Issuu

CIRKULÆR ØKONOMI RYKKER TÆTTERE PÅ KERNEN I NORDISK ERHVERVSLIV

Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus på grøn omstilling og

Idag har arbejdet fået en bredere betydning. Spørgsmål om adgang til ressourcer, stabile værdikæder og økonomisk robusthed fylder langt mere end tidligere.

Hos Nordic Innovation er udviklingen tydelig.

“Det handler jo i meget stor grad om at tage vare på de ressourcer, vi har, og ikke ødsle med dem,” siger Sindre Bornstein, CEO i Nordic Innovation. “I den geopolitiske situation, vi står i nu, er det at sikre robuste værdikæder en meget vigtig del af resiliens-tænkningen.”

Cirkulær økonomi er dermed rykket tættere på kernen af erhvervspolitikken. Det handler om, hvordan virksomheder skaffer materialer, hvordan produktion tilrettelægges, og hvordan værdikæder gøres mere robuste.

Nordisk samarbejde giver reel effekt

Nordic Innovation har som opgave at styrke innovation og samarbejde på tværs af de nordiske lande. Netop det fælles perspektiv er afgørende, når det gælder cirkulær økonomi.

Mange værdikæder er allerede vævet sammen på tværs af lande. Råmaterialer udvindes ét sted, forarbejdes et andet og ender i produkter, der sælges globalt. Det gør det vanskeligt at skabe effektive cirkulære løsninger inden for ét lands grænser.

“Det kan være svært at få til at fungere nationalt, fordi mange værdikæder går på tværs af lande. Det er en styrke, at vi kan tænke løsninger som en region,” siger Sindre Bornstein.

Det nordiske samarbejde giver en skala, hvor løsningerne faktisk kan implementeres bredt. Samtidig er der et fælles udgangspunkt med høj digitalisering og stærke institutioner, som gør det lettere at arbejde sammen i praksis. Den kombination gør det muligt at afprøve nye modeller - og få dem videre ud i virkeligheden.

En udvikling, der er rykket tættere på industrien Da arbejdet med cirkulær økonomi tog fart omkring 2018, handlede det i høj grad om at forstå mulighederne og udvikle koncepter. I dag er fokus et andet.

“Vi har gået meget fra pilotering til mere industrielle løsninger,” siger Sindre Bornstein.

Cirkularitet er i stigende grad blevet en del af virksomhedernes daglige drift. Det påvirker, hvordan produkter designes, hvordan produktionen organiseres, og hvordan virksomheder samarbejder med både leverandører og kunder.

Samtidig er det blevet tydeligt, hvor omfattende omstillingen er. Cirkulær økonomi griber ind i hele værdikæden og kræver ændringer flere steder på én gang.

Råmaterialer sætter retningen

Behovet for kritiske råmaterialer har givet arbejdet en ny tyngde. Både grøn teknologi og digital infrastruktur er afhængige af materialer, som i dag i høj grad importeres. Det skaber en sårbarhed.

“Når vi er afhængige af at importere kritiske råmaterialer, gør det os sårbare. Ved at genanvende de materialer, vi

allerede har i omløb, kan vi reducere den afhængighed,” siger Sindre Bornstein.

Potentialet er til at få øje på. Elektronik, batterier og andre produkter indeholder værdifulde materialer, som kan genvindes. Udfordringen er at få systemerne til at fungere i praksis - og gøre det økonomisk attraktivt.

”I den geopolitiske situation, vi står i nu, er det at sikre robuste værdikæder en meget vigtig del af resiliens-tænkningen.”

Sindre Bornstein, CEO i Nordic Innovation

Samarbejde er nøglen - og udfordringen

At få materialer tilbage i kredsløb kræver, at flere aktører arbejder tættere sammen. Producenter, leverandører, genanvendelsesvirksomheder og kunder bliver en del af samme kredsløb.

Det stiller nye krav til, hvordan virksomheder deler viden.

“Hvis du skal dele data med både leverandører og kunder - og måske også konkurrenter - så er det komplekst,” siger Sindre Bornstein.

Data er en central brik. Uden indsigt i materialestrømme

bliver det svært at forbedre ressourceudnyttelsen. Nordic Innovation har samlet omkring 50 virksomheder i et projekt, hvor netop datadeling har været i fokus. Her har både store industrivirksomheder og kendte brands deltaget.

Erfaringerne er samlet i en playbook, som virksomheder frit kan bruge.

“Vi er stadig på et stadie, hvor meget handler om at finde løsninger sammen,” siger Sindre Bornstein.

Investeringer skal følge med Interessen for cirkulær økonomi er stigende, men der er stadig barrierer. Økonomi er en af de mest gennemgående.

Cirkulære løsninger kræver investeringer, og gevinsterne viser sig ofte først på længere sigt. Det kan gøre dem sværere at prioritere.

“I nogle tilfælde kan det være svært at finde lønsomhed i cirkulære løsninger,” siger Sindre Bornstein.

Derfor arbejder Nordic Innovation med at skabe stærkere forbindelser mellem virksomheder og investorer. Målet er at gøre cirkulære projekter mere attraktive som investeringsmuligheder.

Samtidig er der behov for rammer og incitamenter, der understøtter udviklingen.

LOOP Forum som samlingspunkt

En del af arbejdet foregår i projekter og partnerskaber. En anden del sker dér, hvor aktørerne mødes.

LOOP Forum er en af de centrale begivenheder for cirkulær økonomi i Norden.

“Det er en af de vigtigste mødepladser for cirkulær økonomi i Norden,” siger Sindre Bornstein.

Af Martin Andersen

”Hvordan gør man cirkulære løsninger attraktive fra et investorperspektiv? Det er en vigtig diskussion.”

Sindre Bornstein, CEO i Nordic Innovation

Her samles virksomheder, investorer og beslutningstagere for at dele erfaringer og diskutere udviklingen. Nordic Innovation deltager for at styrke det nordiske perspektiv og skabe forbindelser på tværs. Ambitionen er at samle trådene og skabe bedre sammenhæng mellem initiativerne.

To centrale temaer i fokus

På årets LOOP Forum har Nordic Innovation særligt fokus på to områder. Det ene er arbejdet med kritiske råmaterialer og, hvordan cirkulære løsninger kan sikre bedre adgang til dem. Det andet er finansiering.

“Hvordan gør man cirkulære løsninger attraktive fra et investorperspektiv? Det er en vigtig diskussion,” siger Sindre Bornstein.

De to temaer hænger tæt sammen. Uden investeringer bliver det vanskeligt at etablere de løsninger, der skal holde materialer i kredsløb.

Et stærkt udgangspunkt - og behov for tempo De nordiske lande har et stærkt udgangspunkt. Samarbejde, tillid og teknologisk modenhed giver gode betingelser. “Vi har alle ingredienserne til at lykkes,” siger Sindre Bornstein.

Alligevel kræver udviklingen tempo. Nye samarbejder skal etableres, investeringer skal mobiliseres, og virksomheder skal finde måder at integrere cirkularitet i deres forretning.

Cirkulær økonomi ændrer grundlæggende måden, ressourcer håndteres på - og stiller krav til hele værdikæden.

“Det er et meget større spørgsmål end bare den grønne omstilling,” siger Sindre Bornstein. Udviklingen er allerede godt i gang. Erfaringerne er opbygget over flere år. Nu handler det om at få løsningerne til at slå bredt igennem.

FAKTA

• Nordic Innovation er en institution under Nordisk Ministerråd, der støtter innovationsprojekter på tværs af Norden

• Arbejder for visionen om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030

• Har haft cirkulær økonomi som fokusområde siden 2018

• Opererer i perioden 2025-2027 med tre innovationsprogrammer: Innovation Solutions for 2030

Nordic Forward: Resilience and Competitiveness for 2050

Nordic Growth and Capital Attraction

• Programmerne har fokus på at fremme grønne løsninger, styrke konkurrenceevne og tiltrække kapital

• Et projekt skal have partnere fra mindst tre nordiske lande for at modtage støtte

• Har kontor i Oslo og omkring 20 medarbejdere

• Deltager i LOOP Forum i København den 28.-29. april

Læs mere på www.nordicinnovation.org

Sindre Bornstein, Direktør, Nordic Innovation og Peter Munch-Madsen, Senior Innovationsrådgiver, Nordic Innovation. LOOP Forum 2025. Fotograf Nils Arne Haagensen.

”Virksomheders adgang til kritiske ressourcer er helt afgørende for Europas konkurrenceevne. Det er en ny virkelighed, virksomheder skal navigere i - og her kan erhvervsfora som LOOP Forum bidrage med videndeling, praktiske erfaringer, konkrete løsninger og netværk.”

ADGANGEN TIL MATERIALER

TRUER EUROPAS KONKURRENCEEVNE

Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere usikker. Adgang til materialer er ikke længere blot et spørgsmål om effektive forsyningskæder. Det er blevet et strategisk spørgsmål om konkurrenceevne, robusthed og handlekraft for både danske og europæiske virksomheder. Den geopolitiske uro har ændret vilkårene. Handelskonflikter, krig og eksportrestriktioner bliver i stigende grad brugt som politiske værktøjer, også når det gælder materialer. Europa er i høj grad afhængig af import af en række kritiske råmaterialer fra få lande, hvilket gør forsyningen sårbar over for både politiske beslutninger og globale spændinger.

Efterspørgslen stiger. Den grønne omstilling og den industrielle udvikling øger behovet for materialer på tværs

af værdikæder. I Danmark mærkes det allerede. Ressourcer som sand, grus og sten er ikke længere en selvfølge, men en reel flaskehals, der påvirker både tempo, omkostninger og CO₂-aftryk i byggeri, infrastruktur og klimatilpasning. På europæisk niveau gælder det en række kritiske råmaterialer, herunder metaller og mineraler, som er afgørende for teknologi og produktion, hvor Europa i dag er stærkt afhængig af import fra få lande. Konsekvenserne er konkrete og mærkbare. Højere omkostninger, forsinkelser og en stigende usikkerhed om adgang til de ressourcer, virksomheder er afhængige af. Samtidig intensiveres konkurrencen, fordi andre regioner gennem længere tid har arbejdet mere systematisk med at sikre sig adgang til de samme ressourcer. For virksomheder er dette ikke et fremtidsscenarie, men en ny virkelighed. Adgang til materialer påvirker allerede investeringsbeslutninger, produktionsmuligheder og evnen til at udvikle og skalere nye løsninger.

Derfor er ressourcespørgsmålet rykket helt op på den europæiske dagsorden. Fokus på kritiske materialer, strategisk autonomi og forsyningssikkerhed er blevet markant skærpet. Det afspejles også på dette års LOOP Forum i København, hvor EU-kommissær Jessika Roswall deltager sammen med virksomheder og organisationer i diskussioner om netop disse spørgsmål.

I den virkelighed er cirkulær økonomi ikke længere kun et spørgsmål om bæredygtighed. Det er et konkret strategisk værktøj til at reducere afhængigheder, styrke udnyttelsen af materialer og gøre virksomheder og værdikæder mere modstandsdygtige.

Hvis Europa og Danmark skal stå stærkere i konkurrencen om fremtidens ressourcer, kræver det nye prioriteringer og nye samarbejder på tværs af virksomheder, sektorer og værdikæder. Det er netop de spørgsmål, vi bringer virksomheder, beslutningstagere og eksperter sammen om på LOOP Forum i København

Velkommen til LOOP Forum den 28. – 29. april 2026, København

3200+ beslutningstagere – 120+ virksomheder på gulvet – book 1:1 møde – 200+ talere

Tilmeld dig GRATIS på www.loopforum.dk eller scan QR kode

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Christian V. Sjølander, christian@partnermedier.dk

Salg Lasse Juhl Hansen ljh@partnermedier, Anders Kanberg anders@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen, Sten Thorup Kristensen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Hold dig opdateret,

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Af Mette Post, founder LOOP Forum

Mette Post, Founder, LOOP Forum

RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA VISER VEJEN FOR GENBRUG AF KONTORINDRETNING

Genbrug af byggematerialer og inventar er endnu mest snak. Spangenberg & Madsen besluttede at gøre noget ved det: Firmaet har kørt med 100 pct. genbrug ved renoveringen af sine lokaler, for på den måde at vise, at det faktisk kan lade sig gøre i den praktiske verden og på et almindeligt budget – uden støtte fra velgørende fonde.

Mode er et tvetydigt, drilsk fænomen. Man køber f.eks. tøj, der er topmoderne, for at vise, at man er med beatet. Men efter et år, fem år eller ti år er signalet det stik modsatte: Tøjet kan uforandret været funktionelt og godt designet, men hvis man stadig går med det, er det tydeligt, at man er funderet i en tidligere tid. Det er en tilsvarende vibe, gæster vil fornemme, når de træder ind i det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsens kontorlokaler i Albertslund. Alt er velholdt og af god kvalitet, men det er ikke nyt. Det er typisk nogle årtier gammelt.

Det gælder f.eks. for gulvet i lys bøgeparket, det gælder for den højryggede sofa og de magelige lænestole, der gør det muligt at skabe intime rum i kantinen, og det gælder endda for toiletterne.

Passer til ejendommen

Måske vil gæsterne ikke umiddelbart bemærke noget særligt ved indretningen, for den passer godt til ejendommen. Spangenberg & Madsen bor i et kontorkompleks, der er opført i 1988. Det er opført i tidens stil; funktionelt og med store, lyse trappeopgange.

Men ejendommen er ikke så gammel, at man forventer, at den skal have gennemgået store renoveringer siden opførslen. Både udvendigt og indvendigt ligner ejendommen en 80’er-ejendom.

Men Spangenberg & Madsens lokaler er faktisk helt nyindrettede, og det er med vilje, at man ikke kan se det: Selskabet har gjort sig umage med at indrette med genbrugte materialer. Man har bevidst fravalgt nye materialer, selv om man har tilstræbt et moderne udtryk.

Direktørens mentalitet

Genbrug af byggematerialer, herunder indvendig

indretning, har været et stort tema de seneste fem-ti år, men nøgternt set er det ikke blevet til så meget. Det er nemmere, og for det meste også billigere, at bruge nye materialer.

Det var også lidt en tilfældighed, at Spangenberg & Madsen valgte genbrugsløsningen. Det fortalte direktør og indehaver Michael Rasmussen, da lokalerne blev indviet ved en reception den 18. marts.

Men han var ikke svær at lokke, da forretningschef og projektleder Lise Lyngfelt Molander foreslog det. I 2019 deltog han i regeringens Klimapartnerskab, og han fik ad den vej et dybere indblik i nødvendigheden i at reducere forbruget af klodens ressourcer. Men genbrug passer også godt til hans mentalitet, fortæller han til BuisnessReview Ejendomme.

”Jeg bor i et gammelt hus, og jeg er den type, der, når jeg fjerner et bræt, tænker: Det må kunne bruges til noget en anden gang,” siger han.

Troværdighed i rådgivningen

Men han fremhæver også den kommercielle værdi af at indrette sig med genbrugte materialer, når man er et rådgivende ingeniørfirma. Spangenberg & Madsen har gjort sine lokaler til et udstillingsvindue for kunder, der tænker i samme retning.

”Vi kan rådgive vores kunder med større troværdighed, når vi viser, at genbrug har kunnet lade sig gøre hos os selv,” siger Michael Rasmussen.

Med på holdet har han, foruden Lise Lyngfelt Molander, afdelingsleder Mette Qvist. Begge har længe arbejdet på at fremme genbrug i byggeriet, sidstnævnte som tidligere direktør i det, som nu hedder Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Begge understreger de, at indretningen på Spangenberg & Madsens kontor viser for alle andre, at den slags projekter kan lade sig gøre, også uden støtte fra Realdania eller andre idealistiske fonde.

Besvær med materialer

Der er flere grunde til, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er for besværligt at indrette med genbrug. For det første tager håndværkerfirmaerne ikke ligefrem imod det med kyshånd, fortæller Michael Rasmussen. Nye materialer kommer i standardiserede mål, og de er produceret med henblik på at være nemme at installere. Brugte materialer er mindre kurante, og håndværkerne skal bruge tid til at tilpasse dem til det nye formål. Undervejs skal de måske bruges teknikker, som de har lært om på uddannelsen, men som de ikke har brugt siden.

Brikker skal passe sammen

Et større problem ved genbrugte materialer er, at man ikke bare kan hente dem i byggemarkedet eller bestille dem hos en grossist. Man skal aktivt søge dem, og Spangenberg & Madsen erfarede, at det var vigtigt at finde de rigtige rådgivere og samarbejdspartnere. De forskellige aktører kan være forudindtagede og mindre begejstrede for genbrug, eller de kan ønske at trække kunden i en retning, der passer dem selv.

Undervejs i processen gik der sport i at få brikkerne til at falde på plads, så man fandt egnede materialer og indretning, herunder fra det tidligere kontor, og så man også fandt nogle, der kunne bruge det, man ikke længere selv skulle bruge.

Man skal altså opbygge et netværk, hvis en indretning med genbrug skal falde godt ud. Og man skal tage det i den rækkefølge, lyder rådet fra Spangenberg & Madsen til andre, der vil gå i den retning:

Først opbygger man netværket og danner sig et overblik over, hvilke materialer der er tilgængelige. Derefter beslutter man, hvordan indretningen skal se ud.

Billederne her på opslaget er stillet til rådighed af Spangenberg & Madsen og viser den nye, men altså genbrugte, indretning på firmaets kontor i Albertslund.

Af Sten Thorup Kristensen

GENBRUGSVAND TIL GENBRUGSMÅTTER

5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der renser og genanvender vandet direkte. Anlægget er deres andet af slagsen i Danmark.

Af Anders Kanberg

Tænk på måtten ved indgangen til din arbejdsplads på en våd dag i november. Efter at være blevet trådt på af mennesker i en hel uge, der har bevæget sig rundt alle mulige steder –måske endda været en tur med Kingo på hundeluftermarken. Og forestil dig nu afløbsvandet fra den maskine, der netop har vasket måtten.

”Jeg plejer at bruge det som introduktion til nye medarbejdere,” fortæller Jørgen Jacobsen, teknisk chef hos Elis. ”Jeg tager et glas vand fra de to kamre i maskinen, ét fra afløbet og ét fra det rensede vand, og holder dem op ved siden af hinanden. For man skal se det for virkelig at forstå, hvordan det helt grumsede vand kan blive så klart igen – som var det lige kommet ud af hanen,” forklarer han.

60% vandbesparelse

”Båndfilter”-teknologien har været implementeret i Elis’ måttevaskerier i Karup og Ishøj siden henholdsvis 2023 og august sidste år. Vandbesparelsen har allerede rundet 60 %, men forventningen er op mod 70 %, når også an-

Op til 99 procent af måtternes snavs, olie, bakterier, mikroplast, gummirester og alt muligt andet affald filtreres fra vandet og bortskaffes forsvarligt.

lægget i Ishøj er kørt helt ind. Hertil kommer en gasbesparelse på opvarmning af vandet, fordi det rensede returvand fra anlægget stadig er omkring 35 grader varmt. ”Og så er der alt det skidt, der ikke ryger ud med spildevandet. Op mod 99 % af snavset bliver opsamlet på en filterdug – skidt, snavs, gummirester, tungmetaller og mikroplast – som vi nu kan bortskaffe på en forsvarlig måde,” siger Jørgen Jacobsen.

Spændende måttefund

Elis-måtterne ligger i alle mulige typer af virksomheder og institutioner landet over – fra børnehaver og plejecentre til værksteder og industrivirksomheder. Og de opsamler ikke kun de usynlige, miljøskadelige stoffer som tungmetaller, olier og mikroplast. Måtterne suger også store mængder helt synligt snavs til sig – alt det, vi får med under skoene fra gader, byggepladser og veje. Og det er ikke småting, Jørgen Jacobsen har fundet i måtterne: ”Det er helt vildt, hvad sådan en måtte kan opsamle. De seneste par måneder har det selvfølgelig været rigtig meget salt og affald fra vejene, men jeg har også fundet store stykker mursten – og endda en del af et vejskilt,” fortæller han.

Og det er noget af det, der gør det sjovt at gå på arbejde. Hver dag kan medarbejderne fysisk se, hvor meget sand, snavs og skidt der bliver renset fra vandet – og ikke ledt ud i kloakken.

”Der er en fælles stolthed blandt os medarbejdere. Og det er noget, vi altid fortæller videre, når der kommer nye folk til.”

Måtter i cirkulation

”Måtteservice”, hvor Elis løbende sørger for rene og bakteriefri måtter, er at finde mange steder, blandt andet på landets børneinstitutioner.

”Selvom mange har professionelt rengøringspersonale, er det jo helt umuligt at rense i dybden på sådan en måtte selv med den bedste støvsuger,” forklarer Jørgen Jacobsen og fortsætter:

”Så der kan samle sig meget snavs i sådan en måtte, hvis den ikke bliver gjort ordentligt rent. For at en måtte skal forblive god til at at indsamle smuds, er det vigtigt at den løbende bliver vasket og vedligeholdt. Og så handler det naturligvis også om at bidrage positivt til den grønne omstilling.”

Elis kører årligt mere end to mio. måtter gennem anlæggene i Ishøj og Karup, der renser og filtrerer genbrugsvandet, så det bliver klart til vask igen og igen.

FAKTA

MÅTTEVASK MED

BÅNDFILTERTEKNOLOGI

Elis leverer hver uge 42.000 nyvaskede måtter til skoler, institutioner og virksomheder i Danmark – svarende til 2.184.000 måtter om året.

• Alle måtter håndteres på Elis’ svanemærkede måttevaskerier med båndfilterteknologi i Karup og Ishøj

• Ved ankomst rystes måtterne for sand og andet løst skidt i store centrifuger.

• Herefter vaskes måtterne i maskiner ved omkring 50 grader.

• Afløbsvandet sendes til båndfilteret, hvor kemi tilsættes for at opsamle urenheder og rense vandet.

• Urenhederne opsamles på en filterdug, mens det rensede vand sendes retur til vaskemaskinen.

• De direkte miljøbesparelser ligger primært på vand (over 60 %) og gas (over 20 %).

STYRKE, VILJE OG EVNE

DRIVER TRANSFORMATIONEN HOS M. GOLDSCHMIDT EJENDOMME

I den familieejede virksomhed rækker perspektivet længere end til næste kvartal. Strategien formes af ambitionen om at give virksomheden videre til næste generation – og af fortællingen om den græske titan Atlas.

Foran indgangen til den røde murstensejendom på Grønningen i København står en statue af den græske titan Atlas med himmelhvælvingen hvilende tungt på skuldrene. Figuren blev skænket af ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt i 2010 som et stille manifest for hans virksomhed, der holder til bag den mørkebrune trædør. I mytologien blev Atlas dømt til at bære himlen for evigt og er siden blevet symbolet på styrken, viljen og evnen til at bære et stort ansvar. Hos M. Goldschmidt Ejendomme er det ikke blot en myte, men en fortælling forankret i forretningen og kulturen, hvor det handler om at løfte i fællesskab og tænke længere frem end næste kvartal.

”Atlas’ styrke, vilje og evne er ikke bare branding, det er en del af kulturen. Vi taler om vores medarbejdere som titanitter, og det er et værdisæt, vi prøver at omsætte i praksis,” siger Søren Bjørn Hansen, administrerende direktør i M. Goldschmidt Holding, der udover ejendomsvirksomheden også tæller en række andre selskaber, blandt andet butikskæden Imerco.

Søren Bjørn Hansen står for den daglige ledelse af koncernen, som blev stiftet i 1979 af ejer og bestyrelsesformand Mikael Goldschmidt, der selvklart lægger navn til både holdingselskabet og ejendomsvirksomheden. I bestyrelsen for M. Goldschmidt Holding sidder ud over Mikael Goldschmidt også hans to børn, Anne-Sofie og Daniel Goldschmidt, sammen med en række øvrige eksterne professionelle medlemmer, herunder Jens Peter Toft, Peter Winther og Lene Espersen.

“Vi er jo en familieejet virksomhed, og vi gør alt, hvad vi kan, for at vi kan give en endnu bedre virksomhed videre til næste generation i Goldschmidt-familien.”

Et kursskifte til fordel for familien

Netop ambitionen om at skabe en virksomhed, der kan leve videre i generationer, blev startskuddet til det strategiske kursskifte, der fandt sted fra 2015 og i årene frem. Indtil da havde M. Goldschmidt Ejendomme i høj grad skabt værdi gennem køb og salg af ejendomme. Gradvist udviklede virksomheden forretningen mod et øget fokus på langsigtet ejerskab og drift af boligejendomme, som også i dag udgør kernen i forretningen – fortsat med et stærkt købmandskab som en del af fundamentet. ”Folk kan godt udskyde ferien eller lade være med at købe nye ting. Men hjemmet er det sidste, man giver slip på. Derfor er boligudlejning på attraktive beliggenheder en tryg base at bygge en ejendomsforretning på,” siger Søren Bjørn Hansen.

Det første konkrete skridt i den nye strategi blev taget i 2019, da udviklingen af Frederiksbro i Hillerød gik i gang. Oprindeligt var planen at opføre et storcenter på grunden, men projektet blev i stedet omlagt til en ny bydel med lejeboliger. Området rummer foreløbigt 740 boliger, som alle er udlejede. I dag beskriver Søren Bjørn Hansen Frederiksbro som krumtappen i virksomhedens strategiske kursskifte.

”Når man er familieejet, kan man godt tillade sig at tænke længere frem. Vi kan godt bruge lidt ekstra på kvalitet nu, fordi vi tror på, at det giver et bedre afkast på den lange bane. Det er Frederiksbro et godt eksempel på.”

2025 blev en milepæl

Der er ét årstal i M. Goldschmidt Ejendomme, som ikke er til at komme udenom: 2025. Ifølge den administrerende direktør markerer året nemlig en milepæl for ejendomsvirksomheden, hvor effekten af de strategiske beslutninger for alvor begyndte at vise sig. Årsregnskabet viser en nettoomsætning på 271 millioner kroner, hvilket er 18% mere end i 2024. Resultatet af den primære drift voksede med 41 procentpoint til 149 millioner kroner.

”Når man bygger og udvikler ejendomme, går der nogle år, før det kan ses i tallene. 2025 er første år, hvor mange af de projekter, vi har arbejdet med i lang tid, begynder at slå igennem i regnskabet.”

Den positive udvikling kan også mærkes internt i organisationen. Siden 2018 er antallet af medarbejdere vokset fra 40 til 72.

”Da jeg startede, var vi ganske få medarbejdere. Vi sad i et lille tekøkken og spiste frokost. Nu er vi blevet så mange, at vi både har fået en kantine og en medarbejderapp, så alle kan følge med i, hvad der sker i organisationen,” siger Søren Bjørn Hansen.

Alle væsentlige funktioner – fra rengøring til administration - varetages af virksomhedens egne medarbejdere, så de værdier, Atlas symboliserer, kan mærkes hele vejen ud i mødet med kunderne.

Rammevilkår sætter tempoet

Selvom ejendomsvirksomheden har oplevet markant vækst de senere år, er der stadig forhold udenfor den røde facade på Grønningen, der er med til at sætte tempoet for, hvor hurtigt nye projekter kan udvikles. Derfor har Søren Bjørn Hansen også engageret sig i dialogen med politikerne om reglerne for såkaldt kritisk leje.

”Fast ejendom kræver store investeringer, og derfor betyder adgangen til finansiering utrolig meget. Når reglerne strammes, får man mindre kapital til at sætte nye projekter i gang, og så falder aktivitetsniveauet i branchen,” siger han og fortsætter: ”Paradokset er, at man politisk gerne vil have flere boliger, men samtidig gør det sværere at finansiere byggeri.”

I de kommende år vil flere projekter blive færdiggjort, blandt andet på Frederiksbro, hvor to nye ejendomme står klar i henholdsvis 2027 og 2028. Med bedre rammevilkår for finansiering kan endnu flere boliger komme til.

”Vi har fundamentalt ændret måden, vi driver virksomheden på, og det giver en helt anden stabilitet. Derfor fortsætter vi også ad den vej,” siger Søren Bjørn Hansen.

For hos M. Goldschmidt Ejendomme handler det ikke bare om næste kvartal, men om næste generation. Om at bygge noget, der kan bæres videre i familien – ligesom Atlas udenfor døren bærer himmelhvælvingen på sine skuldre.

Tekst Amalie Dvinge Agerbo. Foto: Jeppe Carlsen

NYE STIGNINGER I BYGGEOMKOSTNINGER TRUER BOLIGBYGGERIET

Oliepriserne er steget som følge af krigen i Iran og blokeringen af Hormuzstrædet. Allerede inden for de næste uger kan det betyde markante stigninger i byggeomkostningerne, hvilket rammer budgetterne for de boligbyggerier, politikerne gerne ser sat i gang.

Mon ikke boligbyggeri indgår i de aktuelle regeringsforhandlinger på Christiansborg?

Det har gennem to valgkampe – først den til kommunalbestyrelser, dernæst den til Folketinget – været et stort emne, at der mangler boliger, som er til at betale for borgere på almindelige indkomster. Men virkeligheden kan overhale de politiske diskussioner, der måtte foregå, for der er udsigt til stigende byggeomkostninger. Altså endnu en runde med det fænomen, der for nogle år siden førte til en opbremsning i boligbyggeriet, og dermed til det problem, politikerne nu er optagede af. Det er en effekt af krigen i Mellemøsten, vi endnu har til gode at se. Krigen har som bekendt ført til et hop i oliepriserne, og ifølge Martin Kyed, cheføkonom i Prognosecenteret, viser erfaringen, at der går mellem to og seks måneder, fra energipriserne stiger, til det sætter sig i priserne på byggematerialer.

Det præcise tidsspænd afhænger af hvilken type materiale, der er tale om. Men USA’s og Israels første angreb på Iran kom i denne omgang den 28. februar. Så hvis ikke stigende materialepriser allerede er begyndt at slå igennem, når en ny regering bliver dannet, så vil de med stor sandsynlighed komme kort tid efter.

Prisstigninger i 2025

Faktisk er priserne allerede begyndt at stige, helt uafhængigt af krigen. Tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge, viste således, at byggeomkostningsindekset i fjerde kvartal sidste år lå 3,4 pct. højere, end de havde gjort i samme kvartal året forinden. Byggeomkostningerne steg i en årrække kun ganske lidt. Så kom det, der er blevet betegnet som inflationskrisen. En mere alvorlig byggeinflation begyndte at sætte ind fra primo 2021, for så at toppe i efteråret 2023, hvor byggeomkostningsindekset lå mere end 10 pct. højere end i det forudgående år. Herefter gik det den modsatte vej, og omkring årsskiftet til 2025 nåede man faktisk ned på

et lille fald i byggeomkostningerne. Men den glæde skulle vise sig at blive kortvarig, for derefter begyndte inflationen i henseende til byggearbejde igen at tiltage. Ifølge Martin Kyed er der dog overordnet tale om eftervirkninger af den høje inflation i 2022-2023. Da byggeriet gik i stå, opstod der er en hård konkurrence mellem byggefirmaer og materialeproducenter. Det fik dem til at holde deres priser i ro, selv om det kostede på deres bundlinjer.

Men da der kom mere gang i byggeriet, kunne de hæve priserne og få dækket bl.a. stigende lønudgifter og de investeringer, de havde foretaget i anledning af inflationskrisen, f.eks. i omlægning af energiforsyningen efter at gasleverancerne fra Rusland blev afbrudt. Havde det ikke været for krigen i Iran, havde Martin Kyed forventet, at prisstigningerne igen ville tage af inden for den nærmere fremtid.

Materialeproducenter er blevet forsigtige

Men der er krig, selv om der i skrivende stund er en slags våbenhvile. Det bedste bud er stadig, at oliepriserne vil holde sig over normalt niveau en rum tid endnu. Allerede inden for de næste par uger forventer Martin

Kyed, at priserne på jern- og stålkomponenter vil begynde en stigning, der vil nå op til ca. 15 pct., under den forudsætning at oliepriserne er 40 pct. højere end før krigen.

Næste gruppe af komponenter, der bliver ramt, er trævarer, men her dog ”kun” med en stigning på omkring 5 pct. Efter det følger de øvrige komponentgrupper, hvor de forventede prisstigninger også typisk er 5-15 pct. En joker i det hele er dog, at prisstigningerne denne gang kan slå noget hurtigere igennem, end de gjorde under inflationskrisen. Det skyldes netop materialeleverandørernes nylige erfaringer med inflation.

”De kan ikke i al evighed tage omkostningerne på bogen. I længden er de nødt til at indprise dem,” siger Martin Kyed. ”Det er en pointe i sig selv, at de her lags i forhold til, hvordan energipriserne påvirker materialepriserne, er blevet kortere og kortere. Byggematerialeindustrien er blevet bedre og bedre til at indprise omkostningerne. Men kan næsten kun forstå det sådan, at de er kloge af skade. De har fundet ud af, hvor ondt det kan gøre at have lange kontrakter. Men måske er der også en stigende grad af data-orienting, fordi det er blevet nemmere at få data og at behandle dem med AI-redskaber,” uddyber han.

Af Sten Thorup Kristensen

Byggeriet er kommet i gang igen – her er det Danske Shoppingcentre, der opfører en ejendom i Glostrup med butikker i stuen og boliger på de øvre etager. Men snart kan det igen blive sværere at få budgetterne til at hænge sammen. Foto: Sten Thorup Kristensen