Issuu

Ejendomme

ANNONCE TILL ÆG 17.09.2026

HANDELSSELSKAB SAMLER KØBENHAVNSKE AKTIVITETER PÅ MARMORMOLEN Læs mere side 2

BOLIGBYGGERIET BREMSER OP – NOGET ENDNU VÆRRE KAN VÆRE PÅ VEJ Læs mere side 4-5

LANDINSPEKTØRER HJÆLPER KOMMUNER MED LANDZONESAGER OG NEDBRINGER VENTELISTER Læs mere side 6

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme. Podcasten er produceret i samarbejde med Ejendom Danmark og Business Review

Scan og lyt med hver torsdag

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

TRANSPORT & LOGISTIK

3 HURTIGE Så kom der hul igennem på transaktionsmarkedet De fleste havde forventet vækst i omsætningen af erhvervsejendomme i 2026, så det var en skuffelse, at transaktionsvolumen hver måned i første halvår var mindre end i samme måned sidste år. Men nu er der endelig gode nyheder: De to første måneder i andet halvår, altså juli og august, har ikke bare været gode, men også så gode, at efterslæbet fra første halvår nu er indhentet. Det oplyser Erhvervsmæglernes Branchedata i en pressemeddelelse: ”Transaktionsvolumen i august 2026 landede på 5,8 mia. kr. Det er lige over tre gange højere end august 2025, hvilket ikke mindst skyldes nogle større milliardhandler. Den samlede transaktionsvolumen til og med august lander på 45,7 mia. kr., som nu altså er over samme tidspunkt sidste år.”

”Det er stadig boligudlejningsejendomme, der fylder langt det meste af transaktionsvolumen indtil videre i 2026 med knap 80 pct. af markedet i august og 68 pct. fra januar-august. Samtidigt er de internationale investorer kommet mere på banen her i august, efter de har været meget tilbageholdende med investeringerne tidligere på året.” Poul Erik Bech, CEO i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger på vegne af Erhvervsmæglernes Branchedata: ”Det kunne tyde på det, da de internationale investorer i højere grad har øget deres aktivitet med en andel af transaktionsvolumen på en tredjedel i august, mens de fra perioden januar-august kun fyldte lidt over 20 pct. De internationale investorer står typisk for 40-50 pct. af markedet, så de halter efter i år, men der er trods

Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen PR-foto: Vurderingsstyrelsen

Handelsselskab samler københavnske aktiviteter på Marmormolen

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Julie Brix, brix@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

og skabe et mere attraktivt fagligt miljø for medarbejderne. “Vi er en dansk koncern med kontorer over hele verden, og vi har ambitioner om at udvikle os. Derfor giver det mening for os at have en stærk base i København. Det bringer os tættere på virksomheder, faglige miljøer men også de nogle af de kompetencer, vi får brug for i fremtiden. Samtidig giver det os stærkere kort på hånden, når vi skal tiltrække dygtige mennesker,” siger Nina Østergaard.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Vurderingsstyrelsen netop nu er ved at sende ud. Men omkring 30.000 ejere af butiks- og kontorejendomme i ét plan vil på baggrund af rettelsen af fejlen sandsynligvis opleve en stigning i vurderingen, når de modtager de endelige vurderinger.” Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen (billedet), udtaler: ”Det er vigtigt at huske på, at de foreløbige vurderinger for både ejerbolig og erhvervsejendomme er foretaget maskinelt, mens de endelige vurderinger er af en helt anden kvalitet, da de er suppleret med faglig, manuel kontrol. Ikke desto mindre kan jeg godt forstå, hvis man som ejer af et butikslokale kan tro, at der må være sket en fejl, hvis man har modtaget en endelig vurdering, som afviger meget fra den foreløbige.”

Ejerne og ledelsen i det danskejede USTC (United Shipping & Trading Company) har besluttet at samle koncernens kontorer i hovedstadsområdet i en ny fælles USTC Hub. Valget er faldet på det spritnye Marmormolen i Nordhavn, hvor mere end 150 arbejdspladser på tværs af datterselskaberne skal samles under ét tag. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. USTC Hub skal give selskaberne bedre rammer for at mødes og udnytte de muligheder, der opstår, når selvstændige virksomheder rykker tættere på hinanden. På den måde bliver hubben et konkret udtryk for USTC’s tilgang: stærkt købmandskab, sammenhængskraft og blik for muligheder, der opstår på tværs. “På lokationer som Houston og Singapore har vi allerede USTC Hubs, hvor flere af vores selskaber sidder samlet. Det har skabt stærke faglige fællesskaber og gode synergier på tværs af organisationen. Derfor har vi længe ønsket at etablere et lignende koncept i København. Samtidig vil vi bruge erfaringerne herfra til at se på mulighederne for flere hubs andre steder i verden, hvor det giver forretningsmæssig mening,” siger Nina Østergaard, medejer af og CEO for USTC. USTC Hub kommer til at strække sig over godt 3000 kvm. på Marmormolens 6. etage med adgang til tagterrasser og gode fællesarealer som kantine, loungeområder og cafeer. Det skaber de ideelle faciliteter til formelle og uformelle møder på tværs af selskaber og teams. Etableringen af USTC Hub skal samtidig understøtte USTC’s ambitioner om fortsat vækst

PR-foto

30.000 erhvervsejendomme i ét plan kan have fejl i vurderingerne Det er ikke kun i ejerboliger, at Vurderingsstyrelsen har konstateret fejl i et stort antal – op til 100.000 – af de seneste vurderinger. Også vurderingerne af erhvervsejendomme, foretaget pr. 2023, er der problemer med – og desværre, set fra ejernes side, er det højere vurderinger, de kan se frem til, når fejlene er rettet. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse: ”I forbindelse med kvalitetssikringen af de foreløbige 2023-erhvervsvurderinger har Vurderingsstyrelsen konstateret, at der utilsigtet er sket en fejl. Fejlen betyder, at den foreløbige 2023-vurdering for butiks- og kontorejendomme i ét plan kan være for lav. Fejlen er isoleret til de foreløbige vurderinger og er rettet på de endelige erhvervsvurderinger, som

alt fremgang at spore, og flere internationale investorer retter blikket mod Danmark. Det er stadig for tidligt at sige, om året i sin helhed bliver bedre i forhold til sidste år, men noget kunne tyde på det, hvis vi ser på den nuværende aktivitet og pipelinen for resten af året,” forklarer Poul Erik Bech. Blandt de store handler i august kan nævnes Heimstadens køb af en portefølje med 700 boliger fra Birch Ejendomme, Ikanos køb af 445 lejligheder i Herlev, Home.Earths køb af 218 lejeboliger i Tingbjerg af Urban Partners og Lærernes Pensions køb af 209 lejligheder i Aarhus fra primært CapMan. Aktiviteten synes fortsat i september, hvor Nordea Pension f.eks. har solgt to boligejendomme i Vejle (billedet) til lokale købere.

PR-foto: Colliers

Foto: Unsplash Sumeet B.

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? – Lyt med hver torsdag

BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

BOLIGBYGGERIET BREMSER OP – NOGET ENDNU VÆRRE KAN VÆRE PÅ VEJ Renten er steget, og det samme er materialepriserne, viser nye tal. Det har fået bygherrer til at genoverveje projekterne, og prognosemagere har nedjusteret forventningerne til boligbyggeriet i 2026. Foreløbigt er væksten blot udsat til kommende år, men der gives ingen garantier, for det er de højere oliepriser, udløst af to krige, der har affødt problemerne.

Af Sten Thorup Kristensen

et kom ikke som noget stort chok, da Danmarks Statistik i sidste uge meddelte, at priserne på byggematerialer steg med 1,3 pct. i andet kvartal, mod i gennemsnit 0,3 pct. pr. kvartal siden 2023. Det kunne dårligt være anderledes. Det er energitungt at producere byggematerialer, og oliepriserne steg, da USA og Israel på den sidste dag i februar angreb Iran, og krigen er som bekendt ikke afsluttet siden. Det har heller ikke gjort sagen bedre, at Ukraine med held har angrebet det ene russiske olieraffinaderi efter det andet. Men med tallene fra Danmarks Statistik er stigningen i byggeriet et konstateret faktum, og de virksomheder og investorer, der har byggeri på tegnebrættet, kan begynde at revidere budgetterne. Kamp om kapitalen Sidste gang, byggepriserne begyndte at tage fart, var i første kvartal 2021. Dengang var det tilstoppede forsynings-

Kilde: Danmarks Statistik

kæder, der var problemet, men det tog til, da Rusland et år senere startede krigen mod Ukraine. Det førte også rentestigninger med sig, og nu reagerede mange bygherrer ved at sætte projekter på pause. Det førte frem til den nuværende virkelighed, hvor mangel på boliger og medfølgende højere boligomkostninger er et stort tema for såvel ejendomsbranchen som Christiansborg. Spørgsmålet er, om noget tilsvarende kan ske igen. Prisstigningen på 1,3 pct. er stadig under stigningstakterne gennem 2021. Men der er givetvis mere på vej, og ligesom dengang er rentemarkederne igen nervøse. Nu ikke bare på grund af inflation, men også fordi der er kommet mere rift om den globale kapital til at finansiere den stadigt voksende statsgæld i særligt USA, samtidig med at tech-giganterne investerer i datacentre til at håndtere kunstig intelligens. Færre aktive projekter Investorer og virksomheder er i hvert fald følsomme over for situationen. Det fremgik allerede, da Bygherreforeningen i juni offentliggjorde sit halvårlige bygherrebarometer.

”På det tidspunkt var stigende materialepriser den største bekymring blandt bygherrerne. Det plejer det ikke at være, og man så ind i flere aflysninger af byggeprojekter. Det var en relativt kraftig trend. Det var dog ikke sådan, at byggeprojekter allerede var aflyst på det tidspunkt. Der var bare en højere risiko for, at det ville ske,” siger Jesper Malm, kommunikationschef i Bygherreforeningen. Han tilføjer dog, at det er normalt, at byggeprojekter bliver udsat fra først i et givent år til senere samme år. Ifølge barometret var boligbyggeriet i forvejen stagneret i foråret, hvor der var aktive projekter til en samlet værdi ca. 45 mia. kr., hvilket var et fald på over 10 mia. kr. i forhold til et halvt år tidligere. Investorernes følsomhed over for materialepriser er måske endnu mere tydelig, når man ser på kategorien ”energi og renovation”. Her blev pipelinen næsten halveret til en værdi på ca. 12 mia. kr. Fra plus til minus Ifølge cheføkonom Martin Kyed fra Prognosecenteret (en del af Hubexo; det tidligere Byggefakta) står det klart, at krigen i Iran, plus alskens anden uro, har givet sig udslag i konkrete beslutninger om byggeprojekter. Den vækst, Prognosecenteret forventede ved indgangen af 2026, er nu udsat til de to kommende år. ”Vi kan allerede nu se, at 2026 bliver lidt af en skuffelse, og at aktiviteten er aftaget. En ting er materialepriserne; noget anden usikkerheden. Lige så snart de her systemer med højere oliepriser går i gang, begynder folk også at spørge sig selv, om centralbankerne mon ikke reagerer på det. Og det gjorde de jo så også,” siger Martin Kyed med henvisning til, at ECB og Nationalbanken hævede renten i sidste uge, og at den amerikanske centralbank sandsynligvis også har gjort det i denne uge; efter denne artikels deadline. Højere korte renter – som er det, centralbankerne mest direkte kan styre – er giftigt for byggeriet, fordi byggelån er korte. De langfristede lån kommer først ind i billedet, når byggeriet står endeligt færdigt. Også Dansk Erhverv har måttet nedjustere sin prognose for boligbyggeriet. Ved årets indgang forudså man en vækst på 3,2 pct. Nu forventer man en minusvækst på 2,5 pct. Fortrøstningsfuld almen sektor En positiv faktor i forhold til for fem år siden er dog, at det almene boligbyggeri er mindre sårbart denne gang. Det gik næsten i stå i 2021-2022, men nu er maksimalbeløbet, de

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

Der bliver bygget boliger rundt omkring i hovedstaden, men høje materialepriser og renter kan sætte festen i stå igen. Her er det Smedelunden ved letbanestationen Glostrup Nord – Hersted, der er på vej i højden. Bygherre er Jensen & Nielsen Gruppen. Foto: Sten Thorup Kristensen

almene selskaber må bygge for i hovedstaden og Aarhus, hævet med 30 pct., samtidig med at denne maksimalpris bliver reguleret efter byggeprisindekset en gang i kvartalet, i stedet for kun en gang om året. På den baggrund er udsættelse af byggeprojekter ikke noget stort tema i sektoren, oplyser Solveig Råberg Tingey, vicedirektør i BL – Danmarks Almene Boliger, til EJENDOMME. For det private byggeri vil meget fremadrettet komme til at afhænge af, hvor galt det går med både renter og materialepriser. Renterne kan stabilisere sig eller endda falde igen, men materialepriserne vil næsten uundgåeligt stige meget mere – spørgsmålene er kun hvornår og hvor meget. Fem kvartaler med prisstigninger ”Det er vanskeligt at sige, hvor hurtigt vi vil se den fulde effekt. På baggrund af historiske erfaringer taler vi om, at der sagtens kan gå op mod fem kvartaler (efter en olieprisstigning, red.). Men bare fordi det har været sådan historisk set, er det det ikke ensbetydende med, at vi vil se det igen denne gang. Der var virksomheder, der virkelig brændte fingrene tilbage under forsyningskrisen i 2022, og som siden har været mere opmærksomme på at få sig sikret – både ved at gøre forsyningskæder mere robuste, og ved at lave en form for risikodeling i sine kontrakter,” siger Martin Kyed. Han mener, at de prisstigninger, som Danmarks Statistik foreløbigt har målt, er ca. som forventet. Ser man nærmere på de nye tal, fremgår det, at for de fleste varegrupper, der er relevante for byggeriet, er priserne steget med ca. 2,5 pct. i andet kvartal. Det samlede tal bliver imidlertid trukket ned af, at prisstigningerne i visse varegrupper dårligt er kommet i gang. For malerarbejdet har der således ikke været prisstigninger overhovedet (heller ikke det modsatte). Næsten det samme gælder for murerarbejdet. Også når det gælder ellers meget energitunge materialer som råhus og betonelementer, var prisstigningerne i kvartalet moderate – henholdsvis 0,6 og 0,7 pct. Byggeriets lønninger steg med dobbelt så meget som materialepriserne i kvartalet, altså 2,6 pct. Det har dog ikke noget med krig og oliepriser at gøre, men skyldes blot, at aftalte lønninger i overenskomster altid bliver implementeret i andet kvartal.

EJENDOMME

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

LANDINSPEKTØRER HJÆLPER KOMMUNER MED LANDZONESAGER OG NEDBRINGER VENTELISTER

For en del kommuner er det svært at rekruttere medarbejdere til byggesagsbehandling, og det kan blive nødvendigt at hyre eksterne konsulentfirmaer ind. Det er måske dyrere, og en gang imellem halter samarbejdet. Men når det fungerer godt, nedbringer det ventelister, samtidig med at det skaber nyttig vidensdeling

Af Sten Thorup Kristensen

ange sagsbehandlingstider for byggesager i kommunerne synes at være et kronisk problem. Der har været talt om det i mange år, og mange har forsøgt at gøre noget ved det, for ventetiden er ikke bare dyr for investorerne. Denne forsinker også boligbyggeri. Netop at sætte fart i boligbyggeriet er en stor målsætning for den nye regering, og den vil ”understøtte tiltag, der kan nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne.” Konkret vil den ”igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger med henblik på at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.” Men et nyt eksempel fra Hedensted Kommune viser, at der er andre elementer at kigge på, hvis det skal lykkes at få sagsbehandlingstiderne varigt ned. Kommunen har således hyret Geopartner Landinspektører ind til at behandle de såkaldte landzonesager og få afviklet en pukkel af dem, der var opstået, efter at en medarbejder havde meldt sig langtidssyg. ”Vi rakte ud til vores erfa-netværk for anbefalinger, da vi tidligere har brændt os på eksterne konsulenter. Geopartner har nu taget 50 sager for os på under et halvt år. Det havde vi aldrig kunnet løse internt i afdelingen. Samarbejdet har betydet, at vores sagsbehandlingstid nu er væsentligt kortere, og at der er meget færre borgere, der rykker for svar på deres sag,” udtaler Henrikka Oehlenschlæger, som er landskabssagsbehandler i Natur, Miljø og Byg i Hedensted Kommune. Skal bryde en ond cirkel Landzonesagerne indeholder i sig selv ikke mange boliger, og deres økonomiske rækkevidde er også begrænset. Men de kan optage store ressourcer i de kommunale forvaltninger, der skal vurdere, om byggeprojekter strider mod målsætninger om at bevare natur- og landskabsværdier i landzoner. På den måde kan det også komme til at forsinke behandlingen af byggesager i byerne. Som det fremgår, er det ikke nyt, at kommunerne kalder landinspektører til for at hjælpe med landzonesagerne, og det er heller ikke noget mirakelkur mod lange sagsbehandlingstider. Både kommuner og landinspektører skal gøre deres forarbejde. Men gør man forarbejdet, kan landinspektørerne være svaret på nogle af de grundlæggende problemer, der skaber de lange ventetider. Carsten Elfrom, der er partner og forretningschef i Geopartner, oplyser til EJENDOMME, at man aktuelt også arbejder for seks, snart syv, andre kommuner end Hedensted. De fleste af dem ligger langt fra de store uddannelsesbyer, og de kan have svært ved at tiltrække kvalificerede sagsbehandlere. Når det endelig lykkes, kan de nyansatte se det som et be-

gynderjob, og de har måske heller ikke den store faglige interesse i landzonesager. Begge dele gør det svært at få en stabil og vedvarende sagsbehandling til at fungere i disse kommuner. ”Så rækker de ud til os og spørger, om vi kan hjælpe dem i en periode, for at få deres sagsbehandlingstid ned og overholde kravene på det felt. Der sker jo også det, at jo større en pukkel bliver, jo mere stressende bliver det for medarbejderne, fordi de hele tiden får henvendelser og rykkere fra borgerne. Det er en dårlig spiral at komme ud i,” siger Carsten Elfrom. Trækker på erfaringer ”Nogle gange skal vi bare hjælpe med de allernemmeste sager, bare så de kan få lidt luft. Andre gange beder de os om at tage sagerne fra en ende af. Det varierer også meget fra kommune til kommune, hvor mange sager der er tale om. Det kan være 20, 50 eller 100,” uddyber han. Carsten Elfrom har selv tidligere arbejdet i en kommunal forvaltning, og det samme har hans medarbejdere. Så de ved, hvilke udfordringer der er i en kommunal sagsbehandling. Samtidig hjælper det dem, at de, i kraft af at arbejde

for flere kommuner, ser bredden af sager, hvoraf nogle er komplicerede eller sjældne af art. ”Vi trækker på erfaringer fra andre kommuner. Det er jo ikke alle typer af sager, som den enkelte kommune nødvendigvis har den store erfaring med,” siger Carsten Elfrom. Men landinspektørerne efterlader sig også noget af denne erfaring i de kommuner, de arbejder for. Det skete f.eks. i Hedensted. ”Vi havde en påbudssag om et oplag, der skulle fjernes. Det med at varsle påbud og meddele påbud har vi ikke solid erfaring med, så der snakkede vi med konsulenterne fra Geopartner om fremgangsmåden for påbudssager. Det kan vi tage med videre. Det samme gælder matrikulære sager, hvor de som landinspektører jo har en stor viden på området, som vi har kunnet trække på,” fortæller Henrikka Oehlenschlæger. Carsten Elfrom understreger, at det ikke er en skønsang, han kommer med. Han mener, det var bedre, hvis kommunerne selv havde ressourcerne til at behandle sagerne. Det har de altså bare ikke altid, og så er samarbejdet med landinspektører en vej til at overholde deres servicemål alligevel.

Landinspektørfirmaer som Geopartner kommer bogstaveligt talt med erfaring fra marken, når de skal behandle landzonesager. PR-foto

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EJENDOMSEKSPERTERNE Nanna Westerby Jensen Adm. direktør i By & Havn

Peter James Stark Direktør for Politik, Kommunikation, Analyse EjendomDanmark

Jacob Kjær Partner, Nordanö

Kasper Bygholm CEO, PHM Danmark

Foto: Jeppe Carlsen

”

For ejendomsforvaltningen åbner kunstig intelligens, data og automatisering nye muligheder

KASPER BYGHOLM CEO, PHM Danmark

FREMTIDENS FORVALTNING BEGYNDER MED MENNESKER Digitalisering har længe ‘bare’ handlet om nye systemer. Papir blev til selvbetjening, og manuelle arbejdsgange blev automatiseret. Men fremtidens forvaltning skabes ikke af teknologi alene. Den opstår, når mennesker bruger teknologien til at træffe bedre beslutninger, kommunikere tydeligere og skabe større værdi for kunderne. Det er den afgørende forandring, vi står midt i. Tidligere blev digitalisering ofte drevet af en IT-afdeling, som skulle få resten af organisationen interesseret. I dag arbejder forretningen og IT sammen. Kulturelt er forskellen enorm. Digital transformation er ikke længere et IT-projekt. Det er forretningsudvikling og dermed et fælles ansvar. For ejendomsforvaltningen åbner kunstig intelligens, data og automatisering nye muligheder. Administration, informationssøgning, rapportering og kommunikation kan i stigende grad understøttes. Det gør ikke ejendomsadministratorer, økonomispecialister eller driftseksperter overflødige. Tværtimod kan teknologien frigøre tid til det, der kræver faglighed, dømmekraft og menneskelig kontakt: at rådgive kunder, løse problemer og udvikle ejendommene.

Medarbejderne skal opleve deres faglighed blive forstærket og ikke tilsidesat. Først når den optimerede arbejdsmetodik bliver en del af hverdagen, har investeringen skabt værdi for lejeren, kunden og egen virksomhed.

gøre den bedste viden tilgængelig på tværs af organisationen. Sådan kan vi accelerere udviklingen uden at miste den lokale ekspertise, handlekraft og nærhed, som kunderne værdsætter.

Kundeperspektivet skal være styrende. Kunder efterspørger ikke nødvendigvis flere digitale løsninger, men overblik, hurtige svar, transparens og ansvar. Derfor er kommunikation måske den vigtigste disciplin i fremtidens forvaltning. Det gælder både den relevante, forståelige automatbesked og den personlige dialog, når situationen er kompleks. Teknologi kan gøre kommunikationen hurtigere og mere præcis, men aldrig kompensere for uklarhed eller manglende empati.

De teknologiske investeringer er store. Men investeringen i kultur er mindst lige så vigtig. For systemerne skaber først værdi, når medarbejderne tager dem til sig, udfordrer dem og bruger dem til at arbejde på nye måder. Det kræver uddannelse, ledelsesmæssig vedholdenhed og tid til at omsætte mulighederne til ny adfærd. Vores ambition er ikke blot at følge udviklingen, men at sætte tempoet og bygge Europas førende digitale forvaltningsplatform med den lokale handlekraft intakt.

Potentialet bliver kun realiseret, hvis vi tager forandringsledelse lige så alvorligt som teknologien. Et system skaber ingen værdi, hvis medarbejderne ikke forstår formålet eller oplever, at det hjælper dem. Derfor skal de involveres tidligt, kunne påvirke arbejdsgangene, lære værktøjerne og give feedback. Ledelsen skal være tydelig om retning, forventninger og valg.

Hos PHM investerer vi massivt i fremtidens forvaltning. Sammen med nogle af branchens dygtigste partnere bygger vi AMPLIO, fremtidens forvaltningssystem. Vi implementerer desuden et nyt ERP-system, er førende inden for BI-rapportering og udvikler PHM Digital, vores platform for beboere. Løsningerne skal ikke eksistere som isolerede systemer, men hænge sammen og give medarbejdere, kunder og beboere et bedre overblik, et stærkere beslutningsgrundlag og en enklere hverdag.

Digitalisering handler ikke kun om nye værktøjer, men om ændret adfærd. Systemerne udfordrer vaner, roller og beslutningsprocesser. Det kræver mod til at ændre vaner, nysgerrighed til at afprøve nye løsninger og tryghed til at begå fejl.

Data er fundamentet. Kunstig intelligens er kun så god som den information, den får adgang til. Datakvalitet, dataejerskab og ansvarlig anvendelse er strategiske ledelsesopgaver. Fælles platforme skal ikke blot skalere teknologi, men også

Fremtidens vindere bliver derfor ikke nødvendigvis dem, der investerer mest i teknologi. Det bliver dem, der bedst forener mennesker, processer, data og teknologi og som formår at oversætte udviklingen til mærkbare forbedringer for kunden. Ambitionen skal være høj: dansk ejendomsforvaltning skal sætte standarden for en digital, ansvarlig og menneskelig branche. Vejen dertil begynder ikke med den næste teknologiske løsning. Den begynder med en fælles forståelse af, hvilket problem vi vil løse, hvem vi vil skabe værdi for, og hvordan vi tager medarbejderne og kunderne med hele vejen i praksis hver eneste dag.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”JEG TROR RIGTIG MEGET PÅ ET HOLD”

Barndommen var præget af forældrenes flugt fra det tidligere Jugoslavien og en tidlig selvstændighed. I dag præger erfaringerne hans ledelsesstil i domis, hvor relationer, ansvar og holdånd er afgørende værdier. Tekst: Lisette Lykke Andersen, EjendomDanmark Foto: Mathilde Bech

vis man besøger Nemanja Stankovics kontor i det ikoniske Lighthouse i Aarhus, er hans fodboldinteresse tydelig. På væggen hænger flere effekter fra favoritholdet Chelsea FC. Som teenager spillede han selv fodbold på højt niveau i Randers FC. Og når han skal beskrive den ideelle medarbejder og kollega, tyr han til en analogi fra fodboldens verden: ”Det kan godt være, du har en dygtig angriber, der banker kasserne ind. Men hvis forsvaret ligesom ikke sørger for, at der er lukket ned bagtil, så nytter det jo ikke noget. Vi er afhængige af hinanden.” Netop Nemanja Stankovics nærværende ledelsesstil og dedikerede arbejdskapacitet er noget, der går igen i omtalen af ham. Han begyndte som finansdirektør for ejendomsselskabet domis under Hommelhoff Group i 2021 og blev efter blot et år udnævnt til Group CEO. Vokset op mellem to kulturer Nemanja Stankovic er født og opvokset i Danmark af forældre, som kom til Danmark i starten af 90’erne på bag-

grund af borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og selv om han er vokset op i Hammel vest for Aarhus, har baggrunden præget hans barndom. ”Hele min opvækst har været præget af at skulle navigere i nogle meget stærke rødder fra Balkan og kulturen i Danmark. Et eller andet sted ikke altid at føle sig helt velkommen og skulle bevise sit værd,” fortæller han. Forældrene havde fokus på at forsørge familien og skabe et nyt liv i et nyt land. Det betød, at Nemanja Stankovic tidligt lærte at stå på egne ben. ”Der er ingen tvivl om, at jeg har stået på egne ben fra en meget tidlig alder. Mine forældre skulle jo forsørge familien. De skulle integreres, og det har betydet, at jeg i høj grad har skullet klare mig selv.” Men samtidig var der noget andet, der fyldte mindst lige så meget i hjemmet: loyalitet, sammenhold og viljen til at fortsætte, selv når tingene virkede umulige. ”Det, der har båret min familie igennem, er den kærlighed og loyalitet og det sammenhold, som vi har haft og fortsat har.” Modstand som drivkraft Han beskriver forældrene som mennesker, der lærte ham

at tilsidesætte egne behov og blive ved med at kæmpe. ”Der er ingen tvivl om, at mine forældre altid har gjort meget ud af at opdrage mig med, at jeg skal gå efter det uopnåelige, og at man bliver ved, selvom det virker umuligt. Det er min drivkraft i dag, og det har været min drivkraft hele livet.” ”Livets vej” har med Nemanja Stankovics egne ord ikke været ligetil. For ud over at familien måtte flygte fra krig og skulle etablere sig på ny, har der også været dødsfald i familien. Som teenager mistede Nemanja Stankovic sin 21-årige storesøster til en blodprop. En modgang, som han mener har været med til at forme hans arbejdskapacitet. ”Det har gjort, at der jo har været en konstant modvind og modgang, som man har skullet blive ved med at forsøge at kæmpe imod. Og den modstand har nok været med til, at når der er de her bump på vejen, og man tænker: ”Det er umuligt,” så har jeg nok en evne til stadigvæk at forsøge at finde muligheder.” De senere år har Nemanja Stankovic arbejdet mere bevidst med at forstå sig selv og sine egne drivkræfter. ”Jeg har forsøgt at opnå en større forståelse for, hvem jeg selv er, og hvorfor jeg er, som jeg er.” Noget, der har påvirket hans syn på ledelse og mennesker. ”Jeg tror, jeg har fået en større forståelse for, at vi alle sammen har noget med i bagagen. Vi har forskellige forudsætninger qua vores rødder og erfaringer. Det har helt klart givet mig nogle nye perspektiver i min ledelsesstil.” Vejen ind i ejendomsbranchen Nemanja Stankovics vej ind i ejendomsbranchen begyndte, da han efter handelsskolen blev trainee i revisionsfirmaet PwC. Her havde han en overvægt af kunder i ejendomsbranchen. ”Derigennem fik jeg et ret godt indblik i, hvordan branchen fungerer – både i forhold til det økonomiske og kommercielle, men også det menneskelige. Og jeg tror, det er den primære årsag til, at jeg senere endte, hvor jeg er i dag, og selv er en del af ejendomsbranchen.” Han er tiltrukket af hele forløbet i en god transaktion, der begynder med de første drøftelser, til at en proces tager form, og der lander en aftale. Som revisor deltog han i flere transaktioner, og det fangede ham ret tidligt. ”Jeg syntes, det var ret spændende at komme tæt på processerne, hvor der skulle analyseres og forhandles, struktureres og træffes beslutninger – og det er noget, jeg stadigvæk holder ekstremt meget af i dag. Jeg synes, det er ekstremt motiverende og energiskabende,” fortæller han. Relationer vigtigere end regneark Det er dog ikke alene kompleksiteten i transaktioner, der tiltaler Nemanja Stankovic. Det er derimod kombinationen af komplekse transaktioner og mennesker, der passer ham godt. Gode relationer er indiskutabelt afgørende for at lykkes i branchen, mener han. ”Branchen er jo præget af, at man har nogle gode relationer. Det kan man ikke komme uden om. Man kan være nok så dygtig til at sidde og kigge ind i et regneark, men man kommer ikke langt, uden at du har tillid og troværdighed og gode samarbejder.” Relationer og netværk er derfor en vigtig prioritet for ham. ”Jeg har altid været meget relationspræget og forsøgt at

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

pleje og udvide mit netværk. Altså ikke på sådan en kynisk måde, men fordi jeg oprigtigt får energi af at være sammen med mennesker og arbejde sammen med rigtig dygtige profiler. Det har altid motiveret mig.” ”Det er forskellen på en leder og en chef ” Når Nemanja Stankovic taler om ledelse, fremhæver han især mødet med forskellige ledere gennem karrieren, som har været med til at forme hans egen ledelsesstil. ”Jeg har været heldig at arbejde med rigtig, rigtig mange dygtige mennesker, og nogle gange møder man jo nogle ledere, hvor man tænker: ”Sådan vil jeg gerne selv være,” og andre gange lærer man næsten lige så meget af det modsatte – altså hvad man ikke ønsker at tage med sig.” Særligt Nemanja Stankovics tid hos PwC har haft stor betydning. ”Jeg havde en læremester, som virkelig investerede tid og energi i mig. Og han gjorde, at jeg fik en følelse af, at jeg var prioriteret. Jeg blev støttet, og det betød enormt meget for min motivation. Jeg fik jo lyst til at gå rigtig, rigtig langt, og fordi jeg kunne mærke, at han jo investerede i mig, så ville jeg gerne gengælde det.” Den oplevelse har været med til at forme hans egen ledelsesstil, hvor han stræber efter selv at være en god leder. ”Han var ikke bare en chef, han var en rigtig leder. Han var den type, der gik forrest, tog ansvar og skabte plads til at andre kunne lykkes.” Særligt en ting har han taget med sig: ”Han var også en leder, der altid sagde ”vi” i stedet for ”jeg”. Han gav kredit frem for at tage den selv. Og han havde fokus på at udvikle frem for at pege på svagheder. Og vigtigst af alt: Så tog han kampene, når det var nødvendigt, i stedet for at gemme sig eller fremhæve sig selv. Det er forskellen mellem en chef og en leder, synes jeg.” Visionen fortsat klar Da Nemanja Stankovic kom til domis for fem år siden, var visionen for koncernen helt klar: ”Vi ville levere projekter, vi kunne være stolte af. Ikke kun ved aflevering, men også mange år efter. Det var visionen fra dag ét – og det er den stadig,” slår han fast. Han mener, at tre ting har været gennemgående, siden domis blev etableret: mod, timing og langsigtethed.

EJENDOMME

”Vi har haft en stor evne til at turde handle, når markedet har været usikkert. Et af de markante eksempler var omkring finanskrisen, hvor rigtig mange aktører blev presset, og det var virkelig udfordrende. Her så vores koncern i stedet muligheder.” Modet til at handle, når mulighederne opstår, og det langsigtede perspektiv tilskriver han, at koncernen er familieejet. ”Vi skal jo ikke optimere til næste kvartal eller til næste regnskabsår. Vi skal bygge en koncern, der eksisterer igennem mange generationer. Derfor handler vækst for os jo ikke om bare at blive større hurtigt. Det handler om at vokse risikojusteret, altså på en måde, hvor fundamentet kan bære.” De seneste år har Nemanja Stankovic arbejdet med en professionalisering af koncernen. Blandt andet ved at styrke processerne og rapportering, som er hele beslutningsgrundlaget for koncernen i forhold til fortsat at stå stærkt fremadrettet. ”Det er måske ikke altid den mest synlige del af den her væksthistorie. Men internt er det helt afgørende: Hvis man vil vokse sundt, så skal fundamentet være på plads,” pointerer han. En branche med nye krav Når Nemanja Stankovic ser på ejendomsbranchens udvikling de kommende år, fremhæver han to ting, som han mener vil give store forandringer: digitalisering og bæredygtighed. ”Digitalisering kommer til at ændre måden, vi både analyserer ejendommene på og måden vi driver dem på, altså måden vi træffer beslutninger,” mener han. Bedre data giver nemlig ikke kun mulighed for mere effektiv drift, men også for at forstå porteføljer, energiforbrug og vedligehold langt mere præcist. Noget, der er afgørende i arbejdet med bæredygtighed. ”Man kan ikke arbejde seriøst med bæredygtighed uden data. Hvis man vil reducere sit CO2-aftryk og optimere sine driftsomkostninger generelt, jamen så kræver det, at du har et fuldstændigt datagrundlag.” Han oplever, at kravene til at arbejde med bæredygtighed er stigende fra både investorer og banker, lejere, ejere og myndigheder:

”Jeg tror, vi alle i branchen skal være meget opmærksomme på, hvor hurtigt kravene til bæredygtighed og dokumentation stiger. Det bliver i stigende grad en kommerciel nødvendighed.” ”En person kan ikke løfte det hele” I dag arbejder han selv for, at medarbejderne – som han i øvrigt også refererer til som kollegaer – føler sig både set, involveret og udfordret. ”En værdifuld medarbejder er for mig en, der er nysgerrig og tager ansvar, og som har lyst til at udvikle sig sammen med resten af holdet. Når alle oplever ejerskab og bliver involveret i løsningerne, så vil jeg tillade mig at sige, at min erfaring siger, at så får vi bare det bedst mulige resultat.” Han mener, at uanset om det handler om ejendomsbranchen eller om at spille fodbold, skal man sikre sine medarbejderes udvikling og trivsel. For uden sin kollega kan man ikke lykkes. ”Jeg tror rigtig meget på et hold. Én person kan ikke løfte det hele. Det kan man som et hold.”

FAKTA domis er ejet af Hommelhoff Group med hovedkontor i Aarhus. Virksomheden arbejder med udvikling, investering og drift af bolig- og erhvervsejendomme med fokus på bæredygtig byudvikling og kvalitetsbyggeri.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

DANSKE BYER RISIKERER AT GENTAGE FORTIDENS FEJL I KAMPEN MOD OVERSVØMMELSER Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.

vordan undgår danske byer at gentage fortidens fejl i mødet med mere ekstremt vejr? Det spørgsmål har professor Bo Poulsen fra Aalborg Universitet og antropolog Lotte Isager, indtil for nylig ansat som projektleder ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, undersøgt og fået publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Water History. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Holstebro. Byen er særlig interessant, for den er den eneste danske indlandsby, der er udpeget som risikoområde under EU’s oversvømmelsesdirektiv. Derfor giver byens historie et sjældent indblik i, hvordan oversvømmelsesrisiko kan opbygges gennem årtiers byudvikling og håndtering af vandløb. ”Det gør erfaringerne fra Holstebro relevante for mange andre danske byer, der i disse år investerer massivt i klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelser,” siger Bo Poulsen, Aalborg Universitet. Ved hjælp af kommunale arkiver, historiske kort, fotografier og næsten 700 avisartikler har han og Lotte Isager dokumenteret 64 oversvømmelser i Holstebro siden 1878. Resultaterne peger på, at oversvømmelsesrisiko ikke kun

handler om vejret eller klimaforandringer. Risikoen formes også af årtiers beslutninger om byudvikling, infrastruktur, naturforvaltning og tekniske løsninger. “Når vi ser på de mange oversvømmelser samlet, bliver det tydeligt, at sårbarhed opstår over tid. Den udvikler sig gennem en lang række beslutninger om, hvor vi bygger, hvordan vi regulerer vandløb, og hvilke løsninger vi vælger. Det gælder ikke kun Holstebro, men mange steder i Danmark,” siger Bo Poulsen. Holstebro viser et mønster Forskerne beskriver Holstebro som et eksempel på et generelt mønster. Byen blev oprindeligt anlagt i sikker afstand fra Storå, men voksede gradvist ned mod ådalen og tidligere oversvømmelsesområder. Samtidig blev åens omgivelser ændret gennem nye anlæg, broer, veje og tekniske reguleringer. De enkelte beslutninger gav mening på det tidspunkt, de blev truffet. Men samlet set har de været med til at øge sårbarheden over for oversvømmelser. Problematisk når erfaringer går tabt En central konklusion er, at historiske oversvømmelser hurtigt forsvinder ud af den kollektive hukommelse.

Selvom forskerne dokumenterer mindst 64 oversvømmelser i Holstebro, er det kun en mindre del af dem, der fortsat huskes eller indgår i den offentlige fortælling om byen. “Hvis tidligere oversvømmelser glemmes, risikerer vi at miste vigtig viden om, hvor vandet naturligt søger hen. Dermed får vi også et svagere grundlag for at træffe fremtidige beslutninger,” siger Lotte Isager, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Historisk viden er vigtig for at kunne klimatilpasse Med deres undersøgelse dokumenterer Bo Poulsen og Lotte Isager, at klimatilpasning ikke alene handle om sluser, diger og tekniske beregninger. Den bør også omfatte historisk viden om tidligere oversvømmelser, gamle landskaber og de beslutninger, som har formet byerne gennem generationer. “Historisk hukommelse kan ses som en del af samfundets klimainfrastruktur. Hvis vi vil skabe robuste byer i fremtiden, er vi nødt til også at huske og forstå fortiden,” siger Lotte Isager.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NYE BEREGNINGER:

SOLENERGI FRA TAGFLADER KAN FÅ EN VIGTIG ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.

de seneste måneder er køen vokset for de virksomheder, der ønsker at blive koblet på transmissionsnettet, da kapaciteten næsten er brugt op. Udbygningen af elnettet har ikke kunnet følge med efterspørgslen på at blive koblet på og mange virksomheder mærker en usikker situation, som medvirker til, at investeringer i nye faciliteter bliver sat på pause.Hos rådgivervirksomheden Sweco peger energispecialister på, at alternative løsninger kan understøtte bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. ”En mere decentral struktur vil kunne minimere den nuværende belastningen af elnettet. Ved at integrere energianlæg på eller i nærheden af bygninger og som en naturlig del af lokalsamfundet, kan vi producere energien dér, hvor den forbruges. Det reducerer transmissionsbehovet og kan gøre mere muligt med den eksisterende infrastruktur,” siger Kasper Qvist, Fagchef i Energi hos Sweco.

6.500 husstande kan få strøm fra én industripark – potentialet er meget større Som et eksempel på en decentral struktur har Sweco foretaget en beregning for potentialet i den kommende statslige Aalborg Industripark. Beregninger viser, at solenergi på tagfladerne for en fuldt udbygget industripark kan producere 29.655 MWh/år, hvilket svarer til forbruget for ca. 6.500 husstande om året. Med 11 statslige industriparker planlagt på landsplan kan lokal energiproduktion i industriklynger blive en vigtig brik for et alternativ, der kan aflaste elnettet, uden at virksomhederne skal afvente den centrale netudbygning. ”Virksomheder i en industriklynge er velegnede som testområde, da de på grund af den høje volumen kan gå sammen om at producere og forbruge vedvarende energi. Dette vil give billigere energi til den danske industri, reducere vores klimapåvirkning og aflaste vores elnet, og på den måde spare samfundet for store investeringer i ne-

tudbygning,” siger Jannik Kappel, Chef for Energisystemer i Sweco. Forud for sine beregninger har Sweco skelet til erfaringer med elnettet fra Holland. Den hollandske elforsyning har gennem de seneste ti år foretaget store investeringer i udbygningen af elnettet, men har alligevel haft massive problemer med at følge med efterspørgslen på strøm, hvilket har resulteret i årelange ventetider på nettilslutning. I Danmark er der allerede i dag øget ventetid på nettilslutning, og investeringer i elnettet løser ikke problemet alene. Uden alternative tilgange til produktion og transmission af strøm risikerer Danmark om få år at befinde sig i en kritisk situation for elforsyning i lighed med den, som Holland allerede befinder sig i i dag.

Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem Sweco

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SWECO SKAL FØRE NORDKYSTENS FREMTID I MÅL Sweco er ny totalrådgiver på et af Danmarks største kystsikringsprojekter nogensinde – det fælleskommunale Nordkystens Fremtid, der skal beskytte 35 kilometer kyst mellem Hundested og Helsingør.

ommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør har valgt Sweco som ny rådgiver til detailprojekteringen af det store kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid, der har forventet anlægsstart i 2027. Det tværkommunale projekt skal beskytte ejendomme, infrastruktur, natur- og kulturværdier bag kysten mellem Hundested og Helsingør gennem strandfodring – tilførsel af sand fordelt på otte udvalgte kyststrækninger langs de godt 35 km kyst. ”Det er med ydmyghed, man overtager et projekt, der har været i gang så længe, og med så mange kloge mennesker

bag de tekniske løsninger. Det bliver både spændende og sjovt at komme ind med nye perspektiver,” siger Emanuel Schmidt, chef for Kyst & Klima hos Sweco. Sweco skal blandt andet gennemføre et omfattende feltarbejde, hvor marine undersøgelser kombineres med droneopmålinger med grøn LIDAR. Det er en laserscanningsteknologi, der kan kortlægge kysten både over og under vandet. I alt skal mere end 1.000 hektar scannes. ”Det er formentlig et af de største områder, der nogensinde er kortlagt med grøn LIDAR,” siger Emanuel Schmidt, som samtidig understreger, at hele paletten af kystsikringskompetencer skal i spil. ”Vi kommer virkelig til at bruge hele vores faglige bred-

de – fra bølgeberegninger i simuleringsværktøjet XBeach til design af strandfodring, udbudsproces og byggeledelse,” siger han. Nordkystens Fremtid udspringer af erfaringerne med stormen Bodil tilbage i 2013. På baggrund af skaderne fra stormen besluttede politikerne i kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør dengang at gå sammen om en fælles plan for beskyttelse af Nordkysten. Det har resulteret i en plan, hvor formålet med projektet Nordkystens Fremtid er at skabe et langsigtet, helhedsorienteret og holdbart kystbeskyttelsesprojekt for hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør, som skal give den bedste beskyttelse mod kronisk og akut erosion på 50 års sigt.

Nordsjællands udsatte kyster skal beskyttes gennem strandfodring, og Swecos eksperter skal på baggrund af omfattende undersøgelser og beregninger finde ud af præcis hvordan.

.21725 7,/ 6$/*

.21725 7,/ /(-(

2YHUJDGHQ 2 9DQGHW % NOG .ºEHQKDYQ .

$PDOLHJDGH $ VDO .ºEHQKDYQ .

)UHGHULNVEHUJJDGH WY .ºEHQKDYQ .

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ 6PXN KLVWRULVN HMHQGRP S§ &KULVWLDQVKDYQ ͼ (NVNOXVLY RJ DXWHQWLVN LQGUHWQLQJ ͼ )OHUH NRQWRUHU RJ §EQH DUEHMGVRPU§GHU ͼ 0RGHUQH WHNºNNHQ RJ JRGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU

ͼ +HUVNDEHOLJH NRQWRUORNDOHU L IUHGHW HMHQGRP ͼ 0XOLJKHG IRU SDUNHULQJ L J§UGHQ ͼ /\VW NRQWRUOHMHP§O ͼ 0XOLJKHG IRU DW ODYH VWºUUH PºGHUXP

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVEHUJJDGH VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L .ºEHQKDYQ . ͼ 7¨W S§ 5§GKXVSODGVHQ RJ 0HWURHQ ͼ +\JJHOLJW RJ S¨QW LVWDQGVDW NRQWRU ͼ SODQ PHG LQWHUQ WUDSSH"

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

9DQGNXQVWHQ VDO .ºEHQKDYQ .

9HG 6WUDQGHQ VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 1\LVWDQGVDW NRQWRU L HWDJHU ͼ ,QGπ\WQLQJVNODU RJ KXUWLJ RYHUWDJHOVH ͼ 3DUNHULQJ PHGIºOJHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 8QLN PXOLJKHG IRU OHMH DI NRQWRU L EDJKXV ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 7LOKºUHQGH OHMH DI JDUDJH WLO NU SU PGU

Pt NU

6DJV QU

+ & UVWHGV 9HM $ WK )UHGHULNVEHUJ &

)UHGHULNVVXQGVYHM $ %UºQVKºM

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\VW RJ πHNVLEHOW PRPVIULW NRQWRU ͼ 3U¨VHQWDEHO HMHQGRP PHG NODVVLVNH GHWDOMHU ͼ *RG SODQOºVQLQJ ͼ &HQWUDOW EHOLJJHQGH S§ *DPPHO .RQJHYHM

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ /¨NUH NRQWRUORNDOHU S§ VDO ͼ 3¨Q HMHQGRP PHG JRGH VNLOWQLQJVPXOLJKHGHU ͼ 2YHUWDJHV S¨QW LVWDQGVDW ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH Dπ§VW SDUNHULQJVN¨OGHU

*DPPHO .RQJHYHM WY )UHGHULNVEHUJ &

$UHDO UOLJ OHMH

.21725 7,/ /(-(

'URQQLQJ 2OJDV 9HM $ VW )UHGHULNVEHUJ

6DJV QU

1¨VWYHGJDGH NOG WK .ºEHQKDYQ

.21725 7,/ /(-(

ͼ $WWUDNWLY VWHUEUR EHOLJJHQKHG ͼ )OHNVLEHO LQGUHWQLQJ ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV PºEOHUHW ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULWDJHW

.21725 7,/ /(-(

Pt NU

Pt NU NU

ͼ 3¨Q KMºUQHHMHQGRP PHG HOHYDWRU ͼ ,QGUHWWHW VRP VWRUUXPVNRQWRU ͼ /HMHP§OHW KDU DGJDQJ WLO WDJWHUUDVVH ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG S¨QH W¨SSHU

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ /LHEKDYHUNRQWRU PHG VNºQ RJ FHQWUDO EHOLJJHQKHG ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ /HMHP§OHW HU XGIºUW L PHJHW KºM NYDOLWHW ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

ͼ /\VW RJ JRGW LQGGHOW NRQWRUOHMHP§O ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ 7¨W S§ 0HWUR RJ EXVVHU ͼ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L RPU§GHW

'URQQLQJ 2OJDV 9HM $ )UHGHULNVEHUJ

.21725 7,/ /(-(

5RDUVYHM WY bb)UHGHULNVEHUJ

.21725 7,/ /(-(

6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

ͼ +HUVNDEHOLJW NRQWRU PHG VHNV O\VH NRQWRUHU ͼ )ORWWH RULJLQDOH GHWDOMHU PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ )XQNWLRQHOW WHNºNNHQ WRLOHW VDPW DUNLY GHSRWUXP ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG Q¨U RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

5RVHQY¨QJHWV $OO« WY .ºEHQKDYQ

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ PHWHU IUD 5§GKXVSODGVHQ RJ 0HWUR ͼ /\VW RJ PHJHW KºMORIWHW NRQWRU ͼ /¨NNHUW VWRUUXPVNRQWRU ͼ 7U¨JXOYH L VLOGHEHQ RJ KºMH YLQGXHVSDUWLHU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ /HMHP§OHW EHVW§U DI JRGH NRQWRUHU ͼ .RQWRUHW RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW

.21725 7,/ /(-(

Pt NU NU

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH $ WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6PXNW RJ FKDUPHUHQGH NRQWRUOHMHP§O ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ . ͼ 8WUROLJW VPXNNH YLQGXHVSDUWLHU RJ S¨QH WU¨JXOYH ͼ *RG SDUNHULQJ OLJH RYHUIRU L ,OOXPV 3 KXV

'(7$,/ 7,/ /(-(

1 +HPPLQJVHQV *DGH VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

ERXOHYDUG VW WK .ºEHQKDYQ 9

9DONHQGRUIVJDGH $ VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 3¨Q Q\SXGVHW IDFDGH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ /\VW RJ O¨NNHUW OHMHP§O ͼ 6XYHU¨Q DGUHVVH L .ºEHQKDYQ .

ͼ 6\QOLJ KMºUQHEXWLN S§ ERXOHYDUG ͼ 7¨W S§ )RUXP 0HWUR RJ 6ºHUQH ͼ 6WRUW VDOJVDUHDO PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ *RGW RJ UHJXO¨UW N¨OGHUDUHDO

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ Pt L JDGHSODQ PHG JRG V\QOLJKHG ͼ 3HUIHNW WLO GHWDLO NOLQLN IULVºU ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG L ,QGUH %\ ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

9HVWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 9

ͼ /HMHP§O PLGW S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ )ORW RJ V\QOLJ IDFDGH

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

ͼ )DQWDVWLVN HNVSRQHULQJ ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ +ºMORIWHW VDOJVORNDOH ͼ 6M¨OGHQW XGEXGW HUKYHUYVDQGHO

'(7$,/ 7,/ /(-(

'($7,/ .21725 7,/ /(-(

ERXOHYDUG VW .ºEHQKDYQ 9

9DOE\ /DQJJDGH VW 9DOE\

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6WRU IDFDGH GLUHNWH WLO ERXOHYDUG ͼ %HVW§U DI HW VWRUW VDOJVDUHDO ͼ 'LUHNWH QHGJDQJ WLO JRG N¨OGHU ͼ ERXOHYDUG HU 'DQPDUNV PHVW EHI¨UGHGH JDGH

'(7$,/ 7,/ 6$/*

9HVWHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 9

Pt NU NU

Pt NU bbbbbbbbbbbbbbbbbb

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ )XOGW XGOHMHW HUKYHUYVHMHUOHMO P DWWUDNWLY OHMHNRQWUDNW ͼ UOLJ LQGHNVUHJXOHULQJ PHG PLQLPXP ͼ 6W¨UN NRQWUDNWP¨VVLJ VLNNHUKHG

'(7$,/ 7,/ /(-(

.QDEURVWU¨GH $ VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO 3ULV $INDVW 6DJV QU

ͼ 0DUNDQW KMºUQHOHMHP§O L VPXN UºGVWHQVHMHQGRP ͼ 6WRU V\QOLJKHG RJ JRGH IDFDGHYLQGXHU ͼ 9HOHJQHW WLO NRQWRU NOLQLN HOOHU DQGHW OLEHUDOW HUKYHUY ͼ )OHNVLEHO SODQOºVQLQJ PHG VWRUW §EHQW NRQWRURPU§GH

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

1ºUUHEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 1

9DOE\ /DQJJDGH VW WY 9DOE\

)DONRQHU $OOH VW )UHGHULNVEHUJ

$UHDO Pt 3ULV NU UOLJ GULIW NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU 6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ *RG FHQWUDO EHOLJJHQKHG ͼ ,QGHKROGHU YLQGXHU HOOHU GºUH ͼ (NVSRQHULQJHQ HU I¨QRPHQDO ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH HJHW SU¨J

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG L 9DOE\ ͼ 7R JRGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ ,QGHKROGHU VWRUH JRGH UXP ͼ /DYH HMHUIRUHQLQJVXGJLIWHU

-DJWYHM VW .ºEHQKDYQ 1 Pt NU

6DJV QU

ͼ )LQ OLOOH EXWLN ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ -DJWYHM ͼ 6P§ UXP IMHUQHV V§ GHW EOLYHU «W VWRUW UXP ͼ 7RLOHW L J§UGHQ

ͼ Pt PHG DWWUDNWLY DUHDOIRUGHOLQJ ͼ 'HOYLVW XGOHMHW ͱ GHOYLVW OHGLJW ͼ 3RWHQWLDOH IRU ºJHW DINDVW ͼ 3ULPH KMºUQHSODFHULQJ S§ )UHGHULNVEHUJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

) %HQGWVHQV 3ODGV VW WY .ºEHQKDYQ 1

0DUJXHULWH 9LE\V 3ODGV )UHGHULNVEHUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ *RG V\QOLJKHG PHG VWRU IDFDGH ͼ /LJH RYHU IRU 1ºUUHEUR 0HWUR 6W ͼ 5HJXO¨U SODQOºVQLQJ PHG PDQJH PXOLJKHGHU ͼ 3¨Q Q\GHOLJ RJ UHHO EXWLN

$UHDO 3ULV $INDVW 6DJV QU

ͼ IXOGW XGOHMHGH HUKYHUYVOHMHP§O ͼ 'LYHUVLοFHUHW OHMHUVDPPHQV¨WQLQJ ͼ /DYH I¨OOHVXGJLIWHU RJ VWDELO GULIW ͼ $WWUDNWLYH YLON§U IRU E§GH HMHU RJ OHMHUH

Pt NU bbbbbbbbbbbbbbbbbb

'(7$,/ 7,/ /(-(

/$*(5 7,/ /(-(

%DXQHJ§UGVYHM VW *HQWRIWH

,VODQGV %U\JJH NOG .ºEHQKDYQ 6

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ $WWUDNWLY SODFHULQJ L HW OHYHQGH KDQGHOVRPU§GH ͼ /HMHP§OHW IUHPVW§U O\VW RJ LQGE\GHQGH ͼ 7R VWRUH IDFDGHYLQGXHU GLUHNWH PRG JDGHQ ͼ $QYHQGHOLJ N¨OGHU S§ Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

6DJV QU

ͼ /\V RJ PRGHUQH EXWLN ͼ %UHG IDFDGH PHG JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ .¨OGHU PHG GLUHNWH QHGJDQJ ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ OHMHP§O L %DJVYÜG &HQWUHW ͼ Pt SOXV Pt NÖGHU RJ Pt ͼ &HQWUDO KDQGHOVSODFHULQJ L %DJVYÜG &HQWUHW ͼ 6WRUW IRRWIDOO L FHQWUHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM % VW WK &KDUORWWHQOXQG Pt NU

%DJVY¨UG +RYHGJDGH % %DJVY¨UG

ͼ 6WRUW ODJHU S§ ,VODQGV %U\JJH ͼ 5§W PHQ WºUW ORNDOH ͼ ,QGJDQJ IUD KMºUQHW DI ,VODQGV %U\JJH RJ 1MDOVJDGH ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

$UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

(QJKDYHYHM NOG .ºEHQKDYQ 9 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

2UGUXSYHM $ VW WK &KDUORWWHQOXQG

ͼ <GHUVW UHHO EXWLN S§ 9HVWHUEUR ͼ (QKHGHQ OLJJHU L KºM L N¨OGHU ͼ /HMHP§OHW EOLYHU Q\LVWDQGVDW ͼ *RGW RJ UHHOW VDOJVDUHDO

ͼ 1\LVWDQGVDW EXWLN ͼ /LJH YHG 0HQ\ S§ 2UGUXSYHM ͼ /\VH RJ LQGE\GHQGH ORNDOHU ͼ .¨OGHU YLD LQWHUQ WUDSSH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VW WK &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6ºERUJ +RYHGJDGH VW WK 6ºERUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\VW RJ LQGE\GHQGH OHMHP§O ͼ *RG IDFDGH WLO XGVWLOOLQJ ͼ &HQWUDOW S§ 2UGUXSYHM ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJW

ͼ %XWLN PHG PHWHUV YLQGXHVSDUWL ͼ 6WRU V\QOLJKHG RJ UHHOW ORNDOH ͼ /LJHOHGHV Pt N¨OGHU WLO RSEHYDULQJ ͼ WLPHV SDUNHULQJ OLJH IRUDQ OHMHP§OHW

.21725 7,/ /(-(

$XUHKºMYHM VW WK +HOOHUXS

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 0RPVIULWDJHW OHMHP§O ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG L PDUNDQW HMHQGRP ͼ /\VH ORNDOHU PHG πHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG

'(7$,/ 7,/ /(-(

-¨JHUVERUJ $OOH VW WK &KDUORWWHQOXQG

6ºERUJ +RYHGJDGH VW 6ºERUJ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ %XWLN FHQWUDOW S§ -¨JHUVERUJ $OO« ͼ /\V RJ LQGE\GHQGH EXWLN ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L RPU§GHW

.21725 7,/ /(-(

Pt NU

6DJV QU

ͼ *RGW PRPVIULW KMºUQHOHMHP§O PHG VWRUH YLQGXHU ͼ ,QGHKROGHU HW VNºQW VWRUW YLQNOHW UXP ͼ (QGYLGHUH PLQGUH ORNDOHU NºNNHQ RJ WRLOHW ͼ 'HU HU οQH SDUNHULQJVIRUKROG S§ JDGHQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 7LGVEHJU¨QVHW OHMHP§O ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ͼ &HQWUDOW SODFHUHW RJ UHHOOH ORNDOHU ͼ *RGNHQGW WLO YDUP PDG

6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VW &KDUORWWHQOXQG

)

Pt NU

ͼ 6NºQ EXWLN RSODJW VRP οVNHKDQGOHU ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ 6ºERUJ +RYHGJDGH ͼ )LQ IDFDGH PHG VWRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ WLPHV SDUNHULQJ YHG OHMHP§OHW

5(67$85$17 7,/ /(-(

2UGUXSYHM VW &KDUORWWHQOXQG $UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

6ºERUJ +RYHGJDGH VW 6ºERUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOLQGUHWWHW EXWLN PHG JRG IDFDGH ͼ WLPH JUDWLV SDUNHULQJ XGH IRUDQ ͼ 5HJXO¨UH RJ KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ *RG N¨OGHU WLO ODJHU

Årets Julekalender!

Køb den til dine medarbejdere eller til dig selv. Pris 399,- inkl. moms. Besøg os på bagsvaerdlakrids.dk