen, Nordhavn og Indre By - steder, hvor kravet til afkast er faldet. Til gengæld ser vi højere krav om afkast for kontorejendomme i kanten af København og andre byer herhjemme,” siger Joseph Alberti. Logistik pil op - hotel pil ned Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech har man som så mange andre steder i ejendomsbranchen noteret sig, at logistikejendomme klarer sig rigtig godt. Coronanedlukningerne har givet en kraftig stigning i e-handlen, hvilket skaber behov for ekstra lagerplads og flere samt større logistikejendomme. Tomgangen er historisk lav, og lejen er stigende. Der er heller ikke blevet bygget meget siden finanskrisen, og flere steder i landet er der mangel på lokaler. Til gengæld går det rigtig skidt for hotelbranchen, og Joseph Alberti konstaterer, at der i øjeblikket er meget få transaktioner. På trods heraf har pensionskasser og andre investorer skudt store beløb i det omfattende hotelbyggeri, som er sket i hovedstaden siden årtusindskiftet. En udvidelse, som markedet i det store og hele kunne opsuge frem til coronaudbruddet i kraft af øget efterspørgsel.
Omkring halvandet år efter den første store Coronanedlukning er butikkerne nu ved at være tilbage på fode. Deres restancer - altså den ubetalte leje - er efter et fald på 300 mio. kroner ifølge EjendomDanmark nu nede på det laveste niveau siden marts 2020. Butikkernes restancer var i august på 2021 på 4,6 pct., hvilket svarer til, at der er manglende betalinger for 1,2 mia. kroner. Det glæder man sig naturligvis over hos EjendomDanmark, og hos EDC Erhverv Poul Erik Bech er man ligeledes positivt overraket over udviklingen. Nedlukninger, restriktioner og øget nethandel var nemlig en cocktail, som fik mange til at frygte udviklingen på markedet for detaillokaler. Generelt er tomgangen ikke steget endnu, og det er gået bedre end frygtet. Hjælpepakkerne og en god beskæftigelse er nogle af forklaringerne, mener man her.
7
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
NY CBS-MASTER RUSTER EJENDOMSBRANCHEN TIL FREMTIDEN Forretningsudvikling, byøkonomi og ejendomsinvesteringer. CBS har netop lanceret en ny efteruddannelse målrettet ejendomsbranchen i samarbejde med EjendomDanmark. Det er første gang, branchen har adgang til en ejendomsuddannelse på så højt et niveau i Danmark. Den nye uddannelse går under titlen MBD minor in real estate, og er et længe ventet tilbud i paletten af videreuddannelser, der henvender sig direkte til ejendomsbranchen. Den ansatte i ejendomsbranchen kan nu videreuddanne sig via den grundlæggende EA-uddannelse, fortsætte på en skræddersyet bacheloruddannelse og ende ud med en uddannelse på masterniveau. Det glæder Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark. ”Ejendomsbranchen står over for stadig mere komplicerede opgaver – en øget grad af professionalisering, en stadig mere kompleks lovgivning og en stigende grad af digitalisering. Skal vi følge trit med den udvikling, men også vise den yngre generation, at vi er en branche, hvor det er muligt at udvikle sig karrieremæssigt på et højt niveau – ja, så er denne uddannelse et helt afgørende skridt,” siger han og fortsætter: ”Samtidig giver det mulighed for at kompetenceudvikle de mange akademikere, der allerede er ansat i branchen og sikre relevant efteruddannelse til dem.” Målrettet branchen Også CBS ser frem til at byde de nye deltagere velkomne til en uddannelse, der tager fat på de udfordringer, der specifikt vedrører ejendomsbranchen. Generelt tilbyder
FAKTA: OM UDDANNELSEN MBD minor in real estate er en fleksibel efteruddannelse, der består af de fem ejendomsrettede fag forretningsudvikling, byøkonomi og ejendomsinvesteringer, Developing Digital Business, Pricing Management og ejendomsjura. Uddannelsen er for virksomhedens nøglemedarbejdere, som har erfaring inden for fx salg og marketing, økonomistyring, finansiering, ledelse eller HR i ejendomsbranchen. Det er en fleksibel uddannelse, hvor deltagerne kan nøjes med at tilmelde sig de enkelte fag på minoren eller udbygge med en fuld MBD, der afsluttes med et masterprojekt. Tager deltagerne alle fagene på minoren, svarer det til 27 ECTSpoint, mens den fulde MBD giver 60 ECTS-point. Hele masteruddannelsen varer typisk mellem 2-6 år. Første fag på uddannelse er forretningsudvikling, og startskuddet lyder allerede i uge 44. Læs mere hos CBS på MBD.CBS.dk/ejendom eller på EjendomDanmark på www.ejd.dk.
CBS uddannelser, som har et bredt sigte f.eks. ledelse, finansiering, økonomi og markedsføring. Ved at lave en minor med brancherettede fag, vil deltagerne få mulighed for at fordybe sig i branchespecifikke problemstillinger ved at diskutere erfaringer og udfordringer med andre fra ejendomsbranchen. CBS har tonet fagene med relevant indhold og cases specifik til ejendomsbranchen, hvilket sikrer en dybde i fagene. Også aktuelle problemstillinger vil være afspejlet i undervisningsmaterialet, oplyser Sof Thrane, der er studieleder for Master of Business Development (MBD) og professor på CBS. ”Forretningslejemål er i øjeblikket presset af en stigende onlinehandel. Kontorudlejningen kan blive ændret i perioden efter corona, hvor mange virksomheder overvejer fremtidens kontorarbejdsplads. Hvad vil det betyde for ejendomsmarkedet inden for disse sektorer? Det er nogle af de aktuelle spørgsmål, som er værd at vende på uddannelsen,” siger han. Vælger deltagerne at tage yderligere fag på MBD’en, vil de også få mulighed for at blive inspireret af, hvordan andre industrier håndterer udfordringer. ”Det er en markant anderledes tilgang til at stykke sin
Foto: Camilla Rønde
8
uddannelse sammen, som både tilbyder dybde i analysen af industrispecifikke problemstillinger, som giver bred inspiration,” oplyser Sof Thrane. Længe efterspurgt overbygning Britta Jespersgaard, direktør fra ProDomus, Aalborg Grundejerforening, hilser den nye uddannelse velkommen. Det er meget vigtigt for de unge talenter, at de kan se, der er en fremtidig og lang karrierevej, mener hun. ”Det er en vej, som hidtil har været lidt svær at se. Jeg er stolt af, at vi som branche er lykkedes med at få lavet en specialiseret uddannelse på så højt et niveau. Det er en uddannelse, hele branchen kan få glæde af på tværs af landet, og det vil bidrage til at løse store rekrutteringsmæssige udfordringer fremover,” siger hun. Britta Jespersgaard glæder sig samtidig over, at det er en helt færdigsyet pakke, som modsvarer de krav, der vil komme til branchen fra både internationale og nationale aktører. ”Overbygningen er noget, mange af os i branchen længe har efterspurgt. Har man mod på at videreudvikle sig, vil man blive en enormt eftertragtet vare i en spændende branche.”
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
JOHNNI RASMUSSEN Junior Rådgiver, stud.cand.merc. FIB Blue Capital A/S
Sammenspillet mellem fysiske- og netbutikker ikke længere kun nice to have, men need to have
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN
KÆDER MED BÅDE FYSISKE BUTIKKER OG E-HANDEL PERFORMER BEDST Detailbranchen er i gang med en revolution, hvor den traditionelle handel i fysiske butikker skal forholde sig til de uendelige muligheder, som eksisterer i at shoppe Online. Alternativer som blandt andet E-Handel motiverer lige nu de fysiske butikker og kalder på forandring, innovation og nye tiltag i detailsegmentet. Har fysiske butikker samme plads i forbrugernes hjerter eller skal de dele pladsen med alternative købsmuligheder? – Svaret er JA Fysiske butikker, e-handel eller begge? Der er efterhånden skabt en konsensus om, at ”nethandlen kan føre til butiksdød”, idet den teknologiske udvikling skaber muligheder, som kun fantasien sætter grænser for, både ift. fleksibiliteten i købstidspunkt, lavere priser og større udvalg. På trods heraf har Epinion udarbejdet en undersøgelse for Business Danmark, der viser at 53% af forbrugerne helst vil handle i fysiske butikker frem for online. I E-Handelsanalysen fra Dansk Erhverv viser det sig, at ca. 35% af de 20 mest anvendte netbutikker i Danmark, både har en Online og Offline tilgang til deres produkter. Denne udvikling flugter med resultaterne fra Dansk Erhvervs spørgeskema omhandlende forbrugerpræferencer, hvor 15% af de adspurgte mener, at det at varen kan byttes i en fysisk butik, er det næst vigtigste ud over prisen. En af de føromtalte 20 butikker fra analysen er jem&fix. Kæden lancerede under Corona-lockdown muligheden for Click & Collect. Tiltaget skulle tilfredsstille efterspørgslen på byggematerialer og andre produkter, som normalt ville kunne beses og hentes fysisk i deres butikker, hvilket ikke var muligt pga. pandemien. Det nye tiltag blev taget godt imod af forbrugerne, som under Lockdown nød muligheden for at kombinere e-handel og de fysiske butikker via Click & Collect. På trods af successen
valgte kæden at rulle tiltaget tilbage og fortsætte med to særskilte salgskanaler, E-Handel og salg i fysiske butikker. Claus Petersen, administrerende direktør i jem&fix forklarede i et opslag på Linkedin, at tiltaget ikke var i overensstemmelse med den generelle strategi i koncernen. Click & Collect servicen kompromitterede evnen til at sætte den bedste pris i markedet og dermed efterleve Jem & fix’ vigtigste mission at kunne tilbyde kunderne de laveste priser i markedet. For at være prisledende, er effektiv butiksdrift altafgørende. Click & Collect er en serviceydelse, der er ressourcekrævende og dermed omkostningstung, og er derfor ikke effektiv for kæden som salgskanal. Click & Collect tiltaget fra jem&fix viser, at fysiske butikker og e-handel kan kombineres med stor succes, men samtidig kan de også være særdeles effektive hver for sig, hvor jem&fix nyder stor succes i deres fysiske butikker. Men er fremtiden fysiske butikker, e-handel eller en synergi mellem begge strategier igennem strategier som Click & Collect? Et naturligt sammenspil Andelen af udbudte detailhandelskvadratmeter pr. 1. juli 2021 er faldet med 108.600 m2 sammenlignet med året før, hvilket er et nyt historisk lavt niveau. Endvidere fastslår den netop udgivet E-Handelsanalyse fra Dansk Erhverv, at handlen på nettet har vækstet 26% og nærmer sig et forbrug på DKK 100 mia. på seks måneder. Rapporterne indikerer, at fremtiden har plads til både fysiske butikker og e-handel. Væksten i e-handel er ifølge rapporten forårsaget af bekvemmelighed, pris og udvalg. Rapporten angiver ligeledes, at ca. 10% af forbrugerne angav Corona-relaterede årsager til væksten i e-handel. Væksten i e-handlen skal ikke alene ses som en konkurrent til de fysiske butikker, men som en naturlig følge af Corona-krisen. En analyse fra Deloitte viser, at folk, der både handler online, på mobilen og i fysiske butikker,
køber for mere end det dobbelte af de forbrugere, som udelukkende handler i fysiske butikker. Ifølge Morten Steinmetz, Partner i Deloitte, så er sammenspillet mellem fysiske- og netbutikker ikke længere kun nice to have, men need to have. Det er altså vigtigt at have en forretningsmodel, hvor begge købsmuligheder er tiltænkt en rolle for at maksimere indtjeningen. Forbrugerne tjekker varer online inden køb i en fysisk butik ROPO er en forkortelse, som står for ”Research Online, Purchase Offline”. Det relativt nye fænomen beskriver en købsadfærd, hvor forbrugere forsker i produktinformation online blandt andet mht. pris, anmeldelser og lagerstatus for at kvalificere deres købsbeslutning, før de beslutter sig for at købe eller ikke at købe produktet. Omvendt kan begrebet vendes om, ”Research Offline, Purchase Online”. Det vil sige, at butikkerne får en anden funktion, mere som et showroom. Kunderne kan gå ned i byen og kigge på et produkt, og efterfølgende gå hjem og i ro og mag foretage en købsbeslutning online. Det vil sige, at butikkerne flytter salget fra butikken til nethandel, men igen tages den fysiske butik ikke ud af købsprocessen. Fremtidens handel? Det står efterhånden klart, at fysiske butikker er med i langt største delen af købsbeslutningerne, enten som salgskanal eller som et sted, hvor varerne bliver præsenteret til forbrugerne. Netop det, at fysiske butikker er en vigtig del af den fremtidige strategi, kommer også til udtryk i faldet i udbuddet af ledige butikskvadratmeter. Købsadfærden har taget det bedste fra e-handel og fysiske butikker og heraf skabt en synergi. Butikker, som står på to ben, hvor det ene ben udgør E-Handel og det andet udgør fysiske butikker er mere konkurrencedygtige og profitable.
9
10
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.
“En måde for en køber at sikre sig, at target-ejendommen ikke bliver overtaget af en anden køber efter et betydeligt ressourceforbrug på due diligence og forhandlinger, er ved at indgå en aftale med sælger om, at køber i en given periode har eksklusivitet.”
EJENDOMSADVOKATEN
EKSKLUSIVITETSAFTALER I TRANSAKTIONER AF FAST EJENDOM Den indledende fase i ejendomstransaktioner er som regel forbundet med et betydeligt ressourceforbrug. Det er især ekstern rådgivning og due diligence, der medfører større udgifter – særligt for køber. Køber vil derfor ofte overveje, om transaktionens indledende udgifter er ”besværet værd”.
styrkes. Da det primære formål med eksklusivitetsaftalen er at undgå betydelige ressourcespild, vil den særligt have betydning i større ejendomstransaktioner, hvor der foretages en betydelig undersøgelse af ejendommen og efterfølgende, længerevarende forhandlinger.
Eksklusivitetsaftalens betydning og anvendelse En måde for en køber at sikre sig, at target-ejendommen ikke bliver overtaget af en anden køber efter et betydeligt ressourceforbrug på due diligence og forhandlinger, er ved at indgå en aftale med sælger om, at køber i en given periode har eksklusivitet. Oftest vil eksklusivitetsaftalen blive anvendt forud for en egentlig forhandling af de specifikke aftalevilkår, altså på et tidligt tidspunkt i forhandlingsforløbet. Anvendelsen heraf vil typisk være forbundet med forhandlingen af et såkaldt Letter of Intent (hensigtserklæring). Udover købers ønsker om at sikre, at det betydelige ressourceforbrug forbundet med due diligence og forhandlinger ikke er spildt, kan en eksklusivitetsaftale også bruges som et værn imod, at sælger bruger potentielle købere imod hinanden for at opnå mere gunstige aftalevilkår og en højere købesum. Samtidig bidrager eksklusivitetsaftalen også særligt til købers finansieringsmuligheder, da købers position overfor potentielle finansieringskilder og medinvestorer
Eksklusivitetsretten og -pligten Det er særligt købers eksklusivitetsret og sælgers eksklusivitetspligt, der er genstand for forhandling forud for indgåelsen af en eksklusivitetsaftale. Den mindst vidtgående forpligtelse i en eksklusivitetsaftale – og dermed en for køber forventelig forpligtelse – er, at sælger forpligter sig til ikke at overdrage target-ejendommen til en anden potentiel køber inden for eksklusivitetsperioden. Herudover kan køber som en mere vidtgående forpligtelse stille krav om, at sælger hverken optager forhandlinger, viderefører forhandlinger eller giver andre potentielle købere mulighed for at gennemføre en due diligence-undersøgelse af ejendommen. Endelig kan køber være interesseret i, at sælger afskæres totalt fra at indgå i nogen dialog med andre parter om salget af target-ejendommen, hvilket må anses som den mest vidtgående forpligtelse. Parternes forhandling af eksklusivitetsaftalens indhold beror særligt på forhandlingssituationen i øvrigt, men også – til en vis grad – af parternes tillid til hinanden.
Eksklusivitetsaftalens øvrige indhold Udover selve eksklusivitetsretten og -pligten bør aftalen indeholde muligheden for, at den kan bringes til ophør. Dette kan fx være tilfældet, hvis køber ikke ønsker at gennemføre købet, eller hvis tidligere drøftede vilkår ændres til væsentlig skade for sælger. I den forbindelse aftales det typisk, hvad der for den individuelle part vil blive betragtet som væsentlige punkter for aftaleindgåelsen, og om væsentlige negative forhold skal medføre en ret for begge parter til at forlade aftalen. Et eksempel herpå er, at der fastsættes et beløbsmæssigt loft for, hvor meget en potentiel køber kan kræve i afslag. Hvis beløbet overstiges, kan sælger vælge at træde tilbage. Det kan i praksis være særligt byrdefuldt for en sælger at have indgået en eksklusivitetsaftale, hvis ejendomstransaktionen ikke bliver til noget. Sælger kan således have tabt værdifuld tid og muligvis have mistet andre interesserede købere, der i eksklusivitetsperioden ikke kunne få adgang til targetejendommens oplysninger. For at tilgodese sælgers interesse ved eksklusivitetsaftaler, ses det i praksis også, at køber i visse tilfælde yder et såkaldt option fee eller break fee, der skal tilfalde sælger, hvis ejendomstransaktionen ikke realiseres.
EjendomDanmark samler branchen ved et dagsordensættende erhvervs-topmøde Det sker tirsdag den 26. oktober fra 9.30-16.00 i Tivoli Congress Center i København. Topmødet samler de største og vigtigste aktører i branchen. Programmet er sat sammen i et mix af større keynotes, selvvalgte spor med debatter og paneler og naturligvis rig mulighed for at pleje netværk.
Centrale danske og international keynotes leder slagets gang, når topmødet behandler emner som: • • • • •
Investeringstendenser Globaliseringen Kapitalvækstpotentialer Brancheansvar Danmark post-corona
Se dagens program og tilmeld dig på ejd.dk
12
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
Foto: Unsplash, Dominik Guler
NY MILLIARDFOND VIL GØRE EJENDOMSBRANCHEN OG VORES BYER BÆREDYGTIGE Jakob Stoumann, Hub Director PropTech Denmark En lang række markante nordiske og internationale ejendomsselskaber med danske NREP ombord har lanceret en milliardstor venturefund – 2150 - som skal investere i teknologier og løsninger, der kan gøre vores ejendomme og byer mere bæredygtige. Fonden vil investere i nye virksomheder, som har løsninger med et afgørende potentiale for at mindske klimabelastningen fra vores urbane miljø. Særligt er 2150 på udkig efter løsninger og teknologier, der kan skære markant i CO2-udslippet i betonindustrien og på byggepladserne, mindske spild i byggeprocesser samt sikre en mere effektiv og bæredygtig opvarmning, køling og ventilation af vores bygninger. 2150’s første investering er gået til canadiske CarbonCure Technologies, der har udviklet en innovativ teknologi, hvorved man kan lagre overskuds CO2 i beton. CO2en sprøjtes ind i betonen, hvor den bindes i en ny kemisk forbindelse. Dette reducerer behovet for cement, som er det dyreste og mest forurende materiale, og teknologien er den hurtigst skalerende i verden og vandt fornylig den globale Carbon Xprize. CarbonCure har som mål at reducere CO2-
udledningen i betonproduktion med en halv milliard tons årligt i 2030, det er ca. 10 gange så meget som Danmarks samlede udledning Hastighed er helt afgørende, hvis vi skal nå at vende udviklingen 2150 vil primært investere i såkaldte scaleups – altså de lidt større og mere modne iværksættervirksomheder, som har bevist, at deres løsninger fungerer og gør en markant forskel for klimaet, men som mangler kapital og hjælp til at rulle det ud på markedet i stor skala. Ifølge Christian Jølck, der er co-founder og partner i 2150, er det helt bevidst, at de ikke går efter virksomheder og teknologier som er i de helt tidlige stadier: I Danmark har vi og har typisk haft en del generalistfonde og kapital, som har været meget fokuseret på de tidligere stadier. Det er godt for innovationen, og sikrer at nye ideer får lov til at blive afprøvet. Men den største udfordring med hensyn til at løse klimaudfordringerne er klimaforandringernes hastighed – vi har kun lidt mere end 6 år til at komme i mål. Derfor har vi i 2150 fokus på skaleringen og udrulningen af eksponentielle løsninger fremfor de helt tidlige udviklingsstadier.
2150 kommer både med penge, ekspertise og et kæmpe branchenetværk 2150 er på mange måder ikke en traditionel venturefond. Netop fordi fonden fokuserer på skalering og udrulning af bæredygtige teknologier og løsninger, er hele grundtanken i deres tilgang og organisation, at de ikke ’bare er en investor’ – men i lige så høj grad en facilitator. 2150’s team er en kombination af erfarne folk fra ejendomsog byggebranchen, forbrugerteknologi og ventureinvesteringer. De har derfor et stort relevant netværk og forståelsen for den branche og virkelighed løsningerne skal udvikles til og skaleres i. En overvejende del af vores investorer er fra ejendomsbranchen, indenfor infrastruktur eller fra mobilitetssektoren. Vi har i en række af vores investoraftaler også aftalt, at begge parter skal arbejde på synergieffekter. således vi får udrullet de løsninger vi invester i, såfremt det giver mening. På den måde kan vi supportere transformationen af på tværs af værdikæder i industrier, som har stort behov for bæredygtig teknologi, siger Christian Jølck.
ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD
EJENDOMME
FAKTA Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige.
Christian Jølck
Unik mulighed for Danmark og det danske økosystem Bag 2150 står et team, der tæller mange internationale navne og fonden agerer og investere internationalt, og har pt investeringer fra US til Asien. Fonden har kontorer i København og London, og founder-kredsen tæller også markante danske navne udover Christian Jølck med Mikkel Bülow-Lehnsby fra NREP og den tidligere Rocket Internet chief product officer, Jacob Bro. 2150 bliver den største danske venture-fond og en af de største venturefonde i Europa med fokus på bæredygtige teknologi. Opstarten ud af Danmark er ikke tilfældighed. Dels har danske NREP været en af de primære drivere i etableringen af 2150, men ifølge Christian Jølck, giver det også fonden en række fordele at have kontor i Danmark. Danmark har eksempelvis en række klare styrkepositioner inden for den bæredygtige del af byggeog ejendomsbranchen. Der eksisterer allerede en række spændende virksomheder og bæredygtige løsninger på det danske marked samtidigt med at flere ejendomsudviklere og investorer er med til at gå forrest og afprøve nye ting, når det drejer sig om bæredygtigt byggeri. Og så er København en af de mest ’livable’ og bæredygtige byer at bo i, og København forventes at blive den første hovedstad som er COv-neutral i verden. Der sker rigtigt meget ift. bæredygtig byudvikling i København - både blandt offentlige og private aktører, hvilket ifølge Christian Jølck giver nogle unikke muligheder for at teste nye løsninger af og lave piloter. Samtidig understreger Christian Jølck, at det er helt afgørende for 2150 at have et internationalt fokus. Dette både ift. de startups der investeres men i høj grad også ift. at udbrede løsningerne:
Skal vi lykkedes med at bremse klimaforandringerne er det en global indsats der skal til - her er Danmark reelt set bare en facilitator og et første skridt på vejen i forhold til de globale markeder. Når det er sagt, vil vi gøre alt for at få de spændende teknologier vi investerer i til Danmark og hermed bidrage til vi i Danmark bliver frontrunners ift. at teste og udrulle nye klimaløsninger inden for det bebyggede miljø. Det vil potentielt kunne give et stort og vigtigt boost til det danske økosystem inden for urban tech. Venturefonde som 2150 er afgørende hvis klimaforandringerne skal standses Ifølge Christian Jølck, spiller venturefonde en helt afgørende rolle, hvis vi skal gøres os håb om at få standset klimaforandringerne i tide. Og det særligt de venturefonde, som tør investere i innovative tech-løsninger inden for vores bebyggede miljø. 50% af de løsninger vi skal bruge til at nå målet om nedsættelse af vores COv udslip er nye løsninger. Og så er det bebyggede miljø en helt afgørende faktor – 40% af vores COv udslip kommer fra vores bygninger og 70% er koncentreret i det urbane miljø. Det gør også, at det bebyggede miljø er der vi som samfundsborgere får mest c02 reduktion per investeret krone i nye klimaløsninger. Og samtidig, så skal vi bruge eksponentielle teknologier til at løse den tidsmæssige udfordring og ændrer vores vaner på. Det er på denne baggrund, at venturefonde spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Som venturefond tør vi tage risiko og investere vores tid og penge i at modne og skalere lovende teknologier og virksomheder og gøre dem klar til branchen, tilføjer Christian Jølck.
Globalt set er proptech i hastig vækst. Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter. Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.
13
ET R E V R RESE
TIL SALG | Sagsnr. 23980 Vestre Havneplads 10 4400 Kalundborg
Storslået tidligere hotel med fantastisk beliggenhed • Omdannet til moderne sundhedshus og kontorlokaler, som er
• Smukke, prægtige og velbevarede detaljer
fuldt udlejet og sikrer et stabilt cash-flow • Attraktiv beliggenhed i Kalundborg; en kommune i rivende udvikling
• Beliggende lige overfor Kalundborgs nye havnepark • Kontantpris: 33.500.000 kr. - startafkast 6,51%
E
T E R E RV E S E R
TIL SALG | Sagsnr. 24110 Martinsvej 5 1926 Frederiksberg C
Unik og herskabelig boligudlejningsejendom • Attraktiv beliggenhed med Søerne som nabo
• 4 ledige lejligheder på 292, 137, 107 og 93 m²
• Smuk ejendom med skøn have, tagterrasse og altan
• Facaden er netop totalrenoveret
• Unik mulighed for at overtage hel tom ejendom
• Kontantpris: 34.700.000 kr.
LINTRUP & NORGART A/S | JENS KOFODS GADE 1, 1268 KØBENHAVN K. | 7023 6330 | LINOR.DK
DC
NYP /$*(5
2))(17/,*7 8'%8'
*ORVWUXS 1< 6$*
7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ
Pt NU
1< 6$*
7,/ 6$/*
9DQGPHVWHUYHM 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt
7DDVWUXS
9DQGPHVWHUYHM
/DJHU 3URGXNWLRQ
Pt NU NU
7HOHIRQ
(MHQGRPPHQ OLJJHU L YHOXGE\JJHW RJ DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH L 7DDVWUXS PHG πHUH DXWRIRUKDQGOHUH RJ Y¨UNVWHGHU 2SIºUW L VRP DXWRY¨UNVWHG RJ GHU HU VHQHUH LQGUHWWHW VSUºMWHNDELQHU (MHQGRPPHQ IUHPVW§U PHJHW YHOKROGW RJ RSIºUW PHG SRUWH ,QGHKROGHU 6WRU Y¨UNVWHGVKDO VSUºMWHNDELQHU EODQGHUXP $GPLQLVWUDWLRQVNRQWRU VWRU NDQWLQH PHG NºNNHQ WRLOHW PHG EDGHIDFLOLWHWHU *UXQGDUHDOHW HU S§ NYP 'HU HU VWRUW JU¨VDUHDO GHU QHPW NDQ EHI¨VWHV WLO EUXJ IRU XGVWLOOLQJ SDUNHULQJ
2VWHG
1< 35,6
7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ +RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU
$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
1< 6$*
6NLEE\
7,/ 6$/* 'HWDLO +RYHGJDGHQ 6NLEE\ 6DJVQU
Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ
$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
NYP YHOEHOLJJHQGH EXWLN PHG VWRU V\QOLJKHG RJ VWRUW XGHDUHDO 9HOLQGUHWWHW O\V EXWLN PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU I HNV VSHFLDOEXWLN EORPVWHU EUXJVNXQVW WºM PY VDPW PDG PHG PXOLJKHG IRU XGHVHUYHULQJ (MHQGRPPHQ HU RSIºUW L RJ LQGHKROGHU HW VWRUW O\VW RJ YHQOLJW EXWLNVORNDOH NRQWRUHU IURNRVWVWXH WRLOHW RJ PHG LQGJDQJ E§GH IUD IRUVLGHQ RJ EDJVLGHQ DI HMHQGRPPHQ *RGH VWRUH IDFDGHYLQGXHU WLO XGVWLOOLQJ 'HU HU HW VWRUW EHI¨VWHW SDUNHULQJVDUHDO
'
7,/ /(-( .RQWRU 7DDVWUXS +RYHGJDGH VDO 7DDVWUXS 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
9¨UOºVH
7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO 3ULV $INDVW
7HOHIRQ
Pt NU
/<6( .21725(5
*RG RJ QHP LQYHVWHULQJVHMHQGRP EHOLJJHQGH %\PLGWHQ L 9¨UOºVH 8GOHMHW WLO VWDELO OHMHU VLGHQ 8GOHMHW WLO YHOIXQJHUHQGH PRGHEXWLN RJ PHG HW EXWLNVDUHDO S§ NYP VDPW N¨OGHU PHG πHUH N¨OGHUUXP VRP EHQ\WWHV VRP ODJHUUXP 2SIºUW L bb &HQWUDOW EHOLJJHQGH XG WLO GHQ VWRUH SDUNHULQJVSODGV PHG JUDWLV 3 SODGVHU %\PLGWHQ KDU PDQJH VSHFLDOEXWLNNHU VSLVHVWHGHU ELRJUDI ELEOLRWHN VDPWb b .XOWXUKXVHW *DODNVHQ VRP DOW VDPPHQ HU PHG WLO DW EULQJH PDVVHU DI OLY WLO FHQWUHW
+ºMH 7DDVWUXS
&
7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7+ 7DDVWUXS 6DJVQU
6XSHU FHQWUDOW EHOLJJHQGH NRQWRUOHMHP§O GLUHNWH WLO 7DDVWUXS +RYHGJDGH NYP b b LQGE\GHQGH RJ O\VH NRQWRUORNDOHU L DWWUDNWLYH RPJLYHOVHU L PRGHUQH RJ YHOKROGW HMHQGRP ,QGHKROGHUb b VWRUUXPVNRQWRU NRSLUXP NRQWRU VHSDUDWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU 6WRU IURNRVWVWXH VDPW SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU bb *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU IRU PHGDUEHMGHUH RJ NXQGHU
,19(67(5,1* DINDVW
%\PLGWHQ 9¨UOºVH 6DJVQU
+ºMORIWHW VºMOHIULH ODJHUKDOOHU PHG UDPSHU RJ EHOLJJHQGH L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH L *ORVWUXS 'X KDU QX PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH VDPPHQK¨QJHQH VWRUH ODJHUKDOOHU S§ LDOW FD NYP PHG PHWHU WLO NLS XGHQ VºMOHU RJ PHG PHWHU L VLGHUQH 'HU HU DGJDQJ WLO ODJHUHW YLD UDPSHU VDPW SHUVRQDOH LQGJDQJH 'HU HU IURNRVWVWXH ODJHUNRQWRU VDPW PDQGVNDEVIDFLOLWHWHU L YHOI¨UGVRPU§GH L KDOOHQ
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
Ptb b YHOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD πRW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRU PºGHORNDOHU RJb b NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXH WHNQLNUXP RJ WRLOHWIRUKROG bb /HMHP§OHW OLJJHU YHG GHW K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ
,19(67(5,1*6 (-(1'20
+RYHGJDGHQ L +ºUVKROP $WWUDNWLY LQYHVWHULQJ
7,/ 6$/* 'HWDLO +RYHGJDGHQ +ºUVKROP 6DJVQU 3ULV SU Pt $UHDO 3ULV $INDVW
NU Pt NU
7HOHIRQ
0HG DEVROXW EHGVWH SODFHULQJ S§ +RYHGJDGHQ L +ºUVKROP RJ W¨W S§ LQGJDQJHQ WLO +ºUVKROP 0LGWSXQNW OLJJHU GHQQH FKDUPHUHQGH HUKYHUYVHMHQGRP IUD (MHQGRPPHQ HU L RSJUDGHUHW YHG HQ VWºUUH UHQRYHULQJ L (MHQGRPPHQ EHVW§U DI IRUUHWQLQJHU XG PRG KRYHGJDGHQ DGVNLOW DI HQ SRUW L PLGWHQ +HUIUD NRPPHU PDQ LQG L GHQ πRWWH J§UG KYRU GHU HU DGJDQJ WLO HQ VXVKL UHVWDXUDQW RJ HQ EORPVWHUEXWLN VDPW UHVWHQ DI HMHQGRPPHQV HQKHGHU S§ RJ VDO KYRU GHU OLJJHU NOLQLNNHU RJ NRQWRUDUHDOHU )OHUH DI OHMHUQH KDU GHUXGRYHU RSEHYDULQJ L N¨OGHUHQ $GJDQJHQ WLO HMHQGRPPHQ IRUHJ§U E§GH IUD +RYHGJDGHQ RJ IUD GHQ VWRUH 3 SODGV GHU VWºGHU RS WLO EDJVLGHQ DI HMHQGRPPHQ
&
63 1'(1'( '20,&,/(-'
1< 6$*
*\GHYDQJ
7,/ 6$/* .RQWRU *\GHYDQJ $OOHUºG 6DJVQU
$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU NU
5(67$85$17 (97 ./,1,.
9HGE¨N
'
)LUVNRYYHM L .JV /\QJE\
7,/ /(-( .RQWRU )LUVNRYYHM % .RQJHQV /\QJE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
/HMHP§O S§ L DOW NYP L O\VH ORNDOHU FHQWUDOW S§ )LUVNRYYHM W¨W S§ 1ºUJDDUGVYHMV 6WDWLRQ /HMHP§OHW HU SODFHUHW S§ VDO L YHORUGQHW HMHQGRP RJ EHVW§U DI NYP NRQWRUDUHDO RJ NYP I¨OOHVDUHDO PHG NºNNHQ VSLVHSODGV RJ WRLOHWWHU VRP GHOHV PHG ªQ DQGHQ OHMHU 'HU HU PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ DI OHMHP§OHW L WR HQKHGHU S§ KHQKROGVYLV NYP RJ NYP bb 'HU HU IUL SDUNHULQJ XGHQ IRU HMHQGRPPHQ
)
7,/ /(-( +RWHO RJ 5HVWDXUDQW 9HGE¨N 6WDWLRQVYHM $ 9HGE¨N 6DJVQU
NRORJLVN GRPLFLOHMHQGRP XGE\GHV L $OOHUºG 6725 V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM %\JQLQJHQ HU FLUNHOUXQG L HWDJHU S§ NYP NYP N¨OGHU 'HQ EHVW§U DI WR PXUHGH F\OLQGUH (MHQGRPPHQ HU RJV§ YHOHJQHW VRP I HNV NRQWRUKRWHO NRORJLHQ EHW\GHU DW GHU HU W¨QNW S§ DOW OLJH IUD HW VWRUW MRUGYDUPHDQO¨J JHQEUXJ DI UHJQYDQG FHQWUDOW VWºYVXJHUDQO¨J RJ PHJHW PHUH ͱ PHG GHUDI IºOJHQGH ELOOLJ YDUPH RJ VWRU EHVSDUHOVH S§ YDQGIRUEUXJ 8GIºUOLJ EHVNULYHOVH NDQ UHNYLUHUHV KRV P¨JOHU
$UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
5HVWDXUDQW FDI« PHG JRG SODFHULQJ RJ PHG XGHVHUYHULQJ XGOHMHV 5HVWDXUDQWHQ OLJJHU WLOEDJHWUXNNHW IUD 9HGE¨N 6WDWLRQVYHM L HJHQ E\JQLQJ VRP VNDEHU HQ K\JJHOLJ VWHPQLQJ RJ HU YHOHJQHW WLO DW XGQ\WWH WLO UHVWDXUDQW EDU RVY /HMHP§OHW LQGHKROGHU VHUYHULQJVORNDOHU HW PHG VWRU EDU PHG VWRUH VS¨QGHQGH YLQGXHVSDUWLHU L SODQHU YHOXGVW\UHW NºNNHQ S¨QH NXQGHWRLOHWWHU *RG PXOLJKHG IRU XGHVHUYHULQJ PHG SODGV WLO PLQ SHUVRQHU
KOMMENDE SÆRTEMAER
EJENDOMME
TORSDAG 06.05.2021
ANNONCETILLÆG
TRODS BLACKSTONE-INDGREB:
IAN WINTHER-HØILAND GENINVESTERER FORTJENESTE I EJENDOMSMARKEDET LÆS MERE SIDE 4-5
21. oktober
Fremtidens ejendomsmarked
Proptech er blevet en bestanddel af ejendomsbranchen i fremtiden og især i Danmark har mange nye proptech virksomheder set dagens lys og er nu på vej i en større fase og udvikling. Vi ser på nogle af de mest lovende proptech virksomheder, som ejendomsbranchen skal holde øje med.
NU SKRUER EU FOR ALVOR MILJØBISSEN PÅ
BUTIKKER KÆMPER STADIG MED RESTANCER
LÆS MERE SIDE 6-7
4. november
Byudvikling & Smart Cities
Smarte løsninger, der forbedrer byerne, handler ikke kun om at placere sensorer i det offentlige rum, data, kunstig intelligens og mere effektiv styring af ressourceforbrug og infrastruktur gennem ny teknologier. Det er lige så vigtigt at involvere indbyggerne, hvis de nyeste løsninger skal have den ønskede effekt. Vi ser på fremtiden for smart cities og hvilke byer, der er i spidsen for det digitale transformation.
ØGET FOKUS PÅ HVIDVASK I EJENDOMSBRANCHEN
LÆS MERE SIDE 8
LÆS MERE SIDE 12-13
EJENDOMME
TORSDAG 03.06.2021
ANNONCETILLÆG
NU SKAL ANVENDT FORSKNING FOR ALVOR IND I BYGGEBRANCHENS MASKINRUM Side 8-9
18. november Ejendomsinvestering
Vil det fortsat være både seniorfællesskaber og bæredygtigt byggeri, der investeres massivt i fremover, eller er der nye tendenser på vej fra udlandet? Hvem er de største ejendomsinvestorer og hvem er de nyeste, som man bør holde øje med?
2. december
Grønt byggeri
Der er stigende krav til bæredygtige og grønne byggerier. Vi ser nærmere på både betingelser og de nye udbudskrav for at nybyggeri og renovering af kontorer, boliger, andre bygningstyper og byområder i Danmark bliver gennemført bæredygtigt.
PWC NYINDRETTER HOVEDSÆDE JEUDAN GÅR FORAN MED TIL EN NY TIDS STRATEGI FOR ARBEJDSFORMER Side 6-7 SAMFUNDSANSVAR
Side 12-13
CHANGE OF CONTROL-KLAUSULERS BETYDNING I EJENDOMSTRANSAKTIONER Side 16
i samarbejde med
BERLINGSKE MEDIA
KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk Nu kan du også LYTTE til EJENDOMME i podcasten Business Review Ejendomme
St. Kongensgade 59A - 1264 København K - Telefon 2099 3232
Projektleder: Cita Hansen Telefon: +45 30 49 25 44 E-mail: cita@partnermedier.dk
VI KENDER BYEN - BYEN KENDER OS
LA COUR & LYKKE
LL.dk
ERHVERV TIL LEJE
203 - 889 m² eksklusivt kontor Udsigt til Kanalen og Christiansborg Slot
Liebhaverkontor med udsigt Lejemålene er udført i en meget høj kvalitet på alle etager med flotte plankegulve, stuk, fyldningsdøre m.v. Oplagt til advokat, konsulent, revisor eller lign. erhverv, der gerne vil have meget repræsentative forhold lige ved Christiansborg og Højbro Plads. Der er Metro Gammel Strand 100 meter fra døren og Metro på Kgs. Nytorv er blot 300 meter væk. Der kan lejes etagevis eller samlet. Stueplan er 205 m², 1. sal – 3. sal er hver især 228 m², så alt i alt 889 m². Hver etage indeholder forskellige kontorer, køkken samt toilet med bad. Overtages fuldstændig nyistandsat, dvs. med nymalet på alle overflader samt nyafslebne og nylakerede plankegulve. Der er mulighed for at leje følgende: Stueplan: 1.sal: 2.sal: 3.sal: Stueplan + 1. sal: Stueplan + 1. sal + 2. sal: Samlet i alt:
203 m² 228 m² 228 m² 228 m² 433 m² 661 m² 889 m²
Ved Stranden 16, st. – 3. sal, 1061 København K Areal Årlig leje
203 - 889 m² 1.700 kr. pr. m²
Årlig drift Sags nr.
166 kr. pr. kvm 11502775
LA COUR & LYKKE - Vingårdstræde 13, 1070 København K - Tlf. 33 30 10 50 - post@LL.dk
.21725 7,/ /(-(
VWEDQHJDGH VDO .ºEHQKDYQ
Pt NRQWRU Ð VWHUEUR 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ V§ GHU NDQ I HNV LQGUHWWHV §EHQW NRQWRU S§ KHOH HWDJHQ HOOHU OLJQHQGH 9HG VWºUUH LQGUHWQLQJV¨QGULQJHU YLO GHU EOLYH RSNU¨YHW HQ PHUOHMH KHUIRU 6RP XGJDQJVSXQNW RYHUWDJHV OHMHP§OHQH Q\LVWDQGVDWWH GYV Q\PDOHW RJ PHG Q\ W¨SSHEHO¨JQLQJ HOOHU OLJQHQGH (MHQGRPPHQ HU \GHUVW SU¨VHQWDEHO OLJHVRP RSJDQJHQ HU L HQ PHJHW ÙRW IXQNLVVWLO PHG O¨NUH PDWHULDOHU PHWHU WLO 1RUGKDYQ 6WDWLRQ RJ PHWHU WLO VWHUSRUW 6WDWLRQ RJ 0HWUR 3DUNHULQJ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU S§ JDGHQ VDPW L S KXV PHWHU Y¨N 3ULVHU KYHUGDJ SU PGU $UHDO UOLJ OHMH
'
Pt 6DJV QU NU
.21725 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
)UHGHULNVERUJYHM VDO .ºEHQKDYQ 19 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
*DVY¨UNVYHM VW .ºEHQKDYQ 9
Pt NU
$UHDO UOLJ OHMH
6DJV QU
'
Pt NU
&
ͼ 3§ KMºUQHW DI )UHGHULNVVXQGVYHM RJ )UHGHULNVERUJYHM ͼ 0XOLJKHGHQ IRU DW §EQH NRQWRU NOLQLN ͼ .XQ FD PLQXWWHUV JDQJ WLO 1ºUUHEUR 6W ͼ /HMHP§OHW HU WLO RYHUWDJHOVH VQDUHVW PXOLJW
ͼ 6S¨QGHQGH PRPVIULW ORNDOH S§ 9HVWHUEUR ͼ 9HOKROGW ¨OGUH HMHQGRP S§ *DVY¨UNVYHM ͼ *RGW O\VLQGIDOG PHG VWRUH YLQGXHU ͼ 0DQ NDQ VHOY V¨WWH VLJ SU¨J S§ OHMHP§OHW
.21725 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
$PDJHUWRUY VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO
'
UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU
%RUXSV $OOH VW )UHGHULNVEHUJ
Pt
Pt
$UHDO
NU NU
UOLJ OHMH 6DJV QU
NU
'
ͼ )ORWWH NRQWRUHU S§ VDO L S¨Q HMHQGRP ͼ 6WRUW DWHOLHUYLQGXH XG PRG WRUYHW ͼ +HPV VRP NDQ EUXJHV WLO LQWHUQH PºGHU ͼ $GJDQJ WLO πRW I¨OOHV WU¨WHUUDVVH
ͼ 9HOEHOLJJHQGH EXWLN S§ %RUXSV $OO« ͼ 6XSHU IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt ͼ $GJDQJ WLO JRG N¨OGHU L J§UGHQ S§ Pt &
'(7$,/ 7,/ /(-(
.21725 7,/ /(-(
'(7$,/ 7,/ /(-(
6NRXERJDGH VW .ºEHQKDYQ . %HUQVWRUIIVYHM VW +HOOHUXS $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
Pt NU
'
ͼ 1\LVWDQGVDW HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt XGOHMHV ͼ 7¨W S§ %HUQVWRUIIVYHM 6WDWLRQ RJ %HUQVWRUII 6ORWVKDYH ͼ 2SODJW WLO VKRZURRP NRQWRU EXWLN HOOHU NOLQLN ͼ /HMHP§OHW NDQ LNNH EHQ\WWHV WLO PDGIRUP§O
Pt EXWLN Ð PHWHU IUD 6WUºJHW , 6NRXERJDGH XGOHMHV QX UHJXO¨UW RJ S¨QW EXWLNVOHMHP§O GHU YLO Y¨UH OLJH L ºMHW WLO HQ VSHFLDOEXWLN GHU JHUQH YLO OLJJH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ VDPPHQ PHG GH PDQJH DQGUH O¨NUH EXWLNNHU /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L KºM VWXH RJ HU WUXNNHW OLGW Y¨N IUD 6WUºJHW PHQ IDFDGHQ NDQ VHV Q§U GX J§U S§ 1\JDGH PRG 9LPPHOVNDIWHW 'HU HU KºMH XGVWLOOLQJVYLQGXHU PHG UXOOHJLWWHU XG PRG JDGHQ V§ XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHUQH HU L RUGHQ
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU
NU
*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19 $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU '
ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU
Pt NU
'(7$,/ 2* 5(67$85$17 7,/ /(-(
(QJKROPHQH .ºEHQKDYQ 69
Pt UHVWDXUDQW EXWLN VKRZURRP 3§ /\QJKROP XG WLO &KULVWLDQ /DQJHV 3ODGV RJ /\VWE§GHKDYQHQ HU GHU HW IDQWDVWLVN OHMHP§O S§ ÎPDG VWUºJHWÎ 6RP QDERHU NRPPHU GHU /LEDQHVLVN UHVWDXUDQW ,WDOLHQVN UHVWDXUDQW VDPW HQ WDSDV YLQEDU .XQQH Y¨UH RSODJW WLO HQ KLJK HQG VDQGZLFKEDU HOOHU EXUJHUEDU IUDQVN ELVWUR WKDL VXVKL VDODWEDU YHJHWDULVN VSLVHVWHG HOOHU OLJQ 3§ 7DQJKROP HU GHU WR VNºQQH KMºUQHOHMHP§O È GH NDQ DQYHQGHV WLO PDGIRUP§O HOOHU O¨NNHUW VKRZURRP 7LO DOOH OHMHP§O HU GHU VNºQQH XGHDUHDOHU È OLJHVRP GHU HU XGVLJW WLO NDQDO RJ HOOHU KDYQHQ 8GOHMHU OHYHUHU OHMHP§OHQH PHG XGVXJQLQJ RJ IHGWXGVNLOOHU KYLV GHW ºQVNHV VDPW I¨UGLJLQGUHWWHGH WRLOHWIDFLOLWHWHU YULJ LQGUHWQLQJ VW§U OHMHU VHOY IRU
2PU§GHW (QJKROPHQH EHVW§U DI IHP ºHU PHG L DOW EROLJHU È KHUWLO NRPPHU ØUH VWRUH NRQWRUHMHQGRPPH GHU UHQRYHUHV RSIºUHV QX RJ HW SDU §U IUHP 6§ GHU HU NXQGHU QRN DW WDJH DI , RPU§GHW HU GHU XGODJW VWRUH I¨OOHVDUHDOHU V§ GHU HU UHNUHDWLYH PXOLJKHGHU L GHQ KHOW VWRUH VWLO OLJH XG WLO YDQGHW 2J V§ NRPPHU GHU RP FD §U 0HWUR Q¨VWHQ XGHQ IRU GºUHQ $UHDO UOLJ OHMH IUD
Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt NU SU Pt 6DJV QU
'(7$,/ 7,/ /(-(
,19(67(5,1* 7,/ 6$/*
.RPSDJQLVWU¨GH NOG WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU
1RUGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ
Pt NU
'
(
ͼ 'LUHNWH DGJDQJ IUD .RPSDJQLVWU¨GH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L ,QGUH E\ ͼ 7R JRGH IDFDGHYLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH
&
$UHDO 3ULV $INDVW
Pt NU
6DJV QU
ͼ HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ ͼ )XOGW XGOHMHW S§Q¨U HQNHOW N¨OGHUOHMHP§O ͼ 6XQG RJ YHOGUHYHW HMHUIRUHQLQJ ͼ 6WDUWDINDVW S§
'(7$,/ 7,/ /(-(
'
'(7$,/ 7,/ /(-(
(
'(7$,/ 7,/ /(-(
6NLQGHUJDGH $ VW .ºEHQKDYQ .
.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .
5RVHQºUQV $OOH $ VW WY )UHGHULNVEHUJ &
Pt EXWLN Ð 6NLQGHUJDGH Y -RUFNV 3DVVDJH
Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH
Pt EXWLN VKRZURRP Ð 6XSHU O¨NNHUW Y )RUXP
%XWLNNHQ KDU GLUHNWH DGJDQJ IUD JDGHQ WLO SODWHDX KYRU GHU V§ HU JRG DGJDQJ WLO KKY VWXHSODQ RJ N¨OGHU 'HU HU VWRUW VDOJVDUHDO L EHJJH SODQ OLJHVRP GHU L VWXHSODQ HU EDJORNDOH PHG NºNNHQ VDPW WRLOHW $UHDOHW HU IRUGHOW S§ FD Pt L N¨OGHU FD Pt L VWXHSODQ RJ FD Pt ODJHU RYHU SRUWHQ .¨PSH YLQGXHVSDUWLHU PHG JLWWHU S§ PHUH HQG PHWHU RJ JRG ORIWVKºMGH L VWXHSODQ P RJ L N¨OGHU P 'HSRWHW RYHU SRUWHQ HU WLO JHQJ¨OG NXQ FD P
6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW
6NºQQH HUKYHUYVORNDOHU KYRU VWHPQLQJHQ DI 1HZ <RUN VLGGHU L VNDEHW KHU HU U§ PXUVWHQVY¨JJH ÙRWWH EHWRQJXOYH PHG YDUPH OLGW VWXN RJ ÙRW Q\HUH NºNNHQ VDPW S¨QH WRLOHWWHU /HMHP§OHW LQGHKROGHU VWRUH RJ PHJHW UHHOOH ORNDOHU GHU OLJJHU L §EHQ IRUO¨QJHOVH DI KLQDQGHQ (QGYLGHUH PLQGUH ORNDOH O¨NNHUW NºNNHQ VDPW S¨QH WRLOHWWHU 'HU RJV§ DGJDQJ WLO OLOOH J§UG KYRU PDQ NDQ Q\GH VROHQ L IURNRVWSDXVHQ
$UHDO UOLJ OHMH
$UHDO UOLJ OHMH
$UHDO UOLJ OHMH
Pt NU
'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU
NU
Pt NU
6DJV QU
Pt NU
6DJV QU
(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK
&
9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ HMHP§O IUD WLO Pt LQNO N¨OGHU S§ Pt XGOHMHV QX .RQWRUHU / QH HU EHOLJJHQGH L VWXHSODQ L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP /HMHP§OHQH KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI §EHQW NRQWRUPLOMº RJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ 9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ FD P RJ +RYHGYHMHQ FD P RJ PHG NP WLO *ORVWUXS 6W +RYHGYHMHQ HU LQGIDOGVYHM GLUHNWH WLO .EK &LW\ KYRU EXVOLQMH $ NºUHU
&
.RQWRUHU IUHPOHMHP§O L IºUVWH U¨NNH WLO &KULVWLDQVKDYQV .DQDO
7,/ /(-( .RQWRU /DQJHEURJDGH ' .ºEHQKDYQ . 6DJVQU
7,/ /(-( .RQWRU $UHDO IUD 3ULV SU Pt 'ULIW SU bbPt
3DXO %HUJVºHV 9HM VW WK *ORVWUXS 6DJVQU
7HOHIRQ
Pt NU bbNU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
(MHQGRPVNRPSOH[HW EHVW§U DI SDNKXVHMHQGRPPH RSIºUW DI 'H GDQVNH 6XNNHUIDEULNNHU L §UHQH RJ 'DQLVFR JHQQHPIºUWH L HQ RPIDWWHQGH RPE\JQLQJ DI HMHQGRPPHQH WLO NRQWRUHU , GDJ DQYHQGHV HMHQGRPPHQ VRP HW PRGHUQH NRQWRUNRPSOH[ PHG I¨OOHVIDFLOLWHWHU V§VRP NDQWLQH PHG XGVLJW RYHU KDYQHQ RJ PXOLJKHG IRU XGHQGºUV VSLVQLQJ S§ EDJVLGHQ DI HMHQGRPPHQ SU¨VHQWDEHOW PºGHFHQWHU VDPW οWQHVVFHQWHU /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L %\JQLQJ ' RJ IRUGHOHU VLJ S§ HWDJHUQH IUD VWXHSODQ WLO VDO ,QGJDQJ WLO OHMHP§OHW IUD SU¨VHQWDEHOW JODVLQGJDQJVSDUWL KHUIUD UHFHSWLRQ PHG VWºUUH ORXQJHRPU§GH RJ WUDSSHUXP RJ HOHYDWRUHU WLO GH ºYULJH HWDJHU )ºUVWH RJ DQGHQ VDOHQ HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXP VDPW NRQWRUHU PºGHORNDOHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVH VDPW WHOHIRQERNVH )UHPOHMHP§O PHG PXOLJKHG IRU SHUPDQHQW OHMHP§O HIWHU IUHPOHMHSHULRGHQV XGOºE
)
UKYHUYVDQGHO PHG PDQJH PXOLJKHGHU L ( .ºEHQKDYQ 19
Pt UHJXO¨UW OHMHP§O WLO 1RQ IRRG
ROLJSURMHNW EHOLJJHQGH W¨W S§ GHQ Q\H % )MRUGIRUELQGHOVH RJ )UHGHULNVVXQG
7,/ 6$/* 'HWDLO
7,/ /(-( 'HWDLO %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU
'
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ
Pt NU NU
)UHGHULNVERUJYHM VW .ºEHQKDYQ 19 6DJVQU
7,/ 6$/* (UKYHUYVJUXQG $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
)
5HJXO¨UW FHQWHUOHMHP§O WLO QRQIRRG YLUNVRPKHG 7,/ /(-( 'HWDLO %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU
7HOHIRQ
('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ . 7OI
Pt NU NU
$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ
KD NU NU
'
HOEHOLJJHQGH KºMORIWHW LQGXVWULSURGXNWLRQ 9 Y¨UNVWHG ODJHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
(VURJ§UGVYHM $ % & -¨JHUVSULV 6DJVQU
1RUGKROPHQ +YLGRYUH 6DJVQU
$UHDO
'
HMHP§O L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH PHG PLQGUH / YLUNVRPKHGHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
9DOKºMV $OOH 5ºGRYUH 6DJVQU
$UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY
'
\QOLJW EHOLJJHQGH LQYHVWHULQJVHMHQGRP XGOHMHW 6 WLO UHVWDXUDQW 7,/ 6$/* 'HWDLO
&
%XGGLQJH +RYHGJDGH VWXHQ 6ºERUJ 6DJVQU
$UHDO 3ULV $INDVW
7HOHIRQ
Pt NU
'
1\LVWDQGVDWWH NRQWRUOHMHP§O PHG πHNVLEHO LQGUHWQLQJ
%XWLN PHG VWRU V\QOLJKHG
/HMHP§OHW IUHPVW§U L HQ JRG YHGOLJHKROGHOVHVP¨VVLJ VWDQG RJ HU NODU WLO LQGπ\WQLQJ /HMHP§OHW KDU HQ IDQWDVWLVN DNXVWLN LGHW ORIWHUQH HU XGIºUW VRP DNXVWLNORIWHU L JLSV , NRQWRUODQGVNDEHW HU YDOJW PºUNH Y¨J WLO Y¨J W¨SSHU RJ L JDQJDUHDOHUQH HU YDOJW W¨SSHU L UºG NRQWUDVWIDUYH 9HG LQGJDQJHQ HU HWDEOHUHW HW DπXNNHW RPU§GH VRP NDQ DQYHQGHV WLO NXQGHPRGWDJHOVH HOOHU VRP UHFHSWLRQ /HMHP§OHWV YHVWVLGH HU LQGUHWWHW PHG NRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU %O D PHG WR PºGHORNDOHU VRP HU DGVNLOW PHG O\GLVROHUHW IROGHGºU Y¨J 'H ºYULJH FHOOHNRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU HU RULHQWHUHW PRG YHVW RJ KDU HQ JRGW O\VLQGIDOG (QGYLGHUH IRUHοQGHV GLYHUVH WRLOHWWHU RJ WKHNºNNHQ
Pt OHMHP§O IRUGHOW PHG Pt L VWXHSODQ RJ Pt L N¨OGHUSODQ /HMHP§OHW KDU HQ VXSHU V\QOLJKHG S§ KMºUQHW DI GH WUDοNHUHGH YHMH OHNLVWHYHM RJ -\OOLQJHYHM RJ OLJJHU W¨W S§ -\OOLQJHYHM 6W RJ 9DQOºVH 6W 2PU§GHW HU NHQGHWHJQHW YHG HQ EODQGLQJ DI EXWLNNHU UHVWDXUDQWHU NRQWRUHU NOLQLNNHU RJ EROLJHU YLQGXHU PHG JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU 6WXHSODQ HU LQGUHWWHW PHG HW VWRUW RJ WR PLQGUH XGVWLOOLQJVORNDOHU PRG JDGHQ πHUH EDJORNDOHU RJ VWRUW NºNNHQ PHG VSLVHSODGV .¨OGHUHQ HU RSGHOW L WR KYRU GHQ HQH N¨OGHU KDU VWRU WUDSSH GLUHNWH IUD VWXHSODQ RJ LQGHKROGHU VWRUW UHJXO¨UW XGVWLOOLQJVUXP ODJHU VDPW HW SDU PLQGUH UXP RJ GHQ DQGHO GHO DI N¨OGHUHQ LQGHKROGHU PLQGUH UXP WLO ODJHU
7,/ /(-( .RQWRU
7,/ /(-( 'HWDLO
.LUNHEMHUJ $OO« VDO %UºQGE\ 6DJVQU
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
$UHDO -\OOLQJHYHM VW 9DQOºVH 6DJVQU
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
&
, VWDQGVDWWH RJ LQGπ\WQLQJVNODU ERKHPH HOOHU DWHOLHU NRQWRU EHOLJJHQGH L 1\KDYQ
/\VH RJ SU¨VHQWDEOH OHMHP§O
7,/ /(-( .RQWRU 1\KDYQ % .ºEHQKDYQ . 6DJVQU
7,/ /(-( .RQWRU $UHDO
Pt
UOLJ OHMH
NU
7HOHIRQ
6WXGLHVWU¨GH VW $ VW .ºEHQKDYQ . 6DJVQU
$UHDO IUD /HMH SU Pt 'ULIW SU Pt 7HOHIRQ
Pt NU NU
Pt WUDοNDOW YHOEHOLJJHQGH RJ ELOOLJW NRQWRU
1\LQGUHWWHW πRW NRQWRUOHMHP§O /HMHP§OHW VHOY HU HW Q\LQGUHWWHW πRW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO PHG DGJDQJ YLD RSJDQJ % GLUHNWH IUD GHQ VWRUH SDUNHULQJVSODGV /HMHP§OHW HU Q\LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU PºGHUXP RJ HQNHOWH VHSDUDWH NRQWRUHU VDPW Q\H WRLOHWWHU RJ NºNNHQ /HMHP§OHW KDU DGJDQJ WLO HQ DWULXPJ§UG 'HU HU PXOLJKHG IRU GHOWDJHOVH L YHOIXQJHUHQGH NDQWLQHRUGQLQJ PHG HW NºNNHQ S§ KºMW QLYHDX L HMHQGRPPHQ S§ GHQ DQGHQ VLGH DI JDGHQ KRV &DWHULQJ %UHJQHUºGYHM %LUNHUºG 'HU HU JRGH WLONºUVHOVIRUKROG
&
('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ . 7OI
9HOEHOLJJHQGH OHMHP§O W¨W S§ +RYHGYHMHQ 5RVNLOGHYHM RJ 0RWRU ULQJ /HMHP§OHW HU L SODQ RJ LQGHKROGHU UHFHSWLRQ IRUGHOLQJVJDQJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV WRLOHWWHU RJ LQWHUQ WUDSSH (MHQGRPPHQV JUXQG HU LQGKHJQHW RJ GHU HU JRGH SDUNHULQJVIRUKROG YHG OHMHP§OHW
7,/ /(-( .RQWRU
7,/ /(-( .RQWRU %UHJQHUºGYHM $ %LUNHUºG 6DJVQU
&
$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW
Pt NU NU
7HOHIRQ
$UHDO UOLJ OHMH 3DXO %HUJVºHV 9HM ' VW VDO UOLJ GULIW *ORVWUXS 7HOHIRQ 6DJVQU
)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY
Pt NU NU