Ejendomme

EJENDOMME

Læs mere side 8-9

Læs mere side 6-7 ET KONTOR MED HOTEL, BYLIV OG UDSIGT - MIDT I LYNGBY

ARBEJDSPLADSEN SKAL FUNGERE I PRAKSIS

FÆRRE DAGE PÅ KONTORET GØR KONTORET VIGTIGERE

END NOGENSINDE

Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer om, at tendensen nu er, at hjemmearbejde er på vej retur. Hos Dansk Facilities Management – DFM – ser vi slet ikke den tendens.

Af Helle Lohmann Rasmussen, Direktør i Dansk Facilities Management

Tværtimod ser vi, at virksomhederne i stigende grad har taget strategisk stilling til, hvordan fleksibilitet og fysisk fremmøde skal balanceres. Paradoksalt nok har det gjort kontoret vigtigere end nogensinde, og det mærker vi tydeligt hos vores medlemmer.

Jo mindre tid medarbejderne er på kontoret, desto vigtigere er det, at rammerne understøtter medarbejdernes trivsel, relationer og sammenhængskraft. Derfor er Facility Management –FM – ikke længere kun et spørgsmål om f.eks. indeklima og skriveborde. Når medarbejderne ikke længere møder ind af vane, skal arbejdspladsen skabe en tydelig værdi. Kontoret skal være et attraktivt alternativ til at blive hjemme, og det skal FM-organisationerne være med til at levere. Hjem mearbejde er blevet normen, og endnu mere integreret nu end umiddelbart efter Corona.

I DFM har vi sammen med EY lavet undersøgelsen Dansk REFM Workplace Survey: Hvordan former vi frem tidens arbejdsplads? Kun 2 % af de adspurgte organisationer tillader ikke hjemmearbejde, hvor det i 2022 var 20 %. Hos de adspurgte ligger fordelingen af hjemmearbejde mellem én fast dag (17 %), to til fem dage (56 %) og en fleksibel model (27 %). Undersøgelsen bygger på svar fra 43 FM-chefer med ansvar for over 14 millioner kvadratmeter og 200.000 medarbejdere. Virksomhederne ønsker at bevare fleksibiliteten for med arbejderne. Derfor er det vigtigt ikke at forveksle enkelte virksomheders krav om mere fysisk fremmøde med en generel bevægelse væk fra hybridt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at mens det i 2022 var op til mellemlederniveau at aftale, hvor meget der må arbejdes hjemmefra, er det nu rykket tættere på tople delsen. Fremtidens arbejdsplads er blevet et strategisk anliggende for virksomhederne, og med kamp om talenterne og stigende krav til bæredygtighed er det vores mening i DFM, at det var på høje tid.

Når kvadratmeterne bliver et dilemma Hos DFM ser vi et velkendt mønster: Kontoret bruges mest midt på ugen, mens pladserne står tomme mandag og fredag. Det giver FM-organisationerne hovedpine, for ingen ønsker et halvtomt kontor uge efter uge.

Omvendt skal der være plads til alle, når de kommer ind, uden at det samtidig opleves som over fyldt. Her har FM-organisationerne en vigtig opgave i at finde løsninger, der giver fleksibilitet – ikke som tidligere over år, men nu fra dag til dag.

Kvalitet bliver vigtigere end fremmøde Diskussionen om kontoret vil fortsætte med at optage virksomhedsledere, og vi kommer til at se endnu mindre fokus på kvantitet og meget mere fokus på kvalitet. For det handler om mennesker mere end noget andet.

Hybridt arbejde kræver ledelse

Svaret er hverken at kalde alle tilbage fem dage om ugen eller at lade fleksibiliteten være uden rammer. Flere dage på kontoret er ikke nødvendigvis svaret, hvis organisationen ikke samti dig har gjort sig klart, hvilken værdi arbejdspladsen skal skabe. Fremtidens arbejdsplads kræ ver mod til at eksperimentere og disciplin til at vælge en retning. Jo mindre vi er på kontoret, desto større og vigtigere er opgaven for FM’erne med at sikre, at medarbejderoplevelsen er i top, mens ressourcespildet er i bund. Den løsning udvikles der på i rigtig mange FM-organi sationer lige nu, og vi skal dele de gode erfaringer og lære af hinanden, så branchen kan rykke.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder/Salg : Christian V. Sjølander, Lasse Juhl Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen, Pia Bundgaard Hansen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Berlingske Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

FACILITY MANAGEMENT SPILLER EN STADIG MERE STRATEGISK ROLLE:

TIL TRIVSEL, WORKPLACE OG FORRETNINGSVÆRDI

Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere især handlede om drift, kvadratmeter, vedligehold, energi og omkostninger, er fokus i dag langt bredere. Mange FM-organisationer arbejder ikke kun med bygninger, men også med mennesker, adfærd, samarbejde og den samlede arbejdspladsoplevelse. Det gør FM mere relevant end nogensinde før.

For DFM er udvikling et nøgleord, hvis man vil forstå, hvor FM er på vej hen. Det handler ikke kun om processer, systemer og organisering, men også om, hvordan FM positionerer sig på arbejdspladsen: som en driftsfunktion, der holder hjulene i gang, eller som en strategisk funktion, der bidrager til trivsel, tilknytning, produktivitet og forretningsværdi.

FM skaber værdi, når drift kobles til forretningen Når DFM sætter fokus på udvikling, er det også fordi den gør det muligt at arbejde mere systematisk og værdiskabende. I de FM-organisationer, der arbejder mest strategisk, er drift ikke et mål i sig selv, men fundamentet for noget større. Stabil drift, sikkerhed, energioptimering og velholdte bygninger er afgørende, men de bliver for alvor strategiske, når de kobles til organisationens mål for trivsel, produktivitet, bæredygtighed og tiltrækning af medarbejdere. ”Udviklingen kan mærkes tydeligt i praksis. I nogle organisationer er FM stadig fragmenteret og centreret om bygninger, tekniske installationer og besparelser. Her er opgaverne ofte fordelt på mange leverandører, digitaliseringen er begrænset, og FM bliver først og fremmest betragtet som en nødvendig driftsfunktion. I andre mere modne organisationer er FM rykket tættere på ledelsen og spiller en aktiv rolle i arbejdet med at skabe attraktive, fleksible og velfungerende arbejdspladser,” fortæller Helle Lohmann Rasmussen, direktør hos Dansk Facilities Management.

Udtalelsen bakkes op af Karina Gram, Head of Global Workplace Strategy, Vestas Wind Systems A/S – et af medlemmerne i DFM: “ Fremtidens arbejdsplads kræver, at vi i FM tør udfordre de etablerede rammer og vanetænkning. Vores erfaring viser, at behovet for at samles på tværs af geografi og kulturer er universelt, men også at de klassiske grænser mellem funktioner står i vejen for det fulde potentiale. Derfor skal vi gentænke arbejdspladsen som en integreret platform for samarbejde på tværs, hvor FM spiller en nøglerolle. I dag er FM tæt forbundet med forretningens udvikling, og de fysiske rammer er ikke længere blot faciliteter, de er et aktivt virkemiddel til at styrke organisationens retning, sammenhæng og værdiskabelse.”

Arbejdspladsen understøtter kultur og samarbejde Netop derfor er FM i dag tæt knyttet til trivsel, relationer og

sammenhængskraft. Arbejdspladsen er ikke længere bare et sted, man møder ind, men et aktivt redskab til at styrke kultur, samarbejde og medarbejderoplevelse. Det gælder alt fra indretning, service og gastronomi til muligheder for pauser, bevægelse, ro, natur og plads til forskellige behov.

FM skaber sammenhæng på tværs af organisationen DFM peger på, at arbejdspladsen i stigende grad bliver betragtet som et ledelsesværktøj. De fysiske rammer påvirker ikke bare komfort og drift, men også adfærd, relationer og evnen til at samarbejde. Derfor arbejder flere organisationer med FM som en tværgående funktion, der forbinder ejendom, service, HR, IT og ledelse. Når det lykkes, kan FM bidrage til en mere sammenhængende arbejdsdag og en stærkere oplevelse af mening, tilhørsforhold og fleksibilitet. Samtidig stiller udviklingen nye krav til FM-fagligheden.

”I andre mere modne organisationer er FM rykket tættere på ledelsen og spiller en aktiv rolle i arbejdet med at skabe attraktive, fleksible og velfungerende arbejdspladser.”

Helle Lohmann Rasmussen, direktør hos Dansk Facilities Management

”Modenhed handler i dag også om evnen til at arbejde databaseret, forstå brugerbehov og omsætte indsigter til konkrete forbedringer. Det gælder både, når man skal prioritere arealer, måle på arbejdspladsens anvendelse, reducere klimaaftryk eller skabe bedre serviceoplevelser. Jo mere moden FM-organisationen er, desto bedre bliver den til at balancere økonomi, miljøhensyn og menneskelige behov i én samlet tilgang,” forklarer Helle Lohmann Rasmussen.

Strategisk FM kræver adgang til beslutningerne For mange ledere er det en vigtig erkendelse, at FM ikke længere kan reduceres til en støttefunktion i baggrunden. Når vi diskuterer fremtidens arbejde, kultur, effektiv arealudnyttelse og bæredygtighed, er FM allerede en del af ligningen. Derfor bliver modenhed også et spørgsmål om position: Har FM adgang til de strategiske beslutninger, eller bliver funktionen fortsat målt snævert på pris, drift og fejlfrie leverancer? DFM’s erfaring er, at de organisationer, der lykkes bedst, ser FM som en integreret del af forretningen. Det er her, FM for alvor bliver strategisk. Trine Thorn, Head of Work Experience & Real Estate, TDC net – et af medlemmerne i DFM uddyber:

”Det handler altid om mennesker. Virksomheder skaber først værdi, når medarbejderne trives. Historisk har Facility Management alene kigget på bygninger og glemt effekten på det vigtigste- mennesker. Dette har de seneste år ændret sig markant. Nu taler vi trivsel, innovation, relationer og sammenhængskraft for at sikre, at vi skaber værdi for forretningen.”

FAKTA

Facility Management handler først og fremmest om mennesker. De fysiske rammer påvirker, hvordan vi samarbejder, trives og får hverdagen til at fungere. Dansk Facilities Management samler dem, der arbejder med facility- og workplace management, i et fagligt fællesskab, hvor viden, erfaringer og løsninger deles på tværs af brancher og sektorer.

DFM arbejder for at styrke fagets betydning og bidrage til udviklingen af de rammer, der former hverdagen i organisationer og samfund.

Læs mere på dfm-net.dk

Af Pia Bundgaard Hansen

Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads

I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen. Flere virksomheder får øjnene op for, at medarbejdere ikke nødvendigvis arbejder, tænker eller lærer på samme måde – og at netop forskelligheden kan være en styrke.

Af Martin Andersen

Samtidig er der kommet større åbenhed om neurodiversitet, som dækker over, at menneskers hjerner fungerer forskelligt. Nogle har brug for struktur og forudsigelighed. Andre har særlige styrker inden for analyse, detaljer eller mønstergenkendelse.

Flere får i dag sat ord på forskelle, som tidligere ofte blev opfattet som personlige udfordringer, men som lige så vel kan være værdifulde kompetencer.

Det er en udvikling, som virksomheder ikke længere kan ignorere, vurderer Signe Bloch-Krarup, kommunikationschef og chefkonsulent hos Cabi.

Cabi er et landsdækkende nonprofit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked. De stiller viden og operationelle værktøjer til rådighed, og tilbyder gratis vejledning.

Her oplever man en stigende interesse for neurodiversitet blandt både ledere og HR-afdelinger.

“Neurodiversitetsbegrebet har hjulpet debatten på vej. Det har gjort det lettere at tale om, at vores hjerner fungerer forskelligt, og at det har betydning for den måde, vi fungerer på i arbejdslivet,” siger hun.

Et bredere syn på talent

Manglen på arbejdskraft har fået mange virksomheder til at gentænke, hvordan den ideelle medarbejder ser ud. Samtidig har flere ledere fået øje på nogle af de kompetencer, som ofte bliver overset i traditionelle rekrutteringsprocesser.

Ifølge Signe Bloch-Krarup skyldes udviklingen flere ting. Flere børn og unge bliver udredt end tidligere, mange voksne får først sent i livet en forklaring på udfordringer, de har oplevet gennem uddannelse og arbejdsliv, og virksomhederne er samtidig blevet mere opmærksomme på værdien af at rekruttere bredere end tidligere. Hos Cabi oplever man, at flere virksomheder får øje på værdien i medarbejdere, der har en anderledes tilgang til opgaverne end flertallet.

FAKTA

Cabi er et landsdækkende nonprofit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Læs mere på cabiweb.dk

“Jo mere diverst sammensat en medarbejdergruppe er, jo bedre grundlag har man også for at møde de krav, der er til innovation og nytænkning i virksomheden,” siger Tina Fogh, seniorkonsulent hos Cabi.

Et af landets hospitaler har eksempelvis ansat medarbejdere med autisme til at analysere billeder og identificere mønstre. Opgaver, hvor et skarpt blik for detaljer er en særlig værdifuld kompetence.

”Neurodiversitetsbegrebet har hjulpet debatten på vej. Det har gjort det lettere at tale om, at vores hjerner fungerer forskelligt, og at det har betydning for den måde, vi fungerer på i arbejdslivet.”

Signe Bloch-Krarup, kommunikationschef og chefkonsulent Cabi

Den afgørende lederopgave

At rekruttere bredere er én ting. At få potentialet til at blomstre i hverdagen er noget andet.

Her peger Cabi på ledelsen som den vigtigste faktor. For medarbejdere har ikke brug for den samme ledelse for at trives og præstere, og derfor kræver det ledere, der er nysgerrige på den enkelte og kan skabe rammer, hvor forskellige styrker kommer i spil.

“Det, lederne skal være optaget af, er: Hvad skal der til, for at du kan lykkes, trives og få succes på arbejdspladsen til gavn for dig og til gavn for virksomheden?” siger Tina Fogh.

Ifølge Signe Bloch-Krarup er nysgerrighed blevet en af de vigtigste ledelseskompetencer. Ledere skal være interesse-

rede i, hvad den enkelte medarbejder har brug for, for at lykkes.

Det kan være små ting, der gør forskellen. En dagsorden sendt ud på forhånd. Tydeligere forventninger. Mere struktur. Eller mulighed for at arbejde mere koncentreret og uforstyrret.

Samtidig må ledelsen definere og kommunikere de rammer, som virksomheden ikke kan ændre for at få driften til at hænge sammen. Den tydelighed er med til at minimere risikoen for mislykkede rekrutteringer.

Et spørgsmål om fremtidens arbejdskraft Hos Cabi ser man neurodiversitet som en del af en større udvikling på arbejdsmarkedet.

De generationer, der er på vej ind i virksomhederne, er vokset op med større åbenhed omkring diagnoser og individuelle behov. Mange forventer derfor også en arbejdsplads, der er bedre til at rumme forskellighed.

“At kunne lede neurodivergente medarbejdere er ikke et valg. Det er en nødvendighed, hvis virksomheden skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft i fremtiden,” siger Signe Bloch-Krarup.

For de virksomheder, der lykkes med at omsætte den tanke til praksis, kan neurodiversitet blive en styrke i konkurrencen om både medarbejdere og kompetencer, vurderer hun.

”Jo mere diverst sammensat en medarbejdergruppe er, jo bedre grundlag har man også for at møde de krav, der er til innovation og nytænkning i virksomheden.”

Tina Fogh, seniorkonsulent Cabi

ØSTDANMARKS KRAFTCENTER FOR GRØN ENERGI

I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det grønne erhvervsliv, skabe vækst og tiltrække op mod 1.000 nye arbejdspladser gennem grøn energiproduktion, som blandt andet omfatter etableringen af et af verdens største biogasanlæg målt på output og et eFuels Power-to X-anlæg.

Af Pia Bundgaard Hansen

Danmark står generelt med en voksende udfordring i forsyningssikkerhed i energinettet, fordi tempoet i elektrificeringen og de mange nye energi- og industriprojekter flere steder overstiger den kapacitet, elnettet i dag kan stille til rådighed.

Her har Vordingborg Kommune en særlig styrkeposition. Kommunen rummer fortsat udviklingsmuligheder og kapacitet på elnettet blandt andet på og omkring havnen, hvor der allerede over flere etaper er gennemført udvidelser for at skabe mere plads til erhverv, logistik og energirelaterede aktiviteter. Desuden er elnettets rygrad godt på vej til at blive forstærket i Vordingborg. En ny 400 kV forbindelse mellem Ringsbjerg og Vordingborg, som bliver cirka 47 kilometer lang, samt en ny 400 kV og en ny 220 kV højspændingsstation ved Vordingborg Nord er blevet udvalgt af regeringen til en ny og hurtigere miljøproces.

Det betyder, at Vordingborg Kommune ikke alene kan pege på ambitioner, men også på konkrete arealer og en havneinfrastruktur, der allerede er udviklet med henblik på at kunne rumme større grønne projekter.

”Der er så mange gode projekter i gang, og vi oplever stor interesse for vores lokalområde, som er kommet i kølvandet på vores målsætninger og arbejde inden for den grønne omstilling,” fortæller Helene Urth, direktør i Business Vordingborg, som er Vordingborg Kommunes erhvervs- og investeringsfremmeselskab.

Grøn omstilling som vækstmotor

Med Erhvervsmasterplan 2030 har kommunen sat en tydelig retning: Den grønne omstilling skal ikke blot være et klimamål, men også en vækstmotor, der skaber arbejdspladser, styrker forsyningssikkerheden og gør området mere attraktivt for nye investeringer. Geografisk ligger Vordingborg Kommune strategisk mellem hovedstadsområdet og den kommende Femern Bælt-forbindelse, og samtidig råder kommunen over stærke logistiske knudepunkter i både erhvervshavne og erhvervsområder.

”Vores placering med flere motorvejsafkørsler og vores dybvandshavn på Masnedø gør os til et attraktivt sted for virk-

somheder, der beskæftiger sig med den grønne omstilling,” lyder det fra direktøren i Business Vordingborg.

Grønt flybrændstof og biogasanlæg på havnen Flere Power-to-X-projekter er allerede sat i gang i Vordingborg Kommune. På havnen arbejder Arcadia eFuels med at udvikle bæredygtigt flybrændstof. Ambitionen er, at det kommende anlæg i Vordingborg skal producere 80.000 tons bæredygtigt flybrændstof (eSAF) årligt, hvilket vil være et stort skridt mod en grønnere luftfart.

”Vordingborg Kommune har en ambition om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi, og det kan kun realiseres gennem hårdt arbejde og store investeringer.”

Michael Seiding Larsen, Borgmester i Vordingborg Kommune

Den danske energivirksomhed Green2x vil bygge et af verdens største biogasanlæg målt på output på Vordingborg Havn. Anlægget skal omdanne halm til biometan i industriel skala. Virksomheden har allerede etableret et pilotprojekt på Møn, hvor teknologien afprøves i mindre skala. Forventningen er, at produktionen i Vordingborg kan begynde i 2029. ”Vordingborg Kommune har en ambition om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi, og det kan kun realiseres gennem hårdt arbejde og store investeringer. Det er Green2x et stærkt eksempel på. Vi vil og skal lykkes med vores ambition, og det kræver, at virksomheder som Green2x også lykkes. Dette er starten på et eventyr og første skridt på en lang rejse,” siger borgmester i Vordingborg Kommune Michael Seiding Larsen.

Energiprojekterne er gode eksempler på, hvordan Vordingborg Kommune lader grøn omstilling være en drivkraft for at skabe produktion og arbejdspladser.

Målet er 1000 nye arbejdspladser

Ambitionen er blandt andet at tiltrække nye grønne energi-virksomheder, målet er 1.000 nye arbejdspladser og løfte den grønne energiproduktion markant frem mod 2030. Vordingborg Kommune står, som andre kommuner uden for de store byer, over for demografiske udfordringer. Andelen af ældre vil vokse, manglen på kvalificeret arbejdskraft vil blive større og antallet af borgere i den arbejdsduelige alder vil falde. Den grønne strategi skal bidrage til at vende denne udvikling ved blandt andet at skabe nye, lokale arbejdspladser.

”Vi skal skabe aktivitet og styrke sammenhængskraften i vores kommune. Med den grønne vækst følger både nyt erhvervspotentiale, spændende jobs og muligheder for at styrke vores lokalsamfund, hvis vi formår at gribe dem,” forklarer Helene Urth.

FAKTA

Vordingborg Kommune

Indbyggertal 44.815 (2026, 2. kvartal) Areal 620,3 km²

Region Sjælland Kommunesæde Vordingborg Kendetegn Danmarks længste kystlinje og strategisk placering tæt på Femern Bælt-forbindelsen

Læs mere om Østdanmarks kraftcenter for grøn energi: https://businessvordingborg.dk/

Helene Urth, direktør i Business Vordingborg

ARBEJDSPLADSEN SKAL FUNGERE I PRAKSIS

For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed.

Medarbejderne mødte ind, udførte deres arbejde og tog hjem igen. Den tid er forbi.

Idag arbejder virksomheder med vidt forskellige modeller for arbejdslivet. Nogle giver stor fleksibilitet, mens andre ønsker flere medarbejdere tilbage på kontoret, enten et fast antal dage om ugen eller hele ugen. Fælles er behovet for arbejdspladser, der understøtter både trivsel, samarbejde og produktivitet. Det har ændret rollen for facility management markant. Fokus ligger fortsat på bygninger, drift og vedligeholdelse, men opgaven er blevet bredere. Det handler om at skabe arbejdspladser, der fungerer for de mennesker, som bruger dem hver dag.

Den udvikling oplever Jesper Oelert-Pedersen, Kommerciel Direktør i Coor Danmark, hver dag i dialogen med både private virksomheder og store organisationer.

“Hvis man kigger 10-15 år tilbage, så kom facility management meget ud af bygningsdriften og måden at servicere ejendommene på. I dag handler det langt mere om, hvordan mennesker bruger bygningerne, og hvordan arbejdspladsen fungerer for medarbejderne,” siger han.

Forandringen afspejler en bredere bevægelse på arbejdsmarkedet. Virksomheder er blevet mere opmærksomme på, hvordan arbejdspladsen påvirker trivsel, effektivitet og samarbejde. Samtidig er forventningerne til den daglige service steget.

Det gælder alt fra rengøring, reception og teknisk support til kantiner, mødefaciliteter og kaffeløsninger.

Arbejdspladsen skal understøtte produktivitet og trivsel

Måden, vi arbejder på, har ændret sig markant. Nogle medarbejdere har brug for ro og fordybelse. Andre arbejder projektorienteret og bevæger sig mellem møder, workshops og samarbejde i løbet af dagen. Derfor efterspørges arbejdspladser med langt flere funktioner end tidligere. Stillezoner, projektområder, fleksible arbejdsstationer og uformelle mødesteder er blevet en naturlig del af moderne kontormiljøer.

“Fleksibiliteten er en helt anden i dag. Du har behov for flere funktioner rundt omkring fysisk, så det passer til den arbejdsopgave, du skal løse,” siger Jesper Oelert-Pedersen. Samtidig oplever mange virksomheder, at HR og ledelse interesserer sig mere for arbejdspladsens betydning for kultur, trivsel og medarbejderoplevelse. Flere steder arbejder funktioner på tværs for at sikre, at arbejdspladsen understøtter den måde, organisationen arbejder på.

”Mange virksomheder ændrer deres arbejdsmønstre i disse år. Nogle ønsker flere medarbejdere tilbage på kontoret, mens andre fortsætter med hybride modeller. Uanset hvilken retning man vælger, skal serviceleverancen følge med.”

Jesper Oelert-Pedersen, Kommerciel Direktør i Coor Danmark

Titler som Workplace Experience Manager og Head of Workplace Experience er dukket op i enkelte større virksomheder og afspejler et bredere fokus på arbejdspladsens rolle.

For Jesper Oelert-Pedersen er det et tegn på, at virksomheder vurderer arbejdspladsen ud fra flere parametre end tidligere.

“Du vil jo gerne have de allerbedste medarbejdere, og det vil dine konkurrenter også. Så er det jo konkurrencen om

de bedste medarbejdere. Mange gange handler det om, hvilke rammer virksomheden kan tilbyde,” siger han.

Serviceleverancen skal følge arbejdspladsens udvikling Arbejdspladsen handler dog om mere end indretning og kvadratmeter. Ifølge Jakob Linding, divisionsdirektør for IFM, Food & Workplace i Coor Danmark, er det afgørende, at serviceleverancen udvikler sig i takt med den måde, arbejdspladsen bliver brugt på.

“Mange virksomheder ændrer deres arbejdsmønstre i disse år. Nogle ønsker flere medarbejdere tilbage på kontoret, mens andre fortsætter med hybride modeller. Uanset hvilken retning man vælger, skal serviceleverancen følge med,” siger han. Når brugen af arbejdspladsen ændrer sig, ændrer belastningen på faciliteterne sig også.

“Hvis flere medarbejdere kommer tilbage på kontoret, stiger presset på mødelokaler, arbejdsstationer, kantiner, kaffemaskiner og fællesfaciliteter. Derfor er det vigtigt løbende at tilpasse serviceleverancen til den faktiske brug af arbejdspladsen,” siger Jakob Linding.

Han oplever, at virksomheder ofte fokuserer på de fysiske rammer, mens den daglige service har mindst lige så stor betydning for medarbejdernes oplevelse.

“Mange af de ting, medarbejderne lægger mærke til i hverdagen, handler om, hvorvidt tingene fungerer. Om mødelokalerne er tilgængelige. Om kaffeområderne fungerer. Om rengøringen følger behovet. Det er ofte de små ting, der er med til at forme den samlede oplevelse.”

For Coor handler facility management derfor om langt mere end drift. Det handler om at forstå, hvordan mennesker bruger arbejdspladsen, og sikre at service, faciliteter og arbejdsmønstre hænger sammen.

De små møder former den samlede oplevelse

Hos Coor har man samlet flere serviceområder under samme organisatoriske paraply. Facility management, receptionstjenester og food services arbejder tæt sammen omkring den samlede arbejdspladsoplevelse. Bag beslutningen ligger en erkendelse af, at medarbejdernes oplevelse formes af mange forskellige kontaktpunkter gennem arbejdsdagen.

Receptionen om morgenen. Kaffen i køkkenet. Frokosten i kantinen. Hjælpen ved et teknisk problem. Mødet med servicemedarbejdere rundt omkring på arbejdspladsen. Hver enkelt situation virker måske beskeden, men tilsammen påvirker de oplevelsen af virksomheden.

“Det er hele humlen i at få den gode oplevelse på arbejdspladsen. Alle de steder, hvor mennesker møder mennesker, har betydning,” siger Jesper Oelert-Pedersen. Han sammenligner det med oplevelsen på et hotel eller en restaurant. Der findes restauranter, hvor maden er god. Der findes også restauranter, hvor hele oplevelsen gør indtryk. Her husker gæsten stemningen, servicen og fortællingen omkring måltidet. Samme mekanisme gør sig gældende på arbejdspladsen.

“Det er de små ting, der gør forskellen. At folk bliver mødt på en god måde, at tingene fungerer, og at man føler sig velkommen,” siger han.

For virksomheder, der kæmper om kvalificeret arbejdskraft, bliver den samlede oplevelse stadig vigtigere. Jobsamtaler handler i dag om mere end løn og titel. Kandidater vurderer virksomhedens kultur, arbejdsmiljø og de rammer og services, der møder dem i hverdagen.

Af Martin Andersen

Bæredygtighed flytter fra strategi til hverdag Parallelt med fokus på trivsel og arbejdsoplevelser fylder bæredygtighed stadig mere i virksomhedernes beslutninger.

For Coor handler det om at integrere bæredygtige valg i den daglige drift.

Det gælder blandt andet ved ombygninger og indretning af arbejdspladser, hvor eksisterende inventar kan få nyt liv gennem genbrug og renovering. Det gælder materialevalg, rengøringsmetoder og energiforbrug. Og det gælder i høj grad kantinedriften.

Her arbejder virksomheden blandt andet med løsninger, der skal gøre plantebaserede måltider mere attraktive for medarbejderne.

“Det interessante er jo, hvordan man får folk til at synes, at den grønne ret faktisk er den mest spændende. Det handler om præsentation, smag og oplevelse,” siger Jesper OelertPedersen. Han peger på, at arbejdspladsen har en unik mulighed for at påvirke vaner og adfærd gennem de mange valg, medarbejdere træffer i løbet af dagen.

“Det kan godt være, at én tallerken ikke ændrer

verden. Men hvis den får mennesker til at tænke anderledes og tage nogle nye vaner med hjem, så har den værdi,” siger han.

For Jakob Linding handler bæredygtighed om at gøre ambitioner konkrete.

”Det kan godt være, at én tallerken ikke ændrer verden. Men hvis den får mennesker til at tænke anderledes og tage nogle nye vaner med hjem, så har den værdi.”

Jesper Oelert-Pedersen, Kommerciel Direktør i Coor Danmark

“Arbejdspladsen giver virksomheder mulighed for at omsætte ambitioner til handlinger i hverdagen. Det gælder både i kantinen, i materialevalg og i den måde, arbejdspladsen drives på,” siger han.

Mennesker bliver endnu vigtigere

Teknologiske løsninger og AI forventes at ændre mange arbejdsfunktioner i de kommende år. Ifølge Jesper Oelert-Pedersen gør det ikke arbejdspladsen mindre vigtig. Tværtimod.

“Den her bevægelse omkring den enkelte medarbejder bliver måske endnu vigtigere fremover,” siger han.

Teknologien kan hjælpe virksomheder med data, planlægning og optimering. Samtidig bliver samarbejde, kultur og menneskelige relationer fortsat afgørende for organisationers udvikling.

For både virksomheder med stor fleksibilitet og virksomheder, der ønsker flere medarbejdere tilbage på kontoret, peger udviklingen i samme retning.

mere på coor.com

Læs

ET KONTOR MED HOTEL, BYLIV OG UDSIGT - MIDT I LYNGBY

Der var engang, hvor et kontor først og fremmest skulle have skriveborde, mødelokaler og en kaffemaskine. Sådan er det ikke længere. I dag konkurrerer virksomheder om medarbejderne på helt andre parametre. Fleksibilitet, arbejdsmiljø, beliggenhed, oplevelser og faciliteter er blevet en del af ligningen.

Af Martin Andersen

Kontoret skal være et sted, medarbejderne har lyst til at møde ind. Og for mange virksomheder er placeringen blevet lige så vigtig som selve lokalerne.

Den udvikling er en væsentlig del af baggrunden for Lyngby Crown, hvor Danske Shoppingcentre er i gang med at forvandle et markant kontortårn oven på Lyngby Storcenter til et moderne erhvervsmiljø.

Samtidig etableres et nyt Comwell-hotel få meter væk. Sammen med storcentret, de mange restauranter, mødefaciliteterne, den store parkeringskælder, letbanen, S-toget og de omkringliggende grønne områder skal det skabe en arbejdsplads, som adskiller sig markant fra det traditionelle kontor.

For virksomheder, der ønsker en placering uden for det centrale København, er Lyngby allerede blandt de mest eftertragtede erhvervsområder. Og ifølge Anders Krogh, Partner og Head of Office Letting hos Cushman & Wakefield | RED, er netop denne placering noget ganske særligt.

”Hvis man ser på virksomheder, der ønsker at ligge uden for København, så er Lyngby et af de mest attraktive områder overhovedet. Det handler om tilgængelighed, om byens tilbud og om den samlede pakke, området kan tilbyde,” siger Anders Krogh.

Virksomheder søger mod steder med liv Kontormarkedet har ændret sig markant de seneste år. Hjemmearbejde blev for alvor en del af hverdagen under corona. Men erfaringerne har også vist, at det fysiske kontor fortsat spiller en vigtig rolle for kultur, samarbejde og vidensdeling.

”Der er blevet meget større fokus på, hvad et kontor egentlig skal kunne, og hvilke faciliteter man kan tilbyde medarbejderne,” siger Anders Krogh og fortsætter:

”Vi har set virksomheder bruge flere og flere ressourcer på at skabe inspirerende rammer. Det skal ikke bare være standardløsninger. Der er fokus på kvalitet, æstetik og på at skabe steder, hvor medarbejderne trives,” siger han. Udviklingen betyder også, at virksomheder i stigende grad søger mod områder, hvor der er liv omkring arbejdspladsen.

”Hvis man ser på virksomheder, der ønsker at ligge uden for København, så er Lyngby et af de mest attraktive områder overhovedet. Det handler om tilgængelighed, om byens tilbud og om den samlede pakke, området kan tilbyde.”

Anders Krogh, Partner, og Head of Office Letting Cushman & Wakefield | RED

Ikke nødvendigvis midt i København, men steder hvor medarbejderne har adgang til caféer, restauranter, mødesteder, shopping, transport og byliv.

”Man vil gerne være et sted, hvor der sker noget. Hvor det er let at tage et kaffemøde eller et frokostmøde, og hvor man ikke bare sidder i den samme bygning hele dagen,” siger Anders Krogh.

Lyngby er blevet en erhvervsmagnet

Lyngby har gennem en årrække udviklet sig til langt mere end en handelsby.

Byen rummer nogle af landets stærkeste uddannelses- og forskningsmiljøer med DTU som et centralt omdrejningspunkt. Samtidig ligger en række internationale virksomheder og teknologitunge arbejdspladser i området.

Jesper Byrch, udviklingsdirektør i Danske Shoppingcentre, peger på, at udviklingen i området fortsat accelererer. ”Der bliver løbende koblet nye funktioner på Lyngby bymidte. Der kommer både kontorer, boliger og flere tilbud til området, og det betyder, at de muligheder, der findes i dag, bliver endnu stærkere i de kommende år,” siger Jesper Byrch.

For virksomheder med mange medarbejdere bosat i Nordsjælland er placeringen samtidig attraktiv af en mere praktisk årsag. De ansatte slipper for den ekstra transport gennem København.

Letbanen stopper få meter fra indgangen. S-toget ligger lige ved siden af. Og for medarbejdere, der foretrækker bilen, findes en af områdets største parkeringsfaciliteter direkte under bygningen. Samtidig får virksomhederne adgang til en stor tagterrasse med udsigt over byen og de grønne områder omkring Lyngby. Men det er kombinationen af tilgængelighed og byliv, der gør området interessant. ”Virksomhederne samler sig i stigende grad i bestemte erhvervshubs. Det ser man mange steder. Der opstår områder med deres egen identitet, hvor virksomheder ger-

ne vil være en del af miljøet omkring dem,” siger Anders Krogh, Partner og Head of Office Letting hos Cushman & Wakefield | RED.

Et kontor oven på et shoppingcenter

Lyngby Crown ligger direkte oven på Lyngby Storcenter. Det betyder, at arbejdsdagen foregår få skridt fra mere end 100 butikker, caféer, restauranter og servicefunktioner.

For Casper von der Ahé, Center Manager i Lyngby Storcenter, er det netop samspillet mellem de forskellige funktioner, der gør projektet interessant.

”Vi ser en større efterspørgsel på steder, hvor flere funktioner samles. Mange kontorkomplekser er steder, hvor man kører hen om morgenen og hjem igen om eftermiddagen. Her får man langt flere muligheder samlet ét sted,” siger Casper von der Ahé. Han peger på, at medarbejderne får adgang til en lang række tilbud i løbet af arbejdsdagen. Et kaffemøde på en café, frokost med en kunde eller indkøb på vej hjem. Små ting, som kan gøre arbejdsdagen lettere og mere attraktiv.

”Der er convenience-delen, men også oplevelsesdelen. Man kan bruge caféerne og restauranterne, holde møder der og ordne praktiske ting i løbet af dagen. Det giver en anden arbejdsdag,” siger Casper von der Ahé. Samtidig bliver selve kontorbygningen totalmoderniseret. Store dele af ejendommen bliver revet ned indvendigt og genopbygget, så virksomhederne kan få løsninger, der matcher deres egne behov.

”Det bliver nærmest som en ny ejendom. Der står nogle ydermure tilbage, men ellers starter man forfra. Det giver mulighed for at tilpasse løsningen til den enkelte virksomhed,” siger Anders Krogh.

Den gennemgribende transformation betyder samtidig, at virksomhederne ikke flytter ind i en traditionel ældre kontorejendom med mindre opdateringer. Ambitionen

er at skabe moderne rammer, der matcher de krav, virksomheder stiller til arbejdspladsen i dag - og i de kommende år.

Hotellet bliver en forlængelse af arbejdspladsen Et af de mest markante elementer i udviklingen er det nye Comwell-hotel, der opføres som nabo til kontorerne.

Hotellet får omkring 200 værelser, restaurant, rooftop-bar, møde- og konferencefaciliteter, co-work-område og store fællesarealer. Faciliteterne bliver tilgængelige for både hotelgæster, borgere og virksomhederne i området. For kontorlejerne betyder det adgang til en række faciliteter, som de normalt selv skulle investere betydelige summer i.

”Det bliver en forlængelse af kontoret. Man får adgang til mødelokaler, restauranter og andre faciliteter uden nødvendigvis selv at skulle investere i dem,” siger Jesper Byrch. For virksomheder med kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere på besøg giver det nye muligheder. Møder kan afholdes i professionelle rammer, gæster kan overnatte få meter fra kontoret, og virksomhederne får adgang til faciliteter, som ellers ville kræve ekstra kvadratmeter og investeringer.

Dermed bliver det lettere at tilpasse sig skiftende behov uden at binde unødigt mange ressourcer i egne lokaler.

Udsigten kan ikke kopieres

Selvom faciliteterne fylder meget i fortællingen om Lyngby Crown, vender Anders Krogh flere gange tilbage til én ting. Udsigten.

Kontorerne ligger højt hævet over byen med kig til både Lyngbys bymidte og de grønne områder omkring byen. ”Det er et kontortårn, og det giver en udsigt, som man ganske enkelt ikke finder mange andre steder i Lyngby. Det er noget af det, der gør projektet helt unikt,” siger Anders Krogh.

”Man får adgang til mødelokaler, restauranter og andre faciliteter uden nødvendigvis selv at skulle investere i dem,”

Anders Krogh, Partner, og Head of Office Letting Cushman & Wakefield

|

RED

Sammen med den store tagterrasse, den centrale placering, hotellet, butikkerne, restauranterne og den omfattende modernisering er det netop den samlede pakke, Danske Shoppingcentre satser på.

For Danske Shoppingcentre og ejerne Danica og ATP er Lyngby Crown samtidig et eksempel på en særlig type ejendom, hvor kontor, hotel og handel samles på ét sted. Det er en kombination, som kun findes få steder, og som skaber liv og aktivitet gennem hele dagen - ikke kun i arbejdstiden.

Målet er ikke blot at udleje kvadratmeter. Ambitionen er at skabe et sted, hvor virksomheder får adgang til de faciliteter og rammer, som stadig flere medarbejdere efterspørger, samtidig med at de forskellige funktioner styrker hinanden.

Og netop derfor vurderer både ejere og mægler, at Lyngby Crown rammer en udvikling, hvor integrerede bymiljøer bliver stadig mere attraktive end traditionelle ejendomme med én enkelt funktion.

Læs mere på red.dk

FRANSKMANDEN DER FORVANDLEDE VINDUESPUDSNING TIL EN VÆKSTVIRKSOMHED

Leon Halbye var 18 år og på sabbatår, da han flyttede til Danmark. Med en dansk mor og en fransk far ønskede han at lære den danske side af familien og kulturen bedre at kende.

Af Martin Andersen

Som mange andre unge prøvede han forskellige jobs, inden han fik arbejde i en vinduespudservirksomhed i København. Efter få måneder begyndte han at overveje, om han skulle prøve kræfter med det selv.

“Jeg tænkte, at det kunne være en god erfaring at starte noget op. Det ville give mig ansvar, lære mig en masse og samtidig være en god historie til min ansøgning til CBS. Det skulle egentlig bare være et lille projekt,” fortæller Leon Halbye.

Projektet voksede dog hurtigere end forventet. Kunderne begyndte hurtigt at spørge, om han også kunne hjælpe med rengøring, maling eller andre praktiske opgaver. I stedet for at begrænse sig til én ydelse forsøgte han at finde løsninger på de behov, kunderne kom med.

Fem år senere står han i spidsen for French Touch - en servicevirksomhed med mere end 50 medarbejdere fordelt på Facility Services og Entreprise.

Stribede trøjer og fransk kultur

Navnet French Touch kom ikke tilfældigt. For Leon handlede det om at skabe noget, der skilte sig ud, samtidig med at virksomheden afspejlede hans franske baggrund. “French Touch handler for mig om relationer, service og stolthed i det arbejde, man leverer. Jeg ville gerne bygge noget, der afspejlede den del af mig selv.”

En af de første kunder, Leon fik, var Mads Nørgaard. “Jeg vidste bare, at han havde nogle butikker. Jeg spurgte ham, hvad de hed, og han sagde Mads Nørgaard. Jeg svarede ærligt, at jeg aldrig havde hørt om det.”

Under en samtale om French Touch og virksomhedens identitet kom idéen om de stribede trøjer på banen.

“Mads lyttede til idéen og sagde ret direkte: ‘Jeg har den trøje, du mangler’.” I dag er de stribede trøjer blevet et af French Touchs mest genkendelige kendetegn og en del af virksomhedens identitet.

Partner frem for leverandør French Touch har bevidst valgt en tæt og rådgivende tilgang til kunderne.

“Jeg gider ikke bare være en serviceudbyder. Jeg vil være en samarbejdspartner. Selvfølgelig lytter vi til kunden, men vi rådgiver også ærligt. Nogle gange er noget for meget, andre gange for lidt. Det vigtigste er at finde den løsning, der giver mening for kunden.”

Ifølge Leon skaber det stærkere relationer på længere sigt, fordi kunderne oplever en partner, der tænker langsigtet.

Gardiner åbnede en ny forretning

Et af de tydeligste eksempler på virksomhedens tilgang opstod gennem samarbejdet med gardinproducenten Arne Aksel. French Touch udførte vinduespudsning i virksomhedens showroom, da dialogen udviklede sig til også at handle om gardininstallationer.

“Vi startede egentlig med vinduespudsning, men gennem samarbejdet opstod der en mulighed for at hjælpe med noget mere.” I dag samarbejder French Touch med flere producenter, herunder Kirsch Group, og har opbygget en specialiseret installationsafdeling med seks montører.

“Vi er tæt på kunderne. Når man forstår deres udfordringer, ser man også mulighederne for at skabe værdi.”

Frihed under ansvar

mere end 50 medarbejdere er udvikling af mennesker

blevet en central del af virksomheden. “Jeg tror på, at de fleste mennesker kan langt mere, end de selv tror. Hvis de får de rigtige værktøjer, den rigtige støtte og bliver udfordret på den rigtige måde, kan de udvikle sig enormt meget.”

Virksomheden arbejder med operationelle ledere og driftschefer, som får ansvar for egne områder og kundeporteføljer.

“De mennesker, der er tættest på kunderne og medarbejderne, skal også have mulighed for at træffe beslutningerne. Det gør os hurtigere, mere fleksible og giver et langt større ejerskab.” Den samme filosofi præger ansættelserne.

“Vi kan lære folk rigtig meget. Det vigtigste er, at de har lyst til at lære og tage ansvar.”

Ambitioner for French Touch

Selvom virksomheden fortsætter sin vækst, er ambitionen ikke nødvendigvis at vokse hurtigst muligt.

“Jeg kunne sagtens bruge al min tid på at sælge og hente nye kunder ind. Men hvis organisationen ikke kan følge med, går det ud over kvaliteten. Jeg vil hellere bygge dygtige mennesker op og skabe en virksomhed, der holder på den lange bane.” For Leon handler fremtiden om at udvikle både mennesker og virksomhed. “Det, der driver mig, er at bygge mennesker og teams. Jeg er stolt af at se folk udvikle sig, tage ansvar og vokse i deres roller.”

“For mig føles det næsten som en hobby. Jeg elsker at bygge noget op. Jeg elsker at se mennesker lykkes. Når jeg ser vores medarbejdere ude hos kunderne, bliver jeg stolt. Det giver mig energi hver eneste dag.”

Læs mere på www.frenchtouch.dk