Ejendomme

ANNONCE TILL ÆG

Torsdag den 19.10.2023

ej endom m e

NYBYGGERIET ER NÆSTEN FALDET TIL EN TREDJEDEL OVER TO ÅR Læs mere side 10

NY BØLGE AF HJEMMEARBEJDE KAN VÆRE PÅ VEJ I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Læs mere på side 4-5

TRE ANBEFALINGER TIL AT STYRKE HUSLEJENÆVNENE Læs mere side 6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Visualisering: Arkitektfirmaet Henning Larsen

Visualisering stillet til rådighed af PensionDanmark

Foto fra LinkedIn

INDUSTRIENS PENSION FINDER ANKERLEJER TIL NYT KONTORHUS I NORDHAVN

SAMARBEJDSAFTALE PÅ PLADS – NU KAN BYGGERIET AF COOP BYEN I ALBERTSLUND GÅ I GANG

ALFA-DIREKTØR BLIVER DANSK FORMAND FOR URBAN LAND INSTITUTE

Industriens Pension investerer et større trecifret millionbeløb i et nyt platin-certificeret domicil til advokatfirmaet Lundgrens i Nordhavn i København. Det oplyser pensionsselskabet. Nordstern er projektudvikler og totalentreprenør på projektet.

Kontorejendommen, der kommer til at ligge et par hundrede meter fra metrostationen Orientkaj, får et samlet areal på 14.000 kvm., heraf 2500 kvm. kælder. Lundgrens har bundet sig med en tiårig lejekontrakt. ”Det gennemgående formål har været at opføre et domicil, som vi kan kalde vores eget, og som udtrykker Lundgrens, både indvendigt og udvendigt. Samtidig har vi ønsket at få moderne faciliter i et miljø, der møder fremtidens krav til workspace, både for kunder og medarbejdere,” udtaler Martin Kirkegaard, direktør og partner i Lundgrens.

Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen, og projektet forventes certificeret med DGNB Platin, der er den højeste certificering i DGNB-systemet. Det betyder, at byggeriet skal leve op til høje krav om bl.a. miljømæssige forhold, oplyses det. ”Vi er glade for, at vi nu kan udbygge vores kontorportefølje med endnu et moderne kontorbyggeri, der vil give Lundgrens’ medarbejdere nogle rigtig gode rammer. Det nye domicil får en god og synlig beliggenhed med udsigt til kanalerne i Nordhavn, der er et nyt og attraktivt knudepunkt for kontorer i København. Projektet vil uden tvivl bidrage positivt til den fortsatte udvikling af området,” udtaler ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.

Om det sidste siger Anne Skoubro, adm. direktør i By & Havn, som Industriens Pension har købt grunden af: ”I Nordhavn bevæger vi os med syvmileskridt fremad til glæde for erhvervsliv, beboere og området som helhed. Vi er glade for, at det kommende byggeri er ambitiøst og baseret på DGNB-platincertificerede visioner, og for at kontorhuset med sin åbne stuetage fortsætter Nordhavns lange tradition for at inddrage beboerne i de mange smukke byggerier, der i disse år bygges ved kanalerne i Nordhavn.”

De forberedende arbejder har været i gang siden februar, og nu kan byggeriet af det første kvarter i Coop Byen, også kaldet Virkelund, gå i gang. PensionDanmark og entreprenøren HHM har indgået to totalentrepriser med en samlet sum på over en halv mia. kr.

Aftalen omfatter opførelsen af to bebyggelser med i alt 274 boliger af forskellig størrelse. Senere forventer at parterne også at indgå en aftale til ca. 150 mio. kr. om en tredje og sidste bebyggelse, oplyser PensionDanmark.

Nemt har det ellers ikke været: Det oplyses også, at PensionDanmark og HHM allerede i begyndelsen af 2022 indgik en samarbejdsaftale efter en udbudsrunde. Men så kom inflationen, og mere specifikt prisstigningerne på byggematerialer, og smed grus i maskineriet. ”Vi er utrolig glade for, at vi nu har fået en aftale med HHM på plads, så vi kan sætte byggeriet af det første bykvarter i Coop Byen i gang. Vi har et robust samarbejde, som begge parter har investeret i, og det er helt afgørende i tider som disse.

HHM’s store egenproduktion indenfor bl.a. jord, kloak, beton og murer, og deres høje faglige niveau, bliver en gevinst for byggeriet,” udtaler Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark.

I HHM glæder direktør Peter Carstensen sig naturligvis også over, at forhindringer er overkommet, så man kan komme i gang med det praktiske byggearbejde. ”HHM ser meget frem til at fortsætte det gode og tillidsfulde samarbejde fra udviklings- og projekteringsforløbet i selve udførelsen. I HHM er vi store fortalere for den tidlige inddragelse, og vi glæder os over, at PensionDanmark har samme tilgang. Et tidligt samarbejde sikrer gode, veldokumenterede løsninger i høj kvalitet, hvor alle arbejder i samme retning for at skabe det bedste byggeri. Resultatet er bl.a. en høj byggekvalitet, sunde boliger og en god totaløkonomi,” udtaler HHM’s direktør Peter Carstensen.

Urban Land Institute er måske mest kendt som medudgiver af en årlig rapport om tilstanden på og forventningen til det europæiske ejendomsmarked. Men organisationen er meget mere end dét – den er efter eget udsagn verdens ældste og største netværk af fageksperter inden for ejendoms- og byudvikling. Og nu får dens danske afdeling ny formand, idet Jack Renteria (billedet), direktør for Living

By Alfa i ejendomsudviklingsselskabet Alfa Development, overtager posten fra Jesper Bo Hansen, adm. direktør for Catella Corporate Finance A/S. Det oplyser Alfa Development i en pressemeddelelse.

Jack Renteria glæder sig over udnævnelsen og er klar til at tage fat på arbejdet: ”Med arkitekter og byggefolk i verdensklasse, er vi i Danmark frontløbere inden for mange områder, herunder implementering af nye standarder for bæredygtigt byggeri, og det skal vi udnytte. Mit formandskab vil have fokus på at udvide det internationale netværk for vores danske medlemmer. Samtidig vil jeg arbejde for at tiltrække internationalt toneangivende ULI-medlemmer fra hele verden til Danmark med det formål at dele deres nyeste forskning og ekspertise til gavn og glæde for byudviklingen i Danmark, udtaler Jack Renteria, der nævner ULI C-Change Summit, afholdt i København forrige onsdag, som et eksempel på, hvordan førende international forskning og ekspertise i regi af ULI kan trækkes til Danmark.

Lisette van Doorn, adm. direktør for ULI Europa, hæfter sig ved, at Jack Renteria ikke just er nogen ny dreng i klassen. Han har allerede gjort sig positivt bemærket i den europæiske organisation. ”Jack Renteria har været et højt estimeret medlem af ULI i næsten et årti. Han har haft afgørende betydning for etableringen af ULI i Danmark, hvor han er en af grundlæggerne af det lokale eksekutivudvalg. Hans engagement og energi i arbejdet med ULI gør ham til det ideelle valg for en yderligere udvidelse af ULI’s tilstedeværelse i Danmark, og vi ser frem til et tæt samarbejde for at realisere dette,” udtaler Lisette van Doorn.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Adobe Stock 532778462, Alexander.

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

Foto: Unsplash Sumeet B.

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? – Lyt med hver torsdag

BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag.

Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NY BØLGE AF HJEMMEARBEJDE KAN VÆRE PÅ VEJ I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Hjemmearbejde er signifikant mindre udbredt på offentlige end på private arbejdspladser, viser en medlemsundersøgelse i fagforbundet DJØF. Det kan indikere, at de offentlige arbejdsgivere har været dygtige til at få medarbejderne tilbage på kontoret efter coronaen. Men det kan også være, at de blot endnu ikke har set, at hjemmearbejdet er et vilkår på nutidens arbejdsmarked. I så fald kan der ventes flere tomme pladser på de offentlige institutioners kontorer.

S

Af Sten Thorup Kristensen ofaer, gardiner og espressomaskiner vinder frem i danske kontorlandskaber.

Virksomhederne gør sig store anstrengelser for at få medarbejderne til at møde op og deltage i et kollegialt samvær, og når det nu åbenlyst er populært at arbejde i hjemmet, prøver man at gøre arbejdspladsen hjemlig.

Men måske skulle virksomhederne se i en helt anden retning – nemlig til den offentlige sektor. Her er der generelt mindre hjemmearbejde end i den offentlige sektor, og det er specielt ministeriernes departementer, der gør forskellen.

Det fremgår af en undersøgelse, som fagforbundet DJØF har foretaget blandt sine medlemmer. DJØF’erne er et godt benchmark, fordi det store flertal blandt dem har mange opgaver, som de kan løse lige så godt fra skrivebordet i hjemmet som fra skrivebordet hos arbejdsgiveren.

Alligevel har hjemmearbejdet aldrig haft det gennembrud i departementerne, som det har fået på resten af kontor-arbejdsmarkedet. Af de medarbejdere, der kan hilse på ministeren i receptionen om morgenen, møder hele 67 pct. ind stort set hver dag, og kun 4 pct. arbejder hjemmefra to eller flere dage om ugen.

Til sammenligning udgør denne sidste gruppe, der efter-

Kilde til grafik: DJØF’s medlemsundersøgelse

hånden må betragte hjemmet som den primære arbejdsplads, hele 18 pct. i den private sektor.

Den nye norm Men måske er sammenhængen omvendt, så det ikke er private arbejdsgivere, der skal lære af de offentlige, men i stedet de offentlige arbejdsgivere, der skal lære, at hjemmearbejde er den nye norm, og noget, som man før eller senere er nødt til at give medarbejderne mulighed for.

Det mener i hvert Johanne Nordmann, der er formand for DJØF Offentlig. ”Jeg er optaget af, at de medlemmer, jeg repræsenterer, efterspørger fleksibiliteten. De oplever, at de er mere effektive, når de sidder derhjemme, at de sparer noget transporttid, og at det giver noget ro på hele systemet. Det er et vilkår, arbejdsgivere sidder med nu. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dem at gennemskue, hvad det nye så mere præcist indebærer. Men når ønsket er så massivt fra medarbejderne, synes jeg, det er nødvendigt at lytte til det,” siger Johanne Nordmann.

Hun antager, at det især er travlhed, der gør, at medarbejderne i f.eks. departementerne i det store og hele er vendt tilbage til arbejdspladserne. Betjeningen af det politiske system er ofte hektisk, og der har simpelthen ikke været tid til at sætte sig stille og roligt ned og diskutere, hvordan man får det til at fungere, når en del af det skal foregå

hjemmefra. Men måske har der heller ikke været samme pres på lederne i departementerne, som der har været på ledelserne i virksomhederne. ”Jeg tror, at det private i højere grad kan mærke konkurrencen om arbejdskraften. Fleksibiliteten er blevet en parameter, man taler om i ansættelsessamtaler, og på bagkant af corona-erfaringerne kunne arbejdsgiverne jo også se, at der var en produktivitetsgevinst i form af sparet transporttid. Dér er der måske lidt mere vanetænkning i det offentlige,” siger Johanne Nordmann.

Nøglemedarbejdere bliver hjemme DJØF’s medlemsundersøgelse indeholder for så vidt en god nyhed for private såvel som offentlige arbejdsgivere: For begge grupper er det cirka halvdelen, der ønsker arbejde hjemme en eller to dage om ugen, og det er for begge grupper også ret præcist lige så mange, som ønsker hjemmearbejde i dette omfang.

Balladen opstår, fordi det ikke nødvendigvis er de medarbejdere, der ønsker hjemmearbejde i beskedent omfang, der faktisk får mulighed for det. Nogle af dem, som slet ikke arbejder hjemmefra, ville gerne gøre det en del af tiden, mens nogle af dem, som allerede har hjemmearbejdsdage, gerne ville have endnu flere.

I det sidste ligger måske nøglen til at forstå fænomenet. I den offentlige sektor er det 10 pct., der arbejder hjemme

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”Jeg tror på, at vi arbejder mere intensivt i dag, end man gjorde tidligere. Vi er mere under pres, og det stresser, hvis man ikke kan få lov at levere med sin faglighed. Hjemmearbejde såvel som firedagsugen kan være en ramme for at få det hele til at hænge sammen.”

Johanne Nordmann, formand for DJØF Offentlig PR-foto mere end to dage om ugen, mens 22 pct. gerne ville gøre det. De tilsvarende tal i den private sektor er henholdsvis 18 pct. og 27 pct. De pågældende, der ønsker meget hjemmearbejde, oplever måske, at de løser deres opgaver fint hjemmefra. Men hvis de enten socialt eller fagligt er nøglemedarbejdere, kan deres fravær betyde, at kolleger også mister motivationen til at møde op.

Fritid eller hjemmearbejde DJØF kæder ønsket om hjemmearbejde sammen med et andet tema i henseende til arbejdstidens indretning: På nogle arbejdsdage er man begyndt at fordele arbejdstiden på fire arbejdsdage i stedet for fem, og DJØF har fået gennemført en undersøgelse, der viser, at et massivt flertal af alle danskere ville foretrække en sådan firedagsuge. 64 pct. af menige medarbejdere siger ja, mens kun 23 pct. siger nej.

Sammenkædningen er ikke uproblematisk. Som man vil erindre, fik hjemmearbejdet sit gennembrud under nødvendighedens åg i de mærkelige forårsuger i 2020, og dengang bekymrede man sig for, om folk ville holde dampen oppe, når de ikke var under løbende overvågning af ledere.

Den bekymring blev hurtigt glemt igen, men den kan blive bragt i erindring, hvis fridage og hjemmearbejdsdage bliver blandet sammen.

Johanne Nordmann mener imidlertid, at det store ønske om firedagsugen viser, at det er nødvendigt for arbejdsgiverne at gøre sig seriøse tanker om det, der på moderne dansk hedder work/life balance. I hvert fald så længe der er knaphed på arbejdskraft, som der i disse år. ”Jeg tror på, at vi arbejder mere intensivt i dag, end man gjorde tidligere. Vi er mere under pres, og det stresser, hvis man ikke kan få lov at levere med sin faglighed. Hjemmearbejde såvel som firedagsugen kan være en ramme for at få det hele til at hænge sammen,” siger hun.

Sund fornuft Johanne Nordmann medgiver dog samtidig, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Desuden har DJØF’erne også som medarbejderne en interesse i, at der fortsat vil være socialt og fagligt givende arbejdspladser at møde op på. ”Jeg tror ikke på, at hjemmearbejdet har fundet sit leje.

Derfor skal vi være gode til at tale om det konkret og lokalt, i stedet for, at det er noget, der bliver presset igennem ovenfra. Vi har da også medlemmer, som slet ikke ønsker hjemmearbejde, men som f.eks. bor alene og gerne vil ind på arbejdet og møde kollegerne hver dag,” siger hun. ”Man skal helt klart se hjemmearbejde og fleksibilitet som en konkurrenceparameter i kampen om arbejdskraften.

Men jeg er også ret sikker på, at man kan få nogle gode snakke ledere og medarbejdere imellem om, hvad der giver mening for begge parter. Har man f.eks. lige fået en ny kollega, som skal bydes velkommen og introduceres til arbejdet, er det nok ikke lige den uge, man skal arbejde hjemme. Der skal være sund fornuft i det,” slutter Johanne Nordmann.

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

EJENDOMDANMARK:

TRE ANBEFALINGER TIL AT STYRKE HUSLEJENÆVNENE EjendomDanmark ønsker at gøre op med overbebyrdelse og lange sagsbehandlingstider i huslejenævnene. Ud fra tre principper skal der sættes skub i forandringerne, så fremtidens huslejenævn garanterer retssikkerheden.

D

Af Cathrine Bøgh Sørensen e danske huslejenævn spiller en hel central rolle i håndhævelsen af lejeloven, da de som tvistorganer er med til at afgøre uenigheder mellem lejere og udlejere. Huslejenævnene har dog længe været underlagt et stort pres, som udmønter sig i lange sagsbehandlingstider, en vigende faglighed samt en forskelligartet sagsbehandling fra huslejenævn til huslejenævn.

Derfor lancerer EjendomDanmark, der er brancheorganisation for ejere, udlejere og administratorer, et udspil med forslag til, hvordan huslejenævnene kan forbedres. ”Huslejenævnene mangler ressourcer, og det truer retssikkerheden, at presset er så stort. Vi oplever, at det desværre resulterer i store udfordringer for både lejer og udlejer, fordi det skaber usikkerhed og uvished hos begge parter – og det ønsker vi at ændre på,” lyder det fra Lena Hartmann, juridisk direktør hos EjendomDanmark.

EjendomDanmarks nye udspil indeholder derfor tre principper og en række konkrete forslag til, hvordan huslejenævnene gennem en større ’renovering’ kan styrkes og professionaliseres yderligere.

De tre principper I det politiske udspil anbefaler EjendomDanmark, at huslejenævnene styrkes ud fra principperne: Høj faglighed, transparens og effektivitet.

“Vi appellerer blandt andet til, at der tilføjes flere ressourcer til at nedbringe de lange ventetider, at der kommer fokus på at højne fagligheden blandt nævnsmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere samt, at der skabes transparens for på den måde at sikre en saglig vurdering i huslejenævnene på tværs af landet,” siger Lena Hartmann og påpeger, at et andet forslag er, at huslejenævnene forankres bedre i det ordinære retssystem.

Ifølge Lena Hartmann skal det som minimum kunne forventes, at både lejer og udlejer får en fair, hurtig og professionel behandling i nævnene – og det skal principperne hjælpe med. ”Vejen mod en tryg og sikker proces i huslejenævnene, hvor alle parter bliver behandlet retfærdigt, er efter EjendomDanmarks overbevisning gennem disse tre principper. De er hver især afgørende elementer for, hvordan vi kommer i mål med vores ambitioner og får gjort fremtidens nævn bedre.”

Lena Hartmann, juridisk direktør EjendomDanmark

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Ændringen af reglerne har reelt umuliggjort korttidsudlejning af boliger omfattet af lov om boligforhold - hvilket også har været hensigten med regelændringen.”

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

EJENDOMSADVOKATEN

KORTTIDSUDLEJNING AF BOLIGER, DEL I I en miniserie bestående af to klummer ser vi nærmere på mulighederne for at korttidsudleje boliger som erhvervsdrivende.

Del 1 omhandler den såkaldte bopælspligt, og bopælspligtens betydning for muligheden for at korttidsudleje. I del 2 omtaler vi, hvilken betydning det har for kortidsudlejning, at en ejendom er udlagt til helårsbolig i en lokalplan. Når boliger udlejes, er det altid relevant at forholde sig til lejelovens regler.

Disse behandles dog ikke som en del af denne miniserie.

Bopælspligt Begrebet bopælspligt er ikke defineret eller brugt i hverken lov om boligforhold (den tidligere boligreguleringslov) eller i planloven/lokalplaner. Når der tales om bopælspligt menes der typisk kravet om, at en bolig skal tages i brug til helårsbeboelse i lov om boligforhold.

En lokalplan, som udlægger en ejendom til boligformål, vil ofte også indeholde bestemmelse om, at boligerne skal anvendes til helårsbeboelse. Et krav om helårsbeboelse i en lokalplan er dog ikke det samme som bopælspligten, dvs. kravet om brug til helårsbeboelse i lov om bolig forhold læs mere herom i kommende del 2 af denne miniserie.

Hvornår er en bolig omfattet af bopælspligten?

En bolig er omfattet af bopælspligten i lov om boligforhold, hvis (i) den er fastlagt til helårsbolig i en lokalplan, der er vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2021, eller (ii) har været benyttet til helårsbeboelse.

For boliger, der er fastlagt til helårsbolig i en lokalplan vedtaget og bekendtgjort før den 1. januar 2021, gælder de tidligere regler i boligreguleringsloven, hvorefter en bolig kun omfattes af bopælspligten, når boligen faktisk har været

anvendt til helårsbeboelse. Boliger omfattet af de gældende regler i lov om boligforhold er således automatisk omfattet af bopælspligten. Denne automatik er en skærpelse i forhold til de tidligere regler i boligreguleringsloven. Ændringen af reglerne har reelt umuliggjort korttidsudlejning af boliger omfattet af lov om boligforhold - hvilket også har været hensigten med regelændringen.

Det skyldes, at udlejere af sådanne boliger er forpligtet til at overholde bopælspligten straks efter boligen kan tages i brug - uanset om boligen faktisk har været anvendt til helårsbeboelse.

For boliger omfattet af de tidligere regler, og som endnu ikke har været anvendt til helårsbeboelse, kan korttidsudlejning fortsat være en mulighed. Dog vil udlejer skulle sikre sig, at korttidsudlejningen ikke er i strid med lokalplanens krav om anvendelse til helårsbolig - læs mere herom i kommende klumme (del 2).

Derudover vil udlejer også skulle sikre sig, at boligen ikke på et senere tidspunkt omfattes af bopælspligten. Dette vil være tilfældet, hvis boligen faktisk anvendes til helårsbeboelse, idet boligen da vil blive en bopælspligtig bolig, som dermed ikke længere kan anvendes til kortidsudlejning.

Hvornår anvendes en bolig til helårsbeboelse?

I Københavns Kommune opereres med faste retningslinjer for, hvornår en bolig betragtes som anvendt til helårsbeboelse. Det vil være tilfældet, hvis boligen (i) har været tilmeldt folkeregisteret, eller (ii) har været anvendt i mere end 180 nætter på et år. De danske domstole foretager derimod en helhedsvurdering.

Derfor kan brug i mindre omfang end 180 nætter om året efter omstændighederne godt anses for helårsbeboelse, ligesom at en folkeregistertilmelding ikke i sig selv er afgørende for, om der er tale om helårsbeboelse.

Det står dog klart, at brug til udlejning på hotellignende vilkår eller til ferieformål under ingen omstændigheder kan betragtes som helårsbeboelse.

En sådan anvendelse kan dog være i strid med lokalplans krav om anvendelse til helårsbolig - læs mere herom i del 2.

Overtrædelse af bopælspligten Manglende overholdelse af bopælspligten kan føre til bødestraf. Derudover kan der blive pålagt tvangsbøder, indtil overtrædelsen bringes til ophør.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NY VISMANDSRAPPORT:

PRIORITÉR FAGLIGHED I UDVIKLINGEN AF BOLIGMARKEDET En ny rapport fra vismændene konkluderer, at huslejeregulering griber forstyrrende ind i boligmarkedet og rammer skævt i samfundet. Ifølge EjendomDanmark er det vigtigt at lytte til sagkundskaben, når der i fremtiden skal drøftes huslejeregulering.

I

Peter Stenholm, adm. direktør EjendomDanmark

Af Amalie Dvinge Agerbo en ny rapport fra Det Økonomiske Råd har vismændene undersøgt effekten af huslejeregulering som et politisk redskab i jagten på at fremme et sundt boligmarked. Rapporten konkluderer, at huslejeregulering er et forstyrrende element på boligmarkedet, hvor reguleringens gevinster kommer de få til gode og efterlader det resterende boligmarked et dårligere sted. ”Det er tiltrængt med en opdatering af det faglige syn på huslejereguleringen, og vismændenes konklusion understøtter alle tidligere faglige undersøgelser af emnet,” siger Peter Stenholm, der er adm. direktør i EjendomDanmark, og uddyber: ”Derfor vil jeg også meget gerne appellere til, at vores politikere har vismændenes viden i baghovedet, når de i fremtiden drøfter huslejeregulering. Dette faglige oplæg viser risikoen ved at indføre yderligere huslejeregulering, og vi appellerer til, at fagligheden prioriteres i den fortsatte udvikling af boligmarkedet. ”

Boligstøtten er langt mere effektiv end huslejeregulering Rapporten viser blandt andet, at der er en skæv fordeling i reguleringsgevinster. Det vil sige, at det er de lejere med høj indkomst og en lang uddannelse, der opnår de største besparelser som følge af reguleringen. Det er paradoksalt, da motivationen for at indføre en stram huslejeregulering er et hensyn til lejere med en lav indkomst. ”Typisk er det jo højtuddannede personer, der har et netværk, som giver adgang til nogle af de ældre boliger, der er reguleret efter de gamle regler fra før 1992. De kender måske nogen, der kender nogen – og på den måde er det dem, der får mest ud af den gamle form for huslejeregulering,” siger Peter Stenholm.

Dette er en af årsagerne til, at vismændene fremhæver, at boligstøtten er tre gange så effektivt et redskab til at mindske ulighed i samfundet sammenlignet med huslejeregulering. ”Huslejeregulering giver en række uhensigtsmæssige ef-

fekter på boligmarkedet, og nu fremgår det endda sort på hvidt, at den tillige er enormt upræcis i forhold til at ramme de tiltænkte målgrupper med lave indkomster.

Fordelingspolitik bør udarbejdes med skatter og overførsler, og boligstøtten, der netop er betinget af indkomst, rammer derfor meget præcist der, hvor der er behov,” siger Peter Stenholm.

Taler ikke for fuld deregulering Peter Stenholm slår dog fast, at man hos EjendomDanmark ikke taler for en fuld ophævelse af alle reguleringsordninger: ”Der er gode argumenter for, at lejeudviklingen er reguleret, når man først bor i en bolig. Det giver nemlig lejeren en tryghed, og det er også væsentligt. Vores medlemmer ønsker stabile lejeforhold, og så skal der selvfølgelig være en vis dynamik på boligmarkedet, ” siger Peter Stenholm.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

ØGET HJEMMEARBEJDE SKABER TUMULT I HELE DEN ENGELSKE EJENDOMSSEKTOR Hver femte kontoransatte i London kommer nu i praksis slet ikke på kontoret. Alt arbejdet foregår hjemmefra. Det fører også til konflikter der, hvor de ansatte bor og altså nu arbejder – hvilket ofte vil sige en mindre by i det grønne bælte omkring storbyen. Det vil man gerne bevare grønt, men der er et stadigt mere påtrængende behov for at inddrage arealer til boligbyggeri.

E

Af Sten Thorup Kristensen

n I juni måtte tidligere premierminister Boris Johnson forlade det britiske parlament, og måneden efter var det på et hængende hår, at hans konservative parti overhovedet bevarede mandatet i den tidligere ellers så sikre Uxbridge-kreds.

Ved suppleringsvalget den 20. juli opretholdt partiet ironisk nok kun mandatet ved at føre kampagne mod et loft over bilers emissioner, som Johnson selv havde introduceret i sin tid som London-borgmester, men som Labour siden har taget til sig som en hjertesag.

Umiddelbart lyder alt dette som blot endnu et rodet hundeslagsmål fra den politiske verden. Men der er er mere i det end som så: Der er uro i Londons opland, og det er for en stor del udløst af de ændrede arbejdsformer oven på coronaen. I England påvirker det ikke blot kontormarkedet, men også boligmarkedet, rapporterer The Economist.

Som vi i Danmark har vores strande, og nordmændene har deres fjelde, har englænderne deres countryside. På sin vis går de mere op i nærheden til naturen, end vi gør her i Skandinavien: De ønsker faktisk at bo i den året rundt.

Omkring London blev dette ideal muligt at efterleve for over hundrede år siden, da jernbanerne blev udbygget. I det såkaldte Metroland kunne man bo i et idyllisk rækkehus på landet, samtidig med at man hver dag arbejdede i storbyen.

Trængte kontor-udlejere Englænderne holder stadig af at bo landligt, men måden, det håndteres på, har ændret sig markant de seneste år.

Ifølge analysehuset Cluttons er det nu næsten 20 pct. af kontorfolket i London, der arbejder hjemmefra hele tiden.

Yderligere 40 pct. gør det en del af tiden.

Dette kan naturligvis ses i kontorerne i London. Set fra udlejernes side bliver noget af slaget afbødet ved, at virksomhederne, som i Danmark, vælger at bruge flere kvadratmeter pr. medarbejder end før. Men immervæk krøb tomgangen i andet kvartal op over 8 pct., og det er over et procentpoint mere end gennemsnittet over fem år.

Også som i Danmark er det, ifølge Cluttons, stadig nemt at tiltrække lejere til de bedste og mest centrale kontorejendomme. Derimod bliver ejendomme, der har ringere beliggenhed eller stand, delvist affolket.

Til gengæld er der altså nu mange mennesker på en hverdag ude i Metroland. Og når de nu er så meget hjemme, betyder det også mere for dem, hvad der faktisk sker dér.

Det er i den sammenhæng, miljørestriktionerne vækker stærke følelser. Bilen opleves som en nødvendighed, og mange finder det urimeligt, at den skal leve op til standarder, som man sætter for de biler, der kører i denne tætte trafik i storbyens centrum.

Grønt eller ej Men mere generelt går Metroland-borgerne op i, at de landlige kvaliteter omkring deres boliger bliver bevaret.

Der er modstand, hver gang der er planer om at bygge ind i de grønne bælter, som adskiller områderne med bebyggelse.

Men det er her, debatten bliver betændt, for der er i den grad brug for at bygge nyt. Det er langt tid siden, at det engelske boligbyggeri har været bare i nærheden af at opfylde behovet. Konsekvensen er, at både ejer- og lejerboliger er blevet dyrere. De reale boligudgifter er steget med 80 pct. over de seneste 20 år, og ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Ipsos har lavet for The Economist, mente kun hver fjerde, at boligerne i deres område var økonomisk tilgængelige (affordable) for dem.

De øvrige tre fjerdedele har jo åbenlyst også fået det til at fungere på en eller anden måde, så udsagnene til meningsmålerne udtrykker nok snarere en frustration end en realitet. Men denne frustration skal altså holdes op mod frustrationen over, at grønne områder bliver bebygget.

Begge de to store partier er med på, at noget må gøres. Men i og med, at diskussionen er så følelsesladet, trækker det ud med at finde en løsning. I mellemtiden må ejendomsbranchen vente på sidelinjen.

For mange englændere er det et ideal at leve urbant, men at bo i landlig idyl.

Men det bliver stadigt sværere at få til at hænge sammen med de nuværende folketal. Billedet er er fra Oxford, hvor der aktuelt er stridigheder om, hvorvidt grønne områder kan inddrages til boligbyggeri.

Foto: Flickr. / Katie Hannan

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Nye ejendomme er skudt op her og der og alle vegne i og omkring storbyerne gennem de seneste år. Men nu har bygherrerne trådt på bremsen. Billedet er fra Grønttorvet i Valby. Foto: Sten Thorup Kristensen

NYBYGGERIET ER NÆSTEN FALDET TIL EN TREDJEDEL OVER TO ÅR

Tal fra realkreditinstitutterne belyser, hvor stor det seneste års nedgang i nybyggeriet har været. Det er især byggeriet af ejerboliger, der er gået i stå. Her er det ikke kun høje materialepriser og renter, der har fået potentielle bygherrer til at holde igen. Det er også usikkerheden om kommende ejendomsskatter.

A

Af Sten Thorup Kristensen t nybyggeriet er bremset op, har længe stået klart. Men denne viden har mest været baseret på løsrevne informationer, f.eks. regnskaber fra byggefirmaer.

Hvor stort et fald, det summede sammen til, har været svært at sige, fordi mange indberetninger til den officielle byggestatistik er en del forsinkede.

Men nu er der nye tal, som giver et godt billede: Brancheforeningen Finans Danmark har siden 2018 offentliggjort månedlige tal for, hvor mange lånetilbud realkreditinstitutternes har givet i forbindelse med nybyggeri. Institutterne kan først yde lån, når et byggeri er færdigt, og derfor giver tallene et billede af, hvor mange bygninger der løbende bliver klar til brug. Tallene varierer en del fra måned til måned, men fra 2018 til begyndelsen af 2022 var trenden opadgående. Siden er det gået hastigt i den modsatte retning: Der bliver kun givet ca. en tredjedel så mange lånetilbud til nybyggeri, som da aktiviteten var størst.

I absolutte tal drejer det sig om 186 lånetilbud til ejerboliger, herunder fritidshuse, i august i år, og 36 lånetilbud til øvrigt byggeri – det vil mest sige erhvervsejendomme, herunder boligudlejningsejendomme.

Til sammenligning er der i de bedste måneder de seneste år givet over tusind lånetilbud til ejerboliger og over 150 lånetilbud til øvrigt byggeri.

Risiko for højere skat Relativt set er nedgangen lidt større på ejerboliger end på øvrigt byggeri. Det afspejler, at det ikke kun handler om højere materialepriser og højere renter, selv om det er hovedforklaringen på opbremsningen.

Også omlægningen af ejendomsskatterne pr. kommende årsskifte er en faktor, anfører boligmæglerfirmaet Estate, der

også har set på tallene for lånetilbud. Bliver byggeriet af et nyt parcelhus f.eks. forsinket, så det trækker ud til 2024, kan det medføre en ekstra skatteregning. ”Ultimativt kan man risikere at havne i en situation med sin nyopførte bolig, hvor ejendomsskatten bliver så høj, at økonomien ikke hænger sammen. Nybyggeri bliver som udgangspunkt prissat højere end eksisterende byggeri, og det er vigtigt at have med i sine overvejelser,” udtaler Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Estate.

Netop på den baggrund ser han dog også håb forude: Det kan godt være, at de kommende ejendomsvurderinger sine steder vil være chokerende høje. Men som boligkøber eller nybygger ved man i det mindste, hvad man har med at gøre, så man kan indrette sig efter det.

Længerevarende inflation Det skaber også større tryghed, at nogle af de faktorer, der

Egne beregninger på tal fra Finans Danmark

kunne udløse vilde og uforudsigelige prisstigninger på nogle byggematerialer, nu er fortid.

Det gælder de tilstoppede forsyningskæder i coronaens kølvand, og det gælder de ekstraordinært høje energipriser for et års tid, hvor man frygtede for, at der skulle opstå mangelsituationer hen over vinteren.

Energisystemet viste sig heldigvis at være meget mere robust end antaget.

Omvendt er renten steget markant de seneste måneder. Det gør ikke bare nybyggeri dyrere her og nu – det fortæller også, at selv om inflationen er faldet, ser de finansielle markeder nu mindre sandsynlighed, at vi i overskuelig fremtid vil komme tilbage til en så lav inflation, som vi har været vant til gennem de seneste årtier.

Så hvis man vil bygge nyt nu, kan man med fordel læse op på, hvordan bygherrer – private såvel som professionelle – håndterede inflationen tilbage i 1970’erne og 1980’erne.

CPH

Pulse Havneholmen 2-4, København

Øverste etager i CPH Pulse udlejes CPH Pulse er nyt kontorbyggeri på 15.800 m² med en attraktiv beliggenhed i centrum af København og med Havneholmen Metro lige uden for døren. Bygningen er et flerbrugerhus, hvor der er adgang til fælles reception og kantine.

www.skanska.dk

• Fra 830-3.200 m2 kontor på de 3 øverste etager.

• Mulighed for at etablere 45-200 arbejdspladser.

• Flot udsigt fra tagterrassen og lejemål.

• 50 meter til Havneholmen Metro (2024).

• DGNB Platin præcertificeret.

• Indflytning fra Q4 2025.

Kontakt Elo Alsing på elo.alsing@skanska.dk / tlf. 20 16 93 22

.RQWRU 7,/ /(-( .RQWRUOHMHP§O IUD Pt

7¨W YHG PRWRUYHMVQHWWHW RJ VHW DI ÙHUH WXVLQGH ELOLVWHU GDJOLJW Ð )DFDGH PRG 6ºQGUH 5LQJYHM

/HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L VWXHQ PHG IDFDGH PRG 6ºQGUH 5LQJYHM /HMHP§OHW HU

Ð )OHUH WXVLQGH ELOLVWHU SDVVHUHU GDJOLJW

EHOLJJHQGH L HQ SU¨VHQWDEHO E\JQLQJ KYRU LQGJDQJHQ VNHU JHQQHP XGYHQGLJW

Ð .RUW DIVWDQG WLO PRWRUYHMVQHWWHW RJ W¨W S§ NRPPHQGH OHWEDQHVWDWLRQ

YLQGIDQJ LQG WLO ÙRW DQNRPVWRPU§GH PHG PHWHU WLO ORIWHW /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW

Ð )OHNVLEHOW RJ NDQ QHPW NDQ LQGUHWWHV HIWHU OHMHUV ºQVNHU

PHG NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU 'HU HWDEOHUHV Q\W NºNNHQ

Ð )UL SDUNHULQJ S§ HMHQGRPPHQ 6ºQGUH 5LQJYHM $ %UºQGE\ 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

.U SU Pt

UOLJ GULIW

.U SU Pt

0RGHUQH RJ IXQNWLRQHOW NRQWRUOHMHP§O YHG .DVWUXS +DYQ Ð .OLPDVW\ULQJ RJ XQLN XGVLJW XG RYHU YDQGHW Ð 0XOLJKHG IRU OHMH DI VDOHQ RJ KDOYGHOHQ DI bbbVWXHHWDJHQ HOOHU LQGLYLGXHO RSGHOLQJ HIWHU EHKRY Ð ([FHSWLRQHO EHOLJJHQKHG W¨W S§ .EK V ,QWHUQDWLRQDOH bbb/XIWKDYQ RJ PHG OHW DGJDQJ WLO PHWUR RJ PRWRUYHM Ð 6WRUW SDUNHULQJVDUHDO WLOKºUHQGH HMHQGRPPHQ

.RQWRU 7,/ /(-(

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO

.DMDNYHM .DVWUXS 7HOHIRQ 6$*

UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

+ & $QGHUVHQV %OYG VW WY .ºEHQKDYQ 9 $UHDO 7HOHIRQ 6$* UOLJ OHMH

Pt NU

1\LQGUHWWHW NRQWRU YHG 5ºGRYUH VWDWLRQ PHG SDUNHULQJVN¨OGHU Ð %HOLJJHQGH OLJH YHG 5ºGRYUH 6WDWLRQ Ð 0DQJH S SODGVHU Ð 'LUHNWH DGJDQJ IUD S N¨OGHU Ð )OHNVLEHO LQGUHWQLQJ

.RQWRU 7,/ /(-( /XQGVJDGH .ºEHQKDYQ 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

5ºGRYUH 3RUW 5ºGRYUH 7HOHIRQ 6$*

Pt

$UHDO UOLJ OHMH

NU

.RQWRU 7,/ /(-( 9¨UQHGDPVYHM .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

.RQWRU 7,/ /(-( 9HOEHOLJJHQGH NRQWRUOHMHP§O L V¨UNODVVH XGOHMHV Ð )DQWDVWLVN XGVLJW RYHU E\HQ Ð ,VWDQGVDWWH NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU Ð /RNDOHUQH IUHPVW§U NODU WLO LQGÙ\WQLQJ *ODGVD[HYHM 6ºERUJ 7HOHIRQ 6$*

Ð .RQWRUOHMHP§O L V¨UGHOHV JRG VWDQGDUG Ð 5XPPHOLJ IRUGHOLQJVJDQJ VRP IRUELQGHU DOOH bbbbNRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU Ð 0XOLJKHG IRU RS WLO SDUNHULQJVSODGVHU $UHDO UOLJ OHMH

.RQWRU 7,/ /(-( Pt NU

7ROGERGJDGH % .ºEHQKDYQ .

7HOHIRQ 6$*

Pt NRQWRU Pt ODJHU L N¨OGHU

.RQWRU 7,/ /(-( %HOLJJHQGH OLJH YHG PRWRUYHMVWLONºUVHO

1\LVWDQGVDW GRPLFLOHMHQGRP Ð &D SDUNHULQJVSODGVHU HU LQGHKROGW L OHMHQ

%\JQLQJHQ HU RSIºUW L RJ KDU HQHUJLP¨UNQLQJ %

Ð 9HQWLODWLRQVDQO¨J PHG NºO

/HMHP§OHW HU Q\LVWDQGVDW PHG ÙRWWH ROLHUHGH WU¨JXOYH L NRQWRUDUHDOHUQH

Ð %HOLJJHQKHG OLJH YHG PRWRUYHMVWLONºUVHO

NRQWRUVHNWLRQHU GHU HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU NRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU

Ð 5HJXO¨UW ODJHU L N¨OGHU PHG UDPSHWLONºUVHO

L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU NDQWLQH RJ WRLOHWWHU PHG EDG .RQWRUORNDOHUQH KDU NºO GHU HU

Ð (OHYDWRU

HOHYDWRU IUD N¨OGHU WLO VDO VDPW NDWHJRUL ( NDEOLQJ

7HPSRYHM %DOOHUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU 7,/ /(-( +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

.RQWRU 7,/ /(-( 0\QVWHUVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7HOHIRQ 6$*

%DJVY¨UGYHM $ .RQJHQV /\QJE\ 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

0LGWDJHU % 79 %UºQGE\ 7HOHIRQ 6$*

ERXOHYDUG VW WK )UHGHULNVEHUJ & 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

*ºQJHKXVYHM 9HGE¨N 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU 7,/ /(-( $OJDGH 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

UOLJ GULIW

NU

.RQWRU 7,/ /(-( 9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ Ð Pt NRQWRU L VWXHSODQ PHG §EHQW NRQWRUPLOMºJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU Ð .RUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ RJ +RYHGYHMHQ Ð *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

.RQWRU 7,/ /(-( Pt

UOLJ OHMH

NU

UOLJ GULIW

NU

%\JVWXEEHQ 9HGE¨N 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

UOLJ GULIW

NU

(MHUOHMOLJKHGVHMHQGRP 7,/ 6$/* 3XJJDDUGVJDGH 67 .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

'HWDLO 7,/ 6$/*

+RWHO RJ 5HVWDXUDQW 7,/ 6$/*

3XJJDDUGVJDGH ./ .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

.RQWRU 7,/ 6$/* (MERYHM % %M¨YHUVNRY 7HOHIRQ 6$*

1ºUUHEURJDGH ./ 79 .ºEHQKDYQ 1 7HOHIRQ 6$*

3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

%ODQGHW HMHQGRP 7,/ 6$/* 3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

YHUºGYHM +ROWH 7HOHIRQ 6$*

3U¨VHQWDEHO NRQWRUHMHQGRP L $OOHUºG Ð Pt JUXQGDUHDO PHG Pt NRQWRUE\JQLQJ bbbIRUGHOW S§ SODQ Ð .RQWRUGRPLFLO HOOHU KHO HOOHU GHOYLV NRQWRUXGOHMQLQJ Ð )UHPVW§U PHG Q\PDOHGH Y¨JJH RJ NODU WLO LQGÙ\WQLQJ Ð 0HJHW ÙHNVLEHO LQGUHWQLQJ PHG PDQJH V\VWHPY¨JJH Ð 0LQGUH XGOHMHW GHO DI E\JQLQJHQ RYHUWDJHV DI NºEHU

.RQWRU RJ ODJHU 7,/ /(-(

.RQWRU 7,/ 6$/* 3ULV $UHDO UOLJ GULIW 3ULV SU Pt

+HMUHYDQJ $OOHUºG 7HOHIRQ 6$*

(UKYHUYVJUXQG 7,/ 6$/* %DOVWUXSYHM 5LQJVWHG 7HOHIRQ 6$*

NU Pt NU NU

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* 3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

1DYHUYHM 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

.LUVWLQHKºM .DVWUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

%ODQGHW HMHQGRP 7,/ 6$/* 3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

)UHGHULNVVXQGVYHM $ P Ù %UºQVKºM 7HOHIRQ 6$*

3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

'HWDLO 7,/ /(-( 3RSSHOVW\NNHW ( .ºEHQKDYQ 69 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

'HWDLO 7,/ /(-( OHGLJH GHWDLOOHMHP§O WLO EXWLN FDI« HOOHU WDNH DZD\ L Q\RSIºUW EHE\JJHOVH Ð OHMHP§O WLO UHVWDXUDWLRQ FDI« HOOHU EXWLN Ð 8QLNW EHOLJJHQGH GLUHNWH XG WLO YDQGHW Ð 1HP DGJDQJ WLO RIIHQWOLJ WUDQVSRUW RJbbWLO bbbPRWRUYHMVQHWWHW

Ð 7RWDOUHQRYHUHGH OHMHP§O PHG EHYDUHOVH DI bbbbHMHQGRPPHQV LQGXVWULHOOH KLVWRULH Ð )¨OOHV JDQJDUHDO PHG NXQGH RJ SHUVRQDOHWRLOHWWHU bbbbSHUVRQDOHRPNO¨GQLQJ P Y $UHDO UOLJ OHMH

3ODGHKDOV $OO« VW .ºEHQKDYQ 69 7HOHIRQ 6$*

UOLJ GULIW

'HWDLO 7,/ /(-( OHNLVWHYHM 67 9DQOºVH 7HOHIRQ 6$*

NU SU Pt

'HWDLO 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'HWDLO 7,/ /(-( 3KLOLS 6FKRXV 9HM 67 0) )UHGHULNVEHUJ 7HOHIRQ 6$*

Pt NU SU Pt

%DJVY¨UG +RYHGJDGH $ %DJVY¨UG 7HOHIRQ 6$*

UOLJ OHMH

Pt NU

)UHGHULNVERUJJDGH .ºEHQKDYQ .

7HOHIRQ 6$*

-\OOLQJHFHQWUHW -\OOLQJH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'HWDLO 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'HWDLO 7,/ /(-( $UHDO

'HWDLO 7,/ /(-(

-DJWYHM .ºEHQKDYQ 1 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt

NU

'HWDLO 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

)UHGHULNVVXQGVYHM % VWXHQ %UºQVKºM 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

$ & 0H\HUV 9¨QJH .ºEHQKDYQ 69

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

0DULHQGDOVYHM $ VW )UHGHULNVEHUJ

5RVNLOGHYHM ' 9DOE\

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ 6WRUW VDOJVORNDOH PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ ͼ /DQJH IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ 2PU§GH SU¨JHW DI JRG HNVSRQHULQJ ͼ .DQ EUXJHV WLO GHWDLO VKRZURRP

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ +MºUQHEXWLN PHG EUHG IDFDGH ͼ OHMHP§O VO§HW VDPPHQ PDQ NDQ GULYH NRQFHSWHU ͼ *RGH RJ UHHOOH NYP

'(7$,/ 7,/ /(-(

6PDNNHJ§UGVYHM VW WK *HQWRIWH

ͼ 3ODFHULQJ S§ WUDοNHUHGH 5RVNLOGHYHM ͼ %UHG IDFDGH PHG JRG HNVSRQHULQJ ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J ͼ 5HJXO¨UW VDOJVDUHDO L VWXHSODQ

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

5RVHQºUQV $OO« VW .ºEHQKDYQ 9

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

6DJV QU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ *RG IDFDGH RJ WR VWRUH YLQGXHU ͼ 6WRUW RJ UHHOW VDOJVORNDOH ͼ 7ºU RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ )LQ SDUNHULQJ S§ EHJJH VLGHU DI YHMHQ

ͼ 'HMOLJ KºMORIWHW EXWLNVORNDOH ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG )RUXP RJ 6ºHUQH ͼ *RG UHHO N¨OGHU S§ Pt ͼ 6WRUH YLQGXHVSDUWLHU

ͼ &KDUPHUHQGH NRQWRUOHMHP§O L IUHGHW HMHQGRP ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG YHG .JV +DYH ͼ 3¨QH RJ Q\GHOLJH UXP ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU Q¨U OHMHP§OHW

.21725 7,/ /(-(

352' . ..(1 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

+ & UVWHGV 9HM $ WK )UHGHULNVEHUJ &

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV NOG .ºEHQKDYQ .

'DJ +DPPDUVNM¸OGV $OO« .EK

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH S§ VDO L S¨Q HMHQGRP ͼ ,QGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRU ͼ /HMHP§OHW KDU HJHQ WDJWHUUDVVH ͼ 0RPVIULW

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG .RQJHQV +DYH 6ºHUQH PY ͼ 9HOLQGUHWWHW SURGXNWLRQVNºNNHQ L KMºUQHHMHQGRP ͼ /HMHP§OHW OLJJHU L HQ N¨OGHU PHG JRG ORIWVKºMGH ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU W¨W YHG OHMHP§OHW

.21725 7,/ /(-(

9¨UNVWHGYHM VDO 9DOE\ Pt

$UHDO

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\VW NRQWRU EHOLJJHQGH S§ VDO ͼ /HMHP§OHW KDU HJHQ DOWDQ ͼ PLQXWWHU IUD VWHUSRUW 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VW WY .ºEHQKDYQ

.ºEPDJHUJDGH WK VDO .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO

Pt

$UHDO

UOLJ OHMH

NU

UOLJ OHMH

NU

UOLJ OHMH

NU

6DJV QU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ .RQWRU L K§QGY¨UNHUE\HQ 9DOE\ ͼ 0XOLJKHG IRU DW OHMH HOOHU VDPOHW Pt ͼ .RQWRU L ͷ1HZ <RUNHU VWLO͸ ͼ 7¨W S§ LQGIDOGVYHMH RJ PRWRUYHMHQ

'(7$,/ 7,/ )5(0/(-(

6YHUULJVJDGH VW .ºEHQKDYQ 6

ͼ 8QLNNH KºMORIWHGH ORNDOHU YHG VWHUSRUW 6WDWLRQ ͼ 0HJHW πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ /HMHP§OHW V¨WWHV L VWDQG LQGHQ RYHUWDJHOVH ͼ" $O RIIHQWOLJ WUDQVSRUW OLJH IRUDQ HMHQGRPPHQ

ͼ 9HG 6WUºJHW L PDUNDQW HMHQGRP ͼ .XQ PLQXWWHUV JDQJ WLO .RQJHQV 1\WRUY 0HWURVWDWLRQ ͼ /HMHP§OHW HU L HWDJHU RJ VDO PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH VDPW Q\PDOHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ

*DPPHO .ºJH /DQGHYHM / 9DOE\

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ Pt IUHPOHMHP§O ͼ /LJH YHG $PDJHUEURJDGH ͼ *RGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ ,QGE\GHQGH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ %HOLJJHQGH L FKDUPHUHQGH IUHGHW HMHQGRP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ ,QNO JRG RJ WºU N¨OGHU

ͼ %XWLN PHG JRG IDFDGH ͼ .DQ DQYHQGHV WLO πHUH IRUP§O ͼ 6WRUW RJ KºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ 2PU§GH PHG PDQJH PHQQHVNHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

,VODQGV %U\JJH % VW .ºEHQKDYQ 6

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

)UHGHULNVEHUJJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 8QLN PXOLJKHG IRU OHMH L $ KXVHW ͼ *RG IDFDGH PRG ,VODQGV %U\JJH ͼ 6WRUW RJ UHJXO¨UW VDOJVDUHDO ͼ 2YHUWDJHV S¨QW LVWDQGVDW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

6DJV QU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

.21725 7,/ /(-(

ͼ 6WRUUXPVNRQWRU VDPW PLQGUH UXP ͼ 6PXNNH WU¨JXOYH RJ RYHQO\VYLQGXHU ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIUL

.21725 7,/ /(-(

JDGH NOG WK .ºEHQKDYQ 1

.21725 7,/ /(-(

.Y¨VWKXVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ .

9HG 6WUDQGHQ VDO .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 9HG NU\GVHW PHOOHP -DJWYHM RJ )DONRQHU $OO« ͼ .DQ EHQ\WWHV WLO πHUH IRUP§O ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 5XPPHQH O\VH RJ LPºGHNRPPHQGH

ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP ͼ %HVW§U DI GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PP ͼ *DPPHOW SDNKXV PHG FKDUPH RJ VM¨O

ͼ /LHEKDYHUNRQWRU PHG JRG XGVLJW ͼ 8GIºUW L HQ PHJHW KºM NYDOLWHW ͼ 7¨W YHG 0HWUR S§ *O 6WUDQG RJ .JV 1\WRUY ͼ 2YHUWDJHV IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDW"

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

6WRUH .RQJHQVJDGH VW WY .ºEHQKDYQ .

0ºQWHUJDGH VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ &HQWUDOW S§ $PDJHUEURJDGH ͼ 0DQJH VS¨QGHQGH RJ HWDEOHUHGH QDERHU ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EXWLN WLO 0DUPRUNLUNHQ ͼ 0HJHW VWRUW RJ KºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ )LQ PXOLJKHG IRU ODJHU L N¨OGHU ͼ 6NºQ SODFHULQJ L .ºEHQKDYQ .

.21725 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ &KDUPHUHQGH IUHGHW HMHQGRP S§ 0ºQWHUJDGH ͼ 9HOGLVSRQHUHW OHMHP§O L WR SODQ ͼ +ºMH YLQGXHU PRG JDGHQ ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH

'(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

%DJJHVHQVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ 1

:HVWHQG VW WY .ºEHQKDYQ 9

1MDOVJDGHbb .ºEHQKDYQ 6

)UD RS WLO Pt Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU WLO OHMH

Pt EXWLN VKRZURRP Ð :HVWHQG 9HVWHUEUR

Pt EXWLN WLO OHMH Ð ,VODQGV %U\JJH

)O\W LQG L IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUORNDOHU $OW HU Q\W *XOYH Y¨JJH ORIWHU NºNNHQ WRLOHW P Y -XQFNHUV PDVVLYH HJHSODQNHJXOYH RJ ÙRW JUDQLW S§ JXOYHQH /\GG¨PSHGH ORIWHU (OHYDWRU SHUVRQ (WDJHUQH EHVW§U DI HQWU« WRLOHW PHG EDG NºNNHQ VDPW «W VWRUW NRQWRUUXP VRP HYHQWXHOW NDQ RSGHOHV V§ GHU NRPPHU NRQWRUHU PºGHUXP 6WLOHQ HU IRUWVDW KROGW OLGW LQGXVWULHO V§ PDQ NDQ VH GH E¨UHQGH EHWRQEM¨ONHU RJ GH VWRUH YLQGXHVSDUWLHU HU KROGW L PºUNH UDPPHU

/HMHP§OHW LQGHKROGHU PHJHW VWRUW UXP PHG VWRUH IDFDGHYLQGXHU WLO JDGHQ OLOOH NºNNHQ VDPW WRLOHW (QKHGHQ IUHPVW§U ULJWLJ S¨Q RJ PHG HQ JRG ORIWVKºMGH 'HU HU UXOOHJLWWHU PRG JDGHQ .DQ DQYHQGHV WLO PDQJH IRUP§O V§VRP JDOOHUL VSHFLDOEXWLN VKRZURRP NOLQLN HOOHU OLJQ 0§ LNNH DQYHQGHV WLO QRJHQ IRUPHU IRU PDGIRUP§O :HVWHQG HU HQ \GHUVW FKDUPHUHQGH JDGH PHG HQ Q¨VWHQ 3DULVLVN VWHPQLQJ )RU HQGHQ DI :HVWHQG HU GHU JHQQHPJDQJ WLO 9HVWHUEURJDGH

+ºMORIWHGH UXPPHOLJH RJ O\VH OHMHP§O S§ 1MDOVJDGH È %U\JJHQV %DVWLRQ /HMHP§OHQH XGJºU KKY Pt Pt RJ Pt RJ KDU DOOH VWRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG WUDYOH 1MDOVJDGH 'HQ Q\RSIºUWH HMHQGRP HU EHOLJJHQGH OLJH RYHUIRU .ºEHQKDYQV 8QLYHUVLWHW RJ PHJHW W¨W S§ ,VODQGV %U\JJH 0HWUR (QKHGHUQH RYHUWDJH PHG I¨UGLJLQGUHWWHGH WRLOHWWHU JXOYEHO¨JQLQJ GHU Y¨OJHV L VDPU§G PHG OHMHU RJ GHOYLVW KYLGPDOHW RJ PHG EORWWHGH EHWRQHOHPHQWHU

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU SU Pt

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU

Pt NU SU Pt

6DJV QU

Danmarks nye podcast om energi og klima

Klimapodcast med Kristian Jensen, adm. direktør Green Power Denmark og udvalgte ekspertdeltagere.

– Nyt afsnit hver tirsdag!

-i stærkt samarbejde mellem Green Power Denmark & Business Review

   

Morgendagens energisystem Green Power Denmark & ekspertpanel

Power-to-X Green Power Denmark & ekspertpanel

Elnet til meget mere Green Power Denmark & ekspertpanel

Havvind & Energiøer Green Power Denmark & ekspertpanel

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a.

Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Podcasten udgives hver uge med opstart i august 2023.

Scan og få direkte adgang til podcasten her

Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid.

Foto: Unsplash CoinView

ENERGI TIL FREMTIDEN