
ALMENT BOLIGSELSKAB BYGGER 168 NYE BOLIGER I HJERTET AF ØSTERBRO Læs mere side 2

COPI VIL TRANSFORMERE KENDT FREDERIKSBERGEJENDOM TIL STUDIEBOLIGER

KRIGE I IRAN ER EN RELATIVT BESKEDEN TRUSSEL MOD EJENDOMSMARKEDET


![]()

ALMENT BOLIGSELSKAB BYGGER 168 NYE BOLIGER I HJERTET AF ØSTERBRO Læs mere side 2

COPI VIL TRANSFORMERE KENDT FREDERIKSBERGEJENDOM TIL STUDIEBOLIGER

KRIGE I IRAN ER EN RELATIVT BESKEDEN TRUSSEL MOD EJENDOMSMARKEDET



Den politiske aftale om at øge de maksimalpriser, almene boligselskaber kan bygge til, mangler endnu at blive vedtaget i Folketinget. Men i forventning om, at det sker – og det politiske flertal bag aftalen er da også intakt efter valget – har det almene boligselskab PAB besluttet at opføre boliger på Østre Gasværk på Østerbro. Lejlighederne er fordelt på to matrikler, der skal blive til to nye afdelinger med henholdsvis 78 og 90 boliger i størrelser mellem 35 og 93 kvm. Det oplyser PAB’s administrator, FA09, i en pressemeddelelse. Byggestarten er estimeret til efteråret 2027.
”Det er en stor nyhed for PAB og almene boliger i København. Vi glæder os meget til at kunne tilbyde vores beboere intet mindre end 168 nye, lækre lejligheder på så central en placering på Østerbro. Vi er
I København er der en selvfølelse, der siger, at man er verdens førende cykelby. Men det er ikke længere sandt, eller det er i hvert fald højest diskutabelt. Rivalen er ikke længere kun Amsterdam – Paris er det i høj grad også, efter at nettet af cykelstier under den afgående borgmester, Anne Hidalgo, er blevet mere end fordoblet, til nu omkring 1600 km.
Til sammenligning er der ca. 370 km. cykelsti i Københavns Kommune, der dog naturligvis også er betydeligt mindre. Udbygningen af cykelstierne har betydet, at nogle af den franske hovedstads berømte boulevarder nu overvejende er cykelstier. At flere parisere cykler i dagligdagen, betyder både renere luft og mindre trængsel. Men som det også er tilfældet i København, er det ikke alle, der er fans af udviklingen, og emnet var blandt de vigtigste i det netop overståede borgmestervalg, ifølge The Economist.
Oppositionens spidskandidat, Rachida Dati fra det borgerlige parti Les Républicains, søgte i valgkampen ikke blot at appellere til de vrede bilister, hvis liv er gjort mere besværligt, fordi veje er blevet lukket og parkeringspladser fjernet.
”I løbet af denne valgperiode har den parisiske venstrefløj sat borgerne op imod hinanden – fra øst til vest, fra nord til syd – og også de forskellige transportformer: cykler mod fodgængere, fodgængere mod løbehjul, løbehjul mod biler, og især mod
den kollektive trafik, som ikke længere kan bruge busbanerne uden problemer. Hvis vi tilrettelægger denne trafikpolitik med fokus på mobilitet, vil alle kunne finde deres plads,” sagde Rachida Dati til Reuters. Hun talte heller ikke for døve øren, for ved anden runde af valget den 22. marts fik hendes parti 41,5 pct. af stemmerne, op fra 36,1 pct. ved forrige valg for seks år siden. Alligevel må man sige, at pariserne godkendte omlægningen af deres by, for Anne Hidalgos afløser i Parti Socialiste, Emmanuel Grégoire, vandt valget og fik 50,3 pct., hvilket også var en lille fremgang for partiet. Da valget skete i enkeltmandskredse, sidder Parti Socialiste i praksis på et langt større flertal i bystyret – 103 ud af 163 pladser – og det har frie hænder til at udvide cykel-infrastrukturen yderligere.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
stolte over at kunne være med til at løfte det stigende behov for boliger, der er til at betale i København. I PAB har vi klare ambitioner om altid at have en boligportefølje, der matcher vores beboeres forskellige ønsker, interesser og livssituationer,” udtaler Nikolaj Jørgensen, der er formand for PAB og FA09.
”De seneste år har vi udvidet med flere afdelinger ude i landområderne og bygget boliger med naturen i baghaven til de mange, der ønsker at trække sig ud af byen. Samtidig oplever vi fortsat en stor efterspørgsel på boliger, der ligger centralt i byen, og som også er til at betale på almindelige lønninger. Lejlighederne ved Østre Gasværk bliver både mindre lejligheder og større familieboliger, så vi kan tilbyde vores beboere i alle aldersgrupper et liv midt i byen og i en helt ny bydel midt
COPI vil transformere kendt Frederiksbergejendom til studieboliger
i København,” fortsætter han. Torben Hangaard, byggechef i FA09, siger: ”Det bliver et virkelig spændende projekt, og vi glæder os til for alvor at komme i gang. PAB’s boliger bliver en del af en helt ny bydel, der skal bygges i området omkring Østre Gasværk, hvor almene og private boliger kommer til at ligge dør om dør. Det betyder også, at både boliger og udearealer skal designes til at skabe gode rammer for de uformelle møder mellem naboerne i hverdagen, der giver en levende bydel.”
Ambitionen om at kunne bygge de to nye afdelinger ved Østre Gasværk startede helt tilbage i efteråret 2024, hvor PAB og FA09 indgik samarbejde med henholdsvis ERIK Arkitekter og Nielsen & Thomsen Advokater om udarbejdelsen af et købstilbud, der nu er blevet en realitet.

Københavns Professionshøjskole har solgt Kronprinsesse Sofies Vej 35 A på Frederiksberg for et trecifret millionbeløb. Ejendommen, der tidligere er blevet brugt til undervisning, er købt af COPI, der ønsker at transformere ejendommen til kollegie-, studie- og ungdomsboliger.
”Der udbydes sjældent tomme aktiver med denne volumen på så god en beliggenhed. Derfor har ejendommen helt naturligt opnået stor interesse fra mange forskellige aktører, der har kigget på casen – særligt med henblik på konvertering, men også kontor- og hotelanvendelse samt fortsat undervisning. I COPI er der fundet en køber, der er ekspert i udvikling og transformation med respekt for den eksisterende bygning og historie,” fortæller Phillip Adler, partner hos Nordicals København, der har formidlet salget, i en pressemeddelelse.
Ejendommen er ca. 8300 kvm., hvoraf
omkring 1000 kvm. er kælder. Københavns Professionshøjskole er fraflyttet ejendommen i forbindelse med en igangsat arealoptimering med samling og styrkelse af det fagprofessionelle miljø på KP’s Campus Vesterbro i Carlsberg Byen. Ejendommen er derfor allerede nu, pr. 1. april, frigivet til købers frie disposition. ”Vi har haft en meget tæt dialog med Frederiksberg Kommune med mange anvendelsesmuligheder, der har været i spil. Det har krævet en stor indsats fra både sælger og køber og ikke mindst Frederiksberg Kommune, hvor alle parter har bidraget positivt til udfaldet,” fortæller Phillip Adler. COPI har tidligere udviklet og transformeret en række unikke ejendomme såsom Kronprinsessegade 8, Kronprinsensgade 7 samt Bernhards Bang Alle på Frederiksberg. COPI er ligeledes i gang med at transformere Cori Hornbæk Hotel og Det Frie Gymnasium på Nørrebro.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
Hormuzstrædet er et nøglepunkt for den globale økonomi. Det er pludselig blevet meget mærkbart, også for dem, der handler ejendomme i Danmark. Foto: Flickr. / Michael Gaylard

Krigen i Mellemøsten har foreløbig betydet, at markederne forventer 1 pct.-point højere styringsrenter ved årets udgang, end de gjorde før. Det kan blive til en endnu større rentestigning, hvis krigen trækker ud. Men selv i det tilfælde vil anslaget mod økonomi – herunder i form af højere inflation –ikke være nær så slemt som efter Ruslands angreb på Ukraine for fire år siden, vurderer Nationalbanken.
Der er ikke noget at sige til det, hvis boligejere med rentetilpasningslån er rundforvirrede over deres fremtidige terminsudgifter.
Hjælpsomme banker holder dem orienteret om, hvad krigen i Iran betyder for renterne. Men meldingerne skifter hele tiden, i takt med at Trump truer med ny eskalering, eller at han omvendt udsætter de varslede angbreb på grund af angiveligt konstruktive forhandlinger, som hans modpart dog afviser finder sted. Den samme usikkerhed gør sig gældende for dem, der handler med erhvervsejendomme. Renterne er den vigtigste parameter for udsving på ejendomsmarkedet, og højere oliepriser driver inflation, som igen driver rentestigninger.
Nationalbanken advarede da også netop mod ny inflationsrisiko, da den i sidste uge fremlagde en revideret prognose for dansk økonomi. Det fik meget omtale i medierne, men faktisk var udmeldingen fra Nationalbanken mere betryggende end det modsatte: I basisscenariet forventer banken nu en inflation i år på 1,8 pct., mod 0,8 pct. før udbruddet af krigen. Det er baseret på en antagelse om, at der snart bliver åbnet for skibstrafik gennem Hormuzstrædet igen.
Inflation på et par pct. er, hvad centralbankerne gerne vil have, så de reviderede forventninger er ikke dramatiske. Men selv i et risikoscenarie, hvor strædet vil være lukket i længere tid, ser Nationalbanken kun en inflation på 4,5 pct.
Det er selvfølgelig højt i forhold til, hvad vi er vant til, og hvad Nationalbanken ønsker. Men det er under halvdelen af de 10 pct., vi nåede op på i 2022.
Ingen varige sanktioner
Christian Kettel Thomsen, direktør i Nationalbanken, pointerede da også på et pressemøde, at det alt andet lige er mindre hårdt stød, der umiddelbart er risiko for denne gang.
Nationalbanken laver ikke selv renteprognoser. Den tager blot ad notam, hvad markedet har regnet ind. Foreløbigt er markedet gået fra forvente, at den europæiske centralbank vil sænke styringsrenten med en kvart procentpoint i år, til at den i stedet skal trekvart procentpoint op. Det kan blive højere endnu, hvis krigen bliver langvarig.
”Men det er ikke sådan, at der ligger meget højere rentestigninger i risikoscenariet,” sagde Christian Kettel Thomsen.
Forinden havde han fastslået, at usikkerheden omkring de økonomiske konsekvenser af krigen generelt er høj. ”Men det er vores umiddelbare vurdering, at konsekvenserne for prisudviklingen og dansk økonomi vil være mildere end efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. En vigtig forskel er, at olie- og gastrafikken i Hormuzstrædet gradvist gentoptages, når krigen er slut, hvorimod sanktionerne mod Rusland, som blev iværksat dengang, stadigvæk er gældende,” sagde Christian Kettel Thomsen. Han argumenterede også for, at en række andre faktorer skubbede på inflationen dengang. Der var større mangel på arbejdskraft, og forbruget steg oven på pandemien, som også havde forårsaget overbelastninger i de globale forsyningskæder, hvilket fordyrede importen. Desuden kom renterne fra et lavere udgangspunkt.
Købsaftaler trækker ud Spørgsmålet er, om også ejendomsinvestorerne ser krigen med nogenlunde ro i sindet.
På det danske ejendomsmarked er der for tiden en mærkelig situation. Mæglerne melder om masser af interesserede købere, men den faktisk handelsaktivitet har været lav siden det tidlige efterår. I januar og februar har omsætningen blot været omkring det halve af, hvad den var i samme måneder sidste år.
Kan det være krigen, og den medfølgende usikkerhed om renten, der gør, at det trækker ud med at nå til enighed om købsaftalerne?
Det var den 29. februar, at USA og Israel første gang angreb Iran. Men forinden var det tydeligt, at de to lande forberedte en militær aktion af en eller anden art, og fra den 16. december sidste år, hvor olieprisen nåede sit laveste i fem år, steg den med 16 pct. frem til sidste handelsdag før krigsudbruddet. Det kunne tyde på, at i hvert fald nogle på de finansielle markeder tog højde for krigen.
Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, vil heller ikke udelukke, at udsigten til krig har bekymret nogle ejendomsinvestorer. Men han tror ikke, det var nogen væsentlig faktor. Dels var det ikke givet, at de militære styrker, der blev bygget op, skulle bruges til andet end at true. Og dels var det ikke bekymring, han hørte under ejendomsmessen MIPIM i Cannes, der løb af stablen i krigens anden uge.
”Jeg har talt med flere både, internationale investorer og vores samarbejdspartner JLL (globalt mæglervirksomhed, red.), og feedback fra alle er, at det københavnske boligmarked er glohedt. Det gælder også de store boligporteføljer. Der er meget stor i interesse i at få fat i dem. Jeg tror også på, at vi kommer til at se nogle ret store porteføljehandler med boligejendomme for over 1, 2 eller 3 mia. kr. her i 2026,” siger Joseph Alberti.
























































Lyt med hver torsdag



BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.