Ejendomme

ANNONCE TILL ÆG

Torsdag den 22.02.2024

ejend o m m e PRIVATE EJENDOMSINVESTORER VISER STOR INTERESSE FOR BESTYRELSESUDDANNELSE Læs mere på side 3

RAPPORT FRA ”HANDLETANK” VISER, AT EJENDOMSBRANCHENS KLIMAINDSATS ER BLEVET VOKSEN Læs mere side 4-5

fremtidens mobilitet

MIDT I EJENDOMME

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Visualisering: GPP Arkitekter

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

PR-foto: Magnus Møller

MANGEL PÅ ERHVERVSLOKALER FÅR GARMIN TIL AT FLYTTE OG BYGGE NYT

3F OPGIVER AT UDVIKLE STOR KURSUSEJENDOM, SOM I STEDET SÆTTES TIL SALG

SLA MANGEDOBLER ANTALLET AF PARTERNE FOR AT FØLGE MED UDVIKLINGEN

Den amerikanske virksomhed Garmin, der forhandler et bredt udvalg af gadgets, bl.a. til at måle fysisk aktivitet i forbindelse med sport, har medvind på cykelstien for tiden. Vækst i Norden har givet behov for mere kontor- og lagerplads, men man har opgivet at finde egnede lejemål i nærheden af det nuværende domicil i Allerød. I stedet opfører man et nyt i Ballerup. Det oplyser Colliers i en pressemeddelelse.

Garmin er gennem de seneste ti år vokset betydeligt, og har derfor nået deres maksimale kapacitet i forhold til at udnytte deres nuværende domicil. Det har derfor været essentielt at finde en placering, som både passede til virksomhedens medarbejderbehov og ikke mindst det stigende lagerbehov. En kombination, som i takt med udviklingen inden for industriog logistiksegmentet har gjort søgningen vanskelig, oplyses det. ”De seneste år har tomgangsniveauet på erhvervsejendomme i Storkøbenhavn ligget på omkring 2-3 pct., hvilket er historisk lavt. Det betyder også, også at udbuddet af egnede ejendomme til Garmin har været begrænset,” fortæller Michael Peter Hansen, erhvervsmægler ved Colliers. ”Indledningsvist kiggede vi efter eksisterende bygninger, men som søgningen skred frem, og efter vi ikke havde fundet den optimale lokation, sadlede vi om og begyndte at kigge efter byggegrunde i stedet. Ballerup var ønskescenariet, og vi fandt en egnet grund tæt på motorvejsnettet, som vil sikre Garmin optimale betingelser på logistikfronten,” tilføjer Helle Andersen, director og erhvervsmægler ved Colliers.

Det nye domicil i Ballerup får adresse på Pederstrupvej. Byggeriet, som forventes at stå klart ved slutningen af næste år, omfatter 6000 kvm. kontor og lager. ”Vi opfører et moderne domicil, som udover at understøtte forretningsudviklingen også skal være med til at sætte os forrest i forhold til rekruttering af medarbejdere. Vi skal kunne tilbyde de bedste rammer for vores medarbejdere på alle fronter, og det skal det nye domicil i høj grad også være med til at sikre,” fortæller Garmins nordiske direktør for operations, Jeppe Hagedorn.

På årets sidste dag i 2021 overtog fagforbundet 3F det tidligere Comwell Grand Park Hotel i Korsør. Planen med den 9715 kvm. ejendom var at skabe en ny forbundsskole, som skulle åbne i år. Men efter at være gået i gang med projektet, er planerne blevet ændret. Derfor er det store hotel- og konferencecenter sat til salg. Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech, der nu skal prøve at finde en køber, i en pressemeddelelse. ”Vi købte hotel- og konferencecenteret i Korsør for at skabe en ny forbundsskole for vores medlemmer. Men vi må erkende, at matchet ikke var det rigtige. Det krævede ganske simpelt en mere omfattende renovering end først antaget.

Samtidig ville det være synd at lave alt for meget om og begynde at rive bygningerne ned, når de faktisk er utrolig velholdte og egner sig perfekt til at være et hotel- og konkurrencecenter. Derfor har vi droppet projektet om en forbundsskole og besluttet os for at sælge ejendommen igen,” forklarer Henrik Voelsberg, driftschef hos 3F. Hotel- og konferencecenteret ligger tæt på Vestmotorvejen og Storebæltsbroen. Komplekset indeholder 134 værelser, konferencelokaler, mødelokaler, restaurant med industrikøkken, spaområde og en ældre pool samt to bygninger, der tidligere har været en del af Taarnborg Gods. Udbudsprisen er 110 mio. kr. ”Hotel- og konferencecenteret egner sig til både forretnings- og fritidsrejsende. Den smukke natur i området egner sig perfekt til vandreture, cykelture og andre udendørsaktiviteter. Samtidig er hotellet ideelt beliggende tæt på Storebæltsbroen og Vestmotorvejen, der giver nem adgang til både hovedstadsområdet og vest over mod Fyn og Jylland. Dermed egner hotel- og konferencecenteret sig også rigtig godt til virksomheder, der skal afholde teambuilding eller andre arrangementer,” siger Thomas Hansen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland. ”Hotellet ligger lige ved siden af en af Danmarks smukkeste golfbaner, så dermed kan man også tiltrække golfentusiaster. Der er også fine spa-forhold, så det er et hotel- og konferencecenter, som kan det hele, og som henvender sig til mange forskellige typer gæster,” tilføjer han.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Når parternejede virksomheder udvider ejerkredsen, er det som regel med nogle få nye partnere. Anderledes gang i sagerne er der hos landskabsarkitektvirksomheden SLA: Her har bestyrelsen godkendt, at kredsen af partnere bliver udvidet med ti, hvortil kommer syv associerede partnere. Indtil nu har der kun været tre partnere, nemlig stifteren Stig L. Andersson samt Mette Skjold og Rasmus Astrup.

Udvidelsen af partnerkredsen skal ses i forbindelse med en ny strategi, som bestyrelsen også har vedtaget, forklarer Mette Skjold (billedet), der også er adm. direktør, i en pressemeddelelse. ”Vi har i de sidste tre-fire år oplevet en markant øget efterspørgsel efter vores interdisciplinære ydelser både i Danmark, i Norden og internationalt. Vi har haft en organisk vækst på 8-10 pct. om året, hvor særligt vores internationale opgaver udenfor Norden er eksploderet til nu at udgøre 50 pct. af vores omsætning. Vores ydelser og opgaver spænder ekstremt bredt – fra store landskabsledede masterplaner over taghaver, byrum og klimaparker til biodiversitetsstrategier for pensionskasser, developere og endda hele nationer. Alle de forhold gør, at vi med vores nye strategi går et gear op og skaber de optimale rammer for, at vi kan håndtere denne udvikling både organisatorisk og forretningsmæssigt,” siger Mette Skjold. ”Helt konkret er det vores mål er at vokse fra 130 til 150 ansatte og at fordoble vores indtjeningsgrad over de næste tre år. Målet er en resultatgrad på 10 procent, hvilket jo faktisk er meget beskedent. Så vores fokus på økonomisk vækst skyldes ikke, at vi alle sammen skal ud og købe nye sommerhuse, men at vi fortsat kan investere i at udvikle vores interdisciplinære ydelser indenfor biodiversitet, LCA, klimatilpasning, naturbaseret byplanlægning og social bæredygtighed,” uddyber hun.

De tre seniorpartnere bevarer i denne omgang aktiemajoriteten i SLA. Det er dog ambitionen, at de nye partneres ejerandel skal stige, ligesom det er den klare ambition at invitere flere partnere ind i ejerkredsen på sigt, fortæller Mette Skjold.

SLA er ifølge egne oplysninger Nordens største landskabsarkitekter og ”naturbaserede design studio”. Firmaet har kontorer i København, Aarhus og Oslo og arbejder for tiden med projekter i både Norden, EU, England, Canada, Dubai og Abu Dhabi.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Pexels Lilli waugh Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Når man køber sig ind i et ejendomsprojekt, bliver man også medejer af et selskab, og nogle af disse ejere skal tage ansvar som bestyrelsesmedlemmer, selv om udbyderen for det meste står for alt det praktiske. Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital, håber, at større indsigt i bestyrelsesarbejde vil styrke dialogen mellem udbyder og kunder. PR-foto.

PRIVATE EJENDOMSINVESTORER VISER STOR INTERESSE FOR BESTYRELSESUDDANNELSE Projektudbyderen Blue Capital tilbød sine kunder et endagskursus og fik tilmelding fra næsten hver femte. Kursusudbyderen overvejer nu, om man på en eller anden måde skal målrette et tilbud til bestyrelsesmedlemmerne i landets titusindvis af små ejendomsselskaber.

I

Af Sten Thorup Kristensen følge Danmarks Statistik findes der over 20.000 ejendomsselskaber i Danmark. Langt de fleste af dem er små i den forstand, at de til hverdag kun kræver en ringe indsats fra ejerne. Men da hvert selskab bestyrer værdier for millionbeløb, ofte tocifrede sådanne, kan ejerne på den anden side ikke blot vende ryggen til.

Således er der, set i bakspejlet, ikke noget overraskende i, at der ville være stor efterspørgsel efter, hvordan man driver bestyrelsesarbejde i et ejendomsselskab. Der var bare ikke mange, der havde tænkt over det, før projektudbyderen Blue Capital for nyligt tilbød sine ca. 500 kunder sådan et kursusforløb.

Adm. direktør Martin Kibsgaard Jensen sendte mailen med tilbuddet ud på en hverdagsaften. Til hans overraskelse begyndte tilmeldingerne straks at vælte ind. ”På 20 minutter var holdet fyldt, og inden næste morgen havde flere end 60 tilmeldt sig. I alt tilmeldte der sig 100 inden for en uge,” fortæller han.

I første omgang er kurserne betalt af Blue Capital. Alligevel er det ikke som at fiske et gratis bolsje op af krukken. Deltagerne skal sætte en hel lørdag af, hvor de skal møde op i Aarhus og høre om emner som økonomiske nøgletal, dokumentpakken og praktik omkring generalforsamlinger.

I Blue Capital køber kunderne andele i et k/s-selskab, der ejer en ejendom eller et ejendomskompleks. Efter købet er den ejerkreds, der er samlet, i princippet på egen hånd. I praksis er det Blue Capital, der står for den daglige administration.

Kunderne er ofte selvstændigt erhvervsdrivende, oplyser Martin Kibsgaard Jensen. Under alle omstændigheder er de formuende og vil med stor sandsynlighed have stiftet bekendtskab med ledelse i anden sammenhæng, om ikke andet så i foreningsregi.

Alligevel har de tydeligvis et behov for at lære om bestyrelsesarbejde. Det er nemlig mest dét, og ikke så meget ejerskabet af fast ejendom specifikt, kurset handler om. Med kun en kursusdag har man været nødt til at holde et stramt program. ”Kurset skal alene tage afsæt i, hvad en bestyrelses rolle er.

Vi kan se blandt vores kunder, at hvis de i anden sammenhæng har taget en bestyrelsesuddannelse, har de en større lyst til at stille op til bestyrelsen – de ved, at det ikke er så omfangsrigt. Men vi vil måske også få en bedre sparring med bestyrelserne, hvis de er bekendt med, at de ikke skal være inde i den sidste lille detalje. En bestyrelses rolle er at sikre, at tingene bliver gjort – ikke at gøre det selv,” siger Martin Kibsgaard Jensen.

Kursister med ledelseserfaring

Tilpasset målgrupper

Kurset finder sted hos Aros Board, som siden 2014 har arrangeret netværk, seminarer, bestyrelsesrekrutteringer og kursusforløb i bestyrelsesarbejde. Kurset er en koncentreret version af en bestyrelsesuddannelse på fire dage.

Indehaver af Aros Board er Karina Boldsen, og hun er i sagens natur vant til at udbyde den slags kurser. Men den store tilslutning kom også bag på hende. ”Det har i den grad overrasket mig positivt. Vi har sædvanligvis fuldt booket på vores uddannelseshold, men jeg har ikke tidligere set en overtegning med en faktor tre på 24 timer. Jeg er meget glad for og tilfreds med at have ramt et emne og en agenda, som er relevant for ejendomsinvestorer. Det gør naturligvis, at jeg overvejer, om vi skal lave flere endagskurser, som er skræddersyet til en særlig målgruppe som denne,” siger hun.

I første omgang vil hun dog lære af erfaringerne, når kurset løber af stablen den 1. juni. ”For mig er det utroligt vigtigt at høre, om såvel kunden (altså i dette tilfælde Blue Capital, red.) som kursusdeltagerne har fået brugbar viden samt konkrete værktøjer og modeller med sig fra dagen, inden vi kører de næste endagskurser, ” siger Karina Boldsen.

Helt uden direkte branchefokus er kurset ikke, oplyser Karina Boldsen – under et afsluttende punkt om megatrends i bestyrelsesarbejdet indgår bl.a. emner som renteudviklingen og bosættelsesmønstre i Danmark.

3

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

RAPPORT FRA ”HANDLETANK” VISER, AT

EJENDOMSBRANCHENS KLIMAINDSATS ER BLEVET VOKSEN

Vi anmelder den nye rapport fra ”Byggeriets handletank for bæredygtighed”. Rapporten nærmest bobler over af gode og konkrete ideer til, hvordan byggeog ejendomsbranchen kan nedbringe sin klimabelastning. Man er tydeligvis kommet langt, siden det med klimaet for få år siden var et krav, der kom uventet ind fra højre. Desværre prøver man at gentage succesen ved at koble sig på en ny, men i lange stræk misforstået, dagsorden om biodiversitet.

T

Af Sten Thorup Kristensen ger. Man er kommet meget lang vej, siden klimatiltag blot bestod i en ekstra gang isolering.

En del af anbefalingerne handler om, at krav og grænseværdier blot skal strammes hurtigere, end det i dag ligger i planerne. Men der er også mange nye og kreative forslag.

Et par eksempler: Selv om bygningsreglementerne i mange år har taget sigte på at forbedre energieffektiviteten, er klimadimensionen, og den vægt, den tillægges, kommet til i nyere tid. Den støder ofte mod regler, der kommer fra andre ministerier og handler om helt andre ting, f.eks. arbejdsmiljø eller hensynet til ejendommenes brugere. Handletanken foreslår, at de involverede ministerier går sammen og skaber en taskforce, der dels får reglerne til at spille bedre sammen, dels gør dem mere enkle at forholde sig til for virksomhederne.

En del af myndighedernes regler kommer fra Finanstilsynet og tager sigte på, at banker og realkreditinstitutter skal forblive solide. Derfor er der, senest i 2023, indført nye skrappe regler for, hvor stor indkomst låntagerne skal have.

Handletanken foreslår at lempe på disse regler, når et lån, eller dele af det, skal anvendes til at gøre en ejendom mere bæredygtighed.

fra dagsordenen om bæredygtighed.

Der er en tendens til, at klima og biodiversitet bliver set som to alen ud af et stykke: At biodiversiteten er truet på samme måde, som klimaet er det. Det kan måske have noget på sig på globalt plan. Men i en dansk sammenhæng er det to vidt forskellige ting.

Nej, der er ikke nogen biodiversitetskrise i Danmark. Vi har meget få unikke arter i det hele taget. Det er også en misforståelse at fokusere på arter, der er i tilbagegang herhjemme. Dét fokus indeholder en implicit forudsætning om, at naturen var mere ”rigtig” for 50 eller 100 år siden, end den er i dag.

Det er langt fra tilfældet. Dengang havde Danmark en ret ekstremt intensiv mælkeproduktion, samtidig med at man stadig led under eftervirkningerne af, at træer i gamle dage som regel ikke fik lov at blive ret store, før de blev fældet og brugt til enten byggematerialer eller brænde.

I dag er der altså langt færre køer og langt flere træer i Danmark. Men landskabet er, nu som dengang, et kulturlandskab. Dyre- og insektlivet må tilpasse sig menneskelige aktiviteter, men det betyder ikke, at der kommer mindre af det.

Giver håb Også den rapport fra ”Byggeriets handletank for bæredygtighed”, der blev udgivet i januar, åbner med den obligatoriske serie af alarmistiske budskaber, der kun har løs forbindelse til virkeligheden – som at ”CO2 ødelægger atmosfæren”, eller at ”vores biodiversitet bliver ødelagt”.

Men det er heldigvis kun indledningen. Læser man lidt videre, er det svært ikke at føle den håbefuldhed, Greta Thunberg vendte sig imod. Rapporten viser nemlig, hvor langt man allerede er kommet i den grønne omstilling.

CO2-udledning kan måles på flere måder, men efter det, som handletanken kalder territorialt CO2-aftryk, er byggeog anlægssektorens udledning faldet fra 22,7 mio. tons i 1990 til 10,2 mio. tons i 2021. Med de allerede besluttede eller igangsatte initiativer lyder prognosen for 2030 på blot 3,7 mio. tons.

Skal 2030 være mållinjen, kan rapportens anbefalinger kun nå at give en yderligere reduktion på 0,9 tons. Men de nye initiativer, der sættes i gang i de kommende år, kan få i effekt i årene efter 2030 og være med til at bane en hurtig vej til en CO2-neutralt Danmark.

Hurtigt arbejde Handletanken blev etableret sidste år. De ca. 40 stiftende medlemmer – direktører fra et bredt udvalg af branchens virksomheder – definerede formålet som ”at angive strategisk retning og komme med konkrete svar og løsninger på en bæredygtig udvikling af byggeriet og anlægsbranchen.”

Handletanken har kun mødtes et par gange, og det praktiske arbejde er udført af en styregruppe. I denne kommer halvdelen af de 14 medlemmer fra virksomheder, der har deres daglige gang på byggepladser som enten entreprenører, ingeniører eller arkitekter.

Af de øvrige medlemmer kan nævnes Peter Fangel Poulsen, direktør i Bygherreforeningen og til daglig partner hos bygherrerådgiveren Bauherr, adm. direktør Per W. Hallgren fra ejendomsselskabet Jeudan og koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fra Nykredit.

De har naturligvis haft underudvalg og et sekretariat til at hjælpe sig. Alligevel er arbejdet gået påfaldende hurtigt.

Det, må man tro, afspejler, at handletanken består af folk, som ikke lige er begyndt at tænke over klimaet i forgårs.

Der er opsamlet frustrationer og gode ideer, som hurtigt kunne formuleres og samles i en rapport.

Nye og kreative forslag Nok så opløftende er det at læse de konkrete anbefalinger.

De bærer præg af, at branchen i dag har høstet erfaringer og ved, hvor barriererne for at komme videre konkret lig-

Biodiversitet stjæler opmærksomhed Men der er også en tidsel blandt roserne: Afsnittet om biodiversitet, der indeholder fem anbefalinger, kunne med fordel være udeladt. Dette fokus tager blot opmærksomhed

Fokus på genanvendelse Mange danske ejendomsselskaber arbejder i disse år med biodiversitet, typisk på den måde at de afsætter en del af udenomsarealet til en form for natur, der er indbydende for flere arter. Disse initiativer er der i sig selv intet ondt at sige om. De er i pagt med tiden, og de giver ejendommenes brugere gode oplevelser.

Men det er forkert af branchens virksomheder, hvis de pålægger hinanden at gennemføre den slags initiativer. De er nice to have – ikke need to have, og man skal ikke blande de to ting sammen i en tid, hvor der faktisk er en bunden opgave, som skal tages alvorligt – den om klimabelastningen.

Det er under varmere himmelstrøg, at biodiversitet for alvor er truet. Her kan konkrete arter f.eks. være i fare, fordi der skal anlægges en ny mine netop på deres levesteder.

Den slags kan bygge- og ejendomsvirksomheder godt have med i deres overvejelser, når de vælger materialer til nybyggeri og renoveringer.

Men også dette skulle der allerede langt hen ad vejen være taget højde for gennem bestræbelserne på at genbruge materialer. Dette er, under overskriften cirkulær økonomi, genstand for 28 anbefalinger fra handletanken.

iden flyver, og det er nu allerede fem år siden, at Greta Thunberg under World Economic Forum udtrykte ønsket om, at de forsamlede toppolitikere og topchefer skulle gå i panik og ændre næsten alt i samfundet.

Citatet har siden fået ikonisk status.

Det har uden tvivl haft stor betydning for, at klimaet i dag er så højt på dagsordenen, som tilfældet er. Det er en svimlende tanke, at beslutningstagere på alle niveauer, herunder i den danske bygge- og ejendomsbranche, kan føre de ting, de i dag sidder og arbejder med, tilbage til en skolepiges tale dén januar-dag i 2019.

Omvendt har Thunbergs tale også været en bremseklods på megen handling. Hun vendte sig mod planer, der rakte ud over at ’slukke branden i huset’ her og nu, og denne holdning har givet mange aktører, der kom med praktiske forslag til, hvad man kunne gøre, et forklaringsproblem – og måske også et snert af dårlig samvittighed: Når de gjorde noget, udstillede samtidig, at de ikke gjorde mere.

På den måde bliver mange initiativer hurtigt slået tilbage til start og afløst af en endnu en forsikring om, at man forstår, hvor alvorligt det hele er.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

BoligVærkstedet i Jernbanebyen, der i november vandt to priser fra American Institute of Architects, og som nu er indstillet til en MiPIM-pris, er et godt eksempel på, at der bliver eksperimenteret på livet løs for at kombinere brugervenlighed og bæredygtighed. Men de bæredygtige principper indgår også i ”hverdagsbyggeriet”, og bygge- og ejendomsbranchen har i dag masser af erfaringer at trække på. PR-foto: Velux

EJENDOMME

HVAD GRETA THUNBERG SAGDE “We must change almost everything in our current societies. The bigger your carbon footprint — the bigger your moral duty. The bigger your platform – the bigger your responsibility. Adults keep saying: ‘We owe it to the young people to give them hope.’ But I don’t want your hope. I don’t want you to be hopeful. I want you to panic. I want you to feel the fear I feel every day. And then I want you to act. I want you to act as you would in a crisis. I want you to act as if our house is on fire. Because it is.”

Sagt under World Economic Forum, januar 2019.

5

EJENDOMME

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMDANMARK OG PRODOMUS STYRKER SAMARBEJDET MED NY AFTALE ProDomus har udvidet medlemskabet af EjendomDanmark, så foreningens cirka 700 medlemmer fremover også bliver en del af EjendomDanmarks branchefællesskab. Begge ser frem til det styrkede samarbejde.

F

Af Cathrine Bøgh

redag den 9. februar 2024 offentliggjorde EjendomDanmark og ProDomus et nyt og styrket samarbejde, da ProDomus har udvidet medlemskabet af EjendomDanmark.

Dermed bliver ProDomus cirka 700 medlemmer nu via deres medlemskab af ProDomus ligeledes en del af branchefællesskabet i EjendomDanmark, mens der samtidig holdes fast i den stærke, lokale forankring gennem ProDomus. ”Vi har ønsket at samle os i en professionel organisation med høje ambitioner på branchens vegne for både stærkpolitisk interessevaretagelse og gode, moderne medlemstilbud. Det er nemlig enormt vigtigt, at vi taler med én stemme som branche, hvis vi vil opleve resultater,” siger Britta Jespersgaard, adm. direktør i ProDomus og fortsætter: ”Under EjendomDanmarks paraply vil vores medlemmer opleve, at de bliver en del af organisation, der sætter barren højt. Samtidig får de også adgang til endnu mere viden, og de nordjyske udlejere bliver både hørt og set som en del af et stærkt fællesskab.”

Ser frem til samarbejdet Glæden over det nye samarbejde er også stor hos EjendomDanmark, hvor adm. direktør Peter Stenholm siger: ”Vi er enormt glade for, at vi kan byde så mange nye medlemmer velkommen i vores branchefællesskab. Sammen kan vi både for det enkelte medlem og på branchens vegne opnå store resultater. Vi har hos EjendomDanmark høje ambitioner om at levere politisk interessevaretagelse og moderne medlemstilbud, der forhåbentlig vil opleves som et værdifuldt supplement til de mange medlemstilbud og ydelser, ProDomus selv tilbyder,” siger han og fortsætter: ”Jeg vil også gerne anerkende ProDomus store arbejde og stærke lokale forankring. Der er ingen tvivl om, at det er en gensidig berigelse, at vi nu skal arbejde endnu tættere sammen.”

Foto: EjendomDanmark

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”Det nye ejendomsskattesystem medfører et væld af juridiske problemstillinger, som skal håndteres i driften af udlejningsejendomme og ved overdragelse af fast ejendom.”

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

EJENDOMSADVOKATEN

PRAKTISKE PROBLEMER MED HÅNDTERING AF EFTERREGULERING AF EJENDOMSSKATTER Som følge af forsinkelser i det nye ejendomsvurderingssystem, vil ejendomsskatter fra 2022 være baseret på midlertidige vurderinger. Når de endelige vurderinger foreligger, forventeligt 2025/2026, vil ejendomsskatterne blive efterreguleret baseret på forskellen mellem midlertidige og endelige vurderinger.

De forestående efterreguleringer medfører flere juridiske problemstillinger. Navnligt i forbindelse med udlejning, køb og salg.

Efterregulering hos lejer Erhvervslejelovens udgangspunkt er, at udlejer kan forlange, at lejer betaler stigninger i skatter og afgifter gennem en lejeforhøjelse, ligesom udlejer kan kræve reduktion af ejendomsskatter tilbagebetalt af lejer. Det følger af lovens §10 stk. 4, at udlejer kan forlange sådanne udgifter udlignet med tilbagevirkende kraft, som en lejeforhøjelse, fra det tidspunkt, hvor udgiften er pålagt ejendommen. Krav herom skal dog fremsættes senest fem måneder efter det tidspunkt, hvor udgiften er pålagt ejendommen.

Stigninger som følge af en efterregulering anses for pålagt på det tidspunkt, hvor den midlertidige ejendomsskat, som efterreguleringen vedrører, er pålagt.

Derfor kan en eventuel efteropkrævning for de år, hvor ejendomsskatter er baseret på en midlertidig vurdering, ikke forlanges udlignet i lejen fra tidspunktet for pålæggelsen, idet fristen på fem måneder ikke er overholdt.

Udlejer må, i det omfang reguleringen ikke kan opkræves hos lejer, selv afholde en potentiel ekstraomkostning for efterregulerede ejendomsskatter.

Ovenstående kan fraviges ved aftale. Vi anbefaler derfor, at en udtrykkelig fravigelse bliver indarbejdet i alle nye lejekontrakter, så en potentiel efteropkrævning kan opkræ-

ves hos lejer, uanset om fristen er sprunget. En fravigelse kan også aftales ved et tillæg til eksisterende lejekontrakter, om end lejer givetvis er tilbageholdende med at acceptere et sådan efterfølgende vilkår.

Er det i lejekontrakten aftalt, at skatter og afgifter opkræves som en driftsomkostning i tillæg til lejen, gælder fristen i erhvervslejelovens § 10, stk. 4 ikke, idet der ikke er tale om en lejeforhøjelse. Udlejer har derfor bedre mulighed for at opkræve efterreguleringer hos lejer, hvis skatter opkræves som en driftsomkostning fremfor en del af lejen. Efterreguleringer kan også i disse situationer være forbundet med praktiske udfordringer, eksempelvis i tilfælde, hvor lejer er fraflyttet lejemålet eller gået konkurs. Vi anbefaler derfor, at der tages forbehold for dette i lejekontrakten.

Udlejning til boligformål Samme problemstilling gør sig gældende for erhvervsejendomme, som udlejes til boligformål. Lejelovens § 46, stk.

3 indeholder en pendant til Erhvervslejelovens §10, stk. 4, men kan i modsætning til erhvervslejelovens bestemmelse ikke fraviges til skade for lejer.

Derfor må udlejer selv afholde potentielle efterreguleringskrav, såfremt disse pålægges ejendommen mere end fem måneder inden varslingen.

Såfremt en lejer omvendt har betalt for meget i ejendomsskat, har lejeren ret til at kræve en tilbagebetaling fra udlejer for det for meget erlagte i perioden.

Efteropkrævninger ved ejerskifte Ifølge Ejendomsskatteloven hæfter den til enhver tid værende ejer af en ejendom på forfaldstidspunktet for ejendomsskatter. Ifølge loven skal efteropkrævning af ejendomsskatter ske til den ejer, som ejede ejendommen i den periode, som efterreguleringen vedrører.

Bestemmelsen tager ikke hensyn til situationer, hvor ejendomme handles som en selskabsoverdragelse. Derfor skal periodiseringen af ejendomsskatterne reguleres i overdragelsesaftalen.

Ejendomsskatter hæfter på ejendommen forud for pantegæld. Det indebærer, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen principielt risikerer at betale en eventuel efteropkrævning, hvis den tidligere ejer af ejendommen ikke betaler eller ikke er i stand til at betale skattegælden, eksempelvis som følge af konkurs.

Ved overdragelse af ejendomme bør der i overdragelsesaftalen tages stilling til håndtering af eventuelle efteropkrævninger, som potentielt kan opkræves lang tid efter overdragelsen er gennemført.

Det nye ejendomsskattesystem medfører et væld af juridiske problemstillinger, som skal håndteres i driften af udlejningsejendomme og ved overdragelse af fast ejendom.

Vi anbefaler påpasselighed, når der indgås nye lejekontrakter, overdragelsesaftaler etc.

7

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Foto: IStock BirgerNiss

8

NY DIGITALISERINGSSTRATEGI ER GODT NYT – OGSÅ FOR EJENDOMSBRANCHEN Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om Danmarks fremtidige digitaliseringsstrategi.

Strategien indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre frisættelse af forsyningsdata, og det er positivt nyt for ejendomsbranchen.

D

Af Cathrine Bøgh og Mathias Green en nye digitaliseringsstrategi indeholder samlet investeringer for 740 mio. kr., af disse er der afsat 71,5 mio. kr. til et nyt forsyningsdigitaliseringsprogram, der både skal skabe rammer for, hvordan forsyningsdata indsamles, struktureres

og gøres tilgængelige.

Det viser en ny politisk aftale om Danmarks fremtidige digitaliseringsstrategi.

I første omgang er der fokus på data i el-, vand- og varmesektoren. Strategien skal udmøntes i partnerskab imellem myndigheder, forsyningssektoren og anvendere af data.

Partnerskabet løber i udgangspunktet i perioden 2024-

2027.

Hos EjendomDanmark hilses initiativet velkomment. For organisationen har det længe været et væsentligt fokus at sikre en øget tilgængelighed af forsyningsdata for både ejendomsejere, administratorer og beboere. ”Tilgængeligheden af forsyningsdata er helt centralt, når vi skal omstille ejendomsbranchen til en mere bæredygtig fremtid. Uden retvisende data på bygningsniveau er det meget svært at foretage de rette investeringer, som har den største og mest effektive klimapåvirkning,” siger Mette Qvist, der er underdirektør for ESG hos EjendomDanmark.

I aftaleteksten fremgår det ikke klart, hvordan den konkrete udmøntning forsyningsdigitaliseringsprogram skal

foregå, men i den sammengæng har EjendomDanmark og branchens aktører ligeledes en række forslag: “Når arbejdet går i gang, byder branchen gerne ind. Det er vigtigt at sikre en reel frisættelse, som ikke begrænses af kompliceret bureaukrati eller høje tariffer på dataadgangen. Det arbejde bidrager vi naturligvis gerne til,” forklarer Mette Qvist.

Sammen med TEKNIQ Arbejdsgivere, DFM og Energiforum Danmark udgav EjendomDanmark i efteråret 2023 et katalog med konkrete anbefalinger til frisættelsen af forsyningsdata.

.RQWRU 7,/ /(-( .RQWRUGRPLFLO HOOHU ÙHUEUXJHUHMHQGRP

3¨QH NRQWRUOHMHP§O PHG JRG EHOLJJHQKHG L /\QJE\ Ð .RQWRUOHMHP§O PHG VWXHSODQ RJ VDO VDPW HQ DSWHUHW N¨OGHU

(MHQGRPPHQ KDU HQ IUHPUDJHQGH EHOLJJHQKHG L /\QJE\ Q¨U '78 RJ

Ð .DQ OHMHV VRP GRPLFLO HOOHU ÙHUEUXJHUHMHQGRP

+HOVLQJºUPRWRUYHMHQ 'HWWH JLYHU GLJ KXUWLJ DGJDQJ WLO E§GH .ºEHQKDYQ RJ

Ð 9HOLQGUHWWHW PHG JXOYW¨SSHU O\VH IDUYHU KYLGPDOHGH Y¨JJH RJ Ù§GHORIWHU

1RUGVM¨OODQG KHUXQGHU +LOOHUºG RJ +HOVLQJºU 'HQ Q\H OHWEDQH HU SODQODJW WLO DW

Ð SDUNHULQJVSODGVHU WLONQ\WWHW HMHQGRPPHQ

§EQH L RJ GHU HU EORW PHWHU WLO GHW Q¨UPHVWH VWRSSHVWHG

Ð 1HP DGJDQJ WLO +HOVLQJºUPRWRUYHMHQ EXV RJ NRPPHQGH OHWEDQHVWDWLRQ /XQGWRIWHJ§UGVYHM $ .RQJHQV /\QJE\ 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU SU Pt

UOLJ GULIW

NU SU Pt

.RQWRU 7,/ /(-( 7HPSRYHM %DOOHUXS 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU 7,/ /(-( 2UGUXSYHM &KDUORWWHQOXQG 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-(

7RIWHE¨NVYHM WY .RQJHQV /\QJE\ 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6ºERUJ +RYHGJDGH $ 6ºERUJ 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU /LEHUDOW HUKYHUYbb 7,/ 6$/*

+ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

,VWHGJDGH 67 7+ .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

2))(17/,*7 8'%8'

.RQWRU 7,/ /(-(

2))(17/,*7 8'%8' 7,/ /(-(

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

7LGOLJHUH Y¨UIWVJUXQG PHG HOOHU XGHQ E\JJHUL

Ð 7¨W S§ PRWRUYHM Ð *RGH SDUNHULQJVIRUKROG Ð /\VH PRGHUQH NRQWRUHU

MHQGRPPHQ XGE\GHV IRU 'UDJºU .RPPXQH WLO XGOHMQLQJ L RIIHQWOLJW XGEXG ( .RQWDNW ('& S§ #HGF GN HOOHU IRU Q¨UPHUH LQIRUPDWLRQ RPNULQJ XGEXGVYLON§U P P

3DXO %HUJVºHV 9HM $ *ORVWUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

UOLJ GULIW

NU

*O +DYQ 'UDJºU 7HOHIRQ 6$*

%\J DUHDO

Pt

*UXQGDUHDO

Pt

'HWDLO 7,/ /(-( 1\W VS¨QGHQGH EXWLNVFHQWHU L 6NRYOXQGH Ð S SODGVHU L VWXHSODQ RJ S SODGVHU L N¨OGHUSODQ Ðbb Pt PRGHUQH KºMORIWHGH EXWLNNHU PHG JODVIDFDGHU

Ð 7¨W S§ 6NRYOXQGH 6WDWLRQ Ð 3URMHNW HQGHOLJW I¨UGLJW IHEUXDU

%\EXHQ 6NRYOXQGH 7HOHIRQ 6$*

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU SU Pt

UOLJ GULIW

IUD NU SU Pt

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* %¨NJ§UGVYHM $ %RUXS 7HOHIRQ 6$*

'HWDLO 7,/ 6$/* $PDJHUEURJDGH $ 67 .ºEHQKDYQ 6 7HOHIRQ 6$*

'HWDLO 7,/ /(-( 3ULV $UHDO 3ULV SU Pt

NU Pt NU

$OJDGH VW WK 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt

NU NU

/\VKºMJ§UGVYHM ./ 9DOE\ 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

SALG

ANDERSEN ERHVERV

DAGELØKKEVEJ 40, 3050 HUMLEBÆK ◆ Sjældent udbudt brugerejendom på stor og synlig hjørnegrund ved Humlebæk Strandvej. ◆ Hovedejendommen er en flot og velholdt stråtækt bygning opført i 1852 og til-/ombygget i 1970. ◆ I stueetagen er der et antal kontorer og depotrum, to badeværelser, køkken og udgang til haven med to terrasser. ◆ Boliganneks på 59 m2 opført i 2017.

UNIK ERHVERVSEJENDOM MED BOLIG PÅ STRANDVEJEN

◆ Ejendommen kan muligvis konverteres til boliganvendelse, afhængig af myndighedsgodkendelse og under iagttagelse af servitut vedr. annekset. ◆ Hovedbygningen har energimærke C. ◆ Stråtaget er i god stand, og ejendommen fremstår generelt velvedligeholdt, såvel ude som inde. ◆ Gårdspladsen har god plads til parkering af flere biler. ◆ Ejendommen kan også lejes.

Beliggenhed: 3050 Humlebæk

Etageareal: 318 m² Erhverv + 59 m² bolig

Grundareal: 1.658 m²

OFFENTL IGT UDBUD

Kontantpris:

8.500.000 kr.

SKOLEVEJ 1, 3300 FREDERIKSVÆRK ◆ Halsnæs Kommune har fået en ny skole, og området, hvor den gamle Enghave skole ligger, udbydes nu til etablering af boliger. ◆ Grunden har en af Frederiksværks bedste placeringer og er tæt på naturen. ◆ Grunden udbydes som den er, med eksisterende bygninger. Køberen skal stå for nedrivning, udmatrikulering og udarbejdelse af en ny lokalplan i samarbejde med kommunen. ◆ Indkomne bud vil blive evalueret ud fra arkitektur, bæredygtighed og pris.

PROJEKTEJENDOM - BOLIGUDVIKLING

◆ Krav stilles til det arkitektoniske udtryk for det kommende byggeri, som skal skabe et varieret byggeri i samspil med omgivelserne. ◆ Halsnæs Kommune ønsker en helhedsorienteret tilgang til projektets bæredygtighed, der omfatter miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. ◆ Tilbudsmateriale tilgås via udbudssiden Dalux. Kontakt Andersen Erhverv eller Halsnæs Kommune for link.

Beliggenhed: 3300 Frederiksværk

Grundareal: 18.000 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Budfrist 5. marts 2024

SALG

ANDERSEN ERHVERV ANDERSEN ERHVERV

VASSINGERØD BYGADE 3, 3540 LYNGE ◆ Ejendommen fremstår i god stand, mens den løbende er blevet renoveret og derfor er præget af moderne elementer samt et godt lysindfald. ◆ Ejendommen fordeler sig over to plan, hvor førstesalen disponerer over flere forskellige kontorlokaler, to toiletter, køkken og altan.

◆

◆ Rummene er opført med akustiklofter og vægge, mens gulvene ligeledes sørger for en rolig og afdæmpet hverdag. ◆ I stueetagen er der et stort lagerrum, kantine, mødelokale, seminar, entré og toilet.

FLOT KONTOR & LAGER I ROLIGE OMGIVELSER VÆRKSTED/LAGER OG KONTOR Beliggenhed: 3540 Lynge

Grundareal: 3.750 m²

◆ Ejendommen er placeret i et roligt område tæt på motorvejen med grønne arealer, mens en stor parkeringsplads sikrer optimale parkeringsforhold.

Etageareal: 950 m²

Kontantpris:

SALG

EFFEKTIV HØJLOFTET LAGER MED KONTOR Beliggenhed: 3460 Birkerød

Grundareal: 1.393 m²

Etageareal: 490 m²

LAGER, PRODUKTION & KONTOR Beliggenhed: 3200 Helsinge

Lagerareal: 1.676 m²

TOPSTYKKET 15, 3460 BIRKERØD ◆

Sjælden mulighed for at erhverve en højloftet industriejendom med god placering i Birkerøds erhvervskvarter.

◆

Ejendommen er i dag indrettet som fotostudie. Den højloftede lagerhal benyttes som atelier, mens den resterende del af ejendommen er indrettet som kontor og mindre opbevaring.

◆

Ejendommen er opvarmet med fjernvarme.

◆

Ejendommen er opført i klassiske betonelementer, der sikrer en solid ejendom i mange år.

◆

Det højloftede lager har en loftshøjde på ca. 6 meter.

Kontantpris:

LEJE

Etageareal: 2.110 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

10.350.000 kr.

4.950.000 kr.

SKOVGÅRDSVEJ 27, 3200 HELSINGE ◆

Lejemålet består af ca. 1.520 kvm lagerhal, 434 kvm kontor og 156 kvm selvstændig koldlager.

◆

Ejendommen har nem adgang til hovedveje ind og ud af Helsinge og har en stor synlighed fra vejen.

◆

Ejendommen har et grundareal på over 30.000 kvm, hvilket giver mulighed for også at leje udendørs oplagsplads.

◆

Der er 3 porte der hører til lejemålet, og lastbiler og varevogne kan uden problemer komme til.

◆

Ejendommen har stor strømkapacitet.

◆

Lageret har en loftshøjde på næsten 6 meter mellem spær og 5,3 under spær.

Årlig leje:

1.055.000 kr.

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ 6$/*

)DONRQHU $OOH $ WK )UHGHULNVEHUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ %OLYHU Q\LVWDQGVDW LQGHQ RYHUWDJHOVH ͼ %HOLJJHQGH L SU¨VHQWDEHO HMHQGRP ͼ /LJH RYHUIRU )UHGHULNVEHUJFHQWUHW RJ 0HWUR ͼ UXPPHOLJH RJ O¨NUH NRQWRU NOLQLN ORNDOHU

)UHGHQVJDGH $ NOG WK .ºEHQKDYQ 1 $UHDO 3ULV )¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 5LJWLJ JRG EHOLJJHQKHG W¨W S§ 3DQXP ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ *RG VWºUUHOVH ͼ *RGH IDFDGHYLQGXHU

'(7$,/ 7,/ 6$/* ,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

6ºERUJ +RYHGJDGH $ VW 6ºERUJ

Pt GHWDLO WLO VDOJ Ð 6ºERUJ +RYHGJDGH /RNDOHUQHV VWXHSODQ RPIDWWHU Pt PHG HW §EHQW DUHDO EHWRQJXOYH RJ HNVSRQHUHGH VºMOHU VDPW HQ QLYHDXIRUVNHO GHU GHØQHUHU UXPPHWV RSULQGHOLJH RSGHOLQJ 6WXHHWDJHQV IDFLOLWHWHU LQNOXGHUHU RJV§ HW NºNNHQ VDPW HW WRLOHW L ORNDOHUQHV YHQVWUH VLGH /RNDOHW HU XGVW\UHW PHG VWRUH JDGHYHQGWH YLQGXHVSDUWLHU GHU VLNUHU JRG V\QOLJKHG RJ HW EHKDJHOLJW O\VLQGIDOG L EXWLNNHQ ,QGHKROGHU OLJHOHGHV HQ N¨OGHU S§ Pt VRP WLOE\GHU RSEHYDULQJ IRUGHOW S§ WR UXP

$UHDO 3ULV

Pt NU

)¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

NU

)DONRQHU $OOH VW )UHGHULNVEHUJ $UHDO 3ULV

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$INDVW 6DJV QU

6DJV QU

ͼ ,QYHVWHULQJ OHMHU HU HQ VSHFLDOEXWLN ͼ 6XSHU KMºUQHEHOLJJHQKHG S§ )DONRQHU $OOH ͼ *RGW VWDUWDINDVW S§ ͼ <GHUVW DWWUDNWLYW KDQGHOVVWUºJ

'(7$,/ 7,/ 6$/*

ͼ *RGW HNVSRQHUHW KMºUQHOHMHP§O ͼ 0RPVIULW ͼ 0XOLJKHG IRU YDUP PDG ͼ 7¨W S§ %DJVY¨UG 6WDWLRQ

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

%RUXSV $OO« VW .ºEHQKDYQ 1

1RUGUH )ULKDYQVJDGH VW .ºEHQKDYQ

$UHDO Pt 3ULV NU )¨OOHVXGJLIWHU NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ <GHUVW V\QOLJW KMºUQH PHG JRGH IDFDGHYLQGXHU ͼ /LJH RYHUIRU 1XXNV 3ODGV 0HWUR ͼ %UXJVUHW WLO XGP¨UNHW N¨OGHU WLO RSEHYDULQJ ͼ 6WRUW RJ UHJXO¨UW EXWLNVDUHDO

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG 1RUGKDYQ 6WDWLRQ ͼ Pt YHOLQGUHWWHW OHMHP§O L VWXHSODQ ͼbb,QGUHWWHW PHG «W VWRUW KºMORIWHW EXWLNVORNDOH L YLQNHO ͼ /HMHP§OHW KDU πHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

9HVWHU 9ROGJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9

$PHULND 3ODGV ( VW .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ 3¨QW OHMHP§O PHG KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ 2SODJW WLO VSHFLDOIRUUHWQLQJ JDOOHUL IULVºU PP ͼ 2PU§GH PHG PDQJH EROLJHU RJ NRQWRUHU ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG DIVOHEQH WU¨JXOYH

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

:HVWHQG VW WY .ºEHQKDYQ 9

.Y¨VWKXVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ <GHUVW FKDUPHUHQGH EHOLJJHQKHG S§ :HVWHQG ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ (W VWRUW JRGW UXP PHG WR JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH

'(7$,/ 7,/ /(-(

%LQGHOHGHW VW WY %DJVY¨UG

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 7¨W S§ 0HWUR YHG 5§GKXVSODGVHQ ͼ *RG HNVSRQHULQJ S§ WUDοNHUHW VWU¨NQLQJ ͼ 6WRU IDFDGH PHG JRGW O\VLQGIDOG ͼ" 2YHU PHWHU WLO ORIWHW

ͼ &HQWUDOW SODFHUHW YHG PHWURVWDWLRQ ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ $QYHQGHV WLO SXEOLNXPVRULHQWHUHW HUKYHUY ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW

NU NU

6NºQW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP ͼ %HVW§U DI GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PP ͼ *DPPHOW SDNKXV PHG FKDUPH RJ VM¨O

'(7$,/ 7,/ /(-(

6WDPSHVJDGH NOG .ºEHQKDYQ 9

Pt

$UHDO

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt NU

.21725 00 7,/ /(-(

$PDJHU 6WUDQGYHM $ $ .ºEHQKDYQ 6

È Pt NRQWRU NOLQLN UHVWDXUDQW FDI« 1X XGOHMHV ÙRWWH HUKYHUYVORNDOHU S§ $PDJHU 6WUDQGYHM OLJH RYHUIRU +DYHIRUHQLQJHUQH $PDJHU 6WUDQG RJ 6XQGY¨QJHW PHWHU IUD 6XQGE\ 6HMOIRUHQLQJ PHWHU WLO $PDJHU 6WUDQGSDUN RJ PHWHU WLO 0HWUR UHVXQG PLQXWWHU S§ F\NHO WLO &KULVWLDQVKDYQ OLJHVRP .OºYHUPDUNHQ HU OLJH UXQGW RP KMºUQHW 1HP SDUNHULQJ PHG PLQXWWHUV JUDWLV SDUNHULQJ OLJH IRUDQ GºUHQ 0XOLJKHG IRU FDI« UHVWDXUDQW GH WR KMºUQHU NRQWRU NOLQLN VKRZURRP HOOHU OLJQ 0XOLJKHGHUQH HU PDQJH (QKHGHUQH HU IUD Pt RJ RS WLO Pt $OOH HU LQGUHWWHW PHG HW S¨QW WRLOHW RJ VWRUH §EQH UXP L QLYHDXHU (QNHOWH KDU HW OLOOH UXP XG RYHU 2YHUWDJHV PHG I¨UGLJW WRLOHW S¨Q ORIWVEHO\VQLQJ OLOOH WHNºNNHQ VDPW Q\ JXOYEHO¨JQLQJ GHU Y¨OJHV L VDPU§G PHG OHMHU YLQ\O HOOHU ODPLQDW , RPU§GHW PHOOHP 6WUDQGORGVYHM RJ $PDJHU 6WUDQGYHM HU GHU GH VHQHVWH §U NRPPHW XWUROLJW PDQJH EROLJHU RJ RPU§GHW VW§U QX VRP HW ÙRW I¨UGLJXGYLNOHW EROLJRPU§GH PHG HQ PHJHW KºM EHIRONQLQJVW¨WKHG /HMH NU SU Pt S D LQNO GULIW HNVNO IRUEUXJ NU YHG LQGUHWQLQJ WLO UHVWDXUDQW

$UHDO UOLJ OHMH

'(7$,/ 7,/ /(-(

5RVHQJ§UGHQ NOG .ºEHQKDYQ .

Pt 6DJV QU NU SU Pt

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6WUDQGJDGH ' VDO .ºEHQKDYQ .

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 0HJHW FHQWUDO EHOLJJHQKHG ͼ 5XPPHOLJH RJ DOVLGLJH ORNDOHU ͼ 1¨UKHG WLO ORNDOH IDFLOLWHWHU RJ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ %HOLJJHQGH L HQ YHOEHVºJW JDGH

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 0LGW S§ FKDUPHUHQGH &KULVWLDQVKDYQ ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH % WY .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

VWEDQHJDGH VW WY .ºEHQKDYQ

Pt

Pt

$UHDO

NU NU

ͼ 6NºQW NRQWRU L S¨QW J§UGKXV ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ /RIW WLO NLS RJ IULWOLJJHQGH ORIWVEM¨ONHU ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULWDJHW

UOLJ OHMH

NU

6DJV QU

ͼ 8QLNNH KºMORIWHGH ORNDOHU YHG VWHUSRUW 6WDWLRQ ͼ 0HJHW πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ /HMHP§OHW V¨WWHV L VWDQG LQGHQ RYHUWDJHOVH ͼ $O RIIHQWOLJ WUDQVSRUW OLJH IRUDQ HMHQGRPPHQ '(7$,/ 7,/ /(-(

5(67$85$17 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

+ROWH 6WDWLRQVYHM VW +ROWH )UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW UHVWDXUDQW PHG N¨OGHU ͼ 5HJXO¨UW VHUYHULQJVDUHDO ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ 8GVXJQLQJ HWDEOHUHW

Pt EXWLN Ð +ROWH Ð 1\UHQRYHUHW 1X XGOHMHV Q\UHQRYHUHGH EXWLNVOHMHP§O FHQWUDOW L +ROWH /LJH UXQGW RP KMºUQHW OLJJHU GHQ VWRUH 3 SODGV EDJ +ROWH 0LGWSXQNW RJ GHU HU WLPHV JUDWLV SDUNHULQJ OLJH IRUDQ OHMHP§OHQH PHWHU WLO +ROWH 6WDWLRQ 'HU ODYHV EXWLNNHU IUD Pt RS WLO VDPOHW Pt L VWXHSODQ KHUWLO NRPPHU N¨OGHU WLO OLGW ODJHU VDPW SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU /HMHP§OHQH RYHUWDJHV IXOGVW¨QGLJ Q\UHQRYHUHGH OLJHVRP GHU NRPPHU Q\ EXWLNVIDFDGH P Y

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV VW .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ &KDUPHUHQGH NRQWRUOHMHP§O L IUHGHW HMHQGRP ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG YHG .JV +DYH ͼ 3¨QH RJ Q\GHOLJH UXP ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU Q¨U OHMHP§OHW

.21725 7,/ /(-(

1ºUUH 9ROGJDGH WY .ºEHQKDYQ .

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

:LOGHUVJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

,VWHGJDGH VW .ºEHQKDYQ 9

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 'HMOLJW O\VW OHMHP§O S§ Pt ͼ 7¨W S§ 1ºUUHSRUW 6WDWLRQ ͼ /RNDOHUQH OLJJHU L πRW IUHGHW HMHQGRP ͼ (QKHGHQ HU PRPVIUL

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW ORNDOHU S§ Pt ͼ 0LGW S§ FKDUPHUHQGH &KULVWLDQVKDYQ ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

ͼ &HQWUDOW SODFHULQJ S§ ,VWHGJDGH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J ͼ 6WRUW IDFDGHYLQGXH PHG XGVWLOOLQJVPXOLJKHG

'(7$,/ 7,/ /(-(

0DULHQGDOVYHM $ VW )UHGHULNVEHUJ

'(7$,/ 7,/ 6$/*

'(7$,/ 7,/ /(-(

/\QJE\ +RYHGJDGH $ VW .JV /\QJE\

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO 3ULV

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

)¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

NU

6DJV QU

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ +MºUQHEXWLN PHG EUHG IDFDGH ͼ OHMHP§O VO§HW VDPPHQ PDQ NDQ GULYH NRQFHSWHU ͼ *RGH RJ UHHOOH NYP

ͼ Pt L VWXHSODQ VDPW N¨OGHU S§ L DOW Pt ͼ 8G PRG KRYHGJDGHQ VRP HU HW JRGW KDQGHOVWUºJ ͼ 3W RSGHOW L EXWLNNHU PXOLJW DW VO§ GHP VDPPHQ ͼ *RG IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU RJ JRGW O\VLQGIDOG

352' . ..(1 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV NOG .ºEHQKDYQ .

Pt NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ &HQWUDOW S§ $PDJHUEURJDGH ͼ 0DQJH VS¨QGHQGH RJ HWDEOHUHGH QDERHU ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

6PDNNHJ§UGVYHM VW WK *HQWRIWH

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG .RQJHQV +DYH 6ºHUQH PY ͼ 9HOLQGUHWWHW SURGXNWLRQVNºNNHQ L KMºUQHHMHQGRP ͼ /HMHP§OHW OLJJHU L HQ N¨OGHU PHG JRG ORIWVKºMGH ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU W¨W YHG OHMHP§OHW

ͼ *RG IDFDGH RJ WR VWRUH YLQGXHU ͼ 6WRUW RJ UHHOW VDOJVORNDOH ͼ 7ºU RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ )LQ SDUNHULQJ S§ EHJJH VLGHU DI YHMHQ

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

6DJV QU

ͼ &KDUPHUHQGH OHMHP§O L .RPSDJQLVWU¨GH ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU NRQWRUHU PºGHORNDOHU ͼ 'HU HU DGJDQJ WLO I¨OOHV WDJWHUUDVVH ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW .21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ /(-(

%DJJHVHQVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ 1

1MDOVJDGH bb.ºEHQKDYQ 6

)UD RS WLO Pt Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU WLO OHMH VDO HU S§ Pt RJ VDO HU S§ Pt 'H WR HWDJHU VDO VDO NDQ OHMHV VDPOHW S§ L DOW Pt È GRJ HU GHU LNNH GLUHNWH VDPPHQK¨QJ PHOOHP HWDJHUQH HOOHU GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ )O\W LQG L IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUORNDOHU $OW HU Q\W *XOYH Y¨JJH ORIWHU NºNNHQ WRLOHW P Y -XQFNHUV PDVVLYH HJHSODQNHJXOYH RJ ÙRW JUDQLW S§ JXOYHQH /\GG¨PSHGH ORIWHU (OHYDWRU SHUVRQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU SU Pt

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ %HOLJJHQGH L FKDUPHUHQGH IUHGHW HMHQGRP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ ,QNO JRG RJ WºU N¨OGHU

Pt EXWLN WLO OHMH Ð ,VODQGV %U\JJH 1X XGOHMHV KºMORIWHGH RJ \GHUVW UHJXO¨UH OHMHP§O OLJH RYHUIRU .8$ /HMHP§OHQH XGJºU KKY Pt Pt RJ Pt RJ KDU DOOH VWRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG WUDYOH 1MDOVJDGH 0HG 5HPD %LNXEHQ NROOHJLXP RJ .8$ PHG FD VWXGHUHQGH VRP Q¨UPHVWH QDERHU HU GHU JDUDQWHUHW HW JRGW ÙRZ DI PHQQHVNHU bb(QKHGHUQH RYHUWDJHV VRP ÎZKLWH ER[Î PHG I¨UGLJLQGUHWWHGH WRLOHWWHU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

6DJV QU