FRA KRISER TIL KNAPHED – HVAD NU?
Læs mere side 4-5
STØRRE BOLIGEJENDOM I IRMABYEN HAR SKIFTET HÆNDER
Læs mere side
LYSE UDSIGTER FOR FORENKLING AF BYGNINGSREGLEMENT
Læs mere side 3
3 HURTIGE
FB Gruppen kom godt gennem 2025, selv om projekter under opførelse gav udgifter
FB Gruppen leverede et bedre resultat end forventet i 2025. Det oplyser projektudviklerkoncernen i en pressemeddelelse. Der blev i løbet af året leveret 500 planlagte boligenheder. Omsætningen var 719 mio. kr. og resultatet 157 mio. kr.
Årets nøgletal er bl.a. påvirket af, at koncernen ved årsskiftet havde to relativt store projekter i produktion, som først forventes at påvirke omsætning og indtjening endeligt ved aflevering og efterfølgende salg. Det drejer sig om Teglværksøen på Teglholmen i København med ca. 41.000 kvm. byggeri og Følagerhus i Valby med ca. 16.500 kvm. byggeri. Projekterne forventes færdiggjort i henholdsvis første kvartal 2027 og fjerde kvartal 2026. Store dele af begge
Større boligejendom i Irmabyen har skiftet hænder
Colliers har på vegne af en international institutionel investor formidlet salget af boligejendommen Espresso Park på Irmavej 20-32 i Irmabyen. Det oplyser mæglerfirmaet i en pressemeddelelse. Salgsprisen fremgår ikke, men der skulle være tale om et større, trecifret millionbeløb.
Boligejendommen Espresso Park omfatter 78 boliger fordelt på ca. 7180 kvm. samt en parkeringskælder med 78 parkeringspladser. Ejendommen blev opført i 2018 og består primært af to- til fireværelses boliger med en gennemsnitsstørrelse på ca. 92 kvm. Køber er Core Property, som med denne transaktion udvider sin eksisterende eksponering mod boligejendomme i København og omegn.
Espresso Park ligger i Irmabyen – et byområde med en overvægt af ejerboliger og blot få større udlejningsejendomme. Også boligerne i den nu handlede ejendom er formelt ejerligheder, som blot har været lejet ud. Hvis Core
Property eller en fremtidig ejer skulle ønske det, kan de altså forholdsvis nemt sælges som ”rigtige” ejerlejligheder, sådan som mange andre gør for tiden.
Kombinationen af områdets kvalitet og nærheden til København har gjort det netop handlede aktiv særligt attraktivt med interesse fra mange investorer gennem hele processen.
”Investorer køber ikke alene en ejendom, så kvaliteten af den samlede bydel omkring ejendommen har naturligvis også stor betydning for anskuelsen af investeringsmuligheden. Irmabyen er et godt eksempel på, hvordan en stærk udviklingsplan kan skabe et veludført og attraktivt område med høj efterspørgsel, velbalanceret beboersammensætning og langtidsholdbar værdi, der tydeligt smitter af på investorernes positive syn på ejendommene i sådan et område,” udtaler Søren Skovbjerg, Director, Capital Markets hos Colliers.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør/journalist Sten Thorup Kristensen
Journalist Martin Andersen
Salg Christian Vingaard Sjølander, christian@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
projekter er allerede udlejet eller disponeret.
”Resultatet for 2025 er tilfredsstillende og bedre end de forventninger, vi havde ved indgangen til året,” udtaler adm. direktør Hans-Bo Hyldig. Koncernens balance voksede i 2025 til 4,4 mia. kr., mod 3,8 mia. kr. året før. Stigningen skyldes primært de igangværende byggerier og den løbende produktion. Soliditeten udgør 46,3 pct.
”Vi arbejder fortsat ud fra ambitionen om at skabe blandede byområder med forskellige ejerformer og boligtyper. Det gælder også i et marked præget af usikkerhed og stigende kompleksitet,” siger Hans-Bo Hyldig.
I 2026 forventer FB Gruppen en stigende omsætning på grund af en forventning om
salg af flere igangværende byggerier. Koncernen peger samtidig på, at den geopolitiske uro, stigende inflation og udviklingen i renteniveauet fortsat skaber usikkerhed på ejendomsmarkedet.
”Hvis inflation og renter bider sig fast på et højere niveau, vil det påvirke ejendomsmarkedet negativt. Men vi vurderer, at FB Gruppen er godt rustet til også at håndtere et mere udfordrende marked,” siger HansBo Hyldig.
Ved udgangen af 2025 var FB Gruppen, foruden projekterne på Teglholmen og i Valby, i gang med projekter i Køge Kyst, Holbæk Have (billedet), Nærheden i Høje-Taastrup Kommune samt flere projekter under Holmsø-konceptet.
Motel Lillebælt solgt efter mislykket forsøg på at få det tilbage i drift
Her på siden handler det som regel om handler med store ejendomme, hvor driften forløber godt. Men den slags er ikke hele ejendomsmarkedet. Det rummer også små handler med ejendomme, som det er sværere at få til at fungere.
Et eksempel er Motel Lillebælt ved Middelfart. Efter at have brugt flere år og flere mio. kr. på at istandsætte det, måtte ægteparret Otto Strømman og Carina Marie Bøttger opgive deres fælles drøm. Derfor er det nyrenoverede motel nu solgt. Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet handlen, i en pressemeddelelse. Carina Marie Bøttger siger: ”Vores drøm var at drive Motel Lillebælt som et hyggeprojekt. Otto har haft erhvervsog private ejendomme til fremleje – nogle byggede han selv og andre købte han. Seneste projekt i Grønland var byggeri af et hotel sammen med parret, som købte Ottos ejendomsselskab. Så da vi slog os ned i Middelfart, ønskede vi et fællesprojekt og her faldt vi over Motel Lillebælt. Vi har smidt et par mio. kr. i en totalrenovering af motellet
og havde glædet os til vores fællesprojekt.”
”Men nogle gange går livet langt fra efter planen, og det man havde håbet på. Et år efter vi havde købt motellet blev Otto ramt af alvorlig sygdom og senere var han uheldig i en cykelulykke, så han er desværre ikke iblandt os mere. Vi begyndte allerede salgsprocessen, da Otto blev alvorligt syg, og jeg har ikke interesse i at drive det alene, da det dels var Otto, der brændte for projektet og dels var noget, som vi skulle gøre sammen,” fortsætter Carina Marie Bøttger.
”Jeg er rigtig glad for, at der nu er fundet en køber, så jeg kan få lukket det kapitel og begynde at kigge fremad. Den nye køber har i øvrigt gode tanker med stedet og det er et godt og beundringsværdigt initiativ, så tillykke til den nye køber.”
Køber ønsker indtil videre at være anonym, men moteldriften kommer ikke til at fortsætte.
Ifølge den offentlige database OIS var salgsprisen 4,6 mio. kr., mens parret købte motellet for 3,0 mio. kr. i 2020, og altså også har brugt penge på istandsættelsen.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
K ære Læser
LYSE UDSIGTER FOR FORENKLING AF BYGNINGSREGLEMENT
Den nye regering vil sætte fart i omdannelser af erhvervslokaler til boliger, og i den sammenhæng vil man også have forkortet sagsbehandlingstiden i kommunerne. Et af instrumenterne er en forenkling af bygningsreglementet, som blev gjort mere tungt ved en ændring i 2018, selv om hensigten dengang var den stik modsatte.
Af Sten Thorup Kristensen
Regelforenklinger kan løbe ind i utallige problemer – selv når myndighederne går til dem med den bedste vilje af verden. Det er bygningsreglementet fra 2018, almindeligvis kaldet BR18, et godt eksempel på.
Dengang opblødte man en masse firkantede krav, og man overdrog i praksis en del af den tunge, kommunale sagsbehandling til certificerede rådgivere. Men i hvert fald arkitekterne oplevede ikke, at det blev mere enkelt – tværtimod, fremgik det af en undersøgelse, Arkitektforbundet gennemførte blandt sine medlemmer for tre år siden.
Men nu bliver der gjort et nyt forsøg, for bygningsreglement er nævnt i den nye regerings grundlag, der blev forhandlet på plads med Enhedslisten og Alternativet.
Det oplyses, at man vil ”understøtte tiltag, der kan nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne. Herunder igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet og
tilhørende vejledninger med henblik på at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.” Det er tilsyneladende især det sidste, der har inspireret til regelforenklingen, for det er et vigtigt element i regerings bestræbelse på at få bygget flere boliger, at erhvervslokaler samt lofts- og kælderarealer skal ombygges til nye boliger.
Usikkerhed om myndighedskrav
Det vil alt sammen kræve byggetilladelser, og her kan firkantede regler være en showstopper, fremhævede Peter Winther, partner i Colliers, i en klumme, der blev offentliggjort lige efter valget, og som her to og en halv måned senere nærmest fremstår profetisk.
Peter Winther foreslog netop, at man rettede blikket mod bygningsreglementet.
”I dag gælder ved væsentlige ombygninger, herunder konverteringer fra erhverv til bolig, samme bygningsreglement som ved nybyggeri. Er det eksempelvis nødvendigt, at der ved konvertering fra erhverv til bolig skal lydisoleres mel-
lem etagerne til et højere niveau end det, som gælder for 95 pct. af boligmassen i København?,” spurgte han retorisk. Det var ellers netop den type af regler, der blev ryddet ud i med BR18. Princippet var, at i stedet for at bestemme, hvordan de præcise mål for dette og hint skulle være i byggerier, skulle bygherrerne og deres rådgivere finde frem til, hvad der var passende i den enkelte byggeopgave.
Men, i hvert fald i Arkitektforeningens udlægning, gik det galt, fordi aktørerne antog, at myndighederne alligevel havde en ret præcis mening om, hvad de rigtige mål var. Så for at undgå problemer efterfølgende valgte man ofte de standardiserede og lidet kreative løsninger, og når man endelig afveg fra dét, krævede det et højt honorar til den certificerede rådgiver, der skulle påtage sig ansvaret.
Over for EJENDOMME fortalte Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, i 2023 den anekdote, at skulle man sætte ny dør i en væg, kunne regningen fra rådgivningen være større end prisen på indkøb og montering af døren.
Et skur eller et supersygehus
Trods de negative erfaringer med BR18 er Lars Autrup håbefuld i henseende til, at det denne gang vil lykkes at få en reel regelforenkling igennem. For det var altså ikke mangel på god vilje fra myndighedernes side, der var problemet dengang, og den gode vilje er stadig til stede.
”Vi arkitekter er ret optimistiske. Der har gennem nogen tid været gode toner fra styrelsen, der står for det (Socialog Boligministeriet, red.), og de er også blevet tilført nogle midler til at opdatere bygningsreglementet,” siger Lars Autrup
”De emner, de italesætter, er også de rigtige. Med sådan nogle ting er det jo sådan, at djævlen ligger i detaljen; i de enkelte formuleringer. Men nu taler man om et helhedsorienteret bygningsreglement, og man har genbesøgt de certificeringsordninger, der har gjort det vældigt bureaukratisk at gennemføre et byggeri,” fortsætter han.
Både det med bygningsreglementet og det med omdannelser er i regeringsgrundlaget nævnt som noget, regeringen vil sætte i gang med det samme. Helt med det samme bliver det dog ikke – det kommende bygningsreglement, man arbejder med, skal være færdigt i 2028 (og kommer så til at hedde BR28).
Ifølge Lars Autrup er en af de større ændringer, man arbejder med, en differentiering efter byggeriet størrelse, så der ikke gælder de samme principper, uanset om det er ”et skur eller et superhus”, der søges byggetilladelse til. Der har været et opdateret bygningsreglement i mellemtiden, nemlig BR25. Men her tog opdateringen primært sigte på at inddrage klimabelastning i forbindelse med selve byggeprocessen og ændrede ikke noget væsentligt ved den måde, sagsbehandlingen foregår på.
JakobMark(SF)harsomnyboligministerarvetopgavenmed at revidere bygningsreglementet. Ifølge regeringsgrundlaget har den nye regering samme ønske som den forrige – og formentligt et stort flertal i bygge- og ejendomsbranchen – om at gøre byggesagsbehandlingen mere enkel. PR-foto: Børne-, Ældre-, og Boligministeriet
FRA KRISER TIL KNAPHED – HVAD NU?
Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn
København tiltrækker flere mennesker, flere penge og flere ambitioner end nogensinde. Byen er blevet en magnet for internationale virksomheder, højtuddannede og dobbeltindkomstfamilier med købekraft, der overstiger alt, hvad markedet tidligere har set.
Af Martin Andersen
Det har skabt et boligmarked, hvor det bliver sværere for almindelige lønmodtagere at få fodfæste, og hvor forældre, arv og friværdi i stigende grad afgør, hvem der kommer ind.
”Københavnerne er blevet markant rigere gennem de seneste 20 år. Det skyldes ikke primært, at nogle grupper er blevet skubbet ud af byen, men at befolkningen løbende har fået et højere uddannelsesniveau og er gået ind i mere specialiserede og bedre lønnede jobs. Det har løftet købekraften betydeligt og ændret boligmarkedet,” siger Jacob Kjær, partner i ejendomsrådgiveren Nordanö.
”Den største misforståelse i boligdebatten er, at høje boligpriser skyldes investorer, udviklere eller grundejere. I virkeligheden er de høje boligpriser et symptom på, at København og boligefterspørgslen har ændret sig markant gennem de seneste 20 år, mens boligudbuddet –både i antal og i de boligtyper, som efterspørges – ikke har kunnet følge med. Hvis vi vil gøre byen mere tilgængelig, skal vi først og fremmest øge udbuddet og bygge de boliger, som den demografiske udvikling skaber efterspørgsel efter.”
Debatten er blevet aktualiseret af hvidbogen ”Fra kriser til knaphed” fra byudviklingsselskabet By & Havn, der udkom sidste år og som i dag danner rammen om en debat på Folkemødet på Bornholm. Hvidbogen handler om fremtidens boligmarked.
Her peger investorer, byudviklere og finansielle aktører på den samme grundlæggende udfordring: Efterspørgslen er vokset hurtigere end byen har kunnet bygge.
Men bag de høje priser gemmer der sig en mere grundlæggende diskussion om, hvordan hovedstaden skal udvikle sig de næste 10-20 år. For spørgsmålet er ikke længere kun, hvorfor priserne er steget, men hvordan
København undgår at blive en by, hvor stadig færre har mulighed for at finde en bolig.
”Vi har over mange år set en strukturel ubalance i København, hvor efterspørgslen er vokset hurtigere end udbuddet – og det er en central forklaring på prisudviklingen”, siger Kamilla Hammerich Skytte, administrerende direktør i realkreditinstituttet Realkredit Danmark.
Hun peger på, at der trods forskellige interesser er bred enighed om problemet.
”Efterspørgslen i København har været større end udbuddet gennem mange år, hvilket lægger et vedvarende pres på priserne.”
København er blevet en magnet
Det er langt fra kun renter og økonomi, der driver udviklingen. København har ændret karakter markant gennem de seneste årtier. Byen tiltrækker internationale virksomheder, studerende og højtuddannede lønmodtagere i et omfang, som presser boligefterspørgslen yderligere.
”Vi har over mange år set en strukturel ubalance i København, hvor efterspørgslen er vokset hurtigere end udbuddet – og det er en central forklaring på prisudviklingen.”
Kamilla Hammerich Skytte, Realkredit Danmark
Jacob Kjær peger på, at hovedstaden i dag tiltrækker en helt anden type køber end tidligere.
”De nye køberes betalingsmuligheder er bare noget helt andet, og det er derfor, vi ser så mange boliger blive solgt til priser over 10 millioner kroner.”
Samtidig er boligefterspørgslen blevet mere kompleks. Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn, peger på, at de klassiske familiemønstre ikke længere kan forklare boligmarkedet alene.
”Mennesker finder på at gøre mange ting. De kan finde på at være singler længe. Folk bliver skilt og vil gerne bo tæt på hinanden af hensyn til børnene. Det øger behovet for et fornuftigt udbud af forskellige typer boliger,” siger hun. Flere bliver boende i byen længere, og mange prioriterer nærhed over ekstra plads.
”Cykelafstand til centrum betyder ret meget,” siger Anne Skovbro og fortsætter: ”Og hvis vi ser København som Storkøbenhavn, så betyder afstand på cykel og kollektiv infrastruktur meget.”
Udbuddet er blevet den store knast
I årevis handlede boligdebatten om finansiering, skatter og renter. Nu er problemet mere grundlæggende: Der bliver bygget for lidt.
”Boligmarkedet i København er ikke afkoblet fra almindeligt udbud og efterspørgsel,” siger Jacob Kjær. ”Boligmarkedet følger de samme grundlæggende mekanismer som andre markeder. Hvis efterspørgslen stiger hurtigere end udbuddet, vil priserne stige. Regulering kan påvirke fordelingen af gevinster og omkostninger, men den kan ikke ophæve den grundlæggende ubalance mellem udbud og efterspørgsel.”
Netop manglen på boliger er blevet mere tydelig de senere år. Anne Skovbro peger på, at København i perioder har haft færre boliger til salg end langt mindre byer. ”Der er simpelthen en mangel,” siger hun. Ifølge hende har København historisk været bedre end både sammenlignelige storbyer som Stockholm og Oslo til at holde priserne nogenlunde nede, fordi byen løbende har udviklet nye områder.
”Vi har været i stand til at levere løbende udbud af nye byggegrunde. Det har de ikke haft på samme måde i Oslo og Stockholm, og deres boligpriser har derfor været langt højere.”
Og det er nødvendigt at fastholde en høj byggetakt, for ellers vil priserne i København kun gå én vej. Op. Men den motor er begyndt at hakke. Lokalplaner tager længere tid, miljøkrav er blevet mere omfattende, og nye fortolkninger af støjregler gør det vanskeligere at fortætte byen.
”Hvis man ønsker at bygge mere i København, så er man nok nødt til at genbesøge nogle af fortolkningerne af støjreglerne,” siger Anne Skovbro.
Jacob Kjær peger på, at særligt erhvervsstøj spænder ben for flere projekter.
”Så kan vi jo ikke fortætte byen. Og hvis vi ikke kan fortætte byen, så løser vi jo ikke boligudfordringerne.”
Omegnen kan ikke løse boligudfordringen i København
Det bliver ofte anført, at der skal bygges i omegnskommunerne for at holde priserne i København nede, men det er et misvisende argument ifølge Jacob Kjær. Han afviser, at boligkrisen i København kan løses ved blot at bygge flere boliger i forstæderne. Ifølge ham hænger boligmarkedet i hovedstadsregionen sammen, men efterspørgslen efter at bo i selve København forsvinder ikke af den grund. Forstæderne kan absorbere en del af befolkningstilvæksten og tiltrække børnefamilier, men de kan ikke sænke priserne på de eftertragtede boliger i hovedstaden. Tværtimod mener han, at en stærkere udvikling i forstæderne kan gøre København endnu mere attraktiv som regionalt centrum. Som han formulerer det: ”Et stærkere boligudbud i omegnskommunerne er vigtigt for hele hovedstadsregionen, men det ændrer ikke ved, at efterspørgslen efter at bo i selve København fortsat vil være meget høj. Derfor er det ikke realistisk at forvente, at boligpriserne i København falder markant alene fordi der bygges mere uden for kommunen.”
Flere boligformer skal holde byen åben Selvom ejerlejligheder ofte dominerer overskrifterne, består Københavns boligmarked af flere forskellige spor. Byen har historisk set haft et velfungerende miks af både ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og lejeboliger. Det er ifølge flere af aktørerne en væsentlig grund til, at København fortsat er mere socialt blandet end mange andre storbyer.
”Vi har jo trods alt valgt, at de fleste boliger har en anden boligform end ejerboliger,” siger Jacob Kjær. Kun omkring 20 procent af boligerne i København er ejerboliger. Det skaber høje priser i netop den del af markedet, men giver samtidig plads til andre boligformer. Anne Skovbro peger på, at nye byområder i stigende grad bygges med en høj andel almene boliger.
”På Papirøen er der 25 procent almene boliger i samme arkitektur som resten. Den fortælling kommer sjældent frem,” siger hun.
I flere områder i Nordhavn er andelen af almene boliger hævet yderligere og i Ørestad er der næsten 20 procent
”Et stærkere boligudbud i omegnskommunerne er vigtigt for hele hovedstadsregionen, men det ændrer ikke ved, at efterspørgslen efter at bo i selve København fortsat vil være meget høj. Derfor
er det ikke realistisk at forvente, at boligpriserne i København falder markant alene fordi der bygges mere
uden for kommunen”
Jacob Kjær, partner ejendomsrådgiveren
Nordanö
almene boliger. Men de almene projekter er også under pres, fordi højere byggeomkostninger gør dem sværere at få til at hænge sammen lige nu.
”Der er et efterslæb, som skal hentes,” siger Anne Skovbro. Samtidig er nybyggeri af andelsboliger næsten forsvundet.
”Den diskussion er ikke løst endnu,” siger Anne Skovbro om mulighederne for at finansiere nye andelsprojekter.
Unge møder et marked med høj fart
Et af de spørgsmål, der fylder mest blandt unge københavnere, handler om adgangen til boligmarkedet: Hvordan kommer man ind?
Kamilla Hammerich Skytte møder spørgsmålet ofte.
”Fra et finansielt synspunkt vil svaret være: At opbygge en stor opsparing. Men med de ejerlejlighedspriser, der er i dag, så vil det for mange kræve flere års opsparing.”
Hun advarer samtidig mod politiske løsninger, der alene gør det lettere at låne.
”Hvis man alene lemper kreditkravene, risikerer man at gøre kommende generationer en bjørnetjeneste ved at øge presset på priserne yderligere og gøre det endnu sværere at komme ind på boligmarkedet.”
Ifølge Kamilla Hammerich Skytte er problemet i København overordnet set ikke manglende efterspørgsel, men et utilstrækkeligt udbud af boliger.
Jacob Kjær deler vurderingen.
”Det er jo ikke fordi, vi har en masse ejerboliger, der ikke bliver solgt, fordi folk ikke kan finansiere dem. De bliver solgt. Der er bare for få af dem.”
Samtidig peger flere på, at adgangen til ejerboligmarkedet i stigende grad afhænger af hjælp hjemmefra.
”Det ser ud til, at de her penge hjemmefra bliver rykket med over som udbetaling,” siger Anne Skovbro. Dermed bliver forældrekøb, friværdi og opsparing en stadig vigtigere faktor for førstegangskøbere og det skaber også en ulighed.
Markedet har vist overraskende styrke
Trods stigende renter, energikrise, inflation og geopolitisk uro er boligmarkedet i København fortsat stærkt.
”Man kan næsten ikke forestille sig flere greb, man tog for at holde markedet nede,” siger Jacob Kjær.
”Og priserne er kun gået én vej.”
Kamilla Hammerich Skytte understreger, at markedet samtidig står langt stærkere økonomisk end før finanskrisen.
”Vi ser historisk lave tab og restancer, hvilket vidner om en generelt robust økonomi hos boligejerne,” siger hun. Hun peger på, at de skærpede kreditkrav efter finanskrisen har gjort husholdningerne mere robuste.
”Boligkøberne i dag har et fornuftigt rådighedsbeløb og samtidig ser vi generelt store udbetalinger ved boligkøb i København. Alt dette, gør boligkøberne bedre rustet til at håndtere de løbende udsving i økonomien og på de finansielle markeder.”
Problemerne handler derfor i højere grad om adgang end om økonomisk kollaps.
”Det er ikke en boligkrise, som vi kendte den under finanskrisen,” siger Jacob Kjær.
Byen står foran et valg
Selvom der er bred enighed om problemerne, findes der ikke kun én løsning. Der skal bygges mere, findes plads og skabes bedre balance mellem regulering, finansiering og byudvikling.
Samtidig vokser presset for at sikre, at København fortsat er en by med plads til flere indkomstgrupper. For mange unge er drømmeboligen blevet afløst af et langt mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan kommer man overhovedet ind på markedet?
”I dag handler det for nogen i stigende grad om at komme så tæt på København som muligt,” siger Kamilla Hammerich Skytte.
Det mærkes allerede i kommunerne omkring hovedstaden, hvor flere søger mod områder uden for de dyreste postnumre.
Udviklingen ændrer ikke på det grundlæggende pres på hovedstaden.
”Der vil fortsat være en stigende efterspørgsel,” siger Anne Skovbro.
Det betyder også, at diskussionen om byens udvikling næppe bliver mindre de kommende år.
København er stadig en by, mange drømmer om at flytte til. Spørgsmålet er, hvor længe den også er en by, almindelige lønmodtagere har råd til at blive boende i.
DELTAG I DEBATTEN I DAG TORSDAG D. 11. JUNI PÅ
FOLKEMØDET KLOKKEN 16.30 PÅ BYGGEPLADSSCENEN
By & Havn, Realkredit Danmark, Nordanö og Boligøkonomisk Videncenter tager debatten på Folkemødet i dag. Det foregår på Byggepladsscenen klokken 16.30 under titlen
”Fra kriser til knaphed – hvad nu?” Her kan du møde Anne Skovbro, Kamilla Hammerich Skytte, Jacob Kjær og Curt Liliegreen og deltage i debatten om, hvorvidt boligprisernes himmelflugt i København fortsætter? Hvilke valg byudviklingen står overfor i de kommende år?
Om bankerne kan være en del af løsningen? Kan markedet? Og hvordan sikrer vi en by med plads til flere – uden at miste balance og tilgængelighed?
Desuden kan du finde hvidbogen:
”Fra kriser til knaphed” på By & Havns hjemmeside.
