HVORDAN FÅR VI PLADS
FLERE PÅ ET GLOHEDT
BOLIGMARKED?
NATIONALT KOMPROMIS NØDVENDIGT FOR AT LØSE KØBENHAVNS
Tema: Future Greenland
FORRETNING I GRØNLAND KRÆVER MERE END EN GOD BUSINESSCASE Læs mere side 10-11
Foto:
3 HURTIGE
Undersøgelse viser dårlig beboertrivsel i boligområder under omdannelse
En ny rapport fra Aalborg Universitet (AAU) viser, at omdannelserne af Danmarks 15 mest udsatte boligområder er i gang med at ændre både boligområder og beboersammensætning markant. Forandringerne lever op til politikernes målsætning, men samtidig skaber de utryghed, tab af fællesskaber og nye sociale skel. Et krav til de 15 boligområder er, at andelen af almene boliger skal nedbringes til 40 pct. inden 2030. Det mål er allerede nået i Mjølnerparken i København, mens andre stadig er i startfasen af egentlige omdannelser. Tendensen er, at det er nemmere at tiltrække investorer og gennemføre store projekter i områder tæt på store byer som København og Århus, mens de mellemsto-
Nordicals: Sjællandske boligejendomme er en undtagelse på et ellers stille marked
Selv om tempoet på ejendomsmarkedet på landsplan er lavere end forventet, er der gang i handlerne med boligejendomme i Region Sjælland. Det skriver Nordicals i sit medie Indsigt og Nyheder.
”Vi ser stigende efterspørgsel på udlejningsboliger, især nyere ejendomme eller pæne, renoverede ejendomme. Tidligere så vi også stor interesse for lidt mere slidte bygninger, der kunne sættes i stand med efterfølgende løft i huslejen. Men priserne på flere byggematerialer er steget kraftigt, så det er blevet dyrere at istandsætte boliger og sværere at sikre en god forretningscase,” fortæller Kenneth Hansen, partner i Nordicals Sjælland med afdelinger i Køge og Roskilde i øst, Næstved i syd, Slagelse i sydvest og Holbæk i nordvest.
Flere forhold gavner i øjeblikket boliginvesteringer netop i Region Sjælland. Indbyggertallet vokser i flere sjællandske
kommuner. Det hænger bl.a. sammen med, at boligpriserne i Storkøbenhavn er steget meget kraftigt, ligesom der er underskud af boliger i selve København, og det får nogle boligsøgende til at drage ud på Sjælland. Investorerne får et højere afkast end i Storkøbenhavn, men mange steder er der stort set ingen risiko for at stå med tomme boliger. Det forbedrer mulighederne for at opnå værdistigninger på lidt længere sigt,” pointerer Kenneth Hansen. Et eksempel på de mange sjællandske handler var salget i marts af 66 nybyggede rækkehuse i Snedkerparken i den sydlige udkant af Sorø (billedet). Nordicals var rådgiver for sælger ved den trecifrede milliontransaktion.
I årets første måneder har Nordicals Sjælland også formidlet en stribe lidt mindre – og ofte istandsatte eller velholdte – boligejendomme. Det gælder bl.a. to Slagelse-ejendomme med henholdsvis seks og tre boliger og en ejendom centralt i Korsør med tre boliger.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør/journalist Sten Thorup Kristensen
Journalist Martin Andersen
Salg Christian Vingaard Sjølander, christian@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
re provinsbyer har sværere ved at komme i mål.
”Parallelsamfundslovgivningen kræver omfattende fysiske forandringer i de udpegede boligområder. I nogle af de omdannelsesområderne sker der omfattende nedrivninger, mens man i f.eks. Tingbjerg (billedet) har valgt at etablere en socialt blandet bydel ved at opføre nye private boliger mellem de eksisterende boligblokke.
På den måde er omdannelsen i gang med at opfylde sin målsætning om at ændre beboersammensætningen,” siger Claus Bech-Danielsen, professor på BUILD, i en pressemeddelelse.
Han peger og også på, at udviklingen har utilsigtede følgevirkninger:
”Vores rapport viser, at der også følger store menneskelige konsekvenser med forandringerne. Mange oplever utryghed, og bekymringer om genhusning, nedrivninger og tvungen fraflytning fylder meget blandt beboerne. Flere fortæller om tab af sociale netværk, øget støj og byggegener samt en oplevelse af mistillid og kaos – særligt blandt de ældre beboere.”
Ved offentliggørelsen af listen over udsatte boligområder i december 2025 var kun fem af de oprindelige 15 områder fortsat på listen. Alle 15 skal dog stadig gennemføre de planlagte omdannelser, og BUILD følger derfor alle frem til undersøgelsens ophør i 2029.
Aalborg Portland har på fem år reduceret sine CO2-udledninger med næsten 1 mio. tons
En samlet reduktion på 961.751 tons CO2 på fem år. Det er facit, efter Aalborg Portland har opgjort sine scope 1-emissioner i sin seneste ESG-rapport, der viser en CO2-udledning på 1,38 mio. tons i 2025. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Begrebet scope 1-emmissioner dækker over et selskabs udledning i en direkte forstand.
De udledninger, som produktionen har sammenhæng med hos kunder – i Aalborg Portlands tilfælde f.eks. ejendomsbranchen
– er altså ikke talt med. Alligevel peger udviklingen på, at der måske ikke er så mange år til, at byggeri ikke medfører nogen særlig klimabelastning.
Det er stadig i omegnen af 3,5 pct. af Danmarks samlede udledning af CO2, der sker på Aalborg Portlands anlæg. Men det er en andel, der er faldende, selv om der også sker en reduktion af udledningen mange andre steder i samfundet.
”Det vigtigste for os er, at vi hele tiden bevæger os fremad og fortsætter med at levere dokumenterede CO2-reduktioner år for år. Samtidig er det naturligt, at reduktionsniveauet vil variere, i takt med at vi høster effekten af de initiativer, der allerede er gennemført, og fordi næste fase kræver yderligere teknologiske og strukturelle skridt. Det har ikke været nemt at nå hertil, men vi glæder os over at kunne konstatere, at vi fortsat er på rette vej mod vores klimamål i 2030, og vi arbejder målrettet videre med de tiltag, der skal bringe os helt i mål,” siger CEO Søren Holm Christensen fra Aalborg Portland.
Sidste års CO2-reduktion er som de tidligere år især drevet af en fortsat høj anvendelse af alternative og biogene brændsler, f.eks. kødog benmel, industriaffald og nøddeskaller. I 2025 udgjorde alternative brændsler 49,4 pct. af den termiske energi, mens andelen af CO2-reducerede cementer steg fra 21 pct. i 2024 til 30 pct. i 2025. Herudover indvirkede også en mindre produktion som følge af fald i markedsaktiviteten.
”Vi har de seneste år kunnet levere markante CO2-reduktioner særligt via vores indsats med at anvende en stadig større andel biogene og alternative brændsler. Det har været umagen værd, og vi er nu ved at have høstet de lavest hængende frugter på det område. Frem mod 2030 kigger vi mod de næste store milepæle i form af konvertering til gas og ikke mindst etablering af CO2-fangst, som skal hjælpe os helt i mål med at blive CO2-neutral på egne udledninger,” forklarer Søren Holm Christensen.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
K ære Læser
Det er ikke kun en sag for de københavnske politikere, hvis hovedstadskommunens boligproblem skal løses. Der skal læggeslangsigtedeplanerogændresilovgivning,ogderfor har Folketinget også en stor rolle at spille.
Foto: David Kahr for Folketinget
CURT LILLEGREEN: NATIONALT KOMPROMIS
NØDVENDIGT
FOR AT LØSE KØBENHAVNS BOLIGPROBLEMER
Det kræver ændringer i flere love, hvis man skal løse problemet med hastigt stigende huslejer og boligpriser i København. Men først og fremmest skal der tænkes og handles langsigtet, og herunder skal flere ejerformer gentænkes, mener direktøren for Boligøkonomisk Videnscenter.
Af Sten Thorup Kristensen
Gennem de to valgkampe over det seneste halve år har der været masser af forslag til, hvordan man kan komme problemet med hastigt stigende boligpriser og huslejer i København til livs.
De fleste vil have bygget flere almene boliger og ejerboliger, nogle vil have offentligt ejede boliger, og der er ideer om huslejestop i privat udlejningsbyggeri – plus utallige forslag til, hvor der kan klemmes flere boliger ind på lofter eller erhvervsgrunde.
Men nu, hvor valgene er overstået, kommer der et opråb fra en nestor i dansk boligpolitik, nemlig Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter: Det vigtigste her og nu er ikke at skubbe på for at få denne eller hin politiske holdning omsat til virkelighed. Det er derimod at finde frem til et politisk kompromis, der rækker langt ud i fremtiden. Curt Liliegreen påpeger, at boligpolitik er så langsigtet, at den ikke kan holdes inden for rammerne af de enkelte valgperioder.
”Politikerne må erkende, at der er grænser for, hvor meget de kan lave om i løbet af et år eller fire år eller otte år. Det gør, at det er nødvendigt, at man får politisk fodslag omkring de her ting. Der er brug for, at man lægger en fælles linje, så man heller ikke jager investorerne væk ved, at de kan forvente, at der hele tiden kommer nye politikker, så det bliver sådan en zigzag-kurs. Det gælder både i Folketinget og i Københavns Kommune,” siger Curt Liliegreen.
Tryghed for kapitalen
Han mener, at det er intet mindre et nationalt kompromis, der er brug for, hvorimod de ideologiske kampe skal ”væk”.
”Hvis vi skal have privat kapital ind og hjælpe til her – og det er vi nødt til at have – ja, så skal der være en form for stabilitet. Der skal være brede politiske forlig, og der skal være en bred politisk forståelse for, hvordan vi løser de problemer, der er i København, men også ude i landdistrikterne. Det er samme type af problemer. Det er meget tunge problemer, fremkaldt af strukturelle ændringer i samfundet,” siger Curt Liliegreen. Men det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvad et nationalt kompromis kommer til at indeholde. Curt Liliegreen mener, det er en bunden opgave at skaffe flere boliger i hovedstaden. ”Vi kan ikke beskatte os ud af det her. Vi risikerer i virkeligheden kun at bremse nybyggeriet. Det er jo en stoleleg, hvor der mangler en stol. Løsningen på det problem er at bygge mere. Det kræver en langsigtet indsats. Det er derfor, de politiske forlig er afgørende, og at det er også afgørende, at vi får nogle lokalplaner ud, der sikrer, at vi har arealmæssig rummelighed til at fortsætte en langsigtet udbygning,” siger han. En anden bunden opgave, ifølge Curt Liliegreen, er at balancere de forskellige ejerformer. Her nævner han ikke blot de fire, der er mest almindelige i Danmark – ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og private udlejningsboliger. Han nævner også offentligt ejede boliger; noget som f.eks. SF i København har på programmet.
”Vi har brug for dem alle, for de har hver sin rolle i en storby, ligesom instrumenterne i et orkester. Det gælder om at finde ud af, hvad proportionerne er. Det skal fastsættes i en langsigtet plan og i lokalplanerne. Det kræver måske ændringer i planloven, så vi har bedre muligheder for at stille krav, og ligeledes lovændringer for nogle af ejerformerne. Det tror jeg, der er forståelse for; at problemerne i København også er et nationalt problem,” siger Curt Liliegreen.
Risiko for tom snak
Mikset af ejerformer er bl.a. vigtigt, hvis der skal være de meget omtalte betalbare boliger.
Det bliver jævnligt nævnt, at hvis man giver private investorer frihed til at bygge, vil man hæve udbuddet, hvilket på sigt vil presse huslejerne. Det er også rigtigt, men Curt Liliegreen anfører, at man på den måde kun kan stoppe stigningerne i huslejen. En analyse, der blev foretaget af Copenhagen Economics for ca. ti år siden, viste, at man derimod ikke kan få huslejerne til decideret at falde.
I praksis kan Københavns Kommune opføre billigere boliger ved at se på reglen om, at der skal bygges store boliger på mindst 95 kvm.
”De boliger er ikke betalbare i en by med mange singler. 95 kvm.-reglen er opblødt to gange, men den skulle nok opblødes yderligere eller helt fjernes,” siger Curt Liliegreen. Efter samme princip opfordrer han til at give den almene boligform et større eftersyn.
Det almene boligbyggeri er udfordret af stigende byggeomkostninger. Et politisk flertal har vedtaget at hæve det beløb, de almene boligselskaber må bygge på for.
”Men der er brug for mere, og det er ikke op til kommunen. Det er begyndt at trænge ind, at der skal nogle væsentlige ændringer til, for at få det her til at fungere, så der bliver bygget mere. Ellers ender det bare i tom snak,” siger Curt Liliegreen. ”Den almene sektor har måske været en sovepude, fordi man har sagt, at det med de betalbare boliger løser vi bare gennem den almene sektor,” tilføjer han og peger på andre muligheder for at sikre lave huslejer – f.eks. at give private udlejere flere frihedsgrader, mod at de forpligter sig til at holde lav husleje i nogle af boligerne.
HVORDAN FÅR VI PLADS TIL FLERE PÅ ET GLOHEDT BOLIGMARKED?
En ung børnefamilie med to gode indkomster og en opsparing i ryggen er klar til at forlade den trange lejelejlighed på Nørrebro. Drømmen er en ejerbolig i byen – tæt på vennerne, cafeen og farmor. Virkeligheden melder sig hurtigt: Prisen på en ejerlejlighed i København er fordoblet på ti år. For mange førstegangskøbere er døren til boligmarkedet lukket.
Af Martin Andersen
By & Havn udgav sidste år hvidbogen ”Fra kriser til knaphed”, hvor ti sektoreksperter, forskere gav deres bud på, hvad der har drevet udviklingen på det københavnske boligmarked siden finanskrisen. Svarene er overraskende enslydende - og peger på en grundlæggende ubalance, som hverken politiske hovsa-løsninger eller importerede modeller fra udlandet kan fikse.
Efterspørgslen overstiger udbuddet
Koger man hvidbogens pointer ned til én samlet erkendelse, er den enkel: Der er langt flere mennesker, som gerne vil bo i København, end der er boliger til dem. Og det driver udviklingen, som på trods af corona-krise, inflationskrise og nye beskatningsmodeller kun er gået én vej. Op. ”For 40 år siden var der ikke mange, der gad bo i København, men nu vil alle gerne bo der. Og det er hovedårsagen til, at prisen på boliger er steget,” siger Martin Vinæs
”Strammere regulering gør det sværere for nogle grupper at finansiere det boligkøb, de drømmer om, og det er ofte det, debatten fokuserer på. Men kravene er også med til at holde efterspørgslen og dermed prispresset nede. Hvis kravene lempes markant, vil det alt andet lige øge efterspørgsel og dermed presse priserne yderligere op.”
Kamilla Hammerich Skytte, Realkredit Danmark
Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Martin Vinæs Larsen kalder udviklingen et ”efterspørgsels-chok”. København er gået fra fraflytningsby til at tiltrække unge, internationale, børnefamilier og seniorer. Samtidig er indbyggerne blevet markant mere købestærke. Udviklingen kan også mærkes i den måde, hvorpå byen er blevet attraktiv på tværs af generationer. Hvor København tidligere især trak studerende og unge til, er byen i dag også blevet et mål for ressourcestærke familier og internationale medarbejdere med høj betalingsevne. Det lægger et ekstra pres på et boligmarked, hvor udbuddet allerede er for lavt.
Med andre ord kan man sige, at København er blevet po-
”Boligpriserne i København bliver i sidste ende fastsat
efterspørgsel, der er efter at bo i byen – ikke
af den
af hvad byggegrunden oprindeligt blev solgt for. Hvis man sælger byggegrundene billigere uden samtidig at øge udbuddet markant, vil gevinsten typisk forsvinde andre steder i værdikæden, eksempelvis hos udvikleren eller direkte i markedsprisen på boligerne.”
Jacob
Kjær, partner ejendomsrådgiveren Nordanö
pulær i de sidste fire årtier og hvor København i 1980´erne var en by, som folk flyttede fra for at komme så langt væk som muligt, er billedet i dag anderledes og efterspørgslen er så stor, at udbuddet ikke følger med og det presser prisen op.
Private lejeboliger har fyldt hullet De seneste ti år er der kommet 23.000 flere private lejeboliger i København. Boligformen udgør nu næsten 30 procent af markedet. Kritikere har peget på, at lejeboligerne er for dyre og drives af kapitalfonde med fokus på afkast. Hvidbogen tegner et mere nuanceret billede. Ifølge Martin Vinæs Larsen er lejeboligerne bygget, fordi markedet har efterspurgt dem - som en konsekvens af stramme låneregler efter finanskrisen.
”Lad os sige, at du tjener 40.000 om måneden. Så vil du aldrig nogensinde få lov til at købe en bolig, der koster 4 mio. kr., af din bank. Men du kan godt få lov til at leje den samme bolig på markedsvilkår,” forklarer Martin Vinæs Larsen. Og her er der i hvidbogen udbredt enighed om, at grunden til at det københavnske boligmarked trods alt fungerer, så godt som det gør, er samspillet mellem de forskellige boligformer; ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger og almene boliger, som side om side gør det muligt for de fleste at finde en bolig, så man får foden inden for på boligmarkedet på trods af forskellige livsfaser, indkomster og behov.
Strukturelle forklaringer
Et gennemgående tema i hvidbogen er, at prisstigningerne primært er strukturelle. Det handler om urbanisering, demografi og en stærk dansk økonomi – faktorer, som politikerne kun i begrænset omfang kan påvirke. ”Der er ikke noget, der driver boligmarkedet lige så meget som den underliggende vækst i økonomien. Når vi har en super robust økonomi, så har vi også høje boligpriser. Når den stærke økonomi samtidig kombineres med urbanisering og en demografisk udvikling med flere mindre husstande, flere singler og en voksende befolkning i de største byer, så opstår der et markant efterspørgselspres på boliger. Det er præcis det efterspørgselschok, som Martin Vinæs Larsen peger på. Og så længe udbuddet af nye boliger ikke følger med, må man enten acceptere fortsat stigende priser eller skabe rammerne for et væsentligt højere boligudbud,” siger Jacob Kjær, partner i ejendomsrådgiveren Nordanö. Og adm. direktør i Realkredit Danmark, Kamilla Hammerich Skytte, følger op ”Det er samfundsøkonomien, der er den grundlæggende motor bag udviklingen og definerer prisudviklingen”. Og den motor har været særdeles godt kørende i Danmark de seneste år – og det betyder også, man ikke kan regulere sig hurtigt ud af udviklingen, forklarer hun. Finanskrisen var hård for boligmarkedet. Siden 2015 har dansk økonomi været karakteriseret af gunstige konjunkturer kombineret med stigende beskæftigelse. Dén kombination har helt generelt bidraget til stigende boligpriser på boligmarkedet. ”Når der er økonomisk vækst og lav arbejdsløshed, som vi har været præget af i lang tid, så er der en større efterspørgsel efter boliger. Og det er med til at drive priserne
op,” siger hun. Samtidig har en række andre faktorer spillet ind, såsom stigende indbyggertal, en lang årrække med skattestop på boliger, og lave renter. Fælles for disse faktorer er ikke bare, at de forstærker effekten af højkonjunktur og en stærk økonomi; Fælles er, at de øger efterspørgslen i et marked, hvor udbuddet i forvejen er begrænset – og derfor slår effekten af dem uforholdsmæssigt meget igennem i København.
Siden finanskrisen er reguleringen af boligmarkedet og finansiering af boligkøb for private også blevet strammet. Flere har påpeget, at reglerne gør det for svært at komme ind på boligmarkedet, særligt for unge og førstegangskøbere, når priserne samtidig er så høje. Kamilla Hammerich Skytte forstår godt problematikken, men mener, at opstramningerne har bidraget til, at udlån sker på et ansvarligt grundlag og i det store og hele er på et balanceret niveau. ”Strammere regulering gør det sværere for nogle grupper at finansiere det boligkøb, de drømmer om, og det er ofte det, debatten fokuserer på. Men kravene er også med til at holde efterspørgslen og dermed prispresset nede. Hvis kravene lempes markant, vil det alt andet lige øge efterspørgsel og dermed presse priserne yderligere op.”
Derfor mener hun heller ikke, at der findes nogle hurtige snuptagsløsninger - eksempelvis ved at ændre finansieringskravene – som kan dæmpe prisudviklingen på boliger i København. Det handler i højere grad om at afhjælpe ubalancen mellem de få boliger og de mange, som gerne vil bo i København.
Flere af interviewpersonerne beskriver finanskrisen som et afgørende vendepunkt for det københavnske boligmarked.
Reglerne gjorde markedet mere robust, men betød samtidig, at mange med almindelige indkomster fik sværere ved at købe bolig i København.
Dermed er flere blevet boende længere i lejeboliger, mens boligpriserne fortsat er steget hurtigere end lønningerne. Er det dyre byggegrunde, der driver prisen op? En udbredt kritik handler om, at byggegrunde sælges for dyrt. Hvidbogen afviser dog, at det er hovedforklaringen på de høje boligpriser i København.
”Boligpriserne i København bliver i sidste ende fastsat af den efterspørgsel, der er efter at bo i byen – ikke af hvad byggegrunden oprindeligt blev solgt for. Hvis man sælger byggegrundene billigere uden samtidig at øge udbuddet markant, vil gevinsten typisk forsvinde andre steder i værdikæden, eksempelvis hos udvikleren eller direkte i markedsprisen på boligerne. Det positive ved den nuværende model er, at en del af værdiskabelsen tilbageføres til investeringer i byens infrastruktur – eksempelvis metroen,” forklarer Jacob Kjær, partner i ejendomsrådgiveren Nordanö. Flere af eksperterne peger i stedet på infrastrukturen som afgørende for prisudviklingen. Særligt metroen har ændret boligmarkedet markant. Nye stationer gør områder mere attraktive og binder bydelene tættere sammen, hvilket hurtigt kan ses i boligpriserne.
Det gælder bl.a. Nordhavn, Sydhavn og Ørestad, hvor priserne er steget i takt med metroens udbygning. På tværs af de ti interviews er der bred enighed om diagno-
sen: Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel er hovedårsagen. Finansieringskravene efter finanskrisen har bidraget til, at der er bygget flere lejeboliger end ejerboliger. Og de strukturelle drivere – urbanisering, demografi og økonomisk vækst – er vanskelige at ændre politisk.
Kan vi finde fremtidens løsninger ved at se bagud? Hvidbogen kigger primært bagud. Flere spørgsmål står stadig åbne: Hvordan får vi gang i byggeriet af andelsboliger? Hvordan sikrer vi, at førstegangskøbere kan komme ind på markedet? Skal fordelingen af hvilke boligtyper, der bygges i København, ændres?
Samtidig peger flere af eksperterne på, at København risikerer gradvist at blive mindre tilgængelig for almindelige lønmodtagere, hvis boligudbuddet og – boligsammensætningen ikke følger med efterspørgslen.
Et andet spørgsmål handler om tempoet i byudviklingen. Flere af de medvirkende peger på, at der ofte går mange år, fra nye byområder bliver planlagt, til boligerne faktisk står klar. Imens fortsætter befolkningstilvæksten, og presset på de eksisterende boliger vokser.
Der er heller ikke enkle svar på, hvordan byen skal udvikles uden samtidig at gøre den dyrere. Nye metrostationer, havneområder og attraktive byrum løfter livskvaliteten, men gør samtidig områderne mere eftertragtede. Det er en balance, som flere af eksperterne mener vil præge boligdebatten i mange år frem.
Hvis hvidbogen skal omsættes til handling, peger den på flere centrale indsigter. Problemet løses kun ved at bygge flere boliger – og det kræver investeringer i infrastruktur. De fire boligformer hænger sammen og påvirker hinanden. Og der er brug for en revision af finansieringsreglerne. Hovedkonklusionen i hvidbogen er, at boligudfordringer grundlæggende skyldes en vedvarende ubalance mellem udbud og efterspørgsel: Alt for mange vil bo i København, og der bliver bygget for få boliger – særligt de boligtyper, som efterspørges.
“Der er simpelthen en grundlæggende skævhed mellem udbud og efterspørgsel.” som Martin Vinæs Larsen sammenfatter det.
Læs By & Havns hvidbog ’Fra kriser til knaphed’ på www.byoghavn.dk og følg med d.11/6 her i BusinessReview EJENDOMME, hvor vi tager en snak med med branche- og sektoreksperter om, hvordan vi kan løse udfordringerne.
MØD JURYEN, DER SKAL NOMINERE BRANCHENS BEDSTE
Den 5. november 2026 samles ejendomsbranchen igen til topmøde, hvor EjendomDanmark og EjendomsWatch uddeler årets branchepriser.
Som traditionen foreskriver, skal der igen i år deles branchepriser ud, når ejendomsbranchen samles til topmøde den 5. november på Scandic Falkoner.
Det er sjette gang, at EjendomDanmark i samarbejde med EjendomsWatch afholder prisuddelingen i kategorierne Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed og Årets ESG-pris (tidl. Årets Bæredygtighedspris). Prisuddelingen hylder virksomheder, der har gjort en særlig indsats det seneste år.
Fagjury får større rolle i udvælgelsen
Som noget nyt er det i år fagjuryen, der indstiller de nominerede. Det er dog fortsat muligt at komme med forslag ved at
sende en mail til cmm@ejd.dk.
Tidligere kunne virksomheder indstilles via EjendomsWatchs hjemmeside, hvorefter fagjuryen udvalgte de endelige nominerede.
Den nye proces skal i endnu højere grad bringe juryens faglighed og brancheindsigt i spil og samtidig sikre et endnu stærkere felt af kandidater til priserne.
Mød juryen
Årets jury udgøres af:
• Ashkan Ahmadinia, Cobblestone (juryleder)
• Camilla Dalum, Home.Earth
• Frederik Barfoed, Barfoed Group
• Jacob Østergaard Skyum, Pensam
• Anne Henriksen, Advokatfirmaet Vingaardhus
Branchen er selv med til at kåre de endelige vindere gennem en afstemning, der åbner til efteråret. Stemmerne bliver herefter kombineret med fagjuryens vurdering, inden vinderne findes.
Spændende program
Temaet for årets topmøde er samfundsansvar, og udover prisuddelingen kan du blandt andet glæde dig til paneldebatter, netværk og oplæg fra årets hovedtalere, blandt andre formand for Venstre, Troels Lund Poulsen.
Af: Amalie Dvinge Agerbo
I inflationsperioder ses der ofte et opadgående pres på priserne på byggematerialer og arbejdskraft. Når det bliver dyrere at bygge nyt, stiger værdien af eksisterende bygninger ofte tilsvarende.
JOHNNI RASMUSSEN
Senior Investeringsrådgiver, Blue Capital
INVESTERINGSRÅDGIVEREN
EJENDOMSINVESTERING SOM VÆRN MOD INFLATION:
EN SIKKER HAVN I UROLIGE TIDER?
I tider med økonomisk usikkerhed og stigende inflation søger investorer ofte mod aktiver, der kan forsvare deres portefølje og formue. Her har fast ejendom historisk set indtaget en særstatus.
Men hvordan fungerer mekanismerne bag ejendomme som en “inflationssikker” investering egentlig, og hvor går grænsen for denne sikkerhed?
Hvorfor ejendomme reagerer positivt på inflation
Den grundlæggende tese er, at ejendomme er et “realt aktiv” med en indbygget værdi, i modsætning til kontanter, der mister værdi, når priserne i samfundet stiger. Der er primært to faktorer, der gør ejendomme delvist inflationssikre:
1. Lejeregulering (Indeksering)
Den mest direkte beskyttelse findes i lejekontrakterne. I mange erhvervslejemål og visse boliglejemål er lejen bundet til et indeks (f.eks. nettoprisindekset). Når inflationen stiger, stiger lejeindtægterne automatisk. Dette sikrer, at investorernes løbende afkast følger med prisudviklingen i samfundet.
Minimumsregulering – Din vækstgaranti Typisk indeholder en erhvervslejekontrakt en klausul om, at lejen stiger med NPI, dog minimum 1% årligt.
• Positiv effekt: Selv i år med lav inflation (f.eks. i perioden 2014-2021) er du sikret en fast vækst. Det skaber en forudsigelig værditilvækst, som påvirker dit afkast positivt år efter år.
Maksimumsregulering – Stabilitet og forhandling Et “loft” over reguleringen (f.eks. maks. 3%) kan bruges strategisk til at tiltrække de mest solide lejere. Ved at give lejeren tryghed mod ekstreme prishop, sikrer du en stabil drift og en lav tomgangsrisiko, hvilket øger ejendommens langsigtede værdi. Samtidig sikrer du, at lejeren kan have en sund drift i ejendommen, som kan medvirke til et positivt lejer/udlejer forhold. Hvis inflationen over en længere periode overstiger det aftalte reguleringsloft, og lejen kommer til at afvige væsentligt fra markedslejen, vil udlejer kunne søge lejen reguleret til markedsleje i henhold til Erhvervslejelovens § 13.
2. Stigende genanskaffelsesværdi I inflationsperioder ses der ofte et opadgående pres på priserne på byggematerialer og arbejdskraft. Når det bliver dyrere at bygge nyt, stiger værdien af eksisterende bygninger ofte tilsvarende. Udbuddet af nye boliger kan falde, fordi byggeprojekter bliver for dyre at realisere, hvilket presser priserne op på de ejendomme, der allerede er opført.
Den mellemlange rente: Fleksibilitet og gearing Mange ser på renter som en udgift, men i et vækstscenarie er de et værktøj til at øge afkastet på den indskudte kapital.
• Gældserosion – Inflationen “betaler” lånet: Dette er den største positive faktor. Hvis inflationen er 3% og din mellemlange rente er 2%, så falder din reelle gæld i værdi hver eneste dag. Du ejer et aktiv, der stiger i værdi, mens værdien af det beløb, du skylder banken, bliver mindre målt i købekraft.
• Optimale refinansieringsvinduer: Med mellemlange renter (3-5 år) bevarer du en høj grad af fleksibilitet. Du er ikke låst i årtier, men kan løbende tilpasse din finansiering til ejendommens nye, højere værdi. Når lejeindtægterne er steget over 3-5 år, står du med en stærkere ejendom, der kan bære en mere fordelagtig gearing.
Kan fast ejendom så sikre formuen mod inflation? Fast ejendom er en af de mest effektive måder at beskytte sin formue mod inflation på, især på grund af lejeindeksering og gældserosion. Det er dog ikke en “gratis omgang”. Succesen afhænger af evnen til at balancere mellem stigende indtægter og de højere renter og driftsomkostninger, som inflationen uundgåeligt fører med sig.
UDTJENT ERHVERVSEJENDOM I FREDERICIA BLIVER TIL 19 LEJELEJLIGHEDER
En slidt kontorejendom i Fredericia bymidte står over for en gennemgribende transformation, når Barfoed Group til efteråret omdanner bygningen til boliger og butikker. Samtidig energioptimeres og fremtidssikres den ellers udtjente bygning.
Af: Lisette Lykke Andersen
Placeringen fejler ikke noget. Med en adresse i Fredericia bymidte er beliggenheden attraktiv, men ejendommen, som indtil nu har huset forskellige erhvervslejemål, er udtjent. Derfor går Barfoed Group til efteråret i gang med en større ombygning. Alle fire etager renoveres samtidig, og 1. til 3. etage omdannes til beboelse, mens stuen skal bruges til butikker.
”Man kan godt på en pæn måde sige, at det er en slidt og utidssvarende kontorejendom, som ligger centralt i midtbyen af Fredericia på en unik beliggenhed. Så vi er ret sikre på, at den også vil være meget attraktiv og anvendelig til det nye formål,” siger Frederik Barfoed, koncerndirektør i Barfoed Group, om planerne.
To veje at gå Hos Barfoed Group er transformation af erhvervsbygninger til boliger ikke noget nyt. Det har koncernen gjort i mange år i både mindre og større skala – blandt andet i Nyborg, Odense og nu Fredericia, men også en del i København.
”I takt med at de her lejemål i ældre ejendomme er blevet utidssvarende, i forhold til det vi har brugt dem til, så har muligheden været der mange steder,” forklarer Frederik Barfoed og fortsætter: ”Der er jo så to veje at gå: enten at
opgradere de bestående erhvervslokaler eller alternativt at tænke dem om til boliger. Der har det mange steder været naturligt at konvertere til bolig.”
Da det er omkostningstungt at renovere, betyder det ifølge Frederik Barfoed også, at det giver en bedre businesscase fremadrettet at anvende lokalerne til boliger frem for erhverv. ”Der bliver knap så meget trafik i ejendommene, som hvis der var en tandlæge. Det er også sådan nogle hensyn, vi har med indover. Men uden at skulle sidde og prale er det noget, vi faktisk har lang erfaring med og har gjort rigtig mange gange.” Samtidig med ombygningen af den konkrete ejendom i Fredericia udnytter koncernen også muligheden for at energioptimere ejendommen. Det betyder, at der kommer solceller på taget og grønne tage, samt at alle facader bliver efterisoleret.
Kendt bygning giver få udfordringer På spørgsmålet om, hvorvidt koncernen er stødt på nogle udfordringer indtil videre i projektet, er svaret ifølge Frederik Barfoed nej. ”Det er en ejendom, vi har haft i mange år, som vi kender godt fra tidligere funktion. Fundamentet i ejendommen er relativt regulært, så det har været en af de mere tilgængelige opgaver. Så med dygtige rådgivere har vi relativt hurtigt kunnet få projektet på plads,” lyder det om arbejdet med at få opgaven projekteret. Med hensyn til
dialogen med kommunen har den også været god og konstruktiv, understreger han. Og det er en oplevelse, koncernen generelt har: ”Det er lidt individuelt, i forhold til hvilke kommuner man arbejder med, og der er selvfølgelig noget sagsbehandlingstid osv. Men det (konvertering) er noget, vi oplever, at der bliver taget meget positivt imod. Mange kommuner har ønsket om, og ser derfor positivt på, at der flytter mennesker ind i de her konverterede ejendomme, så man får skabt et mere naturligt byliv.”
En langsigtet investering
At etablere en byggeplads i en bymidte er dog ikke uden udfordringer, fortæller Frederik Barfoed. ”Det er dyrt at konvertere. Det er besværligt, og det er noget andet end at bygge på en åben mark, hvis man kan sige det sådan. Men det er en nødvendig indsats, og det er også en berettiget indsats i forhold til den her ejendom,” lyder det fra koncerndirektøren. Til gengæld betyder transformationen, at ejendommen er mere fremtidssikret.
”Vi får en ejendom, som vi kan sætte på hylden til langsigtet drift. På den måde er vi et ejendomsselskab med de ”lange briller” på. Så vi benytter anledningen til at gøre det her grundigt, så vi kan lægge ejendommen over på driftssiden igen.” Konverteringen er færdigprojekteret med byggetilladelse og går efter planen i gang til efteråret 2026.
Tema: Future Greenland
Krissie Winberg (TH), kommer fra Nordgrønland, og har været bestyrelsesleder for Grønlands Erhverv siden 2023. Hun driver flere succesfulde restaurationer i Nuuk. Her møder den internationale cuisine de grønlandske råvarer i en moderne virksomhed. Christian Keldsen (TV), fra Nuuk, har været direktør i Grønlands Erhverv siden 2020, og kommer fra en lang karriere i det grønlandske erhvervsliv. Særligt indenfor luftfart, turisme og rådgivning. Erhvervslederne er enige om at dette års Future Greenland var en succes, der formåede at samle lokalt med globalt.
THE FUTURE IS GREENLAND
Fundamentet for en stærk økonomi er et velfungerende erhvervsliv. Grønlands moderne erhvervshistorie strækker sig flere hundrede år tilbage.
Af Helle Binzer, Grønlands Erhverv
Siden 1950’erne har der, med betydelig politisk opmærksomhed fra både grønlandsk og dansk side, været et klart mål: at Grønland og grønlænderne selv skal stå i centrum for erhvervsudviklingen. Ikke som tilskuere, men som aktive drivkræfter. Det er fortsat en grundsten i erhvervspolitikken i dag.
Et stærkt lokalt erhvervsliv med internationalt fokus Fiskeriet udgør rygraden i Grønlands økonomi med 95 % af landets eksport. Hertil kommer stærke håndværks- og entreprenørvirksomheder, der har været med til at opbygge det moderne Grønland, vi kender i dag. En bred følgeindustri af detailhandel, rådgivning, restauration/hotel, bankvirksomhed og service m.fl., understøtter denne udvikling. Hvor udviklingen tidligere har været indadrettet, går den nu mere imod en berettiget plads i verdenssamfundet. I disse år tilpasser man sig samhandel med det globale marked, som Grønland indgår i.
Grønlands Erhverv
Grønlands Erhverv, landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, repræsenterer mere end 300 virksomheder og har siden 1966 bidraget til den udvikling, der i dag betyder, at erhvervslivet er klar til næste skridt. Erhvervslivet er fortsat præget af et samspil mellem grønlandske og danske aktører. Samtidig er erkendelsen vokset: Øget velstand baseret på erhvervsaktivitet kræver adgang til ressourcer, kompetencer og kapital – og dermed en stærkere integration i den globale økonomi.
I internationale relationer ligger udvikling
Netop evnen til at indgå i internationale relationer er blevet central. Det gælder ikke kun i forhold til politisk selvbestemmelse, men i lige så høj grad som adgangsbillet til handel, investeringer og vækst. Det ses tydeligt i den grønlandske regering, Naalakkersuisuts, udenrigs- og erhvervspolitiske prioriteringer i disse år. Verden er kommet til Grønland, men Grønland har også bragt sig selv til verden. Mulighederne er mange: En voksende turismeindustri, som tiltrækker international interesse. En minesektor, der efter mere end 100 års tilløb nu i stigende grad udvikles på grønlandske præmisser. Og ikke mindst den globale grønne omstilling, hvor Grønland, med sine betydelige råstofressourcer, potentielt kan spille en nøglerolle. Historisk har grønlandske og danske virksomheder været stærke underleverandører til militære installationer i hele Grønland, og med det øgede fokus på forsvaret af Grønland i disse år, er der forventninger til at dele af fremtidens vækst skal komme fra investeringerne heri.
Future Greenland konferencen
Future Greenland-konferencen er et konkret udtryk for denne udvikling. Som Grønlands eneste privatfinansierede erhvervskonference samler den hvert andet år mere end 500 deltagere i Nuuk: Virksomhedsledere, politikere og organisationer fra ind- og udland. I 2026 deltog repræsentanter fra 19 nationaliteter, herunder en række ambassadører og internationale handelsdelegationer.
Det vidner om en stigende global interesse for Grønland. Et land med blot 56.000 indbyggere, men med et geogra-
fisk areal på størrelse med den amerikanske østkyst, og med voksende strategisk, økonomisk og geopolitisk betydning.
Nye generationer
Bag konferencen står Grønlands Erhverv med bestyrelsesleder Krissie Winberg og direktør Christian Keldsen i spidsen. Begge repræsenterer en generation af erhvervsledere, der bygger videre på det eksisterende fundament, men samtidig søger nye veje, nye brancher og en stærkere forankring i lokale værdier og kreativitet.
Grønland står midt i et generationsskifte. Mange virksomheder etableret i 1960’erne og 1970’erne står over for ejerskifte, og næste generation baner i stigende grad vejen til nye sektorer og muligheder. Det er ikke et udtryk for et opgør – tværtimod. Det vidner om et erhvervsliv i bevægelse, hvor yngre kræfter står klar til at tage over og føre Grønland videre i den erhvervsmæssige udvikling, som har været i gang i årtier. En bevægelse, der både drives indefra og påvirkes udefra. Og som ved årets Future Greenland-konference stod tydeligere end nogensinde før.
Det er ofte blevet sagt: Intet om Grønland, uden Grønland! Erhvervslivet har stemt i med: Intet om erhvervslivet, uden erhvervslivet! Og lige netop det budskab er centralt i Future Greenland konferencens eksistens.
Læs mere på sulisitsisut.gl
FORRETNING I GRØNLAND KRÆVER MERE END EN GOD BUSINESSCASE
Grønland rummer store muligheder. For virksomheder, investorer og iværksættere.
Interessen for Arktis er voksende. Geopolitiske spændinger og et stigende fokus på kritiske ressourcer har rettet både investorers og virksomheders blik mod nord. Nye aktører træder ind på markedet. Eksisterende virksomheder vokser. Og både lokale initiativer og internationale investeringer er med til at forme fremtidens Grønland.
Men mulighederne kommer ikke uden kompleksitet. At få succes i Grønland kræver nemlig mere end en god businesscase. Det kræver indsigt. Lokalkendskab. Og evnen til at forstå et samfund, hvor historie, kultur og globale dagsordener mødes.
Forretning og samfund
Grønland er ikke en isoleret økonomi. Tværtimod. Landet er tæt forbundet med Danmark, Europa og resten af verden, og virksomheder skal ofte navigere i flere regelsæt, markedsvilkår og kulturer på én gang. Samtidig er lokale forhold afgørende for, om forretningen lykkes i praksis. For selvom et regneark kan vise potentialet, fortæller tallene ikke hele historien i Grønland. Her handler forretning ikke kun om markeder, finansiering og drift. Det handler også om afstande. Om timing. Om relationer. Og om mennesker. Med andre ord om at forstå det samfund, man gerne vil være en del af. Derfor går vejen til succes gennem rådgivning, der kan samle helheden. Økonomi og drift. Skat og revision. Mennesker og relationer.
“Grønland er et sted, hvor potentialet er tydeligt, men hvor det kræver indsigt at realisere det,” lyder det fra Trine Tofting Hvidkjær, Partner og statsautoriseret revisor hos BDO i Grønland. “Det handler ikke kun om at se mulighederne, men om at forstå den sammenhæng, de opstår i – både lokalt og globalt. Hos BDO er tilgangen derfor enkel: Tæt på. I Grønland. Og i resten af verden.”
Netop balancen mellem det lokale og det internationale er afgørende. Grønlands erhvervsliv er dybt forankret i en
”Grønland er et sted, hvor potentialet er tydeligt, men hvor det kræver indsigt at realisere det.”
Trine Tofting Hvidkjær, Partner og statsautoriseret revisor, BDO i Grønland
stærk kultur og særlige forretningsvilkår. Samtidig påvirkes det i stigende grad af globale dagsordener – fra investeringer og rapporteringskrav til bæredygtighed og governance. Succes kræver derfor evnen til at tænke i helheder.
“Vi oplever, at virksomheder i Grønland i stigende grad efterspørger rådgivning, der favner hele deres virkelighed,”
forklarer Trine Hvidkjær. “Det er ikke nok at kende reglerne. Man skal også forstå kulturen, relationerne og de dynamikker, der præger det grønlandske samfund. Her spiller BDO’s lokale tilstedeværelse i Grønland sammen med et stærkt fagligt bagland i Danmark og resten af verden en central rolle. Det giver virksomheder adgang til både nærhed og volumen. Til både lokal forståelse og internationale kompetencer.”
Lokale vilkår. Internationale krav Udviklingen i Grønland er særligt tydelig inden for områder som råstoffer, infrastruktur og turisme. Men også områder som revision, rapportering og compliance spiller en stadig vigtigere rolle. Kravene fra myndigheder, investorer og samarbejdspartnere vokser. Og forventningerne til gennemsigtighed og dokumentation følger med.
“Der er en stigende forventning til kvalitet i rapporteringen – og-så i Grønland,” fortæller Claus Bech, Partner og statsautoriseret revisor hos BDO i Grønland. “Virksomhederne skal kunne dokumentere deres aktiviteter på niveau med internationale standarder. Det stiller nye krav til både systemer og kompetencer.”
I praksis betyder det, at danske og europæiske regler i stigende grad spiller ind. Det gælder blandt andet afgifter, rapporteringskrav, bæredygtighed og governance. Danmark fungerer ofte som indgangen til EU - og dermed som et afgørende bindeled mellem Grønland og det europæiske marked.
Samtidig er Grønland ikke kun forbundet til Danmark. Investorer, partnere og kunder kommer fra hele verden. Det stiller krav til virksomheder om at kunne navigere på tværs af markeder, regelsæt og kulturer.
“Grønland er i dag en tydelig del af den globale værdikæde,” siger Claus Bech. “Det åbner store muligheder. Men det kræver også rådgivere, der kan se hele billedet og hjælpe virksomheder med at agere sikkert og professionelt i en international kontekst.”
”Der er en stigende forventning til kvalitet i rapporteringen - også i Grønland”
Claus Bech, Partner og statsautoriseret revisor, BDO i Grønland
”Her er kombinationen af lokal tilstedeværelse og global indsigt afgørende,” uddyber Claus Bech. ”Hos BDO er vi fysisk til stede i Grønland – og samtidig en integreret del af et internationalt netværk med adgang til specialister, viden og erfaring fra hele verden. Det gør os i stand til at favne
hele paletten: Fra minedrift og råstofprojekter til klassisk erhverv, fra lokale forhold til internationale krav.”
Nøglen ligger i sammenhængen
Når virksomheder lykkes i Grønland, skyldes det sjældent én enkelt beslutning. Det skyldes sammenhæng. Strategi og finansiering. Drift og organisation. Skat, afgifter og regulering. Mennesker, relationer og kultur. Alt hænger sammen. En investering skal kunne finansieres og driftes. En organisation skal kunne bemandes. Skatte- og selskabsstrukturer skal fungere både på papiret og i praksis. Og ledelsen skal kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag – også når vilkårene ændrer sig.
“Vores ambition er at være en ligeværdig samarbejdspartner,” siger Jakob Ditlevsen, Partner og Head of Audit & Assurance fra BDO Danmark. “Både for grønlandske virksomheder, for danske aktører og for internationale investorer. Det kræver, at vi kan binde trådene sammen og skabe overblik i en kompleks virkelighed. Forretning i Grønland lykkes først, når man forstår helheden.
Når strategi, økonomi og regulering går hånd i hånd med lokal indsigt, relationer og samfundsforståelse. Det kræver nærhed – og samtidig udsyn. Evnen til at være til stede dér, hvor beslutningerne træffes, og forstå de globale kræfter, der påvirker dem. Det er i dét samspil, at bæredygtig forretning i Grønland skabes.”
Grønland er ikke selvforsynende. Det er et samfund i samspil – med Danmark som den tætteste samarbejdspartner og med forbindelser langt ud over rigsfællesskabet. Det er i dette krydsfelt, at forretning i Grønland skal forstås og udvikles.
”Det er netop derfor, vi i BDO kan gøre den store forskel,” lyder det fra Jakob Ditlevsen. ”Vi er til stede med kontor og medarbejdere i Nuuk, er en del af BDO Danmark med 1800 dygtige kollegaer og samtidig integreret i BDO Global med 100.000 eksperter fordelt i hele verdenen. Med andre ord; Tæt på. I Grønland. Og i resten af verden.”
”Evnen til at være til stede dér, hvor beslutningerne træffes, og forstå de globale kræfter, der påvirker dem. Det er i dét samspil, at bæredygtig forretning i Grønland skabes.”
Jakob Ditlevsen, Partner, Head of Audit & Assurance, statsautoriseret revisor, BDO i Danmark
FAKTA
Statsautoriseret revisor i Grønland med fuld adgang til et verdensomspændende netværk af ekspertrådgivere og branchespecialister i Danmark og resten af verden.
Det er noget af det, der gør BDO i Grønland til et oplagt valg som din revisor og rådgiver.
Læs mere på www.bdo.dk
DE UNGE SKAL SELV FORTÆLLE GRØNLANDS HISTORIE
“Vi er bare små prikker i universet, men det er det, vi gør med vores liv, som skaber forandringen.” Ordene kom fra en elev i Sydgrønland.
For Anette Molbech blev de stående - som en præcis forklaring på det arbejde, hun har viet sig til gennem mere end 15 år.
Med virksomheden Arctic Action udvikler hun projekter, der giver unge i Grønland mulighed for at formulere deres egne perspektiver - og blive taget alvorligt. “Mit hjerte brænder virkelig for den nerve og drivkraft, som findes i unge mennesker mellem 15 og 25 år,” siger Anette Molbech. “Det er i den alder, man lægger fundamentet til sit voksenliv og sit engagement i samfundet.”
Ord, der bliver hørt
Arctic Action arbejder med taler, tekster, podcasts og visuelle fortællinger. Fællesnævneren er enkel: De unge skal selv sætte ord på deres liv. Og når det lykkes, kan effekten mærkes. Ved Unge-Konferencen Future of Greenland den 6. maj 2026 stod tre unge talere på scenen. De talte om mod, rummelighed og om at tage ansvar for Grønlands samfund.
Reaktionen kom hurtigt. Landsstyreformand Jens Frederik Nielsen refererede til deres ord både i sin afsluttende tale på konferencen og i opslag på sociale medier samme dag. “Det er tydeligt, at de unge bliver lyttet til, når landsstyreformanden citerer deres taler ordret, kan jeg næsten ikke ønske mig mere. Så føler jeg virkelig, at mange års arbejde med at give unge et talerør har båret frugt,” fortæller Anette Molbech.
Ejerskab gennem egne ord
Projekterne spænder bredt. I nogle forløb arbejder de unge med at formulere, hvad deres rettigheder betyder i deres eget liv. I andre dokumenterer de deres hverdag gennem fotografi. Og i talerskolerne lærer de at skrive og fremføre taler, der rammer et publikum.
“Når de selv sætter ord på deres rettigheder eller deres liv, får de et ejerskab,” siger Anette Molbech. “Det er noget helt andet end at læse om det i en bog.”
Arbejdet rækker også ind i den demokratiske samtale. Evnen til at formulere sig, lytte og blive lyttet til er afgørende - især for en generation, der vokser op med sociale medier som en central platform.
Et liv med store skift
Unge i Grønland vokser op under andre vilkår end mange unge i Danmark. For nogle begynder bevægelsen væk hjemmefra tidligt.
“Man er nødt til at flytte sig meget,” siger Anette Molbech. “Og det er ikke bare at tage toget. Nogle gange venter man på helikopteren i dagevis.”
Samtidig lever mange unge tæt på naturen og med stærke kulturelle rødder. Nogle går efter en akademisk vej. Andre vælger fangstlivet. Forskellene er store - og netop derfor er det vigtigt, at de selv får mulighed for at fortælle om deres liv. “Det er meget mere interessant at høre fra en ung, hvordan de har det og ser på verden,” siger hun.
Ud over scenen
Effekten stopper ikke ved selve oplevelsen. Ved et arrangement i Operaen i København stod to gymnasieelever fra Nuuk foran en fyldt sal. Den ene talte om jagtens betydning for identitet. Den anden - på østgrønlandsk med dansk oversættelse - fortalte om betydningen af en lærer, der kan ændre retningen i et ungt liv. I år står en tredje gymnasieelev fra Nuuk i Operaen og skal holde tale om Spiralkampagnen. De oplevelser sætter spor.
“Det er, når budskaberne rammer et publikum, vi gerne vil nå, at arbejdet for alvor giver mening,” siger Anette Molbech.
Samtidig vokser noget hos de unge selv: modet til at stå frem og tro på, at deres stemme har værdi.
Partnerskaber, der løfter
Arctic Action arbejder tæt sammen med lokale aktører, uddannelsesinstitutioner og organisationer i Grønland. Samtidig spiller danske, nordiske og grønlandske fonde en afgørende rolle. Blandt dem er Sermeq puljen og Østifterne, som støtter flere aktuelle projekter - herunder talerskoler, hvor unge fra Grønland og Færøerne lærer at formulere sig og stå på scener, hvor deres stemmer bliver taget alvorligt. “Hvis man vil skabe reel forandring, er man nødt til at arbejde på tværs af samfundets forskellige kræfter,” siger Anette Molbech.
Et af de projekter, hun stadig vender tilbage til, begyndte med et enkelt spørgsmål: Hvad har I brug for?
En gruppe unge i Østgrønland svarede: Et sted at være. Resultatet blev ungdomshuset Igdlo i Tasiilaq. De unge var selv med til at designe det, og i dag fungerer det som et samlingspunkt i byen.
“Hvis jeg ikke havde spurgt dem, hvad de selv ville, var det måske aldrig blevet til noget,” siger Anette Molbech.
Arbejdet fortsætter
Arctic Action fortsætter med at udvikle nye projekter, hvor unge får mulighed for at tage ordet. Næste skridt er blandt andet at styrke forbindelsen mellem unge, der allerede har fundet deres stemme, og dem, der er på vej.
“Der findes masser af idéer og drivkraft,” siger Anette Molbech. “Det handler om at få det frem.”
Og ofte begynder det det samme sted: med et menneske, der bliver spurgt - og får plads til at svare.
Anette Molbech, Arctic Action
Siden 2009 har Anette Molbech arbejdet med unge i samarbejde med kunstnere og eksperter. Gennem tale, tekst og kunst får de redskaber til at udtrykke sig – med deres egne ord og billeder. Målet er at styrke livsmod, skabe empowerment og give unge en stemme, der bliver hørt. Noget som lige nu i en tid med stigende ulighed og konflikt er vigtig for demokratisk dialog og dannelse.
Læs mere på www.arcticaction.dk
Af Martin Andersen
