3 HURTIGE
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
”De fleste erhvervsmæglere taler om stigende aktivitet og forbedret investorstemning i markedet. Alligevel viser tallene, at transaktionsvolumen fortsat ligger under sidste års niveau. Forklaringen findes ikke i markedets temperatur, men i hvilke handler der bliver gennemført – og hvem der er involveret.”
Det skrev Carsten Gørtz Petersen, CEO i Colliers Danmark, i en markedskommentar midt i juli. Han uddybede:
”I perioden januar-juni 2026 blev der handlet erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark for cirka 31 mia. kr. Det er 26 pct. lavere end i samme periode sidste år, og transaktionsvolumen har været lavere i samtlige af årets første seks måneder sammenlignet med 2025.”
”Efterregistreringer kan løfte de seneste måneders tal en smule, men forventes ikke at ændre det
overordnede billede: Den samlede transaktionsvolumen er fortsat lavere end sidste år.”
Bag de samlede transaktionstal gemmer der sig en tydelig koncentration af aktiviteten på både geografi, segmenter og investorprofiler.
”Den væsentligste forklaring på forskellen mellem markedets stemning og de samlede volumental findes dog et andet sted: Faldet i transaktionsvolumen skyldes i høj grad et betydeligt fald i antallet af handler, hvor sælger ikke har benyttet en erhvervsmægler som rådgiver,” skrev Carsten Gørtz Petersen i kommentaren, der fortsatte:
”Første halvår af 2025 var præget af et usædvanligt højt antal transaktioner gennemført uden en erhvervsmægler på sælgersiden. I første halvår af 2026 er denne del af markedet faldet markant.
Transaktionsvolumen i disse handler er reduceret fra cirka 20 mia. kr. i første halvår af 2025 til godt
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets
nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen som ny lejer i en af de største udlejninger i landet i flere år. Det oplyser erhvervsmæglerkæden Nordicals, som har stået for udlejningen på vegne af Sampension.
”Vi fik opgaven fra Sampension, og med afsæt i vores årelange samarbejde med JYSK har vi diskret forhandlet en lejeaftale på plads ganske hurtigt. I areal må der være tale om årets hidtil største udlejning i hele landet,” siger partner Nikolai Høgh fra Nordicals Horsens.
Han har sammen med partner Per Ahlgreen stået for udlejningen og for at rådgive Sampension, som købte ejendommen i 2018. Dengang var transportkoncernen DSV lejer af bygningen, men siden er
DSV flyttet til større og nybyggede lokaler andetsteds i Horsens.
JYSK har hovedsæde i Aarhus og vil samle flere nuværende lagerfaciliteter i ejendommen på Nokiavej, som ligger tæt på E45-motorvejen. Flytningen ventes at ske gradvis fra september, og dyne- og møbelkoncernen forventer at få 30 arbejdspladser på lageret i Horsens.
”Udlejningen til JYSK er det seneste eksempel på, at virksomhederne opfatter det østjyske område langs E45 som et vigtigt knudepunkt for lager, logistik og transport. De seneste 2-2,5 år har vi udlejet over en kvart mio. kvm. i området,” siger Nikolai Høgh fra Nordicals Horsens. Den samlede ejendom omfatter desuden 10.000 kvm. kontorer. Opgaven med at udleje kontorarealet til en eller flere virksomheder ligger også hos Nordicals Horsens.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Julie Brix, brix@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
11 mia. kr. i samme periode i 2026. Det svarer til et fald på 43 pct.”
”Ser man derimod alene på de handler, hvor en erhvervsmægler har repræsenteret sælger, er transaktionsvolumen stort set uændret sammenlignet med sidste år. Og det betyder samtidig, at erhvervsmæglernes andel af den samlede transaktionsvolumen er steget markant i 2026.”
Mæglere kan dog også deltage i off market-handler. Det er handel fra juli et eksempel på. En velbeliggende, klassisk kontorejendom på John F. Kennedys Plads 43 (billedet) blev solgt, efter at EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg tog kontakt til ejeren, som ikke havde forudgående planer om at sælge. Ejendommen har i mange år været domicil for Nykredit, men lægger i dag lokaler til flere mindre lejere, herunder en lægeklinik. Forløbet er beskrevet i en pressemeddelelse.
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?
Det spørgsmål kan Storbritannien snart komme til at give et svar på. Ifølge The Economist forventer dataanalytiker James Bowes fra Warwick University, at der allerede i år vil være nettoudvandring, og da antallet af fødsler ca. er lig med antallet af dødsfald, vil det betyde, at folketallet falder for første gang siden 1982. Udviklingen i folketallet er på mange måder en afgørende parameter for ejendomsmarkedet. I Danmark, f.eks., er nettoindvandring på for tiden over 30.000 personer om året en del af baggrunden for, at ejerboligpriser og huslejer i hovedstadsområdet stiger langt over normalen. Det er et problem, men omvendt: Uden nettoindvandringen ville vi nok have halvtomme boligejendomme nogle steder, kontormarkedet ville se helt anderledes ud, og mangel på arbejdskraft ville gøre det svært at finde lejere til restaurations- og butikslokaler. I Storbritannien er situationen en anden end i Danmark. De britiske øer har længe været en magnet for indvandrere, og et sammenfald af omstændigheder førte til et toppunkt i 2023, hvor nettoindvandringen landede på 944.000. Det svarer til, at Danmark på et enkelt år havde haft en nettoindvandring på ca. 80.000. Det høje niveau af indvandring har også skabt politiske rystelser. Reform UK står lige nu til at blive det største parti, og Labour-regeringen prøver febrilsk at få indvandringen ned,
og altså umiddelbart med succes.
Det er dog også problematisk, både for landet og for regeringspartiet, fordi den nemmeste måde at få indvandringen ned på er ved at lægge begrænsninger på dem, som kommer med en høj løn i udsigt. Storbritannien går altså glip af skatteindtægter, og virksomhederne går glip af vigtig arbejdskraft. Derimod er antallet af asylansøgere, der mere eller mindre uautoriseret kommer over kanalen, i store træk uændret.
Tilmed viser undersøgelser, at det ikke gør det store indtryk på vælgerne, der stadig har den oplevelse, at indvandringen er på et højt niveau. Det bliver ikke bedre af, at det nationale britiske statistikbureau ONS kun offentliggør folketal med et par års forsinkelse.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
PR-foto:
EDC
Erhverv Poul Erik Bech
Foto (fra Birmingham): Flickr. / James
F Clay
DET ER EN MYTE, AT SENIORER I PARCELHUSE DRØMMER OM STORBYLIVET
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre boliger i nærheden af, hvor seniorerne allerede bor. Det viser en ny rapport, der anskueliggør, hvordan parcelhusmassen kan anvendes mere optimalt.
Når ungerne er fløjet fra reden –eller rettere, når de har forladt det parcelhus, de er vokset i – giver det også deres forældre mulighed for at realisere drømme i livet. Og ofte består denne drøm i at komme ind til byen og kunne nyde alskens kulturtilbud. Sådan lyder en fortælling, der ikke mindst har været almindelig i ejendomsbranchen. For ejendomsselskaber er de modne forældre interessante, fordi de ofte er velhavende og dermed har råd til at betale en høj husleje. Ergo bliver der bygget boliger til dem.
Fortællingen er heller ikke forkert. Men den er en del af en større fortælling, der har nogle væsentlige nuancer. Det fremgår af en rapport, som Sweco Architects og Aalborg Universitet sendte på gaden lige før ferien.
Rapporten er baseret på tre elementer: En registerundersøgelse af flytninger, en undersøgelse om motiver hos 377 personer, der er fraflyttet familiens bolig, samt interviews med 11 af dem; blot for at få sat ord på, hvad der foregår, og hvad de tænker. Men allerede registerundersøgelsen viser, at byernes magnetiske kraft er ret beskeden for seniorerne. Halvdelen er geografisk blevet, hvor de var – de er flyttet mindre end 10 km. Og dem, som er flyttet længere væk, er i de fleste tilfælde flyttet til mindre byer end den, de kom fra.
Glade for hjemstavnen
Der er altså et meget udbredt ønske om at blive i det geografiske område, man kommer fra, og hvis der her ikke findes en egnet bolig at flytte til, tenderer man mod at blive i sin eksisterende bolig.
Der er også overraskende få, der af den ene eller anden grund er trætte af det område, de bor i. I undersøgelsen stilles forslag til ting, man kan være utilfreds med, f.eks. at området har ændret sig i negativ retning, at der er for dårlig offentlig transport, eller at der var for langt til butikker og lignende. Men disse muligheder får alle opslutning fra færre end 5 pct. af dem, som er fraflyttet.
Det er ikke fordi, der ikke findes et segment, der ser børnenes fraflytning som en mulighed for at leve et anderledes liv. Det er bare ikke særligt stort. 15 pct. svarer, at et ønske om en ny start på tilværelsen havde stor betydning for beslutningen om at flytte, mens yderligere 8 pct. svarer, at dette ønske var afgørende.
Men for langt de fleste er det mere lavpraktiske og/eller kritiske parametre, der udløser beslutningen. Den største faktor er, at seniorerne kan se, at en negativ udvikling i deres helbred med tiden vil gøre deres eksisterende bolig mindre optimal. 25 plus 9 pct. svarer, at ”en fremtidssikret bolig mht. helbred” var vigtigt henholdsvis afgørende for beslutningen. Næststørste motiv (19 plus 9 pct.) er, at børnene flyttede hjemmefra. Man må gå ud fra, at pointen er, at man i forvejen af andre grunde har ønsket at skifte bolig, men at man ikke ville belaste børnene med det, så længe de boede hjemme. Mange flytter også efter børnene, hvilket naturligvis i en del tilfælde vil være ensbetydende med at flytte til en større by. Og så er der nogle motiver, som ikke så meget handler om, hvad man gerne vil, men hvad man er nødt til: Boligen bliver for dyr, når indkomsten falder i forbindelse med pensionering, man har brug for at realisere friværdi, eller ægtefællen dør.
Effektivisering af boligudnyttelse
Der er to modsatrettede hovedspor i nutidens boligdebat. Det ene er, at der mangler boliger i storbyerne, og i nogle mindre og mellemstore byer. Det andet er, at byggeri er klimabelastende, hvorfor det isoleret set er godt at bygge så lidt som muligt.
Det er muligt at tilgodese begge dele, hvis seniorer, hvis børn er fraflyttet, så de har for meget plads, flytter til mindre boliger. Dette er rapportens kontekst.
Den er støttet af organisationen Bevar Mere, som er stiftet af Dreyers Fond, Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond. Som det fremgår af navnet, arbejder den for at undgå nedrivninger af bygninger, der kan transformeres til en moderne anvendelse.
Også dette er et tema i tiden, og arkitekter og andet godtfolk får bl.a. ondt i øjnene af at se de mange tilfælde, hvor
parcelhuse bliver revet ned for at give plads til endnu større parcelhuse.
Rapporten konkluderer da også, at der er et stort potentiale for at udnytte den eksisterende parcelhusmasse, hvis man kan tilbyde gode alternative muligheder for seniorer med plads til overs. Og hvis man forstår, hvordan de tænker. F.eks. gælder det om at nå dem, mens de er relativt unge – når de bliver ældre og begynder at få helbredsproblemer, bliver det vanskeligt at overskue en flytning.
Det er dog en løs ende i rapporten, at flere fraflytninger næppe vil føre til færre nedrivninger. Tværtimod er det i langt de fleste tilfælde i forbindelse med ejerskifter, at nedrivningerne sker.
Det har, sandsynligvis på grund af ferien, ikke været muligt at træffe rapportens forfattere til en kommentar om dette forhold.
Af Sten Thorup Kristense
Der er bygget masser af boliger, der kan være interessante for modne, velhavende mennesker med eventyrlyst i blodet. Men de fleste foretrækker at skifte til en mindre bolig, der ligger i nærheden af, hvor de kommer fra. Billedet er fra Papirøen i København. Foto: Sten Thorup Kristensen
