Ejendomme

Ejendomme

KOMPLET KONTORPAKKE I ROSKILDES STØRSTE OG MEST MODERNE KONTORHUS – NYE LEJERE SØGES

ANNONCE TILL ÆG 03.09.2026

Læs mere side 8-9

DE GAMLE INDUSTRIEJENDOMME ER BLEVET EN EFTERTRAGTET VARE

Læs mere side 3

Tema: Fremtidens arbejdsplads

ET NYT KONTOR SKAL GØRE VIRKSOMHEDEN BEDRE

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med Ejendom Danmark og Business Review

Læs mere side 7

Scan og lyt med hver torsdag

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

TRANSPORT & LOGISTIK

3 HURTIGE Nordea-fonden støtter grøn naturring omkring Odense med millionbeløb Bellinge og Højme bliver der rejst skov, etableret stier og en fold til græssende dyr, og på 9 ha. ved Lindved Å udvikles et naturområde med bl.a. boardwalk, fugletårn og også her en fold til græssende dyr.

Den grønne ring dækker cirka 4300 ha. rundt om Odense, og knap halvdelen er fortsat dyrkede arealer, som de kommende år kan blive til skov og natur. Byog kulturrådmand Lars Christian Lilleholt (V) er glad for, at de første arealer nu er købt, og ser frem til at fortsætte udviklingen af den grønne ring. ”Det er et af de største naturprojekter i Odenses historie, og derfor glæder det mig, at vi nu tager de første konkrete skridt. Med nye stier, skov og naturoplevelser tæt på byen skaber vi bedre muligheder for friluftsliv og gør naturen mere tilgængelig for odenseanerne,” siger han.

PR-foto: Odense Kommune

Dyrkede marker bliver til skov og natur med stier og græssende dyr ved Bellinge, og et fugletårn og boardwalk giver mulighed for at komme tæt på dyrelivet i nyt vådområde ved Lindved.

Med en støtte fra Nordea-fonden på i alt 2.050.000 kr. kan Odense Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen nu tage de første konkrete skridt i realiseringen af den grønne ring, der på sigt skal bestå af sammenhængende skov og natur rundt om Odense. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. ”Den grønne ring skal skabe et bælte af offentligt tilgængelig natur i høj kvalitet hele vejen rundt om byen.

Det er et centralt element i vores mål om at skabe mere natur, bedre vandmiljø, renere grundvand, flere rekreative muligheder og bedre sundhed for odenseanerne,” udtaler Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense.

På 8 ha. dyrkede marker ved Bondebjerg mellem

Dansk MIPIM-stand lukker ned – ny model skal findes

SLA afslører ny gigantisk bydel omkring Manchester Uniteds stadion Det danske naturbaserede designstudio SLA har løftet sløret for designet af Trafford Wharfside – et af Europas største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter, der forvandler 150 hektar tidligere industriområde omkring Manchester Uniteds legendariske hjemmebane Old Trafford. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Planen, der netop er blevet godkendt af Trafford Council, markerer næste store skridt i udviklingen af den enorme, nye bydel, der på sigt skal rumme mere end 30.000 indbyggere, tusindvis af arbejdspladser, kultur- og fritidsdestinationer samt millioner af årlige besøgende.

Med sine 150 ha. er Trafford Wharfside omtrent fem gange så stort som

Carlsberg Byen i København. Som en af industrialiseringens vugger har området gennem århundreder været præget af kanaler, jernbaner, dokker og tung industri. Nu bliver netop disse spor udgangspunktet for områdets næste kapitel.

Nedlagte jernbanespor og infrastrukturlinjer omdannes til rå, biologiske forbindelser. Kajkanter bliver til nye offentlige promenader, robuste industrielle materialer genanvendes i de nye byrum, og Manchesters ikoniske kanaler aktiveres og genopstår som rekreative, sociale og grønne livsnerver i den nye bydel.

Projektet skal bl.a. danne rammen om Manchester Uniteds nye 100.000-per-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Julie Brix, brix@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

soners store fodboldstadion. Men SLA’s vision handler ikke bare om at skabe optimale rammer for kampdage og events.

“Med Trafford Wharfside gentænker vi forholdet mellem by, sport, natur, industrihistorie og fællesskab og skaber et aktivt og levende bykvarter – på matchdage såvel som hverdage. En destination og et sted hvor den enorme energi omkring Manchester United bliver koblet med lokale fællesskaber, hverdagsliv og en stærk naturbaseret bystruktur,” siger Rasmus Astrup. Senior Partner og Design Principal i SLA. Projektet er nu i offentlig høring og forventes udført i faser frem til 2040.

”Ærgerligt.” Det er det ord, der går igen fra såvel Tony Christrup som kommentatorer, efter at den mangeårige ankermand bag den danske stand på ejendomsmessen MIPIM forrige tirsdag meddelte på LinkedIn, at det ikke er lykkedes at skrabe penge sammen til standen, hvorfor den er væk fra og med næste år.

Tony Christrup bider dog – med noget besvær, fornemmer man – ærgrelsen i sig og fokuserer på, hvad der skal træde i stedet. ”Nu skal vi bruge beslutningen om at lukke konstruktivt. For spørgsmålet er ikke, hvordan vi får den gamle stand tilbage. Spørgsmålet er, hvad vi skal bygge i stedet,” skriver han, og fortsætter: ”Danmark har stærke kompetencer inden for byudvikling, arkitektur, bæredygtigt byggeri, infrastruktur, ejendomsudvikling og rådgivning. En række danske virksomheder har allerede en stærk international position, mens andre har et stort potentiale for at komme længere ud på de internationale markeder.” ”Derfor bør lukningen af standen være startskuddet til en ny debat om, hvordan vi skaber en mere fleksibel og ambitiøs platform for branchen. MIPIM kan fortsat være et centralt samlingspunkt. Men MIPIM bør ikke være hele formålet. Det interessante er de relationer, møder og muligheder, der opstår omkring messen.

Dem skal vi kunne arbejde videre med resten af året.

Hvis vi lykkes med det, kan vi skabe noget, der på sigt er mere værdifuldt for branchen end en traditionel fælles stand i Cannes.” ”Vi skal ikke bruge tiden på at diskutere, hvordan vi får den gamle model tilbage. Vi skal diskutere, hvad vi vil bygge i stedet – og hvordan vi organiserer det,” slutter Tony Christrup.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Visualisering: SLA

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

DE GAMLE INDUSTRIEJENDOMME ER BLEVET EN EFTERTRAGTET VARE

Ejendomme med lager, produktion og værksted har længe levet et relativt anonymt liv i udkanten af det københavnske ejendomsmarked.

Det billede er ved at ændre sig. En faldende bestand, stigende lejeniveauer og efterspørgsel fra vidt forskellige virksomheder har gjort let industri i Storkøbenhavn interessant for investorer.

B

Af Martin Andersen

Den brede anvendelse betyder samtidig, at udlejeren ikke er afhængig af én bestemt branche, Efterspørgslen kommer ifølge CBRE blandt andet fra fødevare-producenter, ingeniørvirksomheder, håndværkere, webshops, distributionsvirksomheder, museer og uddannelsesinstitutioner.

Det er en styrke i en investeringscase. En ejendom, der kan bruges af flere typer lejere, bliver mindre følsom over for udviklingen i en enkelt branche. Samtidig gør den lave tomgang det lettere at finde en ny bruger, hvis et lejemål bliver ledigt.

Udbuddet går den modsatte vej Mens efterspørgslen spænder bredt, bliver der færre af de ejendomme, virksomhederne efterspørger. En del ældre industriområder omkring København bliver eller forventes at blive omdannet til andre formål, især boliger. Daniel Marthendal peger blandt andet på udviklingen langs Ring 3 og områder i Glostrup og Albertslund. Samtidig bliver der ifølge CBRE ikke udlagt tilsvarende mængder ny jord til let industri.

“Det, der bliver taget ud af markedet, bliver ikke erstattet af noget nyt. Derfor falder bestanden, og det er en væsentlig

del af forklaringen på den lejeudvikling, der har været,” siger Katja Haizmann Larsen, Research Lead hos CBRE. Ifølge CBRE er prime-lejen for let industri i Storkøbenhavn steget omkring ni procent om året siden 2020. Samtidig vurderer virksomheden, at tomgangen ligger omkring 2-2,5 procent. Lejen er altså steget mærkbart, men udgangspunktet var lavt. Sammenlignet med flere andre europæiske hovedstæder ligger niveauet ifølge CBRE fortsat relativt lavt, og vurderingen er derfor, at der stadig er plads til yderligere lejevækst.

Gamle bygninger giver investorer noget at arbejde med Mange af ejendommene omkring København er opført i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Det kan være en udfordring, hvis bygningen ikke længere passer til lejernes behov, men det åbner samtidig muligheder for investorer.

Ejendommene kan eksempelvis energioptimeres, indretningen kan ændres, og eksisterende lejekontrakter kan genforhandles eller tilpasses markedsniveauet. Dermed er der ofte mere at arbejde med end i en nyere ejendom med lange kontrakter og få muligheder for at ændre på driften.

Særligt kontorandelen er værd at se på. Mange ældre industriejendomme blev bygget med væsentligt mere kontorplads, end nutidens lejere efterspørger. Noget af pladsen kan i stedet indrettes til lager eller produktion.

Loftshøjde, porte, udenomsplads og strømkapacitet har også stor betydning for, hvor mange virksomheder en ejendom reelt kan bruges af.

Nærhed til København har en pris For mange mindre virksomheder er nærheden til København fortsat væsentlig. Transporttid, adgang til medarbejdere og muligheden for hurtigt at levere varer til kunder i hovedstadsområdet gør placeringen værdifuld.

Større logistikvirksomheder kan lettere søge længere ud mod eksempelvis Hedehusene, Greve, Køge og Ringsted, fordi deres behov kræver større bygninger. For mindre lager-, produktions- og distributionsvirksomheder er ønsket ofte at komme tættere på København.

For de virksomheder, der er afhængige af nærheden til byen, er huslejen kun én del af regnestykket. Længere transport, flere kørte kilometer og vanskeligere adgang til arbejdskraft kan hurtigt gøre en tilsyneladende billigere placering dyrere i praksis. For en del af lejerne er mulighederne længere væk derfor mindre attraktive, og det er en vigtig del af investeringscasen.

For investoren betyder det, at beliggenheden får stadig større betydning. En bygning kan ændres og moderniseres, mens placeringen ligger fast. Ifølge CBRE forventes letindustriejendomme i Storkøbenhavn derfor fortsat at være et interessant investeringsobjekt, samtidig med at den begrænsede tilgang af nye ejendomme understøtter markedet.

“Vi forventer, at lejestigningerne fortsætter. Derfor tror jeg også, at der vil være gode investeringsmuligheder om både tre og fem år. Udfordringen bliver at finde de rigtige ejendomme,” siger Katja Haizmann Larsen.

“Adgangen til strøm er blevet noget, lejere spørger langt mere aktivt ind til. Flere skal have ladestandere, nogle har produktionsudstyr, sorteringsanlæg eller andre installationer med et stort strømbehov,” siger Daniel Marthendal.

Netop dét kan blive den største begrænsning. For mens flere investorer får øjnene op for letindustriejendomme i Storkøbenhavn, bliver de relevante ejendomme gradvist sværere at finde.

Også udenomsarealer kan være afgørende. Nogle virksomheder har brug for plads til containere, materialer, køretøjer eller varer, der ikke nødvendigvis skal stå under tag.

Læs mere på cbre.dk

Unsplash Jacob Schween

egrebet let industri dækker bredt. Det kan være ejendomme til mindre produktion, lager, distribution, værk-steder eller tekniske virksomheder. Fælles for mange af dem er behovet for en funktionel bygning tæt på byen.

“Det kan være produktion, distribution, datacentre og mange forskellige typer virksomheder, der kan bruge de her ejendomme. Det er også det, der gør dem interessante for investorer, fordi anvendelsesmulighederne er meget brede,” siger Daniel Marthendal, Senior Director hos CBRE, som rådgiver virksomheder og investorer om erhvervsejendomme og ejendomsinvesteringer.

Daniel Marthendal, Senior Director hos CBRE

Katja Haizmann Larsen, Research Lead hos CBRE

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Auto IT har solgt sin ejendom på Skagensgade i Høje Taastrup, men lægger vægt på at blive boende som lejere.

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Tema: Fremtidens arbejdsplads

KONTORER OG BOLIGER UNDERSTØTTER HINANDEN – MEN IKKE HELT PÅ DEN MÅDE, BYPLANLÆGGERE ØNSKER SIG Det meste af vejen rundt om København bliver kontorer revet ned for at give plads nye boliger. Det vil gøre de kontorer, der bliver tilbage, mere attraktive. Men man skal ikke forvente, kontorernes brugere i stort tal efterspørger de nye boliger. Tendensen er tværtimod, at vi bor længere og længere væk fra vores arbejdspladser.

Af Sten Thorup Kristensen 22026 har indtil nu været et trægt år, når det gælder handler med kontorejendomme. Men under de rette omstændigheder kan det lade sig gøre at lukke handler, og i sidste uge kunne EDC Erhverv Poul Erik Bech oplyse, at man havde formidlet salget af en 3560 kvm. stor kontorejendom i Høje Taastrup.

Sælger er Auto IT, som selv bruger ejendommen sammen med Ri Statsautoriseret Revisionspartnerskab, og hos kø-

beren, Frydendahl Bolig, behøver man ikke ligge vågen om natten og frygte tomgang i fremtiden. Auto IT løber ingen steder. Selskabet overgår blot til at være lejere. ”Vi er rigtig glade for ejendommen og dens beliggenhed, og vi har derfor ikke haft nogen intentioner om at fraflytte. Beliggenheden er helt ideel for os, og noget som vores medarbejdere sætter stor pris på. Vi har en del kollegaer, inklusive mig selv, der dagligt pendler fra Fyn og Jylland,

så med Høje Taastrup Station tæt på, er det nemt for både os selv, men også for vores kunder og samarbejdspartnere,” udtaler finansdirektør Bo Rosendahl.

Indvielse af nye pladser Samme dag, som EDC Erhverv Poul Erik Bech oplyste om handlen, var der en lille fest i ejendommens nabolag: Kommunen indviede Sydtorvet og Banebroen, og der var

Kilde: Danmarks Statistik

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

taler ved borgmester Michael Zieler (K) og direktørerne for Urban Power, DSB Ejendomme og Wihlborgs, der har været med i projektet.

I det større billede har kommunen gennem de senere år omlagt det, som oprindeligt var tænkt som et erhvervsområde omkring tre store boulevarder, men som aldrig slog igennem som sådan. I stedet er der nu bygget boliger og arrangeret byrum. Byen er fortættet.

Noget tilsvarende har man set, og ser man stadig, adskillige steder i Københavns omegn. Tiden er løbet fra de store erhvervsparker, hvor kontorerne ligger i rækker. I dag foretrækker man, at kontorerne ligger nærmere boligområder, og der bliver f.eks. bygget masser af boliger langs letbanen, som løber gennem det, som tidligere mestendels var erhvervsområder.

Visionen om den nære by Boligbyggeriet, samtidig med at man lader kontorer i nærheden stå, giver i princippet mulighed for at opfylde visioner om en by, hvor mange flere kan leve deres hverdag lokalt og have både arbejdsplads og butikker inden for gå-afstand.

Det kan også være, at en del kommer til at indrette deres liv sådan. Men det er ikke ligetil. Hvis man f.eks. bor i et parcelhus, man er glad for, er man ikke hjulpet af, at man kan få en tre- eller fireværelseslejlighed tæt på kontoret. Der kan også være en ægtefælle, som arbejder et andet sted, så man må indgå et kompromis om den fælles bolig.

Og faktum er, udviklingen går i den stik modsatte retning af byplanlæggernes vision. Folk accepterer længere og længere pendling: De prioriterer boligen højest, også selv om prisen er, at de skal bevæge sig over lange afstande på den daglige vej til arbejde.

Længere pendling Når Bo Rosendahl fremhæver betydningen af beliggenheden i Høje Taastrup for pendlerne i hans virksomhed, og

EJENDOMME

særligt dem, som kommer langvejs fra, er det således en trend, han taler ind i. Det er især de lange pendlinger, der har været vækst i. Næsten 300.000 danskere pendler i dag over 50 km. for at komme på arbejde, og det er en stigning på 48 pct. over 15 år. Det er bl.a. den daglige tur over Storebælt, som Bo Rosendahl selv tager, der bliver stadigt mere almindelig.

Derimod er der ingen betydelig ændring i, hvor mange der ikke pendler, eller som kun pendler under 5 km.

Så den praktiske virkelighed for virksomhed, der skal finde kontorlokaler, er ikke, at de primært skal ligge i nærheden af gode boliger. Det er, at de skal ligge i nærheden af gode transportmuligheder.

Boliger tiltrækker liv De to ting står dog ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden. Der kan godt være både gode transportmuligheder og gode boliger nær et kontor.

Selv om medarbejderne ikke bor i nabolagets boliger, kommer disse alligevel med en fordel: De skaber liv i kvarteret i form af butikker, restauranter og cafeer, og de motiverer den lokale kommune til at være omhyggelig med vedligeholdelsen af grønne områder, stier og lignende.

Thomas Møller Rudlang, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, der har formidlet handlen med kontorejendommen i Høje Taastrup, vurderer, at nærheden til boliger og byliv er en salgsparameter, når man skal vise kontorlokaler frem. Dog ikke den vigtigste salgsparameter.

Dårligt alternativ Peter Winther, director og partner i Colliers har samme opfattelse, og han påpeger også, at alternativet til at bygge nye boliger ofte havde været, at nogle af de gamle kontorejendomme havde stået tomme. Det havde i hvert fald ikke gjort kvartererne mere spændende.

Han advarer dog mod at sætte forventningerne for højt, når

kommer til de helt store visioner. ”Der tales meget om en 15 minutes city, hvor man kan cykle rundt til sit arbejde og sin bolig, og man har et blandet bymiljø. Jeg er tilhænger af det, men realiteten er jo, at rigtigt mange mennesker arbejder langt væk, også fordi de skifter job, eller fordi de af andre grunde har brug for en større eller mindre bolig,” siger Peter Winther.

Grønt og trygt En anden faktor er, at det tager tid at udvikle et bymiljø. Det er ikke nok bare at opføre nogle ejendomme om infrastrukturen rundt om dem. Beboere i et nyt kvarter er lidt som en hund, der får en ny kurv, og lige skal gå ti gange rundt i den og i bide lidt i den, før den finder sig til rette.

Og nogle gange lykkes det bare ikke. Disse vilkår kender byplanlæggere.

Banebroen og Sydtorvet i Høje Taastrup er tænkt som det sted, hvor bl.a. medarbejderne i Auto IT kan hænge ud og slappe af. At dømme efter pressebillederne var indvielsen i sidste uge ikke ligefrem var noget stort tilløbsstykke. Men det kan komme, når beplantningen vokser op og transformerer det, som i tid blev anlagt som en stor, åben plads til noget mere intimt, trygt og grønt.

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

BYGGEBALANCEN VENDT:

NU OVERSTIGER BOLIGBYGGERIET BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN I KØBENHAVN

Selv om den lave tilflytning til København ikke giver akutte problemer, skal det indregnes som en risikofaktor for ejendomsinvestorer, advarer Mark Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark

I det seneste år er der bygget over dobbelt så mange boliger, som der var brug for i henseende til at dække det behov, befolkningstilvæksten giver anledning til. Det er ikke noget problem her og nu, men Realkredit Danmark advarer mod at købe ejendomme til priser, der ikke giver plads til negative overraskelser hen ad vejen.

I

Af Sten Thorup Kristensen 2021 var der 4088 19-årige, der flyttede ind i Københavns Kommune. Sidste år var tallet næsten halveret, til 2093.

Disse simple tal illustrerer en af de mest betydelige underliggende tendenser på det københavnske boligmarked i disse år.

Fra politisk hold kigges der bekymret på stigende boligpriser og huslejer, og det formuleres som en målsætning, at sygeplejersken og politibetjenten skal have råd til at bo i byen. Det er imidlertid ikke disse grupper, der primært trækker en nitte på det ophedede marked.

Det er i stedet de helt unge, som gerne ville flytte ind til byen. Mange af dem må opgive. ”Helt unge” er i denne sammenhæng de 18-21-årige, og 4299 færre af dem flyttede til København i 2025 end i 2021.

Udviklingen har en lang række konsekvenser, både på kort og langt sigt, og ejendomsinvestorer i hovedstadskommunen er blandt dem, der skal følge med. Den lavere tilflytning fra andre kommuner betyder nemlig, at boligbyggeriet nu løber foran befolkningstilvæksten.

Forældet tommelfingerregel Det er Mark Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark, der har regnet på forskellige tal fra Danmarks Statistik.

I fire kvartaler frem til andet kvartal i år blev der fuldført 260.000 kvm. boligareal i Københavns Kommune. Det giver plads til 6300 nye indbyggere, hvis hver af dem skal bo på de gennemsnitlige 41 kvm.

Over perioden steg indbyggertallet imidlertid kun med 2800. Havde det bare været for dem, havde man kun behøvet opføre 115.000 kvm. boliger.

For ikke så mange år siden var det en tommelfingerregel, at Københavns Kommune voksede med 10.000 indbyggere om året. Det er slut nu. Der er stadig fødselsoverskud og nettoindvandring fra udlandet. Men nettofraflytningen til resten af Danmark bliver større og større – især, altså, fordi færre unge flytter ind i kommunen.

Realkredit Danmark tror heller ikke, at den demografiske udvikling vil vende tilbage til normalen i den nærmere fremtid – snarere tværtimod. ”Fremadrettet tror vi fortsat, at antallet af nettotilflyttere vil yde et stort negativt bidrag til befolkningsfremgangen i København som følge af tårnhøje boligpriser og den høje husleje ved ny udlejning. Hvis den nuværende trend for antallet af nettoindvandrede personer også fortsætter, er

der risiko for, at befolkningsudviklingen i København bremser fuldstændig op i løbet af de kommende kvartaler,” skriver Mark Gibson i et notat.

Langsigtet problem Faldende befolkningstilvækst betyder mindre vækst i efterspørgslen på det københavnske boligmarked – og dette altså samtidig med, at udbuddet stiger i kraft af nybyggeriet.

Over for EJENDOMME pointerer Mark Gibson dog, at det ikke er sådan, at der er et her og nu-drama. Tallene er stadig små i forhold til totale marked, og ligesom den nuværende tilstand med høje priser er bygget op gennem en årrække, hvor byggeriet ikke fulgte med befolkningstilvæksten, kan markedet sagtens absorbere nogle år, hvor det modsatte er tilfældet.

Det bekymrer dog Mark Gibson, at investorerne for tiden beregner sig meget små afkast, når de køber boligudlejningsejendomme i København. Der er ikke plads til, at

Kilde: Danmarks Statistik. Note: Rullende fire kvartaler

noget går galt – alt skal gå snorlige, som han udtrykte det under et webinar sidste torsdag. ”Når man bliver ved med at presse afkastkravet, og dermed yield-gap’et (forskellen mellem renten og afkastet, red.) ned, så leger man med ilden,” advarede Mark Gibson.

Hvis boligbyggeriet fortsætter på nuværende niveau eller højere, vil tilflytningen sandsynligvis stige igen på lidt længere sigt, hvor der igen vil være boliger at få. Men omvendt vil det bratte fald i tilflytningen af de helt unge i disse år stadig efterlade et hul, som vil kunne ses i statistikkerne årtier fremover, og som også vil påvirke boligmarkedet og ejendomsmarkedet mere generelt.

De unge, der i disse år ikke flytter til København, vil erfaringsmæssigt heller ikke gøre det senere.

Det vil sige, at de heller ikke kommer til at efterspørge familieboliger i kommunen senere, og de vil f.eks. heller ikke blive forældre, der sender deres børn i kommunens daginstitutioner og skoler eller melder dem ind i alskens foreninger.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Wihlborgs har selv arbejdet målrettet med kultur og arbejdsmiljø og blev i 2026 nummer to på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser.

ET NYT KONTOR SKAL GØRE VIRKSOMHEDEN BEDRE

Et nyt kontor bliver ofte fundet med lommeregneren fremme. Hvor mange kvadratmeter er der brug for?

Hvad koster huslejen? Er der parkering, og hvor langt er der til stationen?

A

Af Martin Andersen

lt sammen relevante spørgsmål. Men ifølge Søren Kempf Holm, administrerende direktør i ejendomsselskabet Wihlborgs, mangler der ofte et vigtigere spørgsmål helt i begyndelsen: Hvad skal virksomheden blive bedre til i de nye rammer? ”Det, man tit overser, er at have en strategi for, hvad virksomheden skal kunne bagefter, som den ikke kan i dag,” siger Søren Kempf Holm.

Det kan være bedre samarbejde, hurtigere beslutninger, mere innovation eller en kultur, hvor mennesker mødes mere på tværs. Kontoret løser ingen af delene alene, men de fysiske rammer kan gøre arbejdet lettere.

Derfor bør en flytning ifølge Søren Kempf Holm begynde med virksomhedens egne udfordringer. Hvor fungerer samarbejdet ikke godt nok? Hvilke afdelinger bør sidde tættere på hinanden? Og hvilke arbejdsgange skal de nye rammer understøtte?

Wihlborgs oplever ofte, at virksomheder flytter ind i nye lokaler og i store træk kopierer den arbejdsplads, de kom fra. ”Man ser relativt ofte en pæn genhusning, hvor kontoret er moderniseret, og der måske er mere luft i lokalet, men ellers ligner det meget det, man kom fra,” siger Søren Kempf Holm.

Resultatet kan blive et flottere kontor uden nødvendigvis at blive en bedre arbejdsplads.

Plads til mennesker, der arbejder forskelligt Et godt kontor kræver samtidig en erkendelse af, at mennesker ikke arbejder ens.

Nogle har brug for aktivitet omkring sig. Andre skal kunne trække sig tilbage og koncentrere sig. Derfor peger Annette Grandahl Larsen, HR- & Markedschef hos Wihlborgs, på betydningen af forskellige zoner og arbejdsformer i samme kontor. ”Kontoret skal have plads til både stille og aktive zoner.

Samtidig bør man indrette efter, hvilke mennesker der har brug for at arbejde tæt sammen. Det er super værdifuldt når en indretning indbyder til samarbejde på tværs af afdelinger eller projekter,” siger Annette Grandahl Larsen.

Det klassiske storrumskontor er derfor heller ikke nødvendigvis løsningen for alle.

”Nogle mennesker arbejder ganske enkelt bedre, hvis de får lov til at sidde for sig selv” siger Søren Kempf Holm.

Pointen er, at arbejdspladsen skal passe til de mennesker og opgaver, der faktisk skal være der.

Annette Grandahl Larsen fremhæver samtidig, at arbejdspladsen skal være let at komme til, understøtte både fordybelse og samarbejde og være et sted, der er rart at opholde sig i.

Samtidig handler arbejdspladsen i stigende grad om tiltrækning. ”Før talte man meget om at fastholde medarbejdere. Men hvem har egentlig lyst til at blive fastholdt? Det er langt mere interessant at skabe en tiltrækkende arbejdsplads, som mennesker aktivt vælger til,” siger Annette Grandahl Larsen.

Wihlborgs har selv arbejdet målrettet med kultur og arbejdsmiljø og blev i 2026 nummer to på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Hjemmearbejdet har en pris Fleksibilitet og hjemmearbejde er blevet en fast del af arbejdslivet. Søren Kempf Holm ser klare fordele ved hjemmearbejde, særligt når en medarbejder skal koncentrere sig om en konkret opgave.

Men fysisk afstand kan også koste noget. ”Hjemmearbejde fungerer rigtig godt, når man skal løse en opgave. Skal man løse et problem, er det ofte langt bedre at sidde sammen,” siger Søren Kempf Holm.

På kontoret opstår de små samtaler undervejs. Et spørgsmål kan klares hen over bordet, et problem kan blive vendt ved kaffemaskinen, og en beslutning kan træffes, mens de relevante mennesker allerede er samlet.

Der er også en anden dynamik i det fysiske møde. Øjenkontakt, små signaler og spontane indspark er sværere at opfange gennem en skærm, og særligt nye medarbejdere kan have sværere ved at finde sig til rette, hvis mange kolleger sjældent er fysisk til stede.

Omvendt kan digitale møder spare transporttid og fungere som et godt værktøj, når relationerne først er etableret. Derfor handler det om at finde den rette balance, der passer til virksomhedens opgaver og kultur. ”Virksomheder skal være tydelige om, hvad de tilbyder, og hvad de forventer. Hvis en medarbejder regner med tre hjemmearbejdsdage om ugen, og virksomheden forventer

noget helt andet, bliver det svært at få ansættelsesforholdet til at fungere,” siger Annette Grandahl Larsen.

Spørg før flyttekasserne pakkes Medarbejderne bør også komme på banen, før beslutningerne om den nye arbejdsplads er låst fast.

Da Wihlborgs selv skulle flytte, blev medarbejderne blandt andet spurgt, hvad de satte pris på ved deres daværende kontor, hvad der fungerede mindre godt, og hvad de gerne ville have tilført det nye. ”Der kommer næsten altid forslag frem, som ledelsen ikke selv havde tænkt på. Det er netop værdien i at spørge medarbejderne,” siger Annette Grandahl Larsen.

Det betyder ikke, at alle ønsker kan opfyldes. Til gengæld kan svarene vise fælles behov og gøre det tydeligere, hvilke rammer der faktisk hjælper medarbejderne med at løse deres arbejde.

For Søren Kempf Holm kan målet koges helt ned: ”Et godt kontor bidrager til, at virksomheden når sine mål.”

Annette Grandahl Larsen formulerer det fra medarbejderens side: ”Et godt kontor gør, at du kommer smilende hjem fra arbejde hver dag.”

Scan qr-koden og hør mere om emnet i podcasten BusinessReview Ejendomme

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

KOMPLET KONTORPAKKE I ROSKILDES STØRSTE OG MEST MODERNE KONTORHUS – NYE LEJERE SØGES SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes moderne og fleksible kontorlejemål med adgang til alle husets attraktive faciliteter. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde skal formidle udlejningen på vegne af SunPark, der ejes af Evang Ejendomme.

N

ykredit overtog det fulde ejerskab af BEC Financial Technologies ved at købe de øvrige banker ud og derfor rykker den danske it-virksomhed ud af Langebjerg 1 i Roskilde. Det efterlader tomme m² i SunPark Erhvervshus, hvor små, mellemstore og store virksomheder nu kan blive en del af et topmoderne og fleksibelt kontorhus. Trine Mandrup, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Det er yderst sjældent, vi kan tilbyde så moderne og fleksible kontorløsninger i Roskilde som her. Det er en komplet pakke med masser af gratis p-pladser, kort afstand til togstation/motorvej, gratis fitness, stor og indbydende kantine, mange fælles mødelokaler, konferencecenter og fleksible kontorløsninger fra 10 m²-6.000 m².

Kort sagt – et komplet kontorhus, som mange virksomheder efterspørger.”

Helle Lilholt Petersen, ejendomsadministrator, Evang Ejendomme, siger: ”Vi overtog ejendommen i 2019 og har investeret betydeligt i at renovere og modernisere ejendommen, så den matcher den måde, virksomheder arbejder på i dag. Mange efterspørger fleksible kontorløsninger, gode fællesfaciliteter og et professionelt miljø. Det er præcis de rammer, vi tilbyder i SunPark Erhvervshus.”

Moderne kontorfaciliteter skaber værdi Det er et moderne flerbrugerhus med adgang til en lang række fællesfaciliteter, der letter hverdagen for brugerne.

Tidligere lejer har også etableret omfattende sikkerhed i store dele af bygningen, som en kommende lejer efter nærmere aftale kan overtage dele af. Helle Lilholt Petersen siger: ”Nye lejere får adgang til 12 mødelokaler, auditorium, fælleskantine, fitness og gode opholdsarealer. Alt sammen for at skabe et bedst muligt arbejdsmiljø for virksomhedernes

medarbejdere. Virksomheder vægter i stigende grad de fælles rammer lige så højt som selve kontoret – og kontoret bruges i endnu højere grad som en aktiv del af virksomhedernes fastholdelse og rekruttering. Lejerne får en løsning, der gør, at du ikke skal ud i byen for at holde møder eller arrangementer. Kantinen drives, så der kan tilkøbes fuld forplejning til både frokost, møder og større arrangementer.”

Attraktiv placering med nem adgang SunPark Erhvervshus er tæt placeret på E20 og Trekroner Station med gratis parkering lige ved ejendommen – nemt for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Lejemålene er til både større virksomheder med flere tusinde m2 og virksomheder, som ønsker mindre kontorer med prof. fællesfaciliteter. Trine Mandrup, erhvervsmægler, EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, siger: ”Kontorhuset tillader, at virksomheder kan vokse og tilpasse arealerne over tid, De får adgang til faciliteter, som mange

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

ellers kun finder i store domiciler. Derudover er placeringen helt ideel med kort afstand til København og gode forbindelser til resten af Sjælland med både tog og motorvej tæt på.”

Lav tomgang vidner om attraktiv ejendom SunPark Erhvervshus har gennem de senere år haft en lav tomgang. Det understreger ifølge Helle Lilholt Petersen, at konceptet matcher virksomhedernes behov: ”Vi har en god blanding af IT-, biotech- og medicinalvirksomheder, men huset fungerer rigtig godt for mange forskellige brancher. Der er et professionelt arbejdsmiljø med mulighed for at sparre på tværs af brancher og samtidig have en uformel dialog i løbet af arbejdsdagen. Det er en kvalitet, mange lejere sætter stor pris på. Vi glæder os til at byde nye virksomheder velkommen i vores fantastiske kontorhus.”

Læs mere på www.edc.dk/403601089

EJENDOMME

9

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EJENDOM2026:

FINDES DER EN NORDISK TILGANG TIL SAMFUNDSANSVAR?

Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens ansvar for samfundet og om, hvad vi kan lære af hinanden.

I

Af: Amalie Dvinge Agerbo

Danmark kigger vi ofte mod vores nordiske naboer og sammenligner os på alt fra økonomi og velfærd til sundhed, uddannelse og ligestilling. For selvom de nordiske lande er forskellige, har vi også meget til fælles, når det gælder værdier, traditioner og måden, vores samfund er indrettet på. Men deler vi også synet på ejendomsbranchens rolle og ansvar i samfundet?

Netop det spørgsmål er på programmet til EJENDOM2026, når tre repræsentanter fra den danske, norske og svenske ejendomsbranche mødes til samtalen ”Findes der en nordisk model for samfundsansvar?” ”Det er min opfattelse, at vi i de nordiske lande står med mange af de samme udfordringer. Flere vil bo i de større byer, samtidig med at vi skal finde løsninger på den grønne omstilling og udvikle vores byer mere bæredygtigt. Det gør det interessant at se på, hvordan vores nabolande griber de

samme udfordringer an, hvad vi kan lære af hinanden, og hvor vi måske kan samarbejde mere på tværs,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Nordiske perspektiver på samfundsansvar Samtalen tager afsæt i topmødets overordnede tema, samfundsansvar, og kommer omkring alt fra klima og sociale hensyn til ansvarlig byudvikling.

Til at give hvert sit nordiske perspektiv på de spørgsmål er:

Samler branchen EJENDOM2026 afholdes på Scandic Falkoner den 5. november. Programmet opdateres løbende, og Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er allerede offentliggjort som taler. Der bliver også rig mulighed for at netværke med kolleger fra hele branchen.

Som traditionen foreskriver, afholder EjendomDanmark i samarbejde med EjendomsWatch en prisuddeling, der hylder nogle af de virksomheder og aktører, som har gjort en særlig indsats for branchen i løbet af det seneste år.

• Adm. direktør Ino Dimsits, AKF • Adm. direktør Anders Holmestig, Fastighetsägarna • Fagchef for brancheudvikling Vidar Aasbrenn Fiskum, Norsk Eindom Debatten foregår på dansk/skandinavisk.

Læs mere på ejd.dk

Foto: EjendomDanmark/Jeppe Carlsen

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Foto: iStock_fotoVoyager

EJENDOMME

NYE DEKLARATIONER FOR 2021-VURDERINGERNE PÅ VEJ:

HUSK FRISTEN FOR INDSIGELSE

Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.

Som ejendomsejer har du fire uger til at reagere, hvis du vil gøre indsigelse.

I den forgangne weekend genoptog Vurderingsstyrelsen udsendelsen af deklarationsmeddelelser og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme efter sommerens pause.

Ifølge styrelsen selv er det omkring 8.000 ejendomme indenfor følgende kategorier: • Etageboligbebyggelse • Butik og kontor i etagebebyggelse • Lager, logistik og industri • Rekreative arealer • Naturarealer helt eller delvist i byzone Samtidig udsendes 6.000-7.000 endelige vurderinger til ejendomme, hvor ejerne modtog deklarationen før sommerferien.

Vurderingsstyrelsen har indtil videre sendt cirka 28.500 deklarationer ud. Ejere og administratorer bør derfor fortsat være forberedte på, at flere deklarationer snart kan lande.

Deklarationen er din mulighed for at reagere Deklarationsmeddelelsen giver dig som ejendomsejer

indblik i de oplysninger og data, der skal danne grundlag for den endelige vurdering. Det er samtidig her, du har mulighed for at gøre indsigelse, hvis grundlaget indeholder fejl eller mangler.

Du har fire uger fra modtagelsen af deklarationen til at indsende en indsigelse. Derfor er det vigtigt, at du selv eller sammen med din administrator hurtigt gennemgår materialet.

Du kan gøre indsigelse mod: • Oplysninger fra BBR • Beskrivelsen af grunden • De valgte referenceejendomme • Oplysninger om plangrundlaget • Om lokalplanens muligheder er omsat korrekt • Om den forudsatte anvendelse og udnyttelse af grunden reelt er mulig

Det skal du være opmærksom på: • Du har fire uger fra modtagelsen af deklarationen til at gøre indsigelse mod vurderingsgrundlaget.

• Det er væsentligt lettere at få rettet oplysningerne på dette tidspunkt end at vente, til den endelige vurdering er udsendt.

• Ejer eller administrerer du mange ejendomme, bør du være forberedt på at modtage flere deklarationer på én gang.

• Du kan ikke gøre indsigelse mod den forventede vurdering, der fremgår af deklarationen. Du kan derimod gøre indsigelse mod de oplysninger og forhold, som vurderingen bygger på.

Hvis du ikke mener, at det er realistisk at anvende eller udnytte grunden på den måde, som lokalplanen formelt giver mulighed for, bør du gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på det i en indsigelse og bede styrelsen forholde sig konkret til realismen.

EjendomDanmark anbefaler, at ejendomsejere rådfører sig med deres administrator eller øvrige rådgivere og sikrer, at deklarationen bliver gennemgået inden fristens udløb.

Læs mere på ejd.dk

11

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH $ VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$PDOLHJDGH $ VDO .ºEHQKDYQ .

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ &KDUPHUHQGH RJ O\VW NRQWRU ͼ 'HU HU HOHYDWRU WLO VDO

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ +HUVNDEHOLJH NRQWRUORNDOHU L IUHGHW HMHQGRP ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L J§UGHQ ͼ /\VW NRQWRUOHMHP§O ͼ 0XOLJKHG IRU DW ODYH VWºUUH PºGHUXP

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

VWHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

9DQGNXQVWHQ VDO .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW EHVW§U DI JRGH NRQWRUHU ͼ .RQWRUHW RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW

Pt NRQWRU Ð 8QLNW GRPLFLO PHG SULYDW WDJWHUUDVVH

VWEDQHJDGH WY .ºEHQKDYQ

,QGJDQJ YLD HJHQ RSJDQJ WLO SULYDW HOHYDWRU 3§ VDO HU GHU HQ IDQWDVWLVN WDJWHUUDVVH S§ FD Pt )UD LQGJDQJVSDUWLHW PRG VWHUJDGH DQNRPPHU PDQ WLO HJHQ HOHYDWRU KYRU WXUHQ J§U RS S§ VDO KYRU PDQ ØQGHU «W VWRUW NRQWRUDUHDO PHG HW NºNNHQ L KMºUQHW 9LGHUH RS WLO VDO KYRU GHU HU WR VWRUH UXP RJ \GHUOLJHUH WR VWRUH UXP S§ VDO 3§ WUDSSHQ LPHOOHP KYHU HWDJH HU GHU HW SODWHDX PHG VP§ K\JJHOLJH NURJH WLO XIRUPHOOH PºGHU RJ GH WHOHIRQVDPWDOHU GHU NU¨YHU OLGW UR

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ %HOLJJHQGH L VPXN RJ SU¨VHQWDEHO HMHQGRP ͼ (Q ORIWVKºMGH S§ FD P ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW JRGH SDUNHULQJVIRUKROG ͼ 3HUVRQHOHYDWRU L HMHQGRPPHQ

.21725 7,/ 6$/*

.21725 7,/ /(-(

2YHUJDGHQ 2 9DQGHW % NOG .ºEHQKDYQ .

5RVHQY¨QJHWV $OO« WY .ºEHQKDYQ

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6PXN KLVWRULVN HMHQGRP S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ (NVNOXVLY RJ DXWHQWLVN LQGUHWQLQJ ͼ )OHUH NRQWRUHU RJ §EQH DUEHMGVRPU§GHU ͼ 0RGHUQH WHNºNNHQ RJ JRGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU

ͼ +HUVNDEHOLJW NRQWRU PHG VHNV O\VH NRQWRUHU ͼ )ORWWH RULJLQDOH GHWDOMHU PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ )XQNWLRQHOW WHNºNNHQ WRLOHW VDPW DUNLY GHSRWUXP ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG Q¨U RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

.21725 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VDO &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ %HGVWH EHOLJJHQKHG L 2UGUXS ͼ )ORW RJ YHOKROGW HMHQGRP ͼ 3U¨VHQWDEHOW LQGJDQJVSDUWL RJ WR HOHYDWRUHU ͼ )ORW OHMHP§O PHG NRQWRUHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

+ & UVWHGV 9HM $ WK )UHGHULNVEHUJ &

'URQQLQJ 2OJDV 9HM $ )UHGHULNVEHUJ

Pt PRPVIULW NRQWRU Ð )UHGHULNVEHUJ 6NºQQH NRQWRUORNDOHU EHOLJJHQGH S§ VDO È PHG HOHYDWRU $GJDQJ WLO N¨PSH WDJWHUUDVVH KYRU IURNRVWHQ NDQ Q\GHV PHG XGVLJW RYHU E\HQV WDJH 6WRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG *DPPHO .RQJHYHM PHG VNºQW YXH QHG DG $OKDPEUDYHM /HMHP§OHW LQGHKROGHU VWRUUXPVNRQWRU VWºUUH NRQWRU PºGHORNDOH WRLOHW VDPW NºNNHQ PHG VSLVHSODGV (QGYLGHUH DGJDQJ WLO OLOOH DOWDQ XG PRG J§UGHQ %HOLJJHQKHGHQ NDQ LNNH ULJWLJ EOLYH PHUH FHQWUDO S§ )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

-¨JHUVERUJ $OOH VDO &KDUORWWHQOXQG

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI &KDUORWWHQOXQG ͼ ,QGHKROGHU QL JRGH UXP L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU ͼ (MHQGRPPHQ KDU HOHYDWRU GRJ PHG WR WULQ RS ͼ /HMHP§OHW NDQ PRPVIULWDJHV PRG HQ PHUOHMH

Pt NU NU

1\LVWDQGVDW NRQWRUGRPLFLO S§ Pt PHG SDUNHULQJ Pt Q\LVWDQGVDW RJ LQGÙ\WQLQJVNODUW NRQWRUOHMHP§O GHU NRPELQHUHU PRGHUQH IDFLOLWHWHU PHG HQ DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ /HMHP§OHW HU IRUGHOW S§ VWXHSODQ VDO RJ N¨OGHU KYLONHW JLYHU HQ ÙHNVLEHO LQGUHWQLQJ PHG JRGH PXOLJKHGHU IRU E§GH §EQH NRQWRUPLOMºHU PºGHORNDOHU VKRZURRP HOOHU NUHDWLYH DUEHMGVSODGVHU 'H WUH HWDJHU IRUELQGHV YLD LQWHUQ WUDSSH RJ VNDEHU HQ QDWXUOLJ RSGHOLQJ PHOOHP YLUNVRPKHGHQV IRUVNHOOLJH IXQNWLRQHU $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ 6$/*

.21725 7,/ /(-(

89

$PDJHU 6WUDQGYHM $ $ .ºEHQKDYQ 6

+HQULN 6WHIIHQV 9HM NOG NOG )UHGHULNVEHUJ &

Pt NRQWRU NOLQLN UHVWDXUDQW FDI«

)XOGW XGOHMHGH LQYHVWHULQJVHMHUOHMOLJKHGHU WLO VDOJ

Pt PRPVIULW NRQWRU OLEHUDOW HUKYHUY Ð 9DOE\

1X XGOHMHV ÙRWWH HUKYHUYVORNDOHU S§ $PDJHU 6WUDQGYHM 0XOLJKHG IRU FDI« UHVWDXUDQW GH WR KMºUQHU NRQWRU NOLQLN VKRZURRP HOOHU OLJQ (QKHGHUQH HU IUD Pt RJ RS WLO Pt $OOH HU LQGUHWWHW PHG HW S¨QW WRLOHW RJ VWRUH §EQH UXP L QLYHDXHU (QNHOWH KDU HW OLOOH UXP XG RYHU 2YHUWDJHV PHG I¨UGLJW WRLOHW S¨Q ORIWVEHO\VQLQJ OLOOH WHNºNNHQ VDPW Q\ JXOYEHO¨JQLQJ GHU Y¨OJHV L VDPU§G PHG OHMHU YLQ\O HOOHU ODPLQDW

+HQULN 6WHIIHQV 9HM NO RJ NO XGE\GHV VDPOHW VRP HQ IXOGW XGOHMHW LQYHVWHULQJVHMHQGRP EHVW§HQGH DI WR HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHGHU IRUGHOW PHG ØUH VHOYVW¨QGLJH HUKYHUYVOHMHP§O 'HW HU HQ LQYHVWHULQJ GHU NºUHU IUD GDJ $OOH ØUH OHMHP§O HU DOOHUHGH L GULIW PHG DNWLYH OHMHUH RJ GHU HU GHUPHG LQJHQ LQGNºULQJVSHULRGH WRPJDQJ HOOHU XGOHMQLQJVLQGVDWV IRUEXQGHW PHG RYHUWDJHOVHQ 'HU HU WDOH RP ØUH XDIK¨QJLJH OHMHUH IUD IRUVNHOOLJH EUDQFKHU

, HQ VPXN RJ NODVVLVN UºGVWHQVHMHQGRP L KMHUWHW DI 9DOE\ XGE\GHV GHWWH DWWUDNWLYH RJ PDUNDQWH HUKYHUYVOHMHP§O WLO OHMH /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L VWXHSODQ PHG HQ V\QOLJ KMºUQHSODFHULQJ RJ VWRUH IDFDGHYLQGXHU GHU VLNUHU HW ÙRW O\VLQGIDOG VDPW JRGH HNVSRQHULQJVPXOLJKHGHU PRG JDGHQ /HMHP§OHW XGJºU L DOW Pt IRUGHOW S§ Pt L VWXHSODQ VDPW Pt N¨OGHU GHU HU YHOHJQHW WLO DUNLY GHSRW HOOHU RSEHYDULQJ

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO 3ULV

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

6DJV QU

Pt NU

$INDVW 6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

'URQQLQJ 2OJDV 9HM $ VW )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$XUHKºMYHM VW WK bb+HOOHUXS

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 8QLN PXOLJKHG IRU OHMH DI NRQWRU L EDJKXV ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 7LOKºUHQGH OHMH DI JDUDJH WLO NU SU PGU

ͼ 0RPVIULWDJHW OHMHP§O ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG L PDUNDQW HMHQGRP ͼ /\VH ORNDOHU PHG πHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVVXQGVYHM ' VDO %UºQVKºM

*DPPHO .RQJHYHM WY )UHGHULNVEHUJ &

1¨VWYHGJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ

Pt NRQWRU Ð +XVXP Ð ,VWDQGVDW

Pt NRQWRU Ð 0RPVIULW Ð )UHGHULNVEHUJ

Pt S¨QW PRPVIULW NRQWRU NOLQLN Ð VWHUEUR

/HMHP§OHW KDU DGJDQJ YLD S¨QW WUDSSHUXP WLO VDO RJ LQGHKROGHU HW VNºQW VWRUUXPVNRQWRU PHG O\V IUD EHJJH VLGHU PLQGUH NRQWRUHU PºGHUXP L YDULHUHQGH VWºUUHOVH NºNNHQ VDPW WR WRLOHWWHU È EHJJH PHG EDG 2* VRP SULNNHQ RYHU LËHW (JHQ N¨PSH WDJWHUUDVVH KYRU IURNRVWHQ RJ SDXVHU NDQ Q\GHV $OW VW§U IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDW 0XOLJKHG IRU DW OHMH \GHUOLJHUH Pt HOOHU Pt L HMHQGRPPHQ

3§ HQ DI )UHGHULNVEHUJV PHVW DWWUDNWLYH RJ OHYHQGH DGUHVVHU XGE\GHV GHWWH VPXNNH RJ \GHUVW DQYHQGHOLJH PRPVIULH HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L HQ SU¨VHQWDEHO HMHQGRP PHG HOHJDQW RSJDQJ RJ ÙRW WUDSSH VRP JLYHU HW VW¨UNW RJ SURIHVVLRQHOW IºUVWHK§QGVLQGWU\N /HMHP§OHW KDU HQ JHQQHPW¨QNW RJ ÙHNVLEHO SODQOºVQLQJ PHG ÙHUH VWRUH O\VH UXP GHU HJQHU VLJ V¨UGHOHV JRGW WLO NRQWRU VKRZURRP NUHDWLY YLUNVRPKHG PRGH HOOHU GHVLJQ

3§ HQ UROLJ RJ DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ 1¨VWYHGJDGH S§ VWHUEUR XGE\GHV GHWWH YHOKROGWH HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt VRP HU YHOHJQHW WLO E§GH NRQWRU RJ NOLQLNIRUP§O /HMHP§OHW IUHPVW§U O\VW LQGE\GHQGH RJ V¨UGHOHV IXQNWLRQHOW PHG HQ ÙHNVLEHO LQGUHWQLQJ GHU JLYHU PXOLJKHG IRU DW WLOSDVVH UDPPHUQH WLO GHQ HQNHOWH YLUNVRPKHGV EHKRY /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L N¨OGHUSODQ PHQ RSOHYHV RYHUUDVNHQGH O\VW WDNNHW Y¨UH VWRUH YLQGXHVSDUWLHU

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

+\VNHQVWU¨GH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

9HVWHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 9

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ +ºM VWXH PHG πRW IDFDGH PRG +\VNHQVWU¨GH ͼ 6WRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ NODVVLVNH GHWDOMHU ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG W¨W S§ 6WUºJHW RJ *O 6WUDQG

ͼ /HMHP§O PLGW S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ )ORW RJ V\QOLJ IDFDGH

.QDEURVWU¨GH $ VW .ºEHQKDYQ .

Pt NU NU

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

ͼ )DQWDVWLVN HNVSRQHULQJ ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ +ºMORIWHW VDOJVORNDOH ͼ 6M¨OGHQW XGEXGW HUKYHUYVDQGHO

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

ERXOHYDUG VW WK .ºEHQKDYQ 9

9DONHQGRUIVJDGH $ VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ Pt L JDGHSODQ PHG JRG V\QOLJKHG ͼ 3HUIHNW WLO GHWDLO NOLQLN IULVºU ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG L ,QGUH %\ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

9HVWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 9

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ 6$/*

ͼ 6\QOLJ KMºUQHEXWLN S§ ERXOHYDUG ͼ 7¨W S§ )RUXP 0HWUR RJ 6ºHUQH ͼ 6WRUW VDOJVDUHDO PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ *RGW RJ UHJXO¨UW N¨OGHUDUHDO

$UHDO 3ULV $INDVW 6DJV QU

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG L 9DONHQGRUIVJDGH ͼ )XOGW XGOHMHW HUKYHUYVHMHUOHMOLJKHG ͼ UOLJ LQGHNVUHJXOHULQJ PHG PLQLPXP ͼ 6W¨UN NRQWUDNWP¨VVLJ VLNNHUKHG

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

*RWKHUVJDGH VW WK NOG .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

9HQQHPLQGHYHM VW .ºEHQKDYQ

ͼ %HOLJJHQGH L GHQ DWWUDNWLYH HQGH DI *RWKHUVJDGH ͼ Pt EXWLN L KºM VWXH ͼ 6WRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG *RWKHUVJDGH ͼ +ºMORIWHW RJ UHHO N¨OGHU S§ Pt

$UHDO 3ULV )¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

Pt NU NU

ͼ 6\QOLJ IDFDGH RJ GLUHNWH DGJDQJ IUD 9HQQHPLQGHYHM ͼ /DYH IDVWH RPNRVWQLQJHU RJ HQ DWWUDNWLY GULIWVºNRQRPL ͼ 9HOHJQHW WLO EXWLN VKRZURRP NOLQLN HOOHU NRQWRU ͼ 6WRU N¨OGHU PHG JRGH ODJHUIDFLOLWHWHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU

-DJWYHM VW .ºEHQKDYQ 1

Pt NU NU

ͼ 5HJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ 0DVVHU DI Y¨JSODGV ͼ %HOLJJHQKHG L GHQ JRGH HQGH DI $PDJHUEURJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ )LQ OLOOH EXWLN ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ -DJWYHM ͼ 6P§ UXP IMHUQHV V§ GHW EOLYHU «W VWRUW UXP ͼ 7RLOHW L J§UGHQ

'(7$,/ 7,/ /(-(

/$*(5 7,/ /(-(

5(67$85$17 7,/ /(-(

/RQH .HOOHUPDQQV 9HM .ºEHQKDYQ 69 ,VODQGV %U\JJH NOG .ºEHQKDYQ 6 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6WRUW ODJHU S§ ,VODQGV %U\JJH ͼ 5§W PHQ WºUW ORNDOH ͼ ,QGJDQJ IUD KMºUQHW DI ,VODQGV %U\JJH RJ 1MDOVJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

Pt PRGHUQH RJ ÙHNVLEHOW HUKYHUYVOHMHP§O /HMHP§OHW IUHPVW§U O\VW RJ UXPPHOLJW PHG VPXNNH WU¨JXOYH VWRUH YLQGXHVSDUWLHU RJ HQ LPSRQHUHQGH ORIWVKºMGH /RNDOHUQH NDQ LQGUHWWHV VRP NRQWRU NOLQLN VKRZURRP NUHDWLYW DUEHMGVPLOMº HOOHU DQGHQ VHUYLFHYLUNVRPKHG 'HUXGRYHU HU OHMHP§OHW RJV§ RSODJW WLO UHVWDXUDQW HOOHU FDI«GULIW PRG HQ PHUOHMH S§ NU SU Pt KYLONHW §EQHU PXOLJKHG IRU DW HWDEOHUH HW DWWUDNWLYW VDPOLQJVSXQNW L RPU§GHW /HMHP§OHW RYHUWDJHV VRP EHVHW RJ LQGHKROGHU DOOHUHGH NºNNHQIDFLOLWHWHU PP $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

2UGUXSYHM VW &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 7LGVEHJU¨QVHW OHMHP§O ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ &HQWUDOW SODFHUHW RJ UHHOOH ORNDOHU ͼ *RGNHQGW WLO YDUP PDG

'(7$,/ 7,/ /(-(

3HWHU %DQJV 9HM VW )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

&

ͼ )ORW KMºUQHOHMHP§O S§ 3HWHU %DQJV 9HM ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW ͼ 6WRUW RJ UHHOW UXP VDPW PLQGUH ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU &

&

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM % VW WK &KDUORWWHQOXQG

2UGUXSYHM VW WK &KDUORWWHQOXQG

Pt O\VW RJ PRGHUQH EXWLNVORNDOH Ð 2UGUXSYHM

%DXQHJ§UGVYHM VW *HQWRIWH

%XWLNVORNDOHW IUHPVW§U O\VW PRGHUQH RJ LQGÙ\WQLQJVNODUW PHG HW VWLOUHQW XGWU\N 'H KYLGH Y¨JJH RJ GHW ÙRWWH EHWRQJXOY VNDEHU HQ WLGVVYDUHQGH UDPPH VRP QHPW NDQ WLOSDVVHV GHQ NRPPHQGH OHMHUV NRQFHSW RJ YLVXHOOH LGHQWLWHW 'H VWRUH IDFDGHYLQGXHU VLNUHU HW LPSRQHUHQGH O\VLQGIDOG RJ JLYHU VDPWLGLJ HQ V¨UGHOHV V\QOLJ HNVSRQHULQJ PRG 2UGUXSYHM KYRU E§GH ORNDOH EHERHUH RJ EHVºJHQGH SDVVHUHU GDJOLJW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

*

ͼ $WWUDNWLY SODFHULQJ L HW OHYHQGH KDQGHOVRPU§GH ͼ /HMHP§OHW IUHPVW§U O\VW RJ LQGE\GHQGH ͼ 7R VWRUH IDFDGHYLQGXHU GLUHNWH PRG JDGHQ ͼ $QYHQGHOLJ N¨OGHU S§ Pt

Pt LQGE\GHQGH RJ PRGHUQH EXWLNVORNDOH %XWLNNHQ IUHPVW§U O\V PRGHUQH RJ SU¨VHQWDEHO PHG HW VWLOUHQW XGWU\N GHU JºU GHW QHPW IRU HQ Q\ OHMHU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J S§ LQGUHWQLQJHQ 'H KYLGH Y¨JJH RJ GHW ÙRWWH EHWRQJXOY VNDEHU HQ HQNHO RJ WLGVVYDUHQGH UDPPH VRP SDVVHU WLO HQ EUHG YLIWH DI EXWLNVNRQFHSWHU VKRZURRP HOOHU DQGUH VHUYLFHRULHQWHUHGH HUKYHUY /HMHP§OHWV VWRUH IDFDGH PRG 2UGUXSYHM VLNUHU HQ V¨UGHOHV V\QOLJ SODFHULQJ PHG JRGH HNVSRQHULQJVPXOLJKHGHU 'H VWRUH IDFDGHSDUWLHU ELGUDJHU VDPWLGLJ PHG HW ÙRW O\VLQGIDOG

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

1ºUUHEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 1

-¨JHUVERUJ $OOH VW WK &KDUORWWHQOXQG

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

&

'

ͼ *RG FHQWUDO EHOLJJHQKHG ͼ ,QGHKROGHU YLQGXHU HOOHU GºUH ͼ (NVSRQHULQJHQ HU I¨QRPHQDO ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH HJHW SU¨J

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ %XWLN FHQWUDOW S§ -¨JHUVERUJ $OO« ͼ /\V RJ LQGE\GHQGH EXWLN ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L RPU§GHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

)ROPHU %HQGWVHQV 3O VW WY .ºEHQKDYQ 1

6ºERUJ +RYHGJDGH VW 6ºERUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

&

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

&

ͼ *RG V\QOLJKHG PHG VWRU IDFDGH ͼ /LJH RYHU IRU 1ºUUHEUR 0HWUR 6W ͼ 5HJXO¨U SODQOºVQLQJ PHG PDQJH PXOLJKHGHU ͼ 3¨Q Q\GHOLJ RJ UHHO EXWLN

ͼ <GHUVW YHOLQGUHWWHW EXWLN PHG JRG IDFDGH ͼ WLPH JUDWLV SDUNHULQJ XGH IRUDQ ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ *RG N¨OGHU WLO ODJHU &

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6ºERUJ +RYHGJDGH VW 6ºERUJ + & UVWHGV 9HM % VW WK )UHGHULNVEHUJ & $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 6NºQ EXWLN PHG «W VWRUW VDOJVORNDOH ͼ /HMHP§OHW HU LNNH PRPVEHODJW ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH RJ ORIWHU

GHWDLO PDG Ð 0RPVIUL Ð 6ºERUJ +RYHGJDGH 1X XGE\GHV GHQ WLGOLJHUH ØVNHKDQGHO S§ 6ºERUJ +RYHGJDGH 'HU KDU Y¨UHW ØVNHKDQGOHU L PHUH HQG §U V§ GHW NXQQH Y¨UH RSODJW DW IRUWV¨WWH DQYHQGHOVHQ (OOHUV NDQ GHQ DQYHQGHV WLO NROG PDG HOOHU EXWLN 1DER WLO PDVVHU DI JRGH EXWLNNHU P Y 1HWWR %UXJVHQ 7ºMHNVSHUWHQ *UDQQ\V +RXVH /§Q 6SDU %DQN VDPW O¨NUH VSHFLDOIRUUHWQLQJHU L HMHQGRPPHQ %ORPVWHU VPºUUHEUºG RVWHIRUUHWQLQJ IULVºU RJ GDPHWºMVEXWLN

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

%DJVY¨UG +RYHGJDGH % %DJVY¨UG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

&

ͼ OHMHP§O L %DJVY¨UG &HQWUHW ͼ Pt SOXV Pt N¨OGHU RJ Pt ͼ &HQWUDO KDQGHOVSODFHULQJ L %DJVY¨UG &HQWUHW ͼ 6WRUW IRRWIDOO L FHQWUHW

'HWDLO 7,/ 6$/*

'HWDLO 7,/ 6$/*

6S¨QGHQGH HMHQGRP S§ .ºJHYHM L 5RVNLOGH PHG UHVWDXUDQW VWRU WHUUDVVH KDYH RJ EROLJ S§ Pt È ULJWLJ PDQJH PXOLJKHGHU

*RGH SDUNHULQJVIRUKROG RJ YDUHLQGOHYHULQJ KXUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJW

Ð 3ODGV WLO FD J¨VWHU LQGH S§ RYHUG¨NNHW WHUUDVVH RJ IRUDQ HMHQGRPPHQ Ð 6WRU EDJKDYH PHG WU¨WHUUDVVH È LGHHO WLO VHOVNDEHU VRPPHUDUUDQJHPHQWHU R OLJQ Ð 9HOIXQJHUHQGH VWRUNºNNHQ PHG SURIHVVLRQHOW LQYHQWDU

Ð (UKYHUYVDQGHO L VWºUUH DQGHOVEROLJVVHOVNDE V¨OJHV Ð 7LGOLJHUH GDJOLJYDUHIRUUHWQLQJ PHG WLOKºUHQGH ODJHUN¨OGHU Ð 2YHUWDJHV L WRP VWDQG RJ IUL IRU OHMHP§O Ð 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

3ULV

.ºJHYHM 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO 3ULV SU Pt

NU Pt NU

*DPPHO .ºJH /DQGHYHM $ +YLGRYUH 7HOHIRQ 6$*

NU

3ULV

Pt

$UHDO 3ULV SU Pt

NU

.RQWRU 7,/ /(-(

'HWDLO 7,/ 6$/*

Pt O\VH VDOV NRQWRUHU PHG O\VH WU¨JXOYH RJ JODVY¨JJH L +HGHKXVHQH

(MHQGRPPHQ EHVW§U DI HMHUOHMOLJKHGHU S§ L DOW Pt (W OHGLJW OHMHP§O S§ Pt

Ð (QNHOW RJ ÙHUPDQGVNRQWRUHU VDPW VKRZURRP P Y

Ð HMHUOHMOLJKHGHU PHG OHMHP§O S§ L DOW Pt

Ð %\JQLQJHU IUHPWU¨GHU YHOKROGWH RJ SU¨VHQWDEOH

Ð 7R OHMHP§O S§ Pt RJ Pt HU XGOHMHW

Ð $GJDQJ WLO OHMHP§OHQH YLD SU¨VHQWDEHOW YLQGIDQJ

Ð %XWLNVORNDOH S§ Pt PHG EDJORNDOHU LbbVWXHHWDJHQ

Ð .RQWRUHUQH IUHPVW§U Q¨VWHQ Q\PDOHGH

bbbbWLO NºEHUV U§GLJKHG

Ð $UHDOHUQH HU EHI¨VWHGH

Ð .ºNNHQ PºGH RJ IURNRVWVWXH RJ WRLOHWWHU S§ VDO

Ð *UDWLV SDUNHULQJVSODGVHU

Ð %HOLJJHQGH L -\OOLQJHFHQWUHW XG WLO FHQWHUVWUºJHW

%DOGHUVEXHQ & WY +HGHKXVHQH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

-\OOLQJHFHQWUHW -\OOLQJH 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU